EnhEdEn for BrugErundErsøgElsEr - patientoplevelser.dk · tes som en homogen gruppe, og at andre para-metre som fx køn, alder, livsstil og beskæftigel- ... antallet af indvandrere

EnhEdEn for BrugErundErsøgElsEr

forsknings- og udviklingsrapport om integration i sygehusvæsenet

Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus

En kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelser under deres barns indlæggelse på en børneafdeling

Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus En kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelser under deres barns indlæggelse på en børneafdeling

Enheden for Brugerundersøgelser, region hovedstaden.

stine schulze henriette frees Esholdt Morten freil

sekretær: Christina rasmussen

© Enheden for Brugerundersøgelser, region hovedstaden, januar 2007

IsBn: 87-91520-15-0

uddrag, herunder citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt.

rapporten kan rekvireres på nedenstående adresse og findes desuden på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside: www.patientoplevelser.dk

henvendelser vedrørende undersøgelsen til: stine schulze Enheden for Brugerundersøgelser nørre Allé 4, 3. sal 2200 København n. Tlf. direkte: 43 23 48 95 e-mail: [email protected]

grafisk produktion: Peter dyrvig grafisk design og PJ schmidt grafisk produktion

Resumé 5

1. Introduktion 7

1.1 Baggrund 81.2 Eksisterende forskning 91.3 formål 91.4 Begrebsafklaring 9

2. Metode 10

2.1 det kvalitative forskningsinterview 102.2 udvælgelseskriterier 102.3 undersøgelsesgruppen 112.4. Kvalitetssikring 12

3. Resultater 13

3.1 sprog som barriere? 133.2 Mødet med plejepersonalet 13

3.2.1 Kommunikation om sygdom og død 14

3.2.2 Travlhed skaber utryghed 143.2.3 stigmatisering i plejen 15

3.3 Medinddragelse og selvansvar 15

3.4 forventninger til og oplevelser af lægen 153.4.1 dygtige læger i

oprindelseslande 163.4.2 Manglende lydhørhed

og undersøgelsesinitiativ i primærsektor 16

3.4.3 Misforstået hensynstagen 183.5 Moderne kønsroller og sociale netværk 183.6 Positive oplevelser 19

4. Konklusion 21

5. Videre perspektiver 22

6. Anbefalinger 24

7. Litteratur 25

BILAg

Bilag 1: Interviewguide 28Bilag 2: Informationsbrev 30Bilag 3: oversigt over informanter 31Bilag 4: Citatuddrag 34

Indhold

Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus • 5

Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus • 5

IntroduktionDenne undersøgelse sætter fokus på etniske mi-

noriteters oplevelser i mødet med det danske

sygehus. Herunder på hvilke problemer og udfor-

dringer etniske minoriteter oplever i dette møde.

Baggrunden for undersøgelsen er en manglende

viden om etniske minoriteters erfaringer med

det danske sygehusvæsen set fra deres perspektiv.

Undersøgelsen har til formål:

At foretage en dybdegående kvalitativ under-

søgelse af etniske minoriteters oplevelser på

sygehusene.

At kvalificere udviklingsarbejdet vedrørende

integration af etniske minoriteter i sygehus-

væsenet.

Samlet set er det således formålet med undersø-

gelsen at styrke arbejdet omkring, hvordan syge-

husene bedst kan levere ydelser til en i stigende

grad heterogen befolkningsgruppe i det danske

samfund.

MetodeUndersøgelsen er gennemført som en kvalitativ

interviewundersøgelse og er udført i samarbejde

med børneafdelingerne på henholdsvis Glostrup

og Amager Hospital. Der er udført i alt ti kvali-

tative forskningsinterview med forældre til børn,

som har været indlagt på børneafdelingerne.

Informanterne er født i og/eller har en stærk

tilknytning til henholdsvis Tyrkiet, Iran, Syrien

(tidligere Kurdistan), Makedonien og Pakistan.

ResultaterOverordnet set viser undersøgelsen, at etniske

minoriteter oplever mødet med sygehusvæsenet

positivt, og at de er tilfredse med den behandling

og pleje, som de har modtaget. Undersøgelsens

resultater udpeger imidlertid også nogle områ-

der, hvor etniske minoriteter oplever vanskelig-

•

•

heder i mødet med sygehusvæsenet, og hvor der

kan arbejdes videre med kvalitetsforbedringer i

forhold til denne patientgruppe. Undersøgelsen

peger på, at etniske minoriteter ikke kan betrag-

tes som en homogen gruppe, og at andre para-

metre som fx køn, alder, livsstil og beskæftigel-

sessituation bør medtages i undersøgelser, der

beskæftiger sig med denne gruppe.

sprog som barriere?Manglende sprogkundskaber bliver i flere studier

ofte fremhævet af sundhedspersonalet som en

barriere i mødet med etniske minoriteter. Infor-

manterne i undersøgelsen havde imidlertid ikke

større sprogproblemer, der komplicerede mødet.

Manglende sprogkundskaber udpeges dog allige-

vel af informanterne som et væsentligt problem,

idet det kan lede til misforståelse og vanskeliggøre,

at etniske minoriteter kan opnå medbestemmelse

og selvansvar under indlæggelsesforløbet. Gode

sprogkundskaber udelukker imidlertid ikke, at

man som etnisk minoritet kan føle sig misforstået

i mødet med det danske sygehus.

Mødet med plejepersonaletInformanterne har oplevet en god kontakt til

plejepersonalet, som betegnes som søde og

hjælpsomme. Flere undersøgelser viser, at sær-

ligt sygeplejersker oplever, at etniske minoriteter

har anderledes sygdomsopfattelser, og at det især

er dette forhold, som skaber problemer i plejen.

Denne undersøgelse, som tager udgangspunkt i

etniske minoriteters oplevelser, peger imidlertid

på, at det ikke er anderledes sygdomsopfattelser,

der alene er medvirkende til, at der opstår pro-

blemer i plejen. Snarere er det forskellige måder

at kommunikere emner som sygdom og død på,

som gør sig gældende. Eksempelvis efterspørges

en mere omsorgsfuld kommunikation omkring

sygdom og død, der ikke alene relaterer sig til

faktuel medicinsk viden. Foruden forskellige må-

resumé

6 • Københavns Amt Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus • 7

der at kommunikere sygdom og død på oplever

informanterne travlhed på sygehusafdelingerne

som et problem, idet det medvirker til en følelse

af utryghed. Personalets travlhed og manglende

tilstedeværelse på afdelingerne resulterer i, at in-

formanterne føler sig overset eller oplever mang-

lende lydhørhed. Det er dog et forhold, der også

ofte er kendetegnende for etnisk danske patien-

ter. Slutteligt synes det at være etniske minori-

teters oplevelse, at sundhedspersonalet har for-

domme om etniske minoriteter i forhold til køn

og sociale netværk, hvilket til tider spiller en rolle

i plejen.

Medinddragelse og selvansvarOverordnet set har informanterne oplevet, at

de har haft medbestemmelse i forhold til de-

res børns indlæggelses- og behandlingsforløb.

Der er imidlertid stor variation mellem deres

ønsker og behov i forbindelse med at blive med-

inddraget. Nogle er meget aktive i forhold til at

blive inddraget, mens andre ikke ønsker at få

nogen særlig indflydelse ud fra den betragtning,

at de har tillid til, at personalet ved, hvad der er

bedst. Hvad angår medinddragelse og selvansvar

er en central problemstilling imidlertid, at infor-

manterne oplever vanskeligheder i mødet med

primærsektor. Her oplever flere, at de har været

nødsaget til at være insisterende og pågående for

at opnå lydhørhed og undersøgelsesinitiativ.

forventninger til og oplevelser af lægen Overordnet set forventer informanterne, at lægen

kan stille en diagnose, igangsætte en behandling

og bevare overblik. Imidlertid er der variation i

forhold til, hvordan informanterne ønsker, at læ-

gen skal agere. Nogle ønsker at få klar besked om

barnets tilstand, mens andre foretrækker, at læ-

gen skal berolige og undgå at chokere. Selvom in-

formanterne udtrykker stor tilfredshed med det

danske sundhedsvæsen generelt set, er der en vis

ambivalens omkring forholdet mellem danske

og udenlandske læger. Her er det især forestillin-

gen om, at udenlandske læger er hurtigere til at

diagnosticere, der er udbredt. Etniske minorite-

ter oplever manglende lydhørhed og undersøgel-

sesinitiativ fra lægerne i primærsektor som årsag

til sen diagnosticering. Dette resulterer i, at flere

informanter har oplevet ikke at blive taget alvor-

ligt og at føle sig afvist. Flere oplever desuden, at

lægerne i primærsektor hurtigt udleverer medi-

cin ud fra en fordom om, at etniske minoriteter

forventer dette, hvilket dog skaber frustration og

undren hos informanterne. Derudover har in-

formanterne i flere tilfælde oplevet, at deres barn

blev fejldiagnosticeret, hvilket de tilskriver læger-

nes tendens til at udlevere medicin frem for at

foretage en grundig undersøgelse.

Moderne kønsroller og sociale netværkInformanterne i undersøgelsen har overvejende

moderne kønsroller, dvs. at begge forældre typisk

er i arbejde og er fælles om børnepasning, hus-

lige pligter mv. Informanterne gør brug af deres

sociale netværk og får typisk besøg af pårørende.

Flere har imidlertid også fravalgt besøg ud fra

den betragtning, at det kan virke forstyrrende for

barnet og de øvrige indlagte på børneafdelingen.

Positive oplevelserTrods informanternes indvendinger i forhold til

det danske sundhedsvæsen er de overordnet set

meget tilfredse med det indlæggelsesforløb, som

de har været igennem med deres barn på sygehu-

set. Generelt set udtrykker patienter ofte stor til-

fredshed med et indlæggelsesforløb, selvom der

er specifikke ting, de har været mere eller mindre

utilfredse med. Tendensen til at udtale sig posi-

tivt har dog været særlig udtalt blandt de etniske

minoriteter i denne undersøgelse. Dette kan mu-

ligvis tilskrives et ønske blandt etniske minorite-

ter om at fremstå som en positiv gruppe, der ikke

komplicerer og vanskeliggør mødet mellem det

danske sygehusvæsen og etniske minoriteter.


Enheden for Brugerundersøgelser har gennemført

en kvalitativ undersøgelse af etniske minoriteters

oplevelser af mødet med det danske sygehusvæ-

sen. Det samlede formål med undersøgelsen har

været at styrke arbejdet omkring, hvordan syge-

husene bedst kan levere ydelser til en fortsat mere

heterogen befolkningsgruppe i det danske sam-

fund.

Styrende for undersøgelsen har været et ønske

om at afdække aspekter vedrørende etniske mi-

noriteters ageren i rollen som patient, deres for-

ståelse af henholdsvis lægers, sygeplejerskers og

det øvrige plejepersonales roller samt deres hold-

ning til og opfattelse af det danske sygehusvæsen.

Desuden har undersøgelsen sat fokus på, hvilke

forventninger og holdninger etniske minoriteter

oplever at blive mødt med i sygehusvæsenet, samt

hvilke differentieringer der er internt i gruppen af

etniske minoriteter.

1.1 Baggrund Gennem de seneste årtier er der sket en stigning i

antallet af indvandrere og efterkommere� i Dan-

mark. Særligt er der sket en stigning i antallet af

indvandrere og efterkommere med oprindelse i

ikke-vestlige lande� (Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration �004:�6). Dette er

en udvikling, som forventes at fortsætte, såle-

des at indvandrere og efterkommere vil udgøre

en stadig større andel af den danske befolkning i

fremtiden. I dag udgør indvandrere og efterkom-

mere godt 8 % af befolkningen, og denne andel

1 I denne sammenhæng defineres en person som dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i danmark. hvis en person ikke er dansker, er den pågældende indvandrer (hvis personen er født i udlandet), eller efterkom-mer (hvis personen er født i danmark) (Ministeriet for flygt-ninge, Indvandrere og Integration 2004).

2 Ikke-vestlige lande udgøres af lande udenfor norden, Eu, nord-amerika, samt andre vestlige lande som Canada, Australien, new Zealand, Andorra, liechtenstein, Monaco, san Marino, schweiz og Vatikanstaten (Ministeriet for flygtninge, Indvan-drere og Integration 2004:12).

forventes at stige til knap �5 % i år �050 (Mi-

nisteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-

tion �004:�6). Samtidig med at andelen af ind-

vandrere og efterkommere bliver større, øges også

andelen af ældre indvandrere og efterkommere.

Der er påvist sammenhænge mellem specifikke

etniske minoritetsgrupper og sygdomme som fx

Type � diabetes, hjerte-kar-sygdomme, muskel-

skeletlidelser og kroniske lungesygdomme (KOL

og astma). Inden for disse sygdomsgrupper har

etniske minoriteter en højere behandlingsrate set

i forhold til etniske danskere (Sundhedsstyrelsen

�005:9ff; �006:4ff). Derudover har etniske mi-

noriteter generelt set også hyppigere kontakt til

sygehuset og egen læge end etniske danskere

(Sundhedsstyrelsen �006:4). Følgelig kan der for-

udses en stigning i antallet af møder mellem det

danske sygehusvæsen og patienter og pårørende

med en anden etnisk baggrund end dansk.

En fortsat mere heterogen befolkningsgruppe

er en udvikling, som forventes at få konsekvenser

for det danske sygehusvæsens organisering (H:S

Direktionen �00�:3). Dette kan fx dreje sig om,

hvilke kompetencer sundhedspersonalet skal be-

sidde, når de skal forholde sig til denne nye og

sammensatte patientgruppe, såfremt sygehusene

optimalt skal levere sundhedsydelser til en hete-

rogen befolkningsgruppe.

1.2 Eksisterende forskningSelvom en større andel af patienterne i sund-

hedsvæsenet i fremtiden vil udgøres af etniske

minoriteter, findes der i dag kun begrænset vi-

den om etniske minoriteters oplevelser af sund-

hedsvæsenet, herunder af sygehusene. I de for-

udgående afdelingsvise, amtslige, tværamtslige

og landsdækkende undersøgelser af patienters

oplevelser af sygehusene, som Enheden for Bru-

gerundersøgelser har gennemført, tages der ikke

højde for etnicitet. Derudover er der en tendens

til, at den forskning, der beskæftiger sig med mø-

1. Introduktion


det mellem etniske minoriteter og sundhedsper-

sonalet generelt betragtet, hovedsageligt belyser

sundhedspersonalets oplevelse af mødet frem

for det patientoplevede perspektiv (Jahn �00�;

Krasnik et al. �00�; Kristensen et al. �004). I disse

undersøgelser udpeges etniske minoriteters kul-

tur af sundhedspersonalet ofte som en væsentlig

årsag til komplikationer i mødet med etniske mi-

noriteter.

Flere peger på, at der er behov for mere forsk-

ning om etniske minoritetspatienters forvent-

ninger til og oplevelse af mødet med sygehusvæ-

senet (Nielsen �00�: �4; Jacobsen et al. �004:�6).

I rapporten Integrationsforskningen i Danmark

1980-2002, som rummer en kortlægning over

den aktuelle forskningsbaserede viden inden for

integrationsområdet, konkluderes det, at “Alt i

alt ser der ud til at være behov for mere forskning

om etniske minoriteters tilfredshed/utilfredshed

med sundhedsvæsenets behandlere, så indsatsen

kan gøres bedre og mere virkningsfuld på dette felt”

(Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte-

gration �00�:�6�).

På denne baggrund tager nærværende under-

søgelse udgangspunkt i den manglende viden om

etniske minoriteters oplevelser af sygehusene.

For det første med henblik på at sætte fokus på

etniske minoriteters erfaringer med og oplevelser

af det danske sygehusvæsen. Der synes i den eksi-

sterende forskning at være en tilbøjelighed til, at

den ene part i mødet, nemlig det sundhedsfag-

lige personale, dominerer helhedsindtrykket af,

hvordan og under hvilke omstændigheder dette

møde udspilles. For det andet med henblik på

at nuancere tendensen til at forklare komplika-

tioner i mødet mellem det danske sygehusvæsen

og etniske minoriteter alene med en henvisning

til de etniske minoriteters kulturelle baggrund.

Som et led i sundhedsvæsenets tilstræbelse på at

levere sundhedsydelser til en heterogen patient-

gruppe, er det derfor helt centralt at få afdækket

etniske minoriteters oplevelser, så andre mulige

forklaringer på komplikationer i mødet mellem

etniske minoriteter og sundhedsvæsnet kan blive

afdækket.

De få eksisterende undersøgelser af etniske

minoriteters møde med sundhedsvæsenet peger

på, at etniske minoritetspatienter generelt er me-

get tilfredse med de gældende behandlingstil-

bud, men at de oplever sprogbarrierer, mang-

lende respekt fra personalets side samt mang-

lende tid som aspekter, der komplicerer mødet

med sundhedsvæsenet (Dyhr �996; Nielsen �005;

Jacobsen et al. �004).

En litteraturgennemgang af forskningen, der

omfatter sundhedspersonalets opfattelser af etni-

ske minoriteter, viser, at den etniske minoritets-

patient ofte associeres med et besværligt og res-

sourcekrævende behandlingsforløb og vurderes

at have karakteristika, der anses for væsentlig an-

derledes end hos danske majoritetspatienter. Flere

undersøgelser viser, at sundhedspersonalet frem-

hæver de etniske minoritetspatienters manglende

sprogkundskaber samt anderledes sygdoms- og

sundhedsopfattelser som væsentlige faktorer, der

besværliggør diagnostik og behandling (Nielsen

�00�:8; Krasnik et al. �004:�89). Det fremhæves,

at etniske minoritetspatienter har urealistiske for-

ventninger til, hvad lægen kan overkomme både

teknisk og ressourcemæssigt, at de har tendens til

at dramatisere, når de bliver syge, og at de ikke

altid forstår eller følger sundhedspersonalets råd

og vejledning om behandling og forebyggelse

(Jacobsen et al. �004:��; Krasnik et al. �004:�90).

Endvidere er det en udbredt erfaring blandt

sygehuspersonalet, at etniske minoritetspatien-

ter kræver særlige forholdsregler, eksempelvis i

forhold til besøgstider, at de har en forventning

om at få medicinsk behandling ved ikke behand-

lingskrævende sygdom, samt at de hyppigere

konsulterer egen læge og indlægges akut (Dyhr

�996; Nielsen �00�). Disse karakteristika er med-

virkende til, at en stor andel af sygehuspersonalet

finder det vanskeligt at indfri behov hos etniske

minoritetspatienter, samt at de anser mødet med

denne gruppe for krævende og belastende (Kras-

nik et al. �004:�89).

I størstedelen af undersøgelserne sættes der

fokus på barriererne i mødet mellem det danske

sygehusvæsen og etniske minoritetspatienter, og

i denne forbindelse fremhæves etniske minorite-

ters kultur oftest som en afgørende forklaring på,

hvorfor mødet opleves som problematisk, udfor-

drende og/eller ressourcekrævende. Etniske mino-


ritetspatienter opleves altså af sundhedspersona-

let som en patientgruppe, der som følge af deres

kultur udfordrer gældende praksis i sundhedsvæ-

senet, hvorfor etnicitet synes at figurere som et

anerkendt problemområde inden for sundheds-

sektoren. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved,

hvorvidt det er givtigt at sammenføje ovennævnte

barrierer i mødet alene som et udtryk for etniske

minoriteters kulturelle forskelle. Det bør derfor

overvejes, om andre faktorer, som eksempelvis

indretningen af sundhedsvæsnet eller kulturen

blandt sundhedspersonalet ligeledes kan fun-

gere som barrierer for et vellykket og problemfrit

møde.

1.3 FormålHensigten med undersøgelsen er at afdække,

hvilke problemer og udfordringer etniske mi-

noriteter oplever i mødet med det danske syge-

husvæsen, hvordan de oplever sygehusvæsenets

indretning, samt hvordan de forholder sig til de

karakteristika og problemområder, som er blevet

udpeget af sundhedspersonalet i en række un-

dersøgelser.

Undersøgelsen er gennemført som et kva-

litativt studie og indplacerer sig som en forsk-

nings- og udviklingsopgave med følgende for-

mål:

At foretage en dybdegående kvalitativ under-

søgelse af etniske minoriteters oplevelser på

sygehusene.

At kvalificere udviklingsarbejdet vedrørende

integration af etniske minoriteter i sygehus-

væsenet.

•

•

Det samlede formål med undersøgelsen er såle-

des at inddrage etniske minoriteters oplevelser

af mødet med sygehusvæsenet i udviklingsarbej-

det med at fremme integration i sygehusvæsenet.

Undersøgelsens resultater kan derved bidrage

dels til, hvordan der kan arbejdes med integra-

tion og kulturel forskellighed på et organisa-

torisk niveau, dels med konkrete anbefalinger

til sygehuspersonalet om, hvordan disse kan

håndtere kulturel forskellighed i det praktiske

arbejde. Målgruppen for undersøgelsen er således

både sygehusledelser, som udstikker de overord-

nede rammer for mødet, samt sygehuspersonale,

som i det daglige arbejde er i kontakt med etniske

minoriteter. Desuden kan undersøgelsen give in-

spiration til en senere kvantitativ undersøgelse af

etniske minoriteters oplevelser af sygehusene.

1.4 BegrebsafklaringDer anvendes mange betegnelser for forskellige

etniske minoriteter i Danmark, fx indvandrere,

flygtninge, efterkommere, nydanskere mv. I nær-

værende undersøgelse anvendes betegnelsen et-

nisk minoritet om personer, som har en etnisk

minoritetsbaggrund, idet de er født i og/eller har

en stærk tilknytning til et andet land end Dan-

mark, og idet de udgør et fællesskab gennem de-

res historie, tilhørsområde, kultur, sprog, religion

el.lign. (Eriksen et al. �00�:59).

Begreberne majoritet og minoritet anvendes

løbende i rapporten. Minoritet henviser i denne

sammenhæng til en gruppe af personer, som er

i mindretal i et storsamfund, som fx Danmark.

Det bør i denne sammenhæng pointeres, at be-

greberne er relative, idet en etnisk minoritets-

gruppe eksisterer i forhold til en etnisk majori-

tetsgruppe og vice versa (Eriksen et al. �00�:87).


Undersøgelsen er gennemført som en kvalitativ

interviewundersøgelse og er udført i samarbejde

med børneafdelingerne på henholdsvis Glo-

strup og Amager Hospital. Undersøgelsen ved-

rører således mødet mellem etniske minoriteter

og sundhedsvæsenet på det somatiske hospital.

2.1 Det kvalitative forskningsinterviewKvalitative semistrukturerede interview udgør

empirien i undersøgelsen. Formålet hermed er at

give etniske minoriteter mulighed for at formu-

lere sig om forhold, som de selv finder væsent-

lige i mødet med sundhedsvæsnet. Desuden at

undersøge hvorvidt de karakteristika, der frem-

sættes om etniske minoriteter i den eksisterende

forskning på området, gør sig gældende. Det kva-

litative forskningsinterview, som er knyttet til en

fænomenologisk-hermeneutisk forståelsesform,

kan netop give indblik i, hvordan folk oplever og

erfarer givne forløb som f.eks. et indlæggelsesfor-

løb på sygehuset (Kvale �997:63).

Med henblik på at afprøve interviewguiden

(se bilag �) og specificere undersøgelsens fokus-

områder er der foretaget et pilotinterview med

en forælder med etnisk minoritetsbaggrund. Det

kvalitative datamateriale, der danner baggrund

for analysen, omfatter ti enkeltpersonsinterview

med den forælder, som har været mest involveret i

barnets indlæggelse, hvorfor både fædre og mødre

har deltaget som informanter. Interviewene er

blevet optaget på bånd og har været af en halv til

en times varighed. Alle informanter er anonyme.

I resultatgennemgangen henvises derfor til infor-

manterne via bogstaver (fx A). I interviewene er

forældrene dels spurgt bredt ind til deres oplevel-

ser og erfaringer i mødet, dels er de blevet bedt om

at forholde sig til nogle af de karakteristika og pro-

blemområder, som sundhedspersonalet associerer

med mødet i følge den eksisterende forskning.

Den anvendte analysestrategi til bearbejdning

af interviewmaterialet er inspireret af Tove Tha-

gaards temacentrerede tilgang og Steiner Kvales

meningskondenserende analysemetode (Kvale

�004:�9�ff; Thagaard �003:�53ff). Ud fra en ind-

gående gennemlæsning af interviewmaterialet er

der foretaget en fokusering på de emner, som sær-

ligt optog informanterne og herudfra udarbejdet

en række analytiske temaer, som siden er blevet

meningskondenseret.

De udvalgte temaer er: sprog som barriere,

mødet med plejepersonalet , medinddragelse og

selvansvar, forventninger til og oplevelser af læ-

gen, moderne kønsroller og socialt netværk samt

positive oplevelser.

Selvom fokus for undersøgelsen er mødet med

sygehusvæsenet, berørte næsten alle informanter

deres møde med primærsektor i forbindelse med

deres beskrivelse af indgangen til sygehuset. Da

oplevelserne i primærsektor syntes at ‘fylde’ meget

i informanternes bevidsthed, eftersom flere havde

oplevet vanskeligheder i overgangen fra primær-

sektor til sekundærsektor, er dette et aspekt, der

er blevet inddraget i analysen 3.

2.2 Udvælgelseskriterier Børneafdelingerne er et af de steder i sygehus-

regi, hvor der erfaringsmæssigt er en stor andel

af etniske minoriteter, og hvor disse erfarings-

mæssigt udfordrer gældende praksis (Ministe-

riet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

�004:�3; �00�:�58). Således er børneafdelingerne

et oplagt sted at undersøge etniske minoriteters

møde med det danske sygehus4. I undersøgelsen

3 den praktiserende læge har en koordinerende funktion i pa-tientforløbet, idet denne henviser til sygehuset og siden følger op på patientens videre behandlingsforløb efter udskrivelsen. På spørgsmålene omkring etniske minoriteters oplevelser i for-bindelse med et indlæggelsesforløb har det således været van-skeligt at spørge isoleret ind til forløbet på børneafdelingen. den forudgående oplevelse af primærsektoren har haft en stor be-tydning for informanterne og derfor kan indvirke på, hvordan for- løbet på børneafdelingen opleves.

4 Andre mulige afdelinger kunne have været fødeafdelinger eller diabetesambulatorier m.m., da de også er nogle er de steder inden for sygehusvæsenet, hvor koncentrationen af etniske minoriteter erfaringsmæssigt er høj.

2. Metode


er der udvalgt informanter fra børneafdelingerne

på Glostrup og Amager Hospital. Valget af disse

afdelinger skyldes, at børneafdelingerne ligger

inden for geografiske optageområder med en

større andel af etniske minoriteter sammenlignet

med andre områder (Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration �004:�3; �00�:�58).

Hensigten med at inddrage både Glostrup og

Amager Hospital var at forbedre mulighederne

for adgang til informanter. Flere studier har på-

peget, at det kan være vanskeligt at få etniske mi-

noritetspatienter til at deltage i undersøgelser

(Jacobsen et al. �004:77). Det har således ikke

været et formål at sammenligne de to børneaf-

delinger.

Eftersom børn, der er indlagt på børneafde-

linger, ofte er spæde eller kun få år gamle, og der-

for ikke er i stand til at formulere særlige ønsker

eller krav til pleje og behandling, omfatter un-

dersøgelsen forældre, hvis barn har været indlagt

på en af børneafdelingerne, og som har en anden

etnisk baggrund end dansk. Således er undersø-

gelsens fokus ikke direkte den enkelte patients

oplevelse af et forløb på en sygehusafdeling, men

snarere en families oplevelse repræsenteret ved

forældrenes beretning om deres barns forløb på

sygehuset. I denne sammenhæng skal det klargø-

res, at informanterne som sådan ikke har været

indlagt på sygehuset på grund af egen sygdom.

Dog har en del af informanterne været indlagt

sammen med deres børn i en kortere eller læn-

gere periode.

En fordel ved at vælge forældre som infor-

manter i undersøgelsen er, at de i rollen som på-

rørende ikke er syge og følgelig fysisk belastede,

samt at de som ansvarlige for deres børn formo-

dentlig er mere observerende og opmærksomme

på den behandling og pleje, som deres barn til-

bydes på børneafdelingen. De har endvidere let-

tere ved at berette om dette i en interviewsitua-

tion end patienter, som er indlagt. Dog vil mange

af forældrene afhængig af barnets diagnose for-

modentlig være psykisk påvirkede af situationen,

hvilket kan spille ind på interviewsituationen og

komplicere denne.

Valget af informanter er desuden foretaget

ud fra et kriterium om, at informanterne skal

kunne gøre sig forståelige på dansk. Dette krite-

rium er et resultat af, at nærværende undersø-

gelse ikke har haft økonomiske ressourcer til at

erhverve tolkebistand. En konsekvens heraf er, at

informanterne, som har deltaget i undersøgel-

sen, formodentlig er mere integrerede i det dan-

ske samfund end personer, som ikke har danske

sprogkundskaber. Sprog er således et forskelspa-

rameter, som er fravalgt i undersøgelsen.

Der er søgt variation blandt de forældre, der

har deltaget i undersøgelsen, i forhold til køn.

Desuden er der søgt variation blandt forældre

til akut indlagte børn og planlagt indlagte børn

samt i forhold til, hvorvidt barnets indlæggelse

har været kortere eller længerevarende.

Sygehuspersonalet på de to børneafdelinger

har formidlet kontakten til informanterne5. I

denne forbindelse har det været hensigten, at

begrebet ‘etnisk minoritetsbaggrund’ ikke blev

præciseret over for personalet, men at personalet

selv har udvalgt informanter, som i deres optik er

etniske minoriteter i det danske samfund.

2.3 UndersøgelsesgruppenInterviewene blev gennemført løbende fra no-

vember �005 til januar �006. I alt blev der udført

ti interview med forældre med anden etnisk bag-

grund end dansk. Alle interview er blevet afholdt

på børneafdelingerne på Glostrup og Amager

Hospital eller, oftest på sengestuer eller i de fæl-

les opholdsstuer. Et enkelt interview blev afholdt

på gangen. Eftersom det oftest var moderen, som

var indlagt på børneafdelingen med barnet og

dermed havde haft mest kontakt til børneafde-

lingen, blev størstedelen af interviewene afholdt

med mødrene. Således blev der udført interview

med otte mødre og kun to interview med fædre.

Informanterne er født i og/eller har en stærk til-

knytning til Tyrkiet, Iran, Syrien (tidligere Kur-

distan), Makedonien og Pakistan. Informanterne

er typisk kommet til Danmark i forbindelse med

arrangeret ægteskab eller som politiske flygt-

ninge. En enkelt er født og opvokset i Danmark,

og resten har boet i Danmark mellem 5 og �4 år.

For nogle var besøget på børneafdelingen deres

første, mens andre havde erfaringer fra tidligere

5 Personalet havde fået et skriftligt informationsbrev om under-søgelsen, som de kunne udlevere til potentielle informanter (se bilag 2).


indlæggelser, kontrolbesøg m.m. Informanterne

havde på interviewtidspunktet været indlagt

mellem to dage og tre måneder. Samtlige infor-

manter blev udpeget af personalet som værende

etniske minoriteter, og samtlige informanter har

genkendt sig selv som værende etniske minorite-

ter i det danske samfund. I bilag 3 findes uddy-

bende oplysninger om de enkelte informanter.

Det var erfaringen, at de personer, som blev

tilbudt deltagelse i undersøgelsen, gerne ville del-

tage, og at de var åbne over for at skulle berette

om deres oplevelser med syghusvæsenet. Der var

imidlertid flere tilfælde, hvor planlagte interview

blev aflyst, fordi barnets situation blev forværret,

undersøgelser blev rykket, familien blev udskre-

vet før tid mv.

2.4. gyldighed og pålidelighedForskerrollen i kvalitative undersøgelser er de-

fineret i dobbeltheden mellem nærhed og di-

stance (Andersson et al. �999:95). Med hensyn

til dataproduktionens pålidelighed er interview-

spørgsmålene derfor udformet således, at de kan

fremme en dynamisk interaktion mellem inter-

viewer og informant samt motivere informanten

til at tale åbent. Samtidig er spørgsmålene formu-

leret i deskriptiv form med henblik på at udløse

spontane beskrivelser af indlæggelsesforløbet hos

informanten (Kvale �997:34). Undertiden blev

der under interviewsituationen berørt emner,

som informanterne udviste følsomhed omkring.

Dette gjaldt fx uoverensstemmelser med persona-

let, barnets sygdom mm. Med henblik på at be-

vare informanternes åbenhed og fortrolighed til

interviewerne har der således været etiske græn-

ser for, hvor langt og i hvor direkte formuleringer

interviewerne har ønsket at spørge ind til visse

emner for derved at opretholde den nødvendige

distance til informanterne. I interviewsituationen

er der blevet stillet åbne spørgsmål, og intervie-

werne, som har sociologisk/etnologisk baggrund,

søgte at indtage en neutral position for ikke at på-

virke informanterne i deres synspunkter.

Derudover skal det med hensyn til datapro-

duktionens pålidelighed siges, at det transskribe-

rede interviewmateriale er udskrevet ordret efter

de indspillede bånd med undtagelse af passager,

der har været irrelevante i forhold til undersøgel-

sens fokus og derfor er blevet undladt. Sproglige

udtryk, som betoner samtalens stemningsud-

sving og emotionelle tone samt informanternes

kropslige udtryk, er i høj grad blevet inddraget i

interviewmaterialet. Nogle af informanterne har

haft lettere sprogvanskeligheder, og deres emo-

tionelle udtryk, toneleje m.m. har derfor været

med til at understrege og tydeliggøre deres syns-

punkter.

Med henblik på at forholde sig kritisk til egen

forskerrolle er det refleksive sociologiske per-

spektiv blevet inddraget (Bourdieu & Wacquant

�00�:44ff). Interviewerpositionen som etnisk

dansker har gjort sig gældende i forhold til for-

skerrollen i feltet ved, at der i nogle tilfælde ikke

har været en indforståethed i informantens syns-

punkter. Interviewsituationerne har derfor kræ-

vet megen indlevelse og kritisk refleksion over

egne forestillinger omkring etniske minoriteter

i det danske samfund. Selvom det som intervie-

wer med etnisk dansk baggrund fordrer kritisk

refleksion og indlevelse at interviewe etniske mi-

noriteter, peger undersøgelser imidlertid på, at

der også kan være vanskeligheder ved at anvende

interviewere med etnisk minoritetsbaggrund.

Der kan være en risiko for, at informanterne er

forbeholdne over for at tale om omtålelige em-

ner, og at de vil svare det, som de antager, at in-

tervieweren med etnisk minoritetsbaggrund for-

venter, at de vil svare (Statens Institut for Folke-

sundhed �005:98).

Med hensyn til undersøgelsens generaliser-

barhed er det væsentligt at pointere, at resulta-

terne af undersøgelsen muligvis villet have se an-

derledes ud, hvis undersøgelsen ikke havde om-

handlet etniske minoriteter, som kan formulere

sig og føre en samtale på dansk, eller som havde

opholdt sig i relativt lang tid i Danmark mv.

Samtlige informanter, som har deltaget i under-

søgelsen, behersker det danske sprog forholdsvis

flydende, og har opholdt sig i Danmark over en

længere årrække, hvorfor det må antages, at de

har forholdsvis gode forudsætninger for at begå

sig i det danske samfund.


I det følgende præsenteres undersøgelsens resul-

tater samt de analytiske perspektiver og overve-

jelser, som ligger til grund herfor. Generelt ople-

ver informanterne mødet med sygehusvæsenet

positivt. I undersøgelsen har de givet udtryk for

at være meget tilfredse med den behandling og

pleje, de har modtaget på børneafdelingerne. I

resultatgennemgangen vil der imidlertid blive

sat fokus på de områder i sygehusvæsenet, hvor

de etniske minoriteter oplever vanskeligheder,

og hvor der kan arbejdes videre med kvalitets-

forbedringer i forhold til denne gruppe.

Med henblik på at illustrere analysens pointer

inddrages løbende citater fra interviewene. Der

henvises endvidere til et citatuddrag, som er at

finde i bilag 4.

3.1 Sprog som barriere?Eksisterende forskning peger på, at sundhedsper-

sonalet oplever, at etniske minoriteter har mang-

lende sprogkundskaber, hvilket komplicerer mø-

det. Imidlertid synes informanterne i denne un-

dersøgelse ikke at have væsentlige sprogvanske-

ligheder. De fleste fortæller, at de gør personalet

opmærksom på, hvis der er noget, de ikke forstår,

og at personalet er gode til at forklare tingene gen-

tagende gange. Det er deres indtryk, at personalet

godt kan forstå dem og herunder deres beskrivel-

ser af barnets symptomer mv. I denne sammen-

hæng bør det dog pointeres, at samtlige informan-

ter, som har deltaget i undersøgelsen, behersker

det danske sprog forholdsvis flydende, hvorfor de

ikke har oplevet væsentlige sprogvanskeligheder.

Dog havde enkelte svært ved at finde de præcise

ord under interviewet, fx opgav en tyrkisk mor at

forklare om sin søns fejl i hjertet med ordene:

“Jeg kan ikke forklare det på dansk, det er så svært

for mig” (E).

Selvom sprogvanskeligheder ikke lader til at være

et betydeligt problem for de personer, som har

deltaget i undersøgelsen, giver nogle informanter

dog udtryk for, at spørgsmålet om sprog kan ud-

gøre et væsentligt problem, såfremt man slet ikke

taler dansk. En kvinde fortæller:

“ … hvis man ikke er god sproglig, så er man vir-

kelig på skideren i det danske system, fordi så kan

man rigtig blive kastet rundt” (A).

Således kan en umiddelbar antagelse være, at jo

dårligere man som patient behersker det danske

sprog, jo større er muligheden for, at man føler sig

misforstået i mødet med det danske sygehusvæ-

sen og ikke opnår medinddragelse og selvansvar.

Imidlertid peger en undersøgelse udført for Næv-

net for Etnisk Ligestilling på, at det er de sprogligt

bedst integrerede, de bedst uddannede og dem,

som har boet i Danmark i mange år, der oplever

mest diskrimination, fordi de føler sig beretti-

get til at blive behandlet på lige fod med etniske

danskere, men alligevel oplever at blive udsat for

negativ forskelsbehandling (Møller et al. �999:7).

Således udelukker gode sproglige danskkundska-

ber ikke muligheden for, at etniske minoriteter i

Danmark kan føle sig misforstået i mødet med

det danske sygehus.

3.2 Mødet med plejepersonaletI undersøgelser omhandlende sundhedsperso-

nalets oplevelser af mødet fremgår det, at ple-

jepersonalet opfatter mødet som både tids- og

ressourcekrævende. I forhold til plejepersonalet

beretter alle informanter, at plejepersonalet er

søde og hjælpsomme, og at de har haft en god

kontakt til dem. Særligt forældre, hvis barn har

været indlagt på børneafdelingen over en læn-

gere periode, fremhæver, at de har opbygget en

god relation til personalet. Herudover tydelig-

gøres ingen forskelle mellem langtids- og kort-

tidsindlagte patienter. Ingen klager over de ple-

jeopgaver, som personalet har udført, og der er

heller ingen, som nævner, at de er blevet dårligt

3. resultater


informeret el.lign. På spørgsmålet om, hvilken

rolle de forventer, at plejepersonalet skal påtage

sig, svarer samtlige, at plejepersonalet skal yde

omsorg og skabe tryghed. En tyrkisk mor fortæl-

ler:

“Det er jo ikke kun medicin eller piller, der hjælper

en” (J).

Ingen giver specifikt udtryk for, at de har særlige

forventninger til plejepersonalets faglige kompe-

tencer. Enkelte patienter, alle fra Tyrkiet, nævner,

at magthierarkiet mellem læger og plejeperso-

nale er fladere på danske sygehuse sammenlignet

med sygehuse i hjemlandet:

“Sygeplejersken har nogle gange lige så meget at

skulle have sagt som lægen, synes jeg. Så det er ikke

lige som i hjemlandet [Tyrkiet]. Der er det bare læ-

gen. Der er det ligesom en gud. De er sgu meget

hellige, synes jeg, de læger dernede. Det er de ikke

herhjemme” (J).

Informanterne giver udtryk for at værdsætte det

forhold, at hierarkiet mellem forskellige persona-

legrupper er mindre udpræget på danske syge-

huse.

3.2.1 Kommunikation om sygdom og dødInformanterne tillægger ligeledes sundhedsper-

sonalet den støttende, forstående og tryghedsska-

bende rolle, når det drejer sig om kommunikation

omkring sygdom og død. Nogle af informanterne

giver udtryk for, at det er særligt vigtigt, at sund-

hedspersonalet i forbindelse med kommunikation

omkring ømtålelige emner ikke gør dem unødigt

bekymrede. En nylig undersøgelse viste, at det er

mange sygeplejerskers opfattelse, at etniske mi-

noriteter har anderledes sygdomsopfattelser, og

at det især er disse, som skaber problemer i plejen

(Sygeplejersken �005:�)6. Nærværende undersø-

gelse peger imidlertid på, at det ikke er forskellige

sygdomsopfattelser, som alene er medvirkende

6 den omtalte undersøgelse viste, at 61 % af de adspurgte sy-geplejersker har oplevet problemer i forbindelse med pleje og behandling af patienter med en anden etnisk baggrund end dansk. I denne sammenhæng er det sygeplejerskernes opfat-telse, at det især er forskellige sygdomsopfattelser, der skaber problemer (sygeplejersken 2005:2).

til, at der opstår problemer i plejen, men måske

snarere forskellige måder at kommunikere syg-

dom og død på, der volder problemer.

I denne sammenhæng kan det tilføjes, at in-

gen af informanterne giver udtryk for, at deres

religiøse overbevisning udgjorde et problem i

mødet med sygehusvæsenet, da de ikke tillagde

religiøse forhold en forklaringskraft i forhold til

sygdom.

3.2.2 Travlhed skaber utryghedFlere informanter har betonet personalets travl-

hed, og at der ofte ikke er nok personale tilstede

på afdelingen. Dette resulterer i, at nogle har følt

sig overset eller oplevet, at der ikke blev lyttet til

dem. En enkelt nævner fx, at hun får skyldfølelse,

når hun tilkalder personalet med klokken, fordi

det virker som om, det er en belastning for perso-

nalet, som i øvrigt ‘løber rundt’, at blive forstyrret.

At travlheden har konsekvenser for den pleje og

behandling, som patienterne tilbydes, gives der

flere eksempler på. Fx har en syrisk far oplevet, at

personalet glemte hans datters medicinering, og

han udtaler i den forbindelse om personalet:

“De glemmer ting. De kan ikke passe på alle. De

glemmer medicin og de glemmer papirer. De farer

rundt. Det er ikke i orden. De kan ikke klare det”

(H).

Travlheden skaber således en utryghed blandt

nogle af forældrene, eksempelvis udtaler en tyr-

kisk mor:

“Jeg var bare ikke sikker på, at det var ført ned

i hans journal, eller om det kom videre, det jeg

sagde” (J).

Det er altså informanternes indtryk, at persona-

let har meget travlt, hvorfor de fornemmer og de-

ler sygehuspersonalets opfattelse af, at mødet er

tids- og ressourcekrævende. At sundhedsperso-

nalet opfattes som fortravlet er imidlertid ikke et

synspunkt, der gør sig særligt gældende for etniske

minoriteter, da andre patientgrupper også oplever

sundhedspersonalet som fortravlet (Baumgarten

�00�). Imidlertid kan travlhed være særlig proble-

matisk, når der skal leveres sundhedsydelser til en


gruppe som etniske minoriteter, der i forvejen har

flere ting at kæmpe med i mødet med sundheds-

væsnet som fx manglende lydhørhed og undersø-

gelsesinitiativ, fordomme omkring etniske mino-

riteters forventninger til sundhedsvæsenet m.m.

Da patienter ofte afstemmer deres behov efter,

hvor travlt personalet har (Baumgarten �00�:3),

er travlhed således ét aspekt, der kan forringe et-

niske minoriteters møde med sundhedsvæsenet

yderligere.

3.2.3 stigmatisering i plejenSelvom informanterne generelt har udtrykt til-

fredshed i forhold til plejepersonalets omsorg og

hjælpsomhed, giver en række informanter dog

udtryk for, at fordomme om etniske minoriteter

virker stigmatiserende. Eksempelvis fortæller en

kvinde, at hun i forbindelse med sin første fødsel

oplevede, at personalet tog for givet, at hun vid-

ste alt om børnepasning og pleje, og derfor ikke

informerede hende om, hvordan hun skulle ge-

bærde sig:

“Første gang han [barnet] skulle have skiftet ble,

så sagde de, ‘så går du lige hen og skifter ham’. Jeg

sagde, ‘det ved jeg ikke, hvordan man gør (…)’.

Hun [sygeplejersken] var lige ved at falde ned ad

stolen, da jeg sagde det. Det er jo igen fordomme”

(A).

Kvinden oplever altså, at der blandt sygehusper-

sonalet er en række fordomme omkring, hvor-

dan etniske minoritetskvinder forventes at have

et godt kendskab til børnepleje og -pasning. Set

fra hendes perspektiv agerer personalet i nogle

tilfælde ud fra fordomme om, at etniske mino-

riteter fører en traditionel livsudfoldelse, hvor

kvinderne typisk har ansvaret for børnepasning

og huslige pligter, mens mændene er udearbej-

dende og har det økonomiske ansvar for fami-

lien. En undersøgelse har peget på, at skandina-

visk ligheds- og kønsideologi er dominerende i

fødselsrummet, hvor det er sundhedspersonalets

opfattelse, at etniske minoriteter praktiserer køn

og kønsrelationer anderledes end etniske dan-

skere (Jahn �00�:�0�ff).

3.3 Medinddragelse og selvansvar

Et centralt tema i undersøgelsen vedrører med-

inddragelse og selvansvar. Informanterne ud-

trykker, at de har haft medbestemmelse i forhold

til deres børns indlæggelse og behandling og på

denne måde har kunnet samarbejde med perso-

nalet. Derudover har informanterne givet udtryk

for, at de indtager en aktiv rolle i forbindelse med

diagnosticeringen og indlæggelsen af deres barn

på børneafdelingerne. Eksempelvis udtrykker in-

formanterne, at det i nogle situationer har været

nødvendigt for dem at være insisterende og pågå-

ende. Dette skal blandt andet ses i sammenhæng

med, at en del af informanterne oplever vanske-

ligheder i mødet med primærsektor i forhold til

herfra at få videre adgang til sekundærsektor.

Også i relation til, hvorvidt de etniske mino-

riteter ønsker at blive medinddraget i indlæggel-

sesforløbet og præge dette, synes der at være stor

variation imellem deres behov og ønsker. Nogle

påpeger, at de har været meget aktive i forhold til

at blive inddraget i deres barns indlæggelsesfor-

løb, mens andre fortæller, at de ikke har ønsket at

få nogen indflydelse ofte ud fra den betragtning,

at personalet ved, hvad der er bedst. I denne sam-

menhæng synes etnicitet altså ikke at fungere

som forklaringsparameter i forhold til ønsker for

graden af medinddragelse.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at be-

tragte forskellige undersøgelsesgrupper ud fra

erkendelsen af, at hver enkelt individ har en unik

samfundsmæssig placering, og derfor vil reagere

på indlæggelsesforløbet på individuel vis. En un-

dersøgelse af, hvordan danske majoritetspatien-

ter oplever og håndterer et indlæggelsesforløb på

forskellig vis, illustrerer, at patienterne har for-

skellige præferencer i forhold til pleje og behand-

ling afhængigt af, hvilken livsform de har (Ram-

høj �99�). Livsform er således et forskelsparame-

ter på linje med eksempelvis etnicitet, alder, køn,

uddannelsesforløb og beskæftigelse, og der bør

tages hensyn til dette i undersøgelser af de etni-

ske minoriteter.

3.4 Forventninger til og oplevelser af lægen

Eksisterende undersøgelser peger på, at det særligt

er i forbindelse med etniske minoriteters kontakt

med lægerne, at flere komplikationer i mødet kan


identificeres. Urealistiske forventninger til lægen,

forventning om medicinsk behandling samt en

tendens til at dramatisere symptomer og konsul-

tere praktiserende læger uden grund er nogle af

de karakteristika, som sundhedspersonalet finder

kendetegnede for den etniske minoritetspatient

(Jacobsen et al. �004; Krasnik et al. �004, Dyhr

�996; Nielsen �00�).

Denne undersøgelse peger på, at de etniske

minoriteter er glade for hospitalslægerne i Dan-

mark og for den behandling, som deres børn har

modtaget. Flere påpeger, at lægerne er dygtige og

gode til at forklare tingene. Ingen af informan-

terne påpeger, at de foretrækker en læge af et be-

stemt køn. De forældre, som sætter ord på de-

res forventninger til lægen, forventer grundlæg-

gende, at denne kan stille en diagnose, igangsætte

en behandling og bevare et overblik over situati-

onen. Der er imidlertid også forskel på, hvordan

forældrene ønsker, at lægen agerer. Eksempelvis

udtaler en tyrkisk mor, at:

“En læge må ikke gøre en for meget bekymret (…).

Han må ikke sige, hvis han tror, at der er noget

dårligt med ham [sønnen]” (D).

En makedonsk mor ønsker derimod, at lægerne:

“ … prøver at være realistiske og siger tingene, som

de er” (B).

For den ene er det altså vigtigt, at lægen kan be-

rolige og undgå at chokere med alvorlige udmel-

dinger, mens den anden foretrækker at få direkte

besked om tingenes tilstand. Det er særligt, når

det kommer til lægens personlighed, at det bli-

ver vanskeligt at sammenholde patienternes ud-

sagn.

3.4.1 dygtige læger i oprindelseslandeSelvom informanterne udtrykker stor tilfreds-

hed med det danske sygehusvæsen og giver ud-

tryk for, at det danske sygehusvæsen har et højere

kvalitetsniveau sammenlignet med sygehusvæse-

net i deres hjemlande, ses i interviewmaterialet

en ambivalens omkring forholdet til danske og

udenlandske læger. I relation til spørgsmålene

vedrørende forventninger til lægen, kommer

mange ind på, at lægerne i deres hjemland har ry

for at være dygtige:

“De har også nogle gode læger. Nogle rigtig gode

læger. Det har jeg hørt mange gange” (D).

Der synes at være en forestilling om, at de uden-

landske læger er hurtigere til at diagnosticere end

deres danske kolleger:

“[Lægerne i Tyrkiet] de er simpelthen så dygtige.

Hvis du kommer og er syg, og du fortæller om de

symptomer, du har, så kan de med det samme

diagnosticere eller sætte navn på, hvad du fejler

(…), eller de kan nærmest se det på dig. De er mere

praktiske. De er hurtige, og de har mere, jeg ved

ikke, om de har mere lægelig viden, om der er mere

kvalitet i deres uddannelse end herhjemme” (J).

En iransk far foreslår, at det danske sygehusvæsen

i højere grad gør brug af udenlandske læger. Hvis

en dansk læge ikke kan diagnosticere patienten:

“ …må han snakke med en udenlandsk læge, så

man kan finde ud af, hvad de rigtig skal gøre” (C).

Udsagnene vidner om, at de etniske minoriteter

har forventninger om at få stillet en diagnose

forholdsvis hurtigt, og her synes altså at være et

eksempel på, at de tidligere har stiftet bekendt-

skab med et andet sundhedssystem, som er or-

ganiseret på en anden måde og efter andre stan-

darder end det danske sundhedssystem. Når det

danske sygehuspersonale i undersøgelser angiver,

at de etniske minoritetspatienter har urealistiske

forventninger, kan det netop være forventningen

om hurtig diagnosticering, som der hentydes til.

3.4.2 Manglende lydhørhed og undersøgelses-initiativ i primærsektor

Trods indvendingerne omkring sen diagnostice-

ring synes informanterne altså at være tilfredse

med lægerne på sygehuset. Det er imidlertid

bemærkelsesværdigt, at over halvdelen af infor-

manterne påpeger, at de har oplevet uheldige

episoder, når de har været i kontakt med deres

egen praktiserende læge, speciallæger eller vagt-

læger. Oftest vedrører forældrenes klage over


lægerne i primærsektoren, at de ikke har været

i stand til at diagnosticere, hvad deres barn har

fejlet, og flere har følt, at lægen ikke har foretaget

de fornødne undersøgelser af barnet eller henvist

til sygehuset i tide. Den manglende lydhørhed i

primærsektor betyder ifølge informanterne, at

lægerne i primærsektor har et manglende under-

søgelsesinitiativ i forhold til at undersøge deres

børn nærmere eller grundigt nok. Dette indebæ-

rer blandt andet, at informanterne ofte er blevet

henvist videre i primærsektor, og at flere har set

sig nødsaget til at henvende sig gentagende gange

både hos egen praktiserende læge og vagtlægen.

Det bør i denne sammenhæng nævnes, at det

særligt er de forældre, hvis barn blev akut ind-

lagt, som fremhæver, at de har haft problemer hos

deres egen praktiserende læge. Dette er i øvrigt

den eneste forskel på akutte og planlagte patien-

ter, som er fremkommet under interviewene.

Generelt giver informanterne udtryk for, at de

har været i kontakt med flere forskellige læger i

primærsektor, før lægerne har udvist undersøgel-

sesinitiativ i forhold til at få diagnosticeret deres

barn. Eksempelvis fortæller en syrisk far, at han

gennem et år har været i kontakt med familiens

praktiserende læge, fordi hans 8-årige datter var

usædvanlig træt. Den praktiserende læge diag-

nosticerede datteren som astmatiker, hvilket hun

igennem længere tid blev medicineret for. Efter

et år med tilbagevendende besøg hos den prakti-

serende læge blev datteren henvist til børneafde-

lingen, da hun forblev svag og træt. Her blev det

konstateret, at hun havde Type � diabetes. Dette

har selvsagt været et belastende forløb for fami-

lien, hvilket faderen også giver udtryk for:

“Jeg synes, at det er uacceptabelt [at lægen ikke

kunne finde ud af, hvad datteren fejlede]. Jeg sy-

nes, at hun har været træt, bleg i ansigtet og tørstig

i løbet af det seneste år. […] Vi har været frem og

tilbage mange gange i tidens løb. Både hos special-

læger og børnelæger og dér og dér. […]De vidste,

at der var noget galt, men de kunne ikke gøre no-

get. Så gav de hende noget forkert medicin [astma-

medicin]. […] Ja, så til sidst, så fandt vi ud af, at

[datteren] ikke har astma. […] Så fandt vi endelig

ud af, at det var sukkersyge” (H).

I relation til indvendingerne om, at lægerne i

primærsektoren har været for længe om at frem-

komme med en diagnose eller en henvisning til

sygehuset, nævner flere, at de har følt, at lægen

ikke har taget dem alvorligt eller lyttet til dem. En

tyrkisk mor udtaler fx:

“Nogle gange, hvis man ringer til vagtlægen og for-

tæller, hvad ens barn fejler, så siger de, ‘I behøver

ikke at komme her’. Så siger de, at de ikke kan gøre

noget, at det ikke er slemt, og ‘I kan komme i mor-

gen’ ” (G).

Enkelte har endda oplevet, at de slet ikke fik

mulighed for at skitsere deres situation over for

lægen, førend de blev afvist i primærsektor. En

iransk far fortæller:

“Hver gang man går til lægen i Danmark, siger

de, ‘det er normalt’. Det kan ikke hele tiden være

normalt. At det er normalt, det har jeg hørt tusind

gange, når jeg går til lægen” (C).

Det manglende undersøgelsesinitiativ hos læ-

gerne i primærsektor hænger ifølge informan-

terne sammen med lægernes forståelse af etniske

minoriteters forhold til medicinering. Flere har

oplevet, at lægerne i primærsektor er for hur-

tige til at udlevere medicin, hvilket foranlediger

til frustration og undren hos informanterne. En

tyrkisk mor beskriver, at hun over en periode

på seks dage har været i kontakt med familiens

egen læge, en ørelæge og en vagtlæge gentagende

gange med hendes �7 måneder gamle datter, der

på et tidspunkt havde 40 i feber. I forløbet over

de seks dage blev datteren sat på en penicillin-

kur tre gange af forskellige læger, som antog, at

barnet havde mellemørebetændelse. Da barnet

kom til modtagelsen på børneafdelingen og blev

undersøgt nærmere, viste det sig imidlertid, at

barnet havde lungebetændelse. Den kvindelige

informant udtrykker:

“Jeg tror et eller andet sted, at det har noget at gøre

med, at man har en anden farve, og så får man

noget medicin, og så er det bare ud af døren […].

Det forventer de [sygehuspersonalet], at folk fra

udlandet forventer, at de får mere medicin, hvis de


er syge […]. Så jeg tror, der er et eller andet om-

kring... altså, måske lidt racisme. Hvor man bare

får smidt i hovedet “Her er noget medicin, og så

kan du godt smutte hjem”. Det er ligesom for at

lukke munden på mig” (A).

Det synspunkt, at det skulle være sundhedsper-

sonalets opfattelse, at etniske minoriteter i højere

grad forventer medicinsk behandling, kan umid-

delbart understøttes af forskning, som viser, at

det er sundhedspersonalets opfattelse, at etniske

minoriteter forventer medicinsk behandling i for-

bindelse med almindelige virusinfektioner (Kri-

stiansen et al. �004:59).

Denne normative forståelse af ‘den etniske

patient’, som informanterne synes at opleve i

kontakten med lægerne i primærsektoren, kan

således anskues som en barriere i forhold til vi-

dere adgang til sekundærsektor. Derudover er

det de etniske minoriteters oplevelse, at læger-

nes fordomme resulterer i, at diagnosticeringen

foretages for sent, samt at diagnoserne somme

tider er forkerte. I forhold til sundhedspersona-

lets normative forståelse af, at etniske minorite-

ter i højere grad forventer medicinering end den

etniske majoritet, er det interessant, at undersø-

gelser viser, at etniske minoriteter faktisk har et

lavere receptpligtigt medicinforbrug end etniske

danskere (Sundhedsstyrelsen �006:�9,60).

Selvom størstedelen af informanterne giver

udtryk for, at sundhedspersonalets forståelse af,

at etniske minoriteter i højere grad end etniske

danskere forventer medicin, udgør en barriere,

kommer enkelte informanter imidlertid ind på,

at de rent faktisk er vant til, at lægerne i deres

hjemland hurtigt udskriver medicin, og at de

selv har haft en forventning om at blive behand-

let medicinsk:

“I starten sagde jeg, ‘hvorfor giver I mig ikke noget

medicin?’ I Tyrkiet kommer man hjem med noget

medicin med det samme, når man har været hos

lægen. Men her i Danmark får man først noget

medicin, når man har været til lægen 3-4 gange.

Det chokerede mig i starten, men nu synes jeg, at

det er godt” (E).

Med hensyn til etniske minoriteters forhold til

medicinering viser undersøgelsens resultater, at

der er variation i undersøgelsesgruppens forhold

til og ønsker om medicinering.

I forhold til de etniske minoriteters kritik af

særligt lægerne i primærsektoren er en meto-

disk refleksion påkrævet. Samtlige interview blev

afholdt på senge- eller opholdsstuer på børne-

afdelingerne, hvorfor personalet i visse tilfælde

kunne overhøre brudstykker af interviewene.

Det er muligt, at informanterne har været tilba-

geholdende med at udtale sig negativt om deres

oplevelser på sygehuset, fordi de har været bange

for, at det har kunnet få konsekvenser for deres

barns behandling og pleje. Ideelt set burde inter-

viewene blive afholdt et sted, hvor afbrydelser fra

personalet kunne undgås.

3.4.3 Misforstået hensynstagenPå baggrund af de etniske minoriteters udsagn

om deres oplevelser af de danske læger og sær-

ligt læger fra primærsektoren bliver det tyde-

ligt, at mødet præges af en række fordomme og

tilskrivningsprocesser. Informanterne oplever,

at lægerne er af den overbevisning, at de ofte

konsulterer lægen uden grund, og at de ønsker

hurtig medicinering. Dette var netop nogle af de

karakteristika, som lægerne selv oplevede som et

problem hos de etniske minoritetspatienter. Læ-

gerne synes altså selv at agere på deres forestil-

linger om etniske minoritetspatienter, hvorfor

de således er med til at konstruere de forbehold,

som de etniske minoriteter oplever at blive mødt

med. Misforstået hensynstagen synes at præge

mødet, og fordommene om ‘den anden’ bliver

dermed til selvopfyldende profetier.

3.5 Moderne kønsroller og sociale netværk

Eftersom etniske minoriteter af sundhedsperso-

nalet er blevet problematiseret som værende pa-

tienter, der har traditionelle kønsroller og sociale

netværk, er moderne kønsroller og sociale net-

værk udvalgt som et af undersøgelsens centrale

temaer.

Informanterne har overvejende moderne

kønsroller, dvs. at begge forældre typisk er i ar-


bejde, er fælles om børnepasning, huslige pligter

m.v. Både mændene og kvinderne i undersøgel-

sen har givet udtryk for at spille en aktiv rolle i

forhold til familiens børnepasning og varetagelse

af huslige forpligtelser. I størstedelen af de ek-

sisterende undersøgelser fremgår det, at det er

sundhedspersonalets opfattelse, at der er et hie-

rarkisk forhold mellem mænd og kvinder med

en anden etnisk baggrund. Interessant i denne

sammenhæng er, hvordan informanterne tilsy-

neladende er bevidste om, at denne opfattelse ek-

sisterer blandt sundhedspersonalet, hvilket nogle

informanter reflekterer over. En iransk mand til-

føjer:

“Først og fremmest når I kigger på os, bedømmer

I os. Vi er næsten de samme. Nej, det er vi ikke.

[…] Jeg ser flere forskelle mellem os [mellem etni-

ske minoriteter]. Jeg er født muslim, men jeg hader

muslimer. […] Den [koranen] er modbydelig, den

er imod kvinder 100 %. Du kan ikke finde en po-

sitiv ting om kvinder i koranen. […] Jeg tror ikke

på koranen, så jeg vasker op i hjemmet, jeg hjælper.

[…] Ja, vi deles om det. Der er ikke noget kvinde-

undertrykkelse […]. Hun [konen] er fri” (C).

Hvad angår sociale netværk viser en undersøgelse,

at det en udbredt opfattelse blandt sygeplejersker,

at antallet af etniske minoriteters pårørende ved

besøg på sygehusene er et problem. Desuden at

de pårørende ikke forstår sygehusets retningslin-

jer, og er mere krævende end pårørende til etni-

ske danskere (Sygeplejersken �005:4). Set fra de

etniske minoriteters synsvinkel, som denne un-

dersøgelse sætter fokus på, synes der ikke at være

problemer i forhold til at inddrage deres sociale

netværk.

Flere informanter gav udtryk for at vise hen-

syn til afdelingens besøgstider, samt de andre fa-

milier på afdelingen. Nogle valgte bevidst, at de

ikke ønskede besøg på afdelingen og orienterede

deres pårørende om deres barns tilstand gennem

fx sms. I denne sammenhæng skal det dog tilfø-

jes, at der er variation i inddragelsen af pårørende

blandt de kort- og langtidsindlagte børn, samt i

de tilfælde, hvor forældrene var indlagt med bar-

net i forhold til tilfælde, hvor det kun var barnet,

der var indlagt.

3.6 Positive oplevelserTrods de interviewede forældres indvendinger

i forhold til mødet med det danske sygehusvæ-

sen, er de overordnet set meget tilfredse med det

indlæggelsesforløb, som de har været igennem

med deres barn på sygehuset. Typisk udtaler for-

ældrene, at personalet er søde og venlige, at de

har fået en god behandling, og at det har været

en meget positiv oplevelse at være på sygehuset.

Der er bemærkelsesværdigt mange af forældrene,

som forholdsvis tidligt i interviewet understreger,

at de har været meget glade for forløbet, og at de

ikke har haft nogen dårlige oplevelser. Dette på

trods af, at de indledende spørgsmål vedrører de-

res baggrund, hverdagsliv og familiesituation, og

at de slet ikke er blevet spurgt ind til deres over-

ordnede vurdering endnu. Eksempelvis udtaler

en makedonsk mor i starten af et interview:

“Jeg har ikke noget negativt at sige om det, for at

være helt ærlig. Jeg synes simpelthen, at de [syge-

huspersonalet] har været rigtig gode til at hjælpe

på alle punkter” (B).

Generelt set udtrykker patienter ofte stor til-

fredshed samlet set med indlæggelsesforløbet,

selvom der er specifikke ting, de har været mere

eller mindre utilfredse med (Enheden for Bru-

gerundersøgelser �005). Tendensen til at udtale

sig positivt har dog været særlig udtalt blandt de

etniske minoriteter i nærværende undersøgelse.

Informanterne synes at have haft behov for sær-

ligt at understrege, at der ikke har været noget

negativt forbundet med mødet med sygehusvæ-

senet. Alligevel berører flere senere i interview-

situationen forhold, som de ikke har været til-

fredse med.

Som skitseret positioneres etniske minoriteter

af sundhedspersonalet som besværlige patienter,

der komplicerer mødet mellem patient og sund-

hedspersonale. Set i forhold hertil kan etniske

minoriteters positive udsagn om mødet med

sundhedsvæsnet ses som en måde at ændre den

normative opfattelse af etniske minoriteter på.

Ved at fremhæve mødet med sygehusvæsenet

som positivt, og derigennem omtale sig selv som

værende positivt indstillet, synes de etniske mi-

noriteter at besidde et handlingspotentiale, hvor


de forsøger at positionere sig på andre måder, så-

ledes at de ikke identificeres via kategoriske træk

som besværlige og ressourcekrævende. Således

kan den positive holdning blandt etniske minori-

teter ses som en måde at forsøge at ændre på den

gængse opfattelse af etniske minoriteter som be-

sværlige patienter, der er diametralt forskellige fra

patienter blandt den etniske, danske majoritet.

I denne sammenhæng kan det indvendes, at

etniske minoriteter måske ikke ønsker at fremstå

som en besværlig gruppe, der stiller ressource-

krævende krav til personalet, og at de derfor si-

ger det, som de forventer, at andre gerne vil høre.

De interviewere, som har udført undersøgelsen,

repræsenterer en sundhedsfaglig institution og

skal afrapportere resultaterne af undersøgelsen

til denne samt til sygehuspersonalet på børne-

afdelingerne. Informanterne er oplyst om dette

forhold og ved at understrege, at der ikke har væ-

ret nogle komplikationer i mødet, kan de forsøge

at undgå at blive identificeret som besværlige og

ressourcekrævende patienter.


Formålet med nærværende undersøgelse har væ-

ret at undersøge, hvordan etniske minoriteter op-

lever mødet med det danske sygehusvæsen, samt

at kvalificere udviklingsarbejdet vedrørende inte-

gration af etniske minoriteter i sygehusvæsenet.

Overordnet set er de etniske minoriteter, som

indgår i denne undersøgelse, meget glade for

den behandling og pleje, som deres barn har fået

under opholdet på sygehuset. De opfatter i høj

grad det danske sygehusvæsen som velfunge-

rende, hvorfor de også har tillid til, at der ydes

den rette behandling og pleje. Særligt fremhæves

personalet som søde og venlige.

Trods de mange positive udsagn, har flere også

oplevet mindre tilfredsstillende aspekter i for-

bindelse med indlæggelsesforløbet. Dette ved-

rører særligt sen diagnosticering, oplevelsen af

manglende lydhørhed og undersøgelsesinitiativ i

primærsektoren samt stigmatisering og travlhed

hos plejepersonalet. Endvidere viser undersøgel-

sen, at der er individuelle variationer inden for

gruppen af etniske minoriteter, og at der følgelig

er andre forskelsparametre end etnicitet, som bør

medtænkes, når mødet mellem etniske minorite-

ter og sundhedsvæsenet belyses. Eksempelvis kan

køn, alder, sprogkundskaber og beskæftigelsessi-

tuation også være parametre, som kan have be-

tydning for, hvordan de oplever mødet med syge-

husvæsenet.

Undersøgelsens resultater peger på, at etniske

minoriteter genkender nogle af de problematik-

ker, som personalet ifølge eksisterende undersø-

gelser oplever. Dette gælder fx i forhold til en for-

ventning om, at lægen straks kan diagnosticere og

igangsætte en behandling af de givne symptomer.

Omvendt har flere oplevet at blive mødt med per-

sonalets fordomme om etniske minoriteter, fx i

forhold til at få udleveret medicin eller blive afvist

hos den praktiserende læge eller vagtlægen, fordi

sundhedspersonalet her, ifølge informanterne,

har en formodning om, at etniske minoriteter

dramatiserer sygdom. I analysen blev det tyde-

liggjort, at der også er interne forskelle på, hvilke

forventninger gruppen af etniske minoriteter har

til mødet. Således er etniske minoriteter ikke at

betragte som en homogen gruppe.

Ved at anvende den kvalitative forskningsme-

tode har det været muligt at indkredse en gruppe

af etniske minoriteters perspektiv på mødet med

det danske sygehus. I kvantitative undersøgelser

spørges der ofte ind til patienternes samlede vur-

dering, og svarkategorierne er defineret på for-

hånd. Ved derimod at tage udgangspunkt i kva-

litative dybdegående udsagn har denne undersø-

gelse åbnet op for nye perspektiver, som kan være

relevante at inddrage i udviklingsarbejdet med

integration i sygehusvæsenet. Eksempelvis kan

aspekter som fordomme, misforstået hensynta-

gen m.m. være vanskelige at få frem i kvantita-

tive undersøgelser, som præger størstedelen af

de eksisterende undersøgelser af patientoplevet

kvalitet.

4. Konklusion


Gennem undersøgelsen er det blevet tydeligt, at

der synes at være en række udfordringer og per-

spektiver, som det ville være relevant at under-

søge nærmere i relation til etniske minoriteters

møde med det danske sygehus. Afslutningsvis

peges på forskellige områder, som ikke har væ-

ret mulige at uddybe nærmere inden for ram-

merne af nærværende undersøgelse, men som

kunne være interessante at få belyst.

Undersøgelsen har vist, at mødet mellem et-

niske minoriteter og sundhedspersonalet præges

af en række fordomme og tilskrivningsproces-

ser, som får konsekvenser for den måde, hvorpå

mødet foregår. Dette aktualiserer behovet for at

belyse begge sider i mødet. Nærværende under-

søgelse indbefatter ikke interview med persona-

let på børneafdelingerne. Denne undersøgelse

refererer til sundhedspersonalets erfaringer og

oplevelser, som de skitseres i litteraturen på om-

rådet. Dermed synes den ene part i det belyste

møde – personalet på børneafdelingen – at blive

underbelyst i dette konkrete projekt, idet de ikke

har haft mulighed for at tilkendegive deres op-

levelser af mødet eller respondere på de etniske

minoriteters udsagn.

Det ville endvidere være interessant at sup-

plere undersøgelsen med interview med danske

forældre, hvis barn ligeledes har været indlagt

på børneafdelingerne. Ved at belyse om danske

majoritetspatienter har oplevet lignende vanske-

ligheder eller udfordringer i mødet med børne-

afdelingerne, kan der opnås indblik i, hvorvidt

etniske minoriteter oplever specifikke proble-

matikker, som etniske danskere ikke oplever.

I forbindelse med udførelsen af undersøgel-

sen viste det sig, at det var sværere at få inter-

viewaftaler i stand med etniske minoriteter end

umiddelbart forventet. Børneafdelingerne blev

kontaktet løbende med henblik på at få kon-

takt til mulige informanter, og gentagne gange

informerede plejepersonalet om, at det var helt

exceptionelt, at de kun havde ganske få etniske

minoritetspatienter indlagt på tidspunktet. In-

terviewperioden kan muligvis have været sam-

menfaldende med en periode, hvor der var få

indlagte etniske minoriteter, men personalets ud-

sagn kan foranledige til overvejelser over, om de

etniske minoritetspatienter ‘fylder’ mere i perso-

nalets bevidsthed end danske majoritetspatien-

ter? I denne sammenhæng kan det overvejes, om

opfattelsen af, at etniske minoriteter er tids- og

ressourcekrævende patienter og/eller pårørende,

er betinget af den indvandrerdebat, som bl.a. ud-

spilles i medierne. I denne forbindelse kan det

være interessant at foretage en diskursanalytisk

undersøgelse af, hvorvidt den offentlige ind-

vandrerdebat har en indvirkning på den måde,

hvorpå ansatte i sundhedssektoren taler og mø-

der etniske minoriteter. Derved kan der opnås

viden om, hvorvidt de fordomme, som synes at

præge mødet mellem sundhedspersonalet og de

etniske minoriteter, næres af den indvandrerde-

bat, som føres i medierne.

Et andet aspekt, som endvidere kunne være

interessant at få nærmere belyst, er forestillingen

om, at etniske minoriteters opfattelser af sygdom

og sundhed kolliderer med den danske medi-

cinske rationalitet. I undersøgelsen er der spurgt

ind til, hvorvidt forældrenes opfattelse af barnets

sygdom og årsagen til denne stemmer overens

med personalets. I forbindelse med deres beskri-

velser af, hvad barnet fejlede, syntes samtlige in-

formanter at gengive personalets faglige beskri-

velser af sygdommen. Noget tyder altså på, at

informanterne har overtaget personalets sprog

og udtryksmåder, når de skal beskrive barnets

symptomer, forklare årsagen til sygdommen mv.

Imidlertid er etniske minoriteters sygdomsfor-

ståelser kun kort berørt i nærværende undersø-

gelse, og det kunne være interessant at få belyst

dette yderligere. I denne sammenhæng kunne

det endvidere være indsigtsgivende at under-

5. Videre perspektiver


søge etniske minoriteters oplevelser af grund-

læggende livsaspekter som eksempelvis lidelse,

smerte, mening og håb, samt hvordan de mødes

af det danske sundhedspersonale i forhold til

disse aspekter.

Da undersøgelsen har peget på, at etniske

minoriteter oplever manglende lydhørhed og

undersøgelsesinitiativ i primærsektor, kunne det

endvidere være relevant at foretage en mere dyb-

degående undersøgelse af etniske minoriteters

oplevelser i mødet med primærsektor, samt deres

oplevelser i overgangene mellem primærsektor

og sekundærsektor. Dette kan fx anvendes til at

sætte fokus på en mulig social ulighed i adgangen

til sundhedsvæsnets ydelser. Endvidere kunne det

være interessant at sætte fokus på etniske grupper

i samfundet, som har ringere danske sprogkund-

skaber eller er dårligere socialt stillet, end den

gruppe af etniske minoriteter, som er belyst i nær-

værende undersøgelse.

Afslutningsvis skal det påpeges, at det kunne

være perspektivrigt at foretage kvantitative un-

dersøgelser blandt indlagte etniske minoriteter

på deres modersmål. På nuværende tidspunkt

er det ikke muligt at identificere besvarelser fra

etniske minoriteter i de landsdækkende, amtslige

eller tværamtslige undersøgelser, som belyser pa-

tienternes oplevelser.


I det følgende oplistes nogle anbefalinger til sy-

gehuspersonalet med udgangspunkt i de etniske

minoriteters oplevelser af mødet med det danske

sygehus. Anbefalingerne peger på nogle forhold,

der kan være væsentlige at reflektere over, når

man som sundhedsfaglig person møder etniske

minoriteter i det daglige arbejde.

Etniske minoriteter udgør ikke en homogen

gruppe. Gruppen af etniske minoriteter er

lige så forskellige som etniske danskere. I mø-

det med etniske minoriteter i sygehusvæse-

net er det derfor vigtigt at møde folk som de

enkeltindivider, de er. Det anbefales derfor at

spørge ind til patienten og dennes situation/

livsstil (fx beskæftigelsessituation, familiesi-

tuation, socialt netværk mv.). Herved kan det

undgås, at fordomme om etniske minoriteter

generelt set kommer til at præge relationen

til etniske minoritetspatienter og/eller deres

pårørende.

Selvom informanterne i denne undersøgelse

ikke oplever sproglige barriere i mødet, frem-

hæver flere, at det er væsentligt at afkode den

enkeltes sprogkundskaber, så rammerne for

kommunikationen afklares. Vær derfor ikke

•

•

tilbageholdende med at spørge ind til, om den

givne information er forstået. Hellere spørg

én gang for meget end én gang for lidt.

Det anbefales, at man som en del af sund-

hedspersonalet er bevidst om, at nogle etniske

minoriteter opfatter personalet som problem-

knusere. Det kan derfor være en idé at gøre op-

mærksom på, at der er en række forhold, som

patienter og pårørende kan medinddrages i og

yde indflydelse på under indlæggelsen.

Der kan være en tendens til, at etniske mino-

riteter, som ikke er bekendt med praksis for

medicinering i det danske sundhedsvæsen,

forventer hurtig medicinering. I tilfælde, hvor

patienten mod forventning ikke får medicin,

bør dette forklares, så undren og utilfredshed

over manglende medicinering ikke skaber

tvivl og utryghed hos patienter og pårørende.

Det er vigtigt ikke at overdramatisere betyd-

ningen af, at etniske minoriteter har en anden

religiøs baggrund end etniske danskere. Del-

tagerne i denne undersøgelse oplever eksem-

pelvis ikke deres religion som et større pro-

blem i mødet med sygehusvæsenet.

•

•

•

6. Anbefalinger


Andersson, Gunnar & Persson, Anders (1999)

Närhet/distans, forskare/informant, forskning/

undervisning – några avslutande refleksioner.

I: Sjöberg, Katarina (�999): Mer än kalla

fakta. Kvalitativ forskning i praktiken. Lund:

Studentlitteratur.

Baumgarten, Pia Meden (2002)

De er så søde, men de har så travlt. En kvalitativ

undersøgelse af 33 patienters oplevelser

under indlæggelse på Ringkjøbing Amts

Sygehuse. Ringkjøbing Amt, Kvalitets- og

udviklingsafdelingen for sundhedsvæsnet.

Bourdieu & Wacquant (2002) Borudieu,

Pierre & Wacquant, Loïc (2002):

Refleksiv sociologi. København: Hans Reitzels

Forlag.

Dyhr, Lise (1996)

Det almene i det anderledes. Belysning af

problemer i mødet mellem praktiserende læger og

tyrkiske indvandrerkvinder i Danmark, set fra en

klinisk synsvinkel. Ph.d.-afhandling. København:

Central forskningsenhed for almen praksis,

Panum Instituttet.

Enheden for Brugerundersøgelser (2005)

Patienters oplevelser på landets sygehuse.

Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.300 indlagte

patienter. Den landsdækkende undersøgelse

af patientoplevelser �004. Enheden for

Brugerundersøgelser på vegne af Amterne, H:S

og Indenrigs – og sundhedsministeriet.

Eriksen, Thomas Hylland & Sørheim,

Torunn Arntsen (2002)

Kulturforskelle. kulturmøder i praksis.

København: Munksgaard Danmark.

H:S Direktionen (2001)

Se forskelle som en udfordring – om patienter og

medarbejdere i H:S med anden etnisk baggrund.

Jacobsen, Eva Thune; Karise, Sussi & Dyhr,

Lise (2004)

Mødet mellem 1. generationsindvandrerkvinder

og det danske sundhedsvæsen. Rapport fra et

pilotprojekt. DSI Institut for Sundhedsvæsen.

DSI rapport �004.04.

Jahn, Anette Wilhjelm (2001)

Forskelsskaber og fællesskaber i fødselsrummet:

om sociale kategoriseringsprocesser med etnicitet

som eksempel. Institut for Antropologi,

Københavns Universitet.

Krasnik, Allan et al. (2004)

Health professionals’ knowledge, attitude, and

experiences in relation to immigrant patients:

a questionnarie study at a Danish hospital.

Scandinavian Journal Public Health �004; 3�;

�87-�95.

Kristiansen, Maria & Nielsen, Anna Mygind

(2004)

Komplekse møder. Hospitalspersonalets oplevelser

af mødet med etniske minoritetspatienter

på en børneafdeling. Speciale. Institut for

Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Universitet.

Kvale, Steinar (1997)

Interview. En introduktion til det kvalitative

forskningsinterview. København: Hans Reitzels

Forlag.

Thagaard, Tove (2002):

Systematikk og innlevelse: en innføring i kvalitativ

metode. Bergen: Fagbokforlaget.

7. litteratur

26 • Københavns Amt

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integration (2004)

Årbog om udlændinge i Danmark 2004. Status og

udvikling. (http://www.inm.dk/Publikationer/

aarbog_udlaendinge_04/index.htm)

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

integration (2002)

Integrationsforskningen i Danmark 1980-

2002. København: Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrer og Integration.

Møller, Birgit & Togeby, Lise (1999)

Oplevelse af diskrimination. En undersøgelse

blandt etniske minoriteter. Nævnet for Etnisk

Ligestilling.

Nielsen, Anne (2005)

Smertelige erfaringer – En antropologisk analyse

af migrantkvinders fortællinger om sygdom,

marginalisering og diskursivt hegemoni.

Ph.d.-afhandling. Institut for

folkesundhedsvidenskab, Københavns

Universitet.

Nielsen, Anne (2002)

Sundhedsvæsenet og de etniske minoriteter.

AMID working paper series �8/�00�

Ramhøj, Pia (1991)

Livsform og alderdom. Hvordan ældre mestrer

et midlertidigt sygdomsforløb. København:

Akademisk Forlag.

Statens Institut for Folkesundhed (2005)

Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter – en

litteraturgennemgang. Arbejdsnotat, dec. �005.

Statens Institut for Folkesundhed.

Sundhedsstyrelsen (2005)

Indvandres sundhed og sygelighed – opgørelse

af behandlingsrater (�00�). København:

Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen (2006)

Etniske minoriteter – sygdom og brug af

sundhedsvæsnet. Et registerstudie. København:

Sundhedsstyrelsen.

Sygeplejersken (2005)

Undersøgelse om patienter med

indvandrerbaggrund. Udarbejdet af Catinét

Research for Sygeplejersken, ��. september �005.


Bilag


Bilag 1: Interviewguide

Baggrund

Vil du starte med at fortælle lidt om dig selv?• Alder• hjemland• Tilknytning til hjemland• hvorfor til dK?• hvor lang tid i dK?• uddannelse/erhverv• familiesituation

Barnets situation

Kan du fortælle, hvorfor dit barn er indlagt?• Barnets diagnose• Akut/planlagt indlagt• Tiden inden indlæggelsen på børneafdelingen (kontakt til egen læge/sundhedsplejerske/vagtlæge mv.)• reaktion på barnets sygdom

Oplevelsen med sundhedsvæsenet

Kan du beskrive, hvad der er sket her på afdelingen, siden dit barn blev indlagt?

hvordan har du indtil nu oplevet at være på børneafdelingen?• Beskriv en god/dårlig oplevelse• Er indtrykket af afdelingen ændret over tid?

Mødet med sygehuspersonalet

hvordan oplever du kontakten til personalet på børneafdelingen?• henholdsvis til lægen/sygeplejersken/andre• Tillidsforhold• Tages der individuelle hensyn? Er de lydhør overfor dine behov?

hvad forventer du af lægen? og af sygeplejersken? Evt. øvrige personalegrupper?

har du oplevet, at du og sygehuspersonalet havde forskellig opfattelse af dit barns sygdom, fx hvad den skyldes, eller af den måde som den bør behandles på?• Eksempler på konkrete episoder?• Er der forskellige opfattelser af, hvordan man skal opføre sig, hvad man skal gøre, sige mv.?

har du oplevet, at det har været svært at gøre dig forståelig overfor personalet? (sprogproblemer)


Forventninger i mødet med sundhedsvæsenet

Kan du prøve at beskrive, hvad du forventer af børneafdelingen i forhold til dit barns behandling?

har du oplevet, at personalet havde forventninger til, hvordan man er patient på afdelingen?

Vil du gerne være med til at bestemme over dit barns behandlingsforløb?

har du tidligere erfaringer med det danske sygehusvæsen?• hvis ja; har de haft betydning for den måde, du har mødt børneafdelingen på?

har du erfaringer med sygehusvæsenet i dit oprindelsesland?• hvis ja; har det haft betydning for dine forventningerne til det nuværende indlæggelsesforløb?

Oplevelse af afdelingens organisering/funktion

hvad er dine erfaringer med at have andre pårørende (familie) på besøg på afdelingen?

hvad synes du om besøgstiderne?

hvordan har du det med eventuelle ventetider?

hvad synes du om maden?

Er der nogen ting, som du synes, mangler på afdelingen?

Er der nogen ting, som du savner, i din kontakt med sundhedsvæsnet?

hvis du kunne ændre på noget, hvad skulle det så være?

Debriefing

har du spørgsmål eller noget, som du ønsker at uddybe?


Bilag 2: Informationsbrev

PatientinformationForespørgsel om deltagelse i en undersøgelse omhandlende:

etniske minoriteters møde medsundhedsvæsenet

Oktober �005

Kære forældre

I Enheden for Brugerundersøgelser på Amtssygehuset i Glostrup ønsker vi at foretage en undersøgelse af etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet med henblik på at sikre kvaliteten for etniske minoriteter i sundhedsvæsenet i fremtiden. På denne baggrund søger vi forældre til børn indlagt på Børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup samt Amager Hospital, som vil hjælpe os med at deltage i undersøgelsen.

Deltagelse i undersøgelsen indebærer, at vi foretager et interview med dig (mor eller far) af ca. ½- � times varighed på Børneafdelingen. Vi er således ikke interesseret i at interviewe dit barn. Deltagelse i undersøgelsen kræver ingen forberedelse. Forudsætningen for at deltage er først og fremmest, at du har lyst til at fortælle om dine erfaringer og dit møde med sundhedsvæsenet på Børneafdelingen. Under interviewet vil vi spørge ind til, hvilke forventninger du har til børneafdelingen, og hvordan du oplever kontakten til børneafdelingen.

Vi skal gøre opmærksom på, at vi har tavshedspligt, og at du som deltager i undersøgelsen er anonym. Derudover vil vi gøre opmærksom på, at deltagelsen i undersøgelsen ikke har nogen indflydelse på dit barns behandling på Børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup eller Amager Hospital eller andre steder i sundhedsvæsenet.

Vi håber, at du har lyst til at deltage i undersøgelsen.

Med venlig hilsen

Stine Schulze Henriette Frees Esholdt Telefon 43�3 3�50 Telefon 43�3 4443 Projektmedarbejder Praktikant Enheden for Brugerundersøgelser Enheden for brugerundersøgelser


Bilag 3: oversigt over informanter

Interviewperson A

Køn Kvinde

Alder 27

Oprindelsesland Tyrkiet

Antal år i DK 20 år

Familiesituation gift og har tre børn. Mellemlanguddannelse, men er pt. hjemmegående.

Diagnose og behandlingsforløb Barnet blev indlagt akut med lungebetændelse. familien har været hos deres praktiserende læge, en ørelæge samt tre gange hos vagtlægen, førend de blev henvist til modtagelsen på Amtssygehuset i glostrup. Kvinden havde været indlagt med barnet i 5 døgn, da interviewet blev gennemført.

Interviewperson B

Køn Kvinde

Alder 26

Oprindelsesland Makedonien

Antal år i DK født og opvokset i danmark

Familiesituation gift og har et barn. Mellemlang uddannelse, er pt på barsel, men ellers i arbejde.

Diagnose og behandlingsforløb Kvinden blev akut indlagt med sit barn, som blev født 3 måneder for tidligt. Kvinden havde været indlagt i 3 måneder, da interviewet blev gennemført.

Interviewperson C

Køn Mand

Alder 44

Oprindelsesland Iran


Familiesituation gift og har to børn. Er selvstændig erhvervsdrivende.

Diagnose og behandlingsforløb Barnet blev indlagt akut efter henvisning fra egen praktiserende læge. Barnet viste sig at have bronkitis, og har været indlagt 1 døgn, og har siden været til ambulant kontrol på afdelingen gennem 3 dage.


Interviewperson D

Køn Kvinde

Alder 25



Familiesituation gift og har et barn. Moderen har ingen uddannelse og er pt på barsel.

Diagnose og behandlingsforløb Barnet blev indlagt akut efter et besøg hos vagtlægen pga. opkastninger, feber og slaphed. forinden havde familien besøgt deres egen praktiserende læge, som mente, at det blot var en virus. Barnet lider af en form for slaphed, men har endnu ikke fået en konkret diagnose. Moderen havde været indlagt med barnet i 5 døgn, da interviewet fandt sted.

Interviewperson E

Køn Kvinde

Alder 30



Familiesituation gift og har et barn. Kvinden har en mellemlang uddannelse og er pt på barsel, men ellers i arbejde.

Diagnose og behandlingsforløb Barnet var født 3 måneder for tidligt og familien har derfor tidligere tilbragt en måned på børneafdelingen. denne gang blev moderen indlagt med barnet, fordi han ikke spiste nok og tabte vægt. Indlæggelsen var planlagt. da interviewet fandt sted, havde de været på afdelingen i 5 døgn.

Interviewperson F

Køn Kvinde

Alder 36

Oprindelsesland Pakistan


Familiesituation gift og har fire børn. Kvinden er hjemmegående.

Diagnose og behandlingsforløb Kvinden var indlagt med sit for tidligt fødte barn. Indlæggelsesforløbet var planlagt.


Interviewperson g

Køn Kvinde

Alder 28



Familiesituation gift og har to børn. Kvinden er under uddannelse.

Diagnose og behandlingsforløb Barnet blev indlagt akut efter konsultation hos egen praktiserende læge. Barnet havde meningitis. Kvinden havde været indlagt med barnet i 7 døgn, da interviewet fandt sted.

Interviewperson H

Køn Mand

Alder 49

Oprindelsesland syrien (tidligere Kurdistan)


Familiesituation gift og har tre børn. Manden har en mellemlang uddannelse og er i arbejde.

Diagnose og behandlingsforløb Mandens kone og barnet blev efter henvisning fra egen praktiserende læge planlagt indlagt. Barnet havde gennem et års tid været utilpas i længerevarende perioder. det viste sig at barnet havde sukkersyge.

Interviewperson I

Køn Kvinde

Alder 28



Familiesituation gift og har et barn. har en mellemlang uddannelse og er i arbejde.

Diagnose og behandlingsforløb Kvinden var akut indlagt med barnet, som var født for tidligt. Kvinden havde været indlagt i knap 1 måned, da interviewet fandt sted.

Interviewperson J

Køn Kvinde

Alder 32



Familiesituation gift og har to børn. han en mellemlang uddannelse og er i arbejde.

Diagnose og behandlingsforløb Barnet blev indlagt akut med lungebetændelse, efter flere besøg hos vagtlægen. Barnet havde været indlagt i 3 dage, da interviewet fandt sted.


Bilag 4: Citatuddrag

hensigten med dette citatuddrag er at give et mere uddybende indblik i de etniske minoriteters udsagn og holdninger i relation til de temaer, som er behandlet i undersøgelsen.

Sprog som barriere?

Interviewperson Citater

A “der er jo mange, der ikke kan tale dansk, og de bliver jo smidt rundt fra den ene til den anden”

D “det er ikke så meget det, at jeg ikke forstår, men nogle gange er det lidt svært at forklare sig (…). Man kan jo ikke altid fortælle, hvad man føler, når man taler”

Mødet med plejepersonalet


A “de har været meget hjælpsomme alle sammen. når jeg har brug for dem, så har de været der”

B “de har været rigtig gode til at fortælle mig om alle tingene og sætte mig i gang, så jeg er mere tryg”

D “Alle er søde. og arbejdet er fint, synes jeg. de gør alt, hvad de kan”

D “de har en stor rolle selvfølgelig, de passer på ham og de passer på mig. (…) og når de er søde, så føler jeg mig tryg”

F “sygeplejerskerne er søde og de snakker med mig. Vi er alle venner her”

J “det er jo ikke kun medicin eller piller, der hjælper en”

A “de kunne godt have været der lidt mere for mig, men det havde de jo ligesom ikke tid til”

H “lørdag og søndag er det lidt kaotisk, særligt i disse dage pga. julen. og der mangler personale”

H “ … der mangler en til to personer. de har rigtig travlt, det er måske ikke fordi, at de glemmer det, men de kan ikke nå det”

J “Man føler det som om, man er til besvær. har de tid til mig?”

J “det har været sådan lidt forvirrende, synes jeg, (…). Jeg har følt det som om, de kom ind og ud. (…) de havde travlt. Men det er alligevel ubehageligt at opleve som forældre. følelsen af, at man ikke bliver hørt. det er på en eller anden måde meget overfladisk”

J “Jeg kunne godt mærke, at der var tryk på, de løb”


Positive patienter


C “Jeg er hundrede procent tilfreds”

B “det har kun været positivt, det forløb, vi har været igennem. det har været rigtig godt. det er dejligt, det er simpelthen skønt”

J “Jeg synes, der er blevet taget godt imod på akut modtagelse og på børneafdelingen. de var flinke og rare og var meget imødekommende og også meget omsorgsfulde, synes jeg”

F “Jeg er glad for dem alle sammen her, og de behandler mig godt, så det er ikke noget problem”

Forventninger til og oplevelser af lægen


F “det er vigtigt, at lægen fortæller mig, hvad mit barn fejler. det skal de forklare mig”

A “Jeg forventer, at han [lægen] har styr på sine sager, når han kommer ind til mig, og at han ved, hvad han skal gøre (…). En læge er en læge, og de skal have styr på sagerne. selvfølgelig er de kun mennesker, men stadigvæk, vi er meget afhængige af, hvad de gør”

D “lægerne skal give tryghed. godt humør”

J “lægen skal snakke meget i et hverdagssprog, når de snakker med patienterne. de skal ikke bruge det der fremmede læge-sprog og spille smart”

J “Jeg forventer, at de hjælper ham. At han får diagnose på, hvad han fejler. (…) og jeg ville da blive meget skuffet, hvis jeg kom derfra og var magtesløs og ikke vidste det, og han havde det lige så skidt”

g “de [lægerne] er rigtig gode. de snakker hele tiden med mig også, fordi jeg har aldrig tidligere hørt om meningitis. de er fine. de giver meget trøst”

H “de læger, vi har mødt, er flinke og gode. de tager ansvar. de glemmer ikke noget, de gør, hvad de kan”

A “I Tyrkiet er det i hvert tilfælde sådan, at hvis man er syg, så kan man sagtens få noget for det. det er jo ikke det samme som systemet her [i danmark]. (…) der synes jeg, de kunne være bedre til at informere folk omkring, at sådan er det dernede, sådan er det bare ikke her”

A “Et eller andet sted tror jeg, at der er lidt racisme alligevel. fredag aften ringede jeg til vagtlægen, og det var lige før, at han skældte mig ud. Jeg havde jo lige været til min egen læge om dagen kl. 13.00. ’hvorfor bliver du ved med at ringe, du har jo været hos din egen læge? det er helt klart racisme. Især hvis man ikke er god sproglig, så er man virkelig på skideren i det danske system, fordi så kan man rigtig blive kastet rundt”

J “Ja, og så kommer der en anden læge dagen efter, som har en helt anden diagnose. det har jeg oplevet tit”

A “I mellemtiden havde jeg jo så været hos min egen læge, en ørelæge og tre gange hos vagtlægen, som aldrig vidste eller fandt ud af, hvad det var, hun fejlede. så jeg var virkelig vred, da vi endelig nåede herud”

D “Jeg syntes ikke, at han [praktiserende læge] har gjort nok for min søn”

A “den vagtlæge, som ringede ned til modtagelsen, han sagde, ’hun [barnet] har en sygdom, som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad er’. der blev jeg godt bange, fordi hvad fanden mente han med det? når man står der som mor og ikke aner en skid omkring sygdommen (…). så sagde jeg, ’hvorfor siger du sådan noget? Er det noget som er meget alvorligt?’. ’neeeej’, det var bare fordi, at han ikke kunne finde ud af, hvad hun fejlede, det var ikke alvorligt”


Oplevelser af udenlandske læger


D “Jeg har hørt, at de har nogle gode læger [i Tyrkiet], som har læst i mange år og har stor erfaring”

J “de er mere praktiske. de er hurtige, og de har mere, jeg ved ikke, om de har mere lægelig viden, om der er mere kvalitet i deres uddannelse end herhjemme”

E “I Tyrkiet giver de [lægerne] meget medicin. hvis man går til lægen og siger, ’jeg har ondt her’, så giver de medicin med det samme, men her i danmark går der længere tid og man skal til lægen mange gange og måske til sidst, så får man noget medicin”

C “hvis du har gode penge, så kan du blive behandlet 100% rask, fordi de er næsten alle sammen uddannet i usA eller sådan noget, på store hospitaler”

Documents

EnhEdEn for BrugErundErsøgElsEr - patientoplevelser.dk · tes som en homogen gruppe, og at andre para-metre som fx køn, alder, livsstil og beskæftigel- ... antallet af indvandrere