EnVerden

iPlast

EnVerden

iPlast

Plastens abz

Redaktion: Plastindustrien i DanmarkBestilling: Plastindustrien i Danmark

Nørre Voldgade 48, 1358 København Ke-mail: pd@plastindustrien.dk

Oplag: 50.000 / 1999Pris: Kr. 30.00Tryk: Kailow Tryk A/S

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Indholdsfortegnelse

3

Plast viser vejen fremad..............................................................................5

En bil uden plast ........................................................................................6

1. Startskuddet til plastalderen ..............................................................8

2. Hvordan fremstilles plast? ................................................................14

3. Hvad er plast? ..................................................................................15

4. Plastmaterialernes kemi ..................................................................17

5. Plasttyper..........................................................................................19

6. Derfor anvendes plast ......................................................................24

Plastmaterialernes fordele ................................................................25

7. Forarbejdning af plast ......................................................................28

Sprøjtestøbning ................................................................................29

Ekstrudering ....................................................................................30

Folieblæsning....................................................................................31

Øvrige forarbejdningsteknologier ....................................................32

8. Anvendelse af plast ..........................................................................34

Plast bruges overalt ..........................................................................34

Mere og mere plast ..........................................................................35

Plast som byggesten ........................................................................36

Plastemballage til alle formål............................................................36

Plast i byggeriet ................................................................................38

Plast til transport ..............................................................................39

Plast i sundhedssektoren..................................................................40

Plast og dansk design ......................................................................41

Plast i vindmøller..............................................................................43

9. Plast og miljø....................................................................................44

Plast sparer ressourcer ....................................................................44

Fra affald til nye plastprodukter ......................................................45

Plast til forbrænding ........................................................................48

10. Job i plastindustrien ........................................................................50

Plastindustrien - en branche i vækst ................................................51

Udvalgte plastmaterialer ..........................................................................52

Materialeforkortelser ................................................................................57

Plast viser vejen fremad

Vindmøllen fremstiller alternativenergi og er et symbol på menne-skets evne til hele tiden at søge nyeveje. Men vindmøller kan også brugessom et symbol for denne bog, somhandler om plast.Vindmøllens vinger er fremstillet af etplastmateriale, polyester med indbyg-gede glasfibre. Et velegnet materialepå grund af ringe vægt, stor styrke ogsmidighed.Mennesker har altid - udover de stof-fer naturen tilbyder - prøvet at findefrem til nye materialer. I sidste tredje-del af forrige århundrede, under na-turvidenskabernes store blomstrings-tid, begynder historien om plast. Og idag kan vi slet ikke forestille os vortdaglige miljø uden plast: Hushold-ningsartikler, boliginventar, embal-lage, byggeprodukter, legetøj, kompo-nenter til transportmidler, elektronikog alle slags tekniske produkter, re-kvisitter til sport og fritid, produktertil sundhedssektoren o.s.v.

Til hvert af disse formål findes der et eller flere egnede plastmaterialer.Tænk blot på køkkenet. Bordplader,kander, skåle og skeer. De tåler hårdbehandling, varmt vand, krydderier,farvestoffer og sæbe dag efter dag.Vore husholdningshjælpemidler, køle-skabet, vaskemaskinen, opvaskemaski-nen, støvsugeren har tekniske dele,kabinetter, isolering og indervægge afplast. Fjernsyn, radio, telefon og edbville knap nok eksistere uden plast,og en bil uden plast ville også værehelt utænkelig.I denne lille bog vil vi fortælle omplast - vor tids materialer, der findesoveralt i hverdagen, men alligevelbærer det ukendte og derfor nogenmystik i sig.Det er vort håb at kunne bringe lidtmere viden ud til de mange og ud-rydde de betænkeligheder, som ligefra tidernes morgen har været forbun-det med det nye og ukendte.

Plastindustrien i Danmark

5

En trediedel af de anvendte dele iden moderne bil er fremstillet af for-skellige plasttyper, som det illustre-res ovenfor og på side 7. Plast erstat-ter i dag en lang række andre mate-rialer, som tidligere blev anvendt tilbilens vitale dele.Og ikke nok med, at plast har afløsttraditionelle materialer. Der findes idag en lang række forskellige plastty-per med unikke egenskaber. Dettehar været af afgørende betydning forstore teknologiske fremskridt, ikkeblot i bilindustrien, men overalt i samfundet.

Plast er altså ikke et enkelt materiale tilmange formål, men en mangfoldighedaf materialer til en endeløs række afformål. Hvis man f.eks. prøver at fore-stille sig en bil helt uden plast. Såmangler der pludselig kofangere,skærmkasser, sædepolstring, indvendigdørbeklædning, loftsbeklædning, rat- ogratstammeovertræk, instrumentbræt,greb/håndtag, gulvbelægning, kontak-ter, knapper, vandbeholder til vindues-visker, kølergrill, kabelisoleringer, batte-rihuse, benzintanke, lydisolering, lak ogendnu flere ting. Bilen ville faktisk sletikke være funktionsdygtig!

En bil uden plast?

6

7

Karrosseri:front- og bagpartikofangerekofangerhjørnerkofangerlisterventilationsristudluftningsristkølergrillvindueslisterhardtopbagagerumsklapmotorhjelmlygtepakninglygteglasskydetagskydetagsføringtankdækselbrændstoftankdørlisterhulrumsudskumninglakeringskærmvulsterpyntelisterinderskærme

Chassis:bremseklodserbremsebelægningerbremseslangerstøddæmperefalsebelægninger

lejeelementerstyrkuglerstyrestængermanchetterpedalbelægningdækbeskyttelse på skruefjedresikkerhedsselerbeslag til sikkerhedsselerhjulkapperpynteringe på hjul

Forskelligt udstyr:varme/ventilationshusvarmeslangerluftkanalerluftdyseraskebægerdæksel til askebægerbeslagføringsskinnerhåndtagspejlindfatningerviskerarmelygtehuseparabolerstænklapperpedalbelægninger

Elektriske udstyr:sikringsdåsesikringsdækselstikkontakterkabelisoleringtændrørshætterstrømfordelerdæksel

Motor:kilerempedalophængkædebeskyttelsebenzintilførselmembran til benzinpumpekølerslangerkoblingsbelægningergeneratorophængventilatorvingetandhjulkølermotorophængluftfilterfilterhusknastakseldrevoliekarpakninger til oliefiltreudluftningsslangerventildækselkarburatorsvømmertoppakning

Indvendigt udstyr:instrumentpanelafskærmning af instrumenterinstrumenterhandskerumlåg til handskerumknapperkontakterkontrollamperinstrumentskiverkilometertællersædeovertræksædeskålehylderarmlændørbeklædninghattehyldesignalknapknæbeskyttelsenakkestøttehøjtalerafskærmningratovertrækratstammebeklædningrammepolstringsikkerhedsloftsolskærmsidelommermåttertæpper

Den moderne bils plastkomponenter

8

Plast er i dag en stor familie af tusind-vis af materialer hvert med sine ofteenestående egenskaber.Men sådan har det ikke altid været.Faktisk blev de første plastmaterialeropdaget for mindre end 150 år siden- og herefter er det gået stærkt. De ef-terfølgende afsnit beskriver nogle afhøjdepunkterne på vejen ind i pla-stalderen.

Fra sprængstof til plastMidt under den amerikanske borger-krig gik en inkarneret billardspiller ogærgrede sig. De dyre elfenbenskuglerløb ikke altid lige, hvilket skyldes demange små uregelmæssigheder, somfindes i ethvert naturstof. I dettetilfælde elefantens stødtænder. Op tilårhundredskiftet blev der årligt dræbt12.000 elefanter for at dække efter-spørgslen på elfenben.Den inkarnerede billardspiller udlo-vede i 1868 en dusør på 10.000 dollarstil den, der kunne skaffe et bedre ogmere ensartet materiale. Erstatningenfor elfenben blev plast. Det blev måskeelefanternes redning.De amerikanske brødre Hyatt havdenetop gjort den opdagelse, at hvis manbehandlede bomuld med salpetersyre,fik man et nyt og yderst farligt stof:skydebomuld. Englænderen Parker fo-reslog, at man tæmmede sprængstoffetved at opløse det i en blanding af kam-fer og alkohol, og resultatet blev et nytprodukt, som de kaldte Celluloid. Dettemateriale havde sensationelle egenska-ber efter datidens målestok. Det vargennemsigtigt som glas, men se-jere end læder. Det kunne ind-farves, og hvad der var helt nyt,det kunne smeltes vedret lave temperaturer.Materialet smel-tede ganske vist

1. Startskuddet til plastalderen

ikke som metaller til en letflydendemasse, men blev til en plastisk sejmasse, som kunne formes efter ønske.Dette beviste brødrene Hyatt med de-res patenterede sprøjtestøbemaskine,en maskine hvor den opvarmede plastunder tryk blev sprøjtet ind i en form.Dermed gik startskuddet for den tidsal-der, som fremtidens historikere sikkertvil kalde plastalderen.Celluloid blev brugt til fremstilling afbordtennisbolde, knapper, spænder,tegne- og måleredskaber og til foto-grafisk film. På grund af materialetsgennemsigtighed blev filmindustrienstorforbruger. Materialets storeulempe var imidlertid, at det var letantændeligt.

Derfor er Celluloid senere blevet er-stattet af andre plastmaterialer.

Knapper af mælkI årene efter fremkomsten af celluloidudnyttede man fortrinsvis naturstoffertil plastfremstilling. Mælkens æggehvi-destof, casein, blev f.eks. brugt til frem-stilling af syntetisk horn.Ved hjælp af et enzym fra kalvemaverudfældes casein af skummetmælk, va-skes, tørres og formales. Før bearbejd-ningen står caseinet først i vand, så detsvulmer op, derefter indfarves det, pres-ses i facon og hærdes. Det syntetiskehorn blev hurtigt populært, og blandtandet meget anvendt til knapper, hvordet fortrængte ben, horn og træ.

9

10

De moderne plastmaterialerI begyndelsen af vort århundrede ud-vandt man gas af stenkul, som fortrins-vis blev brugt til belysning. På gasvær-kerne fik man med denne proces gene-rende affaldsstoffer: Benzen og tjære.Det var dog kun i begyndelsen,dissestoffer var til besvær, for netop i dennetjære fandt man mange værdifulde kul-brinteforbindelser (stoffer opbygget afgrundstofferne kulstof og brint), somkunne udnyttes af den kemiske industri.Det egentlige gennembrud for pla-stindustrien kom i 1909, hvor belgie-ren Leo Baekeland præsenterede detførste helsyntetiske plastmateriale.Dette fik navnet Bakelit.Bakelit fremstilles ved en reaktionmellem phenol og formaldehyd og tilhører den gruppe af plastmateria-ler, der betegnes hærdeplast (se side22) og har helt andre egenskaber endCelluloid. Bakelit blev straks sat i pro-duktion og blev bl.a. meget anvendttil isolering af kontakter til apparater,

hvor det erstattedeporcelæn.Det næste spring i ud-viklingen skete iårene omkring de toverdenskrige, hvorolie og naturgas nublev de vigtigste råva-rer for plast. En kom-bination af knaphed

på traditionelle materialer og de krigs-førende landes behov for nye og bed-re produkter satte skub i udviklingen.I 1838 lykkedes det Victor Regnaultat fremstille polyvinylchlorid, PVC, ilaboratoriet, men først 100 år senereblev materialet sat i kommerciel pro-duktion. Så lang tid gik der ikke forpolyethylen, PE, som efter opdagelseni 1933 blev sat i storproduktion alle-rede under 2. verdenskrig.Disse materialers gode egenskaber ogformbarhed blev udnyttet til en langrække nødvendige produkter og erfortsat blandt de vigtigste plasttyper.Der markedsføres imidlertid i dagflere tusinde plasttyper med vidt for-skellige egenskaber og til meget for-skellige anvendelsesområder. Nogleplasttyper er hårde og stærke - sommetaller - andre er bløde og elastiske,nogle kan tåle opløsningsmidler, an-dre igen høje temperaturer. Og vi erstadig kun ved begyndelsen.De mange nye materialer har på af-gørende vis medvirket til den eksplo-sive teknologiske udvikling, som fin-der sted.Blandt disse kan nævnes ABS og po-lycarbonat, der p.g.a. en stor slag-styrke har afløst metaller til kabinet-ter, displays etc. Kulfiberforstærketepoxy indgår i mange vingedele tilfly. Nogle nylontyper anvendes p.g.a.styrke, elasticitet og evne til at mod-

1860 80 1900 20 40 60 80 98

10

20

30

40

50

60

70

80

90 mill. tons

Cellulose,casein

Kul + vand + luft(Kulgas, tjære)

Olie,naturgas

1. oliekrise

stå flere hundrede varmegrader, f.eks.til at fastholde varmeskjoldet på denamerikanske rumfærge.Nye velfungerende bilmotorer, somstadig er under udvikling, indeholdermere end 60 % plastmaterialer. Manhar endog med held testet racermoto-rer, hvor kun selve stempeltoppen eraf metal. Sådan kunne man blive ved -kun fantasien sætter grænser.

Plast - Jorden rundtI pagt med at plast på grund af sinesærlige egenskaber til stadighed er-statter andre materialer i en række vi-tale sammenhænge, stiger naturligvisforbruget af plastmaterialer.I 1998 var verdensproduktionen afplast ca. 90 mill. tons. Nok til at byggeen mur (1 m høj og 1 m bred) togange rundt om jorden. Den danskeplastindustris forbrug er 1/2 mill.tons, svarende til 100 kg. for hverdansker.

11

12

1. 1859 2. Storbritannien 3. Vulkan-fiber 4. Cellulosehydrat 5. Halvfabri-kata 6. Hærdeplaster 7. Kufferter,pakninger

1. 1869 2. USA 3. Celluloid®

4. Cellulosenitrat, campher 5. Halvfabrikata 6. Termoplast 7. Bordtennisbolde, hårpynt

1. 1904 2. Tyskland 3. Syntetisk horn4. Casein 5. Halvfabrikata 6. Hærde-plast 7. Knapper, spænder

1. 1938 2. Tyskland 3. Polyvinylchlo-rid, PVC 4. Ethylen, chlor 5. Pulver,granulat 6. Termoplast 7. Grammo-fonplader, vinduesprofiler, gulvbe-lægninger, kunstlæder, rør

1. 1938 2. Tyskland 3. Polyamid, PA4. Syreamider 5. Granulat 6. Termo-plast 7. Typehjul til skrivemaskiner,tandhjul, skruer, bilbremseslanger

1. 1939 2. Storbritannien 3. Polye-thylen, PELD 4. Ethylen 5. Granulat6. Termoplast 7. Folier, hule emnersom flasker og lign.

1. 1943 2. USA 3. Siliconeplast 4. Silicium, methychlorid 5. Olier,pastaer 6. Termoplast 7. Afstøb-ningsforme, fugemasser, kabler,tætninger, imprægneringsmidler

1. 1946 2. Schweiz 3. Epoxyplast,EP 4. Epichlorhydrin, diphenyl-propan 5. Harpiks og hærdere 6. Hærdeplast 7. Fiberarmeret:Sportsrekvisitter, fly- og skibsdele;støbeplast

1. 1955 2. Tyskland 3. Polyethylen,PEHD 4. Ethylen 5. Granulat 6. Ter-moplast 7. Flasker, dunke, flaske-kasser, trykrør, husholdningsartikler

1. 1909/1923 2. USA, Tyskland/Øst-rig 3. Phenol- og aminoplast 4. Phe-nol, cresol, formaldehyd, delv. mfyldstoffer 5. Pulver, granulat 6. Hær-deplast 7. Elektroisoleringsdele,askebægre, elektriske kabinetter

1. 1930 2. Tyskland 3. Polystyren,PS 4. Benzen, ethylen 5. Granulat6. Termoplast 7. Emballage, lege-tøj, skumisolering, husholdnings-artikler

1. 1933 2. Tyskland 3. Acrylplast,PMMA 4. Methacrylsyremethylester5. Granulat 6. Termoplast 7. Reflek-ser, lyskupler, brudsikkert glas, re-klame- og trafikskilte

1. 1940 2. Tyskland 3. Polyurethan,PUR 4. Isocyanat, polyol 5. Væsker6. Hærdeplast/termoplast/elastomer7. Sportsartikler, isolering til køle-skabe og byggeri

1. 1941 2. USA 3. Polytetrafluorethy-len, PTFE 4. Tetrafluorethylen 5. Pul-ver 6. Termoplast 7. Temperaturbe-standige belægninger, tætninger,isolering

1. 1941 2. USA 3. Umættet polye-ster, UP 4. Dicarbonsyrer, poly- ellerdioler 5. Flydende, opløst i styren 6. Hærdeplast 7. Glasfiberarmeret:Møllevinger, tanke, telefonbokse,støbeplast, forseglinger, både, pro-peller

1. 1956 2. Tyskland 3. polycarbonat,PC 4. Bisphenol A 5. Granulat 6. Ter-moplast 7. Sikkerhedsruder /f.eks.styrthjelmsvisirer), kabinetter tilkontor- og husholdningsmaskiner,trafikskilte

1. 1957 2. Tyskland 3. Polypropylen,PP 4. Propylen 5. Granulat 6. Termo-plast 7. Batterikasser, rørledninger,husholdningsartikler, emballage,medicinsk udstyr

1. 1958 2. USA 3. Acetatplast, POM4. Formaldehyd 5. Granulat 6. Ter-moplast 7. Tandhjul, kontor- oghusholdningsmaskiner, telefon-,radio-, fono-, TV-apparater

Plastmaterialernes udviklingshistorie1. = Årstal for fremkomst 2. = Land 3. = Plastbetegnelse 4. = Vigtige udgangsmaterialer 5. = Almindelig leveringsform 6. = Plasttype 7. = Anvendelseseksempler

13

Gas

Nafta

Ethylenpropylenbutadien

m.fl.

Polyethylenpolypropylen m.fl.

Olie

Raffinering

Cracking

Råstof

Mellem-produkt

Mono-mer

Plast-mate-rialer

Polymerisation

Fra råstof til plast

H HI IC = CI IH H

14

Råstofferne til fremstilling af plastpro-dukter er i dag råolie og naturgas. Fradisse råstoffer hentes det nødvendigekulstof og brint.På raffinaderiet bliver olien adskilt ibestanddele (fraktioner) ved destilla-tion.Alt efter kogepunkt udskillesgas, benzin, petroleum, gasolie (fy-ringsolie) samt sværere olier (fuelolie). Som destillationsrest får man asfalt, som bruges til vejanlæg.Samtlige bestanddele er kulbrinter(molekyler af kulstof og brint), derkun adskiller sig ved molekylernesstørrelse og form. Den vigtigste be-standdel fra raffineringen til produk-tion af plast er råbenzin (nafta).Nafta bliver nedbrudt i en termiskspaltningsproces (cracking = ned-brydning) til gasarter som ethylen,propylen, butadien og andre kulbrin-teforbindelser. Som alternativ tilcracking af råolie kan gasarterne fåsfra naturgas.Disse molekyler - byggestenene - erdet egentlige udgangspunkt for selveplastfremstillingen. Byggestenene kal-des monomerer - enkeltdele - der veden kemisk reaktion, en såkaldt poly-merisation, bringes til at reagere medhinanden, så der dannes meget langemolekylekæder, som kaldes polymerer.Den vigtigste monomer er ethylenmed to kulstofatomer:

Denne anvendes til fremstilling af po-lyethylen. Fra ethylen kan der dannesnye reaktionsprocesser, som igen dan-ner andre monomerer, f.eks. styren el-ler vinylchlorid, som er basis for an-dre plastmaterialer.Det er vigtigt at få slået fast, at der tilplastfremstilling kun anvendes 5 % afde olieprodukter, der kommer fra raf-finaderierne.

2. Hvordan fremstilles plast?

Olie 100%

Diesel- og fyringsolie 70%

Nafta20%

Diverse 10%

Autobenzin12%

Plast5%

Kemiskeprodukter

3%

Råvarer til industrien8%

5 pct. af olien anvendes til plast

Polyethylen Polyurethan Polypropylen Polyamid Polystyren

PVC

Polymerer kan opdeles i tre hovedgrupper:1. Naturmaterialer:

Cellulose fra halm og træ, horn,harpiks, kautsjuk (naturgummi) ogproteiner (de vigtigste byggesten iden menneskelige organisme).

2. Bearbejdede naturmaterialer:Gummi (vulkaniseret kautsjuk),Celluloid og syntetisk horn (case-inplast). I afsnittet om plastindu-striens historie blev det beskrevet,at disse materialer var vigtige i in-dustriens barndom.

3. Syntetiske materialer:Gruppen omfatter menneske-skabte makromolekyler og dermedalle de plastmaterialer, der primærtfremstilles af olie og naturgas.Der findes i dag tusindvis af hel-syntetiske plasttyper.

Definitionen på plast:1. Organiske materialer, der

2. er opbygget af makromolekyler -polymerer - og som opstår

3. gennem bearbejdning af naturpro-dukter eller syntetisering af primær-stoffer fra olie, naturgas eller kul.

15

Plast tilhører familien af polymerematerialer.Betegnelsen stammer fra det græske”polymeros”, der kan oversættes tilpoly = mange og meros = dele. En poly-mer er derfor et meget stort molekyle -et såkaldt makromolekyle - sammensataf mange ens byggestene. Her illustre-ret ved et polyethylenmolekyle:

Som det ses af figuren, består polyethy-len af kulstofatomer og brintatomer.Disse to grundstoffer indgår som ho-vedbestanddel i alle plasttyper. Der kanogså indgå ilt (O), kvælstof (N) og chlor(Cl), og i sjældnere tilfælde andregrundstoffer. Materialer opbygget ud frakulstof og brint betegnes ofte som or-ganiske materialer, da disse grundstof-fer indgår som hovedbestanddel i allelevende organismer. Plastmaterialernehar derfor mange egenskaber fællesmed de naturskabte organiske materia-ler såsom træ, horn og harpiks.

3. Hvad er plast?

nogle steder vil olien blive fanget i ui-gennemtrængelige lag. I sådanne olie-kilder kan man i dag finde olie ogpumpe den op til overfladen.

Selv om al olie og gas består af kul-stof og brint, kan der være forskel påsammensætningen fra sted til sted.Olien bliver ført ind til et raffinaderi,hvor den bliver adskilt i tunge oglette fraktioner som f.eks. fyringsolieog benzin. Den vigtigste fraktion tilplastproduktion er råbenzin (nafta).

16

Plast og naturens kredsløb

For flere hundrede millioner år sidenvar der tropisk klima med kæmpe-bregner over det meste af jorden. Ihavet levede mikroskopiske dyr ogplanter. Når de døde, sank de til bundsog blev dækket af slam og mudder.Efterhånden fik vægten af nye lag tem-peraturen og trykket til at stige, og grad-vis blev det organiske materiale omdan-net til kulbrinter, dvs. olie og gas.

Som regel vil olien, der er lettere endvand, søge op mod overfladen, men

17

Fremstillingen af plastråvarer skerikke i Danmark, men på store petro-kemiske anlæg i udlandet, bl.a. iTyskland, England, Sverige, Finlandog Norge.Dansk plastindustri er en forarbej-dende industri, eller en forædlendeindustri om man vil.Fremstillingen af råplast sker ved en polymerisation, som afhængigtaf de tilstedeværende monomererkan forløbe efter forskellige reak-tionstyper.

KædepolymerisationUdgangspunktet for denne proces ermonomerer med mindst to kulstofa-tomer og en dobbeltbinding, f.eks.ethylen eller vinylchlorid.Reaktionen kan illustreres ved hjælpaf dansende par (se figuren). Parrenei øverste række illustrerer tre ethylen-molekyler. I næste række ses et udsnitaf den kæde, der dannes, når parreneslipper hinanden, rækker ud og dan-ser kædedans. Det store molekyle, derdannes, er polyethylen, dvs. mange et-hylendele (mange dansende par), somer bundet sammen.Nogle eksempler på virkelige reaktio-ner er vist næste side. Reaktionenkræver en aktivering, der bryder dob-beltbindingen mellem kulstofato-merne i ethylenmolekylerne, der der-efter meget hurtigt sammenkobles.

Resultatet er et makromolekyle.Disse processer har været kendt si-den 1930 og sker oftest under trykog ved forhøjet temperatur i en ke-misk reaktor, der indeholder en kata-lysator.En række af verdens vigtigste og mestanvendte plasttyper fremstilles veddenne reaktionstype.

4. Plastmaterialernes kemi

Model

18

Trinvis polymerisation:Ved denne reaktionstype reagerermonomerer, der hver har to kemisk re-aktive grupper, med hinanden. De be-tegnes bifunktionelle monomerer. Derbruges to forskellige monomerer, derkan reagere med hinanden, f.eks. kande to grupper være alkoholgrupper(OH) og syregrupper (COOH), som

ved reaktion danner esterbindinger.Sker reaktionen under fraspaltning afet mindre molekyle, f.eks. vand(H2O), kaldes det polykondensation.Sker reaktionen uden fraspaltning kal-des det polyaddition.De vigtigste polymerer i dennegruppe er polyestre, polyamider (ny-lon) og polyurethaner.

Som det ses affiguren, er deneneste forskelpå polyme-rerne, at et afbrintatomerne - H i ethylenmo-nomeren er ud-skiftet med an-dre atomer elleratomgrupper.

19

Plastmaterialerne og de produkter,som fremstilles heraf, indeholder mil-lioner af makromolekyler for hvertgram. Makromolekylerne kan sam-menlignes med byggesten, og plast-produktet med den færdige bygning.Stenenes størrelse gør det muligt forarkitekten at arrangere tingene og så-ledes bestemme bygningselementer-nes form. Mørtlen (bindingen) mel-lem stenene giver bygningen den til-sigtede styrke.På samme måde varierer plastmateria-lernes egenskaber, alt efter makromo-lekylernes størrelse, form, orden ogbinding, men også efter den mådeatomerne er ordnet i makromoleky-

lerne. Makromolekylet forholder sigaltså til plastproduktet som stenenetil bygningen.

Ud fra egenskaber og struktur opde-ler man normalt plastmaterialerne itre hovedgrupper:

TermoplastHærdeplastElastomerer

Termoplasttyperne udgør ca 85% afhele plastforbruget.

Inden for termoplast er der langt detstørste forbrug af polyethylen, polyvi-

5. Plasttyper

20

nylchlorid, polypropylen og polysty-ren, der betegnes som ”volumen-plast”.

Andre typer termoplast kaldes ofte”teknisk plast”, fordi disse plasttypertypisk har særlige egenskaber, somgør dem velegnede til specielle for-mål. Der er udviklet mange blandin-ger, der kaldes ”blends”, skræddersyettil bestemte områder, og desuden fåsmange termoplasttyper, der er for-stærket med fibre af fx glas.Blandt hærdeplasttyperne skal frem-hæves melaminplast, der kendes fraen række køkkenartikler, umættet po-lyester, som forstærket med glasfibrebl.a. anvendes til bådskrog og mølle-

vinger, samt polyurethan, der bl.a. an-vendes til en lang række isoleringsop-gaver.

Der markedsføres flere tusinde for-skellige plasttyper med forskelligeegenskaber og anvendelser, og derkommer hele tiden nye til. Plast eraltså ikke bare plast, men en hel fami-lie af spændende og ofte meget for-skellige materialer.

Materialeforbrug

Plastmaterialernes struktur

Termoplast består af lange line-ære evt. let forgrenede moleky-lekæder.

Hærdeplast danner en tredi-mensional netværksstruktur.

Elastomerer er opbygget somen løs netværksstruktur.

TermoplastNavnet termoplast skyldes, at dissematerialer bliver plastiske - smelter -når de tilføres varme og ved afkølingigen bliver faste – ligesom stearin - enproces der kan gentages mangegange. Denne egenskab udnyttes i for-arbejdningen, hvor materialerne op-varmes, formes og afkøles.Tilsvarendekan affald og gamle produkter smel-tes og genanvendes.

I termoplast ligger makromolekylernemere eller mindre sammenfiltret mel-lem hinanden. De holdes sammen afdenne filtring og af relativt svage bin-dingskræfter mellem atomer i ét mo-lekyle og naboatomer i et andet mo-lekyle.

Antal og styrke af disse bindinger,sammenholdt med de enkelte makro-molekylers længde, er medbestem-mende for materialets fysiske og ke-

miske egenskaber.Ved træk og trykog varme er bindingerne ikke stær-kere, end at molekylekæderne kanglide mellem hinanden, dvs. at materi-alet smelter.

Overgangen fra fast til flydende formsker oftest over et bredt temperatur-område, og ingen termoplast har etveldefineret omdannelses-, smelte- el-ler kogepunkt.

Når de kædeformede og vilkårligt for-grenede makromolekyler ligger fuld-stændigt uordnede mellem hinanden- som filt eller en tot vat - betegnesmaterialet som amorft (uden form).Amorfe plastmaterialer er glasagtige,transparente og oftest sprøde.Molekylekæderne kan imidlertid i nogleafsnit ligge i fuldstændigt velordnedeparallelle bundter, som tændstikker i en

21

Termoplast kan smelte

Amorf Delkrystallinsk

Bindingskræfter i en termoplast

æske. Makromolekylerne kan ikke del-tage med deres fulde længde i en sådanvelordnet struktur - et gitter - og disseområder er derfor altid meget små. Om-råderne kaldes krystalitter, og de liggersom små afgrænsede krystaller i en el-lers uordnet struktur.Den delvis krystallinske plast er uklar(mælket), men samtidig mere varme-bestandig end amorf plast.

22

ning vil kæderne derfor ikke glide iforhold til hinanden, hvilket betyder,at materialet ikke kan smelte. Hærde-plast kan derfor ikke genanvendes påsamme måde som termoplast. Opvar-mes hærdeplast til meget høje tempe-raturer, sker der i stedet en forkul-ning af materialet.Råvarerne til hærdeplast leveres nor-malt som tyktflydende væsker ellersom pulvere.Råvaren består af delvist polymerise-rede molekyler, som i molekylekæ-derne har indbygget reaktive grup-per.Ved tilsætning af en aktivator - enhærder - bindes kæderne sammen viade reaktive grupper til den færdigepolymer.På grund af netværksstrukturen kanman opnå meget hårde, stive og stærkematerialer, som med deres ringe vægthar fortrængt tidligere brugte materia-ler, oftest metaller. De vigtigste typerhærdeplast er polyester, polyurethan,melaminplast og phenolplast.

Hærdeplast er temperaturbestandigt.

Rumlig struktur for hærdeplast

HærdeplastI modsætning til termoplast kan hær-deplast ikke smeltes efter formgivningog hærdning – ligesom et kogt æg.Det skyldes, at den endelige polyme-risation sker under hærdningen og atpolymerisationen for disse materialerfører til dannelse af meget store tredi-mensionale netværksstrukturer.De enkelte polymerkæder er bundetsammen med meget stærke kemiskebindinger, i modsætning til de svagerebindinger i termoplast.Ved opvarm-

ElastomererHvis makromolekylerne er tværbundeti store masker, fås en gummielastiskplast, en såkaldt elastomer, der vedpåvirkning af en lille kraft kan deforme-res op til flere hundrede procent ogvende tilbage til den oprindelige form.

Egenskaberne kan henføres tilmange, lange og fleksible molekylkæ-der i strukturen, der er sammenholdtaf spredte stive knudepunkter. Depågældende knudepunkter kan værebaseret på termoplast, og man talerda om en termoplastisk elastomer,der kan smeltes og forarbejdes somtermoplast. Dette giver en lang rækkeforarbejdningsmæssige fordele. Knu-depunkterne kan dog også være base-ret på hærdeplast, man taler da omvulkaniseret elastomer eller gummi.

Vigtige eksempler på elastomerer erbutadiengummi og isoprengummi.

TilsætningsstofferDe plastråvarer, en plastvirksomhedmodtager fra råvareleverandøren, ernormalt tilsat en række stoffer, delsfor at lette forarbejdningen, dels forat forbedre egenskaberne i det fær-dige produkt.Tilsætningsstofferne ermed til at give en endnu større vifteaf egenskaber og sikrer dermed, atman kan skræddersy plastmateria-lerne til helt specifikke opgaver.De vigtigste tilsætningsstoffer tilhørerfølgende grupper:

23

En elastomer er gummielastisk.

• Armeringsstoffergiver materialer større styrke.

• Blødgøreregør stive materialer bøjelige.

• Pigmentergiver farve.

• Stabilisatorergiver holdbarhed mod bl.a.ultraviolet lys og termisk nedbrydning.

• Antistatikamodvirker statisk elektricitet.

• Brandhæmmendemidler.

• Fyldstoffer(bl.a. kalk og dolomit)

Plastforbruget har i løbet af få årtierudviklet sig med eksplosiv hast - ogvolumenmæssigt anvendes der i dagmere plast end stål.Den mest enkle begrundelse for dette,er plastmaterialernes store forarbejde-lighed, kombineret med en megetbred vifte af materialeegenskaber. Manhar så at sige selv mulighed for at”skræddersy” egenskaberne ved atvælge den rigtige plasttype til et be-stemt produkt.Samtidig betyder den store formbar-hed, at materialerne er særdeles vel-egnede til masseproduktion. Plasthar derfor kunnet indgå som etnaturligt element i den industrielle

udvikling efter 2. verdenskrig. Selv me-get komplicerede emner, som tidligerebestod af mange dele, kan nu støbes iet stykke. Og ved ekstrudering og folie-blæsning kan fremstilles uendeligelængder af både stive og kraftige ogtynde og bløde produkter.

Derfor plast - 8 gode grunde• Stor forarbejdelighed - mange form-

givningsmuligheder• Lav vægt• Stor styrke i forhold til vægten• Minimal vedligeholdelse• Modstandsdygtighed over for op-

løsningsmidler og mange andre ke-mikalier

• Lav ledningsevne overfor såvelvarme som elektricitet

• Slagfaste og ofte bøjelige materialer• Lav friktionskoefficient

Bilen igenVender vi tilbage til bilen, som blevvist i indledningen og stiller spørgs-målet:“Hvorfor bruger bilindustrienplast?” kunne svarene bl.a. være:

6. Derfor anvendes plast

24

25

- Plastdele kan fremstilles hurtigere,billigere og med lavere energifor-brug end stål og aluminium.

- Plastdele kan skræddersys til karos-seriet, f.eks. kan benzintanken for-mes efter undervognen og bagage-rummet og dermed optage mindstmulig plads.

- Bilkonstruktionerne skal i dag havelavest mulig vægt af hensyn til ben-zinforbruget, men samtidig stillesstadig større krav til sikkerheden, og

det forøger vægten. Uden brug afplast ville bilerne derfor være megettunge. En formindskelse af vægtenmed 100 kg giver en brændstofbe-sparelse på ca. 1/2 liter for hver 100kilometers kørsel.

Plastmaterialernes fordeleDe kemiske og mekaniske egenska-ber hos en plastpolymer afhænger afden kemiske sammensætning og ma-kromolekylernes størrelse, strukturog indbyrdes orden.

26

Et bredt spektrum af egen-skaberDen kemiske sammensætning harindflydelse på vægtfylden. De flesteplasttyper har vægtfylde mellem 0,9g/cm3 og 1,4 g/cm3, men hvis tungeregrundstoffer indgår i molekyleopbyg-ningen, kan plastmaterialet have envægtfylde på 2,2 g/cm3.

Kobber har vægtfylden8,9, dvs. at en kobberter-ning på 1 cm3 vejer 8,9 g.

Stål 6,6 g/cm3

Aluminium 2,7 g/cm3

PVC 1,38 g/cm3

Polyethylen 0,91-0,96 g/cm3

Lav vægtLetmetallet aluminium vejer dobbelt såmeget som PVC og ca. 3 gange så me-get som polyethylen. Man kan derforopnå ganske betragtelige vægtbesparel-ser ved at erstatte traditionelle materia-ler med plast. Som eksempel kan næv-nes, at man ved at vælge plast frem forglas til flasker kan reducere vægten foren 1 ltr. flaske fra ca. 750 g til 50 g.Dette er en fordel for forbrugeren,

Plast kan tåle stød

der kan bære en større nyttelast -men også ved transport til og fra fa-brikken, butikken o.s.v. kan der lastesmere.Tilsvarende overvejelser gælderved anvendelse i biler, tog og fly, hvoren lavere totalvægt på drastisk viskan forbedre brændstoføkonomien.

BarriereegenskaberDen kemiske sammensætning har ogsåindflydelse på modstandsdygtighedenover for kemikalier som syrer, lud, op-løsningsmidler og olie. De forskelligeplastmaterialer har forskellige barriere-egenskaber, og til næsten ethvert kemi-kalium findes plasttyper med god be-standighed.Disse egenskaber har medført anven-delse til kar, beholdere, belægningerosv. i den kemiske industri, men også ihjemmet, hvor plastflasker anvendes tilrengøringsmidler og husholdningske-mikalier og til at emballere fødevarer.

IsoleringsevneDen gode isoleringsevne hos plastgælder både for elektrisk strøm og forvarme.Varmeledningsevnen for poly-styren er eksempelvis 2400 gange la-vere end ledningsevnen for kobber.Det betyder, at en varmemængde, somer en time om at passere en kobber-plade, vil være 2400 timer om at pas-sere en polystyrenplade af samme tyk-kelse. Isoleringsevnen for plast bliver

endnu bedre med opskummede typer,f.eks. polystyrenskum, der på grund afet luftindhold på 98% isolerer endnu10 gange bedre. Nu er forholdet blevet1 til 24000.Plastmaterialernes fordel er endnumere udtalt for den elektriske led-ningsevne. Kobber leder den elektri-ske strøm 100 trillioner gange bedreend plast - et 1-tal med 20 nuller.Plast er derfor helt enestående mate-rialer til isolering af elektriske lednin-ger, kontakter, elapparater etc.

Stor styrkeMolekylernes indbyrdes størrelse og or-den har indflydelse på de mekaniskeegenskaber. Der kan fremstilles plasti-ske, blødt elastiske, hårdt elastiske oghårde, ja endog sprøde plastmaterialermed forskellig varmebestandighed. I for-hold til vægten er plastmaterialerne sær-deles stærke og har i flere tilfælde for-trængt metaller i anvendelser, hvor mansamtidig prioriterer lav materialevægt.Det gælder rum- og flyindustri, hvor lavvægt, styrke samt modstandsdygtighedover for træthedsbrud betyder, at man idag bruger plast til bærende vingedele iflere amerikanske kampfly.

Plastmaterialerne har også en meget lavfriktionskoefficient, hvilket gør dem eg-net til tandhjul og selvsmørende lejer iden mekaniske industri.

27

28

Vigtige forarbejdningsprocesser i plastindustrien

Proces Produkteksempler

Sprøjtestøbning Kasser, husholdningsartikler, kabinetter,emballage, tekniske artikler

Ekstrudering Profiler, rør, tagrender, kabelkapper, plader, slanger

Folieblæsning Folier, bæreposer

Termoformning Skilte, kabinetter, bakker, emballage

Blæsestøbning Dunke, flasker, beholdere

Pressestøbning Skåle, toiletsæder, husholdningsartikler

Fremstilling af skum- Isoleringsplader, emballage, møbler,plast (celleplast) tekniske artikler

Rotationsstøbning Tanke, beholdere

Kalandrering Plader, folier, gulvbelægning

Forarbejdning af glas- Tanke, profiler, møllevinger, bådefiberarmeret polyester

7. Forarbejdning af plast

”Forvandlingen” af plastmaterialernetil færdige produkter kan ske ved an-vendelse af vidt forskellige forarbejd-ningsteknologier. Fra enkle manueltbaserede metoder - til fuldautoma-tisk produktion.Sprøjtestøbning og ekstrudering erde mest anvendte forarbejdningsme-toder.

29

SprøjtestøbningSprøjtestøbning er langt fra nogen nyproces. De første egentlige sprøjte-støbemaskiner blev taget i brug helttilbage i 30’erne. Sprøjtestøbning ersiden blevet en af de mest udbredteog avancerede processer i plastindu-strien.Sprøjtestøbning kan anvendes til me-get komplicerede emner - og netopden store formgivningsfrihed har haftafgørende betydning for den eksplo-sive vækst i plastforbruget.Sprøjtestøbeprocessen er skematiskangivet på figuren.

• Råplast i pulver- og granulatformtilføres maskinen gennem en føde-tragt.

• Plastmaterialet transporteres afsnekken gennem maskinens cylin-der og blødgøres ved varme fra omsluttende varmelegemer og friktionsvarme som følge af snek-kens rotation.

• Efter endt plastificering indsprøjteset nøje afmålt volumenplast i denlukkede og afkølede form. Indsprøjt-ningen sker under stort tryk.

• Plastmassen størkner, og emnet ud-skydes af formen. Der er normaltikke behov for efterbearbejdning.

Sprøjtestøbemaskine

Sprøjtestøbeprocessen

Formværktøj til sprøjtestøbning

Formværktøjet har afgørende betyd-ning for hele processens forløb. Bl.a.skal kølekanaler og indløb placeresrigtigt.Formen er et stykke højpræcisions-værktøj fremstillet i specialstål og erderfor dyr at anskaffe.Sprøjtestøbemaskinens størrelse angi-ves normalt efter lukkekraft og liggertypisk fra 250 kN (25 t) til mere end10.000 kN (1.000 t).Støbeprocessen varer fra nogle få se-kunder til flere minutter, afhængig afemnets størrelse og kompleksitet. Em-nerne kan veje fra mindre end etgram og op til adskillige kilo.Sprøjtestøbemaskiner er i dag udsty-

30

Sprøjtestøbte produkter ret med en avanceret mikroproces-sorstyring, der giver mulighed for etoptimalt procesforløb.

EkstruderingEkstrudering er en kontinuerlig pro-duktionsproces til fremstilling af ek-sempelvis rør, tagrender, slanger, pro-filer og folier.En ekstruder transporterer og smelterplastmaterialet på samme måde somen sprøjtestøbemaskine. Den af-gørende forskel er det afsluttendeværktøj. I stedet for at sprøjtes ind ien lukket form presses denblødgjorte plastmasse igennem endyse og bliver til en ”endeløs slange”.

Ekstruderede produkter

31

ning af luft til en stor boble. Luft-strømmen bevirker samtidig, at bob-len afkøles, og plastmassen dervedovergår til fast form. Oven over bob-len, der fremstilles i et kontinuerligtforløb, placeres en fladlægnings- ogoprulningsmaskine til opsamling afden færdige folie.Det er muligt at sammenkoble flere ek-strudere til samme ringdyse, hvorvedder kan fremstilles flerlagsfolier.Man kan i dag fremstille folier med heltop til 7 lag og derved kombinere deforskellige plastmaterialers egenskaber,f.eks. til fugt- og aromatætte emballager.

Folieblæsnings-proces

Folieblæsning

Ekstrudering

Dysen bestemmer emnets form ogvægtykkelse. Emnet køles umiddel-bart efter dysen, enten ved luft ellerved at trækkes gennem et kar medvand. Det er muligt at fremstille altfra helt enkle rør og stænger til me-get komplicerede vinduesprofiler.Processen giver mulighed for frem-stilling af meget store emner, f.eks.rør med en ydre diameter på op til150 cm.Ekstruderingsprocessen er ofte fuldtautomatiseret med løbende dimensi-onskontrol, og emnerne opskæres her-efter i forud programmerede længder.

FolieblæsningFolier - til bl.a. emballage, byggeri oglandbrug - fremstilles ved folie-blæsning.Grundprincippet er som ved ekstru-dering, hvor den normale dyse er ud-skiftet med en ringdyse.Det smeltede plastmateriale pressesaf snekken gennem ringdysen, træk-kes lodret op og formes ved indblæs-

Celleplast eller skumplast fremstillesbl.a. af ekspanderbart polystyren(EPS) eller polyurethan (PUR), bådesom hårdt og som blødt skum.Cellestrukturen dannes ved en særligopskumningsproces, hvor et tilsatdrivmiddel sørger for opskumningen.Processen giver mulighed for frem-stilling af emner med meget forskelligvægtfylde og hårdhed.EPS-skum anvendes til emballage ogisolering, mens PUR-skum anvendestil madrasser, isolering af køleskabeog rør samt, for de hårde typers ved-kommende, til tekniske artikler.

BlæsestøbningBlæsestøbning anvendes ved fremstil-ling af hule emner - f.eks. flasker og

ges af formen.Til denne fremstillings-metode anvendes især råvarer somphenolplast, melaminplast og ure-aplast, og produkterne som fremstilleser bl.a. husholdningsskåle, toiletsæderog elektriske artikler.

Fremstilling af skumplast

32

ØVRIGE FORARBEJDNINGS-TEKNOLOGIER

Termoformning

En plastplade blødgøres ved opvarm-ning, hvorefter den formes ved hjælpaf trykluft eller vakuum. Dyre stål-forme er ikke nødvendige til dennemetode, hvorfor den ofte anvendestil mindre serier.Til massefremstil-ling af emballager findes dog ogsåmeget komplicerede termoform-værktøjer.

PressestøbningPlastråvarer sompulver eller tab-let forvarmes ogindlægges i dennedre del af entodelt presse-form. Under højttryk fordelerden blødgjorteplastmasse sig i formen. Efter endthærdning kan det færdige emne udta-

Fremstilling af celleplast

Pressestøbning

Termoformning

des kalandrering og anvendes bl.a.ved fremstilling af PVC-folie til regn-tøj, gulvbelægning etc.

Forarbejdning af glasfiber-armeret polyesterGlasfiberar-meret poly-ester an-vendes tilen langrække stør-re produkter, hvor kravet er stor meka-nisk styrke og bestandighed kombine-ret med lav vægt. Blandt mange kannævnes: møllevinger, både, surfboards,bygningsdele, bildele, tanke og rør tilden kemiske industri.Der findes flere forskellige forarbejd-ningsmetoder, hvor de mest udbredteer håndoplægning og sprøjteoplæg-ning.Håndoplægning er den enkleste forar-bejdningsmetode. En form af eksem-pelvis træ, polyester eller beton foresmed glasfibermåtter, der herefter ma-nuelt påføres polyester tilsat hærder.Dette gentages, til den ønskede mate-rialetykkelse er opnået.Ved sprøjteoplægning anvendes entilsvarende form som ved håndoplæg-ning.Ved hjælp af en sprøjtepistolpåføres polyester opblandet medkorte glasfibre direkte i formværk-tøjet.

33

beholdere. Metoden er nærmest enkombination af sprøjtestøbning ogekstrudering. En ekstruder fremstilleren kontinuerlig slange af blødgjortplastmasse, som automatisk afskæres i den ønskede længde. Slangen op-blæses derefter i en to-delt form, somsamtidig afkøles.

KalandreringMan kan fremstille plastfolie ved atlede plastmasse gennem et komplice-ret system af opvarmede valser.Ved atregulere valsernes temperatur og ind-byrdes afstand, kan man bestemmefoliens tykkelse. Denne metode kal-

Blæsestøbte produkter

Forarbejdning af glasfiber

34

Uden plastfibre til fremstilling af tøjkunne verdens befolkning ikke klæ-des på. Hvis man skulle erstatte alleplastfibre med uld, ville det kræve såmange får, at hele Europa skulle ud-lægges til græsareal.

Plast bruges overaltFærdigvarer eller komponenter af plaster med til at gøre hverdagen lettere.

Plast er let at forarbejde, selv til me-get komplicerede produkter, og derfindes i dag ikke et hus, en bil elleren maskine, som ikke indeholderplast. Plast anvendes til emballage,som gør transporten nemmere og sik-

rer at fødevarerne kan holde sig. Detbruges som byggemateriale på grundaf dets store styrke og vejrbestandig-hed, til hospitalsartikler, hvor derkræves høj hygiejne, til elektroniskeapparater, som muliggør kommunika-tion og dataudveksling, samt til enlang række andre nyttige produkter idet daglige arbejde, i husholdningenog i fritiden.

Olie kaldes for det sorte guld, ogplast fremstilles enten af olie eller na-turgas. Olien eller gassen forvandlestil den lange række af uundværligeplastprodukter, som kendes i dag - ogprodukterne bruges overalt.

8.Anvendelse af plast

35

Mere og mere plastHver dansker brugte i 1960 6,5 kgplast, og plastindustrien var en rela-tivt lille og upåagtet industri.

Dette har ændret sig radikalt. Op gen-nem 60’erne og 70’erne har plast imange tilfælde erstattet de ofte dy-rere og mindre velegnede naturmate-rialer.

PVC erstattede f.eks. læder og gummived produktionen af slanger, mapper,tegnebøger, ledninger og kabler.I byggeriet fortrængte PVC træ ogmetal som gulvbelægnings- og rørma-teriale, og polyethylen - som i dag er

det mest anvendte plastmateriale - af-løste i mange tilfælde papir og metal-ler til emballageformål.

Plast har siden da fundet anvendelsetil helt nye og spændende formål,især inden for elektronikindustrienog i sundhedssektoren.

I 1998 brugte hver dansker i gennem-snit 100 kg plast, en markant forøgel-se af forbruget siden 1960, og udvik-lingen vil fortsætte. Nye plastmateria-ler sætter ofte plastindustrien i standtil at producere helt nye og bedreprodukter - også ud fra en miljømæs-sig synsvinkel.

1960 65

25

50

75

100

70 75 80 85 90 95 98

Plastforbrug i kg pr. indbygger siden 1960

36

Plast som byggestenHver gang vi taster et nummer påmobiltelefonen eller skriver på com-puteren, trykker vi på taster af plast.Hele tastaturet er fremstillet af plast,og mens computerens kabinet er afplast og metal, er næsten al indmadensom printplader til f.eks. lyd- og gra-fikkort af plast, således at op mod 90% af den moderne PC’er er af plast.

Plast er en vigtig forudsætning forstore dele af den teknologiske udvik-ling. Fremstilling af telefoner, måleud-styr, biler osv. er helt afhængig afpræcist fremstillede plastproduktermed stor slidstyrke og formbarhed.Plast kan støbes med 1/100 millime-ters nøjagtighed.

Foruden de mest kendte plasttyper erdet især materialet ABS, som er megetudbredt, f.eks. til telefonapparater.Men også polyamid, acryl og polycar-bonat er almindelige.

Plastemballage til alle formålEmballage er et af de områder, hvorder bruges meget plast. Hovedformå-let med at emballere en vare er at be-skytte den og for fødevarer desudenat forlænge holdbarheden.

Mange varer skal transporteres overstore afstande, og det stiller krav om

slidstyrke, let håndtering og lav vægt.Den lave vægt er også en fordel, nårforbrugeren bærer varen hjem. Etyoghurtbæger af plast vejer kun 5gram, medens et tilsvarende glas-bæger ville veje 125 gram. Plastembal-lage nedsætter desuden støjniveauetunder pakkeprocessen og medvirkerdermed til et bedre arbejdsmiljø.

I supermarkedet kan vi både se ogrøre ved varerne. Plastemballage mu-liggør hygiejnisk opbevaring og trans-port af varerne. Men plastemballagenhar også andre fordele. Den er tæt,hvilket sikrer længere holdbarhed foren række produkter. Dermed undgårman spild af fordærvede fødevarer. IDanmark har vi bragt spild af fødeva-rer ned til et minimum, mens op modhalvdelen af næringsindholdet går tilspilde i u-lande, før varen når frem tilforbrugeren. I fremtiden vil vi se såtætte emballager, at det ofte vil væreoverflødigt at nedkøle maden. Det vilspare energi og vil være en stor ge-vinst i lande med meget varmt klimaog mangel på kølefaciliteter.

Selv om vi bruger mere og mere embal-lage, falder emballagemængden - måltefter vægt. Det skyldes, at ikke mindstplastemballager er blevet lettere. Et lilleyoghurtbæger, der for 20 år siden ve-jede 6,5 gram, vejer i dag kun 3,5 gram.

37

Mens 1000 bæreposer tidligere vejede47 kg, vejer de i dag 32 kg.

Emballagen er også en forudsætningfor de mange færdigretter, som f.eks.kan sættes lige i mikroovnen. I dag tå-ler flere plastemballager tillige såhøje varmegrader, at de kan sættesind i en almindelig ovn.Endvidere kan man trykke informati-oner direkte på plastemballagen,f.eks. oplysninger om fødevarers ind-hold og holdbarhed. Det sparer papir-etiketter. Desuden kan låg til bøtter

og bægre af plast tages af og sættespå utallige gange.

Mange produkter bliver flot præsen-teret i plastemballagen, der kan stræk-kes, formes og farves efter behov. Em-ballage er blevet en del af vores livs-til.Tænk blot på bæreposer, der kanvære enkle og tynde eller kunstneri-ske og af meget høj kvalitet.

Til hospitalsudstyr, hvor der stillesstore krav til hygiejne, holdbarhed,korrosionsbestandighed og lav vægt,

Emballage-factsEU vedtog i 1994 et emballage-direktiv, kaldet emballagens europæiske grundlov.Direktivet har to overordnede formål: Beskytte miljøet ved at reducere mæng-den af affald fra brugt emballage samt sikre varernes frie bevægelighed hen-sigtsmæssigt.

Kun 23 pct. af affaldet fra endansk husholdning er emballage.Og det fordeler sig sådan:Pap og papir: 7,8 pct.Plast: 6,1 pct.Glas: 6,9 pct.Jern og metal: 2,2 pct.

Sådan fordeler emballagen sig:Papir og pap: 49,3 procentPlast: 14,3 pct.Metal: 10,4 pct.Glas: 8,3 pct.Træ: 7,6 pct.Tekstil: 0,1 pct.

Danskernes forbrug af emballage falder markant i volumen. Industrien pro-duktudvikler emballagen af økonomiske hensyn og i henhold til forbruger-nes miljømæssige krav. F.eks. bliver emballagen stadig lettere. Danskernessamlede emballageforbrug er faldet 11 procent målt i vægt siden 1990,selvom vareforbruget er steget markant samtidig.

(Kilde: Dansk Industris pjece: Emballage - fråds eller fornuft).

38

er plastemballager meget udbredt. Udover den større hygiejne anvendesplast bl.a. af sikkerhedshensyn i labo-ratorier, hvor emballagen ikke må gå istykker, så indholdet slipper ud.

Plastemballager fremstilles af mangeplasttyper, men de mest anvendte erpolyethylen, polypropylen, polystyrenog polyester. Det samlede emballage-forbrug i Danmark er 750.000 tons.Det svarer til 150 kg. for hver dan-sker. Heraf er knap15 % eller ca. 22kg af plast. Emballageforbruget falderlangsomt i Danmark, fordi emballagerbliver stadig lettere.

Plast i byggerietEt almindeligt dansk hus indeholderca. 2 tons plast, og forbruget af plast ibyggeriet stiger. Plast bruges f.eks. tilvinduer, tætningslister, gulve, isole-ring, tagrender, rør og bordplader.

Endvidere bruges plast til lamper ogmøbler og til kabler og ledninger,hvor man udnytter, at plast ikke lederelektricitet. F.eks. leder kobber elek-tricitet 100 trillioner gange bedreend plast.

Den lange holdbarhed har stor indfly-delse på udbredelsen, men også mate-rialets styrke, pris, form og indfarv-ningsmuligheder har betydning.

Hvis man erstattede plastmaterialernemed andre materialer, hvor det varmuligt, ville det gøre samme hus ad-skillige tusinde kroner dyrere, imange tilfælde ville huset blive min-dre solidt og vedligeholdelsen mereomfattende.

Plast bruges stadig mere til større kon-struktioner. f.eks.bjælker, trapper,brønde og broer af kompositmaterialer,der hverken kan ruste, rådne eller tæres.

Forsyningen med gas og vand ogbortledningen af spildevand skergennem rør af plast, oftest af PVC.Disse rør kan holde næsten evigt,mens rør af jern eller beton lang-somt tæres og skaber et stort vand-spild. Næsten halvdelen af verdensvarmerør kommer fra fire danskevirksomheder.Varmerørene består afet inderrør af stål omgivet af isole-rende polyurethanskum og en skal afpolyethylen.

Mange mennesker regner stadig ikkeplast for at være et “fint” materiale.Plast kan imidlertid slet ikke und-væres i et moderne byggeri, og nogleaf de flotteste byggerier som detolympiske stadion i München og dendanske pavillion på verdensudstillin-gen i Sevilla, (som i dag står i Japan)består for en stor del af plast.

39

Plast i fritidenDet olympiske motto med “længere,hurtigere og højere” gælder også forplast. Ofte er plastmaterialer et vigtigtled i nye vordensrekorder. Da LinfordChristie i 1993 vandt verdensmester-skabet i 100 meter løb, vejede hansløbesko kun 150 gram. Eller tænk påstangspringeren, hvor kulfiberarme-rede polyesterstænger har betydet, athøjden 6 meter nu er passeret.

Men næsten uanset hvilken idræts-gren og på hvilket niveau, der dyrkessport, er plast deltager. Fodboldstøv-ler er fremstillet af plast, og selv bol-den er af plast. I England anlæggesflere og flere fodboldbaner medkunstgræs - af plast.

Slalomløberen er udstyret med plastfra yderst til inderst. Undertøjet ogden vind- og vandtætte skidragt er afpolyamid fibre (nylon) og støvler,

hjelm og briller er også af plast. Selv-følgelig er ski og stave også af plast.Den lave vægt og den glatte overfladegiver de gode resultater.

Når hastigheden stiger yderligere, ogvi kommer op i Formel 1, er helekonstruktionen baseret på plastmate-rialer, og det allervigtigste er opbyg-ningen af den kulfiberarmeredebrønd, som køreren sidder i.

Plast til transportGlasfiber-armeret umættet polyester,der er et såkaldt kompositmateriale,har særlige anvendelsesmuligheder.Polyester er en hærdeplast, og nården blandes med glas- eller kulfibrefås et meget stærk materiale, der des-uden er modstandsdygtigt over forsåvel vind og vejr som for skrappekemikalier. Materialet er mest kendtfor sin anvendelse til møllevinger ogbåde, men bruges også til containere,svømmebassiner og badekar.

Mulighederne for armeret plast synesuanede. Søværnet har en række Stan-dard Flex skibe med 54 meter langeskrog. Skibet består af en sandwich-konstruktion med hårdt plastskum imidten omgivet af laminat af polyestermed 8 - 10 lag glasfibervæv. Plast erumagnetisk, og skibene er derfor vel-egnede til minelægning og -strygning.

40

Også helt små både som surfboardsog kanoer laves i dag af kompositma-terialer. En konkurrencekano kan vejehelt ned til 6,5 kg.

I dag er det også muligt at lave mindrefly og togvogne af kompositmaterialer.I Schweiz har man bygget et helt togaf kompositter, mens vi herhjemmeanvender det til vægge, lofter og pane-ler, fronte og skørter i IC-3 tog.

Et lille tomotorers, danskbygget fly afkompositter vejer kun 200 kg.

Plast i sundhedssektorenI 1965 indopererede Rigshospitaletdet første kunstige hofteled på etmenneske. Siden er plastmaterialerblevet brugt til en lang række “reser-vedele” i den menneskelige krop.Hvad enten det drejer sig om hjerte-klapper, knæskaller, spiserør ellerøjenlinser, og de fleste danskere harstiftet bekendskab med en plastfyld-ning i tænderne. Plast er således medtil at give mennesker med en sygdomeller et handicap en bedre livskvalitet.

Plast bruges af hygiejniske grunde tilengangsartikler som flasker, sprøjter,plaster, poser og slanger.

Endelig bruges plast til laboratorieud-styr som bakker og skåle til celledyrk-

ning og opformering af DNA-moleky-ler. Det kræver en overflade af heltspecielle polymerer, der kan binde cel-ler og molekyler. Hermed får man enteknik til hurtig og præcis bestem-melse af f.eks. hvilken type salmonella-bakterier, der findes i et stykke kød.

41

Danske plastvirksomheder er førendei verden og bruger mange penge påudvikling af nye og forbedrede pro-dukter. Plastingeniørerne arbejder sideom side med læger, kemikere og biolo-ger, når der afprøves nye plastmateria-ler eller teknologier. F.eks. er det envigtig opgave at forhindre, at det men-neskelige væv frastøder det fremmedemateriale, hvad enten det er brugt tilet kateter eller et øredræn.

Der stilles strenge krav til de virksom-heder, der fremstiller produkter tilsundhedssektoren. Det er en ren-rumsproduktion, hvor der skal frem-stilles helt sterile produkter. Hygiej-nen på fabrikkerne er lige så høj sompå hospitaler, og virksomhederne in-spiceres konstant af internationalesundhedsmyndigheder. Mange af pro-dukterne skal jo anvendes på patien-ter i livstruende situationer.

Plast og dansk designOveralt i verden er dansk design etpositivt begreb, og tankerne føreshen på TV-apparater, telefoner og an-dre moderne brugsgenstande. Den-gang plast var et nyt materiale for-søgte virksomhederne at efterligneprodukter af træ og metal. I dag be-nytter designerne sig af plastmateria-lernes store formbarhed - plast kannæsten altid formes efter designerens

ønske - og meget af den formgivning,der findes i moderne design er kunmulig ved hjælp af plast.

Mange ID-prismodtagere (industrieltdesign) de senere år har fremstillet de-res produkter helt eller delvist af plast.

Design er ikke kun et spørgsmål omudseende, men også et spørgsmål omat produktet er funktionelt igennemhele dets livscyclus. Designeren skalsikre, at produktet er godt at bruge, ogogså at det kan bortskaffes på en for-nuftig måde, når det er udtjent.Designet har også betydning for atproduktionsprocessen kan blive ratio-nel. Da en dansk fabrik for nylig ud-viklede et hovedsæt med mikrofon ogøresnegl til håndfri telefonering, lyk-kedes det at fremstille hovedsættet afkun 11 plastdele, der tilsammen ve-jede under 10 gram. Da en anden fa-brik i sin tid udviklede Novo Let-pen-nen til diabetikere, fik man penne,der indeholder en ampul til flereindsprøjtninger, ned på kun syv plast-dele. Dermed kunne pennen fremstil-les til 1/100 del af prisen for en til-svarende metalsprøjte.

42

Plast i vindmøllerHalvdelen af alle nye vindmøller i ver-den kommer fra Danmark. Møllevin-ger og møllehus er lavet af glasfiber-armeret polyester, og takket væredanske virksomheders forskning ermøllerne blevet stadigt større ogmere effektive.

På 10 år er møllernes effekt blevetmangedoblet. Fra 100 kW-møller til2000 kW-møller, der er store nok tilat dække 1000 husholdningers årligeel-forbrug.

De største møller har en rotordiame-ter på 63 meter og er 60 meter høje.Vingerne er blevet mere aerodynami-ske for at udnytte vinden bedre. Ha-stigheden ved vingespidserne er optil 200 km. i timen. Derfor kræves enmeget stærk plastkonstruktion, hvismøllen skal køre i døgndrift i 20 åreller mere.

Vindmøller skal opstilles, hvor detblæser mest, men også hvor møllernepasser til landskabet.Takket være ae-rodynamikken, støjer moderne vingerkun ganske lidt.

Folketinget har vedtaget, at 20 % afDanmarks el-forbrug i år 2003 skalkomme fra vedvarende energi. Detteer muligt med kun 1000 af de største

møller. I dag producerer møllerne 10% af det danske elforbrug - helt udenat forurene.Vindmøllerne er så effek-tive, at de på tre måneder fremstillerlige så meget energi, som der går tilat fremstille og vedligeholde dem ihele deres levetid.

Vindmøller er blevet folkeeje i Dan-mark. 100.000 danske landmænd ogbyboere ejer hver en mølle eller enandel af en af de 4000 møller.

Danske møller findes over hele ver-den, ikke mindst i store vindmøllepar-ker.Vindmøllerne er blevet meget po-pulære i u-lande, der ikke har råd tilat importere brændsel.

43

44

Al menneskelig aktivitet bruger afnaturens ressourcer og påvirker mil-jøet. Sådan har det været fra civilisa-tionernes begyndelse, og sådan erdet i stadigt højere grad, efterhåndensom jordens befolkning vokser ogvokser. Den store udfordring til vortid er at tilrettelægge landbrug, indu-stri, transport, boliger, sundheds-væsen, fornøjelser - alt det, vi ønskeri tilværelsen - på en sådan måde, atmiljøet ikke påvirkes ud over detsbæreevne. Derfor er det vigtigt, atalle ressourcer udnyttes bedst muligt,inden de ender som affald.

Produkter af plast er ligesom alle an-dre industriprodukter både en del afmiljøbelastningen - og en del afløsningen. Plast byder på mange di-rekte fordele sammenlignet med an-dre materialer til en lang række opga-ver. Men det er måske endnu vigti-gere for miljøet, at plastmaterialerneogså er forudsætningen for mangeteknologiske fremskridt, der ellersikke havde været mulige.Tænk blotpå udviklingen inden for den elektro-niske industri, der i vid udstrækningforløber parallelt med udviklingen afplastmaterialerne. En computer villeikke kunne fremstilles uden plast.

Men plast skal fremstilles, bruges,genvindes og bortskaffes med om-

tanke, ligesom alle andre materialer.Dette er en vigtig erkendelse som for-udsætning for til stadighed at kunneforbedre miljøindsatsen. Plastindu-strien i Danmark har formuleret sinegen miljøpolitik, der rummer dette,og virksomhederne arbejder målbe-vidst videre med brug af stadigt re-nere teknologi både for råvarer og forprocesser. Plastvirksomheder er ogsåblandt de førende med systematiskmiljø- og energistyring.

Plast sparer ressourcerKun knap 5 % af den vestlige verdenssamlede olieforbrug går til fremstil-ling af plast. Herfra skal trækkes demeget væsentlige energi- og ressour-cebesparelser, som opnås ved at an-vende produkter af plast: lettere bilerog tog, lettere emballager, bedre isole-ring, mere holdbare rør osv.

Hvis man vil vurdere, om aktivitetereller produkter er mere eller mindrebelastende for miljøet, er det nødven-digt at vurdere helheden: Man skalbetragte produkter over hele dereslivscyklus og medtage såvel fordelesom ulemper. Målet er naturligvis atvælge de rigtige materialer og meto-der. Det rigtige spørgsmål om plast erderfor:Ville den totale belastning afmiljøet blive større eller mindre, hvisman erstattede plast med andre

9. Plast og miljø

materialer. I de fleste tilfælde er sva-ret, at det er en særdeles fornuftig an-vendelse af olien at bruge den til plast-produkter. Når olie bruges til transporteller opvarmning forbrændes den oggiver bevægelsesenergi og varme - ogforsvinder derved. Når olien bruges tilplast, gør den først god nytte på mang-foldige måder, før den til slut kan for-brændes og også give el eller varme.

Transportmidlers energiforbrug er di-rekte afhængig af deres egenvægt, såder er store besparelser at hente vedat bruge lette, stærke plasttyper. F.eks.vil en bil, hvor 15 % er fremstillet afplast, spare omkring 5 % benzin. Em-ballager af plast er oftest lettere endemballager af andre materialer, og detsparer energi, når varer skal transpor-teres. En 1/4 liter sodavandsflaske afglas vejer 260 gram, mens en tilsva-rende plastflaske vejer 30 gram. Byg-geprodukter som rør og vinduer afplast har en endog meget lang hold-barhed og skal ikke udskiftes ret ofte,og det sparer mange ressourcer. Dethar vist sig muligt at fremstille gang-broer af glasfiberarmeret polyester,som får en meget lavere egenvægtend stålbroer. Derved behøves et me-get mindre betonfundament, hvilketigen sparer ressourcer. Hverken rør,vinduer eller gangbro kræver i øvrigtvedligeholdelse og også dette sparer

ressourcer. God isolering af køleskabemed opskummet plast er en forud-sætning for lavenergi-køling. Og så vi-dere og så videre.

Her til kommer, at det meste plastkan forbrændes med energiudnyt-telse, når produkterne er udtjente. Påden måde udnyttes omkring halvde-len af den forbrugte olieenergi endnuen gang.Termoplast er i øvrigt veleg-net til materiale-genanvendelse ogkan omsmeltes og bruges igen ogigen, før det forbrændes.

Fra affald til nye plastpro-dukterAlle produktionsprocesser i indu-strien skaber noget affald, og alle pro-dukter ender før eller siden som af-fald. Hvis de tekniske og økonomiskemuligheder er til stede, er det denideelle løsning på affaldsproblemet atetablere retursystemer eller at genan-vende materialet til nye produkter.Kan man løse problemerne ved ind-samling og sortering, bliver affaldet etværdifuldt materiale.

I en plastvirksomhed opstår f.eks. af-fald, når produkterne skal skæres til,ved fejl eller i forbindelse med op-start og slukning af maskinerne. Detmeste af dette affald kan smeltes omog genanvendes i virksomhedens

45

46

egen produktion til nye produkter.Kun affald af hærdeplast kan ikkeumiddelbart genanvendes.

I en lang række erhverv, hvor der bru-ges plastprodukter (afdækningsfolie ilandbruget, krympefolier i detailhande-len osv.), opstår også plastaffald. Megetaf dette affald kan også genanvendes -dog kun til produkter, hvor der ikkekræves råmaterialer af højeste kvalitetog ikke til fødevareemballager.Typiskbliver denne regenererede plast an-vendt til affaldssække, tæpperør, kom-postbeholdere og vejpæle.

Plastfolien bliver efter endt brug (fxsom beskyttelse af varer) til affald.Af-faldet indsamles af en vognmand.Plastaffaldet er blevet returmateriale.

Returmaterialet ankommer til virksom-heden, som skal genanvende materia-

lerne. Det lagres, og der foretages enførste grov inddeling efter kvalitet.

Returmaterialet sorteres og alle uren-heder (kapsler, metaltråde, papir m.v.)fjernes. Materialerne tilføres regenere-ringsanlægget.

Returmaterialerne vaskes, tørres ogfindeles i det avancerede anlæg. Mate-rialet kan nu fyldes på de særlige ek-strudere, som skal omsmelte det til”nyt” plastgranulat. Hele anlægget erstyret af microprocessorer.

Granulatet emballeres og er klar til atblive anvendt som ny råvare i plastindu-strien, fx til fremstilling af affaldssække.

Plasten i øl- og sodavandskasser bliver iDanmark anvendt igen og igen til nyekasser. Kasserne bliver først brugtmange gange, idet den pant, der betales

47

for kasserne, hjælper til med at indsam-lingen bliver meget effektiv. Når kas-serne bliver beskadiget,bliver de knust,omsmeltet og sprøjtestøbt til nye kasser.Sodavandsflasker af PET bliver ogsåbrugt mange gange, og når de kassereshakkes de i stykker, omsmeltes og spin-des til tråd, som anvendes til fleece-tøj.Der går 25 flasker til en sweater.

EU har vedtaget et emballagedirektiv,der kræver, at mindst 15 % af alt emballageaffald i løbet af nogle årskal materialegenanvendes. Direktivetgælder også for plast. I Danmark ind-samles og genvindes for øjeblikketca. 8 % af det danske plastemballage-affald, idet det især er transportem-ballager, der indsamles.Teknisk set kan plast fra hushold-ningsaffald også genanvendes. Det erimidlertid ofte forurenet af madvarero.s.v. og består desuden af mange for-skellige plastmaterialer, der skal sorte-res før affaldet kan regenereres tilnye råvarer af god kvalitet. Mangedanske plastprodukter er efterhåndenmærket med en materialekode, dergør det muligt at sortere. Men manuelsortering af blandet plast fra hushold-ningerne er naturligvis dyr, og ar-bejdsmiljøet ved sådant sorteringsar-bejde er meget belastet af de råd-nende madrester, der altid følgermed. Derfor er den eneste reelle mu-

48

lighed, at husholdningerne selv fra-sorterer de plastprodukter, der har enmaterialeværdi, og afleverer dem påkommunens genbrugsplads. De se-nere år er der dog udviklet anlæg, derautomatisk kan sortere plastmateria-lerne, men det kræver, at plasten påforhånd er adskilt fra det øvrige af-fald.

Det er et stort problem for genvin-ding af plast, at prisen på nye plast-råvarer er meget lav. Omkostningerneved at indsamle og regenerere plaster lige så store, som omkostningerneved fremstilling af ny plast. Derfor harde virksomheder, der regenerererplast, svært ved at få økonomien tilat hænge sammen, især hvis de ikkekan starte med godt sorteret affald,der kan give nye gode råvarer.Råvareproducenterne arbejder ogsåmed at udvikle metoder til kemisk re-cycling af plast, og måske vil derkunne skabes bedre økonomi i dissefremgangsmåder, fordi det vil skulleforegå i store anlæg.Ved disse meto-der nedbrydes polymererne til småmolekyler, der kan bruges til fremstil-ling af nye kemiske stoffer.

Plast til forbrændingAffaldsmængden pr. dansker er hvertår 2.000 kg - svarende til 11 millionertons for hele landet. Størstedelen er

affald fra fabrikker og bygningsaffald.Af den samlede affaldsmængde udgørplast dog kun ca. 5%.

Som alternativ til genanvendelse kanenergien i plastprodukter udnyttesvia et forbrændingsanlæg, og det erden bedste fremgangsmåde for hus-holdningsaffald.

For få år siden blev 22% af plastaffal-det i Vesteuropa genanvendt. 7% blevmateriale-genanvendt til ny plast, og15% blev energi-genanvendt i for-brændingsanlæg. Resten blev depone-ret på en losseplads.

Tallene ser helt anderledes ud i Dan-mark takket være vore mange for-brændingsanlæg, der laver fjernvarmeog en del af dem også elektricitet.Næsten al husholdningsaffaldet for-brændes, inklusive plastaffaldet.Plastaffaldet er nyttigt, når det bræn-des. Plast er “lånt” olie eller naturgasog øger temperaturen i forbrændings-ovnene. En passende mængde plastgiver en mere ren forbrænding af detøvrige affald. Et ton plastaffald haromtrent samme brændværdi som etton fyringsolie.De fleste plastmaterialer kan brændesuden andre miljømæssige gener end af-brænding af naturgas. Forbrænding afpolyethylen, det mest almindelige plast-

materiale, udvikler kun H2O (vand) ogCO2 (kuldioxid), stoffer som indgår na-turligt i naturens kredsløb.

Når man forbrænder PVC, dannes derimidlertid saltsyre på grund af chlorind-holdet, der bidrager til at øge mængden

af røgrenseprodukt på forbrændingsan-læggene. Derfor er det en god ide atholde mest muligt af PVC-affaldet bortefra de almindelige forbrændingsanlægog i stedet genvinde det eller bort-skaffe det i specielle anlæg.

49

Varmeværdi for forskellige materialer

Polystyren 46000 kj/kg

Polyethylen 46000 kj/kg

Polypropylen 44000 kj/kg

Fyringsolie 44000 kj/kg

Fedt 37800 kj/kg

Naturgas 34000 kj/kg

Stenkul 29000 kj/kg

Brunkulsbriketter 20000 kj/kg

Læder 18900 kj/kg

Polyvinylklorid 18900 kj/kg

Papir 16800 kj/kg

Træ 16000 kj/kg

Husholdningsaffald 8000 kj/kg

Der findes mange forskellige og af-vekslende job i plastindustrien.Plastindustrien har sine egne ud-dannelser: plastmagere, plasttek-nikere og plastingeniører. Det er til-rettelagt sådan, at man kan startesom plastmager og fortsætte op gen-nem uddannelsessystemet som plast-tekniker og plastingeniør. Fra al-ment gymnasium eller HTX kanman gå direkte til plastingeniørstudiet.

Fælles for alle uddannelserne er, at deåbner for et arbejde med teknologiog materialer på et område, hvorbegge dele er i kraftig udvikling - ogdermed for job med indhold og ud-viklingsmuligheder for den enkelte.Uddannelserne er lige velegnede fordrenge som for piger.

Plastmager Plastmageruddannelsen blev oprettet,fordi virksomhederne har brug forunge med en solid all-round videnom plast. Man lærer om alle måder atlave plastprodukter på, og om hvilkematerialer, der egner sig til hvad.Plastmageren kan starte og styre ma-skinerne i en plastvirksomhed, kanfinde og rette fejl og sikre, at kvalite-ten er i orden. Man får svendebrevsom faglært plastmager, når uddannel-sen er gennemført med godt resultat.Uddannelsen varer 4 år.

Unge kan starte som plastmagerelevefter 9. eller 10. klasse. Som regel fin-der man en praktikplads, tegner enuddannelsesaftale og starter på virk-somheden. Men man kan også starte iet grundforløb, der ender på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten,som vil hjælpe med at finde en prak-tikplads.Det er også muligt for voksne, der hararbejdet i plastindustrien i nogle år, atgennemføre uddannelsen og aflæggesvendeprøve. Som voksenlærling skalman være fyldt 25 år og være ansatpå en plastvirksomhed. For voksne ta-ger uddannelsen højst 2 1/2 år.

PlastteknikerPlastteknikeruddannelsen er fra 1995og foregår på Den jydske Haandvær-kerskole. Målet med uddannelsen erat videreuddanne plastmagere - ellerpersoner med andre faglærte uddan-nelser, som har fået et godt kendskabtil plastindustrien.

Der undervises i plastteknologi tilbrug ved design, produktudvikling,materialevalg, konstruktion og proce-svalg for plastprodukter, man lærer omvirksomhedsdrift og har også fag somEDB, CAD og fremmedsprog. Uddan-nelsen afsluttes med et projekt, dergennemføres i samarbejde med en pla-stvirksomhed. Uddannelsen varer 2 år.

10. Job i plastindustrien

50

51

PlastingeniørUddannelsen foregår på DanmarksTekniske Universitet, Aalborg Univer-sitet og på flere ingeniørhøjskoler.Man bliver diplomingeniør med spe-ciale i plastteknik. Uddannelsen varer3 1/2 år.

Undervisningen omfatter udover plast-teknologi også fag som planlægning,driftsteknik, EDB, CAD, økonomi, de-sign og miljø og afsluttes med et ud-viklingsprojekt i samarbejde med enplastvirksomhed. Ønsker man etendnu dybere kendskab til plast (pro-cesteknik og polymerkemi), kan manlæse videre til civilingeniør. For civil-ingeniører varer uddannelsen i alt 5år.

Plastindustrien - en branche i vækstDanmark har omkring 500 plastvirk-somheder, der næsten alle er stiftet isidste halvdel af 1900-tallet. De flesteer mindre virksomheder, men der erogså en række meget store somLEGO System A/S, Coloplast A/S,Maersk Medical A/S, LM Glasfiber A/S,Vestas Wind Systems A/S og NordiskWavin A/S.

Plastindustriens omsætning udgør ca.30 mia. kroner om året. Der er knap30.000 ansatte beskæftiget med de-

sign, konstruktion, produktion og salgaf produkter. Dermed er plastindu-strien den femtestørste industribran-che i Danmark.

Danske plastvirksomheders eksport-andel udgør ca. 70%. Hertil kommer,at flere og flere af virksomhederneåbner fabrikker i udlandet. Produktio-nen på de udenlandske fabrikker tæl-ler ikke med i eksporten.Plastmaterialer bruges til stadigt flereprodukter, og ”plastindustri” bliver istadigt højere grad en del af andre”industrier”. Der er derfor rift om deuddannede plastfagfolk.

52

UDVALGTE PLASTMATERIALER

ABSABS anvendes bl.a. til kabinetter, tekni-ske artikler, telefoner, beskyttelses-hjelme og legetøj.ABS er en termoplast, ret stærk og slag-fast med en pæn blank overflade.

AcrylplastAcrylplast bruges bl.a. til ovenlysvinduer,beskyttelsesskærme,belysningsarmaturer,skilte,briller,urglas, lygteglas og busruder.Acrylplast er en termoplast,hård,blank,glasklar og vejrbestandig.

EpoxyplastEpoxyplast anvendes ofte i kombinationmed glas- eller kulfibre til meget stærkekonstruktioner bl.a. i fly-, skibs- og bilindu-strien.Yderligere anvendes materialet tiloverfladebelægninger og lim.Epoxyplast er en hærdeplast med høj ke-misk modstandsdygtighed og stor varme-bestandighed.

FluorplastFluorplast - måske bedst kendt under han-delsnavnet teflon eller fluon - bruges bl.a.til belægninger på pander og gryder samttil komponenter og overfladebelægningeri den kemiske industri.Fluorplast er en termoplast kendetegnetved en meget lav friktionskoefficient,

53

modstandsdygtighed mod kemikaliersamt evnen til at modstå temperaturerop til 250 grader.

MelaminplastMelaminplast bruges bl.a. til fade,skåle,tal-lerkener,kopper,skeer og bordlaminater.Melaminplast er en hærdeplast, et stiftog forholdsvis hårdt materiale med enflot overflade.

UreaplastUreaplast bruges bl.a. til husholdnings-artikler, dørhåndtag, toiletsæder og in-stallationsmateriel. Ureaplast er en hær-deplast og et stift materiale, der oftebruges tilsat fyld- og armeringsstoffer.

PolyamidPolyamid fås i flere typer kendt underhandelsnavnet nylon. Polyamid brugesbl.a. til lejer, tandhjul, styreskiver, driv-remme, knivskafter, skåle, overfladebe-lægning på stål samt tekstiler. Poly-amid er en termoplast og et stærkt ogsejt materiale.

PolycarbonatPolycarbonat bruges bl.a. til flasker,kabinetter, styrthjelme, legetøj, lygte-glas, skudsikre ruder, medicinske ar-tikler og til andre tekniske formål.Polycarbonat er en termoplast medsærdeles god slagstyrke. Materialetkan fremstilles glasklart.

54

Polyester (glasfiberarmeret)Glasfiberarmeret polyester brugesbl.a. til møllevinger, både, biler, tog,flagstænger, gitterkonstruktioner,styrthjelme, armaturer og containere.Den polyestertype, der bruges tildisse produkter, er en hærdeplast.Glasfiberarmeringen bevirker, at ma-terialet bliver meget stærkt og mod-standsdygtigt.

PolyethylenPolyethylen forekommer i forskelligevarianter fra meget bøjelige til merestive typer - betegnet som henholds-vis LDPE og HDPE (lav- og høj-densi-tet, densitet = massefylde).LDPE er sejere, men mindre stærkend HDPE og bruges bl.a. til folie,bæreposer og belægning på karton(fx er mælkekartoner indvendig be-lagt med LDPE), baljer, flasker og ka-belisolering.HDPE er meget mere formstabil endLDPE og bruges bl.a. til vand- og afløbs-rør, flasker, baljer, spande og legetøj.En særlig type er LLDPE (Linear LowDensity PE). Materialet er en modifi-kation af normal LD og er bl.a. i besiddelse af en betydelig større rive-styrke. Polyethylen LLD er derfor særdeles velegnet til poser, der skalslutte tæt om produktet, som fx posertil dybfrost-fjerkræ.

55

Polyethylenterephthalat(PET)Polyethylenterephthalat bruges bl.a.til flasker til kulsyreholdige drikke, tilstegeposer, til bakker til mikrobølge-ovne og komponenter inden for denmekaniske finindustri.PET er en termoplast, en meget be-standig polyesterplast, der både fåsamorf (transparent) og delkrystal-linsk (ugennemsigtig).

PolypropylenPolypropylen bruges bl.a. til laborato-rieudstyr, hospitals- og husholdnings-artikler, emballage og tovværk.Polypropylens store anvendelse skyl-des bl.a. en kombination af styrke, sej-hed og evne til at modstå temperatu-rer op til 120 grader. Materialet kanderfor tåle sterilisation ved kogning.

PolystyrenPolystyren er en termoplast, der leve-res i flere typer.Grundtypen er glasklar og brugesbl.a. til emballage og engangsservice.Slagfast polystyren er tilsat gummi,der gør materialet sejt. Slagfast poly-styren bruges bl.a. til radio- og TV-ka-binetter, bakker, støvsugere, vodkug-ler og kontormaskiner.Polystyren kan også ekspanderes, d.v.s.opskummes. Ekspanderet polystyren(EPS) er meget let, har gode isolerings-

56

egenskaber og stødabsorberende evne.Det anvendes til bl.a. isoleringsplader,hulmursfyld og emballage.

PolyurethanplastPolyurethan bruges hovedsageligt op-skummet som celleplast. Man skelnermellem 3 hovedtyper: Blødt skum,hårdt skum og integralskum.Blødt skum - ofte betegnet skum-gummi - anvendes bl.a. til madrasser,møbler og skosåler.Hårdt skum anvendes til isolering affx bygningselementer, fjernvarmerørog køleskabe.Integralskum består af en opskummetkærne og en hård yderskal. Materialetanvendes bl.a. til tekniske artikler, ka-binetter, kofangere og skærme.

PVCPVC fås både som hård PVC og somblød PVC.Hård PVC bruges bl.a. til rør, vindues-profiler, tagrender og tagplader.Blød PVC fås i mange kvaliteter tilsatblødgører i en mængde, der giver ma-terialet den ønskede blødhed. BlødPVC bruges bl.a. til gulvbelægning, in-dustrislanger, haveslanger, el-ledningersamt til en lang række produkter tilsundhedssektoren.PVC er en termoplast.

57

ABS ..................................................................................Acrylnitril-butadien-styrenASA ....................................................................................Acrylnitril-styren-acrylatEP....................................................................................................................EpoxyEPS ......................................................................................Ekspanderet polystyrenEVA..............................................................................................Ethylen-vinylacetatEVAL..........................................................................................Ethylen-vinylalkoholGUP ................................................................Glasfiberarmeret umættet polyesterMF........................................................................................................MelaminplastPA ..............................................................................................................PolyamidPBT ....................................................................................PolybutylenterephthalatPC ........................................................................................................PolycarbonatPEEK ........................................................................................PolyetheretherketonPEHD ................................................................................Polyethylen, høj densitetPELD ..................................................................................Polyethylen, lav densitetPEMD ........................................................................Polyethylen, medium densitetPEI ....................................................................................................PolyetherimidPET......................................................................................PolyethylenterephthalatPF ..........................................................................................................PhenolplastPIR ..................................................................................................PolyisocyanuratPMMA ..................................................................................PolymethylmethacrylatPOM ..............................................................................................PolyoxymethylenPP ........................................................................................................PolypropylenPPO ..............................................................................................PolyphenylenoxidPPS..............................................................................................PolyphenylensulfidPPSU ..........................................................................................PolyphenylensulfonPS ............................................................................................................PolystyrenPSU ..........................................................................................................PolysulfonPTFE ........................................................................................PolytetrafluorethylenPUR........................................................................................................PolyurethanPVAL................................................................................................PolyvinylalkoholPVC ................................................................................................PolyvinylchloridPVDC........................................................................................PolyvinylidenchloridPVDF ........................................................................................PolyvinylidenfluoridSAN ................................................................................................Styren-acrylnitrilUF ..............................................................................................................UreaplastUP................................................................................................Umættet polyester

Materialeforkortelser