er et tekstfag, et tekstfag, tekstfag, tekst, fag, tekst ...edu.au.dk/fileadmin/edu/Forskning/Konferencer/DPU_2013_9_1.pdf · været udsat for massiv kritik? Læremiddel.dk Nationalt

Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Dansk er et tekstfag er et tekstfag, et tekstfag,

tekstfag, tekst, fag, tekst,

tekst, tekst, tekst, tekst…

”det rokkende turbobrev” Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., videncenterleder


Hvad er en tekst?

En tekst er en funktionel-intentionel helhed af flere tegnhandlinger, der ytres som teksthandling.

Det betyder, at en tekst er

• en komposition af flere tegn og semantiske sammenhænge

• situeret og samlet af en hensigt og en funktion

• en ytring om et emne/genstandsområde

• medieret og afgrænset som distributionsenhed

[…] alle suges op i det rokkende turbobrev som

drøner og blipper dag ud dag ind natvis med en dødhøi fin hvinen et aluminium

af superlyd som sætter strøm til tandsølvet smiiiiiiiiiiiiiil blip blip her --->

dertil kommer at brevene køkkenskriveren skriver trækker ham ud på så tynd is

at det er tyndheden som bærer ham til han lægger pennen og tipper ud i en elastik

og skydes af og kommer glidende ind fra venstre d-dær og sætter sig og skriver

og når han med pennen har vippet alle ord væk fra papiret og hænger i eeeeen

)))) finger yderst i arket hyppigst dog to angst for at isen skal holde eller <---

knække så han bliver træt eller falder og når intet opspring er muligt er det f

ra venstre her han kommer kurende ind og her hen over arket typisk nok kurrende

på en pennespids og med smil ivrigt skrivrende på is for at holde vand åbent

gardér så denne stund for vejle dog ikke helt henry et kryds no more

se hunde trækker ind langs disse kæbeben mooren kan gå for ih hvor

lugter der stærkt og konstant i en brandkusses taftfoer og uh salige

stund med skift fra håndkløvet puddel til center for varden […]

Per Højholt Turbo 1968/2005: 187-188

[…] alle suges op i det rokkende turbobrev som

drøner og blipper dag ud dag ind natvis med en dødhøi fin hvinen et aluminium

af superlyd som sætter strøm til tandsølvet smiiiiiiiiiiiiiil blip blip her --->

dertil kommer at brevene køkkenskriveren skriver trækker ham ud på så tynd is

at det er tyndheden som bærer ham til han lægger pennen og tipper ud i en elastik

og skydes af og kommer glidende ind fra venstre d-dær og sætter sig og skriver

og når han med pennen har vippet alle ord væk fra papiret og hænger i eeeeen

)))) finger yderst i arket hyppigst dog to angst for at isen skal holde eller <---

knække så han bliver træt eller falder og når intet opspring er muligt er det f

ra venstre her han kommer kurende ind og her hen over arket typisk nok kurrende

på en pennespids og med smil ivrigt skrivrende på is for at holde vand åbent

gardér så denne stund for vejle dog ikke helt henry et kryds no more

se hunde trækker ind langs disse kæbeben mooren kan gå for ih hvor

lugter der stærkt og konstant i en brandkusses taftfoer og uh salige

stund med skift fra håndkløvet puddel til center for varden […]

Konnektorer → konneksionsforbindelse?

?

?

?

Han gik med den forkerte

hjem fra folkedans.

Så blev de skilt. Billedskemaer => Funktionel enhed

Begrebsskemaer => Intentionel projektion

Temporal (kausal) konneksion =>

Tekstsammenhæng

• Sætningens intentionelle projektion etableres hovedsaligt i kraft af de åbne ordklassers semantik – dvs. substantiver, verber og adjektivers begrebslige indhold – der syntetiseres inden for sætningen som en nominal-verbal udvikling af et sagforhold.

• Sætningens funktionelle enhed etableres hovedsaligt i kraft af de lukkede grammatiske elementers semantik – dvs. præpositioner, pronominer, adverbier, partikler, tempusformer, bøjningsendelser, participantstrukturer og syntaktiske distributionsprincippers skematiske indhold – der strukturerer det fremsatte forhold.

• En bil kører forbi

• En forbikørende bil

Substantiver, verber og adjektivers begrebslige

indhold

Præpositioner, adverbier, partikler, tempusformer,

bøjningsendelser…

Personer, handlinger, processer, objekter

og egenskaber +

perspektiv, relationer, gestaltfigurer og omstændigheder

Projektion af sagforhold

Gestaltning af sagforhold

Et stort, søgrønt Hav.

Et Hav, der lyser som lutter Smaragd og Malachit. Et Hav, i hvis irrede Ærts Solglimt funkler som Guldkorn. Et Hav til begge Sider af en stor Damper, der stævner frem i Foraarssol.

(Johannes Jørgensen 1897: 97)


Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler sine egne relativt stabile typer af sådanne ytringer, som vi hermed vil kalde talegenrer.

Bachtin 2009

Talehandlinger og genrer


Talehandlinger og genrer

Afsenderintention Konstativ, regulativ, ekspressiv,

deklaration

Repræsentationsformer Kropslig, genstandsmæssig,

billedlig, diagrammatisk, verbalsproglig og symbolsk

Positionering Formidling, debat, styring, forhandling og oplevelse

Fremsætning Fremsat, forudsat og underforstået

Henvisning Deiktisk, historisk, generisk og kvasi

Skematisering Billed- og begrebsskemaer


Fra tale- til teksthandling

Særlig vigtigt er det at rette opmærksomheden mod en meget væsentlig forskel mellem de primære (simple) og sekundære (sammensatte) talegenrer (...) Under krystalliseringsprocessen indoptager og bearbejder de sekundære genrer forskellige primære (simple) genrer, som har formet sig under det umiddelbare verbale samvær. Disse primære genrer transformeres og ændrer karakter, når de indgår i korpusset af sammensatte genrer (Bachtin 2009).


Tekstlingvistik "What we are investigating in this book are the resources that English has for creating texture. If a passage of English containing more than one sentence is perceived as a text, there will be certain linguistic features present in that passage which can be identified as contributing to its total unity and giving it texture.“ (Halliday & Hasan 1976: 2)

”Cohesive ties between sentences stand out more clearly because they are the ONLY source of texture…” (Halliday og Hassan 1976: s. 9)

Cohesion is the grammatical and lexical links within a text or sentence that hold a text together and gives it meaning. It is related to the broader concept of coherence. Wikipedia 2013

Hvorfor har Halliday og Hasan været udsat for massiv kritik?


Den kognitive vending

John var på vej til skolen

Han var ængstelig for matematiktimen

Han håbede, han havde klassen under kontrol i dag

Undervisning var ikke en normal del af en pedels job.

Frit efter Garrod & Sanford 1990

Kognitiv pointe Schema theory maintains that processing a text is an interactive process between the text and the prior background knowledge or memory schemata of the listener or reader.“

(Carrell 1982: 482)


Tekststyper

Genrer Genrer

Fremstillings-former



Konnektions-mønstre

Konnektions-mønstre

Talehandlinger/ tegnhandlinger

Mundtlighed Dialog Interaktion Flygtig Simultan En-til-en

Skriftlighed Monolog Komposition Varig Asynkron En-til-mange

Kontekstbundet

Kommunikationsrelation

Kontekstafhængig Kontekstuafhængig

Tale-handlinger

Praktiske tekster

Sagsprosa Skøn-

litteratur

Nær Fjern

Efter Togeby 2013

Hensigt Funktion Emne Form

Kommunikationssituation

Samfundsmæssig kontekst: fx den kulturelle offentlighed

Kommunikationskontekst og institution: fx bibliotekssystemet

Kommunikationssituation: fx læsekreds på et bibliotek

Teksten: fx roman af C. Hesselholdt

Litterære tekster

Samfundsmæssig kontekst: fx uddannelsessystemet

Kommunikationskontekst og institution: fx en folkeskole

Kommunikationssituation: fx danskundervisning

Praktiske tekster

Teksten: fx læremiddel om litterær analyse


Kommunikationskontekst Vigtige genrer i konteksten

Markedets tekster handelsbrev, aftale, kontrakt, annonce, nyhedsbrev, manual

Uddannelsestekster bekendtgørelse, lærebog, øvehæfte, eksamensopgave, katekismus, opgavebesvarelse (dansk stil, fysikrapport)

Juridiske, administrative tekster lov, bekendtgørelse, regulativ, cirkulære, stævning, dom, partsindlæg

Journalistiske tekster nyhedsartikel, baggrund, feature, mening, portræt, service, leder, kronik, interview, læserbrev, nekrolog, radioavisen

Politiske tekster partsindlæg, debatter, partiprogrammer, valgannoncer, manifester

Religiøse tekster bøn, prædiken, dåbsritual, salme, myter, lignelser

Efter Togeby 2013

Talehandlinger Praktiske tekster Fagtekster Æstetiske tekster

Kommunikations-kompetence Afsender/modtager

Hermeneutisk kompetence Værk/publikum

Eksempler: Antagelse, påstand,

evaluering, undskyldning, løfte, ordre, aftale, regel,

forbud, påbud…

Eksempler: Kontrakt, leder, lærebog, valg-

video, annonce, nyhedsbrev, modeblog,

bekendtgørelse, prædiken…

Eksempler: Artikel, review,

monografi, rapport, essay,

afhandling, foredrag,

naturfilm, faglig hjemmeside…

Eksempler: Roman, digt, novelle, film,

billedbog, musikvideo,

tv-serie, computerspil,

radiomontage…


Illum Hansen 2013





Social efficiency

[…] beskytter os i det mindste fra en generel sko-ling af mentale evner. Det henleder opmærksomheden på den kendsgerning, at evner må relateres til en bestemt handling, og på den kendsgerning, at de ting, der er mest behov for, er ting, der involverer et individs relationer til andre.

(Dewey 1916/2005: 137).


Hermeneutisk kompetence

Æstetiske tekster

Skolen konstruerer fortolkningsfællesskaber

Legitimeringsproblematik

Kommunikationskompetence

Praktiske tekster

Skolen rekonstruerer kommunikationsfællesskaber

Autenticitetsproblematik

Illum Hansen 2013

Praktiske tekster

Kommunikations- kompetence

Hermeneutisk kompetence

Folkeskolens formål og fagformålet for dansk

Fagtekster

Teknologi Fagsprog

Repræsentation Scenarie Fortælling Æstetik Kontekstualisering

Æstetiske tekster

Samfundsmæssig kontekst: fx den kulturelle offentlighed

Kommunikationskontekst og institution: fx bibliotekssystemet

Kommunikationssituation: fx læsekreds på et bibliotek

Teksten: fx roman af C. Hesselholdt

Kommunikativ kontekstualisering


Hermeneutisk kontekstualisering

Illum Hansen 2011


Læs mere i Mål og midler


• Bachtin, M. M. 2009: “Talegenrer” i Johansen, J. D. og M. Lund Klujeff (red.) 2009: Genre, Århus: Århus Universitetsforlag.

• Borchmann, Simon Uffe: Funktionel tekstteori og fiktivt fortællende tekster med refleksiv funktion, Roskilde Universitetsforlag 2005.

• Brown, C. & Yule, C. (1983): Discourse Analysis. London: Cambridge University Press.

• Bundsgaard, Jeppe: Bidrag til danskfagets it-didaktik, Forlaget Ark 2009.

• Carrell, P. (1982) Cohesion is Not Coherence. TESOL Quarterly,16, 4, 479-488. • Garrod, Simon C.: “Incremental Pragmatic Interpretation Versus Occasional Inferencing During

Fluent Reading”, i Gert Rickheit & Hans Strohner (red.): Inferences in Text Processing, Advances in Psychology Volume 29, 1985, Pages 161–181.

• Garrod,S. and Sanford,A.J. (1990) Referential Processes in Reading: Focussing on Roles and Individuals. In G.B.Flores d'Arcais, K.Rayner and D.Balota (eds) Comprehension Processes in Reading, Hillsdale,N.J., LEA, 465-484.

• Givòn, T. (1989): Mind, Code and Context: Essays in Pragmatics (Neuropsychology and Neurolinguistics Series), Lawrence Erlbaum Associates

• Givón, T. (2005): Context as Other Minds. The Pragmatics of Sociality, Cognition and Communication, Amsterdam: John Benjamins

• Halliday, M.A.K; and Ruqayia Hasan (1976): Cohesion in English. London: Longman.

• Hasan, N. (1984) Coherence and Cohesive Harmony. In J. Flood (ed.) Understanding Reading Comprehension. International Reading Association, l8l-219.

Litteratur

http://www.sciencedirect.com/science/bookseries/01664115�

http://www.sciencedirect.com/science/bookseries/01664115�

http://www.sciencedirect.com/science/bookseries/01664115/29/supp/C�


• Hasan, N. (1985a) The Texture of a Text. In M.A.K. Halliday and R. Hasan (eds) Languoge, context, and text: Aspects of languoge in o social-semiotic perspecfive. Australia: Deakin University Press, 70-96.

• Lakoff, George: Women Fire and Dangerous Things (1987) • Langacker, Ronald: Foundations of Cognitive Grammar (1987-1991) • Mandler, Jean M.: The foundations of mind. Origins of conceptual thought, Oxford: Oxford

University Press 2004. • Nuttall, c. (1982) Teaching Reading Skills in a Foreign Longuage. (Practical Language Teaching

9), London: Heinemann Educational Books. • Rosch, E. & B.B. Lloyd: (red.): Cognition and Categorization, Hillsdale, N.J.: Lawrence Erlbaum

Associates 1978.

• Rumelhart, David E.: “Schemata: The building blocks of cognition”, R. Spiro, B. Bruce & W. Brewer (red.): Theoretical issues in reading comprehension, Hillsdale NJ: Lawrence Erlbaum Associates 1980.

• Rumelhart, o.e. (1977) Toward an interactive model of reading. In S. Dormic (ed.) Attention ond Performance 12. Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum Associates, 573-@3.

• Rumelhart, o.e. (1984) Understanding Understanding. In J. Flood (ed.) Understanding Reading Comprehensron. lnternational Reading Association, I -20.

• Talmy, Leonard: Toward a Cognitive Semantics, vols. I-II. Cambridge 2000.

• Togeby, Ole: Bland blot genrerne! Om sprog, tekstarter og samfund, Samfundslitteratur 2013.

Litteratur (fortsat)



Churchill-anekdote

Lady Astor: "If you were my husband, I'd poison your tea!"

Churchill: "Madam, if you were my wife, I'd drink it!"


Sproglige handlinger

Teksthandlinger Talehandlinger

Funktionel-intentionel enhed

Funktionel-intentionel helhed

Primære talegenrer

Sekundære talegenrer

Ingarden

Bachtin


Teksthandlinger og genrer

Repræsentationsformer Billedlig, diagrammatisk,

verbalsproglig og symbolsk

Fremstillingsformer Narrativ, instruerende, beskrivende,

forklarende, argumenterende og evaluerende

Teksttyper og genrer Hensigt, funktion,

emne og form

Tekstur Konneksion: konnektorer, rækkefølge

og semantisk sammenkædning

Henvisning Deiktisk, historisk, generisk og kvasi

Skematisk konstruktion Billed- og begrebsskemaer


Forventninger til tekster

• Det forventes, at en tekst

• 1) er et ærligt udtryk for af-sen-derens hensigt,

• 2) har en legitim funktion i situationen, institutionen og kommunikations-fælles-skabet,

• 3) er et sandt udsagn om et emne og

• 4) har en underholdnings-- og oplevelsesmæssig kvalitet for modtageren i kraft af sin form.

Efter Togeby 2013


Situation/ perspektiv


Genre Talehandling Praktiske tekster

Sagprosa Skønlitteratur

Krav om gyldighed

Ærlighed Legitimitet Sandhed Skønhed

Primær forankring

Afsender Samfund Verden Modtager

Ole Togebys teksttypologi

Efter Togeby 2013


Hvad med polyfone romaner

”Det skal ikke ske? Hvad vil du da gøre for at forhindre det? Vil du forbyde det? Hvad ret har du til det? Hvad kan du på din side love dem for at tiltage dig den ret? Give dem hele din skæbne, hele din fremtid, hvis du får din embedseksamen og opnår en stilling? Det samme har vi hørt før, da var det kun luftslotte – men nu? […] Forstår De, min kære herre, forstår De, hvad det vil sige, at man ikke mere ved – hvor man skal gå hen?” faldt det ham pludseligt ind fra gårsdagens samtale med Marmeládov […]

(Dostojevskij 1974/1866: 54f.)


Sæt skrivespor Materialets fokus og mål

I slutmål efter 9. klasse spiller genrekendskab og det at kunne anvende og forholde sig til sprog, retstavning og tegnsætning i egne såvel som andres tekster en vigtig rolle i danskundervisningen. I Sæt skrivespor er samspillet mellem sprog, genre og sprogrigtighed omdrejningspunktet. I ti kapitler gennemgås forskellige genrer, som eleverne skal læse og arbejde med. De ti kapitler Portræt, Dagbog, Kommentar, Nyhedsartikel, Interview, Novelle, Erindring, Essay, Reportage og Feature består af forskellige tekster med tilhørende opgaver. I hvert enkelt genrekapitel er der spot på de typiske genre- og sprogtræk. Hvert genrekapitel afsluttes med en skriveopgave, Sæt skrivespor, hvor eleverne med afsæt i en skriveproces, Følg sporet, skal arbejde med respons og til sidst offentliggøre deres tekster. Efter de ti genrekapitel er der et selvstændigt grammatikkapitel, Spot på grammatik. Her behandles de sproglige områder, som mange elever har større eller mindre problemer med i forbindelse med det daglige skrivearbejde i klassen, til afgangsprøver og i deres videre skoleforløb. Spot på grammatik rummer både traditionelle grammatikopgaver, interaktive grammatikopgaver og mere fysisk orienterede grammatikopgaver – eleverne skal ud på gulvet og lave grammatik.


Kompetence-inflation

• Læsekompetence

• Visuel kompetence?

• Analysekompetence?

• Planlægningskompetence?

• Afkodningskompetence?

• Stavekompetence?


Kompetencebegrebet

• Hvad er forskellen på kompetencer og kulturteknikker?

• Hvad er forskellen på kompetencer og færdigheder?

• Hvad er forskellen på kompetencer og generelle åndsevner?


Syn på genre

Fire metaforer

Genrer og teksttyper

Litteraturhistorisk: fodstier på savannen

Receptionsteori: forventningsrammer

Tekstlingvistik: teknik og arkitektur

Sociologisk diskursteori: en nøgle i en lås

Togeby 2013

Presentatör

Presentationsanteckningar

- Beaugrande and Dresler, Borchmann, Engberg, Halliday, Swales, Wille - Fairclough, Goffmann, van Leeuwen, Habermas - Derrida, Genette, Wentzel og Dines Johansen - Bateson, Grice, Harder og Kock, Jakobson og Recanati

Documents

er et tekstfag, et tekstfag, tekstfag, tekst, fag, tekst ...edu.au.dk/fileadmin/edu/Forskning/Konferencer/DPU_2013_9_1.pdf · været udsat for massiv kritik? Læremiddel.dk Nationalt