NR. 3. JUNI 2002. 6. ÅRGANG

Ikke mere brugfor indvandring

LandsrLandsrettettenensættsætter ster stop fop fororvulgærvulgære ange angrrebebpå Kjærpå Kjærsgsgaaraardd

EU undsiger Dansk Industri:

Endelig sommer

Ikke mere brugfor indvandring

EU undsiger Dansk Industri:

leder

»Lad den, der er skyldfri, kasteden første sten.« Og det gjorde

han så, Reino Arild Pedersen, som afdet danske folkevid har fået navnetStenings-Pedersen.

I dag er han blevet en stor mand isit fædreland. Han bliver som mus-limsk åndelig vejleder ustandselig in-terviewet om stort og småt. Og hvemville have spået det, da Reino Arildendnu lå i sin vugge i et pænt kri-stent hjem i landsbyen Rodskov mel-lem Løgten og Rønde? Rodskov, dermed Reino Arilds fødsel således foranden gang kom på Danmarkshisto-riens kort. Første gang var dog i ennoget anden anledning - idet forfatte-ren Niels K. Kristensen havde ladetsin herlige nationale drengeromanfra Treårskrigen, »Rasmus fra Rods-kov« udspille sig i den djurslandskelandsby.

Men Reino Arild kunne slet ikke fåhold på sig selv efter konfirmationen,og begyndte at sværme. Han tog singuitar med, da han meldte sig påÅrhus Universitets etnografistudie,som han dog hurtigt droppede ud af,da Danmark nu var blevet for lille tilham.

Reino Arild måtte simpelthen afsted til udlandet og tumlede med singuitar rundt mellem sekter og kulter,inden han som hindupilgrim, på for-domsfrie forældres regning, sattekursen ud i det fjerneste Østen ogfrustreret på bare fødder løb rundtfra hindu-tempel til hindu-tempel isin søgen efter verdensfreden. Efterfire år bragte fødderne ham om adArabien, hvor han langt om længekunne sætte guitaren fra sig. Somved et trylleslag var han kommet ikyndige hænder og havde fundetsåvel frelsen som verdensfreden. Også gik han over til koranen og blevimam.

Ved hjemkomsten til fædrelandetsmøg han behændigt det besværligeReino Arild af sig, gik til kommunenog lod sig registrere under navnetAbdul Wahid Pedersen. Stadig i ver-densfredens navn blev guitaren ud-skiftet med sten. For hos muslimer érder grænser for, hvad man kan findesig i.

Eksempelvis hor. Det er jo klart, si-ger Abdul Wahid Pedersen - som tid-ligere stillede op for De Radikale, atstening ganske vist er »en forfærdeligstraf«, men at han ikke som et gan-ske almindeligt menneske kan sorte-re i det, der nu en gang er givet af Al-lah. Og strafformen er altså forordnetaf Skaberen. Det er så at sige Skabe-ren selv, der - via Abdul Wahid - af-straffer den livsglade kvinde.

Nu sagde Pedersen godt nok i etTV-interview forleden, at der ikkeskulle stenes undtagen i ægte islami-

ske lande. Og at et sådant land ikkefandtes endnu - underforstået: Detkommer det først til, når Pedersenselv bliver ayatollah i sit eget verden-sland.

Fy-føj, hvor de løj

Den dér med, at islam altså er dethelt rigtige - men at det bare ikke erblevet indført endnu, har man lige-som hørt før. Inden Murens fald blevden argumentation altid pr. rygmarvbrugt af marxisterne: Marxismen erdet helt rigtige - der er bare ingensteder, den endnu er blevet realise-ret. Og altid - uanset hvilken suspektmarxistisk gruppe, der brugte den -var der denne underforståethed: Ligepræcis vi i vores gruppe ved, hvordanden skal realiseres.

Men fy-føj, hvor de løj, så det stodud af dem! Og lige så lidt som vi troe-de marxisterne over en dørtærskel -lige så lidt tror vi en døjt på musli-merne, når de skønmaler deres frem-tidssamfund: Et teokratisk sharia-samfund med koranen som lov, oghvor politik og meningsudveksling

ikke længere er nødvendigt, for da lo-ven jo er givet af Allah selv, kan den isagens natur ikke blive bedre: Det ul-timative verdensfredelige lykkeland.Paradis på jord.

Det er det, der er så beroligendeved at være ganske almindelige folke-kirke-kristne danskere: Vi har i mod-sætning til fanatikerne - hvadentende er nazister, kommunister ellermuslimer - en enestående tålmodig-hed. Vi kan nemlig sagtens ventemed Paradis til vi er døde!

I mellemtiden prøver vi så af bed-ste evne med livslyst og gå-på-mod atleve vores liv. Med vores familie, medvore venner og bekendte, med vorearbejdskammerater. Med stort ogsmåt. Med op- og nedture. Med sor-ger og glæder. Med alt det, der hørertil et rigtigt menneskeliv!

Vi har kort sagt travlt med at leve,og nærer den største ubehag over forde mennesker, som hævder at kunnegøre vort liv til et paradis.

For vi har begge ben på jorden. Dersynes vi, de har det bedst. Det ser sååndssvagt ud, hvis de stritter op ihimlen. Som Stenings-Pedersens...

2

Fot

o: S

can

pix

Stenings-Pedersen...Stenings-Pedersen...

nyhedsbrev

3

Det er intet mindre end en histo-risk Folketingssamling, der nu er

afsluttet. Historisk fordi den under-vejs bød den gamle SR- regering pået nederlag uden sidestykke, og fordiDansk Folkeparti endelig fik den ind-flydelse på dansk politik, som voresfremgang og størrelse berettiger til.Med over 413 000 stemmer og 22 fol-ketingsmedlemmer indtog vi pladsensom Danmarks tredjestørste parti.Og vi hilste på 15 nye folketingsmed-lemmer, som alle er gået til opgavenmed godt humør og gå-på mod.

Men det var en anden Rasmussenend den nuværende, der holdtåbningstalen i Folketinget dengang ioktober sidste år – en socialdemokra-tisk statsminister, som kom til at be-tale prisen for ikke at udvise rettidigomhu og lytte til befolkningens pro-blemer. Poul Nyrup Rasmussen villeganske enkelt ikke indse, at dansker-ne var dybt fortvivlede over velfærds-statens udhuling og den ukontrollere-de tilstrømning af fremmede, somtruer med at forvandle Danmark tilét anonymt multietnisk samfundblandt mange.

Vælgernes lussing til de radikaleog socialdemokratiet talte sit eget ty-delige sprog. Ikke kun i Danmark,men også ude i Europa, hvor sociali-stiske regeringer faldt og stadig fal-der som dominobrikker, fordi de ikkelængere ligger inde med svaret pånutidens problemer og lytter til bor-gernes oprigtige bekymringer. Mensom tværtimod alt for ofte fører sigfrem med en utålelig arrogance ogbedrevidenhed, der nu er ved at rejsesig et folkeligt oprør imod.

Positivt samarbejde

Poul Nyrup Rasmussen røg ud, ogind kom en borgerlig regering, bes-tående af Venstre og Konservative -med Dansk Folkeparti som parla-mentarisk grundlag. Betydningen ogsignalet kunne ikke undervurderes.Danskernes ønske om forandringerstod bøjet i neon.

Gennem et positivt samarbejdemed Dansk Folkeparti har ministeri-et Anders Fogh Rasmussen bevist, atdanskernes opfattelse af virkelighe-den er taget til efterretning. Vi harforhandlet en finanslov på plads, sombærer Dansk Folkepartis tydelige fin-geraftryk. Med finansloven for 2002er alle kræfter således sat ind på, atventelisterne til sygehusbehandlin-ger bliver angrebet. At der sikresstørre valgfrihed på behandlingsom-rådet. At ældre sikres frit valg på

plejehjems – og hjemmehjælpsområ-det, ligesom den forhadte dødepakkeafskaffes. For nu blot at nævne nogleenkelte men vigtige punkter.

Det er ikke nogen overdrivelse atkalde det vores politiske svendestyk-ke. Her trådte Dansk Folkeparti –stik imod diverse analytikeres dystreforudsigelser - frem som en troværdigog seriøs forhandlingspartner og be-viste såvel modenhed som vilje til atsamarbejde og indgå kompromiser.

Men på et andet meget væsentligt– ja, måske det vigtigste - område lodvi omvendt regeringen forstå, at viikke bare er et svajende vedhæng påden borgerlige regering. Da integrati-onsminister Bertel Haarder fremlag-de regeringens udlændingepakke,måtte der klippes en tå og hugges enhæl, før vi kunne sætte vores under-skrift på.

Regeringen var med sit udspil ikkekommet vælgerne så meget i møde,som vi havde håbet på. Selv om ud-spillet bestemt var et skridt i den rig-tige retning, måtte Dansk Folkepartiføre lange og anstrengende forhand-linger om nødvendige stramninger.

Men det historiske resultat varumagen værd. Ikke mindst fordi detlykkedes os at få afskaffet flygtnin-ges urimelige retskrav på en bolig ef-ter tre måneder. Denne åbenlyse hånmod boligsøgende danskere eksiste-rer nu ikke mere.

Løbende ændringer

Samtidig skal Dansk Folkepartiom godt et år sammen med regerin-gen drøfte virkningerne af loven. Oghvis ikke situationen er forbedret ogloven har ført til et markant fald i

antallet af fremmede, kan jeg love, atregeringen får sin sag for. Så vil vinemlig kræve yderligere stramninger.Derfor er det et stort plus, at vi harfået indbygget en ventil i loven, somtillader løbende ændringer.

Desuden bliver andre europæiskelandes fortolkninger af internationalekonventioner nu endelig underkasteten nøje undersøgelse. Det har DanskFolkeparti længe efterlyst. Vi betviv-ler nemlig, at konventionerne overaltbliver tolket ligeså pedantisk og nid-kært som i Danmark.

Dansk Folkepartis vælgere kanvære forvisset om, at vi ikke hvilerpå laurbærrene. Til efteråret skal re-geringens integrationsudspil behand-les i Folketinget. Og jeg kan på for-hånd sige, at vi ikke er imponerede.Regeringen lægger op til, at fremme-de allerede i asylfasen skal integre-res på arbejdsmarkedet – det er viimod. I stedet bør indsatsen koncen-treres om de alt for mange ledigedanske hænder og forbedringen afvelfærden for vore svage og ældre.Det vil vi holde regeringen fast på.

God sommer

Fot

o: S

can

pix

Dansk Folkepartis svendestykkeDansk Folkepartis svendestykke

udlændinge

4

Af Karsten Holt

Dansk Folkepartis forhandlere,Peter Skaarup, Jesper Lang-balle og Søren Krarup, fik nat-

ten til den 7. maj sammen med rege-ringen lagt sidste hånd på et vende-punkt i Danmarks fremmedpolitik.

Efter adskillige møder og lange,udmattende forhandlinger, der vare-de til den lysemorgen, blev detet resultat, atDansk Folkepartihar fået afgørendeindflydelse på dendanske udlændin-gepolitik med enaftale, som bety-der et vendepunkti forhold til ud-lændingeloven af1983, som i reali-teten slog portenetil Danmark op påvid gab.

Dansk Folke-parti fik ikke sineændringsforslagigennem uden sværdslag, men detlykkedes til begge parters tilfreds-hed.

Aftalen har disse hovedpunkter:* De-facto reglen afskaffes. Fremo-

ver gives der kun asyl til ansøgere,der er dækket af FNs flygtningekon-vention, torturkonvention eller af eu-ropæiske menneskerettigheder.

* Retskravet på familiesammen-føring ophæves - og der indføres en24-års regel m.h.t. ægteskab. Samti-dig skal deres samlede tilknytning tilDanmark være større end til oprin-delseslandet.

* Der skal gå syv år mod i dag tre,før udlændinge kan få permanent op-holdstilladelse. Ved kriminelle hand-linger, som giver mere end seksmåneders fængsel, skal der gå 10 år,før der kan opnås permanent op-holdstilladelse.

* Der skal fremover gå syv år, førder optjent ret til kontanthjælp. I den

periode skal flygtninge leve af ennedsat ydelse, svarende nogenlundetil satserne i Statens Uddannelses-hjælp (SU).

* Flygtninges retskrav på en boligophæves. Fremover bliver det være optil kommunerne at vurdere, om derer mere trængende danskere.

* Det bliver langt sværere at opnådansk statsborgerskab. Udlændinge

må ikke have nogen gæld til det of-fentlige overhovedet. Derudover bli-ver der prøver i bl.a. dansk, sam-fundsforståelse og historie.

* Der udarbejdes en redegørelse forsager ved Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstol, så det kan op-klares, om andre europæiske landefortolker asylrelevante bestemmelser

Fortsættes

Den svenskeminister MonaSahlin er Dan-

marks størstekritiker eftergennemførel-

sen af nødven-dige stramnin-ger i fremmed-

politikken. ISverige er hunmest kendt forsit personligt

ubekymredeforhold til

skatteydernespenge.

Natten til den 7. maj- et vendepunkt

i fremmedpolitikken

Natten til den 7. maj- et vendepunkt

i fremmedpolitikkenF

oto:

Sca

np

ix

Fot

o: S

can

pix

Blå-gult blev forsom-merens farver - også iDanmark. Sverige harondt i fremmedpolitik-ken - og retter sin fru-stration mod Dan-mark. Som det frem-går af reportagerneher på siden er detdog kun eliten i Sveri-ge, der har noget imodDansk Folkeparti. Detsvenske folk ser an-derledes på tingene.

udlændinge

6

- Det er ikke fordi, det ville haveværet umuligt at få tilslutning frablandt andre socialdemokraterne tilstore dele af regeringens nye ogstrammere udspil. Men Dansk Fol-keparti ville ikke være med til demere begrænsede ændringer, der såvar blevet resultatet.... I den givnesituatiuation handlede regeringenrigtigt. Den måtte give betydeligekøb til Dansk Folkeparti, der fejrerresultatet som en stor sejr.

Jyllands-Postens leder

- Dansk udlændingepolitik tager nuen historisk drejning.... Ikke alenefik Dansk Folkeparti for første gangkonkret indflydelse med stramnin-ger på regeringens foreslåede ud-lændingepakke, der dermed vedta-ges inden sommerferien. Men DanskFolkeparti gennemtvang tilmed i en

række tillægsaftaler med regerin-gen, at regeringen skal rådføre sigmed Pia Kjærsgaard i alle væsentli-ge sager om udlændinge i de næsteår..... Dermed er de tidligere rege-ringspartier, Socialdemokratiet ogde radikale, for første gang i 10 årsat helt uden for indflydelse.

Artikel i Jyllands-Posten

- Det er Dansk Folkeparti, der be-stemmer, hvor der skal strammes,det er dem, der bestemmer, hvordanden skal fortolkes, det er dem, derbestemmer, om den bliver overholdtordentligt. Det her er helt klart enkapitulation over for Dansk Folke-parti. Jeg kan ikke se, hvilken rolleregeringen har spillet – andet end atlægge stemmer til.

MF Elisabeth Arnold (R) i Berlingske Tidende

- Dette vil gøre flygtninge og ind-vandrere i Danmark modløse. Nårregeringen afskaffer de facto- begre-bet for flygtninge, kan Danmarkikke længere kalde sig et humani-tært land.

Muharrem Aydas, formand for POEM

- Alt i udlændingepakken går ud påat lukke af for mennesker med enanden herkomst, som søger beskyt-telse på grund af forfølgelse, ellersom gerne vil forenes med deres æg-tefælle eller mindreårige børn, og atgøre livet mere surt for dem, som al-lerede er her.... Den udlændingepoli-tik, som Bertel Haarder har indgåetmed Søren Krarup og andre me-ningsfæller i Dansk Folkeparti, ermilevidt fra den menneskesynet iden sønderjyske højskoletradition,

Sådan var reaktionerne på udlændingeloven

i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention samt en redegørelsefor tilfælde, hvor UNHCR på bag-grund af FNs flygtningekonventionhar rettet kritik mod vesteuropæiskelandes asyllovgivning.

* Danmark skal deltage i internati-onale initiativer om forebyggelse ogbekæmpelse af ulovlig indvandringog menneskehandel.

* Arbejdet med at hjemsende ud-lændinge, der opholder sig illegalt iDanmark, intensiveres. En arbejds-gruppe skal nedsættes og kommemed forslag til en styrket indsats om-kring repatriering.

* Der udarbejdes en analyse af deøkonomiske konsekvenser og virknin-ger for kommunerne på udlændinge-politikkens område og af det pres, derkan forventes på de kommunale op-gaver og budgetter i de kommende år.

* Der sikres en hurtig diagnostice-ring af udlændinge, som kommer tilDanmark med smitsomme sygdommesom HIV, tuberkulose og leverbe-tændelse.

* Der undertegnes en tilbagetagel-sesaftale med Serbien og Montenegromed henblik på tilbagesendelse afstatsborgere, ligesom der udsendesen ”fact-finding” mission til Afghanis-tan for at iværksætte repatriering.

* Der udarbejdes en liste over delande, der kan betegnes som sikre.

* Regeringen udarbejder efter an-modning fra Dansk Folkeparti nota-ter om virkningen af udlændingepoli-tikken.

* Regeringen redegør over forDansk Folkeparti løbende for arbej-

det i den af regeringen nedsatte ar-bejdsgruppe, som skal undersøgetolkningen af konventionerne.

* Regeringen og Dansk Folkepartidrøfter løbende mulige initiativer in-den for udlændingeområdet. I tilfæl-de af en pludseligt opstået massetil-strømning af flygtninge mødes rege-ringen og Dansk Folkeparti for atdrøfte den nærmere håndtering af si-tuationen.

* I efteråret 2003 foretager regerin-gen og Dansk Folkeparti en samletvurdering af effekten af aftalen.

* I tillæg til aftalen har regeringenog Dansk Folkeparti truffet aftale omnye retningslinier for tildeling af ind-fødsret - bl.a. indeholdende en rækkeskærpede krav til karensperioder vedkriminalitet og danskkundskaber li-gesom ansøgere skal aflægge løfte omtroskab og loyalitet mod Danmark ogdansk lovgivning.

Den nye udlændingepolitik harbetydet, at det ene flygtningecen-ter efter det andet i Danmarknedlægges. Kun i Sandholm-Lej-ren er der endnu livlig trafik. Dentrafik vil DF i det kommende årarbejde på at mindske yderligere

foto

: Sca

np

ix

foto

: Sca

np

ix

7

Pia Kjærsgaard fik en enkelt konfrontation i TV medsine svenske kritikere. Her er det formanden for detsvenske folkeparti - pendanten til Det Radikale Ven-stre, Lars Leijonborg med intervieweren Claus HagenPetersen i midten.

som Bertel Haarder elsker atbesmykke sig med. Den er kynisk,diskriminerende og helt i overens-stemmelse med Søren Krarups op-fattelse af næstekærlighed. Dan-marks internationale omdømme ersat over styr – desværre med rette.

MEP Torben Lund (S) i Ekstra Bladet

- Det virkeligt ubehagelige er, atDansk Folkeparti nu er blevet rege-ringens langsigtede partner på om-rådet, også når valgløfterne er ud-tømt. Det betyder f.eks, at regerin-gen skal rådføre sig med Pia Kjærs-gaard, hvis der pludselig igen skulleblive krig og elendighed i Europamed deraf følgende ”risiko” for trækpå Danmarks solidaritet.

Politikens leder

- Som det fremgår af dagens reporta-ge, har VK ladet sig trække tilstramninger over det meste af linjen.

Så langt, at det må udløse skamfuld-hed langt ind i partiernes egne ræk-ker - og styrke udlandets opfattelseaf, at noget er svunget af hængsler-ne her i landet.

Informations leder

- Forliget vil blive hilst med tilfred-hed af af det vælgerflertal, somblandt andet opstod af dyb utilfreds-hed med en handlingslammet rege-rings politik på området.... Nu op-stilles relevante krav: En alder påmindst 24 år samt tilknytning tilDanmark ved familiesammenføring.Et nej til dem, der stjæler og begårvold. Øgede krav til danskkundska-ber. Afskaffelse af de facto-begrebetfor personer, der ikke er omfattet afFNs flygtningekonvention.

Jyllands-Postens leder

- Men tiderne skifter; denne forvrøv-lede, sludrende småracist (SørenKrarup, red.) forhandlede små 16 år

senere som repræsentant for Folke-tingets tredjestørste parti en ny ud-lændingelov på plads med Venstresintegrationsminister, Bertel Haar-der til begge parters udelte glæde.En lov, der afskaffer det mest kon-troversielle og dramatiske element iudlændingeloven af 1983 – retskra-vet på familiesammenføring – ogsom meget vel kan blive stående ligeså længe som 1983- loven og densutallige opstramninger. Hvem skullehave mod på at rulle stramningernetilbage efter et folketingsvalg? Soci-aldemokratiet? Efter et ultimatumfra Jann Sjursen og Marianne Jel-ved?

Så meget har det politiske Dan-markskort ændret sig på blot halv-andet årti. Så radikalt anderledes ervælgernes prioritering. Så stort detmoralske skred hertillands, vil noglemene.

Journalist Arne Hardis i Weekendavisen

udland

8

Af Karsten Holt

Sverige angriber Danmark ogDansk Folkeparti«. Sådanneoverskrifter har i den seneste

måned præget aviserne - både hersom hinsidan. Der har ligefrem værettale om, at en »krise« var på vej mel-lem Sverige og Danmark.

Det er muligt. Men der er i så faldikke tale om en krise mellem detdanske folk og det svenske folk, somheldigvis fortsat har det bedste for-hold til hinanden. For når det officiel-le Sverige kaster sig over Dansk Fol-keparti, må det ikke forveksles medsvenskernes holdninger. Derom be-vidner et hav af sympatitilkendegi-velser, Dansk Folkeparti har modta-get fra svenskere, som over en kamudtrykker sympati med Dansk Folke-parti.

Mange af de i hundredvis af hen-vendelser - breve, e-mails og tele-fonopringninger er stilet direkte tilPia Kjærsgaard og omtaler hendeshumoristiske bemærkning om at sæt-te en broklap i Øresundsbroen. Detbør bemærkes, at kun ganske få afhenvendelserne er anonyme. Sven-skerne underskriver sig med navn ogadresse.

* Jag vill bara tacka för att ni ger vårinkompetanta och pinsamma rege-ring en omgång(....) Öppna gärnabroklaffen för mig den dag Sverigeblivit ubeboeligt.

Niclas C.

* Snälla hjälp oss. Ge inte upp. MonaSahlin och Göran Persson är Sverige-fientliga. Det vore underbart om nikunde hjälpa oss Svenskar att fåkomma igenom denna barriär avytrrandefrihet som inte existerar.

Annika F.

* Villa bara säga att stå på er, Dan-mark – i denna sak har ni helt rätt,och det behövs mod att ställa sig uppoch öppet ta upp de problem som enextrem, okontrollerad invandringmedför.

Tommy L.- Sollentuna

* Vi svenskar behöver ert hjälp ochstöd för att frigöra oss från våra poli-tiker och den präktiga förmyndarak-tiga politiska korrektheten.A.D, - Uppsala

* Tack för varningarna om de farorsom hotar. Faktiskt känns det redan

som om vi är infödingar i ett mus-limskt land.Lars L.

* ...broderskapskänslan kommer inteförsvinna även om våra politiker ochmedia gärna offrar den på hycklerietsaltare (......) Snälla, fortsätt skrivaom Sverige. Politikerna i Sverige villinte ha debatten. De vill tysta nerdetta. Det är kanske svårt för er attförstå detta men Danmarks röst ärjust nu det största hopp vi har.

Ebon L.

* I Sverige är censuren total, alla po-litiska partier och massmedier harbeslutat sig för att vägra debatterainvandringsproblem och integereringinför valet (...) Snälla, fortsätt bråkamed våra fega svenska politiker!

Mårten P, Stockholm

* Det är i dag fullständigt omöjligtatt i Sverige föra en saklig debatt ivissa frågor. Som svensk och kritikertill förd svensk politik känner mansig i dag lika strypt som kritiska rys-sar och östtysker måste ha kännt sigunder kalla krigets tid.

Mats B.G – Norrland

* Jag stödjer er(......) Det är Europasframtid som står på spel.

Johann A.

* Stå på Dig Pia Kjaersgaard! LåtDig icke nedslås av de svenska ”Riks-töntarna”! (....) Jag hoppas, att Duhar överseende med Oss svenskasympatisörer, så att Vi också får varamed och dela på Dig tillsammansmed dina danska väljare!?

Thomas T. – Skövde

* Och vad ni gör: Sätt inte en klaff iÖresundsbron! Danskt inflytande be-hövs i Sverige, Er sak är faktiskt vårockså.(....) Stå på Er, broderfolk!

Peter I. – Solna

* Jag vill bara säga att långt ifrånalla Svenskar gillar Mona Sahlinsmultikulturella ghettoideal. Ni skallha heder för ert arbete för Dan-mark(.....)Jag kan inte fatta att våraetablerade politiker kan vilja göra ossså illa.

Kåre A.

* Jag hoppas att vi i höst får se ettvalresultat här i Sverige som liknarert i Danmark. Många på den här si-dan Öresundsbron står på er sida när

det gäller invandringen.Fredrik H.

* Jag läste med stort nöje Pias se-naste veckobrev. Den slår huvudet påspiken vad beträffar Sveriges vansin-niga invandringspolitik. Danmark ärett föregångsland och det är jeg över-tygad om att många svaenskartycker. Ge er inte, utan visa vägen förSverige.

Mats E.

* Jag är en vanlig människa som ar-betat 47 år och alltid betalat högstaskatt då jag inte har några barn, al-drig fått en krona i bidrag men jag errädd för vad Sverige kommer att varaom 10 år. Det er sorgligt att se attvåra politiker förstör vårt fina land.(....) Jag har ca. 100 vänner, bekantaoch arbetskamrater med helt olika yr-ken och inkomster och bland oss så ärvi minst 30 pct. som tycker som du.

Margot E.

* Sverige är Europas sista diktatur.Till och med åsiktsdiktatur. Som turhar jag även dansk förfäder, så jagfår väl emigrera till ert land.

Bo O.

* Det er förvisso mycket olyckligt atten figur som Mona Sahlin tillåts in-neha en så inflytelsesrik post att honpå Sveriges vägnar kan uttala sådanoförskämdheter.

Peter Ö.

* För mig är det självklart att danskinvandringspolitik bestäms av dans-kar i Danmark, inte av Mona Sahlinoch Göran Persson i Stockholm.

Nils H.

* Jag önskar vi hade ett motsvarandeparti här i liknande D.F., men tyvärrär det inte så i dagsläget.

Pär S.

* Äntligen säger någon det vi intekan säga i Sverige – det är inte poli-tikst korrekt att ha annan åsikt änledande politiker i detta land.

Bengt E.

* Ett stort tack för att Du har modetatt svara dessa svenska politiker,som tror att de ska styra hela värl-den.

Karl K. – Uppsala

* ....Men politikerna i Sverige går ba-kom ryggen på oss, och ljuger oss

Mens det officielle Sverige fordømmer, opfordrer svenskerne DF til at »stå fast«Mens det officielle Sverige fordømmer, opfordrer svenskerne DF til at »stå fast«

9

svenskar rätt upp i ansiktet, brotts-ligheten har ökat enormt i Sverige,man vågar snart inte skicka ut vårasöner och döttrar i Sverige, Hjälp oss.

Krister B. – Borås

* Tack för att ni lyfter fram diktatu-ren i Sverige

Mikael M. – Halmstad

* Pia Kjaersgaard har helt rätt. ISverige får man absolut inte kritiserainvandringspolitiken, då blir man au-tomatiskt stämplad som rasist. Syndmen sant...

Jörgen L.

* Man kan råka mycket illa ut i Sve-rige om man kritiserar den svenskainvandrarpolitiken som gått heltöverstyr, man manipulerar från myn-digheternas sida all statestik som rörinvandrare, det känns som att bo iforna Sovjetunijonen

Bosse F.

* I Sverige har vi idag, som ni vet,inte en sann demokrati...de som idaghar makten är helt på det klara medatt de måste skydda sin makt genomatt kalla människor med andra åsik-

ter främlingsfientliga. Dette ordvalär i sig selv helt nöjesväckande!

Robert S. – Lund

* Pia Kjaersgaard du ska veta detfinns många många svenskar somhåller på er till 100%. Jag somskåning har alltid önskat att vi till-hörde Danmark och nu är det mer ännågonsin.

Sven Inge N. – Sibbhult

* Tänk om man kunde backa tiden 15år. Så bra allt kändes då. Då var detlätt att vara en stolt svensk. I dagskäms jag mest.

Andreas G. – Norrköping

* Jag är glad att mitt kära grannlandhar tagit en sådan stark röst för mittoch mina medmänniskors rätt att fåuttrycka sig fritt.

Nicklas J.

* Ha det bra och lycka till framtiden.Jag håller tummarna för att DanskFolkeparti får ökade framgångar ikommande val.

Paul Nilsson, Malmö

* Vi är många som tröttnat på det

stalinistiska sätt att undertrycka detsvenska folkets åsikter och funderarstarkt på att flytta till andra sidanSundet.

Lars R. – Ystad

* Mona Sahlin och demokrati är likaförenligt som eld och vatten.

Kenneth W.

* Mitt intryck är att den faktiskt för-da politiken i Danmark är rimligt ba-lanserad, och borde vara en förebildför Sverige.

Tomas E. – Stockholm

* Jag tycker att Dansk Folkeparti ärett bra parti som säger sanningen,och Pia är en toppenbra partiledare.Pia vann över den svenska fjantenLars Lejonborg, kan inte Pia kommatill Sverige och bli partiledare?

Jan K.

* Jag har en varm känsla för Dan-mark, och det tror jag gäller för deflesta av mina landsmän. Politikeroch journalister blir alltmer en isoler-ad kast i Sverige. Förtroendet för demminskar och föraktet ökar hela tiden.

Lars A. - Skövde

Dansk Folkeparti og regerin-gen indgik 3. juni et nyt me-dieforlig, som fra næste år og

de næste år frem betyder lavere TV-licens, og som privatiserer TV 2.

- Kulturministeren har under for-handlingerne forsikret os, at denkvalitet, der er kendetegnende forTV 2 vil blive videreført også efter

at stationen er privatiseret, og detløfte vil vi holde regeringen fast på,siger DFs chefforhandler, PoulNødgaard, der også hæfter sig ved,at reklameafbrydelser i TV 2s ud-sendelser ikke accepteres.

Mange elementer i det omfatten-de medieforlig har ligget DF særligtpå sinde:

* At DRs bestyrelse allerede fra1. januar 2003 bliver professionali-seret og får til opgave at sikre sag-

ligheden, uparti-skheden og ob-jektiviteten i pro-grammerne

* At der forDRs vedkommen-de sker en udlæg-ning af produkti-onen, svarende til21 procent.

* At den tidli-gere regeringsbebudede licens-forhøjelse ikketræder i kraft,men at der alene

bliver tale om en pristalsreguleringaf den nuværende licens - og at der,når TV 2 er fuldt privatiseret, bli-ver tale om en licensnedsættelse ogat de otte TV2-stationer bevarer de-res status som selvejende institutio-ner.

* At DRs Ørestadsprojekt skæresned til et passende og rimeligt ni-veau i overensstemmelse med det,der reelt er behov for - i lyset af, aten femtedel af produktionen nulægges uden for huset.

DF og regeringen sikrer lavere licens

DF’s tremedie-forhandlere,Poul Nødga-ard, PeterSkaarup ogLouise Frevertafslutter for-handlingernemed regerin-gen med et in-terview medDR-TVs Hen-ning Olsson

foto

: Fra

nci

s D

ean

DF og regeringen sikrer lavere licens

eu

10

Af Peter Skaarup, MF

EU er en loge. En loge med sit egetsprog, sine egne ritualer og sin egenorganisation. Loger skabes som regelmed en hellig mission for øje.

EUs mission er den højtidelige atskabe fred i Europa. Og da der ikkehar været stor-krig på kontinentet si-den 1945, er EU en succes. Missionener fuldbragt. Nationalstaternes domi-nans er knækket. Logebrødrene kanhylde hinanden.

Men da der stadig kan være men-nesker, som rundt omkring i Europahæger om deres nationalitet, er mis-sionen endnu ikke fuldbragt. Der lu-rer hele tiden fjender, som truer lo-gens eksistens.

For at kontrollere fjenderne harEU-logen igangsat sin egen overvåg-ning. EUs officielle overvågningscen-ter i Wien opfordrede da også i for-året politiske ledere i Europa til at»fordømme racisme og omfavne for-skellighed i Europa« for at imødegåde »højrefløjspartier, som propagan-derer racistiske og fremmedfjendskepolitikker, og som for nyligt harværet succesrige i Østrig, Italien,Danmark og nu i Frankrig«.

Jeg oplever selv logen ved de jævn-lige møder i EU-konventet, der skalskrive en grundlov for Europa. From-heden er tydelig. For langt de flestekonventsmedlemmer er det som at fålov at være med i en hellig mission.Taler på taler roser da også EU foralt, hvad der er godt i verden.

Der er dog venner i Bruxelles. Jegdeltager i møder med Europa-parla-mentsgruppen UEN, som DFs Mo-gens Camre er med i og med Demo-kratisk Forum, som er en fraktion ikonventet med bl.a. engelske konser-vative, tjekkiske borgerlige politikereog Junibevægelsen. De taler lige vo-res sprog: Skeptisk overfor en EU-stat og med stor sans for Europas vir-kelighed, som består af nationalsta-ter. Med ret til fortsat eksistens.

Når man er i Bruxelles, vrimler detmed kultsymboler. Hver turistbutikligner en svensk flagfabrik, hvor derkun er blåt og gult. EUs tolv gulestjerner på blå baggrund går igensom symbol på alting.

Når man selv står midt i det, vir-ker symbolerne overvældende. Ogsåden monumentale parlamentsbyg-ning kan knuge en usikker sjæl. Jegkan stadig ikke finde rundt i kolos-sen og har næste gang tænkt mig attage et stort garnnøgle med og binde

fast ved indgangen, så jeg i hvert faldaltid kan finde ud igen.

Det store problem ved EU er, at in-gen indenfor logen kan se et problemi integrationsprocessen. EUs formålopfattes som godt, og kun ondsindedemennesker mener noget andet. Deondsindede har mange ord: Separati-ster, isolationister, nationalister ogfremmedhadere.

En loge-dansker talte under kaffenhånligt om »de danske træpenge«.Euroer er åbenbart rigtige penge,mens danske kroner og ører omtalesmed foragt. Hvor må det være sværtfor danske EU-tilhængere at affindesig med, at danskerne ikke helt hargivet sig hen til EU.

EU-konventet har nu afholdt femmøder, og endnu er der ikke kommetmeget kød på en europæisk forfat-ning. Men det skal der nok komme.

Og det bliver ikke noget med mindreEU. Tværtimod. Alle taler om, hvorEU kan og skal gøre noget mere.

Anders Fogh Rasmussen foreslogfor to år siden, at EU skulle udstyresmed et såkaldt kompetencekatalog,der klart sagde, hvad EU skulle be-skæftige sig med, og hvad national-staterne skal gøre. Men i EU tænkeringen på at dele magten. Det stridermod EUs natur at give noget fra sigeller beskære sin egen indflydelse.Det går direkte imod ideen om inte-grationsprocessen, der skal skabe enstadig tættere sammenslutning i Eu-ropa. Loger opløser ikke sig selv menfinder nye opgaver.

Jeg kan desværre ikke beroligeskeptiske danskere. EU forberedersig på et nyt stort forkromet projektmed en grundlov, der skal dannerammen om hele EU. Den skal vi sik-kert stemme om i Danmark i 2004 el-ler 2005. Hvordan en sådan grundlovvil kunne forenes med Danmarks Ri-ges Grundlov, bliver det store spørgs-mål.

Skaarups EuropaSkaarups Europa

Peter Skaarup er sammen med Henrik Dam Kristensen (S) af Folketin-get valgt til at repræsentere Danmark i det 105-mand store EU-konvent,hvis arbejde forventes afsluttet i 2003, hvorefter det er planen, at EU i2004 skal have en egentlig grundlov. Peter Skaarup vil fremover i DanskFolkeblad give sin personlige skildring af forløbet. Skaarups første arti-kel i serien blev bragt i nr. 2/2003.

Fot

o: B

irg

er S

torm

11

dom

Af Søren Espersen

Onsdag den 22. maj 2002 satteVestre Landsret definitivt stop forden strøm af underlødige beskyldnin-ger mod Dansk Folkeparti og partietsformand, Pia Kjærsgaard, der i åre-vis har forplumret den hjemlige ud-lændingedebat.

Det skete, da Landsretten fastslog,at Pia Kjærsgaard ikke er racist, ogat det er forbudt at kalde hende det.

Bestemmelsen blev truffet i enig-hed af tre juridske dommere vedVestre Landsret i Viborg, og samtidigdømte retten politikeren KarenSunds fra Folkebevægelsen mod EUskyldig i de væmmelige injurier, hunfor et par år siden fremkom med, idethun i radioen udtalte, at hun »nødigtville identificeres med Pia Kjærsga-ard racistiske synspunkter«.

Landsretten bestemte, at KarenSunds skulle betale dagbøder, en er-statning til Pia Kjærsgaard samt ud-rede 10.000 kroner til at dække desagsomkostninger, Dansk Folkepar-tis formand havde haft. Dommen varen stadfæstelse af en byretsdom fraoktober 2000.

Pia Kjærsgaard, som i årevis harmåttet finde sig i alverdens under-

lødige og vulgære beskyldninger frapolitiske modstandere, har nøjedesmed at føre to injuriesager mod frem-trædende meningsdannere, som harsvinet hende til og har vundet dembegge. I april 2000 blev forfatteren,Weekendavisens kronikør, Lars Bon-nevie, dømt i en lignende sag og blevefterfølgende dømt til at betale dag-bøder, erstatning, penge til offentlig-gørelse af dommen samt sagsomkost-ninger på 18.000 kroner.

- Med landsretsdommen er der nusat et definitivt stop for alle dissevulgære beskyldninger, siger PiaKjærsgaard, og jeg håber, at dommenfår mine politiske modstandere til attænke sig om, inden de slynger ube-rettigede skældsord i hovedet på mig.Det kan da godt ske, at nogle ekstre-mister fortsætter, men med dommenvéd det danske folk nu med sikker-hed, at det ikke passer. Og det er dethelt afgørende for mig.

- At blive kaldt racist er en på allemåder gemén beskyldning. En racister én, der ser ned på andre racer oghudfarver. Det gør jeg ikke, og dethar jeg aldrig gjort. Jeg har slet ikkede følelser og er fuldstændig farve-blind, når det gælder hudfarver. Pro-blemerne omkring fremmedlovgiv-ningen i Danmark er af en helt an-den karakter, siger Pia Kjærsgaard,som naturligvis glæder sig over, atlandsretten nu endelig har afgjort, atde hundredevis af beskyldninger omracisme nu er forbi.

Fot

o: B

irg

er S

torm

I bogen »Ondskabens Ikon« fra1999 beskriver forfatteren GeoffreyCain hvorledes dæmoniseringen afPia Kjærsgaard i årenes løb harantaget former, Danmark aldrighar oplevet. Geoffrey Cain sam-menligner med eksempler i karri-katurtegningen den hetz, Pia Kjærs-gaard har været ude for med den,som jøderne måtte finde sig i inazi-bladet »Der Stürmer« - hvorjøder, som Pia Kjærsgaard er ble-vet det, blev fremstillet som rotter,djævle, slanger, gribbe og svin.

Landsretsdom sætter stop for underlødige beskyldninger mod Pia Kjærsgaard og DF

Pia Kjærsgaard glæder sig over,at det med Landsrettens dom nuendelig er forbi med de i hundre-devis af vulgære beskyldninger,hun og DF i årevis har måttethøre på. Hun er klar over, at en-kelte venstre-ekstremister mulig-vis vil fortsætte, men for hende erdet afgørende, at det danske folkefter Landsrettens klare bestem-melse, ved, at venstre-ekstremi-sternes udfald er løgnagtige.

portrættet

12

Af Pia Riedel

Bent Bøgsted tager imod i træs-ko, jeans og skjorte. Imøde-kommende, smilende og rolig

som de omgivelser, vi befinder os i.Bøgsted bor med sin familie i Dybvadved Sæby. Familien består forudenBent selv af hanskone Hanne, deer dog ikke giftendnu, og syvsammenbragtebørn, hvoraf defire mellem 13-16 år bor hjem-me.

Med tyve tøn-der land grønne marker så langt øjetrækker og heste i det idylliske land-skab kan man roligt sige, at vi erkommet på landet. Bøgsted købte detdejlige hus for 9 år siden, og Hanneflyttede ind for 4 år siden. Hannekom fra Frederiksberg i København,men savner ikke bymiljøet et sekund– ikke ti vilde heste kan få hendeherfra igen. Og hvad Bent angår, såer han født og opvokset på landet, såfor ham er der intet alternativ til li-vet på landet.

Livet på Borgen

Bents daglige gang på de bonedegulve på Christiansborg står derforsom en skarp kontrast til landlivet,men til det siger Bent:

- Det har ikke været noget problemfor mig at omstille mig til de nye om-givelser på Christiansborg. Det skyl-des primært Dansk Folkepartis folke-tingsgruppe, hvor vi har et helt utro-ligt sammenhold. Politikere fra andrepartier siger, at det er nemmere atblive venner med politikere fra andrepartier end med folk fra eget parti,men så må de have et problem. IDansk Folkeparti hjælper vi hinan-den og bekymrer os om hinanden.Der er i den grad et sammenhold,man ikke kan ønske sig bedre. Vi ersom en stor familie. Hyggeligt sam-vær er meget vigtigt. Der skal væretid til at tale med hinanden, og detgør vi i Dansk Folkeparti. Vi er sådanen slags Familien Danmark, ogMF’erne repræsenterer alle sam-fundslag – det er uden tvivl en styr-ke.

- I starten var specielt socialdemo-kraterne noget skeptiske med hensyntil min formåen som arbejdsmarkeds-ordfører, men jeg tog det ganske ro-ligt, og der er ligesom sket et skift ideres holdning til mig i forbindelsemed behandlingen af deltidsdirekti-vet. At de efterfølgende er blevet lidtsure igen, det skyldes selvfølgelig, atden ny lov ikke blev helt sådan, som

socialdemokraterne havde håbet på. - Jeg har altid stemt borgerligt,

selvom jeg har været arbejdsmand.Der er for mig intet til hinder for det.Arbejdere skal pr. definition være so-cialdemokrater, men det er nogetsludder. Jeg bryder mig desuden ikkeom tillidsmandsfunktionen. Det erikke nemt at være tillidsmand, hvisden røde partibog ikke er i orden. Deter synd, at det er sådan, for de mereborgerligt orienterede på arbejds-pladserne tør ikke sige noget. Det vil-le ellers være gavnligt, hvis de gjor-de.

- På tillidsmandsskolerne bliver denærmest hjernevasket. Det er renensporet socialisme, der foregår. Der-

for har jeg altid holdt mig til at væremedlem af SIDs fagforening og A-kasse, men ikke ønsket at fungeresom tillidsmand. Men som tidligeremaskinarbejder har jeg set og oplevetnok til, at jeg har en god erfaring attrække på som Dansk Folkepartis ar-bejdsmarkedsordfører.

- I 1997 meldte jeg mig ind i DanskFolkeparti, og i 2001 stod jeg så påopstillingslisten som nr. 8 ud af 9 ogblev valgt som kandidat i Hobro-kredsen. Jeg var meget overrasket, ogdet samme var jeg, da jeg blev valgtind i Folketinget. Jeg havde ikke førtnogen egentlig valgkamp, der varikke noget valgmøde i Hobro, og jegsynes ikke, at jeg kunne forsvare over

Bøgsted på Borgen- og ude på landet...

I fritiden slårBent bl.a. græs

på ejendommensstore grund - Detskal jo gøres, si-

ger han udenstørre begejst-

ring i stemmen.

13

for familien at poste penge i en privatvalgkampagne med fem hjemmeboen-de børn. Det, jeg gjorde, var at talemed folk på gaden, og Hanne og jegbrugte 14 dage på at sætte valgplaka-ter op. Desuden var jeg så heldig, atflere aviser skrev positivt om mig.Den form for pr er jo af uvurderligværdi og kan ikke købes for penge.

Til historien hører, at Bent Bøgstedvar til banko dagen efter valget, dastemmerne blev talt op og offentlig-gjort, men den historie er blevet for-talt så mange gange, at vi bliver enigeom ikke at tærske langhalm på den.Men overrasket blev han over at blivevalgt ind i Folketinget, og Bent blevogså både glad og lidt stolt, indrøm-mer han på sin rolige facon:

- Nå ja, jeg gik nok lidt ved siden afmig selv.

Familien er nummer et

Jeg spørger Bent, hvad familien be-tyder for ham.

- Familien er ubetinget nummer et,siger han uden at tøve, familien bety-der meget og skal altid komme iførste række. Man skal sætte famili-en før alt andet. Derfor prøver jeg atundgå, at arbejdet med politik går udover familien. Jeg bor jo på hotel 4dage om ugen, når jeg er i Køben-havn. De dage arbejder jeg fra kl. 7-8

stykker om morgenen og gerne til kl.halv ni om aftenen. Det er langedage, men jeg kan lide arbejdet oghar så mulighed for at være herhjem-me i tre dage.

Bent tænker meget på at undgå atforsømme familien, men som Hannesiger:

- Han er nu så flink til at ringehjem. Han ringer om morgenen, togange i løbet af dagen og igen om af-tenen.

Frimærker og banko

Senere går vi alle tre rundt påejendommens tilhørende jorder. Deter en skøn lille rundtur, hvor manrigtigt får en fornemmelse af, hvordejligt det må være at komme hjemefter en hektisk arbejdsuge på Bor-gen.

Jeg spørger til Bents fritidsinteres-ser. Det er vist ikke at slå græs.

- Næ, det ved jeg ikke, om jeg kanlide, men det skal jo gøres. Der er al-tid noget at se til på landet. Så det erikke en fritidsinteresse. Jeg samlerpå frimærker, men der er ikke rigtigtid til det for øjeblikket, men jeg klip-per stadig frimærker af konvolutterog gemmer dem til, når jeg bliverpensionist, så jeg har noget at foreta-ge mig til den tid. Det er bare sådanen interesse, hvor det er spændende

at se, om man render over et frimær-ke, der mangler i samlingen. Jeg kon-centrerer mig primært om Danmark,Grønland og Færøerne. Får jeg fri-mærker, så kalder det altid et smilfrem. Ellers går vi til banko, Hanneog jeg, men ikke så ofte som tidligere.

Bent er også interesseret i kunstmen ikke i den ny,moderne, abstraktekunst.

- Jeg bryder migikke om at være iet lokale med ab-strakt kunst – der

mangler simpelthen hygge og varme,men det er selvfølgelig smag og be-hag - bare jeg slipper for det. Jeg kanlide landskabsmalerier, man kan seforestiller noget.

Begge ben på jorden

Der er ingen tvivl om, at BentBøgsted er en mand med begge bensolidt plantet i den jyske muld. Haner ikke i tvivl om, hvad han står for,og ikke meget for at gøre en størresag ud af pladsen i Folketinget.

- Man skal aldrig vurdere sig selv,det skal man aldrig gøre. Jeg synesikke, at man skal rose sig selv. Manskal holde sig på det plan, man ervant til. Jeg bryder mig ikke megetom en politisk debat, hvor politikerneroser sig selv i vilden sky men ser detganske ofte. Mange politikere misterjordforbindelsen. I Dansk Folkepartihar vi ikke den vilde selvros, og det,tror jeg, hjælper til at holde forbin-delsen med vælgerne.

Hårdt presset siger Bent dog omsig selv:

- Min stærke side er nok, at jeg errolig. Det kan virke beroligende påandre, tror jeg, hvis jeg altså skalrose mig selv lidt. Det kan godt irri-tere socialdemokraterne. Det bedste,de ved, er, at man bliver aggressiv.De bryder sig ikke om, at man ikkehidser sig op, for så kan de ikke kom-me af med deres galde og frustratio-ner.

Bent og Hannegør klar til fro-kost i dereshjemmegjortekøkken.

Blå bogNavn: Bent BøgstedBopæl: Dybvad ved SæbyAlder: 46 årErhverv: MF for Dansk Fol-keparti siden november2001.Tidl. beskæftigelse: Udlærtmaskinarbejder, våbenme-kaniker og oversergent i mi-litæret, landmand og speci-alarbejder. Fritidsinteresser: Bankospilog frimærker

socialpolitik

14

Af Pia Riedel

Man er ikke en taber, før mangiver op”, er et af DuddieStaacks selvopfundne slo-

gans. Og en ting er sikkert. DuddieStaack er ikke en kvinde, der bare la-der stå til. Som afdelingsleder forKvindekollegietpå Østerbro, bo-pæl og behand-lingssted for nar-koprostituerede,kæmper hun forat give de ungekvinder en me-ningsfuld hverdagtil afløsning fordet kummerligeliv på gaden, somhidtil har væretderes lod.

Kvindekollegietpå Østerbro er endel af KFUKs So-ciale Arbejde,hvis mål det er attage hånd om nogle af samfundetssvageste. Det drejer sig kort sagt omomsorg og næstekærlighed. Kollegieti Holsteinsgade på Østerbro er en in-stitution, der er startet under ”Re-den” på Vesterbro. Det huser gen-nemsnitligt otte unge kvinder af gan-gen i alderen 18-25 år. De er alle nar-koprostituerede, der ønsker et livuden stofmisbrug og prostitution. Etophold på kollegiet varer som regel etår. Mindre kan ikke gøre det, hvisman skal helt ud af misbruget.

Kvindekollegiet

- Cirka halvdelen af pigerne får ennormal hverdag efter et ophold påKvindekollegiet, men det er hårdt ar-bejde for dem. De skal virkelig villeud af misbruget, ellers nytter detikke noget. Motivationen skal kommefra dem selv. Det, vi kan gøre her påstedet, er at give dem nogle tryggerammer at færdes i og en masse om-sorg og tid, fortæller Duddie Staack.

- Der er en mange aktiviteter herpå stedet, og de er ikke frivillige. Vikræver, at alle deltager – ellers erdet ud. Kvinderne dyrker motion fxløb, svømning og rulleskøjter. De fårogså massage. De kropslige aktivite-ter er meget vigtige, fordi de ungekvinder skal have ”hovedet tilbage påkroppen”, som vi siger her på stedet.Det vil sige, at de skal lære at holdeaf deres krop, som hidtil kun harværet et arbejdsredskab.

- Derudover lærer de at arbejde veden computer, de skal læse aviser ogdagligt se nyheder. Det er som atstarte fra bunden af, da kvindernehidtil kun har haft én ting i hovedet

– nemlig at tjene penge til stoffer.Selv helt praktiske ting som for ek-sempel at ringe til lægen, skrive etCV mv. er nyt land for dem, sigerDuddie Staack.

Økonomi – evig kamp

- Jeg er meget glad for mit arbejde.Det er skønt at se, hvordan pigernesselvtillid i løbet af behandlingsperio-den vokser, og hvordan de langsomtmen støt kommer ud af deres mis-brug. Det enerverende er dog, at øko-

nomien er så svær at få til at hængesammen. Vi er konstant pressede påpengepungen, selvom vi handler bil-ligt ind, selv bager brød mv. Vi klip-per desuden frimærker og sælgerdem videre og sælger også julekortfor at tjene nogle penge til driften. El-lers kommer pengene fx fra indsam-linger, donationer og fundraising.

- Derfor falder den million, somDansk Folkeparti via en særlig puljetil social- og sundhedsområdet hartildelt stedet, på et meget tørt sted.Jeg er så lykkelig, at jeg kunne tude.

Løb tilbage til livetLøb tilbage til livet

Duddie Staack,afdelingsleder

på Kvindekolle-giet på Øster-bro: ”Man er

ikke en taber,før man giver

op” er étaf Duddie

Staacks selvop-fundne slogans– og hun giver

ikke op, når detgælder arbejdet

med de ungenarkoprostitue-

rede kvinder.

Fot

o: B

irg

er S

torm

15

Dansk Folkeparti forhandledesig i forbindelse med finans-lovsforhandlingerne for fi-

nansloven 2002 frem til, at der blevafsat en særlig pulje på 150 millio-ner kroner til sundheds- og social-området. Aftalen indebar, at DanskFolkeparti sammen med regeringenkunne afgøre, hvordan beløbet skul-le anvendes. Følgende beløb er afsat:

1. Gratis influenzavaccination tilalle over 65 år: 70,0 mio. kr.

2. Udbygning af register for knogle-

marvsdonorer til glæde for kræftpa-tienter: 5,0 mio. kr.3. Forebyggelse af astma hos børn -

4 års projekt vedr. tværgåendesamarbejde mellem landets 3 uni-versitetshospitaler på børneast-maområdet: 4,1 mio. kr.

4. Hjælp til sklerosepatienter:3,2 mio. kr.

5. Efterlevelsespensionen genind-føres for længstlevende ægtefælle/samboende med tilbagevirkendekraft pr. 1. januar 2002:

46,8 mio. kr.6. Forbedret varmetillæg for pensio-

nister fra 1. september 2002:9,9 mio. kr.

7. Sikring af fortsat ledsageordningtil handicappede, der går på pensi-on: 2,0 mio. kr.8. Bevilling til Videncenter på æl-dreområdet i 2002: 3,5 mio. kr.9. Opretholdelse af Kvindekollegietunder »Reden« for unge narkoprosti-tuerede: 1,0 mio. kr.10. Natvarmestuer til hjemløse i sto-re byer: 3,0 mio. kr.11. Ægteskabs- og skilsmissehjæl-pen: 1,5 mio. kr.

DF afsætter 150 millioner til sundheds- og socialområdetDF afsætter 150 millioner til sundheds- og socialområdet

Jeg har talt med Pia Kjærsgaard fle-re gange, og hun har besøgt Kvinde-kollegiet. Hun er en hel fantastiskkvinde med hjertet på rette sted,smiler Duddie Staack og bliver aty-pisk for hende stille et kort sekundmed tanken om stedets forsatte be-ståen.

Duddies baggrund

Der er ingen tvivl om, at DuddieStaack brænder for arbejdet på Kvin-dekollegiet, og ofte arbejder hun langtmere end de 37 timer. Hun har udentvivl hjertet med og bliver ved, sålænge projektet hænger økonomisksammen.

- Jeg har altid beskæftiget migmed samfundets svageste grupper.Som helt ung arbejdede jeg i Alaskamed socialt dårligt stillede eskimoer.Jeg har været sygehjælper og bl.a.arbejdet på Sundholm. Der så jeg, atder blev flere og flere misbrugere tiltrods for, at vi i Danmark bryster osaf at leve i et velfærdssamfund. Jegbliver så skuffet, når jeg ser, hvordanmange børn og unge svigtes i dagensDanmark, siger Duddie Staack ogfortsætter:

- For ca. ti år siden bestemte jegmig for at læse til socialrådgiver forat få mere indflydelse, end en syge-hjælper som regel har. Jeg havde envision om at blive socialminister og

står stadig klar i kulissen til at be-sætte posten, hvis jeg får tilbudet endag, griner Duddie Staack, men mitnuværende job er jeg lykkelig for. Detfik jeg efter at have været i praktikpå ”Reden” på Vesterbro. Jeg blev til-budt stillingen som afdelingslederher på Kvindekollegiet for 5 år siden,hvor stedet startede op og slog strakstil.

Man kan kun ønske det bedste forde narkoprostituerede unge kvinderog Kvindekollegiets fortsatte beståenmed den energiske Duddie Staack ispidsen. Med tanke på et af hendesegne slogans ”Løb tilbage til livet” erdet et projekt, der ikke fortjener atløbe ud i sandet, men videre i livet.

- Det er en evig kamp at få økono-mien til at hænge sammen – der-for er jeg meget lykkelig for tilde-lingen af en 1 million kroner, si-ger Duddie Staack.

KFUKs Sociale Arbejde beståraf tre ”reder” for prostituerede,et herberg, et værested, en fami-liehøjskole og tre genbrugsbutik-ker. Alle, der har behov forhjælp, er velkomne. Kodeord eromsorg, næstekærlighed, re-spekt og ansvar. Det koster35.000 kroner pr. måned at be-handle en narkoprostitueret påKvindekollegiet på Østerbro – etbeløb kvindens hjemkommunebetaler.

KFUK er for ildsjæle

Fot

o: B

irg

er S

torm

terror

16

Fot

o: B

irg

er S

torm

Af Karsten Holt

Københavnske buschauffører eri løbet af de senere år blevet etudsat folkefærd - i takt med at

indvandrergrupper langsomt er be-gyndt at dominere bybilledet.

- Tendensen er klar: Tonen er ble-vet langt mere rå og folk mere ag-gressive, siden jeg startede somchauffør i 1988, siger HT-chauffør,Elisabeth Nielsen, 50, som bor påAmager.

- Dengang var der mere menneske-lig kontakt, og folk spurgte til én,hvis man havde det dårligt. Nu tør deknap nok gribe ind, hvis der er op-træk til ballade, forklarer ElisabethNielsen og nævner, at hun også harudenlandske kolleger, som er blevetoverfaldet af udlændinge. Indvan-drergruppernes chikane rammer alle.

Inden for et år har chikanen ramtElisabeth Nielsen to gange - sidstegang for nylig, da hun i sin bus blevudsat for et meget ubehageligt over-greb begået af en gruppe unge anden-generations-indvandrere.

Spyttet på og hånet

Fredag den 24. maj i år kørte Eli-sabeth Nielsen som chauffør på linie16 – en af Københavns mest passa-ger- og trafiktunge ruter. Ved 22.30-tiden stod en gruppe på fire andenge-nerations- indvandrere på bussen. Enaf dem uden gyldigt kort.

– Jeg sagde til ham, at kortet varugyldigt med det resultat, at hanbare grinede mig op i ansigtet. Såtænkte jeg, at de nok var ude på bal-lade, og at det nok var bedst at ladedem være, fortæller Elisabeth Niel-sen. Ganske vist løb de frem og tilba-ge i bussen og råbte og skreg, menjeg skulle ikke have klinket noget.Jeg har en evne til at lukke fuldstæn-digt af. Det har man simpelthen brugfor som buschauffør.

Men da en af de unge begyndte atsidde og ryge, var Elisabeth Nielsennødt til at gribe ind ved at køre indtil siden og give ham en påtale:

– Jeg sagde, de skulle stå af, mendet ville de ikke. I stedet begyndte deat råbe en masse ukvemsord, som jegikke vil gengive her. Det blev jeg godtsur over. Jeg tog mikrofonen og sagdeet eller andet om, at man godt kunnehøre, hvor deres hjerne er. Men detskulle jeg aldrig have gjort. Da vi an-kom til Hovedbanegården, kom en afdem op og spurgte, hvad fanden jegskulle genere hans mor for. Det var johelt latterligt. Jeg havde overhovedet

ikke nævnt hans mor, siger ElisabethNielsen.

Situationen kom herefter helt ud afkontrol. Et par af de unge begyndteat spytte på Elisabeth Nielsen, mensde andre stod grinende udenfor ogforhindrede bussen i at køre ved atudløse åbningsmekanismen i front-døren.

– Jeg var magtesløs, for jeg kunnejo ikke køre væk. De unge forsvandtførst, da jeg havde trykket på nød-knappen. Samtidig passerede en pa-truljevogn, som jeg fik råbt an, for-tæller Elisabeth Nielsen, som medansigtet indsmurt i spyt forklaredepolitiet, hvor de unge var på vej hen.Det havde hun nemlig overhørt i en

Københavnske buschauffører ch- Politikerne

må efter min me-ning gribe ind og

forøge sikkerhe-den for buschauf-

førerne. Entenved hjælp af vagt-

værn eller enform for af-

skærmning, sigerElisabeth Niel-

sen.

- Tendensen erklar: Tonen erblevet langt mererå, og folk mereaggressive, sidenjeg startede somchauffør i 1988,siger HT-chauf-før, Elisabeth Ni-elsen, 50.

Fot

o: B

irg

er S

torm

Københavnske buschauffører ch

17

af deres samtaler. Sammen med poli-tiet fik hun hurtigt udpeget gernings-mændene, og kort tid efter blev hunkontaktet af en kriminalbetjent, somaf hensyn til et evt. sagsforløb villevide, hvor på kroppen hun var blevetramt.

Efter overfaldet blev Elisabeth Ni-

elsen tilbudt krisehjælp, hvilket hundog afslog med den begrundelse, atdet i forbindelse med et tidligereoverfald i februar ikke havde haftden store effekt.

I stedet afspadserede hun og fik siget par fridage, så hun kunne kommetil hægterne ovenpå oplevelsen. Nu

kører hun på en anden linie, ”indtilmaven er faldet til ro”, som hun siger.

- Overalt mødte jeg meget stor for-ståelse, og fra både ledelse og kollegervar opbakningen en positiv oplevelse.Men der er altså et eller andet, somhalter. Mit tilfælde er jo ikke ene-stående men et blandt mange.

Sikkerheden skal forbedresog straffen sættes op

- Selv om antallet af registreredeoverfald måske ikke er så stort, såved jeg, at der er en stor gråzone aftilfælde, som aldrig bliver indberet-tet. Politikerne må efter min meninggribe ind og forøge sikkerheden forbuschaufførerne. Enten ved hjælp afvagtværn eller en form for afskærm-ning af chaufføren.

- Det er ikke bare et spørgsmål om,at vi ligger inde med penge og billet-ter. Det drejer sig også om vores sik-kerhed og værdighed. Og det er bådekrænkende og nedværdigende at bli-ve spyttet på, understreger ElisabethNielsen. Hun beklager dog samtidig,at kontakten med passagererne der-ved let går tabt.

Over for gerningsmændene menerElisabeth Nielsen, at man langt tidli-gere skal sætte ind.

– Selv om de er under 15, skal dekunne straffes med f.eks samfunds-tjeneste. Samtidig bør straffen foroverfald på chauffører generelt sæt-tes op.

Vi passer jo bare vores arbejde ogvil gerne have ordentlige arbejds-vilkår, så vi kan yde passagererneden bedst mulige service. Det er det,vi er der for, siger Elisabeth Nielsen,som trods alt hver dag glæder sig tilat komme på arbejde.

hikaneres af indvandrergrupper

Af Pia Riedel

Den 1. august 2002 lancerer Dansk Folkeparti enhelt ny hjemmeside. Målet er, at det bliver endnulettere for brugeren at finde frem til de ønskede in-formationer. Den bliver mere fleksibel, der kommernye funktioner, en anden opbygning og bedre navi-gationsmuligheder – alt i alt en større brugerven-lighed.

Som det fremgår af illustrationen her på siden,får hjemmesiden et helt nyt og mere friskt layout.Illustrationen giver et billede af, hvordan hjemme-siden i store træk kommer til at se ud. Glæd dig tilden nye hjemmeside, hvor adressen selvfølgeligstadig er den samme -www.danskfolkeparti.dk

www.danskfolkeparti.dk - i en helt ny stil

hikaneres af indvandrergrupper

ude i danmark

18

DF-HovedbestyrelseDahl, Kristian Thulesen 33-375102Ebbesen, Carl Christian 33-375172Gerstrup, Thomas 38-873072Hansen, Chr. H 33-375105Kjærsgaard, Pia, formand 33-375107Kristensen, Kenneth 21-930093Nielsen, Bente Vejrsø 97-404134Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd 66-138977

28-923776Nødgaard, Poul 33-375110Rossen, Dora 75-571411Skaarup, Peter, pol. nfmd 33-375113Thomsen, Steen B., gen.sekr 33-375161

DF-AmterneBornholm: Katy Rømer 56-972740Frederiksberg: Leif Jensen 33-241733Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083Fyn: Niels V. Hansen 66-131609Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230København: Bente Pedersen 44-491995Nordjylland: Svend Erik Hansen 98-122366Ribe: Bent Møberg 75-325417 Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen 97-404134Roskilde: Finn O. Larsen 46-757728Storstrøm: Michael Rex 33-375163Sønderjylland: Christian Pedersen 74-671101Vejle: Dora Rossen 75-571411Vestsjælland: Ida Stabell 59-200076Viborg: Morten Christensen 97-536968Århus: Per Dalgaard 86-394880

DF-FolketingsmedlemmerBrix, Colette dfcolb@ft.dk 33-375103Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk 33-375101Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk 33-375102Dalgaard, Per dfpeda@ft.dk 33-375104Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk 33-375106Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft.dk 33-375109Fischer, Poul dfpofi@ft.dk 33-375111Frevert, Louise dflofr@ft.dk 33-375114Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk 33-375105Jespersen, Jette dfjeje@ft.dk 33-375115Kjærsgaard, Pia, dfcceb@ft.dk 33-375107Knakkergaard, Anita dfanka@ft.dk 33-375116Krarup, Søren dfskra@ft.dk 33-375117Kristensen, Pia dfpikr@ft.dk 33-375118Langballe, Jesper dfjela@ft.dk 33-375119Larsson, Uno dfunla@ft.dk 33-375120Madsen, Aase D dfaadm@ft.dk 33-375108Madsen, Freddie H. dffrhm@ft.dk 33-375121Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk 33-375110Skaarup, Birthe dfbisk@ft.dk 33-375112Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk 33-375113Sørensen, Karina dfkars@ft.dk 33-375122

Dansk Folkeparti, Christiansborg 33-3751991240 København K 33-937019Fax: 33-375191 df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk

DF-Europa-ParlamentetMogens Camre, MEPBruxelles, telefon (+32) 22845205telefax (+32) 22849205Strasbourg, telefon (+33) 388175205telefax (+33) 388179205

DF – Ungdoms hovedbestyrelseHjermind, Mette 27-323072Jørgensen, Morten M 98-881442Kristensen, Kenneth (landsformand) 21-930093Lambrecht, Kenneth P..(org.nfmd/kass.) 33-375171Messerschmidt, Morten. (pol. nfmd) 8-266537

Dansk Folkepartis UngdomPostbox 22971025 København K

DANSK FOLKEBLADTidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.6. årgang, nr. 3 / Juni 2002. ISSN: 1397-3975Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: PiaRiedel, Karsten Holt, Michael Rex, Anders Skjødt,Nana Melchior Hansen og Rasmus Thor Hjordt.Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvisDansk Folkepartis synspunkter.Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240København K. tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk Næste nr. udkommer 21. september 2002Deadline for kalender o.l. er den 9. september.Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digitalcenter.

Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv,men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv.

Professor, dr. phil. Niels Thomsen,Klampenborg, er af Dansk Folkepar-tis folketingsgruppe udpeget sompartiets repræsentant i rådet for DetDanske Center for Menneskerettighe-der.

Professor Niels Thomsen er studentfra Herlufsholm, cand. mag i historieog fransk fra Københavns Universi-tet, dr. phil, leder af Dansk Presse-museum, forelæser ved Journalisthøj-skolen og journalistkursus, amanuen-sis i økonomisk historie ved Kbh.Universitet, lektor i statskundskab,professor - og samme år professor inyere historie, anmelderred. vedScandinavian Economic History Re-

view, redaktør af Pressens Årbog, se-kretær i Statsministeriets Presseud-valg.

Dansk Folkeparti har indtil udpeg-ningen af professor Niels Thomsenikke hidtil benyttet sig af sin mulig-hed for at være repræsenteret i rådetfor Det Danske Center for Menneske-rettigheder, men vil nu bruge postenfuldt ud.

Partiets folketingsgruppe erklærersig meget tilfreds med, at det nu,igennem Niels Thomsen, vil blivemuligt at følge arbejdet på nærmestehold, og dermed få indsigt i og kon-trol med, hvad der foregår i forbindel-se med Centeret.

Professor, dr. phil. Niels Thomsen - Dansk Folkepartis repræsentant irådet for Det Danske Center for Menneskerettigheder.

Niels Thomsen iMenneskerettighedsrådet

19

BORNHOLM

Det lykkedes ikke for Dansk Folke-parti at opnå repræsentation i Born-holms Regionsråd. Borgerlisten blevden helt store stemmesluger, ligesomSocialdemokratiet og Venstre klaredesig godt. Dansk Folkeparti, som op-nåede beskedne 1,8 procent ved val-get den 29. maj, fortsætter det politi-ske arbejde på og for Bornholm. Iførste omgang i de nuværende ud-valg, da det ny ø-råd først træder ikraft den 1. januar 2003 - indtil års-skiftet skal de fungere som et sam-menlægningsudvalg.

FREDERIKSBERG

Frederiksberg. Best. valg, DF-Frede-riksberg: Leif Jensen (fmd), MogensBækgaard (nfmd), Grethe Dahl, Hel-ge Bergmann og Louise Hansen.

FREDERIKSBORG

Allerød. Best. valg, DF-Allerød: PerFrøkjær (fmd), Poul Albrechtsen(nfmd) og Gunner Rischel (kass).

Farum. Best. valg, DF-Farum: Fred-die Jacobsen (fmd), Lisbeth Grøning(nfmd), Nanna Heimbürger (kass), ogSteen Bromose (sekr).

Frederiksborg Amt. Best. valg, DF-Frederiksborg Amt: Einar Rost (fmd),Philip Heimbürger (nfmd), MortenMesserschmidt, Frederikssund,Flemming Rømer, Humlebæk, ogJens Thusgård, Frederiksværk.

Slangerup. Best. valg, DF-Slangerup-Ølstykke: John Andersen (fmd), JørnK. Østergren (nfmd), Jytte Andersen(kass), Himler Nielsen, Frode Bern-skov, Preben Wadt Juelshøj og Pre-ben Poulsen.

Stenløse. Best. valg, DF-Stenløse:Egil Møller (fmd), Flemming Nielsen(nfmd), Flemming Eversen, IngeliseMøller og Leif Burlin.

FYN

Assens. Best. valg, DF-Assens/Glamsbjerg: Peter Gleerup(fmd), Hans Jørgensen (nfmd), Her-man Thomsen (kass), Kristen Skam-ris Jensen (sekr) og Bent Mikkelsen.Supp: Jonna Gleerup og Maja Thom-sen.

Egebjerg. Best. valg, DF-Egebjerg/Gudme: Pia PoulsenRasmussen (fmd), Michael Duelund(nfmd), Leo Hansen, Michael Timlingog Arne Wahl.

Faaborg. Best. ændring, DF-Faa-borg/Ærø: Keld Vidkær Nielsen(fmd), Ingrid Larsen (nfmd), NielsAage Christoffersen, Bjarne B.Thychsen og Gunilla Nielsen.

Middelfart. Best. valg, DF-Middel-fart: Bent Rasmussen (fmd), Kaj An-dersen (nfmd), Oluf Koedstrøm(kass), Erik Holm Johansen (sekr) ogKetty Dyrberg. Supp: GretheRasmussen.

Odense. Best. valg, DF-Fyns Amt:Niels V. Hansen (fmd), Odense, AlexAhrendtsen (nfmd), Odense, HansJørgensen (kass), Assens, RolfSjögreen (sekr), Odense, Tina Peter-sen, Svendborg, N.J. Stage Nielsen,Odense, Keld Vidkær Nielsen, Millin-ge, René Lundegaard, Otterup, KimLarsen, Nyborg, Inge Lise Thomsen,Munkebo, og Martin Skytte Peder-sen, Odense. Supp: Villy Dongsted,Vissenbjerg og Siw Pedersen, Vissen-bjerg.

Søndersø. Best. valg, DF-Søndersø:Niels Hansen (fmd), Henrik Ishoy(nfmd/sekr), Inge Rasmussen (kass),Birgitte Lehrmann og Aksel V. Han-sen. Supp: Axel Larsen og PoulJensen.

KØBENHAVN

Brøndby. Best. valg, DF-Brøndby:John Riff (fmd), Tom Bech Frederik-sen (nfmd), Søren Christensen ogPer Rasmussen. Supp: Ole Faust ogAnders Jensen.

Gentofte. Best. valg, DF-Gentofte/Hellerup: Henrik Thorup(fmd), Annet Malmqvist (nfmd), ogCharlotte Gram.

Glostrup. Best. valg, DF-Glostrup:Henning Christensen (fmd), Flem-ming Ørhem (nfmd), Keld Raaberg(kass), Anette Thorsen og Per Broga-ard. Supp: K. Bredahl.

Høje-Taastrup. Best. valg, DF-Høje-Taastrup: Henrik Pangel (fmd), LarsPrier (nfmd), Flemming Hansen(kass). Supp: Lasse Herrun og ElseStokholm.

Lyngby. Best. valg, DF-Lyngby:Carsten Aagaard (fmd), Ruth Holm(nfmd) og Kim Vesselgaard. Supp:Birthe Prien og Ina Bruhn Sørensen.

Rødovre. Best. valg, DF-Rødovre: Bo-dil Sten (fmd), Henrik Kalat Petersen(nfmd), Ellen Hansen og Anders Fri-berg. Supp: Jacob Nielsen og KurtPedersen.

Søllerød. Best. valg, DF-Søllerød: EloHartig (fmd), Irene Niebling og Flem-ming Andersen. Supp: Brian Kristen-sen og Jane Birgitte Holm.

NORDJYLLAND

Aars. Best. valg, DF-Farsø, Aars,Nørager og Løgstør: Christian Borg(fmd), Ruth Joel Sørensen (nfmd),Karsten Andersen, Jan Muhlig ogCarsten Olsen. Supp: Henning Mor-tensen og Erik Andrup.

Nibe. Best. valg, DF-Nibe: A.C. Win-ther (fmd), Leif Skytt (nfmd), EgonAndersen og Torben Soelberg. Supp:Kaj Pedersen.

Sejlflod. Best. valg, DF-Sejlflod: JohnBukdahl (fmd), Aksel H. Nielsen(nfmd), Nicholay Erik Jensen, TorbenPedersen og Leif Ingemann Ander-sen. Supp: Poul Mikkelsen og BentAusager.

Skørping. Best. valg, DF-Skørping:Mogens Schou Andersen (fmd), HansBjørn (nfmd), Niels Hjort, Birthe Wu-lff Andersen og Jens Christian Da-mgaard. Supp: Inga Damgaard og Ni-els Wulff Andersen.

Sæby. Best. valg, DF-Sæby/Dron-ninglund: Bent Bøgsted (fmd), KnudLundquist (nfmd), Hanne Miller(kass) og Frank Pedersen.

Tylstrup. Best. valg, DF-Nordjyl-lands Amt: Svend Erik Hansen (fmd),Steen Jørgensen (nfmd), Tommy Eg-gers Hansen, Anne Mette Mortensenog Else Christensen. Supp: JacobChristensen og Hanne Miller.

RIBE

Holsted. Best. valg, DF-Holsted: IbPuggaard (fmd), Henrik Jensen(nfmd) og Poul Johansen.

Ribe. Best. valg, DF-Ribe Amt: BentMøberg (fmd), Ib Puggaard (nfmd) ogInga Callesen. Supp: Christian Jør-gensen og Eva Brammer.

RINGKØBING

Brande. Best. valg, DF-Brande/Ås-kov: Ib Ringholm (fmd), Niels Nyga-ard og Verner Christensen. Supp:Børge Commerou, Birthe Thorning ogSonja Hvam Andersen.

Ringkøbing. Best. valg, DF-Rin-gkøbing Amt: Bente Vejrsø (fmd), Bir-git Jonassen (nfmd), Ejnar Højmark,Susanne Thiim og Anne GretheSørensen. Supp: Elly Christensen ogIb Ringholm.

ude i danmark

20

ROSKILDE

Køge. Best. valg, DF-Køge og Vallø:Bengt Lang (fmd), René Jespersen,Søren Brask, Per Christiansen ogOrla R. Nielsen. Supp: Peter Mittagog Hanne Kellberg.

Roskilde. Best. valg, DF-Roskilde:Finn O. Larsen (fmd), Tage Nielsen(nfmd), Lillian Jensen, Tim Hansenog Heidi Jensen. Supp: Svend AageKreinfeld og Poul Vangslev.

Roskilde. Best. valg, DF-RoskildeAmt: Finn O. Larsen (fmd), JørgenMogensen (nfmd), Bent Lang og Han-ne Kellberg. Supp: Søren Brask ogGert Nygaard.

STORSTRØM

Falster. Best. valg, DF-Falster: GertKræsing (fmd), Carl ”Skæg” Ander-sen (nfmd), Ib Jørgensen (kass),Charlotte Christensen (sekr), RenéChristensen, Birgit Holse og LisMagnussen. Supp: Johnny Jørgensenog Thomas Christensen.

Vordingborg. Best. valg, DF-Vording-borg/Langebæk: Henrik Laursen(fmd), Poul Just (nfmd), John Jensenog Jann Jacobsen.

SØNDERJYLLAND

Haderslev. Best. valg, DF-Hader-slev/Christiansfeld: Holger Lauritzen(fmd), Vagn Christensen (nfmd/kass),Bent Horshauge (sekr), Preben Lau-ritzen, Berthold Nielsen. Supp: Johs.Løhndorf og Bent Lehrskov.

Nordborg. Best. valg, DF-Nordborg:Mads Schmidt Eriksen (fmd), AnniWerge (nfmd), Elly Kørvel, HolgerCallesen og Nicolaj Hess. Supp: Kir-sten Jensen og Peter Mortensen.

Aabenraa. Best. valg, DF-Aabenraa-Lundtoft: Jytte Lauridsen (fmd), JanJensen (nfmd) og Matina Jensen.Supp: Morten Asmussen og ChristinaLauridsen.

VEJLE

Brædstrup. Best. valg, DF-Bræds-trup: Ole Pilgaard Andersen (fmd),Lars Pold (nfmd), Per Winterberg(kass), Per Rasmussen og YvonneThomsen.

Børkop. Best. valg, DF-Børkop: GretheLauersen (fmd), Irma Henriksen (nfmd),Gerda Hagemann Petersen (sekr), Jo-hannes Worm og Dyre Petersen.

Give. Lene Nielsen (fmd), Folmar

Kristensen (nfmd), Karl Erik Lund,Bo Ringholm og Leif Hansen. Supp:Karsten Svendsen og Børge Jessing.

Kolding. Best. valg, DF-Kolding-Vamdrup-Lunderskov: Bjarne JuelMøller (fmd), Ib Ude Frantzen(nfmd), Rita Sørensen (kass), LeifWittorp (sekr), Ove Fuglsang-Schmidt, Peter Krogsten, KennethØrsøe og Else Poulsen. Supp: Sven E.Priebe og Myrna Vadstrøm.

Vejle. Best. valg, DF-Vejle Amt: Dora

Rossen (fmd), Sdr. Stenderup, HansKristian Skibby (nfmd), Hjortsvang,Arne Pedersen (kass), Åes, Ebba Ole-sen, Vejle, Grethe Laursen, Børkop,Kaare Grand Graversen, Nr. Snede,Holger Jensen, Horsens, John Piilga-ard, Løsning, og Jørn Dohrmann,Vamdrup.

VESTSJÆLLAND

Slagelse. Best. valg, DF-Slagelse:Jack Malmgreen (fmd), Uffe Thielsen(nfmd), Kertha Thetmark (kass),

Jørn – med bjørnPå Christiansborg er MF Jørn Dohrmann kendt som seriøs miljøordfører forDF, men uden for murene har han ikke noget imod at slå sig løs og glemmepapirbunkerne for en stund. Det ser man tydeligt på billedet fra forårsmarke-det i Jordrup ved Lunderskov, hvor DF´s lokalafdeling i Kolding palmesøndagsom sædvanlig – under sloganet ”DF – på vej mod målet” - deltog med enstand. Til oplysning for læserne er det Jørn nederst. Jørn Dohrmann er iøvrigt netop blevet far til en herlig knægt ved navn Tobias – og har som denblot anden mandlige MF´er i Folketingets historie, valgt at tage forældreorlovfra Tinget, ved hvilken lejlighed Holger Gorm Petersen supplerede. Også enanden fra Vejle Amt, Hans Kristian Skibby har været inde som MF’er i en pe-riode til afløsning for Karina Sørensen.

21

kalenderen

23/06 19.00 »Parcelgaarden«, Parcel-gaardsvej 57 ved RoskildeFjord. Sankt Hans Aften medMF Pia Kjærsgaard som bålta-ler. Musik, underholdning ogfællessang. Husk madkurven!

23/06 14.00 Grænge (Sakskøbing),Guldborgvej 17. Skt. Hans Af-ten m. sognepræst Bent Chri-stensen som båltaler. Arr.: DF-Storstrøms Amt.

08/08 19.30 Farsø, Dr. Ingrid Haller-ne. Off. møde med MF AnitaKnakkergaard og fabrikantThorkild Fransgaard.

10/08 18.30 Langeskov, Odensevej 44.Sommerfest for Kertemindekredsen. Arr: DF-Langeskov/Ullerslev.

17/08 09-19.00 Sommer-busudflugtChristiansborg-Odense-Kerte-minde. Arr.: DF-Hovedstaden.

17-18/08 10-17.00 Såderup heste- ogkræmmermarked.

25/08 09-19.00 Sommer-busudflugtChristiansborg-Odense-Kerte-minde. Arr.: DF-Hovedstaden.

02/09 19.30 København, BispebjergKulturhus. Karin Storgaardorienterer om arbejdet i Borger-repræsentationen.

09/09 19.00 Kbh.´s Rådhus. Politiskdebatforum ved MF Louise Fre-vert.

09/09 19.30 Højslev, Bentas Cafeteria,Viborgvej 304. Offentligt mødemed MF Jesper Langballe.

09/09 19.00 Frederikshavn, HotelHerman Bang, MF Pia Kristen-sen taler om ældreforsorg. Arr:DF-Frederikshavn- Læsø.

21-22/09 10-17.00 Langeskov Kræm-mermarked.

21-22/09 14.00 Fredericia, Trinity.Møde for alle Dansk Folkepar-tis amtsformænd.

24/09 19.30 København, BispebjergKulturhus. MF Peter Skaaruporienterer om arbejdet i EU-konventet.

26/10 DF-Viborg Amt arrangerer bu-stur til Christiansborg. Tilmel-ding hos amtsformand MortenChristensen.

04/11 19.00 Kbh.´s Rådhus. Politiskdebatforum ved MF Louise Fre-vert.

18/11 19.00 Frederikshavn, Hotel Her-man Bang. Off. debatmøde medMF Christian H. Hansen ogFinn Madsen,formand forDansk Land- og Strandjagt.

(GF = generalforsamling)

Hold øje med »kalenderen« påwww.danskfolkeparti.dkDansk Folkeblads kommende udgivel-ser - forbh. for ændr: 21/9 (dead line9/9), 26/10, 21/12Meddelelser om kommende arrange-menter - samt om afholdte arrange-menter bedes sendt til Rasmus Th.Hjordt - dfrath@ft.dk - fax: 33375192

Dansk Folkeparti har fået fremstillet 8 flotte brochurer, der kortfattet beskri-ver hovedpunkterne i partiets politik indenfor emnerne EU-, fiskeri-, land-brugs-, rets-, sundheds-, social-, skole-, og uddannelsespolitik. Brochurerne,som er velegnede til f.eks. at uddele på vælgermøder, kan rekvireres på DanskFolkepartis sekretariat på Christiansborg – tlf. 33 37 51 99 eller emaildf@ft.dk. Senere på året vil de 8 brochurer blive fulgt op med flere, der fortæl-ler om Dansk Folkepartis politik på mange andre områder.Yderligere er der nye DF-tasker og DF-rygsække til hhv. 250 kr. og 200 kr.(incl. moms og forsendelse). De kan bestilles hos »Alzini«, Botoften 15, 3140Ålsgårde (att: Flemming Nielsen) - telefon 49708884 eller 23638398.

Jimmy Poulsen (sekr), Erik Larsen,Erik Dalgård Poulsen og Arne V.Thomsen.

Vestsjælland. Best. valg, DF-Vests-jælland: Johnny Mundus (fmd), Sorø,Peter Jacobsen (nfmd), Snertinge,Jimmy Poulsen, Slagelse, Nina Guld-dal, Haslev, Karsten Skov Petersen,Sorø, Jan F. Wisler, Svebølle, SussieQuottrup Christensen, Hørve, AllanNæjel Kristensen, Store Merløse, ogRolf Lorenzen, Tølløse.

VIBORG

Karup. Best. valg, DF-Karup:Carsten Vestergaard (fmd), HenrikMadsen (nfmd/kass), Lis Flink(sekr), Bent Balle og Jørn Terman-sen. Supp: Ruth Frandsen.

Morsø. Best. valg, DF-Morsø: VitaJensen (fmd), Bjarne Holm (nfmd),Poul Erik Krog Nielsen, Jari Jepsenog Tommy Jensen (kass). Supp: Gret-he Dybdal Jepsen.

ÅRHUS

Hammel. Best. valg, DF-Hammel,Hinnerup og Galten: Lone Vesterga-ard Andersen (fmd), Carsten Søren-sen (nfmd), Anders S. Pedersen(kass) og Otto Nymark.

Langå. Best. valg, DF-Langå: JensHvid (fmd), Torben Nielsen(nfmd/kass), Nils J. B. Jensen, Sv. Å.Rasmussen og Karin Carlson.

Mariager. Best. valg, DF-Mariager,Nørhald, Sønderhald og Purhus:Søren Brogaard Hansen (fmd), KimLarsen (nfmd), Kim Christiansen ogEsther Sjørup.

Randers. Best. valg, DF-Randers: Ni-els-Christian Herholdt Braad (fmd),Børge Olsen (nfmd), Jesper Braad(kass), Torben Østrup, Steen Rønne,Elisabeth Rønne og Heino Knudsen.

Silkeborg. Best. valg, DF-Silkeborg,Ry, Them og Gjern: Benny Sølvgren(fmd), Charles Sørensen (nfmd),Kjeld Strack, Bent Larsen, SteenPranskau-Westermann og KnudJensen. Supp: Eigil Lyngvad.

Århus. Best. valg, DF-Århus Amt:Inger K. Andersen (fmd), Grenaa,Torben Østrup (nfmd), Randers, Vi-beke Hansen, Århus, Rita Kjær, Od-der, Bent Larsen, Silkeborg, CarstenMailgård, Trige, Ernst Skødt Han-sen,, Glesborg, Niels Holde Dujardin,Skanderborg, Niels-Christian Her-holdt Braad, Randers, Børge Olsen,Randers, Niels Kallehave, Hadsten.

Nye tasker - og nye brochurer

eu

22

Fot

o: B

irg

er S

torm

EU undsiger nu Dansk Industrisdirektør, Hans Skov Christen-sen, som har hævdet, at Euro-

pa har brug for indvandring. Det erikke korrekt, fortæller EU-kommissi-onen i sin netop offentliggjorte rap-port om den sociale situation i Euro-pa. Rapporten er så opsigtsvækken-de, at den nødvendigvis vil få stor be-tydning i de politiske beslutningspro-cesser

- Det er sprængstof, EU dennegang barsler med, siger MEP MogensCamre (DF). I de senere år har viigen og igen fået at vide, at Europaikke kan klare sig uden indvandring,fordi befolkningen i gennemsnit bli-ver ældre, der vil opstå opstå mangelpå arbejdskraft, og der bliver ikkenok til at betale vore pensioner. Her-hjemme er det specielt direktør forDansk Industri, Hans Skov Christen-sen, der har fremført det, vi altid harment var en skrøne.

Men nu slår EU-kommissionen såfast: Indvandring løser ikke proble-mer med, at EUs befolkningssam-mensætning fremover bliver prægetaf færre yngre og flere ældre.

Rapporten gør det klart, at vi euro-pæere skal løse problemerne selv.Den fokuserer på tre hovedfaktorer:Uddannelse, herunder de sprogligekvalifikationer, indkomst og helbred.Det bidrag, indvandrerne kan leveretil EU’s produktion, er for lille til athave nogen positiv virkning.

Løsningen er, ifølge EU-kommissi-onen, at vi gennemsnitligt skal arbej-de længere, og at flere kvinder skalarbejde – ellers er vi ikke nok til atholde samfundet i gang på det ni-veau, vi ønsker. Rapporten fastslår,at der er stor fortjeneste i, at noglehøjtuddannede, velfungerende eks-

perter kommer ind i EU udefra og ar-bejder i jobs, der kræver topkvalifika-tioner, men det er ikke nogen løsningi sig selv.

Rapporten peger direkte på, at iDanmark arbejder 76 procent af be-folkningen mellem 15 og 64, medensunder 58 procent i denne aldersgrup-pe er på arbejdsmarkedet i lande somGrækenland, Italien og Spanien. Derer altså i mange EU-lande en stor ar-bejdskraftreserve, og det eneste, derkan løse arbejdsmarkeds- og pensi-onsproblemerne, er sådanne tilpas-ninger i samfundsstrukturen, så flereeuropæere er længere tid på arbejds-markedet. Det er klart, at Danmark– med verdens højeste arbejdshyppig-hed – ligger bedre end de fleste andrelande.

DF havde ret

- Det ville, siger Mogens Camre,naturligvis også hjælpe, hvis euro-pæiske kvinder ville føde flere børn –helst to pr. kvinde i gennemsnit i ste-det for de 1,4, som er gennemsnittet idag, men det varer 20 år, før det vir-ker på arbejdsmarkedet, og det forud-sætter i øvrigt andre omfattende æn-dringer i vores levevis. Måske kom-mer det i takt med, at stadigt flerefår bedre råd til at have børn..

Indvandring, som vi kender den iEU i dag, har altså ikke positivevirkninger – præcis som Dansk Fol-keparti hele tiden har sagt.

- Det skyldes flere forhold – for detførste kommer det store flertal af ind-vandrerne fra meget lavt udvikledelande. De har ingen uddannelse, dekan ikke tale et europæisk sprog, ogde er kun i få tilfælde indstillet på atovertage den europæiske kultur, som

er forudsætningen for at bidrage tilEuropas produktion og øvrige udvik-ling, siger Mogens Camre.

- Derfor ser vi nu i EU, at regerin-gerne bremser op for indvandringen,som overalt skaber uløselige proble-mer med ghettodannelse, kriminali-tet og ledighed og truer med at rivede europæiske lande op indefra.

- Det kan undre, at nogen kan tro,at mennesker er en produktionsfak-tor som andre produktionsfaktorer,og bare kan byttes ud med hinanden,siger Mogens Camre. Der er kulturel-le årsager til, at nogle lande er rigeog andre er fattige. De fattige landeer fattige, først og fremmest fordi deikke producerer noget. Hele den isla-miske verden på 1,3 milliarder men-nesker, som har 70 procent af klo-dens energiressourcer, producerermindre end en femtedel af Japansnationalprodukt. Det er det sammesom at sige, at de er fattige. Eller atde ikke bestiller noget.

- Mennesker fra udviklingsfjendtli-ge kulturer, som aldrig har bestiltnoget, bliver naturligvis ikke nyttigearbejdere ved at blive flyttet til etEU-land. De bliver en byrde, fordiomkostningerne ved at få dem uddan-

Af Martin Jakobsen

Skattelettelser! 30 milliardereuro i skattelettelser! Det love-de den franske præsident

franskmændene, hvis de ville genvæl-ge ham til præsident. Og JacquesChirac blev valgt.

Løftet var bare i modstrid medFrankrigs forpligtelser som medlemaf Euroland. Præsidentens valgløfte

vil ramme samtlige lande med euro. Landene med fælles mønt har nem-

lig indgået en aftale om at få balancepå de offentlige finanser i år 2004.Og det forudsætter en strammere po-litik, end hvad Chirac lovede de fran-ske vælgere.

12 europæiske lande valgte at er-statte deres egen valuta med en fæl-les valuta, euroen. Mange har ment,at en fælles mønt er mere praktisk

end tolv forskellige. Men sådan for-holder det sig ikke.

I det franske eksempel ser vi nueuroens virkninger i form af beg-rænsninger af nationernes selvstyre.Og dermed demokratiet og landenesmulighed for at føre sin egen politik.

Jacques Chirac brød solidaritetenved at love skattelettelser. Det sam-me gjorde Tyskland tidligere, da detoffentlige underskud blev for stort.

Euroens demokratiske umulighedEuroens demokratiske umulighed

Der er ikke brug for mere indvandring

EU undsiger Dansk Industri:

- Vi har altid ment, at det var enskrøne, når Dansk Industri haropfordret til at øge indvandrin-gen. Nu har vi EU-kommissionensord for, at vi havde ret, siger Mo-gens Camre.

Der er ikke brug for mere indvandring

23

Fot

o: S

can

pix

net og sat i arbejde overstiger det, dekan bidrage med.

- Det er derfor ganske patetisk athøre vore hjemlige socialdemokrati-ske politikere sige, at nu skal vi bareløse integrationsproblemerne ved atsætte indvandrerne i arbejde. Social-demokraterne har prøvet i 30 år at fåindvandrere til at arbejde, men uan-

set alle de sukker-søde historier,godhedsindustri-en disker op med,er en mindre an-del af indvandrer-ne i arbejde i dagi forhold til 1985.

- Hvis indvan-drere fra udvik-lingslande villearbejde, kunne dehave gjort dethjemme, så deressamfund var ble-vet udviklet. Nårde kommer her, erdet altovervejendetil et samfund,

der stiller helt andre krav, end dekan opfylde. De store indvandrer-grupper i Danmark er da heller ikkekommet for at arbejde, de er kommetfor at få del i det, vi har skabt. Ar-bejdskraftproblemet og pensions-byrden bliver således ikke mindre afindvandring, den bliver større, sigerMogens Camre og tilføjer:

- Når vi i Dansk Folkeparti længehar understreget disse sammenhæn-ge - og som vi nu har fået EU-kom-missionens bekræftelse af, er det na-turligvis ikke, som vore kritikerepåstår, fordi vi er ligegyldige overforen nødlidende verdens problemer.Tværtimod. Det er fordi, vi vil løseproblemerne. Det gør man ikke vedat bilde nogen ind, at indvandring eren løsning. Det er den ikke for os, ogdet er den ikke for de fattige landesfolk. De kan kun skabe en bedre til-værelse ved at gå i gang med at be-stille noget i deres hjemland. Det harvi gjort, og det er det eneste, der vir-ker.

Euroens problem er, at den er fællesvaluta for tolv lande med hver sin re-gering.

Men den fælles valuta kræver soli-daritet mellem landene, så et enkeltland ikke svækker euroen ved at føresin egen politik.

Den fælles mønt er som at læggealle vore penge i den samme kasse,hvor de før lå i tolv forskellige kasser.Og når pengene nu er fælles, må kon-trollen med - og mistroen mod - deandre deltagere stige.

Hvad gør Frankrig nu? Hvad gør Portugal?

Er der politikere, der lokker væl-gerne med løfter, som vil gå udoverden fælles kasse?

Men demokratiet bygger på, at be-folkningerne kan vælge den regering,som de ønskes at regeres af. Derforopstår der uhjælpeligt gnidningermellem demokratiet og euroen. Menslandene i EU endnu havde deresegen valuta, straffede hvert land sigselv ved at føre en uansvarlig økono-misk politik. Så faldt valutaen i vær-di, og alle importerede varer blev dy-rere for landets borgere. Borgernestraffede sig selv ved at vælge dårli-

ge politikere. Frihed og ansvar fulg-tes ad.

Man kan kun have en fælles mønt ien fælles stat, hvor dem, som træfferbeslutningerne også må bære om-kostningerne. Euroland er anderle-des. Her har de enkelte lande en in-teresse i at kunne lægge byrderneover på andre.

Som Frankrig gør, hvis præsidentJacques Chirac vil gennemføre enor-me skattelettelser. Euroland må så-ledes enten udvikle sig til én stat el-ler fortsat slås med usikkerhed ogindbyrdes kiv.

Hans SkovChristensenhylder nor-malt alt det,der kommerfra EU. Nusætter EU-kommissionenDansk Indu-stris direktørpå plads oggør ham op-mærksom på,at Europa al-deles ikke harbrug for ind-vandring.

Der erindres om årsmøde i Dansk Folkeparti lørdag og søn-dag den 12. og 13. oktober 2002 i Idrættens Hus i Vejle. Erdu allerede valgt som delegeret via anmodningsblanketternefra amtsgeneralforsamlingerne, skal du ikke foretage digyderligere. Alle medlemmer kan som gæster, uden stemme-og taleret, overvære årsmødet. Ønsker du at tilmelde digsom gæst, skal du tilmelde dig på nedenstående blanket. Vildu helst undgå at klippe i bladet, er du velkommen til atskrive kuponen af - eller tage en fotokopi. Årsmødegebyr er100,00 kroner. Alle deltagere til årsmødet, delegerede såvelsom gæster, vil senere modtage girokort samt en hotelbestil-lingsliste. Tilmeldingsfrist for gæster: 31. august 2002. Dervil ikke være adgang til årsmødet for personer, der ikke hartilmeldt sig.

Israelsk vin på årsmødet

Dansk Folkepartis 7. Årsmøde12. og 13. oktober 2002.

GÆSTETILMELDING:

Navn:

Adresse:

Postnr./by:

Underskrift:

Indsendes til Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240København K.

Dansk Folkepartis Hovedbestyrelsehar besluttet, at der udelukkendeskal serveres israelsk vin på årsmø-det i oktober - krydret med masser afsolmodne Jaffa-appelsiner. Beslut-

ningen sker i foragt for SID’s opfor-dring til boykot af israelske produk-ter. DFs generalsekretær, SteenThomsen, oplyser, at der er bestiltvin fra Israels fornemste vinprodu-

cent, Golan Heights Winery, somkombinerer ældgamle traditionermed ny teknik, og som har stor suc-ces med at producere Israels finestemedalje-vindende vine.