Embed Size (px)
Citation preview
1
Mentalbeskrivelsenetologisignalerfunktion
STEN SØNDERGAARD
2
UUUUUH148 sider bare om mig ?
I må da værekomplet vanvittige!
3
MENTALBESKRIVELSENETOLOGI - SIGNALER - FUNKTION
STEN SØNDERGAARD
4
© Sten Søndergaard
Fotos: Colorbox.com alle fotos med nedenstående undtagelser: Sten Søndergaard omslag samt side 35, 63, 75-86, 116, 118, 127 og 145 Niels Roesgaard side 10
Tegninger: Alice Rasmussen (fra ”Hundesprog”, Roger Abrantes) side 98 og 100 Niels Roesgaard (frit efter forlæg af Alf Lannerbäck / ”Din hund fortsätter”, Jarverüd) side 94-97
Skema og diagrammer: Dansk Kennel Klub (Hundeweb.dk) side 72 samt 140-141
Tilrettelæggelse og layout: Sten Søndergaard
Tryk: ScandinavianBook A/S, Aarhus
1. udgave 2015
Hel eller delvis gengivelse af indholdet i denne bog er ifølge Lov om Ophavsret kun lovlig med tilladelse fra forfatteren. Det gælder enhver form for videreformidling, kopiering eller mangfoldiggørelse, hvad enten det sker elektronisk, mekanisk, foto-grafisk eller på anden måde. Sådan tilladelse skal indhentes skriftligt fra forfatteren. Videreformidling, kopiering eller mang-foldiggørelse af fotos, tegninger, skemaer eller diagrammer kræver desuden skriftlig tilladelse fra ophavsrettens indehaver. Korte citater i overensstemmelse med Ophavsretslovens citatret er dog tilladt med tydelig kildeangivelse.
5
INDHOLDFORORD side 11
INDLEDNING side 13
Art eller race side 15Medfødt adfærd side 18Evolution og funktionsavl side 21Ekstinktion og rekonstruktion side 22
ETOLOGIEN BAG MENTALBESKRIVELSEN side 25
Funktionskredse side 26Funktionshæmmere side 27Tærskelværdier side 28Stimulation - substitution, forstærkning og svækning side 30Medført eller indlært adfærd - arv eller miljø ? side 33Træning til mentalbeskrivelsen side 34Identifikation af funktioner side 35
GENERELLE FUNKTIONER OG ADFÆRD side 37
Socialadfærd side 38Underkastelse side 40Neotenisk adfærd side 40Dominans side 41Etologiske observationer side 41
6
Legeadfærd side 46Jagtadfærd side 47Hyrdeinstinktet side 48Stress side 51Undersøgefunktion side 52Flugtfunktion side 53Trueadfærd side 57Trinvis opbygning side 58Børsterejsning side 59Impulsiv adfærd side 59Blandede funktioner side 61Kampadfærd side 61Konfliktadfærd side 66Overspringshandlinger side 66Pendling side 67Omorienteret adfærd side 68Pacificering (dæmpende signaler) side 68Afreaktion (kontrol af tilbageværende skræk) side 70Reaktion på pludselig lyd side 70
MENTALBESKRIVELSEN - SKEMA OG PROFIL side 71
Opbygning og skema side 73Ønskeprofil side 74
DE ENKELTE TESTMODELLER side 75
Generelt side 75Kontakt side 78
7
Leg side 79Jagt side 80Aktivitetsniveau (stress) side 81Overraskelserne side 82Bevægelse (visuel overraskelse) side 82Lyd (akustisk overraskelse) side 83Revir (spøgelserne) side 84Skarp lyd (skud) side 85
HUNDENS SIGNALER side 87
Indledning side 87Generelt om signaler side 89Basale krav til kommunikation side 89Uden signaler ingen beskrivelse side 90Signalgrupperne side 91Synlige signaler (visuelle signaler) side 91Hørbare signaler (akustiske signaler) side 91Duftsignaler (olfaktoriske signaler) side 91Berøringssignaler (taktile signaler) side 92
De synlige signaler side 93Bevægelser side 93Løb og gang side 93Spring, hop eller stampen side 93Stå, sidde eller ligge side 93Hoveddrejninger side 94Halebevægelser side 94Positurer side 95Mimik side 96
8
Gaben side 97Smasken side 97Børsterejsning side 99
Hørbare signaler side 99Gøen side 99Knurren side 101Fnys side 101Piben, klynken og skrig side 101Hylen eller tuden side 102
Duftsignaler side 102
Berøringssignaler side 104
Reduceret signalevne side 105Sammensatte signaler side 106
SIGNALER UNDER MENTALBESKRIVELSEN side 109
Generelt side 109Sociale signaler side 109Legens signaler side 111Jagtens signaler side 114Stresssignaler side 114Trusselssignaler side 114Den selvsikre, truende hund side 115Den usikre truende hund side 115Kampsignaler side 116Flugtsignaler side 117
9
Konfliktende signaladfærd side 119Overspringshandlinger side 120Pendling side 121Omorienterende adfærd side 121Impulsivitet / eksplosiv adfærd side 121
MENTALBESKRIVELSENS FUNKTION side 123
Avl efter naturmetoden side 123Udvælgelse efter test side 126Mentalbeskrivelsen som avlsværktøj side 127Næsepilleri på beskrivelsen side 127Dokumenteret arvbarhed side 128Et regneeksempel side 130Diagrammer letter arbejdet side 132Kompromiernes kunst side 133Han og tæve skal matche side 134Mentalbeskriv kuldet samlet side 134
OVERVEJELSER FØR EN PARRING side 137
Kennel Pløresøens avlsmål side 137Avlsmål for Lady side 138Hundeweb er en guldgrube side 138Spindeldiagrammerne side 140Arvelighed side 142Arvelighedskoefficienter side 143De sidste beregninger side 146Afsluttende bemærkninger side 147
10
Lige for tiden er det Imagine Zaco of Trebons Berger Blanc,
der træner os i hundesprog.
11
Jeg har i adskillige år følt, at vi har behov for en samlet fremstilling af det etologiske grund-lag, som mentalbeskrivelsen af hunde hviler på. Bogen her er mit bidrag til at afhjælpe denne mangel.
Ordet etologi stammer fra græsk “ethos”, der betyder noget i retning af “sædvane” el-ler “karakter”. Det bruges i dag - og i denne sammenhæng - som en betegnelse for læren om dyrs (og menneskers) adfærd, med andre ord deres adfærdsbiologi. Dyrenes etologi er i dag genstand for videnskabelig interesse og behandles i mange sammenhænge som en strengt videnskabelig disciplin.
Det er ikke tilfældet i denne bog. Mange af mine påstande og synspunkter støtter sig na-turligvis direkte eller oftest indirekte på resul-taterne af etologisk forskning, men fremstil-lingen er i sig selv langt fra videnskabelig.
De etologiske iagttagelser, begreber og over-vejelser, jeg henviser til, er dels hentet hos etologer, forfattere og praktikere i hunde-verdenen, dels et resultat af egne iagttagelser og konklusioner på mentalbeskrivelser gen-nem de seneste næsten 25 år.
Specielt skylder jeg i denne forbindelse tak til en række forfattere og praktikere. Den vig-
tigste er Sven Järverud, der i sin og hustruen Gunvor af Klinteberg-Järveruds bog “Din hund fortsätter” i kort form opsummerer den enorme fond af viden, han erhvervede sig som hundeejer, -instruktør, underviser og le-der af Statens Hundskola i Sollefteå.
Det er Sven Järveruds fortjeneste, at den mentalbeskrivelse, der i første omgang blev brugt på hundeskolen, senere blev et vig-tigt element i den Svenska Brukshundklub og inspiration for Aage Christensen og Rott-weilerklubben, som importerede mentalbe-skrivelsen til Danmark i midten af 70’erne.
Sven Järverud døde i 2009 - med ham har vi mistet en stor personlighed og inspirator.
Den anden forfatter og hundepraktiker, jeg skylder tak, er biolog Hanne Hjelmer Jørgen-sen, fra hvis bog “Hund eller ulv ? - om ulves og hundes velfærd, adfærd og økologi” jeg ikke kun har hentet faktaoplysninger, men især uvurderlig inspiration.
Inspiration og viden har jeg også hentet hos etologer og adfærdspraktikere som Konrad Lorenz, Dorit Feddersen-Petersen, Lars Fält, Roger Abrantes og Turid Rugaas m. fl.
Sten Søndergaard, 2015
FORORD
12
Hunden er den dyreart, der varierer mest i udseende. Men alle hunde nedstammer fra den samme forfader - ulven.
13
Guldsjakal (Canis Aureus)
Hunden er formentlig den dyre(under)art, der udviser størst variation i udseende (mor-fologi) og fænotype, altså størrelse, vægt, kropsbygning, hårlængde, pelsfarver og hvad der ellers kan fotograferes, måles og vejes. Sammenlign en Kinesisk Hårløs på højst seks
kilo med en Pyrenærhund på knap 60 kilo, og det kan være svært at tro, at der er tale om dyr af samme art.
Ser man derimod på de arvelige egenskaber (genotype), er der ingen tvivl om, at Kine-
INDLEDNING
Afrikansk vildhund
Dingo (Canis lupus dingo) Vildtlevende (forvildet) hund
14
Hvid Schweizisk Hyrdehund (Canis lupus familiaris) er en
underart af ulven ligesom alle andre hunde. Ligheden med den hvide arktiske ulvpå modstående side er da
også til at få øje på.
sisk Hårløs og Pyrenærhund tilhører samme art. De to hunde har en lang række genetisk betingede fysiske fællestræk, for eksempel knoglebygning, antallet og udformningen af tænderne, poternes konstruktion og så vi-dere. Sammen med deres ensartede, arveligt betingede adfærdsformer placerer det begge hunderacer som fuldgyldige repræsentanter for den underart i hundefamilien, der i den biologiske systematik betegnes Canis lupus familiaris.
Det er almindeligt antaget, at der findes omkring 800 forskellige hunderacer verden over. Den internationale hundeorganisation FCI (Fédération Cynologique Internationale) aner kender i øjeblikket 343 forskellige racer, der alle er beskrevet med racestandarder.
Standarderne beskæftiger sig først og frem-mest med racens fysiske fremtræden, men har også normalt et afsnit om hundens tem-perament, der som regel bygger på viden el-
Etologiens ”fader”, den østrigske adfærdsforsker Konrad Lorenz, troede oprindeligt, at hunden ned-stammer fra guldsjakalen og argumenterede ud fra det.
Denne teori blev senere gennemhullet af en tysk adfærdsforsker, Dorit Feddersen-Petersen fra Uni-versitetet i Kiel. Hun påviste fejltagelsen, dels gennem afkomsforsøg, dels gennem studier af hundens og guld-sjakalens adfærdsformer.
15
Den hvide arktiske ulv(Canis lupus arctos) erligesom hunden en underartaf ulven (Canis lupus).Den lever vildt påde polare øer nordfor Canada og i den nordligstehalvdel af Grønland.
ler (oftest) antagelser om racens oprindelige anvendelse og funktion. Vi står altså med en række ensartede, arveligt betingede adfærds-former, der placerer individerne i de mange forskellige racer som hunde - og på den anden side har vi så store forskelle i temperament, at det indgår som en del af de enkelte racers særlige karakteristika.
Dette tilsyneladende paradoks er mental-beskrivelsens fundament.
ART ELLER RACE
Sammenlignende adfærdsstudier, morfolo-giske sammenligninger og ikke mindst DNA-analyser har fastslået, at hunden har så tæt et slægtskab med ulven, at de er af samme art. Der foreligger en række teorier om, hvornår og hvordan den vilde ulv blev til den tamme (domesticerede) hund. Nogle mener, at det er sket for allerede 135.000 år siden, andre byg-ger på arkæologiske vidnesbyrd, der peger
Inden den egentlige ad-færdsforskning tog fart i løbet af 1930’erne, var det en almindelig antagelse, at de forskellige hunderacer nedstammede fra flere forskellige stamformer- en antagelse der skyldes de mange hunderacers vidt forskellige udseende eller morfologi.
Moderne DNA-teknik har imidlertid siden fastslået, at hunden kun har én stamfa-der - ulven.
16
Siberian Husky er en af de slædehunderacer, hvor det er sandsynligt, at der er sket opblanding med ulv helt op i nyere tid.
på, at hunden blev knyttet til stenaldermen-ne ske ne for omkring 14.000 år siden. Sand-synligheden taler for, at tilknytningen er vok-set gradvist frem, og at der er sket genetisk opblanding mellem hund og ulv helt frem til vore dage. Visse arktiske slædehunde og ulve-hybrider er eksempler på disse blandinger.
Opdelingen i dyrearter bygger på den biolo-
giske klassifikation, som den svenske læge, botaniker og zoolog Carl von Linné foretog i midten af 1700-tallet. For pattedyrenes ved-kommende er de i dag opdelt i ordener, fami-lier, slægter og arter. Hunden hører til i rov-dyrenes (Canivora) orden, hundenes (Cani-dae) familie, slægten Canis, arten ulve (Canis lupus) og underarten domesticerede hunde (Canis lupus familiaris).
I afgørelsen af, om to forskellige grupper af individer tilhører samme art indgår både en vurdering af den morfologiske ensartethed og graden af overensstemmelse i den medfødte adfærd. Det væsentligste kriterium for, at to forskellige grupper af individer tilhører sam-me art er, at de er i stand til at parre sig og at få forplantningsdygtigt afkom. Hesten og æslet tilhører for eksempel samme familie, men ikke samme art. De er i stand til at parre sig, men afkommet - muldyret - er ikke i stand til at forplante sig.
Derimod er hunden og ulven (Canis lupus) principielt i stand til at parre sig og få afkom, der igen er i stand til at reproducere sig selv. (Forbeholdet “principielt” går alene på, at en naturlig parring mellem hund og ulv i praksis kan være vanskelig eller umulig, hvis der er tale om en meget lille hund.) Samtidig er der en række morfologiske og adfærdsmæssige
17
Tjekkisk Ulvehund er et levende bevis på,at parringer mellem ulv og hund kan
give et leve- og forplantningsdygtigt afkom.
ligheder. Ulven og hunden tilhører derfor sam-me art - og man beskriver derfor den dome-sticerede hund som en underart af arten ulv.
Prærieulven (Canis latrans) og hunden kan også parre sig og få frugtbart afkom. Men der er så store uoverensstemmelser i adfærd mel-lem prærieulv og hund, at biologerne gene-relt fastholder, at der her er tale om to arter.
Eksemplerne viser imidlertid, at en præcis og uangribelig klassifikation ikke kan foretages mellem forskellige medlemmer af slægten Ca-nis. Skøn og vurderinger spiller også ind her - som i så mange andre etologiske problem-stillinger.
Og så en enkelt systematisk bemærkning: Begrebet “race” bruges ikke i den videnska-belige, biologiske klassifikation. Her vil man
Selv om hunden gør,hvad den kan for at lærevores sprog, lykkes det nokaldrig for den at tale til ospå menneskesprog.Vi mennesker er derfor nødttil at lære os hundesprog,hvis vi vil forstå,hvad hunden siger til os.
HUNDENSSIGNALER
INDLEDNING
Emnet for dette afsnit er hundens signal-adfærd, altså hvordan hunden konkret med-deler sig til sin omverden. Men en bare no-genlunde fyldestgørende beskrivelse af de
signaler, hunden betjener sig af, er i realiteten en umulighed.
For det første er vi som mennesker ikke i stand til at registrere betydningsindholdet af en række af de signaler, vi ved, at hunden ud-
87
Nogle signaler er nemme at forstå. Ingen er i tvivl om, at den Sibiriske Husky på bille-det spørger, om du vil lege.
sender. Det gælder for eksempel i udpræget grad hundens duftsignaler.
For det andet er vi ikke i stand til at identifi-cere mange af hundens signaler som kommu-
nikation overhovedet, selv om vi kan konsta-tere, at der har fundet kommunikation sted mellem to hunde.
Vi kan for eksempel udpege den overlegne og den underlegne hund, når to hunde mødes for første gang. Men hvordan to vidt frem-mede hunde ofte har kommunikeret sig frem til rollefordelingen, allerede inden de hilser på hinanden, er langt mere usikkert.
For det tredje er emnet så omfattende, at det kan fylde et helt adfærdsforskerliv og deraf følgende tykke afhandlinger. Vi må konklu-dere, at udforskningen og ikke mindst forstå-elsen af hundens signaladfærd fortsat er sær-deles mangelfuld, selv om adfærdsforskere som blandt andre Konrad Lorenz, Dorit Fed-dersen-Petersen og Hanne Hjelmer Jørgensen sammen med praktikere som Roger Abrantes, Gunvor af Klinteberg, Sven Järve rud, Lars Fält og Turid Rugaas sammen med mange andre er nået et stykke ad vejen.
Denne fremstilling må derfor ikke ses som an-det end en opsummering af signaladfærdsbe-grebet og en gennemgang af de af hundens mange signaler, der er relevante i forhold til mentalbeskrivelsen.
88
Alpemurmeldyr har et so-cialt velorganiseret sam-fund, hvor ét individ hol-der vagt, mens de øvrige fouragerer. Nærmer en fare sig, vil vagtens skar-pe advarselsfløjt straks få resten af flokken til at lø-be i sikkerhed i hulerne under klippeblokkene.
GENERELT OM SIGNALER
Stort set alle højerestående dyr har behov for at kunne meddele sig til deres omverden. Det gælder specielt dyr, hvor artens videreførelse er afhængig af en parring - altså fysisk nær-kontakt mellem en han og en hun.
Fugle og pattedyr tager vare på afkommet un-der opvæksten. Det skaber yderligere behov for kommunikation mellem forældredyrene indbyrdes og mellem afkom og forældre.
Dyr, der indgår i en territorial sammenhæng med andre dyr af samme art, har desuden ofte udviklet kommunikationsmetoder eller signaler, som kan hjælpe med til at sikre ar-tens overlevelse. Det drejer sig for eksempel om signaler som fuglenes advarselsskrig.
Endelig har dyr, som lever i flokke eller kolo-nier, normalt udviklet indbyrdes sociale sig-naler - igen af hensyn til artens og koloniens overlevelse. Signalerne er mangfoldige, lige fra biernes “blomsterdans” over alpemurmel-dyrets skarpe advarselsfløjt til hundens hilse-cermonier.
Det er imidlertid karakteristisk for dyrenes signaler eller kommunikation, at de fleste sig-
naler kun forstås af artsfæller. En undtagelse er aggressive signaler og advarselssignaler.
For eksempel forstår rådyrene udmærket be-tydningen af skovskadens advarselsskræppen, sandsynligvis gennem en indlæring fra rå til kid.
BASALE KRAV TIL KOMMUNIKATION
Som flokdyr har hunden altså behov for at kunne kommunikere med artsfæller i en lang række situationer. Det gælder i forbindelse med parring, yngelpleje, social rangordning, i trusselssituationer og så videre.
Det sker på en række forskellige måder - rent faktisk tager hunden stort set alle sine mu-ligheder i brug - men som ved alle former for kommunikation er der nogle basale regler, der skal være opfyldt:• Signalerne skal forstås af modtageren• Signalerne skal være éntydige• Signalerne skal nå intakte frem til modtageren For at disse forudsætninger kan være opfyld-te, er det nødvendigt, at alle hunde så at sige “taler samme sprog” - og det betyder igen, at i hvert fald nogle grundlæggende signaler skal være medfødte og altså arvelige.
89
Desuden sker der en struktureret, artsbundet indlæring eller udbygning af en række signa-ler under hvalpens og unghundens opvækst.
Hvis det ikke var sådan, ville hundens kommu-nikation med sine artsfæller ende i kaos, fordi hver enkelt hund eller hundeflok så ville ud-vikle sine egne signaler, som ikke umiddelbart kunne forstås af andre. Det ville nedsætte ar-tens overlevelseschancer betydeligt.
Derfor er det formodentlig en naturlig følge af evolutionen, at alle hunde rent faktisk grund-læggende taler samme sprog, uanset stør-relse, køn eller race.
UDEN SIGNALER INGEN BESKRIVELSE
Det er også forudsætningen for at teste eller mentalbeskrive hunde. Her er det jo netop hundens signaler og adfærd, vi iagttager og
beskriver. Det havde ingen mening, hvis sig-naler og adfærd var forskellige fra hund til hund eller fra race til race.
Det er vigtigt, at vi gør os klart, at vi men-nesker grundlæggende hverken forstår eller “taler” hundens sprog, alene af den grund, at vi er en anden dyreart. Vi har ikke de basale signaler indbygget i generne, og vi modtager ikke den strukturerede, artsbundne indlæ-ring, som hundehvalpen får.
Vi kan imidlertid forsøge at lære os nogle af de signaler, der er basale for vores omgang med og forståelse af hunden. Men vi bør sam-tidig gør os klart, at vi som mennesker aldrig vil komme til at kommunikere med hunden på lige vilkår. Det forhindrer vores kropsbygning, fysiognomi og vores ringe udviklede høre- og lugtesans.
Specielt er menneskets dårlige lugtesans et handicap. Hvilken Don Juan kan som hanhun-den konstatere på otte kilometers afstand, at en tæve i nabobyen er i løbetid?
Det er samtidigt ekstremt vigtigt at lære at se hundens signaler og adfærd som en hel-hed. Ellers går man meget nemt galt i byen, når man vil fortolke hundens kommunikation alene på baggrund af et enkelt signal.
”Hallo - hvad er det lige du siger ?Prøv igen, langsomt og tydeligt, tak.”
90
En Hvid Schweizisk Hyrde-hund og en West Highgland får sig en fornuftig snak. Alle hunde taler samme sprog på tværs af racer og størrelse.
SIGNALGRUPPERNE
Vi kan vælge at inddele hundens signaler i nogle hovedgrupper, alt efter hvilke sanser, signalerne er rettet mod og igen opdele ho-vedgrupperne i undergrupper.
SYNLIGE SIGNALER (VISUELLE)
• Bevægelser• Positurer• Mimik, herunder stift stirrende blik • Børsterejsning• Smasken• Gaben
HØRBARE SIGNALER (AKUSTISKE)
• Gøen• Knurren• Fnysen• Piben, klynken og skrig• Hylen og tuden
DUFTSIGNALER (OLFAKTORISKE)
• Duftsignaler fra ekskrementer og urin,
der virker over afstand og tid• Duftspor fra kirtler i poterne• Tømning af analkirtler og blære• og en formentlig række andre duftsig-
naler, vi mennesker ikke har næse for og derfor ikke opdager.
91
Små selskabsracer som Bichon Havanais bør også mentalbeskrives, så opdrætteren får bedre kontrol over hvalpenes mentale egenskaber. Mange små hunde ligger for højt i trueadfærd og andre bliver forskræk-kede over selv dagligdags ting. Men de uønskede egenskaber kan ret let avles væk.
Vi har i det foregående afsnit set lidt på, hvor-dan man arbejder med mentalbeskrivelsen og spindeldiagrammerne. Men lad os allige-vel tage et sidste eksempel, denne gang mere detaljeret:
Lad os sige, at vi driver Kennel Pløresøen, og at det er en af vores skønne tæver, Pløresøens Lady, der nu er blevet godt tre år og skal i avl.
Det første, der skal ske er, at vi skal have valgt et antal mulige avlshanner ud. Det gør vi ud fra personlige bekendtskaber med andre op-drættere, hvad vi har set af interessante hun-de på udstillinger og mentalbeskrivelser samt hvad der foreligger af sundhedsoplysninger på de mulige hanhunde.
Efter den første grovsortering bliver der så tre hanhunde tilbage som mulige kandidater til Ladys første parring.
Ud af de tre hunde vil vi vælge den, der passer bedst til Lady. Men inden det sker, er vi nødt til at opstille nogle avlsmål for det kommende kuld. Det kan enten være Kennel Pløresøens overordnede avlsmål, men det kan også være et specifikt avlsmål for Ladys første hvalpe-kuld. Eller det kan være begge dele, hvor det specifikke avlsmål for Lady jo helst skal kunne rummes i de overordnede avlsmål.
KENNEL PLØRESØENS AVLSMÅL
Lad os starte med at opstille de overordnede avlsmål for Kennel Pløresøen - i dette tilfælde meget kortfattet for eksemplets skyld:
Pløresøens generelle avlsmål:
EksteriørKennel Pløresøens opdræt skal eksteriør-mæssigt ligge så tæt op ad FCI-standarden for racen, dog er målet, at hunde fra Pløresøen er muskelstærke, meget velgående og vægt-mæssigt i den letteste halvdel af racen for at reducere risikoen for belastningsskader.
SundhedHvalpe fra Kennel Pløremosen er fysisk sunde, uden albueledsartrose (AA 0-1) og uden hofteledsdysplasi (HD A-B). Entropion og PRA
OVERVEJELSERFØREN PARRING
Små selskabsracer som Bichon Havanais bør også mentalbeskrives, så opdrætteren får bedre kontrol over hvalpenes mentale egenskaber. Mange små hunde ligger for højt i trueadfærd og andre bliver forskræk-kede over selv dagligdags ting. Men de uønskede egenskaber kan ret let avles væk.
137
Kennel Pløresøens hunde er legeglade. Det er vigtigt, hvis man vil træne hunden, til brugshundesport eller mere alvorligt arbejde.
forekommer ikke i opdrættet, tandsæt og bid skal være ubetinget korrekt.
TemperamentKennel Pløresøens hunde skal alle være afba-lancerede, kontaktvillige og legeglade. Jagtly-
sten skal ligge lidt under racens ønskeprofil, mens nysgerrigheden gerne må ligge højt. Hunde fra Kennel Pløresøen stresser ikke op, de har en god balance mellem en relativt lav trueadfærd og en tendens til flugt godt under racens gennemsnit. Hundene skal også være gode til at afreagere eventuelle skrækpåvirk-ninger, og de påvirkes ikke af skud.
AVLSMÅL FOR LADY
Specifikke avlsmål for hvalpe efter Lady:
Eksteriør og sundhedSom kennelens generelle avlsmål.
TemperamentLadys gode kontaktevne og legelyst bør be-vares i hvalpene, mens hendes ret høje jagt-lyst helst ikke må slå igennem i afkommet. Nysgerrigheden må derimod gerne styrkes. True adfærden skal dæmpes en smule, flugt-niveauet er fint og evnen til at afreagere skrækpåvirkninger skal fastholdes. Det sam-me gælder reaktionen på skud.
HUNDEWEB ER EN GULDGRUBE
Når man som opdrætter har opstillet sine
138
Et eksempel på et udtræk fra Dansk Kennel Klubs hunde-database, der findes på Hun-deweb.dk. Her er det et fik-tivt udtræk for Pløresøens Lady - den hund vi bruger i avlseksemplet på disse sider.
avlsmål, gerne mere detaljeret end i eksem-plet, kan vi begynde at kikke på, om vi synes, at nogle af de tre mulige hanhunde er accep-table - eller om vi skal ud i en ny runde for at finde den rigtige hanhund.
Vi har hanhundenes navne og stambogsnum-mer, så det er en smal sag at gå ind på Kennel-klubbens hjemmeside hundeweb.dk og søge nærmere oplysninger i hundedatabasen.
Her finder man blandt andet oplysninger om forældrelinjen bagud, kuldsøskende, even-tuelle hvalpe, brugs- og udstillingsresultater samt ikke mindst sundhedsoplysninger og HD-index.
Men der også en fane, der hedder ”Mental-beskrivelse”. Her finder man resultatet, hvis den påtænkte avlshan (forhåbentligt) er men-talbeskrevet.
Resultatet er en række tal, der fortæller hvil-ken kolonne, mentalbeskriveren satte krydset i. Over resultatet er der et link, ”Spindeldia-gram” og det er der, vi skal hen.
Sæt flueben i ”Vis resultat til hund DKXXXXX/20YY” og sæt også flueben i enten ”Vis profil til racen” eller ”Vis racens gennem-snit”.
Det er naturligvis interessant at se hundene sammenholdt med det, specialklubben me-ner er den mentalt ideelle hund. Men person-ligt ser jeg hellere, at det planlagte opdræt er med til at forbedre racen, og jeg sætter derfor flueben i rubrikken ”Vis racens gennemsnit”. Her skal man så yderligere angive, hvilken periode, man ønsker gennemsnittet fra.
Så klikker man blot på ”Vis spindeldiagram”, og vupti ligger spindeldiagrammet på ens computer som en PDF-fil.
139
SPINDELDIAGRAMMERNE
Lad os så først gennemgå Ladys spindeldiagram:Kontakt: Perfekt.Leg: Engagement perfekt, grebet for højt - hænger sammen med den høje jagtlyst.Jagt: Farten ligger på ønskeprofilen, men skal en hel værdi ned. Fangsten ligger på ønskeprofilen, men skal gerne mindst et trin ned.Aktivitet: Ingen tendens til stress - lidt under racens gen- nemsnit.Flugt: Lidt for kraftig skrækreaktion på overraskelse, glimrende på spøgelser.Trueadfærd: Et trin for højt på overraskelsen, bedre men stadig lidt for højt på spøgelserne.Nysgerrighed: Under racens gennemsnit ved overraskelsen, men godt ved lyden. Afreaktionen to trin for dårlig ved spøgelserne, her skal der sættes ind.Afreaktion: Kunne være bedre ved overraskelse, perfekt ved lyden.Skarp lyd: Perfekt.
Så lad os se på hanhundene. Først Tørvemosens King.Kontakt: Perfekt.Leg: For høj i legen - samarbejder ikke. Greb ok.Jagt: Farten fin - et trin under Lady, men fangsten er høj.Aktivitet: Ok - på ønskeprofilen. Flugt: Som Lady - ok. Trueadfærd: Ingen ved overraskelse - moderat ved spøgelser - passende til Lady.
Mentalbeskrivelse - DKXXXXX/20YY
Testet hund Racens gennemsnit
1a Kontakt1b Håndtering
1c Håndtering
2a - Leg - engagment
2b Leg - greb
2c Leg - træk
3a Jagt - fart - 1. gennemløb
3a Jagt - fart - 2. gennemløb
3b Jagt - fangst - 1. gennemløb
3b Jagt - fangst - 2. gennemløb
4 Aktivitetsniveau5a Overraskelse - skræk5b Overraskelse - trusler/angreb
5c Overraskelse - nysgerrighed
5d Overraskelse - afreaktion
6a Lyd - skræk
6b Lyd - nysgjerrighed
6c Lyd - afreaktion
7a Spøgelser - skræk
7b Spøgelse - trusler/aggressivitet
7c Spøglser - afreaktion - spøgelse 1
7c Spøglser - afreaktion - spøgelse 2
8 Skarp lyd
0
1
2
3
4
5
Pløresøens Lady
Mentalbeskrivelse - DKXXXXX/20YY
Testet hund Racens gennemsnit
1a Kontakt1b Håndtering
1c Håndtering
2a - Leg - engagment
2b Leg - greb
2c Leg - træk
3a Jagt - fart - 1. gennemløb
3a Jagt - fart - 2. gennemløb
3b Jagt - fangst - 1. gennemløb
3b Jagt - fangst - 2. gennemløb
4 Aktivitetsniveau5a Overraskelse - skræk5b Overraskelse - trusler/angreb
5c Overraskelse - nysgerrighed
5d Overraskelse - afreaktion
6a Lyd - skræk
6b Lyd - nysgjerrighed
6c Lyd - afreaktion
7a Spøgelser - skræk
7b Spøgelse - trusler/aggressivitet
7c Spøglser - afreaktion - spøgelse 1
7c Spøglser - afreaktion - spøgelse 2
8 Skarp lyd
0
1
2
3
4
5
Tørvemosens King
PLØRESØENS LADY
TØRVEMOSENS KING
140
32
