Det danske klassesamfund · deres børn har. Ud fra personers uddannelse, position på arbejdsmarkedet og indkomst kan man inddele danskerne i fem klasser: En overklasse, en højere

Tema 1 · Det danske klassesamfund i dag

Det danske klassesamfundUndervisningsmateriale til gymnasiebrug

Intro · Det danske klassesamfund 0 · 2

Hvorfor tale om klassesamfund?”Klassesamfund…? Det er da noget, der fandtes i gamle dage. I

dag er vi alle sammen i middelklassen – altså lige bortset fra de

hjemløse, misrøgtede børn, personer på langvarig kontanthjælp

og andre marginaliserede grupper.” Sådan lyder en udbredt fore-

stilling, som man ofte støder på i danske medier og den offentlige

debat.

Men i virkeligheden er klasser og klasseforskelle ikke kun noget,

der tilhører fortiden.

Danmark er bestemt ikke ét stort middelklassesamfund. Der er

selvfølgelig langt fra 1950’ernes arbejderproletariat, der knoklede

dagen lang på fabrikken, til nutidens moderne arbejder, som har

egen fladskærm og bil. Men stadig i dag er der stor forskel på livet

og vilkårene i de forskellige klasser. Klasseforskellene slår igen-

nem på sundhed, uddannelsesniveau, indkomst, hvilket job man

har, hvor i landet man bor, børnenes skolekarakterer, kriminali-

tetsmønstre og en lang række andre ting. Og stik imod, hvad man

skulle tro ud fra medier og den offentlige debat, så er forskellene

mellem klasserne blevet markant større over de senere år.

Dette undervisningsmateriale bygger på statistik om det danske

klassesamfunds udvikling over 25 år. Det er inddelt i fire selv-

stændige blokke, som handler om:

1) Moderne klasser – hvordan det danske klassesamfund ser ud i

dag.

2) Social arv – hvordan den sociale arv har udviklet sig over de

sidste årtier.

3) Storbyer og provinsområder – hvor i landet klasserne bor og

begrebet ”Udkantsdanmark”.

4) Forskellen på rig og fattig – den stigende polarisering af klas-

serne gennem de senere år.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - også kaldet AE - er en

tænketank og et analyseinstitut, der beskæftiger sig med politik

og økonomi. AE arbejder for at mindske den sociale ulighed i Dan-

mark, for at sikre lige muligheder for alle danskere og for, at den

almindelige lønmodtager bliver set og hørt i den politiske debat.

I praksis leverer AE analyser, rapporter og økonomiske prognoser

om det danske samfund og dansk økonomi, der kan kvalificere

den offentlige debat og vejlede beslutningstagere. AE er finansie-

ret af bl.a. fagbevægelsen, men udfører også konsulentarbejde for

andre offentlige og private organisationer.

Læs mere om Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på www.ae.dk

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd holder til på Reventlowsgade i

København, lige over 7-Eleven.

Hvem er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd?

Tema 1 · Det danske klassesamfund i dag 0 · 3

INDHOLD

Det danske klassesamfund Hvorfor tale om klassesamfund?

Hvem er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd?

Lærervejledning til gymnasiebrug

Tema 1Det danske klassesamfund i dag

Tema 2Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 3Provinsområder og storbyer – klasserne bor hver for sig

Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende

1

2

2

4

5

10

15

20


Lærervejledning til gymnasiebrugDette undervisningsmateriale består af en række opgaver om klasser og klasseforskelle i Danmark og baserer sig på et statistisk grund-

lag. Materialet er udarbejdet på baggrund af hjemmesiden www.klassesamfund.dk og med inspiration fra bogen Det danske klassesam-

fund, som er skrevet af foredragsholder Lars Olsen i samarbejde med AE og Niels Ploug fra Danmarks Statistik.

Formål med materialetHensigten med AE’s undervisningsmateriale er at gøre opmærksom på, at Danmark er et differentieret samfund - og faktisk er blevet

mere polariseret over de senere år. Men selv om forskellen mellem rig og fattig vokser, er det kun få, der i dag taler om klasser og klas-

seforskelle. Formentlig fordi mange forbinder ”klasser” med noget, der hører industrisamfundet eller marxistiske oprørsskrifter til. Når

vi fra AE’s side alligevel har valgt at holde fast i klassebetegnelsen, er det for at understrege, at klasser og klasseforskelle netop ikke kun

er noget, der hører hjemme i en fjern fortid.

Der er for eksempel meget stor forskel på, hvilke odds man har for at gennemføre en uddannelse afhængigt af, om man kommer fra

arbejderklassen eller overklassen. Klasseforskellene slår igennem på en lang række parametre: Indkomst, uddannelse, beskæftigelse,

sundhed, arbejdsmiljø, kriminalitetsmønster, bolig og børns skolekarakterer – for bare at nævne et par stykker.

Uanset om man er opvokset i en dyr overklassebolig eller i et udsat boligområde, mener vi i AE, at det er vigtigt at have blik for de

klasseudviklinger, der sker i Danmark i disse år. Det er også vigtigt at være klar over, at der er nogle i samfundet, som er væsentligt

anderledes stillet end én selv. Derfor håber vi, at I ude på gymnasierne vil bruge undervisningsmaterialet til både at give eleverne et

indblik i, hvordan fakta om social differentiering i dagens Danmark ser ud og til at få taget hul på nogle vigtige diskussioner om klasser

og ulighed.

Implementering i undervisningenHvordan undervisningsmaterialet skal indføres i undervisningen, er naturligvis op til den enkelte lærer. Opgaverne krydser de forskel-

lige taksonomiske niveauer, og der er rig mulighed for at hive eksempelvis sociologisk eller politologisk teori ind til at understøtte de

talbaserede opgaver. Materialet fordeler sig efter fire temaer, og man vil sagtens kunne tage et enkelt emne ud og nøjes med at bruge

det i undervisningen.

Alt afhængigt af vinkel vil undervisningsmaterialet både kunne anvendes som et redskab i den almindelige undervisning i samfundsfag

og som led i et AT-forløb. Her vil der være mulighed for mange kombinationer. Eksempelvis kunne man integrere samfundsfag med…

• … et sprogfag som engelsk. Man kunne se på forskelle i klassestrukturer i USA eller England. Hvordan har samfundene udvik-

let sig? Hvad er de underliggende dynamikker i de forskellige lande?

• … historie. Man kunne se på udviklingen fra tidligere samfund – fx industrisamfund – til i dag. Hvordan har samfundet ændret

sig? Og hvad med klassebegrebet og forholdene mellem klasserne?

• … dansk. Man kunne se på, hvordan retorikken har ændret sig i samfundsdebatten. Meget få taler om klasser i dag, men der

er stadig store forskelle på levevilkårene i befolkningen. Derudover har diskursen om, hvad der betragtes som den enkeltes

problem og samfundets problem ændret sig, jf. bl.a. lektor Rasmus Willig.

• … geografi. Her vil det være oplagt at uddybe temaet om geografisk differentiering og Udkantsdanmark. Hvor ligger Udkants-

danmark egentlig? Særligt Sjælland oplever i disse år en kraftig polarisering. De mindre øer i Danmark er generelt hårdt ramt

af ledighed, personer på overførsler, færre uddannede, osv. Se eventuelt www.ae.dk og søg på ”kommunale analyser”.

• … matematik. Der vil kunne lægges utallige vinkler ned over klassesamfundsstatistikkerne. Derudover kan man med fordel

dykke ned og finde tal og tabeller i de forskellige analyser på www.ae.dk, ligesom hjemmesiden www.noegletal.dk har en

masse tal for andele og udviklinger i kommunerne (fx kontanthjælpsmodtagere, ledige, børn, ældre, undervisning, …).

0 · 4


Tema 1Det danske klassesamfund i dag

”Klassesamfund” kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren, skolelæreren og rengøringsassistenten tjener, hvilken uddannelse de har, hvor de bor, hvilket slags hus de bor i, hvor tit de går til lægen, og hvilke muligheder deres børn har. Ud fra personers uddannelse, position på arbejdsmarkedet og indkomst kan man inddele danskerne i fem klasser: En overklasse, en højere middelklasse, en middelklasse, en arbejderklasse og en under-klasse.

Som du vil se på de næste sider, ligger et liv i overklassen på mange måder milevidt fra et liv i underklassen. De følgende opgaver vil i det hele taget gøre dig klogere på, hvordan livsbetingelserne er i de forskellige klasser. Du vil desuden skulle forholde dig til, hvad det vil sige at være fattig i Danmark.


Det danske klassesamfund i dagDet danske samfund har undergået store forandringer siden midten af det 20. århundrede. Danmark er ikke det klas-sesamfund, det var for 50 eller 100 år siden. Bare fra 1985 til 2009 er middelklassen (inklusiv den højere middelklasse) vokset markant – fra omkring 23 til 33 procent. Der er også langt fra det forhutlede proletariat, der knoklede dagen lang på fabrikkerne i industrisamfundet, til nutidens moderne arbejder med egen fladskærm og bil.

Men selv om meget har ændret sig, er der stadig stor forskel på livet og vilkårene i de forskellige klasser. Undersøger man f.eks. danskernes sundhed, boligforhold, indkomster, uddannelse, arbejdsmiljø og kriminalitet, vil man se, at Danmark i høj grad stadig er et klassesamfund i dag.

Boks 1. Definition af klasserne

Overklasse

• Selvstændige der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.).

• Topledere der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst.

• Personer med videregående uddannelse der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst.

• Eksempler: Fabrikant. Bankdirektør. Finansanalytiker. Kommunaldirektør.

Højere middelklasse

• Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem 807.000 kr. og 1,2 million).

• Topledere der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst.

• Personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst.

• Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst.

• Eksempler: Skoleleder. Ingeniør. Gymnasielærer. Læge.

Middelklasse

• Selvstændige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under 807.000 kr.).

• Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

• Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

• Eksempler: Murermester. Brugsuddeler. Folkeskolelærer. Sygeplejerske.

Arbejderklasse

• Personer med erhvervsfaglig uddannelse der ikke indgår i en af de øvrige klasser.

• Ufaglærte der ikke indgår i en af de øvrige klasser.

• Eksempler: Industritekniker. Tømrer. Lastbilchauffør. Sosu-assistent.

Underklasse

• Personer der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året.

• Eksempler: Førtidspensionist. Kontanthjælpsmodtager.

*Studerende indgå ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er med i klasseopdelingen.

1 · 2


1A) Inddeling af danskerne i sociale klasserGå ind på www.klassesamfund.dk. Find ud af, hvad der karakteriserer de forskellige klasser og udfyld skemaet.

Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse

Uddannelse Uddannelse Uddannelse Uddannelse Uddannelse

Indkomst Indkomst Indkomst Indkomst Indkomst

Typiske job Typiske job Typiske job Typiske job Typiske job

Sundhed Sundhed Sundhed Sundhed Sundhed

Kriminalitet Kriminalitet Kriminalitet Kriminalitet Kriminalitet

Børnenes skolegang Børnenes skolegang Børnenes skolegang Børnenes skolegang Børnenes skolegang

1 · 3

http://www.klassesamfund.dk


1B) Redegørende spørgsmål til de sociale klasser • Tænk dig selv 15 år frem. Hvilken uddannelse har du? Hvilket job? Og hvad tjener du? Tag testen på www.klassesamfund.dk

og find ud af, hvilken klasse du tilhører. Er det den samme som den klasse, din familie tilhører? (se boks 2 for hjælp)

• Hvor stor en del af befolkningen hører til overklassen? Hvor store dele af befolkningen udgør de andre klasser?

• Hvad er forskellen på den ”moderne arbejder” og den klassiske industriarbejder fra 50’erne?

CASE: Modebevidste Mette fra Kolding

Mette er 34 år og har netop startet sin egen lille tøjbutik i Århus, hvor hun selv syr tøjet. Oprindeligt er Mette fra Kolding, og

her læste hun først nogle år på designerskolen. Selv om Mette altid har gået meget op i design, fandt hun efterhånden ud af,

at den femårige universitetsuddannelse som designer var alt for teoretisk tung. Hun kedede sig, når hun sad oppe til sent om

aftenen med bøger tårnende op på begge sider af læselampen. Det var svært at tage beslutningen, men efter 2 års studie,

besluttede hun at droppe ud. Mette søgte i stedet ind på den 2-årige uddannelse som designteknolog i Herning, der viste sig

at være langt mere praktisk anlagt – og meget mere Mette.

I dag knokler hun løs i sin designbutik, og selv om det har været lidt svært at få pengene til at løbe rundt i opstartsfasen, er

de århusianske kvinder på det seneste begyndt at vise stigende interesse for Mettes Modetøj, som hun har valgt at kalde sit

tøjmærke. Mette håber, at hun om et par år vil kunne hive en fast indkomst på ca. 400.000 kr. hjem før skat.

• Hvilken klasse tilhører Mette?

• Hvis Mette får et barn – hvor stor er sandsynligheden så for, at barnet havner i samme klasse som Mette?

• Hvad er sandsynligheden for, at barnet havner i en højere klasse? I en lavere klasse?

1C) Perspektiverende spørgsmål til de sociale klasser

• Hvorfor hænger danskernes sundhed, kriminalitetsmønster og deres børns skolegang sammen med, hvilken klasse de tilhører?

• Hvad er det, der gør, at en person havner i fx underklassen eller overklassen? (måske kan du koble teoretiske forklaringer på)

• Diskutér klasseinddelingen. Giver det mening, at dele folk ind i klasser? Hvad kan man bruge inddelingen til?

I sommeren 2013 fik vi en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Her defineres fattige som personer, der gennem 3 år har haft en ind-

komst på under 50 pct. af medianindkomsten (den ”miderste” indkomst i landet) samtidig med, at de har en formue på mindre end

100.000 kr. Fattigdomsgrænsen bliver reguleret alt efter, hvor mange personer der er i husholdningen. Se nærmere definitioner i boks 3.

• Har vi fattige i Danmark? Hvad er fattigdom – absolut og relativ fattigdom?

Boks 2. Sådan beregnes klassetilhørsforhold på familieniveau

Når man beregner, hvilken socialklasse en familie tilhører, tager man udgangspunkt i det familiemedlem, som tilhører den hø-

jeste er klasse. Eksempelvis vil et familie bestående af far fra arbejderklassen og en mor fra middelklassen komme til at tilhøre

middelklassen, når socialklassen opgøres på familieniveau.

1 · 4

http://www.klassesamfund.dk


Boks 3. Sådan opgøres fattigdom

• Personer, der gennem tre år har haft en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten, en formue på

mindre end 100.000 kr. og ikke er studerende, er efter regeringens ekspertudvalg økonomisk fattige.

• Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 procent, der

har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end

medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat

korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer.

• For en enlig person er fattigdomsgrænsen på 103.200 kr. efter skat om året eller 8.600 kr. om måneden. Det er opgjort

efter skat og skal dække alle udgifter til f.eks. bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Af

tabellen fremgår fattigdomsgrænserne for forskellige familier.

Fattigdomsgrænser for forskellige familier

Antal personer i

familien

Grænse pr. familie

pr. år

Grænse pr. person

pr. år

Grænse pr. person pr.

måned

1 103.200 103.200 8.600

2 156.400 78.200 6.517

3 199.400 66.500 5.542

4 237.000 59.300 4.942

5 271.000 54.200 4.517

6 302.300 50.400 4.200

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

1 · 5


Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn overtager i dag ikke længere deres forældres gård eller virksomhed, men det betyder ikke, at social arv er fortid. Slet ikke. Er man opvokset i arbejderklassen, er der stor sandsynlighed for, at man selv bliver arbejder. Mindre end 1 pct. af børn fra underklassen ender i overklassen, og omvendt har børn fra overklassen meget lille sandsynlighed for at ryge over i underklassen.

På de følgende sider kan du gå på opdagelse i, hvordan den sociale arv har udviklet sig gennem de senere år – og hvordan Danmark klarer sig i forhold til andre lande.

Tema 2Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2 · Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Den sociale arv er stærk i Danmark”Unge i dag kan blive lige nøjagtig, hvad de vil”. Denne påstand er du måske stødt på før? Teoretisk set er det også rigtigt nok; vi har ligestilling mellem kønnene, gratis uddannelse og i udgangspunktet lige mulig-heder for alle. Alligevel er der noget, der tyder på, at de lige muligheder måske ikke er så lige endda.

Den sociale arv – altså at et barn så at sige ”arver” den sociale klasse, som dets forældre er opvokset i – er nemlig stadig stærk i Danmark. Hovedparten af børn med arbejderforældre bliver selv arbejdere, og er man eksempelvis født i under-klassen, er ens sandsynlighed for selv at havne i underklassen markant højere end for de øvrige klasser.


Overklasse:





Højere middelklasse:






Middelklasse:





Arbejderklasse:




Underklasse:



*Studerende indgå ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er med i klasseopdelingen.

2 · 2


1A) Redegørende spørgsmål til social arv • Se på tabel 1. Hvor stor er sandsynligheden for, at et overklassebarn havner i hhv. overklasse, højere middelklasse

eller underklasse? – Hvad med et underklassebarn?

Tabel 1. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og voksen Socialklasse som 12-16-årig i 1985

Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse I alt

Socialklasse som 36-40-årig i 2009 Pct.

Overklasse 8,00,8 0,88,0 4,4 2,3 1,4 0,9 2,1

Højmiddel 34,5 35,135,135,135,1 19,4 10,4 7,4 15,7

Middel 29,3 31,7 37,637,637,637,6 31,8 22,7 32,8

Arbejder 17,7 17,2 29,2 43,243,243,243,2 43,2 36,2

Underklasse 4,5 4,8 5,7 8,2 19,719,719,719,7 7,7

• Figur 1 viser karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Hvad fortæller tabellen om den sociale arv?

• Tabel 3 viser andelen af unge, der som 25-26-årige enten har eller er i gang med en lang videregående uddannelse.

Hvad fortæller figuren om udviklingen i den sociale arv fra 1995 til 2010?

2 · 3

Anm.: Studerende er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Anm.: 7-trinsskalaen er brugt til angivelse af karaktererne. Kun folkeskolens afgangsprøve er taget med i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.


1B) Perspektiverende spørgsmål til social arv • Er den sociale arv stærk eller svag? Søg på nettet og find ud af, hvordan det forholder sig i andre lande?

• Hvad betyder begrebet ”mønsterbryder”? Set i lyset af, at der har været en generel uddannelsesstigning i

Danmark gennem de sidste mange år, hvornår vil I da mene, at en person kan siges at være mønsterbryder?

• Er det et problem, at vi har social arv i Danmark? - Hvorfor/hvorfor ikke?

Figur 2. Andel unge, der har eller er i gang med en lang videregående uddannelse som 25-26-årig

0

5

10

15

20

25

30

35

0

5

10

15

20

25

30

35

Overklasse Højeremiddelklasse

Middelklasse Arbejderklasse Underklasse

Andel ungeAndel unge

2010 1995

2 · 4

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.


CASE: William fra Højby og Isabella fra Rungsted

William fra Højby og Isabella fra Rungsted ligner på mange måder hinanden. Begge er 14 år, går i 8. klasse og spiller fodbold

to gange om ugen. De har også begge to en mor, som hedder Henriette. Men mens Isabellas mor er hjertelæge på Rigsho-

spitalet og bor i en stor villa med Isabellas far, som er direktør i et mindre IT-firma, er Williams mor skilt fra Williams far og

har de sidste par år været på førtidspension. Hun arbejdede i mange år på en stor fabrik, der lavede malervarer, men måtte

stoppe pga. vedvarende rygsmerter. Williams far arbejder som pedel på en efterskole. Også han har på det seneste haft lidt

knas med ryggen.

Isabellas mor er uddannet læge fra Københavns Universitet, og hendes far er kandidat i handel og IT fra Copenhagen Busi-

ness School. Isabellas forældre forventer af Isabella, at hun tager en uddannelse, men det står hende frit for at vælge hvilken

én, hun helst vil have. Dog så Isabellas forældre helst, at det blev en lang videregående universitetsuddannelse, som de selv

har, fordi arbejdsløsheden blandt akademikere er forholdsvis lav og lønnen høj sammenlignet med andre udannelsesgrupper.

Hverken Williams mor eller far har selv en uddannelse, men de er meget opsatte på, at William får én. Begge har nemlig op-

levet, at det kan være svært at få job som ufaglært – både Williams mor og far har haft lange ledighedsperioder. Desuden har

de på egen krop mærket, hvordan flere ufaglærte job tager hårdt på fysikken.

• Om et år går Isabella og William ud af skolen. Hvis vi antager, at både Isabella og William fagligt klarer sig præcis som

gennemsnittet i deres socialklasse, hvor stor forskel vil der da være på Isabella og Williams karakterer?

• Williams mor er enlig med barn, mens Isabellas mor er i parforhold med barn. Kunne det lige så vel have været om-

vendt? Eller hvad taler sandsynligheden for?

• Hvad kendetegner det fysiske og psykiske arbejdsmiljø for den klasse, som hhv. Williams forældre og Isabellas forældre

tilhører?

Williams mor har vedvarende rygsmerter og må tage en del smertestillende medicin. William bor hos sin mor, og fordi hans

forældre er skilt, udgør Williams mor – sammen med William – en husstand. Isabellas husstand udgøres af to forældre.

• Hvor store udgifter og hvor mange lægebesøg har Williams husstand, hvis den følger gennemsnittet for sin klasse? Og

hvad med Isabellas husstand, hvis den følger gennemsnittet for sin klasse?

• Hvor stor forskel er der på den forventede levetid for en ufaglært person og en akademiker?

• Hvad er sandsynligheden for, at Isabella og William havner i samme klasse som deres forældre, når de er mellem 36-40 år?

2 · 5


provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen og antallet af virksomheder i storbyerne. Når man kigger ned over danmarkskortet, er der en tendens til, at de højere klasser primært bor dér, hvor der er job og vækst. Samtidig er underklassen stærkt repræsenteret nogle af de steder, hvor mange lokale butikker, hospitaler og virksomheder har måttet dreje nøglen om de senere år.

På de næste sider kan du finde ud af, hvor i Danmark de forskellige klasser bor. Du vil blive klogere på, hvilke problemer de såkaldte ”udkantskommuner” slås med. Samtidig vil du se, at udviklingen ikke er entydig. I nogle ”udkantskommuner” går det for eksempel rigtig godt med at få unge i job.

Tema 3Provinsområder og storbyer – klasserne bor hver for sig

Tema 3 · Provinsområder og storbyer

Provinsområder og storbyer – klasserne bor hver for sig”Udkantsdanmark”, ”Provinsdanmark” og endda ”den rådne banan” har man kaldt de danske landdistrikter, som har kæmpet hårdt med,

at både arbejdere og arbejdspladser flytter mod storbyerne i disse år. I det såkaldte ”Udkantsdanmark” har lokale butikker måttet lukke,

mens skoler, politistationer og andre offentlige institutioner er blevet samlet til større enheder og dermed er flyttet længere væk fra

lokalsamfundene. Samtidig er der i nogle provinsområder sket en stor tilflytning af arbejdsløse og førtidspensionister – ikke mindst fordi

storbyerne er blevet meget dyre at bo i.

Udviklingen har gjort, at mens nogle områder – især omkring storbyerne – oplever økonomisk vækst og forbedrede levevilkår for befolk-

ningen, slås nogle af landområderne med stor fattigdom, høj arbejdsløshed og lang vej til nærmeste skole. Det skal dog bemærkes, at

der også i storbyerne er kvarterer, hvor fattigdommen og arbejdsløsheden er høj.

Dykker man ned i, hvor danskerne bor, kan man se, at overklassen og den højere middelklasse primært bor i de områder, hvor væksten

og levevilkårene er høje. Samtidig bor den del af befolkningen, der kan tilskrives underklassen, især i de områder, hvor folk ikke har så

mange penge på lommen, og der er langt mellem jobbene.


Overklasse:











Middelklasse:





Arbejderklasse:




Underklasse:



*Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er med i klasseopdelingen.

3 · 2


BopælFigurerne herunder viser, hvor i landet den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og underklassen bor i 2009.

Højere middelklasse

Middelklasse

Arbejderklasse

Underklasse

1B) Redegørende spørgsmål til klassernes geografiske udvikling

• Kan der identificeres et mønster i, hvordan klasserne er bosat geografisk? – Hvordan har udviklingen været siden 1985?

• Se tabel 1, som viser udviklingen i ulighed (Gini-koefficient) og væksten på de forskellige landsdele. Forklar, hvad tabellen viser.

• Søg på nettet og find konkrete eksempler på konkrete problematikker, som de såkaldte udkantsområder slås med.

3 · 3

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.


CASE: Svejseren Lars fra Søllested

De store brune arbejdshandsker, den blå kedeldragt og de skridsikre sko ligger stadig fremme ude i skuret hos Lars fra Søl-

lested, som er en lille by på Lolland. Siden Vestas lukkede for produktionen af vindmøllevinger i 2010, har Lars desværre ikke

haft brug for arbejdstøjet, som han ellers iklædte sig hver eneste morgen gennem godt 30 år.

Lars blev færdig som svejser i slutningen af 1970’erne og fik straks arbejde på Nakskov Skibsværft. Her arbejdede han med

skibsbygning – først for Østasiatisk Kompagni, som ejede værftet indtil det gik ned, og senere for Poul Ree AS, som først

producerede skibsdele og senere vindmølletårne. Men også Poul Ree AS lukkede. Fra 2000 og ti år frem arbejdede Lars for

vindmøllefirmaet Vestas, som overtog nogle af de gamle værftslokaler til at producere vindmøllevinger, men også Vestas

måtte til sidst indstille produktionen.

Finanskrisen, der for alvor satte ind i 2008, ramte store dele af dansk erhvervsliv rigtig hårdt. I Nakskov lukkede Vestas

fabrikken i 2010, og Lars mistede sit job efter hele 32 år som svejser. Selv om fyringssedlen kom som en grim overraskelse,

og gjorde Lars inderligt ked af det, så viste han godt, at jobtabet ikke var noget, han var alene om. Mange mistede deres job

under finanskrisen. For eksempel Lars’ fætter, som også havde været beskæftiget i mange år inden for skibsindustrien på

Lindøværftet lige uden for Kerteminde, måtte også ærgerlig aflevere sine arbejdsnøgler i 2010.

Da Lars blev fyret, var han 49 år og i god fysisk form, og han havde håbet på mange gode år på arbejdsmarkedet endnu. Det

gør han stadigvæk, selv om tiden på dagpenge og nu kontanthjælp gør det svært at bevare optimismen. Selv om Lars elsker

Lolland; det gode nabofællesskab i Søllested, de smukke kyster og grønne marker, hvor sukkerroerne (eller ”det hvide guld”,

som Lars’ far altid kaldte det) står højt i efterårssolen, så går det ikke for godt med jobskabelsen. Tværtimod.

Fra 2009 til 2012 mistede Lolland Kommune mere end hver 10. arbejdsplads. Det ærgrer Lars at have set, hvordan mange

både små og store butikker, endda skoler og banker, på det seneste har måttet dreje nøglen om. Samtidig holder Lolland også

en kedelig rekord i at være den kommune i Danmark, hvor allerflest er på offentlig forsørgelse. Lars er jo selv én af dem, selv

om han hellere end gerne kravlede tilbage i kedeldragten, hvis han kunne få chancen.

3 · 4


1C) Perspektiverende spørgsmål til klassernes geografiske udviklingStærkt ladede begreber som ”Udkantsdanmark” og ”den rådne banan” har typisk været brugt i forbindelse med de landlige distrikter i

Syd-, Vest- og Nordjylland. Senere udviklinger kan imidlertid give et billede af, at ”Udkantsdanmark” har flyttet sig.

• Se på figurerne på næste side og diskutér begrebet ”Udkantsdanmark”. Hvad siger figurerne om

”Udkantsdanmark”? Og hvor vil du mene, at ”Udkantsdanmark” ligger?

• Hvad kan man gøre for at vende de negative udviklinger i de danske provinsområder?

Dog har planerne om den nye Femern-forbindelse givet Lars fornyet håb. Det kribler næsten allerede i fingrene, for bygning af

tunnel og bro over Femern Bæltet må da være et projekt, hvor der kunne være brug for en dygtig og garvet svejser som Lars.

• Hvilken klasse tilhører Lars – både nu og da han var i arbejde?

• Hvordan har befolkningsudviklingen i de forskellige klasser været i Lolland Kommune fra 1985 til 2009? (Vær her opmærk-

som på, at alle tal på klassesamfund.dk kun vedrører personer i den arbejdsdygtige alder. Pensionister og efterlønnere er således

udeladt.)

• Fra 1986 til 2013 er det samlede befolkningstal for Lolland og Falster faldet fra ca. 119.000 personer til knap 106.000. Hvad

fortæller dels udviklingen i klasser og dels den generelle befolkningsudvikling om situationen på Lolland?

Fig. 1. Ungdomsledigheden fordelt på kommuner, 2013

Fig. 2. Udvikling i fattigdom 2001-2011

Jo mørkere farven er, des højere er ungdomsledigheden i kommunen.

Jo mørkere farve er, des større er andelen af fattige (personer, som gen-nem 3 år lever under fattigdomsgrænsen) i kommunen.

Fig. 3. Andel unge, der ikke får en ungdomsudd., 2010

Fig. 4. Arbejdsløse tilflyttere 2009-2011.

Jo mørkere farven er, des større er andelen af unge, som ikke har en ung-domsuddannelse 10 år efter afslutningen af 9. klasse.

Jo mørkere farve er, des større er andelen af arbejdsløse tilflyttere.

3 · 5


Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange mere end én fra arbejderklassen. I 2009 var indkomstforskellen vokset til 2,67. Samtidig med, at der er sket en ændring i ”det økonomiske styrkeforhold”, er der også sket en geografisk opdeling af klasserne. I dag bor over- og underklassen mere adspredt, end før i tiden. Det har medvirket til, at de højere klassers børn i stadig større grad går i skole med andre børn fra de højere klasser, mens børnene fra de lavere klasser oftere går i skole med andre børn fra de lavere klasser.

På de følgende sider kan du se, hvordan klasserne har udviklet sig fra 1985 til i dag. Du vil skulle forholde dig til, hvilke konsekvenser det har, at uligheden stiger, og hvad de stigende klasseforskelle betyder for sammen-hængskraften i Danmark.

Tema 4Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4 · Forskellen på rig og fattig er stigende

Forskellen på rig og fattig er stigendeI 1985 havde en person i underklassen en indkomst efter skat på cirka 106.000 kroner. Det var under halvt så meget som gennemsnit-

spersonen fra overklassen, der havde lidt over det dobbelt til rådighed (ca. 251.000 kroner). I 2009 er gennemsnitsindkomsten steget

lidt for underklassen og meget kraftigt for overklassen. Mens underklassen nu har en indkomst på 144.000, er indkomsten i overklassen

omkring fire gange så stor – 584.000 kroner om året.

Samtidig med den økonomiske polarisering mellem klasserne, rykker klasserne også fra hinanden på andre områder – f.eks. sundheds-

mæssigt og geografisk. Forskellen i levetid for de bedst og dårligst stillede er markant højere i dag end for bare 25 år siden. Samtidig bor

overklasse og underklasse mere separat end tidligere, og det sker sjældnere og sjældnere, at slagterens datter går i sammen klasse som

direktørens.

Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne

4 · 2

Overklasse:

• Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.).

• Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst.

• Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst.

• Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør.


• Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem 807.000 kr. og 1,2 million).

• Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst.

• Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst.


• Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge.

Middelklasse:

• Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under 807.000 kr.).

• Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

• Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

• Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske.

Arbejderklasse:

• Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser.

• Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser.

• Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent.

Underklasse:

• Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året.

• Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager.

*Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er med i klasseopdelingen.


1A) Redegørende spørgsmål til klassernes udviklingTabel 1 viser udviklingen i socialklasserne fra 1985 til i dag. Lav et cirkeldiagram over socialklassernes fordeling i hhv. 1985 og 2009

og beskriv udviklingen.

• Er der noget, der virker overraskende?

Tabel 1. Udvikling i socialklasser, andele

1985 1990 1995 2000 2005 2009

Pct.

Overklasse 1,1 1,1 1,1 1,3 1,3 1,1

Højere middel 4,3 4,7 5,3 6,5 7,6 8,7

Middel 18,6 18,1 18,7 20,9 22,2 23,7

Arbejder 58,3 57,0 54,4 53,2 50,6 46,8

Underklasse 17,7 19,1 20,4 18,1 18,3 19,7

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Anm: Tallene er opgjort på personniveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

• Hvordan ser en typisk skoleklasse ud for et barn i overklassen – og et barn i underklassen i 2009?

• Tabel 2 viser udviklingen i indkomst i de forskellige klasser fra 1985 til 2009. Hvad kan forklare denne udvikling?

Tabel 2. Indkomst efter skat for de sociale klasserIndkomst efter skat

1985

Indkomst efter skat

2009

Stigning i kroner Stigning i procent

1.000 kr. Pct.

Overklasse 250,7 583,5 332,8 132,7

Højere middel 179,6 302,5 122,9 68,4

Middel 139,5 233,4 94,0 67,4

Arbejder 151,1 218,8 67,7 44,8

Underklasse 106,1 144,3 38,2 36,0

Gennemsnit 147,9 231,0 83,1 56,2Anm: Indkomster fra 1985 er fremskrevet til 2009 med prisudviklingen og er angivet i 2012-lønniveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

4 · 3


CASE: Janni fra Vollsmose

Janni er 38 år og kommer, som hun selv plejer at sige, fra ”en rigtig arbejderfamilie”. Jannis far var slagter, hendes mor var dagplejer, og selv arbejder hun til hverdag som sosu-assistent i hjemmesygeplejen i Odense kommune. Janni har altid boet i Vollsmose. Hendes forældre flyttede ind i 1970’erne, da det flotte nye boligbyggeri stod fær-digt lige midt i et dejligt naturområde. I 1981 begyndte Janni på den lokale skole, hvor hun gik i klasse med både børn fra meget velstillede hjem og børn fra mere udsatte og fattige hjem. Især blev Janni gode venner med Cecilie, som var kommunaldirektørens datter, og Tinh, hvis forældre var indvandret fra Vietnam.

Siden firserne har meget imidlertid ændret sig i området omkring Vollsmose. De skønne naturområder er der sta-digvæk, men området har gennem årene oplevet en stigning i sociale problemer, kriminalitet og optræder nu på regeringens liste over ”særligt udsatte boligområder” – den såkaldte ghettoliste.Kriterierne for at være et særligt udsat boligområde er, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. af beboerne, at andelen af 18-64-årige, der hverken arbejder eller studerer, overstiger 40 pct., og at kriminaliteten i området udløser mere end 270 domme over en fireårig periode.

Janni kunne egentlig godt tænke sig, at hendes søn Victor på 2 år også voksede op i de naturskønne omgivelser og

kom til at gå på den lokale skole, hvor hun selv gik. Imidlertid har den høje arbejdsløshed, den megen kriminalitet og sociale nød, som præger Vollsmose, gjort det mindre trygt at færdes i området. Der har gennem de senere år været både skudepisoder og knivstik, og selv om det til hverdag ikke er noget, Janni tænker særligt over, har hun ikke lyst til, at Victor skal vokse op et sted, hvor han ikke kan lege trygt og frit.

Samtidig er den lokale skole, som engang var et sted, hvor kommunaldirektørens og slagterens datter hang ud sammen og blev gode venner med efterkommere af vietnamesiske flygtninge, i dag blevet en skole, hvor stort set alle eleverne kommer fra underklassen eller arbejderklassen. Mange af disse børn kommer fra trange kår og har svært ved at få lektiehjælp derhjemme. Selv om Janni gerne vil have, at Victor kommer til at møde børn med frem-mede kulturer i skolen, er hun bange for, om det faglige niveau i klassen er for lavt, og om Victor skulle blive gode venner med nogle af ”balladebørnene” og være med til at lave kriminalitet.

Selv om Janni på mange måder godt kan lide Vollsmose, overvejer hun, om hun skal flytte til et andet sted, mens Victor stadig er lille. Alternativt kunne hun også finde på at sætte Victor i den nærliggende privatskole, som har ry for at have et højt fagligt niveau, og hvor antallet af børn fra ”udsatte hjem” er mindre end på den lokale skole.

• Janni er bekymret for, om det faglige niveau er højt nok i en klasse, hvor mange af eleverne kommer fra under-klassen. Er det en reel bekymring?

• Hun overvejer at sætte Victor i privatskole. Er der en generel tendens til, at nogle socialklasser i højere grad vælger privatskoler frem for offentlige?

Mens den lokale skole, hvor Janni selv gik, tidligere bestod af elever fra alle sociale lag, består klasserne i dag over-vejende af børn fra under- og arbejderklassen.

• Hvor stor var andelen af underklassebørn, der i 1985 gik i en klasse, hvor mindst 1/3 af eleverne kom fra under-klassen – og hvordan så det ud i 2009? Og tilsvarende: Hvor stor var andelen af overklasseklassebørn, der gik i en klasse, hvor mindst halvdelen af eleverne kom fra overklassen i 1985? – og i 2009?

• Søg på nettet. Er der kommet flere eller færre ghettoområder i Danmark over de senere år? • Hvad kan forklare den stigende polarisering af skoleklasserne og udviklingen af ghettoområder?

4 · 4


1b) Perspektiverende spørgsmål til klasseudviklingen• Er jeres klasse og skole et sted, hvor mange forskellige klasser er repræsenteret? Hvad betyder det for jeres oplevelse af at gå i

skole? Er det generelt en fordel/ulempe med en stigende opdeling af skoleklasser?

Danmark er ét af de lande i Europa, hvor uligheden er vokset mest siden 2001. Gini-koefficienten, som er et mål for uligheden i et land,

er i dag omkring 28 i Danmark. Det kan man se på figur 1, som viser uligheden i en række lande i Europa. Figur 2 viser sammenhængen

mellem velstand og ulighed i en række lande.

• Hvad er konsekvensen af, at uligheden stiger i et land? – Og er det et problem?

• Diskutér, hvad den stigende indkomstforskel mellem rig og fattig samt den stigende geografiske opdeling af klasserne betyder for

sammenhængskraften i det danske samfund?

4 · 5

Documents

Det danske klassesamfund · deres børn har. Ud fra personers uddannelse, position på arbejdsmarkedet og indkomst kan man inddele danskerne i fem klasser: En overklasse, en højere