det fLyvende tÆppe : 18 : 2010 · Af Mette Kjærgaard Thomsen, Analyseenheden Kvalitetssikringen af danskprøverne Af Gitte Østergaard Nielsen, Danskuddannelsesenheden opsLagstavLen

len af uskrevne regler på det danske arbejdsmarked. At det hjælper, levner de f lotte resultater af indsatsen ingen tvivl om. Projektet er støttet af Integrationsministeriet.

Læs mere på side 4

nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, unge og voksne

Bedre undervisning og fLere i joB – erhvervsmentor i danskuddanneLsen gør en forskeL

Af Susie Skov Nørregård, Foreningen Nydansker

det fLyvende tÆppe : 18 : 2010

I Århus har erhvervsmentorer fra lokale virksomheder hjul-pet 21 ud af 22 nydanske kvinder i arbejde eller uddannelse på bare seks måneder. Fælles for kvinderne er, at de er højt-uddannede, de er landet i Danmark for nyligt, og de er i gang med at lære dansk på sprogcentret Lærdansk Århus.

Kvinderne har titler, som spænder fra øjenspecialist til historiker, og er alle ressourcestærke og motiverede for at komme i arbejde. Men mange oplever, at det kan være van-skeligt at sparke døren ind til det danske arbejdsmarked.

På den baggrund har Foreningen Nydansker udviklet et kon-cept, hvor de nydanske kvinder får tilbud om at blive mat-chet med en erhvervsmentor fra lokalområdet samtidig med, at de modtager sprogundervisning hos Lærdansk Århus.

En række århusianske virksomheder har indgået aftale med projektparterne Foreningen Nydansker, Lærdansk Århus og Jobcenter Århus om at stille medarbejdere til rådighed som erhvervsmentorer i arbejdstiden.

Gennem erhvervsmentoren møder den ledige kvinde både en virksomhed og en person, der kan hjælpe hende tættere på arbejdsmarkedet. Erhvervsmentoren øser ud af sin erfa-ring, viden og netværk og guider den ledige gennem jung-

indhoLd

det fLyvende tÆppe : 18 : 2010 : sIde 2 ud af 18

Udgives af Integrationsministeriet og Undervisnings-ministeriet.

Nyhedsbrevet bringer informationer fra følgende uddannelses- og skoleområder:

Undervisningsministeriet: grundskole og folkeoplysning, erhvervsfaglige uddannelser, forberedende voksenunder-visning (fvu), arbejdsmarkedsuddannelser (amu), almen voksenuddannelse (avu)/højere forberedelseseksamen (hf), gymnasiet (det almene gymnasium), handelsgymnasium (hhX), teknisk gymnasium (htX), korte og mellemlange videregående uddannelser samt øvrige tilbud, herunder vejledning.

Integrationsministeriet: danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

det flyvende tæppe udsendes elektronisk fire gange årligt.dette nummer er udsendt december 2010.

deadline for næste numre: 21.02.2011, 16.05.2011 og 31.08.2011

Tilmelding til nyhedsbrevet: du kan tilmelde dig ”det flyvende tæppe” via undervisnings-ministeriets hjemmeside på adressen: http://www.uvm.dk/aktuelt/abonner.aspx. nye og gamle nyhedsbreve kan læses på adressen: http://www.uvm.dk/uddannelse/uddannelse%20og%20undervisning%20for%20voksne/erhvervsrettet%20voksen-%20og%20efteruddannelse/arbejdsmarkedsuddannelser/tosprogede/det%20flyvende%20taeppe.aspx , eller søg det flyvende tæppe på: www.uvm.dk. det flyvende tæppe offentliggøres på www.nyidanmark.dkbidrag til det det flyvende tæppe skal være korrekturlæste og korte, dvs. max 1-2 a4 sider. redaktionen vil gerne have kommentarer eller forslag til artikler. Redaktion og kontaktpersoner i Integrationsmini-steriet: peter villads vedel (ansvarshavende): [email protected] Kontaktperson i Undervisningsministeriet: annette ramsøe, e-post: [email protected] raundahl, e-post: [email protected]

Layout: tingkov design

nyt fra undervIsnIngsmInIsterIet

grundskoLe og foLkeopLysning

Fokus, fødselsdag og facebookAf Nana Jørgensen, Tosprogs-Taskforcen, Skolestyrelsen

nyt fra IntegratIonmInIsterIet

danskuddanneLser

Bedre undervisning og flere i job…. fortsat fra forsidenAf Susie Skov Nørregård, Foreningen Nydansker

Nu kan virksomhederne søge tilskud til arbejdsmarkedsdanskAf Peter Villads Vedel, Danskuddannelsesenheden

Har din skole eller kommune behov for en skole-hjemvejleder? Af Katrine Stenild, Beskæftigelseskontoret

Ændringer i kursistantal og kursist-sammensætning på danskuddannelserneAf Mette Kjærgaard Thomsen, Analyseenheden

Kvalitetssikringen af danskprøverneAf Gitte Østergaard Nielsen, Danskuddannelsesenheden

opsLagstavLen

Voksen- og efteruddannelse styrker integrationen på arbejdsmarkedetAf Karen Lund, Danmarks Pædagogiske

Universitetsskole, Aarhus Universitet

Dansksimulatoren – tal dig til sprog og kulturAf Thomas K. Hansen, Vifin

Sprogpas til uddannelsessøgende og arbejdstagere

Informationsmøder og efteruddannelse

Kurser i demokrati og medborgerskab for sprogskolelærere

Konference for skoleledere og skole-bestyrelser om Værktøjskassen Skoleledelsen

Rapporter og materialer

side 12

side 13

side 15

side 15

side 15

side 15

side 16

side 3

side 4

side 6

side 6

side 7

side 9

http://www.uvm.dk/aktuelt/abonner.aspx

http://www.uvm.dk/aktuelt/abonner.aspx

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Uddannelse%20og%20undervisning%20for%20voksne/Erhvervsrettet%20voksen-%20og%20efteruddannelse/Arbejdsmarkedsuddannelser/Tosprogede/Det%20Flyvende%20Taeppe.aspx



http://www.uvm.dk/

undervIsnIngsmInIsterIet / grundskoLe og foLkeopLysnIng


fokus, fødseLsdag og faceBook

Af Nana Jørgensen, Tosprogs-Taskforcen, Skolestyrelsen

Udenfor rusker efterårsblæsten, men hverken mørke eller kulde har lagt sig over Tosprogs-Taskforcen. Her fejres taskforcens to års fødselsdag sammen med glæden over, at 100 skoler nu er tilmeldt kampagnen To sprog - én udfor-dring, der skal motivere og hjælpe skoler i hele landet til at lave en plan for undervisningen af tosprogede elever.

“Det har stor betydning, at så mange skoler rundt om i hele landet nu er tilmeldt. Med en så stor gruppe kan budskabet om, at det gør en stor forskel at sætte fokus på tosprogede elever nå rigtig langt”, fortæller projektleder Anja Ougaard. Kampagnen, der er et samarbejde mellem Tosprogs-Task-forcen og DR, løber helt frem til udgangen af 2011.

Roskilde kommune kunne med hele otte skoler tilmeldt kampagnen åbne dørene til en workshopdag. Hvis f lere end tre skoler fra samme kommune tilmelder sig kampagnen, tilbyder Tosprogs-Taskforcen en workshop, der afholdes ude i kommunen. Her vil dagens program blive planlagt i samarbejde med Tosprogs-Taskforcen.

Skolerne i Roskilde fik med workshoppen både mulighed for at få nogle faglige oplæg med hjem om de områder, hvor de ønsker at igangsætte indsatser, ligesom de også satte gang i arbejdet med at lave en plan. En plan, der målretter arbejdet for at styrke de tosprogede elevers faglighed, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

plan i praksisEn af deltagerne på workshopdagen var en tilfreds skole-leder, Lars Kruse fra Sct. Jørgens Skole i Roskilde. Han fortæller: “Workshoppens indhold satte en masse tanker i gang, og vi er blevet bekræftet i, at mange af de indsatser, vi laver, der har fokus på tosprogede elever, kan gøre en forskel for alle elever på skolen”.

Som en del af arbejdet med planen er der allerede nu nedsat et udvalg på skolen, der skal få de indsatser, som skolen har fundet frem til, ført ud i livet. Et af målene i skolens plan handler om at styrke skolens skole-hjem-samarbejde, og der er i den forbindelse blevet igangsat en række indsatser. En af disse går ud på at afholde forventningssamtaler med forældrene. Med samtalerne håber skolen, at det kan gøre skolestarten lettere for både elever, forældre og skole.

Som en opfølgning på workshoppen har skolen afholdt et pædagogisk rådsmøde for hele personalegruppen, der har et andet af skolens indsatser på dagsordenen. Formålet er at klæde alle lærere og pædagoger på til at højne tosprogede ele-vers læring ved at inddrage sproget i alle fag. Med sin to års fødselsdag bestemte Tosprogs-Taskforcen sig for at følge de opfordringer, de har fået om at gå på Facebook. Som fan af Tosprogs-Taskforcen på Facebook vil man hurtigt og nemt kunne modtage nyheder og få mere at vide om, hvordan sko-ler og kommuner arbejder for at styrke tosprogede elevers faglighed, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

alle grundskoler i danmark kan tilmelde sig kam-pagnen to sprog - én udfordring. hvis mindst tre skoler fra samme kommune tilmelder sig kam-pagnen, tilbyder tosprogs-taskforcen at lave en workshopdag ude i den konkrete kommune. Læs mere om workshopper og kampagnen to sprog - én udfordring, og se hvordan din skole kan til-melde sig på www.tosprogstaskforce.dk

Skoler i Roskilde kommune laver en plan der skal styrke de tosprogede elevers faglighed


IntegratIonmInIsterIet / danskuddanneLser

Mentorordningen har også vist sig at være en gevinst for sprogcentret, fordi den smitter positivt af på sprogundervis-ningen.

”Kvinderne kommer til Danmark for at leve og arbejde - ikke for at lære dansk. Sproget er et redskab, som de skal tilegne sig, og det er et svært projekt. Men med en mentor fastholdes de på projektet og opnår motivation, så indlærin-gen bliver nemmere og mere smidig,” forklarer Poul Neer-gaard, der er forstander for Lærdansk Århus.

”Kontakten til arbejdsmarkedet er vigtig i sprogundervis-ningen. Der skal være et fornuftigt samspil mellem læring og praksis. At kursisterne får en mentor og dermed adgang til et netværk og hjælp til jobsøgning gør, at sprogundervis-ningen bliver mere autentisk. Det er med til at understøtte den sproglige læring,” siger han.

Underviser på Lærdansk Århus, Kirsten Dennild, oplever også andre fordele ved projektet:

”Når kursisterne møder mentorerne, bliver de mødt som de kompetente professionelle, de er, uanset deres mang-lende sprogkundskaber. Det virker meget motiverende, og i mødet med virksomhederne får kursisterne hele tiden målt deres danskfærdigheder og kan se, hvad de har behov for at lære. Er min lytteforståelse ikke god nok, eller mangler jeg noget på det skriftlige? Det giver dem nogle mål og gør det nemmere for dem at planlægge deres danskstudier.”

Poul Neergaard påpeger yderligere en fordel, som sprogcen-tret oplever ved samarbejdet:

Bedre undervisning og fLere i joB

... fortsat fra forsiden

”Når vi er med i denne type projekter, bliver vi synlige for virksomhederne som den relevante partner, vi er for dem. Projektet giver en meget direkte kontakt, som begge parter kan få glæde af.”

unikt partnerskabEn af styrkerne i projektet er det tætte samarbejde mellem sprogcenter og jobcenter. Repræsentanter fra jobcenteret har kontorplads i sprogcentrets bygning og ved at dele loka-ler, opnår begge parter en tæt kontakt til både kursisterne og hinanden, og det gør støtten til den enkelte kursist mere sammenhængende og smidig. I partnerskabet bidrager de respektive aktører med hver deres kompetencer, og rolle-fordelingen har fra starten været klar. Lærdansk Århus og Jobcenter Århus er ansvarlige for de nydanske kvinder, og Foreningen Nydansker er ansvarlig for virksomhedssamar-bejdet og erhvervsmentorerne.

”I projektet indgår netop de parter, der kan være med til at gøre en forskel for kvinderne, for deres kommende arbejds-pladser og ikke mindst for det danske samfund, der nu kan få glæde af nogle af de uudnyttede ressourcer, der f indes rundt omkring på jobcentre og sprogskoler,” udtaler virk-somhedskonsulent Allan Nedbo fra Århus Jobcenter.

Projektet ’Erhvervs- og netværksmentorer i Århus’ er finan-sieret af Integrationsministeriet.

yderligere information Susie Skov Nørregård, mentorkonsulent hos Foreningen Nydansker, Mail: [email protected]: 3393 4383

Erhvervsmentor Gitte Høyer, direktør i Kragelund kommunikation, har hjulpet Liselle Rodney-Færch fra Jamaica i kampen for at finde job. Liselle er nu ansat som underviser på Center 10, Århus High School – et job der matcher hendes kompetencer og karrieremæssige ønsker.


Bedre undervisning og fLere i joB

... fortsat fra forsiden


hvad er et erhvervsmentorforløb?22 ledere og medarbejdere fra forskellige virk-somheder fungerer som erhvervsmentorer for ledige selvforsørgede kvinder med mellemlange og lange videregående uddannelser. alle kvin-der er under integrationsloven og har derfor kun været i danmark i en kort periode. alle kvinder er i gang med danskuddannelse 3 på højeste niveau.

efter seks måneders forløb er 18 ud af de 22 i kompetencesvarende job eller uddannelse. der-udover er en enkelt i kompetencesvarende job med løntilskud og to i praktik. den sidste har været til en række jobsamtaler og forventer at finde arbejde indenfor meget nær fremtid.

aktivitetermentor og mentee mødes på mentors arbejds-plads ca. 2 gange om måneden. de arbejder med alt fra ansøgninger og Cv, træning af jobsam-tale, udvidelse af netværk og branchekendskab til uskrevne regler på det danske arbejdsmarked. mange mentorer hjælper også deres mentee med at træne deres danske sprog.

som en del af forløbet har kvinderne arbejdet sammen i mindre netværksgrupper, hvor de har udvekslet erfaringer og hjulpet hinanden under jobsøgningen. flere af erhvervsmentorerne har holdt oplæg for netværksgruppperne om fx Cv-skrivning, dansk arbejdspladskultur og alternati-ve jobsøgningsmetoder. mentees har også været på en række virksomhedsbesøg hos de delta-gende virksomheder.

hvad er en erhvervsmentor?en erhvervsmentor er en medarbejder fra en dansk arbejdsplads, der hjælper en nydansker med fx afklaring, jobsøgning og uddannelses-valg. typisk videregiver mentoren sin viden om jobsøgning, det danske arbejdsmarked, uskrevne normer og regler og hjælper den ledige med net-værk.

mentorerne deltager frivilligt og er alle uddannet på 1½ dags mentorkursus via foreningen nydan-sker.

I det beskrevne forløb er mentorerne rekrutteret i et samarbejde mellem foreningen nydansker og erhvervsorganisationen erhverv Århus.

hvem er foreningen nydansker?foreningen nydansker er en forkortelse af det noget længere navn ’foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet’. forenin-gen arbejder for at bane vejen for nydanskere på arbejdsmarkedet og gøre mangfoldighedsledel-se til et naturligt element i dansk erhvervsliv.

foreningen nydansker beskæftiger sig meget med mentorordninger, hvor frivillige mentorer fra erhvervslivet inddrages i integrationsarbejdet.

Læs mere på www.foreningen-nydansker.dk



nu kan virksomhederne seLv søge tiLskud tiL arBejdsmarkedsdansk

Af Peter Villads Vedel, Danskuddannelsesenheden

har din skoLe eLLer kommune Behov for en skoLe-hjemvejLeder?

Af Katrine Stenild, Beskæftigelseskontoret

Nye regler skal gøre det nemmere for virksomhederne at tilbyde kurser i arbejdsmarkedsdansk til deres udenland-ske medarbejdere. Det er nu muligt for virksomhederne selv at søge tilskud gennem Integrationsministeriets pulje ”Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk – Pulje til nye f leksi-bel beskæftigelsesrettet danskundervisning”. Ansøgnings-reglerne er også blevet forenklede således, at ansøgere får mulighed for at indsende én ansøgning til f lere, identiske hold og af lægge én samlet evaluering og ét samlet regnskab. Ændringerne er en del af 4-partsaftalen, som blev vedta-get oktober 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration. Aftalen er indgået mellem DA, LO, Kommu-nernes Landsforening, Beskæftigelsesministeriet og Mini-steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Der er under Integrationsministeriet afsat en pulje på 27 mio. kr. i perioden 2010 – 2012 til tilskud til særlige under-

Integrationsministeriet støtter ansættelse af skole-hjemvej-ledere på skoler med mange tosprogede elever. Skole-hjem-vejlederen er en ressourceperson, der kan vejlede og støtte kolleger, ledelse og forældre på skolen om skole-hjem sam-arbejdet med nydanske forældre. Skole-hjemvejlederen kan blandt andet skabe kontakt til forældregruppen, medvirke ved forældrearrangementer og give faglig sparring til kol-leger. Integrationsministeriet giver støtte til et efteruddan-nelsesforløb samt ansættelse af en skole-hjemvejleder i 2 år. Det er sidste gang puljen udbydes.

ansøgningsfristen er den 7. januar 2011

visningsforløb for arbejdstagere. Der gives primært støtte til forløb for udlændinge, der som udgangspunkt har boet i Danmark i en længere periode, men som har behov for en dansksproglig opkvalificering, så de kan fastholde et arbej-de eller komme i beskæftigelse. Grundkursus i arbejdsmar-kedsdansk er målrettet den konkrete arbejdsplads, og både kommuner, sprogcentre og virksomheder kan søge om støt-te via puljen.

Retningslinjer for ansøgning til puljen: www.nyidanmark.dk/ puljer

yderligere oplysningerPeter Villads Vedel, [email protected], Integrationsministeriets Danskuddannelsesenhed.

21 skole-hjemvejledere startede på efteruddannelsesforløb i august 2010. Det er endnu et engageret hold, som allerede er godt i gang med kursusforløbet. Det første hold skole-hjemvejledere startede i 2009. De to hold dækker til sam-men over 70 skoler på landsplan.

Puljen findes her: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Inte-gration/puljer/puljebeskrivelser/skole-hjemvejleder.htm

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/puljer/oversigt_over_puljer.htm

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/puljer/puljebeskrivelser/skole-hjemvejleder.htm

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/puljer/puljebeskrivelser/skole-hjemvejleder.htm



Ændringer i kursistantaL og kursist-sammensÆtning på danskuddanneLserne

Af Mette Kjærgaard Thomsen, Analyseenheden

Integrationsministeriet udgiver årligt en rapport omhand-lende aktiviteten blandt udbyderne af dansk-uddannelse til voksne udlændinge. Den seneste rapport blev offentliggjort i oktober 2010 og indeholder bl.a. et afsnit, som beskriver kursistsammensætningen og undervisningsaktiviteten på danskuddannelserne i 2009. Derudover indeholder rappor-ten yderligere to afsnit, som præsenterer tal for de afsluttende prøver ved danskuddannelserne i 2009 samt nogle hovedtal for udviklingen i kursistsammensætning, undervisningsak-tivitet og de afsluttende prøver i perioden 2007-2009.

Rapporten for 2009 viser bl.a., at der siden 2007 har været en væsentlig stigning i antallet af kursist på danskuddan-nelserne samt at antallet og andelen af selvforsørgende kur-sister på danskuddannelserne er steget betydeligt.

udviklingen i kursistantallet på danskuddannelserneDet samlede antal kursister, som har modtaget undervis-ning på mindst én af de tre danskuddannelser efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.f l., er steget væsentligt de seneste år. I 2007 modtog 34.567 kursister danskundervisning mod 37.834 og 44.383 kursister i hhv. 2008 og 2009. Ud over, at der har været en markant stig-ning i kursistantallet, er der i samme periode sket en del

1) Kursister kan blive henvist til danskuddannelse efter en række forskellige henvisningskategorier. For en uddybning af henvisningskategorierne henvises til den seneste aktivitetsrapport på danskuddannelsesområdet.2) Indbefatter henvisningskategorierne: S1 og S2.3) Indbefatter henvisningskategorierne: I1, K, A1 og A2.

forskydninger, mht. hvordan kursisterne fordeler sig på for-skellige henvisningskategorier .

kursisternes fordeling på henvisningskategorierSom nævnt kan kursister blive henvist til danskuddannelse efter en række forskellige henvisningskategorier. I og med at ind-vandringsmønstret har forandret sig, er der også sket ændringer i kursisternes fordeling på de ni henvisningskategorier.

I 2007 var der ca. 18.500 kursister, som var henvist til dan-skuddannelse som selvforsørgende svarende til 53 pct. af samtlige kursister . Denne gruppe består hovedsageligt af arbejdskraftindvandrere, studerende samt ægtefælleforsør-gede. Til sammenligning var ca. 29.000 kursister svarende til 65 pct. af samtlige kursister på danskuddannelserne i 2009 henvist til dansk-uddannelse som selvforsørgende.

Tidligere har en stor del af kursisterne, som modtog dansk-undervisning været på forsørgelsesydelse, dvs. enten introduktionsydelse, kontakthjælp, starthjælp eller dagpenge. I 2007 var det tilfældet for ca. 7.800 kursister eller 22 pct. af alle kursister . Til sammenligning var dette tal faldet til ca. 6.000 kursister i 2009 svarende til 14 pct. af samtlige kursister.

Tabel 1: Kursister fordelt på henvisningskategori, 2007-2009. Antal og pct. 2007 2008 2009

henvist efter integrationsloven med ydelse (I1) 2.365 (7%) 2.198 (6%) 2.347 (5%)

henvist efter integrationsloven selvforsørgende (I2) 5.779 (17%) 6.544 (17%) 7.301 (16%)

kommunalt henvist efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (k) 4.089 (12%) 2.596 (7%) 2.303 (5%)

henvist efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (a1 & a2) 1.324 (4%) 1.209 (3%) 1.344 (3%)

selvforsørgende (s1 & s2) 18.472 (53%) 22.815 (60%) 28.950 (65%)

andre kursistgrupper 2.540 (7%) 2.471 (7%) 2.138 (5%)

I alt 34.569 (100%) 37.833 (100%) 44.383 (100%)

Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.


Ændringer i kursistantaL og kursist-sammensÆtning på danskuddanneLserne

Fortsat ...


kursisterne som går til de afsluttende prøver Rapporten viser desuden tal for de afsluttende prøver ved danskuddannelserne opdelt på selvstuderende og ikke-selv-studerende i 2009. Heraf fremgår det, at 23 og 17 pct. af samtlige tilmeldte kursister ved PD1, PD2 og PD3 var selv-studerende i 1. og 2. prøvetermin 2009.

Generelt viser tallene for de afsluttende prøver i 2009, at beståelsesprocenten er lavere ved PD3 end ved PD1 og PD2. En mulig forklaring herpå er, at der er en betydelig større andel af selvstuderende kursister ved PD3, end tilfældet er ved PD1 og PD2. Selvstuderende kursister, som f.eks. går til PD3, er nødvendigvis ikke visiteret til Danskuddannelse 3 og har derfor måske ikke de nødvendige danskkompeten-cer til at bestå alle prøvedele indeholdt i PD3.

Tallene viser desuden, at beståelsesprocent og karaktergen-nemsnit ved PD3 for kursister, som ikke er selvstuderende, er betydelig højere end for selvstuderende kursister i 2009. I 1. prøvetermin 2009 var der eksempelvis 66 pct. af de selv-studerende kursister ved PD3, som bestod med et samlet karaktergennemsnit på 02 eller derover mod 95 pct. af de ikke-selvstuderende kursister ved PD3.

For yderligere informationer om resultaterne ved de afslut-tende prøver på danskuddannelserne henvises til den sene-ste aktivitetsrapport for 2009.

Den seneste rapport om aktiviteten på danskuddannelserne kan hentes på: www.nyidanmark.dk/publikationer


kvaLitetssikringen af danskprøverne

Af Gitte Østergaard Nielsen, Danskuddannelsesenheden


Der har været afholdt centralt stillede danskprøver for voks-ne udlændinge to gange årligt siden prøveterminen maj-juni 1999. Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven har været afholdt siden prøveterminen maj-juni 2004. Da alle prøver med undtagelse af Prøve i Dansk 1 i dag er højrisikoprøver, dvs. forbundet med rettigheder, er det afgørende, at prøverne er af højeste kvalitet og holder niveau. Med til kvalitetssikringen hører bl.a., at censorerne er sikre bedømmere. Hvis censorerne ikke kan bedømme korrekt, er prøverne uden værdi.

Prøverne udvikles af en Opgavekommission, som er nedsat af Integrationsministeriet, og som beskikkes årligt. Opga-vekommissionen består af f ire opgaveudvalg, et for hver af det f ire prøver. Medlemmerne er alle særdeles erfarne andetsprogslærere, som bl.a. har været igennem et optræ-ningsforløb og/eller testteorikurser. For at sikre at prøverne er ens konstrueret fra gang til gang og i overensstemmelse med prøvebekendtgørelsens bestemmelser benytter opgave-forfatterne specifikationer til prøven, dvs. retningslinjer for prøven mht. til fx opgavetype, tekstlængde, instruktioner, antal spørgsmål og spørgsmålstyper.

prætestning af opgaver i læseforståelseNår udkast til læseopgaver er færdige, gennemføres der en prætestning: Opgaverne løses af omkring 75 personer, som svarer til målgruppen, dvs. personer, som dansksprogligt er parate til at gå til pågældende prøve. Derfor finder præ-testning sted på sprogcenterhold umiddelbart inden afhol-delsen af den ”rigtige” prøve. Sprogcentrene er positive og hjælpsomme i forbindelse med prætestningen, og frem for alt er kursisterne oftest meget tilfredse med at få mulighed for at gennemføre ”en træningsprøve” før den rigtige prø-ve. Alle besvarelser indtastes på spørgsmålsniveau i excel-ark, hvorefter der foretages en klassisk itemanalyse: hvert spørgsmål (=item) analyseres statistisk mht. sværhedsgrad og såkaldt diskrimination. Diskriminationen viser et tal for, hvorvidt det konstant er den dygtigste del af pågældende kursistgruppe, der klarer de vanskeligste spørgsmål bedst og omvendt. For lette/svære eller for dårligt diskrimineren-de spørgsmål justeres eller kasseres. Autentiske skannehæf-ter, som er let genkendelige, prætestes dog i mindre omfang på en anden målgruppe. For yderligere at sikre niveauet fra gang til gang, er ministeriet endvidere i gang med at udvikle f lere ankerprøver.

Statistikker over beståprocenter og opnåede karakterer efter prøvernes afholdelse kan fortælle meget, men da gruppen af prøvedeltagere kan - og formodentlig også vil - variere fra gang til gang med hensyn til fx sprogkulturel baggrund, uddannelsesbaggrund, alder, antal år i Danmark, omfanget af undervisningstimer og evne for at tilegne sig et nyt sprog, så er det især brug af ankerprøver, der kan garantere stabili-teten i en prøves niveau fra gang til gang og fra år til år.

Når opgaverne er justeret til efter prætestningen, sendes de til grafiker og er først klar til endelig trykning efter fire korrekturgange, hvor en række opgaveløsere og korrektur-læsere er involveret.

forcensur og censurering af læseforståelse Til hver prøvetermin er der udviklet et censor- og eksami-



Fortsat ...


natorhæfte. I dette hæfte indgår der rettenøgler, som censor skal benytte sig af, når opgaverne rettes. Umiddelbart efter prøvernes gennemførelse foretages der forcensur. Ca. 100 opgavebesvarelser i læseforståelse fra hver prøve analyseres statistisk på spørgsmålsniveau. Der er på baggrund af data mulighed for at justere den omregningstabel en anelse til, som udsendes til alle censorer og eksaminatorer. Ligeledes justeres de vejledende rettenøgler til, så censorerne bedøm-mer ensartet og validiteten sikres.

censurering af skriftlig fremstilling og mundtlig kompetence Også prøverne i skriftlig fremstilling og mundtlig kompe-tence udvikles af Integrationsministeriet - dog med undta-gelse af valg af emner til mundtlig præsentation ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3, som vælges decentralt efter ministeriets retningslinjer herfor. Der er udviklet et censor- og eksaminatorhæfte til hver prøveter-min og udsendt en række vejledninger, som bl.a. oplyser om valg af emner og korrekt gennemførelse af prøverne. Ved prøven i mundtlig kompetence er det altafgørende, at eksa-minator er i stand til at omsætte prøvegrundlaget til korrekt mundtlig eksamination: eksaminator er med andre ord en del af prøvegrundlaget.

Skriftlig fremstilling og mundtlig kompetence er produk-tive færdigheder. Ved disse prøver foretager censorerne en subjektiv bedømmelse. Ved subjektiv bedømmelse afhæn-ger bedømmelsen af censor og eksaminators evne til at bedømme korrekt. Men det er naturligvis ikke op til hver censor og eksaminator selv at fastlægge niveauet. For at sikre korrekt og ensartet bedømmelse har Integrationsmi-nisteriet udarbejdet bedømmelsesvejledninger til censorer og eksaminatorer.

En bedømmelsesvejledning til skriftlig fremstilling indeholder besvarelser, som repræsenterer eksempler på samtlige karak-terer i 7-trins-skalaen, altså fra karakteren – 3 til karakteren 12. Til hver besvarelse er der en begrundet bedømmelse, dvs. en begrundelse for, hvorfor karakteren er givet, med udgangspunkt i bedømmelseskriterier og fokuspunkter for prøven. Dette arbejdsredskab udsendes til samtlige eksa-minatorer forud for hver prøve og skal benyttes ved selve censureringen. Bedømmelsesvejledninger med begrundede bedømmelser er de produktive færdigheders pendent til de

receptive færdigheders ankerprøver: Mens brug af anker-prøver skal sikre at niveauet holdes i læseprøverne, er det censorernes brug af eksemplerne i bedømmelsesvejlednin-ger, der skal sikre, at der bedømmes ensartet ved prøverne i skriftlig fremstilling.

En bedømmelsesvejledning til mundtlig kommunikation udsen-des tilsvarende forud for hver prøve til alle eksaminato-rer og censorer. Som forberedelse til hver mundtlig prøve skal eksaminator og censor høre lydeksemplerne igennem og sammenholde dem med vejledningens bedømmelser for at være sikre på selv at bedømme korrekt og på niveau. Eksempler og begrundede bedømmelser er således den fæl-les standard, alle censorer skal læne sig op ad. Ellers risi-kerer niveauerne at skride fra censor til censor, fra gang til gang og fra år til år.

eksaminator- og censortræningDet er absolut afgørende, at der altid bedømmes ensartet og på niveau og hverken mildere eller hårdere end standar-den. Ellers er bedømmelserne ikke troværdige, og prøverne er uden værdi. For at sikre korrekt og ensartet bedømmelse har Integrationsministeriet gennem en årrække afholdt årlig censorkonference for de beskikkede censorer og siden 2009 også via DPU (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole) tretimers informationsmøder for alle involverede eksamina-torer og censorer, hvor regler for prøven repeteres, og hvor bedømmelse af skriftlig fremstilling og mundtlig kommu-nikation trænes, så den enkelte censor er rustet så godt som muligt til at bedømme korrekt.

Gennem de senere år har Integrationsministeriet endvidere via DPU afholdt kurser i eksaminatorrollen. Papirprøve-grundlaget fra ministeriet er værdiløst, hvis ikke eksami-natorerne er i stand til at omsætte det til korrekt praksis: instruktioner og formuleringer skal følges, tiden overhol-des osv. Det overordnede sigte er, at prøverne skal afholdes ens, og at den enkelte prøvedeltager inden for de afstukne rammer sikres optimale betingelser for at vise, hvad ved-kommende kan mundtligt på dansk på det niveau, prøven aftester.

audit af prøverne i aLte-regiIntegrationsministeriets Danskuddannelsesenhed er sam-men med Studieskolen og Danmarks Pædagogiske Univer-



Fortsat ...


sitet medlem af ALTE: Association of Language Testers in Europe. ALTE er en uafhængig institution, som har eksi-steret siden 1990, og som har hovedsæde i Cambridge. I dag er 40 institutioner ALTE-medlemmer, repræsenterende 27 forskellige sprog.

Inden for de seneste år er det besluttet, at en institution skal kunne bevise en sprogprøves kvalitet for at blive medlem af ALTE. I den forbindelse er der bygget er særligt audit-system op, hvorefter testeksperter ser de forskellige landes sprogprøver efter i sømmene ud fra 17 minimumstandar-der. Det engelske ord audit betyder: revision/at revidere, og revidere (latin: se igen) betyder: gennemse kritisk, under-søge igen med ændringer for øje.

I 2008 auditede den norske testekspert Cecilie Carlsen fra Norsk Språktest i Bergen Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3. Et af resultaterne af denne audit var, at prætestningen blev introduceret som et nødvendigt kva-litetssikringsinstrument af højrisikoprøver. Studieprøven forventes at blive auditet i løbet af 2011. En audit af et lands eller en institutions sprogprøver skal finde sted hvert femte år, så der til stadighed er fokus på kvalitet, og så kvaliteten i sprogprøverne til stadighed kan sikres.


opsLagstavLen

voksen- og efteruddannelse styrker integrationen på arbejdsmarkedet Af Karen Lund, Danmarks Pædagogiske

Universitetsskole, Aarhus Universitet

Den første samlede tværnordiske kortlægning er afsluttet og forskerne bag undersøgelsen kan nu præsentere et unikt og aktuelt materiale om indvandreres voksen- og efterud-dannelse. Nationalt Center for Kompetenceudvikling har, i samarbejde med forskere fra nordiske universiteter, kort-lagt de nordiske landes anvendelse af voksen- og efterud-dannelse med henblik på integration af indvandrere på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen omfatter både forløb i tilknytning til det ordinære voksen- og efteruddannelsessystem og særlige ini-tiativer rettet specif ikt mod indvandrere og integration af indvandrere på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen identificerer en række faktorer, der har be-tydning for uddannelsesforløbenes succes, og konkluderer, at det er vigtigt at:

– Centrale aktører, såsom myndigheder, virksomheder, jobcentre og uddannelsesinstitutioner, anerkender deres medansvar i integrationsindsatsen, og at de relevante aktører samarbejder om indsatsen. Det gælder både på politisk og strategisk niveau og i forbindelse med konkrete initiativer.– Sprogundervisning kombineres med fagundervisning. De to virker gensidigt forstærkende.– Projekter tager udgangspunkt i målgruppen. Mål- gruppen bør altså være identificeret, og der bør være kontakt med målgruppen inden et projekt sættes i gang.– Der er et klart mål med projektet. Projekter hvortil der har været koblet en aftale om ansættelse ved gennem- førelse af projektforløb, og projekter der har været rettet mod bestemte brancher, har haft succes med at opnå høj gennemførsel og høj ansættelsesfrekvens efterfølgende.– Tilbuddene er f leksible. Fleksibiliteten er vigtig både i forhold til niveau, organisering og tilgængelighed. Særligt tilgængeligheden kan blandt andet styrkes ved øget anvendelse af online læring.

Undersøgelsen nævner endvidere, at alle de nordiske lande benytter sig af forskellige former for mentor- og guideord-ninger. Ordningerne lader til at have god effekt, men er sam-tidig relativt ressourcekrævende. Det er kendetegnende, at det generelt er vanskeligt at udtale sig om, hvor stor effekt de forskellige indsatser har i forhold til de anvendte ressourcer.

På den baggrund anbefaler undersøgelsen at:

– Der på nordisk plan arbejdes videre med mere systematiske vurderinger af sammenhængen mellem effekt og ressourcer. – Der bliver arbejdet mere med differentiering af undervisningen af voksne indvandrere i forhold til kompetencer, mål og behov – Der bliver arbejdet yderligere med at skabe klare sammenhænge mellem uddannelse og uddannelsens mål med hensyn til at komme videre i uddannelse eller på arbejdsmarkedet – Der bliver fokuseret på anvendelsen af IKT og online- undervisning med henblik på at øge tilgængeligheden – Der bliver arbejdet mere systematisk med validering af indvandreres realkompetencer.

Ifølge rapporten bekræfter internationale erfaringer og undersøgelser de erfaringer, som Nationalt Center for Kom-petenceudvikling har indsamlet. De viser blandt andet, at de nordiske lande i en international kontekst anvender vurde-ring og anerkendelse af real-kompetencer i vidt omfang, men både internationalt og i de nordiske lande bør arbejdet være mere systematisk.

Ligesom de nordiske erfaringer peger de internationale erfa-ringer endvidere på, at der kun er meget lidt forskningsbase-ret viden om samspillet mellem voksen- og efteruddannelse og integration og effekten heraf.

Fakta om indvandring til de nordiske landeSverige har med 16 % af befolkningen f lest indvandre-re. Norge har 11 % og Danmark indtager en tredjeplads med 9 % af befolkningen, umiddelbart efter ligger Island med 8 % mens indvandrere i Finland kun udgør 2,7 % af befolkningen. Mens indvandringen i Danmark, Finland, Norge og Sverige primært består af familiesammenførte, er hovedparten af indvandrerne til Island arbejdskraft-indvandrere.


opsLagstavLen

Fakta om undersøgelsenNationalt Center for Kompetenceudvikling har gennemført undersøgelsen i samarbejde med Islands Universitet, Institut for fremmedsprog, litteratur og lingvistik, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, Forskningsenheden voks-ne i livslang læring, Gøteborgs Universitet, Institutionen for Pædagogik, og Åbo Akademi i Vasa, det pædagogiske fakultet. Forskerne har beskrevet de enkelte landes voksen- og efteruddannelse omfattende i de fem nationale rapporter, der er en del af den store undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført for og finansieret af Nordisk Ministerråd.

Rapporten ”Integration gennem voksen- og efteruddan-nelse” kan findes på hjemmesiden www.norden.org

Yderligere informationBjarne Wahlgren, T: 8888 9441, E: [email protected] Lund, T: 8888 9866, E: [email protected] Geiger, T: 8888 9594, E: [email protected]

dansksimulatoren - tal dig til sprog og kulturAf Thomas K. Hansen, Vifin

Dansksimulator projektet er et nyt projekt forankret hos Videnscenter for Integration i Vejle, der i samarbejde med en række andre offentlige og private aktører og sprogskoler udarbejder og tester den danske version af en computerba-seret sprogindlæringsplatform. Projektet er støttet af ABT-fonden og havde opstart 1. oktober 2010 med afslutning 1. april 2012.

Spil dig til sprogetDanskSimulatoren er et pc-baseret, virtuelt, 3D univers baseret på Vejle by, hvor en fremmedsproget elev lærer dansk sprog og kultur ved at vandre gennem et udsnit af byen og løse specifikke opgaver, i forskellige læringsrelevante scena-rier, ved brug af det talte sprog til at kommunikere med de lokale beboere som man støder på. Hvis de forstår hvad du siger, så svarer de tilbage og jo mere opmærksom du sam-tidig er på de kulturelle koder der gør sig gældende i Dan-mark, jo f lere point optjener du på din vandring.

Det virtuelle univers (eksempel fra Mission to Iraq )

Taleteknologien - det nye elementBrugen af spil er for så vidt ikke et nyt element i sprogind-læringen. Det innovative aspekt i Dansksimulatoren er at du bruger din stemme til at navigere rundt i miljøet. Hvis du har behov for information for at løse spillets opgaver, så er du nødt til at henvende dig til en af de lokale og, ved direkte


opsLagstavLen

at tale til computeren, spørge om de ting du har brug for at vide. Talegenkenderen der er bygget ind i spillet analyserer det du siger og hvis du har sagt det korrekt og forståeligt, så svarer de lokale på de spørgsmål som du stiller, og du kan bevæge dig videre ind i universet og løse din opgave.

Et dialog eksempel. Du har netop hilst på manden til højreOg han hilser tilbage i tale og du ser det på skrift.

De kulturelle koder – mere end bare sprogDansksimulatoren handler ikke bare om sprog, men også om at opbygge en forståelse for den kultur man befinder sig i og kunne koble den i den rette sammenhæng. I vestlige miljøer har vi eksempelvis en tradition for at give hånd når vi mødes, hvilket måske ikke er tilfældet andre steder. Der-for kan det være vigtigt at huske når man møder personer i spillet at give hånd samtidig med at man introducerer sig selv. Husker man det ikke, så kan det resultere i minus point i spillet.

Strukturen - Fra skill builder til scenarierDansksimulatoren består af to separate sektioner, nemlig skill builderen og scenarierne. I skill builderen lærer du alle de basale sproglige færdigheder du har behov for for at kunne gennemføre scenarierne og bliver samtidig introdu-ceret til de kulturelle koder der findes vigtige at beherske. Færdighederne indlæres gennem mundtlige øvelser, dialo-geksempler på video og en række øvelser og tests der skal fastlægge om du har forstået og behersker de enkelte ele-menter du har brug for i scenarierne. Scenarierne er selve

spillet hvor du bevæger dig rundt i 3D verdenen og praktisk skal anvende alle de ting du har lært i skill builderen, til at løse de specifikke opgaver du bliver stillet.

Historien bag platformenPlatformen blev oprindeligt udviklet i samarbejde mel-lem University of Southern California og det amerikanske forsvar som hjælpemiddel til personel der skulle udstatio-neres på internationale missioner i eksempelvis Irak. Det blev hurtigt klart at størstedelen af de udsendte manglede helt basale sprogfærdigheder og viden om den kultur de befandt sig i for at kunne give et positivt indtryk af tilste-deværelsen og interagere med den lokale befolkning. Den oprindelige platform var henvendt til militært personel men efterfølgende er spin-off f irmaet, et privat firma opstået i forbindelse med det oprindelige projekt, Alelo (alelo.com) begyndt at udvikle til civilt brug. Eksempelvis er billedma-terialet i artiklen her fra den første civile platform ’Mission to Iraq’ hvor baggrundshistorien er at du er en amerikansk ingeniør der er kommet til Irak og skal have tilladelse til at genopbygge en skole. Første scenarie går ud på at finde den lokale chef for at få en tilladelse til at genopbygge skolen og for at f inde ham er du nødt til at spørge om vej hos de lokale. Ligeledes skabes der en historie for Dansksimulato-ren der tager udgangspunkt i de færdigheder der skal læres på danskuddannelserne.

De mange fordeleAf de fire normale færdigheder læse, skrive, lytte og tale, er tale som oftest den der er sværest at imødekomme i klas-sebaseret undervisning hvor der kan være mange kursister og kun en enkelt underviser. Dansksimulatoren, som bliver tilgængelig online som web-platform, giver nu mulighed for at kursisterne kan træne det talte sprog og kulturen i ’vir-kelige’ situationer, når som helst og hvor som helst de har lyst, så længe der er online adgang. Platformen kan reducere behovet for lærerkræfter ved at øge fokus på den enkelte kursists behov og træningsmuligheder og dermed intensi-verer forløbet.

For yderligere information om Dansksimulatoren, kontakt projektleder: Thomas K. Hansen, Videnscenter for Integra-tion, [email protected], 21595949.


opsLagstavLen

sprogpas - nyt europass til uddannelsessøgende og arbejdstagere

Et sprogpas kan bruges af studerende og arbejdstagereSprogpasset er et standardiseret europæisk værktøj, der frit kan bruges til at beskrive og dokumentere alle sproglige kvalifikationer og kompetencer.

På fem forskellige parametre – lytte, læse, redegøre, samtale og skrive – beskrives sproglige kvalifikationer og kompe-tencer på baggrund af et selvevalueringsskema med en skala i seks trin.

Ved hjælp af de fem parametre og de forskellige niveauer i den fælles europæiske referenceramme for sprog, kan sprog-færdighederne beskrives på en måde, som er nuanceret, for-ståelig og internationalt sammenlignelig og anerkendt.Kan downloades på Europass hjemmesider: www.europass.dk og www.europass.cedefop.europa.eu

Sprogpasset eksisterer på de f leste europæiske sprog.Sprogpasset er i Danmark udsendt af Styrelsen for Interna-tional Uddannelse

informationsmøder, konferencer, efteruddanneLse m.v.

kurser i demokrati og aktivt medborgerskab for sprogskolelærere Der har været stor interesse for de kurser i demokrati og medborgerskab, som Danmarks Pædagogiske universitets-skole, AU, i efteråret har afholdt i samarbejde med Mini-steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Kurserne er rettet mod undervisere på sprogskoler.

På kurserne indføres deltagerne i medborgerskab ud fra for-skellige teoretiske perspektiver, og på kurserne udvikles og afprøves desuden et nyt undervisningsmateriale til demo-krati- og medborgerskabsundervisningen på danskuddan-nelse 1, 2 og 3. Undervisningsmaterialet udvikles i samar-bejde med kursusdeltagerne. Deltagerne i efteruddannel-seskurserne får altså mulighed for at udvikle materiale til deres egen undervisning.

Det undervisningsmateriale, der er udviklet på kurserne i efteråret, og baggrundslitteraturen til kurset kan læses på Integrationsministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk.

Om kurserneUndervisningen er fordelt på 2 moduler af 2x2 dage.

Der ledige pladser på kurset rettet mod undervisere på dan-skuddannelse 1 den 10.-11. januar +17.-18. januar 2011. Det er besluttet, at der udbydes endnu et kursus i København den 31. marts, 1., 7. og 8. april 2011. Kurset er rettet mod undervisere på danskuddannelse 1, 2 og 3.

Modul 1 (2 dage) omfatter medborgerskab i historisk-politisk og pæda-gogisk filosofisk perspektiv med udgangspunkt i, at kursisten kritisk skal tilegne sig viden og ref leksive kompetencer om disse temaer i medborgerundervis-ningen.

www.europass.dk

www.europass.dk


opsLagstavLen

rapporter og materiaLer

værktøjskassen skoleledelsen Værktøjskassen Skoleledelse fokuserer på ledelsens rolle i skole-hjemsamarbejdet. Den er et praktisk redskab til sko-lens ledelse til at udvikle skole-hjemsamarbejdet med det formål, at nydanske forældre inddrages mere aktivt i deres børns skolegang.

værktøjskassen forældredidaktikVærktøjskassen Forældredidaktik er et redskab til lærere, der ønsker at inddrage nydanske forældre mere i deres barns udvikling og læring. Værktøjskassen indeholder inspiration med konkrete idéer til forældredidaktik – altså at skabe læringssituationer i og udenfor skoletiden. Værktøjskasserne er nummer 4 og 5 i serien på i alt 5 værktøjskasser. De er ud-viklet i samarbejde med Amondo og Azena, og udkommer begge i slutningen af november 2010. Læs mere om værk-tøjskasserne her: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/inte-gration/uddannelse/skole_hjem_samarbejde_med_nydan-ske_foraeldre/vaerktoejskasser.htm Yderligere information: Katrine Stenild, tlf. 33 92 61 37.

grammatik i brugAf Fanny Slotorub

Materialet består af lærervejledning og opgavebog med både mundtlige og skriftlige øvelser og et grammatikhæfte til DU2 og DU3. ”Grammatik i brug” kan benyttes til selv-studium og individuel træning. Rettenøgle kan downloades gratis på alfabetaforlag.dk. Alfabeta 2010

Modul 2 (2 dage) omfatter etik, værdier og religion i medborgerskab med udgangspunkt i, at kursisten kritisk skal tilegne sig viden og kompetencer om disse temaer

Deltagelse i kurserne er gratis. Læs studieordningen og til-meld dig på www.dpu.dk/kalender.

konference for skoleledere og skolebestyrelser om værktøjskassen skoleledelsen

Integrationsministeriet har i samarbejde med Skolelederfor-eningen og Tosprogs-Taskforcen iværksat en kampagne om skoleledelsens rolle og muligheder i forbindelse med udvik-ling af skole-hjemsamarbejdet. Kampagnen tager udgangs-punkt i et nyt procesværktøj: Værktøjskassen Skoleledelsen, som publiceres i november 2010. Værktøjskassen henvender sig især til ledere, som ønsker at sætte fokus på samarbejdet med nydanske forældre.

Som led i kampagnen afholdes en konference for skolele-dere og skolebestyrelsesmedlemmer om mulighederne for anvendelse af Værktøjskassen Skoleledelsen. Konferencen afholdes mandag d. 7. februar 2011 på Odense Rådhus. Yderligere information om program og tilmelding vil blive lagt på Integrationsministeriets hjemmeside i slutningen af november 2010. Kontaktperson: Katrine Stenild, tlf. 3392 6137.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/uddannelse/skole_hjem_samarbejde_med_nydanske_foraeldre/vaerktoejskasser.htm

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/uddannelse/skole_hjem_samarbejde_med_nydanske_foraeldre/vaerktoejskasser.htm


opsLagstavLen

doktor nej, Breve fra min mor og far, den forkerte otto kubak, den skaldede frisør, pia møder james Bond og gifttanden – ny romanserie, rød og grøn serieAf Morten Dürr og Dorthe de Neergaard

Romaner på et enkelt sprogligt niveau til voksne udlændin-ge, der er i gang med at lære dansk. Romanerne er indtalte og kan downloades på Alfabetas hjemmeside. På hjemme-siden f indes spørgsmål til at alle seks romaner. Alfabeta 2010.


opsLagstavLen

5 nye emner Af Ben Lecocq

Materialet er bygget op omkring fem emner: Hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Opgaverne i mate-rialet matcher de officielle modultestopgaver. Tilhørende hjemmeside til materialet ligger på www.5nyeemner.dk. Målgruppe er kursister på DU2 modul 3-4 og DU3 modul 2. Alfabeta 2010

vi besøger rettenAf Ingrid Obdrup

Undervisningsmateriale til brug fra Danskuddannelse 3 modul 3 og Danskuddannelse 2 modul 4. Udarbejdet i samarbejde mellem retten i Næstved og Næstved Sprog- og Integrationscenter. Udgivet med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Forlaget Epsilon.dk

Documents

det fLyvende tÆppe : 18 : 2010 · Af Mette Kjærgaard Thomsen, Analyseenheden Kvalitetssikringen af danskprøverne Af Gitte Østergaard Nielsen, Danskuddannelsesenheden opsLagstavLen