ETIK og værdIEr I sygEplEjEn - samples.pubhub.dksamples.pubhub.dk/9788741259116.pdf · 17 .2 .Gilligan: .relationer .versus ... for sygeplejen i teori og praksis. Ingen af dem hører

ETIK og værdIEr I sygEplEjEn

Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 1 3/12/13 9:09 AM

Jørgen Husted

Hans Reitzels Forlag

ETIK og værdIEr I sygEplEjEn


Etik og værdiEr i sygEplEjEn1. e-bogsudgave, 2014© forfatteren og Hans Reitzels Forlag, 2013ISBN 978-87-412-5911-6

Forlagsredaktion: Helle RexOmslag: Ida Balslev-OlesenTypografisk layout: Louise Glargaard Perlmutter/Louises designTilrettelæggelse og sats: Lone Bjarkow/Louises designe-bogsproduktion: Marketsquare A/S

Trykt udgave:1. udgave 1. oplagTryk: Livonia PrintPrinted in Latvia 2013ISBN 978-87-412-5714-3

Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellemUndervisningsministeriet og Copydan.Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykkeforbudt ifølge dansk lov om ophavsret.Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.

Hold dig orienteret om nye titler fra Hans Reitzels Forlag.Tilmeld dig forlagets e-nyheder på www.hansreitzel.dk

Kolofon.indd 4 1/17/14 11:38 AM

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

1. dEL: VÆRdIER I SYGEPLEJEN

KAPITEL 1 Sygeplejeetik: to perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 .1 .Etikken .som .grænse .mellem .etisk .og .uetisk .sygeplejepraksis . . . . . . . . . . . . 171 .2 .Etikken .som .ideal .for .god .sygepleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 .3 .Den .frie .og .den .ufrie .læge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 .4 .Profession .og .professionsetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 .5 .Strukturen .af .en .professionsetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

KAPITEL 2 Sygeplejerskens etiske univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312 .1 .De .sygeplejeetiske .dokumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312 .2 .Fortolkning .af .de .sygeplejeetiske .dokumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362 .3 .Sygeplejerskens .etiske .kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 382 .4 .Perspektivet .på .sygepleje .og .etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 402 .5 .Det .professionsetiske .indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

KAPITEL 3 Omsorg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433 .1 .Omsorg .som .en .holdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433 .2 .Den .andens .bedste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 503 .3 .Omsorg .som .en .relation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 533 .4 .Omsorg .og .følelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 553 .5 .Omsorg .som .et .karaktertræk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57


KAPITEL 4 Respekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 634 .1 .To .holdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 634 .2 .To .aspekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 644 .3 .To .perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 654 .4 .To .former .for .respekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 674 .5 .Respekt .og .hjælperrollen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 714 .6 .To .principielle .begrænsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

KAPITEL 5 Selvbestemmelse (I). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 815 .1 .Hvem .skal .bestemme? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 815 .2 .Paternalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 825 .3 .Antipaternalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 845 .4 .Informeret .samtykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 875 .5 .Det .autonome .valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 885 .6 .Selvbestemmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 915 .7 .Magt .over .egen .tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 935 .8 .Nødvendige .betingelser .for .selvbestemmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

KAPITEL 6 Selvbestemmelse (II) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 996 .1 .Hjælp .til .selvhjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 996 .2 .Advokering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1016 .3 .Empowerment . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1066 .4 .Facetter .af .selvbestemmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .109

KAPITEL 7 Velvære (l) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1157 .1 .Begrebets .kerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1177 .2 .Tre .teorier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1197 .3 .Subjektivisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1207 .4 .Udfordringer .for .subjektivismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1217 .5 .Objektivisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1257 .6 .Subjektivitet .og .frihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .128


KAPITEL 8 Velvære (II) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1318 .1 .Den .aristoteliske .teori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1318 .2 .Glæde .og .nydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1318 .3 .Mening .og .sammenhæng . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1348 .4 .Lidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1358 .5 .Lidelse .og .omsorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1378 .6 .Lidelse .og .smerte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .138

KAPITEL 9 Negativ sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1439 .1 .Fortolkninger .af .sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1459 .2 .Den .negative .fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1479 .3 .Den .negative .fortolkning .I: .Den .biomedicinske .sundhedsmodel . . . . . . . . .1489 .4 .Den .negative .fortolkning .II: .Den .humanmedicinske .sundhedsmodel . . . . . 1519 .5 .Den .negative .fortolkning .III: .Den .bio-psyko-sociale .sundhedsmodel . . . . .1549 .6 .Sundhedsarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .159

KAPITEL 10 Positiv sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16510 .1 .Den .positive .fortolkning .I: .WHO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16510 .2 .Den .positive .fortolkning .II: .Ligevægtsteorien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16810 .3 .Konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17210 .4 .Arbejde .for .sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17410 .5 .Den .positive .fortolkning .III: .Grundlagsteorien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17510 .6 .Arbejde .for .sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17810 .7 .Den .positive .fortolkning .IV . .Selvbestemmelsesteorien: .Sundhed . .

som .bestanddel .af .det .gode .liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18210 .8 .Arbejde .for .sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18510 .9 .Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .192

KAPITEL 11 Værdighed, rettigheder og retfærdighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19711 .1 . .Værdighed .og .menneskerettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19811 .2 .Menneskelig .værdighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19911 .3 .Sundhed .som .en .menneskeret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20511 .4 .Værdighed .og .lighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20711 .5 .Værdighed .og .ligebehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211


KAPITEL 12 Professionel integritet, privatliv og fortrolighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21512 .1 .Personlig .integritet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21512 .2 .Professionel .integritet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21812 .3 .Privatlivets .fred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22112 .4 .Begrundelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22912 .5 .Professionsetiske .spændingsfelter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .234

2. dEL: ETIK I SYGEPLEJEN

KAPITEL 13 Pligter, konsekvenser og idealer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23913 .1 .Øksemandens .nabo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23913 .2 .De .tre .dimensioner .af .moralsk .tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .242

KAPITEL 14 Pligtetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24714 .1 .Det .kategoriske .ved .moralen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24714 .2 .Det .logiske .ved .moralen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24914 .3 .Pligter .og .pligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25314 .4 .Autonomibaserede .pligter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .256

KAPITEL 15 Nytteetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25915 .1 .Den .største .lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25915 .2 .Handlinger .og .undladelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26315 .3 .Dobbelteffekten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26515 .4 .Indvendinger .mod .nytteetikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26815 .5 .Det .abstrakte .individ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .273

KAPITEL 16 dydsetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27516 .1 .Moralske .egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27616 .2 .Moralske .motiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27816 .3 .Moralske .relationer .og .partiskhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27916 .4 .Moralske .reaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28016 .5 .Moralske .transaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28216 .6 .En .arbejdsdeling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28416 .7 .Dydsetik .og .sygeplejeetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .287


KAPITEL 17 Omsorgsetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29117 .1 .Kohlbergs .teori .om .moralsk .udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29117 .2 .Gilligan: .relationer .versus .principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29317 .3 .Omsorgsetik .versus .rettighedsetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30217 .4 .Den .moralske .betydning .af .omsorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30317 .5 .Omsorg .og .moralsk .tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30517 .6 .Indvendinger .mod .omsorgsetikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30617 .7 .Alternativ .eller .supplement? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31017 .8 .Sygeplejeetik .og .omsorgsetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311

KAPITEL 18 Status om teorier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313

KAPITEL 19 den sygeplejeetiske beslutningsmodel dISB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31519 .1 .Det .sygeplejeetiske .hjul: .Indholdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31619 .2 .Det .sygeplejeetiske .hjul: .Proceduren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .322

KAPITEL 20 den sygeplejeetiske beslutningsmodel: Cases . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 327Case .nr . .1: .Jens siger nej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .328Case .nr . .2: .Af omsorg for Katja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .336Case .nr . .3: .Den halvdemente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .341Case .nr . .4: .Oki . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .346Case .nr . .5: .Stine og Peter på fødegangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .353Case .nr . .6: .Anja og overflytningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .360Case .nr . .7: .Børnene får svaret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .364Case .nr . .8: .Majken på 11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .371Case .nr . .9: .Den onde sygeplejerske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .382Case .nr . .10: .Hans og sandheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .388Case .nr . .11: .Mie og informationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .392Case .nr . .12: Bjørk og buret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .399

NOTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 405LITTERATUR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 411


. 11

Forord

Sygepleje er et etisk projekt. For sygeplejersken er det grund

nok, at den syge blot og bart er et enkeltmenneske, som

trænger til hjælp. Etisk kan det ikke være mere elementært.

Der er værdien af det enkelte menneskes værdighed. Der er

værdien af medmenneskeligt ansvar og omsorg.

Projektet stiller høje krav om etisk bevidsthed. Sygeple-

jersken skal kunne forsvare sine valg og handlinger med eti-

ske grunde. Det betyder grunde, der bygger på hendes etiske

værdier. Har hun professionelle grundværdier ud over de to

nævnte? Hvordan skal grundværdierne nærmere bestemt

fortolkes? Hvor går vejen fra grundværdierne frem til syge-

plejerskens vurdering og beslutninger i situationer med eti-

ske valg? Bogen her giver svar.

Bogens emne er etisk forsvarlig praksis i sygeplejen. Indfalds-

vinklen er velkendt. Det er den, der anlægges i samtlige syge-

plejeetiske kodekser og retningslinjer verden over, vedtaget

af internationale og nationale sygeplejeråd og vidtgående

bekræftet af internationale konventioner og enkeltstaters

lovgivning. Det er den, der definerer en efterhånden meget

omfattende litteratur under overskriften sygeplejeetik (nursing

ethics) ligesom et akademisk og videnskabeligt speciale med

samme betegnelse.

Det er afgørende at fastholde, hvad bogens emne ikke

er. Det er ikke sygeplejeteori. Heller ikke sygeplejens viden-

skabsteori eller filosofi. Ikke medicinsk etik (biomedical ethics)

med dødshjælp, abort, dødskriterier, forsøg med mennesker

og lignende problemstillinger. Heller ikke mere bred etik i

sundhedsvæsnet som bl.a. etisk prioritering af knappe resur-


12 Etik .og .værdier .i .sygeplejen

ser eller af indsatsområder som f.eks. sygdomsbehandling og

sygdomsforebyggelse. Til listen hører desuden bioetik, det

niveau af etisk refleksion over nye bioteknologiske handle-

muligheder, f.eks. genetisk screening, som nationale etiske

råd (bl.a. Folketingets Det Etiske Råd) og Europarådet tager

op. Alle disse emner har mere eller mindre stor betydning

for sygeplejen i teori og praksis. Ingen af dem hører med til

bogens emne: etisk forsvarlig praksis i sygeplejen. Når emnerne

samt diverse bidrag til deres belysning forbigås i tavshed, er

dette forklaringen.

Lige så afgørende er det at fastholde bogens metode og

referenceramme. Spørgsmålet om værdier og etik er over-

ordnet filosofisk. Derfor er metoden filosofihistorisk. Refe-

rencerammen er bidrag af filosoffer, først og fremmest Ari-

stoteles, Immanuel Kant, David Hume, Søren Kierkegaard

og John Stuart Mill. Desuden omfatter rammen de fremtræ-

dende positioner i filosofisk etik.

Metoden og referencerammen betyder, at teologiske, re-

ligiøse, psykologiske og sociologiske tilgange til emnet stort

set er fraværende. Heri ligger ingen nedvurdering af bidrag

fra disse sider.

Bogen falder i to dele: Værdier i sygeplejen og Etik i sygeplejen.

1. del indledes med to kapitler beregnet på at optegne det

etiske univers, resten af bogen orienterer sig efter. De efter-

følgende kapitler fortolker sygeplejens etiske grundværdier.

Fremstillingen forfølger en rød tråd fra værdien af omsorg

til værdien af professionel integritet. De samlende temaer er

værdien af selvbestemmelse og tanken om værdifuld men-

neskelig vækst og udvikling.

2. del skal vise vejen fra sygeplejerskens professionelle

værdier til etiske grunde for dagligdagens beslutningstag-

ning. Der er to hovedafsnit. Etiske teorier giver en diskute-


. 13

rende præsentation af de tre etiske hovedretninger, som

danner ramme for sygeplejeetikkens placering på etikkens

landkort. Konklusionen lyder, at ingen enkelt retning for-

mår at give en fyldestgørende forklaring af etik i sygeplejen.

Til gengæld redegør de tre etiske hovedretninger hver især

for en dimension, der må medtænkes i sygeplejeetik. Det er

afsæt for afsnittet Etisk beslutningstagning.

Den integrerede sygeplejeetiske beslutningsmetode (DISB) kom-

binerer sygeplejens specielle grundværdier, ansvarsområder

og idealer med almene etiske elementer og teorier. Den illu-

streres med 12 cases. Disse har form af dialogiske processer

med metoden som den fælles forpligtende referenceramme.

Deltagerne er sygeplejersker stillet over for situationer, der

kræver etiske valg.

Bogens målgruppe er sygeplejersker generelt, dvs. syge-

plejestuderende, sygeplejersker i efteruddannelse, videreud-

dannelse såvel som sygeplejersker med almindelig interesse

for emnet.

Bogen er tiltænkt forskellige formål. Ud over undervis-

ning og selvstudium kan den bruges som referenceramme

og værktøj for etisk refleksion i grupper af sygeplejersker

med ansvar for løsning af fælles opgaver.

Bogen har baggrund i et mangeårigt engagement i efter-

og videreuddannelse af sygeplejersker, i diverse etiske råd

samt i nationale og internationale forskningsprojekter. In-

gen nævnt, ingen glemt.

Under bogens tilblivelse har jeg mødt stor interesse og

hjælpsomhed fra forskellige sider. Jeg vil nævne Det Sygeple-

jeetiske Råd, studerende ved masteruddannelsen Etik og vær

dier i organisationer (Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus

Universitet), deltagere i mine forelæsningsrækker om etik

i sygeplejen, Folkeuniversitetet i Aarhus. En særlig tak for

megen hjælp skylder jeg adjunkt, cand.mag. sygeplejerske



Thea Quist Hjørnholm, lektor, cand.mag. sygeplejerske Ca-

thrine Johansen, adjunkt, BA, MHH sygeplejerske Annette

Fløe Møller, lektor, cand.mag. sygeplejerske Preben Thomas-

sen samt alle ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, VIA

University College. Uden medansvar for fejl og mangler har

disse forhindret ikke få af slagsen.

Bogen er en efterfølger til Etik og værdier i socialt arbejde

(Husted 2009). Idé og anlæg er det samme. Sammenfaldet af

tekst er omkring 30 sider.

Jørgen Husted

Risskov, marts 2013


1. dEL: VÆRdIER I

SYGEPLEJEN


Kapitel .1 . .Sygeplejeetik: .to .perspektiver 17

Kapitel 1 Sygeplejeetik: to perspektiver

I løbet af de sidste 50 år har sygeplejen udviklet sig til en

selvstændig profession. Den har sin egen faglighed samt sit

eget ansvarsområde og værdigrundlag. Den moderne syge-

plejerske udøver sine sygeplejehandlinger på personligt

ansvar, efter bedste evne og skøn. Borte er idealet for syge-

plejersken som den fromme, selvopofrende og underdanige

kvinde. Borte er ideen om sygeplejersken som lægens hånd-

langer. Borte er forestillingen om sygeplejen som et kald om

omsorg for det syge og lidende medmenneske.

Hvad er det etiske grundlag for den moderne sygeplejer-

ske? I næste kapitel kommer det første svar. Det gives af to of-

ficielle dokumenter, der formulerer sygeplejens professionsetik.

I dette kapitel vil jeg gøre et par forberedelser. Hvad forstås

ved en professionsetik? Hvad er dens indhold og struktur?

Hvad er dens funktion? Hvad er forholdet mellem sygeple-

jens professionsetik og den professionelle praksis?

1.1 Etikken som grænse mellem etisk og uetisk sygeplejepraksis Lad mig starte med den Den Hippokratiske ed, som siden den

græske oldtid har dannet grundlag for medicinsk etik:



Diætiske forskrifter vil jeg benytte til de syges gavn efter bedste evne

og bedste skøn og hindre dem, der kan volde skade og fortræd. Selvom

jeg opfordres dertil, vil jeg ikke udlevere nogen dødelige gifte eller give

noget sådant råd, ej heller give nogen kvinde fosterfordrivende midler

[..] Jeg vil ikke skære for sten, men overlade det til specialisterne. I de

huse, hvor jeg kommer, vil jeg komme til gavn for de syge, idet jeg hol

der mig fjern fra al bevidst uret og forførelse både i andre henseender

og i kønslige, både over for kvinder og mænd, fri og slaver. Hvad jeg

ser og hører i min praksis eller uden for praksis i menneskenes liv,

hvad som ikke bør komme ud, vil jeg fortie, idet jeg anser sligt for

embedshemmelighed (den Hippokratiske ed (ca. 400 f.kr., forkortet)

(Petersen m.fl. (1990: 596).

Her opregnes visse etiske pligter, som den professionelle læge

skal respektere i sin indsats til den syges gavn. Det samme,

der sætter lægen i stand til at gavne den syge: særlige kund-

skaber, færdigheder, lægemidler, dens syges tillid og afhæn-

gighed samt kendskabet til den syges personlige forhold, kan

udnyttes til andre formål og føre til skade for den syge. Der-

for forpligter lægen sig til at afstå fra skadelige handlinger

af bestemte typer. Det drejer sig om at tage liv, udføre højst

risikable indgreb eller benytte lægemidler af tvivlsom værdi,

videregive fortrolige oplysninger, seksuel udnyttelse, påtage

sig opgaver, der falder uden for den faglige ekspertise samt

praktisere forsømmeligt og med manglende omhu.

Den traditionelle medicinske etik tager lægens professio-

nelle målsætning og ansvarsområde for givet: helbrede, lindre,

trøste. Den fastslår, hvad lægen må og ikke må foretage sig

for at realisere målet. Den trækker en streg i sandet, drager

grænsen mellem etisk og uetisk praksis. Den foreskriver det,

lægen (hvad angår den etiske side af sit virke) skal efterleve.

Til gengæld er den tavs om den slags, som lægen skal leve op

til. Den fortæller ikke noget om bestemte værdier, holdnin-


Kapitel .1 .Sygeplejeetik: .to .perspektiver . 19

ger og egenskaber, lægen skal stræbe efter at have. Heller

ikke om, hvilken slags menneske hun skal stræbe efter at til-

byde den syge. Med andre ord opstiller den Hippokratiske ed

ikke noget etisk ideal for lægens professionelle praksis. Den

handler udelukkende om pligter og ikke om værdier.

1.2 Etikken som ideal for god sygeplejeLad mig nu illustrere den traditionelle sygeplejeetik som for-

muleret med Florence Nightingales sygeplejeløfte:

Jeg forpligter mig over for Gud og denne forsamling til at leve mit

liv i renhed og at udøve min gerning i troskab. Jeg vil gøre alt, hvad

der står i min magt for at opretholde og højne min stands mål. Jeg

vil bevare som hemmeligheder alle personlige forhold og familieaffæ

rer, som under udøvelsen af mit kald kommer til min kundskab. Med

troskab vil jeg bestræbe mig for at hjælpe lægen i hans arbejde og vie

mig til deres velfærd, som er givet ind under min omsorg (Florence

Nightingales sygeplejeløfte, oprindeligt formuleret 1893).

Også her omfatter etikken pligter til at sætte skel mellem

etisk og uetisk handling. Nærmere bestemt falder den syge-

plejeetiske grænse sammen med den medicinsk etiske: Syge-

plejersken forpligter sig til at handle efter lægens anvisnin-

ger og på dennes ansvar, deri indbefattet det etiske.

Imidlertid formulerer den traditionelle sygeplejeetik et

etisk ideal og ikke kun en etisk grænse. Sygeplejersken påta-

ger sig en overordentlig stærk (‘vie mig’) ideel forpligtelse i

forhold til den syges velfærd. Der er professionelle idealer for

de karakteregenskaber, værdier og holdninger, der kendeteg-

ner den gode sygeplejerske. Dermed tillige for det, der kendeteg-

ner den gode sygeplejepraksis.



Set i det første perspektiv er forholdet mellem praksis og

etik så at sige et ydre, det er to ting hver for sig: den professio-

nelle praksis og dens etik. I det andet perspektiv er forholdet

derimod et indre: Den professionelle praksis og dens etik er

to uadskillelige størrelser.

1.3 den frie og den ufrie lægeNedenstående citat af den græske filosof Platon tilbyder nær-

mere forklaring af de to perspektiver. I stedet for blot at være

en opkridtning af banen for det arbejde, der skal realisere

den professionelle målsætning, udgør etikken en nødvendig

bestanddel af selve aktiviteterne: Uden den etiske dimension

lykkes de ikke.

Er du nu også klar over, hvordan det går til, når slaver og når frie

mennesker ligger syge rundt omkring i byerne? Så bliver slaverne i

reglen behandlet af slaver, der løber rundt og ser til dem eller også

sidder og venter på dem i klinikkerne, og der er ingen af den slags

læger, der giver nogen forklaring på hver enkelt sygdom hos enhver af

slaverne eller indlader sig på at høre nogen forklaring af dem, men så

snart en af dem har givet en ordination, som han efter sin erfaring,

men uden rationel viden finder rigtig – ganske ligesom en tyran, der

er sig selv nok – så løber han fra ham og hen til en anden syg slave

[…] Den frie læge derimod behandler i reglen de frie menneskers syg

domme og tager sig af dem, og han undersøger dem fra grunden

og systematisk og forhandler med patienten selv og hans venner, og

derved lærer han også selv noget af de syge, og desuden lærer han selve

patienten noget, så godt han da kan, og han giver ham ikke nogen or

dination, før han mere eller mindre har fået hans samtykke dertil, og

når han så ved stadigt at anvende gode ord har fået patienten gjort

føjelig, forsøger han at skaffe ham fuldstændig helbredelse. Skal vi så



foretrække, at en læge anvender den ene eller den anden helbredelses

metode? (Platon, Lovene, Fjerde bog, 133f.).

Teksten er omkring 2.400 år gammel og handler om etik og

værdier i professionelt arbejde med hjælp til syge, hvad en-

ten det er som læge eller sygeplejerske.

I citatet benytter Platon en indirekte fremgangsmåde.

Han holder to lægetyper op mod hinanden, den ufrie læge (sla-

ven) og den frie læge. Han beskriver deres respektive praksis-

ser sådan, at vi får et klart indtryk af, hvad de gør og hvorfor.

Så kommer spørgsmålet: Hvilken helbredelsesmetode, dvs.

professionel praksis i sundhedsarbejde, skal vi foretrække?

Med andre ord: Hvilke værdier, principper og holdninger

skal sygeplejersken (eller lægen) have for at varetage sit pro-

fessionelle ansvar? Uden selv at give svaret lægger Platon

det i munden på sin læser: Sådan og sådan skal man overveje,

handle og være for at være en god sygeplejerske og give god

sygepleje.

Lad mig uddybe karakteristikken af de to læger:

• Den frie læge viser den syge omsorg. Han giver sig tid, lyt-

ter, prøver at forstå, hvad den anden siger, oplever og

føler. Han tænker over det og samtaler.

• Han skaber en form for relation til den syge, sådan at de

to ‘har noget sammen’, og den syge opfatter, at lægen

tager ham alvorligt og bekymrer sig om hans ve og vel.

• Han forsøger at få den syge til at tage del i bestræbelsen

på at genskabe hans sundhed.

• Han påtager sig et ansvar for at varetage den syges bedste

og vil så godt som muligt søge at skaffe ham helbredelse.

• Han viser den syge respekt. Han viser, at han betragter

ham som en, der kan tænke, vælge og handle selv – ud

fra sine egne værdier, ønsker og mål.



• Han betragter den syge som et unikt individ, der med sin

ganske særlige baggrund forholder sig på sin individu-

elle måde til den nye situation.

• Han føler sig ansvarlig i forhold til patienten som helhed

og ikke kun til en begrænset kropsfunktion.

• Han giver sin patient de relevante oplysninger og hjæl-

per ham til at forstå dem.

• Han giver den syge begrundede råd og påbegynder først

behandling med informeret samtykke.

• Han stræber efter at forstå sygdommen på baggrund af

den syge som en helhed.

• Han bedømmer i hvert enkelt tilfælde, hvad der er bedst

for patienten.

• Han forsøger grundigt og systematisk at komme til at se

sygdommen i sammenhæng med andre sider af patien-

tens situation og liv.

• Han samtaler med den syges pårørende og venner for at

danne sig et helhedsbillede.

• Han er indstillet på, at helhedsbilledet kan afvige fra

hans forudfattede meninger, er åben for individuelle for-

hold og forsøger at lære noget af dem.

• Han forholder sig kritisk og reflekterende til sine tidli-

gere erfaringer med at hjælpe syge i situationer, der har

lighedstræk med den syges.

• Han forsøger at inddrage og ansvarliggøre den syges på-

rørende og venner i helbredelsesprocessen.

• Han sætter sit mål som intet mindre end at skaffe patien-

ten fuldstændig helbredelse.

• Han lader sig ikke nøje med bedring og fjernelse af uøn-

skede symptomer, men vil behandle sygdommen fra

grunden af.

• For ham er sundhed ikke kun fravær af sygdom, men

tilstedeværelse af noget positivt.



• For ham vil fuld helbredelse ikke kun sige, at sygdom-

men går væk, men også, at der kommer noget andet til:

Forståelse af sammenhænge, bedre evne til at tage vare

på sig selv, lytte til kroppens signaler og til de menne-

sker, der vil en det bedste.

• Han giver oplysninger og belæring om sygdommen og

dens sammenhæng med forskellige sider af personens til-

stand og måde at leve på. Han stræber efter at hjælpe den

syge, så godt han overhovedet kan – efter bedste evne.

• Han handler med omhu og samvittighedsfuldhed.

• Han søger at vedligeholde og udvikle sine færdigheder

og kundskaber.

• Hans handlinger viser hans professionelle målsætning

og ansvarsområder i forhold til den syge:

– Fremme sundhed.

– Forebygge sygdom.

– Genoprette sundhed.

– Lindre smerte og lidelse.

• Endelig viser handlingerne, at hans grundholdninger

over for den syge er:

– Respekt.

– Omsorg.

• Den frie læges professionelle mål, etik og værdier er ulø-

seligt forbundet med hans helbredelsesmetode. De begræn-

ser sig ikke til regler eller standarder for etisk korrekt

handlen opfattet som perifert i forhold til kerneydelsen.

De er noget indre, ikke noget ydre.

• Den ufrie læge undersøger den syge for at identificere syg-

dommen som et tilfælde af noget, han har erfaring med

at behandle.

• Han interesserer sig kun for en begrænset del af patien-

tens hele funktionsmåde.

• Han betragter sundhed som fravær af sygdom.



• Han betragter sundhed som en velafgrænset tilstand –

enten fejler man noget, eller også fejler man ikke noget.

• Han giver den ordination, han plejer for den slags syg-

domstilfælde, og betragter dermed sin faglige indsats

som fuldført.

• Hans professionelle mål med behandlingen af den en-

kelte syge er at skaffe den bedring, han for det meste

opnår i tilfælde af den slags.

1.4 Profession og professionsetikLad mig derpå spørge: Hvad får de to læger ud af deres re-

spektive indsats? Til at begynde med lyder svaret simpelt-

hen: De får brød på bordet. Det gælder dem begge, at deres

indsats er et middel til at opnå et gode, der står uden for

selve indsatsen, og som de for den sags skyld kan opnå ved

at foretage sig noget helt andet, f.eks. handle med kvæg. Så

melder sig næste spørgsmål: Givet, at de to for så vidt får

det samme ud af deres indsats, hvorfor anstrenger den frie

læge sig så for at gøre alt det for den syge, som den ufrie helt

undlader at beskæftige sig med? Denne gang er svaret mere

indviklet. Det lyder, at for den frie læges vedkommende bæ-

rer hans indsats ud over en løn i ligefrem forstand også en

løn i sig selv. At handle efter bedste evne og derved på fortrinlig

måde leve op til sin professions og sine egne idealer har værdi

i sig selv – det er med til at berige den frie læge og gøre hans

liv værd at leve. Men betyder det så ikke, at al hans møje er

noget, han gør for sin egen, og altså ikke den syges, skyld?

Nej, for han er med god grund overbevist om, at den bedste

måde at hjælpe patienten på netop er efter bedste evne at

leve op til sin professions værdier og standarder.

Tænk på Nightingales sygeplejeløfte: Jeg forpligter mig […]

til at udøve min gerning i troskab. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min


Documents

ETIK og værdIEr I sygEplEjEn - samples.pubhub.dksamples.pubhub.dk/9788741259116.pdf · 17 .2 .Gilligan: .relationer .versus ... for sygeplejen i teori og praksis. Ingen af dem hører