Embed Size (px)
Citation preview
Digitaliseret af / Digitised by
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
THE ROYAL LIBRARY
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk
For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
Digitaliseret af / Digitised by
Det Kongelige Bibliotek / The Royal Library København
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk
For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk
l«7o-wiM-
VERDENSKRIGEN 1914-18
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130019368557
ooox
10 Ørs
Den fransk-tyske Krig. v.
Kortfattet Oversigt ved H. Trolle. ti"
De kæmpende Magters Hærstyrke.
Befæstninger. — Milliardernes Historie.
Eftertryk forbydes.
Naar engang Krigen 1914' Historie skal skrives, vil Historikerne have samme Vanskelighed med at udfinde den drivende Aarsag til Fredsbruddet som i 1870. Tyskerne hævder, at Russerne har Skyld i Krigen, og Russerne, at det er Tyskerne, der fremkaldte den. Den offentliggjorte Noteudveksling mellem Czaren og Kejser Vilhelm spreder ikke Mørket.
I 1870 regner man med to Aarsager, en ydre, den tyske Prins Fordring paa den spanske Trone, og en indre, nemlig det nødvendige Opgør mellem den fremtrængende o tormagt Preussen og det gamle Frankrig, der for enhver Pris vilde bevare Overherredømmet i Mellemevropa.
Draaben, der fik Bægeret til at flyde over, var Bismarcks Forvanskning af Emser Depechen.
Preussens Sejr over Østrig i 1866, den saakaldte Syvugers Krig, aabnede Øjnene paa de franske Statsmænd og Militære og gjorde dem det klart, at en Krig mellem de to Nationer kun var et Tidsspørgsmaal. Man organiserede straks Hæren paany og søgte at bringe den paa Højde med Tiden. Chassepotbøssen,
— 4 —
der var det tyske Tændnaalsgevær langt overlegent, blev straks indført, Artilleriet gennemgik en fuldstændig Omkalfaltring og blev forsynet med en ny Maskinkanon, Mitrailleusen, af hvilken man ventede sig meget. I Juni 1870 blev General Lebrun sendt af Kejser Napoleon III til Wien for at faa en Overenskomst bragt i Stand om en fælles fransk-østrigsk Aktion. Italien regnedes ogsaa som en Allieret og Planen var, at de franske Tropper i Krigstilfælde skulde samles i Bayern, hvor Østrigerne og Italienerne da skulde støde til dem, hvorpaa de mægtige allierede Hære skulde marchere over Jena til Berlin. Der er Tvivl om, at disse Planer naaede til Preussens Kundskab, men sikkert er det i det mindste, at Feltmarskal Moltkes Plan var baseret paa en nøjagig Beregning af den Tid, det tog Østrig at mobilisere, samt den Virkning, nogle hastig vundne Slag paa fransk Jord vilde have paa Italien og Østrig. Generalstaben havde længe regnet med Clausewitz' Plan 1) at slaa Franskmændene i Marken og 2) at belejre Paris, og denne Plan var saa indarbejdet, at den blev gennmgaaet af Staben i 1868
—69 og atter i Maj 1870. Moltke gjorde Regning paa, at Fjenden ikke kunde
gaa angribsvis tilværks før end 8 Dage efter Mobiliseringen, til hvilken Tid Franskmændene vilde kunne have samlet 5 Armekorps (150,000 Mand) omkring Metz og 2 Korps (70,000 Mand) ved Strassburg, og da der herfra var 6 Dages Marsch til Rhinen, sluttede han ganske rigtig, at der ikke kunde ventes noget alvorligt Angreb før 14 Dage efter Krigserklæringen, hvil
— 5 —
ket Angreb da vilde mødes af overlegne tyske Stridskræfter ved Kirckheimodlanden.
De tyske Troppers Opmarsch foregik efter forannævnte Plan. Af de tretten Armekorps blev tre staa-ende hjemme for at dække Grænsen mod Øst og Kysten, det ottende Korps var praktisk talt allerede bragt i Stilling. Disse tre Korps blev delt i tre Hærstyrker, og da man regnede med, at Frankrig vilde bryde Belgiens Neutralitet eller gaa gennem Sydtyskland, posterede man to Korps i Rhindalen ved Mainz, hvorfra Tropperne hurtig kunde føres op og ned af Rhinen. Hvis derimod Belgiens Neutralitet forblev urørt,skulde de to Korps slutte sig til den tredie Arme for at give denne en stor Overmagt over Modstanderen, og alle tre Hære skulde dernæst foretage en Fremrykning om højre Fløj og i Fællesskab fremtvinge et afgørende Slag ved Saarfloden omkring den 23. Dag efter Krigens Udbrud.
Paa fransk Side kendtes intet til en lignende Operationsplan, da der Natten til den 15. Juli 1870 blev telegraferet: »Krieg mobil« over hele Preussen. Der var kun en Plan i grove Omrids, slet ingen Detailler. Desuden var Tropperne slet forsynet og uden Ordning af Transport. Ikke desto mindre mobiliseredes der i enFart, og uden at give Reserverne Tid til at komme med, tog de Opstilling paa den Maade, Moltke havde forudset.
1. Korps. Mac Mahon ved Strassburg. 5. — Failly ved Bitche. 2. — Frossard ved St. Arold. 4. — Ladmirault ved Thionville,
3. Korps. Bazaine ved Metz. Garden. Bourbaki ved Nancy. 6. Korps. Canrobert ved Chalons. 7. — Doiiay ved Belfort.
(De franske Hæres Stilling den 22. Juli, syvende Dag efter Mobiliseringen.)
Denne Opstilling var saa gunstig, at Franskmændene (ved en forceret Fremtrængen og Samling) om en Napoleon havde ført, kunde have slaaet den tyske Hær stykkevis og splittet den total, men de daværende franske Generaler var ikke deres Stillinger voksen, Efterretningsvæsenet var for langsomt og Trænet i en elendig Forfatning.
Først den 28. Juli havde de franske Tropper faaet den nødvendige Forsyning af Ammunition og kunde endnu have været ført mod Fjenden, der takket være Moltkes forhastede Beregninger befandt sig i en meget ufordelagtig Stilling. Men atter tøvede Ledelsen og lod en Lejlighed, der kunde have haft uberegnelige Følger, gaa unyttet hen.
Moltke søgte paa sin Side at gøre Fejlen god igen, og sendte derfor en betroet Stabsofficer til Kronprinsen af Preussen (3. Hær) med Bud om uopholdelig at foretage et Fremstød for at bortlede Fjendens Opmærksomhed fra 1. og 2. Hær, men Kronprinsen undskyldte sig ligesom de franske Generaler med, at han ikke kunde røre paa sig, før hans Træn var i fuldkommen Orden. Heldigvis for Tyskerne forsømte idet franske Efterretningsvæsen at meddele Staben dette exempelløse gunstige Tilfælde, De mest grundløse Rygter bredte Panik i Franskmændenes Rækker. De
indbildte sig at se Armeer paa 100,000 Mand gemte i hver Skov og for at værge sig mod disses Overrumplinger foretog Tropperne en meningsløs Marscheren frem og tilbage langs Grænsen i det forgæves Haab at finde en fuldkommen Forsvarsstilling, som kunde vise deres nye Vaabens Overlegenhed.
Disse Forsinkelser gjorde et ugunstigt Indtryk i Frankrig og det øvrige Europa, og for i det mindste at gøre noget beordrede Napoleon d. III en almindelig Fremrykning mod Saar d. 1. Aug. Det andet Korps gik direkte mod Saarbrücken, flankeret af to Divisioner af 5. og 3. Korps. Preusserne (1 Bataillon, to Eskadroner og 1 Batteri), som saa den fremrykkende Fjendes overvældende Magt, flygtede nordpaa. Dette var den preussiske Kronprins' berømmelige Ilddaab.
Efter Franskmændenes kortvarige Besættelse af Saarbrücken tilfalder hele Offensiven Tyskerne, hvis 1., 2. og 3. Hær nu marcherer henholdsvis op langs Saar, gennem Rhinpfalz og til Lauter. Kronprinsen støder først paa Modstand ved Weissenburg d. 4. Aug., hvor Douay har taget Stilling med 4000 Mand. Mod denne Styrke bringer Tyskerne 25,000 Mand med 90 Kanoner. Efter 6 Timers Kamp, hvorunder Tyskerne mister 1500 Mand, trækker Franskmændene sig tilbage i god Orden trods deres Førers Død. Tyskerne er saa begejstrede over Sejren, at de glemmer at forfølge deres Kavalleri, hvorved de for en Tid taber Føling med Fjenden.
Umiddelbart herefter følger Slagene ved Wørth og Spicheren. Paa Højderne ved Spicheren holder Fros-sard længe Stand, forgæves ventende paa Undsæt
— 8 —
ning fra de andre Generaler, der mener at de har nok at tage vare paa selv. Kl. 10 om Aftenen maa Fros-sard trække sig tilbage. Da Mørket falder paa ved Tyskerne næppe om de har sejret. I Slaget deltog 27,000 Preussere med 78 Kanoner og 24,000 Franskmænd med 90 Kanoner.
Ved Daggry d. 6. Aug. bragte Chefen for det femte tyske Korps sine Kanoner i Aktion, da han havde bemærket visse Bevægelser i de franske Linier, Som ved Spicheren kaldte Kanontordenen straks hele Hæren paa Benene, og Bayrerne angreb ufortøvet den franske venstre Fløj, men mødte her saa stærk Modstand, at de begyndte at vige, da Kirchbach kom til Hjælp med XI Korps. Kl. 430 Em. var al organiseret Modstand brudt- I Slaget ved Wørth deltog 77,500 Tyskere mod 37,000 Franskmænd. De sidste mistede 20,100 Mand, nogle Regimenter endog op til 90 pCt.
Sejrene ved Spicheren og Wørth fremkaldte Jubel i Tyskland og Bestyrtelse i Frankrig, hvor Ministeriet Ollivier-Gramont straks blev styrtet. Bazaine sattes i Spidsen for Hæren, General Palikao for Regeringen og den planlagte Landgang i Nordtyskland skrinlagdes. Samtidig blev alle Tyskere udvist af Frankrig.
Da al Modstand nu foreløbig syntes brudt marcherede den III tyske Hær frem efter Moltkes oprindelige Program (fra 6. Maj 70) og naaede d. 17. Aug. til Moselfloden, hvor den gjorde Holdt for at afvente Resultatet af det store Slag ved Gravelotte-St. Privat.
Imidlertid fandt et Slag Sted ved Colombey, hvor Tyskerne atter holdt Marken og hindrede Bazaine i at føre Rhinarmeen fra Metz til Chalons. Og da Ba-
— 9 —
zaine d. 16. Aug. vilde tiltræde Marchen stormede 3. og 10. preussiske Korps ham og tvang ham i det blodige Slag ved Vionville-Mars la Tour til at trække sig tilbage til Metz.
Slaget ved Mars la Tour var et dumdristigt, men heldig gennemført Angreb af Prins Frederik Karl.
Den 18. August staar Slaget ved Gravelotte. II og III tyske Hær angreb paa Preusser-Kongens Befaling Bazaine, der staar med 140,000 Mand paa Højderne vestligt for Metz.
Slaget, der var et af de blodigste i den moderne Krigshistorie (Tyskerne mistede 1832 Officerer og 39,000 Mand), bevirkede, at Bazaine trak sig bag Metz' Fæstningsværker. Imidlertid melder Historien om en grov Forsømmelse af Bazaine, der burde have beholdt Stillingen i Metz, i Stedet for at lade sig indeslutte, noget hvorfor han ogsaa senere blev stillet for en Krigsret.
De Operationer, som førte til Mac Mahons Tilfangetagelse i Sedan, trænger til lidt Forklaring. Syv Korps, hver i Stand til at præstere en Dagsmarch paa 25 km. stilles mod 4 tyske Korps, udaset og næppe i Stand til at yde mere end 10 km, daglig; skulde man kunde tænke sig mere end et Udfald? Men Moltkes Ledelse var ypperlig og den forstyrrede de faa ordentlige Planer, Franskmændene udpønsede. En af disse Planer var undfanget af Kejserinde Eugenie, og den gik ud paa, at Mac Mahon skulde marschere mod Diedenhofen for der at forene sig med den fra Metz kommende Bazaine, hvorefter der begge i Fællig skulde tvinge Tyskerne til Tilbagegang.
— 10 —
Manøvren mislykkedes totalt. Mac Mahons Tropper var dels for langsomme i deres Bevægelse, dels blev de omgaaet af Preusserne, og Bazaine gjorde ikke sit yderste for at slaa sig igennem fra Metz. Saale-des blev Mac Mahon slaaet først ved Nouart cL 28. Aug. og den 30. ved Beaumont, og han trak sig, grundet paa Modstanderens numeriske Overvægt, hen-imod den lille Fæstning Sedan, hvor han den 1. Sept. blev tvungen til at modtage det afgørende Slag.
Mens Mac Mahon satte sig fast i Sedan, hvorfra han kun havde en Retrætelinie aaben (mod Nordvest), trak Tyskerne sig i stedse større Mængder sammen om ham. Den tredie tyske Hær trak op fra Syd, og Kl. 11 om Form. spærrede XI Korps den nordvestlige Linie. Ved Middagstide gik endelig Sakserne mellem Sedan og den belgiske Grænse og dermed var Franskmændenes Indeslutning praktisk talt fuldført. Kl. 415 Em. sluttede Kampen ved Hejsning af det hvide Flag, og hele de franske Hær (104,000 Mand) samt Kejser Napoleon blev tagen til Fange.
Paa den Maade blev i fem Uger en fransk Hær indesluttet i Metz og en anden annulleret i Sedan og Vejen til Paris laa aaben. Moltke talte om at skyde Harer ved Creisau i Slutningen af Oktober. Paris var bedre befæstet end i 1814, men ogsaa stærkere befolket. Derfor maatte den udsultes.
Men der var endnu Mænd paa Benene i Frankrig. Det tredie Kejserdømme faldt og d. 4. Sept. dannedes et republikansk Styre til det nationale Forsvar i 1792 Aand. Og saa tog det franske Folk, som hidtil blot havde været Tilskuer, Sagen op.
— 11 —
Den regulære Hær bestod endnu af 1/2 Mill. Mand, hovedsagelig Rekrutter og Reservister. Hertil kom henved 50,000 Matroser og endelig Mobilgarden og Nationalgarden (enhver Mand fra 31—60 Aar).
Jules Favre, Gambetta og Freycinet arbejder for fuld Kraft, den første bedyrer, at Frankrig ikke vil afstaa en Tomme Land, de andre leder de militære Operationer. Men denne Ledelse var atter mangelfuld, der var ingen Forbindelse mellem Generalerne indbyrdes, en Sejr som den ved Coulmiers (9. Novbr.), hvor Bayrerne blev massakreret, blev ikke udnyttet. Den 28. Okt. kapitulerer Metz (173,000 Mand) og de tyske Belejringstropper føres ind i Frankrig, men Nord paa, saa at der nu atter var en Lejlighed for Franskmændene (Loire Armeen) til at ile det betrængte Paris til Hjælp. Den benyttes ikke.
Efter haar de Kampe indtager Tyskerne den 4.—12. Orleans, hvorved den franske Hær sprænges i to Dele. Den ene under Bourbaki flygter, den anden kæmper under Chanzy haardnakket i fem Dage.
Den 11.—12. Jan. 71 slaas Franskmædene tilbage ved Le Mans.
Alle Udfald fra Paris mislykkes, og efter hvert trækkes Jærnringen tættere om den indesluttede By. Den 19. Jan. 71 foretager General Trochu et sidste Udfald i Spidsen for 100,000 Mand, men slaas tilbage. Bourbaki forsøgte at afskære Tyskernes Forbindelseslinie til Rhinen, men bliver drevet ind paa svejtsisk Grund med sine 80,000 Mand og afvæbnet. 16. Febr. overgiver Belfort sig.
Den 28. Jan. 71 bevilliges en 21 Dages Vaabenstil-
— 12 —
stand, medens en fransk Nationalforsamling indkaldes for at raadslaa om Fred. Da Gambetta vil benytte de 21 Dage til Styrkning af Forsvaret, maa han gaa af. Paa det Tidspunkt var næsten alle franske Fæstninger i Nord og Vest erobrede, og 900,000 tyske Soldater okkuperede Landet. Den 12. Februar aab-nedes Nationalforsamlingen i Bordeaux under Thiers Forsæde. Den 21.—26. Febr. førtes Fredsforhandlingerne i Versailles. Tyskland forlangte i Krigskontri-bution 6 Milliarder Francs og Afstaaelsen af Alsace-Lorraine. Krigserstatningen blev nedsat til 5 Milliarder. Den 10. Maj underskrev Bismarck og Jules Favre den saakaldte Frankfurter Fred, der i alle væsentlige Punkter bekræftede Overenskomsten i Versailles.
Saaledes endte denne Krig, der i de 190 Dage, den varede, i 15 større Slag og henved 100 Træfninger kostede Frankrig 80,000 døde og 143,000 saarede. Til Tyskland førtes 370,000 franske Soldater og 12,000 Officerer. 26,000 Officerer og 702,000 Mand strakte Vaaben, og 107 Faner samt 7,400 Stykker Skyts erobredes af Tyskerne.
Frankrigs samlede materielle Tab anslaas til en Værdi af 16 Milliarder Francs,
De tyske Tab opgives overalt forskellig, men man kommer vist Sandheden temmelig nær, naar de angives til 40,000 døde og 112,000 saarede.
Tyskland havde i det hele mobiliseret 1,451,944 Mand og 44,420 Officerer. Heraf deltog aktivt i Krigen 1,113,254 Mand og 33,101 Officerer.
— 13 —
1914 I 1914 har Krigsbegivenhederne udviklet sig til et
ligefrem frygteligt Omfang. Tyskland og Østrig ligger i Kamp med Frankrig, Rusland, England, Belgien, Serbien og nu til sidst Japan. Hvem vil sejre? Vil vi opleve et 70—71 om igen? Millionhærene staar overfor hinanden. Den Styrke de allierede Magter har i deres enorme Troppeantal kan maaske opvejes af de tyske Feltherrers strategiske Dygtighed og deres Troppers glimrende Disciplin. Begyndelsen af Felttoget 1914 har ialfald afgjort været Tyskerne gunstig saavel paa den vestlige som den østlige Krigsskueplads. Men som sagt Krigen er endnu i sin Begyndelse og Fremtiden kan bringe Overraskelser, som ingen havde tænkt paa.
Medens Sømagten slet ikke spillede nogen Rolle i 70—71, har de krigsførende Magter nu betydelige Krigsflaader. Her er Tyskland—Østrig imidlertid afgjort underlegen, kun i Østersøen er Tyskland Herre til Søs, kommer de ud i Nordsøen, vil de sikkert ikke kunne klare sig overfor Englands uhyre Overmagt.
Hvad endelig Luftskibene og Aeroplanerne angaar, er der efter de hidtil gjorte Erfaringer ikke nogen Anledning til at stille særlig store Fortventninger, ud over et udmærket Rekognosceringsmiddel har de næppe megen Betydning. Tyskland har allerede mistet 6 af sine Luftskibe og daglig hører man om at der nedskydes Flyvemaskiner.
•— 14 —
Franske Fæstninger« Verdun, Toul, Epinal, Belfort, Maubeuge, La Fére,
Rheims, Langres, Dijon, Besan^on, Nancy, Luneville. Paris er Centrum for Forsvaret og er omgivet af Volde med 97 Bastioner, 17 gamle Forter og 38 nye fremskudte Forter.
Tyske Fæstninger. Königsberg, Posen, Neisse, Spandau, Magdeburg,
Mainz, Ulm, Rastatt, Metz, Køln, Coblenz, Kiel, Ingolstadt.
— 15 —
De kæmpende Magters Hære 1914.
Fredsstyrke. Krigsstyrke. Alt opbudt.
Belgien: 53,600 170,000 350,000 Frankrig: 790,000 1,380,000 Ukendt Rusland: 1,200,000 1,850,000 »
England: 400,000 711,000 Japan: 250,000 600,000 Serbien: 361,000 Tyskland: 1,850,000 3,350,000
Landstorm: 661,000
Total: 4,011,000 Østrig: 425,000 820,000 Ukendt
Flaaderne. Mandskab.
England 146,000 Frankrig 40,000
(Reserve: 114,000.) Rusland 53,000 Japan 48,000 Tyskland 73,000
(Reserve: 110,000.) Østrig 6,000
Hvortil Milliarderne anvendtes.
En Milliard, er 1000 Millioner (en engelsk Billion). Frankrig betalte de 5 Milliarder i Løbet af Treaaret 71—74 plus 301,400,000 Francs i Renter.
Desuden havde Tyskland inddrevet 260 Millioner Francs i lokal Krigsskat, heraf 200 Mill, alene fra Paris. Størstedelen af den uhyre Sum betaltes selvsagt i Noter og Veksler. For Afstaaelsen af Banemateriellet i Elsass-Lothringen fragik 325 Mill. Francs. Tyskland anvendte 2 Milliarder til en fælles Rigslov-givning. 400 Millioner deltes mellem alle de tyske Stater, 591 Mill, medgik til Invalidefondet, 95 Mill, til Marinen. Et vist Beløb i møntet Guld blev henlagt i Krigstaarnet i Spandau for at kunne dække de øjeblikkelige Udgifter ved en ny Mobilisering.
Denne Sum stod urørt i Juli 1914. Nu er den »schon dahin«.
Ekspedition: Rasmussen & Rugh, Læderstræde 11, 2. Sal.
