Elevmappe SSA elever2013 - sydvestjysksygehus.dk · Dvs. at stoppe op, forholde sig til situationen og inddrage teori med henblik på at opnå læring 3. ... Sygeplejeteorier: Virginia

Elevmappe Social- og sundhedsassistentelever

Somatisk praktik

Elevmappe udarbejdet ud fra SOSU uddannelsesordning 2012

2

Forord. Vi byder dig velkommen på Sydvestjysk Sygehus, hvor din somatiske praktik i social- og sundhedsassistentuddannelsen skal foregå. Indholdet i denne mappe giver oplysninger om forløbet, praktikstedets tilbud og forventninger til dig, samtaler, læringsredskaber mm. Sydvestjysk Sygehus er et stort uddannelsessted og uddannelse indgår som en naturlig og integreret del af det daglige arbejde. Din Praktikvejeder støtter og udfordrer din faglige og personlige udvikling gennem praktikperioden. Sygehusets vision og værdier er en rettesnor i alle forhold – også i uddannelsessammenhæng. Derfor skal du vide, at du også er en vigtig medspiller i arbejdet med vision og værdier: Der er Sydvestjysk Sygehus vision at være et effektivt sygehus – valgt af patienterne. Værdierne på SVS er:

• Åbenhed • Udvikling • Ansvarlighed • Professionalisme • Respekt

Vi håber, at din praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus bliver god og lærerig - velkommen. På Sydvestjysk Sygehus vegne, Rie Philipson Uddannelseskoordinator HR-uddannelse


3

PEJLEMÆRKER............................................................................................................................................................. 4

PRAKTIKPERIODENS OPBYGNING......................................................................................................................... 5

HVAD KAN PRAKTIKSTEDET TILBYDE OG HVAD FORVENTER VI ? ........................................................... 6

DU KAN FORVENTE, AT DIN PRAKTIKVEJEDER:............................................................................................................... 6 FORVENTNINGER TIL DIG SOM ELEV: .............................................................................................................................. 6

SAMTALER I PRAKTIKKEN....................................................................................................................................... 7

FORVENTNINGSSAMTALE................................................................................................................................................ 7 VEJLEDNINGS SAMTALER 1 OG 2..................................................................................................................................... 7 PRAKTIKERKLÆRING ...................................................................................................................................................... 8 EVALUERING .................................................................................................................................................................. 8

LÆRINGSSPIRAL .......................................................................................................................................................... 9

PRAKTIKMÅL .............................................................................................................................................................. 11

LÆRINGSREDSKABER I PRAKTIKKEN ...................... ......................................................................................... 15

REFLEKSION................................................................................................................................................................. 15 Refleksionsmodellen................................................................................................................................................ 15 Den løsningsorienterede arbejdsmetode ................................................................................................................. 16 Dagbogsskrivning ................................................................................................................................................... 17 Livshistorie.............................................................................................................................................................. 17 Praksisbeskrivelse ................................................................................................................................................... 18 Procedurer .............................................................................................................................................................. 18 Refleksive spørgsmål ............................................................................................................................................... 19

UNDERVISNING OG REFLEKSIONSTIMER ......................................................................................................... 19

LITTERATUR- OG VIDENS SØGNING.................................................................................................................... 19

BILAG 1. SAMTALEARK TIL FORVENTNINGSSAMTALEN....... ...................................................................... 20

BILAG 2. SAMTALEARK TIL VEJLEDENDE SAMTALER 1 OG 2. ................................................................... 21

BILAG 3. SAMTALEARK TIL AFSLUTTENDE SAMTALE ....... ......................................................................... 22

BILAG 4: KONKLUSION AF SAMTALER.................... ........................................................................................... 23

BILAG 5. EVALUERINGSSKEMA............................................................................................................................. 24


4

Pejlemærker For at støtte op om din tilegnelse af de erhvervsfaglige kompetencer er der igennem uddannelsen fem centrale pejlemærker. De indgår i både skoleundervisningen og i praktikuddannelsen, ligesom de medtænkes i arbejdet med refleksionsmodellen.

1. At være nysgerrig. Dvs. være interesseret i at lære nyt, at stille undrende spørgsmål og være åben for at gå nye veje i læringsprocesser

2. At være refleksiv. Dvs. at stoppe op, forholde sig til situationen og inddrage teori med henblik på at opnå læring

3. At indgå i relationer. Dvs. at have interesse for andre mennesker, mestre hensigtsmæssig adfærd og kommunikation afhængig af situationen

4. At være empatisk. Dvs. at kunne genkende og forstå andres følelser for dermed at opnå

evnen til at sætte sig i andres sted

5. At handle etisk. Dvs. at handle fornuftigt og rigtigt ud fra beskrevne normer og værdier og ud fra gældende love og retningslinjer


5

Praktikperiodens opbygning Praktikperiodens varighed er ca. 15 uger. Praktikuddannelsen giver dig mulighed for at tilegne dig erhvervsfaglig kompetence i et praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for somatisk praktik. Det tilstræbes, at praktikforløbet tilrettelægges, så du får kendskab til patientforløb; enten ved kortere ophold i et ambulatorium/sengeafdeling og/eller følger en patient til f.eks. undersøgelse eller behandling. I de første 2 uger, er der fokus på at lære personalet og afdelingen at kende, herunder introduktion til afdelingens rytme og afdelingens sygepleje. I praktikperioden planlægges kontinuerligt samtaler:

• Forventningssamtalen afholdes indenfor de første 14 dage • Vejlednings samtale 1 afholdes inden for de første 7 uger • Vejledningssamtale 2 afholdes ca. 4 uger efter vejledningssamtale 1 • Praktikerklæring og evaluering af afdelingen afholdes indenfor de sidste 2 uger af

praktikperioden • Herudover er der i praktikperioden en prøvetidssamtale, som afholdes efter 6-7 uger


6

Hvad kan praktikstedet tilbyde og hvad forventer vi? Du kan forvente, at din Praktikvejeder: • har indsigt i og anvender uddannelsesmaterialet • instruerer, superviserer og giver ”bedside” undervisning • hjælper, støtter, vejleder, guider og motiverer dig, uden at tage ansvaret fra dig • stiller krav og lytter til dig • følger op på dine skriftlige refleksioner og hjælper dig til at koble teori til praksis samt til at

reflektere • vurderer og evaluerer dig løbende samt giver dig konstruktiv kritik • afholder samtaler og udfærdiger Praktikerklæringen

Forventninger til dig som elev:

• har læst praktikstedsbeskrivelsen og målene for praktikperioden • er åben og ærlig og fortæller dine forventninger • arbejder ud fra de fem pejlemærker • er ansvarlig for egen uddannelse og viser det eksempelvis i at:

o arbejde målrettet m.h.t. egen uddannelse, herunder er opsøgende på læringssituationer og litteratur

o synliggøre din viden og kunnen i dagligdagen, samt gennem skriftlige refleksioner o gøre opmærksom på hvad du arbejder med og selv deltager i tilrettelæggelsen af din

dag • er dit ansvars- og kompetenceområde bevidst og overholder dette • er bevidst om din tavshedspligt og oplysningspligt samt handler derefter • forholder dig konstruktivt til sygeplejen og egen indsats i forhold til målene for

praktikperioden • evaluerer dig selv både med og uden din vejleder • undrer dig og stiller spørgsmål til og reflekterer over læringssituationer • er modtagelig for vejledning og konstruktiv kritik • stiller krav til og gør aktiv brug af din Praktikvejeder og henvender dig, hvis der opstår

problemer/tvivlsspørgsmål • gør brug af hele personalegruppens ressourcer • er velforberedt til undervisning, samtaler m.m.


7

Samtaler i praktikken Nedenstående er en oversigt over de formelle samtaler, der finder sted i praktikperioden. Forventningssamtale Afholdes indenfor de første 14 dage Formål: Der skabes et fælles grundlag for et godt samarbejde i praktikperioden samt at du føler tryghed og tillid til Praktikvejlederen og afdelingen. Mål: $ Udveksle gensidige forudsætninger mellem dig og din Praktikvejleder $ Afklarer dine og Praktikvejlederens forudsætninger $ Afklarer praktikstedets rammer og muligheder $ Aftale en individuel plan for praktikperioden $ Få indblik i praktikperiodens forløb $ Redegøre for dine personlige og faglige kompetencer Rammer: $ Der afsættes 45 min. til samtalen $ I samtalen deltager du, din Praktikvejleder og evt. din Kliniske

sygeplejelærer/Uddannelsessygeplejerske $ I aftaler så vidt det er muligt dato for de øvrige samtaler $ Du forbereder dig skriftlig til samtalen ud fra bilag 1. Dette medbringes til samtalen $ Konklusionen fra samtalen skrives ned i samarbejde med din Praktikvejleder i bilag 4 $ Vejlednings samtaler 1 og 2 Formål: Synliggøre niveau i forhold til praktik målene og klarlægge det videre forløb Mål: • Synliggøre trivsel og niveau i praktikperiode • Aftale og planlægge den kommende praktikperiode • Aftale og justere det fortsatte samarbejde • Vurdere din egnethed (i forhold til prøvetid v/ vejledende samtale 1) Rammer: • Der afsættes 30-60 min. til samtalen • I samtalen deltager du, din Praktikvejleder og evt. din kliniske

sygeplejelærer/uddannelsessygeplejerske. • I forbindelse med samtalen forbereder både du og din Praktikvejleder sig ud fra bilag 2. Du

medbringer en skriftlig besvarelse. • Endvidere forbereder både du og din Praktikvejleder sig skriftligt ud fra læringsspiralen, som

indføres i skemaet med Praktikmålene • Konklusion fra samtalen skrives ned i samarbejde med din Praktikvejleder i bilag 4.


8

Praktikerklæring Indenfor praktikforløbets sidste 2 uger vil du få en praktikerklæring samt bilag til praktikerklæring. Der vil blive anvendt bedømmelsen godkendt / ikke godkendt. Du finder begge på følgende link: http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-praktiksteder-SOSU-PAU/Vejledninger-fra-PASS/Praktikerklaeringer Formål: Vurdere om du har opnået praktik målene Mål:

• Klarlægge det afsluttende niveau for 1. praktikperiode • I-talesætte begrundelsen for det opnåede niveau for 1. praktikperiode • Du får en forståelse for hvad du med fordel kan arbejde videre med i sit uddannelsesforløb

Rammer:

• Der afsættes ca. 30 – 60 min. til samtalen • I samtalen deltager du, din Praktikvejleder og evt. din kliniske

sygeplejelærer/uddannelsessygeplejerske • Praktikvejleder udfærdiger og medbringer Praktikerklæring, samt bilag til praktikerklæring,

social- og sundhedsuddannelsen trin 2 • Praktikstedet er ansvarlig for at sende Praktikerklæring til Social- og Sundhedsskolen. • Konklusion fra samtalen skrives ned i samarbejde med din Praktikvejleder i bilag 4

Evaluering Der vil i løbet af praktikken forekomme forskellige former for evaluering; til dels i hverdagen samt mundtlig og skriftlig ved den afsluttende samtale. Formål:

Afdelingen får viden om, hvordan læringsmiljøet opfattes af dig Mål:

• Løbende udvikler og optimerer vejledning af elever • Alle medarbejdere på SVS tager ansvar for læringsmiljøet på afdelingen • sikrer relevant kompetenceudvikling

Rammer:

• Den mundtlige evaluering foregår ved den afsluttende samtale ud fra bilag 3. • Evalueringsskemaet (bilag 5) udfyldes og afleveres til Klinisk

sygeplejelærer/Uddannelsessygeplejerske


9

Læringsspiral

Forklaring af spiralen: Tegningen viser en spiral, som er et billede på, hvordan læringen kan foregå. Læring veksler hele tiden mellem faserne introduktion, øve og selvstændighed. Spiralen viser, at der for hver ukendt opgave foregår en: Introduktion (I)

- en vejleder viser eller fortæller dig om opgaven - du læser faglitteratur eller instrukser om opgaven - du sikrer dig, at du har forstået opgaven

Øvelse (Ø)

- du planlægger, hvordan du kan og vil øve dig på opgaven - din vejleder deltager helt eller delvist i udførelse af opgaven - du får feed-back og vejledning på opgaven - du øver dig på opgaven, så mange gange du har behov for - du øver dig struktureret og regelmæssigt - du dokumenterer din læring skriftligt og bruger refleksionsmodellen

Selvstændighed (S)

- du udfører opgaven sikkert (med viden, færdighed og kompetence) - du stopper op og forholder dig til kvaliteten af den udførte opgave (reflekterer) - du udfører alle opgaver i målet på en selvstændig måde

Hen over hele spiralen er der skrevet DIALOG . Det er et billede på den vejledning der finder sted i praksis, samt de samtaler og refleksioner, du har om opgaverne med:

• dig selv • din vejleder • andre medarbejdere • patienterne


10

Spiralen anvendes som et redskab til at synliggøre niveau i forhold til praktikmålene. Hvordan gør du:

• ud for hvert af de 16 praktikmål evaluerer både du og din praktikvejleder, om du er i introduktionsfasen I, øvefasen Ø eller selvstændighedsfasen S

• fasen skrives ind i arket ”praktikmål med generelle og afdelingsspecifikke læringsmuligheder forud for hver vejledningssamtale

Ele

vma

pp

e ud

arb

ejd

et u

d fr

a S

OS

U u

dda

nnel

seso

rdn

ing

20

12

11

Pra

ktik

mål

F

orsl

ag ti

l læ

rings

mul

ighe

der

i for

hold

til p

rakt

ikm

ål T

rin 2

soc

ial-o

g su

ndhe

dsas

sist

ent (

’Udk

ast t

il udd

anne

lses

ordn

ing

for

soci

al-

og s

undh

edsu

ddan

nel

sen

30-7

-201

2’ s

ide

8) o

g m

ed u

dgan

gspu

nkt i

kom

pete

nce

mål

for

hove

dfor

løbe

t jvf

’ B

eken

dtgø

rels

e om

udd

anne

lser

ne i

den

erhv

ervs

fagl

ige

fælle

sind

gang

su

ndhe

d, o

mso

rg o

g pæ

dago

gik,

Bila

g 3,

4.1

Kom

petencem

ål fo

r ho

vedf

orlø

b, p

unkt

13

-24.

Pra

ktik

mål

G

ener

elle

lærin

gsm

ulig

hede

r på

Syd

vest

jysk

S

ygeh

us, o

pgav

er/h

andl

inge

r, e

kse

mpl

er.

Afd

elin

gs-s

peci

fikke

lærin

gsm

ulig

hede

r S

am-

tale

1

Fas

e?

I Ø S

Sam

-ta

le 2

F

ase?

I Ø

S

Sam

-ta

le 3

F

ase?

I Ø

S

1.

Ele

ven

kan

arb

ejd

e in

den

for

sit

kom

pet

enc

eom

råd

e i o

vere

nss

tem

me

lse

m

ed r

ele

vant

e lo

ve in

den

fo

r so

cia

l se

rvic

e,

sund

hed

og

psy

kiat

ri o

g ud

fra

a

rbej

dsp

lad

sens

væ

rdie

r.

Su

ndhe

dsl

ov:

Vis

iteri

ng

Se

vice

lov:

Be

ford

ring

, hj

ælp

em

idle

r, g

eno

ptr

æni

ng

Pe

rso

nda

talo

v:T

avs

hed

splig

t S

AM

BO

R

egi

ons

pa

tient

vejle

de

r S

VS

s m

ål o

g væ

rdie

r.

Afd

elin

gens

må

l og

værd

ier

A

fsp

ejle

be

kend

tgø

rels

en

i de

t p

rakt

iske

2.

Ele

ven

kan

selv

stæ

ndig

t id

en

tific

ere

beh

ov

og

beg

rund

e b

eho

v fo

r o

g ud

føre

gr

und

læg

gend

e sy

gep

leje

til b

org

ere

/ p

atie

nter

ud

fra

en

met

od

isk

tilga

ng

ind

eho

lde

nde

dat

aind

sam

ling,

p

lanl

æg

nin

g, h

and

ling,

eva

lue

ring

og

do

kum

ent

atio

n.

Syg

eple

jete

ori

er:

Vir

gini

a H

end

ers

on,

Ore

m m

.fl.

Pro

ble

mlø

snin

gsm

od

elle

n/S

yge

ple

jepr

oce

s S

und

hed

ssty

rels

en

s ve

jled

nin

g i s

yge

ple

jefa

glig

e

op

tegn

else

r D

oku

me

nta

tion

/Co

smic

/EP

J In

stru

kser

på

Inf

one

t R

efle

ksio

nsm

od

el

3.

Ele

ven

kan

refle

kter

e o

ver

de

etis

ke

dile

mm

aer,

der

følg

er

arb

ejd

et s

om

p

rofe

ssio

nel s

und

hed

sper

son,

og

vare

tage

o

pga

ver

i rel

atio

n til

pat

ient

rett

ighe

der

sa

mt p

roce

dur

er

for

pat

ient

sikk

erh

ed

heru

nder

ind

ber

etni

ng a

f util

sigt

ede

hænd

else

r jf.

Su

ndhe

dss

tyre

lsen

s gæ

lde

nde

vejle

dni

ng.

Etis

k d

ilem

ma

N

ytte

etik

/plig

tetik

S

und

hed

slo

v P

atie

ntre

ttig

hed

er

Aut

ono

m

Inte

grite

t S

am

tykk

e(e

rklæ

ring

) P

atie

ntsi

kke

rhe

d

Hå

ndte

rin

g a

f ut

ilsig

ted

e h

æn

de

lse

r.

Inst

ruks

er p

å I

nfo

net

Ele

vma

pp

e ud

arb

ejd

et u

d fr

a S

OS

U u

dda

nnel

seso

rdn

ing

20

12

12

4.

Ele

ven

kan

do

kum

ent

ere

og

vid

ere

give

re

leva

nte

info

rmat

ione

r o

g o

bse

rvat

ione

r ve

drø

rend

e til

de

lte b

org

ere

/pat

ient

er ti

l p

leje

per

sona

le o

g a

ndre

fagg

rup

pe

r,

heru

nder

til f

agp

erso

ner

i and

re s

ekto

rer,

o

g d

erm

ed m

edvi

rke

til a

t sik

re

sam

me

nhæ

ng o

g he

lhed

i b

org

ere

ns/p

atie

nte

ns

forl

øb

.

Pa

tient

jour

nal

Fo

rlø

bsp

akk

er

Sta

fetm

eto

de

ve

d o

verf

lytn

ing

’S

ikke

r ki

rurg

i’ E

kse

mp

ler

på

sa

ma

rbe

jdsp

art

er in

tern

t og

eks

tern

t F

orl

øb

spla

ner/

Ud

skri

vels

e/S

AM

BO

P

ers

ond

ata

lov/

Ta

vshe

dsp

ligt

5.

Ele

ven

kan

iden

tific

erer

ko

mp

leks

e

pro

ble

mst

illin

ger

hos

bo

rger

en/p

atie

nte

n o

g re

ager

er

hen

sig

tsm

æss

ig p

å æ

ndri

nge

r i

bo

rge

rens

/ pa

tient

ens

psy

kisk

e,

fysi

ske

elle

r so

cia

l tils

tand

og

sam

me

nsp

ille

t m

elle

m d

isse

fa

kto

rer.

Syg

eple

jep

roce

sse

n: D

ata

ind

sam

ling

-, m

ål-

, ha

ndlin

g-

og

eva

lue

rin

g.

Pri

ori

tere

, pla

nlæ

gge

, ud

føre

og

eva

lue

re p

leje

n S

pec

ifik

som

atis

k sy

gdo

msl

ære

i fo

rho

ld ti

l af

de

linge

ns s

pe

cia

le

Ge

nere

l so

ma

tisk

og

psy

kisk

syg

do

msl

ære

A

nsva

rs-o

g ko

mp

ete

nce

om

råd

e

6.

Ele

ven

kan

anve

nde

et m

und

tligt

og

skri

ftlig

t fa

gsp

rog,

so

m e

r i

ove

rens

ste

mm

els

e m

ed s

oci

al-

og

sund

hed

sass

iste

nte

ns

kom

pe

tenc

eom

råd

e.

Pra

ksis

spro

g La

tinsk

e b

ete

gne

lse

r A

fleve

re o

g m

od

tage

en

mu

ndtli

g b

esk

ed

og

hand

le

de

refte

r C

osm

ic

Ko

mm

uni

katio

nst

eo

ri

Skr

iftlig

re

fleks

ion

(re

fleks

ion

smo

de

l ka

n an

vend

es ti

l at

øve

sig

i d

en

fagl

ige

term

ino

logi

)

7.

Ele

ven

kan

som

led

i b

eha

ndlin

gen

og

med

ud

gang

spu

nkt i

bo

rger

ens/

pat

ient

ens

be

hov

an

vend

e re

leva

nt

kom

mu

nika

tions

form

her

und

er ly

tte,

ane

rke

nde

, st

øtte

, ve

jled

e o

g fø

lge

op

.

Mo

dta

gels

e a

f pa

tient

i a

fde

ling

Dia

log

me

d p

atie

nt,

på

røre

nde

, ko

llega

er

og

sam

arb

ejd

spa

rtne

re

Da

tain

dsa

mlin

g In

form

atio

n o

g ve

jled

nin

g ve

d u

nde

rsø

gels

er

og

op

era

tione

r V

ejle

de

i sun

dhe

dsf

rem

me

nde

, fo

reb

ygge

nde

og

reha

bili

tere

nde

tilta

g K

om

mu

nika

tion

ste

ori

U

dsk

rive

lse

Ele

vma

pp

e ud

arb

ejd

et u

d fr

a S

OS

U u

dda

nnel

seso

rdn

ing

20

12

13

8.

Ele

ven

kan

ind

led

e o

g af

slut

te e

n su

ndhe

dsf

agl

ig y

de

lse

til e

n b

org

er/

pa

tient

he

rund

er g

enne

mfø

re s

am

tale

r i r

ela

tion

til

mo

dta

gels

e, u

dsk

rivn

ing

og

hje

mko

mst

. P

atie

ntfo

rlø

be

t S

VS

inst

ruks

er

de

r re

tter

sig

til p

atie

nte

n o

verg

ange

me

llem

syg

eh

us o

g h

jem

o

verg

ange

me

llem

pri

mæ

r o

g se

kund

ær

sund

hed

sse

kto

r D

oku

me

nte

re if

ølg

e g

æld

end

e v

ejle

dni

ng

fra

S

und

hed

ssty

rels

en

9.

Ele

ven

kan

arb

ejd

e re

hab

ilite

rend

e,

sund

hed

sfre

mm

end

e o

g fo

reb

ygge

nde

ud

fr

a re

fleks

ione

r o

ver

bo

rger

ens/

pa

tient

ens

a

uto

nom

i og

mes

trin

gss

trat

egi

er s

am

t ve

jled

e b

org

eren

/pat

ient

en

i su

ndhe

dsf

agl

ige

sp

ørg

smål

, d

er

und

erst

øtte

r e

geno

mso

rgse

vne

n, li

vsst

il o

g liv

skva

litet

.

Mo

tiva

tion

Mes

trin

g A

nerk

end

end

e k

om

mu

nika

tion

Pa

tient

en

s a

uto

nom

i R

efle

kter

e o

ver

etis

ke d

ilem

ma

er

Vej

led

e p

atie

nte

n K

RA

M f

akt

ore

rne

O

rem

s e

geno

mso

rgst

eo

rie

n i p

leje

n V

irgi

nia

He

nde

rso

ns g

rund

lægg

end

e b

eho

vso

mrå

der

D

en

løsn

ing

sori

ent

ere

de

arb

ejd

sme

tod

e

10.

Ele

ven

kan

ind

gå a

ktiv

t i

bo

rge

res/

pat

ient

ers

gen

op

træ

nin

gsf

orl

øb

e

fter

vejle

dni

ng f

ra r

elev

ant

e fa

gper

sone

r.

Sa

mar

be

jde

tvæ

rfa

glig

t m

ed

re

leva

nte

fagp

ers

one

r D

elta

ge a

ktiv

t i p

atie

nte

ns g

en

op

træ

nin

gsfo

rlø

b

11.

Ele

ven

kan

aktiv

t ind

gå i

og

mo

tive

re

bo

rge

re/

pa

tient

er ti

l at d

elta

ge i

akt

ivite

ter

ud fr

a re

leva

nte

tilg

an

ge,

som

fx

reco

very

elle

r re

hab

ilite

rin

g, s

am

t ve

jled

e o

g in

form

ere

o

m r

ele

vant

e ti

lbud

ind

en f

or

reha

bili

teri

ng,

syg

eple

je o

g se

rvic

e-

og

bo

tilb

ud.

Info

rmer

e p

atie

nt o

m r

ele

vant

e ti

lbud

, he

rund

er

pa

tient

fore

nin

ger

Ko

mm

una

le ti

lbud

og

tilb

ud g

ene

relt

Fre

mm

e p

atie

nte

ns m

otiv

atio

n

An

vend

e te

ori

om

re

hab

ilite

ring

i p

leje

n

12.

Ele

ven

kan

efte

r p

rakt

ikst

edet

s re

tnin

gslin

jer

og

efte

r d

ele

gatio

n se

lvst

ænd

igt o

phæ

lde

og

udd

ele

me

dic

ine

n sa

mt o

bse

rver

e vi

rkni

ng/b

ivir

knin

ger,

in

form

ere

om

med

icin

en,

do

kum

ent

ere

og

med

virk

e ti

l, at

bo

rger

e/p

atie

nte

r sa

mar

be

jder

om

krin

g m

edic

inin

dta

g.

Arb

ejd

e m

ed

me

dic

in jæ

vnfø

r SV

S in

stru

ks fo

r m

edic

ingi

vnin

g

Ele

vma

pp

e ud

arb

ejd

et u

d fr

a S

OS

U u

dda

nnel

seso

rdn

ing

20

12

14

13.

Ele

ven

kan

anve

nde

gene

relle

pri

ncip

per

fo

r h

ygie

jne

heru

nder

sæ

rlig

e re

gim

er o

g te

knik

ker,

fx

ster

il te

knik

i fo

rbin

del

se

med

sår

ple

je o

g ka

thet

eran

læg

gels

e, s

am

t ve

jled

e b

org

ere/

pat

ient

er,

pår

øre

nde

og

kolle

ger

hero

m.

Per

sona

leun

iform

og

bekl

ædn

ing

på S

VS

14.

Ele

ven

kan

forh

old

e si

g kr

itisk

til e

gne

og

and

res

arb

ejd

sstil

linge

r o

g ar

bej

dss

ted

ets

ind

retn

ing

i fo

rho

ld ti

l fo

reb

ygge

lse

af

arb

ejd

sska

der

og

vold

som

me

epis

od

er

sam

t ka

n fø

lge

gæ

lden

de

erg

ono

mis

ke

pri

ncip

per

og

sikk

erhe

dsf

ora

nst

altn

inge

r b

åd

e i f

orh

old

til b

org

ern

e/p

atie

nter

ne o

g si

g se

lv.

SV

S A

rbej

dsm

iljø

pol

itik

Inst

ruks

om

Hån

dte

ring

af v

old

og tr

usle

r om

vo

ld

De

ltage

i un

de

rvis

nin

g i f

orf

lytn

ing

på

SV

S

15.

Ele

ven

kan

tilre

ttelæ

gge

og

følg

e o

p p

å

bå

de

egne

og

and

res

arb

ejd

spro

cess

er i

forh

old

til s

åve

l ad

min

istr

ativ

e so

m

syge

ple

jefa

glig

e o

pga

ver

om

krin

g d

en

enk

elte

bo

rger

.

Arb

ejd

e tv

ærf

agl

igt

Sa

mm

enh

æng

end

e p

atie

ntfo

rlø

b.

K

ont

inui

tet i

syg

ep

leje

n M

und

tlig

og

skri

ftlig

do

kum

ent

atio

n

16.

Ele

ven

kan

iden

tific

ere

beh

ov

for

velfæ

rdst

ekn

olo

gisk

e h

jælp

em

idle

r i

bo

rge

rens

hje

m h

eru

nde

r an

vend

e o

g ve

jled

e i b

ruge

n sa

mt t

age

hø

jde

for

eve

ntue

lle d

ilem

mae

r fo

rbu

ndet

he

rme

d.

Vel

færd

ste

kno

logi

ske

hjæ

lpe

mid

ler


15

Læringsredskaber i Praktikken Refleksion Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er sket. Det kan sammenlignes med en filmoptagelse af den pågældende situation, og efterfølgende spiller filmen igennem, og dermed ser handlingen i et andet perspektiv. Der er mange måder at reflektere på, nogle gange er det en ubevidst proces, som bare foregår, andre gange er det bevidst. Det at sætte ord på en spændende, udfordrende, sorgfuld eller ubehagelig situation, kan give dig et nyt perspektiv på det, du har oplevet. Refleksion giver mulighed for at lære og opnå erfaring, som kan bruges i andre situationer. I det følgende, vil vi komme med nogle forslag til spørgsmål, du kan stille dig selv. Vi vil komme med forslag til forskellige former for skriftlig refleksion, som afspejler den praksis du befinder dig i. Du kan reflektere såvel skriftligt som mundtlig ud fra følgende metoder:

Refleksionsmodellen Du finder skemaerne her: http://www.sosuesbjerg.dk/Uddannelser/Pædagogisk-Assistent/Refleksionsmodel.aspx Refleksionsmodellen er et obligatorisk læringsredskab på tværs af skole og praktik Formål:

• Have et kendt læringsredskab til såvel at motivere og understøtte læring og skabe sammenhæng mellem teori og praktik.

Metode: I praktikken kan refleksionsmodellen anvendes i flere sammenhænge, eksempelvis:

• I relation til en konkret praksissituation med før-refleksion/vejledning og efter-refleksion/vejledning

• I relation til skriftlige refleksioner såvel i det daglige arbejde som til mere formaliseret refleksion med klinisk sygeplejelærer

• Som dokumentation af din læring i praktikken Refleksionsmodellen har mange lighedspunkter med den løsningsorienterede arbejdsmetoder, og der vil derfor forekomme overlapning mellem refleksionsmodellen og den løsningsorienterede arbejdsmetode. Referencer: Lokale uddannelsesplan (LUP) Social- og Sundhedsassistentskolen i Esbjerg. Refleksionsmodellen på skolens hjemmeside: http://www.sosuesbjerg.dk/Files/Filer/PDF/LUP/Refleksionsmodel%20-%20Revision%20Nov%20%202012.docx


16

Den løsningsorienterede arbejdsmetode Metoden har mange navne, eksempelvis; sygeplejeprocessen, aktivitetsanalyse m.m. Viden danner baggrund for den handling du vælger. Der tre trin i denne metode: Trin 1 er dine handlinger, det du gør! Trin 2 er din viden og dine erfaringer, som danner baggrund for netop de handlinger, du udførte i trin 1. Trin 3 er dit etiske og holdningsmæssige ståsted, som udtrykker din personlighed. Metode: Den løsningsorienterede arbejdsmetode er en model med 5 faser, som skal komme i en bestemt rækkefølge. Fase 1: Dataindsamling. Her søger du viden; fra samtale og observation af patienten, fra patientens pårørende og fra kolleger gennem f.eks. Harmoni. Du vil søge oplysninger ud fra dataindsamlingsguiden, som består af flg. 6 områder:

• Patientens fysiske tilstand • Patientens psykiske tilstand • Patientens sociale tilstand • Fysiske rammer i patientens nærhed • Patientens opfattelse af sig selv • Patientens mestringsevne

Fase 2: Refleksion/undren. Hvor du undrer dig over noget, du har set, oplevet, noget der ikke gik som forventet, hvor du ofte tænker, at der er noget galt. Fase 3: Erkendelse Er den fase hvor man erkender, at der er en grund til at man undres, at man står med et problem, og hvor man måske erkender, at der mangler yderligere data, for at man kan handle på situationen. Fase 4: Handlinger Kræver, at du har et mål, at du ved, hvad du vil opnå, og hvorledes du vil begrunde de valgte handlinger. Det er meget vigtigt, at du altid kan begrunde dit valg af handlinger. Fase 5: Vurdering/evaluering Er reelt en refleksionsfase, hvor du gennemtænker hele forløbet, ’spiller filmen igen’ og tænker på, om der er noget der skal/bør/skulle have været gjort anderledes. Hvis der er ting, der skulle have været ændret, kan du prøve at spørge dig selv om hvorfor? /hvorfor ikke? Hvilken betydning kan det få? Hvilke problemstillinger står patienten nu med? Hvilke handlinger skal i givet fald ændres? Hvad skal der til, for at komme videre herfra? Herefter kan du på ny dataindsamle, og processen er således løbende i den løsningsorienterende arbejdsmetode.

Referencer: Mille Idehen, Tine Vissing, Lars Aagerup, Ingrid Schmidt, Charlotte Rugh, ’Personlige kompetencer’ Munksgaard Danmark, 2. Udgave, 4. oplag 2011


17

Dagbogsskrivning Formål:

• Øvelse i at formuler tanker og indtryk i et skriftsprog. • Komme i gang med refleksionsprocessen ved at skrive din oplevelser og tanker ned.

Metode:

• Du skriver om din dagligdag på afdelingen. • Du skriver til dig selv og for dig selv. • Du kan skrive frit. • Du kan aftale med din vejleder om hun skal læse og evt. kommentere dine dagbogsnoter.

Dette kan ofte styrke eller forbedre din refleksion. Referencer: Undervisningsministeriet 2002,Skriv og lær. Faglig skrivning – hvad og hvorfor. http:// pub.uvm.dk/2002/skriv/02.htm.

Livshistorie Formål:

• Du øver dig i sansemæssige og refleksive læreprocesser. • Du bliver bevidst om betydningen af patientens vinkel.

Metode: Med udgangspunkt i samtale med patienten udarbejdes en skriftlig fortælling, som skrives i et dagligdagssprog og hvor patienten er anonymiseret. Fortællingen gengiver en historie som patienten har fortalt dig. Endvidere kan der spørges ind til andre ting vedrørende patientens liv.

• Du indleder med en præsentation af patienten – hvordan ser omgivelserne ud – eller andre sanseindtryk.

• Dernæst skriver du patientens historie. • Du afslutter med at skrive f. eks hvilke oplevelser og indtryk har patientens historie givet dig

Referencer Hauge 2001,”Den studerende og fortællingen” I: Tidsskrift for sygeplejersker 11/2001 Hansen, Helle Ploug, 1/1994,”Hvad er en fortælling? Om sygeplejersker i heltepositioner”. I: Klinisk sygepleje nr.1side 53-59 Ramhøj, Pia 1998, ”Narrativer. Fortællingens muligheder i sygeplejen”. I: Lyngaa, Jane (red) Sygepleje fag, refleksion og handling, bind 2, Munksgaard. Side 23-47 Nielsen, Birthe Kamp, 2008. Klinisk sygepleje 2 del. Sygeplejen bogen 2. Gads Forlag. På vej til klinisk undervisning. http:ucsyd.dk/uddannelser/sygeplejerske/sygeplejerske-i-esbjerg/uddannelsesindhold/pjecer/


18

Praksisbeskrivelse Formål:

• Udvikle din sygepleje • Være medvirkende til at koble praksis med teori.

Metode: Praksisbeskrivelsen er en hændelse, som du har oplevet i afdelingen under den daglige pleje af patienter og i samarbejde med personalet.

• Vælg en situation fra praksis, f. eks. en situation hvor alt gik anderledes end forventet, eller en situation som du følte dig berørt af.

• Start med at skrive data om patienten eller situationen f.eks. pt. alder, diagnose, indlæggelsesårsag, sociale oplysninger osv.

• Beskriv hvad der skete i situationen og hvilke handlinger du gjorde. • Hvilke tanker, følelser og refleksioner var på spil i situationen.

Referencer: Konsmo, Trulte 1996, en hatt med slør…: om omsorgens forhold til sygepleje: en presentasjon af Benner og Wrubels teori. Munksgaard. København. Benner, Patricia 2000, Fra novice til ekspert – mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, 1. udgave, 5. oplag.. Munksgaards Forlag, København. Materialer fra Kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje. Modul 1. http//ucsyd.dk/uddannelser/ sygeplejerske/ sygeplejerske-i-esbjerg/uddannelsesindhold/studieplaner-2008-uddannelsen.

Procedurer Formål:

• Du reflekterer over forskellige sygeplejeprocedurer. • Du får erfaring med udførelsen af forskellige procedurer.

Metode: Procedurer kan eksempelvis være blodsukkermåling, sengebad, fjernelse af PVK, mundpleje eller urinundersøgelser.

• Du indleder med præsentation af patienten og den forestående sygeplejeprocedure, herunder

hvorfor denne procedure skal udføres. • Dernæst beskriver du den udførte procedure, herunder forberedelse og information af

patienten. • Afslutning med reflekterer du over den udførte procedure. Hvad gik godt og hvad gik

mindre godt. Hvilke erfaringer fik du på baggrund af denne sygeplejehandling og hvad kan disse erfaringer anvendes til.

Referencer: Sundhedsstyrelsens vejledning om udfærdigelse af instrukser, 20. november 2000


19

Refleksive spørgsmål Formål:

• Du får viden indenfor en række konkrete sygeplejefaglige emner. • Du reflekterer skriftligt og mundtlig over udvalgte sygeplejefaglige emner og

patientsituationer. • Du forbedrer evne til at observere, vejlede og informere patienterne om konkrete

sygeplejefaglige emner. Metode: Refleksive spørgsmål er skriftlig og mundtlig refleksion over udvalgte spørgsmål i forhold til specifikke sygdomme, symptomer, sygepleje, information og vejledning til patienter. Den kliniske sygeplejelærer / Praktikvejleder har udarbejdet studiespørgsmål indenfor sygeplejefaglige emner, som det erfaringsmæssigt vil være hensigtsmæssigt at arbejde med i 1. praktikperiode. Du kan udarbejde refleksive spørgsmål individuelt eller i grupper. Der aftales med din Praktikvejleder/ kliniske sygeplejelærer hvilke refleksive spørgsmål, der arbejdes med. Desuden aftales, hvorledes den skriftlige besvarelse gennemgås, om det skal være i grupper eller individuelt. Endvidere om det skal være mundtlig gennemgang af de refleksive spørgsmål eller skriftlig tilbagemelding. .

Undervisning og Refleksionstimer Du vil i din praktikperiode deltage i de forskellige muligheder for undervisning og refleksionstimer, der er i afdelingen.

Litteratur- og videns søgning Det forventes at du er aktiv i søgning af relevant litteratur på afdelingen, Medicinsk bibliotek, Sydvestjysk Sygehus intranet, Infonet og Internettet i øvrigt.


20

Bilag 1. Samtaleark til forventningssamtalen Personlige forudsætninger:

Hvem er du? Hvad er du god til?

Hvad er du mindre god til?

Faglige forudsætninger

Hvordan er det gået på Social- og sundhedsskolen? Hvad er du god til og mindre god til? Hvordan har du arbejdet på Social- og sundhedsskolen, og med hvilke emner?

Dine læringsmæssige forudsætninger:

Hvordan lærer du bedst? Hvordan har du det med at lære? Hvordan forventer du, at din evaluering skal foregå I dagligdagen?

Dine forventninger:

Hvilke forventninger har du til dig selv? Hvilke forventninger har du til din vejleder? Hvilke forventninger har du til afdelingen?


21

Bilag 2. Samtaleark til vejledende samtaler 1 og 2 1. Hvordan er det at være elev i afdelingen?

• Socialt/trivsel

• Sige til og fra

• Elevrollen

• Lever afdelingen op til dine forventninger? • Lever du op til dine egne forventninger?

2. Hvordan oplever du samarbejdet med din Praktikvejleder?

• Hvordan er relationen? • Tilbagemeldinger/feedback

• Hvordan oplever du vejledningen fra Praktikvejlederen og andre?

• Hvorledes oplever du kravene?

3. Hvor langt er du nået i forhold til praktik målene og på hvilket niveau?

• Hvordan oplever du din indsats i forhold til din praktikuddannelses? • Hvad er du god til i forhold til målene for praktikperioden? • Hvad er du mindre god til i forhold til målene for praktikperioden?

4. Hvad skal du arbejde videre med og til hvilket niveau? 5. Hvilke mål skal du helt konkret arbejde med?

6. Andet


22

Bilag 3. Samtaleark til afsluttende samtale

1. Har du opnået praktikmålene?

• På hvilket niveau? • På hvilket måde har du arbejdet med målene?

2. Hvad kan du med fordel arbejde videre med?

• Fagligt og personligt

3. Hvordan evaluerer du afdelingen.

• Hvad har været godt? • Hvad har været mindre godt?

• Hvordan kan afdelingen forbedre kommende praktikforløb?

4. Hvordan evaluerer du relationen med Praktikvejleder?

• Hvad har været godt?

• Hvad har været mindre godt?

• Hvordan kan Praktikvejleder forbedre kommende praktikforløb?

Ele

vma

pp

e ud

arb

ejd

et u

d fr

a S

OS

U u

dda

nnel

seso

rdn

ing

20

12

23

Bila

g 4:

Kon

klus

ion

af s

amta

ler

For

vent

ning

ssam

tale

:

V

ejle

dend

e sa

mta

le 1

:

V

ejle

dend

e sa

mta

le 2

:

A

fslu

ttend

e sa

mta

le:


24

Bilag 5. Evalueringsskema

Evaluering af 1. praktikforløb Social- og sundhedsassistentelever Sydvestjysk Sygehus Navn: _________________________ Hold nr: _________ Afdeling: _____________________ Dato: _____________ Vi vil bede dig udfylde dette evalueringsskema, som et led i kvalitetssikringen og -udvikling af praktikuddannelsen for social- og sundhedsassistentelever. Det er derfor vigtigt, at du bruger den nødvendige tid til at give udtryk for dit personlige og faglige udbytte af praktikperioden. Efter bedømmelsen gennemgås dette udfyldte skema med Praktikvejederen og evt. den kliniske sygeplejelærer, hvor der er mulighed for at afklare og uddybe svarene. Evalueringsskemaet er kun tilgængeligt for din Praktikvejeder, den kliniske sygeplejelærer og afdelingssygeplejersken i afdelingen. Evalueringsskemaet opbevares hos den kliniske sygeplejelærer og makuleres efter endt brug. Introduktionsforløbet: Hvordan er din tilfredshed med læringsmaterialet på uddannelsessiden?

Meget godt Godt Nogenlunde Mindre Godt Ikke godt

Uddybende kommentarer


25

Hvordan oplevede du modtagelsen 1. dagen ved klinisk sygeplejelærer?

Meget god God Nogenlunde Mindre god Ikke god


Hvordan oplevede du modtagelsen på 1. dagen i afdelingen?



Hvordan oplevede du introduktionsperioden i afdelingen (de første 2-3 uger)?



Hvordan oplevede du udbyttet af introduktion til skriftlig/mundtlig refleksion og til de vejledende samtaler?

Meget godt Godt Nogenlunde Mindre godt Ikke godt



26

Praktikforløbet: Hvordan vurderer du indfrielsen af dine forventninger til praktikforløbet?

Meget Godt Godt Nogenlunde Mindre godt Ikke godt


Hvordan vurderer du din egen indsats i praktikforløbet?



Hvordan vurderer du Praktikvejlederens vejledning i forhold til udvikling af dine faglige og personlige kompetencer?



Hvordan vurderer du samarbejdet med din Praktikvejleder?




27

Hvordan vurderer du de daglige vejlederes vejledning i forhold til din læring?



Hvordan var dit udbytte af vejledningssamtalerne i forhold til faglig og personlig udvikling?



Hvordan var dit udbytte af planlagt undervisning f.eks. i ernæring, forflytning, m.m.?



Hvordan vurderer du udbyttet af planlagte refleksionstimer?




28

Trivsel og læringsmiljø: Hvordan har du oplevet læringsmiljøet i afdelingen (f. eks studierum, computer og litteratur)?



Hvordan har du oplevet mulighed for fordybelse i afdelingen (f.eks. læse litteratur, søge mere viden ex. Infonet/medicinsk bibliotek og mundtlig refleksion over praksis)?



Hvordan har du befundet dig socialt i afdelingen?

Meget godt Godt Nogenlunde Mindre godt Meget Ikke godt


Beskriv hvad der er særlig godt ved praktikstedet? _________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________ Beskriv hvad der kunne være bedre eller anderledes på praktikstedet? _________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________

Documents

Elevmappe SSA elever2013 - sydvestjysksygehus.dk · Dvs. at stoppe op, forholde sig til situationen og inddrage teori med henblik på at opnå læring 3. ... Sygeplejeteorier: Virginia