E u r o j u s t å r s b e r e t n i n g 2 0 0 6

eurojust06_DA.indd 1 2007-06-13 11:47:21

eurojust06_DA.indd 2 2007-06-13 11:47:24

Forord 4

1 Eurojusts struktur og udvikling 10

2 Det retlige miljø og partnere 14

3 Sagsbehandling 24

4 Forbindelser med nationale myndigheder og Den Europæiske Union 48

5 Tredjelande 52

6 Administration 58

7 Vurdering af resultater i forhold til mål for 2006 68

8 Rådskonklusioner (opfølgning på årsberetningen for 2005) 72

9 Eurojusts mål for 2007 og 2008 78

10 Eurojusts fremtid 80

11 Resumé og konklusioner 84

12 Bilag 90

I N D H O L D

eurojust06_DA.indd 3 2007-06-13 11:47:26

F O R O R D

4

Det er mig en glæde at fremlægge Eurojusts femte Årsberetning, der beskriver vores aktiviteter

i løbet af kalenderåret 2006.

Eurojust gjorde gennem hele 2006 støtte fremskridt med hensyn til det fundament, der er lagt i

løbet af de første tre år i Haag. Blandt disse fremskridt kan nævnes endnu en markant årlig stigning

i antallet af sager, forbedringer inden for informationsstyring og -teknologi (bl.a. ansættelse af

flere databehandlingsassistenter) og udadtil en yderligere styrkelse af vores forbindelser med

Den Europæiske Unions organisationer og indgåelse af en formel samarbejdsaftale med USA.

Denne udvikling gør det muligt for vores organisation at tilbyde bedre bistand til de nationale

efterforskende og retsforfølgende myndigheder.

Eurojust blev oprettet med henblik på at øge kvaliteten af samarbejdet i sagsbehandlingen og

koordineringen mellem de efterforskende og retsforfølgende myndigheder i EU’s medlemsstater.

Det er mig endnu en gang en glæde at kunne oplyse, at antallet af sager, der forelægges

organisationens styrende organ, Eurojust Kollegiet, er fortsat med at stige markant i 2006. I

2006 steg antallet af sager, der blev forelagt Kollegiet, med mere end 31 % i forhold til tallet for

2005. Stigningen i 2006 fortsætter den meget positive tendens fra 2005, hvor der var en stigning

på 54 % i forhold til antallet af forelagte sager i 2004 og en stigning på 27 % i 2004 i forhold til

2003 og en stigning på 50 % i forhold til 2002.

Denne fortsatte stigning i sagsforelæggelser afspejler vores tættere forhold til de nationale

efterforskende og retsforfølgende myndigheder, og at vi er blevet bedre til at løse problemer og

tilrettelægge koordinerede efterforsknings- og retsforfølgningsaktiviteter i flere EU-medlemsstater.

Vi har med glæde noteret en mærkbart større vilje til at arbejde sammen med Eurojust med

henblik på at sætte ind mod grænseoverskridende kriminalitet og en fortsat stigning i antallet af

sagsforelæggelser fra de lande, der tiltrådte Den Europæiske Union i 2004.

Antallet af møder, der blev afholdt med henblik på at lette samarbejdet og koordinere

tiltag i specifikke sager, steg fra 73 i 2005 til 89 i 2006. Dette tal afspejler kompleksiteten

i den sagsbehandling, der varetages af Eurojust. Der følger en mere detaljeret analyse af

sagsforelæggelserne og strategimøderne i kapitel 3. Her findes også eksempler på sager, hvor

Eurojust har ydet bistand.

Flere sager forelægges Eurojust på et tidligt tidspunkt i efterforskningen. Dette opfattes nu

som “bedste praksis” og kan spare ressourcer og tilføje merværdi for dem, der bekæmper

international kriminalitet. Et positivt resultat, herunder indefrysning af aktiver i blot én alvorlig

eurojust06_DA.indd 4 2007-06-13 11:47:26

55

svindelsag, kan resultere i, at medlemsstater kan beslaglægge midler i en størrelsesorden, der

ligger langt over Eurojusts årlige budget.

Jeg vil gentage de bemærkninger, jeg er fremkommet med i de foregående år, og bekræfte,

at selv om vi er glade for det stigende antal sager, der sendes til Eurojust med henblik

på bistand, er vi stadig ikke tilfredse. Vi er overbevist om, at langt flere sager kan og bør

forelægges organisationen. Vi må endnu en gang meddele, at vi stadig ikke føler, at Eurojusts

sagsbehandlingskapacitet udnyttes fuldt ud.

I takt med Eurojusts udvikling og stigningen i antallet af sager står det klart, at visse nationale

medlemmer, der arbejder alene, ikke har kapacitet til og ikke kan yde tilstrækkelig bistand til deres

egne nationale myndigheder og til andre af Kollegiets medlemmers sagsbehandling og samtidig

varetage deres vigtige rolle som medlemmer af Kollegiets bestyrelse. I sidste års årsberetning

nævnte jeg, at mange nationale medlemmer arbejder alene uden bistand fra en stedfortræder

eller en assistent, og at en sådan bistand ville være med til at øge sagsbehandlingskapaciteten.

Det glæder mig, at flere medlemsstater har reageret og udpeget en assistent, der kan fungere

som stedfortræder for det nationale medlem, eller en udstationeret national ekspert til at

bistå det nationale medlem i dennes arbejde. Det direkte resultat for disse lande har været

en stigende sagsbehandlingsaktivitet. Jeg vil endnu en gang indtrængende bede justits- og

indenrigsministrene, generalanklagerne og deres tilsvarende kolleger om at undersøge deres

respektive nationale medlemmers behov og vurdere, om vedkommende har brug for bistand fra

en stedfortræder eller en udstationeret national ekspert.

I oktober 2006 afholdt vi et vellykket seminar for fagfolk i Bratislava med henblik på at

identificere og løse problemer i relation til den europæiske arrestordres funktion i praksis. Mødet

fulgte op på vores populære og produktive seminarer omkring den europæiske arrestordre, der

blev afholdt i oktober 2004 og i maj 2005.

I 2006 fortsatte vi vores konstruktive arbejde med andre EU-organer. Vores samspil med vores

søsterorganisation, Det Europæiske Retlige Netværk (EJN), er fortsat vores vigtigste retlige

partnerskab. Vores forbindelser til Europol styrkes fortsat, selv om der stadig er visse praktiske

begrænsninger, der står i vejen for et tættere samarbejde.

Vi ser frem til, at de planlagte forbedringer mht. opbygningen af Europols beslutningsprocedure,

er på plads, idet disse forbedringer vil være med til at sikre et mere effektivt samarbejde med

Europol i praksis.

eurojust06_DA.indd 5 2007-06-13 11:47:27

66

Der er stadig mange muligheder, der bør udnyttes, i vores relationer til Det Europæiske Kontor

for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Vi vil gerne indgå en formel samarbejdsaftale i løbet af 2007, og

vi har tillid til, at eksisterende juridiske hindringer kan overvindes i løbet af det kommende år.

Vi har i foregående årsberetninger nævnt, at nogle medlemsstater stadig mangler at ændre deres

lovgivning med henblik på gennemførelse af Eurojust-afgørelsen. Tidsfristen for gennemførelse

var september 2003. Spanien afsluttede gennemførelsen i 2006, og nu er Eurojust-afgørelsen

trådt i kraft i alle EU-medlemsstaternes jurisdiktioner, bortset fra Grækenland.

Terrorangrebene i Storbritannien og Tyskland sidste sommer og bombeangrebene i Madrids

lufthavn i december mindede os om, at terrorisme stadig udgør en trussel for sikkerheden i

Europa og stadig har topprioritet for Eurojust. Den 30. juni 2006 trådte Rådets afgørelse af 20.

september 2005 om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende terrorhandlinger i

kraft. Desværre er det kun nogle enkelte medlemsstater, der leverer de påkrævede oplysninger

til Eurojust, og på dette område skal der ske forbedringer i 2007. I 2006 var vi endnu en gang

vært ved en række operationelle møder og briefingmøder for efterforskere og anklagere med

ansvar for terrorspørgsmål fra EU’s medlemsstater og andre lande. Disse møder blev både afholdt

i Haag og andre steder. Vi arbejder således fortsat på at udvikle tætte relationer til efterforskere

og anklagere både i og uden for EU.

Vi afsluttede i løbet af året installationen af vores meget vigtige sikre netværk til den interne

kommunikation. Som en følge af vores succesrige AGIS-støttede E-POC I- og II-projekter

lancerede vi arbejdet omkring E-POC III-projektet, der skal hjælpe os med at finde mere effektive

metoder til at udveksle oplysninger med de kompetente efterforskende og retsforfølgende

myndigheder i medlemsstaterne.

I december 2006 nåede vi endnu en vigtig milepæl, da vi oprettede en sikker

kommunikationsforbindelse mellem Eurojust og de kompetente myndigheder i Slovakiet. Vi

begyndte at afprøve denne forbindelse, som er en prototype for udvikling af tilsvarende sikre

forbindelser til andre EU-medlemsstater. En hurtig og effektiv gennemførelse af dette system vil

være af afgørende betydning for Eurojusts succes fremover.

I starten af 2006 underskrev vi vores hjemstedsaftale, der regulerer vores status i Haag, og

vores lejekontrakt, der formelt bekræfter anvendelsen af vores nuværende lokaler. Vi er dog

meget skuffede over, at det ikke har været muligt at placere Eurojust samme sted som Europol

eurojust06_DA.indd 6 2007-06-13 11:47:27

77

i deres nye planlagte lokaler i byen. Vi føler, at muligheden for både udgiftsbesparelser og for

at trække på den synergieffekt, der vil opnås for medlemsstaterne i kraft af en øget effektivitet

i begge organisationer, når de er placeret samme sted, blev forpasset. Vi håber, at denne

skuffende beslutning kan ændres.

Et af de glædelige aspekter i 2006 var den brede vifte af besøgende, som vi tog imod i vores

lokaler. I juni havde vi fornøjelsen af at byde Europa-Kommissionens næstformand med ansvar

for spørgsmål vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed, Franco Frattini, velkommen i

forbindelse med hans årlige besøg hos Eurojust. Vi konstaterede også med lige så stor glæde, at

der kom flere justits- og indenrigsministre og generalanklagere fra lande i og uden for EU for at

se vores faciliteter og besøge nationale medlemmer.

Den måske mest markante succes i vores udadrettede arbejde i 2006 var indgåelsen af

en formel samarbejdsaftale med USA. Forhandlingerne havde vist sig at være udfordrende

og problematiske, navnlig inden for databeskyttelse. Vi er imidlertid meget glade for, at

forhandlingerne blev afsluttet i efteråret. Udkastet til aftalen blev herefter godkendt, først af

Eurojusts uafhængige fælles tilsynsråd for databeskyttelse og dernæst af Rådet. Med den aftale,

der blev underskrevet den 6. november 2006, er vi meget stolte af at have fået større tilsagn

fra de amerikanske myndigheder om overholdelse af EU’s databeskyttelsesprincipper, end noget

andet EU-organ nogensinde har opnået inden for retlige og indre anliggender. Vi forventer, at en

forbindelsesanklager fra det amerikanske justitsministerium starter hos Eurojust i begyndelsen

af 2007.

De formelle forhandlinger med henblik på indgåelse af samarbejdsaftaler med Schweiz, Ukraine

og Den Russiske Føderation fortsatte. Nærmere oplysninger om disse og andre forhandlinger

findes i kapitel 5.

I september 2006 havde vi fornøjelsen at tage imod Elena Dinu, der startede hos Eurojust som

forbindelsesretsembedsmand i henhold til vores samarbejdsaftale med Rumænien. Vi blev meget

glade for at høre, at Elena i december blev udnævnt til nationalt medlem for Rumænien hos

Eurojust, når Rumænien optages i EU den 1. januar 2007.

Tre nationale medlemmer forlod Eurojust i 2006. Det var med beklagelse, vi tog afsked med

Rubén Jiménez Fernández, Johan Reimann og Rolandas Tilindis, fra hhv. Spanien, Danmark og

Litauen. På vegne af alle vores medarbejdere vil jeg gerne takke dem for deres støtte og yderst

eurojust06_DA.indd 7 2007-06-13 11:47:27

8

væsentlige bidrag til Eurojusts udvikling og udvidelse. Johan blev udnævnt til politidirektør

efter den i Danmark nyligt gennemførte politireform, Rolandas har fået en ledende stilling i

statsadvokaturen i Litauen, og Rubén vendte tilbage til arbejdet som dommer i Murcia. Vi ønsker

dem alle tre al mulig succes i deres nye roller. Vi bød deres afløsere i Kollegiet velkommen:

Lennart Lindblom fra Danmark, Tomas Krusna fra Litauen og Juan Antonio García Jabaloy fra

Spanien.

Jeg ville sætte stor pris på, at modtagerne af denne beretning sørger for, at den videreformidles

til alle efterforskere og anklagere, der har ansvar for, eller som interesserer sig for, bekæmpelse

af alvorlig grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Yderligere eksemplarer af beretningen

på alle officielle EU-sprog kan rekvireres ved at kontakte Eurojusts pressetjeneste eller ved at

klikke ind på vores hjemmeside.

MICHAEL G. KENNEDY

Formand for Kollegiet

Januar 2007

eurojust06_DA.indd 8 2007-06-13 11:47:29

eurojust06_DA.indd 9 2007-06-13 11:47:38

10

1 E U R O J U S T S S T R U K T U R O G U D V I K L I N G

10

Indledning

Rådets afgørelse om oprettelse af Eurojust blev formelt godkendt den 28. februar 2002.

De 15 nationale medlemmer og to medarbejdere flyttede i december 2002 fra midlertidige

lokaler i Bruxelles til Haag. I løbet af de sidste fire år har vi udviklet systemer, herunder en

stærk infrastruktur i organisationen, til at støtte vores arbejde. EU’s udvidelse i 2004 førte til

udnævnelse af yderligere ti nationale medlemmer og en meget større administration.

Eurojusts 25 nationale medlemmer, et for hver medlemsstat, er enten dommere, anklagere

eller politifolk med tilsvarende kompetence afhængig af det enkelte retssystem. De nationale

medlemmer danner Eurojusts bestyrelse, der også kaldes Eurojust Kollegiet. Nogle af de

nationale medlemmer bistås af en eller flere assistenter, der kan træde i stedet for de nationale

medlemmer i deres fravær. De nationale medlemmer fra Rumænien og Bulgarien påbegynder

deres arbejde i Kollegiet i januar 2007.

Kollegiet bistås i sit arbejde af Eurojusts administrative medarbejdere, der ledes af den

administrative direktør. Ved udgangen af 2006 havde ni lande udpeget assistenter, der kunne

træde i stedet for de nationale medlemmer hos Eurojust, og vores organisation beskæftigede 93

medarbejdere. Vores administrative struktur er beskrevet nærmere i kapitel 6.

Kollegiet afholder møder to gange om ugen, men mindst 17 nationale medlemmer skal være til

stede for, at Kollegiet er beslutningsdygtigt. På trods af at det nationale medlem for Malta stadig

varetager hvervet som anklager på Malta, tilstræber landet at sikre en hyppigere tilstedeværelse

ved Kollegiets plenarsamlinger. Det hænder, at nationale medlemmer ikke kan være til stede

ved møder i Eurojust, fordi de skal deltage i eksterne møder. Ved de lejligheder, hvor nationale

medlemmer ikke er til stede, og det pågældende nationale medlems hjemlige myndighed ikke

har udpeget en assistent, der kan fungere som stedfortræder for det nationale medlem, kan det

ske, at Kollegiet ikke er beslutningsdygtigt og dermed ikke kan træffe beslutninger, hvilket igen

fører til forsinkelser og ineffektivitet.

Nogle nationale medlemmer bistås i deres sagsarbejde af en udstationeret national ekspert,

en person, der er udstationeret fra vedkommendes nationale retsområde, der kan bistå, men

ikke være stedfortræder for det nationale medlem. Nationale eksperter hører med til Eurojusts

administration, selv om de arbejder tæt sammen med de nationale medlemmer.

Vi har bibeholdt den holdstruktur, vi har udviklet og skitseret i foregående årsberetninger.

Holdene trækker på den brede erfaring og ekspertise hos de enkelte medlemmer af Kollegiet,

eurojust06_DA.indd 10 2007-06-13 11:47:38

og den bruges til at færdiggøre forberedende arbejde om politiske og praktiske spørgsmål.

Holdene rapporterer derefter tilbage og fremsætter anbefalinger til Kollegiet, der har til opgave

at træffe de endelige beslutninger. Holdene består af nationale medlemmer, assistenter og

nationale eksperter og bistås af medlemmer af administrationen med den fornødne erfaring og

kompetence. Holdene ser ud, som følger:

FORMANDSKAB

ADMINISTRATION

EKSTERNE FORBINDELSER

DATABESKYTTELSE &E-POC

BRUXELLES

MENNESKEHANDEL& RELATERET KRIMINALITET

EUROJUST

EUROPOL

SAGSBEHANDLINGSSTRATEGI & RESULTATSTYRING

SVIG & ØKONOMISK KRIMINALITET

OLAF

DEN EUROPÆISKE ARRESTORDRE & DEN EUROPÆISKE BEVISSIKRINGSKENDELSE

DET EUROPÆISKE RETLIGE NETVÆRK & FORBINDELSESRETSEMBEDSMÆND

TERRORISME

Databeskyttelse, E-POC-projektet og Eurojusts sagsforvaltningssystem

Eurojust har arbejdet på en fuldstændig gennemførelse af de i 2005 vedtagne databeskyttelsesregler,

og det fælles tilsynsråd gennemførte sin første inspektion i november 2005. Eurojust har

indført foranstaltninger med henblik på at gennemføre de i inspektionsrapporten fremsatte

anbefalinger. Databeskyttelsesmedarbejderen har endvidere foretaget en årlig undersøgelse og

rapporteret resultaterne til Kollegiet. Eurojusts databeskyttelse- & E-POC-hold har ansvaret for

at følge op på denne rapport, især med hensyn til bestemte anbefalinger vedrørende brugen af

sagsforvaltningssystemet (CMS).

Eurojust har også indført yderligere regler vedrørende data, som ikke er sagsrelaterede. Disse

regler fastlægger især alle aktørers roller, rettigheder og forpligtelser inden for databeskyttelse

og procedurer for Eurojusts stillingsindehavere i forhold til udøvelsen af registrerede personers

rettigheder.

11

eurojust06_DA.indd 11 2007-06-13 11:47:38

12

Den vellykkede fuldførelse af E-POC II-projektet (European Pool against Organised Crime) førte

i 2006 til følgende:

• Eurojust er gået foran i projektet og har indsendt en ansøgning med henblik på at få støtte

fra AGIS til endnu et projekt (E-POC III), som har givet resultat

• sideløbende hermed har Eurojust foretaget en række vigtige ændringer i CMS, der har

forbedret systemets brugbarhed.

De nuværende E-POC-partnere, Italien, Frankrig, Slovenien og Rumænien, har fået følgeskab

af Polen.

De centrale emner i E-POC III er:

• øge og forenkle informationsudveksling

• fremme brugen af en fælles datamodel og en fælles operationel fremgangsmåde til

udveksling af oplysninger ved hjælp af automatiske midler

• gøre E-POC-software operationelt på udvalgte steder i partnerlandene

• udnytte den sikre kommunikationsinfrastruktur, der udvikles med henblik på at koble

Eurojust op til de nationale myndigheder

• færdiggøre den tekniske support til anvendelsen af Eurojusts databeskyttelsesregler

• udvikle analytiske værktøjer, der især er nyttige i f.eks. efterforskning og retsforfølgning i

sager vedrørende kriminelle netværk

E-POC III tager sigte på at fortsætte det arbejde, der blev afsluttet i 2003-2005 – grundlaget

for Eurojusts CMS – og benytter E-POC-software som en standardløsning for at sikre et effektivt

samarbejde mellem nationale myndigheder gennem Eurojust.

eurojust06_DA.indd 12 2007-06-13 11:47:38

eurojust06_DA.indd 13 2007-06-13 11:47:46

14

2 D E T R E T L I G E M I L J Ø O G P A R T N E R E

14

Indledning

Selv om Eurojusts fokus ligger på det operationelle arbejde, er Eurojust også fuldt engageret

i arbejdet med at styrke EU-området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Organisationens

ekspertise er ofte efterspurgt af EU’s institutioner. Eurojust Kollegiet er opdelt i specialiserede

hold. Holdet i Bruxelles har ansvaret for at sikre, at de nødvendige forbindelser med institutionerne

i Bruxelles etableres og opretholdes, og dette resulterer i regelmæssige møder mellem Kollegiet

og repræsentanter for Rådet, Kommissionen og indeværende og kommende EU-formandskaber.

Disse udvekslinger er afgørende for at sikre, at alle relevante strafferetlige partnere underrettes

om juridiske udviklinger og nationale udfordringer.

Der er gjort et vigtigt arbejde for at levere input til Kommissionen og dens forberedende arbejde

omkring en meddelelse om Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværks fremtid. Vi har også

etableret de første kontakter mellem Eurojust og Det Europæiske Netværk for Uddannelse af

Dommere og Anklagere (EJTN). Gilles Charbonnier, EJTN’s sekretær, holdt møde med Kollegiet

i september, og der er nu etableret regelmæssige kontakter, således at Eurojust inddrages

i uddannelsesprogrammer, der er afgørende for gennemførelsen af princippet om gensidig

anerkendelse.

Gennemførelse af Eurojust-afgørelsen

Eurojust blev oprettet gennem Rådets afgørelse af 28. februar 2002, og i henhold hertil

skal alle medlemsstaterne bringe deres nationale lovgivning i overensstemmelse med denne

afgørelse. Det er klart, at forsinkelser eller mangelfuld gennemførelse i en medlemsstat har en

negativ indvirkning på hele organisationens arbejde og undergraver dens evne til at fuldføre

opgaver. Et land, nemlig Grækenland, har stadig ikke gennemført Eurojust-afgørelsen. Desuden

har gennemførelsesniveauet ikke været ens i alle lande. I nogle tilfælde er afgørelsen blevet

gennemført ved lov, mens den i andre tilfælde er implementeret gennem administrative regler.

Derudover er omfanget af de nationale medlemmers beføjelser ikke ens, og det kan f.eks.

påvirke det enkelte nationale medlems evne til at udstede retsanmodninger og vedkommendes

specifikke beføjelser i hastesager.

Ud over de juridiske spørgsmål skal vi også understrege, hvor vigtig støtten fra medlemsstaterne

til deres nationale medlemmer er. De nationale medlemmer fra Polen og Litauen har f.eks. stadig

ikke kunne skaffe sig en fast bopæl i Haag.

eurojust06_DA.indd 14 2007-06-13 11:47:46

15

Visse lande har givet deres nationale medlemmer stedfortrædere eller assistenter eller opfordret

til ansættelse af nationale eksperter. Mange nationale medlemmer arbejder imidlertid alene og

får kun støtte fra en sekretær, som Eurojust stiller til rådighed. Ud over en tung operationel

arbejdsbyrde skal alle nationale medlemmer som medlemmer af Eurojust Kollegiet også tage del

i mange andre opgaver som en del af Eurojusts virksomhed. Heriblandt kan nævnes udarbejdelse

af udkast til aftaler med tredjelande og beslutninger omkring administrative spørgsmål som

f.eks. personalespørgsmål, sikkerhed, databeskyttelse og sikker kommunikation med Europol

og medlemsstaterne.

Udnævnelse af nationale korrespondenter eller kontakter i de enkelte medlemsstater er med

til at lette forbindelserne mellem Eurojust og dommere og anklagere, der har ansvaret for

sagerne.

Gennemførelse af de vigtigste RIA-instrumenter

I 2006 skete der yderligere fremskridt med hensyn til gennemførelsen af RIA-instrumenter,

navnlig Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om

procedurerne for udlevering mellem medlemsstaterne. Derimod er det skuffende, at visse

konkrete og afgørende instrumenter som f.eks. Konventionen af 29. maj 2000 om gensidig

retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og Den Europæiske Union og dens protokol af

16. oktober 2001 om gensidigt samarbejde om bankoplysninger samt Rådets rammeafgørelse af

22. juli 2003 om fuldbyrdelse af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale

i Den Europæiske Union stadig ikke er gennemført i flere medlemsstater. Denne situation har

konsekvenser for Eurojusts arbejde i det daglige, idet det forhindrer Eurojust i at varetage sin

rolle i koordineringen af efterforskning og retsforfølgning.

Eurojust vil gerne understrege, hvor vigtig en komplet gennemførelse er som et centralt led i et

forbedret samarbejde mellem medlemsstaterne. Uden hensigtsmæssige regler på nationalt plan

vil der fortsat være hindringer.

Eurojust tillægger ordningen for evaluering af, hvordan de internationale forpligtelser i forbindelse

med bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte medlemsstater,

som blev indført med den fælles aktion af 5. december 1997, stor betydning som en effektiv

påmindelse om at sikre fuld gennemførelse i overensstemmelse med EU-instrumenterne. Takket

være denne ordning kan der foretages en detaljeret analyse af den nationale lovgivning og

15

eurojust06_DA.indd 15 2007-06-13 11:47:46

16

praksis, og resultaterne af en sådan evaluering spiller en vigtig rolle for gennemførelsen af EU-

instrumenter og for den videre udvikling af samarbejdet og EU-lovgivningen. Eurojust har med

glæde noteret, at den igangværende evaluering af den europæiske arrestordre blev indledt kort

efter gennemførelsen i alle medlemsstater, og Eurojust er tillige glad for at kunne bidrage med

sin praktiske erfaring som ekspertobservatør i forbindelse med evalueringsprocessen for den

europæiske arrestordre.

Det Europæiske Retlige Netværk

Det Europæiske Retlige Netværk (EJN) blev oprettet ved fælles aktion 98/428/RIA af 29. juni

1998 med henblik på at lette det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne i straffesager. Det

er med sine omfattende informationssystemer og hjælp til etablering af kontakter en indirekte

støtte til fagfolk, og det er en direkte støtte i forbindelse med forberedelse og efterkommelse

af anmodninger om bistand i straffesager. EJN har vist sig at være en uvurderlig hjælp til at

overvinde mange af de problemer, der hæmmer det retlige samarbejde i EU. Det Europæiske

Retlige Netværk er et vigtigt skridt på vejen mod at skabe tillid mellem fagfolk i EU, og det er

afgørende for at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse.

Med dette for øje har hvert enkelt land udpeget et eller flere kontaktpunkter for EJN fra de

centrale myndigheder med ansvar for det internationale retlige samarbejde samt fra de judicielle

og retsforfølgende myndigheder, der arbejder på dette område. Disse kontaktpunkter er aktive

mellemled inden for det retlige samarbejde, og deres arbejde er baseret på udveksling af

oplysninger og uformelle kontakter med henblik på at lette og fremskynde efterkommelsen

af anmodninger om gensidig retshjælp ved at yde bistand til fuldbyrdelse af europæiske

arrestordrer og levere juridiske og praktiske oplysninger til de kompetente stedlige myndigheder

om straffesager.

Kontaktpunkterne mødes tre gange om året for at indsamle viden om de forskellige juridiske

systemer i EU’s medlemsstater, for at drøfte vanskeligheder i forbindelse med retshjælp og for

at fremsætte forslag til EJN’s fremtidige udvikling. EJN udarbejder også informationsværktøjer,

som de kompetente nationale myndigheder kan benytte til at støtte et direkte samarbejde.

Eurojust og EJN overvejer i øjeblikket, hvordan deres fremtid kommer til at se ud, hvilket er et

af de fastsatte mål for Eurojusts EJN-LM-hold, der består af medlemmer af Kollegiet og EJN-

sekretariatet. Holdet var for nylig med til at udarbejde et visionspapir for EJN, der blev vedtaget

16

eurojust06_DA.indd 16 2007-06-13 11:47:46

17

ved EJN’s 25. plenarmøde i december 2006 i Rovaniemi i Finland. I dette dokument fremsættes

forslag til konkrete tiltag til at forbedre komplementariteten af de to organisationer og bidrage

mere effektivt til opbygningen af et EU-område med frihed, sikkerhed og retfærdighed som

krævet ved topmødet i Tammerfors i 1999.

Europol

Eurojusts prioriteter i samarbejdet med Europol er:

• at forbedre Eurojusts muligheder for at indhente oplysninger og sikre et bedre operationelt

samarbejde omkring analysedatabaserne (AWFs)

• at etablere et sikkert netværk til udveksling af oplysninger mellem Eurojust og Europol

• at udvikle et projekt om fælles efterforskningshold sammen med Europol

• at være mere involveret i udarbejdelsen af og konklusionerne fra trusselsvurderingen af

organiseret kriminalitet (OCTA)

• at færdiggøre en rapport til Rådet om fælles erfaringer og specifikke resultater i samarbejde

med Europol.

Mange nationale medlemmer har yderst givtige forbindelser med deres nationale enheder hos

Europol. Europol har i løbet af det forgangne år gjort en indsats for at løse de formelle problemer,

Eurojust oplever i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra Europols analysedatabaser,

eftersom disse oplysninger er vigtige for det operationelle arbejde. Der er endnu ikke fundet

en løsning, idet den danske protokol til Europol-konventionen, der skal sikre lettere adgang,

endnu ikke er ratificeret af alle medlemsstater. Eurojust har været involveret i sagsbehandling i

forbindelse med ca. 12 ud af 17 af Europols analysedatabaser inden for emner såsom terrorisme,

narkotikahandel, menneskehandel og alvorlig svig. Analytikere hos Eurojust har også indledt et

regelmæssigt samarbejde med analytikere fra Europol.

Desværre er den sikre netværksforbindelse, der skal gøre det muligt for de to organisationer

at udveksle hemmelige oplysninger på en let måde, stadig ikke på plads. Det har været

problematisk at nå til enighed omkring en sammenligningstabel for de forskellige systemer for

klassificering af dokumenter.

Det fælles projekt om fælles efterforskningshold (JITs) er en succes, og håndbogen om

medlemsstaternes lovgivning om de fælles efterforskningshold, som er udarbejdet af Eurojust

og Europol, blev lanceret ved det andet møde for JIT-eksperterne i november 2006. Mødet var

17

eurojust06_DA.indd 17 2007-06-13 11:47:46

18

meget produktivt, da det omfattede rapporter fra forskellige fælles efterforskningshold fra hele

Europa. Der blev under mødet fremsat en anmodning om at udarbejde en håndbog med en liste

over mulige praktiske spørgsmål, der skal afklares i forbindelse med oprettelsen af et fælles

efterforskningshold.

Eurojust har i 2006 arbejdet hårdt på at give et værdifuldt bidrag til Europols trusselvurdering

af organiseret kriminalitet for 2007.

I december 2006 blev der i overensstemmelse med Haag-programmet sendt en rapport til Rådet

om samarbejdet mellem Eurojust og Europol i 2005 og 2006.

Selv om der er sket fremskridt i forhold til samarbejdet med Europol, er der stadig meget, der

kan gøres, især for så vidt angår det operationelle arbejde i det daglige. Der vil blive ydet en

særlig indsats for at styrke dette samarbejde i 2007.

Forbindelse til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

Eurojusts partnerskab med OLAF udvikles fortsat. Den nuværende samarbejdsaftale regulerer

forholdet mellem Eurojust og OLAF. Hovedafsnittene i en aftale, der blev underskrevet i december

2005, indeholder praktiske retningslinjer og fungerer som en hensigtserklæring om at mødes

regelmæssigt og om at undersøge mulighederne for en mere formel aftale. Færdiggørelsen af et

formelt instrument vedrørende samarbejdet, herunder det operationelle arbejde, der forventes at

træde i kraft i 2007, vil sikre et tydeligere juridisk grundlag for udveksling af personoplysninger

i forbindelse med sagsbehandlingssamarbejdet.

Blandt aktiviteterne i 2006 kan nævnes aftalen om en procedure for udveksling af sagsresuméer

fra OLAF til nationale medlemmer, hvor der er en gensidig interesse for at samarbejde. Et

eksempel på denne form for samarbejde, hvor de nationale enheder for Belgien, Tjekkiet,

Frankrig, Portugal og Storbritannien blev inddraget, vedrørte Eurojusts støtte til vanskelige

spørgsmål om gensidig retshjælp i sager omfattende flere jurisdiktioner som følge af mistanke

om ulovlig aktivitet i et EU-program i Ukraine.

Der blev udarbejdet et spørgeskema om de enkelte landes gennemførelse af de nationale

medlemmers rolle med hensyn til artikel 26, stk. 4, i Eurojust-afgørelsen, og efter forelæggelse

for Kollegiet blev det fremsendt til Rådets Generalsekretariat.

18

eurojust06_DA.indd 18 2007-06-13 11:47:47

1919

Der blev afholdt udvekslingsbesøg med OLAF’s retsembedsmandsafdeling i løbet af året. De to

organisationer var enige om, at disse besøg kan fremme inddragelsen i fælles efterforskningshold

og samtidig skabe en tættere operationel kontakt.

I juni deltog Eurojust i den årlige OLAF-konference for anklagere, der arbejder med bekæmpelse

af svig, og var også vært ved et besøg af bulgarske anklagere som led i det OLAF-ledede

BROGNA-program. Flere studieudvekslingsbesøg er planlagt i 2007.

Yderligere igangværende operationelle kontakter, især mellem de nationale enheder hos hhv.

Eurojust og OLAF, er fortsat en udfordring for begge organisationer.

Forbindelsesretsembedsmænd

Den fælles aktion 96/277/RIA af 22. april 1996 opstiller rammerne for udsendelse eller

udveksling af retsembedsmænd (offentlige anklagere eller dommere i deres hjemlige retsvæsen)

eller andre embedsmænd, der er særligt sagkyndige i de procedurer, der anvendes i det retlige

samarbejde, i det følgende benævnt ”forbindelsesretsembedsmænd”.

Forbindelsesretsembedsmændenes opgaver omfatter aktiviteter, der har til formål at fremme og

fremskynde retligt samarbejde i straffe-, civilretlige eller handelsretlige sager og sager i forbindelse

med varetagelse af udveksling af oplysninger (især sammenlignende juridiske undersøgelser og

statistikker) med henblik på at fremme det gensidige kendskab til de respektive landes juridiske

systemer og databaser. EU har til dato udvekslet over 20 forbindelsesretsembedsmænd, der

primært er placeret i EU’s medlemsstater, men også i lande uden for EU (f.eks. USA, Canada

og Rusland).

Et kort overblik

Forbindelsesretsembedsmænd:

o Placeret i værtslande

o Bilateralt samarbejde

o Har fokus på retligt samarbejde inden for alle områder og ikke kun straffesager

DetEuropæiskeRetligeNetværk:

o Kontaktpunkter placeret i hjemlandene

o Primært bilateralt samarbejde, evt. multilaterale kontakter

o Samarbejder kun omkring straffesager

eurojust06_DA.indd 19 2007-06-13 11:47:47

2020

Eurojust:

o Repræsentanter for de 25 (nu 27) medlemsstater placeret i én bygning

o Samarbejdet har fokus på straffesager inden for alvorlig, organiseret grænseoverskridende

kriminalitet

o Forbedring af samarbejdet med særligt fokus på koordinering af efterforskning og

retsforfølgning i EU gennem brug af de særlige beføjelser, der er sikret gennem Eurojust-

afgørelsen og de nationale regler.

Den internationale sammenslutning af offentlige anklagere

Eurojust er et institutionelt medlem af den internationale sammenslutning af offentlige anklagere

(IAP). Eurojusts tætte forbindelser til IAP fortsatte i 2006. I marts besøgte over 40 deltagere

fra IAP’s europæiske regionale uddannelseskonference Eurojust for at høre et oplæg om vores

organisation og vores arbejde. Denne årligt tilbagevendende begivenhed er blevet en god

anledning for alle deltagerne, som ofte er yngre anklagere med lidt eller slet ingen erfaring med

grænseoverskridende kriminalitet, til at få mere at vide om vores arbejde og mødes uformelt med

nationale medlemmer. Til gengæld giver disse arrangementer os mulighed for at videreformidle

information om Eurojust. IAP er fortsat en god kilde, når vi i vores sagsbehandling har behov for

pålidelige kontakter på steder, hvor vores egne netværk måske ikke er så stærke.

eurojust06_DA.indd 20 2007-06-13 11:47:47

eurojust06_DA.indd 21 2007-06-13 11:47:55

eurojust06_DA.indd 22 2007-06-13 11:48:07

eurojust06_DA.indd 23 2007-06-13 11:48:09

24

Kommentarer om sagsbehandlingsstatistik

I 2006 registrerede de nationale medlemmer 771 sager svarende til en stigning på 31 % i

forhold til antal sager behandlet i 2005. Denne stigning tyder på, at medlemsstaterne er ved at

blive mere bevidste om Eurojusts arbejde og den bistand, der tilbydes, samt, at de nationale

myndigheder henviser sager og tager hensyn til den merværdi, der følger af at inddrage

Eurojust.

24

3 S A G S B E H A N D L I N G

Figur 1: Udvikling i sager 2002-2006

eurojust06_DA.indd 24 2007-06-13 11:48:10

2525

Figur 2: Anmodende lande i 2006

12

18

Figur 3: Udførende lande i 2006

eurojust06_DA.indd 25 2007-06-13 11:48:11

2626

I de foregående år klassificerede Eurojust sagerne som bilaterale eller multilaterale sager, men

denne klassifikation afspejlede ikke virkeligheden bag Eurojusts arbejde.

En bilateral sag er ikke altid ensbetydende med en enkel sag. Eurojusts deltagelse kan være

afgørende for at forbedre koordineringen af efterforskning og retsforfølgning mellem to lande,

og den ydede bistand kan være kompleks. Eurojusts indsats kan i bilaterale sager være lige så

afgørende som arbejdet i multilaterale sager.

Under hensyntagen hertil besluttede Kollegiet i juni 2006 med støtte fra sagsbehandlingsstrategi-

og resultatstyringsholdet at finde frem til en procedure til at klassificere sager som enten

standardsager eller komplekse sager. Formålet med denne klassifikation var at indlede et

pilotprojekt fra 1. juli - 31. december og udtænke en ny måde til at beskrive sagstyperne på.

Klassifikationen af sager skete fra forskellige udgangspunkter: arten af den bistand, Eurojust

anmodes om, og antallet af involverede lande, arbejdsbyrden for de nationale medlemmer for

disse lande, lovovertrædelsernes alvor, medgået tid fra anmodningen om hjælp og bistandens

resultat.

Ved starten på en sag vurderede hvert enkelt nationalt medlem, om der var tale om en

standardsag eller en kompleks sag. I dette tidsrum indledtes i alt 361 sager, hvoraf 270 blev

kategoriseret som standardsager og 91 som komplekse sager.

Størsteparten af de indledte sager i denne periode er stadig ikke afsluttet, så det er endnu

for tidligt at analysere udviklingen i sagerne ud fra klassifikationskriterierne. Den anden del af

projektet, som skal starte i begyndelsen af januar 2007, har fokus på en sags udvikling gennem

et helt sagsforløb.

De kriminelle aktiviteter, Eurojust behandler, fulgte et mønster, der ligner foregående år. Eurojust

registrerede 49 forskellige typer kriminelle aktiviteter i 2006. En sag kan have forbindelser til

forskellige typer lovovertrædelser, og et nationalt medlem kan ud over hovedlovovertrædelsen

identificere subsidiære lovovertrædelser.

Der er generelt sket en stigning i antallet af sager, der forelægges, inden for alle former for

kriminalitet, og denne stigning har været betydelig for visse former for kriminalitet som f.eks.

terrorisme og hvidvaskning af penge, mens sager om narkotikahandel og svig stadig udgør den

største andel af de kriminelle aktiviteter, der forelægges Eurojust.

eurojust06_DA.indd 26 2007-06-13 11:48:11

2727

I tråd med stigningen i antallet af registrerede sager steg antallet af koordineringsmøder også

med 25 %. 70 koordineringsmøder arrangeret af eller med støtte fra Eurojust fandt sted i vores

lokaler og 21 i medlemsstaterne.

Figur 4: Lovovertrædelser 2005 - 2006

Nar

kotik

ahan

del

Svin

del

Lovo

vertræ

delser

mod

eje

ndom

elle

r al

men

velle

t, h

erun

der sv

ig

Hvi

dvas

knin

g af

pen

ge

Lovo

vertræ

delser

mod

per

sone

rs liv,

førli

ghed

elle

r pe

rson

lige

frih

ed Mor

d

Skat

tesv

ig

Del

tage

lse

i krim

inel

orga

nisa

tion

Men

nesk

ehan

del

Plan

lagt

røv

eri

Forfal

skni

ng a

f ad

min

istr

ativ

e

doku

men

ter

Terr

oris

me

Mom

ssvi

ndel

eurojust06_DA.indd 27 2007-06-13 11:48:11

2828

Figur 5: Koordineringsmøder

Figur 6: Anmodende lande i forbindelse med koordineringsmøder i 2006

Hos Eurojust Uden for Eurojust

eurojust06_DA.indd 28 2007-06-13 11:48:12

29

Størsteparten af disse koordineringsmøder (55) havde deltagelse af 3-14 lande. Andre

institutioner såsom Europol og Interpol, tredjelande med en aftale med Eurojust (Rumænien

og Norge) og andre tredjelande (Bulgarien, USA, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro,

Ukraine, Schweiz, Marokko, Algeriet, Rusland og Kroatien) deltog i 30 koordineringsmøder.

Endelig har alle medlemsstater været repræsenteret ved mindst to koordineringsmøder. Sagerne

omhandlede svig (30), narkotikahandel (21), hvidvaskning af penge (19), terrorisme (9),

menneskehandel (7) og lovovertrædelser mod personers liv (5).

Sagsforvaltningssystemet (CMS) udvikles hele tiden og giver Eurojust mulighed for at give mere

udførlige statistiske resultater, der lægger vægt på de nationale medlemmers deltagelse i retligt

samarbejde i Europa.

Vi håber, at statistikkerne, tabellerne og kommentarerne samt sagseksemplerne kan bidrage til

at skabe en bedre forståelse af Kollegiets sagsbehandling.

29

Figur 7: Udførende lande i forbindelse med koordineringsmøder i 2006

eurojust06_DA.indd 29 2007-06-13 11:48:12

3030

Anbefalinger på grundlag af artikel 6, litra a, i Eurojust-afgørelsen

I 2006 blev der sendt seks anbefalinger i henhold til artikel 6, litra a, i Rådets afgørelse af 28.

februar 2002. To af dem blev sendt til den portugisiske anklagemyndighed i forbindelse med sag

4 (nævnt i afsnittet “sagseksempler”: I den første sag blev anklagemyndigheden anmodet om

at indlede en efterforskning vedrørende hvidvaskning af penge og korruption i henhold til artikel

6, litra a, i, og i den anden blev der anmodet om at foretage koordinering af efterforskningen

med den belgiske anklagemyndighed, denne gang ifølge artikel 6, litra a, iii).

De fire andre anbefalinger, der alle var stilet til Spaniens rigsadvokat, blev vedtaget i henhold

til artikel 6, litra a, ii) og artikel 14, stk. 2, litra b, i den spanske lov vedrørende det spanske

nationale medlems status i Eurojust.

Takket være tidligt iværksatte koordineringsmøder og hurtig gensidig retshjælp lykkedes det

Eurojust at finde en hurtig og effektiv løsning i disse fire sager. Som følge af disse foranstaltninger

udsendte det nationale medlem for Spanien anbefalinger i overensstemmelse med artikel 6, litra

a, i Eurojust-afgørelsen.

En sag vedrører narkotikahandel, hvor en kriminel organisation med base i Marbella i Spanien

står bag. Takket være samarbejdet mellem Holland og Spanien blev der indsamlet tilstrækkeligt

bevismateriale til at indlede en efterforskning, der resulterede i beslaglæggelse af et parti

narkotika, som lå klar til at blive distribueret i Holland, og anholdelse af flere hollandske

statsborgere. Eftersom både Spanien og Holland havde kompetence til at retsforfølge, kunne

der være opstået en kompetencekonflikt. Der blev afholdt et koordineringsmøde hos Eurojust

i september 2006, hvor Storbritannien, Holland og Spanien deltog. De blev enige om, at

Holland havde et bedre udgangspunkt for at stå for efterforskning og retsforfølgning. Det

nationale medlem fra Spanien sendte derfor en henstilling til Spaniens rigsadvokat, der viste,

at han støttede løsningen af kompetencekonflikten ved hjælp af artikel 6, litra a, i Eurojust-

afgørelsen.

Tre andre spanske sager vedrørende narkotikahandel blev afgjort ved hjælp af tilsvarende

procedurer og modtog samme støtte fra den spanske rigsadvokat.

Både de portugisiske og spanske nationale enheder vil gerne fremhæve betydningen af den

korrekte anvendelse af artikel 6, litra a, der baner vej for meget mere dynamiske og hurtige

løsninger i koordinering og bilæggelse af kompetencekonflikter.

eurojust06_DA.indd 30 2007-06-13 11:48:13

31

Anmeldelse om overskridelse af tidsfrister i sager vedrørende den europæiske

arrestordre (EAW-sager)

I 2006 rapporterede 12 af de 25 medlemsstater om brud på tidsfrister i deres lande, og af disse

12 medlemsstater havde fem ingen brud. Fordelingen af de syv medlemsstater, der rapporterede

om brud, ser ud som følger:

Tjekkiet: 4 Irland: 9 Spanien: 2 Portugal: 4 Finland: 1 Sverige: 2 Storbritannien: 50

Selv om disse anmeldelser endnu ikke er systematiske, glæder Eurojust sig over de fremskridt,

der er sket, vedrørende anvendelsen af artikel 17, stk. 7, i rammeafgørelsen om den europæiske

arrestordre.

Der sondres ikke mellem de forskellige former for brud på tidsfristerne som omhandlet i artikel

17 (10, 10+30, 60 og 60+30 dage). Derudover er grundene til forsinkelsen kun angivet i ca.

halvdelen af de anmeldte sager. De manglede oplysninger gør det vanskeligt at analysere de

problemer, der opstår i medlemsstaterne, og dermed også at finde en løsning.

Vi håber på at kunne udvide vores samarbejde med medlemsstaterne, så vi kan give EU et

tydeligere billede af situationen.

I de sager, hvor der angivet en grund, omhandler det først og fremmest sigtedes og sommetider

anklagerens ret til at anke (15), eller at den sigtede i den europæiske arrestordre blev løsladt

under retssagen (9), så det ikke var muligt at nå frem til en endelig afgørelse vedrørende

fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre. I tre sager blev den endelige afgørelse udsat på

grund af retssager i hjemlandet, og i tre andre sager blev afgørelsen udsat af dommeren.

Terrorismeholdet og ny afgørelse fra Rådet

Terrorismeholdet

Det vigtigste mål for terrorismeholdet er at oprette et ekspertisecenter vedrørende

terrorismespørgsmål. Holdet fortsatte arbejdet med resultattavlen fra sidste år og tilføjede to

mål.

31

eurojust06_DA.indd 31 2007-06-13 11:48:13

32

De syv mål er:

1. Retligt samarbejde

2. Forbedring af samspillet mellem kolleger, der beskæftiger sig med terrorismespørgsmål:

terrorismeholdet har givet Europol oplysninger til brug for TESAT 2007-rapporten (Terrorism

Trend and Situation Report) og CTTF-ordlisten om terrororganisationer. Holdet har uddelt et

spørgeskema til alle nationale medlemmer og bedt dem om at give oplysninger om domme

i terrorsager i deres hjemlande siden 2005.

3. Forbedring af samspillet med tredjelande, der beskæftiger sig med terrorspørgsmål: Den

nyligt vedtagne samarbejdsaftale mellem Eurojust og USA har eksempelvis en positiv

indflydelse på dette samspil.

4. Etablering af en retlig database over terrorisme.

5. Etablering af en juridisk database over terrorisme.

6. Internetterror: konsolidere ekspertisen på området og opspore juridiske hindringer,

kompetenceproblemer osv.

7. Finansiering af terrorisme: Der blev skrevet en omfattende informationsnote, som gav et

overblik over eksisterende internationale standarder, EU- og FN-instrumenter og Eurojusts

sager på dette område. Med udgangspunkt heri kan terrorismeholdet evaluere Eurojusts

værdifulde bidrag til dette område, undersøge mulige kommende tiltag og forbedre

modforanstaltninger.

Der blev lagt vægt på mål 4 og 7.

Den nye afgørelse fra Rådet

Tidsfristen for gennemførelse af den nye afgørelse fra Rådet 2005/671/RIA af 20. september 2005

om udveksling af oplysninger og samarbejde om terrorovertrædelser mellem medlemsstaterne

var den 30. juni 2006. Denne nye afgørelse fra Rådet øger omfanget af oplysninger, der skal

videregives til Eurojust. Eurojust bliver således i stand til at styrke kampen mod terror.

32

eurojust06_DA.indd 32 2007-06-13 11:48:13

33

Der blev taget to initiativer med hensyn til denne afgørelse fra Rådet:

● Sagforvaltningsholdet (se kapitel 6, informationshåndteringsafdelingen) udviklede en

metode og fremsatte anbefalinger om den korrekte anvendelse af Rådets afgørelse.

• En belgisk praktikant arbejder i øjeblikket på et projekt baseret på Rådets afgørelse.

Hun vil evaluere den nuværende anvendelse og finde ud af, hvor der opstår problemer

og hindringer. Der vil derefter blive draget konklusioner og fremsat anbefalinger til

forbedringer.

Strategisk møde om terrorisme

I juni 2006 arrangerede Eurojust et strategisk møde om terrorisme med deltagelse af de 25

nationale korrespondenter for terrorspørgsmål samt den nationale korrespondent fra Norge.

Mødet var opdelt i to dele:

1) En præsentation til forklaring af omfanget af den nye afgørelse fra Rådet 2005/671/RIA.

De nationale korrespondenter for terrorspørgsmål drøftede afgørelsens gennemførelse i de

25 medlemsstater.

2) Delegationerne fra hhv. Belgien, Holland, Sverige og Spanien holdt oplæg om retssager,

der dækkede adskillige emner:

● hvordan sagen hang sammen

• kapacitet

• begåede terrorlovovertrædelser

• juridiske problemer

• problemer under retssagen

• erfaringer

Taktisk møde om terrorisme

I 2006 blev der afholdt to taktiske møder om terrorisme. Det første møde fandt sted i marts

2006 med det formål at udveksle oplysninger om europæiske netværk, der støtter folk, som

rejser ind og ud af Irak med terrorhensigter. Under mødet drøftedes generelle bekymringer og

33

eurojust06_DA.indd 33 2007-06-13 11:48:13

34

ekspertise i de forskellige berørte lande. Der vil blive afholdt et opfølgningsmøde om de irakiske

netværk.

Der blev afholdt endnu et taktisk møde i december 2006 med deltagelse af anklagere, dommere

og politifolk fra seks medlemsstater samt fra USA og Norge. Formålet med dette møde var

informationsudveksling mellem anklagere og politifolk, der har indledt efterforskning mod og i

nogle tilfælde retsforfølgning af potentielle medlemmer af og supportere til terrororganisationen

”Ansar Al Islam/Jaish Ansar Al Sunna”. Man blev enige om, at en hurtig og minutiøs udveksling af

tilgængelige og relevante oplysninger er en afgørende forudsætning for at kunne sætte effektivt

ind over for denne organisation.

Terrorisme

Terrorisme udgør en af de alvorligste trusler mod demokrati, menneskerettigheder og økonomisk

og social udvikling. Det er indlysende, at god informationsudveksling er afgørende i kampen mod

terrorisme, og det er netop målsætningen med den nye afgørelse fra Rådet. Medlemsstaterne

skal videregive så mange oplysninger om terror til Eurojust som muligt, så Eurojust er i stand

til varetage sagen på europæisk niveau. De fleste terrorgrupper er nu aktive i flere lande, og

det betyder, at Eurojust kan tilføje en vigtig merværdi i forbindelse med koordineringen af

efterforskning og retsforfølgning, der involverer flere lande. Det ville være endnu mere effektivt,

hvis Eurojust ud fra analyser af de modtagne oplysninger kunne finde forbindelser og tage

initiativ til at samle de berørte lande til et koordineringsmøde.

De første resultater fra et omfattende spørgeskema, der blev udsendt som led i projektet om

informationsudveksling vedrørende terrorspørgsmål, viser allerede, at der findes adskillige

hindringer i informationsudvekslingsprocessen. Den vigtigste hindring er den manglende

gennemførelse af den nye afgørelse fra Rådet i mange EU-lande. Det skyldes primært de

forskellige retssystemer i medlemsstaterne. En anden hindring er, at visse lande ikke modtager

oplysninger om terror. Det er muligt, at der ikke er nogen terroraktiviteter i disse lande, men det

kan også være, at der er problemer med at få adgang til sådanne oplysninger. Desuden anvendes

sagsforvaltningssystemets database ikke til at indtaste de modtagne oplysninger, og det påvirker

behandlingen af oplysningerne. Endelig mangler der personale. De nationale medlemmer har

behov for mere hjælp til at indtaste oplysninger i sagsforvaltningssystemet, og der bliver brug

for flere analytikere, efterhånden som mængden af terroroplysninger stiger. Der er behov for

at tage fat på alle disse elementer, som har afgørende betydning for et velfungerende Eurojust

inden for bekæmpelse af terrorisme.

34

eurojust06_DA.indd 34 2007-06-13 11:48:13

35

Strategisk møde om gennemførelse af den europæiske arrestordre

Eurojust afholdt det tredje møde for fagfolk om gennemførelsen af den europæiske arrestordre

i Bratislava i oktober 2006. Seminaret fokuserede både på de praktiske problemer, som fagfolk

støder på i forbindelse med anvendelse af den europæiske arrestordre, og på Kommissionens

anden rapport om gennemførelsen.

Konferencen kombinerede oplæg i plenum med workshops. Blandt oplæggene kan nævnes

nye initiativer for yderligere udvikling inden for gensidig anerkendelse, herunder udkastet

til en rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af frihedsstraffe og den europæiske

bevissikringskendelse.

Workshopperne gav anledning til adskillige diskussioner og følgende konklusioner:

Beslutning i tilfælde af flere anmodninger

Medlemsstaterne føler, at det er hensigtsmæssigt at anvende en varieret og ikke-udtømmende

liste af kriterier, når der skal træffes beslutning i sager, som omfatter mere end en anmodning.

Medlemsstaterne forventer at anvende følgende kriterier: tidsforløb, om den eftersøgte

bliver tiltalt eller dømt, om den eftersøgte var til stede under retssagen, ældre, sårbare eller

børnevidner, om den eftersøgte er varetægtsfængslet eller prøveløsladt, og tidsfristerne.

Medlemsstaterne konkluderede, at sagerne bør vurderes individuelt.

Udlevering af egne statsborgere

De fleste medlemsstater er nu i stand til at udlevere deres egne statsborgere. Lande, der ikke

kan udlevere egne statsborgere som f.eks. Østrig, tager skridt til at ændre denne situation.

For så vidt angår udlevering af egne statsborgere til tredjelande, var der forskellige tilgange til

kravet om gensidighed. Inden for Europa opfattes eftersøgte i stigende grad som EU-borgere og

ikke blot statsborgere i en bestemt medlemsstat.

Udlevering af supplerende oplysninger

I visse situationer kan en europæisk arrestordre indeholde utilstrækkelige oplysninger enten

i forhold til de i rammeafgørelsen fastsatte standarder eller pga. den nationale lovgivning i

den fuldbyrdende stat. Der findes forskellige metoder i sager, hvor der kræves supplerende

oplysninger: Mens nogle nationale lovgivninger tillader supplerende oplysninger, kræver andre at

35

eurojust06_DA.indd 35 2007-06-13 11:48:13

36

få fremsendt en ny europæisk arrestordre. Kommissionen vil muligvis analysere denne skævhed

i evalueringerne.

Grunde til afslag

Det er opmuntrende at konstatere, at der blev nævnt færre grunde til afslag, end det var

tilfældet ved seminaret i 2005 i Budapest. Problemerne med oversættelserne var der dog stadig.

Det er vanskeligt at få en god oversættelse med de korte tidsfrister, så et fælles sprog for den

europæiske arrestordre ville være en god idé, og på den måde kan de enkelte kompetente

myndigheder ansætte en intern oversætter i ét sprog.

Overskridelse af tidsfrister

Eurojust bemærkede, at mens rapporteringsniveauet til Eurojust i tilfælde af overskridelse af

tidsfrister er steget, så anvender medlemsstaterne stadig forskellige metoder. Kommissionen vil

i sine evalueringer undersøge muligheden for en mere konsekvent fremgangsmåde fremover.

Der er udgivet en cd-rom med alle indlæg og workshopdrøftelser.

Forfalskning

Antallet af sager om falskmøntneri og produktforfalskning, der blev behandlet af Eurojust, viste

en beskeden årlig stigning. Således blev fire sager henvist til Eurojust i 2004, ni sager i 2005

og ti sager i 2006.

Af de ti forfalskningssager, der blev indledt i 2006, vedrørte kun tre af dem falskmøntneri. En

af dem var en sag om et stort antal falske eurosedler, der involverede tre medlemsstater og to

tredjelande på Balkan. Trykkeriet blev drevet af en gruppe organiserede kriminelle, der havde

ansvar for den meget sofistikerede produktion og videreformidling af de falske penge. Ud over

de berørte lande og Eurojust deltog Europol også i operationen gennem støtte til og koordinering

af politiaktionerne, der førte til optrevlingen af det ulovlige trykkeri, adskillige anholdelser og

beslaglæggelse af over 1 mio. euro i falske penge. Sagen var en stor succes og et godt eksempel

på et effektivt samarbejde både mellem politi og retlige myndigheder.

Kina og et land på Balkan var involveret som leverandører i to piratkopieringssager med

flere medlemsstater som bestemmelsessted. De øvrige sager om forfalskning vedrørte den

36

eurojust06_DA.indd 36 2007-06-13 11:48:13

37

europæiske arrestordre og udleveringsanmodninger. Der blev også rejst to sager om generelle

spørgsmål af nationale medlemmer i forbindelse med falskmøntneri og piratkopiering.

Narkotikahandel og menneskehandel

Holdet for menneskehandel & relateret kriminalitet

Holdet for menneskehandel & relateret kriminalitet er sammensat af de tidligere hold for

narkotikahandel og menneskehandel.

Holdets primære mål er at:

• Indsamle og administrere emnerelateret viden

• Sikre, at strategiske og/eller taktiske møder om narkotikahandel og menneskehandel er

godt tilrettelagt

• Øge informationsudvekslingen

• Oprette et specialistnetværk bestående af fagfolk med ekspertviden inden for retsforfølgning

inden for narkotikahandel og menneskehandel

• Analysere Eurojusts sager om narkotikahandel og menneskehandel og identificere

blokeringer mht. gensidig retshjælp

• Etablere regelmæssige kontakter med EU’s retshåndhævende kontorer og samarbejde med

lovgiverne i Bruxelles

• Samarbejde med Europol og med FRONTEX i fremtiden

Sager om narkotikahandel

Bekæmpelse af narkotikahandel er unægtelig en høj prioritet for Eurojust. Ifølge tallene fra

sagsforvaltningssystemet indledte Eurojust i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 170

nye sager om narkotikahandel.

De EU-lande, der hyppigst er involveret i sager om narkotikahandel (baseret på antal sager

indledt af de nationale enheder i sagsforvaltningssystemet), er: Italien, Tyskland, Sverige,

Portugal, Slovenien, Frankrig og Storbritannien.

Forskellige geografiske regioner fungerer alt efter typen af narkotika som oprindelsesområde

for indførslen på det europæiske marked. Lande i Fjernøsten dukker frem som leverandører af

37

eurojust06_DA.indd 37 2007-06-13 11:48:13

38

heroin via specielle ruter gennem landene på Balkan. Kokain lader til at komme fra Latinamerika

via de sædvanlige ruter gennem lande som Portugal og Spanien eller Holland og Belgien. De

baltiske lande og mere generelt også andre lande, der ligger ved grænsen til Den Europæiske

Union (Tjekkiet og Polen), ses meget ofte som oprindelseslande for amfetamin. Ecstasy-tabletter

findes i adskillige lande, men noget tyder på, at Holland er det primære oprindelsessted.

Hash, der importeres til de europæiske markeder, kommer som regel fra Maghreb-landene (i

særdeleshed Marokko) og transiterer gennem Spanien.

Sager om menneskehandel

Ifølge tallene fra sagsforvaltningssystemet fra 1. januar 2006 til 31. december 2006 ydede

Eurojust bistand i 62 sager om menneskehandel i alt: 32 nye sager blev åbnet i 2006, mens de

øvrige 30 sager blev indledt de foregående år, men stadig er under behandling i 2006.

Følgende statistikker berører kun de 32 sager, der blev indledt i 2006. Det skal bemærkes, at

det i to af disse sager drejer sig om spørgeskemaer og ikke operationel sagsbehandling. Otte af

sagerne omhandler menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse, og tre sager vedrører

handel med arbejdstagere.

I mindst 13 af sagerne er en organiseret kriminel gruppe klart identificeret. Nedenfor følger de

tendenser, der ses i disse sager:

• Gerningsmændenes nationalitet: Hovedsagligt albanske og østeuropæiske grupper, selv om

man dog også for nylig er stødt på en sag med en kriminel vietnamesisk organisation.

• Ofrenes nationalitet: Hovedsagligt østeuropæiske, selv om asiatiske statsborgere dog også

lader til at være involveret i nogle enkelte sager.

• Aktiviteter: I nogle tilfælde er menneskehandel blot en af de forskellige aktiviteter, gruppen

står bag. Der er i nogle tilfælde set forbindelser mellem terrorisme og menneskehandel.

De EU-lande, der hyppigst er involveret i sager om menneskehandel (baseret på tallene

for ejerskab og inddragelse i sagsforvaltningssystemet), er: Tyskland, Østrig, Holland,

Storbritannien, Italien, Letland og Frankrig. Grækenland og Litauen, der begge er EU-lande

placeret ved EU’s ydre grænser, er også tit involveret i disse sager. Uden for EU er Rumænien

og Norge ofte involveret i sager om menneskehandel.

eurojust06_DA.indd 38 2007-06-13 11:48:13

39

Hvidvaskning af penge

I 2006 fortsatte Eurojust sit engagement i kampen mod hvidvaskning af penge. Det nye hold

for svig/økonomisk kriminalitet analyserede og overvågede de nye tendenser og udviklinger på

området nøje.

På operationelt niveau blev der indledt 72 nye sager om hvidvaskning af penge i 2006

(herunder sager, der har forbindelser til andre former for kriminalitet), og heraf drejede 22

sager sig udelukkende om hvidvaskning af penge. 21 nationale enheder registrerede sager om

hvidvaskning af penge i årets løb. De i disse sager hyppigst involverede lande var Frankrig,

Italien, Portugal og Storbritannien og i mindre udstrækning Belgien, Luxembourg, Malta og

Spanien.

Et eksempel på Eurojusts tilførte merværdi omhandlede en omfattende optrevling af hvidvaskning

af penge i Malaga, Spanien, i 2006. Indtægter fra begået kriminalitet af illegale organisationer i

forskellige lande blev hvidvasket i Spanien gennem investeringer foretaget af firmanetværk, der

var oprettet af et spansk advokatfirma. Det hvidvaskede beløb skønnedes at være på over 250

millioner euro og stammede primært fra kriminalitet begået uden for Spanien.

En spansk dommer og politiet bad Eurojust om bistand til at efterkomme retsanmodninger,

der var blevet sendt til Sverige, Finland, Østrig, Storbritannien, Frankrig og Holland, og til at

indhente oplysninger til udarbejdelse af nye anmodninger om gensidig retshjælp.

De spanske efterforskere fik oplysninger fra Europol, men på dette stadie i retssagen havde de

også brug for strafferegistre, domme og referencer til igangværende efterforskninger.

Den spanske enhed arrangerede to koordineringsmøder med de berørte nationale enheder plus

Italien og Portugal.

Alle lande leverede oplysninger om de af advokatfirmaet investerede penges illegale oprindelse,

herunder domme, strafferegistre og efterforskninger indledt mod firmaets kunder. De britiske

myndigheder indvilligede i at sende en rapport til den spanske dommer og beordrede retssagen

udsat, da de mente, at den spanske dommer havde de bedste muligheder for retsforfølgning.

eurojust06_DA.indd 39 2007-06-13 11:48:13

eurojust06_DA.indd 40 2007-06-13 11:48:19

41

Eksempler på konkrete sager (10 sager)

For at illustrere Eurojusts sagsbehandlingsarbejde og dets værdifulde bidrag til komplekse

efterforskninger har vi i det følgende beskrevet adskillige sager fra 2006, der omfatter alvorlig

kriminalitet. De fleste sager, medlemsstater forelagde Eurojust, vedrører narkotikahandel og

svig. Følgende eksempler omhandler primært disse lovovertrædelser men også terrorisme og

andre former for alvorlig kriminalitet.

Omfattende momssvindel – smugling [sag 1]

Denne sag involverer Ungarn, Slovakiet, Holland og et tredjeland, Kroatien.

På mindre end et år har ungarske mistænkte på vegne af slovakiske og hollandske firmaer

omkring 200 gange importeret næsten 5.000 tons sukker med en samlet toldværdi på mere

end € 3 millioner fra Kroatien på grundlag af slovakiske og hollandske importtilladelser, som

sagde, at forbrugsstedet ville være Slovakiet og Holland. Der blev derfor ikke opkrævet moms på

varerne i Ungarn. Sukkeret nåede aldrig frem til Slovakiet eller Holland og blev solgt i Ungarn,

uden at der var betalt moms på det nogen steder i EU.

Den ungarske anklager forelagde sagen for Eurojust i den allertidligste fase af efterforskningen.

Der blev straks i midten af juli afholdt et koordineringsmøde med deltagelse af anklagere og

efterforskere fra alle berørte lande for at udveksle oplysninger og klarlægge de juridiske og

praktiske krav i de retsanmodninger, der skulle sendes ud. Alle retsanmodninger undtagen

den hollandske blev fuldbyrdet før udgangen af 2006. Det betyder, at sagen kan komme for

retten i 2007. Denne sag viser, at Eurojust har exceptionelt effektive kontaktpunkter i visse

tredjelande.

International investeringssvindel – Boiler room [sag 2]

Dette netværk af kriminel aktivitet, der er kendt som “boiler room-sagen”, blev kørt fra Spanien,

men der var ofre i næsten alle EU’s medlemsstater. Efterforskningen og retsforfølgningen blev

oprindeligt koordineret af Eurojust, men på grund af de vidtforgrenede kriminelle aktiviteter gik

sagsbehandlingen langsomt.

Efterforskningen kom endelig i gang i Tyskland, hvor der var mange ofre. Den tyske anklager

udsendte en europæisk arrestordre (EAW) til Spanien, og de mistænkte blev udleveret til

eurojust06_DA.indd 41 2007-06-13 11:48:19

42

Tyskland. Anklageren tilbød at udlevere alt det indsamlede bevismateriale til andre involverede

lande, men kun Finland og Sverige bestemte sig for at gå videre med sagen. Virkningen af ne bis

in idem-princippet blev drøftet, og ud fra de oplysninger, der blev modtaget fra Tyskland, syntes

der ikke at være noget problem i den henseende. Til slut afslog den tyske anklager at overtage

retsforfølgningen fra Finland og Sverige.

Finland og Sverige fortsatte deres egen efterforskning og besluttede at rejse tiltale i begge sager

i Finland. Den finske anklager udsendte en europæisk arrestordre (EAW) til Tyskland, hvor de

mistænkte afsonede deres domme. De tyske myndigheder besluttede imidlertid på grund af ne

bis in idem-princippet ikke at udlevere de mistænkte til Finland. Dette var i strid med det, den

tyske anklager havde sagt under koordineringsmøderne i Eurojust.

Med hensyn til fastsættelse af strafferetligt ansvar ville det have været afgørende at koncentrere

efterforskningen og retsforfølgningen i ét land. Det ville også have været meget vigtigt at være

blevet advaret af de tyske myndigheder, så snart de indså, at ne bis in idem-princippet kunne

komme på tale.

Børnepornografi over internettet [sag 3]

I juli 2006 blev et videobånd med børnepornografiske billeder beslaglagt. Interpol sendte

videobåndet til yderligere undersøgelse hos myndighederne i en medlemsstat, hvor man

opdagede, at der var flere ofre og flere lande involveret end først antaget. Der blev fundet

forbindelser til fem EU-lande og tre lande uden for EU.

Den 25. oktober 2006 blev et første møde afholdt i Eurojust for at bistå med koordinering af

efterforskningen og optimere samarbejdet mellem de forskellige lande. På dette møde kunne

de berørte myndigheder udveksle oplysninger og drøfte mulige fremtidige tiltag. Hvis yderligere

analyse hos Europol viser forbindelser til andre lande, bliver disse lande indbudt til et opfølgende

møde hos Eurojust i 2007.

Svig og korruption, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle

interesser [sag 4]

I starten af året anmodede OLAF Eurojust om assistance til at koordinere efterforskningen af

en bedragerisag med forbindelser til Belgien, Tjekkiet, Luxembourg, Portugal, Storbritannien og

Ukraine.

eurojust06_DA.indd 42 2007-06-13 11:48:19

43

Belgien arrangerede flere koordineringsmøder i april 2006. OLAF fremlagde sagen, og de

forskellige delegationer udvekslede oplysninger og drøftede sagens videre forløb.

Det vigtigste var at finde frem til den bedste måde at retsforfølge sagen på, da de kriminelle

aktiviteter havde fundet sted i flere lande. I den forbindelse var der specifikt behov for at

tage hensyn til de forskellige nationale regler vedrørende territorialitet og nationalitet og

konventionelle regler om domstolskompetence i forbindelse med korruption og beskyttelse af De

Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

Derudover blev det nødvendigt at arrangere et koordineringsmøde mellem de nationale

myndigheder så tidligt som muligt i forløbet for at forberede anmodninger om gensidig retshjælp

for at indsamle bevismateriale, koordinere parallelle efterforskninger og sikre sig bistand fra

OLAF i denne proces.

Der blev gjort betydelige fremskridt i denne sag, hvilket takket være de koordinerede

aktioner, der blev aftalt på det møde, Eurojust havde arrangeret, førte til anholdelse af den

hovedmistænkte.

Terrorisme [sag 5]

I starten af 2005 blev det via oplysninger fra det schweiziske føderale politi klart, at en bande

på mindst 12 personer havde begået en serie tyverier i Schweiz.

Efterforskningen viste, at banden var meget velorganiseret, og at flere tyverier blev begået

for at give gerningsmændene noget at leve af og samtidig overføre overskuddet til en

terrororganisation. De, der blev anholdt i Schweiz, havde kontakter til lignende celler i Frankrig

og Spanien, som også er opløst.

Efterforskningen viste også, at et af medlemmerne af den schweiziske celle havde været i

kontakt med en marokkansk statsborger, som var blevet udleveret til Spanien i 2005. Desuden

viste efterforskningen, at denne celle havde planlagt et angreb mod et fly fra det israelske

flyselskab EL AL i Schweiz.

De schweiziske myndigheders anholdelse af flere personer skete som resultat af et langvarigt

tæt samarbejde med politi og domstole i mange europæiske lande. De mistænkte er algeriske

statsborgere med forbindelse til GSPC (Salafist Group for Preaching and Combat). De skal have

begået indbrud i villaer på Costa del Sol og sendt pengene til Algeriet.

eurojust06_DA.indd 43 2007-06-13 11:48:19

44

Som resultat af det taktiske møde om terrorisme i 2005 blev der i april 2006 afholdt et

koordineringsmøde om den schweiziske efterforskning af GSPC-celler, der opererer i flere EU-

lande.

De schweiziske myndigheder har bekræftet, at denne komplekse efterforskning kun var mulig på

grund af det tætte samarbejde med politi og domstole i mange europæiske lande. Det var især

vigtigt at forhindre, at efterforskning og anholdelser i ét land bragte aktioner i et andet land i

fare. De schweiziske myndigheder understregede Eurojusts og Europols vigtige rolle.

Terrorisme [sag 6]

I 2005 modtog de belgiske myndigheder oplysninger om eksistensen af en irakisk

eksfiltrationsgruppe. To af medlemmerne i denne gruppe var også mistænkt for at have

forbindelse til en anden organisation, der planlage angreb i Europa eller andre steder. Der blev

afholdt et koordineringsmøde i august 2005.

I september 2006 blev der oprettet et fælles efterforskningshold mellem Belgien og Frankrig.

Formålet med det fælles efterforskningshold var at vurdere denne radikale islamiske gruppes

funktion og metoder og at identificere alle, som ydede gruppen operationel eller logistisk

støtte.

Der blev sendt flere retsanmodninger fra Belgien til Italien, Algeriet, Tunesien og Syrien. I

december 2006 blev det nationale medlem for Belgien bedt om at kontakte de respektive lande

for at fremskynde efterkommelsen af retsanmodningerne.

Ulovlig handel med oldsager [sag 7]

Anklagemyndigheden i Grækenland og Italien var i gang med deres egen efterforskning af ulovlig

handel med oldsager fra Grækenland og Italien. Anklagernes mål var at spore gerningsmændene

og returnere oldsagerne, som er en del af de respektive landes kulturarv. For at optimere

effekten af deres efterforskning anmodede de græske retlige myndigheder gennem det nationale

medlem for Grækenland om retshjælp fra de retlige myndigheder i Italien.

Det nationale medlem for Grækenland og Italien arrangerede et koordineringsmøde for alle

involverede anklagere og politifolk i de to lande. Under efterforskningen blev forbindelserne

mellem medlemmerne af denne omfattende kriminelle organisation, den enorme fortjeneste på

deres handlinger og visse museers indblanding afdækket. Efter det første koordineringsmøde

eurojust06_DA.indd 44 2007-06-13 11:48:19

45

beordrede den græske anklager en ransagning af et hus i Grækenland, hvor flere oldsager blev

beslaglagt.

Der blev arrangeret endnu et koordineringsmøde, hvor relationerne mellem handlerne, samlerne

og museerne blev afdækket.

Dette var den første sag med ulovlig handel med oldsager, Eurojust var med i, og Eurojusts

bidrag viste sig at være afgørende for en positiv udvikling af efterforskningen. Den direkte

udveksling af bevismateriale blev fremmet via de to koordineringsmøder arrangeret af Eurojust.

Det blev også klart, at de retlige myndigheder i Europa er fast besluttet på at bekæmpe ulovlig

handel med oldsager.

Alvorlig svig – Den europæiske arrestordre [sag 8]

Eurojust koordinerede på basis af en europæisk arrestordre fra de østrigske myndigheder en

vellykket natlig aktion med hurtig anholdelse af en østrigsk statsborger i Frankrig.

Sagen involverede et kæmpemæssigt bankbedrageri til en værdi af mindst € 1.400 millioner i

Østrig. Den mistænkte var tidligere leder af en af Østrigs største bankkoncerner, og Eurojust

fungerede som facilitator for beslaglæggelse af ejendom tilhørende den mistænkte i Frankrig.

I september blev Eurojust kontaktet af den østrigske anklager for at fremme fremsendelse og

efterkommelse af en europæisk arrestordre i Frankrig i forbindelse med anholdelsen af den

mistænkte i Sydfrankrig. Den østrigske nationale enhed i Eurojust konfererede straks med den

franske enhed for at kontakte den franske generalanklager. I mellemtiden blev den europæiske

arrestordre oversat til fransk. Kl. 03:00 blev den europæiske arrestordre via Eurojust oversendt

til de franske myndigheder, som straks skred til handling. Den mistænkte blev anholdt i Frankrig

senere samme formiddag.

Efter denne anholdelse besluttede de franske myndigheder at efterkomme den europæiske

arrestordre. Men udleveringsproceduren blev standset på grund af den mistænktes påståede

helbredsproblemer.

Disse aktioner havde ikke været mulige uden Eurojusts ekspertise og bistand. Da de nationale

medlemmer altid er til rådighed og i tæt kontakt med hinanden, kan man handle hurtigt og i

overensstemmelse med de forskellige lovgivninger i EU’s medlemsstater.

eurojust06_DA.indd 45 2007-06-13 11:48:19

46

Efter en intensiv indsats fra alle involverede myndigheders side koordineret af de østrigske og

franske nationale enheder hos Eurojust blev den mistænkte udleveret til de østrigske myndigheder

den 13. februar 2007. Denne succes blev af den østrigske justitsminister og de østrigske medier

omtalt som et meget vigtigt positivt eksempel på grænseoverskridende samarbejde.

Narkotikahandel [sag 9]

Anklagemyndigheden i Calabrien anmodede om bistand fra Eurojust til at efterforske en

grænseoverskridende organisation, der handlede med kokain fra Sydamerika til Europa gennem

Holland.

Denne sag er et godt eksempel på internationalt samarbejde mellem de involverede retlige

myndigheder om indsamling af bevismateriale og information, beslaglæggelse af store mængder

kokain og anholdelse af flere farlige mistænkte, som var medlem af ‘Ndrangheta’en og havde

været på flugt i flere år.

Telefonaflytninger mellem Holland og Tyskland spillede en vigtig rolle i efterforskningen.

Takket være Eurojusts samarbejde var det også muligt at tilbageholde et skib fra Venezuela, som

var på vej til Rotterdam, i Calabrien og beslaglægge en container med kokain.

Den europæiske arrestordre, der blev udstedt for lederen af organisationen, blev straks

efterkommet i Tyskland.

Narkotikahandel – kontrolleret leverance [sag 10]

I maj 2006 blev det nationale medlem for Sverige kontaktet af en svensk anklager om en bil,

der var lastet med heroin og var klar til at køre fra det sydlige Balkan med retning mod Sverige

samme aften. Sverige bad om en kontrolleret leverance, hvilket betød, at bilen skulle være

under overvågning under hele turen uden at blive standset ved grænserne. Der var behov for

assistance fra Serbien og Montenegro, Kroatien, Ungarn, Østrig, Tyskland og Danmark. Da man

ikke vidste, hvilken rute der ville blive valgt, bad man også om assistance fra Slovenien, Tjekkiet

og Slovakiet. Europol var via Eurojust involveret i koordineringen af politi- og toldsamarbejdet.

eurojust06_DA.indd 46 2007-06-13 11:48:20

47

Det nationale medlem for Sverige indkaldte til hastemøde med alle involverede nationale

medlemmer. Der blev udsendt en anmodning om gensidig retshjælp i deres lande, og der blev

givet tilladelse fra alle involverede lande inden for to timer. De nationale medlemmer gav også

instruktioner til deres respektive nationale enheder i Europol.

Bilen påbegyndte turen 24 timer senere end forventet og ændrede den følgende dag, som

var en lørdag, den planlagte rute og nærmede sig den schweiziske grænse. Da der ikke var

anmodet om tilladelse til en kontrolleret leverance hos de schweiziske myndigheder, ville de

tyske myndigheder, som fulgte bilen, beslaglægge narkotikaen, hvilket ville have elimineret

muligheden for at retsforfølge modtagerne i Sverige. Det nationale medlem for Sverige

udsendte en anmodning om gensidig retshjælp, som via Interpol blev sendt til de schweiziske

myndigheder, og som blev bevilget, da bilen var bare 20 minutter fra den schweiziske grænse.

Bilen kørte imidlertid ikke ind i Schweiz, men fortsatte nordpå igen. Bilen blev stoppet i det

sydlige Sverige søndag morgen. Seks mennesker blev anholdt, og 12 kg heroin blev beslaglagt.

Gerningsmændene blev retsforfulgt, og retssagen indledes i Sverige i 2007.

Denne sag viser, hvor vigtigt det er, at de nationale medlemmer har beføjelser til at tage de

nødvendige skridt for at kunne yde hurtig assistance.

eurojust06_DA.indd 47 2007-06-13 11:48:20

4848

4 F O R B I N D E L S E R M E D N A T I O N A L E

M Y N D I G H E D E R O G D E N E U R O P Æ I S K E U N I O N

Antallet af sager, der forelægges Eurojust af de nationale myndigheder, er steget markant fra 588

i 2005 til 771 i 2006, og der ses samtidig en stigning i antallet af komplekse sager.

Da Eurojusts succes afhænger af de nationale myndigheders villighed til at benytte Eurojusts

ydelser, er det afgørende at forbedre forholdet til disse myndigheder. En grundlæggende

forudsætning for succes er at øge kendskabet til Eurojust både i og uden for EU, og selv om der

er sket betydelige forbedringer i løbet af 2006, står det stadig klart, at ikke alle sager, der kunne

være blevet forelagt Eurojust, rent faktisk blev sendt til os.

Muligheden for at udpege nationale korrespondenter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i

Eurojust-afgørelsen og som nævnt i årsberetningen for 2005 er stadig ikke blevet benyttet af alle

medlemsstater, selv om disse udnævnelser kan være med til at styrke og intensivere kvaliteten

i arbejdsrelationerne med de relevante nationale myndigheder.

Skønt det stadig er en central opgave for Eurojust at overbevise alle de kompetente myndigheder i

medlemsstaterne om Eurojusts merværdi, så vi sidste år nogle meget opmuntrende resultater.

Stadig flere delegationer fra medlemsstaterne besøger Eurojust. Offentlige anklagere, dommere,

politifolk, medarbejdere fra ministerier og medlemmer fra de nationale parlamenter besøgte

Eurojust sidste år. Flere lande på det vestlige Balkan, Ukraine, Thailand og 15 central- og

sydamerikanske lande kom på besøg hos Eurojust. Eurojust vil dog måske være nødt til at

begrænse antallet af besøg, eftersom antallet af sagskoordinerende møder også steg markant i

2006, og disse møder skal have højeste prioritet.

Adskillige justitsministre, mange generalanklagere, højesteretsdommere, chefanklagere,

landsretsdommere og parlamentariske delegationer, herunder fra Europa-Parlamentet, besøgte

endvidere Eurojust sidste år, og det samme gjorde næstformanden for Kommissionen, Franco

Frattini. Der blev også afholdt møder for højtstående embedsmænd fra andre verdensdele som

f.eks. Central- og Sydamerika, USA, Thailand, Japan og Indien.

Markedsføringsseminarer

For at fremhæve Eurojusts profil arrangerer størsteparten af de nationale medlemmer

markedsføringsseminarer for dommere, anklagere, retshåndhævende embedsmænd og centrale

embedsmænd fra justits- og indenrigsministerierne i deres hjemlande.

eurojust06_DA.indd 48 2007-06-13 11:48:20

4949

I 2006 blev der afholdt 27 markedsføringsseminarer i Tyskland, hvor knap 2.000 kolleger blev

orienteret om Euroust og dets opgaver. I april 2006 blev der afholdt et markedsføringsseminar

i Lissabon med deltagelse af 180 anklagere, og seminaret fik stor mediebevågenhed. Der blev

afholdt et markedsføringsseminar på Cypern for over 80 anklagere og politifolk. To seminarer

blev holdt i Slovakiet for knap 100 anklagere og repræsentanter fra justitsministeriet, og der

blev også afholdt to seminarer i Tjekkiet, hvor 200 anklagere og dommere deltog. Desuden blev

der afholdt seminarer i Belgien, Grækenland, Ungarn, Holland, Irland, Frankrig, Italien, Polen og

Storbritannien.

Eurojust deltager desuden ret ofte i seminarer organiseret af andre EU-institutioner, Europarådet,

FN med flere, hvor der oplyses om Eurojusts opgaver, rolle og funktioner. I 2006 deltog vi

bl.a. i sådanne arrangementer i Spanien, Kroatien, Bulgarien, Den Tidligere Jugoslaviske

Republik Makedonien, Rusland og Japan. Eurojust deltog også i et seminar arrangeret af den

latinamerikanske sammenslutning af offentlige ministerier (Asociación Iberoamericana de

Ministerios Públicos) i Santiago i Chile i november 2006.

Eurojust anerkender den merværdi, som nationale medlemmer og assistenter kan tilføre ved at

deltage i denne form for aktiviteter, så længe deres deltagelse ikke hæmmer deres sagsarbejde,

som er Eurojusts kerneaktivitet.

Det stigende antal besøg viser, at Eurojust er ved at blive mere kendt både i og uden for EU,

men der tilbagestår stadig en del arbejde med at øge kendskabet til Eurojust og dets mulighed

for at tilføje merværdi til de retshåndhævende myndigheders daglige arbejde.

eurojust06_DA.indd 49 2007-06-13 11:48:20

eurojust06_DA.indd 50 2007-06-13 11:48:29

eurojust06_DA.indd 51 2007-06-13 11:48:31

5252

5 T R E D J E L A N D E

Eurojust er i sit daglige arbejde hele tiden opmærksom på, at lovovertrædere ser verden som en

global landsby. Der har været koordinering i sager, hvor mindst 10 medlemsstater samt en række

forskellige lande uden for EU har været involveret. Derfor er Eurojust fortsat med at intensivere

kontakterne med lande uden for EU.

USA

Der blev underskrevet en samarbejdsaftale mellem USA og Eurojust i Washington i november.

Inden underskrivelsen besøgte den amerikanske statsadvokat Eurojust i oktober. Aftalen

træder i kraft den 5. januar 2007, og senest den 10. januar påbegynder den amerikanske

forbindelsesanklager, Mary Ruppert, sit arbejde hos Eurojust.

Norge

Den nuværende aftale med Norge har vist sig at være meget nyttig. Der har været et givtigt

samarbejde mellem den norske forbindelsesanklager hos Eurojust, Knut Kallerud, og Kollegiet.

Vi var kede af at måtte tage afsked med Knut Kallerud i slutningen af 2006, men da hans

efterfølger, Kim Sundet, allerede er fundet, forventer vi, at den positive tendens i vores

samarbejde fortsætter.

Rumænien

Samarbejdsaftalen med Rumænien har også givet positive resultater. I starten af september

sendte den rumænske regering Elena Dinu til Eurojust som forbindelsesretsembedsmand, og

denne udnævnelse førte med det samme til en stigning i antallet af sager fra Rumænien. Eurojust

har med glæde noteret, at Elena Dinu bliver nationalt medlem for Rumænien pr. 1. januar 2007.

Aftalen mellem Rumænien og Eurojust er som følge heraf ophævet efter Rumæniens formelle

tiltrædelse i EU.

Island

I oktober kom en delegation fra Island på besøg hos Eurojust for at følge med i fremskridtene

omkring samarbejdet mellem Island og Eurojust. Det begrænsede antal sager, der omfattede

Island i 2006, kan skyldes, at Island ikke har nogen forbindelsesanklager hos Eurojust, og det

kan også skyldes, at organiseret kriminalitet ikke er så udbredt i Island som i andre lande.

eurojust06_DA.indd 52 2007-06-13 11:48:31

5353

Rusland

Der blev indledt forhandlinger om en samarbejdsaftale med Rusland i 2006. Formanden og de

to næstformænd hos Eurojust besøgte Moskva den 27. marts, hvor de havde et møde med den

daværende russiske generalanklager, Ustinov. Det blev aftalt, at en russisk delegation skulle

besøge Eurojust inden sommeren med henblik på at indlede den første forhandlingsrunde. Der

blev afholdt to forhandlingsrunder, men i lyset af forskellene mellem de respektive retssystemer

og status for gennemførelse af lovgivning for databeskyttelse i Rusland er der behov for

yderligere forhandlinger i 2007.

Ukraine

Den ukrainske ambassadør besøgte Eurojust i marts, og en delegation bestående af embedsmænd

fra det ukrainske justitsministerium og generalanklagerens kontor var på besøg hos Eurojust i

juni. Selv om Ukraine og Eurojust arbejdede på at nå frem til en aftale, opstod der problemer

omkring databeskyttelse, da lovgivningen på dette område stadig ikke er på plads, og derfor

vil der gå nogen tid, før en aftale kan træde i kraft. De ukrainske myndigheder har lovet at

underrette Eurojust, så snart de fornødne fremskridt er sket.

Schweiz

Som følge af den schweiziske delegations (justitsministeriet og anklagemyndigheden) besøg

hos Eurojust, som nævnt i årsberetningen for 2005, besluttede det schweiziske Bundesrat i

slutningen af 2006, at der kan indledes forhandlinger med Eurojust om en samarbejdsaftale.

Forhandlingerne indledes i begyndelsen af april 2007.

Bulgarien

Der blev aflagt adskillige besøg i Bulgarien for at hjælpe landet med forberedelserne på det

strafferetlige område forud for landets tiltrædelse i EU. Takket være den bulgarske generalanklager,

Boris Velchevs, positive holdning blev der udpeget et nationalt medlem for Bulgarien umiddelbart

inden landets optagelse i EU. Mariana Lilova tiltræder sin stilling i begyndelsen af februar 2007.

Vestlige Balkan

Det operationelle arbejde med kontaktpunkter i landene på det vestlige Balkan udvikledes

markant i løbet af 2006, idet det bemærkes, at nogle kontaktpunkter var mere aktive end andre.

eurojust06_DA.indd 53 2007-06-13 11:48:31

5454

Der blev organiseret to særlige møder hos Eurojust. Mange nationale medlemmer fra Eurojust

har aflagt besøg i landene på det vestlige Balkan for at holde oplæg ved seminarer om Eurojust

og for at styrke relationerne generelt. Disse aktiviteter er begyndt at give positive resultater, idet

vores kolleger i disse lande i højere grad søger hjælp fra Eurojust.

Eurojust fik i 2006 besøg af den kroatiske justitsminister og af ambassadører fra Den Tidligere

Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien, der begge gav udtryk for deres interesse for

en samarbejdsaftale. Den kroatiske minister gav udtryk for, at en aftale ville være i tråd med

Kroatiens status som EU-kandidatland. Det albanske justitsministerium sendte et formelt brev

med anmodning om at indlede forhandlingerne, og albanske anklagere kom på et uofficielt besøg

i september.

Moldova

I december besøgte en delegation fra Moldova Eurojust. Repræsentanter fra justitsministeriet og

anklagemyndigheden udtrykte interesse for en mulig aftale mellem Moldova og Eurojust.

Andre tredjelande

Eurojust fik i løbet af 2006 besøg af Indiens ambassadør, delegationer fra Israel, Tyrkiet og Thailand

samt af den japanske ambassadør og en japansk delegation. Den japanske anklagemyndighed

overvejer at sende en kollega til Eurojust på en månedlang “rekognosceringsmission” for at

vurdere, om det vil være en god idé at indgå en aftale med Eurojust.

IberRed

Kontakterne med de latinamerikanske landes netværk, IberRed (Red Iberoamericana de

Cooperación Judicial) steg i 2006, og der har været adskillige operationelle sager, hvor central-

og sydamerikanske lande har deltaget i koordineringsmøder hos Eurojust. En hindring for at

indgå en aftale er, at IberRed ikke har status som juridisk person og ikke repræsenterer lande.

Eurojust vil forsøge at finde en løsning.

Den Internationale Straffedomstol

I 2006 blev der afholdt adskillige møder med anklageren for Den Internationale Straffedomstol.

Der er opnået enighed om at underskrive en hensigtserklæring med Eurojust med henblik på at

eurojust06_DA.indd 54 2007-06-13 11:48:31

5555

indlede forhandlinger om en samarbejdsaftale. Udkastet til erklæringen er i færd med at blive

gennemgået og vil efter alt at dømme blive underskrevet i begyndelsen af 2007.

Der er sket en markant udvidelse af de eksterne forbindelser i 2006, men der er behov for

flere aftaler og mere hyppige kontakter med andre lande uden for EU og internationale organer.

Eurojust er altid parat til at etablere sådanne kontakter, fordi de får en positiv effekt på den

samlede indsats for at sikre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, ikke blot i EU,

men i den globale landsby.

eurojust06_DA.indd 55 2007-06-13 11:48:31

eurojust06_DA.indd 56 2007-06-13 11:48:42

EUROJUSTS ADMINISTRATION

eurojust06_DA.indd 57 2007-06-13 11:48:47

5858

6 A D M I N I S T R A T I O N

Indledning

Den administrative direktør er ansvarlig for den daglige ledelse af administrationen, herunder

personale og gennemførelse af budgettet, og formanden for Kollegiet fører tilsyn med det. Inden

for disse rammer udstikker den administrative direktør ledelsesretningslinjerne for cheferne for

de enkelte afdelinger og tjenester og alle Eurojusts medarbejdere.

Den administrative direktør og hans hold er glade for at kunne meddele, at de af Kollegiet

fastsatte strategiske målsætninger for administrationen og det administrative arbejdsprogram for

2006 for størstepartens vedkommende er blevet opfyldt, så der ved udgangen af året var sket

betydelige fremskridt, der banede vejen for, at Eurojust nu har bevæget sig fra etableringsfasen

til konsolideringsfasen.

Administrationens støtte til Kollegiet er blevet udvidet på en række forskellige

områder. Sagsforvaltningssystemet er blevet markant forbedret, arbejdet med

den sikre kommunikationsinfrastruktur har vist de første resultater, og ansættelsen af

sagsforvaltningsanalytikere har bibragt merværdi det operationelle arbejde.

Med henblik på at etablere et integreret kvalitetsstyringssystem har den administrative direktør

med Kollegiets godkendelse indført Eurojusts interne kontrolstandarder, der direkte relaterer til

fremskridt i Eurojusts administration og lever op til Den Europæiske Revisionsrets anbefalinger

og anbefalingerne fra Europa-Kommissionens interne revisionstjeneste.

Eurojusts andet personaleudvalg påbegyndte sit arbejde. Det tætte arbejdsforhold til den

administrative direktør har medført en generel forbedring af arbejdsforholdene, og der er fremsat

forslag til flere initiativer, der skal forbedre trivslen for alle Eurojusts medarbejdere.

Blandt de nye udfordringer for administrationen er en gennemgang af Eurojusts organisationsstruktur

og forhandlingerne om en permanent lokaleløsning for Eurojust.

eurojust06_DA.indd 58 2007-06-13 11:48:47

59

BUDGET OG ØKONOMI

PERSONALEAFDELING

INFORMATIONSSTYRING

JURIDISK TJENESTE

SIKKERHED OG GENERELLE TJENESTER

EJN (DET EUROPÆISKE RETLIGE NETVÆRK)

KOLLEGIET

ADMINISTRATIV DIREKTØR

DET FÆLLES TILSYNSRÅD

KOLLEGIETS SEKRETÆR

DATABESKYTTELSESMEDARBEJDER

PRESSEMEDARBEJDER

59

Budgetstyring og budgetudvikling 2002 – 2006

Eurojust fik bevilliget et budget på 14,7 millioner euro i 2006. Det var en stigning på 13 %

i forhold til 2005. Eurojusts sunde økonomistyring blev igen bekræftet af Den Europæiske

Revisionsret og resulterede i en realisering af 97 % af bevillingerne, hvoraf 80 % var betalt

pr. 31. december 2006. Driftsbudgettet steg i 2006 med 21 % som reaktion på den øgede

sagsmængde og den fortsatte udvikling og forberedelse af den sikre kommunikationsforbindelse

med medlemsstaterne og Europol. Der blev i alt foretaget omkring 4.700 transaktioner i løbet

af 2006.

Eurojust og Kommissionen nåede til enighed om finansforordningen i marts 2006, og den blev

vedtaget af Kollegiet den 20. april 2006. Eurojust fik positive bemærkninger med på vejen fra

Den Europæiske Revisionsret vedrørende regnskaberne og de forbedringer, der var indført i

forhold til de interne procedurer ved betalingsforretninger.

Eurojust valgte efter samråd med Europa-Kommissionen og andre organer at fortsætte med

ABAC-projektet og håber, at implementeringen kan være på plads i januar 2008. Endelig blev

en mere effektiv, e-baseret metode til behandling af rejseafregninger udarbejdet og igangsat i

december 2006 (e-mission).

Personale og Organisation:

eurojust06_DA.indd 59 2007-06-13 11:48:47

60

Rekruttering og personaleledelse

I 2006 har personaleafdelingen hovedsageligt fokuseret på rekruttering af personale (midlertidigt

ansatte og kontraktansatte), og det stigende antal udstationerede nationale eksperter, vikarer og

praktikanter blev hilst velkommen.

Der blev også brugt tid og energi på at gennemføre de nye personalevedtægter af 1. maj 2006

og en ny flekstidshåndbog.

Det voksende antal medarbejdere har også udløst en stigning i både interne og eksterne

uddannelseskurser. Eurojust underskrev en uddannelsesaftale mellem EU-agenturerne og

Kommissionen, der skal øge uddannelsesmulighederne for Eurojusts medarbejdere markant.

Ved udgangen af 2006 var 93 af de 112 stillinger i Eurojusts etablerings¬plan besat, og der er

iværksat rekruttering af medarbejdere til de resterende ledige stillinger.

(Talangivelser i millioner euro)

Figur 8: Eurojusts budget

Anmodet Modtaget Realiseret

eurojust06_DA.indd 60 2007-06-13 11:48:48

61

Figur 9: Personale

Personaleafdelingen har med glæde sporet en øget interesse for Eurojust, både via en støt

stigning i antal ansøgninger til de ledige stillinger og talrige anmodninger om praktikstillinger.

Det har ført til, at der er udarbejdet en mere effektiv ansættelsespolitik, som vil blive gennemført

i starten af 2007.

I 2006 deltog personaleafdelingen i samarbejde med Europa-Kommissionen og EU’s agenturer

og –organer i forberedende møder med henblik på oprettelse af et internt jobmarked i EU-

agenturerne, der skal forbedre de EU-ansattes horisontale mobilitet.

Eurojust valgte også et nyt personaleudvalg og er i den afsluttende fase af oprettelsen af et

socialt udvalg.

Der blev også lagt stor vægt på spørgsmål omkring sundhed og trivsel. Der arbejdes på en

trivselspolitik, og Eurojust har i mellemtiden vedtaget en rygeforbudspolitik, der skal træde i

kraft den 1. januar 2007, hvor interesserede medarbejdere tilbydes hjælp til at holde op med

at ryge.

eurojust06_DA.indd 61 2007-06-13 11:48:48

62

Informationshåndtering

Informationshåndteringsafdelingen gjorde i 2006 betydelige fremskridt inden for alle de vigtige

aktivitetsområder. På den tekniske side førte projektet om den sikre kommunikationsinfrastruktur

til, at en lang række sikkerhedskrav blev gennemført, som så skabte mulighed for oprettelse af den

første sikre forbindelse mellem en medlemsstat og Eurojust i december. Internt blev der oprettet

et intranet, og alt det forberedende arbejde til iværksættelsen af et dokumenthåndteringssystem

blev færdiggjort.

ICT-brugerstøtten oplevede en stigning på 45 % for henvendelser, og det forberedende arbejde

for en række andre større projekter blev færdiggjort, navnlig en sikker forbindelse til Europol og

Eurojusts adgang til Schengen-informationssystemet.

Biblioteket åbnede officielt i november, og der er oprettet et databasesystem.

Den mest markante ændring i informationshåndteringsafdelingen i 2006 var oprettelsen af

sagsforvaltningsholdet. De første sagsforvaltningsanalytikere blev ansat, og strategien for

holdet blev udarbejdet, drøftet og godkendt af Kollegiet. Sagsforvaltningsholdet skal yde

bistand til de nationale medlemmer i deres operationelle arbejde, især i forbindelse med

sagsforvaltningssystemet.

Eurojusts presse- og pr-tjeneste blev i 2006 en del af afdelingen. I det forgange år oplevede man

en øget mediebevågenhed i forhold til Eurojust samt en stigning i antallet af pressemeddelelser

og besøg fra fagfolk og universiteter samt i antallet af besøgende på Eurojusts websted, der har

vist sig at være et værdifuldt informationsværktøj.

Presse- og pr-tjenesten var vært ved møder med den internationale presse. Der blev afholdt

mange interviews med formanden og nationale medlemmer for at orientere pressen om Eurojusts

arbejde og resultater. Underskrivelsen af samarbejdsaftalen mellem Eurojust og USA tiltrak sig

stor international mediebevågenhed.

Juridisk tjeneste

Behovet for den juridiske tjeneste stiger fortsat. En nylig udvidelse af afdelingen har sikret en

bedre specialisering inden for de tre primære kompetenceområder.

eurojust06_DA.indd 62 2007-06-13 11:48:48

63

Inden for det første kompetenceområde – juridisk rådgivning og bistand til Kollegiet,

de nationale medlemmer og holdene – var den juridiske tjeneste tæt involveret i

forhandlingerne med tredjelande og andre partnere, heriblandt USA. Afdelingen har

udarbejdet baggrundsdokumenter om emner som f.eks. kompetencekonflikter, anti-

korruptionsnetværket, SIS II, handlingsplanen for terrorisme og Eurojusts fremtid og har

aktivt støttet Kollegiet i forberedelserne af større seminarer som f.eks. seminaret om

Eurojusts og EJN’s fremtid og seminaret om den europæiske arrestordre. Afdelingen har i

samarbejde med Europol også ydet bistand til holdene i forbindelse med projekter såsom

udarbejdelsen af håndbogen om medlemsstaternes nationale lovgivninger om de fælles

efterforskningshold.

Inden for det andet kompetenceområde – juridisk rådgivning til den administrative direktør og

til administrationen – har den juridiske tjeneste ydet rådgivning om gennemførelsesreglerne

for personalevedtægterne, været med ved forhandlingerne med værtsstaten, Europol og Den

Internationale Straffedomstol og har samtidig ansvaret for håndtering af retstvister.

Den juridiske tjenestes tredje kompetenceområde er at føre tilsyn med indkøbsafdelingen.

Væksten i Eurojust har medført en stigning i antallet af procedurer, der skal overholdes og

overvåges, og kontrakter, der skal udarbejdes, forhandles, indgås og gennemføres samt et

konstant behov for rådgivning om offentlige indkøbsregler.

Sikkerhed, støttefunktioner og arrangementer

Sidste år var meget produktivt. Der er sket gevaldige fremskridt med forbedringen og

gennemførelsen af de interne arbejdsprocedurer, der har øget afdelingens integration og skabt

større effektivitet.

Sikkerhedsstyring

Der blev ikke anmeldt større sikkerhedsuheld i 2006. Kollegiet vedtog de sikkerhedsprocedurer,

der er ved at blive gennemført, og som skal øge sikkerheden hos Eurojust yderligere.

Konferencer, koordineringsmøder og andre arrangementer i eller uden for Eurojust har lagt øget

beslag på afdelingen. Den organisatoriske struktur er blevet forbedret, og man er i færd med

at forberede den omorganisering af infrastrukturen, der er nødvendig for Eurojusts aktiviteter

både i fremtidige satellitkontorer og i permanente faste lokaler.

eurojust06_DA.indd 63 2007-06-13 11:48:48

6464

Støttefunktioner

Der er sket store fremskridt i forbindelse med sikring af passende og supplerende kontorfaciliteter.

Planlægning af permanente lokaler for Eurojust har fortsat høj prioritet, og afdelingen mødes en

gang om ugen med repræsentanter fra værtsstaten med henblik på forberedelse af dette vigtige

projekt. Der er også sket betydelige fremskridt med at finde yderligere kontorplads, indtil det

nye hovedkvarter står klar.

Konference- og arrangementsstyring

Eurojust har med succes styret 40 % flere konferencer, besøg og strategi- og koordineringsmøder

i 2006. Der arbejdes i øjeblikket på at forberede de nødvendige organisatoriske ændringer med

henblik på at tilpasse strukturen til den forventede stigning i Kollegiets kernevirksomhed for

2007-2008.

Kollegiets sekretariat

Kollegiets sekretariat har i løbet af 2006 arbejdet godt for at støtte Kollegiets aktiviteter. Antallet

af leverede støttetjenester til Kollegiet er steget markant, især for så vidt angår Kollegiets

operationelle arbejde. Siden september 2006 har Kollegiets sekretariat varetaget opgaven med

at åbne og lukke sager i sagsforvaltningssystemet og udarbejdet statistikker om sagsbehandling

og journaler om et pilotprojekt vedrørende inddeling af sager ud fra deres kompleksitet.

Kollegiets sekretariat forbereder Kollegiets plenarforsamlinger. Kollegiets hold kræver også

øget bistand fra Kollegiets sekretariat til statistikker, strategiske møder, tilrettelæggelse af

møder osv. Kollegiets sekretariat fungerer også som bindeled mellem de udstationerede

forbindelsesanklagerne og forbindelsesretsembedsmændene hos Eurojust og Kollegiet.

I 2006 arrangerede eller støttede Kollegiets sekretariat vigtige begivenheder for Kollegiet som

f.eks. det strategiske planlægningsarrangement, seminaret i Wien om Eurojusts og EJN’s fremtid,

besøg af ambassadører fra Den Europæiske Union og andre lande og regelmæssige møder med

Rådets Generalsekretariat, Kommissionen og trojkaen.

eurojust06_DA.indd 64 2007-06-13 11:48:48

6565

I det forløbne år har Kollegiets sekretariat fungeret som et vigtigt bindeled mellem Kollegiet

og administrationen og støttet og gennemført initiativer til at forbedre arbejdsgangene mellem

dem.

Det Europæiske Retlige Netværks (EJN’s) sekretariat

I 2006 blev EJN-sekretariatets opgaver især bestemt af Europa-Kommissionens annoncering

af, at man var i gang med at udarbejde en meddelelse om Eurojust og EJN’s fremtid, og af

forbedringen af det webbaserede informationssystem.

Som følge af Europa-Kommissionens meddelelse blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skal bistå

formandskabet med at udarbejde en meddelelse, der skal fremlægges for Europa-Kommissionen

sammen med EJN’s bidrag. Sekretariatet er glad for, at EJN’s visionspapir blev formelt vedtaget

under det 25. EJN-møde.

Den anden udgave af de såkaldte Fiches Belges, et EJN-informationsværktøj, der omfatter alle

medlemmer og oplysninger om fælles efterforskningshold, er nu tilgængelig. Den første udgave

af Atlas-værktøjet om den europæiske arrestordre har også været tilgængelig på EJN’s websted

siden marts 2006.

Der blev i september 2006 underskrevet en kontrakt med et eksternt firma om videreudvikling af

EJN’s websted. Som led i den nye arbejdsgruppes indsats for at hjælpe underleverandøren med

at opfylde kontrakten set ud fra nøglebrugernes synspunkt blev der præsenteret en projektplan

for færdiggørelse af Kompendiet. Der blev fremlagt endnu en projektplan for udvikling af Atlas

editor, som skal sikre hurtigere konfigurering, når man bruger EJN-webstedets back-office.

Der var særlig fokus på arbejdet omkring udvidelsen af EJN-informationsværktøjerne til også at

omfatte Rumænien, Bulgarien og Norge.

Databeskyttelsesmedarbejder

Efter Rådets vedtagelse af Eurojusts databeskyttelsesregler i 2005 har

databeskyttelsesmedarbejderen været meget involveret i flere supplerende lovgivningsmæssige

eurojust06_DA.indd 65 2007-06-13 11:48:48

66

tiltag og har bidraget til udarbejdelsen af yderligere regler for konkrete aspekter af anvendelsen

af databeskyttelsesreglerne i forbindelse med ikke-sagsrelaterede data samt interne regler for

behandling af log- oplysninger og trafikdata. Databeskyttelsesmedarbejderen har også spillet en

rolle i forbindelse med udarbejdelse af omfattende sikkerhedsregler og af en rapport til Rådet

om deres gennemførelse.

Databeskyttelsesmedarbejderen var også involveret i forhandlingerne med USA, der fik

en succesrig afslutning i november 2006 med underskrivelsen af en aftale med afgørende

bestemmelser om databeskyttelse.

Databeskyttelsesmedarbejderen har i årets løb behandlet to sager om klager om formodet

overtrædelse af artikel 12 i databeskyttelsesreglerne. Takket være indførelsen af supplerende

regler i juni 2006 er efterforskningsproceduren og alle de berørte parters rolle blevet præciseret.

Databeskyttelsesmedarbejderen har også behandlet to personers anmodning om indsigt i

registeroplysninger og en anmodning om sletning.

Med henblik på fortsat at øge kendskabet til databeskyttelsesreglerne er de blevet integreret som

en del af Eurojust introduktionsprogram for nyansatte.

Databeskyttelsesmedarbejderen er med til at videreudvikle sagsforvaltningssystemet, heriblandt

den kommende sikre forbindelse til medlemsstaterne (E-POC III-projektet).

Databeskyttelsesmedarbejderen har også koordineret opfølgningen af anbefalingerne i den

første inspektionsrapport fra det fælles tilsynsråd. Databeskyttelsesmedarbejderen gennemførte

den første årlige undersøgelse af artikel 27, stk. 1, i databeskyttelsesreglerne, herunder en

kontrol af databehandlingsaktiviteterne hos fem nationale enheder samt mere generel kontrol af

sagsforvaltningssystemet og af sikkerhedspraksis.

Eurojusts personaleudvalg

Et nyt personaleudvalg blev valgt i april 2006 for at fremme åben og gennemsigtig kommunikation

med både administrationen og medarbejderne. Personaleudvalget varetager personalets

interesser og sørger for en kommunikationsforbindelse mellem ledelsen og de ansatte.

eurojust06_DA.indd 66 2007-06-13 11:48:48

67

Ved de regelmæssige møder med den administrative direktør og hans hold har personaleudvalget

fremlagt en række forskellige emner, lige fra initiativer til at forbedre arbejdsmiljøet til politiske

forslag. Nogle af disse initiativer og politikker er allerede gennemført eller ved at blive det. Der

er dog stadig vigtige emner, som skal drøftes og opnås enighed om.

I 2007 vil der blive lagt vægt på gennemførelse af en politik om sundhed, sikkerhed og trivsel,

gennemgang af ansættelsesproceduren, uddannelsesmuligheder og undersøgelse af muligheden

for at etablere en Europa-skole i Haag.

Eurojusts personaleudvalg vil arbejde videre på at bevare de tætte bånd med det fælles

personaleudvalg for EU-agenturerne (AASC) og med personaleforeninger fra internationale

organisationer i Holland (IOSA).

Eurojusts kontor- og afdelingschefer (Fra venstre til højre): Jacques Vos, Security, General Services

& Events; Elizabeth Casey, Budget & Finance; Jon Broughton, Information Management; Catherine

Deboyser, Legal Service; Ernst Merz, Administrative Director; Maria Carla Garcia Bello, Secretary to

the College; Angel Galgo, EJN Secretary; Diana Alonso Blas, Data Protection Officer; Jean Moeremans,

personaleafdelingen; Joannes Thuy, Press Officer.

eurojust06_DA.indd 67 2007-06-13 11:48:50

6868

I dette kapitel har vi givet nærmere oplysninger om de mål, som blev offentliggjort i vores

årsberetning for 2005, og som man efter enighed i Kollegiet forventede at kunne nå i 2006. Som

det har været tilfældet i tidligere årsberetninger, er der foretaget en vurdering med henblik på at

evaluere, i hvilket omfang disse mål er nået i 2006.

MÅLSÆTNINGER FOR SAGSBEHANDLING

VURDERING

Udvikle ensartede retning-

slinjer for sagsbehandling

Delvist nået, men der er løbende behov for finjusteringer i lyset af nye typer

sager og udviklingen af vores sagsforvaltningssystem (CMS).

Styrke Eurojusts kapacitet

til at varetage terrorsager

og politiske spørgsmål

vedrørende terrorisme

Nået, i hvert fald delvist. Terrorisme har været og er stadig højt prioriteret.

Vores terrorismehold og dets formand arbejder aktivt for ved enhver

lejlighed og i alle relevante fora at promovere Eurojust både i forhold til

sagsbehandlingsspørgsmål og politiske spørgsmål. Oplysninger vedrørende

efterforskning og retsforfølgning i terrorsager, som medlemsstaternes

kompetente myndigheder ifølge Rådets afgørelse fra september 2005 skal

indsende til Eurojust, kan forbedres en hel del.

Udøve Eurojusts formelle

beføjelser i henhold til artikel

6, litra a, og artikel 7, litra a,

i Eurojust-afgørelsen oftere

Selv om vi har søgt at udnytte vores beføjelser i henhold til artikel 6,

litra a, og artikel 7, litra a, har der ikke været mange anledninger til at

gøre det, og det skyldes først og fremmest, at de indsendte oplysninger

ofte er begrænsede (jf. nedenfor). I disse tilfælde har vi konstateret,

at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne som regel handler i

overensstemmelse med vores uformelle forslag eller endda indvilliger i at

træffe de i disse artikler fastsatte foranstaltninger ved koordineringsmøder,

og der er således ikke behov for en formel udnyttelse af disse beføjelser.

Gennemgå effekten af at

afholde strategiske møder

om specifikke emner

vedrørende sagsbehandling

Nået. Der var enighed om, at de møder, der blev afholdt i Eurojusts første

leveår med henblik på at opbygge tillid og tiltro mellem forskellige fagfolk

fra forskellige retssystemer, der ikke kendte hinanden så godt, ikke var så

produktive som operationelle møder om specifikke sager. Der blev truffet

beslutning om at holde flere operationelle møder og færre strategiske møder

om generelle strafferetlige emner.

Fortsat styrke vores

strategi for markedsføring

og sagsindhøstning med

henblik på at tiltrække flere

sagsforelæggelser

Nået. Vi afholdt en række markedsføringsseminarer med henblik på

at fremhæve Eurojusts profil, navnlig i de medlemsstater, der tiltrådte

EU i 2004, eller i lande, hvor der tidligere kun havde været afholdt få

eller ingen markedsføringsseminarer. Vi kan med glæde konstatere, at

sagsforelæggelserne fra de lande, hvor der blev afholdt seminarer, steg

betydeligt i 2006.

Trække på vores erfaringer

og oplysninger for at

generere og igangsætte

vores egne sager

Vi har genereret og igangsat nogle af vores “egne” sager, men de er ofte

baseret på begrænsede oplysninger, som vi modtager fra medlemsstaterne.

Der er behov for at igangsætte flere sager på dette område.

7 V U R D E R I N G A F R E S U L T A T E R I F O R H O L D T I L

M Å L F O R 2 0 0 6

eurojust06_DA.indd 68 2007-06-13 11:48:50

69

MÅLSÆTNINGER FOR SAGSBEHANDLING

VURDERING

Forbedre vores opfølgning-

saktiviteter og tilskynde

til løsninger, hvor der er

identificeret blokeringer for

gensidig retshjælp og andet

retligt samarbejde

Vi identificerer jævnligt blokeringer og giver tilbagemelding herom til

de kompetente myndigheder i medlemsstaterne via vores nationale

medlemmer. Mange, i realiteten næsten størsteparten, af disse blokeringer,

der er skitseret i bilag II til vores årsberetning for 2005, fremstår stadig

som problematiske spørgsmål. Vi er dog glade for at konstatere, at

situationen vedrørende den kritik, der sidste år blev rejst mod Spanien og

Storbritannien, ser bedre ud.

INTERNE MÅLSÆTNINGER VURDERING

Forbedre Eurojusts resultater

ved at:

• Etablere et egentligt

resultatstyringssystem

• Etablere resultatstan-

darder

• Hæve Eurojusts profil

gennem mere proak-

tiv udnyttelse af pres-

setjenesten

Delvist nået, og arbejdet fortsættes.

• SWOT-analysen (styrker, svagheder, muligheder, trusler) er afsluttet,

og projektet omkring sagsbehandlingsmodellen er sat i værk. De

danner begge grundlag for et egentligt forvaltningssystem, der skal

udvikles i løbet af 2007

• Kollegiet godkendte i oktober 2006 Eurojusts interne kontrolstandarder,

der gælder for de administrative arbejdsgange. Gennemførelsen af

disse arbejdsgange, herunder opstilling af kritiske succeskriterier (Key

Performance Indicators - KPI) og risikoanalyser for centrale projekter

og aktiviteter, er allerede begyndt. Vi forventer at ansætte en intern

controller/revisor næste år

• Vi udsendte flere pressemeddelelser om succesrige sager i 2006, men vi

er klar over, at vi er nødt til at tiltrække os større mediebevågenhed

• Eurojust er begyndt at udarbejde en kommunikationsstrategi, der skal

styrke den interne og eksterne kommunikation

Etablere et udviklingsplan-

lægningssystem ved at:

• Kombinere Eurojusts

vision og målsætninger

• Etablere et system for

aktivitetsplanlægning,

prioritering og over-

vågning

• Eurojust har defineret sin vision og fastsat strategiske målsætninger for

2007 i overensstemmelse hermed

• Vi har indført et årligt udviklingsplanlægningssystem, så vi herigennem

kan gennemgå og ændre på målsætningerne for det kommende år. Vi

vil dog først ved næste planlægningsarrangement kigge nærmere på

et mere detaljeret udviklingsplanlægningssystem, hvorigennem vi kan

forbedre vores resultater. Vi agter også at hyre ekstern support til at

analysere vores resultater for at finde frem til de bedst mulige løsninger

for overvågning, planlægning og prioritering

• Vi har indført PRINCE2 som projektstyringsmetode. Det skal sikre en

konsekvent og gennemsigtig proces for planlægning og gennemførelse

af projekter

• Vi forventer at foretage en gennemgang af Eurojusts organisationsstruktur

i løbet af 2007, hvilket vil lette den strategiske planlægning

• Der skal fastlægges et omfattende årligt arbejdsprogram (for Kollegiet

og administrationen) i tråd med de af Kollegiet fastsatte strategiske

målsætninger

69

eurojust06_DA.indd 69 2007-06-13 11:48:51

70

INTERNE MÅLSÆTNINGER VURDERING

Samarbejde med fagfolk om

at forbedre gennemførelsen

og den operationelle

effektivitet af EU-retsakter

og praksis som den

europæiske arrestordre, de

fælles efterforskningshold,

og når den er trådt i

kraft, den europæiske

bevissikringskendelse

Nået. Vi afholdt et vellykket seminar om den europæiske arrestordre i

oktober 2006 i Bratislava for at drøfte praktiske spørgsmål vedrørende

den europæiske arrestordre. Vi havde inviteret fagfolk og arbejdede tæt

sammen med dem. Den europæiske arrestordre er fortsat en central EU-

retsakt inden for retligt samarbejde, om end med nogle praktiske problemer.

Vi mener, at vi var med til at belyse nogle problemer og fremkomme

med løsninger. Vi sendte fortsat repræsentanter ud som observatører til

evalueringsundersøgelser af den europæiske arrestordre i medlemsstaterne.

Vi arrangerede i fællesskab med Europol et succesrigt seminar for eksperter

for de fælles efterforskningshold fra medlemsstaterne. Det var både

glædeligt og opmuntrende for os, at den feedback, vi fik fra deltagerne fra

begge seminarer, var yderst positiv.

Udvikle og fremme en politik

for udvikling af færdigheder

og viden i Eurojust

Delvist nået, og arbejdet fortsætter. Selv om der i flere år har været

arrangeret en række forskellige uddannelseskurser hos Eurojust, blev der i

sidste kvartal i 2006 ansat en ny personalechef, der også har ansvaret for

uddannelse. Hans nye uddannelsesplan er mere fokuseret og struktureret

både for Kollegiet og det administrative personale.

Udvikle informationshåndter-

ingsstøtte til sagsbehandling,

det sikre netværk og

dokumenthåndteringssy-

stemet

Nået, og arbejdet fortsætter. Der er taget en række vigtige skridt i

2006. E-POC III-projektet blev sat i gang, og det vil være med til at

forbedre effektiviteten af vores sagsforvaltningssystem yderligere. En række

sagsforvaltningsanalytikere er blevet ansat, og de har været med til at styrke

vores kapacitet og potentiale for effektivitet på området. Oprettelsen af et

sikkert netværk på EU-plan er et langsigtet projekt, men det første vigtige

skridt blev taget i 2006 med en sikker forsøgsforbindelse mellem Eurojust

og Slovakiet. Der blev oprettet en projektplan med henblik på at udarbejde

et internt elektronisk dokumenthåndteringssystem. Vi gennemførte også en

forundersøgelse, og vi overvejer at etablere et ”papirløst kontor”.

Gennemgå og om nødvendigt

ændre den langsigtede vision

for Eurojusts fremtid

Nået. I lyset af Kommissionens tilkendegivelse af, at den vil udsende en

meddelelse om Eurojusts og EJN’s fremtid, afholdt vi et særligt seminar i

september 2006 i Wien. Vi afholdt også to interne heldagsworkshops med

deltagelse af de nationale medlemmer, administrationen og EJN-sekretariatet

for at drøfte og udarbejde vores kommentarer til Eurojusts fremtid.

Sikre den bedst mulige

permanente lokaleløsning

for Eurojust i Haag

Nået. Vi afholdt hver måned drøftelser med ledende embedsmænd i det

hollandske justitsministerium. Vi færdiggjorde et detaljeret program med

krav til en ny Eurojust-bygning, der skal stå klar, når vores nuværende

lejekontrakt udløber i 2012, og den blev fremsendt til vores hollandske

værter.

eurojust06_DA.indd 70 2007-06-13 11:48:51

71

EKSTERNE MÅLSÆTNINGER

VURDERING

Fortsat arbejde på at forbedre

vores samarbejde med:

(a) Det Europæiske Retlige

Netværk (EJN)

(b) Europol

(c) Det Europæiske Kontor

for Bekæmpelse af Svig

(OLAF)

Nået.

(a) EJN og Eurojust har et særligt forhold. Jævnlige samråd og inddragelse

i EJN-sekretariatet og EJN’s kontaktpunkter om sagsbehandling,

politiske spørgsmål og drøftelser om fremtidige strukturer er med til at

styrke samarbejdsgrundlaget yderligere.

(b) Vores forhold til Europol blev styrket i 2006, men der kan gøres mere

for at udnytte de to organisationers styrker og synergi ved at bygge

videre på de igangværende interne fremskridt og den velvilje, der

findes hos Eurojust og Europol og i de medlemsstater, der støtter

begge organisationer, så de får mulighed for begge at arbejde på egen

hånd og sammen. At sikre passende juridiske og proceduremæssige

strukturer vil ikke blot give plads til, men også nødvendiggøre et sådant

samarbejde.

(c) Takket være den gensidige bistand gøres der støtte fremskridt. Der

arbejdes i de to organisationer på at fjerne hindringer, så det bliver

muligt at færdiggøre en samarbejdsaftale. Dette vil sammen med

foranstaltninger truffet af medlemsstaterne med deres gennemførelse

af Eurojust-afgørelsen sikre et langt mere effektivt samarbejde mellem

vores organisationer.

Udnytte vores egen og fag-

folks erfaringer for at øve

indflydelse på udviklingen af

strafferetspolitikken i EU

Nået. Vi har haft fokus på deltagelse i EU’s arbejdsgrupper og andre

møder i Bruxelles, især i grupper, der beskæftiger sig med spørgsmål om

retligt samarbejde i straffesager og andre former for grænseoverskridende

kriminalitet.

Udvikle strategier for effektiv

håndtering af Rumæniens og

Bulgariens tiltrædelse i EU

Delvist nået. Det nationale medlem for Rumænien kom til Eurojust som

den første forbindelsesretsembedsmand i september 2006. Vores kontakter

med de bulgarske myndigheder har været knap så vellykkede. Det lykkedes

os ikke at indgå en samarbejdsaftale med Bulgarien forud for landets

tiltrædelse, men vi er meget glade for, at Bulgarien har udpeget et nationalt

medlem, der skal starte hos Eurojust i februar 2007.

Gennemgå og om

nødvendigt revidere vores

prioriteter for forhandling

af samarbejdsaftaler med

lande uden for EU

Nået. Vi gennemgår jævnligt vores forhandlingsprioriteter. Vi tager altid

højde for vores sagsbehandlingsbehov, EU’s politik for eksterne forbindelser

og henvendelser til Eurojust fra tredjelande, der er potentielle partnere.

eurojust06_DA.indd 71 2007-06-13 11:48:51

72

8 R Å D S K O N K L U S I O N E R - O P F Ø L G N I N G P Å

Å R S B E R E T N I N G E N F R A 2 0 0 5

I juni 2006 vedtog Rådet konklusioner om den fjerde Eurojust årsberetning (EU-dokument

10334/06, af 14. juni 2006). Rådet formulerede også nogle retningslinjer og opgaver, som

Eurojust, medlemsstaterne, EU’s arbejdsgrupper og Kommissionen skal tage hensyn til.

Rådet opfordrede Eurojust til at rapportere om gennemførelsen af disse konklusioner i

årsberetningen for 2006. Nedenfor følger vores kommentarer med feedback om gennemførelsen

af Rådets konklusioner og mere specifikt om de centrale retningslinjer og opgaver, der er rettet

mod Eurojust.

Eurojust var glad for, at Rådets kommentarer erindrede medlemsstaterne om deres forpligtelser

i henhold til EU-lovgivningen, og at medlemsstaterne også blev bedt om at iværksætte en række

tiltag med henblik på at styrke effektiviteten i Eurojusts rolle, for så vidt angår forbedringen

af det retlige samarbejde og i bekæmpelsen af alvorlig grænseoverskridende og organiseret

kriminalitet.

EMNE

RETNINGSLINJER/

OPGAVERRETTETMOD

EUROJUST

STATUSFORGENNEMFØRELSE

Tal/vurdering af

s a g s m æ n g d e /

sagseksempler

Fortsætte med at udvikle

gennemsigtige, pålidelige

og detaljerede statistikker

for arten og kvaliteten af

sager og sagsbehandling,

især gennem en godkendelse

af Eurojusts vurdering

vedrørende sagernes

kompleksitet uanset deres

bilaterale karakter.

Fortsat fokusere på og

prioritere koordinering

af sager og inddrage EJN

i håndteringen af rent

bilaterale sager om gensidig

retshjælp.

Vores sagsbehandlingsstrategi & resultatstyringshold

har udpeget kriterier og procedurer for klassificering

af sager som standardsager eller komplekse sager.

Kollegiet godkendte disse kriterier, og et pilotprojekt

blev sat i værk den 1. juli 2006.

Eurojust mener, at det nuværende forhold til EJN

kan forbedres ved at udarbejde retningslinjer for,

hvilken type sager der bør varetages af Eurojust,

og hvilke der bør varetages af EJN. Eurojust vil

også vurdere, om der kan opstilles tal for EJN’s

inddragelse.

Artikel 7, litra a, i

Rådets afgørelse

Fortsætte den proaktive

tilgang til det retlige

samarbejde og godkende

vurderingen vedrørende

anvendelse af beføjelserne i

henhold til artikel 7, litra a.

Vi har konstateret, at medlemsstater ved flere

lejligheder uformelt har efterkommet en anmodning

efter oplysninger om, at en formel anmodning i

henhold til artikel 7, litra a, kunne være på vej. Vi

erkender, at der kan være behov for i højere grad

at gøre vores beføjelser gældende i henhold til

denne artikel.

eurojust06_DA.indd 72 2007-06-13 11:48:51

73

EMNE

RETNINGSLINJER/

OPGAVERRETTETMOD

EUROJUST

STATUSFORGENNEMFØRELSE

Analyse af

de juridiske

problemer og

hindringer

Fremsætte forslag til

at forbedre det retlige

samarbejde i straffesager

i overensstemmelse med

artikel 32 i Rådets afgørelse.

Kommissionen er i øjeblikket i færd med at udarbejde

en meddelelse om Eurojusts og EJN’s fremtid.

Eurojust er i gang med at udfærdige et dokument,

hvor der opstilles ideer til begge organisationers

fremtidige udvikling, og der fremsættes forslag til at

forbedre det retlige samarbejde i straffesager. Dette

dokument vil blive fremsendt til Kommissionen.

Fælles efterfor

skningshold

Fortsætte arbejdet med

initiativerne iværksat af

Eurojust og Europol med

at være værter ved møder

for uformelle netværk af

eksperter og udarbejde en

manual om nationale regler

og iværksætte alle de

fornødne tiltag med henblik

på at øge brugen af de fælles

efterforskningshold.

Europol var sammen med Eurojust vært ved det

andet møde for de nationale eksperter vedrørende

fælles efterforskningshold, der fandt sted den 10.

november 2006. Mødet havde fokus på de praktiske

erfaringer med hensyn til oprettelse af fælles

efterforskningshold. Konklusionerne fra dette møde

(EU-dokument 15023/06 af 21. november 2006)

er sendt til Artikel 36-Udvalget og den europæiske

politichef-task force. Eurojust og Europol har også

udarbejdet og fremlagt deres fælles “Håndbog

om medlemsstaternes lovgivning om fælles

efterforskningshold”. Denne håndbog vil være at

finde på både Eurojusts og Europols websteder.

Forbindelser til

andre EU-organer,

navnlig EJN, OLAF

og Europol

Fortsætte med at udvikle

forbindelser og arbejde på

mulige initiativer med henblik

på at overvinde hindringer for

samarbejde.

Den 14. juli 2006 indkaldte Eurojust Kollegiets

formand til et uformelt møde for direktørerne for

EU’s agenturer med ansvar for området med frihed,

sikkerhed og retfærdighed. Repræsentanter fra

Rådet, Kommissionen og formandskabet deltog

i mødet. Det overordnede mål var at få et bedre

kendskab til agenturernes opgaver, at identificere

områder, hvor der er forbindelse eller overlapning

mellem deres opgaver, og undersøge mulighederne

for fremtidigt samarbejde.

Ved mødet blev der identificeret konkrete tiltag

inden for administration, emner vedrørende frihed,

sikkerhed og retfærdighed og samarbejdsværktøjer.

Der er oprettet en liste over kontaktpunkter for det

praktiske samarbejde, og der er planlagt yderligere

møder mellem repræsentanter for agenturerne med

henblik på at tage fat på specifikke emner af fælles

interesse.

Eurojust og Europol har i fællesskab rapporteret

tilbage til Rådet om gennemførelsen af deres

samarbejdsaftale.

Eurojust og OLAF forhandler om en samarbejdsaftale

med det formål at indarbejde specifikke bestemmelser

om udveksling af personoplysninger.

eurojust06_DA.indd 73 2007-06-13 11:48:51

74

EMNE

RETNINGSLINJER/

OPGAVERRETTETMOD

EUROJUST

STATUSFORGENNEMFØRELSE

Samarbejde med

tredjelande

Færdiggøre forhandlingerne

med de prioriterede lande på

en liste, der blev afleveret til

Rådet i september 2005.

Der blev underskrevet en samarbejdsaftale mellem

Eurojust og USA den 6. november 2006. Der pågår

i øjeblikket forhandlinger med Rusland, Schweiz

og Ukraine, og en række andre lande, herunder

Kroatien, har udtrykt et klart ønske om at indlede

forhandlinger med henblik på at indgå aftaler. Vi

har udarbejdet en liste med prioriterede lande, som

vi ønsker at forhandle med i 2007.

eurojust06_DA.indd 74 2007-06-13 11:48:51

eurojust06_DA.indd 75 2007-06-13 11:49:02

eurojust06_DA.indd 76 2007-06-13 11:49:11

eurojust06_DA.indd 77 2007-06-13 11:49:14

7878

9 E U R O J U S T S M Å L F O R 2 0 0 7 O G 2 0 0 8

I november 2005 fastlagde Kollegiet Eurojusts mission og vision og fremlagde en række

målsætninger, der skal nås (se kapitel 7). Ved det årlige planlægningsarrangement drøftes

og opnås der foreløbig enighed i Kollegiet om de målsætninger, der skal være fokus på det

kommende år, som en central del af Eurojusts årlige arbejdsprogram. Efter det strategiske

planlægningsarrangement i 2006 gennemgik Kollegiet målsætningerne for 2007-2008 med

det formål at fastsætte en række vigtige strategiske målsætninger for denne toårige periode.

Meningen er, at hver målsætning skal opfylde SMART-kriterierne (Specific, Measurable,

Achievable, Realistic, Timely).

Kollegiet vedtog derfor følgende foreløbige strategiske målsætninger for 2007-2008:

1. Sørge for, at følgende er opfyldt vedrørende terrorspørgsmål ved udgangen af 2008:

• Der er indført strukturer til at opmuntre de kompetente myndigheder i medlemsstaterne

til at levere alle de terroroplysninger, der er påkrævet i henhold til den relevante

afgørelse fra Rådet, til Eurojust

• Eurojust er i stand til at behandle og håndtere de indsendte terroroplysninger

• Eurojust er i stand til at håndtere terrorsagsbehandling effektivt og til at bidrage til

politiske spørgsmål i relation til terrorisme.

2. Øge antallet af sager af høj kvalitet, som medlemsstaterne forelægger for Eurojust.

3. Overtale de enkelte medlemsstater til at give deres nationale medlem hos Eurojust

passende bistand, så vedkommende kan varetage sagsbehandlingen og andre opgaver som

nationalt medlem.

4. Indgå formelle samarbejdsaftaler med flere lande uden for EU.

5. Oprette en stærk og sikker ICT-funktionalitet til sagsbehandling og til kommunikation ved

at implementere følgende foranstaltninger:

• Oprettelse af sikre forsendelsesforbindelser til de nationale myndigheder i alle

medlemsstater

• Oprettelse af en sikker mobil kommunikationsmekanisme

De strategiske målsætninger indarbejdes i det årlige arbejdsprogram for Eurojusts administration

og arbejdet for Kollegiets hold. Der etableres supplerende målsætninger, opgaver og

eurojust06_DA.indd 78 2007-06-13 11:49:14

7979

handlingsplaner inden for de enkelte områder af Eurojusts administrative og operationelle

arbejde for på den måde at sikre, at hovedmålsætningerne nås.

Alle målsætninger revideres jævnligt, og målsætningerne for 2007-2008 revideres i forbindelse

med planlægningsarrangementet i maj 2007, og nye foreløbige målsætninger for 2009

skitseres.

eurojust06_DA.indd 79 2007-06-13 11:49:14

80

1 0 E U R O J U S T S F R E M T I D

I forbindelse med sit årlige besøg hos Eurojust i juni 2006 offentliggjorde Europa-Kommissionens

næstformand, Franco Frattini, Kommissionens planer om at udsende en meddelelse i 2007 med

henblik på at starte en debat om Eurojusts og Det Europæiske Retlige Netværks (EJN) fremtid.

Vi var glade for at få lejlighed til at overveje et så vigtigt spørgsmål på et tidspunkt, der falder

sammen med femårsdagen for Eurojusts oprettelse.

Selv om det stadig er en forholdsvis ung organisation, har det været fem meget lærerige år

siden vedtagelsen af Rådets afgørelse om oprettelse af Eurojust den 28. februar 2002. På

den korte periode er Eurojust vokset fra 15 nationale medlemmer, der samarbejdede meget

uformelt og uden nogen form for administrativ bistand eller budget, til en organisation med

nationale medlemmer og assistenter fra 25 medlemsstater og næsten 100 administrative

medarbejdere, og samtidig er sagsforelæggelserne steget med næsten 400 %. I snart fem år

har vi i praksis levet med afgørelsens effektivitet eller manglen på samme.

Kommissionens meddelelse er en glimrende anledning til at gennemgå fremskridt og

overveje finpudsninger og forbedringer i afgørelsen med henblik på at gøre Eurojusts interne

arbejdsgange mere effektive. Denne meddelelse kan også være med til at forbedre Eurojusts

vigtige forbindelser med andre organisationer, navnlig EJN, og også med de kompetente

myndigheder i medlemsstaterne. Der er fundet frem til vigtige spørgsmål, der, i fald de tages

op, kan være med til at sikre en markant forbedring af den service, som Kollegiet og Eurojust

som helhed, kan tilbyde de efterforskende og retsforfølgende myndigheder i medlemsstaterne.

Der bør eksempelvis sikres det samme niveau af beføjelser for alle Eurojusts nationale

medlemmer, så der på den måde vil være større mulighed for større sikkerhed i de samarbejds-

og koordineringstiltag, der kan iværksættes for at bistå efterforskere og anklagere.

Efter en intern og ekstern høring besluttede Eurojust at arrangere et seminar om Eurojusts

og EJN’s fremtid. Eurojust var opsat på at lancere en vidtrækkende dialog om organisationens

kommende udvikling og bruge resultaterne af denne dialog som grundlag for interne drøftelser

i vores organisation med henblik på at underrette og udarbejde Eurojusts formelle oplæg til

Europa-Kommissionen, mens meddelelsen er under udarbejdelse.

Seminaret samlede i alt over 120 deltagere, heriblandt nationale medlemmer fra Eurojust og

EJN’s kontaktpunkter fra medlemsstaterne, for at drøfte og debattere emner, samt fagfolk

inden for gensidig retshjælp, eksperter, poliske beslutningstagere og akademikere fra hele EU,

eurojust06_DA.indd 80 2007-06-13 11:49:14

81

og repræsentanter fra Rådssekretariatet, Europa-Kommissionen, Europol, EJTN, Europarådet

og FN. Seminaret blev afholdt under østrigsk EU-formandskab og fandt sted i den østrigske

højesteret i Wien den 25.- og 26. september 2006. Der blev ydet fin støtte fra overordnede og

underordnede medarbejdere i det østrigske justitsministerium. Vi er også taknemmelige for

bistanden fra det finske formandskab og ECLAN (European Criminal Law Academic Network).

Deltagerne ved seminaret lyttede til en række oplæg fra eksperter, der skulle stimulere deres

tanker og skabe grobund for de efterfølgende drøftelser. Deltagerne blev inddelt i mindre

grupper til en række workshops for at fremme kvaliteten i drøftelserne og udveksle ideer og

tanker.

Seminarets resultater blev vurderet ud fra fire forskellige potentielle præmisser: 1: ingen

ændring i EU’s acquis for retlige og indre anliggender, 2: der vedtages nye lovændringer, men

der sker ingen ændringer i Eurojusts og EJN’s juridiske grundlag, 3: der vedtages lovændringer,

som også vil ændre Eurojusts og EJN’s juridiske grundlag, og 4: der oprettes en europæisk

anklagemyndighed, hvilket vil have indflydelse på Eurojusts rolle.

En ledende embedsmand fra det finske formandskab udarbejdede en omfattende rapport.

Rapporten er offentliggjort som Rådets dokumentnr. 14123/06 og er nu offentligt tilgængelig.

Vi vil ikke opremse seminarets resultater her, men rapporten indeholder en række emner,

der fortjener at blive gentaget. Et gennemgående synspunkt var, at der burde være en

mere vidtgående evaluering af Eurojusts og EJN’s aktiviteter, og at de to organisationer

burde indgå i et tættere samspil med henblik på at øge deres effektivitet. Desuden følte

nogle, at effektiviteten hos de kompetente myndigheder i medlemsstaterne inden for

grænseoverskridende efterforskninger kunne forbedres ved at sikre styrkede, tættere og

mere effektive forbindelser mellem alle EU-organisationer på området for retlige og indre

anliggender. Der blev fremsat forslag om at forbedre Eurojusts praktiske arbejdsrelationer,

ikke blot i forhold til myndighederne i medlemsstaterne, men også til EJN, Europol, OLAF og

FRONTEX.

Et centralt element i forbedringen af den gensidige retshjælp medlemsstaterne imellem var

ifølge deltagerne et bedre samarbejde mellem Eurojust og EJN. Der var forskellige holdninger

til, hvordan dette kunne opnås, der spændte lige fra forbedring af forholdene ved at styrke

nuværende arbejdsgange til forslag om en delvis integration af de to organisationer eller

eurojust06_DA.indd 81 2007-06-13 11:49:15

82

en fusion. Der blev fremsat en bred vifte af forslag til forbedringer, hvoraf nogle måske

ville forudsætte ikke-lovgivningsmæssige ændringer i procedurer og praksis, mens mere

vidtrækkende forslag ville kræve lovgivningsmæssige ændringer.

Vi har i årets løb afholdt en række brainstormingsseancer i workshops med deltagelse af alle

de nationale medlemmer og deres assistenter og de ledende administrative medarbejdere i

EJN-sekretariatet. Disse udvekslinger og overvejelser både før og efter seminaret i Wien gav

Eurojust mulighed for at samle nogle strukturerede ideer omkring organisationens fremtid.

Rapporten fra seminaret i Wien og den opnåede feedback var sammen med disse resultater

med til at danne grundlag for udarbejdelsen af et formelt Eurojust-dokument, der skulle

fremsendes til Kommissionens overvejelse i starten af 2007. Vi er gerne behjælpelige og

ser frem til at arbejde tæt sammen med Kommissionen ved færdiggørelsen af dette vigtige

arbejde.

eurojust06_DA.indd 82 2007-06-13 11:49:15

eurojust06_DA.indd 83 2007-06-13 11:49:22

84

1 1 R E S U M É O G K O N K L U S I O N E R

I dette kapitel findes et resumé af de hovedpunkter, der er beskrevet i denne årsberetning for

2006, og de er opdelt i tre afsnit: sagsbehandling, eksterne relationer og interne spørgsmål.

Sagsbehandling

• Igen i år oplevede vi en markant stigning i antallet af sager, der blev forelagt Kollegiet, idet

der blev forelagt 771 sager i 2006, dvs. en stigning på 183 sager, eller 31 %, i forhold til

2005.

• Vi var værter ved flere møder, hvor efterforskere og anklagere fra lande i og uden for EU

mødtes for at drøfte spørgsmål og træffe beslutning om at iværksætte koordinerings- eller

samarbejdstiltag i konkrete sager. Disse koordineringsmøder blev enten afholdt i Eurojusts

lokaler i Haag eller i medlemsstaterne. Antallet af møder steg fra 73 i 2005 til 91 i 2006

svarende til en stigning på 23 %.

• I 2006 håndterede Eurojust en række yderst vellykkede og interessante sager. I lighed med

tidligere årsberetninger er visse af disse sager skitseret nærmere i kapitel 3.

• Vores statistikker viser, at antallet af sager fra visse medlemsstater er steget markant. Vi

glæder os især over stigningen i antallet af sager fra flere af de lande, der tiltrådte EU i

2004, som ligger langt over gennemsnittet.

• Disse stigninger, der er genereret af alle medlemsstater, kan skyldes forskellige faktorer,

bl.a. markedsføringen af Eurojust, øget kendskab til Eurojust på seminarer og de enkelte

nationale medlemmers engagement. Ansættelse af en assistent eller en udstationeret

national ekspert til at bistå det nationale medlem har dog ofte været med til at øge antallet

af sagsforelæggelser. Vi beder alle medlemsstaterne om at overveje sådanne ansættelser.

• Vi mener, at flere sager kan og bør forelægges Eurojust. Antallet af sagsforelæggelser fra

visse lande er skuffende, især når man tager befolkningstallet i betragtning.

• Gensidig retshjælp til andre lande har fortsat lav prioritet i rets- og politisystemerne i

mange EU-lande. Det skyldes til en vis grad, at medlemsstaterne bevarer ansvaret for

at efterforske og retsforfølge lovovertrædelser på nationalt plan, hvor nationale sager og

spørgsmål har højere prioritet. Derfor forhales bistanden jævnligt og vanskeliggøres af en

modvilje blandt fagfolk til at bistå med en hurtig efterkommelse af anmodninger fra andre

eurojust06_DA.indd 84 2007-06-13 11:49:22

85

lande, ofte begrundet i følgende holdning: ”Min egen anmodning er ikke blevet behandlet

af det pågældende land”.

• Den norske forbindelsesanklagers permanente tilstedeværelse i Eurojust har været med til

at øge den overordnede effektivitet hos de efterforskende og retsforfølgende myndigheder

både i Norge og i mange EU-lande.

Eksterne relationer

• Efter underskrivelsen af vores samarbejdsaftale med de rumænske myndigheder i december

2005 blev der arbejdet på tiltrædelsen af et nationalt medlem for Rumænien i Eurojust.

Rumænien har siden september 2006 haft en forbindelsesretsembedsmand hos os i Haag,

der var klar til at indtræde som fuldgyldigt medlem af Kollegiet fra 1. januar 2007.

• De udfordrende forhandlinger med henblik på at indgå en formel samarbejdsaftale med

USA blev afsluttet i 2006. Aftaleteksten blev godkendt af både Eurojusts uafhængige Fælles

Tilsynsråd for Databeskyttelse og af Rådet. Aftalen blev underskrevet i november, og som

følge heraf sender det amerikanske justitsministerium en forbindelsesanklager til Eurojust

i begyndelsen af 2007. I december 2006 og som en direkte følge af samarbejdsaftalens

indgåelse kunne vi invitere amerikanske anklagere med til et møde om en omfattende

terrorsag sammen med kolleger fra Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Holland

og Storbritannien.

• Forhandlingerne med henblik på at indgå samarbejdsaftaler med Schweiz, Rusland og

Ukraine pågår stadig.

• En række andre lande, heriblandt Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik

Makedonien, som begge er kandidatlande til EU, har udtrykt stor interesse for at indgå en

aftale med Eurojust. En central prioritet for sådanne drøftelser er fortsat at sikre, at vores

kommende partnere har en tilstrækkelig databeskyttelse. Manglende hensigtsmæssige

interne lovgivningsrammer og databeskyttelsesordninger er med til at forhale flere af disse

forhandlinger.

• Efterhånden som Eurojust bliver mere kendt uden for EU, øges vores samarbejde med

lande uden for EU, og vores liste over kontaktpunkter bliver længere. Vi yder jævnligt

bistand til EU-organer, medlemsstater og internationale organisationer, der arbejder inden

for det retlige område på det vestlige Balkan, i EU’s nabolande og andre steder.

eurojust06_DA.indd 85 2007-06-13 11:49:22

86

• Det Europæiske Retlige Netværk (EJN) er stadig Eurojusts primære partner i EU-

organisationen inden for det retlige samarbejde. Vi arbejder fortsat tæt sammen og

yder bistand til hinanden, når det er nødvendigt. Et effektivt fungerende EJN i alle EU’s

medlemsstater er med til at gøre Eurojust mere effektiv. Vi beder alle medlemsstater om at

forbedre effektiviteten ved at kigge nærmere på samspillet mellem deres nationale medlem

hos Eurojust og deres EJN-kontaktpunkter.

• Vores forhold til Europol er fortsat meget vigtigt. Et tættere samarbejde mellem de to

organisationer vil uden tvivl forbedre den overordnede kvalitet i medlemsstaternes bistand

og effektivitet, når det drejer sig om alvorlig organiseret grænseoverskridende kriminalitet.

Vi håber, at beslutningstagerne vil indføre ordninger og procedurer, der sikrer et meget

lettere samarbejde i de igangværende drøftelser om revisionen af Europols juridiske

grundlag og struktur.

• Det er meget overraskende, at det trods den vilje, der er til stede i begge organisationer til

at indføre en sikker forbindelse til at udveksle oplysninger, har taget over to år at forhandle

og indhente de påkrævede organisatoriske og tekniske godkendelser. Vi forventer ikke, at

den sikre forbindelse mellem Europol og Eurojust er på plads før juni 2007.

• Vores forhold til OLAF er blevet støt forbedret. Vi søger fortsat muligheder og sager for

samarbejde og sørger også for gensidig bistand i vores samarbejde omkring svig mod

EU-budgettet og relaterede spørgsmål. Samarbejdet mellem Eurojusts særlige OLAF-hold

og kollegerne i OLAF bærer frugt. Vi håber, at det er muligt at finde frem til det korrekte

juridiske grundlag, der kan danne grundlag for at indgå en formel samarbejdsaftale i løbet

af 2007.

Interne spørgsmål

• I 2006 konsoliderede Eurojust tidligere opnåede fremskridt med hensyn til en række interne

spørgsmål.

• Et betydeligt antal målsætninger, der var sat for 2006, blev nået. En nærmere vurdering

heraf findes i kapitel 7.

• E-POC III-projektet blev sat i gang, og partnerne begyndte at implementere dets

målsætninger og fortsatte således det succesrige arbejde, der havde fundet sted som led i

det AGIS-støttede E-POC I og E-POC II-projekt.

eurojust06_DA.indd 86 2007-06-13 11:49:23

87

• Ansættelsen af en række sagsforvaltningsanalytikere i løbet af 2006 har været med til at

øge Eurojusts evne til at håndtere den øgede datamængde, der sendes til Kollegiet i henhold

til f.eks. bestemmelserne i Rådets afgørelse 2005/671/JHA om udlevering af materiale til

Eurojust om terrorsager. Det er afgørende, at disse data behandles effektivt gennem brug

af vores sagsforvaltningssystem, og disse nye medarbejdere spiller nu en central rolle i

dette arbejde. De yder også effektiv bistand til en lang række andre sagsbehandlings- og

holdaktiviteter.

• Efter meget langvarige drøftelser med vores hollandske værter, der blev afsluttet ved

udgangen af 2005, var vi meget glade for at kunne underskrive to formelle aftaler

i begyndelsen af 2006, så vores tilstedeværelse i Haag er sikret og afklaret. Vores

hjemstedsaftale vedrører og regulerer den organisatoriske status for alle, der arbejder hos

Eurojust i Holland. Lejeaftalen regulerer vores anvendelse af og tilstedeværelse i vores

nuværende lokaler, hvor vi har hjemsted frem til 2012.

• I løbet af 2006 blev der brugt megen tid på at drøfte potentielle kommende lokaler med

de hollandske myndigheder, og der blev bl.a. udarbejdet et program med krav til en ny

Eurojust-bygning, når vores nuværende lejeaftale udløber. Desværre lader det på nuværende

tidspunkt til at være usandsynligt, at Eurojust og Europol fremover kan placeres i de samme

lokaler i Haag. Begge organisationer tilbyder forskellige men komplementære ydelser og

bistand til de kompetente myndigheder i EU-medlemsstaterne. Vores bestræbelser går på

at sikre, at vores nye lokaler ligger så tæt som muligt på Europols nye lokaler.

• Eurojusts administrative struktur har fortsat sin udvikling i overensstemmelse med

vores prognoser og etableringsplanen, som blev godkendt af Kollegiet, Rådet og Europa-

Parlamentet.

• I overensstemmelse med Den Europæiske Revisionsrets beretning meddelte

budgetmyndigheden den administrative direktør decharge for regnskabsåret 2004.

eurojust06_DA.indd 87 2007-06-13 11:49:23

eurojust06_DA.indd 88 2007-06-13 11:49:31

eurojust06_DA.indd 89 2007-06-13 11:49:39

9090

Michael Kennedy er formand for Kollegiet og nationalt medlem for Storbritannien.

Han har mere end 20 års erfaring som offentlig anklager. Han har behandlet en lang

række alvorlige sager på hovedkontoret for Englands og Wales’ anklagemyndighed, hvor

han også var chef for den internationale afdeling med behandling af sager om gensidig

retshjælp og udleveringer. Før han kom til Eurojust, var han statsadvokat i Sussex i

England. Han blev valgt til formand første gang i 2002 og genvalgt til en ny og sidste

periode i 2005.

Ulrike Haberl-Schwarz er nationalt medlem for Østrig og næstformand. Hun begyndte

sin karriere som dommer i Salzburg i 1990. I sine seks år som undersøgelsesdommer

med behandling af større sager om økonomisk og finansiel kriminalitet har hun fået

erfaring i både internationalt samarbejde og organiseret kriminalitet. Hun indtrådte i

Eurojust i januar 2003. Hun blev valgt til næstformand i januar 2004.

Roelof-Jan Manschot er nationalt medlem for Holland og næstformand. Han har

mere end 30 års erfaring som offentlig anklager. Han var generaladvokat ved appelretten

i Amsterdam fra 1985, hvor han arbejdede specifikt med organiseret og økonomisk

kriminalitet. Han blev udnævnt til ledende offentlig anklager i 1995 og kom til Eurojust i

juni 2001. Han blev valgt til næstformand i september 2004.

Michèle Coninsx er nationalt medlem for Belgien. Hun har mere end 15 års erfaring

som offentlig anklager. Hun har arbejdet i ni år for Organisationen for International Civil

Luftfart (ICAO) og har haft ansvar for terrorismebekæmpelse i forbindelse med sabotage

og kapring af fly. Før hun kom til Eurojust, arbejdede hun som national anklager i Belgien

inden for terrorisme og organiseret kriminalitet.

Pavel Zeman er nationalt medlem for Tjekkiet. Han er anklager ved rigsadvokaturen

i Brno. Før han blev udpeget til nationalt medlem ved Eurojust, arbejdede han i den

internationale afdeling af den offentlige anklagers kontor ved højesteret, hvor han

arbejdede med sager om international retshjælp

Johan Reimann, nationalt medlem for Danmark. Han har i 25 år arbejdet i det

danske retsvæsen og herunder bl.a. som offentlig anklager hos statsadvokaten for

København og for Sjælland, som chef for justitsministeriets politikontor og som

politirevisor. Før udnævnelsen til Eurojust var han afdelingschef i justitsministeriet med

ansvar for den generelle administration af budget og personale for det danske politi og

anklagemyndigheden.

1 2 B I L A G

Nationale medlemmer

eurojust06_DA.indd 90 2007-06-13 11:49:45

9191

Hermann von Langsdorff er nationalt medlem for Tyskland. Han har 30 års erfaring

som dommer og offentlig anklager. Før han blev Tysklands nationale medlem, arbejdede

han som forbundsanklager med behandling af sager om terrorisme og spionage.

Raivo Sepp er nationalt medlem for Estland. Han har 18 års erfaring ved retsvæsenet.

Han startede sin karriere som efterforsker hos den offentlige anklager. Han har også

arbejdet som direktør for forundersøgelsesafdelingen. Derefter var han amtspolitimester

og vicegeneraldirektør for politikommissionen. I fem år besad han stillingen som

republikkens generalanklager.

Lampros Patsavellas er nationalt medlem for Grækenland. Han indgik i det græske

retsvæsen i 1997 og er nu chefanklager ved Retten i Første Instans. Han har været Grækenlands

repræsentant i både FN’s strafferetlige konvention om korruption og i Europarådets gruppe af

stater mod korruption (GRECO). Indtil hans udstationering hos Eurojust i juni 2005 var han

kontorchef for informationssystemerne på anklagerens kontor ved Retten i Første Instans i

Athen.

Ruben Jiménez Fernández, nationalt medlem for Spanien. Han blev udpeget til

undersøgelsesdommer i 1973. I 1996 blev han udpeget og arbejdede i 6 år som medlem

af den spanske dommerstands generelle råd. Mens han bestred denne stilling, var han

ansvarlig for at organisere Det Europæiske Retlige Netværk i Spanien.

François Falletti er nationalt medlem for Frankrig. Han har 27 års erfaring som

anklager. Fra 1993 til 1996 var han ”Directeur des affaires criminelles et des graces” i

det franske justitsministerium, før han blev udnævnt til chefanklager ved appelretten i

Lyon, hvor hans speciale var økonomisk kriminalitet og gensidig retshjælp. Han har også

deltaget i organisationsvirksomhed for anklagere på europæisk og internationalt plan. Han

kom til Eurojust i september 2004.

Jarlath Spellman er nationalt medlem for Irland. Han arbejdede som sagfører i

nogle år, inden han blev rådgivende advokat i justitsministeriet inden for retlige og indre

anliggender. I 2001 blev han udnævnt til faglig ekspert hos den irske rigsadvokat. Han har

erfaring fra retsforfølgning af en bred vifte af alvorlige lovovertrædelser samt med gensidig

retshjælp og udvisning.

eurojust06_DA.indd 91 2007-06-13 11:49:51

9292

Cesare Martellino er nationalt medlem for Italien. Han startede sin karriere som

offentlig anklager i 1969. Indtil 1988 arbejdede han som stedfortrædende statsadvokat i

Rom og senere som ledende statsadvokat i Terni. I løbet af sin karriere har han beskæftiget

sig med organiseret kriminalitet, korruption, drab og kidnapning.

Katerina Loizou er nationalt medlem for Cypern. Hun arbejdede i en privat praksis som

advokat, før hun i 2002 blev ansat i justitsministeriet. Hun arbejdede som anklager for

republikken i Nicosia indtil sin udstationering hos Eurojust i september 2004.

Gunãrs Bundzis er nationalt medlem for Letland. Han har 11 års erfaring som

offentlig anklager. Han begyndte at arbejde på generalanklagerens kontor og blev derefter

udnævnt som chefanklager i Valka. Han blev dernæst chefanklager i metodeafdelingen

på generalanklagerens kontor og senere chefanklager i afdelingen for internationalt

samarbejde, hvor han beskæftigede sig med samarbejde i straffesager, der vedrører

udvisning, overførsel til retsforfølgning og af domfældte personer samt gensidig

retshjælp.

Rolandas Tilindis, nationalt medlem for Litauen. Han begyndte sin karriere som

efterforsker i 1991 i afdelinger af kriminalpolitiet under indenrigsministeriet og ved

generalanklagerens kontor i Litauen. I 1995 blev han udnævnt til offentlig anklager i

kriminalpolitiets afdeling for organiseret kriminalitet og korruption ved generalanklagerens

kontor, og han har arbejdet med følsomme sager af bred offentlig interesse, også med

relation til international organiseret kriminalitet. Før han kom til Eurojust i maj 2004, var

han kontaktperson for den offentlige anklagers kontor.

Georges Heisbourg er nationalt medlem for Luxembourg. Han har været medlem

af dommerstanden i Luxembourg siden 1976. Han har arbejdet som offentlig anklager i

mere end 20 år. Han blev udnævnt til vicechefanklager i 1993 og ledede afdelingen for

organiseret kriminalitet med ansvar for større pengehvidvaskningssager og sager om

internationalt retligt samarbejde.

Ilona Lévai er nationalt medlem for Ungarn. Hun har mere end 25 års erfaring fra sit

arbejde i retsvæsenet. Siden 1990 har hun arbejdet ved den ungarske generalanklagers

kontor og er nu chefanklager. Hun var også generaldirektør for internationale og

europæiske anliggender, før hun indtrådte i Eurojust i 2004.

eurojust06_DA.indd 92 2007-06-13 11:49:58

9393

Donatella Frendo Dimech er nationalt medlem for Malta. Hun indtrådte i

justitsministeriet som anklager i 1997, og siden 2000 har hun arbejdet med hvidvaskning

af penge samt gensidigt internationalt retligt samarbejde og udlevering. Som senioradvokat

for Malta er hun også kontaktpunktet for Malta i Det Europæiske Retlige Netværk.

Mariusz Skowroński er nationalt medlem for Polen. Han har over 20 års erfaring

som offentlig anklager i efterforskningsafdelingen ved den regionale offentlige anklagers

kontor i Lodz. I 1996 blev han ansat ved kontoret for organiseret kriminalitet ved

statsanklagerens kontor under justitsministeriet. Før han kom til Eurojust, var han

koordinator for forhandlingen af to FN-konventioner, og han havde også ansvaret for

samarbejdet med FN-kontorerne i Wien og New York.

José Luís Lopes da Mota er nationalt medlem for Portugal. Han har 28 års erfaring i

retssystemet som offentlig anklager og som assistent for den portugisiske generalanklager,

hvor han havde ansvar for sager vedrørende styringen af anklagemyndigheden på nationalt

plan samt for det internationale samarbejde. Han har været vicejustitsminister med ansvar

for en række områder, herunder europæiske anliggender

Malči Gabrijelčič er nationalt medlem for Slovenien. Hun har mere end 20 års erfaring

som øverste offentlig anklager inden for anklagemyndigheden. Som øverste offentlig

anklager arbejdede hun ved den offentlige anklagers kontor i Nova Gorica og tog sig af

økonomisk kriminalitet, og i 1997 blev hun udnævnt til chef for kontoret.

Peter Paluda er nationalt medlem for Slovakiet. Han har arbejdet 22 år i det slovakiske

retssystem og har 12 års erfaring som offentlig anklager. Han har arbejdet ved distrikts-

og den regionale anklagers kontor i Banská Bystrica i det centrale Slovakiet indtil 1987.

Fra 1987 til 1994 arbejdede han ved anklagemyndigheden i Bratislava. På tidspunktet for

hans ansættelse ved Eurojust var han højesteretsdommer i Slovakiet, hvor han arbejdede

med straffesager.

Maarit Loimukoski er nationalt medlem for Finland. Hun har mere end 15 års erfaring

som distriktsanklager i Helsinki. I 1999 blev hun ansat ved generalanklagerens kontor

som statsanklager med speciale i organiseret kriminalitet. Før sin udpegning til Eurojust

arbejdede hun i Justitskontoret for Den Europæiske Domstol for Menneskerettigheder i

Strasbourg og som rådgiver ved Finlands Faste EU-repræsentation i Bruxelles med sager

vedrørende samarbejde på det strafferetlige og retlige område.

eurojust06_DA.indd 93 2007-06-13 11:50:02

94

Jürgen Kapplinghaus er stedfortrædende nationalt medlem for Tyskland. Han har

32 års erfaring som offentlig anklager og har i 15 år haft speciale i gensidig retshjælp

og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Før han kom til Eurojust i 2001, var han

afdelingschef i ministeriet med ansvar for gensidig retshjælp og udleveringssager. Han

er nu udstationeret national ekspert for Tyskland.

Jean-Francois Bohnert er stedfortrædende nationalt medlem for Frankrig. Han

har 20 års erfaring fra det franske retssystem. Han begyndte sin karriere som offentlig

anklager i Strasbourg og arbejdede efterfølgende som undersøgelsesdommer ved

den franske militærdomstol i Tyskland. Herefter var han i næsten fem år den franske

forbindelsesretsembedsmand.

Carmen Manfredda er stedfortrædende nationalt medlem for Italien. Hun har 30 års

erfaring fra bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Før hun kom til Eurojust, arbejdede

hun som offentlig anklager i Milano og senere som chefanklager i Vigevano.

Carlos Zeyen er stedfortrædende nationalt medlem for Luxembourg. Han startede

med at arbejde i afdelingen for økonomisk kriminalitet på anklagerens kontor ved

distriktsretten i Luxembourg i 1998. I 2003 blev han udnævnt til vicestatsanklager.

Fra 2001 til 2006 var han chef for Luxembourgs økonomiske efterretningsenhed med

speciale inden for finansiering af terrorisme. Fra 1999 til 2006 var han Luxembourgs

repræsentant ved FATF og medlem af organisationens arbejdsgruppe om finansiering af

terrorisme.

Stedfortrædere

Solveig Wollstad er nationalt medlem for Sverige. Solveig Wollstad har 20

års erfaring som offentlig anklager inden for organiseret narkotikarelateret og

anden alvorlig kriminalitet. Hun har også været involveret i flere projekter om de

juridiske aspekter for bekæmpelse af organiseret kriminalitet i Letland. Før hun blev

nationalt medlem for Sverige, var hun chefanklager i Sverige og chef for Linköpings

internationale enhed ved den offentlige anklagemyndighed. Hun var også Sveriges

kontaktpunkt i Det Europæiske Retlige Netværk.

eurojust06_DA.indd 94 2007-06-13 11:50:07

95

Jolien Kuitert er stedfortrædende nationalt medlem for Holland. Hun har mere

end 18 års erfaring som offentlig anklager. Som en af de offentlige anklagere ved den

nationale offentlige anklagers kontor i Holland arbejder hun med gensidig bistand inden

for bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Hun er endvidere kontaktpunkt for den

hollandske offentlige anklagemyndighed i Det Europæiske Retlige Netværk.

António Luís Santos Alves er stedfortrædende nationalt medlem for Portugal.

Han har 20 års erfaring inden for anklagemyndigheden. Fra 2000 til 2002 var han

generalinspektør i miljøstyrelsen og mellem 2003 og 2004 var han rådgiver ved Portugals

Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union.

Sanna Palo er stedfortrædende nationalt medlem for Finland. Hun er finsk

kriminalinspektør og uddannet jurist. Hun arbejdede som justitssekretær i

udenrigsministeriet i to år og et år som distriktsdommer i straffesager i Helsinki. I

de sidste fem år har hun arbejdet med sager om gensidig retshjælp hos det finske

efterretningsvæsen i Vantaa.

Annette von Sydow er stedfortrædende nationalt medlem for Sverige. Hun har 30

års erfaring som offentlig anklager med speciale inden for sager om alvorlig kriminalitet,

da hun arbejdede ved kontoret for økonomisk kriminalitet. Hun arbejdede for Europarådet

med bekæmpelse af korruption i Albanien, uddannede offentlige anklagere og dommere

i de baltiske lande, arbejdede ved en mission om retsprincipper i Georgien og som

chefanklager ved generalanklagerens kontor i Sverige.

Rajka Vlahovic, stedfortrædende nationalt medlem for Storbritannien. Hun har 12

års erfaring som offentlig anklager i det centrale London og er landsretsadvokat. Hos

England og Wales’ anklagemyndighed har hun behandlet en lang række alvorlige sager,

herunder retsforfølgning af krigsforbrydelser. Før hun kom til Eurojust, arbejdede hun på

det britiske toldvæsens advokatkontor med ansvar for international gensidig retshjælp

og udleveringssager.

eurojust06_DA.indd 95 2007-06-13 11:50:10

96

Elena Dinu er forbindelsesretsembedsmand for Rumænien. Hun er

karriereanklager og har specialiseret sig inden for efterforskning i drabssager ved

den rumænske anklagemyndighed. I 2003 blev hun forfremmet til talsperson for

generalanklagemyndigheden, og senere kom hun som chefanklager til det internationale

samarbejdskontor, en afdeling, der er specialiseret i bekæmpelse af alvorlig kriminalitet,

som i 2004 blev til efterforskningsenheden for organiseret kriminalitet og terrorisme.

Forbindelsesretsembedsmand

Susanne Stotz har været assistent for det nationale medlem for Tyskland siden januar

2005. Fra 1999 til 2003 arbejdede hun som anklager i Bayern i afdelingen for økonomisk

kriminalitet. I 2004 var hun dommer som medlem af et nævningeting for gensidig

retshjælp og bilateralt samarbejde.

Anne Delahaie har været assistent for det nationale medlem for Frankrig siden

2001. Hun har en baggrund i justitsministeriet, hvor hun har været siden 1979. Hun

fik sin juridiske kandidateksamen i 1986. Hos justitsministeriet var hun involveret i det

internationale retlige samarbejde i straffesager samt bi- og multilaterale forhandlinger

(Schengen EU, Europarådet og FN).

Marie-Pierre Falletti er assistent for det nationale medlem for Frankrig. Hun har en

juridisk kandidateksamen fra universitetet i Lyon. Før hun kom til Eurojust i september

2004, arbejdede hun som advokat i flere år.

Ann den Bieman, assistent for det nationale medlem for Storbritannien. Hun har

været offentlig anklager hos Skotlands anklagemyndighed, Procurator Fiscal Service,

siden 1996. I marts 2000 blev hun udstationeret til Holland som en af de offentlige

anklagere, der arbejdede med Lockerbie-retssagen.

Assistenter

eurojust06_DA.indd 96 2007-06-13 11:50:14

97

Forbindelsesanklager

Knut H. Kallerud er norsk forbindelsesanklager i Eurojust. Før han blev udpeget til

Eurojust, arbejdede han som assisterende dommer i justitsministeriet og i otte år som

forsvarsadvokat i privat praksis. I de sidste 11 år har han arbejdet i en ledende stilling i den

norske rigsadvokatur. Han er stadig tilknyttet den norske rigsadvokatur som chefanklager.

Han er også kontaktpunkt for Det Europæiske Retlige Netværk.

Lennart Lindblom har været nationalt medlem for Danmark siden september 2006.

Han har i 15 år arbejdet i det danske retsvæsen, herunder bl.a. som anklager i politikredse

og hos statsadvokaten for Sjælland, som chef for justitsministeriets politikontor og som

politirevisor. Før udnævnelsen til Eurojust var han kontorchef i justitsministeriets budget-

og planlægningskontor.

Juan Antonio García Jabaloy har været nationalt medlem for Spanien siden

oktober 2006. Han har arbejdet som offentlig anklager siden 1991. Fra 2004 og indtil sin

udnævnelse som nationalt medlem hos Eurojust var han offentlig anklager ved Audiencia

Nacional i Madrid med speciale i terrorisme, falskmøntneri- og forfalskningskriminalitet

og sager med universel jurisdiktion. Han er IberRed’s permanente kontaktpunkt.

Tomas Krušna har været nationalt medlem for Litauen siden juli 2006. Han begyndte

sin karriere som anklager på statsadvokatens kontor i Vilnius i 1998. Fra 2000 arbejdede

han for ledelsesafdelingen ved generalanklagerens kontor.

Benedikt Welfens har siden oktober 2006 været stedfortrædende nationalt medlem

for Tyskland. Han har 15 års erfaring som offentlig anklager inden for organiseret og

økonomisk kriminalitet og gensidig retshjælp. I de seneste syv år var han chef for disse

afdelinger i Potsdam. Som talsmand for den offentlige anklagers kontor havde han også

ansvar for PR.

Nye medlemmer i Kollegiet i 2006

eurojust06_DA.indd 97 2007-06-13 11:50:18

98

Ernst Merz arbejdede som dommer i Tyskland indtil 1987. Så blev han tilknyttet

justitsministeriet i Rheinland-Pfalz og Thüringen. Fra 1992 til 1999 var han direktør for

Det Europæiske Retsakademi (ERA) i Trier. I 2000 blev han udnævnt til formand for retten

for sociale anliggender i Koblenz og arbejdede som første generalsekretær i EJTN. I maj

2002 blev han ansat som midlertidig administrativ direktør for Eurojust, og i september

2002 blev han udnævnt til administrativ direktør.

Administrativ direktør

Marie-José Aube-Lotte har været stedfortrædende nationalt medlem for Frankrig

siden september 2006. Hun har 24 års erfaring fra det franske retssystem. Hun startede

sin karriere som undersøgelsesdommer i Compiègne og senere som civildommer

i Versailles. Før hun kom til Eurojust, var hun offentlig anklager i det franske

justitsministerium, hvor hun i 11 år beskæftigede sig med økonomisk kriminalitet.

Aled Williams har været stedfortrædende nationalt medlem for Storbritannien siden

juli 2006. Han har arbejdet som offentlig anklager med ansvar for drabssager, svindel og

narkotikahandel. I 2002 blev han udpeget til Storbritanniens forbindelsesretsembedsmand

for Spanien, hvor han arbejdede i fire år med sager vedrørende gensidig retshjælp,

udlevering og indførelse af procedurer for den europæiske arrestordre.

Phil Hicks har været assistent for det nationale medlem for Storbritannien siden juni

2006. I 1999 startede han med at arbejde ved Englands og Wales’ anklagemyndighed.

I 2001 flyttede han til det britiske toldvæsens advokatkontor i Manchester, hvor

hans sagsområde omfattede større narkotikaimport, skatteunddragelse, momssvig

og hvidvaskning af penge. I 2005 kom han til det britiske told- og skattevæsens

advokatkontor.

Emma Provan har været den skotske assistent for det nationale medlem

for Storbritannien siden maj 2006. Hun er uddannet ved anklagemyndighedens

skatteafdeling i Edinburgh. Inden hun kom til Eurojust, var hun anklager i Glasgow,

hvor hun beskæftigede sig med en række sager, herunder underrets- og nævningesager

vedrørende alvorlige overfald og narkotika. Hun var med til at oprette den første

domstol med ansvar for misbrug i hjemmet i Skotland.

eurojust06_DA.indd 98 2007-06-13 11:50:23

eurojust06_DA.indd 99 2007-06-13 11:50:34

100

Alle rettigheder forbeholdes. Denne publikation eller dele heraf må på ingen måde gengives

eller anvendes grafisk, elektronisk eller mekanisk eller på anden vis, herunder til enhver

form for kopiering, optagelse, registrering eller informationslagring og søgesystemer uden

tilladelse fra Eurojust.

Fotos: Joannes Thuy, Eurojust

© Eurojust 2007

eurojust06_DA.indd 100 2007-06-13 11:50:37