Dyrefondet 1/2011

DE ELSKER AT TRÆKKE De fleste hunde nyder at arbejde sammen med

deres mennesker. Mød et par stykker af slagsen fra Dansk Trækhunde Klub. Læs side 12

DYREFONDETBLADET FOR DYREVENNER – NR. 1 – FEBRUAR 2011 – 66. ÅRGANG

DYREFONDET nr. 6 · 20102

LEDER

Selv om der endnu ikke er udskrevet valg, er valgkampen i fuld gang. Så nu gælder det for alvor om at få alle politikere til også at have dyrevelfærd med i deres valgprogram.

Dyrefondet vil gøre sit for, at kravet om bedre dyrevelfærd bliver et emne i den valgkamp, der blev blæst i gang med statsministerens nytårstale.

Hvornår valget kommer, ved vi ikke. Men rygterne svirrer, så måske kom-mer det, før vi aner.

I Dyrefondet arbejder vi naturligvis ud fra et partipolitisk neutralt grund-lag, men vi vil gøre vores til, at vi får at vide, hvordan de enkelte partier vil arbejde for dyrevelfærd.

Og hvad er det så for løfter, Dyrefondet gerne vil have fra politikerne, når det gælder om at forbedre dyrs forhold? Lad os tage nogle eksempler.

Det ville være rigtig godt for kattene i Danmark, hvis vi fik en egentlig katte-lov. En lov, der i lighed med hundeloven indfører pligt til registrering af alle katte.

Alt for mange både børn og voksne kommer ud for den ulykkelige oplevel-se, det er, at leve med uvisheden om deres kats skæbne, fordi den ikke blev registreret. Selv de såkaldte indekatte finder åbne døre og vinduer – og er pludselig pist væk

Det ville være et helt naturligt skridt, hvis der endeligt blev gjort op med halekupering af hunde i Danmark. De sidste fem racer, der i dag stadig godt må udsættes for halekupering, for-tjener at blive omfattet af forbuddet – og blive HELE hunde i næste generation.

Tænk også, hvis der var politisk mod til at følge det dyreetiske råds seneste anbefaling – og forbyde udsætning af vildt til jagtformål.

For dyrene i landbruget er der bestemt også rigeligt med plads til forbedringer. Ikke om 20 år,

men her og nu har grise, kyllinger, køer og kalve brug for rammer, der sikrer dem et langt bedre liv uden slagmærker, ætsning af fødder og al for lidt plads til at udøve normal adfærd.

Måske kan 2011 også blive dét år, hvor vi får et rigtigt dyrepoliti i Dan-mark. Et korps af mennesker, der ”kun” skal prioritere mellem opgaver, der er knyttet til dyr og den måde, mennesker behandler dyrene på. Et korps hvor det opsøgende arbejde også har en naturlig plads, og hvor ordentlige ret-ningslinjer for god dyrevelfærd i praksis er en kernekompetence.

Det er slet ikke svært at finde emner om dyrevelfærd, som vi rigtig gerne vil have politikerne til at forholde sig til. Jeg håber, at alle partier vil udvise politisk mod til også at gøre en forskel for dyrene i Danmark.

Vi vil følge valgkampen nøje. Vi vil notere os løfterne. Og sidst, men ikke mindst – vil vil følge op på, hvornår og hvordan dyrene mærker, at løfterne realiseres i den virkelige verden udenfor Borgen!

Rigtig god læselyst!

Venlig hilsen

Vibeke HaslundDirektør

SÆT KRYDS VED DYREVELFÆRD

Ericaparken 23, 2820 Gentofte

Telefon: 39 56 30 [email protected]

Telefontid:Mandag til fredag kl. 10-15

Protektor:Alexandra, grevinde af Frederiksborg

Bestyrelse:Skuespiller Ghita Nørby (formand), fagdyrlæge, specialist Finn Boserup (næstformand), hundeinstruktør Barbara T. Andersen, fagdyrlæge Knud Dahlgaard, advokat Ole Finn Nielsen, direktør Nete Nygaard-Jensen, redaktør Aase Reinhard.

Formål:• At organisere og gennemføre dyreværns-

arbejde.• At skabe større forståelse for dyrenes vilkår.• At skabe gode forhold for dyr i menneskers

varetægt.• At sprede oplysning om glæden ved dyr.• At øge respekten og forståelsen for vilde dyrs

naturlige livsform.

Tilsluttet:World Society for the Protection of Animals, WSPA

Konsulenttjenesten:Rådgivning i spørgsmål om dyrMandag til fredag kl. 10-15Telefon: 39 56 30 00

Gaver og arv:Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation. Det betyder, at gaver kan fratrækkes på selvangivelsen inden for gældende skatteregler, og at Dyrefondet er fritaget for betaling af afgift ved modtagelse af arv.

Dyrefondet yder gratis juridisk vejledning ved oprettelse af testamenter, og Dyrefondets Sik-kerhedstjeneste tager sig vederlagsfrit af dyr ved ejerens død.

Forsidefoto:Dreamstime

Dyrefondets blad:Udkommer: 6 gange årligt

Ansvarshavende: direktør Vibeke HaslundRedaktør: Dorte Schmidt (DJ)Layout: KLS Grafisk HusTryk: KLS Grafisk HusProduceret CO2-neutraltISSN 1601-5819

Deadline næste nummer: 7. martsBladet udkommer: 5. april

Navngivne artikler er udtryk for forfatterens mening, der ikke nødvendigvis er identisk med redaktionens.

DYREFONDET- arbejder for dyrs velfærd

3DYREFONDET nr. 1 · 2011

INDHOLD

Lykken er en kælekaninKaniner knytter sig lige så tæt til deres menne-sker, som hunde og katte gør. Og så er de nemme at have som familiemed-lemmer inde i huset.

18

Gør det for katten!Har du fået din kat registreret, så den kan blive hjulpet i en livstruende situation? Ellers skal du se at få det gjort.

8

SPAR PÅ SALTET

DYRLÆGEN SKRIVER

GHITAS HJØRNE

SET OG SKET

EN OVERSET NATURPERLE

SPØRG DYRLÆGEN

LÆSERNES PLETSKUD

BESTILLINGSKUPON

7 101115

22242931

Hunde trækker året rundtI Dansk Trækhunde Klub er medlemmerne aktive året rundt. Når der ikke er sne, trækker hundene i stedet vogne, cykler og andre køretøjer. Og de er vilde med det.

12

Din hest er ikke dumHeste er rigtig dygtige til at bide smerter i sig. Derfor opdager mange ryttere ikke, at der rent faktisk er noget fysisk i vejen, når hesten ikke lige gør, hvad der bliver sagt.

26

Hjælp fugleneSådan hjælper du havens gæster med mad og vand i vinter-kulden.

16

En pengemaskine i EUEU-Kommissionen har fået øjnene op for, at der både er stemmer og mange penge i velfærd for kæledyr.

4

DYREVELFÆRDer en pengemaskine i EUEU-Kommissionen har fået øjnene op for, at hunde og katte som familiedyr genererer store penge, og at der er stemmer i deres velfærd.

Af Anne-Sofie Holten

Pludselig er den der! Efter mere end 20 års intens kamp oplever Europas dyreværns-folk et gennembrud i opfat-

telsen af familiedyrenes velfærd i EU-Kommissionen. Nu skal den have et lovmæssigt løft.

Det var det belgiske formandskab, der i slutningen 2010 satte gang i tingene. Og i 2011 ruller lavinen med en række forslag: Der skal foretages harmonisering af forbud mod hale- og ørekupering. Illegal handel med uregistrerede hunde og katte mellem

medlemslandene skal vanskeliggøres med lovpligtig identifikation af både ejede og herreløse dyr. Og viden om og forpligtelse til ansvarligt ejerskab af hunde og katte skal fremmes.

Det er gået op for EU-Kommissi-onen, at der er store penge i handel


FAMILIEDYR

Der er store penge i familiedyrenes velfærd. I Europa bliver der brugt mindst 250 milliarder kroner

om året på mad og omsorg alene for hunde. Foto: Dreamstime

’’Ansvaret for det enkelte dyrs velfærd ligger hos ejeren, og når vi kan identificere ejeren, kan vi også fastholde vedkommende på hans eller hendes ansvar

Formand for Dansk Hunderegister Torben Elmedal


med familiedyr og alt, hvad der ved-rører dyrenes ve og vel. Det er slet og ret en industri, som kan kaste mere af sig, hvis den får et lovmæs-sigt løft. Og det er godt for dyrene, for med velstand følger velfærd.

Fælles EU-register– Vi tror på, at forslagene kommer igennem, siger Torben Elmedal, som er formand for det fælleseuropæiske samarbejde Europetnet, hvor ca. 50 millioner familiedyr fra 20 lande er registreret.

Og netop Europetnet er langt fremme i opbygningen af et kompa-tibelt netværk af de samme ISO-godkendte mikrochips overalt og en fælles database, som alle kan bruge.

– Derfor satser vi på at få et tæt samarbejde med EU-Kommissionen, siger Torben Elmedal, som også er formand for Dansk Hunderegister.

For ham er registrering funda-mentet for dyrevelfærd.

– Ansvaret for det enkelte dyrs velfærd ligger hos ejeren, og når vi kan identificere ejeren, kan vi også fastholde vedkommende på hans eller hendes ansvar, siger han.

Danmark som foregangs-landFor omkring 20 år siden gennem-

førte de nordiske lande forbud mod øre- og halekupering. Der er dog stadig fem jagthunderacer, som er undtaget i Danmark.

– Men det vil nok ikke holde så meget længere, når nu EU for første gang har sat hunde og kattes vel-færd på dagsordenen, siger Torben Elmedal.

De fleste lande i Vesteuropa har i forvejen gjort kupering og udstilling af kuperede hunde ulovligt. Og det har efterhånden også fået seriøse avlere fra de lande i Østeuropa, hvor det stadig er tilladt, til at holde op.

– Tilbage vil være avlen af ikke stambogsførte hunde, hvor nogle stivnakker fastholder, at en rott-weiler skal være uden hale. Men de bliver færre og færre, lyder meldin-gen.

Ekstrem avlFå år efter at det var blevet forbudt at kupere haler og ører i Danmark, tog Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennel Klub problemet med over-typning op.

Overtypning er ikke et kirurgisk indgreb som kupering, men et avls-mæssigt indgreb. Som når man for eksempel fremavler hunde med så flade næser, at de har svært ved at trække vejret.

– Begge problemer er dyreværns-mæssigt uacceptable, siger Torben Elmedal og oplyser, at Danmark var det første land i Europa med etiske regler for avl.

Stop de illegaleDyrefondets direktør, Vibeke Has-lund, ser frem til nye regler fra EU.

– Vi har været med hele vejen i kampen mod afklippede hundehaler og -ører, og vi kæmper stadig mod overtypning af både hunde og katte, siger hun, der også er formand i Det Danske Katteregister.

Et af de store problemer er, når danskere i uvidenhed køber illegalt importerede hunde. De er ofte avlet under usle kår og er ikke præget på mennesker. De er blevet taget fra deres mor for tidligt og er ofte syge, når de sælges. Det hele foregår uden stamtavler, uden registrering og uden dyrlægeerklæring for vaccination.

– Derfor er der ingen tvivl om, at en EU-lovgivning om registrering og opdrættets forhold og sundhed vil gøre det så besværligt for de illegale handlere, at en del af dem vil give op, siger Vibeke Haslund.

Først igen?Når det gælder katte, har Det Dan-ske Katteregister hidtil haft svært ➡

ved at overbevise politikerne i Dan-mark om, at en lovpligtig registre-ring af katte vil være det eneste dyrevelfærdsmæssigt rigtige.

– Men nu ser det ud, som om det øvrige EU for en gangs skyld overhaler os som foregangsland. Det er glædeligt, men også lidt ærgerligt. For hvorfor skulle vi ikke ligge i spidsen med et rigtig fornuf-tigt regelsæt her? spørger Vibeke Haslund.

En pengemaskineNår forslagene bliver behandlet i Europa-Parlamentet, vil politikerne ifølge Torben Elmedal opdage, at de vedrører mange mennesker, og at der er mange penge på spil.

– Præcis hvor mange penge ved vi ikke. Men vi ved, at der i Europa bliver brugt mindst 34 milliarder euro svarende til over 250 milliarder kroner om året på mad og omsorg alene for hunde, siger han.

– Vores kæledyr giver arbejde og penge til dyrlæger, detailhandlende, transportsektoren, producenter af dyreartikler og dyrefoder og mange andre.

– Mellem 20 og 50 procent af be-folkningerne i EU’s 27 medlemslan-de har hund eller kat. Det er mange mennesker og vælgere, som det kan være en idé at stille tilfreds.

Risiko for smitteTorben Elmedal fortæller, at man i de mest velhavende lande betaler 7.000-22.000 kroner for en race-hvalp med stamtavle. En hvalp, som ser ægte ud, men ikke har nogen stamtavle, koster 1.000-4.000 kroner.

Den slags hvalpe bliver solgt illegalt i de rige EU-lande, men kommer fra EU-lande, hvor produktionsomkost-ningerne er lave.

– Den ulovlige såkaldte pup-pytrafficking, hvor hvalpe handles inden for EU, uden at de har EU-pas, skal koste dyrt i fremtiden. Hval-pene er ikke blevet mikrochippet og har ikke fået den vigtige vaccination mod rabies, som er en konstant trussel, forklarer han.

Både hunde og katte kan komme ind i Danmark med sygdomme, som kan smitte mennesker. Og trafikken er stor.

– Derfor er det vigtigt, at man kan følge, hvor dyrene kommer fra, hvor en epidemi er startet, siger Torben Elmedal.

Europetnet er vigtigt, ikke kun for dyrene, men også for befolknin-gens sundhed i Europa.

n

Mange katte og hunde lider under den såkaldte overtypning, hvor man først og fremmest avler efter et ekstremt udseende og ser stort på sundheden. For eksempel kan mange franske bulldogger ikke længere føde naturligt, men kun ved kejsersnit. Desuden har mange af dem problemer med blandt andet luftvejene. Det samme gælder mange moderne perserkatte, som i modsætning til klas-siske persere har en stadig mere fladtrykt snude. Foto: Dreamstime

Fotos: Dreamstime


FAMILIEDYR FORTSAT

"På grund af den ødelæggende ef-fekt på planter er brugen af vej-salt i Berlin kun tilladt på særlige vejstrækninger og under bestemte vejrforhold. Brug af salt på fortove og private grunde er forbudt."

Så klar er teksten i de bestem-melser, der gælder for Berlin. Og i langt de fleste andre tyske byer er reglerne de samme. Saltning er forbudt.

I Danmark er der desværre endnu lang vej til den holdning. I medierne hører vi stort set kun om, hvor forfærdeligt det bliver, hvis vi løber tør for vejsalt. Og at gå en tur med sin hund i et villakvarter er i vintermånederne en yderst ubeha-gelig oplevelse, hvor man nærmest må zigzagge sig frem, hvis ikke hundens poter skal tage skade.

Drop saltetMen måske er der håb forude. I hvert fald har Teknik- og Miljøud-valget i Roskilde Kommune ladet sig inspirere af berlinerne. Kommu-nen overvejer nu at droppe saltet og i stedet klare snevejr og is ved hjælp af snerydning og grusning alene.

– I Berlin skraber de vejene, når det er rigtig slemt, og cykelstier skrabes og får grus. Den tilgang til vintervejret synes jeg bestemt, er værd at drøfte, siger Torben Jørgen-sen, formand for kommunens Tek-nik- og Miljøudvalg, til Sjællandske Medier.

Skader planterAt det ikke bare er hundepoter, der tager skade af alt det salt, vi spre-der rundt i vinterkulden, konstate-

rede forskere fra Københavns Uni-versitet allerede efter sidste vinters voldsomme forbrug af vejsalt.

– Både gran og bøg har saltska-der, men det er fyrretræer, det er gået hårdest ud over, sagde biolog og seniorforsker Lars Bo Pedersen til Videnskab.dk sidste år i juni.

Dengang vurderede forskerne, at op mod hvert tredje træ enten er ved at dø eller er blevet så stres-set af vejsalt, at det taber nåle eller blade eller har svært ved at springe ud og kun får få og små blade.

AlternativerGrus er bare et af flere alternativer til det skadelige salt. De mest miljø-venlige tømidler kaldes CMA og ka-

liumformiat. De er lige så effektive som salt, og nogle af produkterne er så miljøvenlige, at de har fået Sva-nemærket. Det gælder for eksempel produkterne "Ice & Dust-Away" og "Viaform". Forhandlere af midlerne kan du finde ved at google.

Og jo – de miljøvenlige midler er dyrere end salt. Men man får rabat, hvis man køber stort ind, så det er en fordel at få naboerne med på en anden løsning end salt.

Et overblik over fordele og ulem-per ved forskellige former for sne- og isrydning får du i artiklen "Grus, salt og andre tømidler mod sne og is" hos Boligejernes Videncenter Bolius på www.bolius.dk.

n

Både dyr og planter lider under vores ihærdige spredning af vejsalt overalt i vintermånederne. Foto: Dreamstime


VINTERVEJR

SPARSPAR PÅ DET SKADELIGE SALTVejsalt er det rene gift for træer og buske. Det ødelægger beton og sko. Og det gør forban-det ondt i dyrenes poter. Derfor er saltning også forbudt i de fleste tyske byer.

Af Dorte Schmidt


KATTEREGISTRET

GØR DET FOR KATTEN!Har du fået din kat registreret, så den kan blive hjulpet i en livstruende situation? Det Danske Katteregisters nye kampagne taler direkte til katteejerens ansvarsbevidsthed.

Af Anne-Sofie Holten

Har du fået din kat re-gistreret? Spørgsmålet mødes alt for ofte med et ”Nej, men vi skal se at

få det gjort”.Problemet er bare, at katten i

mange tilfælde når at forsvinde, inden det sker. Og på egen boldgade uden identifikation er den faktisk at regne for herreløs!

En uhyggelig tanke, man er nødt til at have tænkt igennem på for-

hånd. Enhver, der finder katten, syg eller rask, død eller levende, kan kun forholde sig til, at den er herreløs, hvis den ikke er enten mikrochippet eller øremærket og registreret.

Bliver aflivet– En herreløs kat kan meget hurtigt være en død kat, siger næstformand i Det Danske Katteregister fagdyr-læge Lars Bloch.

– Bliver den bragt til dyrlægen

med svære kvæstelser uden en ejer til at betale for behandlingen, bliver den aflivet. Det er ganske urimeligt over for katten ikke at sørge for den livline, som registreringen er. Det hører med til helt almindelig om-sorg og ansvarsbevidsthed over for dyret, siger han.

Brug nettetDet Danske Katteregister inviterer derfor nu katteejerne ind på den

Det koster kun 125 kroner at få registreret sin kat. Gør det, når du alligevel skal til dyrlæge med den. Foto: Dreamstime

Klistermærkemed klart signal

Det Danske Katteregister gør det nemt for katteejere, der har deres kat i registeret. Et klistermærke til at sætte et passende sted udendørs fortæller med teksten ”Vores kat er sikret i www.katteregister.dk – Er din?”. Det fortæller, at der er en kat i hjemmet, og at man har styr på sit ejerforhold.


helt nye, let overskuelige hjemme-side www.katteregister.dk. Her kan man både orientere sig om registre-ring, øremærkning og mikrochipning og om den meget omfattende hjælp, man får, hvis ens kat skal efterlyses. Samtidig er der vejledning i, hvad man gør, hvis man har fundet en kat, som har behov for hjælp.

De tre nye foldere ”Få din kat sikret i www.katteregister.dk Gør det for katten – Og for dig selv”, ”www.katteregister.dk Lille kat! Hvis er du? – Sådan hjælper du en kat i knibe” og ”Du har sikret din kat i www.kat-teregister.dk” kan ses på hjemmesi-den og fås hos dyrlægerne.

Nemt og billigt– Ca. 500.000 katte i alle aldre er registrerede, og der registreres årligt ca. 30.000 katte, men det er for lidt, siger Lars Bloch.

Dyrlægerne gør et stort arbejde for at overbevise katteejerne om, at de skal lade katten registrere. Det er noget nemmere med hunde, hvor registrering er lovpligtig, mens det stadig er frivilligt, om man vil lade katten registrere, så længe man ikke tager den med til udlandet. Prisen for livslang registrering af hund og kat er den samme, 125 kr.

Det sker ikke for migDet Danske Katteregister har spurgt landets dyrlægeklinikker om katte-ejernes viden om og vilje til regi-strering. Og undersøgelsen viser, at katteejerne ofte har et for afslappet forhold til, om katten bliver væk. De tror, at den nok skal klare sig. Også selvom tallene viser, at der alene i trafikken bliver dræbt ca. 70.000 katte om året.

Ejere af indekatte tror ikke på, at deres kat smutter ud. Men erfarin-gen viser, at katte tager chancen, når den er der. Eller at de uheldigvis

falder ned fra vinduer og altaner og bliver forskrækkede og løber væk.

Af de katteejere, der kommer i klinikkerne med deres katte, kender seks ud af ti godt fordelene ved re-gistrering og ulemperne ved at lade være. Alligevel er mere end en tred-jedel af de katte, der kommer til dyr-læge, ikke registrerede. Det skyldes hverken uvilje mod øretatovering eller mikrochipning, men begrundes ofte som en unødvendig udgift. ”Det sker ikke for mig.”

For børnenes skyldSelvom katten er vores mest popu-lære familiedyr, så er den alminde-lige huskat stadig til at få til for-æringspris, og nogle voksne hænger lidt fast i tidligere generationers holdning om, at man altid kan få en anden kat.

Men sådan fungerer det alligevel ikke. De fleste kommer til at holde meget af deres kat, og børnene betragter den som et medlem af familien. Katastrofen er stor, når katten er væk, og man aldrig får at vide, hvad der er hændt den. Er den død? Strejfer den rundt som herre-løs? Er den fundet og afleveret på et internat? Eller har nogen bare taget den og beholdt den?

Der er det vigtigt for forældres troværdighed over for børnene, at de på forhånd har gjort, hvad de kan, for at sikre katten. Mange børn ved godt, at man kan få katten registreret, så den bliver hjulpet, hvis den er væk. Det Danske Katteregister understøt-ter børnenes viden med en samtale-plakat om emnet. Den sendes netop nu ud til alle tredjeklasser.

n

Gør detfor katten!- oG for diG selv

få din

kat sikret i www.katteregister.dk

500.000 katte er allerede registreredeHvad er risikoen for, at netop din kat bliver væk? Registerets erfaring med ca. 500.000 registrerede katte er, at enhver kat kan blive væk, uanset hvor godt man passer på den. De fleste kommer

heldigvis hjem af sig selv. Men særligt unge katte og indekatte klarer sig meget dårligt ude i den store verden. De har slet ikke den stedsans, mennesker så gerne vil tillægge dem. Sådan gør du: Bed dyrlægen om at få katten mærket og registreret i Det Danske Katteregister. Vi opdaterer hver 24. time. Du kan vælge mellem øretatovering eller chipmærkning. Øretatovering sker under bedøvelse. En tang laver prikker i begge

kattens ører. Prikkerne masseres med tusch, så koden kommer til at stå tydeligt. Øremærket består af en bogstav- og talkode på seks enheder. Det er et synligt bevis på, at katten har en ejer. Chipmærkningen kan foretages uden bedøvelse. En ISO-god-kendt mikrochip føres ind under huden i nakken. Mikrochippen er ikke synlig, og koden skal læses med en scanner hos dyrlægen, et

dyreinternat, eller Falck.

Et godt tip, hvis katten skal øremærkes, er at få det gjort i forbind-else med neutralisering eller andet, hvor katten i forvejen er bedøvet.Vær opmærksom på, at katte, der skal med til udlandet fra juni 2011, skal være mikrochippede!

Det Danske Katteregister er en selvstændig organisation dannet af en række dyreværnsforeninger, Den Danske Dyrlægeforening og Felis Danica. Flere oplysninger på www.katteregister.dk Det Danske KatteregisterEmdrupvej 28 A2100 København Ø. Telefon 7027 0447

K tteregisterDet D nsKe

Øretatoveringen er et synligt tegn på, at katten har en ejer.

Teks

t: Jo

urna

list A

nne-

Sofie

Hol

ten

• D

esig

n: p

rik.d

k

Læs Det Danske Katte-registers nye foldere på www.katteregister.dk.

Det Danske Katteregister er en forening stiftet af Den Danske Dyrlægeforening, DOSO (Dyre-værnsorganisationernes Sam-arbejdsorganisation), Dyrenes Beskyttelse, Dyrefondet, Felis Danica og Kattens Værn.

Vores Kat er siKret i

www.katteregister.dk

- er din?

K tteregisterDet D nsKe


DYRLÆGEN SKRIVER

Det er en stor glæde at have en ældre hund. Man kender hinanden i stort og småt, og kan-

terne er fra begge sider slebet godt og grundigt af.

Men, men – så kommer tan-kerne: Er ændringerne i hundens adfærdsmønster tegn på sygdom? Eller er de bare tegn på, at dåbsat-testen ikke er helt ny mere?

Hunden vil ikke gå helt så lange ture, som den plejer. Den sover mere, end den plejer. Hørelsen er måske lidt dårligere. Og om morge-nen kan det knibe med at springe ud af sengen.

Normale ændringerDe ændringer behøver på ingen måde at være sygdomstegn, men bare helt almindelig tegn på, at hunden ændrer sig med alderen. Ikke bare fysisk, men i høj grad også psykisk.

Hvis vi et kort øjeblik ser lidt på de tobenede dyr, så har en person

på 25 år ikke de samme ønsker, hverken på det fysiske eller psykiske område, som en person på 60 år. Og begge kan være akkurat lige sunde, velfungerende og glade og tilfredse med tilværelsen.

Sådan er det også i hundeverde-nen.

Hvornår er det sygdom?Men hvordan ved vi som hundeejere

så, om hundens nuværende adfærd alene er aldersbetinget, og at ændrin-gerne ikke skyldes sygdom – måske endda sygdom, der giver smerte?

Ja, helt enkelt er det heller ikke altid.

De vigtigste iagttagelser gøres af ejeren i hjemmet.

Virker hunden glad, når man kommer hjem, eller ser den trist ud og vil helst være for sig selv?

Hvilke ændringer kan du forvente hos den ældre hund? Og hvad gør du, hvis du er i tvivl, om hunden nu også har et godt og værdigt liv?

Af fagdyrlæge Finn Boserup

FOR GAMMEL?

HVORNÅR er hunden FOR GAMMEL?


GHITAS HJØRNE

Snuser hunden rundt under lufteturene, eller lunter den bare af sted bag sin ejer?

Hvis den er blevet lidt gumpe-tung om morgenen, halter den så direkte på et ben, når den er kom-met i gang?

Spørg dyrlægenPå et eller andet tidspunkt kommer man som hundeejer i tvivl, og så må man søge professionel bistand.

Den dyrlæge, som har kendt hunden fra hvalp – og måske ejeren i endnu flere år, er ofte en god råd-giver.

Dels ser man som dyrlæge på hunden med et mere objektivt syn, og dels vil en klinisk undersø-gelse ofte afsløre, om der er tegn på egentlig smerte eller andre ubehage-lige sygdomstegn.

Samtidig kender man som dyr-læge ofte også ejerens indstilling og holdninger. Det gør det meget lettere at vurdere, hvordan de tegn på sygdom eller aldring, som ejeren fortæller om, skal tolkes.

Ejeren svarer jo på de spørgsmål, som man egentligt hellere ville have haft hunden til at svare på, hvis det nu ellers havde været muligt.

Søg hjælpEr der stadig tvivl, kan dyrlægen lave et såkaldt geriatisk tjek, hvor man ved hjælp af en blodprøve og måske også en urinprøve finder frem til, om der er noget galt. Og hvis der er, er det så noget, der kan forebygges eller helbredes?

Samværet med den gamle hund skal være en positiv oplevelse for begge parter. Er du i tvivl, om du gør det rigtige, så søg hjælp hos en, du har tillid til, og som kan give gode råd og vejledning.

n

Det kan være svært at se forskel på almindelige aldringstegn og sygdom hos en gammel hund. Er du i tvivl, så spørg din dyrlæge. Foto: Daniela Jakob/Dreamstime.com

VI SKAL GIVE VIDERE til hinanden

Ghita Nørbyformand

for DyrefondetFoto: Ole Haupt

Er lige kommet ind fra vinterhaven.Den er fuld af is og sne, og nu regner det, og disen ligger ovre i skoven

mellem bøgetræerne. Hvert år er det næsten umuligt at forestille sig, at det bliver til en “have” igen. At græsset kan overleve, at roserne stadig er der.

Denne vinter får da aldrig ende. Foråret har barske fødselsvilkår i år! Fuglene skal have mad – og det skal de have hver dag. Fedt og solsikkekerner, og solsorten skal have æbler. Der er nok at vinterbestille.

Et nyt år er begyndt – 2011 – og jeg håber for alle levende væsner af alle slags, at det må blive et godt år! Det ønsker vi jo hinanden hvert år, og når vi så ser tilbage på det gamle år, er det fuldt af glæder og sorger, som årene skal være, og som livet er!

Tak til alle de mennesker, som støtter Dyrefondets arbejde. Uden alle de trofaste sjæle var der jo ingen hjælp at hente og give videre af. Og det er det vigtige!

At give videre til hinanden, at vise omsorg for hinanden, at give hinanden fri, til at være de mennesker, vi er, og vise rummelighed og kærlighed.

Man siger, at man bliver klogere med alderen.Det er en af de mange kendte sætninger, som vi lever med.Gid vi også vil høre efter det og virkeliggøre alt det gode og kloge, som

bor i os.Stærkere i det nye år, mere i det nye år.Godt nytår fra alle i Dyrefondet!

Venlig hilsen

HUNDE TRÆKKER ÅRET RUNDTI Dansk Trækhunde Klub er medlemmerne aktive året rundt. Når der ikke er sne, trækker hundene i stedet vogne, cykler og andre køretøjer. Og de er vilde med det.

Tekst og foto: Dorte Schmidt

Hønsehunden Gasso og de to jagthundeblandinger Mio og Haley hyler for-ventningsfuldt, mens de

får selerne på. Der er ingen tvivl om, at de næsten ikke kan vente med at komme i gang med at trække. Så Linn Kathrin Øverland og hendes svigermor, Birthe Bregnhøj, arbejder, så hurtigt de kan.

Snart er de tre hunde spændt for. Linn giver signal til afgang. Og så suser slæden ellers bare af sted op ad den sneklædte bakke. Hun-

dene trækker på livet løs og har det tydeligvis herligt. Og de følger uden problemer Linns signaler om, hvad de skal gøre, og hvilken vej de skal.

Hundene kommer førstVi befinder os langt ude på landet ved Nimtofte på Djursland, hvor Linn bor sammen med sin mand og deres lille datter. Linn er norsk, og det er hende, der har introduceret sin svigermor til glæderne ved at lade sine hunde trække.

– Da Linn kom ind i familien,

havde hun en irsk setter, mens jeg havde en kongepuddelblanding. De to hunde satte vi sammen, og vi begyndte at deltage i løb i Dansk Trækhunde Klub. Det var en helt ny, fantastisk verden for både mig og min hund. Det er så skønt at samar-bejde med hunde på den måde. Du får en meget tættere kontakt til dem, fortæller Birthe, der var over 50 år, da hun startede med trækhunde.

Hun er uddannet hundetræner i PAFF, Foreningen for Privatpraktise-rende Adfærdsbehandlere og


AKTIVERING

Instruktører for Familiedyr, så hun var i hundeverdenen i forvejen. Og i starten var hun også meget skeptisk ved tanken om at have slædehunde.

– Men alle mine fordomme er blevet gjort til skamme. Hundene går forud for alt andet. Det ses især, når vi mødes til løb. Og der er heller ingen tvivl om, at hundene trives rigtig godt ved at være en del af en flok, siger hun.

Ude og indeI dag kører Birthe med de to seks-årige søskende Storm og Turbo, som er alaskan huskyer – en hundetype, der er fremavlet af slædehundekø-rere.

Og selvom de altid har været vant til en hundegård og kan lide at være i den, er de efterhånden mere og mere inde i huset. Ikke for hundenes skyld, men snarere for Birthes egen. Hun savnede nemlig den tætte kontakt, da puddelblan-dingen Sisse blev gammel og døde.

Og sådan har Linn det også. Hønsehunden Gasso bor inde i hu-set sammen med den nu pensione-

rede irske setter Dizel. Men resten af hundene er af praktiske grunde kun inde en gang i mellem. Ellers bor de i baghaven, hvor de har deres egne huse og en stor løbegård. Og der er masser af plads. Også til de seks måneder gamle hvalpe, der snart skal i gang med at lære at trække. Et par stykker skal blive boede, men ellers er det meningen, at hvalpene finder nye hjem hos aktive familier som trækhunde eller jagthunde.

Gode blandingerBortset fra Gasso og Dizel, der er renracede jagthunde, så er de andre hunde i familien krydsninger mel-lem forskellige hunderacer. Og det er vel at mærke med vilje.

– Når vi avler trækhunde, er vi ret ligeglade med udseendet. Vi avler i stedet efter at fremme gode egenskaber som samarbejdsvilje, styrke, udholdenhed, hurtighed og lyst til at løbe. Vi er afhængige af, at vores hunde kan samarbejde med os og hinanden, og derfor går vi langt udenom hunde, som er tilbø-jelige til at vise aggressivitet. Der-

udover er vi optaget af at hundene er velproportioneret og velvinklet, så vores avl hele tiden forbedres, forklarer Linn og fortæller, at stort set alle hunde uanset race kan lære at trække.

– Så alle kan være med i klubben og deltage i vores hyggelige arrange-menter og løb. Man behøver ikke at være specielt konkurrencemindet. Vi hjælper gerne nye i gang med at lære, hvor skønt det er at aktivere og underholde sin hund ved hjælp af en træksele, understreger hun.

Alt kan brugesSlæder er langtfra det eneste, som hunde kan have glæde af at trække. Har du kun en enkelt hund, kan den trække dig, mens du løber eller cykler. Har du flere hunde, kan du bruge en såkaldt saccovogn, som man sidder i og derfor ikke kan hjælpe hundene fra, når det går op ad bakke. Et andet køretøj er en løbsvogn, hvor man står op ligesom på en slæde.

Allerbedst til bare en eller to hunde er den relativt nye sparke-cykel. Den vejer ikke ret meget og

SPARKECYKLEN ER GENIAL

En sparkecykel – eller en kickbike, som den også kaldes – er egentlig et stort løbehjul, som du kan spænde hunde foran. Den vejer ikke mere end en cykel og er nem at have med. Og den er perfekt, hvis du har en eller to hunde.

Firmaet Kickbike med hovedsæde i Finland har forhandlere verden over. Kickbikes hjemmeside i Østrig på www.kickbike.at er et godt sted at se de forskellige modeller. Klik endelig også ind under “Media” og se den skønne video med hunde og cykler i aktion.

I Danmark forhandles sparkecyklen af www.sport4you.dk.

Birthe var over 50, da hendes svigerdatter fik både hende og hendes kongepuddel-blanding med ud at køre. I dag er det Turbo og Storm, der trækker Birthe. Ikke bare på slæde, men også på sparkecykel.

Der står kaner og køretøjer overalt ved huset og i laden på Djursland. Her er det en løbs-vogn og en slæde.


➡

Søskendeparret Turbo og Storm kan næsten ikke vente med at blive spændt for slæden. De er vilde med at trække. Også om somme-ren, hvor Birthe kører med sparkecykel.

fungerer nærmest som et stort løbe-hjul, så man kan sparke i jorden, når hundene har brug for hjælp.

– Den byder på rigtig god mo-tion for både to- og firbenede og kan trækkes af bare én hund, lyder erfaringen.

Det skal være sjovtDet er selvfølgelig nemmest at få en ung hund med på idéen om at trække, men ældre hunde kan også sagtens lære det.

– Kunsten er at træne på en måde, så hundene aldrig føler sig presset. De skal hele vejen igennem synes, det er sjovt. Hvis træningen foregår på deres præmisser, bliver de som regel også helt vilde med det, siger Linn og understreger, at der selvfølgelig er undtagelser.

Skove og markvejeDet største problem ved at køre med trækhunde er altså hverken at finde køretøjer eller hunde, der gider. Det

er nærmere at finde egnede steder, hvor man kan få lov til at køre.

Hvis man ønsker at køre med én eller to hunde spændt foran en cykel eller en sparkecykel, må man godt køre i de danske skove. Til gengæld skal man være opmærk-som på, at man skal have en særlig tilladelse, hvis man ønsker at køre i skoven med hunde spændt foran en vogn. Man kan også få en aftale med en landmand om at bruge hans marker eller skov.

– Samtidig er der steder over hele landet, hvor man godt må køre, også med flere hunde. Så det kan lade sig gøre, siger Linn og Bir-the, der ofte træner sammen flere gange om ugen på Djursland.

n

OM DANSK TRÆKHUNDE KLUB

Alle er velkomne som medlemmer, uanset hvilken hund de har.Klubben arrangerer løb fem gange om året.Løb arrangeres i weekender og kombineres med overnatning og hygge for hele familien.Man kan deltage i konkurrencer med alt lige fra en enkelt hund og til et spand på op til otte hunde.Læs mere på www.sleddogs.dk, hvor du også finder masser af op-lysninger om, hvordan du kommer i gang med at lade din hund trække.

Samarbejdet med hundene giver en helt anden form for kontakt og nærvær mellem hunde og ejer, end man ellers har.


AKTIVERING FORTSAT

Godt for potensenØkologiske æg er godt for potensen. I hvert fald hvis man er en gris, skriver fødevaremagasinet FoodCulture.Da en økologisk svineproducent fra Brørup for et par år siden havde problemer med at få gårdens orner til at parre sig med søerne, begyndte han at fodre dem med kogte knækæg. Det vil sige æg, der alligevel skulle kasseres på grund af revner.Det hjalp på ornernes lyst. Allere-de få timer efter første servering var der igen gang i parringerne. Siden da har både orner og søer fået godt med kasserede æg. De fremmer nemlig ikke alene potensen, men stimulerer også ægløsningen.

Er din hund på Twitter?Nu kan din hund også sende status-opdateringer til det sociale netværk Twitter.

Det sker ved hjælp af plastikdim-sen Puppy Tweets, der produceres af legetøjsfirmaet Mattel. Dimsen, der sættes i hundens halsbånd, registre-rer hundens lyde og bevægelser og sender dem til en USB-modtager på din computer. Her oversættes lydene til en af de i alt 500 programmerede tweets for hunde og ryger derefter ud på den Twitter-profil, som du na-turligvis har oprettet til din hund.

På den måde kan du følge med i, hvad hunden ”siger”, når den er alene hjemme.

Læs mere om Puppy Tweets på www.puppytweet.com, hvor du også kan købe dimsen, der koster 30 dol-lars.

Et smukt mindeDet er altid en stor sorg, når vi mister et elsket kæledyr. Nu er der dukket en ny mulighed op for at bevare mindet om hunden, katten, fuglen, kaninen eller et andet kæledyr, du skal sige farvel til. Flere steder kan du nemlig få noget af asken fra dit kremerede kæledyr smeltet ind i et smykke.

Først med idéen er Aalborg Dy-rehospital med sin mindeperle, der fås i mere end 14 forskellige farver. Perlen monteres på en lædersnor og kan bruges enten som armbånd eller halskæde.

Prisen er på mellem 550 og 850 kroner afhængigt af størrelsen på perlen, og om det er Aalborg Dyreho-spital eller andre, der står for selve kremeringen.

Læs mere på www.mindeperlen.dk.

Sådan dyrker man lærkesangEnglænderne har fundet opskriften på det fuglevenlige landbrug, skriver bladet Fugle og Natur.Opskriften stammer fra Hope Farm, der er et testcenter og udstil-lingsvindue for fuglevenlig dyrkning, som drives af den engelske fuglebeskyttelsesorganisation RSPB.Det viser sig, at bestanden af lærker kan mere end firedobles, og hele fuglebestanden tredobles, hvis blot man hjælper fuglene på syv procent af dyrkningsarealet.

Læs mere om resultaterne på www.rspb.org.uk eller hos Dansk Or-nitologisk Forening på www.dof.dk.

Foto: Tommy Flies


SET OG SKET


HAVENS FUGLE

HJÆLP FUGLENE i vinterkuldenNår frosten bider, og vandet fryser, er det benhårdt at være en lille fugl. Hjælp havens gæster med mad og vand, og glæd dig over synet af fuglelivet ved foderbrættet.

Af Dorte SchmidtFotos: Karen Engelbreth

I kulde og sne bruger havens fugle masser af energi på bare at holde sig i live. Så ifølge Dansk Ornitologisk Forening er

det en rigtig god idé, at du som ha-veejer sørger for, at de har adgang til mad og drikke. Men hvad skal fuglene have at spise? Og hvordan

skal maden serveres? Det får du svar på her.

Mad, vand og lySørg for mad på foderbrættet fra morgenstunden. Når fuglene ved, der fodres, kommer de også. Og så er det spild af dyrebar energi, hvis

de bliver mødt af et tomt foder-bræt.

Husk, at ikke mindst de frøæ-dende fugle også har brug for vand. Giv dem rent vand i et rengjort fuglebad eller en flad skål hver dag. Læg eventuelt plastik i bunden, så det er nemt at fjerne isklumpen,

To grønirisker er i gang på hver sin pind på foderautomaten, og en mejse er på vej til også at indtage en plads.


når der skal fyldes op med friskt vand.

Havens fugle har også brug for gode steder at tilbringe natten. Så hav rigeligt med redekasser. De bruges også om vinteren.

Hvad spiser fuglene?Drosler som solsort og sjagger vil helst have æbler – og de må meget gerne være halvrådne.

Solsikke- og hampefrø tiltræk-ker grønirisk, kvækerfinke, bogfinke, dompap og kernebider.

Korn spises især af spurve, duer, fasaner og kragefugle.

Jordnødder og mejsekugler er guf for flagspætter og mejser.

Madrester som kogte kartofler og ris kan også bruges, men så får du sandsynligvis også kragefugle og måger som middagsgæster.

Vælg det fede foderJo federe foder du vælger, jo flere fugle får du også på foderbrættet. Men det er ikke alle mejsekugler og vildtfugleblandinger, der også er af en ordentlig kvalitet.

Fuglene foretrækker mejsekugler med et højt fedtindhold, og det sam-me gælder frø. Vælg helst blandinger med mange solsikke- og hampefrø samt nødder og rosiner, og undgå blandinger med for meget majs, hirse og korn. Eller endnu bedre: Køb poser, der kun indeholder én slags fede frø.

Husk også at pille nettet af mej-sekuglerne før servering. Mange fugle kommer til skade i de halvtomme net.

Lav selv foderDet er nemt selv at lave foderkugler. Brug for eksempel usaltet fedt fra svin, lam eller okse, smelt det i en gryde, og bland gode frø, nødder og rosiner i.

Sæt et stykke ståltråd i et pla-stikbæger eller lignende, og hæld blandingen i. Når fedtet er stivnet, har du en foderkugle, der er lige til at hænge op.

Du kan også bruge små urtepot-ter. Så får mejserne fred og ro til at spise nedefra, uden at de bliver forstyrret af for eksempel krager.

Hvor skal maden serveres?Placér foderbrættet et sted i haven, hvor fuglene kan holde øje med eventuelle fjender. Samtidig skal der være buske eller træer i nærheden, så de nemt kan søge tilflugt –. For ek-sempel hvis spurvehøgen er på jagt.

Sørg for, at eventuelle katte ikke har adgang til foderbrættet. Det vil sige, at det skal placeres et par meter fra de nærmeste træer, buske og an-dre steder, hvor katten kan ligge på lur. Husk også, at foderbrættet skal stå på en glat pæl, for eksempel af metal, så katten ikke kan kravle op.

Husk at holde foderbrættet rent, så eventuelle sygdomme ikke spre-der sig via afføring i maden.

Frøautomater er også en glim-rende måde at servere maden på.

Pas på rotterneNår du fodrer fugle, risikerer du også at tiltrække rotter. Især hvis du

FÅ MERE AT VIDE

Hos Dansk Ornitologisk Forening kan du finde mange flere oplysnin-ger om fuglefodring.

Her får du også masser af gode, grønne råd om, hvordan du indret-ter og dyrker din have, så den bliver fugle- og naturvenlig. Det kan du selvfølgelig ikke nå i denne vinter, men når foråret kommer, kan du måske med ganske få forandringer i haven tiltrække endnu flere fugle året rundt.

Du kan også teste din viden om fuglefodring og læse alt om, hvor redekasserne skal placeres, og hvordan de skal indrettes for at tiltrække forskellige fuglearter.

Læs mere på www.dof.dk.

Solsorten elsker æbler. Og de må gerne være både runkne og rådne.

fodrer på jorden, hvor for eksempel solsorte foretrækker at spise.

Rotter er aktive om natten, så sørg for, at fuglefoderet er spist op, inden mørket sænker sig. Servér maden fra morgenstunden, og lad være med at give fuglene mere, end de kan spise i løbet af dagen.

Ser du spor efter rotter, skal du holde op med at fodre og kontakte din kommune, så rottefængeren kan komme ud. n

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening

Den farverige stillids er i gang på den ene side af automaten, mens en mejse spiser på den anden side.


HUSKANINER

LYKKEN ER EN KÆLEKANINKaniner knytter sig lige så tæt til deres mennesker, som hunde og katte gør. Hvis de vel at mærke får lov til det. Og så er de nemme at have som familiemedlemmer inde i huset.

Tekst og fotos: Dorte Schmidt

Kaniner – det er da noget, man spiser!

Sådan tænkte kokken Henrik Hansen, da han

for nogle år siden flyttede sammen med Marianne Sass Petersen og hendes kælekanin.

– Men jeg blev klogere. I dag ved jeg, at kaniner er lige så sjove og hyggelige at have i huset som andre kæledyr. Og Ido er simpelthen fantastisk. Han står på bagbenene i buret, når jeg kommer hjem. For så vil han kæle. Allerhelst skal vi ligge sammen i sofaen. Så kravler han først op og vasker mig i hele

hovedet. Når det er klaret, ser vi tv sammen. Og han er lige så glad for madprogrammer, som jeg er, fortæller Henrik.

Ved siden af sidder Marianne og klukker, mens Ido på skift kravler rundt på dem begge to.

– Ido fylder helt klar meget i vores liv. Så meget, at vi rent faktisk plejer at vædde om, hvem der først nævner ham, når vi tager på ferie, siger hun og fortæller, at Henrik heller ikke får lov til at gå i seng uden først at sige godnat til Ido.

– Glemmer han det, står Ido og stamper, indtil Henrik står op og

går ned for at sige ordentligt god-nat, griner hun.

Hunde og papegøjerMens Marianne har haft kælekani-ner, lige siden hun fik sin første som 11-årig, har Henrik været vant til helt andre kæledyr. Han har blandt andet haft en rottweiler, og da parret flyttede sammen, fulgte der også to store papegøjer med. Nemlig et par grå jakoer, som er rigtig dygtige til at lære at tale.

– Problemet er, at papegøjer både larmer og sviner. Og det tager tid at passe dem ordentligt. Så de rykkede


ud til min bror på Langeland og bor nu i en stor voliere, fortæller Henrik, som i lang tid forsøgte at overbevise Marianne om, at de så i det mindste skulle have en hund.

Men så døde Mariannes kæleka-nin, og ved hjælp af almindelig kvin-delist fik hun Henrik dybt involveret i at vælge en ny kanin.

– I dag indrømmer jeg blankt, at der er rigtig mange fordele ved kani-ner. De knytter sig gerne til os men-nesker og er både kærlige og sjove. De giver lige så meget som hunde og er langt nemmere at have med at gøre. De skal for eksempel ikke luftes og kræver ikke nær så meget i træning og stimulering, siger Henrik.

Tam fra første dagIdo, som oprindeligt hed Fido, er en toårig løvehovedkanin, der er født og har levet sine første ti uger hos en børnefamilie.

– Det er vigtigt, for det betyder, at den havde været i menneskehænder lige fra fødslen. Derfor var den også tam fra første dag, fortæller Marian-ne og understreger, at hun i det hele taget aldrig har købt en kanin uden

først at se dens mor og også gerne dens far, hvis det var muligt.

Ido er nøje valgt af Henrik efter grundig søgen i Den Blå Avis og be-søg hos flere hjemmeavlere.

– Han havde de smukkeste øjne. Og så er det helt eventyrligt, hvor-dan han nærmest kan lege helikop-ter med ørerne, forklarer Henrik.

Ido er ude at løbe frit rundt i huset hver eneste dag. Derudover har han hele tre bure at boltre sig i: Det store bur i stuen, hvor han også sover om natten. Et mindre rejsebur, der står i kælderen ved tv-stuen. Og et sommerpalæ i to etager ude på terrassen.

Her løber han i øvrigt også frit rundt. Han bliver nemlig, hvor han er, og løber aldrig selv ned ad trap-pen og ud i haven.

RenligNår Ido er ude af buret, holder han sig tæt til sine mennesker. Og han fortæller det også tydeligt, når han har brug for et toilet. Så sidder han og kradser, indtil han bliver båret ind i buret, hvor han forretter sin nødtørft i et hjørne.

– Vi har forsøgt at træne ham til at bruge en bakke med kattegrus. Men den syntes han, var så hyggelig at ligge i, at han i stedet brugte den som seng, fortæller Marianne.

Og ja – han har en enkelt gang bidt en ledning i stykker.

– Heldigvis var ledningen til

vores netværk og ikke en elektrisk ledning. Så der skete ikke noget med ham. Og vi skulle alligevel skifte til trådløs, så pyt, siger Marianne og understreger, at man naturligvis skal sørge for, at kaninen ikke kan komme til skade, når den løber frit rundt.

– Bider den en ledning eller andet i stykker, er det som udgangs-punkt ens egen skyld, siger hun.

Synd for kaninerNår Marianne og Henrik er på ferie, bor Ido hos Mariannes mor, hvor han også får lov til at løbe frit rundt i hele huset.

– Men selvom vi ved, at han har det godt, hvor han er, så savner vi ham altid, når vi er ude at rejse. Og vi snakker om ham konstant. Sådan er det jo, når man først har knyttet sig til et kæledyr, forklarer Mari-anne.

Alle hendes kaniner har levet som kælekaniner inde i huset.

– Det betyder ikke, at jeg synes, det er synd for de kaniner, der bor udendørs. Det er det kun, hvis de står alene og stort set aldrig bliver kælet og snakket med. Mange børn mister hurtigt interessen for deres kanin, som så bare får mad og ikke ret meget andet. Og det er da et trist og sørgeligt liv, hvor kaninen bare overlever, men bestemt ikke har det godt, siger hun.

n

Så snart Henrik kommer ind ad døren, kræver Ido opmærksomhed. Allerhelst skal han lægge sig på sofaen, så Ido kan komme i gang med at vaske ham i hele hovedet.

Hov – hvordan er det nu lige, jeg kommer videre herfra?Løvehovedkaninen Ido er et højt skattet medlem af familien på Amager. – Han fylder rigtig meget, erkender Marianne og Henrik.


HUSKANINER FORTSAT

VÆRD AT VIDE om kælekaninerKaninen er Danmarks mest almin-delige kæledyr. Og det er der ikke noget at sige til. Den er sød, den er blød, den koster ikke en formue, og den er nem at passe.

Men man skal alligevel tænke sig om, før man anskaffer sig en kanin:

Snak om det indbyrdes. Hele familien skal være indstillet på at få en kanin i huset.

Søg på internettet, eller gå på ka-ninudstilling for at se, hvilken race der passer bedst til jer.

Køb hos en avler, hvor du kan se forældrene eller i det mindste moren og få garanti for, hvor stor kaninen bliver som voksen.

Køb ikke kaninunger, der er un-der otte uger gamle. Indtil da er de stadig afhængige af deres mor.

En eller flereHvis du beskæftiger dig med din kanin hver dag, kan du sagtens bare have en enkelt kanin.

Kaniner er flokdyr, men i naturen lever de i kolonier, så de kan gemme sig for hinanden i hver deres hule. Derfor skal man heller ikke sætte

to kaniner sammen i et bur. De må gerne kunne se og lugte hinanden, men de skal have hvert sit bur, så de ikke kommer op at slås.

Til gengæld kan du godt lade dem løbe sammen på neutral grund. For eksempel i en indhegning ude i haven. Men de skal være under opsyn imens.

Ude eller indeKaniner har det fint udenfor i et bur. Men de skal snakkes med hver dag og have lov til også at komme ud af buret. Buret skal selvfølgelig stå i læ for blæst, regn, sne, storm og kulde. Om sommeren skal det stå i skygge for den bagende sol.

Kaniner trives også rigtig godt inde i huset og kan sagtens lære at bruge en kattebakke eller andet som toilet.Sørg for, at kaninen ikke kan komme til skade ved at bide i ledninger eller andet, der ligger på gulvet.

RenlighedKaniner vil gerne have et bestemt sted at besørge. Det kan være en

kattebakke eller et bur. I et bur vælger de som regel selv et bestemt hjørne til den slags.

Sæt kaninungen hen til ”toilet-tet”, hver gang den tisser, og læg eventuelt afføring samme sted. Så kan kaninen lugte, hvor toilettet er.

I løbet af et par uger har kaninen lært at være renlig.

Kilde: Danmarks Kaninavlerforening

Få mere at vide

Du kan hente flere tip og gode råd hos ejere af kælekaniner, der deler ud af deres viden på internettet.Livet med indendørs kælekaniner – www.kuala.dk

NinusKanin.dk – www.ninuskanin.dk

Læs også mere hos Danmarks Kaninavlerforening på www.kaniner.dk.

Løvehovedkaninen Ido synes, det er herligt at boltre sig i sneen.– En kanin giver lige så meget kærlighed som andre kæledyr, siger Henrik, der tidligere har haft både en rottweiler og papegøjer.


VÆRD AT VIDE

Den Store Vinterfugletælling er i fuld gang. For femte år i træk beder OBSnatur og Dansk Ornitologisk Forening alle danskere om at tælle fugle ved deres foderbrætter og

HJÆLP til hjemløses hundeSne, frost og iskolde nætter gør det ekstra hårdt for hjemløse at overleve på gaden i Danmark. Ikke bare for den hjemløse selv, men bestemt også for hans bedste ven, hunden.

Der er kun fire herberger i hele landet, der tillader hunde. Og når hunden ikke kan komme med ind, væl-ger den hjemløse at overnatte ude i kulden.

Stephanie Egeriis fra Slagelse be-sluttede at gøre noget, da hun i efteråret mødte en hjemløs og hans hund,

der lå og frøs på hovedbanegår-den i København. Siden har initia-tivet bredt sig, så frivillige i hele landet har samlet tøj, tæpper og andet ind. Samtidig har en række firmaer hjulpet med donationer. Det første resultat var uddeling af

i alt 400 poser med udstyr til hjemløse og deres hunde 30 steder i landet lige før jul.

Initiativet fortsætter nu som helårsprojekt med

fokus på at hjælpe hjem-løse og deres hunde.

indberette resultaterne over inter-nettet.

Vinterfugletællingen startede den 15. januar og slutter den 13. februar, så hvis du ikke allerede tæl-ler med, kan du stadig nå at melde dig til.

Formålet er at få et billede af, hvilke og hvor mange fugle, der holder til i haver, parker og andre områder tæt på boliger.

Læs mere på www.obsnatur.dk, hvor du også kan følge med i fug-letællingerne. Der tikker hele tiden nye resultater ind. Samtidig kan du bestille årets fugleplakat tegnet af Carl Christian Tofte. Den er gratis – du skal kun betale porto.

PÅ NATURJAGT

HJÆLP DYRENESTØT DYREFONDET

Tænk også på dyrene, når du skriver testamente

www.dyrefondet.dk

www.hjemløseshunde.dk

DYR I BØRNEHØJDEDyrefondet er også for børn.• Leg med Simba• Lær mere om dyr ved hjælp af

huskespillet• Brug Dyrefondets skolebøger

i undervisningen

www.dyrefondet.dk/kids

EN OVERSET NATURPERLENATURPERLEMaribosøerne er et fantastisk smukt kuperet landskab midt på det ellers så flade Lolland. Hejrede Friluftsgård er et af de få steder i området, hvor du kan komme helt tæt på søerne og blandt andet se ynglende havørne.

Af Dorte SchmidtFotos: Troels Lyndelse

Hunde, katte, høns og ænder tripper rundt i fredelig sameksistens på de toppede brosten. Dyrene kender

hinanden godt, og ingen af kattene kunne for eksempel finde på at ned-lægge en kylling eller en ælling.

Så den meget tamme Kylle får uantastet lov til at løbe i hælene på sine mennesker. Kylle blev fundet på høloftet og er fostret op af ste-dets dyrepasserassistent. Derfor er den sikker på, at den er et menne-skebarn og ikke en stor kylling.

For naturelskereHejrede Friluftsgård huser også kaniner, geder, minigrise, islandske heste og skotsk højlandskvæg, og med sin placering ved Hejrede Sø er stedet et sandt eldorado for natur-elskere.

Her kan man blandt andet følge havørnene, der siden 1997 har fået i alt 25 unger på vingerne fra deres rede i Bøgeskoven. Andre sjældne fuglearter, der ofte lokker ornitolo-ger til området, er fiskeørn, lær-kefalk, rød glente, hvidøjet and og rødhovedet and.Friluftsgården drives af naturvejle-

Sommer, sol og fisketur. Den bedste måde at lære om naturen på er at bruge den aktivt.

Hejrede Friluftsgård har åbent fra 1. maj til 31. august hver dag undtagen mandag. Madpakker må gerne medbringes og nydes i området. Til gengæld er hunde ikke velkomne, for gårdens mange fritgående dyr skal have lov til at gå sammen i fred. Uden for sæsonen er der adgang efter aftale.

Læs mere på www.hejrede.dk


NATURFORMIDLING

der Pia Lyndelse og hendes mand, Troels, der også arbejder som lærer. Parret købte gården i 2002 og har siden gjort den tilgængelig for of-fentligheden.

Glæden er vigtigst- Der er meget få steder, hvor man for alvor kan opleve naturen i og omkring Maribosøerne. Hos os kan man nu komme helt tæt på Hejrede Sø.

Friluftsgården har ofte besøg af både børnehaver og skoleklas-ser, men lægger også lokaler til kurser. Om sommeren arrangeres der sommernaturskole for børn, og man kan også få guidede ture med naturvejlederen i området.

Vi formidler viden om dyrene og naturen under mottoet “Først glæden – så viden”. Det vigtigste for os er, at gæsterne får en naturople-velse, som de bliver glade af. Uanset

om det sker, mens man går eller rider en tur, hygger sig med gårdens dyr, kigger efter fugle, fotograferer naturen eller bare sidder og spiser mad fra bål, siger Pia.

Sov under stjernerneRigtig mange kommer også et smut forbi den hyggelige gård, når de holder ferie på cykel, til hest eller med hestevogn. Så kan de nemlig overnatte på shelterpladsen, hvor man også kan slå et telt op. Plad-sen ligger idyllisk ned til en dam, omgivet af træer og med en stor bålplads som samlingspunkt.

Pladsen kan også bruges til fødselsdagsfester eller andre sam-menkomster, som bare bliver mere hyggelige af at foregå i det fri.

n

ØRNENS DAGPå Ørnens Dag i marts kan du opleve det gamle havørnepar, der yngler ved Hejrede Sø.

Reden kan ses både fra områ-dets fugletårn og fra fugleskjulet på friluftsgården.

Ørnens Dag arrangeres hvert år af Dansk Ornitologisk For-ening. Sidste år var godt 2.000 danskere i hele landet med til at kigge efter havørne og konge-ørne.

Et af stederne er Hejrede Friluftsgård, hvor der i dagens anledning er gratis adgang. Læs mere på hjemmesiden eller hos Dansk Ornitologisk Forening på www.dof.dk. Her finder du også den præcise dato, når den er fastlagt.

Minigrisene går sammen med kaninerne – og de elsker at få besøg inden for hegnet.

En tur på hesteryg er en af de mange dejlige oplevelser, friluftsgården har at byde på.


?


SPØRG DYRLÆGEN

HVORNÅR VÅGNER PINDSVINEn læser spørger, hvornår pindsvin vågner fra deres dvale.

Til foråret vil hun nemlig gerne byg-ge et skur til pindsvinet. Hun er sikker på, at hun har i hvert fald et pindsvin, som overvintrer i hendes have.

Både hanner og hunner vågner fra deres vintersøvn sidst i maj måned, og efter at have spist lidt begyn-der hannerne at slås om damerne. Parringerne sker kort tid efter, med hvad deraf følger. Så i juni skulle dit pindsvin være vågnet og begyndt at leve sit aktive halve år før næste dvale.

Midt i oktober går hannerne i dvale efter at have spist sig tykke og fede, mens hunnerne er vågne 2-4 uger længere.

Du finder inspiration til, hvordan et skur eller hus til pindsvin helst skal se ud, hos Pindsvinevennerne i Danmark på www.pindsvin.dk.

RÅ GRIS TIL KATTENVil du afgøre et væddemål? Min ven-inde og jeg er uenige om, hvorvidt man kan give sin kat råt svinekød, spørger Vibeke Hansen i København.

Grise er jo i kraft af deres størrelse ikke kattens normale byttedyr, men der er ikke nogen sygdomme hos grise, der i dag overføres til katte. Falsk hundegalskab (morbus Au-jeszky) kunne måske overføres, men sygdommen findes ikke i Danmark mere. Og jeg tror ikke, at der impor-teres svinekød fra områder, der ikke er frie for denne sygdom. Så jeg ville ikke være nervøs ved at give min kat råt svinekød.

ONDT I POTERNEEn læser i Aarhus spørger, hvad han kan gøre for at hjælpe sin bassethund, der får så ondt i poterne på grund af vejsalt.

Ja, det er jo et af de årligt tilbage-vendende problemer, og der findes ikke nogen superløsning. Men føl-gende kan i mange tilfælde mindske generne:

Skyl og vask poterne i rigeligt lunkent vand efter gåturene, og smør bagefter med beskyttende sal-ver, som aloe vera, usynlig handske eller Helosan-salve.

Kør eventuelt hen til områder, hvor der ikke saltes.

Giv hunden små sko eller støvler på. Det lyder måske lidt ”ameri-kansk”, men der findes faktisk flere udmærkede modeller – problemet er måske, at en del hunde ikke vil have dem på.

Pindsvinet går i hi om efteråret og sover sødt lige indtil slutningen af maj – hvis det altså ikke bliver forstyrret. Foto: Dreamstime

SPØRG DYRLÆGENHar du et spørgsmål om dit kæle-dyr, som du gerne vil have svar på fra fagdyrlæge Finn Boserup?Så spørg løs, og send en mail til [email protected] eller et brev til Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

? ?

?

?


LOPPER TRIVES HELE ÅRET

Nils Nilssen i Nørre Alslev undrer sig over, at hans hund, som klør sig mere end normalt, tilsyneladende har lopper, også her i vintertiden. Og da hunden er allergisk, ved han ikke, hvilket loppe-middel han tør bruge.

Ja, det er loppesæson stort set hele året, hvilket også undrer mig. Jeg kender ingen undersøgelser, der godtgør, at lopperne er blevet mod-standsdygtige over for diverse loppe-bekæmpelsesmidler, men tanken har strejfet mig.

Tidligere sagde vi, at i vinter-månederne behøvede man ikke at bruge loppemidler, så hunden eller katten kunne undgå denne ”giftpå-virkning” i nogle måneder, men det er ikke et godt råd mere.

Hvilket af de eksisterende lop-pemidler din hund kan tåle, må desværre komme an på en prøve. Ingen kan på forhånd vide, om din hunds allergi aktiveres af det ene eller det andet middel, eller om al-lergien overhovedet aktiveres. Men

loppeangreb ved vi til gengæld med sikkerhed, ofte aktiverer allergiske udbrud, så der er ingen vej udenom.

DÅRLIG ÅNDEPeter Christensen i Slagelse har en 7 år gammel kat, der lugter lidt ”råd-dent” ud ad munden, og han spørger, hvad årsagen kan være.

Årsagen kan være et problem i mundhulen som for eksempel tandsten eller tandkødsbetændelse, men det kan også være et symptom på en organsygdom. Nyre-, lever- og mavesæksproblemer vil kunne give en ubehagelig stram lugt fra mun-den.

På afstand kan jeg ikke afgøre, hvad det drejer sig om, så du og ikke mindst din kat må en tur til dyrlæge, for det kan jo også være, at det ikke alene er dig, der er generet af problemet – måske er katten også generet.

RÅD OG REGLER

• I vinterperioden er risikoen for at blive smittet med hjerte-lunge-orm meget lille, så det er en god tid til at få tjekket, om din hund er smittet eller ej, så den kan blive behandlet.

• Husk at være på vagt over for våger på søerne, når isen smel-ter. Hunden kan falde i vandet, der hvor den måske tidligere bare kunne løbe og lege.

• Tænk på at få neutraliseret din kat inden foråret, så der ikke kommer uønskede killinger.

• Sørg for, at vandet i hønsehuset eller i kaninhuset ikke er frossent.

• Det er ikke i orden at overlade ansvaret for dyr til børn – hver-ken for dyrenes eller for børne-nes skyld – heller ikke selvom fjernsynsudsendelser forsøger at give indtryk af det modsatte.

• Foie gras, den berømte gåse-leverpostej, produceres ved tvangsoverfodring af de stakkels gæs – det er dyrplageri.

• Tænk på, hvordan hajfinnesuppe laves – finnerne skæres af le-vende hajer, der så overlades til deres skæbne uden fin-ner – også dette er helt urimeligt dyrplageri.

• Lad ikke din hund eller kat sidde i en kold bil og vente – i frostvejr bliver der meget hurtigt iskoldt, hvis temperaturen er lav udenfor.

• Hvis du planlæg-ger udenlands-rejser sammen med din kat eller din hund, kan du tjekke reglerne for ind- og udrejse på Fødevarestyrel-sens hjemmeside.

De fleste hunde elsker sne og kulde, men vejsaltet kunne de godt undvære. Så hellere ligge og slange sig på stranden. Foto: Dreamstime


HESTE

DIN HEST er ikke dumNår hesten ikke gør, som den skal, kan det være, at den har smerter. – Og så nytter det ikke at tvinge den. I stedet skal du lære at forstå, hvad din hest fortæller dig, siger dyrlæge Rikke Schultz, som bruger både akupunktur, kiropraktik og osteopati i sin behandling.

Tekst og fotos: Dorte Schmidt

Rikke Schultz tabte sit hjerte til islandske heste allerede som barn. Hun har tre af slagsen gående nærmest i sin baghave.


Heste er rigtig dygtige til at bide smerter i sig. Derfor opdager mange ryttere ikke, at der rent faktisk er

noget fysisk i vejen, når hesten ikke lige gør, hvad den bliver bedt om. Men der er altid små tegn, hvis man bare kigger efter. Hvis hesten lægger ørerne tilbage eller pruster meget, kan det være, fordi den har smerter.

Sådan siger dyrlæge Rikke Schultz fra Karlebo, der udelukken-de behandler heste i sin praksis.

For at hjælpe ryttere til at blive bedre til at lytte til deres hest har hun skrevet to bøger for hesteejere. Nemlig ”Forstå din islandske hest” og ”Forstå din ridehest”.

– Jeg møder alt for mange ryttere, der overser de små tegn på, at heste har ondt. Og så kommer det som en ubehagelig overraskelse, den dag hesten endelig siger fra og stejler, sparker eller bider, forklarer hun.

Skæve belastningerÅrsagen til smerterne er ikke altid, at der er noget galt med hesten. Det kan lige så godt skyldes, at sadel, trense eller beslag ikke passer ordentligt. Eller at rytteren måske sidder en smule skævt på hesten, så den bliver belastet på en uhensigts-mæssig måde.

– Uanset hvad grunden er, er det vigtigt at finde ud af, hvorfor hesten har ondt. For hvis man bare ignore-rer hestens signaler, bliver belast-ningen værre, og skaderne på hesten større, siger Rikke.

Hun bliver ked af det, hver gang hun hører en rytter sige, at hesten er dum og ikke forstår, hvad den skal. Eller når ryttere råber og skriger af hesten eller – endnu værre – giver den nogle tæsk for at få den til at makke ret.

– Det er desværre stadigvæk almindeligt mange steder. Og det er ikke bare synd for hesten. Det hjæl-per heller ikke en pind, siger hun og råder både ryttere og beriderne til i højere grad at holde øje med, hvor-dan en hest er at ride på.

Har den svært ved at dreje til højre? Smider den bagpartiet ud til siden, når den skal ligeud? Eller vil den hellere galopere end trave? Det kan alt sammen være tegn på, at noget er galt. Og så er det en god idé at få hesten undersøgt.

Heste hviskerSom udgangspunkt gør heste deres bedste for at stille rytteren tilpas.

– Samtidig skal du som ryt-ter vide, at heste ikke råber op. De hvisker, siger Rikke, der selv har haft islandske heste, siden hun var barn.

Interessen for behandling med akupunktur startede, allerede mens

hun læste til dyrlæge. Og hun brugte nålene så flittigt, mens hun i fem år var almindelig praktiserende dyrlæge i Island, at hun fik tilnavnet Nåledamen.

– Der blev opkaldt en masse kalve efter mig. Ved hjælp af nålene kan man nemlig stimulere den naturlige hormonproduktion hos køer, så de ikke skal have kunstige hormoner for at blive drægtige, fortæller hun.

HelhedsbehandlingSenere har hun videreuddannet sig i kiropraktik og osteopati. Mens kiropraktikere først og fremmest arbejder med knogler og led, arbej-der osteopaten i højere grad med at manipulere muskler og sener. Både dem, der sidder omkring knoglerne, og dem, som holder de indre organer på plads.

Alle tre behandlinger bygger på den kinesiske filosofi om at se på kroppen som en helhed og ikke kun på lige netop det sted, der gør ondt.

– I Vesten lærer vi at behandle symptomerne i stedet for at finde ud af årsagen. Det betyder, at man både som dyr og menneske kan have måske fire forskellige symp-tomer rundtomkring i kroppen, der behandles hver for sig, også selvom de fire symptomer sikkert hænger sammen.

– Men hvis årsagen til, at en hest er halt, stammer fra spændte musk-ler oppe i nakken, nytter det ikke, at man kun behandler musklerne i be-net. Det vil sikkert hjælpe kortvarigt. Men hvis ikke nakken også behand-les, kommer problemet hurtigt igen, lyder erfaringen.

Skæve ryttereNår en hest får problemer, skyldes det forbavsende ofte, at rytteren selv er skæv i ryggen og derfor belaster hesten forkert.

– Så når en rytter fortæller, at der kun er problemer med en hest, når det er hende, der rider på den, ➡


HESTE FORTSAT

er det ofte rytteren, der er proble-met, siger Rikke, der selv har været skæv i ryggen det meste af sit liv.

– Efter 15 år med smerter i ryg-gen gik det op for mig, at en kiro-praktiker kunne gøre noget ved det. Så i dag er min ryg rettet op igen, fortæller hun.

Når man er skæv i ryggen, får man som regel at vide, at det ene ben er længere end det andet. Også selvom forklaringen er, at musk-lerne i lænden er gået i baglås og

trækker bækkenet skævt, så det virker, som om benene ikke er lige lange.

– Mange er ikke selv klar over, at de er skæve i ryggen. Men det er nemt at få undersøgt og få gjort noget ved det. Og kan ryggen ikke rettes op, skal man i stedet bruge en sadel, der sørger for, at vægtfor-delingen ikke belaster hesten, lyder dyrlægens råd.

Koster hestelivDen manglende viden om hestenes sprog koster hvert år mange heste livet. For hvis man overhører signa-lerne, er hesten til sidst så skadet, at den ikke kan rides mere. Når det sker, bliver den som regel aflivet, så ejeren kan købe sig en ny hest for forsikringssummen.

– Det ville redde rigtig mange hesteliv, hvis bare flere ryttere og be-ridere ville lære at lytte til hestenes signaler, understreger Rikke.

Hun advarer samtidig mod det uoverskuelige marked af alternative behandlere, der ikke har en rigtig uddannelse bag sig.

– Det nytter ikke at behandle en hest, før den rigtige diagnose er stil-let, siger hun.

Den rigtige diagnoseNår Rikke Schultz undersøger en hest, foregår det med fingrene. Hun føler sig frem langs rygraden. Er en muskel gået i hårdknude, kan den lø-ses op. Selve behandlingen kombine-rer hun med sin viden som dyrlæge.

Hvis en hest er halt, fordi den for eksempel har slidgigt, er det natur-ligvis først og fremmest gigten, der skal behandles. Samtidig skal de spændinger, som smerterne fra gig-ten er årsag til andre steder i krop-pen, løses op.

Men hvis en hest har fået spæn-dinger i ryggen, som har forplantet sig, så der nu også er problemer i benet, er det ryggen, der først skal løses op.

– Uden den rigtige diagnose kan man gøre mere skade end gavn. Så det er vigtigt, at man altid vælger be-handlere med en rigtig uddannelse, understreger Rikke.

Læs mere på www.rikkeschultz.dk, hvor du også kan bestille Rikke Schultz’ bøger.

n

– Alt for mange ryttere overhører hestens signaler om, at noget er galt. Og det kan ende med at koste hesten livet, siger Rikke Schultz.

Heste er dygtige til at bide smerter i sig og vil samtidig gøre næsten alt for at stille rytteren tilfreds.

Alternative dyrlæger

Flere dyrlæger har kombineret deres uddannelse med alternative behandlingsmetoder.

Du finder dem hos Foreningen for Integreret Veterinær Medicin, hvor du også kan læse mere om alter-nativ behandling af dyr.

www.fivm.dk


LÆSERNES PLETSKUD

Er han ikke pragtfuld? Æslet Pårups Albert.Indsendt af Pia Thorenfeldt

En meget smuk og veltilpas labradordame.Indsendt af Merete Pabst

Mads på 12 år er en statelig ruhåret hønsehund.Indsendt af Merete Pabst

Gæslingen napper en lur på sin bedste ven.Indsendt af Hanne Mejer

DEL DINE PLETSKUD

Har du sjove, gode eller tankevækkende fotos, du vil dele med Dyrefondets læsere?Så send dem til [email protected].

Billeder på papir kan sendes til Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.Mærk kuverten ”Pletskud”.

Dyrefondet forbeholder sig ret til at bruge indsendte billeder i sine publikatio-ner og på nettet.

Fanget med mad i munden.Indsendt af Susanne Klitfod

I sne og slud.

Indsendt af Louise Pedersen

Så er der dømt snefodbold.Indsendt af Per Baden

Den norske skovkat S-Fridalas Qalla hygger sig i sneen.Indsendt af Annie Dahl

Tibberleg i sne.Indsendt af Kaare Bak

MATTHÆUS


MED TAK MODTAGET

Ja, det kan da godt være, det ser dumt ud, skat. Men til gengæld svier vejsaltet ikke i mine poter.

Bidrag til Dyrefondet kan trækkes fra i skat. Dog er de første 500 kroner ikke fradragsberettigede, og det maksimale fradragsbeløb var på 14.500 kroner i 2010.

Ønsker du at få fradrag for dine bidrag, skal du huske at oplyse dit cpr-nr., så Dyrefondet kan indberette beløbet til Skat. Sig også til, hvis du ønsker at være anonym på Dyrefondets bidragsliste.

Dyrefondet har indberettet til Skat for 2010 og har samtidig sendt et brev med oplysninger om fradrag til alle de indbe-rettede bidragsydere.

DYREFONDET- arbejder for dyrs velfærd

MED TAK MODTAGET TIL DYREFONDET i perioden 1. november - 31. december 2010

Jo Nørgaard 50, Hanne Frederiksen 200, Eva Schmidt 100, Dennis Svend Pedersen 100, Lisetta M. Pedersen 90, Dorte Steiner 1000, Carina Løfgren Hamedan 25, Annelise Jensen 100, Flemming Andersen 125, Gitte M. Nergaard Milton Bach 200, Jens Boe Larsen 25, Allan Baasch 100, Anonym 1, Helle Vod-strup 25, Birgit Stadel 100, Anonym 25, Lilly Sparre 1000, Kirsten Andersen 200, Emilie Dvinge 3825, Inger Kurtzmann 50, Hanne Frederiksen 100, Sten Tolderlund-Hansen 750, Else Lehmann 20, Lene Johansen 60, Inger Lützhøft 2500, Dennis Svend Pedersen 100, Karen Trolle Sørensen 75, Birgit Lund 12000, Connie Christiansen 250, Mette- Mathilde K. Dyring 500, Sonja Groving Niel-sen 100, Susanne Listh 40, Kirsten Søgaard 50, Ka Lai Nyborg 75, Birthe Bregnhøj 125, Sigrid Holm 100, K. Jacobsen 100, Kirsten Hoier Helstrand 25, Connie Vangsgaard 300, John Guldman Pedersen 500, Ole Brunoe 300, Pernille Strauss 40, Hanne Nielsen 125, Mie Nielsen 25, Bettina Forup Jensen 25, Karsten Lundsgaard 100, Jørgen & Inge Birgit Thuesen 325, Thomas Vestergaard Hansen 75, Helle Knutsson 75, Torsten Lilleør 825, Birgit Stadel 100, Inger Bothmann Ravn 25, Rosemarie Burchardi 25, Eva Hvelplund 125, Birthe Thomsen 25, Ester Olsen 500, Gurli Mogensen 25, Bo Holm 200, Hanne & Mogens Salomon 75, Marianne Hansen 25, Heidi Thomsen 125, Bendt Lichscheidt 110, Inger Kasper 325, Birthe S. Petersen 25, Ulla Pedersen & Benny Mortensen 325, Amy Fa-bricius 25, John Martinus 100, Anker Thiesen 200, Leif Larsen 825, Knud Mikkelsen 25, Malling Dyrehospital 125, Nina & Peter Matzen Lund 25, Birgitte Poulsen 100, Tove Jürgens 125, Johnny Hansen 125, Kim Lundgreen 200, Birgitte Reimer Munding 275, Susanne Krin-gelum 25, Mette Ibsen 25, Vivian Tangaa 25, Susanne Petri 25, Joan Mimi Holm 100, Vinni Jakobsen 125, Anette Bruun Eriksen 125, Kurt Ibsen 225, Tn & Dkkh Aps 25, Aase Vistisen 25, Ellen Petersen 100, Else Nielsen 100, Naimi Madsen 125, Annette Marie Nyegaard Jacobsen 25, Charlotte Haar 50, Britt Marie Hermannsen 25, Kitty Kastalag Petersen 100, Kirsten B. Sonne 325, Jette Hansen 100, Rita Hansen 500, Inger Rubæk Olsen 1325, Ebba Graucob 1000, Ellen Rosenbjerg 110, Arne Blessing 45, Liss Heide Larsen 135, Lone Mollerup 75, Jytte Kristensen 75, Rita Høybye Sørensen 100, Vibeke Hovgaard Jensen 125, Bente Pilgaard 825, Hans Henrik & Inger Møller 25, Gitte M Neergaard Milton Bach 25, Veronika Rævdal 25, Georg og Hanne Lauridsen 100, Alice Toft 50, Eva & Bjarne Nissen 25, Liane Herlyng 75, Ulla Aabye 100, Claus & Marianne Odgaard Jensen 325, Hans Chr Hay 25, Kirsten Westphal 225, Mogens Rasmussen 125, Max & Marie A/S 325, Lene Folke Møller 75, Lars Jørgensen 25, Nina Bæk 100, Leila & Per Frandsen 75, Karen Sørensen 25, Liselotte Jensen 200, Karin Jensen 300, Lis Holst Petersen 25, Karin Kyhn 25, Ulla-Britt Svensson 25, Eja Bager 50, Svend Erik Skov 75, Connie Knebel 125, Pernille Velling

400, Esther Bæklund 400, Olga Rosquist 110, Bente Beier 500, Jonna Aagaard Pedersen 25, Inge Merete Palby 25, Anne-Maria Dorte Fortmeier 100, Vibeke Mosebo 125, Vian Mylstrup 125, Kirsten Krøyer 325, Birthe Struer 25, Kirsten Kruse Kynde 25, Jette Aase Bech 75, Marianne Lavbjerg Madsen 125, Vibeke Cristofoli 25, Nan Seemann 25, Lillian Kyed 50, Benthe Bech 100, Inge & Jørgen Christiansen 125, Lis Brandt 125, Ulla Jørgensen 175, Allan Wright 825, Kirsten Joel Carlsen 25, John Christensen 25, Helle Ludvig 125, Birthe Heien Nielsen 25, Majbritt Jensen 125, Birgit Hartoft 75, Anne Christensen 25, Annelise & Erik Ryesbak Isager 225, Frank Lykke Kristiansen 25, Susanne Fenger 125, Werner Hoffmann 25, Helle Norup 175, Steen Wulff 325, Irene Christensen 175, Brit Qviste Larsen 125, Pia Jørgensen 225, Elsebeth Stengaard 75, Hanne Frederiksen 100, Anne Moesgaard 25, Karin Kristensen 25, Kirsten Friis 25, Ib Sønnichsen 25, Hanne Duedahl 50, Inge Jørgensen 75, Elsebeth Johannesen 100, Åse Jensen 125, Else Poulsen 125, Ruth Haagensen 175, Mette Nymand Olsen 200, Karen Simonsen 200, Lene Larsen 225,

Frode Nielsen 300, Lisbeth Christiansen 325, Ruth Bentzen 500, Lone Lau 1000, Jessie Isabella Nagel 25.

BESTILLINGSKUPON

HJÆLP DYRENE – STØT DYREFONDETFor kun 175 kr. om året kan du være med til at sikre, at vores dyr får et ordentligt liv. Både kæledyr, dyrene i landbruget og de vilde dyr. Til gengæld får du Dyrefondets blad sendt med posten seks gange om året og kan trække på vores viden og eksperter, når du har brug for det.

Uanset om du støtter Dyrefondet eller ej, er det gratis at bestille vores pjecer, plakater, mærkater og andet informationsmateriale. Men da det er betalt af bidrag fra dyrevenner, sætter vi selvfølgelig pris på, hvis du betaler et beløb til dækning af porto og håndtering.

Sikkerhed Førstehjælp til hund og kat (håndbog) Dyrefondets sikkerhedstjeneste (pjece) Sikkerhed for dyrene – gi’r tryghed for ejerne (pjece) Hvis jeg kommer til skade! (dyresikringskort) Levende dyr i hjemmet (mærkat) Levende dyr i bilen (mærkat) Hvad gør man ...? (pjece om trafikskadede dyr m.v.)

Anskaffelse og omplacering Skal – skal ikke ... have hund? (pjece) Hund? Kat? Eller ...? (pjece) Købeloven (pjece) Adoptivhund søger hjem (pjece) Hjem søger adoptivhund (pjece) Adoptivkat søger hjem (pjece) Hjem søger adoptivkat (pjece) Kontrakt om overdragelse af dyr Oplysningsskema om dyr, der skal passes af andre

Mere om hunde Efterlysning af bortkomne hunde (pjece og plakat) Lov om hunde (pjece) Hunde og naboer (pjece) Hundehvalpen – om hvalpens sundhed (pjece) Neutralisering af hunde (pjece) Hundens soignering (pjece) Hundens tænder (pjece) Børn og hunde (pjece) Keder hunden sig? (pjece) Hunden alene hjemme (pjece) Hvad gør jeg, hvis min hund ...” (dvd, pris: 75 kr. +

forsendelse)

Mere om katte Efterlysning af bortkomne katte (pjece og plakat) Efterlysning af ejer til kat (pjece og plakat) Pas godt på katten (pjece) Kastration og sterilisation af katte (pjece) Kattens tænder (pjece)

Andre dyr Pasning af gnavere (pjece) Kaniner (pjece)

Kampagner Fjern problemet! (plakat) Fjern problemet! (ark med 12 mærkater) Hold hunden i snor! (pjece og plakat) Lad ikke hunden gø for længe (pjece og plakat) Køb en hel hund! – Halekupering forbudt (plakat) Livsfare – solvarm bil! (pjece og plakat) Livsfare – solvarm bil! (mærkat) Livsfare – solvarm bil! (ark med 12 mærkater) Tænk på os uden sko (plakat) Tænk på os uden sko (ark med 12 mærkater) Skræm ikke dyrene med fyrværkeri (pjece og plakat) Skån dyrene, når du brænder bålet (plakat) Værn om dyrene (mærkat) Værn om dyrene (ark med 16 mærkater med

hund og kat) Værn om dyrene (ark med 16 mærkater med

pindsvin) Et dyrevenligt testamente (pjece)

JA TAK! Jeg vil gerne være støttemedlem af Dyrefondet . . . . . . . . . . . 175 kr. Jeg vil gerne give et bidrag til Dyrefondets arbejde . . . . . . . . . kr. Jeg betaler for forsendelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr.

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr.

Beløbet bedes indsat på Dyrefondets konto: 9570-8182310

Navn: Telefon:

Adresse:

Postnummer: By:

Dato: Underskrift:

Send eller mail kuponen til:Dyrefondet • Ericaparken 23 • 2820 Gentofte • [email protected]

Du kan også blive støttemedlem og bestille materialer påwww.dyrefondet.dk

Udgiver: Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

Maskinel MagasinpostID-nr. 46532

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet• Bliv støttemedlem - det koster kun 175 kr. årligt.

• Et gavekort, der dækker årsgebyr for 1 år og fremsendelse af 6 numre af bladet, er en god gaveidé til en dyreven.

• Ethvert bidrag - stort eller lille - modtages med tak på dyre-nes vegne. Konto: 9570-8182310.

• Arvebeløb til Dyrefondet er helt fritaget for afgift.

Se mere på vores hjemmeside: www.dyrefondet.dk

Pjecen: Et dyrevenligt testamente kan rekvireres gratis på www.dyrefondet.dk eller på telefon 39 56 30 00.

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE– KORT FORTALT

www.dyrefondet.dk

Documents

Dyrefondet 1/2011