Et forskningsprojekt under Forskningsrådet forKultur og Kommunikation 2006-2009.

Projektet er tilknyttet Afdeling for Eskimologiog Arktiske Studier og Afdeling for

Minoritetsstudier ved Institut for Tværkulturelleog Regionale Studier,

Københavns Universitet.

Kontakt: lektor, ph.d. Søren T. ThuesenStrandgade 100H, 1401 København K

tel.:(+45) 35 32 96 66sthuesen@hum.ku.dk

http://eskimologi.ku.dk

Photo/layout/illustrationer: Jakub Christensen Medonos; side 25 - foto Torben Krogh, Sisimiut Museum (neg. 0803055a)

Marts 20061

FORMÅL

Projektet skal med historiske, litterære, antropologiske og eskimologiske studier af urbanisering og

urbanitet i Grønland bidrage med nye vinkler på arktiske lokalsamfundsstudier og almen

urbanitetsforskning.

Projektet ønsker at diskutere følgende overordnede problemstillinger:

· Hvorledes hænger arktiske bydannelser sammen med koloniserings- og afkolonise-

ringsprocesser?

· Hvilken rolle spiller migration og sociale bevægelser for lokale by- og identitetsdannelser?

· Hvorledes er bylivet blevet fortolket og fortalt i grønlandsk litteratur og lokalhistoriske

narrativer?

· Hvordan er relationen mellem naturforvaltningspraksis og den stigende urbanisering i Grønland?

· Hvordan opfattes, afgrænses og bruges det urbane rum i dag f.eks. af ungdommen? Og hvilken

rolle spiller byens omgivende landskab for bybefolkningens muligheder og visioner?

Hvilken rolle spiller social og individuel kreativitet for de grønlandske byers dynamik og udvikling?

2

TEORETISK BAGGRUND OG PROBLEMSTILLINGER

Forskning i urbanisering og urbanitet

Den almene forskning i urbanisering og urbanitet har været præget af dels humangeografiske og

demografiske tilgange, dels den bysociologiske tradition med rødder i Chicago-skolen og fx

Birmingham-skolens subkulturstudier og litteraturvidenskabens studier af urbaniteten som vilkår eller

af by/land, metropol og modernitet (f.eks. Williams 1973). I efterkrigstiden har en del forskning

været underlagt samfundsmæssige byplanlægningsperspektiver, hvad enten dette har omfattet

arkitektoniske muligheder og visioner eller antropologiske studier af sociale konsekvenser. Ny dansk

geografisk urbanitetsforskning synes at være antropologisk og kulturvidenskabelig inspireret med

fokuser på bevægelse, hastighed, tids-rumlighed og den kropslige og narrative by (jf. Simonsen

2005). Den danske urbanantropologi synes at være komparativ, tværkulturel og

anvendelsesorienteret (jf. Valentin u.å., 2004; Vacher 1999).

Urbane studier i Arktis

Forskningen i arktiske bysamfund er så godt som ikke-eksisterende, hvilket overrasker, da ca. 80%

af befolkningen i Grønland og 2/3 i Arktis bor i byer (Bogoyavlensky & Siggner 2004). Den arktiske

urbanitetsforskning har især drejet sig om metropoler, dvs. inuit i Anchorage, Montreal eller

3

4

København (Brody 1971; Fogel-Chance 1993; Kishigami 1999, 2002a,b; Togeby 2000), dog skal

følgende studier nævnes: om lokal identitet og selvopfattelse i Nuuk (Sørensen 2003, 2005), Sisimiut

og Maniitsoq (Thuesen 1991, 1999), om ungdom og globalisering (Pedersen 2004; Rygaard 2003),

om byrum og graffiti i Ilulissat (Medonos 2005), om historisk demografi i tidlige kolonibyer

(Marquardt 1992, 1996) og om moderniseringspolitikkens sociale konsekvenser (Benzon 1969;

Jensen 1969, 1971). De få studier af arktiske byer i Canada og Alaska fokuserer på, hvorledes inuit

tilpassede sig et byliv styret af kolonimagten. Urbaniseringsstudier blev her ofte til

akkulturationsstudier (Chance 1966; Honigman & Honigman 1965, 1970).

Den arktiske urbanforsknings begrænsede omfang skal givet forklares med arktiske

forsknings lange tradition for lokalsamfunds- eller bygdestudier med vægt på det traditionelle liv, som

også kritiseret af Riches (1990). Projektet ønsker at vise nye veje ved at forlade det fokus på det

’traditionelle’s modstandsdygtighed over for det ’moderne’, som findes i de fremherskende adaptions-

og resilience-perspektiver (jf. Sejersen 2005) til fordel for en åben tilgang med udgangspunkt i det

forskelligartede levede liv for alle samfundets medlemmer, og som stiller de samme spørgsmål til et

grønlandsk samfund som til ethvert andet samfund. Det grønlandske byliv indkredses, som det har

foldet sig ud i historie, politik, litteratur og hverdag, og der spørges, hvordan borgerne gennem

5

kreativitet og bevægelser har forholdt sig til bylivet og dets skiftende nationale og globale

betingelser. København inddrages som metropol og vigtigt urbant orienteringspunkt for Grønland.

Bevægelser, narrativer og kreativitet

Af hensyn til projektets internationale gennemslagskraft har det fælles begrebslige vokabularium

høj grad af affinitet med det europæiske humanistiske initiativ BOREAS under EUROCORES. Her

foreslås kernebegreberne ’movements’ og ’ narratives’, idet der som en udfordring til et billede af

det statiske Arktis igangsættes undersøgelser af ”vigtigheden eller betydningen af bevægelser,

især dem der associeres med skabelse, opretholdelse og opgivelse af samfund, og på hvilken vis

dette afspejles i nye sociale former”, samt af hvordan ”et samfunds deltagelse i givne omgivelser

eller omgivelser i forandring udtrykkes i narrativer”.

Projektet vil lade ’bevægelser’ være et fælles omdrejningspunkt: fx fysisk bevægelse i

form af migration mellem lokalsamfund, bybefolkningens bevægelser i byens rum og omgivelser,

eller dens organisering i sociale bevægelser.

’Narrativer’ er strukturerede fremstillinger og fortolkninger. Det lokalt fortalte og erindrede

i mundtlig og skriftlig form udgør et væsentligt kildemateriale. Et fælles fokus på narrativer vægter

også, hvordan bylivet er blevet fremstillet af arktiske forskere, og er med til at øge opmærksom-

heden på akademiske afhandlingers karakter af narrativer.

6

Projektet vil udforske kreativitetsbegrebet i arktisk sammenhæng. Individuel og social kreativitet

synes at være et vigtigt element i lokalsamfunds dynamik og handlekraft inden for politiske,

økonomiske og kulturelle sfærer. Barths ideer om ’entrepreneurship’ inddrages (Barth 1963). Der er

oplagte muligheder i at undersøge kreativitet som kulturel improvisation og social handlen på

baggrund af lokalsamfunds forskellige sociale rammer og scener (jf. også temaet for den britiske

sammenslutning af socialantropologer ASA’s konference i 2005).

7

LITTERATUR

Barth, Frederik (ed.) (1963). The Role of the Entrepreneur in Social Change in Northern Norway.

Bergen: Universitetsforlaget.

Benzon, Agnete Weis (1969). Storfamilier og kernefamilier i det gamle og det nye Grønland. I Jan

Hjarnø (ed.) Grønland i focus (pp. 95-106). København: Nationalmuseet.

Bogoyavlensky, Dmitry & Andy Siggner (2004). Arctic Demography. In Niels Einarsson et al. (eds.)

Arctic Human Development Report (27-41). Akureyri: Stefansson Arctic Institute.

Brody, Hugh (1971). Indians on Skid Row the Role of Alcohol and Community in the Adaptive

Process in Indian Urban Migrants. NSRG 70-2, Department of Indian Affairs and Northern

Department, Northern Science Research Group. Ottawa Information Canada.

Bryld, Trine (2002). Hjemmestyrets børn - årgang ’79. København: Aschehoug.

Chance, Norman A. (1966). The Eskimo of North Alaska. New York: Holt, Rinehart and Winston.

Chaney, David (1996). Lifestyles. London: Routledge.

Chatterton, Paul & Robert Hollands (2003). Urban Nightscapes. Youth Cultures, Pleasure Spaces

and Corporate Power. London: Routledge.

Cohen, Anthony P. (1985). The Symbolic Construction of Community. London: Routledge.

8

Cole, Sally C. (1981) Bored in the Arctic: The Modern Experience of Inuit Youth. M.A. Thesis in

Anthropology, Memorial University of Newfoundland.

Condon, Richard (1987). Inuit Youth. Growth and Change in the Canadian Arctic. New Brunswick,

N.J.: Rutgers University Press.

Csikszentmihalyi, Mihaly (1975). Beyond Boredom and Anxiety. San Francisco: Jossey-Bass

Publishers.

— (1996). Creativity Flow and the Psychology of Discovery and Invention. New York: Harper Collins

Publishers.

Curtis, Tine Moesgaard, Kim Iburg & Peter Bjerregaard (1997). Familie, børn og sundhed i

Grønland. DIKEs Grønlandsskrifter 9. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi og

Landsstyreområdet for Sundhed, Miljø og Forskning, Nuuk.

Dahl, Jens (2000). Saqqaq: An Inuit Hunting Community in the Modern World. Toronto: University of

Toronto Press.

Dybbroe, Susanne (1991). Local organisation and cultural identity in Greenland in a national

perspective. North Atlantic Studies, nr. 1: 5-17.

Ellen, Roy F. et al. (1990). Producing data. In Roy Ellen (ed.) Ethnographic

Research. A guide to General Conduct (pp. 213-293). San Diego: Academic Press.

9

Fleischer, Jørgen (1996). Forvandlingens år. Grønland fra koloni til landsdel. Nuuk: Atuakkiorfik.

Fogel-Chance, Nancy (1993). Living in Both Worlds: “Modernity” and “Tradition”Among North

Slope Iñupiaq Women in Anchorage. Arctic Anthropology 30(1): 94-108.

Fosso, E.J. (2004). Unges flytting – et spørgsmål om identitet og myter om sentrale og marginale

steder. I N. Berg et al. (eds.) Mennesker, steder og regionale endringer. Trondheim: Tapir

Akademiske Forlag.

Giddens, Anthony (1990). The Consequence of Modernity. Cambridge: Polity Press.

— (1991). Modernity and Self-identity. Cambridge: Polity Press.

Haaland et al. (2005). Uddelegering af forvaltningsansvar – levende ressourcer i Grønland. Trondheim:

Norsk Institut for Naturforskning.

Hannerz, Ulf (1980). Exploring the City. Inquiries Towards an Urban Anthropology. New York:

Columbia Univerity Press.

Hansen, Klaus Georg (2004). Kvalitativ interviewundersøgelse om graffiti i Grønland. Upubliceret.

Hertz, Ole (1995). Økologi og levevilkår i Arktis: Uummannamiut. København: Christian Ejlers’ Forlag

og Mellemfolkeligt Samvirke.

Hoedeman, Niels (2001). Selvbestemmelse i Arktis: unge grønlænderes opfattelse af

selvbestemmelse efter to årtier med hjemmestyre. Kandidatspeciale, Institut for Eskimologi,

Københavns Universitet.

10

Honigman, John & Irma Honigman (1965). Arctic Townsmen. Ottawa: Canadian Research

Centre for Anthropology, Saint Paul University.

— (1970). Arctic Townsmen: Ethnic Backgrounds and Modernization. Ottawa: Canadian Research

Centre for Anthropology, Saint Paul University.

Hvalsum, Stine, Bo Krüger & Susanne Rassmussen (1992). Østgrønlandsk ungdom - vel også en

grønlandsk ressource? Om drømme, regionale forskelle og muligheder. Speciale ved Roskilde

Universitetscenter.

Inerisaavik (u.å.). Læreplan for mellemtrinnet. Nuuk: Pilersuiffik.

— (1999). Atuarfitsialak. Rapport om folkeskolekonferencen den 8.-14. september 1999 i

Kangerlussuaq. Nuuk: Inerisaavik.

— (2003). Atuarfitsialak. Metoder og værktøjer. Nuuk: Inerisaavik.

— (2004). Om Atuarfitsialak - håndbog til forældrene. Nuuk: Inerisaavik.

Jensen, Bent (1971). En livsform ved korsvejen: grønlændernes møde med vesterlandsk

velfærdspolitik. Gyldendal.

— (1969). Revolution og realpolitik noter undervejs mod en grønlandsk byudvikling. I Jan Hjarnø (ed.)

Grønland i fokus (pp. 107-118). Nationalmuseet.

11

Kishigami, Nobuhiro (1999). Why did Inuit move to Montreal? A Research Note on Urban Inuit.

Etudes Inuit Studies 23(1-2): 221-227.

— (2002a). Inuit identities in Montreal, Canada. Etudes Inuit Studes 26(1): 183-191.

— (2002b). Urban Inuit in Canada: a case from Montreal. Indigenous Affairs 3-4: 54-59

Kral, Michael J. (2003). Unikkaartuit: Meanings of Well-Being, Sadness, Suicide, and Change in Two

Inuit Communities. Final Report to the National Health Research and Development Programs, Health

Canada (DRAFT for Nunavut version). Hentet den 10.08.2005 fra ”National Inuit Youth Council”-

http://www.niyc.ca/download.php?view.10

Kvale, Steinar (2002). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København:

Hans Reitzels Forlag.

Lefebvre, Henry (1992). Élements de rythmanalyse. Introduction á la connaissance de rythmes.

Paris: Syllepse.

Levinson, Bradley A., Douglas E. Foley & D.C. Holland (eds.) (1996). The Cultural Production of

the Educated Person. Critical Ethnographies of Schooling and Local Practice. Albany, N.Y.: State

University of New York Press.

Liechty, Mark (2003). Suitably Modern. Making Middle-Class Culture in a New Consumer Society.

Princeton, N.J: Princeton University Press.

12

Lofland, John & Lyn H. Lofland (1995). Analyzing Social Settings. A Guide to Qualitative

Observation and Analysis. Belmont, CA: Wadsworth Publishing Company.

Lofland, Lyn H. (1998). The Public Realm. Exploring the City´s Quintessential Social Territory. New

York: Aldine De Gruyter.

— (1973). A World of Strangers: Order and Action in Urban Public Space. New

York: Basic Books.

Lønning, Dag J. (ed.) (2003). Den norske bygda og den store verda. Om lokal utvikling i ei global tid.

Bø i Telemark: Telemarksforsking-Bø.

Marquardt, Ole (1992). Socio-økonomiske tilstande i Vestgønland på Rinks tid:

Befolkningskoncentration i kolonibyer og dannelse af lokale „Brædtmarkeder“. Grønlandsk kultur- og

samfundsforskning 92:147-182. Nuuk: Ilisimatusarfik/Atuagkat.

— (1996). The employees of the Royal Greenland Trade Department (1850-1880). Études/Inuit/

Studies 20(1): 87-112.

Medonos, Jakub Christensen (2005). Ilulissat graffiti 11.09.03 - 26.05.04: tegn, stil og billede.

Værker i lokal og global sammenhæng. Kandidatspeciale, Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier/

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

13

MIPI - Videnscenter om børn og unge (2005). Årsberetning 2004. Nuuk: Grønlands

Hjemmestyre. Hentet fra http://www.nanoq.gl/tema.asp?page=tema&objno=61480 den

10.7.2005.

Nuttall, Mark (1999). Arctic Homeland. Kinship, Community and Development in Northwest

Greenland. Toronto, Buffalo: University of Toronto Press.

Pedersen, Birgit Kleist Pedersen (2004). Unge og litteratur – 25 år efter. I Birgitte Jacobsen et al.

(eds.) Grønlænder og global – grønlandsk sprog, litteratur og medier i 25-året for Hjemmestyrets

indførelse (pp. 63-94). Nuuk: Ilisimatusarfik.

Rahn, Janice (2002). Painting Without Permission. Westport: Bergin & Garvey.

Remie, Cornelius H. W. (1999). Facing the Future. Inughuit youth of Qaanaaq. Report of the 1998

University of Nijmegen Student Expedition to Qaanaaq, Thule District, northern Greenland.

Nijmegen: Nijmegen University Press.

Riches, David (1990). The Force of Tradition in Eskimologi. In Fardon, Richard (ed.) Localising

Strategies: Regional Traditions in Ethnographic Writing (pp. 71-89). Washington: Smithsonian

Institution Press/Edinburgh: Scottish Academic Press.

Rygaard, Jette (2003). Youth culture, media and globalization processes in Greenland. Young. Nordic

Journal of Youth Research 11(4): 291-308.

14

Rygaard, Jette & Birgitte Kleist Pedersen (2000). Feltarbejde, metode og teori -

medieforskning i Grønland. Grønlandsk kultur- og samfundsforskning-98/99 (pp: 51-102). Nuuk:

Ilisimatusarfik/Atuagkat.

Sejersen, Frank (1998). Strategies for Sustainability and Management of People: An Analysis of Hunting

and Environmental Perceptions in Greenland with a Special Focus on Sisimiut. Dissertation submitted to the

Faculty of Humanities in partial fulfilment of the requirements for the Ph.D. degree at the Department of

Eskimology.

— (2005). Sustainable Livelihoods, Urbanisation and Wildlife Management, Paper præsenteret ved

Northern Studies Centre Interdisciplinary Seminar “Global Change and Sustainable Livelihoods in Nunavut

and Surrounding Territories”, Aberdeen, Scotland, March.

Simmel, Georg (1969) The Metropolis and Mental Life. In Richard Sennett (ed.) Classic Essays on the

Culture of Cities (pp. 47-60). Englewood Cliffs, N.J.: Prentice-Hall.

Simonsen, Kirsten (2005). Byens mange ansigter - konstruktion af byen i praksis og fortælling.

Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.

Sørensen, Bo Wagner, Hans Lange & Hulda Zobel Holm (2003). Nuuk: Fremmedgørelse i

storbyen? Tidsskriftet Grønland nr.1: 25-40.

— (2005). Nuuk. Tidsskriftet Antropologi nr. 48: 185-200.

15

Thuesen, Søren T. (1991). Difference and boundary in a local community. On the formation of

local associations in West Greenland. North Atlantic Studies, nr. 1: 46-56.

— (1997a). Arbejdsliv i Grønland: Betragtninger over arbejde før og nu. Jordens Folk, nr. 3: 34-41.

— (1997b). „At være i Asummiut er dejligt“. Asummiut/Gl. Holsteinsborg som koloniplads 1759-1767

og som sommerplads for Sisimiut-befolkningen i vores tid. Tidsskriftet Grønland, nr. 5-6-7: 183-197.

— (1997c). Grønlands handel og søfart. Rapport fra 1. grønlandske museumsseminar om grønlandsk

handels- og søfartshistorie. Kalaallit Nunaanni niuerneq umiartornerlu. Kalaallit Nunaanni niuernerup

umiartornerullu oqaluttuassartaat pillugit siullermeerluni isumasioqatigeereernermit nalunaarusiaq.

Red. Søren T. Thuesen. English summary. Sisimiut Museum. 226 sider.

— (1999). Local identity and history of a Greenlandic town. The making of the town of Sisimiut

(Holsteinsborg) from the 18th to the 20th century. Ètudes Inuit Studies 23(1-2): 55-67.

— (2000a). A discussion of nearly 250 years of Greenlandic-Danish relations in the town of Sisimiut,

West Greenland. In Ingi Sigurdsson & Jón Skaptason (eds.) Proceedings from International Congress

on the History of the Arctic and Sub-Arctic Region, June 1998 (pp. 194-203). Reykjavík: University of

Iceland.

— (2000b). Emilie Lennert (1931- ). Dansk kvindebiografisk Leksikon. København: Rosinante.

16

— (in press). Fremmed blandt landsmænd. Kateketinstitutionen i Grønland. Nuuk: Atuagkat. 234

sider.

Togeby, Lise (2000). Grønlændere i Danmark - en overset minoritet. Århus: Århus

Universitetsforlag.

Vacher, Mark (1999). Byen og antropologien. Konferensspeciale. Afd. for Etnografi og Social

Antropologi, Aarhus Universitet, Moesgård.

Valentin, Karen (2004). Kontekstualisering og komparation: Et antropologisk blik på uddannelse i

Nepal. I Ulla A. Madsen (ed.) Pædagogisk Antropologi (pp. 30-52). København: Hans Reitzels Forlag.

— (u.å). Youth and the City. Skills, Knowledge and Social Reproduction. Forskningsprojekt financieret

af Rådet for U-landsforskning. Ansvarlig organisation Institut for Antropologi, KU (2001-2005.)

Williams, Raymond (1973). The Country and the City. London: Chatto & Winchus.

17

DELTAGERKREDS OG ORGANISATION

Deltagerne er alle tilknyttet afdelinger ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, men

har ikke tidligere været involveret i et fælles forskningsprojekt. Der er derfor betydelige

integrative perspektiver, bl.a. fordi projektet søger forbindelse med den eksisterende klassiske

byforskning ved Carsten Niebuhr Afdelingen.

· Historisk antropologi/etnohistorie: Søren Thuesen, lektor, Ph.d.,

projektleder

· Litteraturvidenskab/minoritetsstudier: Kirsten Thisted, lektor, Ph.d.

· Antropologi: Frank Sejersen, lektor, Ph.d.

· Eskimologi: Jakub Christensen Medonos, cand. mag.

Projektet gør brug af de involverede fags metoder: Feltarbejde, interviewundersøgelser,

deltagerobservation, arkivstudier og tekstanalyse. Der vil kun i mindre omfang være brug for sproglig

bistand. Projektet består af fire 3-årige delprojekter, som tilsammen udgør et frugtbart udgangspunkt

for en nyskabende tilgang til studiet af urbanitet og lokalsamfund i Arktis. Projektets internationale

18

følgegruppe er en integreret del af den metodiske tilgang, idet den repræsenterer relevante

ekspertiser, som supplerer projektgruppen gennem dialog, konsultationer og workshops.

FØLGEGRUPPE

Bravo, Michael prof., Scott Polar Research Institute, Cambridge University: Arktisk antropologi/

humangeografi

Dybbroe, Susanne, lektor, Afdeling for Antropologi og Etnografi, AU:Arktisk forskningshistorie

Hansen, Anders Lund, ph.d. stud. v/ Department of Social and Economic Geography, Lunds

Universitet: Urban geografi

Hwang, Keun, kst. statistikchef, Grønlands Statistik: Befolkningsstatistik

King, Alexander, university lecturer, University of Aberdeen:Indfødte folks narrativer i

Arktis, relationen mellem det urbane og det rurale

Marquardt, Ole, rektor, Grønlands Universitet: Historisk demografi

Schweitzer, Peter, prof., Dept. of Anthropology, University of Alaska Fairbanks:Social organisation

og etnohistorie

19

Sørensen, Bo Wagner, ekstern lektor ved Kultur- og Sprogmødestudier, RUC: Migration, identitet,

bystudier

Trondheim, Gitte, ph.d. stud., Grønlands Universitet: Familie- og slægtsskabsrelationer i

grønlandske byer

Valentin, Karen, adjunkt, DPU: Komparative antropologiske by- og ungdomsstudier

Walmsley, Alan G, lektor, TORS, KU: Byudvikling i arkæologisk perspektiv

Zerlang, Martin, prof., Afd. for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur og Kulturformidling, KU

Bykultur

ORGANISATION OG SYNERGI

Projektet er organiseret omkring nogle fælles arbejdshypoteser samt diskussioner af fælles begreber

og data. Disse fælles rammer muliggør synergi mellem projektets delprojekter. Synergien faciliteres

endvidere af den videnskabelige følgegruppe samt af de fælles publicerings- og

uddannelsesaktiviteter. Følgegruppen indkaldes til diskussioner og input.

Projektgruppen er fysisk placeret ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, KU.

20

FORSKERUDDANNELSESAKTIVITETER

I tilknytning til projektet vil der i 2007 i København i samarbejde med International Ph.D. School

for the Study of Arctic Societies blive arrangeret et 10-12 dages ph.d.-seminar med temaet Urban

Communities in the Arctic, med publicering af proceedings. Projektets seniorforskere vil være del af

en international lærergruppe og den ph.d.-studerende vil være del af en 15-personer

studentergruppe fra især de arktiske lande. Projektets følgegruppe vil udgøre et vigtigt netværk for

den ph.d.-studerende, ligesom han vil kunne drage nytte af det tværkulturelle ph.d.-miljø og -

undervisning på instituttet.

21

DELPROJEKTER

Urban samfund og lokal identitet i Grønland

- Sisimiuts historie 1756-2006

Forskningprojekt, lektor, ph.d. Søren T. Thuesen

Formål: Projektet består af historisk antropologiske undersøgelser af urbanisering, urbanitet og

lokal identitet i forbindelse med grønlandske bysamfunds særlige udvikling fra den danske

kolonisering i 1700-tallet til vore dage.

Baggrund og metode: Placeret blandt særdeles spredte små fangstsamfund, fik byernes

oprindelige karakter af en række næsten parallelle koloniale ’faktori’er (Marquardt 1992) med

tilstedeværelse af kolonimagtens institutioner inden for handel og mission betydning for den

tidlige urbaniserings karakter i Grønland. Bysamfundene har 1700-tallet bestået af flere etniske

grupper, samt tidligt af en blandet befolkningsgruppe, som i varierende omfang har været

involveret i eller afhængig af de koloniale institutioner (Thuesen 2000a). I takt med dels den

tidlige industrialisering i forbindelse med overgangen til fiskeri, dels politiske initiativer med et

afkoloniseringsperspektiv såsom grønlandsk politisk medbestemmelse, uddannelse og

22

massekommunikation ca. 1850-1950, differentieres urbaniseringsprocesserne. Bysamfundene

udvikler sig forskelligt, hvilket bl.a. ses i tydelige symbolske markeringer af lokal forskel (Cohen

1985; Fleischer 1996; Nuttall 1999; Thuesen 1991, 1999). I forbindelse med efterkrigstidens

moderniseringspolitik - den dansk-dominerede centralistiske industri-, bosætnings- og

uddannelsespolitik - og gennem etableringen af et nationalt og kommunalt grønlandsk politisk

niveau, placeres de grønlandske bysamfunds udvikling politisk mellem planlægningsinitiativer fra

de koloniale og senere Hjemmestyrets institutioner og lokalsamfundets egne institutioner. Det

bliver tydeligt, at samfund, som formår at kombinere foretagsomhed og initiativ på lokalt plan med

deltagelse på nationalt plan, får adgang til ressourcer (jf. Dahl 2000; Dybbroe 1991). Der ligger

her en væsentlig diskussion af social kreativitet og dynamisk selvfremstilling, som vil indgå i

projektet.

Centralt står en undersøgelse af Sisimiuts udvikling fra hvalfangerkoloni til industrisamfund. Da

ansøgeren gennem mange år har arbejdet med denne bys historie, blandt andet som museumsleder

1994-96, er de væsentligste dele af undersøgelsens materiale allerede indsamlet, delvist bearbejdet

og publiceret (Thuesen 1991, 1997a-c, 1999, 2000a-b, in press). Materialet består bl.a. af interviews

og arkivmateriale om social organisering og demografi, lokal identitet, foreningsliv, lokale medier,

politisk organisering. Der gennemføres et feltarbejde af en måneds varighed med tilvejebringelse

af supplerende materiale og diskussion af resultater med lokalhistoriske eksperter.

23

24

By og metropol i grønlandsk litteratur

Forskningsprojekt, lektor, ph.d. Kirsten Thisted

Formål: Projektet vil afdække, hvordan byen og de muligheder, der tilskrives byens rum, narrativt

konstrueres, og hvorledes disse narrative konstruktioner ændrer sig over tid.

Baggrund og metode: Værditilskrivningen af byen har stedse været ambivalent, idet fremstillingen

svinger mellem byen som forfører og fortabelsessted (af oprindelige værdier og identitet) til byen

som rum for fremskridt og udviklingen af nye identiteter.

Kolonien som tidlig bydannelse spiller en rolle allerede i den mundtlige fortælletradition, hvor den

lokker med sine spændende varer, nye skikke og mange menneskers sammenstimlen – præcis de

samme faktorer, som får storfangeren og åndemaneren til at sky kolonien, som han samtidig afviser

som sæde for en fremmed, indtrængende magt. Modsætningen mellem ødemark/fangst/tradition

versus by/moderne erhverv/civilisation er således allerede etableret i midten af 1800-tallet. Byen og

bylivet er ligeledes et hovedtema i den grønlandske litteratur, straks fra de første romaner (den

første udkom i 1914), hvor byudvikling og fremskridtsvisioner sammenkædes i science fiction

25

romanens form. Også relationen mellem koloni og kolonimagt er gerne tematiseret som en

relation/modsætning/udveksling mellem bymæssige lokaliteter: København som kolonimagtens

centrum versus den lokale, administrative ”hovedstad” Godthåb. Metropolen og storbymiljøet

spiller naturligvis også en væsentlig rolle hos de til Danmark ”emigrerede” grønlandske forfattere.

Projektet inddrager grønlandsk skønlitteratur skrevet på grønlandsk; nedslag i de grønlandske aviser

Atuagagdliutit og Avangnâmioq, samt fra nyere tid rocktekster, musikvideoer, grønlandsk

producerede dokumentarfilm og (foreløbig en enkelt) spillefilm. Det analyseres endvidere, hvordan

de grønlandske tekster og film forholder sig til samtidige danske/europæiske diskurser. Der

gennemføres et arkivstudieophold i Nuuk af en måneds varighed.

26

27

Urbanisering og naturforvaltning i Grønland

Forskningsprojekt, lektor, ph.d. Frank Sejersen

Formål: Projektet vil analysere relationen mellem naturforvaltningen i Grønland og

urbaniseringsprocesserne. Undersøgelsen indeholder en diskussion af, hvordan urbanisering og

forvaltning sammentænkes med bæredygtighedsideen og befolkningens kulturelle krav.

Baggrund og metode: Den primære antropologiske forskning i udnyttelse og forvaltning af ressourcer

i Grønland lægger sig tæt op af analyser af mindre samfund(Dahl 2000; Hertz 1995). Dette fokus

synes at være i overensstemmelse med den udbredte opfattelse af det grønlandske fangerlivs

primære tilknytning til de små lokalsamfund, som er afhængige af udnyttelsen af de levende

ressourcer. Men set i lyset af den kraftige urbanisering, bor en stor brugergruppe nu i byerne. Dette

har medført problemer med fordeling af ressourcer mellem brugere i byerne og mellem byer og

mindre samfund. Endvidere har urbanisering medført intensiveret brug af naturen i områderne uden

for byen, øget trafik, øget pres på de lokale kødmarkeder mv. Urbaniseringen har yderligere medført

introduktionen af nye krise-, videns- og velfærdsparametre i forvaltnings-diskussionerne og

udfordrer derigennem de mindre samfund.

28

Forvaltningen har implementeret en række tiltag, som forholder sig til de ændrede forhold, men

projektets tese er, at dette ikke er gjort i tilstrækkelig grad og ikke under hensynstagen til

bybefolkningen og ressourcerne. Studier af ressourceudnyttelse i byer er blevet foretaget (Sejersen

1998), men ikke i en urban optik, hvilket indebærer, at specifikke urbane udnyttelseskomplekser ikke

behandles selvstændigt. I studier af naturforvaltningens struktur og i forslag til nytænkning (Haaland

et al 2005) tales der om den manglende forbindelse mellem centralforvaltningen i Grønland på den

ene side og de lokale brugere og institutioner på den anden side. Når problemer i naturforvaltningen

rammesættes således, overses spørgsmålet om byernes væsentlige position, deres heterogenitet og

deres komplekse relation til andre samfund i Grønland.

En undersøgelse af bevægelser, urbane udnyttelsesmønstre og prioriteringer skal lægge grunden

til en analyse og diskussion af de udfordringer, den stigende urbanisering giver forvaltningen samt

nogle af de grundlægende parametre og begreber, som dominerer i den nuværende

naturforvaltningsdiskurs. Herunder undersøges, hvilke betydninger den urbane befolkning tilskriver

naturen, og på hvilken måde den anvendes som politisk, kulturelt, socialt og økonomisk

orienteringspunkt. Disse forhold relateres til diskussioner i medier, i landstinget/-styret, i

forvaltningen, i naturvidenskabelige kredse, samt til konkrete forvaltningstiltag. Antropologisk

feltarbejde i Nuuk og arkivstudier udgør de vigtigste metoder.

29

30

Ungdom og urbanitet i Grønland – en undersøgelse af den urbane

ungdomskultur i Sisimiut: kompetencer, kreativitet og visioner

Ph.d. projekt, cand. mag. Jakub Christensen Medonos

Formål: Projektet undersøger, hvordan ungdommen bruger og forstår det urbane rum i dagens

Grønland. Målet er at kortlægge og analysere ungdommens bevægelser og kreativitet i Grønlands

næststørste by Sisimiut og diskutere, hvordan viden og kompetencer forankret i ungdomskulturen

anvendes i pædagogisk sammenhæng i forbindelse med den nye grønlandske skoleforordning

Atuarfitsialak (”Den gode skole” - Innerisaavik u.å., 1999, 2003, 2004).

Baggrund og teori: Forskningen i urban ungdomskultur i Arktis udgør en lille del af de ellers

omfattende studier af inuits levevilkår. Trods en række ungdomsstudier (Cole 1981; Condon 1987;

Kral 2003), er ungdommens brug og forståelse af byrum sjældent problematiseret. Studiet af unge

og urbanitet kan bidrage til en generel forståelse af ungdommens visioner om bosted og

flyttehandlinger (Fosso 2004; Lønning 2003) og trangen til global livsstil (Rygaard 2003). I

Grønland falder studiet af unge under to hovedområder. Det ene fokuserer på ungdomsliv i global

sammenhæng, især mediepåvirkning (Rygaard & Pedersen 2000), det andet på ungdommens

31

levevilkår, trivsel og sundhed (Curtis et al 1997; Hvalsum et al 1992). Forskningen i unge og

urbanitet i Grønland afspejler på sin vis diskussionen i urbanitetsforskningen, hvor byen som

mobilitet og hastighed og bylivets sociale problemer er hinandens antiteser (Simonsen 2005).

Enkelte har studeret ungdommens egne visioner omkring det moderne Grønland (Bryld 2002;

Hoedemann 2001; Remie1999; Rygaard 2003). Unge bruger imidlertid byrummet anderledes i

Grønland end beskrevet i urbanforskningen (Medonos 2005). De unges kreativitet og alsidig brug af

det vidtstrakte byrum i Grønland har sjældent været genstand for undersøgelser. Projektets relevans

består bl.a. i at fokusere på den kreativitet, som unge udfolder individuelt og i fællesskaber, frem for

udelukkende på de unges aktivitet i institutioner.

Det teoretiske udgangspunkt tager afsæt i begreberne modernitet (Liechty 2003, Giddens

1990, 1991), livsstil (Chaney 1996), kreativitet (Csikszentmihalyi 1975, 1996), ”urban pleasure

spaces” (Chatterton & Hollands 2003) og pædagogiske overvejelser om, hvorledes ungdomskulturen

kan inspirere til pædagogisk nytænkning (Rahn 2002). Projektet lægger sig op ad

ungdomsforskningen og urbane læringsprocesser andre steder i verden (Levinson et al 1996,

Valentin 2004, u.å.). Livet i byen teoretiseres vha. Simonsens hovedkategorier ”den kropslige- og

den narrative by”, herunder rytmeanalyse (jf. Lefebvre 1992), og diskuteres i forhold til den

sociologiske tradition indenfor byforskningen (Lofland 1973, 1998; Simmel 1969) og urban

antropologi i øvrigt (fx Hannerz 1980).

32

Metode: Det grønlandske videnscenter om børn og unge efterlyser forskning på ungdommens egne

præmisser (MIPI 2005). Centralt i undersøgelsen står et feltarbejde i Sisimiut by i 6 måneder

fordelt på 4 ophold på forskellige årstider og forskellige kontekster (skole og fritid). Data fra

Sisimiut indsamles på baggrund af deltagerobservation, aktionsforskning og interviews (jf. Ellen

1990; Lofland & Lofland 1995; Kvale 2002). Undersøgelsen rettes mod unge i alderen 15-24 år,

hvor udvalgte personer følges tæt i flere uger. Der gennemføres større kvalitative

gruppeinterviews, hvor byens kollegium bruges som udgangspunkt for projektets kontaktflade til

unge i Sisimiut. Forud for interviewene udsendes et spørgeskema om brugen af byrummet.

Projektet vil drage nytte af en etableret kontakt til unge i Sisimiut ved en tidligere

interviewundersøgelse (Hansen 2004).

Ud over ophold på skoler, fritidsklub, forsamlingshus, sportsforeninger planlægges en kreativ

workshop med de unge om navigation i byrummet. Endelige inddrages fotos optaget af informanter

med engangskameraer, samt video- og lydoptagelser fra de unges arenaer. Som eskimolog har jeg

kommunikative færdigheder i grønlandsk, men der vil ved interviews og workshoppen være behov for

tolkebistand.

33

34

FORMIDLING

Undersøgelsens teoretiske og empiriske resultater publiceres i en engelsksproget antologi udgivet af

projektgruppen samt i større artikler i internationale arktiske og dansk/grønlandske tidsskrifter.

Papers fremlægges på Inuit Studies Conference 2006, Paris, 5th IPSSAS seminar 2007, København

og IASSA konferencen 2008, Nuuk. Undersøgelsen af Sisimiuts historie vil resultere i større

bogpublikation på dansk til et dansk/grønlandsk publikum. Den ph.d. studerende vil formidle sit

projekt til andre forskere via seminar- og konferencedeltagelse og i internationale arktiske tidsskrifter

samt i form af artikler, foredrag og en udstilling til en bredere offentlighed i og uden for Grønland.

Endelig vil der fra hele projektet ske en løbende formidling via projekthjemmesiden, som mod

slutningen af projektet omdannes til en mere permanent vidensbase med tilknytning til

urbanforskningen ved instituttet.

35

ARRANGEMENTER - AKTIVITETER

Kloden rundt arrangementTid: 6. april 2006 kl. 14.00-16.00Sted: Snorresgade 17-19, 1. sal, lokale U4Arrangør: Center for Komparative Kulturstudier

”Det urbane Grønland – bevægelser, narrativerog kreativitet”

Præsentation af forskningsprojektet. Projektets4 delprojekter lægger historiske, antropologiske,litterære og eskimologiske vinkler på studier afurbanisering og byliv i Arktis og håber dermed atkunne bidrage med nye perspektiver medurbanforskningen, bl.a. ved at knytte an tilurbanforskning ved andre fag på instituttet.

Lektor, ph.d. Søren T. Thuesen, Afdeling forEskimologi og Arktiske Studier:

”Sisimiut 1756-2006 - fra klassisk koloniby til modernebysamfund”Med Sisimiut som eksempel præsenteres projektetsfælles nøglebegreber: bevægelser, narrativer ogkreativitet. Dette delprojekt er et historiskantropologisk studie af Sisimiut gennem 250 år. Byenses som et stedbundent fællesskab eller rettere sæt affællesskaber, som rummer forskellige etniske, socialeog politiske grupper. Lokalsamfundet præges over tid

som alle andre lokalsamfund af nationale og globaleindflydelser også af demografiske og socialebevægelser, af egne selvfremstillinger og symbolskemarkeringer af grænser samt af påvirkninger i form afindividuel og social kreativitet.

Lektor, ph.d. Kirsten Thisted, Afdeling forMinoritetsstudier:

”Hvor storfangeren bliver lille: den gode by – denslemme by”I dette delprojekt vil det med en litterær vinkel bliverundersøgt, hvordan urbanisering og urbanitet kommertil udtryk i grønlandsk litteratur og medier: For enfremsynet grønlandsk elite var byen omkring 1900 etsymbol på en ny kultur og den fremgang, manønskede for det grønlandske samfund. Fordigrønlandsk bydannelse fra starten er knyttet tilbegrebet kolonisation, blev byen imidlertid for mangeet tvetydigt sted. Byen/kolonien byder på spændendenye oplevelser, men det er også et sted, hvorstorfangeren bliver lille, når han underkastes defremmedes autoritet. Siden knyttes denne diskurssammen med civilisations- og udviklingskritik – ogforestillingen om byen som et dæmonisk, faretruendested, hvor natursjæle farer vild, er født.

Lektor, ph.d. Frank Sejersen, Afd. for Eskimologiog Arktiske Studier:

”Når byen rykker ud i naturen”Dette antropologiske delprojekt stiller spørgsmålene:

36

hvad betyder den aktuelle urbanisering i Grønland fornaturudnyttelsen, naturforvaltningen og natursynet?Og hvordan skal vi forstå omgivelsernes betydning forurbane samfund? Der sættes desuden spørgsmålstegnved traditionen for arktiske lokalsamfundsstudier.

Ph.d.-stipendiat, cand.mag. Jakub ChristensenMedonos, Afd. For Eskimologi og ArktiskeStudier:

”Ungdom og urbanitet i Grønland: kompetencer,kreativitet og visioner”Det eskimologiske delprojekt fokuserer på urbanungdomskultur i Sisimiut. Forskningen i urbanungdomskultur i Arktisk udgør en lille del af de ellersomfattende studier af inuits levevilkår. 2/3 af denarktiske befolkning bor i byer og trods en rækkeungdomsstudier, er ungdommens brug og forståelse afbyrummet sjældent problematiseret. Studiet af ungeog urbanitet kan bl.a. bidrage til en generel forståelseaf ungdommens visioner om bosted, flyttehandlingerog trang til global livsstil.

37