El-scooter – et forbrugsgode - Ergoterapeutforeningen · Vurdering og kritik ... Sociologen Zygmunt Bauman beskriver i et globalt perspektiv, at mobilitet i det moderne samfund

El-scooter – et forbrugsgode Motorized scooter – a consumption good

udarbejdet af

ergoterapeut Margit Schøler

Vejleder er ergoterapeut, MPH og ph.d. Åse Brandt

Professionshøjskolen Metropol

Afgangsprojekt ved den Sundhedsfaglige diplomuddannelse

Oktober 2010

24 tekstsider og 48.676 tegn.

I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 782 af 17.

aug. 2009 bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden

uretmæssig hjælp, jf. § 19, stk. 1 og 2.

Opgaven må anvendes internt på uddannelsen.

En forskel, der gør en forskel.

Gregory Bateson, 1981

Billederne er taget på en sommerdag, 2010. Foto: Margit Schøler

Resumé

Projektet belyser bevillingsgrundlaget for en el-scooter som forbrugsgode efter, at Ankestyrelsen i

2008 i en principafgørelse ændrede en el-scooter fra at være et hjælpemiddel til et forbrugsgode.

Projektet er en komparativ, retrospektiv og kvalitativ undersøgelse af dokumentationen for

bevillingsgrundlaget for en el-scooter som forbrugsgode i Ankestyrelsens principafgørelser og fire

cases fra et lokalområdekontors sagsbehandling i perioden 2008 – 2010. Empirien er tematiseret ud

fra Ankestyrelsens formulering af væsentlige faktorer og analysen af denne.

Projektresultaterne viser konsensus mellem to sociale systemer, Ankestyrelsen og et

lokalområdekontor, om en række temaer så som borgers evne til at færdes selv,

helhedsvurdering, helbredsforhold, afgørelsestekst, økonomi og afprøvning.

Temaerne, definition af hjælpemiddel/forbrugsgode, kompensationsprincippet, manglende

retslig stillingtagen til hvilke genstande, der er hjælpemiddel eller forbrugsgode,

forbrugsgodeværdi, øvrige hjælpeforanstaltninger, rådgivning og opfølgning, anvendes kun i

det ene system, men det kan i et vist omfang tolkes således, at begge systemer implicit forstår

temaernes betydning for bevillingsgrundlaget. Temaerne, behov for et aktivitetsniveau svarende

til andre personer på samme alder og i samme livssituation samt delvist forbrugsgodeværdi

rummer et paradoks ift. et normalitetsbegreb. De ikke er operationelle ift. bevillingsgrundlaget, men

kan være styret af vilkårlighed og sagsbehandlerens egne normer. Temaet, økonomi, kan blive

sagsbehandlerens dilemma ift. en bevidsthed om afgørelsens økonomiske og mobilitetsmæssige

konsekvenser for borgeren.

Projektet viser, at der mangler viden om bevillingsgrundlagets konsekvenser ift. sammenhængen

mellem mobilitetshandicap og økonomi. Fund i litteraturen peger på manglende generel viden om,

hvordan ældre med mobilitetshandicap klarer sig ift. levevilkår, uddannelse og økonomi, og

betydningen af den offentlige hjælpemiddelformidling i denne forbindelse.

Indholdsfortegnelse

Indledning ...........................................................................................................................................1

Mobilitet ..........................................................................................................................................1

El-scooteren - et mobilitetshjælpemiddel.....................................................................................1

El-scooteren – et forbrugsgode .....................................................................................................2

Sagsbehandling...............................................................................................................................2

For-forståelse ......................................................................................................................................3

Mål med projektet..............................................................................................................................3

Problemformulering ..........................................................................................................................3

Definitioner .........................................................................................................................................4

Teori ....................................................................................................................................................4

Metode.................................................................................................................................................6

Præsentation af empiri ......................................................................................................................8

Empiriens temaer ...............................................................................................................................9

Delkonklusion ...............................................................................................................................15

Ankestyrelsens og lokalområdekontorets kommunikation..........................................................16

Delkonklusion ...............................................................................................................................19

Vurdering og kritik ..........................................................................................................................20

Konklusion........................................................................................................................................22

Perspektivering.................................................................................................................................23

Litteraturliste

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

1

Indledning

Mobilitet

I dag betragtes det at være mobil som et basalt behov for et menneske i et moderne samfund. Det

har en afgørende betydning for personen med et mobilitetshandicap, at der igangsættes med

rehabilitering og tildeling af hjælpemidler således, at vedkommende bliver i stand til at udføre

dagligdags aktiviteter og deltage i samfundets fællesskab (Hansen og Vedsmand, 2010, s.127).

Derfor er det af betydning, at Danmarks regering i 2009 ratificerede FN’s Handicapkonvention,

hvor man sikrer personen med handicap retten til den personlige mobilitet og størst mulige

uafhængighed, samt at samfundet arbejder mod at være tilgængeligt (Det Centrale Handicapråd,

2008). Mobilitet er et fagområde indenfor hjælpemiddelformidlingen, der omfatter viden om

lovgivning, sagsbehandling, sygdomme, funktionsevnevurdering, valg og tildeling af tekniske

mobilitetshjælpemidler og opfølgning (Brandt og Jensen, 2010, s.28).

El-scooteren - et mobilitetshjælpemiddel

El-scooteren er et udbredt mobilitetshjælpemiddel, og en amerikansk undersøgelse beskriver el-

scooteren, som et teknologisk hjælpemiddel, der er et synligt eksempel på den nyere teknologis

revolution i et samfund ved at være tilgængelig for mennesker med fysiske begrænsninger (Hoening

m.fl., 2007). Herhjemme har Hjælpemiddelinstituttets rapport over forbrug af

mobilitetshjælpemidler i 33 kommuner i 2002 – 2006 vist, at el-scooterbevillinger er fordoblet i

perioden, og på landsbasis i 2006 er det anslået til 17.818 el-scootere (Brandt, 2009). Kvalitative

interviewundersøgelser har vist, at el-scootere er vigtige for ældre, handicappede borgere (Brandt,

2003; Evans m.fl., 2007). 89 % af de interviewede over 65 år mener, at el-scooteren giver mere

uafhængighed, og der påpeges, at indførelse af brugerbetaling på en el-scooter vil få en social

slagside for de svageste borgere, de, som er syge og/eller har lav indkomst (Brandt, 2001, s.61). For

nogle ældre er el-scooteren den eneste mulighed for at opnå uafhængig mobilitet, da de ikke har de

fornødne kræfter til at køre en manuel kørestol (Auger m.fl., 2010). Der er evidens for, at

interventionen med en el-scooter som et mobilitetshjælpemiddel til ældre med nedsat

mobilitetsfunktion har positiv betydning for deltagelse i sociale aktiviteter i lokalområdet. Graden

af udøvelsen af social deltagelse i lokalområdet afhænger af de personlige faktorer, såsom køn,

aktivitetsbehov og el-scootertype samt de miljømæssige forhold i personens lokalområde (Auger

m.fl., 2010). Fordelen ved tildeling af en el-kørestol opleves oftest større for en person, som er

2

sengeliggende (immobil) end for en mobil, manuel kørestolsbruger. Samtidig kan oplevelsen for

den immobile person i højere grad være præget af træthed, den gentagne konfrontation med egne

begrænsninger og afhængighed af andre (Hoening m.fl., 2007). En kritisk og systematisk

gennemgang af forskningsresultater indenfor ældres brug af el-kørestole (herunder el-scooter)

påpeger, at der fortsat er behov for forskning i at definere brugergrupper, betydning af miljøets

konstellation og rammer, intervention og resultater (Auger m.fl., 2008).

El-scooteren – et forbrugsgode

I 2008 traf Ankestyrelsen en principafgørelse, som ændrede bevillingsgrundlaget for de borgere

med nedsat gangfunktion, som søger en el-scooter. El-scooteren er nemlig ikke længere et gratis,

kommunalt udlånt hjælpemiddel efter Servicelovens § 112, men et forbrugsgode efter § 113 enten

• stk. 3 med egenbetaling på 50 %, f.eks. når borgeren har en vis udendørs gangfunktion med

rollator eller

• stk. 5, hvor den udelukkende fungerer som et hjælpemiddel og tildeles som et udlån, dvs. el-

scooteren kompenserer for manglende eller betydeligt reduceret gangfunktionen (Retsinfo,

kap. 21, 2009).

Argumentet er, at el-scooteren fremstilles og forhandles bredt med henblik på et almindeligt forbrug

hos især den ældre eller mindre mobile del af befolkningen (Retsinfo, 2008). Principafgørelsen har

affødt diskussioner om, hvad det betyder, at el-scooteren er et forbrugsgode (Ergoterapeuten, 2009).

Professor i socialret, Kirsten Ketscher, har i radioen udtalt, at Ankestyrelse er ude i et politisk

ærinde pga. det stigende antal ældre, og at der nu bevilges flere mobilitetshjælpemidler (DR, 2009).

Hjælpemiddelproducenternes brancheorganisation, Dansk Rehab Gruppe, efterlyser en klar ramme

for, hvordan man definerer et hjælpemiddel og et forbrugsgode (Teknologi og Handicap, 2010).

Sagsbehandling

I sagsbehandlingen af en ansøgning om en el-scooter indgår bla. en vurdering af borgerens

funktionsevne og transportbehov i henhold til bestemmelserne i Servicelovens § 112 om opfyldelse

af en væsentlig grad af kompensation for den nedsatte funktionsevne og en lettelse af den daglige

tilværelse. Herefter vurderes det, om bevillingsgrundlaget for el-scooteren som et forbrugsgode er

opfyldt efter § 113 stk. 3 eller 5 (Retsinfo, 2009). Borgerens egenbetaling er mellem 8.000,-kr. og

17.000,-kr. Det er muligt at ansøge pensionsafdelingen om et økonomisk, personligt tillæg til

dækning af egenbetalingen (Beskæftigelsesministeriet, 2010). Tildelingen sker efter en individuel,

3

økonomisk vurdering og forudsætter, at ansøgeren er over 65 år, kun har folkepension og ingen

opsparing.

Sagsforløbet består af, at sagsbehandleren foretager et hjemmebesøg hos borgeren, indhenter

lægelige oplysninger, vurderer, om borgeren er berettiget til en el-scooter, samt foranstalter

afprøvning, trafiksikkerhedsvurdering og opfølgning.

For-forståelse

Her redegøres for hvilken normativ for-forståelse, der ligger bag dette projekt. Som sagsbehandler

har Ankestyrelsens belæg for principafgørelse i 2008 undret mig. Min praksiserfaring er, at en el-

scooter for mennesker med mobilitetshandicap øger livskvalitet og muligheden for at leve et aktivt,

selvstændigt liv. Hvis de ikke opnår mobilitet og uafhængighed, lægges et øget ansvar på familie,

sundhedspersonale og samfundets tilbud om ledsagelses-, kørsels- og indkøbsordninger etc.

En etisk, sundhedsfaglig problemstilling er, om borgerens økonomi er afgørende for opnåelse

personlig mobilitet eller ej? Hvordan harmonerer det med sundhedsvæsenets selvforståelse om, at

man tager sig af de svageste? Sociologen Zygmunt Bauman beskriver i et globalt perspektiv, at

mobilitet i det moderne samfund er den personlige ret til at vælge, om man vil blive eller tage af

sted. En manglende mulighed for mobilitet medvirker til polarisering af mennesker, og ikke mobile

borgere er at betragte som tilhørende de svage, stavnsbundne borgere (Baumann, 1999, kap. 1 og 3).

Mål med projektet

Projektets mål er at belyse det nye bevillingsgrundlag for en el-scooter som forbrugsgode ift.

sagsbehandlingen på et lokalområdekontor og Ankestyrelsens retningsanvisende principafgørelser.

Målet er en refleksion over bevillingsgrundlaget for en el-scooter og ikke en udfærdigelse af en

facitliste. Hvilken mening1 kan uddrages af at sammenholde grundlag og vilkår for Ankestyrelsens

principafgørelser og et lokalområdekontors sagsbehandling?

Problemformulering

Hvilken konsensus eller mangel på samme forefindes i et lokalområdekontors sagsbehandling ved

bevilling af en el-scooter som forbrugsgode og i Ankestyrelsen principafgørelser?

1 Mening skal forstås ift. Niklas Luhmanns kommunikationsteori, som der redegøres for i teoriafsnittet (Qvortrup, 2003. s.62)

4

Hvilke paradokser og dilemmaer forekommer i det ny bevillingsgrundlag, og hvordan har det

betydning i sagsbehandlingen?

Definitioner

Principafgørelse: Ankestyrelsens afgørelse af en klagesag, som offentlige institutioner er forpligtet

til af følge i tilsvarende sager (Ankestyrelsen, 2010,2).

Praksis: Lokalområdekontorets sagsbehandling mhp. at træffe en afgørelse.

Hjælpemidler og forbrugsgoder: Et hjælpemiddel er et produkt, der afhjælper fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse, og et forbrugsgode er et produkt, som er fremstillet og forhandles bredt mhp.

sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed (Retsinfo, 2010).

Tema: meningsbærende enhed som tjener til at systematisere empirien (Malterud, 2006, s.102).

Nedenstående definitioner referer til Niklas Luhmanns teori om systemer og kommunikation (se

teoriafsnittet):

System: sociale systemer er autopoitiestiske (se nedenfor) og afgrænser sig kommunikativt mod

omverdenen (Qvortrup, 2003, kap. 9). Ankestyrelsen og lokalområdekontoret ses som sociale

systemer, der varetager omsorgshandlinger i samfundet ved at træffe afgørelser.

Paradoks: Et dilemma, som ikke kan afgøres af en ydre instans (religion eller videnskab), og som i

et hyperkomplekst samfund betegner nødvendigheden at ”skabe sin normativitet ud fra sig selv”

(Qvortrup, 2001, s. 271)

Autopoiesis: begrebet betyder selvproduktion. F.eks. regulerer lokalområdekontoret og

Ankestyrelsen egne feedback-mekanismer ift. en ydre regelstyring mhp. egen systemopretholdelse

(Qvortrup, 2001, s.191).

Selektionskriterier: de kriterier man i et givet socialt system har for at vælge (selektion) at tilkoble

sig kommunikationen (Qvortrup, 2003, kap. 8).

Teori

I analysen af projektets empiri er valgt et kommunikationsteoretisk perspektiv, der bygger på Niklas

Luhmanns teori om systemer og kommunikation (Luhmann, 2007). Niklas Luhmann (1927-1998)

var professor i sociologi, og han udviklede en grand-theory om sociale systemer med udgangspunkt

i Gregory Batesons socialkonstruktivistiske teori (Hagen, 2004; Luhmann, 2007, s. 68). Denne

kommunikationsteori er valgt, da den ikke er en simpel transfer-model, men ser samfundet som

bestående af kommunikation. Lokalområdekontorets relation til Ankestyrelsen er netop

5

kommunikativ, når det skal vælge en forståelse (fortolkning) af principafgørelserne. I flg. Niklas

Luhmann består et socialt system af kommunikation, som er en enhed af information, meddelelse

og forståelse (Qvortrup, 2001, kap.8). Ankestyrelsen kan betragtes som et socialt system, der består

af kommunikation, f.eks. når principafgørelserne findes på hjemmesiden, og man som observatør

iagttager informationen, meddelelsen og vælger en forståelse ud fra egne selektionskriterier. På

samme vis kan lokalområdekontoret betragtes som et socialt system. I projektet er der primært lagt

vægt på kommunikationsteorien.

I redegørelsen for Niklas Luhmanns kommunikationsteori bygges primært på professor i

multimedia, Lars Qvortrups bøger: ’Det hyperkomplekse samfund’ og `Det lærende samfund´

(Qvortrup, 2003 og 2001). I kommunikationsteorien anskues kommunikation som værende en

forstyrrelse, der er en information (hvad er det sagte?), en selektiv meddelelsesform (måden det

bliver sagt på: venligt, surt mv.), og parternes tilkobling til hinandens kommunikation, selektioner,

som ytres ved forståelse/misforståelse (Qvortrup, 2003 s.164). I kommunikationen mellem to parter

A og B, foretager A en selektion mellem mulige informationer mhp. en bestemt information og

samtidig en selektion af den anvendte meddelelsesform, f.eks. tale. Med baggrund i sit valg af

forståelse (forstår/misforstår) foretager B en selektion af handling (som består af information og

meddelelsesform), og dette udgør første-ordens iagttagelsen. Anden-ordens iagttagelsen består i, at

B iagttager, eller forsøger at konstruere gennem sin iagttagelse, hvad A’s intension er (motivation,

hensigt mv.). Samtidig er B selviagttagende ift. at forstå og regulere egne selektionskriterier.

Endelig kan man tale om en tredje-ordens iagttagelse, hvori B både vurderer A’s og egne

selektionskriterier ift. de institutionelle rammer (Qvortrup, 2003, s.170).

Niklas Luhmann beskriver kommunikation som en selviagttagende operation, at der i

kommunikationen altid pågår en selektion omhandlende: ja eller nej til at opfatte det som en

kommunikation og vælge en forståelse, og valget afgør muligheden for yderligere kommunikation

(Luhmann, 2007 s. 277+278). Et socialt systems grænse mellem sig selv og omverden opstår ved at

der kommunikeres, ved at have egen logik for tilslutningsevne, selektionskriterier, hukommelse

(Luhmann, 2007, s. 88).

Når der skelnes mellem meningsfuldt og ikke meningsfuldt er det altid i relation til de

systeminterne selektionskriterier. Mening er ikke en form i sig selv, men en måde hvorpå sociale og

psykiske systemer strukturerer deres iagttagelser af omverden (Luhmann, 2007 kap.4). I projektet

6

vil dilemmaer og paradokser i kommunikationen mellem Ankestyrelsen og lokalområdekontoret

blive belyst. Der anlægges et overordnet sundhedsfagligt perspektiv i analysen af de valgte temaer i

empirien.

Metode

Metoden består i en komparativ, retrospektiv og kvalitativ undersøgelse af dokumentationen for

bevillingsgrundlaget for en el-scooter som forbrugsgode i Ankestyrelsens principafgørelser og et

lokalområdekontors sagsbehandling. Empirien består af fire cases (bilag 1) og syv principafgørelser

(Retsinfo, 2008 og 2010,1,2,3,4,5,6).

Inklusionskriterierne er, at undersøgelsen omfatter midaldrende og ældre borgere, og de fire cases

er tilstræbt eksemplariske med enkle sagsforløb uden indlæggelses- og genoptræningsforløb,

almene aktivitetsbehov såsom indkøb og sociale aktiviteter. Borgerne er karakteriseret ved at kunne

tale egen sag og være kognitivt velfungerende. De fire cases er fra perioden 2009 til 20102, og

afgørelserne har forskellige resultater for de enkelte borgere:

A. bevilling som forbrugsgode med 50 % egenbetaling

B. bevilling som forbrugsgode med 50 % egenbetaling og økonomisk støtte

C. bevilling som forbrugsgode, hvor el-scooteren udelukkende fungerer som et hjælpemiddel

og dermed er et udlån fra kommunen

D. bevilling som forbrugsgode og med 50 % egenbetaling, hvor borgeren ikke bruger

bevillingen.

Der er ikke medtaget afslag, da det vil være misvisende i fht. problemstillingen.

Den overordnede analysestrategi er at indtage en iagttagelsesposition ift. de skrevne tekster ud fra et

sundhedsfagligt perspektiv på betydningen af bevillingsgrundlaget for sagsbehandlingen samt en

socialkonstruktivistisk tilgang med vægt på systemernes kommunikation. Analysen og diskussionen

er delt i tre områder:

1. Empiriens temaer: operationelt tematiseres empirien i en overordnet kommunikationsramme:

hvad er der konsensus/ikke konsensus om ved bevilling af en el-scooter? Her arbejdes der ud fra

2 Perioden fra den første principafgørelse i 2008 til de resterende principafgørelse i 2010 har medført et bedre beskrevet bevillingsgrundlag i 2010 end i 2009.

7

kommunikationsteoriens 1. og 2. ordens iagttagelse mhp. forståelse af bevillingsgrundlaget.

Temaerne er fra Ankestyrelsens beskrivelse af væsentlige faktorer ift. bevilling af en el-scooter

(Ankestyrelsen, 2010, 1):

Borgers evne til at færdes selv

Helhedsvurdering af livssituation:

• gangfunktion (gangdistance)

• behov for kørsel med el-scooter

• hvilke andre muligheder pågældende har for at komme rundt

• om el-scooteren afløser et egentligt hjælpemiddel

• behov for at kunne klare sig selv

• behov for et aktivitetsniveau svarende til andre personer på samme alder og i

samme livssituation

Følgende temaer er fundet ved en tekstanalyse af empirien: helbredsforhold, afgørelsestekst,

økonomi, afprøvning, definition af hjælpemiddel/forbrugsgode, kompensationsprincippet,

manglende retslig stillingtagen til hvilke genstande der er hjælpemiddel/forbrugsgode, værdi, øvrige

hjælpeforanstaltninger, rådgivning og opfølgning.

Temaernes mening belyses i et sundhedsfagligt perspektiv på sagsbehandling af en el-scooter som

forbrugsgode – specielt med fokus på faglig viden og normer, der medvirker til at forklare

bevillingsgrundlaget.

2. Ankestyrelsens og lokalområdekontorets kommunikation: For at forstå iagttagelser gjort i

empirien belyses dens kontekst, og her benyttes Niklas Luhmanns kommunikationsteori. Afsnittet

omfatter tre områder:

a) Kort systemteoretisk præsentation af Ankestyrelsen og lokalområdekontoret mht. formål,

funktion, organisatorisk placering og officiel kommunikation.

b) De to systemers kommunikation belyst ift. kommunikationsteorien.

c) De temaer i empirien, som ikke umiddelbart kan forklares meningsfuldt, analyseres mhp.

afdækning af dilemmaer eller paradokser.

3. Vurdering og kritik: Her vurderes valg af teori og metode, samt der reflekteres over projektets

tilgang, resultater og gyldighed, hvilket iflg. kommunikationsteorien, kan se som 3. ordens

selviagttagelse.

8

Afgrænsning

I principafgørelserne er medtaget Ankestyrelsens argumentation, begrundelser og vurdering af

sagen og ikke baggrundsoplysninger fra Det Sociale Ankenævn og borger. For at belyse

bevillingsgrundlaget og reducere empiriens kompleksitet, er oplysninger i cases om opbevaring af

el-scooter, samt de specifikke data om revurdering, udskiftning af styrgreb og reparation fravalgt.

Præsentation af empiri

Fra 2008 til 2010 har Ankestyrelsen foretaget 7 principafgørelser, der omhandler flg.:

1. 3- hjulede el-scootere skal betragtes som forbrugsgoder, da de i dag fremstilles og

forhandles bredt til sædvanligt forbrug hos den ældre eller mindre mobile del af

befolkningen (Retsinfo, 2008)3.

2. En ældre handicappet mand med begrænset gangdistance bevilges en el-scooter fungerende

udelukkende som et hjælpemiddel, da den kompenserer for den nedsatte funktionsevne og

ikke har en forbrugsgodeværdi (Retsinfo 2010,6).

3. En 80-årig mand med begrænset gangdistance på 10-20 m. bevilges en el-scooter

fungerende kun som et hjælpemiddel, da han ikke har en forbrugsgodeværdi af den

(Retsinfo, 2010, 5).

4. En borgers anmodning om en reparation af den tidligere bevilgede el-scooter som et

hjælpemiddel kan ikke begrunde en revurdering. Reparation kan ikke sidestilles med en ny

tilkendelse (Retsinfo, 2010, 4).

5. Revurdering af bevillingen foretages efter reglerne om forbrugsgoder. En kvindes

anmodning om udskiftning af en el-scooter medfører en revurdering af hendes

funktionsniveau, og afgørelsen lægger vægt på, at den ikke udelukkende tjener som et

hjælpemiddel (Retsinfo, 2010, 3).

6. Udskiftning af et styregreb på el-scooteren ændrer ikke dennes bevillingsstatus som et

hjælpemiddel. Udskiftning af styregrebet ikke kan sidestilles med udskiftning af el-

scooteren, da den i øvrigt opfyldte borgerens behov (Retsinfo, 2010, 2).

3 Ankestyrelsen har ændret principafgørelsernes opsætning og disposition efter principafgørelsen i 2008.

9

7. El-scooteren har ingen forbrugsværdi for en 55-årig kvinde, da den udelukkende fungerer

som et hjælpemiddel. Gangdistancen er 100 m. med nedsat tempo, og hun er ikke i stand til

at færdes uden for hjemmet uden el-scooteren. (Retsinfo, 2010, 1).

Baggrundsdata i de fire cases4 (bilag 1 ):

1. AA er en enlig 79-årig kvinde, der bor i lejlighed. Hun har nedsat lungefunktion og gigt.

Hun går med rollator og kan ikke længere klare indkøb og familiebesøg. AA bevilges i 2009

en el-scooter som forbrugsgode med en egenbetaling på 50 %.

2. BB er en enlig 72-årig kvinde, som bor i ældrevenlig lejlighed. Hun har en medfødt

hjertelidelse og en nedsat lungefunktion efter behandling for halskræft for 10 år siden. Hun

går med rollator og har vanskeligt ved at gå til aktivitetscenter, besøg og på indkøb. I 2009

bevilges BB en el-scooter som forbrugsgode med egenbetaling på 50 %, hvilket

efterfølgende bevilges som et økonomisk tilskud.

3. CC er en 64-årig kvinde, som bor med en syg ægtefælle i hus. CC har sukkersyge og går ca.

2x25 m. uden gangredskaber. Det er lægeligt anbefalet, at CC ikke overbelaster fødderne

pga. betændelsestilstand og fejlstilling. I 20105 bevilges CC en el-scooter som forbrugsgode,

men udelukkende fungerende som et hjælpemiddel.

4. DD er en 78-årig enlig mand, som bor til leje i et rækkehus. Han har fået stjålet sin el-

scooter og søger igen. Funktionsvurdering og helbred er uændret, og han har vanskeligt ved

at gå med rollator til indkøb mv. Han bevilges en el-scooter som forbrugsgode med en

egenbetaling på 50 %. Det er anbefalet at søge økonomisk støtte, men han bruger ikke

bevillingen og køber i stedet for en brugt.

Empiriens temaer

Temaer beskrevet af Ankestyrelsen, hvor der er konsensus mellem Ankestyrelsen og

lokalområdekontoret (bilag 3)

Borgers evne til at færdes selv: temaet forekommer i fem principafgørelser og en case, der alle

omhandler el-scooteren udelukkende med en funktion som et hjælpemiddel. Når borgeren bevilges

4 I forbindelse med hjemmebesøgene er der udfyldt kørselsbehovsskema (bilag 2), og de data findes i begrænset form i casene. 5 Lokalområdekontoret indfører i 2010 undersøgelsesmetoden, helhedsvurdering iht. God sagsbehandling på ældreområdet (Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, 2007)

10

en el-scooter som et hjælpemiddel, er det en forudsætning, at hun evner at færdes med den.

Beslægtede temaer behandles nedenfor under helhedsvurdering af livssituationen.

Helhedsvurdering af livssituation:

Gangfunktion (gangdistance): temaet forekommer i fem principafgørelser og i alle cases, og det

referer til gangfunktionen som et delelement i en funktionsvurdering. Empirien er karakteriseret ved

en kvalitativ vurdering af gangfunktionen mht. gangdistance, tempo, hvilepauser og

ganghjælpemidler.

Behov for kørsel med el-scooter: temaet forekommer i fem principafgørelser og i alle cases, og

temaet referer til aktiviteter og deltagelse. Empiriens karakteristika er behov for indkøb, at besøge

venner, familie samt fritidsinteresser. I nogle cases er der udfyldt et kørselsbehovsskema (bilag 2).

Hvilke andre muligheder pågældende har for at komme rundt: Temaet forekommer i fem

principafgørelser og i tre cases. Der beskrives forhold som evnen til at benytte transportmidler

såsom bus, handicapbefordring, taxa, bil, knallert og cykel.

Om el-scooteren afløser et egentligt hjælpemiddel? Temaet forekommer i fire principafgørelser

og i to cases. Der beskrives, om el-scooteren kompenserer for en manglende gangfunktion, der

ellers ville blive afhjulpet med en kørestol, rollator eller cykel med hjælpemotor.

Behov for at kunne klare sig selv: temaet forekommer i en principafgørelse og to cases. En case

beskriver, at borgeren har et stærkt ønske om at klare sig selv og være uafhængig af andres hjælp,

mens øvrige data relaterer til behovet for mobilitet i nærområdet, indkøb og familiebesøg.

Temaerne, borgers evne til at færdes selv og behov for at kunne klare sig selv, henviser primært

til det overordnede formål i Lov om Socialservice om, at hjælpen skal fremme den enkeltes

mulighed for at klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Retsinfo,

2009). I dialogen mellem borger og sagsbehandler i-tale-sættes, hvad henholdsvis borgerens og

sagsbehandlerens roller og forventninger er, hvad klarer borgeren i hverdagen, og hvilke

handlemuligheder og mål er der ift. lovgrundlaget (Socialministeriet, 2005).

De øvrige temaer, gangfunktion (gangdistance), behov for kørsel med el-scooter, hvilke andre

muligheder pågældende har for at komme rundt og om el-scooteren afløser et egentligt

hjælpemiddel relaterer til lovgrundlaget, Servicelovens § 112 stk. 1 og stk. 2 om afhjælpning af

funktionsevnen og om at lette den daglige tilværelse i hjemmet (Retsinfor, 2009).

11

Lovgivningens hjælpemiddelforståelse har bla. baggrund i Handicapkonventionen og den

internationale forståelsesramme ICF, en international klassifikation af funktionsevne,

funktionsnedsættelse og helbred, udarbejdet af WHO (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009,2;

Brandt og Sørensen, 2010, s. 84). Ved en vurdering af en daglig tilværelse i hjemmet anvender man

i en sagsbehandlingsoptik ADL-begrebet, der omhandler borgerens aktiviteter i Almindelig Daglig

Levevis (Brandt og Jensen, 2007, kap. 19). I hjælpemiddelformidlingen kan flere undersøgelses- og

evalueringsredskaber anvendes, bla. ADL-taxonomien og COPM (Canadian Occupational

Performance Measure) (Petersen og Juul, 2010, s.102; Law m.fl., 2000). Vurdering af

gangfunktionen består af en lægelig udtalelse herom, borgerens oplysninger samt en praktisk

vurdering af, hvordan borgeren går udendørs. Sagsbehandlerens faglige viden er vigtig. En dansk

interviewundersøgelse har vist, at ideen til at få en el-kørestol ofte kommer fra en offentlig ansat

person (Brandt, 2001).

Temaet, om el-scooteren afløser et egentligt hjælpemiddel, relaterer til en individuel vurdering

iht. Serviceloven (Retsinfo, 2009,1). Borgeren kan bevilges flere, forskellige

mobilitetshjælpemidler og forbrugsgode på baggrund af en individuel vurdering (Indenrigs- og

Socialministeriet, 2009,1). Brugen af flere mobilitetshjælpemidler, når f.eks. rollatoren er med

bagpå el-scooteren, vurderes på baggrund af en række faktorer: miljøets tilgængelighed, støtte fra

omgivelserne i at få tildelt et mobilitetshjælpemiddel, gangfunktionen, personlige ressourcer såsom

vaner, behov, boligforhold, aktiviteter, deltagelse og evnen til tilegnelsen af

mobilitetshjælpemidlerne. Hvordan brugen af flere mobilitetshjælpemidler agerer sammen vides

ikke, men der er evidens for, at tildeling af mobilitetshjælpemidler, herunder el-scooter, forbedrer

udførelse af aktiviteter og deltagelse for mennesker med handicap (Salminen, 2009).

Temaet, hvilke andre muligheder pågældende har for at komme rundt, omhandler den ældres

brug af busser, taxa, bil mv. og er en del af den individuelle vurdering iht. til Serviceloven

(Retsinfo, 2009,1). Litteratur om temaet er ikke fundet formentlig pga. kompleksiteten af mange

faktorer såsom privat og offentlig transport, by- og landmiljø, køn, alder, ældre med/uden handicap

og mobilitetshjælpemidler. Da der er begrænset viden om levesituation og hverdagsvilkår for

Danmarks ældre med handicap eller ældre, som får et handicap har Det Nationale Forskningsinstitut

for Velfærd igangsat et endnu uafsluttet projekt herom (SFI, 2010).

12

Tema beskrevet af Ankestyrelsen, hvor der ikke er data i empirien (bilag 3)

Behov for et aktivitetsniveau svarende til andre personer på samme alder og i samme

livssituation: temaet findes ikke i principafgørelserne og cases6. Derfor analyseres temaet

kommunikativt, og det rummer tre elementer: ’aktivitet’, ’alderssvarende’ og ’samme livssituation’.

’Samme livssituation’ kan betyde samme situation som andre mennesker med en lignende sygdom,

handicap, levevilkår, f.eks. kulturelt, socialt, økonomisk gruppering mv. Angående ’aktivitet’ og

deltagelse for ældre, viser ældreforskning, at aldring er en kompleks proces, der omfatter både

reduktion og udvikling. Samtidig pågår et samspil mellem individ og omgivelser, hvor de

forskellige faktorers betydning ikke kendes (Jacobsen m.fl., 2007). Hvad det ’alderssvarende’

angår, har en spørgeskemaundersøgelse af ældres udendørs færden vist, at funktionsevne og helbred

(dog ikke nedsat syn og hørelse) har entydig betydning for den ældres mobilitets udendørs. Jo yngre

man er i gruppen af ældre over 65 år jo større er sandsynligheden for, at man færdes udendørs. Hvis

man er over 80 år, er der en vis sandsynlighed for, at man slet ikke kommer ud. Mobilitetsmønstret,

om man er fodgænger, benytter offentlige transportmidler eller bil, er forskelligt fra mænd til

kvinder (Brandt, 2000). Temaet er ikke operationelt ift. sagsbehandling. Det kan formodes, at

Ankestyrelsen mening med temaet er en understregning af Handicapkonventions lighedsprincip for

mennesker med handicap og det relative handicapbegreb, der ikke kun omhandler

personbegrænsninger, men også at samfundet skal være imødekommende og tilgængeligt (Det

Centrale Handicapråd, 2008) (Kampmann, 2006).

Temaer valgt ud fra arbejdet med empirien, hvori der forekommer konsensus mellem

Ankestyrelsen og lokalområdekontoret (bilag 3)

Helbredsforhold: temaet forekommer i seks principafgørelser og i alle cases. En principafgørelse

nævner, at borgeren har en fremadskridende lidelse. Beskrivelse af helbredsforhold kan betragtes

som en individuel og medicinsk, sygdomsorienteret beskrivelse af borgeren (Jensen og Schou, 2003

s. 90).

Afgørelsestekst: temaet forekommer i alle principafgørelser og cases. Udfærdigelse af en afgørelse

er en offentlig myndighedspraksis i henhold til offentlig forvaltningsskik (Styrelsen for

Specialrådgivning og Social Service, 2007; Den Sociale Ankestyrelse, 2004).

Økonomi: temaet forekommer i alle principafgørelser og cases. Den økonomiske betydning for

kommunen eller borgeren beskrives. To cases uddyber konsekvensen af egenbetalingen, når borger 6 En case nævner dog, at borger har prøvet en bekendts el-scooter, men dette vurderes ikke at have nogen forklaringsværdi ift. temaet.

13

er uden økonomiske midler og vejledes i at søge økonomisk tillæg i pensionsafdelingen

(Beskæftigelsesministeriet, 2010). En dansk undersøgelse peger på en vis sammenhæng mellem

køn, uddannelse og brug af en kørestol, og i USA mellem etnicitet og brug af el-kørestol

(Bengtsson, 2008 s.135, Hubbard m.fl., 2006; Goodwin m.fl., 2007). Der er påvist sammenhæng

mellem helbred og uddannelse, og man kan derfor formode, at uddannelse og levevilkår har en vis

betydning for opnåelse af selvhjulpenhed i mobiliteten (Diderichsen m.fl., 2006). Kan man tale om

en skjult klientskabelse af økonomisk svage, ældre borgere med handicap, når de skal søge á to

gange hos lokalområdekontorets hjælpemiddel- og pensionsafdeling (Jakobsen, 2003)?

Afprøvning: temaet forekommer i en principafgørelse og i tre cases. En praktisk afprøvning af el-

scooteren og vurdering af trafiksikkerhed er en fase i hjælpeformidlingen (Hansen og Vedsmand,

2010, s.160). Det antages implicit, at borger kører trafiksikkert, når kommunen bevilger en el-

scooter. Det stemmer overens med Socialministeriets anbefaling af, at afgørelsen sendes, når der er

bevilget en afprøvning af et specifikt hjælpemiddel7, som man forventer borgeren kan bruge

(Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, 2007, s.45).

Temaer, valgt ud fra arbejdet med empirien, hvori der ikke forekommer konsensus mellem

Ankestyrelsen og lokalområdekontoret (bilag 3)

Definition af hjælpemiddel/forbrugsgode: temaet forekommer i seks principafgørelser.

Ankestyrelsen definerer et forbrugsgode og et hjælpemiddel. El-scooteren er et forbrugsgode, da

den bliver fremstillet og forhandlet bredt med den almindelige befolkning som målgruppe: den

ældre og mindre mobile del af befolkningen. Et forbrugsgode er defineret i flere systemer: en

varebetegnelse i et internationalt klassifikationssystem for handel (Danmarks statistik, 2010), og en

produktbetegnelse, f.eks. en husholdningsmaskine, i forbindelse med hjælpemiddelformidling

(Lyng og Olsson, 2010, s.122). I bekendtgørelsen om hjælpemidler defineres forbrugsgoder som:..

produkter som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos

befolkningen i almindelighed (Retsinfo, 2010). Yderligere hævder Ankestyrelsen, at forbrugsgoder

ikke er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne (Indenrigs- og

Socialministeriet, 2009,3). Ankestyrelsen nærmer sig en selvmodsigelse, når man på den ene side

hævder, at et forbrugsgode som el-scooteren er fremstillet til et sædvanligt forbrug hos

7 Det omfatter også et forbrugsgode efter Servicelovens § 113.

14

befolkningen i almindelighed og samtidig påpeger, at det afhjælper en nedsat funktionsevne hos

især den ældre og mindre mobile del af befolkningen.

Kompensationsprincippet: temaet forekommer i tre principafgørelser. Her forstås

kompensationsprincippet ved, at el-scooteren udelukkende fungerer som et hjælpemiddel pga.

borgerens nedsatte funktionsevne. Kompensationsprincippet er en grundlæggende del af dansk

handicappolitik og sikrer den enkelte med handicap lige muligheder for at deltage i samfundets

aktiviteter, selv om udgangspunktet er forskelligt (Det Centrale Handicapråd, 2002).

Manglende retslig stillingtagen til hvilke genstande, der er hjælpemiddel eller forbrugsgode:

temaet forekommer i to principafgørelser. Der mangler en retslig stillingtagen til bevilgede

hjælpemidler, som samfundsudviklingen har gjort til forbrugsgoder. Ankestyrelsens hjemmeside

skriver, at en kritik fra Folketingets Ombudsmand eller en afgørelse fra domstolene kan medføre, at

spørgsmålet tages op i en principafgørelse (Ankestyrelsen, 2010,3). Danske Handicaporganisationer

har spurgt Folketingets Ombudsmanden, om Ankestyrelsen har bemyndigelse til at afgøre, om et

produkt er et forbrugsgode eller et hjælpemiddel, samt om Ombudsmanden er enig i, at en trehjulet

el-scooter er et forbrugsgode? (Danske Handicaporganisationer, 2010). Der afventes stadig svar.

Værdi: temaet, forbrugsgodeværdi, forekommer i fem principafgørelser. Ved litteratursøgning om

hjælpemiddelformidling er der ikke fundet en definition af begrebet. Ankestyrelsen skrev i 2002 i

en principafgørelse8 om en bærbar computer og forbrugsgodeværdi, at en forbrugsgodeværdien er,

om et menneske med handicap opnår en overkompensation (Retsinfo,2002). Ved sammenholdelse

af Ankestyrelsens principafgørelser og dennes svar i Folketingets Socialudvalg om, at ”Det, der

kompenseres udover den nødvendige afhjælpning af funktionsnedsættelsen, er

forbrugsgodeværdien, som også ikke-handicappede har glæde af” , er forbrugsgodeværdi betinget

af faktorerne (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009,3):

• Funktionsevne: hvis el-scooteren kompenserer alene for den nedsatte gangfunktion, er

der ikke for borgeren tilknyttet en forbrugsgodeværdi.

• Andre hjælpemidler: en el-scooter har en forbrugsgodeværdi ift. en kørestol, en stok

eller rollator.

• Andre forbrugsgoder: forbrugsgodeværdien er betinget af, om el-scooteren erstatter en

bil, knallert, cykel med hjælpemotor.

8 Det skal nævnes, at principafgørelsen i dag betragtes som historisk – altså ej gældende.

15

• Forholdet mellem mennesker med/uden handicap: el-scooterens forbrugsgodeværdi

vurderes for et menneske med handicap set ift. den tilsvarende værdi for en ikke

handicappet person.

Endvidere vægter Ankestyrelsen, at personen er omfattet af personkredsen, som har ret til støtte til

hjælpemidler, dvs. betingelserne for støtte til et hjælpemiddel og til et forbrugsgode er de samme,

nemlig opfyldelse af Servicelovens § 112 (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009,3 og Retsinfo,

2009).

Øvrige hjælpeforanstaltninger: temaet forekommer i en case. Borgeren får ikke offentlig hjælp,

da børnene bistår med praktisk hjælp: rengøring, indkøb og tøjvask. I helhedsvurderingen indgår,

hvordan borgeren klarer sig i dagligdagen (Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, 2007,

s.62). Kan borgeren blive selvhjulpen og uafhængig af såvel privat som offentlig hjælp? Øvrige

hjælpeforanstaltninger kan være praktisk hjælp til indkøb, transport-, indkøbs- og

tøjvaskeordninger, mad- og medicinudbringning mv.

Rådgivning: temaet forekommer i tre cases. Det omhandler rådgivning om afprøvning af el-

scooteren, når borger køber en, om kontakt til pensionsafdelingen for økonomisk rådgivning eller

om anmeldelse tyveri af en el-scooter. Sagsbehandleren har pligt til at yde borgeren vejledning iht.

Lov om Social Service § 10 stk. 4 (Retsinfo, 2010,1)

Opfølgning: temaet forekommer i to cases. En borger er tilfreds med el-scooteren og har været på

indkøb. En borger har fravalgt at bruge bevillingen til el-scooteren, da han ikke har penge til købet

og derfor køber en brugt. Opfølgning kan anskues som en interventionsevaluering af, om borgeren

bruger el-scooteren og faktisk udfører de forventede aktiviteter, og om målene er opnået.

Opfølgningens indhold og karakter er betinget af, om el-scooteren er bevilget som et

udlånshjælpemiddel fra kommunen eller er borgerens ejendom. Opfølgning er en fase i

sagsbehandlingen (Jensen og Sørensen, 2010 s. 238; Jensen, 2003, kap. 3).

Delkonklusion

Af ovenstående fremgår konsensus mellem de to systemer i en lang række temaer. De beslægtede

databeskrivelser har baggrund i lovgivningen og den forståelse af funktionsvurdering, aktiviteter og

deltagelse, som ligger til grund for henholdsvis bevillingsgrundlaget og sagsbehandlingen af en el-

scooter som et forbrugsgode. Temaet, behov for et aktivitetsniveau svarende til andre personer

på samme alder og i samme livssituation, er ikke operationelt ifht. bevillingsgrundlaget for en el-

16

scooter. Hvad angår temaet, økonomi, viser praksis, at den økonomisvage borger har en mere

kompleks sagsbehandling end øvrige borgere.

I de nedenstående temaer er der ikke konsensus imellem de to systemer, og to temaer, definition af

hjælpemiddel/forbrugsgode og manglende retslig stillingtagen til hvilke genstande, der er

hjælpemiddel eller forbrugsgode, er normative. Kompensationsprincippet er gældende, når el-

scooteren udelukkende fungerer som et hjælpemiddel. Forbrugsgodeværdi omhandler

overkompensation, når el-scooteren bevilges som et forbrugsgode med 50 % egenbetaling.

Ankestyrelsens og lokalområdekontorets kommunikation

Temaernes mening belyses i den kontekst, som de indgår i. Analysen er delt i tre områder:

a) Kort systemteoretisk præsentation af Ankestyrelsen og lokalområdekontoret mht. formål,

funktion, organisatorisk placering og officiel kommunikation

Et socialsystem agerer kommunikativt og reducerer omverdenens kompleksitet således, at den

bliver forståelig i eget system (Qvortrup, 2001). Ankestyrelsen kan ses som et funktionelt, socialt

system, der varetager opgaver for Social- og Arbejdsministeriet, træffer afgørelser i ankesager,

sikrer borgerens retssikkerhed, tilvejebringer viden om udviklingen og afgør, hvornår en sag er

principiel (Ankestyrelsen, 2010,3). Det vil sige, at systemet er autopoietisk (Qvortrup, 2001, s.191).

Folketingets Ombudsmand eller domstolene kan udvirke, at Ankestyrelsen ændrer grundlag for

principafgørelserne, dvs. at Ankestyrelse sjældent officielt9 regulerer egne selektionskriterier ift.

andres institutionelle selektionskriterier – på hvad Luhmann kalder 3. ordens iagttagelsesniveau.

Ankestyrelsens praksisundersøgelse i 2007 viste et uensartet bevillingsgrundlag for el-scootere i

kommunerne, hvilket medførte, at el-scooteren nu betragtes som forbrugsgode i principafgørelserne

(Ankestyrelsen, 2007; Indenrigs- og Socialministeriet, 2009,3). Undersøgelsen er et udtryk for en

feedback mekanisme indenfor systemet, er autopoietisk, på 2. og 3. ordens iagttagelsesniveau, og

formålet er at ændre systemets selektionskriterier (Qvortrup, 2001, s.190).

Et lokalområdekontor10 kan også betragtes som et funktionelt, socialt system, der varetager

sagsbehandling, når en borger ansøger om hjælpemidler og forbrugsgoder. Der træffes en afgørelse

ud fra den gældende lovgivning, det kommunale serviceniveau og sagsbehandlerens faglige viden, 9 I Ankestyrelsen er man formentlig i et vist omfang bevidst om debatten i medierne om, hvorvidt el-scooteren er et forbrugsgode. 10 Der er ingen kildehenvisning til Lokalområdekontoret af hensyn til anonymitet i projektet.

17

så systemet defineres til en vis grad udefra. Systemet er autopoietisk på den måde, at det udfører

egne iagttagelser for at genindstille sin praksis. Eksempelvis kan dette afgangsprojekt ses som et

udtryk for en selviagttagelsesproces mhp. en eventuel tilpasning af bevillingsgrundlaget.

b) De to systemers kommunikation belyst ift. kommunikationsteorien

Sammenligning af ovennævnte temaer i Ankestyrelsens principafgørelser og lokalområdekontorets

sagsbehandling er interessant, da systemernes kommunikation bliver afgørende for

lokalområdekontorets fremtidige bevillingsgrundlag for en el-scooter. Når Ankestyrelsen træffer en

konkret principafgørelse, er det med baggrund i de skriftlige sagsakter fra lokalområdekontoret, Det

Sociale Nævn og borgeren samt en viden om samfundsudvikling, praksisundersøgelser osv. Da der

ikke er indbygget et feedback-system med respons på principafgørelserne, betyder det, at

Ankestyrelsen i kommunikationen befinder sig på 2. ordens selviagttagelsesniveau og almindeligvis

ikke når op på 3. ordens iagttagelsesniveau (Qvortrup, 2003 s 167). Ankestyrelsen justerer de

normative forventninger hos borgeren og offentlige forvaltninger, bl.a. ved at principafgørelsen er

offentligt tilgængelig på Internettet. Da borgeren eller sagsbehandler ikke har direkte

kommunikation med Ankestyrelsen om, hvad principafgørelsen betyder i praksis, befinder

kommunikationen sig på 2. ordens selviagttagelsesniveau. Praksisundersøgelsen i 2007 viste, at el-

scooteren i nogle kommuner blev betragtet som et forbrugsgode, men hvilket belæg har

Ankestyrelsen for at sige, at handelsudviklingen gør el-scooteren til et forbrugsgode?

Lokalområdekontoret træffer på tilsvarende vis afgørelser ud fra kommunikationens 2. ordens

iagttagelser. Faktorer såsom, at Det Sociale Nævn behandler en borgerklage, Ankestyrelsens

principafgørelser og kommunens serviceniveau bevirker, at lokalområdekontoret oftere end

Ankestyrelsen bringes i en 3. ordens selviagttagelses position. Refleksion over bevillingsgrundlaget

er nødvendigt for at justere egne selektionskriterier ift. andres institutionelle selektionskriterier.

Sagsbehandleren læser principafgørelsen på Ankestyrelsen hjemmeside (kommunikation på 2.

ordens selviagttagelsesniveau), og en selvorganiseringsproces går i gang for at håndtere den ydre

kompleksitet (Qvortrup, 2001, s. 267). Sagsbehandleren fortolker principafgørelsen til praksis, og

lokalområdekontoret kan kun justere forståelsen af bevillingsgrundlaget, såfremt en borger klager,

og klagen ekspederes videre til Det Sociale Nævn.

18

Det forklarer, hvorfor der i 2010 kom yderligere seks principafgørelsen som en nødvendig

fortolkning af det ny bevillingsgrundlag fra 2008. Sagsbehandleren er bevidst om borgerens

retsstilling og forhold som partshøring og aktindsigt, og sagsakternes målgruppe er primært

sagsbehandleren selv, borgeren og de daglige samarbejdspartnere og sekundært Det Social Nævn og

Ankestyrelsen. Journaldokumentationen er selektiv på 2. og 3. ordens iagttagelsesniveau (Qvortrup,

2003, s. 171).

c) De temaer i 1. delanalyse, som ikke umiddelbart kan forklares meningsfuldt, analyseres

mhp. afdækning af dilemmaer eller paradokser.

De fundne, fælles temaer for de to systemer betyder, at hvert system forstår temaerne som

meningsfulde. Det er dog ikke sikkert, at man forstår temaernes indhold på samme måde, hvilket

ses ved temaet, økonomi, nedenfor. Konsensus i mange af temaerne viser en vis kontingens i

bevillingsgrundlaget for en el-scooter (Qvortrup, s. 2001, s.86).

I tre temaer forekommer et paradoks eller dilemma (Qvortrup, 2001, s. 268, 270):

1. Behov for et aktivitetsniveau svarende til andre personer på samme alder og i samme

situation Som tidligere nævnt er temaet ikke operationelt i sagsbehandlingen. Implicit rummer det

en forestilling om normalitet, men hvordan afgør man hvad, der er normalt overfor ikke normalt?

Eksempel: en 89-årig dame, som går med rollator, har nedsat gangfunktion og er selvhjulpen,

ansøger om en el-scooter. Hvordan skal man rubricere hende ifht. andre personer på samme alder

og i samme situation? Hvad er normalt for 89-årige overfor ikke normalt for 89-årige? I denne

analyse indgår et utal af parametre, og det er ikke blot et etisk dilemma for sagsbehandleren i

sagsbehandlingen, men et paradoks, for hvem kan definere en normalitet og i hvilken terminologi?

Temaet lægger op til, at systemerne, sagsbehandleren, lokalområdekontoret og Ankestyrelsen,

skaber sin egen normativitet ud fra sig selv (Qvortrup. 2001, s. 271).

2. Forbrugsgodeværdi: Definitionen af forbrugsgodeværdi er klar, når det omhandler, at et

menneske med handicap kan blive overkompenseret ved bevilling af et forbrugsgode. Når el-

scooteren har en forbrugsgodeværdi, bevilges den med egen betaling på 50 %, og når den ikke har

en forbrugsgodeværdi, fungerer den udelukkende som et hjælpemiddel. Forståelsesproblemerne

opstår, når man skal til at skelne i distinktionen af Ankestyrelsens faktorer til bestemmelse af en

forbrugsgodeværdi. Hvordan er det normalt for ældre med/uden handicap at transportere sig?

19

Ældre fungerer vidt forskelligt ud fra deres individuelle forudsætninger i deres egne miljøer.

Eksempelvis nævner Det Nationale forskningscenter for Velfærd, at man kan inddele ældre med

handicapi ældre, som udvikler et handicap i alderdommen, og ældre, som hele livet har levet med et

egentlig handicap. På nationalt niveau vides ikke meget om ældre med handicap set ift. ældre uden

handicap (SFI, 2010). Forbrugsgodeværdi-temaet bliver et paradoks i og med spørgsmål om hvem,

der har forudsætninger og grundlag for at tage stilling til, hvad der er normalt for ældre med og

uden handicap og disses brug af hjælpemidler (kørestole, rollatorer) og

transportforbrugsgoder(biler, cykler, knallerter)? Det bemærkes, at Ankestyrelsens beskrivelse af

forbrugsgodeværdi ikke nævner forhold omkring daglige aktiviteter og deltagelse i samfundet. Kan

man fortolke det således, at borgeren har en forbrugsgodeværdi, når hun f.eks. kører på el-scooteren

til stranden (DR, 2009)?

3. Økonomi Begge systemer har konsensus om den økonomiske betydning for borgeren, men

sagsbehandleren er tættere på borgeren og erfarer bevillingsgrundlagets konsekvenser ift. hvilke

borgere, der har eller ikke har økonomi til at bruge bevillingen. Det bliver et etisk dilemma for

sagsbehandleren, da hun må råde de svageste borgere til at søge et økonomisk tillæg vel vidende, at

de kan have vanskeligt ved at gennemføre en sådan ansøgning. Samtidig befinder hun sig i et

offentligt system med forventninger om effektivitet og økonomisk ansvarlighed. Det bliver

sagsbehandlerens tavse viden, hvilke mennesker med handicap, der bliver mobile og hvilke, der

ikke gør (Hove m.fl., 2007)? Retfærdiggøres dette forhold fra samfundsmæssig side ved at hævde,

at borgeren bevilges en el-scooter med 50 % egenbetaling, og at det dermed er borgerens eget valg?

Delkonklusion

Temaerne 1. og 2. rummer et paradoks. Hvis bevillingsgrundlaget for en el-scooter finder belæg i de

to temaer, vil det være præget af individuel eller lokal vilkårlighed, normer og værdier, hvilke i

sidste ende er bestemmende for, om det er til gunst eller ugunst for borgeren. Undersøgelser har

kritiseret visitationskvaliteten for, at vurderingerne ikke kun træffes på baggrund af borgerens

behov, men også afhænger af de kommunale og sagsbehandlerens normer (Bengtsson, 2008 s. 23;

Ankestyrelsen, 200711). Tema 3. bliver til sagsbehandlerens dilemma, da Ankestyrelsen ikke

evaluerer bevillingsgrundlaget ift. borgerens økonomi.

11 Ankestyrelsens rapport er udfærdiget før principafgørelsen i 2008, men er alligevel medtaget, da erfaringen viser, at sagsbehandling af forbrugsgoder er præget af en vis vilkårlighed på landsbasis.

20

Vurdering og kritik

Metodevalg: Den komparative metode til analyse af de to systemer er operationel og velegnet, da

der på forhånd foreligger veldefinerede temaer fra Ankestyrelsens side. Empiriens øvrige data lader

sig tematisere (selektiv kodning) i meningsbærende enheder til analysen af bevillingsgrundlaget

(Launsø og Rieper, 2005, s.171). Et problem ved tekstanalyse er, at sammenhænge brydes op, og at

man derved kan miste centrale indsigter (Launsø og Rieper, 2005, s.162).

Empirien tilvejebragt fra Ankestyrelsen er eksemplarisk i den forstand, at alle principafgørelser for

el-scootere er medtaget. Mere usikkert er det, om de valgte cases er eksemplariske, da valget af dem

rejser spørgsmålet om, hvor repræsentative de er ift. lokalområdekontorets øvrige og andre

kontorers bevillinger af en el-scooter? Problemstillingen er belyst via en triangulering af empirisk

materiale fra to systemer sammenholdt med en analyse ud fra kommunikationsteori og et

sundhedsfagligt perspektiv (Launsø og Rieper, 2005, s.184).

Teori og litteratur: Niklas Luhmanns kommunikations- og systemteori er velegnet til en analyse af

de to systemers kommunikation af bevillingsgrundlaget for en el-scooter. Teorien medvirker til

forståelse af begreber som iagttagelse og refleksion og disses betydning i kommunikationen, hvilket

muliggør en refleksion over egne iagttagelser, forståelse og kommunikation. Niklas Luhmanns teori

er blevet kritiseret for, at den antihumanistisk ved at definere, at samfundet består af

kommunikation og ikke af mennesker (Schuldt, 2006, s.16; Hagen, 2004, s. 397). Luhmann er

imidlertid ikke interesseret i psykologiske aspekter. En pointe er, at et socialt system er lukket og

autopoietisk, og at kommunikationen derfor pågår uafhængigt af hvilke personer, der befinder sig i

systemet. Hans teori er ikke velegnet til yderligere belysning af problematikker om ulige levevilkår

for ældre med handicap, da han ikke er interesseret i værdimæssige og normative sammenhænge.

Kilder og litteratur er valgt ud fra, om den er relevant ift. temaet, vurderet til at være alment

anerkendt og central indenfor området eller repræsenterer officiel viden indenfor lovgivning,

sundheds- og samfundsvidenskab. Litteratursøgningen viser, at der er en del videnskabelige artikler

om el-scooteren som et hjælpemiddel til mennesker med handicap, mens målrettet, videnskabelig

litteratur om sagsbehandlerens rolle, sagsbehandlingen, bevillingsgrundlag, evaluering af

interventionen og sociologiske forhold for ældre med handicap er begrænset. Fra forskellig side

påpeges det, at der er behov for yderligere undersøgelser (Bengtson, 2008 s.23; SFI, 2003).

21

Resultater

I størstedelen af temaerne forekommer konsensus mellem de to systemer. Forklaringen er

formentlig, at Ankestyrelsens borgerdata i væsentlig grad stammer fra sagsbehandlerens

dokumentation og sandsynligvis i mindre grad fra borgerens skriftlige klage. Begge systemer

opererer altså med samme type af data. Fokus er på systemernes kommunikation om

bevillingsgrundlaget, og projektundersøgelsen siger meget lidt om borgerens oplevelse af

bevillingsgrundlaget og dettes konsekvenser.

Temaet, forbrugsgodeværdi, er ikke nævnt i cases, men trods dette bevilges el-scooteren i tre

tilfælde som et forbrugsgode. Dette fortolkes således, at lokalområdekontoret har en vis forståelse

af det i bevillingsgrundlaget. Temaet, kompensationsprincippet, er ikke nævnt i cases. En case har

en afgørelse, hvor el-scooteren fungerer som et hjælpemiddel. På samme vis fortolkes det, at

sagsbehandleren praktiserer forståelsen af kompensationsprincippet men ikke nævner det i

journalnotaterne.

Ankestyrelsens formål er at tage stilling til om el-scooteren er et forbrugsgode eller fungerer som et

hjælpemiddel, hvorimod lokalområdekontorets målbeskrivelse bla. omfatter borgerens mål med el-

scooteren, f.eks. indkøb. Disse målbeskrivelser er usammenlignelige, og derfor har det ikke været

muligt at udlede et tema om ’mål’ af empirien. Det rejser spørgsmålet, om man så kan tillade sig at

sammenligne to systemer med forskellige mål? Det kan man, fordi fokus er lagt på

kommunikationen omkring bevillingsgrundlaget og betydningen af dette og ikke på målsætninger.

Øvrige forhold i sagsbehandlingen såsom partshøring, væsentligheds- og varighedsprincipperne er

ikke belyst i projektet, hvilket skyldes, at bevilling af en el-scooter som forbrugsgode efter

Serviceloven § 113 forudsætter at § 112 om hjælpemidler allerede er opfyldt (Petersen og Juul,

2010, kap. 6; Retsinfo, 2009).

Projektresultaterne er udtryk for en forståelse i et sagsbehandlerperspektiv. Resultaterne er

velegnede til bevidstgørelse af hvilke temaer, der indgår i bevillingsgrundlaget. Gyldigheden af

temaerne udenfor lokalområdekontoret er ikke til at afgøre, men man kan formode, at mange af

problemstillingerne er gældende på andre kontorer.

22

Selvkritik

Ved til stadighed ud fra empirien at søge yderligere litteratur og kilder om temaet er det tilstræbt

ikke at overfortolke projektets resultater (Malterud, 2003). Der er i projektet redegjort for eget

perspektiv og for-forståelse, og under analysen er spørgsmålet om, hvordan man ellers kan forstå og

fortolke empirien, rejst. Man kan stille sig det spørgsmål, om en sagsbehandlende ergoterapeut kan

være tilstrækkelig refleksiv og kritisk ift. praksis? Iflg. Luhmann kan man ikke selv se det sted,

hvor man står, en såkaldt blind plet (Luhmann, 2007, s. 135). For at udøve selvrefleksion, er man

nødt til trække et skel og flytte sig over på den anden side, derved bliver man i stand til at se det

sted, hvor man stod før. Projektundersøgelsen kan betragtes som det at trække et sådant skel, og

dette viser sig ved, at det ikke handler om at opstille en facitliste for bevillingsgrundlaget, men

snarere en bevidstgørelse om de grundlæggende vilkår for bevilling og sagsbehandling af en el-

scooter. Det handler om at forstå temaernes meningsfuldhed eller mangel på samme.

Konklusion

I størstedelen af temaerne er der konsensus mellem Ankestyrelsen og lokalområdekontoret om

bevillingsgrundlaget for en el-scooter. Det drejer sig om: borgers evne til at færdes selv, samtlige

temaer fra helhedsvurdering bortset fra temaet, behov for et aktivitetsniveau svarende til andre

personer på samme alder og i samme livssituation, hvor der ikke er fundet data i empirien, samt

temaerne helbredsforhold, afgørelsestekst, økonomi og afprøvning.

Følgende temaer er der i empirens data ikke fundet konsensus om, definition af

hjælpemiddel/forbrugsgode, kompensationsprincippet, manglende retslig stillingtagen til

hvilke genstande, der er hjælpemiddel eller forbrugsgode, værdi (forbrugsgodeværdi), øvrige

hjælpeforanstaltninger, rådgivning og opfølgning. Man kan tolke det således, at der er en vis

konsensus om de to temaer, kompensationsprincippet og værdi (forbrugsgodeværdi), da

lokalområdekontoret udviser en implicit forståelse af dem i bevillingsgrundlaget. To temaer,

definition af hjælpemiddel/forbrugsgode og manglende retslig stillingtagen til hvilke

genstande, der er hjælpemiddel eller forbrugsgode, karakteriseres ved at være normative og

retningsanvisende fra Ankestyrelsens side, dvs. at de ikke relaterer sig til principafgørelsens

indhold, men er en meddelelse til læserne om et generelt vilkår.

23

Den høje grad af konsensus om bevillingsgrundlaget kan forklares ved, at begge systemer har

adgang til samme form for data, at der eksisterer en vis grad af fælles forståelse af centrale temaer,

at der eksisterer en sundhedsfaglig tradition for funktions- og helbredsvurdering, samt at temaerne i

vid udstrækning er operationelle. Den store grad af konsensus sikrer en vis ensartethed i

bevillingsgrundlaget for en el-scooter som et forbrugsgode

Når der ikke er fundet data i temaet, behov for et aktivitetsniveau svarende til andre personer på

samme alder og i samme livssituation, kan det skyldes, at det implicerer et vanskeligt definerbart

normalitetsbegreb og derfor ikke er operationelt for bevillingsgrundlaget. Dette tema sammen med

anvendelsen af værdi(forbrugsgodeværdi)-temaet fremstår som et paradoks, da de implicerer et

normalitetsbegreb om, hvad der er normalt for ældre med eller uden handicap ift. mobilitet,

hjælpemidler og forbrugsgoder. Et bevillingsgrundlag, som involverer denne forståelse, vil være

præget af sagsbehandlerens normer og værdier. Det kan medvirke til stempling af ældre ved f.eks.

et ræsonnement om, at ældre over 80 år ikke kommer så meget ud, og derfor har den 80-årige med

funktionsnedsættelse ikke behov for en el-scooter.

Temaet, økonomi, viser, at borgerens privatøkonomi er udenfor Ankestyrelsens kommissorium,

men i praksis har den økonomisvage borger en mere kompleks sagsbehandling end øvrige borgere.

Sammenholdt med viden om, at der kan være sammenhæng mellem uddannelse, økonomi og

opnåelse af personlig mobilitet, kan bevillingsgrundlaget således medvirke til klientgørelse.

Sagsbehandleren kan komme i et dilemma i fht. til hendes viden om afgørelsens økonomiske og

mobilitetsmæssige konsekvenser for borgeren, set ift. systemets krav om effektivitet og økonomisk

ansvarlighed.

Projektet viser, at der mangler viden om bevillingsgrundlagets konsekvenser for ældre med

mobilitetshandicap og deres levevilkår, såsom økonomi. Fund i litteraturen peger på manglende

generel viden om, hvordan ældre med mobilitetshandicap klarer sig ift. levevilkår, uddannelse,

økonomi og betydningen af den offentlige hjælpemiddelformidling.

Perspektivering

I projektet afspejles en samfundsudvikling, hvor produkter, der oprindeligt er udviklet som

hjælpemidler, nu kan hjælpe mennesker både med og uden handicap. Samtidig er der fra 1. oktober

24

2010 indført frit valg på hjælpemidler. Man taler om en udvikling fra bruger til forbruger. Denne

udvikling betyder, at sagsbehandlerens behov for analyse af hjælpemiddelformidlingens

kompleksitet formentlig vil øges i fremtiden.

Endvidere er det relevant at undersøge effekten for borgerne af det nye bevillingsgrundlag. Er det

de borgere, der har de største behov for mobilitetshjælpemidler, som får disse bevilget, eller har

forhold som økonomisk formåen, uddannelse og andre levevilkår en betydning for opnåelse af den

personlige mobilitet?

Ankestyrelsens beslutning i 2008 om uden reference til videnskabelig dokumentation at gøre el-

scooteren til et forbrugsgode, bevirker, at beslutningen fremstår vilkårlig. Derfor kan man forestille

sig, at spørgsmålet vil ”spøge”, indtil Folketingets Ombudsmand eller domstolen har talt. Undervejs

i projektet blev min opmærksomhed rettet mod, at ordlyden i visse udsagn i Ankestyrelsens

forskellige dokumenter er nærmest identiske, hvilket førte til en tanke om, at et systems

vedholdende gentagelser i kommunikationen en dag kan blive til alles sandhed?

Projektet tænkes formidlet til professionelle, der arbejder med el-scooteren som et forbrugsgode.

Eventuelt sendes en mail ud i egen organisation med et resumé og hele projektet som en vedhæftet

fil til yderligere læsning. Herefter præsenteres projektet på et møde for lokalområdekontorets

sagsbehandlere mhp. at igangsætte en refleksionsproces om temaernes betydning i fht.

bevillingsgrundlaget af en el-scooter. Formidlingens mål er, at sagsbehandlerne reflekterer over,

hvori den nødvendige undersøgelse og dokumentation til belysning af bevillingsgrundlaget består.

Hvordan kan vi, som sagsbehandlere være bevidste om at sikre, at de svageste får bevilget de

nødvendige mobilitetshjælpemidler? Yderligere formidles projektet via mail til

Hjælpemiddelcentret og andre lokalområdekontorers sagsbehandlere og rådgivere.

Litteraturhenvisning

(Ankestyrelsen,

2007)

Ankestyrelsen: Kommunernes behandling af sager om bevilling af

hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven § 112 og § 113.

2007.

http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/PU_hjaelpemidler_og_forbrugsgoder_

05_12_2007_11_37.pdf

(2010-10-04)

65

(Ankestyrelsen,

2010.1)

Ankestyrelsen: Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, september 2010.

http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Nyt_fra_Ankestyrelsen_nr_5_sept

ember_2010_2_20_09_2010_08_36.pdf#page=18

(2010.09.20)

3

(Ankestyrelsen,

2010.2)

Ankestyrelse: Hvad er en principafgørelse? 2010.

http://www.ast.dk/artikler/default.asp?page=401

(2010-10-02)

3

(Ankestyrelsen,

2010, 3)

Ankestyrelsen: Ankestyrelsens hovedopgaver, 2010.

http://www.ast.dk/artikler/default.asp?page=77

(2010-10-04)

1

(Auger m.fl.,

2008)

(C. Auger, L. Demers, I. Gélinas, J. Jutai, M. J. Fuhrer, F.

DeRuyter: Powered Mobility for middle-Aged and Older Adults,

American Journal of Physician and Medicine Rehabilitation, Vol 87,

august 2008.

14

Litteratursøgning

Der er søgt på bibliotek.dk, sygefagligt bibliotek, Metropol bibliotek, pubMed, Cochrane

library, Dansk Sundhedsinstitut SCVUBA, google, google scholar og

ergoterapeutforeningen. Søgeord er el-scooter, scooter, forbrugsgoder, el-kørestole, powered

wheelchair, mobilitet, mobility, transport, ældre, aktivitet, activity.

(Auger m. fl.,

2010)

Claudine Auger, Louise Demers, Isabelle Gélinas, William C.

Miller, Jeffrey W. Jutai, Luc Noreau: Life-Space Mobility of

Middle-Aged an Older Adults at Various Stages of Usage of Power

Mobility Devices. I: Archives of Physical Medicine and

Rehabilitation, vol. 91, 2010.

9

(Bauman, 1999) Zygmunt Bauman: Globalisering, 1999, Kap. 1 og 3.

24

(Bengtsson,

2008)

Steen Bengtsson: Handicap og samfundsdeltagelse 2006, 2008. 260

(Beskæftigelses

ministeriet,

2010)

Beskæftigelsesministeriet: Lov om social pension § 14 stk. 1 1984,

2010.

http://www.socialjura.dk/index.php?id=593&cat=1&sub=8&showpage

=1&cHash=528aec331b (2010.10.01)

3

(Brandt, 2000) Åse Brandt: Ældres færden udendørs – i Herning, Horsens og

Randers, 2000.

http://www.hmi.dk/media/-300023/files/ldres_udendrs_mobilitet.doc

(2010.10.06)

108

(Brandt, 2001)

Åse Brandt: Æld-kørestole, 2001. 110

(Brandt, 2003) Åse Brandt: Outcomes of Rollator and Powered Wheelchair

Interventions, 2003, s. 15 -54.

39

(Brandt, 2009) Åse Brandt: Forbrug af mobilitetshjælpemidler 2002 – 2006, 2009.

http://www.hmi.dk/media/-

300023/files/Rapport_Zealand_Care_090909.pdf

(2010-10-04)

32

(Brandt og

Jensen, 2007)

Åse Brandt og Lilly Jensen: At muliggøre aktivitet og deltagelse –

hjælpemidler og tilgængelighed. I Basisbog i ergoterapi aktivitet og

deltagelse i hverdagslivet, 2007, kap. 19.

31

(Brandt og

Jensen, 2010)

Åse Brandt og Lilly Jensen: Definition og afgrænsning af

hjælpemiddelbegrebet. I Grundbog om hjælpemidler af Åse Brandt og

Lilly Jensen, 2010. Kap. 1.

4

(Brandt og

Sørensen)

Åse Brandt og Lisbeth Villemoes Sørensen: Modeller og

referencerammer. I Grundbog om hjælpemidler af Åse Brandt og Lilly

Jensen, 2010. Kap. 5.

16

(Danmarks

Statistik, 2010)

Danmarks Statistik: Varedeklaration: Værdien af varige

forbrugsgoder, 2010.

http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/em

negruppe/emne.aspx?sysrid=97659

(2010.10.02)

6

(Danske

Handicaporgan

isationer, 2010)

Danske Handicaporganisationer: Brev til Folketingets Ombudsmand om en tre-hjulet elscooter som et forbrugsgode?, 2010.

http://www.handicap.dk/dokumenter/breve/brev-til-folketingets-

ombudsmand-om-3-hjulede-el (2010-09-17)

2

(Den Social

Ankestyrelse,

2004)

Den Sociale Ankestyrelse: At skrive en afgørelse, 2004. 35

(Det Centrale

Handicapråd,

2002)

Det Centrale Handicapråd: Danske Handicappolitik. Lige

muligheder gennem dialog, 2002.

45

(Det Centrale

Handicapråd,

2008)

Det Centrale Handicapråd: Konvention om rettigheder for personer

med handicap, 2008.

40

(Diderichsen,

2006)

Finn Diderichsen, Maria Habroe, Else Nygaard: At prioritere social

ulighed i sundhed, 2006.

http://www.ifsv.ku.dk/afdelinger/socialmedicin/dokument/prioritering

_rapport.pdf/ (2010.10.20)

35

(DR, 2009) DR, 2009: Handicappede skal selv betale scooteren 07.10.2009 kl.

17:10 på DR´s P1 af journalist Jesper Tynell.

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/10/07/151254.htm

(2009.10.23)

20

(Ergotera-

peuten, 2009)

Ergoterapeuten: Borgere rammes af øget brugerbetaling, nov. 2008.

http://viewer.zmags.com/publication/d50d86aa?page=1#/d50d86aa/14

(2010.10.04)

2

(Evans m.fl.,

2007)

Subhadra Evans, Andrew O. Frank, Claudius Neophytou, Lorraine de

Souza: Older adults' use of, and satisfaction with, electric powered

indoor/outdoor wheelchairs. I: Age and Ageing nr. 36, 2007.

4

(Goodwin m.fl.,

2007)

James S. Goodwin, Tracy U. Nguyen-Oghalai, Yong-Fang Kuo,

Kenneth J. Ottenbacher: Epidemology of Medica Abuse: The

Example of Power Wheelchairs R2.

National Institutes of Health, NIH Public Access,

Journal of American Geriatric Society, 2007, April 10.

10

(Hagen, 2004) Roar Hagen: Niklas Luhmann. I: Klassisk og moderne samfundsteori,

2004, kap. 22

11

(Hansen og

Vedsmand,

2010)

Else Marie Hansen og Mette Vedsmand: Mobilitet. I: Grundbog om

hjælpemidler af Åse Brandt og Lilly Jensen, 2010. Kap. 8

43

(Hoening m.fl.,

2007)

Helen Hoening, Carl Pieper, Laurence G. Branch, Harvey Jay

Cohen: Effect of Motorized Scooters on Physical Performance and

Mobility: A Randomized Clinical Trial. I: Archives of Physical

Medicine and Rehabilitation, vol 88, 2007.

8

(Hove m.fl.,

2007)

Anne Hove, Beate Jarl og Inger Langdal: Ergoterpeuters fag- og

kompentenceprofiler. I: Basisbog i ergoterapi, 2007, kap. 26.

31

(Hubbard m.fl.

2006)

Sandra L. Hubbard, Shirley G. Fitzegerald, Dean M. Reker,

Michael L. Bonninger, Rory A. Cooper, Lewis E Kazis:

Demographic characteristics of veterans who received wheelchairs and

scooters from Veterans Health Administration. I: Journal of

Rehabilitation Research & Development, Vol. 43, number 7, nov./dec.

2006.

17

(Indenrigs- og

Socialministe-

riet, 2009,1)

Indenrigs- og Socialministeriet: Hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 504 (SOU Alm. del), 2009. http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/sou/spm/504/svar/642076/7

15388.pdf

(2010.10.04)

2

(Indenrigs- og

Socialministe-

riet, 2009,2)

Indenrigs- og Socialministeriet: 09 Sagsbehandling i funktionsevnemetoden, 2009. http://www.hmi.dk/media/Sagsbehandling_funktionsevne.pdf 2010-10-04

42

(Indenrigs- og

Socialministe-

riet, 2009,3)

Indenrigs- og Socialministeriet: Folketingets Socialudvalg,

Spørgsmål 23, 2009.

http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20091/almdel

/sou/spm/23/svar/661149/756527/index.htm

(2010.10.02)

3

(Jacobsen m.fl.,

2007)

Annalise Jacobsen, Annelise Kristensen, Karen Hedvig Legarth og

Inger Schrøder: Aktivitet og deltagelse i forskellige livsaldre. I:

Basisbog ergoterapi, 2007, kap. 4

31

(Jakobsen,

2003)

Turf Böcker Jakobsen: Ikke vred, men skuffet: om håndteringen af

klagesager i socialforvaltning. I: At skabe en klient af Margaretha

Järvinen og Nanna Mik-Meyer, 2003, kap. 5.

26

(Jensen og

Schou, 2003)

Lilly Jensen og Christe Schou: Ergoterapi og

hjælpemiddelformidling. I: Metodebog i Hjælpemiddelformidling,

2003, kap. 4.

22

(Jensen og

Sørensen, 2010)

Lilly Jensen og Lisbeth Villemoes Sørensen: Mentale funktioner. I:

Grundbogen om hjælpemidler, 2010, kap. 10.

32

(Kampmann,

2006)

Elisabeth Kampmann: Om forskellige forståelser af handicap, 2006.

http://www.elisabethkampmann.dk/materiale/handicapbegreber.htm

(2010.10.06)

7

(Launsø og

Rieper, 2005)

Laila Launsø og Olaf Rieper: Forskning om og med mennesker,

2007, kap. 6 og 7.

40

(Law

m.fl.,2000)

Mary Law, Sue Baptiste, Anne Carswell, Mary Ann McColl,

Helene Polatjko, Nancy Poll: Canadian Occupational Performance

Measure. Udgivet af ergoterapeutforeningen i 2000.

71

(Luhmann,

2007)

Niklas Luhmann: Indføring i systemteori, 2007. 317

(Lyng og

Olsson, 2010)

Karen Lyng og Greta Randrup Olsson: Hjælpemiddelmarkedet. I:

Grundbogen om hjælpemidler, 2101, kap. 7.

12

(Malterud,

2003)

Kirsti Malterud: Kvalitative metoder i medisinsk forskning, 2003,

kap. 8 og 11.

28

(Petersen og

Juul, 2010)

Anne Karin Petersen og Christina Juul: Hjælpemiddelformidling. I:

Grundbogen om hjælpemidler, 2010, kap. 6

18

(Qvortrup,

2001)

Lars Qvortrup: Det lærende samfund, 2001, kap. 7, 11. 31

(Qvortrup,

2003)

Lars Qvortrup: Det hyperkomplekse samfund, 2003

350

(Retsinfo, 2002) Retsinfo: Principafgørelse SM C-050-02: Forbrugsgode - bærbar

computer - cerebral parese - kompensationsprincippet -

forbrugsgodeværdi, 2002.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=19754

(2010,10.02)

3

(Retsinfo, 2008) Retsinfo: Principafgørelse C-42-08 fra Ankestyrelsen, 2008.


(2010.10.04)

3

(Retsinfo, 2009) Retsinfo: Serviceloven, 2009.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=126342#K2

1 (2010.09.21)

57

(Retsinfo, 2010) Retsinfo: Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og

forbrugsgoder efter serviceloven, ændret ved lov d. 21. april 2010.


(2010.10.01)

5

(Retsinfo, 2010,

1)

Retsinfo: Principafgørelse 121-10 fra Ankestyrelsen, 2010.


(2010.10.04)

3

(Retsinfo, 2010,

2)

Retsinfo: Principafgørelse 99 -10 fra Ankestyrelsen, 2010.


(2010.10.04)

3

(Retsinfo, 2010,

3)



(2010.10.04)

3

(Retsinfo, 2010,

4)



(2010.10.04)

3

(Retsinfo, 2010,

5)



(2010.10.04)

3

(Retsinfo, 2010,

6)

Retsinfo: Principafgørelse 27 -10 fra Ankestyrelsen, 2010.


(2010.10.04)

3

(Salminen,

2009)

Anna-Liisa Salminen, Åse Brandt, Kersti Samuelsson, Outi

Töytäri, Antti Malmivaara: Mobility devices to promote activity

and participation: a systematic review. Journal of Rehabilitation and

Medicine, 2009, vol. 41.

9

(Schuldt, 2003) Christian Schuldt: Luhmann for begyndere, 2003. 113

(SFI, 2010) SFI: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: Handicap og

alderdom – en socialpolitisk modsætning?

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4729&Action=1&NewsId=266

8&PID=9507 (2010.10.15)

3

(Socialministe-

riet, 2005)

Socialministeriet: Få borgernes medvirken i sagsbehandlingen til at

lykkes, 2005.

21

(Styrelsen for

Specialrådgiv-

ning og Social

Service, 2007)

Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service: God

sagsbehandling på ældreområdet, 2007.

120

(Sundhedsstyrel

sen, 2005)

Sundhedsstyrelsen: ICF – den danske vejledning og eksempler fra

praksis, 2005.

http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/PDF-

filer/ICFvejledning.pdf

(21-09-2010)

99

(Teknologi og

Handicap,

2010).

Teknologi og Handicap: Tema: produkter 1/10, februar, 2010.

http://www.hmi.dk/media/toh1__2010.pdf

(2010.09.17)

10

I alt 2545 sider.

Supplerende litteratur:

(Bernhoft m.fl.,

2003)

Inger Marie Bernhoft, Gitte Carstensen og Hans Lund: Ældre

fodgængere og cyklister i byerne – risikooplevelse og adfærd, 2003.

s.1 - 72

http://www.dtu.dk/upload/institutter/dtu%20transport/pdf_dtf/rappor

ter/rapporter%202003/rap0303.pdf (2010.10.06)

71

(Petterson m.fl.,

2006)

Ingvor Petterson, Kristina Törnquist & Gerd Ahlström: The

effect of an outdoor powered wheelchair on activity and

participation in users with stroke. I Disability and Rehabilitation:

Assistive Technology, September 2006, 235 -243.

8

1

Case AA Case BB Case CC Case DD

I denne udgave er de anonymiserede cases fjernet for at sikre borgernes anonymitet.

Bilag 1

1

Kørselsbehov i forbindelse med ansøgning om:

Navn: Adresse:

CPR. nr.:

Hvor ofte vil du køre strækningen?

Køre til: Formålet med kørslen

Ca. km.

Hver dag

4 - 5 gange

om ugen

2 – 3 gange

om ugen

Hver uge

hver 14. dag

hver måned eller

mindre

_________________________________________________

dato & underskrift

Bilag 2

1

Databearbejdning Farveforklaring Sort: Principafgørelse 121-10 Ankestyrelsen, 201012

Blå: Principafgørelse 99-10 Ankestyrelsen, 2010 Orange: Principafgørelse 29-10 Ankestyrelsen, 2010 Grøn: Principafgørelse 82-10 Ankestyrelsen , 2010 Lilla: Principafgørelse 28-10 Ankestyrelsen, 2010 Havgrøn: Principafgørelse 27-10 Ankestyrelsen, 2010 Grå: Principafgørelse C-42-08 Ankestyrelsen , 2008

Grøn: Borgercase AA, 2009 Sort: Borgercase BB, 2009 Orange: Borgercase CC, 2010 Blå: Borgercase DD, 2009

Temaforklaring

Sort: temaer i henhold til Ankestyrelsens beskrivelse af væsentlige faktorer i forhold til bevilling af en el-scooter (Ankestyrelsen, 2010, 1) Rød: temaer konstrueret ud fra empiriens data

Tema

Data fra principafgørelse13

Data fra case

Væsentlig faktor er borgerens evne til at færdes selv Ved vurderingen af, om en el-scooter udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, er det en væsentlig faktor, om borgerens evne til at færdes er betydeligt nedsat. Hvis gangdistancen er ubetydelig, og der er behov for en el-scooter, skal el-scooteren som udgangspunkt bevilges som et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.

En 55 årig kvinde med fremadskridende dissemineret sclerose havde ret til en 3-hjulet el-scooter som et forbrugsgode, der udelukkende fungerede som et hjælpemiddel.

En anmodning fra en borger om udskiftning af

styregreb på el-køretøj, bevilget som hjælpemiddel kunne ikke begrunde en udskiftning af el-scooteren og en ny bevilling af en el-scooter som et forbrugsgode.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sag til afklaring af, om skal ske en ny bevilling/vurdering af en el-scooter som et forbrugsgode i lyset af Principafgørelse C-42-08. Der var ansøgt om et andet greb på en el-scooter, som var blevet bevilget som et hjælpemiddel i 2008.

– NN er berettiget til et andet styregreb på den el-scooter som var bevilget som et hjælpemiddel i 2008. – A Kommune var ikke berettiget til at foretage

udskiftning og ny bevilling med egenbetaling på baggrund af NN’s anmodning om et andet styregreb.

En anmodning fra en borger om udskiftning af en el-

scooter bevilget som hjælpemiddel kunne begrunde en revurdering af bevillingen efter reglerne om forbrugsgoder.

Vi har lagt vægt på, at NN ikke er i stand til at færdes uden for hjemmet uden en el-scooter

Vi vurderer, at en el-scooter udelukkende vil fungere som et hjælpemiddel for NN Vi vurderer, at en el-scooter udelukkende vil fungere som et hjælpemiddel for NN,

borger bevilges en el-scooter efter SL 113 stk. 5, da hun har en begrænset gangfunktion og er lægefagligt rådet til at gå mindst muligt for at aflaste fødderne.

Værdi

El-scootere havde dermed ingen værdi for kvinden, svarende til forbrugsgodeværdi af el-scooteren hos en ikke-handicappet person.

Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at el-scooteren for dig er et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.

Vi har lagt til grund, at du er omfattet af den personkreds, der har ret til støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder.

Vi har lagt til grund, at NN er omfattet af den personkreds, der har ret til støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder. El-scooteren har ingen forbrugsgodeværdi for NN, svarende til en forbrugsgodeværdi af el-scooteren hos en ikke-handicappet person.

12 Ankestyrelsens principafgørelse er opsat således, at de nyeste står øverst 13 Data kun af Ankestyrelsens vurdering og de oplysninger, som de har vægtet i principafgørelsen. Ej baggrundsoplysningerne fra Det sociale ankenævn og borger.

Bilag 3

2

Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren havde behov for et nyt styregreb, men at der ikke var behov for en udskiftning af el-scooteren.

Vi har i NN’s tilfælde lagt vægt på, at NN i 2008 blev bevilget en 3-hjulet el-scooter som hjælpemiddel.

Vi har lagt vægt på, at NN har anmodet kommunen om et andet styregreb på el-køretøjet.

Vi har endvidere lagt vægt på, at NN havde behov for et nyt styregreb, men at der ikke var behov for en udskiftning af den bevilgede el-scooter.

Vi har samtidig lagt vægt på, at el-scooteren i øvrigt dækkede NN’s behov, og at han var tilfreds med denne.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at C-42-08 havde virkning for fremtidige tilkendelser, og at udskiftning kunne sidestilles med en ny tilkendelse.

El-scooteren kompenserede alene for den nedsatte funktionsevne, og der var ikke for ham knyttet en forbrugsgodeværdi til el-scooteren.

Vi har lagt til grund, at NN er omfattet af den personkreds, der har ret til støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder.

El-scooteren har ingen forbrugsgodeværdi for NN, svarende til en forbrugsgodeværdi af el-scooteren hos en ikke-handicappet person.

El-scooteren har derfor ingen forbrugsgodeværdi for NN, og el-scooteren erstatter ikke en bil eller en knallert eller en cykel med hjælpemotor

Ankestyrelsen lagde vægt på, at C-42-08 havde virkning for fremtidige tilkendelser, og at en reparation ikke kunne sidestilles med en ny tilkendelse.

El-scooteren kompenserede alene for den nedsatte

funktionsevne, og der var ikke knyttet en forbrugsgodeværdi til el-scooteren for manden.

Ankestyrelsen havde endvidere lagt vægt på, at produktet havde en forbrugsgodeværdi.

Helbred/sygdom

Vi har lagt vægt på, at du har fremadskridende dissemineret sclerose. Du har svær kraftnedsætttelse i højre arm og ben og let nedsat kraft i venstre ben. Du har balancebesvær og udtrætning. Din gang er præget af dropfod og lammelse.

Vi gør kommunen opmærksom på, at det af de aktuelle oplysninger fremgår, at synet er blevet forringet.

Der ses heller ikke ændringer i helbredstilstanden, der kunne bevirke, at bevillingen af el-scooteren blev taget op til ny vurdering.

Ankestyrelsen lagde ved vurderingen heraf vægt på oplysningerne om medfødt hypermobilitet i leddene, angivelse af komplekse tilstande beskrevet som fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom eller MCS (duftallergi)

Vi er opmærksomme på, at du har beskrevet komplekse tilstande i form af medfødt ledhypermobilitet, pensionsudløsende indeklimasyndrom fra 1970´erne og frem, symptomkomplekser som fra år 2000 og frem er opfattet som MCS (Multipel Chemical Sensitivity/duft- og kemikalieoverfølsomhed) samt kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi. Vi finder, at dine helbredsforhold ikke hindrer dig i at færdes i dagligdagen i en sådan grad, at du er udelukket fra at komme frem til daglige aktiviteter uden brug af en el-scooter.

BB har en hjerteklapfejl og en defekt/død lunge, og i dag er BB sondeernæret (må ikke drikke og indtage fast føde). Grundet nedsat lungefunktion har BB udtalt tale- og funktionsdyspnøe. Bruger høreapparat og har en del rygsmerter. Har lige haft dobbeltsidig lungebetændelse og været i penicillinbehandling. Hun oplever, at hun bliver tiltagende dårligere mhp. mobiliteten – kan næsten ikke gå til aktivitetscenteret, hvilket skyldes en tiltagende nedsat lungefunktion. Har fået opereret ½ lunge væk og har vejtrækningsbesvær, er tynd og fremtræder fysisk svækket. DD oplyser, at han har cancer og er opereret 4 gange. den helbredsmæssige situation er ikke ændret siden 2008, men BB oplever sig mere fysisk svækket. CC har DM, som har medført nedsunken fodrodsknogler på bg. Fødder (Cahrcot-fødder). CC har specialsyede ortopædisk sko på ve. fod og skinne/bandage på hø. fod. Der er temperaturforskel på bg. Fødder, da hø. fod har en betændelseslignende tilstand, og CC har været i antibiotisk behandling herfor i ca. 10 måneder. Hun kan ikke slippe skinnen/bandagen og få nye spec.syede sko, før temperaturen er ens på bg. Fødder, da der er risiko for nye sår. AA har nedslidt lænderyg, slidgigt i hø. knæ, KOL og tabletbehandlet DM. AA fortæller, at hun ikke kan opereres i ryggen, da smerterne skyldes nedslidte disci. AA har for nyligt været faldet pga. ildebefindende. Der lægges vægt på, at AAs

3

Vi har lagt vægt på, at NN har nedsat bevægelighed som følge af en rygoperation.

Det var ved indlæggelse på sygehus året forinden konstateret, at ansøgers hjerteklapper var slidte, og at lungekapaciteten var det halve af det normale. Herudover havde ansøger slidgigt og en skæv ryg.

funktionsniveau har været faldende over det sidste år og forventes at falde yderligere på baggrund af AA’s helbredsoplysninger bl.a. sukkersyge og KOL.

Altid en helhedsvurdering af livssituationen:

Se under


• hvor omfattende behovet for kørsel med el-scooter

er

• hvilke andre muligheder pågældende har for at

komme rundt


• behovet for at kunne klare sig selv

• behovet for et aktivitetsniveau svarende til andre

personer på samme alder og i samme livssituation

Se under


• hvor omfattende behovet for kørsel med el-scooter er

• hvilke andre muligheder pågældende har for at komme

rundt


• behovet for at kunne klare sig selv

• behovet for et aktivitetsniveau svarende til andre

personer på samme alder og i samme livssituation

gangfunktion (gangdistance)

Gangdistancen var 100 meter i betydeligt nedsat tempo. Din gangdistance udendørs er 100 meter i betydeligt nedsat tempo. Kvinden havde brug for en el-scooter for at kunne færdes i nærområdet omkring sin bolig og omkring sommerhuset og for at kunne handle ind og besøge venner og familie. og gangdistance på 400 meter.

Vi finder ikke, at el-scooteren for dig udelukkende tjener som hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne. Vi har lagt vægt på, at du ved en ganganalyse kunne tilbagelægge en distance på ca. 400 m, selvom du gik langsomt de sidste 100 m.

Gangdistancen udendørs var 10-20 meter. Han anvender rollator og krykkestokke indendørs, men har ikke kræfter til længere ture udendørs. Gangdistancen udendørs er 10-20 meter.

Vi har lagt vægt på, at NN har en gangdistance på max 50 meter med rollator. NN kan gå ud til postkassen og ikke længere.

da gangfunktionen ikke var mere nedsat end, at ansøger fortsat kunne gå 100-200 meter. ansøger ikke var i stand til at gå til købmanden 200 meter væk Ansøger klarede sig selv ved familiens hjælp, men havde i det sidste år ikke kunnet gå de 100-200 meter, der var henvist til.

borger går i hjemmet og udendørs med rollator. BB har en væsentlig nedsat gangfunktion – med en gangdistance på ca. 50 – 300 m. med rollator og med mange hvilepauser. Går af og til med stok – gangdistance på maks. 200-300 m. Mål: sikre den daglige mobilitet udendørs. DD’s situation er uændret i forhold til tidligere vurdering i 2008. BB har begrænset gangfunktion, Går i hjemmet uden gangredskaber. CC angiver at have en gangdistance på 2 x 25 m. = 50 m., da det svarer til at hente post ved postkassen ved vejen. CC forventer ikke at kunne komme til at gå godt, selvom hun får spec. syede sko. AA går indenfor med rollator. AA fortæller, at hun går udendørs med rollator. AA fortæller, hun kan gå til lokal forretningen med hvilepauser for hver ca. 100 meter.

hvor omfattende behovet for kørsel med el-scooter er

El-scooteren dækkede i øvrigt borgerens behov. Kvindens helbredsforhold hindrede hende således ikke i at benytte offentlige transportmidler eller færdes i dagligdagen i en sådan grad, at hun var udelukket fra at komme frem til daglige aktiviteter uden brug af en el-scooter.

Han kunne ikke klare indkøb og besøg hos venner og familie i nærområdet og kunne ikke bruge offentlige transportmidler

NN har efter det oplyste tidligere været aktiv og klaret sig selv. Han kan ikke klare indkøb og besøg hos venner og familie i nærområdet.

BB søger om en udendørs el-scooter, da hun gerne vil i Lokal supermarked for at købe ind og komme i aktivitetscenteret og festsalen mhp. sociale arrangementer flere gange om ugen. Se det udfyldte kørselsbehovsskema. Samtidig oplyser hun et kørselsbehov for at kunne deltage i bebyggelsens lokale aktiviteter flere gange om ugen samt et ønske om at kunne foretage indkøb. BB har en begrænset gangfunktion og et væsentlig behov for udendørs mobilitet, således hun kan være selvhjulpen med indkøb og deltage i sociale arrangementer.

4

Det er uden betydning for vurderingen, at el-scooteren også kan anvendes til fritidsbetonede aktiviteter.

Det var uden betydning for afgørelsen, at el-scooteren også kunne anvendes til fritidsbetonede aktiviteter.

Ansøger kunne således gå i butikker med støtte fra indkøbsvognen.

Det blev videre anført, at ansøger ud over at blive kompenseret for den nedsatte gangfunktion også ville have fornøjelse af køretøjet som almindeligt transportmiddel i hverdagen, så det var muligt at køre på stranden og i naturen.

Han har kørt scooter 4-6 gange om uge mhp. apotek, bank og indkøb. I øjeblikket klarer de pårørende indkøb mv. for DD. og kørselsbehovet er stadig daglige aktiviteter udenfor hjemmet mhp. indkøb, apotek, bank. Så CC klarer indkøbene med støtte af en gangvogn i butikken. Går i aktivitetscenter 2 gange om ugen til vævning, hvor ægtefælle kører CC frem og tilbage. Hun ønsker at kunne foretage: 1. indkøb selv ca. 2 x ugen i lokal forretningerne (1,0 - 1,5 km.) 2. deltage i flere aktiviteter i Centret (kommer nu 2 x ugentligt) 3. besøge sine sønner i lokalområdet 4. ønsker at kunne deltage i sociale arrangementer eks. i aktivitetscentret uafhængig af mandens kørsel 5. ønsker generelt mulighed for mere selvstændighed ved at være personlig mobil og være uafhængig af ægtefællens bilkørsel. CC søger om en elscooter, da hun gerne vil nogle flere ting udenfor hjemmet og for at være uafhængig af ægtefællen. I vinters havde ægtefællen lungebetændelse og kunne ikke køre, hvilket gjorde det vanskeligt for CC at deltage i sine aktiviteter mv. AA fortæller, at hun klarer indkøb ved at hendes søn og svigerdatter kommer hver 14. dag og henter hende og sønnens svigermor og kører på indkøb i f.eks. et indkøbscenter. Lettere indkøb klarer AA i nærområdet vha. rollator. Der er ca. 700 meter fra AAs hjem til lokal forretningen. ønsker at bruge den til småindkøbene i nærområdet, som hun synes er meget besværlige med rollator. Hun ønsker fortsat hjælp til indkøb af søn og svigerdatter, men ville gerne være mere uafhængig af dem. Hun oplever at have svært ved at have nok i huset til søn kommer igen. Se desuden skema om kørselsbehov vedlagt. AA ønsker desuden at besøge datter, som bor i området. Dette ville hun gøre hver onsdag, hvor datter har fri. Kørselsbehovsskema

hvilke andre muligheder pågældende har for at komme rundt

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at kvinden ikke var i stand til at færdes uden for hjemmet uden en el-scooter. Du kan ikke længere cykle på en 3-hjulet el-dreven cykel, og du kan ikke anvende offentlige transportmidler. Ved vurderingen af, om el-scooteren for dig udelukkende vil fungere som et hjælpemiddel har vi lagt vægt på, at du efter vores vurdering ikke er udelukket fra at benytte transport med offentlige og kollektive transportmidler.

Det er således vores vurdering, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at din funktionsnedsættelse og følgerne af dine lidelser udelukker dig fra at benytte offentlige transportmidler i et sådant omfang, at der er grundlag for, at hele udgiften til el-scooter skal dækkes af kommunen.

Offentlige transportmidler kan ikke bruges.

El-scooteren har derfor ingen forbrugsgodeværdi for NN, og el-scooteren erstatter ikke en bil eller en knallert eller en cykel med hjælpemotor. NN solgte sin bil i 2007. Dette kan dog ikke føre til et andet resultat.

ikke kunne benytte bussen da ansøger ikke kunne komme op i den

Når hun tager i det lokale supermarked for indkøb, kan hun klare at gå derop men må tage en taxa hjem. BB har ikke handicapbefordring, kender til ordningen og ønsker den ikke. Da BB bruger mange penge på Taxa-kørsel, tilsendes hun kontorets vejledning om, hvordan søger om hjælp til befordring. Det foregår 2-3 ugentlig ved, at ægtefælle kører bilen til det lokale suppermarked, hvor han bliver siddende i bilen (har ikke kræfter pga. dårligt helbred til at gå rundt i butikken). Hun fortæller, at hun er i stand til at tage Servicebussen, som går lige uden for hendes dør. Alm. busser føler hun sig ikke længere tryg ved. Synes ikke, hun kan nå at komme ordentligt ind på plads før de kører.

5

om el-scooteren afløser et egentligt hjælpemiddel

Kvinden kunne ikke længere køre på en 3-hjulet el-dreven cykel, gangdistancen var nedsat, der var kraftnedsættelse i højre arm og ben og udtrætning. El-scooteren erstattede et hjælpemiddel, f.eks. en kørestol, som han selv ville kunne køre udendørs. El-scooteren erstattede ikke en bil, en knallert eller en cykel med hjælpemotor.

og at el-køretøjet erstatter et hjælpemiddel (en kørestol, som NN selv ville kunne køre udendørs).

og at el-køretøjet erstatter et hjælpemiddel (en kørestol, som NN selv ville kunne køre udendørs eller en 3-hjulet voksencykel). Vi har lagt vægt på, at NN ikke er i stand til at færdes uden for hjemmet uden en el-scooter uden andre til at køre transportkørestolen.

Hjælpemiddelvejledningen forholdt sig ikke til, at en el-scooter og en cykel med hjælpemotor i dag kunne være et alternativ til den 3-hjulede benzindrevne knallert

Borger har selv anskaffet sig en rollator, gribetang og en elevationsseng14 kan ikke gå med rollator, da den er svær for DD at styre, og han oplever, at benene svigter. benytter ægtefælles hjælpemidler eks. rollator og kørestol udendørs.

behovet for at kunne klare sig selv

Du har brug for at kunne færdes i nærområdet omkring din bolig og omkring jeres sommerhus, og du har brug for at kunne handle ind og besøge venner og familie.

CC har et stærkt ønske om at klare sig selv og være uafhængig af andres hjælp. En el-scooter vil give AA mulighed for at blive selvhjulpen ift. daglige indkøb og dermed uafhængighed af familien.

behovet for et aktivitetsniveau svarende til andre personer på samme alder og i samme livssituation

Hun har prøvet at køre en bekendts el-scooter, så hun ved godt lidt om det.

Afgørelsestekst

du har ret til en 3-hjulet el-scooter som et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel

Det betyder, at der ikke er nogen egenbetaling på scooteren.

Du har ret til bevilling af en 3-hjulet el-scooter som forbrugsgode

NN har ret til en el-scooter som et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel. Afgørelse i sagen om bevilling af en 3-hjulet el-scooter som et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NN’s sag om praksis for, hvornår et el-køretøj bevilget som et forbrugsgode kan ydes uden egenbetaling.

En anmodning fra en borger om reparation af en el-scooter bevilget som hjælpemiddel kunne ikke begrunde en revurdering af bevillingen i lyset af C-42-08. Den bevilgede el-scooter måtte således fortsat anses for et hjælpemiddel

Afgørelse i sagen om NNs 3-hjulede el-scooter

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sag om afklaring af efter hvilke regler anmodninger om reparation eller udskiftning af el-scootere, der er bevilget som hjælpemidler efter servicelovens § 112, skal behandles når anmodningen er

Under forudsætning af, at BB klarer afprøvningen, bevilges scooteren som et forbrugsgode §113 stk. 3 med en egenbetaling på 50 %. Scooteren må BB selv købe, forestå kommende reparationer og opbevaringsforhold. Følgende forbrugsgode er bevilget efter lov om Social Service § 113 stk. 3 med egenbetaling på 50 %: Til 1 stk. trehjulet scooter med maks. pris på 33.830,-kr. incl. Moms. Bevillingen omfatter halvdelen af udgiften, dog højst et beløb på maks. 16.915,-kr. incl Vurderingen er, DD bevilges en scooter som forbrugsgode med 50 % egen betaling. Samtidig får DD lov til fortsat at låne eksisterende skur mhp. opbevaring af scooter. Følgende forbrugsgode er bevilget efter Lov om Social Service § 113 stk. stk. 3 med egenbetaling på 50 % : Til 1 stk. trehjulet scooter med maks. pris 33.830,-kr. inkl. Moms Bevillingen omfatter halvdelen af udgiften, dog højst et beløb på maks. 16.915,-kr. inkl. moms. CC er orienteret om den almene praksis for en elscooter som et forbrugsgode § 113 stk. 3 og 5, samt afprøvning af en sådan og

14 Ikke relevant ifht. databearbejdningen, da en elscooter ikke afløser en indendørs rollator, gribetang og elevationsseng.

6

indgivet efter offentliggørelsen af Ankestyrelsens principafgørelse C-42-08.

NN er berettiget til at få repareret den bevilgede 3-hjulede el-scooter som hjælpemiddel

– A Kommune var ikke berettiget til at foretage udskiftning på baggrund af ansøgningen om reparation af den som hjælpemiddel bevilgede el-scooter

En el-scooter fungerede udelukkende som hjælpemiddel for en ældre, handicappet mand med begrænset gangdistance.

Afgørelse i sagen om en el-scooter, der er bevilget som et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NN’s sag om praksis for, hvornår et el-køretøj bevilget som et forbrugsgode kan ydes uden egenbetaling.

Resultatet er

– NN har ret til en el-scooter som et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til en 3-hjulet el-scooter som et forbrugsgode. Ansøger var berettiget til en 3-hjulet el-scooter efter reglerne om forbrugsgoder.

køreprøve. Konklusion: CC bevilges en el-scooter som forbrugsgode § 113 stk. 5, hvor det fungerer som et hjælpemiddel for hende. Hun afprøvede en mini-crosser med et godt resultat. Der skal sættes en ekstra indkøbskurv bagpå. Følgende hjælpemidler er bevilget efter Lov om Social Service §113 stk. 3 med egenbetaling på 50%. 1 stk. tre-hjulet el-scooter med max. pris på 24.750 kr. Krav til el-scooter Der skal være stokkeholder på el-scooteren og den skal have en max. hastighed på 10 km/t.

Økonomi

El-scooteren kan evt. leveres af kommunen som udlån.

Det betyder, at NN ikke skal betale for en ny el-scooter.

Kommunen afholder 50 % af anskaffelsesudgifter

Det betyder, at der ikke er nogen egenbetaling på el-scooteren.

Det betyder, at NN ikke skal betale for en ny el-scooter.

Det betyder, at der ikke er nogen egenbetaling på el-scooteren

Ansøger skulle således betale 50 procent af en standard 3-hjulet el-scooter.

Bevillingen omfatter halvdelen af udgiften dog højst et beløb på 12.375 kr. BB er uden økonomiske midler – har kun sin folkepension. Derfor er der efter rådgivning fra pensionsafd., udleveret et ansøgningsskema til personligt tillæg mhp. søgning om et tilskud/lånemulighed til egenbetalingen – svarende til 50% af maks. beløbet til 33.830,-kr. Aftalt med BB, at notaterne fra hjemmebesøget og afprøvningen sendes til orientering til Pensionsafdelingen. Pensionskontoret har betalt de 50 % af regningen, men firmaet mangler betaling på 11.500,- kr. med moms fra Hjælpemiddelteamet. Forbrugsgode § 113 stk. 5, hvor det fungerer som et hjælpemiddel for hende. DD har folkepension og ATP. Han oplyser, at han ikke har penge til at betale halvdelen af, hvad en scooter koster, og derfor anbefales det, at han kontakter pensionskontoret mhp. om mulighed for søgning af et personligt tillæg. Socialministeriet kun har nævnt til en ny model. Hvis han fortsat ønsker at købe en brugt scooter, så dette rådføres med rådgivere på HMC/jurister mv., om han så fortsat kan få pengene refunderet?

Definition på hjælpemiddel og forbrugsgode

Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Produkterne er ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har brug for.

Et forbrugsgode kan have en så specifik funktion til at kompensere for en nedsat funktionsevne, at forbrugsgodet ikke har anden funktion end at fungere som hjælpemiddel. I disse tilfælde er det et hjælpemiddel, hvor støtten omfatter den fulde anskaffelsespris på det bedst egnede og billigste produkt. Der er i disse tilfælde ikke nogen egenbetaling, idet forbrugsgodet betales fuldt ud af kommunen.

7

Hjælpen kan også ydes som udlån.

En el-scooter anses som udgangspunkt for et forbrugsgode, og ikke et hjælpemiddel. En el-scooter fremstilles og forhandles i dag bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos især den ældre eller mindre mobile del af befolkningen.

Vi har lagt vægt på, at du ikke er i stand til at færdes uden for hjemmet uden en el-scooter. El-scooteren har ingen forbrugsgodeværdi for dig, svarende til en forbrugsgodeværdi af el-scooteren hos en ikke-handicappet person. El-scooteren erstatter ikke en bil eller en knallert eller en cykel med hjælpemotor, idet du ikke kan vælge at benytte disse i stedet for en el-scooter. Det er uden betydning for vurderingen af, om der er en forbrugsgodeværdi, at el-scooteren også kan anvendes til fritidsbetonede aktiviteter.

Efter Ankestyrelsens opfattelse kan en anmodning fra borgeren om et andet styregreb på en el-scooter, der tidligere er bevilget som et hjælpemiddel, imidlertid ikke begrunde, at der foretages en revurdering af bevillingen i lyset af C-42-08. Den bevilgede el-scooter må således fortsat anses for et hjælpemiddel.

Vi har herved lagt vægt på, at C-42-08 har virkning for fremtidige tilkendelser, og at en anmodning om udskiftning af et styregreb ikke kan sidestilles med en ny bevilling og en nyvurdering af tilkendelsen.

Ankestyrelsen lagde til grund, at 3-hjulede el-scootere med virkning fra offentliggørelsen af C-42-08 skulle betragtes som forbrugsgoder. Ankestyrelsen fandt i den konkrete sag, at el-scooteren ikke udelukkende tjente som hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne.

Vi har lagt til grund, at 3-hjulede el-scootere med virkning fra offentliggørelsen af C-42-08 betragtes som forbrugsgoder.

Vi har i relation til dit tilfælde lagt vægt på, at du i 2003 blev bevilget en 3-hjulet el-scooter som hjælpemiddel.

Vi har endvidere lagt vægt på, at du har anmodet kommunen om at udskifte el-scooteren.

En el-scooter fungerede udelukkende som hjælpemiddel for en 80-årig mand med begrænset gangdistance.

Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at el-scooteren for NN er et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.


Et forbrugsgode kan have en så specifik funktion til at kompensere for en nedsat funktionsevne, at forbrugsgodet ikke har anden funktion end at fungere som hjælpemiddel. I disse tilfælde er det et hjælpemiddel, hvor støtten omfatter den fulde anskaffelsespris på det bedst egnede og billigste produkt. Der er i disse tilfælde ikke nogen egenbetaling, idet forbrugsgodet betales fuldt ud af kommunen.



Ankestyrelsen lagde til grund, at 3-hjulede el-scootere med virkning fra offentliggørelsen af C-42-08 skulle betragtes som

8

forbrugsgoder.

Vi har lagt til grund, at 3-hjulede el-scootere med virkning fra offentliggørelsen af C-42-08 betragtes som forbrugsgoder.

Efter Ankestyrelsens opfattelse kan en anmodning fra borgeren om reparation af en bevilget el-scooter imidlertid ikke begrunde, at der foretages en revurdering af bevillingen i lyset af C-42-08. Den bevilgede el-scooter må således fortsat anses for et hjælpemiddel.

Vi har herved lagt vægt på, at C-42-08 har virkning for fremtidige tilkendelser, og at en reparation ikke kan sidestilles med en ny tilkendelse.

Vi har i relation til NNs tilfælde lagt vægt på, at NN i 2000 blev bevilget en 3-hjulet el-scooter som hjælpemiddel.

Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at el-scooteren for NN er et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.


Et forbrugsgode kan således have en så specifik funktion til at kompensere for en nedsat funktionsevne, at forbrugsgodet ikke har anden funktion end at fungere som hjælpemiddel. I disse tilfælde er det et hjælpemiddel, hvor støtten omfatter den fulde anskaffelsespris på det bedst egnede og billigste produkt. Der er i disse tilfælde ikke nogen egenbetaling, idet forbrugsgodet betales fuldt ud af kommunen.



3- hjulede el-scootere skal betragtes som forbrugsgoder. Køretøjerne fremstilles og forhandles i dag bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos især den ældre eller mindre mobile del af befolkningen.

Ankestyrelsen henviste i begrundelsen til servicelovens § 112, hvorefter støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kunne ydes, når hjælpemidlet i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kunne lette den daglige tilværelse i hjemmet samt til lovens § 113, hvorefter hjælp til køb af forbrugsgoder blev ydet til samme personkreds med 50 procent af prisen på et almindeligt standardprodukt.

Der kunne ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgik i sædvanligt indbo.

Hvis et forbrugsgode udelukkende fungerede som et hjælpemiddel, betalte kommunen den fulde anskaffelsespris.

Ved forbrugsgoder skulle forstås produkter, der var fremstillet og forhandledes bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at 3-hjulede el-scootere i dag blev fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos især den ældre eller mindre mobile del af befolkningen.

Kompensationsprincippet

Ved vurderingen af, om el-scooteren for dig udelukkende vil fungere som et hjælpemiddel har Ankestyrelsen taget

9

udgangspunkt i kompensationsprincippet, hvorefter personer med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne.

Det er således afgørende, om forbrugsgodet alene kompenserer for den nedsatte funktionsevne, eller om den handicappede vil blive overkompenseret ved en bevilling som hjælpemiddel.

Vi vurderer, at en el-scooter udelukkende vil fungere som et hjælpemiddel for dig, og at el-køretøjet erstatter den 3-hjulede el-drevne cykel eller en kørestol.

Ved vurderingen af, om el-scooteren for NN udelukkende vil fungere som et hjælpemiddel har Ankestyrelsen taget udgangspunkt i kompensationsprincippet, hvorefter personer med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne.


Ved vurderingen af, om el-scooteren for NN udelukkende vil fungere som et hjælpemiddel har Ankestyrelsen taget udgangspunkt i kompensationsprincippet, hvorefter personer med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne.


Manglende retslig stillingtagen til hvilke genstande er hjælpemiddel eller forbrugsgode

Det lagdes endvidere til grund, at der ikke var fastsat regler, der tog stilling til den retlige status for genstande bevilget som hjælpemidler, når samfundsudviklingen havde gjort, at den type genstande skulle betragtes som forbrugsgoder.

Vi har endvidere lagt til grund, at der ikke er fastsat regler, der tager stilling til den retlige status for genstande bevilget som hjælpemidler, når samfundsudviklingen har gjort dem til forbrugsgoder.

Vi har endvidere lagt til grund, at der ikke er fastsat regler, der tager stilling til den retlige status for genstande bevilget som hjælpemidler, når samfundsudviklingen har gjort dem til forbrugsgoder. Det lagdes endvidere til grund, at der ikke var fastsat regler, der tog stilling til den retlige status for genstande bevilget som hjælpemidler, når samfundsudviklingen havde gjort, at den type genstande skulle betragtes som forbrugsgoder.

Revurdering/ sagsbehandlingspraksis

Efter Ankestyrelsens opfattelse kan en anmodning fra borgeren om udskiftning af en bevilget el-scooter begrunde, at der foretages en revurdering af bevillingen i lyset af C-42-08.

Vi har herved lagt vægt på, at C-42-08 har virkning for fremtidige tilkendelser, og at en udskiftning kan sidestilles med en ny tilkendelse.

Vi finder derfor, at kommunen var berettiget til at foretage en revurdering af bevillingen af el-scooteren i lyset af C-42-08, idet der var ansøgt om et nyt hjælpemiddel til erstatning for det bevilgede.

Reparation

Vi har lagt vægt på, at NN har anmodet kommunen om at reparere el-scooteren. Vi har endvidere lagt vægt på, at der af sagen ses at have været behov for reparation men ikke for en udskiftning af den bevilgede el-scooter.

10

Vi finder derfor, at kommunen ikke var berettiget til at foretage en revurdering af bevillingen af el-scooteren i lyset af C-42-08, idet der alene var anmodet om en reparation af el-scooteren og der ikke var ansøgt om et nyt hjælpemiddel til erstatning for det bevilgede.

Bemærkninger til klagen

Kommunen har oplyst, at C-42-08 har medført, at alle el-køretøjer skal betragtes som forbrugsgoder. Ifølge C-1-03 skal kommunen tage stilling til efter hvilke regler et tidligere bevilget hjælpemiddel skal behandles efter. Ved ansøgning om udskiftning/reparation behandles sagen efter ny lov.

Vi skal henvise til begrundelsen for vores afgørelse. Vi finder i øvrigt ikke at C-1-03 er anvendelig i den foreliggende sag, idet afgørelsen vedrører forholdene for hjælpemidler tilkendt efter bistandsloven, som blev ophævet med ikrafttræden af serviceloven 1. juli 1998.

Afpøvning Bevillingen var betinget af, at en praktisk afprøvning af

køretøjet viste, at det var forsvarligt, at ansøger kørte i almindelig trafik.

Derfor indstilles BB til en afprøvning af en trehjulet scooter på HMC. Køreteknisk: BB kørte fint scooteren både med hensyn til at køre frem, bakke og regulere hastigheden efter forholdene. Trafiksikkerhed: BB kørte fint og hensynsfuldt under hele ruten – placerede sig korrekt i forhold til fodgængere og de øvrige trafikanter. Ind i mellem kørte BB skævt på kantstene, så det blev trænet med godt resultat og BB fik en god fornemmelse for det.BB var ved at køre over for rødt lys på helle – men da de fleste fodgængere oftest går over for rødt ved dette lyssignal, vurderes det til en del af læresituationen. Konklusion: BB kørte særdeles sikkert under afprøvningen, havde en god fornemmelse for at køre scooteren og de trafikale forhold. Har kørt bil i mange år, hvilket ganske har givet BB erfaring/evne til at køre en scooter. Borger afprøvede en mini-crosser, som hun kørte teknisk fuldt tilfredsstillende mht. at bakke, vende, hastighedsregulere samt vurdere pladsforhold og afstande. CC kørte næsten hele standard ruten på nær rundkørslen pga. et voldsomt regnvejr. CC havde en fejl, da hun skulle øve kantsten, begyndte hun at bakke for at komme lige på og så sig ikke ordentlig tilbage. Hun var ved at overse en cyklist, som ikke overholdt fædselsreglerne. Ellers kørte CC fejlfrit. 1. Afprøvning AA har afprøvet en scooter. AA har svært ved at huske instruktionerne om styrepind mm. AA har svært ved at huske at styre kontra på trods af, at hun tidligere har kørt bil. Afprøvet snævre forhold inden døre. Til slut på afprøvningen blev AA træt og en ny afprøvning blev aftalt. Pkt. 5 2. afprøvning Afprøvning foretaget indendørs. AA har fortsat problemer med at bruge speederpinden og med at styre kontra. AA afprøver hvilken vej hun skal trykke den, inden hun kører. Dette er især udtalt, når hun skal bakke. Hun klarer dog at komme ud af snævre rum og det vurderes, at der er bedring. 3. afprøvning aftales. Pkt. 6 2009 3. afprøvning AA kører markant bedre inden døre denne gang. Hun har fået styr på speederpinden og afprøvningen fortsættes udendørs. AA kører trafiksikkert og forsigtigt. Har god forståelse for, at hun skal køre lige på kantsten og placerer sig godt på fortovet.

Øvrige hjælpeforanstaltninger

BB får en del praktisk hjælp 3 gange om ugen af børnene til hovedrengøring, rengøring, indkøb og tøjvask, da hun helst ikke ønsker hjælp af det offentlige.

11

Rådgivning

BB er anbefalet ved køb af scooter, at den er til afprøvning i hjemmet, da den skal kunne køre ind i elevatoren/lejligheden. Der er tilsendt d. 09 materiale om køb af scooter, scootermodeller med lige styr, forhandlerliste med eksempler på mindre modeller. DD orienterer om, at tyveriet ikke er anmeldt til hans forsikringsselskab af HMC, og lover at gå videre med det til vor adm. Medarbejder Han orienteres om, at XX fra HMC har oplyst i telefonsamtale i dag, at sagen vedr. tyveriet og anmeldelse til forsikringsselskabet kører. Aftaler at der sendes en forhandlerliste af scootere og et ansøgningsskema om personligt tillæg til Pensionsteamet, da han nævner, at han er ubemidlet. CC har modtaget information om forsikring, opbevaring mv. Da der ikke var nogen informationspjece på HMC, udleveres den senere

Opfølgning

Hun er meget glad for scooteren, har kørt på indkøb, men kan ikke køre den ind i lejligheden. Derfor har varmemesteren udlånt et ledigt skur ud for opgangen. Ved telefonisk henvendelse fra DD bruger ikke bevillingen på en elscooter, da han køber en brugt – har ikke penge til èn.

Bilag 4

Flg. sundhedsfaglige diplommoduler er taget:

• 2006 Hjælpemiddelformidling, kompenserende foranstaltninger og tilgængelighed. Eksamensopgave: Opfølgning af sagsbehandlingen af rollatorer.

• 2007 Obligatorisk modul.

Eksamensopgave: Handicap-konventionen’s betydning for mobilitet og tilgængeligehed.

• 2008 Kommunikation. Eksamensopgave: Hjemmebesøg hos ældre.

• 2008 Sundhedsfremme og livstil som risikofaktor. Eksamensopgave: Mødet mellem ergoterapeut og kvinder med slidgigt.

• 2009 Den gode sagsbehandling. Eksamensopgave: Borgercase med sagsbehandling af en rollator.

• 2009 Udviklings- og projektarbejde. Eksamensopgave: Elscooteren et forbrugsgode - hvilken betydning har det for borgerens oplevelse af mobilitet og selvhjulpenhed, at elscooteren er gjort til et forbrugsgode?

Documents

El-scooter – et forbrugsgode - Ergoterapeutforeningen · Vurdering og kritik ... Sociologen Zygmunt Bauman beskriver i et globalt perspektiv, at mobilitet i det moderne samfund