Evaluering af skolernes digitaliseringsstrategi2012 - 2015

2

Evaluering af skolernes digitaliseringsstrategi 2012-2015Udgivet af Vordingborg Kommune2014

Udarbejdet af: Afdelingen for Skoler

Vordingborg KommuneValdemarsgade 434760 VordingborgTlf. 55 36 36 36www.vordingborg.dk

3

Indholdsfortegnelse

1. Indledning.................................................................................................................4

2. Digitale læremidler - status på elevers og læreres adgang til kommunens

relevante digitale læremidler – hvor som helst og når som helst ...................................5

3. It-målsætning for elevernes læring.........................................................................12

4. Status på it og drift – infrastruktur og hardware .....................................................16

5. Status på kommunikation og videndeling...............................................................20

6. Status på didaktiske it-vejledere og fagdidaktiske ressourcepersoner ..................21

4

1. Indledning I 2012 vedtog Børne-, Unge og Familieudvalget en it- og digitaliseringsstrategi for skoleområdet i perioden 2012 - 2015. samtidig blev det besluttet, at strategien skulle evalueres ultimo 2014. Evalueringen har både et summativt og et formativt sigte. Den summative del har fokus på hvordan progressionen i arbejdet med strategiens målsætninger har været og hvilke resultater skoleområdet har nået. Den formative del har fokus på, hvordan man fremadrettet bedst muligt kan understøtte en kontinuerlig udvikling på it- og digitaliseringsområdet, så man sikrer, at eleverne på kommunens folkeskoler kan tilegne sig digitale kompetencer og færdigheder.

Evalueringens fokuspunkter evalueringen beskriver status og forslag til mulige indsatser på it- og digitaliseringsstrategiens målsætninger:

Digitale læremidler It-målsætning for elevernes læring Teknik og drift Kompetencer Kommunikation

Datakilder 1. spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og pædagoger på Vordingborg Kommunes fem distriktsskoler samt kompetencecenter Kalvehave. Data blev indsamlet i perioden 20. november til 3. december 2014. Spørgeskemaet rummede spørgsmål om de forskellige aspekter af it- og digitalisering, som er omfattet i strategien. Spørgeskemaet var elektronisk, og var tilgængeligt for alle lærere og pædagoger via et link på personaleintra. 2. Rapporten ”Evaluering af Fokus på folkeskolen” publiceret i marts 2014. 3. Kortlægningsundersøgelse ”IT og Digitale Læremidler i Vordingborg Kommunes Skoler” 2012

AfgrænsningKompetenceudvikling på IKT-området (informations- og kommunikationsteknologi) af lærere og pædagoger er behandlet i Evalueringen af Fokus på Folkeskolen, samtidig er IKT-kompetenceudviklingsforløbene (p.t. varetaget af firmaet Kompas) en del af den samlede kompetenceudviklingsstrategi 2014 – 2018 for hele skoleområdet. Derfor bliver dette emne ikke behandlet særskilt i denne evaluering. Ledelsesaspektet på IKT-området behandles heller ikke i denne evaluering, da det indgår som en af det samlede arbejde med ledelsesudvikling på skoleområdet, bl.a. gennem et udviklingsprojekt i samarbejde med Undervisningsministeriet.

5

2. Digitale læremidler - status på elevers og læreres adgang til kommunens relevante digitale læremidler – hvor som helst og når som helst

Indledningsvis skal det afklares, hvad et digitalt læremiddel er, og vores afgrænsning af digitale læremidler er inspireret af Kirsten Drotners artikel: ”Fra skolebog til læringsressource: didaktikkens medialisering”. Herefter benyttes betegnelsen digitale læremidler for alle medier – hardware såvel som software – der indgår i en systematisk læringssammenhæng, hvor der er et kendt og anerkendt mål.

Læremidler kan inddeles i tre kategorier: Didaktiske læremidler: platforme, temaportaler, fagportaler, fagsystemer og

supplerende hjemmesider,fx: www.clioonline.dk , http://dansk0-2.gyldendal.dk Funktionelle læremidler: værktøjer, produktion, kommunikation og processtyring, fx

Office 365, www.LaerIT.dk , www.Skoletube.dk Semantiske læremidler: fagtekster, simulering, film, litteratur og computerspil, fx

www.filmstriben.dk , www.superbog.dk

Kategoriopdelingen adskiller didaktiske fra ikke-didaktiske læremidler og præciserer, at læremidler også er værktøjer og programmer, som elever og lærere bruger i undervisning og læreprocesser: Didaktiske læremidler har en indbygget didaktik, semantiske læremidler har et meningsgivende indhold, men ikke en indbygget didaktik, mens funktionelle læremidler er værktøjer som faciliterer en læreproces.

Status efteråret 2012 versus 2014Kortlægningsundersøgelsen ”IT og Digitale Læremidler i Vordingborg Kommunes skoler” beskriver status på de digitale læremidler i efteråret 2012 således:

”1. De didaktiske læremidler er primært produceret af mindre forlag, hvorimod store etablerede forlag og digitale platforme (både kommercielle og eksempelvis public service platforme) spiller en mindre rolle i materialet. 2. Lærerne bruger kun få semantiske læremidler og didaktiserer altså sjældent læremidler. 3. De benyttede funktionelle læremidler er ikke samarbejdende værktøjer el. redskaber (med undtagelse af skype, og penpalworld) og har især kompenserende funktion, fx CD-ORD, skrive- og lydprogrammer mv.” (s. 40-41)

Ad 1: Status på Vordingborg Kommunes digitale læremidler ultimo 2014 er, at læringspersonale, elever (og forældre) har direkte webadgang til 55 programmer overalt, på skolen og hjemme via deres UNI-login. Her er der ikke tale om didaktiske læremidler, som primært er produceret ”af mindre forlag”. Der er tværtimod tale om, at det er de store etablerede forlag og digitale platforme, der spiller hovedrollen i materialet: Gyldendal, Alinea, Clio Online mfl. (se www.skolenet.vordingborg.dk).

Ad 2:

6

På www.skolenet.vordingborg.dk findes der i dag flere semantiske læremidler, se bl.a. www.superbog.dk/ fra forlaget Alinea. Superbog.dk er digitale letlæsningsbøger inddelt i serier, emner og lix til børn fra 0.-6. klasse. Børnene kan frit vælge mellem bøgerne og få hjælp til oplæsning med syntetisk stemme. http://dansk0-2.gyldendal.dk giver adgang til 35 letlæsningsbøger fra serien Dingo for børn i 0. -2.kl. og http://frilaesning.dk henvender sig til børn fra 0. - 6. kl. med flere hundrede titler af både skøn- og faglitteratur, og stort set alle fag kan finde stof i denne samling, hvor der udgives to nye titler hver uge. Sprogfagene kan tilgå semantiske læremidler på www.superreaders.dk, som er et digitalt bibliotek med 164 bøger på engelsk, tysk og fransk for elever fra 1. - 10. kl. www.updates.alinea.dk er et aktuelt engelsk, tysk og fransk site med korte nyhedsartikler, filmreportager og musikhit. På http://engelsk.gyldendal.dk findes webbibliotek med forskellige engelske i-bøger, lydfiler, billeder og videoer for elever fra 0. - 9. kl.www.tyskfaget.dk/mellemtrin er et af de nyeste semantiske læremidler med både digitale bøger, film, musik til tyskfaget på 5. - 6. klasse.

Generelt set er der sket en væsentlig forøgelse både af antal, men også kvalitativt af både semantiske og didaktiske læremidler. Der foretages løbende brugerundersøgelser af skolernes brug af Vordingborg Kommunes digitale læremidler på www.skolenet.vordingborg.dk . Den sidste brugerstatistik fra forlaget Alineas fagportaler viser, at det mest benyttede læremiddel i november var det semantiske læremiddel: Superbog, der havde 2.645 logins i november måned (bilag Alinea Brugerstatistik november 2014)

Ad 3. Kortlægningsundersøgelsen fra efteråret 2012 beskriver selv i hvilken retning brugen af funktionelle læremidler har udviklet sig siden 2012:

”Udviklingspotentialer i arbejdet med digitale læremidler: Nu hvor eleverne får deres iPad vil det være oplagt at bruge applikationer som fx Evernote, der kan linke tekst, ord og lyd til en decideret multimodal tekst. Det vil flytte fokus fra den indadvendte stillelæsning til en produktiv performance, hvor eleven optager sin egen oplæsning, tager billeder af bogen, dens skrift og billeder, forside mv. og indtaler en anmeldelse og laver et udkast til nogle spændende opgaver til andre elever, der på den måde kan fristes til at læse bogen. I Evernote kan man let dele med hinanden, så når den multimodale litteraturanmeldelse er færdig, sender man den til interesserede klassekammerater. Læreren får overblik over den samlede mængde litteratur der læses og ikke mindst elevernes udbytte og kan arbejde videre med enten nye opgaver i form af ”ugens oplæsning”, ”Ugens mærkelige bog” ”ugens kommentar” mv.” (s. 57)”Med afsæt i lærerens konkrete praksis og ønsker for udvikling af praksis ser vi følgende udviklingsmuligheder i brugen af:

flere funktionelle læremidler, så elevernes tekstarbejde/produktion kan blive mere multisemiotisk / multimodalt

øget brug af elevers egne devices, så iPads og mobiltelefoner bruges til fx optagelse af oplæsning, skrivning, animation, film og lydredigering, klippe, gemme og redigeringsværktøj mv.

semiotiske læremidler, så eleverne i højere grad udfordres på deres tekstproduktioner i forhold til modaliteter og medier.” (side 57)

7

Evernote er én blandt flere såkaldte produktions/delingsapps (Pages, Imovie, Book creator, Explain Everything,Keynote, PDF Cabinet mfl.), der er installeret på alle skolernes iPads - herunder også læringspersonalets iPads.

www.skoletube.dk indeholder mange forskellige digitale elevværktøjer, fx (www.skoletube.dk/app/prezentit , www.skoletube.dk/app/upload , www.skoletube.dk/videos/type/sdt , www.skoletube.dk/create/group ) som giver eleverne og læringspersonalet mulighed for at producere multimodalt i tekst, lyd, billeder, video, tegninger og præsentere digitalt på forskellige kanaler: offentligt, Podcast, klasse eller privat kanal.

Den forøgede brug af de nye funktionelle værktøjer afspejles også i svarene fra spørgeskemaundersøgelsen (spm. 14):

”Eleverne laver præsentationer i Keynote, Prezi, Mindmeister, Power Point, Imovie, Explain Everything. Jævnligt blandes mange af de forskellige præsentationsværktøjer”.

På spørgsmålet (spm. 13) om læringspersonalet har brugt iPad´ens kamerafunktion i deres undervisning svarer 4 ud af 5 bekræftende. Over halvdelen af læringspersonalet bruger it i deres undervisning, så det understøtter elevernes udvikling af færdigheder i søgemetoder, tekst-, billed- og talbehandling (spm. 14). Elevproduktioner anvendes i høj grad af hver tredje underviser som en del af undervisningen, og over 40 % anvender elevproduktioner i nogen grad som en del af undervisningen (spm. 12).

I hvilke fag anvender undervisningspersonalet digitale læremidler i planlægningen af undervisningen?Spøgeskemaundersøgelsen viser, at læringspersonalet anvender digitale læremidler i planlægningen af undervisningen i stort set alle fag. Faktisk anvender over 90 %, af læringspersonalet digitale læremidler i planlægningen af undervisningen, hvilket er en stigning på 30 procentpoint i forhold til en intern brugerundersøgelse på de fem folkeskoler i februar 2014 (Evaluering af fokus på folkeskolen, s. 110). Heraf flest i de ”store fag” dansk og matematik med ca. 50 % til hvert fag. Læremidlerne anvendes i tilsvarende grad i de ”smalle fag” natur/teknik, engelsk (ca. 25 % af besvarelserne) og tysk (ca. 7 % af afgivne besvarelser). Da der er ganske få undervisere i eksempelvis tysk, er det naturligvis en mindre andel, som svarer at de anvender digitale læremidler i de smalle fag. Imidlertid er det interessant at se, at ca. 45 % af de afgivne besvarelser anfører, at de anvender digitale læremidler i ”andet” fag, og der er noteret mange forskellige områder, hvor læremidlerne anvendes. Især understøttende undervisning nævnes hyppigt, og de øvrige fag i skolernes fagrække: billedkunst, musik, idræt, kristendom, historie, samfundsfag, madkundskab, fysik/kemi, geografi, biologi, håndværk og design og fransk. Samlet set betyder dette, at læringspersonalet i dag anvender digitale læremidler indenfor alle fag i de tre fagblokke: 1) Humanistiske fag, 2) Praktiske/musiske fag og 3) Naturfag.

Hvad anvender læringspersonalet de digitale læremidler til i undervisningen? Over 80 % af besvarelserne angiver, at digitale læremidler anvendes til at øve og træne forskellige faglige delområder og erstatter således de tidligere indkøbte engangsmaterialer. Udviklingen på området har betydet, at det i dag er muligt at anvende digitale øve og træningsopgaver inden for de fleste fag i de tre fagblokke. Typisk er opgaverne konstrueret

8

som selvrettende med logning af elevernes opgaveløsninger. Fx www.grammatip.com som er et selvrettende træningsprogram inden for dansk grammatik. Elevloggen i Grammatip giver læringspersonalet et overblik over de enkelte elevers opgaveløsninger og fejltyper, samtidig opnås en rationaliseringsgevinst gennem selvrettefunktionen, samt en pædagogisk merværdi ved umiddelbar feedback til eleven.

http://gokort-a.geografforlaget.dk/kortlaere indeholder kortlære med differentierede opgaver og øvelser, bl.a. udformet som quizzer: http://gokort-a.geografforlaget.dk/kort/danmark/quizzer quiz i fx Danmarks geografi (1. – 6.kl.): største byer, fjorde, regioner osv. opbygget som en quizleg. Quizzen omhandler herudover emneområderne: Norden, Europa, Asien, Afrika, Nordamerika, Sydamerika, Oceanien, Polar-områder og Verden.I kortportalen http://gokort-b.geografforlaget.dk/kort kan eleverne i udskolingen (og forældrene) finde over 400 digitale kort og flere end 550 interaktive kortopgaver, dvs. at de har adgang til deres eget digitale atlas, hvor de kan arbejde online ved hjælp af værktøjer som fx digital målestok.

25 % angiver, at læremidlerne anvendes til en særlig form for træning eller øvelse, nemlig prøveforberedelse. Webafgangsprøverne består af en række eksemplariske prøver i prøvefagene, som eleverne kan arbejde med for at blive fortrolige med den digitale prøveform. Prøverne lever op til alle Undervisningsministeriets krav og standarder for de digitale prøver og har samme opbygning og opgavetyper, som eleverne vil møde ved folkeskolens afsluttende prøver. De digitale afgangsprøver kan samtidig bruges til terminsprøver i fagene.

http://webproevertildansk5-6.gyldendal.dk indeholder prøver til 5. og 6. kl. og består af en række læseprøver, retskrivningsprøver med diktater, samt en opgavebank med træningsopgaver på tre niveauer, så eleven kan træne specifikt på det niveau, som han/hun har brug for.Via evalueringsdelen får læringspersonalet overblik over elevernes rigtighedsprocent. Her ses, hvilke områder klassen/holdet har scoret lavt eller højt på, og hvordan eleverne har klaret de forskellige delopgaver i testen, samt hvordan den enkelte elev har klaret sig sammenlignet med klassens/holdets samlede gennemsnit. Progressionen i læringen kan følges ved at sammenligne klassens/holdets gennemsnit og udvikling med andre klasser/hold, sammenligne elever på tværs af klasser/hold og følge klassens/holdets og elevens udvikling gennem flere forskellige test.Differentiering af undervisningenMere end 70 % af respondenterne oplyser, at digitale læremidler også anvendes til differentiering af undervisningen. I forhold til lovgivningen har underviserne to velkendte muligheder for at inkludere eleverne; holddannelse og undervisningsdifferentiering, jf. folkeskoleloven. Holddannelse giver mulighed for, at undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. I forhold til differentiering er det lærerens opgave at tilrettelægge arbejdsopgaver, lærestof, læremidler, organiseringen af undervisningen, individuel målsætning og progression, så alle elever får de optimale læringssituationer og faglige resultater. Spørgsmålet er, om digitale læremidler kan være med til at løse opgaven med at skabe en større inkluderende indsats? Noget tyder på det, når vi ser, at næsten 3 ud af 4 anvender læremidlerne som differentieringsredskab til at give eleverne større mulighed for at arbejde på deres eget niveau, hvorved fagligt stærke elever udfordres, og fagligt svage elever støttes, ligesom elevernes forskellige behov i højere grad imødekommes.

9

Overordnet set støtter portalernes digitale læremidler principperne om differentiering i kraft af deres fleksibilitet og mulighed for variation. Både i forhold til metodevalg, organisationsformer, indhold og aktiviteter er der høj grad af variation.

Et eksempel på et differentieringslæremiddel er matematikprogrammet www.matematikfessor.dk , hvor eleven via sit UNI-login i eget tempo kan gennemgå matematikfaglige lektioner fra 0.kl. til A-niveau på alment gymnasium. Lektionerne er understøttet af mere end 2.000 videolektioner og alle ca. 500.000 opgaver er selvrettende. Systemet har desuden en detaljeret statistikfunktion, som gør det nemt og hurtigt for underviseren at få overblik – både over den enkelte elevs kompetencer og klassen/holdet som helhed. Eleverne har mulighed for enten at uploade deres mellemregninger eller at skrive dem direkte ind i systemet, hvor underviseren ligeledes via det interaktive system har mulighed for at komme med feedback til eleverne.

SuperTræneren er et nyudviklet træningsmodul til MatematikFessor.dk., der gennem en adaptiv læringsalgoritme (opgaverne tilpasser sig automatisk elevens faglige niveau) gør det muligt at differentiere opgaverne så underviserens arbejde med differentiering understøttes. Eleverne kommer i gang ved først at løse omkring 100 opgaver, og SuperTræneren vil herefter selv finde den enkelte elevs niveau, således at der opnås en naturlig progression, hvor eleverne løbende vil møde opgaver, der svarer til netop deres kompetencer og evner inden for matematik.

Som tidligere nævnt er www.superbog.dk det mest brugte semantiske læremiddel med over 2.500 login i november måned 2014. Superbog.dk indeholder et digitalt bibliotek, hvor alle bøgerne har lix-tal. Elever og læringspersonale kan kombinere lix-tal og emne i søgning og udvælgelse af bøger. Læringspersonalet kan udvælge, hvilke bøger klassen/holdet skal have mulighed for at læse og kan følge elevernes læsning, kommentarer, boganmeldelser og opgavesvar. Alle bøgerne har interaktive opgaver med sværhedsgrad tilpasset målgruppens niveau med oplæsningsfunktion.

www.naturteknikfaget.dk/mellemtrin giver eleverne mulighed for at finde eget niveau, idet alle teksterne findes i to forskellige sværhedsgrader. Den svære udgave svarer til det niveau, det er intentionen, at eleverne skal nå i natur/teknikundervisningen. Den lette udgave er en enklere udgave, som kan være et skridt på vejen, og som eventuelt kan understøttes yderligere gennem oplæsningsfunktionen. En tredje differentieringsmulighed ligger i, at de dygtigste elever på baggrund af arbejdet med portalens forskellige artikler kan blive udfordret ved at læse mere på hjemmesider, som portalen linker videre til i litteraturlisten. En fjerde differentieringsmulighed ligger i, at alle tekster findes i en særlig velegnet tekstfont for ordblinde elever.Generelt er den nye generation af digitale læremidler blevet multimodal, dvs. at de består af en kombination af udtryks�formerne billeder, video, tale og tekst. Børn og unge navigerer hjemmevant i dette multimodale tekstlandskab, fordi de er opvokset med de digitale medier. Dermed åbnes der flere veje ind i læremidlerne, dels fordi de afspejler elevernes eget mediebrug og dels kan eleven benytte sig af flere forskellige læringskanaler: fx billede, lyd kombineret med interaktive link i den digitale tekst. Digitale læremidler bidrager med helt nye muligheder for inklusion i undervisningen, som bogen ikke har og aldrig kan få. Den svage læser kan klikke på ”læs-højt-funktionen”, indstille

10

læsehastigheden og sværhedsgraden og supplere med løbende markering af teksten og således være med i undervisningen på lige fod med de øvrige elever.Effekten af disse differentieringsmuligheder er bl.a. beskrevet i evalueringsrapporten fra marts 2014:

”Ved interviewene med repræsentanter for forældregruppen med nyinkluderede børn, understreger flere, at deres børn har gavn af den iPad, de har fået som led i implementeringen af Fokus på folkeskolen. Det er især i forbindelse med oplæsning og stavning, at iPaden hjælper de nyinkluderede børn. En forælder fortæller: ”Få læst op og specielt staveprogrammer, han har fået lagt nogle af de programmer ind, som skolen bruger. Og specielt til at stave, så kan han bedre skrive. Og så får han også læst lange svære ord op en gang imellem. Det bruger han meget. Og så afleverer de matematik på matematik.dk eller sådan, så det er den vej igennem.I selvevalueringsrapporterne beskrives det ligeledes, at it er udbytterigt for de elever, der har særlige behov. Flere selvevalueringsgrupper fortæller, at de har adgang til mange forskellige hjælperedskaber i form af programmer, apps osv. - programmer der alle gør det nemmere at inkludere alle elever i den faglige undervisning.” (s. 104-5)

Digitale læremidler i forberedelse af undervisningenLæremidlerne anvendes i stor grad i læringspersonalets forberedelse til undervisningen. Mere end 3 ud af 4 (77 %) angiver, at de bruger digitale læremidler som forberedelse til deres undervisning. Udover at anvende iPad som læringsredskab og læremiddel er der på den kommunale fælles platform www.skolenet.vordingborg.dk stadig flere didaktiserede læremidler med forslag til faglige forløb og temaer, men også egentlige kursusforløb tilrettelagt for undervisere.I portalen http://dansk3-6.gyldendal.dk/Indgange/laerer/planlaeggeren.aspx giver værktøjet Planlæggeren et overblik over alle forløb på portalen for dansk på 3. - 6. klassetrin. Her kan underviseren sammensætte forløbene i sin egen årsplan, så det passer til elever/hold, og forenklede Fælles Mål. I Planlæggeren kan underviseren søge efter forløb, færdigheds-/vidensmål, og afslutte med at distribuere sin egen undervisningsplan/årsplan via SkoleIntra.På portalens lærermodul http://dansk3-6.gyldendal.dk/Indgange/laerer/inspiration.aspx kan underviseren hente inspiration og baggrundsstof inden for områderne: læsning, faglig læsning og skrivning, litteratur, sprog og skriftlig fremstilling, medier og andre udtryksformer. Modulet rummer bl.a. artikler, faglige forklaringer, video, konkrete undervisningsaktiviteter, tips & tricks, arbejdsark og tjeklister. Ifølge undersøgelsen anvender hver 7. underviser digitale læremidler i den særlige måde at tilrettelægge undervisningen som kaldes flipped classroom. “The flipped Classroom” er en model, der blev udviklet og implementeret i forskellige klasseværelser i USA i begyndelsen af 2007. Helt grundlæggende handler modellen om at bytte rundt på forholdet mellem hjemmearbejde (lektier) og de aktiviteter, der foregår i undervisningstiden. I den traditionelle skole består timerne ofte af, at læreren gennemgår lektier og herefter præsenterer nyt stof for alle eleverne. I den resterende tid øver eleverne sig på det, der et blevet gennemgået. Hjemmearbejdet består oftest af at anvende viden dvs. øve det, der blev fortalt i skolen – f.eks. ved at løse opgaver. Kan man ikke finde ud af lektierne, er det ikke sikkert, der er hjælp at hente. Det værste der kan ske er, at lektielæsningen opleves som så frustrerende, at man til sidst helt opgiver.I “The flipped Classroom” forbereder eleverne sig selvfølgelig også hjemmefra. Men de arbejder ikke med at anvende viden gennem f.eks. opgave- og problemløsningsaktiviteter.

11

Derfor er færre elever frustrerede over lektierne. Læreren står ikke ved tavlen og fortæller, men eleverne sætter sig derimod ind i nyt stof ved f.eks. at se lærerens tavlegennemgang eller kommenterede Power Point hjemme på video eller via digitale læremidler på www.skolenet.vordingborg.dk . Eleverne ser videoen alene eller sammen med andre over nettet. Spørgsmål til indholdet sendes til underviseren, der herefter kan tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i de problemer, de enkelte elever oplever. Underviserens rolle ændres i undervisningstiden fra primært at være formidler til at fungere som vejleder for de enkelte elevers læringsproces – en slags læringsvejleder.Et undervisningsemne i historie tilrettelagt som flipped classroom kunne fx anvende portalen www.historiefaget.dk/temaer/danskerne-og-deres-land/den-danske-kultur, hvor eleverne hjemme i eget tempo gennemgår grundbegreberne i den danske kulturs historie evt. med støtte fra forældre. En aktivitet som i traditionel undervisning ville kræve, at underviseren brugte undervisningstid hertil i klassen/holdet.Hvilke barrierer er der for, at digitale læremidler bliver en naturlig del af elevernes læring?Spøgeskemaundersøgelsen viser, at den væsentligste barriere, for at digitale læremidler bliver en naturlig del af elevernes læring, er, at ikke alle elever har en PC/iPad til rådighed. Med til dette forhold hører afledte problematikker af elevernes mulighed for at medbringe eget device til undervisningen (BYOD), idet 40 % af læringspersonalet ser dette som en barriere i brugen af digitale læremidler. I spørgeskemaundersøgelsen beskriver to lærere problematikken omkring skolens udlåns-iPad således:

”iPads til deling dvs. at hvert barn får forskellige iPads hver gang. Stiller krav til at kunne gemme og finde frem igen – svært for de små med diverse konti”,

”En del iPads virker ikke optimalt, og der ud over er der hele tiden nye koder til iPad´en.”

Andre faktorer, som omkring 30 % angiver som barriere er usikker netforbindelse og manglende erfaring/kurser i brugen af digitale læremidler.

Hvis alle elever medbragte deres egen iPad, ville du så planlægge undervisningen, så iPads blev brugt i undervisningen?Mere end 90 % af læringspersonaler svarer, at de ville planlægge med brug af elevernes iPad i undervisningen. Konklusionen er således, at manglen på funktionelle elevdevices udgør den væsentligste barriere for elevers og læreres adgang til kommunens relevante digitale læremidler – hvor som helst og når som helst. Konklusionen underbygges yderligere af evaluering af Fokus på folkeskolen:

”[ ] ifølge en selvevalueringsrapport kræver dette også, at der udtænkes en strategi for, hvordan man vil sikre, at eleverne har adgang til de rigtige hjælpemidler gennem hele deres skoletid, og ikke mister muligheden for fx at bruge iPad, hvis denne har været en stor del af deres undervisning på andre årgange på skolen. […]”Udvikling/udbygning af it. Det er relevant med én iPad pr. elev fra 0. kl. til 9. kl. Progressionen i anvendelse af it i undervisning kan tilgodeses, hvis alle elever har mulighed for egen iPad. En større mulighed for anvendelsen af didaktik 2.0 kan ligeledes indfries. Dette kan endvidere understøtte/udvikle de inkluderende læringsmiljøer til at blive mere fleksible.”

12

En anden selvevalueringsgruppe understreger, udover sammenhængen mellem faserne, at der også skal være sammenhæng mellem de it-løsninger, man tilbyder elever og lærere: “It skal være up to date. Det betyder, at der skal være sammenhæng mellem de devices i faserne. Endvidere skal der være overensstemmelse mellem de devices, eleverne har og personalet har til rådighed.” (s. 109).

3. It-målsætning for elevernes læring

Status på integrering af it i alle fagI spørgeskemaundersøgelsen er lærere og pædagoger blevet spurgt til i hvilke fag, de anvender it og digitale læremidler, og som tidligere nævnt viser der sig et klart billede af, at digitale læremidler og it anvendes i stort set alle fag. Bredden af svar indikerer, at it i større eller mindre grad er ved at være integreret i alle fag på Vordingborg Kommunes folkeskoler som helhed. Der er dog forskelle både mellem skoler, internt mellem skoleafdelinger og på klasseniveau. Tesen om integration i alle fag underbygges af, at kun 6 % af respondenterne svarer, at de ikke anvender digitale læremidler i planlægningen af nogen fag (spm. 5). I de åbne svar uddybes diversiteten i brugen af digitale læremidler:

”[jeg anvender det] i alle de fag jeg er ind over.””Temauge om vikinger, målrettet pædagogisk indsats i skole og sfo.””[jeg anvender det til] trivsel og samarbejde.”

I evalueringen af Fokus på folkeskolen behandles brugen af it også, og her skriver Danmarks Evalueringsinstitut:

”For at brugen af it fremover kan udvikles på skolerne, peger selvevalueringsgrupperne på, at der er en række ting, som bør overvejes og efterkommes. Dels skal adgangen til en it-vejleder eller lignende være mere tilgængelig, end det er tilfældet nu. Dels er man nødt til at have en strategi for, hvordan man skaber kontinuitet i elevernes arbejde med og adgang til it-redskaber.” (s. 108)

Status på undervisning i, med og gennem itRespondenterne er blevet spurgt til flere aspekter af anvendelsen af it og digitale læremidler i undervisningen. It er i dag en grundlæggende kulturfærdighed, som alle elever skal lære at beherske, og derfor er det vigtigt, at de bruger it som en naturlig del af deres læring. Det vil sige, at it ikke er et særskilt emne eller fag, men bør være en integreret del af undervisningen i alle fag – også som et middel til læring. Undersøgelsen viser at 69 % af respondenterne anvender it som læringsredskab (lyd/billedoptagelser, m.v.) én til flere gange ugentligt. Der er forskelle at spore mellem faserne; i indskolingen er det 60 %, mens det på mellemtrinnet er 75 % og i udskolingen 79 % som anvender it som læringsredskab én til flere gange om ugen.

Der er i undervisningen også fokus på eleven som producent, hvilket er en vigtig faktor for læringsudbyttet. Når eleven bliver aktiv og selv skal anvende redskaberne til at producere et produkt, frem for at være passiv modtager af undervisning, stiger læringsudbyttet og eleven vil i langt højere grad kunne anvende redskaberne selvstændigt fremover. Undersøgelsen viser at 66 % af respondenterne i meget høj, høj eller nogen grad anvender elevproduktioner som en del af undervisningen. Det fremgår af data, at den fase der i størst udstrækning anvender

13

elevproduktioner er mellemtrinnet, hvor det er 91 % af respondenterne der anvender elevproduktioner i meget høj til nogen grad.

I Odder Kommune har man implementeret 1:1 iPad på alle kommunens skoler. For at kunne dokumentere effekterne af denne løsning har man valgt at have følgeforskning på projektet, og i en delrapport beskrives følgende om didaktisk brug af iPad:

”I halvdelen af iPad-klasserne blev der taget højde for de elementer af digitale didaktiske designs, der virkelig understøtter elevernes læring. Det kan vi se i elevernes læringsprodukter. Deres produkter viste, at undervisningsmålene er opfyldt. Med andre ord - når iPad'en indpasses i den didaktiske plan, så sker der fremskridt i elevernes læring.[…] Lærerne fokuserede på læring som en proces, hvor eleverne arbejder sammen i teams med at undersøge et emne eller fremstille noget i fællesskab, som f.eks. en film eller en digital bog om en historisk person for at lære at analysere tekster. Elevernes iPads fremmede processen ved at gøre læringen synlig i forskellige produkter. […]. En læringsmetode med flere dimensioner som i Odder er en lovende tilgang til håndtering af elevernes forskellighed med henblik på at hjælpe dem til at vokse i deres læring.” (Forskningsresultater – hvad kan vi lære af Odder?)

Status på it-understøtning af Fælles MålI Kortlægningsundersøgelsen fra 2012 sættes der fokus på arbejdet med Fælles Mål:

”Vi anbefaler, at forvaltning og skoleledelser sætter Fælles Mål på dagsordenen. Fælles Mål skal indgå som et værktøj i kommunikationen mellem skoleleder og lærere. Fælles mål kan eksempelvis være udgangspunkt for:

Årsplaner som kommunikationsredskab

Teamudviklingssamtaler og medarbejderudviklingssamtaler

Rundgang/ overværelse af undervisning

Lærernes kommunikation om deres fag, fx på forældremøder”

Som en del af folkeskolereformen erstattes Fælles Mål med Forenklede Fælles Mål og den overordnede målsætning er, at der skal arbejdes med digitale læringsmål, der tydeliggør, hvad eleverne skal lære.Gåsetårnskolen deltager – som én ud af 10 skoler i landet - i det nationale demoskoleprojekt: Digitalt understøttede læringsmål. Forskningsprojektet skal afprøve, hvordan digitalt understøttede læringsmål kan bidrage til elevernes læring. De digitale læringsmål kan bruges på forskellige måder fx kan elever logge ind på en portal, hvor de kan få overblik over det forløb, de læringsmål, samt de fremskridt og resultater, de arbejder med og når i skolen netop nu. Løbende kan læreren og eleverne således følge fremskridt og resultater, og på den måde kan de digitale læringsmål være et redskab til at følge op på elevernes fremskridt for både eleverne selv, forældre, lærere, pædagoger og skoleledere. Det er meget forskelligt fra skole

14

til skole, hvordan man arbejder med de digitale læringsmål, og forskningsprojektet skal undersøge, hvordan forskellige metoder bidrager til elevernes læring og lærernes arbejde.

Forskningsprojektet bliver gennemført med udgangspunkt i de nye Forenklede Fælles Mål i dansk og matematik. Ud fra dem fremsættes konkrete læringsmål for eleverne. Dermed skal projektet også bidrage til at afprøve Forenklede Fælles Mål og skabe mere viden om, hvordan digitalt understøttede læringsmål kan bidrage til målstyret undervisning og understøtte lærernes arbejde med bl.a. planlægning af undervisning og opfølgning på elevernes læring.

Digitalt understøttede mål påvirker lærerens arbejde i forhold til rammebetingelser (adgang til digitale læremidler og redskaber), lærerens individuelle arbejde med data omkring elevernes målopfyldelse og det kollegiale teamsamarbejde omkring disse data. I klassen vil målarbejdet især vise sig ved, at der bliver en synlig sammenhæng mellem de mål, læreren opstiller for klassen, de enkelte elever og den løbende evaluering og opfølgning. Digitaliseringen gør det muligt at arbejde med mål, der er eksplicitte og multimodale (understøttet af fx visualisering), hvilket gør dem både mere synlige og tilgængelige i undervisningen. Digitale redskaber understøtter denne synlighed og bidrager til sikkerhed og retning i klassens arbejde.

Det synlige målarbejde kan desuden forventes at få betydning for de måder læring og feed back finder sted i klassen. Det kan understøtte at læreren flytter sit fokus i planlægningsarbejdet fra enkeltstående feedbacksituationer, hvor elever får at vide, hvordan de præsterer i situationen, til mere systemiske og overbliksskabende måder at arbejde med målsætning på. I projektet vil der blive udviklet digitale arbejdsformer, der understøtter overgangen fra en situationsbaseret kontrolkultur til en systembaseret evalueringskultur. Erfaringerne fra dette projekt vil danne basis for det fremadrettede arbejde med Forenklede Fælles Mål på hele skoleområdet i Vordingborg Kommune.

Status på it-færdighederen af målsætningerne i strategien er, at undervisningen skal understøtte elevernes færdigheder i:

Tekstbehandling Billedbehandling Talbehandling Søgemetoder Web 2.0 Digitale sociale netværk Kildekritik

Og dette er respondenterne blevet spurgt til i undersøgelsen:

Ja Nej

Jeg vil gerne anvende it, men

det er vanskeligt, da ikke alle elever

medbringer pc/iPad

14. Bruger du it i din undervisning, så det understøtter elevernes udvikling af færdigheder i:

Pct. Pct. Pct.Tekstbehandling 57 % 26 % 15 %

15

Billedbehandling 62 % 20 % 17 %

Talbehandling 46 % 40 % 13 %

Søgemetoder 61 % 25 % 13 %

Web 2.0 17 % 70 % 12 %Digitale sociale netværk 18 % 69 % 11 %

Kildekritik 31 % 54 % 13 %

Igen er der forskelle mellem faserne, med mellemtrinnet som den fase hvor undervisningen i størst grad understøtter elevernes it-færdigheder. Samtidig svarer ca. 30 % af lærere fra udskolingen, at de gerne vil anvende it, men at det er vanskeligt da ikke alle elever medbringer pc/iPad. I indskolingen er andelen ca. 10 %. Forskellene går igen i de åbne svar, hvor både muligheder og begrænsninger beskrives:

”[jeg] Gør det for alle i den periode, hvor eleverne har iPads. Gør det i et vist omfang i de perioder, hvor de ikke har iPads, til trods for, at ikke alle kan få det fulde udbytte. Det er et krav til afgangsprøverne, at de kender til fx skriveprogrammers funktioner.””Eleverne laver præsentationer i keynote, prezi, mindmeister, power point, imovie, og explain everything. Jævnligt blandes mange af de forskellige præsentationsværktøjer.” ”Jeg underviser 1. årgang. Vi arbejder hen imod mere tekstbehandling i undervisningen.”

Nogle af færdighederne har forskellig relevans alt efter klassetrin, hvilket kan være årsag til de forskellige prioriteringer af it-færdigheder. I indskolingen vil der ofte være størst fokus på undervisning i de grundlæggende færdigheder som tekst- og talbehandling, hvorimod søgemetoder og kildekritik har større fokus på mellemtrinnet og i udskolingen. Det er dog vigtigt at være bevidst om, at i takt med at flere og flere børn bruger it allerede inden de starter i skole, og sociale medier bliver en del af skoleelevers hverdag, så stiger behovet for kompetencer og viden om digitale sociale netværk, søgemetoder og kildekritik for elever på alle klassetrin.

4. Status på it og drift – infrastruktur og hardwareFor at give et nuanceret billede af brugeroplevelsen af skolernes tekniske infrastruktur – trådløse netværk (WIFI) og hardwareenheder – er kapitlet delt op i et før/nu-perspektiv. Spørgsmålene er specifikt rettet imod funktionen af skolens/elevernes devices og skolens trådløse netværk.

Kortlægningsundersøgelsen giver et tidsbillede af hvordan skolernes tekniske infrastruktur så ud i efteråret 2012:

Begrebet device defineres her som: pc/ notebook/ tablet / smartphone

16

”Det er blevet centralt besluttet, at alle lærere skal udstyres med en computer. På nogle skoler havde lærerne allerede en computer og her oplever man, at der er blevet færre computere til eleverne, da de er blevet inddraget til lærercomputere andre steder. Der hvor de ikke tidligere havde lærercomputere, er tilfældet det samme, men her ser billedet ud til, at der er endnu færre computere til eleverne. Undervejs i vores besøg har alle lærere endnu ikke fået en pc (op mod efterårsferien). De pædagogansatte havde stadig ikke fået en arbejdscomputer. For enkelte lærere udgjorde dette derfor et problem, når elevfraværet skulle registreres via pc. Dette skulle så gøres på papir og efterfølgende tastes ind hjemme. En it-vejleder fortæller os: ”Det tekniske har slet ikke været et problem for mig … Det afhænger af, hvordan man går til opgaven, og jeg ved hvilke maskiner, der virker, og jeg har meget brugt de stationære, fordi de har en sikker forbindelse”. Han afbrydes af en lærer: ”Du må have haft tekniske problemer?”. It-vejlederen svarer: ”Nej, men jeg har også viden om, i hvilke lokaler der er bedre forbindelse, og hvis netværkskortet ikke fungerer så kan jeg kickstarte computeren. Det afhænger af, at jeg bruger det en del i undervisningen og har gjort det hele tiden … lærerne bruger det ikke, fordi de ikke har grej nok … og hvis man kun gør det [arbejder med it] en gang hver tredje uge, så får man aldrig rutinen.”Sådanne historier er givet kontraproduktive i forhold til at skabe empoverment hos lærerne og for deres arbejde med digitale læremidler i deres fag.” (s. 21-22)

I Kortlægningsundersøgelsens afsnit ”Adgang til og tilgængelighed af fungerende udstyr i undervisningen” beskrives skoleårets start 2012/13:

”[…]Overgangen fra før sommerferien til nu, skoleåret start, opleves, som vi har behandlet flere steder, meget voldsomt af alle lærere på tværs af alle skoler. Det drejer sig om antal, karakter og placering af hardware, om adgang til server, software og nettet samt om adgang og kendskab til den nye pakke af funktionelle og didaktiserede læremidler.

Tiden i de 45-minutterslektioner går ubønhørligt, når bare det mindste ikke fungerer, og der er en større flok elever, som venter og forventer noget med større eller mindre anstand eller tålmodighed. Hvis det er teknisk muligt, begynder nogle i ventetiden at spille Minecraft eller surfer på nettet. Når der spildes betydelig tid i en time, har det ikke kun følger på den konkrete situation og med henblik på fx hjemmeopgaver, de næste lektioner og den overordnede forløbsplanlægning, men sætter i grunden selve lærerautoriteten på spil, som den der skulle kunne demonstrere en kompetent omgang med de nye teknologier.”

Kortlægningsundersøgelsen refererer følgende læreroplevelse af en konkret undervisningssituation i 2012:

”Så tænkte jeg okay, jeg har booket computerne, så nu laver vi noget andet, for jeg havde noget andet, de også lige skulle prøve at lave på skoleintra: boganmeldelser. Jeg vil vise dem lige hvordan de skulle gøre. Jeg har taget tre skabe [med bærbare] med ned i min klasse på 25. Dem har jeg måttet hente et ad gangen, og jeg skal over og lukke op med et kodeord og alle de der ting. Jeg er nødt til at tage tre skabe ned, for der er rigtig mange [bærbare], der ikke er der, ikke virker, osv. Så får jeg dem fordelt blandt børnene. Den første løber tør for strøm efter 10 minutter, så han må have en anden, og så er der fire-fem, der ikke er lukket ordentlig af de foregående elever, så de skal

17

genstartes. Så er der kommet en ny elev, der ikke har fået et log-in, der virker endnu. Så efter der var gået yderligere 20 minutter, var syv endnu ikke kommet på. Men så siger jeg okay, nu skal I altså lige have set det her med den boganmeldelse, så må I bare kigge herop, så viser jeg det på skærmen, hvordan de skal gøre det. Det synes jeg er en øv-oplevelse. Så pakker vi sammen igen, og ledninger hænger ud. Før var ledningerne fastgjort ved skabet, så man nemt kunne slutte til, men lærerne har hevet dem ud i arrigskab over, at de bærbare taber strøm så hurtigt. Og så står man der med 36 ledninger flettet ind i hinanden og sveden står ud af én, for man er faktisk allerede fem minutter for sent til den næste time. Så var der heldigvis tre unger, der kunne hjælpe mig med at få dem derover igen. Den slags oplevelser er der alt for mange af, for jeg vil faktisk rigtig gerne. Det er derfor jeg finder et særligt program til historieskrivning med billeder. Vi bliver bremset rigtigt meget, rigtigt meget, ufatteligt meget. Effektiv læringstid: 5 minutter.” (s. 30-31)

Udbygning af infrastrukturen fra 2012 - 2014I 2012 befandt skolerne sig it-teknisk/driftmæssigt således i en væsentligt anderledes situation end den nuværende, idet der allerede i sidste halvdel af skoleåret 2012/13 og frem til begyndelsen af skoleåret 2013/14 blev investeret 15,8 mio. i anskaffelse af 3.485 iPads så alle lærere og pædagoger hver fik en iPad som et personligt arbejdsredskab, og alle elever på 4. - 6. klassetrin fik udleveret iPads som personligt læringsredskab. 900 mini-iPads og 500 iPads blev udlånsdevices til henholdsvis indskolings- og udskolingseleverne.

Samtidig med deviceinvesteringen blev der parallelt hermed investeret i webbaserede digitale læremidler og opgradering/udbygning af skolernes trådløse infrastruktur. Opgraderingsprocessen er kontinuerlig, hvilket er nødvendigt for at kunne opretholde et tidssvarende infrastrukturniveau. Infrastrukturniveauet i 2012 var på et væsentligt lavere niveau end, it-infrastrukturniveauet er her ved udgangen af 2014. Næste trin i opgraderingen af it-infrastrukturen er allerede i planlægningsfasen og har som mål at sikre netværkets driftsstabilitet og håndtering af en fortsat forøget trafikmængde.Det er vigtigt for tolkningen, betydningen og forståelsen af spørgeskemaundersøgelsens svar, at disse ses i denne tids- og proceskontekst. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på besvarelsernes fordeling på henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, idet 70 % af de afgivne besvarelser stammer fra læringspersonale på ind- og udskolingstrinnet, hvor eleverne kun har mulighed for periodisk lån af iPads.Dette angives som en barriere for, at digitale læremidler bliver en naturlig del af elevernes læring, hvor udlånsproblematikken blandt andet formuleres således:

”iPads er til deling – dvs. hvert barn får forskellige iPads hver gang.”

”Udskolingen har IKKE mere end 40 stk. til 260 elever!!!!!!”

I spørgeskemaundersøgelsen (spm. 18) er lærere og pædagoger blevet spurgt: ”Oplever du, at skolens iPads fungerer?” svarer ca. 90 % altid/næsten altid og kun 0,51 % svarer aldrig. Skolens iPads er i denne sammenhæng defineret som udlånsenheder, dvs. 900 mini-iPads i indskolingen og 500 i udskolingen i alt, fordelt på de frem distriktsskoler. De knap 10 % som oplever manglende funktionalitet kan bl.a. tilskrives elevernes/undervisernes manglende erfaring med brug af iPads, idet der ikke som på

18

mellemtrinnet er tale om et personligt device, men udlånsdevice over kortere tid, hvilket også underbygges af flere besvarelser på brugen af it i undervisningen (spm. 14):

”[det er] svært at bruge dagligt for eleverne, da de ikke har egen iPad.”

Spm. 18 skal ses i sammenhæng med spm. 20: ”Oplever du, at elevernes iPads fungerer uproblematisk i undervisningen?” Her spørges der specifikt til erfaringerne hos læringspersonalet på mellemtrinnet (30 % af besvarelserne, da det er på dette trin at alle elever har haft en iPad som personligt læringsredskab siden sidste halvdel af skoleåret 2012/13.) Næsten 70 % af undervisningspersonalet på mellemtrinnet oplever, at elevernes iPads altid/ofte fungerer uproblematisk i undervisningen. En underviser på mellemtrinnet har svaret meget præcist omkring brugen af iPads i undervisningen:

”Alle elever har iPads og vi bruger dem dagligt.”

Ca. 9 % svarer, at de sjældent/aldrig oplever, at elevernes iPads fungerer uproblematisk. Begrebet uproblematisk kan forstås meget bredt, som vanskeligheder med at anvende forskellige apps/ QR-scannerfunktionen optimalt, at enheden ikke er klargjort (opladt/renset for private apps) til undervisningen, at enheden er låst til elevens Apple-ID, WIFI er låst til et hjemmenetværk og derfor ikke umiddelbart kan tilgå skolenettet, at enhedens hukommelse er brugt op (til elevens private filer/apps), at et website midlertidigt ikke kan tilgås osv.Generelt for disse årsager til, at elevens iPad ikke opleves som ”uproblematisk” i undervisningen gælder, at det kræver et minimum af tid og it-brugerkompetence at afhjælpe disse vanskeligheder. Derudover skal disse problematikker vurderes i forhold til det forøgede læringsudbytte, som eleverne opnår som følge af, at de kan anvende iPad som deres personlige device og læringsredskab – også udenfor undervisningstiden. En lærer beskriver det således:

”iPads er et personligt device. Det duer ikke at dele dem, som det fungerer nu med klassesæt. Hvis man vil en skole, der fungerer på et fundament af digitale ressourcer, må man gå efter princippet 1:1.”

Barrierer for at digitale læremidler bliver en naturlig del af elevernes læringI undersøgelsen er lærere og pædagoger blevet spurgt til hvilke barrierer der er for, at digitale læremidler bliver en naturlig del af elevernes læring. Over 80 % af svarene peger på, at barrieren er manglende elevdevices (eleverne har ikke en pc/iPad – ikke alle elever har et device med i skole hver dag).

Hertil kommer BYOD-problematikken (bring your own device), at når eleverne har devices med hjemmefra så er det – af naturlige årsager – ikke ens devices. Hvilket betyder, at elevernes devices ikke har samme funktionalitet (version, opdatering, programadgang mm.). Dette vanskeliggør underviserens planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb, der har digitale læremidler som en naturlig del af elevernes læring.

BYOD: Bring Your Own Device – medbring dit eget device. I Vordingborg Kommune anvender man strategien ét device pr. to elever, suppleret med en Bring-Your-Own-Device strategi, hvilket betyder at de programmer, der anvendes er platformsuafhængige, og dermed skal kunne benyttes på elevernes egne maskiner uanset styresystem.

19

For at kortlægge omfanget af elever der selv medbringer et device, lavede administrationen en optælling på alle kommunernes distriktsskoler, en tilfældig dag i uge 40. Optællingen viste, at i snit havde en tredjedel af eleverne i 7.-9. klasse medbragt eget device i undervisningen på optællingsdagen. I indskolingen (0. - 3. klasse) medbragte én elev eget device. Internt mellem skolerne er der forskel på graden af BYOD, men den største forskel ses inden for den samme skole 7. - 9. klasse, hvor der er en spredning fra 20 % til 90 %. (Bilag: BYOD 7. – 9. klasse uge 40 2014)

I Odder Kommune har man implementeret 1:1 iPad på alle kommunens skoler. For at kunne dokumentere effekterne af denne løsning har man valgt at have følgeforskning på projektet, og i en delrapport konkluderes følgende om BYOD:

”På basis af vores data er Bring Your Own Device-tanken, dvs. at eleverne skal medbringe deres eget udstyr i klasserne i Odders skoler, ikke et godt valg - i hvert fald ikke i øjeblikket i Odders skoler. De forskellige apparater på markedet har forskellige funktioner og størrelser, f.eks. mindre og større skærme, der er også forskellig plads til at gemme data, og i nogle tilfælde kan apps ikke fås til alle typer udstyr. Læreren i et BYOD-klasseværelse skal fremstille mere end ét digitalt design, og lærerne skal mindst have en plan A, B og C med i lommen. Han eller hun skal have forskellige planer til forskelligt udstyr, og dette kan føre til en tidkrævende teknisk lektion i stedet for at kunne fokusere på timen og emnet.” (Forskningsresultater – hvad kan vi lære af Odder?)

34 % angiver usikker netforbindelse på skolen som en barriere. Her er det igen vigtigt, at sætte udsagnet i et før/nu-perspektiv. Tidligere var det, som nævnt i kortlægningsundersøgelsen, et spørgsmål om logontider og logonvanskeligheder. I 2012 var der ca. 1.600 windows PC af forskellig alder tilkoblet netværket – heraf ca. 800 stationære PCer. Det trådløse netværk var ustabilt som følge af en høj udfaldsfrekvens, manglende logon mm.. Det var heller ikke muligt for eleverne (og andre brugere) at tilgå skolernes trådløse net (UV-lan) uden forudgående registrering. 2014-billedet af skolernes trådløse netværk er, at der er ca. dobbelt så mange devices på netværket. Adgangen er trådløs og kan etableres alene via UNI-login. Trafikmængden på skolenettet er nu gennemsnitligt på ca. 500Mb, hvilket er mere end en 3-dobling af trafikmængden i 2012. (bilag: Trafikmåling på skolenettet nov-dec 2014)Imidlertid kan oplevelsen af ”usikker netforbindelse” skyldes flere forhold. Dels har der været ombygning/renovation på flere skoler (Kulsbjerg Skole, Gåsetårnskolen og Præstø Skole), og disse ombygningsarbejder har flere steder medført manglende/varierende netadgang, og dels kan forklaringen som tidligere nævnt ligge på deviceniveuet (se side?)

En respondent beskriver det således:

”Det fungerer godt – nettet kan nogle gange være ustabilt, men sjældent efterhånden.”

5. Status på kommunikation og videndelingKortlægningsundersøgelsen ”IT og Digitale Læremidler i Vordingborg Kommunes skoler”, beskriver status i efteråret 2012 på kommunikation og videndeling:

”Vores empiriske materialer viser, at der er meget stor forskel i brugen af intra på de forskellige kulturer. Materialet viser også at skoleledelserne er opmærksomme på dette

20

og arbejder med det. Samtidig med forskelligheden registrerer vi også et intra indeholder et uudnyttet potentiale hvad angår ikke bare kommunikation, men også videndeling og faglig opkvalificering på lærersiden.”

Hvor kommunikerer undervisningspersonalet digitalt med eleverne? Spørgeskemaundersøgelsens besvarelser viser, at mere end 70 % af undervisningspersonalet ved udgangen af 2014 anvender SkoleIntra som kommunikationsforum. Næsten 50 % anvender også andre platforme, og her er der især Facebook.com og appen Showbie, som anvendes. På facebook.com sker det gennem lukkede grupper. Showbie er en delingsapp med en såkaldt ”skyløsning”, der er designet specielt til skoler og klasser. Ved hjælp af iPad kan eleverne aflevere opgaveløsninger ind i en online opgavemappe. Showbie giver lærerne mulighed for at tildele skolearbejdet digitalt, samle elevernes arbejde uden at udskrive på papir og gennemgå og tildele opgaver online i ”skyen”/ på internettet.I juli 2014 blev det muligt for skolerne at tilgå Office365 platformen. Office 365 er den bærende del af skolernes nye datastruktur, der sikrer, at elever og læringspersonalet kan lagre, dele, samarbejde og tilgå digitalt materiale på egne og fælles drev – også hjemmefra. Office 365-brugerplatform har integreret mange forskellige funktioner:

OneDrive – brugerens privatområde med 1TB (1000GB) online plads og adgang til Office-funktionaliteter (her har den enkelte bruger sine data – og kan oprette nye dokumenter i Wep-Apps) – mulighed for deling af dokumenter og gemme på lokal pc med mere

Outlook – send og modtag mail – alle brugere får 50 GB mailkonto Personer – oversigt med søgemulighed over alle brugere og klasser på skolerne i

kommunen og mulighed for at lave egne kontaktlister Kalender – aftaler og skema – synkroniser fx din SkoleIntra-kalender direkte ind i

Office365 med autosynkronisering Software – fri download af 5 licenser til den nyeste officepakke til egen PC/MAC.

Brugerne får også adgang til Office til iPad apps, som downloades direkte i app-store og kan gemme direkte fra iPaden til ens OneDrive.Lync 2013 – chat, videomøde og tilstedeværelse og dermed nye muligheder for fjernundervisning og samarbejde på tværs af klasser og skoler

Klasser – fællesområder for klasser og hold – eleverne kan kun se egne klasser og hold, mens underviserne kan se alle klasser og hold. På den enkelte klasseside har brugerne nem mulighed for at arbejde sammen, dele dokumenter, arbejde flere brugere i samme dokument og meget mere

Skolelinks – link direkte til digitale læringsmidler – og dem der er UNI-login-baseret kører med single sign-on

SkolePortal – giver adgang til et modul, hvor man kan opbygge undervisningsforløb fra start til aflevering med mulighed for feedback, portfolio og opgaveoversigt.

Over 60 % af læringspersonalet angiver, at de ikke anvender Office 365 endnu, og angiver at de endnu ikke har fået hjælp til at anvende Office 365.

Flere noterer, at Office 365 er i en implementeringsfase: ”Vi har kun lige fået adgang til 365. Det skal lige op at køre.” ”[… ] da jeg lige nu kun har 9. klasse, vil jeg ikke så langt inde i forløbet præsentere dem for 365 som ny platform, men vi er på mange forskellige platforme i arbejdet, og nogen

21

elever anvender også 365. Lærerne i teamet har valgt at gøre os selv fortrolige med dette, og så bruge den næste omgang af 7.klasser.” ”Eleverne er endnu ikke introduceret til Office 365. Vi har heller ikke adgang til enheder i et omfang, der gør at vi kan bruge det systematisk.”

Den manglende erfaring i brugen af den nye Office 365-løsning kan også ses i at omkring halvdelen af læringspersonalet svarer, at de ikke anvender digital opgaverettelse og log/portefolie for eleverne. Især SkolePortalen i Office 365-løsningen vil kunne understøtte udviklingen af en digital rettekultur. Et forhold, som Kortlægningsundersøgelsen fra 2012, peger på:

”En af konsekvenserne af skolen uden papir er en ny måde at forstå det at rette elevprodukter. Vi anbefaler derfor at der systematisk indsamles erfaringer med udviklingen af lærernes digitale rettekultur – for derved at opsamle gode eksempler og erfaringer, der kan hjælpe alle lærere i kommunen.”

6. Status på didaktiske it-vejledere og fagdidaktiske ressourcepersoner

Kortlægningsundersøgelsen ”IT og digitale Læremidler i Vordingborg Kommunes skoler” giver flere anbefalinger mht. styrkelse af didaktiske it-vejledere og fagdidaktiske ressourcepersoner (frontløbere)

”De didaktiske it-vejledere skal i højere grad kunne basere deres vejledning på push-strategier, hvis it-strategien skal implementeres og omsættes til fagdidaktisk merværdi. Det kræver præcise funktionsbeskrivelser, at den didaktiske it-vejleder får indblik i sammenhængen i den samlede it-strategi og, at it-vejlederen friholdes fra meget af det dagligdags pull i hans person, der er fra lærerne fx vedr. tekniske problemer. Det anbefales derfor at den didaktiske it-vejleder og de fagdidaktiske ressourcepersoner får præcise funktionsbeskrivelser, hvor det er tydeligt hvad deres ansvarsområder er og ikke er. Funktionsbeskrivelserne skal være konkrete nok ti,l at it-vejlederne kan lave en afgrænsning af deres opgaver og får en præcisering af, hvad der skal klares internt eller sendes videre til ekstern it-support. Vi anbefaler desuden at de didaktiske it-vejledere friholdes helt for teknologisk akut-support, men koncentrerer sig om didaktisk vejledning. It-vejlederne viser i materialet at de er opsatte på denne opgave.” (s. 110)

Oplever du, at skolens it-didaktiske vejleder og frontløber hjælper dig med at integrere it i din planlægning og udførelse af undervisningen?Omtrent 70 % af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen oplever, at skolernes it-didaktiske ressourcepersoner hjælper altid/ nogen gange med it-integrationen i planlægning og i undervisning, men mere end hver fjerde (27 %) oplever ikke nogen hjælp fra skolens it-didaktiske ressourcepersoner. En for klaring på dette forhold kan være, at skolernes it-didaktiske ressourcepersoner ikke har tilstrækkelige kompetencer, hvilket ca. 40 % svarer at de i nogen grad oplever, mens ca. 60 % svarer at kompetencerne er til stede.

Oplever du, at skolens it-didaktiske vejleder og frontløber holder dig opdateret med nye digitale læremidler?Ca. 50 % svarer bekræftende ”altid/ofte” hertil, mens den resterende halvdel oplever, at dette kun sker ”nogen gange/sjældent/aldrig”. Set i relation til oplysningerne omkring brugen af Office 365, hvor mere end 60 % svarer, at de ikke anvender Office 365, samt at næsten 70 %

22

ikke har fået hjælp til at anvende Office 365, tegnes der et billede af, at der blandt læringspersonalet efterspørges support, information og hjælp til øget brug af digitale læremidler.

Kortlægningsundersøgelsens anbefalinger fra 2012 vedr. en mere præcis og didaktiskfokuseret funktionsbeskrivelse for skolernes it-didaktiske ressourcepersoner kan være et middel til at øge understøttelsesgraden af læringspersonalets brug af digitale læremidler. Dette underbygges også af Evalueringen af Fokus på Folkeskolen fra 2014:

”Arbejdet med it kræver ifølge flere selvevalueringer et fortsat fokus på at have de relevante ressourcepersoner til rådighed: ”Fortsat fokus og prioritering af samarbejde med de øvrige it-vejledere på de andre skoler. Forsat samarbejde med og input til frontløberne. Der er potentiale i at få en frontløber mere – gerne en lærer fra udskolingen.” (s. 109)