Beretning 2017

Generalforsamling i Gribskov Lærerkreds

d. 17. marts 2017

1

Kredsformandens beretning 2017

Læserbrev fra en lærer

Jeg synes ikke, at ledelsen af Gribskov Kommune lytter til mig. Gennem mine 22 år som lærer i kommunen oplever jeg, at det bliver sværere og sværere at råbe forvaltningen i min Kommune op. Det er frustrerende! Jeg har min læreruddannelse og har været heldig at få kurser i mine fag. Jeg er et sikkert kort at sende ud i klasserne. Jeg kan mit fag og kan skabe ro om undervisningen, også når Tilde har en dårlig dag og Nicolai ikke har fået morgenmad derhjemme, inden han gik i skole. Faktisk er det bedst at være i klasserne sammen med eleverne. Her er der ro og genkendelighed. Uden for klasseværelset er der en ledelse og en forvaltning, der bevæger sig i et andet gear og i en anden verden. De lytter ikke. Jeg vil lyttes til, når jeg til MUS-samtalen fortæller, at jeg ikke har mulighed for at forberede mig til min undervisning. Jeg vil også lyttes til, når jeg fortæller, at eksperters råd til et stærkt inklusionskrævende barns krav til ro, fuldstændig ens dage og stabilitet i undervisningen, aldrig kan blive opfyldt med forvaltningens besluttede (dikterede) struktur. Jeg vil lyttes til, når en elev igen i frikvarteret har kastet med stole og andet ude i fællesrummet, og jeg fortæller ledelsen, at dette barn har et retskrav på hjælp. Det bliver ikke hørt. Tværtimod! Svaret er. at rammerne er forkerte, og at lærerne må lægge en plan i teamet for at undgå lignende situationer fremover. Jeg kan mit kram og kan sagtens tage ansvar for undervisningen af klasser og enkeltelever, men hvis forvaltningen ikke vil være med til at skabe en arbejdsplads sammen med lærerne, hvor de strukturelle og økonomiske udfordringer kan løses, kan den gode lærer være flyttet og have skiftet job inden længe. Jeg insisterer på at blive lyttet til som den professionelle lærer, som jeg er.

Lærer ved skolevæsenet i Gribskov Kommune

Arbejdstidsforhold

Om to måneder er det 4 år siden, at lockouten sluttede. April 2013 er blevet en måned i lærerstandens historie, som vi aldrig vil glemme. Efter lockouten var lærerne sat uden for døren, og ledelsen på skolen havde fuldt og helt fået ledelsesretten over lærerne med en folketingsbestemt lov, Lov 409.

Mentalt var lærerne rystede! Vi var blevet behandlet uretfærdigt og fik meget hurtigt markeret over for Kommunernes Landsforening, at den fællesskabsfølelse, som vi havde fået opbygget over april måned i 2013, nu var blevet en større styrke end en lov om vores arbejdstid. Det lykkedes ikke at knægte os. Danmarks Lærerforening bestod stadigvæk med en opbakning på ca. 95% af de beskæftigede lærere i folkeskolen.

Her 4 år efter er vi som fagforening fortsat under pres, og som lærernes fagforening må vi vedholdende insistere på, at folkeskolen skal være en attraktiv arbejdsplads. Respekten for lærerne, ordentlige arbejdsforhold og sammenhæng mellem krav og resurser er forudsætningen for et godt lærerliv. Disse faktorer er med til at understøtte en god undervisning for eleverne og folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads. Muligheden for at udføre et arbejde af høj kvalitet kræver, at der er tid til at udføre de mange arbejdsopgaver, som et lærerarbejde indeholder. Et ensidigt fokus på antallet af timer, som den enkelte lærer skal undervise, kan kun give et ringere resultat for folkeskolen. Indtrykket fra skolerne i Gribskov Kommune er, at lærerne oplever, at mulighederne for at gennemføre god undervisning er under pres, og at alle løber hurtigt og præsterer langt mere, end der bliver givet resurser til.

Kredsens strategi har været en ”tue-til-tue-strategi”. En strategi, der på nogen vis kan sammenlignes med ordene i årene efter 1864-krigen: Hvad ud ad tabes, skal ind ad vindes. Med Lov 409 mistede vi stort set alt, hvad vi havde opbygget af gode arbejdsforhold i årene 1993-2013.

2

Hvor langt er vi så efter snart 4 år?

Vi har indgået et forståelsespapir med kommunen, Dokument vedrørende tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid, samt et andet dokument, Planlægning af skoleåret. Dertil skal lægges en række delaftaler med kommunen.

Dokument vedrørende tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid: Denne ”aftale” er et såkaldt forståelsespapir, der rammesætter vores arbejdstidsvilkår i et værdimæssigt afsæt: Den samarbejdende lærer, den professionelle lærer, fleksibel planlægning af læringsforløb og et fælles fokus på arbejdsmiljø. Der angives en puljetid og en gennemsnitlig ugentlig tilstedeværelsespligt på 33 timer. Dokumentet præciserer også, at som lærere lægges vores arbejdstid på i alt 43 uger om året med mulighed for at lægge sine ferie/fridage i én af de 43 uger. Der er også beskrevet et fælles fokus på kompetenceudvikling, som skolerne kan administrere efter.

Planlægning af skoleåret: Dette er en præcisering af den ramme, inden for hvilken skolerne skal planlægge lærernes arbejdstid. Særligt skolens forpligtigelser i forhold til opgaveoversigten er i fokus. I opgaveoversigten beskrives den samlede undervisningsopgave, herunder fremgår deltagelse ved lejrskoler samt enkeltopgaver i tæt tilknytning til undervisningsopgaven. Af opgaveoversigten skal det også fremgå på hvilken måde, man ønsker at afvikle sine ferie- fridage. En vigtig del af dette dokument er, at skolen skal stille et tidsregistreringsværkstøj til rådighed, som den enkelte lærer kan bruge. Lærerens arbejdstid opgøres ved arbejdsårets (skoleårets) afslutning, og kan efter lærerens ønske opgøres månedsvis. Dette er ikke bare en mulighed. Det er en rettighed, som vi har. Dokumentet præciserer også, at der skal laves et grundskema for den enkelte lærer.

Delaftaler:

Lejrskoleophold:

Her har vi lavet en aftale med kommunen om tidsfastsættelse pr. dag, og hvordan man skal indregne/tage højde for allerede planlagte aktiviteter på skolen på dage med lærerens deltagelse ved lejrskoler.

De 215 arbejdsdage

Her er der lavet en aftale med kommunen om, at disse dage skal udmeldes i forbindelse med skoleårets planlægning på den enkelte skole samt at uge 7 og elevfrie dage før og efter jul kan lægges som arbejdsdage.

TR-aftale

Mellem kommunen og kredsen er der også en aftale om tid til TR-opgaven. Ikke nogen prægende aftale, men en aftale, der i det mindste sikre TR et minimum af tid til opgaven.

Samlet set

Lægger man alle disse dokumenter sammen, udgør de det grundlag, som skolerne skal administrere vores arbejdstid efter. De er også udtryk for aftaler, som vi løbende har fået på plads gennem drøftelser og forhandling med kommunen: Tue-tue-princippet.

3

To store knaster mangler dog at blive løst: Forberedelsestid og max. ugentlig undervisningstid. Her er det fortsat skolelederen i dialog med den enkelte lærer, der fastsætter, hvor mange lektioner om ugen, den enkelte lærer skal have samt timer til forberedelsestid.

På generalforsamlingen sidste år blev det meldt ud i beretningen, at næste skridt ville være en sikring af forberedelsestiden. I det forgangne år har kredsen særligt ført samtaler med det politiske niveau, da et flertal i Byrådet nu over to gange har slået fast, at man ikke ønsker en arbejdstidsaftale på lærerområdet.

Vi når ikke at indgå en arbejdstidsaftale, inden OK-18, men på byrådsmødet først i januar 2017 blev det besluttet at evaluere vores arbejdsvilkår, særligt om lederne har mulighed for fleksibilitet i deres planlægning, og om lærerne har tilstrækkelig tid til forberedelse af undervisningen.

Denne beslutning er et resultat af de drøftelser, som kredsen har ført med kommunens ledelse og byrådspolitikere over nu 4 år.

Forhandlinger om sikring af tid til vores forberedelse vil pågå i foråret 2017, således at en egentlig aftale på dette felt kan iværksættes fra 1. august 2017. Det er blevet aftalt med chefen på skoleområdet, at disse evalueringssamtalerne skal foregå skolevis med deltagelse af skolelederen, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten for lærerne.

Siden lockouten har kredsen som sagt gentagne gange oplevet at blive afvist, når drøftelser om vores forberedelsestid har været taget op. Åbningen kom med den store personalegennemstrømning, der var på skolerne i skoleåret 2015/16, hvor mere end 60 lærere forlod folkeskolen i Gribskov Kommune enten frivilligt eller af andre årsager.

Lærerkredsens svar var, at man burde lave en lærerpakke, som særligt kunne sætte fokus på favorable aftaler på lærerområdet, herunder gode forhold for forberedelsestiden. Kredsstyrelsen drøftede i denne sammenhæng en model for forberedelsestid som en del af Lærerpakken 2016/17, som har tjent som udspil til drøftelser med kommunen om vores fælles udfordringer.

Kredsstyrelsens udspil samt den kendsgerning, at vi nu også får mulighed for at evaluere på dele af Dokumentet om tilrettelæggelse af vores arbejdstid, gør det muligt endnu at genvinde noget terræn, og billedligt talt træde videre på tuerne i vores ”Tue-til-tue-strategi”.

Lærerpakken – 2016/17, som den er vedtaget af kredsstyrelsen. (Gennemgås ved generalforsamlingen)

Fastholdelse og rekruttering

Efteruddannelse

Alle lærere indkaldes i starten af kalenderåret til en samtale med nærmeste leder om deres kompetencer. Samtalen har afsæt i kommunens personalepolitik, som det er beskrevet i konceptet om KUP, og er således en systematisk og bindende samtale om den enkelte lærers behov for efter- videreuddannelse. For den enkelte lærer laves der en aftale, som harmonerer med såvel den enkelte skoles målsætninger for strategisk kompetenceudvikling som for de kommunale målsætninger.

Nyansatte lærere orienteres om, at de tilbydes denne samtale tidligst efter seks måneders ansættelse. For fastansatte lærere gælder, at KUP er en del af skolens årshjul.

Efteruddannelse finansieres af arbejdsgiver, og der gives tid til opgaven.

4

Er der tale om videreuddannelse, laves der en aftale mellem den enkelte lærer og arbejdsgiver om tid til opgaven. Med hensyn til tid til efteruddannelse afregnes tid til videreuddannelse efter følgende 3-delingsmodel. Kommunen betaler 1/3 af tiden til opgaven. Skolen betaler 1/3 af tiden til opgaven. Den enkelte lærer betaler 1/3 af tiden til opgaven. Arbejdsgiver står for alle udgifter til aftalt efteruddannelse.

Et succeskriterie for en skole bør være, at skolen hele tiden bruger mindst 5% af den samlede resurse til efter- og videreuddannelse af lærerne.

Forberedelsestid

Som lærer i Gribskov Kommune sikres man mulighed for professionelt at kunne forberede og evaluere undervisningen.

Alle fuldtidsansatte lærere har en tidspulje til dette arbejde. Denne pulje udgør årligt gennemsnitligt 650 timer.

Nedenstående opgaver løses inden for denne tidspulje. Timetallene er således vejledende:

Egen forberedelse Fælles forberedelse (Møder i team omkring klasser og fag) Ej ledelsesindkaldte møder.Min Uddannelse (årsplan, kalender, evaluering af elever, evaluering af det sociale liv i klassen, den enkelte elevs sociale og faglige udvikling).

Puljen giver et professionelt råderum, som baserer sig på tillid. Læreren har inden for den afsatte tid til ovenstående opgaver ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse opgaven

Opgaverne kan efter aftale med skoleledelsen henlægges til andre steder end på skolen.

Timerne tildeles i en pulje, og opgøres i forbindelse med normperiodens opgørelse.

Frokostpause

Alle ansatte lærere med mere end 80% ansættelsesgrad har en daglig frokostpause på 29 minutter.

Personalepleje

Med afsæt i kommunens personalepolitik udarbejdes der lokalt på de fem skoler retningslinjer for personalepleje. Dette gøres i samarbejde mellem ledelsen og lærerne/medarbejderne, f.eks. i det lokale LU.

Rekruttering

Bolighjælp

Der indledes et samarbejde med ejendomsmæglerne i kommunen om mulighed for hjælp til nyansatte til at finde en bolig.

Tjenstlige forhold

5

Nyansatte tilbydes færre lektioner pr. uge. Dette med øje for, at vi erfaringsmæssigt ved, at når man starter som lærer, enten som tilflytter eller som nyuddannet lærer, skal man dels bruge ekstra resurser i det første arbejdsår på at lære kulturen (kolleger, elever, forældre) på den enkelte skole at kende og dels skal lære arbejdspladsen Gribskov Kommune at kende.

Alle nyansatte tilbydes en mentorordning. Denne beskrives på den enkelte skole, og laves i LU.

Dialogforum/Netværksmøder

Der oprettes et dialogforum med 2 møder årligt, hvor alle nyansatte inviteres til drøftelse med mulighed for at stille spørgsmål. Ved disse møder deltager en ledelsesrepræsentant fra hver skole, TR fra hver skole, centerchefen (skoleområdet) og kredsformanden (DLF). Møderne varer typisk 1-2 timer, og finder sted på én af skolerne. Skolernes tillidsrepræsentanter står for arrangementet.

Disse møder erstatter ikke lokale møder på skolerne mellem ledelsen og de nyansatte lærere.

Ovenstående grundlag samt evalueringen på skolerne bliver grundlag for kredsens drøftelser med kommunen om lærernes forberedelsestid her i foråret 2017.

Ytringsfriheden

Ytringsfriheden fylder fortsat en del i vores bevidsthed. Hvad må vi sige? Og hvad tør vi sige? I kommunens Hovedudvalg har medarbejdersiden derfor bedt om at få behandlet og drøftet den del af personalepolitikken, der handler om vores ret til at ytre os i det offentlige rum.

Resultatet er dels blevet en revideret udgave af Decorum og dels en vejledning til alle om brug af face book og sociale medier.

Den korte udgave af en meget lang historie, en historie som også var omkring Ombudsmandens bord, er, at ledelsen og Hovedudvalget har en enighed om, at som medarbejder i Gribskov Kommune har man en udstrakt grad af ytringsfrihed. Som ansat skal man altid huske på, at man udtaler sig privat som privatperson, hvis det vedrører forhold, der er relateret til ens funktion/ansættelse i kommunen samt at man ikke må fremkomme med urigtige oplysninger, udstille eller krænke sin ledelse og kolleger og ej heller fremføre tavshedsbelagte informationer.

Dette er den store enighed, sådan lidt muntert sagt.

Kredsen er af den opfattelse, at mange ansatte fortsat er usikre på, hvad man må sige, og hvad man ikke må sige. Og det kan næsten heller ikke være anderledes, når kommunen i starten af 2016 var på banen med ytringsbegrænsende markeringer over for ansatte i kommunen.

Med behandling af denne sag om ytringsfrihed i Hovedudvalget har vi markeret over for kommunen, at vi har vores ytringsfrihed, som skal forstås som fuld og hel, når bare vi holder os inden for gældende lovgivning i Danmark.

Effektprogrammet

Da programmet første gang blev præsenteret af kommunens ledelse var det en fyldig bekymring for kredsstyrelsen, at dette arbejde ville blive særdeles omfangsrigt og tidskrævende. I den indledende fase af

6

arbejdet havde kredsen en række møder med chefniveauet i kommunen herom og bad også om at få effektprogrammet til behandling i Hovedudvalget.

Under hele forberedelsesprocessen af effektprogrammet har det været vigtigt for kredsen, at det har været videnspersoner på børneområdet, som har haft deres plads i forberedelserne af effektprogrammet. Meget tidligt meldte kredsen ud til chefniveauet i kommunen, at man skulle sørge for at inddrage repræsentanter fra lederne og gøre brug af folk med indsigt i evaluering og test, f.eks. læsevejlederne.

Effektmålene er faglig progression, sociale kompetencer, trivsel og sundhed og ungdomsuddannelse. Det er disse mål, som skal være genstand for test og evaluering. På skoleområdet er der tale om én årlig test i matematik og skriftlig dansk. Der skal gennemføres en vurdering af sociale kompetencer samt føres protokol for fravær. For elever i udskolingen skal der også laves en vurdering af uddannelsesparathed.

En række af de evalueringer og test, som gennemføres på skolerne nu vil således forsvinde. Det handler om de frivillige nationale test, spindelsvævsmodellen i Min Uddannelse og en række af de sprogvurderinger, som er blevet brugt på indskolingsområdet indtil nu.

Med dette niveau for obligatorisk evaluering og test har kredsen meddelt kommunen, at omfanget og opgaven ser ud til at være landet på et fornuftigt niveau. Dog skal det sikres, at skolerne tager effektprogrammet til sig med relevant efteruddannelse af lærerne samt at skoleledelsen på den enkelte skole tager opgaven til sig med ansvar.

Effektprogrammet vil også have en plads i kredsstyrelsens arbejde frem mod generalforsamlingen i 2018.

Læringsportalen Min Uddannelse

Den målstyrede undervisning er kommet ind af bagdøren. Den målstyrede undervisning er et dilemma for kredsen, idet der er medlemmer, som kan se fordele i målstyring med Min Uddannelse som basen for informationssamling, og at der også er medlemmer, som kan se ulemper ved Min Uddannelse. Det er i dette felt, vi skal skabe samling.

Min Uddannelse, og tænkningen i at vi skal arbejde med målsyret undervisning i Gribskov Kommune, er en politisk beslutning, som er blevet gjort på baggrund af en anbefaling fra Administrationen og skolelederne.

Et problem i denne sammenhæng er, at den målstyrede undervisning ikke er klart defineret eller optræder i folkeskoleloven, og at der heller ikke er nogen, der kender den dokumenterede effekt af læringsmålstyret undervisning.

Tænkningen bag den læringsmålstyrede undervisning er blandt andet, at man arbejder med kortsigtede og målbare mål, der er bestemmende for alle didaktiske valg.

Læringsmålstyret undervisning er tæt knyttet til de reviderede Fælles Mål fra 2013, hvor Fælles Mål ændrede sig fra at være mål for undervisningen til at være mål for, hvad den enkelte elev skal lære.

Undervisningsministeriet har i 2016 præciseret, at målene ikke skal nedbrydes til individuelle læringsmål for den enkelte elev i alle fag, men skal være læringsmål for undervisningsforløb. Dette er en vigtig tilkendegivelse, som man fra kommunens side endnu ikke har taget stilling til. Kredsen tager denne problematik op over for kommunen i forbindelse med planlægning af skoleåret 2017/18.

Kredsstyrelsens bekymring ved den læringsstyrede undervisning og Min Uddannelse er, at der er en risiko for, at elevernes læring indsnævres til udelukkende at handle om det målbare med konsekvens for, at de brede kompetencer som vurderingsevne, samarbejdsevne, historisk bevidsthed, selvstændighed, kritisk

7

tænkning og elevernes sociale kompetencer bliver skubbet i baggrunden, fordi der her er tale om kompetencer, som man ikke bare kan måle på.

Som kreds har vi ikke været udfarende som kategoriske modstander på dette punkt, bl.a. fordi det i nogen grad har hjulpet nogle medlemmer at have tilgang til digitale undervisningsforløb, som kan reducere behovet for forberedelse af undervisningen, og fordi Min Uddannelse i det mindste er en ledelsesmæssig prioritering af vores opgaver i en tid, hvor tid til lærerarbejdet er en mangelvare.

Denne tilgang har også givet kredsen mulighed for løbende at have drøftelser med kommunens ledelse og det politiske niveau om vigtigheden af yderligere prioritering, hvis man fuldt og helt vil gå efter, at Min Uddannelse skal virke som BASEN i forhold til arbejdet med den enkelte elev, med klasserne og en del af samarbejdet og kommunikationen med forældrene.

Min Uddannelse er kommet for at blive, men som lærere skal vi fortsat insistere på, at lærerarbejdet er mere end målstyring. Folkeskolens opgave handler også om elevernes dannelse til et samfund med demokrati som livsform og demokrati som styreform. Gør vi ikke dette, gør vi dels eleverne en bjørnetjeneste og dels – hvad er særdeles vigtigt, vil vi på sigt gøre vores profession overflødig.

På alle skolerne skal drøftelsen om fagene og faglighed fortsætte. Kredsen skal vedvarende have dialog med kommunen herom for at sikre, at vi som skolevæsen ikke havner i en skov af instrumentelt opstillede læringsmål, som er uden reel betydning for undervisningen. Kun meningsfulde opgaver bør der bruges arbejdstid på. Fokus bør derfor primært være på arbejdet med de Fælles Mål.

Kommunens økonomi

Kommunens økonomi er under pres. Årsagerne er mange og en komplet oprensning vil blive for teknisk. Dog står det klart, at vi som kommune skal finde besparelser på 60 millioner over de kommende år frem mod 2020. I 2017 skal der således spares 15 millioner stigende til 32,5 millioner i 2018. Halvdelen af den besparelse skal findes inden for resurserammen 2017 og 2018.

På børneområdet peges der på at finde besparelse gennem effektiviseringer for unge mellem 15 til 23 år, idet en for stor gruppe i denne aldersgruppe er afhængig af hjælp fra det offentlige samt på familier, der modtager specialundervisning og forebyggende foranstaltninger.

Hele dette program søsættes under overskriften VUP, som står for velfærdsudviklingsprogrammet. Det rammer ikke direkte undervisningen på skolerne, men det vil afstedkomme et fokus på karaktergennemsnit, elevernes fremmøde og ikke mindst på, hvordan det lykkes for skolerne at få de svageste elever til at præstere i fagene. Om dette giver mening, kan man altid diskutere, men i Gribskov Kommune er der i øjeblikket en grundopfattelse af, at det at kunne klare sig selv – tage en uddannelse eller passe et arbejde, er nøglen til at få nedbragt omkostninger til offentlig ydelser til denne gruppe unge.

I denne sammenhæng har kredsen gentagne gange i tale sat kravet om en anden resursetildelingsmodel til skolerne for specialundervisning, SP-rammen, senest med kredsens udtalelse til det politiske niveau, da man vedtog den gældende tildelingsmodel.

Dette arbejde fortsætter kredsen med og svaret til Administrationen og Børneudvalget er også fremover, at der er behov for at kigge på skolernes behov enkeltvis samt at der skal flere lærere ind i undervisningen (to-lærertimer).

Foruden besparelserne i VUP programmet er der også kommunens generelle besparelser, som for indeværende kalenderår er mundet ud en besparelse på små 5 millioner på børne- ungeområdet og ikke 11 millioner som først varslet.

8

Konkret for skoleåret 2017/18 får besparelserne den konsekvens, at en række skoler må skære ned på lejrskoler, madordninger og generelt på udgifter til undervisningsmaterialer, idet man vælger at følge den politiske udmelding. Når dette er sagt, er man også nødt til at tænke ind i denne besparelse, at der er lønsumsstyring på skolerne, hvilket i sidste ende betyder, at det er op til den enkelte skole, om man vil følge den politiske beslutning, eller om man vil finde pengene andetsteds i resursetildelingen. Samlet set må det konstateres, at en besparelse er en besparelse, og at det typisk vil føre til en forringelse af kvalitetsniveauet på den enkelte skole, når man tildeles færre penge.

Når 11 millioner bliver til 5 millioner i besparelse, skyldes det presset på Byrådet, som vi fik lagt med stormødet i Kultursalen i Helsinge tilbage i november måned 2016. Et stormøde, som vi gennemførte sammen med BUPL og FOA. Denne måde at lægge pres på Byrådet kan måske også bruges fremadrettet, dog skal vi særligt være opmærksom på de dagsordener, som de andre fagforeninger også kan have ved at lægge et fælles pres. Centralt fra begge fagforeninger (FOA og BUPL) arbejdes der målrettet på at få flere fagligheder ind i undervisningen. Her er kredsens svar fortsat, at det er lærerne, der har kompetencerne til at undervise og at vi udelukkende ser et samarbejde med pædagogerne i forhold til inklusionsarbejdet.

Besparelserne på børne- ungeområdet styres især af børnetallet, der har været faldende over de sidste 10 år. Derudover er det også styrende for kommunens budget, at ca. halvdelen af borgerne i Gribskov Kommune er på pension eller vil gå på pension inden for de nærmeste år samt at kommende kommuneaftaler mellem regeringen og kommunerne vil rammesætte kommunale omprioriteringer og omlægninger af resurser. Dette tyder alt på.

Den nuværende resursetildelingsmodel, som er en elevtalsbaseret tildelingsmodel har spillet fallit. Kredsstyrelsen forudså og i tale satte dette, da den blev indført, og særligt i indeværende skoleår er det blevet tydeligt. Med planlægningen af skoleåret står skolelederne typisk i den situation, at de ikke har lærere nok til at dække undervisningen. Når man f.eks. står med to 4. klasser med samlet set 28-30 elever på 4. årgang tildeles der kun resurser til at oppebære én 4. klasse. Det er et problem, som kun kan løses ved at lave en ny resursetildelingsmodel: En kombineret klasse- og elevtalsbaseret model.

Dette vil kredsen fortsat i tale sætte over for kommunens administration og over for det politiske niveau. Det handler om værdier, og det handler især om, hvad man vil med folkeskolen i Gribskov Kommune.

Som tingene ser ud nu, vil der ikke blive lavet om på resursetildelingsmodellerne for det kommende skoleår. Det vil være for politisk følsomt, men der er ingen tvivl om, at resurser til børne- ungeområdet vil komme til at fylde en del ved kommunevalget i 2017.

Her skal vi som kreds kende vores besøgelsestid, og gøre det i samarbejde med de andre fagforeninger, hvor det er relevant.

Kredsstyrelsen

Møder mm.

Siden marts 2016 har kredsstyrelsen afholdt 10 kredsstyrelsesmøder. Der er blevet afholdt 2 kredskonferencer i henholdsvis november 2016 og i januar 2017. På vores konferencedag i januar deltog arbejdsmiljørepræsentanterne fra efter frokost. På dette møde havde vi sat fokus på magtanvendelse over for elever med gennemgang af rettigheder og pligter. I den forbindelse deltog en konsulent fra Vandkunsten, DLF.

I kredsstyrelsens arbejde har to punkter særligt fyld i løbet af arbejdsåret: Kommunens økonomi og lærernes arbejdsvilkår.

9

På linje med de to foregående år gennemførte kredsstyrelsen også et løntjek i uge 48: Et tilbud til medlemmer om at få efterset deres lønseddel.

Kredskontoret

I perioden har vi haft åbent på kredskontoret med bemanding i 25 timer om ugen, og i ferieperioder har det været muligt at komme i kontakt med kredsen ved at sende en mail.

Solidaritetsfonden

Generalforsamlingen har tidligere vedtaget, at 1 % af vores kontingent går til Solidaritetsfonden. Gribskov Lærerkreds støtter ZATU (Zanzibars Teachers Union) via et samarbejde med hovedforeningen. Gennem de sidste mange har vores bidrag udelukkende gået til opbygning af deres fagforeningskontor, og til at understøtte deres uddannelsesprogram for lærere i området.

Grundet kredsens udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen, har kredsstyrelsen drøftet vores fortsatte støtte til ZATU. Har vi råd til at fortsætte dette samarbejde, når vi løbende har skåret ned på kredsaktiviteter for at få tingene til at hænge sammen? Under alle omstændigheder kan Solidaritetsfonden kun nedlægges ved en generalforsamlingsbeslutning. I lyset af at der overvejes en sammenlægning med Halsnæs Lærerkreds, har kredsstyrelsen besluttet ikke at komme med et forslag om en nedlæggelse ved generalforsamling i 2017, da Solidaritetsfonden vil være afviklet, hvis vi sammenlægger os med nabokredsen i en ny storkreds. Skulle det komme dertil, at vi ikke bliver sammenlagt med Halsnæskredsen, er Solidaritetsfonden til behandling på generalforsamlingen i 2018 med afstemning om vores fortsatte støtte til ZATU.

Mediepolitikken

Der har i efteråret været gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af hjemmesiden, kredsnyt og spørgsmål om forventninger til kredsens kommunikation med medlemmer generelt.

Konklusionen er, at kredsnyt fortsat er en vigtig kontakt mellem kredsen og medlemmerne. Derfor besluttede kredsstyrelsen, at kredsnyt udkommer månedligt i stedet for hver anden måned, som har været praksis gennem de sidste fire år. Kredsnyt sendes til medlemmerne via TR og lægges på hjemmesiden.

Om kredsnyt er der også at sige, uden at dette er en del af mediepolitikken, at samtlige kredsnyt mellem to generalforsamlinger også tjener som den skriftlige beretning.

Desuden har kredsstyrelsen set et behov for, at de faglige klubber i højere grad kan/bør sætte holdningstilkendegivelser om skolepolitiske forhold i medierne generelt. Dette bør fremadrettet blive en del af de faglige klubbers virke. Høringssvar skal dog fortsat være gennem kredsen og/eller den enkelte skoles lokaludvalg (LU).

Desuden skal kredsen arbejde på at udbrede kendskabet til vores hjemmeside, idet denne fortsat skal fungere som stedet, hvor man kan hente væsentlige oplysninger og informationer om kredsens arbejde, og kunne finde svar på generelle spørgsmål i forhold til ens ansættelse og arbejdsliv.

Hjemmesiden har således en central plads i kredsstyrelsens arbejde.

Hele den vedtagne mediepolitik kan læses på hjemmesiden.

Kredssammenlægning

10

Dette spørgsmål har kredsstyrelsen tidligere bragt på banen ved på generalforsamlingen, første gang tilbage i 2011, og siden sidste generalforsamling er der indledt drøftelser med Halsnæs Lærerkreds om en mulig sammenlægning allerede 1. april 2018. Der har været afholdt en række møder mellem de to kredse og lavet to orienteringsbreve til samtlige medlemmer i begge kredse.

Så hvad er de gode spørgsmål og svar? De kunne være følgende:

A. Hvad er formålet?- Over de sidste 6 år har Gribskov Lærerkreds været nødsaget til at gennemføre en række

besparelser og afviklinger af opgaver. Dette er uholdbart. Formålet med en sammenlægning er at skabe en slagkraftig og tidssvarende organisation. En organisation, der dels kan optimere det fagpolitiske arbejde over for kommunen og dels også i højere grad kan lave flere medlemsaktiviteter, den involverende fagforening.

B. Hvor mange medlemmer er vi?- Her i marts 2017 er der 292 aktive medlemmer og lige over 100 pensionerede medlemmer. Dette

skal stilles op mod, at i 2010 var vi 60 aktive medlemmer mere end i dag. Der er blevet færre kontingentmidler til at holde kreds for. Vores organiseringsgrad har i hele perioden svinget mellem 94% og 96% af ansatte lærere på læreroverenskomst.

C. Hvorfor Halsnæs Lærerkreds- De to lærerkredse minder en del om hinanden, og har historisk set haft en forholdsvis tæt dialog

om forskellige organisationsforhold generelt. Desuden er der også igangsat samarbejde de to kommuner imellem på forskellige niveauer, f.eks. familieplejen inden for Børne- Ungeområdet. Det er forventeligt, at dette samarbejde vil øges de to kommuner imellem. Begge områder præges også af, at der er en forholdsvis stor søgning til privatskolerne. Vores udfordringer er på mange måder ens, og begge kredse står i den situation, at vi ønsker at få klarlagt muligheden for en sammenlægning og aktivt tage initiativ til en sammenlægning. Med en sammenlægning vil vi blive ca. 600 aktive medlemmer + fraktion 4 (de pensionerede lærere) for begge områder.

D. Vil det have konsekvenser for nærhedsprincippet? Kommer kredsen for langt væk fra medlemmerne?

- For 10 år siden ville svaret have været et ja. Men ikke i 2017. Der er svaret nej! Erfaringen er, at i dag starter en kontakt mellem et medlem og kredsen typisk ved en telefonopringning eller ved fremsendelse af en mail. Sådan var det ikke for 10 år siden. På det tidspunkt opsøgte nogle medlemmer også kredsen ved fysisk at møde op med deres spørgsmål eller andet. Det sker ikke mere. Med en sammenlægning er en ny kreds også nødsaget til at tænke i synlighed, og mødeaktivitet med medlemmer kan også ske ved at kredsen kører ud til skolerne, i stedet for at medlemmerne kommer til kredsen. Det vil arealmæssigt blive en stor kreds, og ja - der er langt fra Udsigten ved Dronningmølle til færgehavnen i Hundested. Nærhedsprincippet og tilgængelighed handler i 2017 om kommunikation via de digitale muligheder, og ved at kredsen kommer til medlemmerne. Ved en sammenlægning er en ny kreds nødt til at tage stilling til fysisk placering af et kredskontor. Og der er vel kun tre muligheder 1. Kredskontoret bliver Halsnæskredsens kontor i Frederiksværk. 2. Kredskontoret bliver kreds 34´s kontor i Græsted. 3. De to ejendomme i de nuværende kredse sælges, og der købes et nyt fælles kontor med en central beliggenhed. Dette skal drøftes.

11

E. Hvad betyder det for tillidsrepræsentanterne?- Umiddelbart vil det ikke have konsekvenser. Der vil fortsat være TR på skolerne efter den aftale,

som kredsen har med kommunen. Indtil foråret 2018 er der en aftale med kommunen om tid til opgaven, og i aftalen er der beskrevet en overordnet opgavebeskrivelse. Denne aftale er til forhandling igen foråret 2018. Det, som kan have en betydning for den enkelte TR, er, om kredsstyrelsen ved en ny sammenlagt kreds er en generalforsamlingsvalgt kredsstyrelse eller en TR-kredsstyrelse. I Kreds 34 har vi en TR-kredsstyrelse, som består af tillidsrepræsentanterne på skolerne. Et arbejde, som kredsen frikøber TR til. Frikøbet udgør i alt 90 timer om året til møder, konferencedage og kursusvirksomhed.

D. Kan vi klare os fremover uden en sammenlægning?

- Det bliver svært at få økonomien till at hænge sammen og være ambitiøs. Et direkte svar på dette spørgsmål vil være: Nej det kan vi ikke. Gribskov Kommune har ikke udsigt til et stigende børnetal, hvilket medfører, at der skal bruges færre lærere til at løfte undervisningsopgaven. Medlemsgrundlaget er således faldende. Dertil skal lægges, at der i Gribskov Kommune er en kultur og tradition for, at mange borgere vælger privatskolen til deres børn i stedet for folkeskolen. En kendsgerning, som man i øjeblikket politisk bakker op om i Gribskov Kommune. Hvis vil vi matche de krav, der stilles fra hovedforeningen til den lokale kreds niveau for sagsbehandling, fagpolitisk arbejde, medlemsinvolvering og progressive tiltag over for og/eller i samarbejde med kommunen, er vi nødt til at være en del af noget større. Meget nøgternt bedømt har vi været for små til at levere den fulde medlemspakke siden 2013.

E. Vil vi med en sammenlægning blive en storkreds

- Med 600 aktive medlemmer i en ny sammenlagt kreds er vi ikke en storkreds. De store kredse i Danmark, f.eks. Københavns Lærerforening, Ålborg Lærerforening, Århus og Odense plus nogle stykker mere har mellem 5000 og 6000 medlemmer. Der er forskelle landsdelene imellem, hvor de store kredse typisk er placeret i Jylland på landkortet. Efter sjællandske forhold vil vi blive en mellemstor kreds.

Kredsstyrelsen har stillet et forslag til behandling og evt. vedtagelse på generalforsamlingen. Forslaget er en principbeslutning om en sammenlægning af Gribskov Lærerkreds, kreds 34, med Halsnæs Lærerkreds, Kreds 38. Dette forslag fremlægges på generalforsamlingen under punktet, indkomne forslag, hvorefter det er til behandling og sættes til afstemning.

Når en eventuel sammenlægning tages med i den mundtlige beretning skyldes det, at denne sag også har fyldt en del i kredsstyrelsens arbejde i det forgangne år.

Afslutning

Dette er ordene for i år. Tak til kredsstyrelsen for deres altid engagerede arbejde og konstruktive tilgang til nogle til tider komplekse og besværlige emner og dilemmaer, som vi skal tagge stilling til.

Også tak til drengene på kredskontoret, Mikael Husted og Steen Nygaard.

En særlig stor tak skal lyde til Viggo Eriksen og Birgit Eriksen for at yde et uvurderligt godt stykke arbejde for vores pensionerede medlemmer. De fortjener om nogen en hånd. Beretningen fra fraktion 4 vedlægges denne beretning.

Og hov! Der mangler lige et personligt svar til medlemmet med læserbrevet:

12

Kære lærer! Kære medlem!

Hvor er det dog befriende, at du tager bladet fra munden og fortæller om din oplevelse som lærer. Tak for det! Du har fuldstændig ret i dine betragtninger om, at ledelsen i kommunen bevæger sig længere og længere væk fra undervisningsopgaven. En del at det at kunne levere god undervisning, handler om en nærværende ledelse, der har sit fokus på undervisningen og dagligdagen på skolen. En ledelse, som erkender, at læreren er den vigtigste enkeltfaktor for elevernes læring. Når svaret igen og igen er, at vi skal lave om på rammerne og gøre tingene på nye måder, er det i sidste ende at løbe fra sit ansvar. Ansvarlige ledere og politikere, der tør tage ansvar, er blevet en mangelvare. Det er ledelse uden ansvar, når en lærer bliver sendt tilbage i sit team for at snakke om tingene, for selv at opfinde løsninger på problemer med elever, hvor det ledelsesmæssigt er blevet besluttet, at de skal inkluderes. Mange af dine beskrevne udfordringer er også et billede på, at ledelsen i kommunen ikke tør og vil prioritere opgaverne for lærerne på skolerne. Dette vil de kunne gøre med indgåelse af en kollektiv arbejdstidsaftale med lærerkredsen. Du skal vide, at kredsen arbejder hårdt på at få en arbejdstidsaftale med kommunen med et max. undervisningstimetal og en sikring af tid til forberedelse. Det har vi nu gjort i 4 år, og mange større og mindre aftaler er indgået med kommunen. Aftaler, der gør, at vi bid for bid genvinder det tabte terræn efter lockouten. Vi kalder det ”tue-til-tue” princippet. Dit læserbrev gjorde mig glad. Jeg håber ikke, at du mister gnisten som lærer. Og du skal vide, at mit største dilemma som kredsformand i de nu snart 4 år, der er gået siden lockouten, er, at vi med dette tue-til-tue princip risikerer at miste for mange lærere, fordi vejen tilbage til det gode lærerliv bliver for lang at gå. Så vil man hellere finde arbejde på en privatskole eller i et helt andet erhverv. Men hvad er alternativet? Det er at arbejde til punkt og prikke efter Lov 409. Dette vil slet ikke løse noget, andet end at tingene vil gå mere og mere i hårdknude. Endnu engang tak for læserbrevet! Tak for dine gode betragtninger som professionel lærer! Sammen må vi kæmpe videre!

Allan NielsenKredsformand

13

Beretning fra fraktion 4DLF kreds 34.Vejby marts 2017.

Hermed en kort beretning fra pensionisterne.

Vi har i årets løb haft 3 arrangementer.

Vi startede i april med et besøg på Louisiana, hvor vi så udstillingen. Eye-attac.Spændende udstilling, men man skulle ikke have tendens til at blive rundtosset.Der var 53 deltagere der fik en fin dag.

Dernæst havde vi i august et besøg i Birkegårdens haver.Godt vejr, og som sæadvanligt et spændende sted.Vi var 42 der var af sted. Så sluttede vi af med en julefrokost i december.Vi var på LaQUART I Helsinge.Fint sted og god mad. Lidt smuttere, men vi fik en fin behandling.Der var 53 der deltog i denne frokost.

Det var jo et lige år, så derfor 3 arrangementer.I år (2017) har vi kun 2 arrangementer.

Birgit og Viggo Eriksen

14