16
KAPITEL 5 DET SKAL SE RIGTIGT UD STEDER, TING OG TØJ Fag: dansk, billedkunst og musik I dette kapitel skal I lære om: Hvordan man vælger spændende steder, ting og tøj til filmoptagelser. Locations, rekvisitter og kostumer, og hvad man bruger dem til i film. Exodus KAP. 5 – STEDER, TING OG TØJ 77

DET SKAL SE RIGTIGT UD STEDER, TING OG TØJ · Skuespillernes tøj kaldes for kostumer, også selvom der er tale om alminde- ligt hverdagstøj. Det er meget forskelligt, hvor meget

  • Upload
    phamthu

  • View
    216

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

KAPITEL 5

DET SKAL SE RIGTIGT UD

STEDER, TING OG TØJ Fag: dansk , billedkunst og musik

I dette kapitel skal I lære om:

• Hvordan man vælger spændende steder, ting og tøj til filmoptagelser.

• Locations, rekvisitter og kostumer, og hvad man bruger dem til i film.

Exo

du

s KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

77

Steder, ting og tøj har også stor betydning for vores filmoplevelse.

Dette kapitel handler om, hvordan man bruger dem på film.

Det er sen aften. Solen er næsten gået ned. Vi er i en nedlagt fabrikshal. Det

er et skummelt sted med knuste ruder, vildtvoksende planter, huller i taget,

store vandpytter og graffiti. Helten står sammenbidt og venter ved en grå

betonsøjle.

Vi hører snakkende personer, der nærmer sig. Det er bøllerne. De er iklædt

slidte, sorte læderjakker med nitter og dødningehoveder. Da de kommer

ind i den tomme hal, stopper deres samtale. Lyden af deres store militær-

støvler runger mellem betonvæggene. Da de er ud for helten, stopper de.

”Nå, dengse”, begynder lederen. ”Har du skaffet pengene?”

Han tager kærestebrevet frem og holder det op foran helten. Vi kan ikke se,

hvad der står, men kun ane bogstaverne og et tegnet, rødt hjerte.

”Ja, men... men...”, stammer helten grådkvalt.

”Men hvad dengse? Du vil jo gerne have brevet, ik’?”, griner lederen hæst.

”Jeg kunne kun skaffe 700 kroner... du får resten på... på...”

”På hvad, dengse? Det er ikke godt nok... Så må jeg jo vise til hele skolen,

hvor romantisk du er.”

”STOP!” Et råb skærer gennem hallen.

Der klippes til heltinden, som kommer frem fra en bunke mursten. Hendes

mund er sammenkneben, og hendes højre arm er strakt frem foran hende.

I hånden holder hun en gammel slidt bamse.

Steder, ting og tøj

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

78

Film kan optages mange forskellige steder. Man kan lave optagelser i et stu-die eller finde et godt sted, der passer til filmens handling. Et sådant sted kaldes en location.

Den kan være både udendørs og indendørs. Det kan være en skov, en bar, et fodboldstadion, en lejlighed eller meget, meget andet.

Det kan være svært eller næsten umuligt at finde den helt rigtige location til en optagelse. Derfor laver man ofte ændringer på stedets udseende, fx ved at tilføje andre møbler og ting, eller måske bygge dele af stedet om med kulisser.

At opbygge en scene, så den får det rigtige udtryk, kaldes for scenografi.

Ændringer i en location kan også laves bagefter på computer.

Location og scenografi

LOCATION KAN BRUGES TIL: • At skabe stemninger, der passer til handlingen. Et gammelt slot eller

hus kan være med til at skabe uhygge. Et bjergfyldt, majestætisk land-skab kan få os til at tænke på eventyr og spænding. Hvis en location er udendørs, kan vejr, årstid eller tid på dagen også have stor betydning.

• At understrege en persons følelser. Hvis en person er trist, kan vi fx se ham i en grå, regnfuld storby med betonbyggeri.

• At fortælle noget om filmens genre eller tidsperiode. Man skal i omgi-velserne fx tydeligt kunne se, at en film foregår i det vilde vesten, i mid-delalderen, i en fjern fremtid eller i en fremmed, opfundet verden.

• At fortælle om de karakterer, der optræder i handlingen. Vi har forskel-lige forventninger til filmens karakterer alt efter, om handlingen foregår i en fattig landsby, på et kongeslot eller i en fangelejr under 2. verdens-krig.

• At vise filmens tema eller hovedpersonens situation. Et vejkryds kan være symbol på, at hovedpersonen er nødt til at foretage et svært valg.

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

79

De

fa

nta

stis

ke 3

De

fa

nta

stis

ke 3

Ch

arl

ott

e A

ma

lie –

Fru

er

og

fri

ller

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

80

Hu

set

ove

rfo

r

FILMOPGAVE 45: Locations og karakterer

Tænk på locations i ”Gok”, ”De fantastiske 3” og”TidsbutikkenTik Tak” og svar på:

— Hvilke locations er brugt?

— Hvilken sammenhæng er der mellem filmenes locations og de karakterer, vi møder?

— Hvilke stemninger er filmenes locations med til at skabe?

FILMOPGAVE 46:

Locations, scenografi og filmiske virkemidler

Se dele af anslaget (0:21-0:58) i ”Huset overfor”.

— Beskriv den valgte location og scenografien.

— Hvilken stemning skaber denne location?

— Beskriv underlægningsmusikken og baggrundslydene.

— Beskriv farverne og belysningen.

— Beskriv kamerabevægelser, beskæringer, perspektiv og synsvinkel.

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

81

FILMOPGAVE 47: Locations og filmiske virkemidler Gruppearbejde. • Vælg mellem følgende locations: — En skov

— En flod — Et bjerglandskab — Et hus — Et omklædningsrum

• Brug jeres location til at beskrive 3 forskellige scener og stemninger.

• Hvilke baggrundlyde og underlægningsmusik vil I bruge i hver scene?

• Hvilke beskæringer, perspektiv og kamerabevægelser passer bedst

til de enkelte scener?

ØVELSE 26: Locations, lydkulisse og farvesymbolik • Lav locationoptagelser i nærheden af skolen. • Gå på jagt efter locations, der kan bruges til: — En historisk film, uden at ændre noget.

— En gyserfilm. — En kærlighedsfilm, hvor et kærestepar er lykkelige og forelskede. *

— En fremtidsfilm, uden at ændre noget. — En ungdomsfilm. — En krigsfilm. — At vise, at en person er meget ked af det. * — At vise, at en person er meget vred. * — At vise, at en person er meget ensom. ** Brug gerne farvesymbolik

• Optag baggrundslyde eller underlægningsmusik til jeres

locationoptagelser, der passer til stemningen på jeres location.Bø

rne

ne

s ve

rde

n

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

82

Alle de ting, der indgår i film, kaldes for rekvisitter. Nogle af dem kan have stor betydning for filmens handling, mens andre bare indgår som en del af helheden. Hvis en rekvisit har betydning, vil den næsten altid blive vist i nær eller ultranær.

Rekvisitter

REKVISITTER BRUGES TIL: • At have en afgørende betydning for handlingen. I ”Ringenes Herre” er

det Saurons ring, der er årsagen til filmenes konflikt. Klimaks er derfor, at ringen bliver ødelagt.

• At lave set-up og pay-off. Hvis vi ser en kniv i nær, kan det fortælle os, at der er nogen, der senere kommer til skade.

• At fortælle noget om en person. En stav eller et scepter kan fortælle os, at en person er magtfuld eller besidder trolddom.

• At gøre tid, sted eller genre tydelig. I science fiction film optræder der tit lyssværd. I klassiske western film vil der typisk være seksløbere.

• At være et symbol på filmens tema eller forholdet mellem nogle af per-sonerne. Hvis en person forærer en anden person en ting, kan tingen blive et symbol på deres venskab eller følelser for hinanden.

Pig

gy

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

83

Tid

sbu

tikk

en

Tik

Ta

kT

idsb

uti

kke

n T

ik T

ak

Hu

set

ove

rfo

r

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

84

FILMOPGAVE 48: Rekvisitter

Se begyndelsen (0:00-0:25 af ”De fantastiske 3”.

— Hvilke rekvisitter bliver der brugt?

— Hvorfor er netop de rekvisitter brugt i begyndelsen?

Se 6:48-9:20 i ”De fantastiske 3”.

— Hvilke rekvisitter er de vigtigste i scenen?

— Hvorfor?

FILMOPGAVE 49: Rekvisitter

Se 07:33-08:25 i ”Tidsbutikken Tik Tak”.

— Hvilke vigtige rekvisitter er med?

— Hvordan er det vist, at rekvisitterne er vigtige?

— Hvilke rekvisitter i ”Tidsbutikken Tik Tak” er symbolske? Hvordan?

FILMOPGAVE 50: Rekvisitter

— Hvad er de vigtigste rekvisitter i ”Gok”?

Tid

sbu

tikk

en

Tik

Ta

k

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

85

FILMOPGAVE 51:

Rekvisitter og genrer

Se på denne liste over rekvisitter:

— Ring

— Krystalkugle

— Skattekort

— En magisk figur

— En gammel bog

— Dagbog

— Sværd

— Kontrakt

— Pokal

— Plakat

— Samlehæfte med fodboldkort

— Dukke eller bamse

— Brev

For hver rekvisit, svar på:

— I hvilke genrer vil man kunne finde rekvisitten?

— Hvilken betydning kan rekvisitten have for handlingen?

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

86

ØVELSE 28: Rekvisitter Optag en scene, hvor rekvisitten bliver brugt. Optagelsen må maks. vare 2 minutter.

I kan vælge mellem følgende handlinger: — En elev har rekvisitten. En anden elev bliver misundelig på ham/hende, og forsøger at stjæle den.

— En person har rekvisitten, men taber den. En anden person finder tilfældigvis rekvisitten og

bliver glad for den. Den første person opdager det, og vil gerne have rekvisitten tilbage.

— En person finder rekvisitten ved et tilfælde. Han/hun undersøger den og opdager, at den har

magiske evner eller indeholder vigtige oplysninger.

ØVELSE 27: Rekvisitter Lav skitser til en af rekvisitterne i filmopgave 51. I kan også vælge en anden rekvisit

hjemmefra, fra et loppemarked eller fra en genbrugsbutik. I skal enten fremstille en

model af rekvisitten, eller I skal vælge en ting, som gerne må blive lavet om på.

Måske skal I skrive på den eller male den. — Tegn rekvisitten fra flere vinkler, så I ved nøjagtigt, hvordan den skal se ud.

— Hvis der skal være små detaljer og udsmykninger på rekvisitten, skal der også laves skitser af dette.

— Overvej om rekvisitten skal have en bestemt farve med symbolsk betydning.

— Skriv hvilket materiale, rekvisitten skal laves af. — Fremstil rekvisitten, så I kan bruge den. I skal bruge denne rekvisit i øvelse 28.

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

87

Skuespillernes tøj kaldes for kostumer, også selvom der er tale om alminde-ligt hverdagstøj. Det er meget forskelligt, hvor meget der er gjort ud af kostu-mer i forskellige film. I historiske film eller fantasyfilm har kostumer stor betydning - ligesom locations og rekvisitter.

Kostumer

KOSTUMER BRUGES TIL: • At fortælle noget om en karakter, fx om karakteren er rig, fattig eller

magtfuld. En konge, en soldat eller en hjemløs vil have meget forskellige kostumer.

• At gøre tid, sted eller genre tydelig. I en fantasy-verden vil man kunne se meget anderledes tøj end i en film, der foregår i en sportsklub. På sam-me måde vil alle kvinder typisk have kjoler på, hvis handlingen finder sted i 50’erne.

Mo

nst

erf

est

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

88

Mo

nst

erf

est

Ch

arl

ott

e A

ma

lie –

Fru

er

og

fri

ller

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

89

FILMOPGAVE 52:

Kostumer Hvilke typiske kostumer vil man kunne se på

disse locations?:

— Diskotek

— Slot

— Bondegård

— Skole

— Fodboldstadion

— Skib

— Hospital

— Det ydre rum

— Fangekælder

— Butik

FILMOPGAVE 53: Kostumer

Hvordan viser kostumerne i ”Charlotte Amalie – fruer og friller”,

at filmen foregår i en bestemt tidsperiode?

Hvordan viser kostumerne i ”De fantastiske 3”, at filmen er i

en bestemt genre?

Hvordan viser kostumerne i ”Gok”, at filmen foregår et

bestemt sted?

Ch

arl

ott

e A

ma

lie –

Fru

er

og

fri

ller

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

90

ØVELSE 29: Kostumer og karaktererFind kostumer til 2 karakterer, der er modsætninger – fx rig/fattig,

stærk/svag eller andet. — Skriv en dialog mellem de 2 karakterer. — Klæd jer ud og opfør en lille scene for de andre. — Optag scenen. — Vælg kameravinkler og perspektiv til at understrege modsætningerne.

ØVELSE 30: Kostumer, arketyper og genrer

Lav skitser med kostumer, der passer til: — Bestemte arketyper — Bestemte genrer

Overvej hvilke materialer, kostumerne skal laves af. Brug farvesymbolik, der kan understrege karakterernes egenskaber.

We

eke

nd

far

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

91

Nu har I lært en masse om billeder, lyd, kostumer, karakterer, handlingsopbygning og meget andet.

Næste skridt er, at I skal i gang med at lave jeres egen film — fra idé til færdig film.

Som I ved nu, kræver det masser af tid, planlægning, samarbejde og gode idéer.

God fornøjelse!

Er I klar?

rnen

es v

erd

en

Helten og heltinden står over for hinanden. Bøllerne er overvundet, og konflikten er løst. Heltinden rækker brevet frem mod helten.

”Nej, det er til dig”, siger han.

Hun kigger på brevet og på helten. Så kysser hun ham på kinden.

De ser på hinanden et øjeblik, og tager så hinanden i hånden.

Langsomt går de ud af fabrikshallen mod den synkende aftensol. Temamusikken bruser frem, og rulleteksterne glider ned over skærmen.

Filmen er slut.

KA

P. 5

– S

TE

DE

R, T

ING

OG

J

92