12

Den generelle udvikling inden for digitale medier, ønsket

om øget patientsikkerhed og den gradvist øgede ressource-

knaphed er baggrundene for indføring af digitale metoder i

diagnostisk patologi. I mange lande har katastrofal mangel

på patologer ført til nødvendigheden af at søge hjælp til den

almindelige, daglige diagnostik fra kolleger i udlandet, og for

at kunne gøre dette inden for en acceptabel tidsramme, har

det været nødvendigt at udvikle metoder, der kunne lave

væv på objektglas om til billeder, der kunne sendes via in-

ternettet.

For patologer i Danmark er anvendelse af det computerba-

serede svarsystem og registrering af vævs- og celleundersø-

gelser i den nationale patologidatabase, Patobank, blandt

de vigtigste arbejdsredskaber. Flere internationale kongres-

ser og møder afholdt i 2013 har afsløret, at Danmark er fø-

rende på verdensplan inden for denne form for digitalise-

ring, og at ingen andre lande har et så veludbygget og vel-

fungerende, digitalt register af patologiundersøgelser med

mulighed for at ”snakke sammen” på tværs af afdelinger,

hospitaler og landsdele. Systemet er ovenikøbet opbygget

på en sådan måde, at alle relevante læger – også uden for

sygehusvæsenet – kan slå op i patologidatabasen, hvilket

har ført til en væsentligt bedring af kommunikation og logi-

stik i patientbehandlingen.

Yderligere ønsker om at optimere processerne i patologiaf-

delingen har ført til indførelsen af digital talegenkendelse,

hvor diktater omsættes til tekst direkte i patologirapporten,

og til muligheden for at tage billeder af forandringerne og

hæfte dem til rapporten. Med udvikling af digital og auto-

matiseret vurdering af specifikke forandringer er denne

mulighed udvidet til at omfatte billeder af mikroskopiske

forandringer. Uden for patologiafdelingen vil dette kunne

bruges som dokumentation for de konklusioner, der med-

deles de behandlende læger.

Udviklingen af præparatscannere, der med tilstrækkelig

opløsning kan gengive de væv og celler, patologen normalt

ser

på et objektglas i mikroskopet, har gået forrygende stærkt.

Den nyeste generation af scannere med tilhørende software

og servere arbejder så hurtigt og gengiver præparaterne

med så høj kvalitet, at de seneste studier har vist, at diagno-

stik faktisk kan gøres hurtigere og sikrere end ved konventi-

onel mikroskopi. Dette kræver naturligvis en væsentlig inve-

stering i nyt apparatur og muligheden for at gemme endog

meget store datamængder (et estimat for Rigshospitalets

patologiafdeling angiver, at der vil blive genereret 500 TB

nye data om året, hvis hele afdelingens produktion var digi-

tal), men vil sandsynligvis kunne spare tilsvarende i sorte-

ring og arkivering, i forbindelse med indhentning af second

opinion fra nationale og internationale kolleger og i forbin-

delse med sammenligning med tidligere prøver.

Patologiafdelingen på Rigshospitalet deltager i et nationalt

projekt, som gradvist vil indføre digitalisering af vurderingen

af behandlingsmarkører for særlige kræftformer. For bryst-

kræft udføres en lang række specialundersøgelser med det

formål at kunne angive, hvilken behandling hver enkelt pati-

ent skal have. Den optimale måde at udføre disse undersø-

gelser på er ved at udvælge mindre vævsområder og samle

væv fra flere patienter i samme vævsblok. Denne teknik

kaldes tissue microarray. Den nyeste software tillader auto-

matiseret sortering af disse mindre vævsområder, så områ-

derne bliver hæftet til den rigtige patient, men det tillader

også en automatisk aflæsning af selve markøren. Flere for-

skergrupper har vist, at en sådan automatiseret, digital bio-

markøraflæsning er mere stabil og mindre afhængig af den

vurderende patolog end manuel aflæsning i et mikroskop.

Patologiafdelingen har derudover vist, at for markøren

HER2, som angiver, om brystkræftpatienten vil have gavn af

stoffet Herceptin, kan langt de fleste af de usikre aflæsnin-

ger elimineres (90%), og at den digitale aflæsning af en billig

immunfarvning således kan erstatte den tidskrævende og

dyre gen-undersøgelse i langt de fleste tilfælde. Næste trin

bliver at få denne automatiserede billedanalyse integreret

med patologisystemet, så den digitale aflæsning indføres

Patologiafdelingen, Rigshospitalet, årsrapport 2013

Digital patologi

Ben Vainer

13

direkte i patologirapporten. Herved elimineres endnu et af

de trin, der potentielt kan føre til patient- og prøveforveks-

ling.

For en diagnostisk patolog åbner muligheden for digitalise-

ring af præparater helt nye samarbejds- og efteruddannel-

sesperspektiver. Direkte diskussion i realtid med kolleger på

andre patologiafdelinger, måske ovenikøbet i andre lande,

vil kunne højne kvaliteten af patologiydelserne, og Rigs-

hospitalets patologer vil kunne yde bistand til kolleger rundt

omkring i landet på de områder, hvor Patologiafdelingen

har højspecialiseret status. Men teknologien åbner også op

for ændringer i logistikken inden for og mellem afdelinger.

Et eksempel er revisioner (dvs. genvurdering af et præparat

i forbindelse med overflyttelse af en patient til et andet hos-

pital), hvor digitalisering vil kunne skære 4-5 dage af henvis-

ningsprocessen. Digitalisering af patologipræparater vil såle-

des kunne have en væsentlig betydning for overholdelse af

kræftpakkerne.

Endelig skal digitalisering af patologipræparater i studenter-

undervisningen fremhæves. I samarbejde med Københavns

Universitet har Patologiafdelingen udviklet et samlet digitalt

mikroskopiværktøj til brug i studenterundervisningen i pato-

logi. Dette virtuelle mikroskopiværktøj (kaldes VIRMIK) er i

løbet af 2012-13 udvidet til at omfatte samtlige fag på den

medicinske bacheloruddannelse og til studerende på tand-

læge- og molekylær biomedicin-studierne. Systemet er også

afprøvet i forbindelse med speciallægeuddannelsen. Der er

mange fordele ved at anvende digital mikroskopi i stedet for

konventionel mikroskopi i studenterundervisningen, herun-

der at præparaterne er tilgængelige overalt, blot man har

internetadgang, at det er muligt at udpege specifikke foran-

dringer eller celler direkte på præparatet, og at man kan

lave interaktiv undervisning uden samtidig tilstedeværelse

af lærer og elev. Dette er til stor fordel for de studerende i

løbet af kurserne og i forbindelse med forberedelse til eksa-

men.

Patologiafdelingen, Rigshospitalet, årsrapport 2013

Digital patologi

Ben Vainer

Anvendelse af digitale metoder til konference og undervisning

Automatiseret, digital aflæsning af HER2-overekspression ved bryst-

kræft