20
En dag på Malergården 2015 DET SKETE PÅ MALERGÅRDEN Generalforsamling i Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens Venner og Åbning af Kunstskolen på Malergården i Plejerup 2.05.2015 Tommy Flugt Tekst og Fotos

En dag på Malergården

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Generalforsamling på Malergården i Plejerup og Åbning af Kunstskolen. Tekst og fotos af Tommy Flugt - 2.05.2015

Citation preview

Page 1: En dag på Malergården

En dag på Malergården

2015

DET SKETE PÅ MALERGÅRDEN Generalforsamling i

Odsherreds

Kunstmuseums og

Malergårdens

Venner og Åbning af

Kunstskolen på

Malergården i

Plejerup 2.05.2015

Tommy Flugt Tekst og Fotos

Page 2: En dag på Malergården

1

GENERALFORSAMLING PÅ MALERGÅRDEN i PLEJERUP 2.05.2015

Vejen ned til Malergården er en lille bugtende markvej, hvor to biler ikke kan krydse hinanden, så der er

indlagt vigespor på vejen nedad. Men normalt møder man ingen modkørende. Skal man til Malergården er

det fordi der er noget på færde et bestemt tidspunkt. Fx en generalforsamling annonceret til kl.10 en

lørdag. Man tager derned og opdager at klokken ti er der fuldt hus og Odsherreds Kunstmuseums og

Malergårdens Venners generalforsamling 2015 går i gang. Passende synger man fra den omdelte sangbog:

”Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. ”

Page 3: En dag på Malergården

2

Og det gør der. Malergården ligger i dagens anledning i solbeskinnede omgivelser og uden en vind og ser

indbydende ud. Omgivet af træer, grønne marker og Lammefjorden for enden at haven med udsigt til Tuse

Næs. I sådan et solskinsvejr er omgivelserne i den gamle Swanernes malergård en sand fornøjelse at gæste.

Page 4: En dag på Malergården

3

Malergården var maleren Sigurd Swane (1879-1973) familiens hjem fra 1935. Overdraget til Odsherreds

Kunstmuseum som en testamentarisk gave fra maleren Gerda Swane og åbnede for publikum i påsken

2005. I 1934 forlod Sigurd Swane sammen med sin familie den Københavnske forstad Hellerup for at

skabe sig en ny tilværelse i pagt med naturen. Familiens nye bolig Malergården blev opført efter

tegninger af hustruen Agnete (1893-1994) med et stort boligareal, et rummeligt atelier og bygninger til

landbrugsdrift. I en årrække boede og levede familien som i et lille fredeligt, selvforsynende paradis, kun

afbrudt af rejser til Spanien og Portugal 1947-67. De havde tre børn: Gerda, Hanne og Henrik. De boede

alle på gården. Gerda drev i mange år undervisning på malergården. I 2011 døde Henrik som den sidste

Swane på Malergården. Digteren Valdemar Rørdam (1872-1946) boede sine sidste år her.

Page 5: En dag på Malergården

4

Kapitel 1: Generalforsamlingen

Bestyrelsesformanden Alice Faber aflægger årsberetning for 2014-15 på bestyrelsens vegne.

Venneforeningen har 400 medlemmer og et antal sponsorer. Museerne bliver besøgt af 5000 i Asnæs og

10.000 årlige gæster i Malergården. Naturligvis med plads til forbedringer. Dagens gennemgang berørte

årets Sankt Hans arrangement, kunstrejse til Færøerne, æblebogen, foredrag om Swanernes rejser til

Portugal og Kunstmuseets forestilling: Hverdagen er en fest ved Jesper Knudsen, museumsinspektør. Nye

indkøbte borde og medvirkende til renovering af museet i Asnæs, plus kunstindkøb. Foreningen har

udarbejdet et Visionspapir, nye vedtægter og to E-bøger om årets arbejde. Udsendt også som hæfter.

Derudover har man søsat foreningens nye hjemmeside: www.malergaardensvenner.dk hvor

medlemmerne kan orientere sig løbende i foreningens virke, og hvor nyheder indsættes, såsom referat

fra denne generalforsamling. Her er ligeledes adgang til nyheder, e-bøger m.m. Efter fremlæggelsen blev

beretning godkendt. Ligeledes blev regnskabet forelagt af Hans Erik Andersen godkendt og forslag til

vedtægtsændringer fremlagt af Helge Fredslund vedtaget og godkendt. Valg til bestyrelsen blev godkendt

som indstillet af bestyrelsen. Under eventuelt en livlig debat om foreningens virke og afklarende

spørgsmål blev besvaret ved formanden. Kort sagt velbesøgt årlig generalforsamling i en aktiv forening.

Page 6: En dag på Malergården

5

Portrættet er indgangens til sjælens spejl. Og på Malergården er en portrætudstilling 2015 med

Swanernes portrætkunst frembringelser. Ledsaget af tekst af Jesper Knudsen, som på

generalforsamlingen levende fortalte om portrætterne, Gerda, Sigurd og Henrik Swanes billeder.

Jesper Knudsen

Sigurd Swanes portrætter og billedet th er af dyrlæge Lorenzen som var årsag til at Swane fik øje på

Malergården og stedets skønhed og flyttede dertil i 1935. Udstillingen giver indsigt i malergårdens sjæl.

Gerda Swane lavede i 1980’erne tredive billeder af moderen Agnete. Udstilling i atelieret:

Inviteret til generalforsamlingen var også Britta Tøndborg, Chef for forskning og kulturarv og daglig leder

af Museum Odsherred:

Page 7: En dag på Malergården

6

Hun roste foreningens Visionspapir og arbejde og mente ikke at der var andre venneforeninger, der

havde udarbejdet et sådant. Hun takkede for et godt samarbejde. Og fortalte om Odsherreds Museums

store satsning på en John Kørner udstilling 5. juni – 27. september med 200 grafiske værker. Dertil var

kommet en udstillings donation fra Poul Johansen til renovering af gulv i 1. sal og stueetagen i

Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs. Støttet af Venneforeningen for at få det i hus. Hun omtalte endvidere

en stor udstilling med Arne Haugen Sørensen næste år. Og så arbejdes der på at få en stor udstilling af

Jesper Christiansen i 2017. Han har nær tilknytning til området.

Desuden er man i gang med at undersøge mulighederne for en renovering af Malergården, det er

direktøren for det hele Eskil Vagn Olsen, Museumsdirektør som undersøger dette sammen med Britta

Tøndborg. Man forsøger at få et fornyet kik på Sigurd Swane. Dels ved en udstilling og dels ved at få fire

faghistorikere til at skrive om ham. Håbet er at det går op i en højere enhed og at sponsorer ser

fornyelsen som en mulighed for investering i renovering af Malergården. For egnen vil det være af stor

betydning. Malergården kan blive et kraftcenter.

Britta Tøndborg

Page 8: En dag på Malergården

7

Foreningen havde inviteret tegner og maler Hans Helge Nielsen til at udstille sine tegninger fra

Kunstrejsen til Færøerne, som han deltog i. Det blev til 22 fine poetiske tegninger, øjebliksbilleder og

synsindtryk fasthold i en let streg. Dertil kom en lille bog, han har fået lavet af sine billeder som var til

salg. Ved lodtrækningen blev 6 af hans indrammede billeder udloddet til foreningen medlemmer og de

heldige vil få dem fremsendt eller de kan hente dem på Odsherreds Museum i Asnæs.

Page 9: En dag på Malergården

8

Og så var der foredrag ved tegner og maler Anne Gyrite Schütt bagefter:

Hun fortalte om Gerda Swane og kursus på Sardinien hun deltog i og der lærte Gerda at kende. Hun

klingede godt sammen med Gerda, fordi hun og Malergården syder af kærlighed til maleriet. Hun blev rørt

over hendes entusiasme og har skrevet om det tidligere i en af foreningen udgivelser.

Anne Gyrite fortalte om det at tegne, at kunne det og elske at tegne og male. Det er hendes store passion

og at lære det som en forlængelse af sin krop. Hun kan slet ikke lade være med at tegne og har altid en

skitsebog med, når hun er ude.

Hun havde sin første udstilling som 11-årig og havde en klar bevidsthed som 6-7 årig om at hun ville være

tegner. Hun fik en læreruddannelse, men har siden 1991 været selvstændig billedkunstner. Hun fortalte

levende om sit kunstnerliv og de muligheder og udfordringer det giver. Om hvordan man skal åbne sig og

uden fordomme se på verden for at kunne tegne. Man må og skal holde sig åben og bevare åbenheden, det

udfordrer ens syn og oplevelser. At være til stede og vise nærvær, intensitet kan aflæses i billedet. Enhver

fordom forhindrer en i at se. Hun har været i London mange gange og her bl.a. set en stor udstilling af

Rembrandt og det er interessant at se og undersøge en teknik fra flere hundreder år siden, som stadig står

lysende klar og levende. Hun arbejder selv med de gamle teknikker i sine portrætmalerier og kan garantere

at de er holdbare i mindst 400 år. Hun bruger tegnekunsten til hele tiden at øve sig i at se og kunne sit

håndværk. Tegnekunsten kan være poetisk og umiddelbar nærværende. Mange skitser fra kunstnere har en

ynde og et nærvær, som er fortryllende og umiddelbart. Hun tager sit håndværk dybt alvorligt i en tid, hvor

det ikke har været inde at øve sig og kunne noget. Hun går op i mod den tidsånd. Hun vil og kan noget. Og i

weekenden 9.10. maj er hun underviser på den ny Kunstskole på Malergården. Arrangeret af Odsherreds

Kunstmuseums og Malergårdens Venner og Tegnerne, Tegnerforbundet af 1919. Der er fyldt op til kurset.

Og så tegnede og fortalte hun og svarede på spørgsmål for resten. Et vedkommende indslag i

generalforsamlingen, som dermed sluttede et stort år af og har lagt planer for resten af året 2015.

Page 10: En dag på Malergården

9

Fra Anne Gyrite Schütt’s Skitsebog.

Hun kan tegne, har altid sin skitseblok ved hånden, og hendes med stor kunnen udførte malerier gengiver

figurative menneskeskildringer baseret på hendes filosofiske betragtninger omkring tid og rum. Mindre kan

være mere forklarede hun - og så tegnede hun. Anne Gyrite Schütt har udført flere portrætter som

bestillingsarbejde af kendte personer og er fremragende på dette område. Portrætkunst hjemmeside:

http://annegyriteschutt.dk/category/portraits/

Page 11: En dag på Malergården

10

DET SKER I 2015 Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens Venner

1. 30. maj - Dagstur/ Kunsttur til Silkeborg pris medlemmer 500 kr./ikke

medlemmer 600 kr.

2. 23. juni - kl. 17 - 22 Sankt Hans på Malergården. Medbragt madkurv, musik,

kaffe og kage, bål og tale kr. 125 kr.

3. 30. august kl. 14 – 15.30 på Malergården/foredrag ved professor, maler og

grafiker Jesper Christiansen om hans kunst og dens tilblivelse. Kaffe og kage.

Pris medlemmer 100 kr. – ikke medlemmer 100 kr. plus entre til Malergården

65 kr.

4. 11. oktober kl. 14 – 15.30 på Malergården/ causeri ” Swanerne og mig” ved

Torben Rechendorff. Kaffe og kage. Pris medlemmer 100 kr. – ikke

medlemmer 100 kr. plus entre til Malergården 65 kr.

Alle er velkomne til alle arrangementerne

Støt kunsten i Odsherred – Bliv medlem af Odsherreds Kunstmuseums og

Malergårdens Venner: 150 kr. for enkeltmedlemsskab og 250 kr. for to samboende

årligt. Meld dig ind: www.malergaardensvenner.dk eller ring til formand Alice

Faber 2874 1636

Page 12: En dag på Malergården

11

Kapitel 2 Åbning af Malergårdens Kunstskole

Åbningen af Kunstskolen trak gæster og mange taler. Projektet har været længe undervejs. Ideen er at få et

levende og undervisende Museum i Swanernes tradition og ånd. Det er nu lykkedes at få meget fine

undervisningslokaler i ny istandsat og smukt indrettet længe på Malergården. En ny æra kan begynde.

Borgmester Thomas Adelskov i samtale med formanden Alice Faber

Page 13: En dag på Malergården

12

Malergårdens kunstkursus lokaler klar til indvielse den 1.05.2015

Udsigt ned i Malergården

fra undervisningslokalerne

Page 14: En dag på Malergården

13

Museumsdirektør Eskil Vagn Olsen åbnede og én af Henriks første elever, Gitte Løvgren, der er direktør i

Odsherred Kommune, fortalte om sine oplevelser som elev på Malergården. Britta Tøndborg talte og

borgmester Thomas Adelskov. Sangeren Hans Jørgen Hersperger sang egne sange akkompagneret af

Marianne Poulsen. Sange med relation til Odsherred og dets kunstnere: Odsherredsmalerne og særlig

Lauritz Hartz fik en god sang med på vejen. Hans skæbne er nu indskrevet i Herspergers gode vers.

Page 15: En dag på Malergården

14

I Odsherreds Kunstmuseum hænger dette maleri af Lauritz Hartz og på Venneforeningens

hjemmeside findes link til gratis e-bog om maleren.

Borgmesteren taler og efter den skal snoren til Kunstskolen klippes over:

Page 16: En dag på Malergården

15

Og så er skolen åben

Malergården indbyder til brug af Kunstskolen i den nyindrettede sidelænge. Her boede en

forvalter-familie i sin tid, fremover vil der være en livlig aktivitet af både børn, unge og

voksne, der prøver kræfter med billeder, kunsten og al dens befriende væsen. Med en

kunstskole kan stedet forsætte den maleriske undervisningstradition og føre Swanernes kunst

og pædagogiske ideer videre og formidle kunst og indføring i kunstens metoder og teknikker.

Måske endda med maler og tegner Anne Gyrites Schütt’s ord: Lære at tage det kunstneriske

håndværk alvorligt. Og at lære at sanse og mærke en model og farven igennem håndværket.

At bevare åbenheden som udfordrer ens syn og oplevelsesmulighed. Nærvær og intensitet kan

altid aflæses i billedet, når det er til stede.

Page 17: En dag på Malergården

16

Og den nye Kunstskole blev straks taget i brug.

Page 18: En dag på Malergården

17

Maleren Hans Helge Nielsen og arkitekten Stig Løcke

Kik ned fra Kunstskolen i Malergården

Page 19: En dag på Malergården

18

Malergårdens have er et besøg værd

Page 20: En dag på Malergården

19

©: Tekst & Fotos af Tommy Flugt 2015

[email protected]

http://www.auroraordhaven.dk/

Lauritz Hartz tidsskrift:

http://issuu.com/auroraflugt/docs/aurora_tidsskrift_2011___4