Ergonomi i teori og praksis - am-uddannelsen.dk på ergonomi og sikker adfærd på arbejdspladsen kan være med til at nedsætte sygefraværet, holde på gode medarbejdere og højne

© AM-Gruppen – Arbejdsliv & Mennesker

Sikker adfærd 1

Ergonomi

i teori og praksis

Suppl. efteruddannelsesdag

April 2018


2

Program:

• Fokus på ergonomi og sikker adfærd

• Hvad er ergonomi?

• Hvad siger lovgivningen?

• Anatomi i teori og praksis

• Hensigtsmæssig arbejds- og løfteteknik

• Hvad kan du selv / I gøre?

• Øvelser?


Hvorfor skal vi beskæftige os med ergonomi og

sikker adfærd?Fokus på ergonomi og sikker adfærd på arbejdspladsen kan være med

til at nedsætte sygefraværet, holde på gode medarbejdere og højne

produktiviteten.

Mange medarbejdere og ledere får ondt i ryg, nakke og skulder med

risiko for langvarigt tab af arbejdsevne og livskvalitet.

Det er nødvendigt at sætte fokus på ergonomi og sikker adfærd –

for det går hånd i hånd!

Samtidig skal vi også sørge for at holde kroppen på toppen, at holde os

fysisk i gang – også når vi har smerter – men i det omfang, det er

muligt.


4

Sikker adfærd – sikker ergonomi

Det er vanskeligt at forebygge,

for der sker jo ikke ulykker

- før ulykken er sket!

For vi tænker:

Det sker ikke for mig!

Jeg ved, hvad jeg laver!

Det har jeg gjort 1000 gange før!

Jeg skal bare lige….

For det handler om holdninger og dermed om adfærd!


5

Sikker adfærd – sikker ergonomi

En kasse der skal flyttes

En stige man står på

En våd eller fedtet plet

Shit happens

Det tilsyneladende ufarlige


NUDGING – små venlige ”PUF”

Et NUDGE gør det lettere at træffe ”rigtige” valg

Påvirker vores automatiske adfærd i dagligdagen


Motivation kan kræve

Et lille venligt puf


Motivation


Mennesket er ikke skabt til at sidde / stå stille

Kroppen har brug for bevægelse

Variation – i såvel arbejdsopgaver som arbejdsstillinger

og arbejdsbevægelser

Er dit job meget fastlåst – har du brug for at bevæge dig

endnu mere i din fritid

Lyt til kroppen – start jagten på den gode følelse

Det er aldrig for sent!

En kropsvenlig arbejdsplads


Den dårlige nyhed

De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke.

Omkring 1/3 af de beskæftigede har haft smerter i muskler og

led flere gange om ugen inden for de sidste måneder.

Generelt er der flere, der har smerter i job med fysisk

krævende arbejdeArbejdsmiljø og helbred i Danmark

Undersøgelse blandt 16.300 beskæftigede i industrien, 2012

Erhvervsaktive personer med lænderygsmerter har årligt 5,5

mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden

lænderygsmerterSygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 2015


Den gode nyhed

Bevægelse virker!

Tidligere troede man, at muskler og led skulle skånes, når det

gjorde ondt.

De seneste 15-20 års forskning har vist, at det forholder sig

omvendt.

Det er bedst for muskler og led, at man bruger dem, selvom

det gør ondt.


Bevægelse - også i overført betydning

Bevægelse er også, når vi ændrer OPFATTELSE, så vi ikke

bliver bange og inaktive, når vi får ondt i f.eks. ryg eller nakke.

Men derimod holder os i gang i det omfang, det er muligt.

Bevægelse er også, når vi ændre HOLDNING og ADFÆRD på

arbejdspladsen, så medarbejdere med ondt i ryg eller nakke

kan blive på arbejde i det omfang, det er muligt.

Respekter smertegrænsen

Og ikke ”det skal arbejdes væk” ……..


Smerter

Opfattelse af smerter

• Den passive vej - Den onde spiral

• Den aktive vej - Den gode spiral

Hvad er jeres praksis?

Er det ok at gå på arbejde med ondt i ryggen?

10% af smerter i ryggen er farlige - 90% af smerter i ryggen er ufarlige

Det må anses for en del af livet at have ondt i ryggen af og til. Det er oftest uklart,

hvorfor vi får ondt, men man ved i dag, at den bedste kur mod rygsmerter er at

holde sig fysisk i gang.


Fysisk aktivitet

Hårdt arbejde giver ikke god kondition

Styrketræning virker mod smerter, men det er også vigtigt at

styrke konditionen.

Konditionstræning forebygger kredsløbssygdomme og gør dig

udholdende.

Alle har godt af konditionstræning – selv hvis man har et hårdt

fysisk arbejde eller går meget. Her får man nemlig ikke pulsen

derop, hvor det giver en træningseffekt.

Skal man forbedre sin kondition, skal man bruge en stor del af

sin krop samtidig med, at man træner med høj intensitet. Det

opnår man sjældent i sit arbejde.


De officielle anbefalinger

• Fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen

• Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet

• 20 minutters konditionstræning med høj intensitet 2 – 3 gange om ugen (med sved på panden)

• 10.000 skridt om dagen


Bevæger du dig (nok) på jobbet?

Stillesiddende arbejde, hvor du tilbringer det meste af dagen

på en stol, er dårligt for både kroppen og hovedet.

Også selv om du dyrker motion i fritiden.

Vi er skabt til bevægelse og fysisk inaktivitet er næst efter

rygning den største risikofaktor for sygdom og tidlig død.

Heldigvis er det nemt at gøre noget ved. Det gælder om at

bevæge sig jævnligt i løbet af arbejdsdagen. Tag trappen, hent

et glas vand / kop kaffe, indret din arbejdsplads, så der bliver

naturlige afbrydelser i arbejdet, osv.…

Det er godt for kroppen og det holder hjernen vågen


Kroppen er vores fornemmeste arbejdsredskab

I praksis handler det om at forbedre styrke, kondition og

motorik, så vi kan klare vores arbejdsopgaver uden, at det

slider for hårdt på kroppen.

Lyt til kroppen – den lyver ikke, den sladrer

Træthed er tegn på belastning - smerte er tegn

på overbelastning

Faresignaler – stærke smerter skal respekteres – søg læge!


Lav øvelser

Ondt i skuldre, nakke, arme eller ryg?

Kortvarig træning af de muskler du især belaster, kan mindske

smerterne og gøre dig klar til jobbet.

Få minutters træning 3 gange om ugen kan være nok.

Motion i arbejdstiden

Træn gerne sammen med nogle kolleger.

Pause gymnastik – et tilbud

Ledelsen skal gå forrest

Skal lægges ind i ”planen”, 5 -10 min. inden frokostpause


Smagsprøver på øvelser

19


20

Lovgivning

At-Vejledninger:

• Løft, træk og skub – D.3.1

• Vurdering af tunge løft: At-intern instruks nr. 3/2010

• Arbejdspladsens indretning og inventar – A.1.15

• Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær – D.3.4

• Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde

– D.3.2

• At-meddelelse: Vurdering af arbejdsstillinger og

arbejdsbevægelser - nr. 4.05.3


21

En kropsvenlig arbejdsplads

Muskel- og skeletpåvirkninger:

• Tunge løft, træk og skub

• Ensidigt belastende arbejde (EBA)

• Ensidigt gentaget arbejde (EGA)

• Skæve arbejdsstillinger

• Vibrationer


Hvad er ergonomi?

Et fagområde, der beskæftiger sig med

at tilpasse arbejde, redskaber og

arbejdsforhold til menneskets fysiske og

psykiske forudsætninger


Ergonomi

23


Det nytter at forebygge

Organiser arbejdet:

Organiser arbejdet, så kroppen bruges fornuftigt og ingen belastes for

hårdt, for ensidigt eller for længe.

Afsæt tid til pauser og øvelser i løbet af arbejdsdagen.

Instruer hinanden:

Sørg for at I hver især bliver oplært og instrueret, så alle lærer at bruge

kroppen fornuftigt.

Husk at gentage oplæringen og instruktionen til nye medarbejdere, ved

indførelse af nye arbejdsmetoder eller nye hjælpemidler.


Det nytter at forebygge

Indret arbejdspladsen:

Indret arbejdspladsen, så kroppen bruges fornuftigt.

Indret arbejdspladsen, så det bliver muligt at variere arbejdsstillingerne og

styrke kroppen.

Der findes ingen ergonomisk korrekt siddestilling – den bedste siddestilling

er den næste… Variation, variation og variation

Sørg for, at I hver især har indflydelse på, hvordan jeres eget

arbejdsområde er indrettet.

Brug hjælpemidler:

Har I de rigtige hjælpemidler?

Aftal med kollegerne, hvilke hjælpemidler I bruger hvornår.

Brug hjælpemidlerne, når I har ondt, så I stadig kan fungere.

Brug også hjælpemidler, når det ikke gør ondt.


Ergonomi i hverdagen

• Planlægning af arbejdet

• Indretning af arbejdspladsen i forhold til individuelle behov

Eks. arbejdshøjde, arbejdsafstand

• Anvende de tekniske hjælpemidler, der stilles til rådighed

• Anvende hensigtsmæssig arbejdsteknik

• Sikre at det VIGTIGSTE arbejdsredskab kroppen er i god form


God fysisk trivsel er et fælles ansvar

Byg en I G L O - alle skal være med

I Individet – den enkelte medarbejder

G Gruppen – kollegerne i teamet eller i afdelingen

L Ledelsen – teamleder eller afdelingsleder

O organisationen – AMO, SU, HR og topledelse





Hvad kan den enkelte medarbejder gøre – egen indsats?

Hvad kan arbejdsgruppen gøre?

Hvad kan ledelsen gøre?

Hvad kan organisationen gøre?


Den enkelte - egenindsatsen


Arbejdsgruppen

• Påvirke hinandens holdninger til at passe på kroppen i

forbindelse med arbejdet

• Sikre rotation mellem forskellige arbejdsopgaver

• Afskaf Tarzan og – evt Super Karla

• Tag initiativ til fælles motion


32

Stående arbejdsstilling

Den stående arbejdsstilling er en fordel når:

• Arbejdet kræver stor rækkevidde

• Arbejdet kræver øget synsfelt, stor overblik

OBS:

• Udgangsstilling – holdning (hænge- / arbejdsholdning)

• Arbejdshøjde

• Pladsforhold – rækkeafstand – vrid

• Ustabilt, hårdt underlag

• Benplads – pedalbetjening

• Belysning


33

Siddende arbejdsstilling

At skifte mellem forskellige arbejdsstillinger anses for at

være den korrekte arbejdsstilling!

OBS:

• Udgangsstilling – holdning – arbejdshøjde - bordhøjde

• Belysning

Ulemper:

• Øget tryk på discus

• Kredsløbsbelastende

• Dårlig arbejdsforhold for fordøjelse og vejrtrækning


34

Ryggens opbygning

Rygsøjlen er sammensat af 24 hvirvler, og har en S-form der giver stivhed kombineret med evnen til at fjedre.

Mellem hver hvirvel er den bruskskive, der fungerer som et hydraulisk system. Discus er opbygget med en ydre fibrøs ring og en indre blød kerne. Discus har et højt vandindhold og er fjedrende.

Hovedet bliver båret øverst på rygsøjlen.

Øvelse: Holdningsanalyse

Øvelse: Gør det ene ben kortere – rygsøjlen udligner skævheden – øjnene vinder altid over kroppen!


35

Led

Arbejd altid med

leddene i midterstilling

Undgå:

• Yderstillinger

• Skæve løft

• Mange tunge løft

OBS: håndens stilling

ved brug af redskaber


36

Vores ryg er særlig udsat

Den væsentligste årsag til smertetilstande i lænderyggen er

tunge løft og forkert løfteteknik

• Hekseskud (hold i ryggen)

• Lumbago / iskias

• Diskusprolaps

• Slidgigt


Belastende arbejdsstillinger

Bl.a.

• Tunge løft, træk og skub

• Arbejdsstillinger med foroverbøjninger

• Arbejdsstillinger med vrid i kroppen

• Løft i og over skulderhøjde

• Løft i og under knæhøjde

• Lange rækkeafstande fra kroppen


38

Ryggen


Arbejdsteknik

Hensigtsmæssig brug af

Kroppen under arbejdet


Arbejdsteknik

Grundprincipper

• Undgå vrid – 3 næser i samme retning

• Tilpas arbejdsafstand og arbejdshøjde ift. kroppen

• Udnyt tyngdekraft, friktionsændring og vægtstangsprincip

• Indstil og brug tekniske hjælpemidler


Et godt løft


Løft

Hvor meget må man løfte?

• Grønt område:

Løftet er ikke

sundhedsskadeligt

• Gult område:

Løftet vurderes ud fra div.

faktorer

• Rødt område:

Sundhedsskadeligt løft


Vurdering af tunge løft i gult område

Mindst én primært forværrende faktor til stede:

• Foroverbøjet arbejde

• Vrid / asymmetri i ryggen

• Løftede arme

Samt løftefrekvens og varigheds betydning for løftearbejdet

Kombinationer af flg. muligheder:

• Lav, moderat og høj løftefrekvens

• Kort, moderat og lang varighed


Vurdering af tunge løft i gult område

Nøgletal:

• Løft aldrig sække på mere end 15 kg ( i ¾ armsafstand)

• Løft med høj frekvens/høj varighed vil give påbud

• Løft med høj frekvens/moderat varighed eller moderat

frekvens/lang varighed vil give påbud med vægt over 7 kg

• Hold vægten under 7 kg


45

Forværrende faktorer

• Byrden• Størrelse, form, håndterbarhed

• Den fysiske anstrengelse• Lave løft, høje løft, skæve løft, ryk

• Arbejdsstedet• Pladsforhold, underlag, kulde/træk, belysning

• Arbejdsforhold i øvrigt• Uventede belastninger


46

Forskellige løft

Én-håndsløft:

Når du løfter fra siden eller med én hånd, belastes ryggen

ca. dobbelt så meget som ved løft foran kroppen med 2

hænder. Støt med den frie hånd på låret – det hjælper

ryggen til at forblive lige.

.


47

Forskellige løft

2-mandsløft:

Aftal inden løftet, hvilken vej der løftes, og hvornår der løftes.

Løft samtidig – gerne på tælling 1,2,3 eller 1,2,3 og løft!

2-mandsløft – må kun løfte tilsammen 70% - dvs. 70 kg under absolut

optimale forhold – i stedet for 100 kg. Brug et teknisk hjælpemiddel.

Træk – skub – rul – kant fra side til side.

Kom et stykke under byrden, der nedsætter gnidningsmodstanden.


Vurdering af bæring

• Bæring skal så vidt muligt undgås

• Når byrden bæres under gang – mere end 2 m – kan tidl.

skema ikke bruges

• Grænsen mellem rødt og gult område:

• 20 kg tæt ved kroppen

• 12 kg i underarmsafstand

• 6 kg i ¾ armsafstand

48


Træk skub regler

Forværrende faktorer:

• Antal træk/skub pr dag

• Varighed

• Rotation

• Hjul og håndtag

• Vedligeholdelse

• Underlagets beskaffenhed

• Pladsforhold

• Stabilitet læs

• Hastigheds-

retningsændringer

• Arbejdsstillinger

/arbejdsbevægelser

Total vægtvogn + palle + last

200 kg

200-500 kg

500 kg


50

Skubbe- og trækketeknik

• Grib fat med begge hænder om håndtag

• Skub eller træk forlæns ved at lægge vægten frem på

forreste ben – brug vægtoverføring

• Hold armene ind til siden

• Hold ryggen lige

• Undgå baglæns træk – det belaster ryggen meget.

• Ved retningsskift skal man gå rundt om/med vognen/

rullebordet og ikke svinge vognen rundt om kroppen


51

Løft med bøjet ryg og vrid


52

Korrekt løft


53

Bæring med vrid


54

Korrekt bæring – husk hjælpemidler


55

Løft med én hånd


56

Løft med 2 hænder


57

Løft over skulderhøjde


58

Løft ikke over skulderhøjde


59

Forkert – manøvrering


60

Korrekt manøvrering


Tak for nu og god arbejdslyst

Det er bedre at tænke sig om den halve dag, end at arbejde som en tosse hele dagen


Inspiration

www.at.dk

At’s Løfteværktøj – app til tablet og smartphone

www.jobogkrop.dk

www.i-bar.dk

http://www.jobogkrop.dk/



http://www.i-bar.dk/


Kontaktoplysninger

Navn: Hanne Nygaard

Titel: Fysioterapeut

Mail: [email protected]

Documents

Ergonomi i teori og praksis - am-uddannelsen.dk på ergonomi og sikker adfærd på arbejdspladsen kan være med til at nedsætte sygefraværet, holde på gode medarbejdere og højne