En mand der hedder OveEn lille historie med et stort format

FORFATTER: FREDERIK BACKMAN. INSTRUKTØR: RASMUS ASKDRAMATIKER: BRIAN WIND-HANSEN. SCENOGRAF: DANIEL BEVENSEE

MEDVIRKENDE: OLE SØRENSEN, KLAUS ANDERSEN, CONNIE TRONBJERG, GRY GULDAGER, LARS RØDBROE.

Om forestillingen

Ove er 59 år gammel, han kører Saab, han stoler ikke på internettet, som han staver med stort I og udtaler med tryk på NET, han har udnævnt sig selv til sit kvarters opsynsmand, og så synes han ærlig talt, at mænd ”Efterhånden ikke er andet end uduelige bleskiftere og barne-vognsskubbere, der hverken kan ordne radiatorer eller bakke med trailere!”

Når vi møder Ove har han ikke kun mistet sin hustru, men også sit arbejde, og han føler ikke længere han har nogen funktion i denne verden. Derfor beslutter Ove sig for at bore en krog op i loftet, men da bakker en Toyota ind i hans postkasse. Det er de nye naboer Parvaneh og Patrick, og her begynder en ny rejse for Ove, der pludselig får meget svært ved at finde fred.

”En mand der hedder Ove” er en humørperle med stort hjerte, en forestilling der både kan vække latter og trække tårer. Forestillingen spillede for fulde huse i sidste sæson og vender nu tilbage til Teatret Møllen for en kort bemærkning I forbindelse med den kommende dan-marksturné.

Introduktion

En mand der hedder Ove” rører og bevæger. Især fordi man ikke føler trang til at ana-lysere og udlægge. Man ser hvad man får.”- Jydske Vestkysten

… Netop de melodiske indslag i Møllens stykker har altid været et ekstra plus. Den enkle sceneopbygning, ensemblespillet - alt dette er også med til at samlet at udgøre Møllens kronjuvel - og vi får det hele i “En mand der hedder Ove”- Lokalavisen Haderslev

En skøn, velspillet, vel iscenesat og sød og særdeles anbefalelsesværdig forestilling”- Teateravisen En mand der hedder Ove’ rører os, og de fleste af os kan relatere sig til en ”Ove”. Fortællingen glider let og direkte, og de godt 5 kvarter går hurtigt. Forestillingen er hverken en komedie eller en historie med en skjult dagsorden. Historien er nærværende og ærlig uden en masse udenoms dikkedarer, men alligevel er der rig mulighed for både eftertænksom og selvransagelse.- Ungt Teaterblod

Anna Stein AnkerstjernePR & kommunikation

Teatret MøllenMøllepladsen 4DK-6100 Haderslevwww.teatretmoellen.dk+45 25560946

” ”

”

”

Hvad pressen skrev... Samlede avisartikler og anmeldelser af Teatret Møllens forestilling

” En mand der hedder Ove God læselyst...

Anmeldelse Carl Skøtt, Lokalavisen Haderslev 24/06/2016

Teater: Ualmindelig - og helt almindelig

Teatret Møllen i Haderslev er klar med en ny egenproduktion, der siden vil gå landet rundt” Når en forfatter skriver en roman med den tåbelige og lidet inspirerende titel ”En mand, der hedder Ove”, så er han selv skyld i, at bogen ikke bliver læst. Hvem pokker gider læse om en Ove i Sverige. Nåh ja, det var der temmelig mange, der gjorde - så mange, at bogen er blevet en bestseller, i dramatiseret form kommer den nu op på Teatret Møllen i Haderslev - premiere 25 september - og til maj er bogen filmatiseret.Ove er altså en ikke helt almindelig mand - hvilket han paradoksalt nok er. Og deri ligger magien. Fredrick Backmann hedder forfatteren, og han har kastet sin interesse på 59-årige Ove, der netop har mistet sin hu-stru. En sur gammel mand, der er vant til, at hustruen talte, og nu, da hun ikke er mere, gør han det selv med stor nidkærhed.Han føler godt nok, at han ikke kan leve uden sin elskede Sonja, der gav hans liv farver - og så lever han sig ind i en sort-hvid verden, hvor han kontrollerer alt og alle i nabolaget. Alt skal foregå, som loven siger, så han skræmmer katte væk, moraliserer over syndere, der parkerer ulovligt osv.

Hans liv er blevet sort-hvidt!

Egentlig er det en sørgelig historie - en tragedie, hvilket også åbenlyst kommer frem. Og alligevel er det humoren, der bærer stykket i Møllens fortolkning - alt andet ville også være ubærligt.Katten spiller i øvrigt en særlig rolle i teaterversionen. I romanen er der indlagt en fortæller, og på teatret er det katten, der fortæller. Filmversionen vil sikkert byde på en tredje version - og det er jo spændende for især dem, der læser bogen, ser teaterstykket og ser filmen. De får tre forskellige versioner overpræcis det samme oplæg.Egentlig har Møllen slet ikke brug for foromtale af stykket, der spilles på Møllen syv gange. Alle forestillinger er nemlig udsolgt. Det samme er stort set tilfældet med en ekstra forestilling, der vises 10. oktober om efter-middagen. Kun de meget hurtige når at få billet.Forestillingen indgår i det landsdækkende teaterrepertoire, som 2016 0g 2017 byder på. Det er udtryk for, at Møllen er en fast indgroet del i det danske teaterliv. Det er også udtryk for, at Møllen ikke blot er et guldkorn i dansk teaterliv, men også den bedst tænkelig ambassadør for Haderslev Kommune.

Artikel Michael Mogensen, Jydske Vestkysten 09/09/2015

Sure Ove bliver en verdenspremiere

” Teater: Møllen i Haderslev har som det første teater i Danmark fået lov at sætte den svenske bestseller ”En mand der hedder Ove” op

Som det første teater i Dan-mark sætter Teatret Møllen i Haderslev en forestilling, der bygger på ”En mand der hedder Ove”, op.Filmatiseringen af den svenske bestseller kommer til foråret 2016, men den 25. september i år prøver Møllen kræfter med historien om den bitre, gamle mand, Ove, der har rørt og moret tusind- vis af læsere.

Vi lægger et pres på os selv. Når så mange har læst bogen, vil der sidde rigtigt mange i teatret og have en forventning om, hvordan tingene skal være, mener teater-chef Nikolaj Mineka. At det er en bestseller, Møllen sætter op, kan læses ud af forsalget. Forestillingen var udsolgt, inden skuespillerne gik i gang med at øve. Syv forestillinger på hjemmebanen i Haderslev er udsolgt, og en ekstra forestilling nærmersig udsolgt.”En mand der hedder Ove” udkom på svensk i 2012 og blev betegnet som det års svenske bogsensation.

Det er historien om den 59-årige Ove, der hver dag går rundt i bolig-kvarteret og kontrollerer, om naboerne har sorteret affald korrekt, tjekker om parkeringsreglerne bli ver overholdt og bliver set af omgivelserne som en sur, bitter, gammel mand. Tilmed har han for nyligt mistet sin kone – den eneste farve i hans sort-hvide verden – og endelig er han blevet bortrationaliseret på sit job. Forestillingen rummer også nyt for Møllen. For første gang har te- atret haft en dramatiker, Brian W. Hansen, til at skrive de godt 360 sider ned til et manuskript på 60. Rasmus Ask har været hyret til at instruere stykket.

Teater: Teatret Møllen fik stor succes med at sætte bestselleren ”En mand der hed-der Ove” op... Møllens første opsætning af ”En mand, der hedder Ove” solgte ud, før man kunne sige ordet bestseller. - Michael Mogensen, Jydske Vestkysten, 31/05/2016

”

Artikel Michael Mogensen, Jydske Vestkysten 27/09/2015

Lidt Ove er vi vel alle Genkendelig: Dramatiseringen af den svenske bestseller, ”En mand der hedder Ove” er et sats hos Teatret Møllen. Det lykkes”

Bister og utilnærmeligSelvskreven til hovedrollen er Møl- lens egen Ole Sørensen, der i blå arbejdsjakke, tjavset hår og hængende overskæg med hele sit kropssprog, en blanding af utilnærmelig- hed og uendelig træthed, overbeviser en-hver om at: Ja, det er sådan, Ove er Sådan ser han ud. Bister og utilnærmelig lader Ove sig alligevel trække ind i omsorg for omgivelserne – ikke mindst genboen, kvinden med den iranske baggrund, de små børn og – spørger man Ove – et kvaj af en mand, der ikke kan bak- ke med en trailer. Bogens 360 sider er modigt skrevet ned til et manuskript på 60, og allige- vel sidder man med en følelse af, at alt det vigtige bliver fortalt. Som i scenen om Oves barndom, der ikke efterlader tvivl om, at den sure, utilnærmelige mand er et menne-ske med stor sans for retfærdighed.

Kendte grebForestillingen er stramt sat op og fortalt. Der er anvendt enkle kendte Møllen-greb, som når Connie Trobjerg ubesværet springer frem og tilbage mellem tre roller: Nabokvinden med den demente ægtemand, Oves afdø-de hustru, som han aldrig fattede kunne falde for ham, og ikke mindst den lille forhut- lede kat, der som den første er med til at skubbe til døren ind til Oves stivnede hjerte.

Rører og bevæger”En mand der hedder Ove” rører og bevæger. Især fordi man ikke føler trang til at analysere og udlægge. Man ser, hvad man får. En anmelder skrev ved bogens udgivelse: ”Var Ove et parti, fik han min stemme.” Resten af os ender bare med at holde af Ove. Sure, gamle stodder.

Historien fortæller, at entertaineren Niels Hausgaard, der altid omtaler sin bror og svigerinde i sine shows, engang blev spurgt: Har du overhove- det en bror? Niels Hausgaard kiggede på spør- geren i nogle sekunder og svarede: – Lidt bror har vi vel alle. Når publikum til den første dramatisering af ”En mand der hedder Ove” er så meget med og morer sig så meget, kan genkendeligheden være en medspiller.

Lidt Ove er vi vel alle. Og vi kender med garanti alle én. Teatret Møllen satser ved at opføre bestselleren om den midaldrende, vrede og livstrætte Ove, der hver dag inspicerer boligkvarterets stisystemer, tjekker affalds-containere og parkeringspladsen og er enhver na- bos og butiksmedarbejders mareridt. Et sats fordi så mange har læst bogen og givet har klare forestillinger om, hvordan universet ser ud.

Anmeldelse Carl Skøtt, Lokalavisen Haderslev 26/09/2015

Sur gammel stodder - og alligevel...! Spændende verdenspremiere på En mand der hedder Ove - Ny Møllen-succes på hjemscenen åbner for en stor turné”

Han er godt nok en sur gammel stodder, ham Ove, men hvad ved vi egentlig om ham? Det spørgsmål kan man sidde tilbage med efter Teatret Møllens verdenspremiere i Haderslev på ’En mand der hedder Ove’. Flot teater er det under alle omstændigheder.Tillige oplever vi, hvad der er meget sjældent i teatrets verden, at titelrolleindehaveren, Ole Sørensen, ikke er stykkets bærende skuespiller. Det er derimod de fire andre, Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Gry Guldager og musiker Lars Rødbroe.

Gennem 23 scener oplever vi episoder i Oves liv, der er som brikker i et puslespil. De fortæller om karakter-træk, om tab, om bitterhed, om stolthed, om æresbegreber, om hengivenhed, om ensomhed, om længslen efter den død, der kan genforene ham med sin døde hustru - og om temmelig meget mere.Den fortælling bidrager Ove ikke selv meget til at fortælle, så den får vi gennem de fire medspillere, der i ét væk skifter roller. Alle fem er på scenen i det, der føles som 90 meget korte minutter.Udadtil er Ove bare en sur gammel stodder. Sådan bedømmes han af alle os, der møder ham én eller enkelte gange, men hvad ved vi egentlig om Ove? Nåh ja, og om alle de andre sure gamle stoddere!Der er mange grunde til at være glad for stykket, fx Lars Rødbroes musik, der virker som varmende lydku-lisser på den i øvrigt sparsomme kulisseopbygning på scenen. Den skaber atmosfære, når Ove gør foranstalt-ninger til at hænge sig, gasse sig og skyde sig, og den skaber atmosfære i de scener, hvor Ove skaber sig som selvbestaltet vicevært i området - og når han overtalt af nabokonen gør noget godt, som han ikke bryder sig om. Netop de melodiske indslag i Møllens stykker har altid været et ekstra plus.Den enkle sceneopbygning, ensemblespillet - alt det er også med til samlet at udgøre Møllens kronjuvel - og vi får det hele i En mand der hedder Ove.Det er ingen komedie, men en tragisk historie fortalt med humor. Det skal der dygtige folk til at gøre, så vi lette forlader teatret, men alligevel med tanker om, at vi måske skal lade være med at dømme folk efter før-ste-indtrykket.

To udefra kommende er der også grund til at hefte sig ved, instruktøren Rasmus Ask Aagaard-Andresen og scenografen Daniel Brevensee. De har begge formået at leve sig ind i Møllens helt specielle ånd og spillestil.Stykket er bygget over svenske Friedrich Bachs bestsellerroman, en film følger til foråret. Rækken af forestil-linger i Haderslev er i øvrigt udsolgt (hvis nogle ikke melder afbud), men stykket kommer sandsynligvis op igen senere. Det er en god gave til sig selv at blive skrevet op på en venteliste.Trekløveret Ole Sørensen, Klaus Andersen og Lars Rødbroe lynomklædte efter premieren, smed nogle pin-demadder i munden og hastede til Tørning Mølle, hvor de udgør tre fjerdele af Willys Kaffeklub - og så stod der lutter humor på resten af aftenen.

Anmeldelse Janken Varden, Teateravisen 16/06/2016

Den elskelige gnavpotte Teatret Møllen lykkes nok en gang med at omsætte et vellykket litterært forlæg til vellykket teater. ’En mand der hedder Ove’ er en skøn, velspillet, vel iscenesat og sød fore-stilling.”

Han er godt nok en sur gammel stodder, ham Ove, men hvad ved vi egentlig om ham? Det spørgsmål kan man sidde tilbage med efter Teatret Møllens verdenspremiere i Haderslev på ’En mand der hedder Ove’. Flot teater er det under alle omstændigheder. Tillige oplever vi, hvad der er meget sjældent i teatrets verden, at titelrolleindehaveren, Ole Sørensen, ikke er stykkets bærende skuespiller. Det er derimod de fire andre, Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Gry Guldager og musiker Lars Rødbroe.

Teatret Møllen lykkes nok en gang med at omsætte et vellykket litterært forlæg til vellykket teater. ’En mand der hedder Ove’ er en skøn, velspillet, vel iscenesat og sød forestilling.

BE-EM-VEE !!??

Jeg kender ingen, der som Ole Sørensen kan lægge så megen forfærdelse, vantro og indignation i tre sta-velser. Efter årevis med skiftende modeller af SAAB og en nabo med ligeså skiftende modeller af VOLVO går idioten – altså naboen – hen og køber en BMW! Er han da gået helt fra snøvsen? Vi bor da for hede hule helvede i Sverige! En BMW!! Lige her er det, at publikum giver sig helt over og accepterer gnavpottens univers. Fordi han er genkendelig - om ikke i os selv så i naboen.

Teatret Møllens særkender

Det litterære forlæg (den svenske roman om Ove og hans naboer) - er vi mere eller mindre vant til, når det gælder Teatret Møllen. Også at valget falder på en roman, der kræver ensemblets varme og empati.Et andet særkende er Møllens skrabede scenografi. Til denne forestilling har ensemblet og Daniel Bevensee skabt et boligområde ved hjælp af fire gadelamper og tre postkasser samt et stakitgærde i baggrunden, som viser sig at kunne mange ting. Kendt (og kært) er også den levende musik, der diskret ligger under eller gi-ver farve til den enkelte scene. Lars Rødbroe er stilfærdigt til stede hele vejen med alt fra bas til banjo.Dertil kommer et veloplagt ensemble, der, i Rasmus Asks fine instruktion, giver os et stort antal roller - klart tegnet, sammenspillet, med de rigtige doser humor og alvor og bunker af varme.

Anmeldelsen fortsætter på næste side....

”

Oves historie

Forestillingen begynder en smule foruroligende, med fire ’talking heads’ som rigtignok vandrer lidt halv-koreograferet rundt, mens de introducerer, hvad der skal komme. Jeg kan godt forstå, at en introduktion er nyttig, men denne er ikke alt for fantasifuldt lavet.Men når Ole Sørensen som Ove gør sin entré, får vi både en retning i spillet og en overgang til ’rigtig te-ater’. Sørensen, lad det være sagt med det samme, er en fremragende Ove, en tilpas kolerisk insisterende gnavpotte og regelrytter og et tilpas – og mod sin gode vilje – godt og varmt menneske. Det er en stor præ-station, nuanceret, koncis, fuld af lune, god timing og temperament.’En mand der hedder Ove’ handler om en mand, der i sin alders 59. år, med en stor sorg bag sig og en nylig opsigelse fra det arbejde, han har passet bedre end nogen anden, synes han har al grund i verden til at dø og genfinde sin Sonja i det hinsidige.Men omstændighederne hindrer ham ustandseligt. Det er ikke ende på afbrydelser. Ikke så snart får han boret krogen op i taget til rebet og løkken eller rigget slangen til fra bilens udstødning, før det hamrer på garagedøren. Pilleglas og pistol nytter heller ikke.Men det, der betyder allermest i Oves historie, i hans aldeles uforskyldte overgang fra tværog sur ’rechthaber’ til et godt, ja, til og med nogenlunde omgængeligt, menneske, er, hvordan han bliver mødt af andre.Af konen Sonja (Connie Tronbjerg) som så ham på indersiden og elskede ham mod alle odds. Af alle de ustandseligt trængende naboer, der må have hjælp med radiatorer og stiger og beskyttelse mod iskolde auto-riteter i hvide skjorter.Ikke mindst bliver Ove gennemskuet af den nyindflyttede Parvaneh (Gry Guldager), som er den eneste, der tør sige imod og sætte Ove på plads. Både hun og hendes elskelige, men upraktiske kluddermikkel af en mand (Klaus Andersen) med samt to børn og en graviditet bliver vigtige brikker i Oves ’udvikling’.Fælles for alle disse er deres insisteren på, at Ove er et sammensat menneske. Ikke kun gnavpotte, ikke kun kværulant, ikke kun forarget over dem der ikke kan håndtere almindeligt værktøj eller bakke med en hænger. Men simpelthen et retskaffent menneske der ender med at tage parti og hjælpe, hvor det trænges.Derfor er ’En mand der hedder Ove’ også – måske først og fremmest – en historie om, hvordan vi evner at se og møde andre mennesker, om at acceptere hinanden med særheder og temperament, modsætninger og mangfoldighed.

En fin dramatisering

En dramatisering af en fuldvoksen roman indebærer altid en reduktion. Og en risiko. Man kan risikere at skøjte fra højdepunkt til højdepunkt, og skabe fremdrift, drama og ’action’, men dermed også tabe tanker, sprog og poesi. Man risikerer at forenkle fortællingen ved at underspille de ofte komplicerede motivationer for handlingerne. Man risikerer at tydeliggøre og dermed afsløre det, der er tænkt som læserens egne opda-gelser, egne refleksioner.Jeg synes, at Teatret Møllens udgave af ’En mand der hedder Ove’ behændigt undgår disse fæller. Jo jo, Bri-an Wind Hansens dramatisering er en reduktion i forhold til romanen i den forstand, at flere sidehistorier er udeladt, men jeg ser det mere som økonomisering og koncentration end som tabt materiale. Hovedhistorien er intakt. Og specielt ét greb har jeg stor forståelse for, nemlig det at give Katten ordet i flere sammenhæn-ge. Både Connie og Gry er Katten i flere omgange, ja, tilmed Klaus og musiker Lars Rødbroe må tage deres tørn. På den måde får vi en fortællerstemme, der indgår i handlingen og spillet.Romanens rørende (og i overkant sentimentale, når sandt skal siges) slutning bliver vi heldigvis sparet for, men jeg synes nu alligevel, at forestillingens afslutning - der Ove ”går ur tiden” som svenskerne så smukt formulerer det - kunne have været en smule mere billedlig, uden at blive pompøs eller bryde Møllens nøgter-ne stil. Men i det hele taget: En skøn, velspillet, vel iscenesat og sød og særdeles anbefalelsesværdig forestilling er det.

Janken Varden, Teateravisen 16/06/2016