Esper Sørensen Vinde Historier - Vinde beboerforening

Digital udgave e-studio.dk I/S 1

Esper Sørensen

Vinde Historier

1793 - 1998

Privat udgivelse


Copyright

Denne bog er skrevet af: Esper Sørensen

Alle rettigheder forbeholdes. Første oplag 1998, privat udgivelse.

Digital udgave 2005 af e-studio.dk I/S

Denne bog må frit kopieres og gengives i sin helhed, så længe ingen ændringer

i dokumentet foretages. Det er ikke tilladt at tage citater fra denne bog,

medmindre tydelig kildeangivelse angiver citatets oprindelse.

Det er ikke tilladt at videresælge denne bog, eller på anden måde tjene penge

på videregivelse af bogen til tredje mand. Bogen er ment som en gratis

erindringsbog.


Forord

Svend Mortensen fra Byhistorisk arkiv i Skive, har en gang opfordret mig til at

skrive noget ned af det jeg husker. Det, og så lysten gør, at jeg vil prøve at

skrive "Vinde Historier".

Foran mig ligger et matrikelkort over Vinde fra 1941 og nogle avisartikler fra

1938, skrevet i Folkebladet af Magister Jens Chr. Hansen i Viborg. Han er født

i Vinde Vestergård i 1874, død i 1944. Kortet, artiklerne, og hvad gamle for

længst afdøde folk har fortalt og så min egen hukommelse er grundlaget for

"historierne". Der kan godt forekomme forskydninger i årstal, især de sidste år

, men idet store hele passer det.

Det er jo utrolig som Vinde har forandret sig bare i min tid, så det er godt nok

at få det skrevet ned.

I Samtlige billeder er taget af Harald Sørensen, 16. maj 1998.


I mange år har jeg søgt efter, hvad der var af historie om Vinde. Jeppe Aakjær

har i sin bog "Fra Agermuld og Hedesand" side i 57 skrevet noget om 14

genstridige bøndel fra Vinde "der omsider gik til patten i 1782" Det var en sag

med købmand Ole Rønbjerg, Brogården i Skive, og handlede om noget

brokom, som de ikke ville betale. Det drejede sig om 11-12 skæppe byg for

hele Vinde. De 14 vindeboer val fæstebønder til Krabbesholm. Deres navne

var Hans Stephansen, Søren Hammer, Anders Bødker, Michael Jensen, Niels

Laursen, Niels Sørensen, Niels Villadsen, Kristian Kounst, Jens Kounst,

Thomas Jensen, Jens Kaastrup, Ole Andersen og Lars Larsen. Det ville være

skønt at have vidst i hvilke gårde de har boet, men lidt har jeg fundet ud af.

Thomas Jensen må være fra Paakjærs gård (matr. Dr. 12), Ole Andersen fra

Riis' gård (matr. Dr. 1), Jens Kaastrup fra Mogens Salkvist Jensens gård (matr.

Dr. 6), Hans Stephansen fra matr .Dr .16, der hvor Holger Pedersen bor. De to

ved navn Kounst må være min og æ'Halborg's gård. Niels Villadsen el fra

Vinde Vestergård, han omkom i 1802, ved at en vogn væltede over ham. Af

bogen fremgår det, at det blevet bittert forlig for de 14 Vindebønder den 7.

november 1783.

Jens Chr. Hansen har i si11l artikel i 1938 nogle interessante tal, fra den gang

Vinde-gårdene blev købt fri fra fæsteforholdet til Krabbesholm. Det må

bemærkes, at de alle var næsten lige store, ca. 3 tdl. hartkorn.


Nr. 5 solgt i 1803 1400 rigsdaler

Nr. 8 Vinde Vestergaard solgt i 1804 1500 –

Nr. 2 Vinde Østergaard solgt i 1804 1520 –

Nr. 12 Vinde Nørregaard solgt i 1801 1520 –

Nr. 4 Spangaard solgt i 1805 1520 –

Nr. 6 Bækgaard solgt i 1805 1520 –

Nr. 10 solgt i 1805 1520 –

Nr. 3 Bybjerggaard solgt i 1807 1200 –

Nr. 7 Min solgt i 1807 1250 –

Prisen på nr. 1,9 og 11 er ikke nævn nogen steder.

At nr. 3 er den billigste beror på, at den er den eneste, der blev betalt kontant.


Matrikel nr. 1 a Vinde Vesterly, Dølbyvej 116. Nuværende ejer: Anna og Harald Riis. Matrikel nr. 1 b Margrethevej 81 Nuværende ejer: Erna og Aage Sørensen I langt over 100 år, fra en gang i 1700-tallet til ca. 1905, var den i slægten

Ladefoged og Andersens eje. Hedeloden er solgt fra, for i 1904 lod Mette og

Jens Chr. Pedersen, matrikel 1 b, en ny gård opføre. Årstallet 1904 står skrevet

i stuehusets gavl. De solgte den i 1918 til Pouline og Emil Christensen, som

lige var vendt hjem fra Amerika. De havde mange børn, men den vi kender

bedst her i Vinde er Elmer. Han var sådan en dygtig harmonika spiller. Både

her i Lund -Vinde og mange andre steder i Fjends og Sydsalling, har

ungdommen danset til hans musik. Elmer overtog gården efter forældrenes død

i ca. 1955. Elmer døde i 1-990. Gården ejes nu af Entreprenør Aage Sørensen,

Margrethevej .

Fra 1905 til 1919 har matrikel m. 1 A haft to måske tre forskellige ejere. Der

var Carl Johansen, som flyttede til Bortrup og er far til Agnethe i

Møbelfabrikken. I 1919 blev gården købt af Anders Peder Østergaard fra

Fjends Herred- Han drev den til 1946, da datteren og svigersønnen, Signe og

Kristian Meldgård, overtog den. De solgte den 2 år efter til Johanne og Jørgen

Bang, som så i 1953 solgte den til Anna Halborg og Harald Riis, der er fra

Lyby Mølle solgte i 1974 det meste af jorden fra.


Det udgør nu nederste del af Petravej, Olgavej og Normavej. A.P. Østergaard

var en dygtig og solid landmand, så god at en tyr fra hans korthornsbesætning

fik guldmedalje på Bellahøjskuet i 1938. A.P. Østergaard var j Menighedsrådet

og Sognerådet. Skolen og Kirken havde også hans store interesse. Anna og

Harald bor på gården endnu. Datteren Ellen på Spanggård og sønnen Ebbe på

Dølbyvej 141.


Matrikel nr. 2 Vinde Østergard, Dølbyvej 114 Nuværende ejer: Laurits E. Jakobsen Anton Pedersen, der var gift med Dorte Marie fra St. Engeborg, overtog i 1906

gården efter sin far Eskild Pedersen. Fra Anton Pedersens mors side skulle han

have slægtsrødder langt tilbage i gamle Vinde-slægter -fra Laus1 Nielsen i Dr.

5. Hun var gift to gange. Først med Jens Sørensen, Børsting, og anden gang

med Eskild Pedersen. De fik 5 sønner. Jens Sørensen Pedersen boede i Vinde,

matr. Dr. 14. Peder var kasserer på slagteriet, Kristen var murer og husmand i

Tolstrup, Johan var gårdejer i Otting og Anton fik fødegården.

Anton og Dorte Marie fik 7 børn. Aage boede i Skive, Harald i Thorum,

Ingeborg i fødegården, Valdborg på Lemvig-egnen, Gudrun i Skive, Ane

Katrine i Hammelshøj, Eskild blev rutebilchauffør i Hammershøj .

Datteren Ingeborg og hendes mand Søren Poulsen fra Faarevang ved Silkeborg

overtog gården i 1946. De havde 5 børn: Gerda bor i Skive, Erik kom til

D.S.B. og bor i Lystrup ved Århus, Jens Johan bor i Glyngøre, Inger i Oddense

og Birgitte i Holstebro. Ingeborg og Søren solgte gården i 1964 til konsulent

Laurits E. J akobsen.

I Anton Pedersens tid var de ikke medlem af mejeriet, men solgte mælken hver

dag i løs mål, liter for liter, på gaden i Skive. I 1919 lod Anton Pedersen et nyt

og anseeligt stuehus opføre.

I Dorte Marie og Anton Pedersens tid var der altid liv og glade dage i den gård.

De sang fra morgen til aften, sagde naboerne.


Der er handlet en del med jorden fra matrikel m. 2 a. AntOll Pedersen havde en

tid også Risholm og lidt jord inde i Skive. Det yderste af Margrethevej s huse

er fra matrikel m. 2 o~ blev i 1948 solgt til Magnus Clausen. I 1962, da Han~

Clausen solgte Næstedgaard blevalt jorden derude ti] parcelhusgrunde.

Smedjen, Tømrerens huse og Dølbyvej 111 er fra m. 2. Dølbyvej 108- 110 er

også der fra-

Jakobsen solgte i 1974 det meste af jorden fra. Det udgør j dag, sammen med

meget jord fra nr. log m. 3, Petravej: Olgavej og Normavej -der er over 200

huse der.

L. E. Jakobsen bor stadig på gården, hans kone Ellen døde j 1987. Han er fra

Skjern og hun var fra Varde. Datteren Olga er lærer på Skive Friskole, Peder er

ingeniør og bor på Sjælland, Kristen er ansat ved Salling Landboforening og

Erik bor i Vinde og er værkfører på Hem Maskinfabrik.


Matrikel nr. 2 c. Margrethevej 75. Nuværende ejer: Kjeld Christiansen. Hvor længe den ejendom har bestået ved jeg ikke, nok ikke ret meget over 100

år .

I 1910 købte Inger og Kristian Christiansen den da de blev gift. Det er ikke det

bedste af Vindes jord, men Kristian i æ' Hede, som han blev kaldt, var en

dygtig mand. I 1928 lod han opføre helt nye bygninger -stald, lade og stuehus i

en vinkelbygning. De havde dengang i flere år hans gamle far boende hos sig -

August hed han. Han havde været landpost og gået ude fra Jebjerg station til

Næstild over Oddense til Fraromerslev på sine ben - hver dag.

Få dage før deres sølvbryllup døde Kristian, og sønnen Anders kom hjem og

hjalp sin mor. Han var i flere år mælkekusk, tog også meget del i

ungdomsforeningens arbejde og var i flere år leder af håndboldspillet. Anders

overtog ejendommen i 1948 og blev i 1950 gift med Ella fra Vinderup-egnen.

Anders døde i 1992 på Skovbakkehjemmet, Ella døde et år

før. Hun havde i mange år været syg og svag. Deres eneste søn, Kjeld overtog

ejendommen i 1983, og kort efter købte han Henry Andersen jord. Datteren,

Aase bor i Hem.


Matrikel nr. 3 a. Bybjerggaard, Mettevej 3.

Ved udskiftning ca. år 1800, var gården regnet for den bedste i Vinde, og

beboerne de mest velhavende. De havde skorsten på huset, og den blev kaldt

Brøndumgaard, fordi en mand ved navn Brøndum kom dertil engang i 1700

tallet. Han døde i 1808. Han og alle de følgende mænd, er kommet dertil ved

giftemål. I 1883 overgik gården til en svigersøn; J ens Pedersen fra Estvad og

datteren Ane Kathrine. Gården har en tid været på fremmede hænder. Ejet af

en Baastrørn, siden en Svansø. Det er nok en af dem, der har frasolgt den ret

store hedelod. Det var noget af en bedrift, ~ der blev lagt mærke til, da Mette

(datter) og Jens Kristian Pedersen i 1918 solgte matrikel Dr .1 b, og købte

slægtsgården tilbage. \ I 1950 overdrog de den til deres søn Gunner, som kort

efter blev gift med Else Kristensen fra Jebjerg. De har to piget, som bor i

Hvidbjerg og Skjern. Jens Kristian var fra Silkeborg-egnen og var radikal og

andelsmand til fingerspidserne, hvad der gav ham mange tillidsposter. Han var

i 25 år formand for Brugsforeningen, formand for Sygekassen for Skive

Landsogn Resen, formand for Foderstofforeningen under Jydsk Andel, var i

Sognerådet m.m. Han døde i 1952 og Mette døde i 1963.

I ca. 1955 solgte Gunner jorden syd for Dølbyvej. Det udgør nu hele Emilievej.

I 1974 blev resten af jorden solgt til byggegrunde -første del af Petravej,

Olgavej og Normavej er fra matrikel Dr. 3 og nu sidst hjemme ved gården,

kaldt Mettevej. Nu er Else og Gunner flyttet til Skive og stuehuset er solgt.


Matrikelnr.4. Spangaard, Dølbyvej 51.

Jens Halborg, der stammer fra Lyby, havde som helt ung mand købt gården

lige efter århundredeskiftet. Han giftede sig i 1904 med Bodil Thordal, også fra

Lyby. Jens Halborg var en foretagsom mand. Han solgte heden fra til m. 8 -

Vinde Vestergaard, købte noget fra m. 3, næsten alle Vinde gårdes eng og

mose parcel og købte hele gården m. 5a, så han havde marken samlet i et, den

største jordlod i Vinde.

Jens Halborg lod i 1916 opføre et nyt stuehus. Fra det er der en fin udsigt ind

over Skive by. Det gamle stuehus ligger der for øvrigt endnu og udgjorde i

mange år hestestald, karlekammer og vognport. I 1927 bleven ny kostald med

fodergang og brandsikkert loft bygget. Det bedste ved gården var mælkesalget

til Skive Sygehus, de kunne selv skumme mælken på en lille centrifuge, som

stod i et lille mejeri, der var indrettet i kælderen under stuehuset.

Jens Halborg døde pludselig af lungebetændelse i 1928, han var da ikke fyldt

55 år. Om ham har jeg hørt mange fortællinger og anekdoter, men aldrig noget

ufordelagtigt.

Bodil Halborg fortsatte med at drive gården til sin død i 1975 -90 år gammel.

Hun holdt gerne 3-4 voksne karle, flere af dem var der i mange år. Når hun

havde fæstet en ny karl, fik han gerne lidt fæstepenge, nok højst 50 kr., det må

være en ældgammel skik.

I 1955 ophørte mælkesalget til sygehuset, men Bodil Halborg log sig ikke slå

ud af den grund. Hun opførte et nyt svinehus, de havde aldrig før haft svin af

betydning der.


Bodil Halborg var af den opfattelse at der ikke måtte sælges så meget som en

kvadratmeter jord fra og sådan blev det så længe hun levede. Siden er der solgt

jord til Bodilsen Møbelfabrik, og fra den anden ende er solgt jord til både vej

og jernbane, nu natursti. Resten af jorden er nu forpagtet ud og stuehuset bebos

nu af Bodil Halborgs barnebarn, Ellen Riis.


Matrikel nr. 5 Lille Spangaard.

Mange vil kunne huske det lille hvide hus midt i Halborgs mark. Det er

stuehuset fra Laust Nielsens gård, som brændte en gang mellem 1910- 15, og

blev solgt til Halborgs. Her i stuehuset boede Kirstine og Kristian Kristensen,

kaldet Maltesen eller Gedekongen. Han havde sådan nogle fine geder, som han

fik mange præmier for på dyrskuet og ungskuet. æ’Maltesen døde i 1956,

Kirstine nogle år efter inde på de gamles Hjem i Skive.

Storgaards ejendom, Vindevej 60 og Bachs er fra nr. 5. Fra deres jord er der

hentet meget sand og grus, men herfra ved jeg for lidt til, at jeg kan sætte årstal

på.

I Vindevej 60 boede Magnus Jakobsen, der var gift med æ’Maltesens datter

Anna. Før dem boede hans far og mor der, og nok før dem igen en Jens

Villadsen, fordi vejen der forbi altid blev kaldt æ 'Villadsens bak.

De to møbelfabrikker, Madsen og Bach, er fra nr. 5 og er af nyere dato- før

1930. Også Forsamlingshuset og Dortheavej har matrikel nr. 5.


Matrikel nr. 6a. Bækgård, Dølbyvej 118.

Nuværende ejer: Mogens Salkvist Jensen.

Mads Peder Pedersen var fra matrikel m. 16 i Vinde. Han købte i 1883

Bækgaard og beholdt en del af jorden derfra, det der ligger over for Bækgaards

stuehus og op mod Vinde by. Han har også købt ejendommen Hakkefælt, som

lå øst for gården - en 3 -4 tdl. og matrikel nr. 17, nordvest for gården.

Store Mads Peder, blev han kaldt i modsætning til hans lillebror, der også hed

Mads Peder og boede på Risholm sine sidste år i ejendommen matr. nr. 22, den

som nu ejes af Flemming Olsen.

Store Mads Peder og hans kone var begge døde, da deres eneste datter

Marianne blev gift med Albert Salkvist Nielsen i 1910. Det var noget nær

samme tid, at gården brændte og den jord, der lå nord for æ'hovvej - ca. 30 tdl.

blev solgt fra til Marienlyst (herom senere )

Salkvist, han blev aldrig kaldt andet, var fra Mors. Han var egentlig ikke

landmand, men var udlært sadelmager. I ungdommen havde han syet sadler til

de Randers Dragoner.

Han kom til Vinde som sadelmagersvend hos Peder Jebjerg, der boede i

Dølbyvej 99. Han og Marianne drev et godt landbrug. Heste var hans store

interesse, han har solgt flere avlshingste, og der blev også solgt flere avlstyre af

korthornracen. Han var også formand for Skive Mejeri.


De afstod i 1949 gården til deres eneste datter Johanne og svigersønnen Viggo

Jensen, der var fra smedjen i Hjerk. Salkvist døde i 1969 og Marianne nogle år

før. De sidste år boede de på Henrik Lundsvej i Skive.

I 1977 blev den nye kostald bygget. Viggo døde i 1988, 70 år gammel. Johanne

døde i 1992,76 år gammel. Nu driver deres søn Mogens gården videre. En

anden søn Hans Kurt bor i Resen.


Matrikel nr. 6b. Dølbyvej 144.

Nuværende ejer: Inge og Per Iversen.

De 30 tdl. nord for Hovvejen, som i 1910 blev solgt fra Bækgaard til

J.C.Ladefoged på Marienlyst, blev delt i to stykker, da Vestsallingbanen kom i

1924. Ca. 10 tdl., det såkaldte Løjenkjær forblev ved Marienlyst, (nu

golfbane). Resten - 20 tdl., blev der i 1934 bygget en helt ny gård på til et par

unge mennesker, som straks gik fra hinanden.

Gården blev solgt til Esther og Viggo Thorgaard, som boede der til 1946, da de

solgte til Mitte og Aage Kjærgaard, han var fra Mors og hun fra Balling. Ved

jordfordelingen, da den nye vej A26 i 70-erne kom, blev jorden på nær 2 ha.

solgt til Risholm. Aage Kjærgaard havde et sjældent godt forhold til sine

husdyr, hestene som duerne.

Aage Kjærgaard døde pludselig i 1985. Kort efter solgte Mitte ejendommen til

Inge og Per Iversen fra Nordsalling. Mitte bor nu i Skive.

Mitte og Aage har tre døtre, Inger bor i Kolding, Tina i Århus og Birgitte i

Schweiz.


Matrikel nr. 7 a. Dølbyvej 138.

Nuværende ejer: Esper Sørensen.

Min bedstefar Esper Sørensen kom hertil fra Ramsing i 1874 som bestyrer for

en ældre enke, som han giftede sig med. Hendes første mand, Jens Miltersen

var født her på gården, så vidt jeg kan se af gamle papirer, har den aldrig været

i fri handel - i hvert tilfælde ikke siden Vinde Jorde udskiftning ca. 1793.

Gården er først i 1815 flyttet her op i N ørrernarken fra det, som nu ejes af

Flemming Olsen - matrikel nr. 22.

Bedstefar blev i 1883 gift anden gang med sin 23 år yngre husbestyrerinde

Marie Kathrine Madsen fra Dommerby. De fik tre børn. Min far var den

yngste: Søren Chr. Sørensen var født i 1890. Esper Sørensen døde i 1904, 70 år

gammel. Bedstemor sad så som enke her til 1921, da far overtog den og blev

gift med mor; Johanne Nielsen (Møller) fra Kaas Møller i Lihme sogn.

Bedstemor, Marie Kathrine døde i 1929.

Vi var fem børn - kun jeg bor her på egnen. Hanne døde ii"j 1986. Niels bor i

Åbenrå. Harald i Juelsminde. Knud i Værløse på Sjælland. Far, Søren Chr.

Sørensen døde i 1942. Mor sad så som enke her, til jeg overtog gården i 1957.

Johanne Sørensen døde i 1959- 60 år gammel.

Det må vist bemærkes at gården var den sidste firelænget her på egnen med

stråtag på alle fire huse helt frem ti11954.

Det største fremskridt blev gjort i 1947, da engen blev drænet, og vandløbet

der igennem rørlagt. En gammel lergrav, der ikke lod sig dræne, blev i 1977 til


med mange forskellige træer. Der nu er en del af en hel lille skov derude.

Der er frasolgt fire byggegrunde - Dølbyvej 137 - 143 og den sydlige skel er

flyttet 10 meter så 27 parcelhusgrunde får noget mere havejord. Det gav

mulighed for at jeg i 1976 kunne bygge et nyt stuehus. Laden blev opført i

1954 og svinehuset i 1971. Den gamle kostald blev revet ned i 1993. I 1992

blev det meste jord solgt fra til Paakjær, og resten er nu lejet ud.

Nu, her i 1998 sidder jeg inde i det nye stuehus (22 år gammel), og skriver

minder ned.


Matrikel nr. 8 a. Vinde Vestergaard, Vindevej 117.

Nuværende ejer: Brunsgaard.

I 1851 købte en ung mand fra Bremgård i Otting, Vinde Vestergaard og havde

den til 1891. Da overdrog han den til sin søn Carl Hansen. Han og sin søn, Elin

er Skive Folkeblads historie, men det vil jeg ikke skrive om.

I 1901 kom Peder Goul fra Grove til Vinde Vestergaard. Året efter sit

giftermål, blev Peder Goul enkemand med en lille pige - Magda. Han giftede

sig anden gang med Bodil Damgaard fra Hem, de fik tre børn: Marius og

tvillingerne Inger og Peder - kaldet bette Peder Goul.

Peder Goul døde i 1942 -64 år gammel. Marius overtog gården i 1948 efter sin

mor, som døde i 1960.

Marius døde i 1966. Peder og hans kone Anna fra Næstild overtog gården. De

solgte den i 1980 til Kristian Brunsgaard fra Ramsinggaard i Oddense. Anna

og Peder blev boende i stuehuset. Efter Annas død i 1987, flyttede Peder til

Skive og døde i 1995. Inger bor i Ringkøbing.

Stuehuset og staldbygningerne er nu lejet ud, og jorden dyrker Brunsgaaard

som ren planteavl.

Peder Goul senior var sådan en myndig og beslutsom mand, der nød stor

agtelse. Han var i Sognerådet og formand for Salling Landboforening. Opdræt

af Belgier heste og Korthorn kvæg gjorde navnet Peder Goul, Vinde

Vestergaard kendt viden om. Mange der var ung i Lund og Vinde i 1950-erne

kan huske Marius Goul fra håndboldbanen, som han lagde jord til i mange år.


Vinde Vestergaard er nu dobbelt så stor som de andre Vinde gårde, der er købt

meget jord til i tidens løb og også solgt noget fra.

De to ejendomme, Ballingvej 6 og 8 ude ved Hem landevejen, de må være

kommet fra Vinde Vestergaard, idet de har matrikel Dr. 8. Det må være sket i

slutningen af 1800-tallet, efter den første husmandslov. Nu er jorden lagt

sammen, og Jens Pedersen (gartner) driver dem begge to.

I flere år, frem til midten af 40-erne boede i Ballingvej 6 Marie og Johannes

Johansen og deres søn Harry, som nu bor i Skive. Så kom Sigrid og Gunner

Nielsen, som i 1961 solgte til J ens Pedersen, der bor der endnu.

I mange år boede i Ballingvej 8 en tækkemand ved navn Peder Nielsen, også

kaldet bette Peder Nielsen. Ca. 1938 købte et par unge folk stedet, Minne og

Peder Nielsen hed de. Peder Nielsen var en mand med åndelig og kulturelle

interesser. Han ernærede sig ved at være hjemmeslagter. Han vil kunne huskes

for hans arbejde som instruktør for mange dilettant komedier og som formand

både for det gamle og det nye forsamlingshus. Han døde i 1987, og Minne bor

nu i Skive. Deres søn Peder Kristian er forstander på Levring efterskole,

Laurits er lærer og bor i Balling og datteren Anna i Lem.

Husene på Charlottevejs nordside og husene på Margrethevejs sydside fra Dr.

3 og ud til Hedevejen, er solgt fra Vinde Vestergaard ca. 1955 -65. Det var her

håndboldbanen var.


Der er i tidens løb købt meget jord til Vinde Vestergaard, således hedeloden fra

nr. 3,4 og 5 og nogle små parceller, det udgør næsten halvdelen af gårdens

jorde. Indtil Brunsgaard købte gården, var der midt i marken en plantage eller

skov, heri har ligget et hus. I det var Jakob Jensen født, den senere her på

egnen så kendte landpost og skribent til Folkebladet. I det hus stod det første

juletræ i Vinde - påstod han.

I det sydvestlige hjørne af marken har ligget 2 huse med lidt jord - det såkaldte

Bommelund. I det ene har Jens Nørgaard boet. I det andet Inge Sørensen,

pikkekone (brolægger). Resterne af det såkaldte "Inges have" har ligget uberørt

til vore dage. Vist nok i 1907 er der i Folkebladet skrevet en artikel om hende

og hendes søn Per. Han var så slem, at han lånte nogle penge i ejendommen,

fik dem udbetalt og forsvandt med dem til Australien og lod sin gamle mor

sidde i stor fattigdom. Siden har ingen hørt fra ham, det er nu over 100 år

siden. men Jakob Post huskede ham.


Matrikel m. 9 a. Vindevej 106.

Nuværende ejer: Jens Melgaard.

Den gårds jord har ligget flere steder i Vinde, og er blevet handlet meget med.

Således har hele Annettevej hørt der til, og er udstykket ca. 1955-56. Det

stykkejord vandtårnet ligger på, og det lige over for, som hørte til Hakon Dams

ejendom - nu Henning Poulsen, Bakkedraget 12 er også kommet der fra.

Den største parcel her fra er nok Hedeloden, som i dag udgør det meste af

Mads Overgaards gård. I min skoletid boede bette Jakob der, en gammel mand.

Der var telefoncentral i den ene ende af huset, som Bodil Børsting passede.

Hun malkede også hans 2 køer.

Der fortælles, at der en gang har været Brugsforening og en kort tid skole der.

Huset skulle være bygget år 1873. Jacob var en rigtig landsbyoriginal de har

før boet i matrikel nr. 10 (hundepensionen) det var hans kone, Sines fødehjem.

I 1940 blev centralen nedlagt og Jakob flyttede til Skive. Sine var da død, og

ejendommen blev solgt til hestehandler Poul Bastrup. De første mange år

boede de der ikke, men de to lejligheder var lejet ud. Der har boet mange

forskellige mennesker der, og flere af dem bor i Vinde endnu. I 1980 solgte

han det til Ella og Jens Melgaard, som bor der endnu.


Matrikel nr. 9 b.

Solhøj og Vandtårnet udgjorde i min skoletid et veldrevet husmandsbrug under

matrikelbetegnelserne 9b og 10b. I 1941 solgte Karen og Jens Nørgaard det til

udstykning i kolonihaver. Jens Nørgaard bleven meget gammel mand og helt

blind til sidst. Han døde i ca. 1960 hos datteren og svigersønnen, Jenny og Jens

Møller, Bakkedraget 20.

Manden, som stod for købet af ejendommen var Peder Sørensen. Han var

vaskemester inde på sygehuset, og boede selv i bygningerne i flere år derefter.

Det blev solgt i ca. 1950 til Esmand Pedersen, som drev en omfattende

kreaturhandel derfra. En datter af Esmand Pedersen er nu lærer ved Resen

Skole.

Huset bebos nu af postbud og brevdueavler Frode Christensen og hans kone

Aase. Der er nu bygget mange huse i kolonihaverne.


Matrikel nr. 9 og 10. Ballingvej 4.

Nuværende ejer: Inga og Mads Overgaard.

Matr.nr.9 og 10 optræder mange steder på matrikelkortene

over Vinde. Hedeloderne 9 - 10, som er de største af parcellerne er blevet til

Mads Overgaards gård, den er først oprettet sidst i 1800-tallet. Det skulle være

Nikkel Nielsen, som i mange år derefter drev snedkerforretning på Resenvej,

der har ladet bygningerne opføre sidst i 1800-tallet. Siden har der boet en mand

kaldet Jørgen Rakkelsmand der (han lavede hakkelse til vognmændenes heste i

Skive).

I 1928 købte Viggo Dalsgaard det, han var en dygtig kvægavler (Korthorn)

Viggo Dalsgaard interesserede sig også meget for husmandsforeningsarbejdet.

Han solgte den i 1954 til musiker Arne Madsen fra Fjends Herred, som så i

1960 solgte det til Inga og Mads Overgaard, der bor der endnu 38 år efter.

Jorden er nu lejet ud, og der er næsten dobbelt så meget jord, som da de købte

det. Marie og Viggo Dalsgaard flyttede til Kjeldbjerg, hvor de døde for en del

år siden.

Inga og Mads har fem børn, en datter bor i Norge og en søn i Vinde.


Matrikel nr.10a. Vindevej 115, Købmandsdøgneren

Nuværende ejer: Tove Nielsen.

Købmandsdøgneren er en for længst nedlagt gård, som har

haft jord mange steder i Vinde (se Bakkedraget log 20 og Ballingvej 4) Den

første brugsforening er oprettet i 1904, og havde til huse i gården lige overfor,

nu Vindevej 106. Den må ret hurtig være kommet over på sin nuværende

plads.

De to første uddelere var Jens Torp og Jens Gertsen, hvem der var først, ved

jeg ikke. Jeg ved, Jens Gertsen var en meget punktlig mand, der drev lidt

landbrug foruden uddelerhvervet. c Han var socialdemokrat og fritænker, men

han faldt vist :i~; aldrig rigtig til i Vinde, er i hvert fald flyttet her fra som ung.

Hvilken tid jorden er solgt fra, kan jeg ikke finde ud af, det er '- nok ikke før

1919, da Dagmar Dam blev uddeler -19 år gammel. Hun blev i 1924 gift med

Peder Gouls forkarl Ejnar Korsgaard fra Grønning. Da kom der rigtig gang i

Brugsen, og vindeboerne stod sammen om deres Brugsforening, om end

somme tider med megen diskussion. Det var en helt anden forretning i

trediverne, end den vi kendte til sidst, med opkøb af æg og udbetaling af

mælkepenge fra mejeriet hver 14. dag. Den gang kunne man ikke købe mælk,

kartofler eller rugbrød, derimod kunne man købe benzin, petroleum, kul, I

koks, hønsefoder, alle slags håndredskaber til landbrug, tøj, træsko og

gummistøvler.


Korsgaard sørgede også for der kom en handelsrejsende hertil med tøjstoffer til

en habit. Han kørte så dem, der havde købt stoffer, i sin bil - en stor Ford V8,

til skrædder Stengaard i Hald i Nordfjends, hvor de fik det syet.

Dagmar og Ejnar Korsgaard blev ved i Brugsen til 1963. Da byggede de et nyt

hus på Hakon Dams mark, Vindevej 105. Ejnar Korsgaard døde i 1966.

Dagmar blev boende i huset i mange år efter, og døde i 1990.

Fra 1963 til 1991, hvor Brugsen blev nedlagt, har der været flere forskellige

uddelere, og der er blevet bygget om og udvidet. Der er bygget 2 nye

parcelhuse på noget af grunden. De, der har været der længst, var Margit og

Søren Jensen fra 1967 til 1989, da Søren døde. Margit døde i 1985, og indtil da

boede de i eget hus på Margrethevej 7. De kom fra Roslev.

Nu er der en købmandsdøgner eller minimarked der, som ejes og drives af

Tove Nielsen. Vindeboerne kan nu glæde sig over at have sådan en fin butik

midt i byen.


Matrikel nr. 10b, m.f. Bakkedraget 20 (Hundepensionen)

Nuværende ejer: Jens Agerholm Møller.

Det var her Sine til bette Jakobs var født, mere ved jeg ikke om den fra før i

tiden. Men engang i tyverne er den solgt til Anders Møller- far til Jens Møller,

som overtog den i 1941. Han bor der endnu sammen med sin søn, postbud

Jørgen Møller. Det er mange år siden hans kone, Jenny døde. Jorden er nu lejet

ud til en mand fra Dølby. Jens Møllers store interesse har altid været jagt og

hunde-

Matrikel nr. 11 a, m.f. Højgaard, Bakkedraget 1 (Havecentret)

Nuværende ejer: Jørn Sørensen,

Der er mange matrikelnumre til den gård, som først er bygget der i ca. 1870.

Før de mange træer er groet op, har der været en fin udsigt til Skive. Den var

en del år ejet af Krest~n Jakobsen i Lund.

I 1923 blev der bygget nyt stuehus og staldbygninger, for da blev hans søn

Jakob gift med Peder Gouls datter Magda. De boede der til 1930, da Kresten

Jakobsen døde flyttede de til Lille Engeborg. Gården blev da solgt til Laust

Søndergård, som havde den indtil 1940. Da købte Anton Gedelykke den og

siden igen en, som hed Mads Peter Frystutt. I 1947 købte gartner Georg

Sørensen Skive det, og lavede det hele om til gartneri. Han døde i 1996, 90 år

gammel. Hans kone bor nu i stuehuset.

Sønnen og hans kone, der nu driver gartneriet, bor i en lejlighed, der er

indrettet i staldbygningen.


Matrikel m. 12 a. Nørregaard, Dølbyvej 146.

Nuværende ejer: Gerda og Jens Peder Paakjær.

Før udskiftning har gården ligget nede mellem Riis og Jacobsen. Den blev i

1801 købt fri af fæsteforholdet til Krabbesholm og flyttet op på sin nuværende

plads af en pastor Leth fra Skive. Han gav den navnet Skyldfrilyst. Den blev da

bygget som en helt indelukket gård med to porte og stråtag. Det blev sagt, at

der spøgte i stuehuset dengang. En sort hånd på væggen blev ved med at

komme frem, selv efter mange overmalinger.

I 1890-erne var den ejet af en Erik Jensen. I 1904 brændte gården helt ned og

var dengang ejet af en ung enke, Sørine Goul. Hun solgte den til et par unge

håndværkerbrødre, som byggede det op med salg for øje. Stuehuset står der

endnu. Brdr. Bundgård, den ene var den senere branddirektør i Skive, solgte

stedet i 1907 til Peder Søgaard, som blev der til 1943. Margrete og Peder

Søgaard havde 6 børn. ~

Flere af børnebørnene bor nu i Skive og Fjends Herred. En af dem er den

kendte kommunalpolitiker i Fjends, Knud Søgaard, Kolkur Sdr. Resen.

Datteren Dorthe bor i Skive, hun er blevet enke to gange og boede i mange år

på Nygaard i Resen.

Peder Søgaard var den første i Vinde, der fik malkemaskine, det var i 1937.

Margrete og Peder døde som gamle folk i Skive i 1960-65.

Gerner Pedersen, fra Struer-egnen var kun 25 år, da han i 1943 kom til Vinde,

han var en dygtig og driftig landmand, som lod det meste jord dræne, og

plantede læhegn rundt om hele marken. Han var den første i Vinde, der

anskaffede sig en traktor i 1950. Et par år efter sit giftermål med Dagny fra

Vestjylland, solgte de gården i 1954 og flyttede til Holstebro-egnen Det var


første i Gemers tid navnet Vinde Nørregård blev brugt. Niels Peder Pedersen,

som købte den, havde haft flere landejendomme før han kom her til. Han havde

sådan nogle gode røde køer. Hans søster Marie var husbestyrerinde for ham.

De solgte gården i 1967 og flyttede til Emilevej 17, hvor de døde i 1992 og

1994, 92 og 89 år gammel. De blev begravet i Lihme, deres fødesogn.

Gerda og Jens Peter Paakjær, som i 1967 købte gården, er fra Lemvig-egnen,

og har nu tre børn. I 1980 blev al jorden fra matrikel m. 14 tilkøbt og det meste

af min jord, matrikel m. 7a i 1992. I dag fremstår Nørregaard som en

gennemmekaniseret og veldrevet gård, nok den eneste i Vinde, som kan klare

et generationsskifte eller to til som landbrug.

I et hjørne af marken lige over for højspændingsværket har ligget en anseelig

kæmpehøj, hvorfra der har været en fin udsigt over det meste af Vinde og

Resen.

I 1986 blev der rejst en anpartsmølle tilsluttet høj spændingsværket på marken.


Matrikel nr. 13. Lille Engeborg, Tolstrupvej 2.

Nuværende ejer: Hans Goul.

Ved udskiftning ca. år 1800, var der et stykke jord omkring

højen, nu på Jakobsens mark, som tilhørte Skive Kirke. Det og mange

forskellige lodder fra Vinde gårde Udmark, blev ved ombytning til Lille

Engeborg. Store Engeborg fik også ved den lejlighed mere jord, ca. år 1830, og

smedjen fra Vinde Østby blev flyttet op på St. Engeborgs mark, men den er for

længst væk.

Lille Engeborg blev ved den lejlighed større end de andre Vinde gårde, men

måske knap så god jord.

Der kom til at hvile en afgift til Skive Kirke på Lille Engeborg. Om beboerne

på Lille Engeborg fra den tid, ved jeg ikke ret meget, og det gjorde Jens Chr.

Hansen heller ikke. I 1894 var der en Goul, der var Carl Hansen en stor støtte i

at få oprettet Skive Andelsmejeri. Det må være ham der siden hen har solgt den

til Jens Simonsen, der var gift med Kamilla, en søster til Maria Bregendal. Hun

døde ung, og Jens Simonsen giftede sig anden gang med Jensine Skov fra

Lundø. Deres 5 børn, Oluf, Arne, Anna, Jakob og Søren, har alle gået i Lund

Skole, og i deres ungdomstid kendt af alle i Vinde.

Han solgte den til Jens Peder Møller og flyttede til Lund. Jens Peder Møllers

kone Ane Dorthe, født Jepsen, var en af de første kvinder i Skive

Menighedsråd. De solgte gården i 1930 og flyttede til Grønning i hendes

fødegård. Else og Morten Bundgaard var der så et års tid til hendes far Kristen

Jakobsen i Lund døde i 1930, og de flyttede da til Lund.


Magda og Jakob Jakobsen (Chr. Jakobsens søn) flyttede fra Højgaard, matrikel

nr.11 til Lille Engeborg. I befrielsesdagene i maj 1945, døde Jacob, kun 45 år

gammel- Magda solgte gården samme år, og flyttede til Skive sammen med

deres 3 børn.

Morsingboen Chr. Nørgaard købte gården, men var der kun et par år og solgte

den i 1947 til Birgitte og Jens Møller Feld fra Hindborg. I 1976 brændte

udbygningerne og er aldrig blevet opført igen. Jorden var da lejet ud til Hans

Goul, Tolstrupminde og han købte gården i 1980. Nu bebos stuehuset af

Grethe og Hans Goul, og jorden drives af deres søn Peder, sammen med

Tolstrupminde.


Matrikel nr. 14 a. Nørgaard, Dølbyvej 148.

Nuværende ejer: Jytte og Erik Engholm.

I modsætning til de 12 andre Vindegårde, der alle var fæstere

under herregården Krabbesholm, er den ikke nævnt nogen steder, så det har

nok kun været en halv gård eller et husmandsted i udmarken.

Der er flere gange fortalt af nu forlængst afdøde gamle folk, at i 1839 fik- en

søn fra matrikel m. 7a (min gård) noget af jorden her. Han er nok den gang

blevet gift med en datter eller enke derfra. Det er nok den gang det blev til en

gård over 1 tønder hartkorn.

Stuehuset og laden skulle være fra den gang i 1839. Manden hed Miltersen til

efternavn, fornavnet ved jeg ikke. Han har antagelig været far til den Andreas

Miltersen, som døde der på gården i 1913, som en gammel mand. Han har ikke

været en helt almindelig mand. I sine unge dage havde han været med til at

drive en flok stude til markedet i Slesvig og så gået på sine ben hjem igen.

Derfra stammer de fine ting, som datteren Stine opbevarede, bl.a. to

sømandshunde i fin porcelæn, hun havde også hans violin, klarinet og noder til

gamle dansemelodier. Han har spillet til mange baller og gilder. Han var en

rigtig landsbyspillemand.

Han drev også en tid lidt vognmandsforretning sammen med sønnen Kristen -

Kræn Miltersen husker jeg fra jeg var ca. 5 år som en gammel krøbling, der gik

og slæbte sig rundt ved to stokke. Man sagde det var gammel slid - nok også

gigt. Han døde i 1928 og dermed navnet Miltersen i Vinde.


I 1901 blev datteren Kirtine (Stine) gift med Jens Sørensen Pedersen fra Vinde

Østergaard. Få år efter bleven anden datter Karoline gift med en anden søn fra

Vinde Østergaard. Karen og Kræn Murer, som de blev kaldt, boede i Tolstrup -

nu Dølbyvej 155. Der var dagligt forbindelse mellem de to steder i over 60 år.

Der var altid jævn, god og solid velstand i gården. Alt blev passet og plejet og

var i den skønneste orden. De havde altid både karlog pige, og de blev der

gerne i flere år.

Til sølvbrylluppet i 1926 var alle de karle og piger, der havde tjent dem, budt

med. Sølvbrylluppet blev så stor og festligt, at der gik ry om det mange år

efter. Alt var så ryddeligt og pænt, og ville man af med en gammel skrå, skulle

man langt ud i marken med den, sagde i hvert fald Peder Goul. Kort før

sølvbrylluppet blev Jens Sørensen sognefoged - en bestilling og titel, han satte

stor pris på og som han passede godt.

De fik ingen børn, men Stine værnede sådan om de gamle ting og gamle

bondedyder: "Nøjsomhed og påpasselighed". Der blev sagt om hende, at hun

aldrig havde været fra gården en nat over.

Der er blevet sagt om Jens Sørensen, at han godt kunne blive i Skive lidt for

længe over et par kaffepunche, men sådan har jeg aldrig kendt ham. Fra hans

ungdomstid gik der ry om hans enorme kræfter, en stor og flot mand var han.

Han havde en fin håndskrift og var god til at fortælle. Hjælpsom var han også,

min mor sagde til ham, at han havde hjulpet her nede i tre generationer, det

kunne han vist godt lide at høre.


I Dølbyvej 150 (nu Tove og Kaj Sørensen), boede Jens Martin, enkemand med

husbestyrerinde og mange børn. Der var stor fattigdom, langt større end vi i

dag kan forestille os. Dem har Stine og Jens Sørensen hjulpet utrolig meget.

Jens Sørensen ville gerne være godt kørende, så de holdt altid tre store heste i

den forholdsvise lille gård -to arbejdsheste og en flot kørehest, der var stilog

fart over det, når han kom med den for jumben-

Stine og Jens Sørensen var langt op i halvfjerdserne, da de i 1945 overdrog

gården til Karoline og Kræn Murers datter Anna og hendes mand Kristian

Andersen. De solgte den i 1964 til brødrene Carl og Peder Hansen fra

Ramsing. De var dengang henholdsvis 59 og 54 år.

Anna døde i 1995 og Kristian Andersen nogle år før. Deres søn Marius bor nu i

Skive.

Carl og Peder solgte gården i 1980 til naboen Jens Peder Paakjær, og flyttede

til Emilievej 15. Carl døde i 1987, og Peder bor nu i Skive.

Paakjær beholdt jorden og solgte bygningerne til Jytte og Erik Engholm. Jytte

er fra Hagens Mølle i Resen Sogn og Erik er søn fra Skive Maskinstation på

Resenvej, han er nu medejer af maskinstationen.

Jytte og Erik har tre børn; Milred, Anine og Severin.


Matrikel m. 15 a. Næstedgaard, Margretevej 14.

Stedet var oprindeligt et husmandssted eller en ½ gård, som ved

jordfordelingen blev til en gård med over 1 tønder hartkorn. Det mere jord må

være den lange strimmel, der nu udgør Katrinevej.

Peder Næsted er født der i 1870 og var oprindelig udlært I murer. Men har

alligevel en gang overtaget fødehjemmet, som han først i tyverne overdrog til

sin søn Christen. Da flyttede han til Lund sammen med sin kone og datteren

Sine. En anden søn var den kendte frøavler Peder Næsted, Skejby Nørregaard

ved Aarhus. Christen Næsted var gift med lærerinde Marie Damgaard fra

Roslev. De solgte gården i 1927 og flyttede til hendes fødehjem i Roslev.

Christen døde der som en forholdsvis ung mand. Marie Næsted kom siden til

Skive skole, og bevarede forbindelsen til Vinde i mange år. Fra 1927 til 1945

var der 5- 6 forskellige ejere der, det havde marken nu ikke godt af. I 1945, da

Julie og Magnus Clausen fra Sdr .Resen kom til Vinde var der nok at tage fat

på. Men de var godt hjulpet af deres søn Hans. De havde også dengang en 1-

årig datter, den senere turistchef og byrådsmedlem Lisbeth Thomasen og to

voksne børn, som var hjemmefra dengang. Magnus Clausen fik mange

tillidshverv, han var sognefoged, en tid formand for Brugsforeningen, i mange

år formand for Skive Mejeri og revisor flere steder. I 1960 byggede de et nyt

hus, Margretevej 4 til sig selv. Hans og hans kone Edel flyttede til Vroue, i

Clausens slægtsgård Vestergaard i Vroue, og hele gården blev solgt til en mand

fra Aalborg. Han lod den straks udstykke i parcelhusgrunde Det udgør nu hele

Katrinevej med ca. 120 huse, og en del på Margretevej. Magnus Clausen døde

i 1986,88 år gammel. Julie døde i 1998, 94 år gammel. Hans og Edel bor nu i

Resen.


Matrikel nr. 15 b, m.f. Margretevej 28.

I 1900, da Kirstine og Anders Chr. Andersen købte stedet med en udbetaling

på 400 kr., var der et næsten færdigt bygget nyt lille hus og nogle vandfyldte

lergrave. Siden købte de mere jord til, mest lergrave, lyng, brinke og eng, som

han så fik god skik på. Så godt, at han 25 år efter fik sølvmedalje for landboflid

af Jyske Landboforeninger, trods det han var murer. Han har bygget mange

huse i Vinde og Skive. Det var et veldrevet landbrug, som i 1933 overgik til

sønnen Henry og svigerdatteren Edith, hvad den for øvrigt ved blev at være.

Kirstine og Anders Murer byggede sig så et nyt hus på Vindevej inde i Skive.

Her boede de til deres død engang i 40-erne. De havde 10 børn De klarede sig

særdeles godt og flere blev kendte personer. Jens blev formand for De Fynske

Husmandsforeninger og det var ham, der i 1963 viste sit hjem og bedrift frem,

da den russiske ministerpræsident Khrusjtjov var i Danmark. Den ældste,

Marinus blev sekretær ved Jydske Landboforeninger i mange år, og fik til slut

en medalje for det. Han har skrevet bogen "Solen gaar ned over min Barndoms

Landsby" (Vinde) i 1975. Henry som i 1933 overtog hjemmet, klarede sig også

godt. Han havde et veldrevet husmandsbrug, og fik mange tillidsposter så som

formand for Husmandsforeningen Fremad, kredsforeningen for Salling og

formand og regnskabsfører for Sygekassen i Skive Landsogn og Resen, han

var også i Sognerådet. Da alle mejerier på Skive-egnen blev lagt sammen til et

stort selskab, blev han formand der og var der så længe, han havde sine 8

Jersey køer. Blev til sidst formand for Andelsbanken Skive afdelingen.

I 1984 blev jorden solgt til naboen Kjeld Kristiansen og de mange

matrikelnumre blev til et, 47a, det højeste nummer i Vinde.


Hvem der bor der nu, ved jeg ikke, men Henry døde der i 1988. Edith døde

nogle år senere inde i Skive. Deres to sønner bor nu i Sønderborg og

København.

Matrikel nr. 16. Vindevej 104.

Der har nok ikke været landbrug der siden 1886, da store Mads Peder solgte

bygningerne, beholdt jorden og flyttede til matrikel nr. 6, Bækgård.

Det gamle hvidkalkede stuehus fra dengang, står der endnu og er nok det

ældste hus i Vinde i dag. I mange år var det beboet af konsulent Larsen, hans

kone Marie og deres mange børn. I 1956 døde Larsen og året efter solgte Marie

det og flyttede til Skive, hvor hun døde nogle år efter.

Ruth og Holger Pedersen købte det ca. år 1957. De lod på halvdelen af grunden

et nyt hus opføre, og solgte det gamle hus fra. Det blev til Emilievej 10.

Hvem, der bor der nu, ved jeg ikke. Ruth og Holger bor nu i det nye hus, de

har fem børn, hvoraf de tre er bosat i Vinde.

Engang før i tiden har der boet en Peder Nissen der, han er Ejler Kristensens

morfar.


Matrikel nr.17

Kristian Viborg købte stedet i 1896 og boede der til han byggede huset

Vindevej 91, ca. 1920. Her boede Sine og Kristian Viborg i mange år. Salkvist

har engang købt matrikel nr. 17 a, af en enke, Maren Kvist og lagt jorden til sin

gård. 1Bygningerne er nu for længst væk.

Sine var fra Hald i Ørslevkloster sogn. Æ’Viborg var en, sjælden mand, og der

kan fortælles meget om ham. Jensen hed han til efternavn, han var født 13. maj

1864 i Viborg, o~ derfra navnet. Hans barndom og tidlige ungdom har jeg

aldrig , hørt om, men omkring 1890 var han i flere år forkarl på Søvang. Derfra

kunne han fortælle om, hvordan de såede kornet med hånden. Han gik som

første mand i en lang række ligesom når de høstede kornet med le, eller når de

slog græs.

Han fortalte om, hvordan Sine og han i forlovelsestiden mødtes inde i Skive

lørdag aften og nat. Han var da gået fra Søvang og hun fra Wellumgård i

Håsum, og de skulle jo hjem til arbejdet søndag morgen.

Han har arbejdet som daglejer og vejmand, men især meget med

dræningsarbejde, altid med sin hakke, skovl og spade. Stor og stærk var han,

og bundsolid var han også. Han har engang renset Vinde bæk fra Resen til

Tolstrup for 2 kr. om dagen. Salkvist sagde: "Det er for lidt". "Det er nok",

sagde "Æ Viborg", "jeg tager jo ål for lige så meget". Tænk, at man har kunnet

fange ål med de bare hænder i Vinde bæk.

Han havde aldrig haft andet befordringsmiddel end apostlenes heste, altså sine

ben.


Men der var noget han forstod, og det var at sige Gud tak for livet, og at være

tilfreds med lidt. Det blev sagt, at han var bedst til at gå ud og så komme hjem

med en dagløn; at være selvstændig havde ikke rigtigt passet ham.

Ingen kunne få ham til at lave noget om søndagen, for da holdt han fri og var i

kirke. Når han kom i Skive kirke, gik han op på balkonen, og satte sig så nær

præsten som muligt. Han var tunghør, men ville ikke bruge høreapparat. Med

sit karakteristiske ansigt, sine gode øjne og et mægtigt fuldskæg var han en

pryd for kirken og gudstjenesten.

Da han var omkring de 80 år, døde Sine. Kort tid efter kom han på de gamles

hjem i Ringsgade. Her besøgte jeg ham på hans 95 års fødselsdag. Han sad i

sin stue, og ventede på, om ikke en af præsterne, eller en gammel nabo fra

Vinde, eller måske hans kones søskendes børn skulle besøge ham. Han var

frisk og ville gerne fortælle om gamle dage, især om Søvang.

Han døde i 1960, 96 år gammel. En sådan mand findes ikke mere.


Matrikel nr. 18 a. Vindevej 112.

Nuværende ejer: Henny Nielsen.

Det er resterne af matrikel nr.4, Halborgs gård fra udskiftningstiden. De 10-11

tdl. der hører til ejendommen er et par lange strimler. De går fra næsten

Dølbyvej til Tolstrup skel, langs Katrinevej. Den anden fra Vindevej og langt

ud syd på. Den ene side af Charlottevej er fra matrikel nr.18. Det jord, der

ligger hjemme ved bygningerne er nu bebygget.

Det har været en træls ejendom at drive landbrug på. Trods det, gjorde Aage

Storgaard det fra 1928 til sin død i 1978. Esther døde i Skive i 1992.

Der har også været en Jens Bæk, der engang før i tiden. Han gik meget op i

Indre Missionsarbejde. Nu bor der en enlig dame der, Henny Nielsen.

Matrikel nr. 19-20 og 23-24 er på kortet, men der er ikke bygninger på dem.

Det har der nok været engang. I hvertfald er der blevet en 12-14 huse og

ejendomme væk siden 1900.


Matrikel m. 21 a. Ballingvej 2.

Nuværende ejer: Hans Kristian Nielsen

En gang ca. 1793-94 er et ungt nygift par blevet forvist til et hedelod i

udmarken (Bomlandet) Hun var fra m. 4, og han tjente i m. 7, og var fra Dølby.

De må nok have været de første selvejere i Vinde, det må have været i m. 21.

Hun har været en af de mange, der bar navnet Kounst, i Vinde 1700- 1800

tallet.

Et tipoldebarn af dem opsøgte i 1993 Vinde, og jeg viste ham de forskellige

steder, hvor forfædrene havde boet. Han kom fra Australien.

Det var her slagter Poulsen boede, før han flyttede til Tolstrup en gang i

tyverne. Senere kom der en mand fra Lolland, det lollandske dialekt bevarede

han til det sidste. "Æ 'Hedgartner"

blev han kaldt fordi han avlede grøntsager, og solgte dem på torvet i Skive.

Dagmar og Johannes Larsen overdrog det i 1950 til deres datter Grethe og

svigersøn Aage Nielsen kaldet "Store Aage". De købte mere jord til, men nu

hører alt jorden til Mads Overgaards gård.

Nu bor Grethe og Aage i Højslev og husene ejes af deres søn Hans Kristian

Nielsen.


Matrikel nr. 22, Dølbyvej og Matrikel nr. 25, Vindevej 119.

Kristian Kristensen fra m. 22 blev i 1913 gift med Sine, datter af Peder Nissen

i matrikel nr. 16 a, og de fik en byggegrund fra nr. 22. Her blev der bygget et

stort hus til beboelse og snedkerværksted med en stor mølle, som trak

maskinerne. Det var jo før elektriciteten kom til Vinde, ca. 1920. Her

udfoldede sig et rigt liv i tyverne, med flere svende på værkstedet, nogle endda

på kost og logi. Der blev holdt søndagsskole der.

I 1928 lejede han det hele ud til Madsen og Muum, et par unge snedkere fra

Vendsyssel, og Madsen lod opføre huset Dølbyvej 111. Huset blev senere solgt

til Margrethe og Anders Pallesen, som blev der til de blev rigtig gamle. De

døde ca. 1963. Madsen og Muum tog ivrig del i Indre Missions arbejde.

I 1928 købte Kristian Kristensen matrikel m. 25 a, Vindevej 121, af en Peder

Øgaard, knap 2 tdl.. Her skabte han et større gartneri med mange drivhuse,

butik og flere folk i arbejde. Der var to lejligheder i huset. Kristian Gartner,

som vi kaldte ham, var en stille og solid mand, som gerne ville skabe noget

nyt. Gartneriet blev i ca. 1958 overdraget til sønnen Svend Aage, som døde der

som en forholdsvis ung mand. Kristian Gartner døde i Vinde i 1983, 82 år

gammel. Sine ca. 30 år før.

Nu er der bygget tre huse på jorden. Hvem der bor på Vindevej 121 ved jeg

ikke, men maler Robert Sørensens enke, Inga ej er den største af grundene,

Margretevej nr. 1. I Vindevej 123 bor Bent Pedersen (Gamskjær).


Matrikel nr. 22 b. Dølbyvej 117. Møbelfabrikken

Sine og Kristian Gartners søn Ejler var udlært møbelsnedker hos Madsen. Han

overtog i 1938 snedkeriet, 22 år gammel. Krigen gjorde, at det først var ca. år

1950 han begyndte at udfolde sig. Han købte jorden fra matrikel m. 22, hans

fars fødehjem. Siden købte han matrikel m. 9c af Poul Bastrup, nu Annettevej.

Der blev bygget nye huse til flere af dem, der arbejdede på fabrikken, og en

villa til familien. Ind i mellem blev fabrikken udvidet flere gange, så det var en

hel kompleks med en 30-40 mand i arbejde. Men en dag i august i 1990

nedbrændte det.

Da var sønnen Karl Kristian med i det, og det hele blev flyttet op på ”æ’

Halborgs” mark. Nu ejes fabrikken af Bodilsen Koncernen.

Ejlers kone Agnethe var født i m. 1, Riis' gård, hun døde for en del år siden.

Hun havde været ham en god støtte i hans arbejde. Ejler bor nu i Oddense.

I matrikel nr. 22 bor nu Flemming Olsen. Det sted har mange af hans forfædre

boet.

Ca. år 1920 er stedet solgt til bette Mads Peder fra Risholm, han døde der i

1927 og min farbror Mads Chr. Sørensen købte det. Han døde der i 1939, kun

52 år gammel. Så der har jeg mange gode barndomsminder fra.

Senere kom der en mand inde fra Skive, Ingvar Christensen hed han, som ville

drive hønseri der. Det gjorde han i ca. 7 -8 år. Senere igen var en Mortensen


der i en kort tid. Så kom Teodor Jørgensen, han var der til 1956. Han var

enkemand og havde en 14-15 årig datter med sig. Han ledede gymnastik, og

hun bleven dygtig amatørskuespiller. Eva hed hun, og hun bor nu i Farsø.

I 1956 kom Kirstine og Peder Olsen fra Mors der til. De nedlagde snart

hønseriet. Kirstine bor nu på Skovbakkehjemmet. Peder er død for mange år

siden, han blev over 90 år gammel. Deres søn Evald er gift med Agnethe og

Ejlers datter Kirsten. Det er deres søn Flemming, der nu ejer stedet, Dølbyvej

121, der hvor hans tipoldefar før har boet.


Matrikel nr. 25 b og matrikel nr. 21 c. Dølbyvej 153.

Nuværende ejer: Verner Jørgensen.

Der har boet en mand der, som blev kaldt "Esper i æ Loke". Han er nok død

engang i ca.1890, hvor det blev solgt til Andreas Davidsen. Han solgte det igen

i 1922 til Peder Gamskjær. Han blev boende der i 35 år. Foruden at passe

ejendommens 10 tdl., tog han hver vinter og forår ud og sprøjtede frugttræer.

Han var en mand med et godt håndelag. Ingen kunne som han sætte en

kornstak.

Han var fra Ramsing og Sine fra Volling. Peder Gamskjær døde i 1986, 92 år

gammel. Sine døde længe før. Deres to sønner, Alf og Henning, bor begge i

Skive.

Det var Gerda og Svend Kristensen, som i 1957 købte det. De var der i ca. 5 år

og flyttede til Skive. Gerda er datter af Ingeborg og Søren Poulsen, Vinde

Østergaard, og Svend er fra Jebjerg. De bor nu i Skive.

Stedet stod en tid tom og jorden blev solgt til naboen, Johannes Poulsen i

Dølby.

I 1964 kom Bente og Verner Jørgensen fra Bilstrup der til. Nu bor Verner der,

og har bygget to nye huse. Verner arbejder for amtet, og har et par fine heste.

Lidt nordvest for ejendommen har en gang ligget et rakkerhus. I 1872 er her

sket et mord, det eneste i Vinde jeg ved af. Manden slog simpelthen sin kone

ihjel - en julemorgen.


Matrikel nr. Hedehaven, Dølbyvej 150.

Nuværende ejer: Tove og Kaj Sørensen.

Stedet er det allernordligste af Vinde, og der har været hede. Der har været

flere forskellige matrikelnumre, som tilhørte de mindste landbrug i Vinde. Det

har været købt sammen nok før 1856, for da skulle de gamle bygninger, der

stod der, være opført.

Der har engang boet en mand; Per Kristian "Halvrakker". Hans kone kunne

kurere folk for sygdomme ved hjælp af urter, altså en slags spåkone, som folk

søgte til i deres nød. De har boet der ca. 1890, for jeg har hørt folk fortælle de

havde en stor frugthave der, og derfra nok navnet Hedehaven. To af

æbletræerne står der endnu.

Da Jens Martin i 1932 overlod det sin datter og svigersønnen Hans Lindgren

fra Hj erm ( og af svensk afstamning, påstod han) , var jorden simpelthen

sprunget i lyng og husene så forfærdelige ud. Dem lappede og klistrede Hans

altid på. Han pløjede lyngen ned med islænderhesten og hans eneste ko.

Han havde det princip, at han aldrig ville låne penge eller give en dagløn ud, så

han bleven rigtig selvejer. Han måtte ud og tjene føden de første mange år

rundt om på gårdene, eller som vejmand til 4 kr. om dagen. Siden kom han på

slagteriet, og de sidste mange år af arbejdslivet hos Ove Arkil, hvor han for det

meste kørte den store vejtromle.

Karen passede børnene, de 2 køer, grisene, hønsene og haven, hvorfra hun

solgte grøntsager ved vejen. De havde tre drenge; Tage bor i Glyngøre, Harald

i Århus og Ove i Dommerby.


Hans døde i 1982, kort efter deres guldbryllup. Karen flyttede så til Skive, hvor

hun døde i 1993. Så stod det tomt i en tid.

I 1987 købte Tove og Kaj Sørensen stedet. Nok mest for at have plads til hans

rideheste. Kaj, der er murermester byggede straks ny stald og beboelse, og

anlagde en fin have der omkring det nye hus. Deres to sønner bor stadig

hjemme. Stedet er blevet helt ukendelig.


Huse opført før 1950:

Matrikel m. 4 d. Dølbyvej 99.

Nuværende ejer: Aage Christensen.

Hvornår huset er opført ved jeg ikke, men det er før 1900.

Peder Madsen fra Jebjerg har boet der i mange år og dreven omfattende

saddelmagerforretning. Han havde svende på kost og logi, og han kom vidt

omkring i Salling for at reparere seletøj. Han gik meget på jagt-

Peter Jebjerg døde i 1930, og hans kone Mette døde i 1939. Arvingerne solgte

huset til Peder Næsted, som var født på Næstedgård, og han og datteren Sine

drev hønseri der på den ret store grund. Peter Næsted døde i 1946, 76 år

gammel- Kirstine døde i ca. 1948.Sine døde i 1950.

Stedet solgtes til Anna, født Blaaberg, fra Resen og Aage Christensen der er fra

Midtjylland. De udvidede hønseriet og havde itusindvis af høns og kyllinger.

Ind imellem tog Aage udearbejde og han sluttede arbejdslivet som

kommunalarbejder.

Nu er hønseriet nedlagt, og der er frasolgt to byggegrunde. Anna og Aage bor

der stadigvæk.


Matrikel nr. Vindevej 120.

Nuværende ejer: Anna og Poul Henriksen.

Huset er opført i 1904. Det var et gammelt hus i min skoletid,

da boede Thomas Pedersen (snedker) og hans kone Amalia der. Huset blev i

folkemunde kaldt Amalienborg. Der var snedkerværksted i kælderen, og det

siges, at der har været holdt mange baller der i kælderen.

Thomas Snedker døde i 1946. Amalia døde mange år efter på De gamles Hjem

i Skive, over 90 år gammel.

Derefter kom der en Johan Have Pedersen og efter ham en Kjærgaard. I 1951

eller 1952 købte Johanne og Vilhelm Jørgensen huset, og kaldte det "Hjørnet",

det stod der på gavlen medjernbogstaver.

Johanne var sådan en dygtig og foretagsom kone, hun var kasserer i

Husmoderforeningen. Hun døde. i 1965. Vilhelm bor nu på et plejehjem i

Århus. De er forældre til Villy Jørgensen, Dølbyvej. Datteren Karen blev gift

med smedens søn Knud Jørgen, de bor nu på Fyn. Sønnen Henning bor vist i

Herning.

Nu bor bager Poul Henriksen fra Rødding og hans kone Anna, født Madsen,

fra Hem i huset.


Matrikel nr. 16 c. Vindevej 127 (Smedjen)

Nuværende ejer: Martin Jensen.

Smedjen med tilhørende lejlighed er opført ca. år 1910 af en mand ved navn

Aage Andersen, men han fik det ikke til at gå. Hans efterfølger Aage Børsting

blev der heller ikke ret længe. I 1931 blev smedjen købt af Martin Jensen fra

Kirkeby ved Roslev. Der blev ikke spået ham en lang og lykkelig fremtid der.

Men med flid, dygtighed og sparsommelighed blev smeden snart en holden

mand. Han var også godt hjulpet at sin kone Jenny, der syede for forretninger

inde i Skive.

I 1936 lod de opføre et nyt rødstenshus til beboelse, det var dengang det fineste

hus i Vinde. Martin Jensen har skoet utrolig mange heste for hestehandlere

inde i Skive, og havde flere kunder uden for Vinde. Jenny døde i 1972, siden

har Martin boet der alene. Det er nu 67 år siden han kom her til, og han er nu

Vindes ældste mand. Datteren Else bor i Århus, tre sønner bor på Fyn og en

søn i København.


Matrikel nr. Vindevej 125 (Tømrer og Snedkerværkstedet)

Nuværende ejer: Niels Storgaard Jensen.

.l 1943 købte tømrerens i Hvidbjerg søn, Niels grunden af Anton Pedersen og

byggede straks værksted der. Niels og Dagmar, født Søndergård fra Rønbjerg,

sad til leje hos Poul Bastrup de første år.

I 1947 blev det nye hus bygget, og det blev straks en ret omfattende forretning.

Han har bygget mange nye huse og staldbygninger her på egnen, og tre nye

skoler, Rønbjerg, Vroue og Sdr. Resen. Han har også haft meget arbejde på

Sygehuset.

Niels bor stadigvæk i huset. Dagmar døde i 1995 og blev begravet i Rønbjerg.

Sønnen Viktor bor i Tolstrup, de tre piger bor i Estvad, Holstebro og Århus.

Matrikel m. 18 b. Vindevej 110

Erhardt Jensen kom til Vinde som kontrolassistent, og blev i 1942 bestyrer for

fru Juul (Juul Sko) der havde købt Næstedgård. Samtidig blev han gift med

Mary Kristensen fra Rønbjerg, som da tjente på Lundhedegård. Senere sad de

til leje hos Poul Bastrup, til de i 1949 byggede nyt hus på Aage Storgaards

mark, midt i Vinde by. Her blev de til Erhardt døde i 1980. Mary bor nu i

Skive. Erhardt arbejdede med forskellige ting, til sidst arbejdede han på

Resenlund. Han var i mange år formand for brugsforeningen. Deres fem

drenge bor i Ramsing, Skive, Århus og to i Oddense.


Matrikel nr. 5 d. Vindevej 102 (Forsamlingshuset)

Huset er opført efter 1950, men skal alligevel med. Vi i Vinde, havde i mange

år manglet en sportsplads eller håndboldbane. Ungdomsforeningen snakkede

med kommunen om det. Samtidig snakkede mange om, at det gamle

forsamlingshus var forældet og trængte til hjælp, der var ingen ordentlig

køkken og ej heller toilet.

I 1955 købte kommunen et jordstykke af Poul Bastrup. I 1956 blev det nye

forsamlingshus bygget, sammen med Resen. Og der blev lavet en

håndboldbane - alt sammen på frivillig basis.

Den 5. februar 1957 blev huset så indviet ved en storslået fest, der har vist ikke

været så mange mennesker i den siden. Der blev holdt mange taler. Jeg huske

pastor Haahrs tale om det frie ord, som han ønskede altid måtte lyde der. Jeg

sagde ingenting, men tænkte i mit stille sind, at det bliver værre med det

ansvar, der skulle tages der, og det kom til at passe. Især for håndboldbanens

vedkommende. I kælderen var der toiletter og plads til omklædning.

Håndboldspillerne holdt aldrig orden, så de var meget upopulære hos værten

Valdemar Svendsen.

Få år efter, var der ingen håndboldspillere, de manglede simpelthen ledelse.

Ungdoms- og Borgerforeningen blev nedlagt og håndboldbanen solgt. Det

udgør nu Dortheavej.

Der har været forskellige værter der. De første var Karen og Valdemar

Svendsen, de boede i lejligheden oven over køkkenet og lillesalen. Grethe og

Eigil Pedersen var der fra 1970 til 1981. De bor nu i eget hus på Charlottevej. I


deres tid var huset tit udlejet til møder i politiske foreninger, landboforeningen

og mange flere ting. Efter dem kom Hanne Sørensen i 1982 - 89 og vendte så

tilbage igen i 1996. Nu er huset for det meste udlejet til private fester. Her i

vinteren er der folkedansere hver mandag aften. 3-4 aftener med lotterispil. Et

par fester om året, den ene med dilettant og revy. Det hele går godt, takket

være meget frivilligt arbejde i de 41 år huset har bestået. Til restaureringen og

tilbygningen i ca. 1991 er der også ydet meget frivilligt arbejde af flere.

Enkelte må vist fremhæves, såsom Bent Thomsen, Deitmann, Laust

Østergaard, Harry Zobbe. Andre har gjort meget for dilettant og revy, især

Aase Kristensen, Ruth Jørgensen, Vagn Iversen, Karl Bundgaard, Britta

Knudsen, hendes 2 døtre og svigersønnen Anders Daugbjerg og mange flere.

Den første formand var Peder Nielsen, så Peder Dyhrberg og senere Ruth

Jørgensen. Nu er Inge Nielsen formand for huset, og hendes mand Mogens

Nielsen spiller til folkedansen.


Bakkedraget eller "Den gamle skolevej".

De 6 ejendomme på hver 6 tdl. er en udstykning fra Ny Skivehus. Alle er

opført i 1901. De folk, som boede der i min skoletid, var de samme, som der

begyndte der, så det var ældre folk dengang. Jeg nævner dem nede fra

Ballingvej:

Carl Adamsen, senere Axel Sørensen.

Marianne og Jens Peder Lynderop,

senere datteren Anna og Kristian Sørensen

Karen og Jens Kr. Hjort

senere Rigmor og Ejner Nielsen.

Laura og Bertel Dam,

senere Hakon Dam,

nu Eva og Henning Poulsen.

Sofie og Niels Peder Sindbjerg

nu kolonihaver

Niels Thorsen, senere Viggo Knudsen.

Nu er husene fra 1901 ved at være væk, der er bygget nye huse næsten alle

steder og jeg kender ikke folkene, der bor i dem.


Skolen

1881 stod der på gavlen, det må jo være begyndt dengang. I 1950, da den blev

nedlagt, blev det oplyst at den første elev, der blev indskrevet i skolen, var

Kresten Pedersen søn af Eskild Pedersen i Vinde, det må være den senere

"Kræn murer" i Tolstrup. De sidste i foråret 1950 var: Peder Kristian Nielsen

fra Vinde, Ib Jensen (smed), Leon Jensen fra Vinde, Ruth Rasmussen fra Lund

og Bente Simonsen fra Lund.

Lærer Simonsen var den første, så Kristensen fra 1896 til sin død i 1926. Så

Gertsen og ind i mellem nogle unge vikarer. Fra januar 1932, til skolen blev

nedlagt i 1950, var det lærer Andersen. En tid i ca. 1920 var der så mange

børn, at der måtte undervises i forsamlingshusets lillesal af en ung lærerinde.


Det gamle forsamlingshus. Bakkedraget 6.

Jens Chr. Pedersen fortalte mig engang, at da forsamlingshuset blev bygget i

1912, var han i Sognerådet. Da hørte Nordre Skole i Skive endnu til

landsognet, og der skulle der bygges en ny gymnastiksal. Så synes han, at

skulle de have noget der, så skulle vi også have noget her i Lund- Vinde skole.

Så enedes man om, at kommunen betalte gymnastikredskaberne, og så samlede

vindeboerne ind til et nyt hus. De største bidragsydere var Anders Peder

Larsen, St. Engeborg og Peter Goul, Vinde med 200 kr. hver. Andre gav 100,

75, 50 og 25 kr. Så godt som alle i Vinde og Lund var med. Det var j o lige så

meget for at få en gymnastiksal til skolen og til de unge om aftenen. Der var så

godt som hver vinter gymnastik, et pigehold og et karlehold. Der var opvisning

hvert forår, og sommetider også folkedans, ledet at Karsten Nørgård, Lund.

Ungdomsforeningen har holdt mange møder og fester med dans der, det var et

rigt åndeligt liv, der udfoldede sig der, takket være de to lærere Kristensen og

Andersen.

Private gilder har der sjældent været holdt der, det må nok skyldes de dårlige

toilet- og køkkenforhold.

Fra starten af 1912 og til den blev nedlagt i 1956, var der to værtspar;

Marianne og Peder Lynderop og deres datter og svigersøn Anna og Kristian

Sørensen. .

På indvielsesdagen 26. november blev der hvert år holdt et møde med foredrag

eller oplæsning.

I forsamlingshuset har Jens Johansen nu malerværksted og butik.


Risholm og Legathuset.

(er i matriklen for Resen Sogn)

Legathuset er oprindeligt opført som en arbejderbolig til Krabbesholm.

Fattighus er den nok først blevet i 1907, da Krabbesholm blev udstykket. Der

har boet mange forskellige mennesker der, det var ikke lige godt, hvad man

dengang hørte om livet der, men Kirstine og Thorvald Kristensen og deres 11

børn levede ganske godt og pænt i ca. 25 år. 1930 - 1955.

Legathuset blev revet ned i ca. 1962.

Risholm var oprindelig to små ejendomme på hver sin side af hovvejen. En

gang, før min tid, er de blevet lagt sammen. Mads Peder Kristiansen har boet

der i mange år, og siden en Otto Hansen. Senere igen Johanne og Ole Bligaard.

I 1943 blev den købt at Betty og Kristian Madsen fra Sjørup og Fly. De solgte

den i ca. 1962 til Magnus Sørensen fra Resen, der straks byggede ny

staldbygning og nyt stuehus på hver sin side af hovvejen.

Så kom vejen A26 og dannede et skel mellem Vinde og Resen. Derved fik

Risholm ny postadresse; Dølbyvej 140. Den ejes nu af Bente og Kristen

Faarkrog. Der er købt meget jord til den på begge sider af vejen. En gang var

der 16 tdl. til Risholm, og nu er der ca. 80 tdl.


Fortællinger om det gamle Lund- Vinde. Fortalt i Præsteboligen, Petravej 80 i 1992.

Jeg har lovet Inga, at fortælle lidt, og det er nu noget værre noget, for det er

slet ikke så nemt, som jeg har regnet med. Det kan nok knibe Jer, at forstå min

måde at snakke på. Jeg skal j o også passe på ikke at komme afsted, som oppe i

det gamle forsamlingshus, som redaktør Elin Hansen gjorde. Han sagde: "Man

kan nemt komme til at sige for meget". Det sagde han til mig ude i gangen, da

han skulle holde en tale om Vinde i gamle dage. Det værste var jo, da jeg kom

ind i forsamlingshuset, syntes de, han havde sagt for meget, men lad mig nu

prøve det.

Jeg begynder med at nævne marknavnene, som jo nok er helt glemt: Skindal

og Løjnskjær er i Dølby sogn, men lige her. Nørrekide enge, Hemkjær,

Vedmose, Hakkefældt, Bommelund og Trånkjær er i Vinde. Visbjerg er nede i

Lund, det er faktisk Sunds gård i Lund. Og hvor er så Poskjær og Kragemark i

Vinde, det vil jeg lige spørge om, det kan vi snakke om bagefter.

Ude for yderenden af Dølbygård og Marienlyst's marker har der ligget nogle

små huse eller hytter. Det har der også gjort oppe i Vinde Nørremark, det lille

hus Hans og Karen forlod deroppe for en halv snes år siden, var et taterhus

engang. I det har der boet en Per Kristian Halvrakker. Jeg har truffet flere

mennesker, som har kendt ham.

Men hvor boede de så de mange Vinderakkere, så som "Plur Mads" og alle

hans kvindfolk, f.eks. "Lamme Dorthe", det er der jo ikke mange af os, der

ved. Jeg ved det heller ikke, men vi ved hvor Hans boede og det gjorde han

lige oven for Verner Jørgensens ejendom. Ham Hans var jo en hård banan, og


hans drenge var værre. Der var en mand inde fra Skive, der skrev sine

erindringer, og der har jeg læst, at da han var dreng, blev han sendt til Vinde,

for at spørge om de ikke havde en pot mælk, de kunne købe. Det var om

vinteren, når den sidste ko de havde, var gold, det var i 1860. Men han ville

ikke over bækken, for så mødte han de her rakkerdrenge, og de ville banke

ham. Men Æ 'Rakker var jo også noget slem, for en julemorgen tog han

simpelthen og slog sin kone ihjel, sparkede og stampede hende ihjel. Det kom

han jo naturligvis i fængsel for. Skivebogen beretter om, han var en stor og

stærk mand, men det passer nok ikke, for Jens Sørensen kunne huske ham, og

sagde det var en lille klejn mand, da han var kommet ud af fængslet. Han gik

og skulede til alle sider, og når der kom en mand, så gik han og skulede til den

anden side, for han ville ikke se eller snakke med nogen. Det er nok det, der er

rigtigt. Hvilket årstal det er sket, kan ikke helt siges, men der er noget med

1872, for i 1868 gik han i hvert fald løs - det var det magre og tørre år, skrives

der. Da trillede han rundt med en trillebør, og tiggede havreneg til hans ko. Så

kom han op til Goul på Hem Kjærgård, der blev et håndgemæng mellem dem

om det. Goul mente jo ikke, han kunne undvære et neg til ham, men det mente

Æ 'Rakker, at han sagtens kunne.

Der var også noget med rakkerne, da de kom til Dølbygård i 1876. Nu ville de

også have noget af den gode mad. For når de kunne holde bryllup tre dage i

træk, så måtte der også kunne blive til dem - det blev der et vældigt spektakel

om.

En ting mere, på Påkjærs mark skulle have været tre gravsteder, som de påstod,

kunne ses for en 60- 70 år siden. Jeg har aldrig set dem, men de skulle være

der. Så nævnte jeg Jens Sørensen, han boede deroppe, hvor Jytte og Erik

Engholm bor. Det var jo vores nærmeste nabo hjemme. Han var nu en sjælden


mand - så hjælpsom han var. Min mor sagde engang til ham: "Du har hjulpet

os i tre generationer". Og det er absolut rigtigt. Han var så sjælden, sådan en

stolt og myndig mand. Ham har vi altid sat meget pris på. Nu er der nok nogle

af jer, der siger: "Vi kender da Jens for noget andet". Så vil jeg bare til hans

forsvar sige: "En kaffepunch er altså også god" Men der var jo nok heller ikke

så meget sjov der hjemme. Stine havde jo en anden opfattelse af alting. Der

blev sagt, da hun var død i 1947, 80 år gammel, at hun aldrig havde sovet

udenfor den gård en nat. Om det passer, kan jeg jo ikke sige, men jeg har i

hvert fald aldrig set hende væk fra gården, og jeg var alligevel 24 år da hun

døde.

Men hun værnede om de gamle ting, og dem havde hun mange af efter sin far,

der hed Andreas Miltersen. I hans unge dage var han spillemand, han havde

violin og klarinet, som han beherskede efter noder, så han har jo været en

vældig mand. Mange af de ting Stine bevarede, var noget han havde med hjem

fra Holsten, når han var med dernede med stude- Han vandrede ned gennem

Jylland efter en flok stude og så hjem igen - på benene - det lyder jo hel sært.

Han døde i 1913. Det var det om dem.

Så omme i Påkjærs gård - der spøger det jo. Det påstod Kræn Murer i hvert

fald. Oppe i den øverste stue, der kunne det ikke lade sig gøre at sove, for ved

midnatstide klamrede dørene, og den sorte hånd, der var på væggen var umulig

at kalke over. Så brændte gården i 1904, og der har aldrig været snak om noget

siden, men Kræn Murer har fortalt det mange gange.

På Påkjærs mark var der jo en høj, den var ovre på den anden side af

højspændingsværket ved Hovvejen. På denne høj blev der i mange år holdt Sct.

Hansbål, og der kom mange Vindeboer derop, især ungdommen. Så har de

selvfølgelig sunget "Nu går ungdom til dans, på dit bud Sct. Hans", og det


gjorde de nede i Thomas Snedkers værksted. Rebslageren fra Resen kom og

spillede. Karen og Jens Dommerby kom og solgte slik og 5-øres kager. Karen

og Jens Dommerby boede i et lille hus for neden på min mark, lige over for

Anders Erhardtsens hus. Jeg har pløjet mange syldsten op efter deres hus. Om

Karen og Jens Dommerby, er der engang for mange år siden skrevet en artikel i

Folkebladet, men hvordan jeg finder den, ved jeg ikke. Det er det, jeg ved om

det.

Der har også ligget et par andre småhuse ovre hvor Katrinevej svinger. Jeg ved

ikke hvem det var, men min søster har truffet nogle børnebørn derfra, ovre i

Roskilde, så den familie må jo leve endnu.

Risholm og Kjærgårds er alt for tidligt at sige noget om. Men der imellem lå

Legathuset, det var en arbejderbolig fra Krabbesholm, som Kommunen havde

overtaget en gang, og den blev så anvendt til fattighus. Det kan jeg huske, vi

børn måtte endelig ikke sige "Fattighus", vi måtte ikke drille børnene dernede

fra. Den eneste der tillod sig at sige det, var Bette Thorvald selv. Om de andre

folk dernede f.eks. "æ'Swort Smed", "Hvide Niels", "Mutter" og flere, kan jeg

ikke sige noget om.

Men jeg har en anden oplevelse derfra, og det er siden huset er blevet revet

ned. En forårsaften, for omkring 20 år siden, kom der over Hovvejen en

rutebil/rugbrød med kun et menneske i. Han holdt og snakkede med mig, han

havde meget god tid. Jeg bød ham ind på en kop kaffe, og vi sad og snakkede.

Så fortalte han, at han var søn af en børstenbinder, der havde boet der engang.

Det han ville snakke om, var hvor

gode Vindeboerne havde været ved børnene og deres mor. Deres far døde der

nede af tuberkulose. De har for øvrigt også boet i det lille hus mellem Salkvist


og mig. De mænd han især huskede, var Salkvist og Kristian Gartner. Han gik

i skole med Peter Goul og Elmer. Han fortalte mig også sin livshistorie, og den

var interessant. Den 9. april 1940 sejlede han som matros på et svensk skib ude

på havene. Kom så om sommeren hjem til Sverige, og ville ikke ud igen. Han

meldte sig så som frivillig til at rydde op efter bombardementerne i London i

efteråret 1940. Så var han jo i England i en tid, og gik så hen, og meldte sig

som frivillig til den engelske hær. Han var med Montgommery i Afrika,

dengang ved invasionen. Han lå i en træningslejr i Norditalien, og skulle have

været med dem oppe og erobre Nordtyskland og Danmark, men så kom freden

i stedet for i 1945. Derfra kom han så nogle dage efter til London, og få dage

senere igen med en flyver til København sammen med seks andre. Da kom

kronprinsen, den senere Frederik den 9., og tog imod dem, Kristian den 10. var

jo en syg mand dengang. Han må jo nok være den eneste Vindedreng, der er

vendt hjem til Danmark og fået en kongelig modtagelse.

Så noget helt andet. I 1782 klagede 14 hæderlige og velbyrdede mænd i Vinde

over, at de kom af med for mange bropenge til Skive. Det fik de ikke noget ud

af, men jeg har navnene på dem, det har jeg fundet i en bog af Jeppe Aakjær.

Den første han skriver om, er en Andersen, det må absolut være Riis' gård, idet

det er matrikel m. 1, og der har været en slægt i den gård fra 1756 til ca. 1906,

så det er temmelig sikkert derfra. De andre kan jeg ikke huske, jeg skrev det

ned men har fået det væk.

Der var to brødre Niels og Kristian Kounst. Kounst det var en stor slægt som

var i Vinde på den tid. Den sidste af dem døde sidst i 1890'erne engang. Da var

han sådan en landsbyoriginal, men æ’Kounst var virkelig nogle mennesker folk


regnede med. Det var Frederik Kounst, der boede i Brugsen, da det var en

gård. Han havde syv sønner - så der har jo været flere Kounster.

Kirstine Olsens sted er der, hvor min gård har ligget i sin tid, før udskiftningen.

Om det så har været en Kounst, der har flyttet den derop, hvor den ligger nu,

det ved jeg så ikke noget om. Æ'Kounst har boet mange steder i Vinde.

I 1793 er Vinde udskiftet. Riis' gård, Gunners gård og Vinde Vestergård er nok

de eneste tre, der ikke er flyttet. Jakobsens og Mogens J ensens er flyttet

længere mod øst, end de var oprindeligt. Imellem Jakobsen og Riis' gård har

ligget et hus indtil ca. 1910. Hvem der har boet idet - jeg kender ikke navnet på

manden, men konen må have heddet Ida, for han blev aldrig nævnt som andet

end æ’Idamand. Det hus er resterne af Påkjærs gård, før den blev flyttet derop,

hvor den er nu. Den var for øvrigt i en del år først i 1800-tallet ejet af en pastor

Leth i Skive. Da hed den egentlig "Skyldfrilyst" i stedet for Nørregård. De

gårde lå jo idet de kaldte Østbyen. Der var 12 gårde i Vinde (6 i Østbyen og 6 i

Vestbyen) og 9 jordløse huse. Gunners gård var dengang absolut den fineste,

fornemste og rigeste der var i Vinde. Hvorfor den var det, var fordi de havde

en skorsten på til en kakkelovn, det var der ingen af de andre, der havde - de

havde bare en lyre dengang.

Omme ved æ'hyw, den på Jakobsens mark, har ligget en smedje, der har også

ligget en kirke engang. Den forsvandt for ca. 400 år siden, det har nok været

kort efter reformationen, men det kan vi egentlig sige os selv, 12 gårde kunne

ikke bære en kirke. Ved siden af kirken har der også ligget en gård, og den

blev ved at ligge der, længe efter at kirken var væk. Da gården blev flyttet ud,

fik den navnet "Lille Engeborg". I ca. 1805 blev Store Engeborg flyttet der ud,


hvor den er i dag. Det var et stykke mark fra Gl. Skivehus. De kunne ikke blive

ved med at være tjent med, at have dem til at rasle gennem Skives by med

møjvogne, det var da også noget værre noget nede fra Gl. Skivehus og så ud til

Store Engeborgs marker. Det var ikke så sært, de flyttede gården der ud. Da

hed den egentlig Engbjerg i stedet for Engeborg.

Nu når vi er ved kirken, må vi hellere blive ved lidt endnu. Siden den tid har

Vinde jo hørt til Skive kirke, og lærer Bjerregård i Skive har fortalt i en lille

bog om den gamle kirke i Skive, at der i 1831 blev noget vrøvl med

Vindeboerne, og resultatet blev at de fik 5. og 6. stolerække i kirken, det er da

godt, det ikke er i dag, hvordan fik vi dem fyldt? Hvis nu vi bruger vores

fantasi lidt, er det nok derfra det stammer, at de gamle Vindeboer havde deres

gravsteder så tæt oppe ved kirken, som de havde. Det må stamme fra den tid

af. Jeg kan huske Jens Sørensen, Peder Næsted og også hjemme havde vi den

plads, hvor de ukendtes graver nu. Dengang far døde, måtte vi til at flytte den.

Det var meget tæt på kirken, når man tænker på, at store og gamle familier i

Skive har deres gravsteder helt nede for neden.

Omme på Emilievej, ved Magnus Rasmussen, er en gammel protokol; "Skive

Landsogns Menighedsråd". Den startede i 1903, det er så vidt, jeg ved lige så

tidligt, som menighedsrådet. Men det man skal lægge mærke til, er fra 1926, da

de har haft den første kommunesammenlægning. Da var der tre

menighedsrådsmedlemmer her fra Lund- Vinde, tre fra Brårup og Bilstrup og

sognepræsten var jo formand. Det blev jo så ved indtil 1950 på den måde, men

derefter var der kun en, og den sidste var Magnus Rasmussen. Jeg kan huske il

at Bundgard og Marius Goul også har været med.

Det var næsten altid fredsvalg, som blev holdt oppe i den gamle skole. Kun en

eneste gang gik det galt, da måtte Vindeboerne til at stemme. Lærer Andersen


sagde, det var den gang Vindeboerne glemte at komme til Menighedsrådsvalg,

og spillede kort i stedet for. Så det kunne jo også lade sig gøre.

Omkring århundredeskiftet var der kun to veje fra Vinde til Skive. Dølbyvej,

det hed den jo slet ikke dengang, da hed den "Nordenom", "Vognvej" og andre

sagde "Vangvej". Der var også Skolevejen, den vej kørte Vindeboerne, når de

skulle til bryllup eller begravelse i Skive kirke. Vindevej var kun en sti ned til

byen, der har været en høj bakke, som man skulle over, har jeg læst noget om.

Nede ved Fældingbæk var der kun et gangbræt, som man så gik over. Når man

var kommet over stien, gik der en sti derfra og lige op til kirken. Den vej har

Vindeboerne så gået, når de skulle til kirke, og det kunne have været sjovt at

have hørt, hvad de snakkede om, når de gik hjem igen.

Der er en historie fra den gang, der var bræt over bækken, det må jeg hellere

fortælle inden den går helt i glemme: Det var en gang der var valg, og det var

den gang det kun var mændene, der stemte og de skulle til Skive på Torvet til

håndsoprækning. Vindeboerne var jo så taget derud. Men der var en mand der

ude, hvor Kjeld Kristiansen bor nu, ham var der ingen, som kunne lide, fordi

han havde været gendarm ved Estrups Provisionsregering. Da de så skulle

hjem om aftenen, var han gået i forvejen, og de andre kom jo så i en stor trop.

Det var jo den gang Venstre gik frem, og der har jo aldrig været langt mellem

værtshusene i Skive, så der var højt humør, da de gik. Da de så kom til

gangbrættet, stoppede de, og så en mand ligge nede i bækken og svømme. De

vidste jo snart ikke, hvad de skulle gøre, men Peter Jebjerg trådte frem, og

sagde: "Det er en højremand - lad ham ligge". Det var ham, den tidligere

gendarm, og så gik de til Vinde. Da var hjælpsomheden ikke stor.


Peter Jebjerg var jo heller ikke en ubetydelig mand i Vinde. Han var

sadelmager, og boede der hvor Anna og Aage Christensen bor nu, i Dølbyvej

99. Han havde svende, der både var på kost og logi. De tog ud i Salling og

syede seletøj. Jeg har hørt noget om, at de kom til Spøttrup, og var der i flere

dage for at reparere seletøj. Og ad den vej, som sadelmagersvend, kom Salkvist

til Vinde.

Stien til byen er også blevet kaldt Overspangen, derfra har vi navnet

Spanggård, Halborgs gård. Det er egentlig to gårde, Store og Lille Spanggård.

I Lille Spanggård boede der engang en mand, der hed Laust Nielsen, han må

også have været en af dem de agtede. Han var veteran fra krigen 1848-1850.

Han oprettede for øvrigt et legat, en konfirmationslegat her til Vinde. Det har

været i brug så sent som nu i foråret. Det synes jeg egentlig er godt gjort.

Æ 'Maltesens hus er stuehuset fra Lille Spanggård, det blev reddet ved branden

og kom så under Halborgs.

Bakkedraget -skolevejen. Dengang den gamle skole blev bygget i 1881, lå den

jo helt alene. Forsamlingshuset er først bygget i 1912, og de seks ejendomme

der oppe på hver 6 tdl. er bygget i 1901 en udstykning fra Ny Skivehus. Det er

nok noget Per Odgård har ordnet dengang. Der blev fortalt, at Kræn Jakobsen i

Lund var så gal på det, men så købte han nu den sidste af dem, så han ikke fik

de husmænd med ind i Gårdsleddet. Det var jo ikke nogle at have, de skulle

nok komme til at lægge kommunen til byrde. Så ved jeg ikke, om nogen af Jer

har hørt, når Hakon Dam snakkede skat, så var det helt sikkert, det ikke var så

meget han tog af kommunens kasse, men det han lagde i den i stedet for.


Det har altså været et godt sted at bo, for Hakon Dam og Anna Lynderup er

født deroppe, og var der til de var over 80 år - så det må have været godt. Stine

og Rigmor har boet der i næsten 60 år, så det må virkelig være et sted, der har

været godt at være.

Gartneriet og hundepensionen er rester af gårdene fra Vinde Vesterby. Det var

de mest fattige i byen. Og dertil hører også Vinde Vestergård og vel også

Halborgs gård.

Det gamle hus af Holgers deromme på Vindevej, hvor konsulenten boede i

gamle dage, Brugsen og Meldgårds og nok også gartneriet og Age Storgårds er

rester af de gårde, der blev flyttet ud. Der hørte jo noget jord til, længe efter de

var flyttet ud.

I centralen boede jo Bodil Børsting og Bette Jakob. Ham kan jeg også godt

fortælle lidt om. Han havde tre sæt tøj, sagde Sine; hans gamle klæder, hans

"trivaliklæder" og hans altersklæder. De to sidste sæt er der nok ikke ret

mange, der har set, kunne j eg tænke mig, men hans gamle klæder husker alle,

det var lap på lap. Han lå også i landevejsgrøfterne og plukkede græs til hans

køer, og han lugede roerne med - fingrene. De her to køer skulle Bodil

Børsting jo malke, og så skulle hun også passe centralen. Jeg har sommetider

tænkt på, de måtte have haft det småt de fem mennesker, der levede der, når

der kun var ca. 15 abonnenter til centralen. At de skulle kunne leve at det, og

så et par køer er ubegribeligt. Jakob ville gerne drive lidt gæk med folk, men

det blev nu som regel dem, der gjorde det med ham. Nytårsaften var vældig

spændende for ungdommen. Han havde haft hundepensionen, det var Sines

fødehjem (hans kone), hun hørte til gamle slægter i Vinde. Men så engang


skulle Jakob jo rigtig lave løjer med en dreng, der var omme ved Peter Gouls,

og han fik ham til at løbe hjem til Peter Goul og fortælle, at der nu var en

damper med kraftfoder i Holstebro Havn (det var lige efter anden verdenskrig).

Men den her dreng fik alligevel rigtig hilst på Jakob en dag. Det gjorde han, da

Jakob sad omme ved Peter Goul og pralede af alle de pæne piger, han kunne få

i hans unge dage, og så sagde denne her dreng lige så sagtmodig "Hvorfor tog

du så Sine?" Jeg kan ikke huske hvordan Sine så ud.

Magister Jens Kristian Hansen i Viborg (født i Vinde Vestergård) har skrevet

en bog om sine forældre, Ingeborg og Kresten Hansen i Vinde Vestergård

1851-1891. Det er sådan set mest for familien, men han nævner noget i den,

som der er værd at lægge mærke til. I hans drengedage nåede de gudelige

forsamlinger til Vinde, og der blev holdt et møde i Vinde Vestergårds have,

hvor den kendte fynske lægprædikant Peter Larsen Skræppenborg kom og

talte. Men det fik jo ingen betydning, sådan som det f.eks. fik i Lem, der havde

de jo også deres egen præst, vi var jo sammen med Skive, så det er nok det, der

har betydet en masse. I Lem var det utroligt, hvad det betød for pastor Kirkeby

og hans menighed.

Margrethevej blev før i tiden kaldt "Æ'gåer"(Gaden), den gik jo oppe fra

Vindevej og svingede så ud over heden til Hem Landevej, forbi Aage Nielsens

ejendom, det der kaldtes Bommelund. Derude omkring er der siden 1900

forsvundet fire huse og ejendomme. I det første blev Jakob Post født, der

påstod han, at det første juletræ i Vinde har stået.

Det andet ved Aage Nielsens boede en kone, som hed Marie Møller, der nok

døde da jeg gik i skole. Jeg kan huske hvordan huset sank i grus.


I det tredje hus boede Jens Nørgaard en tid i hans unge år, men kom jo så ned

op fik det som Esmann Pedersen havde, og havde det jord hvor Vandtårnet og

Solhøj ligger. Da jeg gik i skole, drev han et meget fint husmandsbrug der,

med roemark, køer og hest - det hele var i en fin orden. J ens Nørgaard var

også i sognerådet. Han og Karen, Sine og Kristian Viborg, der boede i et hus

på Vindevej, har nok været de flittigste kirkegængere vi nogensinde har haft i

Vinde.

Det fjerde hus - Inges have, det er vist et navn lalle har hørt, men har I så

historien derfra. Inge Sørensen eller æ 'Pikkekone, som hun blev kaldt, fordi

hendes mand var brolægger, men han var jo død før århundredeskiftet. Hun

havde en søn boende hos sig, han var jo nok lidt af en lystig fyr, ham huskede

Jakob også. De havde lånt nogle penge engang, og han var så i Skive for at få

pengesagerne ordnet, men så forsvandt fyren og aldrig en har set ham siden.

Nu skal man jo rende langt for, at rygterne ikke følger en, og den nåede da

også her til Vinde igen. Den kom fra Melboume i Australien. Han skulle være

dernede, om det passer, ved jeg ikke. Det var noget, der blev snakket meget om

i mine drengedage.

Vinde Vestergård købte Inges jord, og der er det under endnu. Haven blev

stående, og derfor hedder det Inges Have. Hun havde så mange æbler og det

var faktisk det eneste hun havde at leve af. Jeg mener, det var hende, jeg hørte

nogle snakke om, tit kom ind til folk, og hun gik ikke igen før hun var sikker

på at blive mæt - og hendes hund også. Så kunne de jo leve på den måde. Den

historie er der også skrevet en artikel om i Folkebladet kort efter, at Inge var


død. Karl Hansen skrev, at hun bar præg af hvordan tatere og natmandsfolk

blev blandet op i den stedlige bondebefolkning.

Så tror jeg nok, jeg vil slutte her. Så vil I jo nok sige, er det noget du har gættet

eller er det noget du ved? Så vil jeg sige, hvor jeg har det fra. Først og

fremmest har jeg en bog og nogle artikler, der er skrevet af Marinus Andersen

(en bror til Henry Andersen) Det meste af det har jeg fra Jens Kristian Hansen i

Viborg, han skrev tre artikler i Folkebladet engang. Det allermeste har jeg nok

alligevel hjemmefra, for vi var nok de sidste i Vinde, der fik radio, og det var i

1940, lige før den 9. april, kan jeg huske. Når så der kom fremmede, fortalte de

jo, når de først havde drøftet dagens begivenheder. Det var især Jens Sørensen

og Kræn Murer, der var gode til at fortælle.

Inga Rolskov har nogle billeder, som er udlånt af Historisk arkiv, de er fra

Kongerevyen (Soldatermanøvre) i 1916 på Kræn Jakobsens mark. Dengang det

foregik, tjente min mor dernede, så det har jeg fået levende beskrevet mange

gange- Det var noget af hendes stolthed dengang, det var jo ikke så sært, for

hele gården stod på den anden ende, det var jo vældigt at skulle byde kongen

velkommen i gården. Trods det han ikke skulle have hans kaffe, det kom ude

fra Hotel Royal. Kræn Jakobsen lavede et værre vrøvl over det, fordi hans kone

ville, han skulle i sit pæne sorte tøj til det her, men det syntes han ikke, at han

behøvede for sådan en karl. Han var jo også lidt "originalsk". Men så kom

kongen, og min mor var dernede, men hun fik ham ikke rigtigt at se. Men så

fik de lavet det sådan, at hun skulle løbe op i gangen og finde en kagekasse,

når kongen skulle hjem, så kunne hun få ham at se. Det resulterede i, at hun fik

et håndtryk af Kong Kristian den 10., det var altid noget af hendes stolthed. De


andre, hun tjente sammen med, drillede hende med, at hun ikke vaskede

hendes hånd mange dage efter. Da han var færdig, lagde han 20 kr., 10 til

stalden og 10 til køkkenet, det var alligevel en del penge dengang.

Så tror jeg ikke jeg har mere at sige.


Snekastning i gamle dage

Når der nu til dags er snestorm, rykker sneploven straks ud. Det var helt

anderledes før i tiden, hvor man simpelthen lod sneen ligge, indtil der blev

opholdsvejr, hvis det da ikke gjaldt en helt livsnødvendig kørsel. Så måtte

snefogeden ud, og med nogle halmviske vise vej og overkørsler, således at

man kunne køre ud over markerne, hvis vejen var føget, til. Derefter måtte han

"byde" til snekastning. Det var ikke noget ønskejob, at være snefoged. Han fik

jo ingen betaling for det, og det gjorde de, der kastede sne heller ikke. Hvervet

som snefoged var et såkaldt borgerligt ombud, hvortil man blev udpeget af

sognerådet for en to årig periode. Man sagde, at snekastningspligten var den

sidste rest af hoveriet.

Min far var snefoged et par år midt i trediverne. Han fik fra kommunen leveret

en liste, der var udarbejdet efter ejendomsskylden for de forskellige

ejendomme, og efter denne liste skulle der bydes til snekastning. "En omgang"

varede normalt fire dage. De største gårde skulle møde med to mand hver dag,

og et jordløst hus skulle møde en halv dag i en omgang.

Mænd over 60 år og kvinder var fritaget for snekastning, hvis man skønnede,

de ikke havde råd til at stille med lejet arbejdskraft. Når der stadig var

opholdsvejr, skulle der kastes sne fra solopgang til solnedgang, og vejene fra

Vinde by til Feldingbæk, til Dølby skel, til Myrehøjs have og halvdelen af

skolevejen (Bakkedraget) skulle ryddes for sne.

Det var jo dengang, der var karle på gårdene, og for dem var det ikke slemt at

komme på snekastning. Det gav jo anledning til samkvem og megen snak og


spøg. Der var ingen, der forslæbte sig der, men træls kunne det alligevel være,

når vejene igen og igen føg til. Værst kunne det være for manden, der måtte

blive hjemme, for der var jo mange andre problemer og vanskeligheder i en

lang og streng vinter.

I en middagspause kom far hjem og var sur, for der var ingen, der bestilte

noget. Kun den gamle Kristian Viborg og Salkvists dreng tog fat. Om

eftermiddagen tog han stokken i stedet for skovlen, som det stod i reglementet,

at han måtte, og sagde til folkene, at hvis de bestilte noget, kunne de være

færdige til aften, hvis ikke ville morgendagen også gå med. De blev færdige.

En anden gang må han have været i bedre humør, for da gav han kaffe og

chokolade til alle, ca. 20 mand, men det var også på hans fødselsdag den 24.

Februar.

Der var altid megen snak og diskussion om den ligegyldighed, der blev udvist.

Det var dog værre i nabosognet, hvor en proprietær kun mødte med halvt

mandskab. Snefogeden klagede sin nød til sognerådet, som sagde til ham, at

han skulle hyre mandskab på den p åg ældendes regning, så skulle det nok få

pengene ind hos ham. Det var ikke småting, der blev sagt, da skatteopkræveren

kom kort tid efter, og som foruden skat skulle have dækning af daglønnen til to

mand i nogle dage. Den episode blev ikke, som den sne, der faldt i fjor, glemt

lige med det samme.

Sidste gang Vindeboerne blev kaldt til snekastning var en søndag formiddag i

marts måned 1946, for at en bil kunne komme igennem til Skive, så smedens

yngste søn kunne blive døbt i Skive Kirke.


Afslutning

Det skulle være "Vinde Historierne".

Jeg håber det er det rigtige, jeg har fået med, og ikke gået nogen for nær. Det

ufordelagtige, jeg har hørt om enkelte Vindeboer fra før i tiden, har jeg bevidst

ladet være.

Læserne må undskylde de mange gentagelser. Det skyldes, at det sidste er

skrevet fem år før det første.

En stor tak til Jytte Jeppesen, som har renskrevet det, så det kan sættes på tryk.



Documents

Esper Sørensen Vinde Historier - Vinde beboerforening