[Dobbeltklik her for at indsætte et billede]

Årsberetning 2011

Kultur- og

Fritidsforvaltningen

Albertslund Bibliotek


Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk [email protected] T 43 68 69 00 F 43 68 69 20

SIDE 2

ÅRSBERETNING 2011 ALBERTSLUND BIBLIOTEK

__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 3

1. Indledning……………………………………………………………………… ... 4

2. Økonomi ...................................................................................................... 4

2.1 Områdebevilling, delområde 7 Albertslund Bibliotek - opfølgning ........ 4

3. Aktiviteter…………….…………………………………………………………... 5

4. Personale ..................................................................................................... 5

5. Kulturudvalget.. ............................................................................................ 5

6. Bibliotekspolitik 2012 - 2015 ........................................................................ 6

7. Voksenområdet.. .......................................................................................... 6

8. Børne- og ungeområdet.. ............................................................................. 7

9. Musikområdet ........................................................................................... 10

10. Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken…........................................... 11

11. Formidling, arrangementer og udstillinger.. ............................................... 12

11.1 Arrangementer.. ................................................................................. 12

11.2 Decentrale arrangementer. ................................................................ 13

11.3 Albertslund E-Sportsuge.. .................................................................. 14

11.4 StreetParty ................................................................ …………………15

11.5 Udstillinger ………………………………………… .............................. 16

11.6 Læsekredse….. .................................................................................. 17

12. Brugerundervisning .. ................................................................................. 17

13. Bibliotek og Borgerservice ......................................................................... 18

14. Miljøledelse.. .............................................................................................. 19

15. Bibliotekernes Brugerundersøgelse 2011 … ............................................. 19

16. Afhentnings- og afleveringssteder - servicepunkter .. .............................. 20

17 Presseomtale…… ...................................................................................... 20

Bilag

Bilag 1 Samarbejde og netværk

Bilag 2 Opfølgning på indsatsområder 2010

Bilag 3 Statistik

Bilag 4 Organisationsplan

Bilag 5 Serviceinformation 2011

Bilag 6 Resultatmål 2011

Bilag 7 Albertslund Biblioteks vision

Bilag 8 Bibliotekspolitik 2012-2015

Forsidefoto: Gitte Kristoffersen


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 4

1. Indledning Årsberetning 2011 er bygget op som de tidligere år med beskrivelser af særlige aktiviteter og tiltag fra det

forgangne år. En række kerneaktiviteter beskrives ikke, men afspejles i biblioteksstatistikken, serviceinforma-

tionen og i bibliotekets resultatmål. Et særligt afsnit i årsberetningen er evaluering af indsatsområder beskre-

vet i Virksomhedsplan 2010-2011. Årsberetningen indeholder endvidere en økonomisk resultatopgørelse og

afrapportering i forhold til de opstillede resultatmål. I 2011 har der været særligt fokus på konsolideringen af

Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, etableringen af afhentnings- og afleveringssteder, samarbejdet

med Borgerservice, udarbejdelsen af en bibliotekspolitik og en stort anlagt brugerundersøgelse i foråret

2011.

Bibliotekets arrangementer, herunder de decentrale arrangementer og kampagner beskrives i et særligt af-

snit og årsberetningen afsluttes med et særligt statistikafsnit.

Glædeligt var det, at såvel udlånstal som besøgstal steg markant i 2011.

Kvaliteten i bibliotekets virksomhed er beskrevet dels i en række resultatmål, som er godkendt af Kommu-

nalbestyrelsen, dels i indsatsområder beskrevet i virksomhedsplanen. I store træk er resultatmål og mål for

indsatsområder blevet opfyldt, men på enkelte områder er der mål eller delmål, som først opfyldes i 2012.

Oversigt over samarbejder og netværk, hvori Albertslund Bibliotek deltager, er opført i bilag 1.

2. Økonomi Bibliotekets bruttobudget var i 2011 på 23.753.000 kr. Indtægterne var budgetteret til 571.000 kr. Det samle-

de nettobudget (ekskl. ejendomsudgifter) udgjorde 23.182.000 kr., svarende til 836 kr. pr. indbygger.

I sommeren 2011 vedtog kommunalbestyrelsen at gennemføre en større besparelse, og bibliotekets 2011-

budget blev reduceret med 500.000 kr. Besparelsen var permanent og ville i 2012 blive øget med yderligere

1 mio kr., så den samlede besparelse fremadrettet udgør 1.5 mio. kr. i forhold til 2010.

På trods af besparelsen har der i 2011 været tale om et mindreforbrug på 292.000 kr. Mindreforbruget dæk-

ker over en række større og mindre udsving inden for bibliotekets ramme, dog primært lønninger. Der var ta-

le om et planlagt mindreforbrug, da Biblioteket, i samarbejde med Miljø og Teknikforvaltningen, ønskede at

prioritere nyindretning af Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken. Bibliotek og Medborgercenter Hede-

marken har fået en række nye opgaver, fungerer i det daglige på en anden måde end et traditionelt lokalbib-

liotek og var i øvrigt præget af en indretning, der i store træk ikke var blevet ændret siden 1978, hvor lokal-

biblioteket blev etableret. Frigørelsen af midler til renoveringen er primært sket ved vakancer.

2.1 Områdebevilling, delområde 7 Albertslund Bibliotek – opfølgning

Målsætning Resultatmål Opfølgning

Fokus på øget for-

midling

Flere besøg på bibliote-

kets hjemmeside samt fle-

re arrangementer

Antal besøg på bibliotekets hjemmeside er steget

med 30 % fra 175.000 i 2010 til 230.000 besøgende i

2011. Antallet af sidevisninger er steget med godt 25

%, fra 858.000 til 1.094.000 sidevisninger

Fokus på læring

Flere undervisningstilbud

og en bredere vifte af til-

bud til brugerne

Bredden i undervisningstilbud er øget, og der er af-

holdt 5 % flere kurser


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 5

Fokus på borgerser-

vice

Undervisningstilbud i bor-

ger.dk, selvbetjeningsløs-

ninger samt etablering af

borgerservicefunktioner

på biblioteket

Undervisning i borger.dk er en fast del af bibliotekets

undervisningstilbud. Undervisning i skat.dk af medar-

bejdere fra Skat, udstedelse af NemId i Ekspeditio-

nen og åben IT-hjælp

Medborgerskab Undervisning i Bibliotek

og Medborgercenter He-

demarken samt etablering

af frivillighedsaktiviteter

Der er gennemført en række undervisningstilbud i

Hedemarken, og der er gennemført en bred vifte af

aktiviteter drevet af frivillige.

3. Aktiviteter Udlån og besøg

Gennem årene har albertslunderne været aktive biblioteksbrugere. Det samlede antal udlån, inkl. fornyelser

var i 2011 471.006 enheder, svarende til 17 enheder pr. indbygger. Et niveau der ligger 18 % over lands-

gennemsnittet. I forhold til 2010 er der tale om en stigning på 12,4 %. Selvom der i 2010 skal kompenseres

for en 3 ugers lukkeperiode pga. chipning er der tale om en markant stigning i 2011.

Også når det gælder borgernes besøg på biblioteket, kan man konstatere, at albertslunderne er aktive. I alt

var der 264.051 besøgende i 2011, svarende til et gennemsnitligt antal besøg pr. indbygger på 9,5. Lands-

gennemsnittet er 6,4 besøg pr. indbygger.

Arrangementer og udstillinger

I 2011 har der været afholdt 104 arrangementer og udstillinger. Antallet dækker en bred vifte af forskelligar-

tede arrangementer, såvel centralt placerede arrangementer på Hovedbiblioteket og i Bibliotek og Medbor-

gercenter Hedemarken som decentrale arrangementer afholdt i samarbejde med foreninger og organisatio-

ner.

Besøg på bibliotekets hjemmeside

Borgernes brug af bibliotekets hjemmeside er steget fra 175.713 unikke besøg i 2010 til 230.000 besøg i

2011. I alt har der været 1.094.000 sidehenvisninger i 2011. Målt i antal besøg pr. indbygger ligger Alberts-

lund Bibliotek helt i top.

Brugerundervisning og biblioteksorientering

Tilslutningen til bibliotekets uddannelsesaktiviteter er fortsat stigende. I 2011 deltog i alt 660 borgere i under-

visningsaktiviteterne, og antallet af it-undervisningstilbud samt bredden i tilbuddet øges til stadighed.

4. Personale

I forhold til 2010 er bibliotekets personalenormering reduceret fra 44,3 til 42,2 årsværk. Reduktionen er sket

ved naturlig afgang, og skal ses i lyset af den markante budgetmæssige reduktion.

5. Kulturudvalget I 2010 tiltrådte en ny kommunalbestyrelse, og Kulturudvalget fik følgende sammensætning: Lars Toft Simon-

sen (A, formand), Pia Brandt Halling (C), Paw Østergaard Jensen (A), Susanne Storm Lind (A), Mehmet Kü-

cükakin (F), Leif Pedersen (F) og Henrik Soloy (O). Ole Mørk (O) har i en periode været suppleant for Henrik

Soloy. Jakob Storm (A) var i en periode suppleant for Lars Toft Simonsen (A).


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 6

Formand for kulturudvalget Lars Toft Simonen (A) og stadsbibliotekar Niels Dejgaard deltog den 10. februar i

Danmarks Biblioteksforening Region Hovedstadens generalforsamling på Kulturværftet i Helsingør, og kul-

turudvalgsmedlem Paw Østergaard Jensen og stadsbibliotekar Niels Dejgaard deltog fra 9.- 11. marts i ho-

vedforeningens generalforsamling samme sted.

6. Bibliotekspolitik 2012-2015

Som opfølgning på Kulturpolitikken for Albertslund, vedtaget 10. marts 2009 af kommunalbestyrelsen indled-

te Albertslund Bibliotek i vinteren 2010/2011 en proces med udarbejdelse af en bibliotekspolitik. På work-

shops og møder med bibliotekets teams har ledelse og medarbejdere prøvet at tage pejling af, hvad et æn-

dret samfunds- og mediebillede giver af udfordringer for bibliotekerne.

Bibliotekspolitikken tager afsæt i de udviklingstendenser, som Styrelsen for Bibliotek og Medier har præsen-

teret i rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet, 2010. Rapporten, der bygger videre på rapporten

Fremtidens biblioteksbetjening af børn, 2008, udgør et samlet grundlag for folkebiblioteksudviklingen i Dan-

mark.

Bibliotekspolitikken udpeger fire temaer, der er funderet på bibliotekets vision. De fire temaer beskriver over-

ordnet set fokuspunkter og centrale udfordringer for indsatsen i de kommende 4 år. Ønsket har været at ty-

deliggøre, at biblioteket igennem sit brede servicetilbud dels sætter borgeren i centrum, dels ønsker at ind-

drage borgeren i udviklingen af tilbud. Nye kultur- og fritidsmønstre stiller krav til kulturinstitutionerne om at

udvikle og synliggøre nye tilbud i samarbejde med andre. Det kan ske gennem egentlige partnerskaber,

gennem en skarp fokusering på at arbejde med formidling på mange forskellige måder og niveauer og ved at

være synlig blandt andet gennem deltagelse i netværk.

Den 14. september afholdt Biblioteket et åbent debatmøde ”Når i morgen er i dag – et debatmøde om biblio-

tekets fremtid og om indholdet i udkast til bibliotekspolitikken. I alt 20 personer, borgere, ansatte og politikere

deltog i debatmødet. Et af de centrale temaer var bl.a. bibliotekernes rolle i forhold til de elektroniske medier.

I oktober blev politikken sendt i offentlig høring, og den 8. november 2011 godkendte kommunalbestyrelsen

politikken.

7. Voksenområdet

Formidlingstemaer

I 2011 havde vi – ud over de mange mindre udstillinger – 4 større temaudstillinger. I februar og marts hed

det ”Gå efter guldet”. Bibliotekets ansatte satte guldfarvede markører ind i bøger, de gerne ville anbefale.

Når lånerne gik langs reolerne, stak guldmarkører ud som opmærksomhedsdragere. Nogle af ”guldbøgerne”

blev valgt ud til udstilling, og vi producerede kataloger med anbefalinger og andre kataloger med de bøger,

som var blevet præsenteret på januar måneds bogcafé. Store bannere fortalte, hvad det gik ud på. April/maj

handlede det om kunst. Fagbøger om kunst og romaner om kunstnere blev udstillet, og fra Kulturforvaltningen lånte vi 4

skulpturer, som blev udstillet i biblioteket. Samtidig fik vi lov at låne en kunstfilm fra Arken, som lånerne kunne se i multi-

rummet. Vi sluttede udstillingen af med en morsom quiz, som mange børn og voksne deltog i.

I maj/juni udstillede vi biografier og satte bannere op på reolgavlene med citater fra biografier. Lånerne kun-

ne deltage i en gætteleg om ”hvem har sagt hvad”, og vi anbragte fodspor på gulvet, som førte fra udstillin-

gen til det sted, hvor biografierne står. De havde nemlig skiftet plads i udlånet, og det ville vi gøre opmærk-

som på. I august satte vi fokus på musikken i samarbejde med musikafdelingen. Titlen var ”Musik i livet”. Vi


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 7

udstillede romaner om musik og musikere, fagbøger om musik, musik-cd’er og musikfilm, samt diverse pje-

cer.

Indirekte formidling

Den indirekte formidling er den formidling af materialer, som sker uden at lånerne behøver at opsøge den.

Den sker i rummet ved små eller store udstillinger, hvor lånerne kan blive fanget og stoppe op – måske ved

noget, de ikke inden havde tænkt på som interessant, eller ved noget, de ikke anede, at biblioteket havde.

Det er afgrænsede emner, som er grundlag for disse skiftende udstillinger - fx ”Nordiske forfattere”, ”Gys og

gru”, ”Kvindehistorie”, ”Gør det selv”, ”1700-tallet”. Ofte hentes inspirationen fra noget samfundsaktuelt (fx

folketingsvalget) eller en kulturel begivenhed (fx ”Golden Days Festival” om tro i september). Andre udstillin-

ger støtter op om bibliotekets arrangementer såsom efterårets videnskabstema. Disse små udstillinger plan-

lægges delvist, men kommer også i stand ved pludselige indskydelser, når inspirationen melder sig. I alt har

der været 77 forskellige udstillinger i voksenområdet.

eReolen

I oktober/november faldt en aftale om bibliotekernes adgang til udlån af ebøger endelig på plads og eReolen

- www.ereolen.dk - kunne åbne. Her kan lånerne via bibliotekets hjemmeside downloade ebøger til deres pc,

smartphone eller tablet, ganske gratis og helt lovligt. Bibliotekerne betaler en afgift til forlagene for hvert lån,

og vi har derfor startet forsigtigt med en kvote på 3 månedlige lån pr. låner. Den nye platform har lånerne ta-

get til sig, og vi forventer at efterspørgslen på ebøger fortsat vil stige.

Biblioteket som studierum

De studerende er blevet en fast del af udlånsbilledet. I små grupper sidder de ved multirummets caféborde

eller ved udlånets lange bord med de bærbare pc’er slået op. Også studierummet bliver flittigt brugt, både

muligheden for at booke en af bibliotekets pc’er eller for at bruge sin egen bærbare. Vi åbnede i oktober op

for, at studerende også kan få adgang til undervisningslokalet og dets pc’er, når det ikke er i brug til under-

visning. Vi mærker i højere grad end før, at de studerende fra det nærliggende DIS-Kollegium har opdaget

biblioteket, både som låne- og studiested.

8. Børne- og ungeområdet

Børnebiblioteket er både oplevelse, leg og læring

Børnebiblioteket har haft et travlt og godt år, og trods dalende børnetal har vi haft en pæn stigning i antallet

af udlånte materialer, og vi har en oplevelse af, at børnebiblioteket for alvor er blevet en del af de al-

bertslundske børnefamiliernes hverdag. Rigtig mange bruger det fysiske rum som et udflugtsmål, og der fin-

des bøger, leges og læses højt i rå mængder. Og børnebibliotekarerne bliver spurgt til råds omkring alt fra

bøger om skilsmisse og død til bøger om skolestart, den helt rigtige højtlæsningsbog til det pågældende

barn, hjælp til den første selvlæsning, eller forældre og børn, der søger hjælp til at fange/fastholde teenage-

rens læselyst. Den gode målrettede formidling forudsætter en stor viden om materialerne, og det giver tyde-

ligvis pote hos brugerne. Vi støtter forældrene med materialer, så de kan hjælpe deres børn med at styrke

sprog- og læseudviklingen. Børnebibliotekarerne ser materialerne, før de indkøbes, og det giver mulighed for

at købe mere præcist ind med brugerne for øje.

Den viden, som bibliotekarerne erhverver, bruges både i den personlige formidling og på bibliotekets hjem-

meside, hvor vi blogger om de gode bøger, film eller spil. Bloggen følges af ca. 400 børn, der hver måned

besøger den en eller flere gange.

http://www.ereolen.dk/


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 8

Samarbejde – at gøre børnebiblioteket til børnenes sted

På forskellig vis samarbejder vi med alle børneprofessionelle institutioner i kommunen, og mange – lige fra

sundhedsplejen, sprogpædagogerne og til daginstitutionerne og skolerne – henviser forældre til at kontakte

børnebiblioteket for at få hjælp til at finde egnet materiale til deres børn. Vi har et stående tilbud til institutio-

ner og skoler om, at de er velkomne til at udstille børnenes kreative arbejder hos os. Dels er børnene glade

og stolte over at vise frem, dels giver det inspiration til andre børn og voksne. Samtidig betyder det, at bør-

nene og deres voksne følges ad på biblioteket for at kigge. I år har vi bl.a. haft en meget flot udstilling fra

Børnehuset Troldehøj og en meget besøgt fin udstilling fra dagplejernes legestuer.

Læsehjørne i Børnebiblioteket

Litteraturlister – et middel til at fastholde børnene som læsere

I de seneste år har børnene og de unge særligt efterspurgt gode titler i stil med ”Twilight” eller i stil med

”Skyggens lærling” eller ”Kaptajn Underhyler”. Som endnu et middel til at styrke børnenes læselyst gik bør-

nebibliotekarerne derfor i gang med at fremstille litteraturlister med de titler vi kan anbefale. Listerne er i den

grad blevet efterspurgte, og det, at der hele tiden er gode forslag til den videre læsning, er muligvis medvir-

kende til, at udlånstallet er steget. Tilmed er det bøger, der læses af den gruppe, der ellers er udråbt til at

være ”bogdroppere”, nemlig de 13-16-årige. Vi har fortalt i børnebibliotekets netværk om vores succes med

litteraturlisterne, og flere andre biblioteker har kopieret modellen.

Læsekampagnerne

Læsekampagnerne er næsten blevet et varemærke for Albertslund. Ingen andre steder i landet er der så

mange børn, der deltager i sommerlæsningen, som i Albertslund. Flere end 500 børn tilmeldte sig i 2011 –

og 73 % gennemførte læsningen af de 5 bøger, og fik dermed en gavebog. Der er stor opbakning hos foræl-

drene, og skolerne er også rigtigt gode formidlere af kampagnerne. Sammen hjælpes vi ad, for at børnene

både skal opretholde læseevnen i ferien og få læseoplevelser og læselyst i tilgift.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 9

Også Bolsjelæsningen, som retter sig mod kommunens 3.-klasser, havde stor søgning, og 268 børn kom på

biblioteksbesøg og fik masser af læsetips, efterfulgt af to uger hvor de læste alt, hvad de kunne. Det blev til i

alt 218.896 sider samt et afslutningsarrangement med fortælling af Fortællekunsten i Musikteateret. Vores

samarbejde med skolebibliotekarerne er af stor betydning, og kampagnen medvirker til, at de fleste børn op-

lever, at det er sjovt at læse og samtidig får de et stort løft i deres læsekompetence.

Med udgangspunkt i det lokale

I et forsøg på skabe opmærksomhed omkring de ting, der er i kommunen, valgte vi at lave en række arran-

gementer, der tog udgangspunkt i Kenn Andre´ Stillings totempæl, der er placeret bag biblioteket. Her op-

trådte Kirsten Schiødt som ”Mutter Totem”, der fortalte indianerhistorier og spillede musik for børnehavebørn.

Under naturvidenskabstemaet havde vi inviteret Kroppedal på besøg med deres miniplanetarium. På den

måde blev det muligt på en travl lørdag midt i biblioteket at begive sig ud på en guidet tur i himmelrummet.

Forfatterskole – at støtte vækstlaget

I efterårsferien brugte vi ligeledes lokale kræfter, da vi inviterede til Forfatterskole. Her var det forfatterne

Camilla Wandahl og Nicole Boyle Rødtness, der underviste børnene. De havde tilrettelagt et samlet forløb

for de tilmeldte børn, der mødte op for at skrive hver dag i efterårsferien – og med fin reception om lørdagen.

Det var en stor oplevelse, og flere børn har efterspurgt et lignende forløb. Camilla Wandahl er opvokset og

bor stadig i Albertslund. Hun er 26 år og har fået udgivet 9 bøger. Som yngre var hun i flere år med i Børne-

bibliotekets børneredaktionsgruppe, der nu hedder Børnepanelet. Det opleves som en fin opgave for børne-

biblioteket, at kunne understøtte børns skrivelyst, og i 2013 arbejder vi på, at få noget lignende op at stå.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 10

Babycafé

Et forsøg på at samle forældre på barsel til forskellige biblioteksarrangementer viste sig ikke at blive noget til-

løbsstykke. Til trods for god PR og invitationer overbragt af sundhedsplejerskerne til mødregrupperne var der

hver gang kun få deltagere. Tilsyneladende er behovet dækket godt nok ind lokalt med åbent-hus hos sund-

hedsplejen, baby-bio, musikskolens samt kirkernes arrangementer.

Børnepanelet

I 2011 har Børnepanelet på forskellig vis arbejdet med temaet sundhed. Det er bl.a. sket via deres hjemme-

side, hvor man lavede en quickpoll om sund livsstil. Desuden interviewede panelet fitnessinstruktør Jacque-

line Lövenstein og besøgte Medicinsk Museion. Derudover har børnepanelet arbejdet med unge som med-

borgere, og op til folketingsvalget lavet både et prøvevalg samt en rundspørge med titlen ”Hvad ville du be-

stemme, hvis du var borgmester?”. Det kom der mange forskellige svar på. Svar som der blev lejlighed til at

drøfte, da rundspørgen afslutningsvis blev overrakt til Borgmester Steen Christiansen.

9. Musikområdet

I 2011 tog Team Musik afsked med en af sine største musikfaglige kapaciteter, en god kollega gennem

mange år, der gik på pension efter 35 år som musikbibliotekar på Albertslund Bibliotek. På grund af usikker-

hed om bibliotekets fremtidige økonomiske grundlag, blev stillingen ikke umiddelbart genbesat, og musikom-

rådet var derfor underbemandet i en periode. Da stillingen efterfølgende blev opslået forestod et stort arbej-

de med at læse ansøgninger, udvælge kandidater og afholde samtaler. I 2011 besluttede biblioteket at skifte

leverandør af musik-cd’er, -dvd’er mm. Beslutningen blev taget på baggrund af en sammenligning af de for-

skellige udbydere på markedet.

For at imødekomme et pladsproblem i musikudlånet, stadig flere cd’er udkommer i det mere pladskrævende

digipak-format, blev der gennemført en ommøblering i musikudlånet, så der nu er plads til ca. 30 % flere

cd’er end tidligere. I samme ombæring blev der etableret flere skråhylder, så der nu præsenteres mere end

dobbelt så mange forsider som tidligere. Team Musik har fortsat formidlet særligt godt anmeldte cd’er med

Biblioteket anbefaler-labels, ligesom vi har prioriteret onlineformidlingen på vores blog og twitterprofil. Lø-

bende har vi små udstillinger med nyheder i samlingen, men også med særlige temaer fx i forbindelse med

koncerter, jubilæer eller dødsfald. Musikbiblioteket formidler Forbrændingens koncerter, både ved at præ-

sentere Forbrændingens plakater og programmer, men også ved at supplere med en fast udstilling med

værker af de kunstnere, der optræder på Forbrændingen, musik der minder om, omtaler på nettet mm.

I løbet af 2011 afviklede Team Musik flere kampagner for bibliotekernes digitale musiktilbud, bibzoom.dk,

Dette dog uden væsentlig fremgang i antallet af hverken brugere eller downloads. Og på grund af en række

særlige uhensigtsmæssige kontrakt- og udviklingsmæssige forhold omkring BibZoom, valgte biblioteket ved

årets udgang at opsige BibZoom-abonnementet.

Udlånet af musik på cd og andre af bibliotekets musikmaterialer har gennem en årrække været for nedadgå-

ende. Udviklingen står i skarp kontrast til antallet af udgivelser og musikforbruget generelt. På intet tidligere

tidspunkt i historien er der udkommet så mange og så forskelligartede udgivelser, og aldrig tidligere har så

mange mennesker lyttet til så megen forskellig musik. Udbredelsen af internettet har en meget stor del af

æren for denne udvikling, og samtidig med at biblioteksverdenen byder denne udvikling velkommen, så kræ-

ver det omstillinger. Netop på grund af det stigende udbud og den stigende efterspørgsel mener Albertslund

Bibliotek at et bibliotekstilbud på musikområdet er væsentligt. Tilbuddet skal tilpasses den nye virkelighed.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 11

Derfor er Team Musik på vej ind i en fase hvor der eksperimenteres med nye tilbud og nye former for musik-

formidling, samtidig med at indkøb af materialer justeres.

10. Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken (BMH)

2011 har især båret præg af to store projekter: 1: Ny organisationsstruktur og 2: Renovering og nyindretning.

I forbindelse med at Albertslund Bibliotek besluttede at lade medborgercenterprojektet overgå til drift, blev

der i foråret 2011 etableret en ny personalestruktur. Hvor ledelsen af stedet førhen var delt i en biblioteksfag-

lig ledelse og projektledelse, blev der etableret én samlet ledelsesfunktion med selvstændigt team. Ændrin-

gen har blandt andet haft til formål at opnå en større synergieffekt mellem bibliotekets og medborgercente-

rets funktioner og aktiviteter, og at imødekomme stedets særlige behov for selvstændige arbejdsmetoder og

kontinuitet i personalet.

Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken – deltagere i legepatruljen

Den samlede personalestruktur og et samlet ejerskab har haft betydning for kvaliteten af indretningsproces-

sen, som påbegyndtes efteråret 2011. Nyindretning og renovering af BMH skulle synliggøre fusionen mellem

bibliotek og medborgercenter rent fysisk og desuden imødekomme ændrede krav til lokalefaciliteter og flek-

sibilitet i forhold til de udviklede aktiviteter. Konkret har nyindretningen betydet større synlighed omkring vok-

senmaterialer, nye områder til møder og arrangementer, caféfunktion og forskellige tiltag, der understøtter

arbejdet med værtskab. Yderligere har man på BMH siden efteråret 2011 målrettet aktiviteter og arrange-

menter, så der nu er sammenhæng mellem de brugerinddragende netværk og BMHs arrangementsprofil.

Herunder er der i efteråret opstartet et nyt netværk, Familienetværk, som er et udviklingsprojekt i samarbejde

med Biblioteket i Vollsmose – støttet af Social- og Integrationsministeriet.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 12

Tema: Sund mad

Endelig er det værd at nævne, at der i 2011 er sket en udvikling i samarbejdet med den lokale boligforening,

AKB, i kraft af inddragelse af BMH i processen omkring prækvalifikation til helhedsplan for Hedemarken. 11. Formidling, arrangementer og udstillinger

11.1 Arrangementer

I 2011 afholdt Albertslund Bibliotek en bred vifte af spændende arrangementer for børn og voksne. Bibliote-

ket har de seneste år oplevet en stigende interesse for vore arrangementer, hvilket har medført, at rigtigt

mange albertslundborgere deltager i et eller flere arrangementer i løbet af året, ligesom vi har oplevet, at

borgerne selv kommer med ideer til arrangementer. Især medlemmer af vore læsekredse er aktive deltagere

i arrangementerne.

På Hovedbiblioteket har Voksenteamet samarbejdet med Albertslund Voksenskole og læsekredsene. Musik-

teamet har samarbejdet med Albertslund Musikskole, og endelig har Børne- og ungeteamet samarbejde

med børnekulturkonsulent Kirsten Schneider, sundhedsplejen, museet på Kroppedal og kommunens institu-

tioner.

I andet halvår af 2011 havde hele biblioteket som overordnet tema ”Naturvidenskab”, og i uge 47 deltog Al-

bertslund Bibliotek i den fælles temauge BITE (BIbliotekernes TEmauge) i Region Hovedstaden, hvor temaet

var ”Oprør”.

For de voksne var der forfatterforedrag med Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Morten Ramsland og Kirsten

Thorup, der var foredrag om 1700-tallets København og om at rejse verden rundt på cykel. Under naturvi-

denskabstemaet var der arrangementer om Tycho Brahe, om at være opfinder samt om gadgets og andre

dimser med Nicolai Sonne fra ”So ein Ding”. Under Oprørstemaet havde vi et meget velbesøgt arrangement,


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 13

hvor Team Voksen sammen med Team Børn og Unge, havde inviteret forfatter og journalist Sanne Sønder-

gård til et foredrag under titlen ”Fuck normal”. I samarbejde med Voksenskolen fortalte Bente Dalsbæk om at

være tale-skriver for politikere. Der blev i 2011 igen afholdt meget velbesøgte bogcaféer og endelig var der

et kursus i tekstanalyse for læsekredsene – og andre interesserede.

På musikområdet var der som tidligere en blanding af foredrag og koncerter. Per Wium fortalte om” Beatles

for alle”, Amalie Skriver underholdt på ”Spil-dansk-dagen”, og der var en meget spændende koncert med

Trio Aristos, hvor et værk af Per Nørgård blev uropført. Endelig var der koncert med elever fra Albertslund

Musikskole, hvor de kommende stjerner fik mulighed for at udfolde sig.

Jorden rundt på cykel med Nicolai Bangsgaard

For børnene, de unge, deres forældre og bedsteforældre var der ligeledes mangfoldige tilbud. Under natur-

videnskabstemaet var der besøg fra Zoologisk Have med slanger og andet kryb, der var mulighed for at be-

søge mini-planetariet fra Kroppedal og quizze om dyr. Under overskriften ”Babycafé” havde forældrene mu-

lighed for at få læsetips både til sig selv og de små, og i samarbejde med Voksenteamet holdt Julia Lahme

foredraget ”Hvor har jeg lagt babyen?”. For de helt små var der ”Sange fra 2-årsbogen” og musikalske lege-

stuer. Endelig var der forfatterforedrag af Line Kyed Knudsen.

11.2 Decentrale arrangementer

Bibliotekets decentrale arrangementer nord for Roskildevej kørte i 2011 på 3. år i et formaliseret samarbejde

med Herstedvester Sogns menighedsråd, Herstedvester Forsamlingshus, Herstedøster Sogns menigheds-

råd, Herstedøster Forsamlingshus, Galleri Bagatel, Galgebakkens Beboerhus og Kulturhuset Birkelundgård.

Vi oplever, at der er stor opmærksomhed om bibliotekets arrangementer ude i kommunen, og vi har registre-

ret, at mange borgere har taget tilbuddet til sig.

Det blev til mere end tyve arrangementer i 2011, og der blev plads til både de oplysende og debatterende fo-

redrag, forfatterforedragene og masser af musik.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 14

I forbindelse med Naturvidenskabstemaet, var der arrangementer med Søren Haslund Christensen, der for-

talte om Mongoliet, naturfotograf Lars Holst, der viste billeder og fortalte om Grønlands natur og endelig den

store og flotte koncert med familien Koppel, der havde sat musik og sang til Koyoto-protokollen. I forbindelse

med BITEs tema Oprør holdt journalist Lene Johansen foredraget ”Modige kvinder”. Blandt foredragene kan

nævnes, at Tom Buk-Swienty holdt et meget spændende foredrag om krigen i 1864, Per Arnoldi causerede

om kunsten og livet, Thomas Harder holdt et aktuelt foredrag om Berlusconis Italien, og forfatteren Trisse

Gejl fortalte om sit forfatterskab.

Af musikalske arrangementer var der bl.a. visesang med Christian Steffensen, Kjeld Petersen cabaret med

Jesper Lohmann og sydafrikansk korsang med Papayakoret. Endelig var biblioteket med ved operagallaen

på Birkelundgård og grundlovsarrangementet i Herstedøster Kirkes have.

For børnene var der traditionen tro gækkebrevsklip og to musikalske børneteaterforestillinger: Jagten på det

hemmelige orkester og Zebra-Ze-Ze.

Sundhed - Kulturmødemiddag

11.3. Albertslund E-Sportsuge

Fodboldspil på konsol på biblioteket! Hvorfor inviterer vi unge til at spille fodboldspil på konsol? Biblioteket

satser på mange forskellige målgrupper og for at vise de unge, at vi også forholder os seriøst til deres kultur,

afholder vi konkurrencer i e-sport. E-sports-aktiviteterne er på linje med læseklubber en særlig aktivitet for en

særlig målgruppe, og med e-sport håber vi, at biblioteket kan være med til at løfte de unges interesse op på

et andet niveau end den traditionelle sportsverdens idealer om træning og fysisk fokusering. Samtidig gør

det ikke noget, at man har det sjovt.

Det var andet år e-sportsugen blev afholdt. Vi har fået flere erfaringer i arbejdet med målgruppen, og i 2011

forløb afholdelsen mere struktureret. Med hensyn til planlægningen var der ikke samme lidt kaotiske stem-

ning som i 2010, men med erfaringen fulgte også yderligere ambitioner, som mest drejede sig om at udvide

samarbejdet til andre af kommunens institutioner. I første omgang klubberne og Stadion.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 15

Hos de unge har FIFA-turneringen helt klart fået opmærksomhed – det kan vi registrere gennem direkte fo-

respørgsler og ved pæn tilgang til Albertslund e-sports Facebook-side. De unge kender turneringen, men er

måske lidt usikre på, hvem der står bag? I den indledende fase har rammerne været biblioteksrummet, men

det helt store klimaks, nemlig finaledagen, blev afholdt på Albertslund Stadion. Biblioteket har måske ikke

fået opmærksomhed svarende til den tid der er lagt i projekterne, men samlet vurderet har biblioteket fået en

målgruppe i tale, som ellers ikke har været biblioteksbenyttere.

Kulturudvalgsformand Paw Østergaard Jensen overrækker præmier til Baris Bicen og Yosuf Sertdemir

11.4 StreetParty

Overordnet set går StreetParty ud på at tage unge med interesse for street-kultur (hiphop, dans, streetart

osv.) seriøst, ved at give dem et undervisningsforløb som kulminerer i 2 årlige street-parties. Kulminationer-

ne kan enten foregå i et boligområde eller på en kulturinstitution. Ved kulminationerne prøver de, hvordan

det er at være professionel udøvende kunstner. De er på scenen sammen med professionelle, og de får

samme 'behandling' som dem, dvs. lydprøve, sceneshow, osv.

I 2011 deltog i alt 30 unge, primært unge fra socialt belastede boligområder og andre unge interesseret i

street-kultur. Deltagerne kom primært fra boligområderne, klubberne, ungdomsskolen og enkelte fra musik-

skolen. Alle deltagere er fortsat i de forløb, som de var i gang med op til kulminationen, og de havde alle en

oplevelse af at blive taget seriøs, fordi de havde arbejdet målrettet med deres interesserer.

Populært kan man sige at StreetParty er en ny måde at være musikbibliotek på. En måde hvor det ikke

handler om at stille materialer til rådighed. Undervisningsforløbet og kulminationen understøtter folkebibliote-

ket som et performativt rum. Projektet støtter også op omkring vores vision om at være den samlende kultur-

institution. I forhold til kulturpolitiken er streetparty et nyt bud på, hvordan vi kan arbejde med partnerskaber

og skabe synlighed omkring biblioteket uden for vores to betjeningssteder.

Med hensyn til synligheden så skal der i 2012 være endnu mere fokus på muligheden for at synliggøre bibli-

oteket. Bibliotekets rolle har i 2011 været projektledelse for hele projektet i kommunen, samtidigt med at Bib-

liotek og Medborgercenter Hedemarken har haft en gruppe af unge piger, som har gået til dans. Desværre

nåede de ikke at blive klar til at optræde til kulminationen på Forbrændingen.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 16

Følgende lokale samarbejdspartnere var med i projektet: Ungdomsskolen i Albertslund, Musikolen i Alberts-

lund, Forbrændingen, Bakkens Hjerte (ungdomsklub), BO-VEST boligselskab, WOMEX - Music from Around

(streetparty hovedorganisation) og Kultur og Fritidsforvaltningen. Samarbejdet fungerede rigtigt godt, og der

var en stor fælles følelse af ejerskab for projektet. Udgangspunktet har hele tiden været at tage fat i de unge

og give dem et forløb på deres præmisser. Det har fungeret som en god ledetråd for de mange samarbejds-

partnere, og fokus har ikke været hvad vi, som organisationer hver især får ud af projektet, men hvad bru-

gerne får ud af det.

StreetParty-kulmination på Forbrændingen

De enkelte undervisningsforløb foregik lokalt forskellige steder i kommunen (3 boligområder, en klub og tre

kulturinstitutioner). Kulminationen var på Forbrændingen lørdag den 29/10 og blev planlagt og gennemført

som en normal koncert kombineret med en del andre aktiviteter (parcour, streetart workshops og dans). Mål-

gruppen var alle som kunne have lyst til at opleve de optrædende kunstnere (en lokal hiphop musiker, en ni-

geriansk hiphop/R&B gruppe og et landskendt hiphop kollektiv og alle de lokale unge).

Der var 250 publikummer, primært fra Albertslund og Vestegnen.

11.5 Udstillinger

Der vises løbende udstillinger af kunst på hovedbibliotekets udstillingsvæg og - i begrænset omfang - på den

store tavlevæg. Udstillingsprofilen sigter både mod professionelle og mod amatører, men forsøger at lægge

et så ensartet kvalitetsniveau, som det er muligt. Endvidere sigter vi mod en stor forskellighed – dels i valg af

materialer, dels i valg af udtryk. Endelig sigter udstillingsprofilen mod at vise både en mere traditionel og en

mere ung indfaldsvinkel til det kunstneriske udtryk.

Der kommer mange borgere på biblioteket hver dag, og da udstillingsvæggen er meget synlig, når man

kommer ind på biblioteket, vækker udstillingerne ofte interesse hos borgerne. Mange foredrag på biblioteket

afholdes i Multirummet, hvor foredragsholderen oftest står foran de udstillede billeder. Udstillingerne annon-

ceres på hjemmesiden og i AlbertslundPosten, og indimellem bliver udstillingerne også omtalt i Albertslund-

Posten.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 17

I 2011 blev der afholdt 8 udstillinger på udstillingsvæggen, 1 udstilling i Multirummet og 1 udstilling på tavle-

væggen.

Kunstner: Lis Bramsen

11.6 Læsekredse

Der var med udgangen af 2011 tolv aktive læsekredse tilknyttet Albertslund Bibliotek. De seks mødes på

Hovedbiblioteket, én på Bibliotek- og Medborgercenter Hedemarken og fem uden for biblioteket i boligområ-

derne eller i foreningsregi. Grupperne mødes normalt en gang om måneden og holder sommerpause, men

to af grupperne mødes hele året rundt.

I sæsonen efterår 2011 – forår 2012 er en af grupperne DRs romanklub, hvor seks nye danske bøger disku-

teres rundt omkring på de danske biblioteker. Deltagerne har mulighed for at stemme om, hvem der skal ha-

ve DR Romanprisen.

Biblioteket servicerer alle læsekredsene med bøger fra egen samling, Gentofte Centralbiblioteks læsekreds-

service og fra andre biblioteker i hele landet, således at læsekredsene har 2-månederslån. Hver læsekreds

har en tovholder, der er kontaktperson til biblioteket og ansvarlig for bestilling og aflevering af bøger. Delta-

gerne i læsekredsene er meget aktive omkring hele bibliotekets virke. De kommer ofte med ideer til arran-

gementer, deltager i såvel arrangementer som debatmøder og agerer som ambassadører for biblioteket.

12. Brugerundervisning

Biblioteket tilbyder borgerne forskellige kurser i at bruge internettet. Der er stor interesse for og tilfredshed

med kurserne, og efterspørgslen er så stor, at vi hvert år øger antallet af kurser. Målgruppen er primært bor-

gere, som ikke kan bruge internettet.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 18

Kurser for begyndere

”Internet for begyndere”. Kurset er for borgere, der ikke kender noget til brug af PC og internet.

”Kom videre på nettet” og ”Google som søgemaskine” er begynderkurser, der giver deltagerne træning i at

bruge internettet.

Kurser for borgere der er mere fortrolige med internettet

”Informationssøgning i biblioteksbaserne”.

”Kursus i at downloade netlydbøger, netmusik og streame film fra Filmstriben.dk.”

”Borger.dk”. På Borger.dk finder man informationer og selvbetjeningsløsninger fra kommuner, regioner og

stat. Med undervisning i Borger.dk udbreder vi kendskabet til de offentlige selvbetjeningsløsninger på nettet,

NemID og e-boks.

”Skattemappen”. Et par gange om året inviterer vi medarbejdere fra Skat til at undervise i Skattemappen på

Skat.dk.

Andre kurser

”E-handel”. På kurset er der fokus på vilkår og sikkerhed, når man handler på nettet.

”Google 2” giver introduktion til IGoogle mulighederne for at lave sin egen startside.

”Slægtsforskning på nettet”

”Picasa og Facebook”. Introduktion til de sociale teknologier

I undervisningen får deltagerne selv mulighed for at bruge pc’erne. Flere af begynderne kender ikke til brug

af mus og tastatur, så her har vi en stor pædagogisk opgave. Fra samfundets side forventes det, at borgerne

kan navigere på nettet. Flere informationer fra det offentlige findes i dag kun på nettet, og jobcentre, medier

og banker forventer, at borgerne er selvhjulpne på nettet. En væsentlig opgave for bibliotekerne er netop at

øge borgernes it-kompetencer. I fremtiden vil al skriftlig kommunikation mellem borger, virksomheder og den

offentlige sektor foregå digitalt, og det betyder at IT-færdigheder er en nødvendig kompetence for borgerne.

Biblioteket ser gennem denne indsats en oplagt mulighed for at bidrage til understøttelsen af implementerin-

gen af kommunens kanalstrategi.

I 2011 deltog 660 borgere fordelt på 46 kurser.

13. Bibliotek og Borgerservice

Siden begyndelsen af 2010 har Biblioteket og Borgerservice haft et løsere samarbejde vedrørende under-

støttelse af borgernes brug af elektroniske selvbetjeningsløsninger. Biblioteket har siden 2010 udstedt Nem-

Id, og Bibliotekets undervisningsvirksomhed har som mål at styrke borgernes it-kompetencer. Bibliotekernes

åbne it-hjælp har som mål, på et mere individuelt plan, at løse konkrete it-problemer, som borgerne oplever.

Med henblik på at opfylde målsætningerne i kommunens kanalstrategi og at styrke brugen af elektroniske

selvbetjeningsløsninger, er der i efteråret 2011 blevet sat yderligere turbo på samarbejdet mellem Borger-

service og Biblioteket. Målsætningen er, at der medio 2012 foreligger en konkret plan for samarbejdet, be-

skrivelse af snitflader mellem de to enheder og beskrivelse af det tilbud, man som borger kan forvente at få

på bibliotekerne. Personalets kompetencer skal styrkes, og den udvidede adgang til digital service skal mar-

kedsføres.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 19

14. Miljøledelse

Biblioteket har siden 2001 været miljøcertificeret efter EU’s EMAS-forordning. I 2005/2006 blev Biblioteket

og institutionerne i Kulturforvaltningen certificeret som en samlet enhed. I 2011 blev kommunens miljøledel-

sessystem omlagt, så der fremover er tale om et enstrenget ledelsessystem. Det nye miljøledelsessystem

styres af Miljø- og Teknikforvaltningen. Centralt udpeges indsatsområder og institutioner og enheder med en

særlig miljømæssig tyngde. Der er etableret et ”miljøsamtalekorps”, der, gennem samtaler med enhederne,

sikrer, at der til stadighed er fokus på en miljømæssig set bæredygtig udvikling. Der bliver fortsat foretaget

en ekstern miljørevision, og det er fortsat EMAS-forordningen, der ligger til grund for den foretagne revision.

Endelig afholdes der to årlige miljøseminarer, hvor samtlige institutioner / enheder har pligt at deltage med

minimum en repræsentant.

Biblioteker er ikke udpeget som en miljømæssigt set særlig betydningsfuld enhed. Der er derfor nye og lem-

peligere krav til dokumentation og systembeskrivelse, men indsatsen er fortsat forankret i bibliotekets miljø-

gruppe, der bl.a. har ansvaret for introduktion af nyansatte, revision af lokal miljøhåndbog, beredskabsgen-

nemgang og håndtering af afvigelser.

Bibliotekets miljøinfopunkt i voksenområdet vedligeholdes løbende, der afholdes miljøarrangementer og i

bibliotekets nyhedsbrev er der blevet givet inspiration til nyttige miljøtiltag. Miljøportalen,

www,miljøbiblioteket.dk er løbende blevet opdateret, men har ikke gennemgået en ændring i retning af en

mere brugervenlig grænseflade.

15. Bibliotekernes Brugerundersøgelse 2011

Sammen med 23 andre biblioteker gennemførte Albertslund Bibliotek i uge 14 en brugerundersøgelse blandt

voksne brugere. Målet var at give det enkelte bibliotek viden og erfaringer i forhold til brugernes benyttelse

og at gøre det muligt at sammenligne med øvrige biblioteker i undersøgelsen. Undersøgelsen, der var base-

ret på elektroniske online spørgeskemaer, blev besvaret af 479 albertslundere.

Sammenfattende viste undersøgelsen, at den typiske biblioteksbruger i Albertslund er kvinde (62 %), over 45

år og uden hjemmeboende børn. Sammenlignet med gennemsnittet for de øvrige biblioteker i undersøgel-

sen er andelen lidt lavere af kvinder og tilsvarende højere for mænd. Generelt vurderes personalet og den

leverede service meget højt, og 92 % er enige i eller meget enige i, at de får den hjælp de har behov for. Der

er en høj tilfredshed med bibliotekerne generelt (89 %), men Albertslund ligger en anelse under gennemsnit-

tet, når det gælder anbefalelsesværdighed, 91 % mod 93 %. Generelt er der større tilfredshed med bibliote-

kerne i provinsen.

Der er generelt en høj tilfredshed med tilbud og faciliteter, men også en meget høj andel af brugere der ikke

har kendskab til alle bibliotekets tilbud. Oplevelsen af biblioteket som et ”rart sted at være” og oplevelsen af

at biblioteket er et sted, hvor man kan få inspiration betyder meget for tilfredsheden.

I Albertslund ligger brugernes benyttelse af skønlitteratur, musik, film, spil lydbøger og materialer til børn

over landsgennemsnittet, og brugerne anvender flere typer af materialer end gennemsnittet. Hjemmesiden

benyttes primært til at søge/bestille materialer og til at tjekke status.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 20

Undersøgelse havde også fokus på, hvad bibliotekerne kunne gøre bedre, og lokalt fokuserede brugerne

primært på mulighed for at kunne købe en kop kaffe, information om børnearrangementer, flere studiear-

bejdspladser med total ro, flere it-kurser, arrangementer for unge og genetablering af de lukkede filialer.

Bortset fra det sidste ønske indgår de øvrige ønsker i bibliotekets handleplaner for de kommende år.

I 2013 planlægger biblioteket at gennemføre en ny undersøgelse, og hvis muligt også med fokus på børn.

16. Afhentnings- og afleveringssteder

I løbet af 2011 blev der gjort forsøg med at etablere afhentnings- og afleveringssteder på henholdsvis her-

stedvester og Herstedøster skoler. Ordningen indebærer mulighed for afhentning af reserveret materiale på

en af de to skoler samt mulighed for aflevering. Der køres hver dag til de to skoler. Forsøget blev evalueret

sidst på året, og kommunalbestyrelsen vedtog i begyndelsen af 2012 at forlænge forsøget endnu et år.

Samlet blev der i 2011 udlånt 1.293 enheder fra de to servicepunkter (afhentnings- og afleveringssteder).

17. Presseomtale

I 2011 har biblioteket arbejdet bevidst på at synliggøre virksomheden, og i samarbejde med en journalist er

der blevet lagt en strategi for formidling af gode historier til lokale og landsdækkende medier. Generelt in-

formerer Biblioteket om arrangementer, kurser og ændringer i åbningstider i lokalavisen, AlbertslundPosten.

Bibliotekets virksomhedsplan og årsberetning præsenteres ligeledes i lokalavisen og endelig bringes større

redaktionelle artikler om særlige arrangementer og tiltag. Et opslag i Informedia viser, at lokalavisen hver

eneste uge har bragt biblioteksstof. Enten som selvstændigt redaktionelt stof eller som omtale på de kom-

munale orienteringssider. I kommunens personaleblad har der været bragt en artikel om Bibliotek og Med-

borgercenter Hedemarken, og som en del af et stort temanummer om Albertslund, blev der bragt en mindre

artikel om Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken.

Ud over lokalavisen, AlbertslundPosten bragte Weekendavisen og Vestegnen større reportager om efter-

årets e-sports-arrangement. Kristeligt Dagblad bragte en stor artikel og interview med et par unge om Street

Party og Kulturmagasinet Vita på DR P1 havde i oktober et interview med lederen af Bibliotek og Medbor-

gercenter Hedemarken. Kulturkontoret på P1 havde i marts en paneldiskussion om bibliotekernes fremtidige

rolle med deltagelse af bl.a. lederen af Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, Katrine Winther Adels-

parre.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 21

Bilag 1

Samarbejde og netværk

Biblioteket deltager i mange forskellige former for samarbejde og netværk. Samarbejdet vedrører biblioteks-

betjening, events, aktiviteter og koordinering af indsatser. Endvidere samarbejdes der om løsning af fælles

problemer og gensidig rådgivning.

Nedenfor er beskrevet samarbejder, som Biblioteket igennem i 2011 har været involveret i, men der opstår til

stadighed nye samarbejder og projekter, som også biblioteket involveres og involverer sig i.

Kultur- og Fritidsforvaltningen Biblioteket samarbejder på mange punkter med Kultur- og Fritidsforvaltningens sekretariat og institutionerne

i forvaltningen. Stadsbibliotekaren fungerer som stedfortræder for kultur- og fritidsdirektøren, stadsbibliotekar

og udviklingschef deltager i lederkredsmøder for lederne i forvaltningens institutioner, og der samarbejdes

om dagsordener og sager til Kulturudvalget og Kommunalbestyrelsen. Bibliotekets sekretariat har en række

ansvarsområder og opgaver i forhold til forvaltningen, bl.a. ansvar for regnskabs- og budgetarbejde vedrø-

rende Danmarkshistorien i Vestskoven og Kroppedal Museum. Også andre medarbejdere på biblioteket har

tværgående opgaver i forhold til forvaltningen. En medarbejder deltager således i den tværgående koordina-

tionsgruppe for integration. Stadsbibliotekaren er medlem af kommunens Tværgående chefgruppe, Digitali-

seringsforum og kommunens miljø-samtalekorps.

Biblioteket arbejder sammen med Albertslund Musikskole omkring koncerter og Street Partry og med

Idrætsområdet omkring e-sportsugen. Desuden arbejdes der sammen med øvrige kulturinstitutioner om kon-

krete arrangementer, f.eks. Billedskolen og Vinkingelandsbyen.

Borgerservice Der er et tæt samarbejde med Borgerservice om udviklingen af fælles tiltag med henblik på at udvikle bor-

gernes kompetencer i forhold til offentlige selvbetjeningsløsning.

Biblioteket samarbejder desuden med Borgerservice i sager vedr. erstatninger og ikke-afleverede materialer

(inkasso). Endvidere samarbejdes om fordeling og formidling af offentlig information. Bibliotekets web-

udvikler deltager som sparringspartner i forhold til kommunens web-forum og anvendelsen af særlige web-

baserede løsninger.

Center for ledelse og personale

Der er løbende et samarbejde med kommunens kommunikationsmedarbejder om udformning og udsendelse

af PR-materiale, pjecer, vejledninger, annoncering m.m. Biblioteket samarbejder med personalekonsulenter-

ne om ansættelses- og afskedigelsessager, normerings-forhandlinger, lokal løn, kursusvirksomhed og ar-

bejdsmiljø.

Økonomicentret Biblioteket samarbejder med Kultur- og fritidsforvaltningens sekretariat og Økonomicentret i hele budgetfa-

sen med forberedelse af det tekniske budget, forslag om aktivitetsudvidelser, færdiggørelse af budget og

indberetninger til KMDØS. Der samarbejdes løbende om decentral bogføring, web-betaling, regnskabsaf-

læggelse, regnskabsforklaringer, overførsel af mer-/mindreudgifter, områdebevillinger, resultatmål samt om

økonomirapporter og investeringsoversigter.

Skoleområdet

Børnebiblioteket har igennem mange år opbygget et godt net af samarbejdspartnere i kommunen. Det bety-


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 22

der, at vi kan støtte hinandens tiltag i forhold til børns trivsel og udvikling og på den måde trække på samme

hammel og løfte opgaven med at støtte børns sprogudvikling, læselyst og læseevne.

På skoleområdet deltager teamlederen i børnebiblioteket i materiale- og netværksmøderne med skolebiblio-

tekarerne 6-8 gange årligt. En af de synlige konsekvenser er biblioteksorienteringerne for 3.-klasserne og

deres deltagelse i læsekampagnen ”Bolsjelæsning”. Vi har også stor opbakning fra skolerne omkring læse-

kampagnen ”Sommerbogen”, hvilket betyder, at mange børn får læst ekstra meget i deres sommerferie. 508

børn i alderen 7-14 år deltog i 2011.

Derudover mødes teamlederen med skolebibliotekskonsulenten 2 gange om året for at koordinere eller

igangsætte andre fælles indsatser, hvor målet er at styrke børns læselyst.

Børnebiblioteket har et udbygget samarbejde med kommunens musik- og børnekulturkonsulent om mange

forskellige tiltag, f.eks. små musikalske arrangementer for daginstitutioner, dagplejere og private og skole-

klassers lyrikoplæsning på biblioteket.

Albertslund Bibliotek driftsafvikler det fælles bibliotekssystem Integra for folke- og skolebiblioteker i kommu-

nen, og der er etableret en driftsorganisation med skolebibliotekskonsulenten og bibliotekets udviklingschef

som styregruppe.

Stadsbibliotekaren og skolebibliotekskonsulenten holder kvartalsvise møder med henblik på information, ko-

ordinering og igangsætning af fælles indsatser.

I forbindelse med etableringen af afhentnings- og afleveringsstederne på Herstedøster og Herstedvester

Skoler er der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra de to skoler, PCA, folkebiblioteket og rådhusbe-

tjentene.

Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken samarbejder med Vridsløselille Skole og SFO samt Lindegården

om konkrete aktiviteter for områdets beboere, unge og børn.

Sundhedsplejen og sprogpædagogerne

Børnebiblioteket har en god samling af sprogstimulerende materialer. Vi inviterer jævnligt kommunens sund-

hedsplejere og sprogpædagoger på besøg for at sikre, at de er bekendt med vores tilbud, så de kan formidle

videre til kolleger og forældre, der ikke normalt besøger biblioteket. På den måde oplever vi ofte, at forældre

kommer fordi de er henvist af sundhedsplejerskerne eller sprogpædagogerne.

En børnebibliotekar deltager en gang om året i sundhedsplejens åbent-hus-arrangement for at fortælle om

bibliotekets tilbud og materialer.

Dagpleje- og institutionsområdet

Biblioteket har en aftale om at sammensætte og udbringe depoter til den kommunale dagplejes legestue, og

derudover har dagplejerne lånerkort med samme vilkår, som gælder for daginstitutionerne, med 2 måneders

lån. Der gennemføres særlige biblioteksbesøg for dagplejere, ligesom biblioteket flere gange har lagt rum til

at udstille de små børns kreativitet. Samarbejde og udsendelse af PR-materialer foregår via dagplejecentret.

Alle institutioner har 2-måneders lån og mulighed for at få bragt depoter ud, som børnebibliotekarerne sam-

mensætter, men mange kommer på biblioteket også for at lege lidt og for selv at samle materialer. Derud-

over bliver de inviteret til små arrangementer og har mulighed for at spise deres madpakker m.v., så besøget

kan gøres til en lille udflugt.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 23

Børnebibliotekets repræsentant i Koordinationsgruppen for flygtninge og indvandrere formidler vigtig viden

og information til og fra medlemmerne i denne gruppe.

Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken samarbejder med Lindegården.

Klubberne

Bibliotek og medborgercenter Hedemarken har et tæt samarbejde med Ungehuset i Hedemarken, Klub

Nord. Der samarbejdes omkring konkrete aktiviteter rettet mod områdets beboere. Endelig samarbejdes der

med klubberne om e-sport og Street Party.

Sundheds- og Socialforvaltningen

Biblioteksbetjeningen af Albo, Humlehusene og Humlebien finder sted ved besøg og udbringning af materia-

ler. For at sikre information til ældre og handicappede om bibliotekets service, er der en generel aftale om

fordeling af relevant materiale via hjemmehjælpere, ligesom biblioteket på opfordring deltager ved særlige

orienteringsmøder for hjemmehjælpere.

SSP-samarbejdet

Hovedbibliotekets afdeling for børn og unge og Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken deltager i det lo-

kale SSP-udvalg vedrørende børn og unge i Albertslund.

Indvandrerkonsulenten

Der samarbejdes med indvandrerkonsulent, sprog- og kompetencecenter og jobcenter om biblioteksbetje-

ning og orientering af flygtninge og indvandrere, der modtager undervisning i dansk og samfundsforståelse.

Jobcentret

Biblioteket samarbejder med Jobcentret i forbindelse med beskæftigelse af personer i aktivering, og Bibliotek

og Medborgercenter Hedemarken samarbejder med Jobcentret om bl.a. kurser i jobsøgning.

Miljø- og Teknikforvaltningen og Miljøledelse

Biblioteket samarbejder med Miljø- og Teknikforvaltningen om bygningssyn, udvendig vedligeholdelse, inde-

klima, forsikring og rådgivning i øvrigt vedr. indretning og indvendig vedligeholdelse.

Biblioteket samarbejder med Miljø- og Teknikforvaltningen om Agendaplaner, miljøarrangementer, miljøse-

minarer og deltager i kommunens miljø-samtale-korps.

Boligselskaber og beboerforeninger

Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken har et tæt samarbejde med Beboerforeningen i Hedemarken og

boligselskabet AKB omkring en række meget forskelligartede aktiviteter som arrangementer og byudvikling,

og Hovedbiblioteket arbejder sammen med Galgebakkens Beboerhus om decentrale arrangementer.

Foreninger

Biblioteket arbejder sammen med en række foreninger og private om tilrettelæggelse og afvikling af kulturel-

le arrangementer uden for hovedbiblioteket og bibliotek og Medborgercenter Hedemarken. F.eks. Beboerhu-

set på Galgebakken, Kulturhuset Birkelundgård, Menighedsrådet og forsamlingshuset i Herstedvester, for-

samlingshuset i Herstedøster og Galleri Bagatel i Herstedøster.

Kroppedal Museum og Lokalhistorisk Samling Albertslund

I 2002 blev Lokalhistorisk Samling Albertslund organisatorisk flyttet fra Biblioteket til det nye museum, Muse-

et på Kroppedal.

Museet er placeret på Kroppedal i Høje Tåstrup, og det huser amtsarkæologien, et kulturhistorisk museum

og Ole Rømers Museum. De lokalhistoriske samlinger i Albertslund og Tåstrup er organisatorisk lagt ind un-


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 24

der museet, men deres geografiske placering er stadig henholdsvis Albertslund og Tåstrup. Der er indgået

en samarbejdsaftale (september 2008) mellem Albertslund Bibliotek og Museet om driften af Lokalhistorisk

Samling Albertslund. Samlingens leder og stadsbibliotekaren drøfter løbende spørgsmål af fælles interesse.

Albertslund Bibliotek og Kroppedal Museum samarbejder om formidling af museumsudstillinger, salg af lo-

kalhistorisk materiale samt databasefællesskab for boglige materialer.

Nye kulturalliancer

Biblioteket indgår i publikumsudviklingsnetværket NYE Kulturalliancer. Netværket består af ARKEN, Kroppe-

dal Museum, Taastrup Teater og bibliotekerne i Brøndby, Ishøj og Albertslund. Formålet med netværket er at

udveksle erfaringer i for hold til at arbejde med inddragelse af borgere fra almene boligområder i kulturinstitu-

tioner.

Kongsholm Gymnasium og HF og Campus Albertslund

Der er indgået aftale mellem Albertslund Kommune og Kongsholm Gymnasium og HF om biblioteksbetje-

ning. Ifølge aftalen stiller Albertslund Bibliotek en faguddannet bibliotekar til rådighed for Kongsholm mod et

vederlag for det aftalte antal bibliotekartimer (pt. 18,5 time pr. uge).

Albertslund Bibliotek deltager i samarbejdet om etablering af Campus Albertslund.

Fængsler

1. maj 1993 blev der indgået samarbejdsaftale mellem Albertslund Bibliotek, Statsfængslet i Vridsløselille og

Anstalten ved Herstedvester. Mod et årligt vederlag kan fængselsbibliotekarerne udtage mindre depoter og

benytte Albertslund Biblioteks it-system.

Biblioteksfagligt samarbejde i Region Hovedstaden

Biblioteket deltager i det biblioteksfaglige samarbejde mellem bibliotekerne i Hovedstadsregionen. Samar-

bejdsordningen baseres på biblioteksledermøder, faglige udviklingsgrupper og netværksgrupper. Biblioteks-

lederne holder 10 årlige møder.

Litteratursiden

Litteratursiden er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur og blande sig i den lit-

terære debat. Sitet havde i 2010 1.2 millioner besøgende. Litteratursiden produceres og finansieres af ”For-

eningen Litteratursiden”, der har 85 medlemsbiblioteker. Albertslund Bibliotek har to medlemmer i redaktio-

nen.

SBCI – Statsbibliotekets Bibliotekscenter for Integration – Etnisk biblioteksudvalg

Som et supplement til Overcentraludvalget for Statsbiblioteket, blev der i 2006 etableret et Etnisk Biblioteks-

Udvalg (EBU). Udvalget, der har 10 medlemmer, har særlig fokus på den del af Statsbibliotekets overbyg-

ningsservices, der er målrettet betjeningen af etniske minoriteter. Stadsbibliotekaren er medlem af dette ud-

valg.

Palles Gavebod

Pallesgavebod.dk er de danske børnebibliotekers fælles hjemmeside til de 8-12-årige. Det redaktionelle ind-

hold på pallesgavebod.dk skabes af børnebibliotekarer rundt om i landet, og Albertslund Børnebibliotek del-

tager aktivt i redaktionen.

Biblioteksvagten

Foreningen Biblioteksvagtens formål er at drive og udvikle konceptet Biblioteksvagten.dk – de danske biblio-

tekers virtuelle spørgetjeneste – og andre tjenester eller services, der kan sidestilles hermed, med udgangs-

punkt i Bibliotekslovens formål. Tjenesten har åbent 84 timer pr. uge, og 56 folkebiblioteker, 13 forsknings-


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 25

biblioteker og 2 uddannelsesbiblioteker deltager i vagtdækningen. Albertslund Bibliotek deltager i vagtdæk-

ningen på såvel hverdage som i weekender.

Sponsorer

I forbindelse med afviklingen af Albertslund E-sportsuge indgik Biblioteket aftaler med spilkæden GAME og

spiludgiveren EA Danmark om præmier og udstyr.

Styrelsen for Bibliotek og Medier

Biblioteket har i 2011 modtaget økonomisk støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier til en række aktiviteter

og delvis drift af Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken.

Vestegnsamarbejdet

Albertslund Bibliotek deltager på forskellige niveauer i et samarbejde med bibliotekerne på Vestegnen. Sam-

arbejdet omfatter kompetence- og kursusudvikling samt kulturelle tiltag og projekter.

Biblioteksorganisationer

Albertslund Kommune er medlem af Danmarks Biblioteksforening.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 26

Bilag 2

Opfølgning på indsatsområder i Virksomhedsplan 2010 - 2011

Indsatsområder 2010 Under hvert indsatsområde anføres et eller flere delmål. * Temaer udmeldt af chefgruppen som obligatoriske ** Temaer som indgår i chefgruppens virksomhedsplan, men som ikke er obligatoriske *** Temaer udmeldt af Kulturforvaltningen som obligatoriske

Kulturpolitik Albertslund og Bibliotekspolitik 2010 – 2015 *** Kulturpolitik Albertslund er det fundament, hvorpå udviklingen af kulturlivet sker. Fokuspunkterne er samar-bejde, kreativitet, mangfoldighed og partnerskaber. En lokal bibliotekspolitik folder de kommende 5 års biblio-teksvirksomhed ud på en måde, der beskriver, hvordan øget fokus på borgerne, synlighed og fokus på med-arbejderudvikling sammen kan danne fundamentet for en virksomhed, der sikrer borgerne en mangfoldighed af kulturelle oplevelser på et høj kvalitetsniveau.

Mål: Med udgangspunkt i Albertslundstrategien og

Kulturpolitik Albertslund udarbejdes en lokal biblio-

tekspolitik, der rækker 5 år frem i tiden.

Dokumentation: Der foreligger en, af Kommunal-

bestyrelsen vedtaget, bibliotekspolitik 2010-2015 for


Opfølgning: Der foreligger en vedtaget biblioteks-

politik 2012-2015 ved udgangen af 2011

1. Formidling

Formålet med formidlingstemaet er at styrke vores bibliotek som en oplevelsesarena, hvor man kan blive

overrasket og udfordret ved at formidlingen af vores materialer ansporer til nysgerrighed hos lånerne. For-

midling har altid været, og vil altid være en af bibliotekets kernekompetencer. Den måde vi formidler på,

spænder meget vidt fra den personlige samtale med en låner, som ønsker ”en god bog” til den lidt mere

krævende situation med læsesvage børn, der skal have litteratur, som passer til deres individuelle niveau.

Herudover er der alle de indirekte måder at formidle på gennem udstillinger, hjemmesider, emnelister osv.

Det er både den indirekte og direkte formidling vi gennem temaet ønsker at sætte fokus på. Ideen er, at 2010

skal være et forsøgsår, så vi når året er omme kan se på, hvad der virker og ikke virker af vores forskellige

tiltag. Her tænkes på, at multirummet, hjemmesiden, arrangementerne, reolerne og hylderne i nogle perioder

samlet kan indgå som kanaler i formidlingen af det samme tema.

Inden Januar 2010 foreligger en tidsplan for hele året med afsættelse af resurser. Flere af projekterne er for-

holdsvis ressourcekrævende, Derfor vil vi sende planen ud i hele regionen og se, om der er nogle andre bib-

lioteker der vil være med til nogle af projekterne, så vi ikke skal gøre alt arbejdet selv. Efter et år samler vi op

og evaluerer for at finde ud af, hvilke metoder og temaer vi synes har fungeret.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 27

1.1 Indirekte formidling

Mål: At prøve nye metoder og temaer ved indirekte

og direkte formidling.

Dokumentation: Evalueringsrapport.

Opfølgning: Indsatsen er beskrevet i særligt afsnit i

årsberetningen. Indsatsen var særlig fokuseret i

2010

1.2 Læsekredse

Mål: At udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud til

eksisterende læsekredse og hjælpe nye læsekredse

i gang.

Dokumentation: Statistik og evalueringer fra delta-

gerne.

Opfølgning: Der er etableret læsekredse på såvel

Hovedbiblioteket som i Bibliotek og Medborgercen-

ter Hedemarken

1.3 Lektiehjælp

Mål: At tilbyde børn og unge lektiehjælp, så deres

skolekundskaber forbedres. Parallelt hermed øges

deres viden om bibliotekets tilbud.

I 2009 er der lektiehjælp på Hovedbiblioteket og i

Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken. Begge

tilbud er støttet med midler fra Styrelsen for Bibliote-

ker og Medier, og begge tilbud fortsætter i 2010.

Dokumentation: Der føres statistik over deltagere

hver gang, og i 2010 laves en samlet evaluering af

det forgangne års forløb

Opfølgning: I sommeren 2010 blev lektiehjælpen på

Hovedbiblioteket nedlagt pga. svigtende søgning.

Lektiehjælpen i Bibliotek og Medborgercenter He-

demarken fortsætter, og der er knyttet 5 frivillige til

indsatsen. I gennemsnit besøges lektiehjælpen af 6

unge hver uge. Lektiehjælpen er fortsat i 2011 i Bib-

liotek og Medborgercenter Hedemarken

1.4 Materialepleje

Mål: Vi ved, at materialer med fronten ud af sælger

bedre end materialer, der har ryggen mod folk. Der-

for skal vi have kasseret en del og indkøbt flere

skråhylder. Kassationen er påbegyndt og fortsætter

løbende ind i næste år. Målet er at nedbringe be-

standen med ca. 25 %.

Dokumentation: Statistik og årsberetning

Opfølgning: I forbindelse med overgangen til RFID-

teknologi blev der ryddet ud i bibliotekets samlinger

og bestanden er reduceret med 17 %. Der er opsat

flere skråhylder mhp. en mere inspirerende formid-

ling af materialerne.Den primære indsats har ligget i

2010

1.5 Biblioteksklub

Mål: I samarbejde med bibliotekerne i Hovedstads-

området at udvikle koncept for biblioteksklubber i re-

gionen.

Dokumentation: Biblioteksklubber er etableret

Opfølgning: Indsatsen er ikke blevet prioriteret


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 28

2. Mangfoldighed ***

Kulturel mangfoldighed er et element i Visionen for Albertslund, Albertslundstrategien og Kulturpolitik Alberts-

lund. Som led i at sikre alsidighed i bibliotekets virksomhed, arbejder Albertslund Bibliotek kontinuerligt med

en bred vifte af metoder til inddragelse af forskellige brugergrupper. Brugergrupper defineres bredt i relation

til, hvordan og i hvilken grad forskellige grupper benytter sig af bibliotekets tilbud. Særligt definerede grupper

er: ældre, familier, studerende og etniske minoriteter, der som målgrupper benytter biblioteket på forskellig

vis og har forskellige behov. Redskaber til inddragelse er fx nye formidlingstiltag, flere aktiviteter ude i biblio-

tekets lokalområde, nye samarbejder, debatmøder med borgerne, samt biblioteksklub og kulturambassadø-

rer.

Mål: At afspejle Albertslund Kommunes forskellige

befolkningsgrupper i relation til servicetilbud, arran-

gementer og anden kulturformidlingsvirksomhed.

Dokumentation: Aktivitetsoversigt, mødeindkaldel-

ser og konkrete aftaler om samarbejder.

Opfølgning: Ikke mindst gennem aktiviteterne i Bib-

liotek og Medborgercenter Hedemarken er der fokus

på inddragelse af nye brugergrupper og aktiviteter,

der foregår i samarbejde med andre kommunale ak-

tører ude af bibliotekets fysiske rum.

3. Medborgercenter Hedemarken

Gennem udvikling af bibliotekets eksisterende tilbud vil medborgercentret etablere platforme for kulturmøde

og øget interaktion imellem de forskellige grupperinger i boligområdet. Et vigtigt element i udviklingen af så-

danne nye tilbud er brugerinddragelse, således at aktiviteterne tager udgangspunkt i, hvad borgerne i områ-

det har brug for. Målet med medborgercentret er at styrke den lokale sammenhængskraft beboerne imellem

og etablere snitflader for kulturmøder mellem beboerne.

Mål: At etablere et lokalt kraftcenter for læring og di-

alog, der styrker sammenhængskraften i boligområ-

det.

.

Dokumentation: I december 2010 og januar 2011

laves en vifte af nye tilbud med baggrund i den bru-

gerundersøgelse som blev gennemført i efteråret

2009. Brugerundersøgelse foreligger og beskrivelse

af tilbud er udarbejdet.

Opfølgning: Brugerundersøgelse foreligger, og en

række aktiviteter er sat i værk.

4. Kampagner

Børnebiblioteket placerer sig centralt i kommunen med en aktiv læsekulturstrategi. Der samarbejdes med al-

le børneprofessionelle lige fra sundhedsplejen og sprogpædagogerne til institutioner og skoler, ligesom der

tilbydes en bred vifte af tilbud direkte til børnene og deres forældre. Formålet er for de små børns vedkom-

mende at understøtte den bedst mulige sprogudvikling og for de lidt større at formidle læseglæden og læse-

evnen gennem mødet med de gode historier. Mange forældre henvises fra vores samarbejdspartnere og rig-

tig mange opsøger os, fordi de har erfaring for, at vi kan bidrage til at gøre det muligt for dem selv som for-

ældre, at hjælpe deres børn på vej.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 29

Med 2-årsbogen når biblioteket ud til samtlige småbørnsfamilier. Det er på samme tid en introduktion til bør-

nebiblioteket og en håndsrækning til familierne om at sætte fokus på nærvær omkring højtlæsning. Bolsje-

læsning, der er en invitation til 3.-klasserne, er et så stort tilløbsstykke, at samtlige 3.-klasser i Albertslund

tilmelder sig hvert år, og mange tilbagemeldinger siger, at her får børnene for alvor knækket koden og sat

læsehastigheden op. Sommerbogen er bibliotekets tilbud til børn, hvor forældrene kan støtte dem i at holde

læseevnen ved lige i sommerferien – og ikke mindst læseglæden.

4.1 2 års-bogen

Mål: At gøre småbørnsfamilierne opmærksomme på

bibliotekets tilbud og samtidig opmuntre dem til højt-

læsning ved at give en boggave (samt cd med bo-

gens historier) med appetitvækkere fra børnelittera-

turen

Dokumentation: Forældrene tager imod tilbuddet

og 2 års-bogen afhentes. Statistik.

Opfølgning: Gennemført

4.2 Læsekampagner

Mål: At bidrage til at børn i Albertslund opnår både

stor læselyst og gode læseevner.

Følgende kampagner gennemføres:

1) Bolsjelæsning for 3.-klasserne

2) Sommerbogen for de 7-14-årige

3) Smart parat svar – quiz på bøger og viden

for 6.-klasserne

Dokumentation: Lærerne tilmelder klasserne til

Bolsjelæsning og Smart parat svar, og børnene til-

melder sig Sommerbogen. Forældre og lærere giver

udtryk for, at børnenes kompetencer øges.

Opfølgning: 1-2 gennemført. 3 Blev tilbudt, men in-

gen skoler tilmeldte sig

5. IT- og web-strategi

IT og webstrategien for 2010 og 2011 er delt i tre spor:

1) Videreudvikling og drift af eksisterende tiltag

2) Implementering og udvikling af nye ting i samarbejde med andre biblioteker og organisationer

3) Arbejde med langsigtede forandringsstrategier på IT-området

5.1 Videreudvikling og drift af eksisterende tiltag

Mål: Er langt hen af vejen en forbedring og videre-

udvikling af tiltag foretaget i 2009. Intranettet skal vi-

dereudvikles, så det bliver et mere integreret værktøj

i de daglige rutiner (eksempelvis via RSS, wiki).

Hjemmesiden skal løbende udvikles og forbedres

(borger-til-borger wall, bedre interaktionsmuligheder

med ansatte osv.). Miljøbiblioteket skal redesignes

og promoveres langt mere offensivt. Vi skal blive

ved med at rykke til de nye web2.0-platforme som

måtte dukke op, dvs. princippet om, hvor borgeren

er, skal vi også være, fortsætter

Dokumentation: De igangværende tiltag er gen-

nemført

Opfølgning: Videreudvikling af bibliotekets hjem-

meside afventer afklaring af ”brøndteknologi”


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 30

5.2 Implementering og udvikling af nye ting i

samarbejde med andre biblioteker og organisa-

tioner

Mål: Vi er stadig partnerbibliotek hos DBC i forbin-

delse med Integra og ikke mindst udviklingen af

Open Library Strategy (OLS). I 2010-11 begynder vi

enten at implementere OLS eller rykker til et andet

bibliotekssystem, hvilket afhænger af, hvor langt

DBC er nået, og hvordan OLS tager sig ud.

Vores partnerskab med Kolding, Århus og Køben-

havn om digital trendspotting afsluttes i 2010 og vil

forhåbentligt resultere i en udvikling af TING data-

brønd konceptet. I 2010-2011 regner vi med TING

bliver realiseret fuldt ud og vi vil arbejde henimod at

integrere TING databrønden med vores hjemmeside

og OPAC.

Dokumentation: OLS er implementeret eller der er

truffet beslutning om valg af fremtidens bibliotekssy-

stem

Opfølgning: Leverandøren DBC har ikke været i

stand til at præsentere et produkt, som Biblioteket

har kunnet forholde sig til, og i efteråret 2011 meldte

DBC ud, at de ikke længere vil / må udbyde et biblio-

tekssystem

Albertslund Bibliotek er sammen med næsten alle

andre kommuner i Danmark gået i udbud om an-

skaffelse af et nyt bibliotekssystem

5.3 Arbejde med langsigtede forandringsstrate-

gier på IT-området

Mål: Vi vil undersøge om vi kan spare endnu mere

strøm ved at udskifte ældre hardware og om vi kan

have færre servere. Vi har allerede virtualiseret vo-

res servere, men kan vi gøre mere for at spare

strøm? Vi vil også begynde at omlægge vores IT

strategi i retningen af open source. Dette kræver en

del kompetenceudvikling hos personalet og skal rul-

les ud løbende. Målet er ikke at være gået over til en

fuld open source løsning i 2011, men at starte pro-

cessen.

Konkrete mål: afprøve Linux, Ubuntu, Google Chro-

me OS (som formodes at komme i indeværende pe-

riode), Open office og Google Wave.

Herudover skal vi løbende arbejde med en effektivi-

sering. Konkret vil vi arbejde hen imod nemmere

opdaterings- og installeringsprocesser, eksempelvis

gennem fælles udrulning. Vi skal have forbedret

processen fra udvikling til drift. Og sidst men ikke

mindst skal vi overgå til en chip-løsning inden for in-

deværende periode..

Dokumentation: RFID-løsning med chips er imple-

menteret. Projektet beskrives i et selvstændigt idé-

oplæg

Opfølgning: Gennemført i 2010

Opfølgning: Gennemført, og det vurderes, at Biblio-

teket ikke skal over på Open Office

Opfølgning: Chipløsning er implementeret


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 31

6. Miljø og klima *

Albertslund Bibliotek har siden 2001 været certificeret efter EMAS-forordningen. Til stadighed er der sat nye

mål for indsatsen vedr. konkrete mål for resurseanvendelsen. I de senere år er der i højere grad blevet sat

fokus på formidlingsindsatsen, og i efteråret 2009 har biblioteket i samarbejde med Kulturforvaltningen af-

holdt en lang række debatarrangementer og udstillinger om miljø og klima. Fokus for indsatsen vil fremover

være formidlingsarbejdet koblet med særlige CO2 nedsættende initiativer.

6.1 EMAS-certificering

Mål: a) At opretholde EMAS-certificering. Der er be-

hov for en gennemgribende gennemgang af biblio-

tekets miljøledelsessystem. Bl.a. med henblik på at

sætte nye mål, der i endnu højere grad sætter fokus

på formidlingsarbejdet og indsatsen i forhold til ned-

sættelse af CO2 og de negative klimapåvirkninger af

bibliotekets virksomhed

b) www.miljøbiblioteket.dk opdateres løbende, men i

samarbejde med andre kommunale institutioner ind-

arbejdes nye faciliteter på sitet

Dokumentation: a) EMAS-certificeringen er opret-

holdt, og ekstern revisor har godkendt bibliotekets

nye mål for nedsættelse af CO2 og de negative kli-

mapåvirkninger

Opfølgning: Gennemført. Fra sommeren 2011 er

der indført et nyt enstrenget miljøledelsessystem

b) Miljøbiblioteket.dk er i drift med nyt design og fle-

re brugervenlige features. Samarbejde med kom-

munens tværgående miljøgruppe om udvikling af si-

tet er kun delvist gennemført

Opfølgning: Sitet er blevet vedligeholdt, men har

ikke ændret form med bl.a. nye features

6.2 Bibliotekscykler

Mål: Mhp. at nedsætte bilkørsel og at styrke de an-

sattes sundhed indkøbes to bibliotekscykler.

Dokumentation: Cyklerne er anskaffet, og der føres

statistik over brugen

Opfølgning: Der er indkøbt 1 cykel i slutningen af

2010

7. Sundhed *

Med udgangspunkt i Sundhedspolitik for Albertslund Kommune 2007 og på baggrund af undersøgelser, der

viser, at kultur understøtter sundhedsfremme, iværksætter biblioteket i 2010-2011 en række formidlings-

mæssige og læringsmæssige tiltag, der bredt set kan defineres som en del af den forebyggende sundheds-

fremmende indsats. Sundhed kan defineres som evnen til at mestre eget liv, at opnå handlekompetence og

at føle livskvalitet, meningsfuldhed og sammenhæng i livet.

Mål: a) Der købes en bred vifte af materialer om

sund kost og motion ligesom der købes Wii-spil, der

giver en fysisk udfordring til brugerne.

Dokumentation: a) materialeindkøb og registrering

af udlån af Wii-spil

A. Opfølgning: Gennemført, Wii-spil er anskaffet til

http://www.miljøbiblioteket.dk/


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 32

b) Biblioteket udgiver lister over materialer med em-

net ”Sundhed”, der henvender sig til forældre, lige-

som man på voksenområdet har en permanent ud-

stilling – ”Sundhed og sygdom” – hvor bibliotekets

materialer inden for emnet udstilles.

c) I arrangementspolitikken indgår temaet, og der vil

blive afholdt et antal arrangementer med sundhed

som tema

udlån registreres i biblioteksstatistikken

b) Antal udgivne lister

B. Opfølgning: Listerne fra 2009 er fortsat i 2010,

og der er ikke udarbejdet nye. I Bibliotek og Med-

borgercenter Hedemarken arbejdes der bevidst med

sundhedsområdet i de forskellige netværk

C. Opfølgning: Gennemført

8. Ledelse og trivsel *

Fra 2007 til 2009 har der været en positiv udvikling i Trivselsundersøgelserne af Albertslund Bibliotek. Som

helhed er der meget få problemfelter, men går man ned i enkeltområde – afdelinger, finder man flere områ-

der det er vigtigt at have fokus på.

Mål: Med udgangspunkt i trivselsundersøgelsen

2009 og MED-kurset efteråret 2009 sættes fokus på

kommunikation og arbejdsmiljø. Udarbejdelse af ko-

deks for god og ordentlig intern kommunikation

Dokumentation: Trivselsmålingen i 2011 viser

fremgang på en række af de problematiske områder

Dagsordener og referater

Opfølgning: Afventer 2012-måingen


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 33

Bilag 3

Statistik

2009 2010 2011

Indbyggertal 27.706 27.730 27.706

Betjeningssteder, åbningstider

og normering3)

Antal betjeningssteder

2 2 2

Antal servicepunkter uden betje-

ning

- - 2

Ugentligt antal åbningstimer på

Hovedbiblioteket2)

48/52 48/52 48/52


Bibliotek og Medborgercenter

Hedemarken, mandag – lørdag

24 24 24


de to servicepunkter, i alt

- - 50

Samlet antal åbningstimer 72/76 72/76 122/176

Normering, antal årsværk

Ordinært ansatte, inkl. ansatte i fleksjob

50,7 44,3 42,2

Personale i beskæftigelsesordning 0,5 0,5 -

Projektansatte - 1 1

Materialebestand

Materialebestand i alt, antal en-

heder (bøger, cd’er, lydbøger

m.v.)6)

175.058 145.380 143.481

Samlet antal indkøb, antal enhe-

der

12.244 13.660 12.920

Samlet antal kassationer, antal

enheder6)

18.269 51.580 11.699

Seriepublikationer, antal abon-

nementer

1.043 635 654

Aviser, antal abonnementer 35

32 34

Antal pc’er til publikum med ad-

gang til internet og bibliotekets

katalog

33

54

54


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 34

2009 2010 2011

Aktiviteter

Udlån og fornyelser, antal en-

heder3)

448.567 419.085 470.994

- Hovedbiblioteket

432.814 405.049 455.308

- Bibliotek og Medborgercenter

Hedemarken

15.753 14.036 14.393

-Servicepunkter HØ og HV - - 1.293

Fornyelser - fornyet online af bru-

gerne

129.616 102.491 160.108

Lån fra andre biblioteker

14.725 14.442 13.754

Lån til andre biblioteker 9.285 8.944 14.427

Antal udlån pr. indbygger 15,7 15,1 17,1

Reserveringer oprettet 56.139 50.012 51.041

- heraf oprettet af bibliotekets

brugere

43.185 39.200 40.029

Antal besøgende3)

249.394 239.9743)

264.051

- Hovedbiblioteket 210.885 195.187 213.816

- Bibliotek og Medborgercenter

Hedemarken

38.509 44.787 50.235

Antal besøg på

www.albertslundbibliotek.dk

140.077 175.713 230.000

Antal visninger på hoveddo-

mænet og underliggende do-

mæner


886.196 858.048 1.094.000

Antal aktive lånere1)

11.862 11.748 11.370

Antal registrerede cpr-numre i

databasen1)

35.172 34.647 37.059

Biblioteksorienteringer 30 20 27

http://www.albertslundbibliotek.dk/

http://www.albertslundbibliotek.dk/


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 35

Arrangementer og udstillinger

for børn og voksne 4)

90 / 167 86 104

Antal biblioteket kommer til-

meldte

Ikke opgjort i

2009

62 63

Undervisning i Internet, antal

kurser 5)

26 (52) 33 (60) 46 (92)

Bemærkninger:

1) Ved aktive lånere forstås lånere, som har været registreret i bibliotekssystemet inden for det

seneste år (2011). Antal registrerede cpr.numre i databasen omfatter alle, der siden 2006 er

blevet oprettet som brugere af Albertslund Bibliotek, for så vidt de ikke aktivt har meldt sig ud.

Ved en fejl var tallet for 2010 i Beretningen 2010 opgjort til 17.442

2) Sommer og vinteråbningstid. Den sammenlagte ugentlige åbningstid inkluderer åbningstiden

på de to servicepunkter

3) Faldet i besøgstal skyldes tre ugers lukning i september 2010 på Hovedbiblioteket og en uges

lukning på Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken som følge af chipning af bibliotekets

materialer. Reguleres der for lukkeperioden ville besøgstallet have været 250.563 besøgende.

Faldet i antal udlån skyldes tre ugers lukning i september 2010 på Hovedbiblioteket og en

uges lukning på Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken. Reguleres der for lukkeperioden

ville udlånstallet sandsynligvis have været 445.400

4) Tidligere har der været talt såvel udstillinger, punktudstillinger og arrangementer. Fra 2010

tælles alene arrangementer

5) Tallet opgøres som antal kurser. Tallet i parentes er det samlede antal kursustimer, som tidli-

gere blev benyttes til biblioteksstatistikken

6) Som optakt til chipningen af bibliotekets materialer i ugerne 36 til 38 blev der hen over foråret

og sommeren 2010 foretaget en gennemgribende revision af samlingerne, og 17 pct. af sam-

lingen blev kasseret. Der var tale om materiale som i en længere periode ikke var blevet be-

nyttet, og overbygningsmateriale som på grund af manglende efterspørgsel var blevet placeret

på magasin


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 36

Bilag 4

Organisationsplan

Stadsbibliotekar

Udviklingschef

Multirum og udstillinger

Arrangementer, inkl. decentrale

Undervisning

Hjemmeside

Integration

Publikum

Team Voksen

Team Børn

Team Musik

Team Bibliotek og

Medborgercenter

Team Ekspedition

Intern service

Team Katalog

Sekretariat

Betjentfunktion

Miljøledelse


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 37

Bilag 5

Serviceinformation 2011

Samlinger og informationsformidling

Udlån af og vejledning i brugen af: Bøger, lydbøger, noder, tidsskrifter, musik-cd’er, fortællinger på

cd, bånd, cd-rom'er, videobånd, dvd, sprog- og leg-materialer og konsol-spil

Oplysnings- og informationsvirksomhed

Litteratur- og informationssøgning

Aviser og tidsskrifter

Offentlig information - pjecer og brochurer

Elektroniske ressourcer og formidling

Internetadgang for publikum og mulighed for trådløs opkobling på Hovedbiblioteket

Adgang til Bibliotekernes Netmusik / BibZoom

Adgang til NetLydbog.dk

Netpublikationer stilles til rådighed via bibliotekets base

Adgang til licensbelagte databaser fra lånernes hjemme-pc

CD-rom arbejdsplads med spil til børn

Undervisning og introduktion til bibliotekets online-katalog, Internet og div. tjenester på nettet

Miljøbiblioteket – annoteret link-samling

Elektroniske nyhedslister

RSS-feed

Blogs

Kulturelle arrangementer, udstillinger og markedsføring

Arrangementer: Der vises teaterforestillinger og film, afholdes arrangementer med foredrag, oplæs-

ning, musik, forfattere og debattører (nogle mod betaling)

Udstillinger. Der vises løbende udstillinger i hovedbibliotekets multirum. Hertil kommer mindre udstil-

linger i Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken

Bibliotekets arrangementer og udstillinger annonceres i AP, med plakater, på hjemmesiden og i

særskilte foldere.

Andre tilbud

Lydavis på CD

Præsensbenyttelse af bibliotekets materialer. Dvs. mulighed for at benytte materialerne i biblioteket

Værestedsfunktion – læsepladser, opholdspladser

Studiearbejdspladser med fuld Officepakke (tekstbehandling, regneark, powerpoint, internetadgang

mv.)

Biblioteksorienteringer

Børnepanelet

Opsøgende biblioteksbetjening - ”biblioteket kommer” og betjening af plejehjem

Kopimaskine, telefax, print mod betaling

Skanning

Udstedelse af NemID


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 38

IT-hjælp. Personlig IT-hjælp på Hovedbiblioteket og i Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken

Andre ydelser

Lån til og fra andre biblioteker - fjernlån

Mulighed for at få advis om udløb af lånetid

Besked fra biblioteket kan modtages via e-mail, SMS eller brevkort. Advis om afleveringstidspunkt

kan modtages via mail eller sms

Selvbetjent udlån, aflevering og afhentning af reserveret materiale

Online PC-booking-system

Web-adgang til bibliotekets database for eksterne brugere med mulighed for søgning, reservering,

fornyelse af lån og information om lånerstatus

Servicepunkter på henholdsvis Herstedvester og Herstedøster skoler


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 39

Bilag 6

Resultatmål - opfølgning 2011

Kvaliteten i biblioteksbetjeningen sikres bl.a. gennem overholdelse af en række tidsfrister og mål for såvel

det publikumsrettede som det interne arbejde. Bibliotekets budget angiver mål for, hvor meget der bruges

på materialer og lønninger, samt hvor store indtægterne fra overdagspenge, kopier m.v. forventes at blive.

Retningslinjer for Albertslund Bibliotek beskriver materialevalgsprincipper og samarbejdsrelationer med

andre forvaltninger og institutioner.

Som eksempler på nogle centrale mål for kvalitetsopfyldelsen kan nævnes:

A. Samlinger og informationsformidling

A.1 Fra en bog er modtaget fra bogbinderen, til den er på hylden til udlån,

må der maksimalt gå 5 dage

Opfyldt

A.2 Tidsskrifter sættes frem til publikum samme dag, de modtages

Opfyldt

A.3 Dagens aviser lægges frem til publikum inden biblioteket åbner

Opfyldt

A.4 Ingen låner må vente mere end 3 måneder på en bestemt titel, når det

drejer sig om boglige materialer. Der tages dog forbehold med hensyn til

helt nye og stærkt efterspurgte titler

Opfyldt

A.5 Fjernlånsbestillingerne ekspederes samme dag, som de modtages

Opfyldt

A.6 Der er bibliotekarisk betjening af kommunens plejehjem, Albo og Hum-

lehusene en gang om måneden

Opfyldt

B. Elektroniske ressourcer og formidling

B.1 Bibliotekets hjemmeside er åben døgnet rundt, men søgesystemet er

lukket mellem kl. 03 og 05 på grund af opdateringer og backup

Opfyldt

B.2 Bibliotekets hjemmeside og miljøbiblioteket.dk opdateres løbende og

tjekkes for døde links minimum en gang hvert kvartal

Opfyldt

C. Kulturelle arrangementer, udstillinger og markedsføring

C.1 Der afholdes 50 arrangementer for børn og voksne, og der vises 20

udstillinger på Hovedbiblioteket og Bibliotek og Medborgercenter Hede-

marken

Opfyldt

C.2 Hver uge informeres der i Albertslund Posten om bibliotekets tilbud, og Opfyldt. Enten på


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 40

på Albertslund Kommunes hjemmeside, og bibliotekets hjemmeside infor-

merer biblioteket løbende om nyheder, arrangementer og åbningstider m.v.

kommunens oriente-

ringssider eller som

redaktionelt stof

C.3 Der afholdes kulturelle arrangementer inden for en økonomisk ramme

på 200.000 kr. i samarbejde med foreninger og institutioner beliggende

nord for Roskildevej

Opfyldt

D. Andre tilbud

D.1 Alle 3.-klasser (i alt 16) tilbydes biblioteksorientering. Ved henvendelse

kan andre få tilbudt biblioteksorientering. Efter aftale gives der blandt andet

biblioteksorientering til sprogskolens elever og lærere. 3. klasser, der del-

tager i kampagnen Bolchelæsning, får biblioteksorientering. I alt forventes

ca. 15 klasser at benytte tilbuddet om biblioteksorientering.

Opfyldt

D.2 Biblioteket deltager i afviklingen af kurser i samfundsforståelse

Opfyldt

D.3 Der gennemføres 25 Internet-brugerundervisninger på hovedbibliote-

ket og Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken forår og efterår.

46 undervisninger er

gennemført

D.4 Der eksperimenteres med form og indhold for biblioteksorientering af

9. klasser

Gennemført

E. Administrative ydelser og service generelt

E.1 Skriftlige henvendelser til biblioteket besvares inden en uge. Dette

gælder også henvendelser via e-mail. For konkrete lånerforespørgsler og

reserveringer gælder særlige frister (se nedenfor).

Opfyldt

E.2 Telefoniske henvendelser prioriteres som personlige henvendelser.

Opfyldt.

E.3 Ingen ventetid mht. tilmelding til "biblioteket-kommer"-ordningen. Opfyldt, pt. er der 72

tilmeldte

E.4 Der sendes besked til låneren samme dag, som et fjernlånsmateriale

modtages.

Opfyldt

E.5 Lydavisen udkommer hver uge, bortset fra to uger i sommerperioden.

Lydavisen udsendes på CD

Opfyldt

E.6 4 gange om året hylderevideres der i udlånene med henblik på at sikre

korrekt opstilling af materialerne. Herved nås hele samlingen igennem 1

gang årligt

Opfyldt

E.7 Regning på hjemkaldte materialer udsendes 42 dage efter lånetidens Opfyldt


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 41

overskridelse.

E.8 Materialerne skal være sat på plads i løbet af maksimalt 7 timer (åb-

ningstimer)

Delvist opfyldt

E.9 Hjemkaldelser udsendes 14 dage efter lånetidens udløb, og 2.-

hjemkaldelse udsendes 4 uger efter lånetidens udløb

Opfyldt

E.10 Miljøcertificering. Albertslund Bibliotek indgår som basisenhed i for-

hold det nye enstrengede miljøledelsessystem

Opfyldt

E.11 Andelen af selvbetjente udlån og afleveringer på hovedbiblioteket ud-

gør 80 % af hovedbibliotekets udlån.

Andelen ligger på

ca. 85 %.

F. Åbningstider

F.1 Den ugentlige åbningstid i hovedbibliotekets publikumsafdelinger er 48

timer i sommerhalvåret, mandag til lørdag og 52 timer i vinterhalvåret,

mandag til søndag. På Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken er åb-

ningstiden 24 timer, mandag til fredag. I uge 30 er Bibliotek og Medborger-

center Hedemarken lukket. Den første lørdag i måneden bruges primært

på medborgercenter-aktiviteter. Gælder fra 1.1.2012

Opfyldt

F.2 Den ugentlige åbningstid på bibliotekets to servicepunkter, Herstedve-

ster og Herstedøster skoler, er 25 timer pr. skole.

Opfyldt. Dog har der

pga. ombygning på

Herstedvester Skole

været en lukkeperi-

ode på 3 måneder.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 42

Bilag 7

Bibliotekets vision

Albertslund Bibliotek er mulighedernes og overraskelsernes sted. Biblioteket formidler oplevelser og tilbud

om læring på en inspirerende og kreativ måde til kommunens borgere og institutioner. Albertslund Bibliotek

placerer sig centralt i det lokale kulturlandskab. Med god tilgængelighed, åbenhed, entusiasme samt kompe-

tent og brugerorienteret service understøtter biblioteket demokrati, personlig udvikling og engagement i sam-

fundslivet. Albertslund Bibliotek lægger vægt på, at miljøbevidsthed og fokus på bæredygtighed er naturlige

elementer på alle niveauer i virksomhedens drift og kontakt med brugerne. Albertslund Bibliotek ønsker at

være en arbejdsplads, hvor samarbejde, fleksibilitet og nye færdigheder sammen skaber et bibliotek i udvik-

ling.

Bibliotekets samlede profil karakteriseres ved nedenfor beskrevne facetter:

Oplevelsesarenaen - Vi tror på biblioteket som arena for inspirerende kulturoplevelser

Centrum for læring, viden og IT - Vi tror på, at viden og information skaber menneskelig udvikling. Og

vi tror, at biblioteket med afsæt i udviklingstendenser og brugerbehov har en hovedrolle i kvalificerede

læringstiltag og formidling af viden og information

Den samlende institution - Vi tror på biblioteket som en institution, der forener og støtter myndigheder,

videns- og kulturproducenter og andre institutioners stræben efter at skabe menneskelig udvikling og

kulturel aktivitet

Brugerperspektivet - Vi tror på biblioteket som en institution, der møder brugerne med respekt og

åben dialog. En institution med et kvalitativt og decentralt tilbud, der fremstår attraktivt og let at navigere

i. Et bibliotekstilbud, hvor service, ydelser og kompetencer afspejler udviklingstendenser og brugernes

behov

Bemærkning:

Ovenstående vision er udarbejdet med udgangspunkt i Vision for Albertslund Bibliotek, 9. december 2003 og

Albertslundstrategien, vedtaget juni 2008. I Biblioteket forestår et arbejde med at udfolde værdierne og visio-

nen til konkrete handlinger. Endelig skal visionen ses i relation til det igangværende arbejde med at udforme

en samlet kulturpolitik for Albertslund.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 43

Bilag 8

Bibliotekspolitik 2012 – 2015

Biblioteket er en del af udviklingen

Folkebibliotekerne er her for borgernes skyld. Dørene er åbne for alle, og den frie og uhindrede adgang til

viden og information giver borgerne gode muligheder for at udvikle et aktivt medborgerskab og blive engage-

rede deltagere i velfærdssamfundet.

Et demokratisk samfund ”lever” af velinformerede borgeres engagement og deltagelse. Og bibliotekerne

formidler forudsætningerne. Men borgerne … hvem er det egentlig? En borger er ikke bare en borger, og

borger NN har ikke nødvendigvis samme behov som borger YY. Borgerne er ikke bare én gruppe med ét

behov. Derfor er bibliotekstilbuddet heller ikke bare ét tilbud. Samfundet er på få år blevet betydelig mere

omskifteligt, differentieret, mangfoldigt, globaliseret - og kompliceret. Uddannelse på alle niveauer er blevet

et mantra, mens adgangsvejene til viden og information udbygges, omlægges og forandres med stor fart.

Også medieudbuddet ændrer sig radikalt. Internettet har på kort tid vendt op og ned på både vaner, handlin-

ger og muligheder for at manøvrere i samfundet. Den udvikling fortsætter. Og folkebibliotekerne både udfor-

drer- og udfordres af den.

Albertslund Kommunes bibliotekspolitik 2012-2015

Bibliotekspolitikken 2012-2015 er grundlaget for en ny handlingsplan, som skal styre bibliotekets arbejde i

perioden.

Folkebibliotekernes lange tradition for at formidle viden, information, litteratur og brede kulturelle oplevelser,

giver gode kort på hånden og oplagte muligheder for også at være centralt placeret i fremtidens brogede vif-

te af tilbud. Men konkurrencen skærpes. Der er mange om buddet nu, og der bliver flere. Folkebibliotekerne

er dog relativt alene - ja, på en lang række områder endda mutters alene - om at tilbyde neutral og gratis

vejledning, hjælp og information. Befriet for økonomiske, politiske og religiøse interesser. Objektivt set er

den enkelte borgers ve og vel bibliotekernes eneste drivkraft. Så skønt både samfund og veje til viden, in-

formation og kulturelle oplevelser er i kraftig forandring, så er folkebibliotekerne stadig en afgørende brik i

det puslespil, som samlet danner billedet af den alsidige, velorienterede, veluddannede og velfungerende

samfundsborger - det demokratiske samfunds vigtigste fundament.

Albertslund Kommunes bibliotekspolitik bygger på en forståelse af de ændringer, samfundet og mediebille-

det gennemgår i disse år. Bibliotekspolitikkens fundament er dels ambitionerne i kommunens samlede kul-

turpolitik, dels Vision for Albertslund Bibliotek (2008), og endelig den nationale folkebiblioteksstrategi, som

Styrelsen for Bibliotek og Medier udfolder i Folkebibliotekerne i vidensamfundet (2010).

Bibliotekspolitikken fungerer som ledetråd i en omskiftelig tid, hvor Albertslund Bibliotek konstant må tilpasse

og nyudvikle tiltag og services, for at forblive relevant for kommunens borgere. Men tilpasning og nytænk-

ning stiller store krav til den enkelte medarbejders aktive og engagerede indsats. Så der må konstant være

skarpt fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling og trivsel. Netop derfor bliver bibliotekspolitikken også

fulgt op af en kompetence- og rekrutteringspolitik.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 44

Albertslund Bibliotek er borgernes primære adgang til informationssøgning, litteratur, musik, film og spil, som

alle hører til bibliotekets basisaktiviteter. Det er disse aktiviteter, der er kernen i bibliotekets tilbud, og det er i

lyset heraf, at bibliotekspolitikken og de prioriterede indsatsområder skal ses. Basisaktiviteterne er defineret

af lovgivningen eller kommunalbestyrelsen, og de er beskrevet i både Retningslinjer for Albertslund Bibliotek

og i virksomhedsplanerne. Lovgivningen pålægger landets kommuner at tilbyde en række bibliotekstilbud, og

i Albertslund har Kulturudvalget og Kommunalbestyrelsen vedtaget både serviceinformation og resultatmål

for biblioteksvirksomheden. Populært sagt handler alle de lovgivningsmæssige og politisk definerede ydelser

om hvad Albertslund Bibliotek er forpligtet til at stille til rådighed. Bibliotekspolitikken handler om hvordan Al-

bertslund Bibliotek stiller dem til rådighed og formidler dem.

De næste 4 års temaer

Borgeren i centrum - Biblioteket sætter borgeren i centrum

Under hensyn til befolkningssammensætningen i Albertslund udformer biblioteket et varieret og alsidigt kul-

turtilbud henvendt til alle kommunens borgere: Informations- og vidensbaserede services; formidlingsaktivite-

ter; oplevelser og events samt understøttende funktioner som for eksempel lektiehjælp, it-hjælp og målrettet

undervisning i blandt andet internettets muligheder, benyttelsen af søgemaskiner, nethandel og NemID.

Kulturtilbuddet er en vigtig resurse for et menneskes udvikling, og bibliotekets tilbud bidrager aktivt til ”det

hele menneske”, der besidder en lang række personlige kompetencer, som er nødvendige for at begå sig i

det moderne samfund.

Borgerinddragelse - Biblioteket inddrager borgerne

Borgerne betaler for bibliotekerne, så bibliotekerne er borgernes. Det er en af bibliotekets store opgaver at

sikre, at borgerne tager- og føler ejerskabet. Vi lever i en flygtig og mangfoldig verden, hvor kultur- og læ-

ringstilbud er i kraftig forvandling. Den virkelighed skal biblioteket forme sig efter.

Ved at involvere borgerne, sikrer biblioteket, at kursen holder retningen mod de tilbud og services, som bor-

gerne finder relevante og føler behov for; og som gør biblioteket til en relevant faktor i livet og til førstevalget i

kulturstrømmen.

Partnerskaber - Biblioteket har mange partnere

Det kræver nye veje, at gå mod nye tider. Kultur- og fritidsmønstre ændrer sig hastigt sammen med den øv-

rige samfundsudvikling. Konstant opstår nye muligheder, nye former, nye udtryksmåder, nye behov, nye

krav og nye ønsker. Det er krævende, at være en innovativ og kreativ kultur-, videns- og dannelsesinstituti-

on. Og bibliotekerne har hverken økonomi eller kompetencer til at forfølge udviklingen alene. Derfor må bib-

lioteket indgå partnerskaber med andre, der spiller på samme bane, for at udvikle de tilbud, borgerne efter-

spørger og har behov for. Ved at samarbejde med andre institutioner, foreninger og erhvervsliv, får bibliote-

kerne tilført nye muligheder og kompetencer. Og sammen med de nye samarbejdspartnere får bibliotekerne

mulighed for, at styrke relationerne til lokalsamfundet. Men biblioteket får også bedre mulighed for, at fast-

holde de mange kendte brugere i den kulturelle brydningstid.

Synlighed - Biblioteket her, dér og alle vegne

Synlighed eller evnen til at få opmærksomhed, er så vigtig en faktor i dagens samfund, at alle organisationer

må arbejde med den. Konkurrencen er skærpet – også på kulturens område. Flere og flere byder sig til på

den kulturelle markedsplads, og skal man overleve, er det vitalt, at produkt og relevans er tydeligt og klart.


__________________________________________________________________________________________________________________________

SIDE 45

For Albertslund Bibliotek handler synlighed overordnet om arbejdet med formidling på forskellige måder og

niveauer. Bestræbelserne på at skabe gode og velegnede rammer og kontekster for ”varerne” på bibliotekets

hylder fortsætter. Gennem oplysning, udstillinger, arrangementer og uddannelsesforløb skabes opmærk-

somhed om bibliotekets tilbud. Men synlighed opstår også, når biblioteket deltager i netværk, ved at skabe

relationer til borgerne, ved partnerskaber og ved i det hele taget at være til stede så mange steder som mu-

ligt – både i virkeligheden og i den digitale verden.

Det er personalets kompetencer og kvaliteten af bibliotekets tilbud, der gør, at der er noget at komme efter.

Men det er synligheden, der sikrer, at borgerne så rent faktisk også gør det.

Sammenfatning

De fire temaer vil præge arbejdet på Albertslund Bibliotek i de kommende år: Borgeren i centrum; Borgerind-

dragelse; Partnerskaber og Synlighed. Temaerne udvikler og ruster Albertslund Bibliotek til de udfordringer

og muligheder, som den generelle samfundsudvikling og det ændrede mediebillede indebærer.

Medarbejderne er den væsentligste resurse, hvis Albertslund Bibliotek skal forblive de lokale borgeres før-

stevalg i den kulturelle mangfoldighed - som stedet, hvor Albertslunds borgere møder kultur og viden.

Albertslund Bibliotek vil arbejde målrettet på at:

give borgerne oplevelsen af et styrket fællesskab

bidrage til identitetsdannelse for at styrke den enkelte borgers mestring af eget liv

udfordre verdensbilleder og forventninger til tilværelsen

give borgerne kompetencer, viden og oplysning for at kunne indgå i et demokratisk samfund

skabe rummelighed og accept af forskellighed

Ambitiøse mål, som imidlertid er af fundamental betydning for udvikling af et godt lokalmiljø og et velfunge-

rende samfund.


Bibliotekstorvet 2

2620 Albertslund

T 43 68 70 00

M [email protected]


ESDH: 12/9252

Documents

[Dobbeltklik her for at indsætte et billede]