eller er der viden i biblioteker? Det er et af de spørgsmål jeg stiller i mit oplæg til Wikidag 2013, hvor jeg har fået lov at indlede dagen, og lægge op til debat om Viden, Wikipedia og Wikimedia Danmark, inden de slutter med den "kedelige" del, nemlig generalforsamlingen i Wikimedia Danmark. Min udgangspunkt er at der skal flere elementer til for at skabe viden. Og at vi skal skelne mellem viden og information. Derimod er information et vigtigt grundstof i begrebet viden, men der skal læring til før det kan omdannes til viden. Viden = Information + læring I den kontekst har bibliotekerne og Wikipedia et vigtigt fælles spændingsfelt som informationsleverandører. At sikre fri og lige adgang til information, som en af grundpillerne i demokratiet. Både biblioteket og Wikipedia er på den vis en del af den folkeoplysende familie, og Wikipedia er i den kontekst oplysning fra folk til folk. En smuk demokratisk tanke. Hvis man hæver overliggeren kan man måske endda tale om at skabe demokratisk viden. Men for at skabe viden skal der altså mere til end blot at stille information til rådighed. Det er også en proces som vi løbende arbejder med at udvikle i bibliotekerne. I biblioteksloven fra 2000 hedder det f.eks.: Folkebibliotekernes formål og virksomhed § 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Den (forældede?) lovgivning er altså præget af en passiv formidlingsrolle, hvor man ved at stille information til rådighed fremmer oplysning og uddannelse. Det gør man, men altså kun som et grundstof, som ikke bliver til viden hvis man ikke tænker det ind i en lærende proces. Derfor er læringsindsatsens og fælles nationale læringsprogrammer som f.eks. "Lær mere om IT" væsentlige elementer i den moderne biblioteksvirksomhed. Nogle taler lige frem om et paradigmeskifte, hvor oprettelsen af læringscentre på folkebiblioteker signalerer, at bibliotekerne udvider deres aktiviteter og integrerer et nyt koncept i deres selvforståelse og målsætninger. Kernen i det nye koncept er den systematiske formidling af viden og kompetencer, hvor biblioteker hidtil for det meste har stillet information til rådighed. Se Www.biblioteksdebat.dk
Citation preview
1. Viden som begreb og adgangen til den set fra
bibliotekerne?
2. Viden Den klassiske definition af viden stammer fra Platon
og lyder: "Viden er sand, begrundet overbevisning". Videnskab var
tilsvarende forstet som dels producenterne af viden, dels som den
kumulerede mngde af viden. Hovedproblemet ved Platons definition
er, at meget lidt eller intet kan siges at vre ubetviveligt sandt
eller udtmmende begrundet. Mange anser viden for fallibel, dvs
principielt modificerbar. Viden bliver da i den pragmatiske
filosofi anvendt om noget der er s godt som sikkert, fx det
forskningen producerer og det, man lrer i uddannelsessystemet,
inklusive frdigheder (at vide hvordan man gr noget). Platons brug
af ordet "overbevisning" umuliggr hans definition af viden. En
overbevisning sidestilles med en tro, som ikke krver bevisfrelse.
Viden skal defineres som Viden er en sand, absolut, bevist
egenskab. Med denne definition kan viden indkorporeres i begrebet
videnssamfund. Kjeld Reby Lren Fra Wikipedia, den frie
encyklopdi
3. Demokrati Demokratisk viden Folkeoplysning oplysning fra
Folk til Folk Informationsadgang Lring Vidensdeling
4. Hvad er viden? Viden = Information + lring Kilde:
Steen-Hansen, Michel(2013): Viden som begreb og adgangen til den
set fra bibliotekerne, oplg til Wikimedia Danmarks Wikidag
5. En mere kompleks vidensforklaring enhver proces der medfrer
psykiske ndringer af forholdsvis varig karakter som ikke skyldes
biologiske- genetiske forhold som modning eller aldring. Lring er
en helhedsprocessocial samspilsproces og en indre psykisk
tilegnelsesproces Al lring har tre samtidigt tilstedevrende og
integrerende dimensioner: en kognitiv indholdsmssig dimension, en
psykodynamisk flelses-, holdnings- og motivationsmssig dimension,
og en social og samfundsmssig dimension. Kilde: Illeris, Knud
(2000): Lring aktuel lringsteori i spndingsfeltet mellem Piaget,
Freud og Marx, Roskilde Universitets Forlag, p24,
6. En sektion i JyllandsPosten
7. Viden er i DR - eller Berlingske
8. Eller skal vi p universitetet
9. Eller skal vi p biblioteket? Viden = Information + lring Ud
fra den definition, er der s viden i Biblioteker (eller Wikipedia)?
Kilde: Steen-Hansen, Michel(2013): Viden som begreb og adgangen til
den set fra bibliotekerne, oplg til Wikimedia Danmarks Wikidag
10. Viden er en proces Et grundstof i viden er INFORMATION - og
den fri og lige adgang til det (i en demokratisk kontekst)
11. Bibliotekslov Kapitel 1 Folkebibliotekernes forml og
virksomhed 1. Folkebibliotekernes forml er at fremme oplysning,
uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bger, tidsskrifter,
lydbger og andre egnede materialer til rdighed ssom musikbrende
materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder
internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestrbe
sig p at stille videogrammer til rdighed. Stk. 3.
Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og
information om samfundsforhold i vrigt. 2. Folkebibliotekernes
forml opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved
udvlgelse af det materiale, der stilles til rdighed. Ved udvlgelsen
m alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religise,
moralske eller politiske synspunkter, vre afgrende.
12. Lringscentre p biblioteket? Oprettelsen af lringscentre p
folkebiblioteker signalerer, at bibliotekerne udvider deres
aktiviteter og integrerer et nyt koncept i deres selvforstelse og
mlstninger. Kernen i det nye koncept er den systematiske formidling
af viden og kompetencer, hvor biblioteker hidtil for det meste har
stillet information til rdighed. Kilde: Elbeshausen , Hans 2007:
Folkebiblioteker og den bne lring -viden i dialog, Dansk
Biblioteksforskning
13. Bibliotek og Wikipedia Skal vi bare sikre adgang til
information? Eller har vi et strre demokratisk ansvar???
14. Hvem er jeg? Michel Steen-Hansen Direktr i Danmarks
Biblioteksforening Tidligere bibliotekschef i Slagelse, Ringsted og
arkivleder Historiker fra RUC Michel Steen-Hansen alias
@saintmichels [email protected] www.db.dk Biblioteksdebat.dk
15. Bibliowiki Mit frst projekt i biblioteksverdenen En ide i
2000 alts et par r fr vi kunne tnke Wikipedia
16. Det ser ud til at den svenske indeholder nsten 10 gange s
mange artikler, som den danske (1.587.562 mod 196.025) mens
nordmndene, der vedligeholder to forskellige wikipedier (Bokml og
nynorsk) oplyser, at bokmlsudgaven alene indeholder nsten
400.000
17. KILDE: Trine Munk-Petersen, Dansk Wikipedia sakker agterud
Berlingske | 24.10.2012 | Fakta: Wikipedia Brugerbaseret
internetleksikon grundlagt 2001. I dag findes Wikipedia p 285
forskellige sprog. Heraf er engelsk Wikipedia langt det strste med
flere end fire mio. artikler og 54 pct. af den samlede trafik.
Danmark 6.564 registrerede brugere og 170.000 artikler. Finland
12.307 brugere og 308.000 artikler. Norge 12.411 brugere og 345.000
artikler. Sverige 16.207 brugere og 503.000 artikler. Holland
25.824 brugere og 1,1 mio. artikler.
18. Mske ku' vi finde noget at bruge hinanden til?
Bibliowiki
19. Hva med at f nogle (flere) folkebiblioteker med, det er jo
der almindelige mennesker kommer
20. 482 Biblioteker (En halvering siden 1980, men 62 nye
servicepunkter og 150 bne BibliotekerSe nste slide)
21. 150 open Libraries in Denmark We have 98 main-libraries and
350 smaller Libraries, some of them we call open Libraries it is
term for a concept that allows users to access the library space in
principle 24/7 and serve them- selves with loans and return
materials. And use the computers, read or maybe even set up a
meeting or an event, if the space allows it. In the first instance
the term open library was chosen as the concept was implemented in
libraries that had typically been branches with short and often
inconvenient opening hours. And open library is also a term
preferable to self service library, as this concept requires
another kind of professional support enabling the users to complete
the necessary transactions themselves and to find their way in the
library. In a few years this concept has spread to 150 libraries in
Denmark and more are planned.
22. 25 36 millioner besg 2012 (En lille stigning I de sidste
r)
23. Meget mere bent Opening hours Central Libraries Branch
Libraries Busses
24. I 2011 udlnte bibliotekerne 77 mio. materialer (Bger udgr
ca. 70%) renewals loans
25. Books Audio Books Periodicals
26. Digitalt forbrug
27. Folkebibliotekernes konomi efter indtgt/udgift og tid 2009
2010 2011 2012 Bruttodriftregnskab operating accounts 2 886 017 2
910 841 2 790 901 2 791 007 Lnudgifter Salaries 1 802 464 1 814 681
1 746 489 1 724 895 I alt, materialeudgifter material costs 368 044
354 495 335 622 319 862 Materialeudgifter, bger Books 224 688 209
630 209 120 204 376 Materialeudgifter, andre materialer Other
material costs 145 995 147 086 128 981 121 622 vrige udgifter other
expenses 679 054 687 314 644 059 671 036 Indtgter Revenue 254 195
266 314 264 174 272 134 Public libraries economy by revenue /
expenditure and time
28. Fase 1: oplysnings-bevgelsens bibliotek: Det moderne
folkebibliotek var fra begyndelsen (i 1890erne) et
oplysningsprojekt, hvis sigte var dygtiggrelse og bevidstgrelse af
bde den enkelte borger og den samlede befolkning, hvilket indebar
en vision om et landsdkkende bibliotekssystem med en flles opgave
og flles standarder. Folkebiblioteks-bevgelsen skal ses i sammenhng
med datidens strmninger og parlamentarismens indfrelse i 1901, der
styrkede iden om, at en oplyst befolkning er en uundvrlig
forudstning for et velfungerende demokratisk samfund: De
demokratiske landvindinger krver oplyste og myndige borgere
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Kilde:
www.hvadskalvimedbiblioteker.dk
29. 33 Fase 2: industrisamfundets bibliotek: Konsolidering i
forhold til opbygning af samlinger og service Flles udgangspunkt
for samarbejde med etablering af biblioteksskolen og bibliotekar-
uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rette kundskaber, det
rette syn p opgaven samt srlige professionelle kvalifikationer anss
som en betingelse for realiseringen af den oprindelige vision om
folkebibliotekets bogens, kundskabens og oplysningens udbredelse.
Den frste bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af Statens
bibliotekstilsyn betd standardisering og tjente til at gre
bibliotekerne til det moderne, demokratiske samfunds centrale
institution for oplysning, kundskab og dannelse, selvom dannelse
ikke figurerede direkte i bibliotekslovens formlsparagraf: At
udbrede kundskaber og almindelig oplysning. Dannelsesformlet blev
indirekte formuleret i bekendtgrelsen til loven. HISTORISK RIDS:
BIBLIOTEKETS 4 FASER
30. 34 Fase 3: velfrdssamfundets bibliotek Systematisk
udbygning af afdelinger og filialer samt medier: grammofonplader og
de frste musikbiblioteker. I 1960erne var visionen om et
landsdkkende, organisk bibliotekssystem virkeliggjort med Statens
Bibliotekstilsyn (senere Styrelsen) som motor. I 1960 var der ca.
1500 folkebiblioteker ca. 1/3 var kommunale, resten var
foreningsdrevne Bibliotekslov af 1964, der gr biblioteker
obligatoriske som kommunale institutioner (indebar mange lukninger:
godt 500 p 5 r) samt fri lneret. Professionalisering; krav om
faguddannet leder af biblioteket for kommuner med mere end 5000
indbyggere. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
31. 35 Fase 4: informationssamfundets bibliotek: Fra
begyndelsen af 1990erne sker et skred i biblioteksnormen. Det
kulturelle skifte fra moderne til postmoderne samfund og overgangen
fra et veldefineret kulturelt univers baseret p trykte kilder til
en kulturel kontekst med decentrale, flydende og foranderlige
multimedieressourcer udmntede sig med Biblioteksloven fra 2000: Lov
om biblioteksvirksomhed eller det hybride bibliotek, dvs. bibliotek
med net-udbygning: Folkebibliotekernes forml er at fremme
oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bger,
tidsskrifter, lydbger og andre egnede materialer til rdighed ssom
musikbrende materialer og elektroniske informationsressourcer,
herunder Internet og multimedier. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4
FASER
32. 36 BIBLIOTEKSUDVIKLI NGEN 4 Samfundsudvikling
Parlamentarismen 1900 1950 2000 en oplyst befolkning er en
forudstning for et demokrati Lige adgang til viden, flles opgave,
flles standarder Folkebiblioteket Bibliotekslov Biblioteksskole
Statens bibliotekstilsyn Biblioteker kommunale Postmodernitet
Konsolidering Faglig leder, professionalisering Modernitet
Industrialisering Velfrdssamfund WWW Forvirring Informationssamfund
Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder Decentral, flydende,
digital kultur Gratis det nye sort Det hybride bibliotek
Bibliotekernes forandring flger materialernes udvikling ? ? Hvori
bestr bibliotekernes kritiske relevans for demokratiet? I et lokalt
perspektiv? I et nationalt perspektiv?
33. Alts - en politisk og faglig interesseorganisation.
34. Men de er ved det. Gen- nem biblio- teker- ne
35. Nr den digitalt indfdte lser?
36. Vi lser mere Kulturministeriets seneste
kulturvaneundersgelse, at andelen af voksne danskere, som lser/hrer
sknlitteratur dagligt eller ugentligt, er steget markant fra 1993
til 2012 fra 29 % til 45 %. Den viser ogs, at andelen af voksne
danskere, der aldrig lser sknlitteratur, i perioden 1993 til 2012
faktisk er faldet fra 31 % til 21 %. Med til billedet hrer ogs, at
frre lser fag litteratur, formentlig fordi det er s nemt at g p
nettet og google sig frem til det man gerne ville have lst i en
faglitteraturbog. Men vi ved det desvrre ikke. Kulturminister
Marianne Jelved, april 2013
37. 43 Har vi s brug for det fysiske rum?
38. Gratisavisen Urban 18.09.09
39. Derfor har vi brug for det fysiske rum Det rummer det
lokale kulturliv Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle
mdested Et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere
og eftersprges af brugerne Det rummer et stort potentiale for
nyudvikling, der kan understtte bde det enkelte individ og den
danske samfundsudvikling positivt
40. 48
41. 49
42. Mske ku' vi finde noget at bruge hinanden til? At omdanne
information til viden Bibliowiki
43. Michel Steen-Hansen [email protected] www.db.dk Biblioteksdebat.dk
Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels twitter.com/saintmichels
facebook.com/saintmichels Se oplgget p biblioteksdebat.dk
44. Mske forges vores viden af biblioteket Se oplgget p
biblioteksdebat.dk