1

Den lille blå om ventilation

2 3

Indholdsfortegnelse Side

1 Indledning/forord - baggrund og anvendel-sesmuligheder i forbindelse med ventila-tionstekniske problemstillinger ................... 5

2 Spareventilatorkampagnen ............................ 6

3 Energibevidst projektering ............................ 103.1 Planlægning og projektering ......................... 103.2 Stil krav til entreprenøren - dokumentation

ved aflevering af nyanlæg og service ........... 10

4 Ventilation ......................................................... 144.1 Formål - hvorfor ventilation ......................... 14

5 Behovsanalyse .................................................. 19

6 Ventilationsprincipper .................................... 236.1 Procesventilation ............................................. 236.2 Komfortventilation ......................................... 276.3 Renrumsventilation ........................................ 306.4 Ventilationssystem .......................................... 31

7 Ventilationsanlægget ....................................... 337.1 Luftindtag og -afkast ....................................... 337.2 Kanalsystem ...................................................... 347.3 Lyddæmpere ..................................................... 387.4 Spjæld ................................................................. 397.5 Filtre ................................................................... 407.6 Ventilatorer ....................................................... 417.7 Remtræk ............................................................ 447.8 Motorer ............................................................. 457.9 Varmegenvinding ............................................. 467.10 Indblæsningsarmaturer .................................. 497.11 Udsugningskomponenter .............................. 51

8 Nøgletal ............................................................. 568.1 Volumenstrøm - nøgletal ............................... 568.2 Tryktab - nøgletal ............................................ 60

Den lille blå om ventilation

Forfatter: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut)

Redaktionsgruppe: Jens Erik Pedersen (Teknologisk Institut),Arne Rahbek (TRE-FOR), Kai Borggreeen (TeknologiskInstitut), Jørn Borup Jensen (ELFOR) og Thomas LykkePedersen (ELFOR).

Bogen udgives i forbindelse med elselskabernes Spare-ventilatorkampagne 1999 – 2002.

Udgiver: ELFOR

Grafisk design og tryk: A-Print ApS, Espergærde.Miljøcertificeret ISO14001.

Forside: Resenbro + Partners a/s

Oplag: 10.000, 1. udgave 2002

ISBN nummer: 87-988903-0-1

4 5

Indholdsfortegnelse Side

9 Energiforbrug - SEL-koefficient, m.m. ......... 619.1 Energiforbrug til ventilationsaggregat ........ 619.2 SEL, det specifikke elforbrug ........................ 619.3 Energiforbrug til opvarmning af luft ........... 629.4 Energiforbrug til nedkøling af luft ............... 639.5 Befugtning ......................................................... 66

10 Målinger - lufthastighed, tryk, el ................... 6810.1 Lufthastighed .................................................... 6810.2 Tryk .................................................................... 7010.3 Effekt .................................................................. 7210.4 Bestemmelse af ventilationsanlæggets total-

virkningsgrad ht og ventilatorens virknings-grad hv ................................................................ 72

11 Drift .................................................................... 7611.1 Styring og regulering ...................................... 7611.2 Vedligeholdelse og optimering af anlæg ..... 86

12 Tjekskema for ventilationsanlæg ................. 87

13 10 gode råd ...................................................... 90

F O R O R D”Den lille blå om ventilation” er tænkt som ethurtigt og lettilgængeligt opslagsværk for alle, derarbejder med ventilation, hvad enten de erenergirådgivere, vvs-installatører, rådgivendeingeniører, arkitekter eller teknisk ansvarlige iboligforeninger, industrien og kommunale institu-tioner.

God og rigtig ventilation betyder større trivsel formedarbejderne, og alt andet lige medvirkerkorrekt ventilation til at højne kvaliteten på deprodukter, der fremstilles i virksomheden.

Elselskaberne i Danmark udfører et stort arbejdefor at rådgive virksomheder om fordelene ved atreducere energiforbruget. Heldigvis er mangevirksomheder opmærksomme på, at der kanopnås åbenlyse fordele ved at tænke og handleenergirigtigt. Her kan ”Den lille blå om ventila-tion” være et godt og brugbart hjælpemiddel, nårventilationsanlægget trænger til renovering ellerudskiftning.

Med håbet om, at ”Den lille blå om ventilation” viltjene sit formål, vil jeg ønske alle god fornøjelse ogsamtidig håbe, at den vil blive et uundværligtværktøj i dagligdagen, når det handler omventilation.

God læselyst!

Hans Duus JørgensenDirektør for ELFOR

1 F

or

or

d

6 7

2 S

pa

re

ve

nt

ilat

or

ka

mp

ag

ne

n

2 S

pa

re

ve

nt

ilat

or

ka

mp

ag

ne

n

SPAREVENTILATORKAMPAGNENElselskabernes energirådgivere udfører et stortarbejde for at minimere elforbruget. I denforbindelse er kampagnearbejdet et vigtigtelement. I 1999 satte man f.eks. en Spareventi-latorkampagne med særlig fokus på ventilatorer iværk. Kampagnen har resulteret i et decideretmersalg af Spareventilatorer med dokumenteretreduktion af elforbruget til følge.Spareventilatorkampagnen er et godt eksempel på,at målrettede landsdækkende kampagner giver enstor effekt.

Tjen penge til virksomhedenAt skifte til Spareventilatorer kræver selvfølgeligen investering. Den typiske besparelse ved atgennemgå gamle anlæg og skifte til nye energi-effektive enheder med Spareventilatorer vilvære på omkring 30%. Ved samme lejlighed erdet meget vigtigt at få dimensioneret ogindstillet anlægget korrekt. På den måde er dermulighed for en besparelse på helt op til 40%.Det er altså en uovertruffen måde at reducereenergiforbruget på i virksomhederne. Oginvesteringen kan være tjent ind på bare tre år.Derefter betyder Spareventilatorer penge ikassen hver dag.

Spareventilatorer vil ofte være lidt dyrere i indkøb,men merprisen er ikke større, end at den kanvære tjent ind i løbet af ganske kort tid. Densamlede investering i Spareventilatorer vil såledeshave tjent sig ind i løbet af få år.

SpareventilatorlistenVentilatorer med særlig høj virkningsgrad kanoptages på elselskabernes Spareventilatorliste.Efter godkendelse får de lov til at bære betegnel-sen Spareventilator. Stil krav til ventilatorens

virkningsgrad, når der skal købes ny; den børminimum leve op til følgende krav (se næste side).

Vælg derfor altid en ventilator fra Spareventilatorlistenved projektering af ventilationsanlæg.(se: www.spareventilator.dk)

8 9

2 S

pa

re

ve

nt

ilat

or

ka

mp

ag

ne

n

TransportventilatorerAkseleffekt Transport af støv og partikler

Min. værdi for maks.virkningsgrad

Fra 0 til og med 0,5 kW 76%Fra 0,5 til og med 1 kW 78%Fra 1 til og med 3 kW 79%Fra 3 til og med 10 kW 80%Fra 10 til og med 20 kW 81%Fra 20 til og med 50 kW 82%Fra 50 til og med 100 kW 83%

Større end 100 kW 84%

Akseleffekt Transport af materialerMin. værdi for maks.virkningsgrad

Fra 0 til og med 0,5 kW 66%Fra 0,5 til og med 1 kW 68%Fra 1 til og med 3 kW 69%Fra 3 til og med 10 kW 70%Fra 10 til og med 20 kW 71%Fra 20 til og med 50 kW 72%Fra 50 til og med 100 kW 73%

Større end 100 kW 74%

2 S

pa

re

ve

nt

ilat

or

ka

mp

ag

ne

n

Radialventilatorer med B-hjulAkseleffekt Min. værdi for maks.

virkningsgrad

Fra 0 til og med 0,5 kW 76%Fra 0,5 til og med 1 kW 78%Fra 1 til og med 3 kW 79%Fra 3 til og med 10 kW 80%Fra 10 til og med 20 kW 81%Fra 20 til og med 50 kW 82%Fra 50 til og med 100 kW 83%

Større end 100 kW 84%

AksialventilatorerAkseleffekt Min. værdi for maks.

virkningsgradFra 0 til og med 0,5 kW 76%Fra 0,5 til og med 1 kW 78%Fra 1 til og med 3 kW 79%Fra 3 til og med 10 kW 80%Fra 10 til og med 20 kW 81%Fra 20 til og med 50 kW 82%Fra 50 til og med 100 kW 83%

Større end 100 kW 84%

KammerventilatorerAkseleffekt Min. værdi for maks.

virkningsgradFra 0 til og med 3 kW 65%

Kravspecifikation tilSpareventilatorer

Hvis du vil vide mereKontakt ELFOR på adressen:Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C,telefon 35 300 900 , e-mail: elfor@elfor.dk.Du kan naturligvis også kontakte dit lokaleelselskab.

Klik ind på: www.spareventilator.dk

10 11

Entreprenøren kan gøres til en medspiller i denenergibevidste projektering. I udbudsmaterialet kanman kræve, at ventilationsentreprenøren specificereralternative energieffektive ventilationsløsninger ogdisses eventuelle merinvesteringer og tilbage-betalingstider. Få for eksempel entreprenøren tilbåde at udarbejde tilbud på et anlæg, som kørermed konstant volumenstrøm, og et, som regulerervolumenstrømmen.

Under og efter indgåelse af kontrakt med entrepre-nøren er det vigtigt, at virksomheden eller dennes„energigransker“ løbende holder sig i tæt dialogmed entreprenøren for at fastholde fokus påenergieffektive løsninger under entreprisens detail-projektering og udførelse.Tabel 3.2a kan anvendes i forbindelse med energi-bevidst indkøb og projektering

3 E

ne

rg

ibe

vid

st

pr

oje

kt

er

ing

Skema for bedømmelse af udstyrsenergieffektivitet

Udfyldes af virksomheden

Virksomhed: .....................................................................Udstyr: ...............................................................................Udstyrets forventede brugstid ................. timer pr. år„Fuld ydelse“ svarer til (beskriv ydelsen, eller giv talherfor): ....................................................................... m3/hVil udstyret køre i dellast i væsentligt omfang:NEJ ...................................... JA ......................................... ,varighedskurve for luftmængde vedlagt.Elpris: .............................. kr./kWhVarmepris/brændselspris (kr. pr. MWh fjernvarme,kr. pr. l. olie eller lign.): ....................................................Virksomhedens rentabilitetskrav (f.eks. maks. tilbage-betalingstid): .....................................................................

E N E R G I B E V I D S T P RO J E K T E R I N G

3.1 Planlægning og projekteringPlanlægning og projektering af ventilationssystemerer hyppigt en af de sidste aktiviteter ved planlæg-ning af nye industrianlæg. Da tidspresset ofte erstort i denne fase – og da energiforbruget iventilationssystemer ofte betragtes som værendeubetydeligt – er det almindeligt, at energi-besparelsespotentialet på dette område undervur-deres.

Praktiske erfaringer har imidlertid vist, at der udenvæsentlige merinvesteringer kan opnås endog storedriftsbesparelser, såfremt man fra de helt tidligeprojektfaser systematisk vurderer mulighederne forat reducere energiforbruget til ventilation:

� Kan ventilationsopgaven reduceres (behovs-analyse)?

� Kan ventilationssystemet sektioneres/opdeles?� Hvilke hovedkomponenter og parametre har

størst indflydelse på energiforbruget?� Hvilken reguleringsform passer bedst til

ventilationsopgaven?� Hvad skal der tages hensyn til under detail-

projekteringen?� Hvordan indreguleres ventilationssystemer?� Hvorledes skal et ventilationssystem

overvåges og vedligeholdes?

3.2 Stil krav til entreprenøren- dokumentation ved aflevering afnyanlæg og service

Ventilationsanlæg leveres ofte i totalentreprise,hvilket giver entreprenøren gode muligheder for atpåvirke energiforbruget. Det er vigtigt, at bygherren,den projekterende og leverandøren gennem heleprojektforløbet holder tæt kontakt, især i deindledende faser hvor frihedsgraderne er størst.

3 E

ne

rg

ibe

vid

st

pr

oje

kt

er

ing

12 13

3 E

ne

rg

ibe

vid

st

pr

oje

kt

er

ing

Udf

ylde

s af

tilb

udsg

iver

:G

rund

tilbu

dA

ltern

ativ

1A

ltern

ativ

2

Yde

rlig

ere

oply

snin

ger:

Er d

er a

utom

atik

, som

sto

pper

uds

tyre

t

ved

tom

gang

?

Er d

er u

rsty

ring

?

Er d

er a

nden

aut

omat

ik, s

om r

educ

erer

ene

rgifo

rbru

get?

Er a

lle k

ompo

nent

er e

nerg

ieffe

ktiv

e (h

erun

der

el-

mot

orer

, pum

per,

vent

iler,

rørf

ørin

ger

m.m

.)

Kra

v til

ved

ligeh

olde

lse

for

fast

hold

else

af l

avt

ener

gifo

rbru

g

Tabe

l 3.2

a

3 E

ne

rg

ibe

vid

st

pr

oje

kt

er

ing

Udf

ylde

s af

tilb

udsg

iver

: G

rund

tilbu

dA

ltern

ativ

1A

ltern

ativ

2Pr

is i

henh

old

til t

ilbud

kr.

Uds

tyre

ts le

vetid

år

Dri

ftsu

dgift

er:

Elfo

rbru

g ve

d fu

ld y

dels

ekr

./tim

e

Elfo

rbru

g ve

d to

mga

ngkr

./tim

e

Elfo

rbru

g ve

d de

llast

kr./t

ime

Øvr

igt

ener

gifo

rbru

g ve

d to

mga

ngkr

./tim

e

Øvr

ige

drift

sudg

ifter

* v

ed fu

ld y

delse

kr./t

ime

Øvr

ige

drift

sudg

ifter

ved

tom

gang

kr./t

ime

Serv

ice

og v

edlig

ehol

dels

ekr

./tim

e

Sam

let

drift

sudg

ift (

inkl

. tom

gang

sfor

brug

)

ved

den

forv

ente

de b

rugs

tidkr

./år

Tilb

ageb

etal

ings

tid

for

mer

inve

ster

ing

år

* in

kl. v

and,

kem

ikal

ier,

kølin

g, tr

yklu

ft, p

umpn

ing

m.m

. Ang

iv og

ben

yt e

nhed

spris

:

14 15

KomfortkravDer anvendes rekommanderede værdier efter DS/ISO 7730. Komfortkravene gælder for let inde-aktivitet, som finder sted i f.eks. kontorer og letindustri m.v.

Vinterforhold (varmebehov)Idet der forudsættes en beklædning med envarmeisolering på 1 clo (jakke, bukser, skjorte,underbukser, sokker og sko), fås følgende betingel-ser:

� Den operative temperatur (middelværdien afluft- og middelstrålingstemperaturen) børligge mellem 20 og 24°C. Middelstrålings-temperaturen defineres som en vægtetgennemsnitstemperatur af de tilstødendeoverfladers temperatur. Vægtningen foretagessom vinkelforholdet mellem person ogoverflade (se endvidere side 77-78).

� Forskellen i den vertikale lufttemperaturmellem 0,1 og 1,1 m over gulv bør væremindre end 3°C.

� Gulvets overfladetemperatur bør liggemellem 19 og 26°C (gulvopvarmnings-systemer kan dog dimensioneres til 29°C).

� Luftens middelhastighed bør være mindreend 0,15 m/s i opholdszonen.

Sommerforhold (kølebehov)Idet der forudsættes en beklædning med envarmeisolering på 0,5 clo (lette bukser, skjortemed korte ærmer, underbukser, lette sokker ogsko), fås følgende betingelser:

� Den operative temperatur bør ligge mellem23 og 26°C.

� Forskellen i vertikal lufttemperatur mellem0,1 og 1,1 m over gulv bør være mindre end3°C.

4 V

en

tila

tio

n

V E N T I L A T I O N

4.1 Formål - hvorfor ventilation?Ventilation er nødvendig for at opretholde ettilfredsstillende indeklima for de personer, deropholder sig i lokalet, samt af hensyn til nogleproduktionsprocesser.

Indeklimaet kan opdeles i:� Termisk indeklima� Atmosfærisk indeklima

Termisk indeklimaPersoners termiske opfattelse af omgivelserne erafhængig af følgende faktorer:� Beklædningens varmeisolering [clo]� Aktivitetsniveauet [met]� Lufttemperaturen [°C]� Middelstrålingstemperaturen [°C]� Lufthastigheden [m/s]

Endvidere er den termiske komfort påvirket afuønsket lokal opvarmning/afkøling på de enkeltekropsdele forårsaget af:� Lodrette temperaturforskelle� Kolde eller varme gulve� Asymmetrisk temperaturstråling

I tabel 4.1a ses eksempler på aktivitetsniveauer ogdertil hørende varmeproduktioner [met].

Aktivitet [met]Liggende 0,8Stillesiddende aktivitet 1,2(kontor, hjem, skole, laboratorium)

Middelstor fysisk aktivitet (tungt 2,8arbejde ved maskine, værkstedsarbejde)

Tabel 4.1a. Eksempler på aktivitetsniveauer og dertil hørendevarmeproduktioner [met]

4 V

en

tila

tio

n

16 17

4 V

en

tila

tio

n

Atmosfærisk indeklima (luftkvalitet)Personers opfattelse af det atmosfæriske inde-klima afhænger af følgende faktorer:

� Lugte� Støv og fibre� Gasser og dampe� Relativ fugtighed

For at opretholde et tilfredsstillende atmosfæriskindeklima er det nødvendigt med tilførsel af en vismængde udeluft samt udsugning af en vis mængderumluft.

� Ved ikke-sundhedsskadelig forurening, f.eks.ubehagelige lugte fra processer eller framenneskelige aktiviteter, kan ventilations-behovet bestemmes på basis af Arbejdstil-synets vejledning „Grænseværdier for stofferog materialer“, Bygningsreglementet BR 95eller anvisninger fra Den nordiske komité forbygningsbestemmelser (NKB).

Den nordiske komité for bygningsbestemmelser(NKB) foreslår, at udeluftbehovet beregnessåledes:

1. Udeluftmængden pr. person ved stille-siddende arbejde bør mindst være 3,5 l/s

2. Udeluften pr. m2-gulvflade bør mindst være0,7 l/s

3. Hvis den samlede udeluftmængde fundet af1) og 2) er mindre end 7 l/s pr. person væl-ges 7 l/s pr. person som dimensionsgivende.

I rum med tobaksrygning bør udeluftmængdenmindst være 20 l/s pr. person.

4 V

en

tila

tio

n

� Luftens middelhastighed bør være mindreend 0,25 m/s i opholdszonen.

I figur 4.1a ses optimal operativ temperatur somfunktion af aktivitet og beklædning. Desuden ervist intervaller af operative temperaturer omkringden optimale.

Figur 4.1a Optimale operative temperatur som funktion af aktivitet ogbeklædning (se: andre kilder 6)

Eksempel:Ved et aktivitetsniveau på 1,2 met (svarende tilstillesiddende aktivitet) og en varmeisolering afbeklædningen på 1,0 clo (jakke, bukser, skjorte,underbukser, sokker og sko) ses, at denoptimale operative temperatur er ca. 22°C.

Endvidere ses at den menneskelige varmeafgi-velse kan aflæses 70 w/m2 og at isolansen forbeklædningen er 0,155 (m2 • k)/w

10˚C12˚C14˚C

16˚C18˚C

20˚C

22˚C

24˚C

26˚C28˚C

0 0,1 0,2

PPD � 10 pct.

0 0,5 1,0 1,5

150

125

100

175

150

3,0

2,0

1,0

Akt

ivit

et, M

m

et

± 1˚C

± 2˚C

± 1,5˚C

± 2,5˚C

± 3˚C

± 4˚C

± 5˚C

Optimal o

perativ

tem

peratu

r

•

Inte

rval

ler

for

-0,5

< P

MV <

+0,5

18 19

B E H O V S A N A L Y S E

For at kunne opfylde bygherrens behov på denbedste måde er det nødvendigt at vurderebehovene nærmere og komme bag om dekravspecifikationer, som ventilationsingeniørentypisk præsenteres for i første omgang.

Et ventilationsanlæg skal sædvanligvis holde i 20 åreller mere, og i den periode er der normalt ikkemulighed for radikale anlægsændringer. Derforgælder det om at udforme anlægget energibevidstfra starten, så det dækker behovene uden at kostefor meget eller anvende for mange ressourcer.

En ordentligt udført behovsanalyse kan resultere iet energieffektivt anlæg.

Det er nødvendigt at trænge ind bag typiske kravsom ”et luftskifte på 10 gange i timen” eller ”enrelativ luftfugtighed på 50% ± 10%” for at afklare degrundlæggende behov. Herefter vil løsningsrummetogså udvide sig og give mulighed for en rækkeforskellige løsninger, heraf mange med lavt energifor-brug. Inden der projekteres, bør det desudenundersøges, om der er andre løsninger endventilation, som kan opfylde krav/behov omdriftsikkerhed, kvalitet m.v., og som totalt set ermere økonomiske. En ventilationsopgave kan foreksempel helt undgås, hvor:

� Anvendelse af et sundhedsskadeligt opløs-ningsmiddel skal erstattes med et ikke-sundhedsskadeligt produkt til samme opgave.

� Naturlig ventilation kan erstatte mekaniskventilation (husk at modregne den mang-lende varmegenvinding ved naturligventilation).

� Kilder til forurening eller varmebelastningfjernes fra rummet.

� Ved sundhedsskadelig forurening, f.eks.eksplosive luftarter samt røg og damp, er detnødvendigt at beregne den nødvendigetilførsel af udeluft, efter disse kriterier.

I afsnit 8.1 er angivet en række vejledende nøgletalover volumenstrømme for ventilering af forskel-lige rumkategorier.

4 V

en

tila

tio

n

5 B

eh

ov

sa

na

lys

e

Eksempel:I et kontor på 24 m2 arbejder 6 personer. Ingenaf personerne ryger.Ved hjælp af NKB’s anvisninger kan ude-luftmængden qv, ude bestemmes:

qv, ude = (24 m2 × 0,7 l/s pr. m2)) + (6 personer× 3,5 l/s pr. person) = 38 l/s

I henhold til 3) er denne udeluftmængdeutilstrækkelig og den skal hæves til:

qv, ude = 6 personer × 7 l/s pr. person = 42 l/s

Hvis de 6 personer på kontoret var rygere kanudeluftmængden qv, ude i henhold til NKB’sanvisninger bestemmes til:

qv, ude = 6 personer × 20 l/s pr. person = 120 l/s

20 21

• Anvende lavenergibelysning og apparatermed lille varmeudvikling

• Benytte naturlig ventilation• Affugte i stedet for at bortventilere• Etablere solafskærmning• Udnytte bygningskonstruktionen (lette/

tunge) til varmeakkumulering• Isolere varmeafgivende udstyr• Undgå belægninger, som giver anledning til

statisk elektricitet• Undgå forurenende råmaterialer• Undgå f.eks. brug af flygtige opløsningsmid-

ler

Er det nødvendigt at opvarme ventilationsluften,bør det i størst mulig omfang ske ved at genvindevarme fra udsugningsluft, kondensatorvarmen frakøleanlæg, trykluftanlæg eller procesudstyr.Behovsanalysen bør godtgøre, hvorledes proces-sens afgivelse af forureninger og varme samt denskrav til ventilation, varierer over tid.Et sådant arbejde rækker langt ud over det rentventilationstekniske. Erfaringen viser, at behovsana-lyser ofte stiller krav om en tværfaglig viden ommeget andet end det rent ventilationstekniske. Detsætter store krav til samarbejdet mellem denprojekterende, bygherren og dennes leverandører.Det kan være tidskrævende og vanskeligt, mengiver ofte store gevinster, da f.eks. en mind-skelse af luftmængder - foruden væsentligeenergibesparelser i hele levetiden - også kanreducere anlægsinvesteringer i ventilatorer,kanaler m.m.

En behovsanalyse bør udføres så tidligt sommuligt i projektforløbet, og det vil ofte værenødvendigt at indhente data fra leverandører igod tid, før der træffes endelige beslutninger omet givent anlæg. Bygherren bør bidrage aktivt i atindhente disse data.

5 B

eh

ov

sa

na

lys

e

� Fjernelse af støv, partikler eller materialero.lign. kan ske på anden vis.

� En ventilationsløsning kan dække flere behov.

Ideelt set bør man før en ventilationsopgave løses,stille sig selv spørgsmålet, hvorvidt denne kanerstattes af andre og mere energirigtige løsninger.Dette er som regel ikke muligt, og man bør såkoncentrere arbejdet om at reducere den givneventilationsopgave ved:

� At etablere et samlet overblik over ventila-tionsopgavens omfang og skønnet energi-forbrug.

� At identificere de parametre, der har mestindflydelse på ventilationsanlæggetsenergiforbrug, herunder lokalisere årsager tilfor høje trykfald og/eller for storevolumenstrømme.

� At vurdere hvilke optimeringsmuligheder, derer mest relevante, herunder atsektionsopdele ventilationsanlægget eller atindføre hastighedsregulering af ventilatoren.

� At involvere de nødvendige parter i en revur-dering af kritiske parametre, f.eks. at drøftenødvendige temperaturer og luftmængdermed bygherren og/eller leverandør afprocesudstyr.

� At reducere selve behovet for ventilation,f.eks. ved at:

• Indkapsle forureningskilder• Udvide grænserne for rumtemperaturer

og relativ fugtighed• Mindske krav til luftens renhed i renrum• Minimere driftstiden• Placere punktudsugninger• Anvende sugemundstykker med flanger• Foretage sektionsopdeling

5 B

eh

ov

sa

na

lys

e

22 23

V E N T I L A T I O N S P R I N C I P P E R

Ventilationsprincipperne kan opdeles i trehovedgrupper:

1. ProcesventilationProcesventilation omhandler lokal ventilation fraprocessen. Procesventilationen skal hindreforureninger og varme i at trænge ud i selvearbejdslokalet, og at komfortventilationen somfølge deraf må øges med en betydelig faktor.

2. KomfortventilationKomfortventilation omhandler ventilation afarbejds- og opholdszonen. Komfortventilationenskal opretholde et indeklima, som er tilfredsstil-lende for personer, og samtidig opfylde processenskrav til temperatur og eventuelt relativ fugtighed.

3. RenrumsventilationRenrumsventilation omhandler ventilation af rumeller zoner, hvor der ønskes et særligt lavt antalpartikler i rumluften og eventuelt også lav elleringen mikrobiel (bakterier) aktivitet.

6.1 ProcesventilationDer findes tre metoder eller principper, som vilkunne anvendes ved procesventilation. Metodernebeskrives neden for.

Total indkapslingVed en forurenende proces skal man førstundersøge, om det er muligt at indkapsle proces-sen totalt. En total indkapsling af processen er altidden bedste løsning med hensyn til arbejdsmiljøet,men kan sjældent anvendes på grund af overvågningog arbejdsprocessens manuelle dele. Den udsugedevolumenstrøm kan være ganske lille, eksempelvis hvisden kun skal opretholde et lille undertryk i indkaps-lingen, som skal erstatte tabet over uundgåeligeFigur 5.a. Forløbet ved behovsanalyse

5 B

eh

ov

sa

na

lys

e

6 V

en

tila

tio

ns

pr

inc

ipp

er

I figur 5a vises forløbet ved en behovsanalyse,som kan anvendes ved energirigtig projekteringog analyse af eksisterende anlæg.

24 25

6 V

en

tila

tio

ns

pr

inc

ipp

er

PunktudsugHvis det ikke er muligt at indkapsle processen, erdet nødvendigt at placere punktudsug vedprocessen.

Punktudsug kan benyttes både for varme-processer med eller uden emissioner, f.eks.varmforzinkning af metal i bade, og for neutraleprocesser med emissioner, f.eks. slibning ellerpudsning af træ og metal med roterende værk-tøjer.

For varmeprocesser med eller uden emissionerbygger denne form for udsugning på at opfangeden konvektionsstrøm/emission, der stiger op fraprocessen (modtagerprincippet).Ved anvendelse af effektive punktudsug placeretover processerne er det muligt at opfangestørstedelen af konvektionsstrømmen/emissionen,men en del vil dog altid undslippe på grund aftværstrømme i lokalet, roterende maskindele,blæsere i motorer m.m.Hvis det på grund af pladsforhold ikke er muligt atanvende punktudsug placeret over processerne,kan det være nødvendigt at anvende punktudsug,som bygger på det princip, at emissionerne skalindfanges eller gribes (gribeprincippet). Punktud-sug i forbindelse med svejseprocesser er eteksempel herpå.Punktudsug afskærmer ikke for strålevarme,

Figur 6.1cPunktudsug -hætter

lækager i indkapslingen. Undertrykket i indkapslingenvil effektivt hindre al udslip til omgivelserne.I figur 6.1a ses et eksempel på en totalindkapslingaf en proces.

Delvis indkapslingHvis det ikke er muligt at foretage en total indkaps-ling af processen, bør det undersøges, om en delvisindkapsling er mulig. Delvis indkapsling af processener den mest benyttede metode. Ved delvis indkaps-ling søges det at afskærme processen mest muligt,eksempelvis ved anvendelse af et stinkskab.

6 V

en

tila

tio

ns

pr

inc

ipp

er

Figur 6.1a Total indkapsling afproceshandskeboks

Figur 6.1b Delvisindkapsling -stinkskabe

Delvis indkapsling kan benyttes både for varme-processer med eller uden emissioner, f.eks.smeltning af metal i smelteovne, og for neutraleprocesser med emissioner, f.eks. sprøjtemaling imalesprøjtebokse eller -kabiner.

26 27

6 V

en

tila

tio

ns

pr

inc

ipp

er

6 V

en

tila

tio

ns

pr

inc

ipp

er

derfor skal uisolerede flader isoleres, hvis det ermuligt.

For neutrale processer med emissioner gælder detogså, at luftens naturlige bevægelsesmønstre skalrespekteres ved udformningen af punktudsuget. Hvisdette ikke er muligt på grund af pladsforhold, må derigen anvendes punktudsug, som bygger på detprincip, at emissionerne skal indfanges eller gribes.For nogle neutrale processer med emissioner er detikke muligt at anvende hverken indkapsling (hel ellerdelvis) eller punktudsug. Dette er f.eks. tilfældet vedmekanisk bearbejdning med roterende håndværktøj.Ved den type proces vil emissionen fra processenspredes i mange forskellige retninger, og det vildermed være svært at placere et punktudsug, someffektivt vil kunne fjerne emissionen. I dette tilfældevil det være nødvendigt at fortrænge emissionen fraarbejdszonen ved f.eks. at etablere indblæsning overarbejdszonen og udsugning ved gulvet. Denne formfor ventilation kaldes perifer fortrængningsventilationog beskrives yderligere i næste afsnit.

Vandret lufttæppe (Push-pull)Punktudsug ved åbne bade til beskyttelse afomgivelserne med forurenende dampe udføresmest effektivt med vandrette lufttæpper – desåkaldte push-pull systemer.Et push-pull system består henholdsvis afindblæsningsspalter eller en række dyser og enudsugningsspalte, der begge skal dække helebadets længde. Indblæsningsluften danner en planstråle og strømmer over hele badet modudsugningsspalten. Systemets funktion styresprimært af indblæsningsstrålen, mens udsugning-ens funktion er at modtage og udsuge denforurenede luftstråle. Luftstrålen vil medriverumluft under strømningen mod udsugnings-åbningen, og volumenstrømmen i strålen vedudsugningen vil derfor være væsentligt større end

den indblæste volumenstrøm.Fordelen ved et push-pull system er, atindblæsningsstrålen kan opretholde høje luft-hastigheder over store afstande, mens hastighedenforan en udsugningsåbning aftager meget hurtigtmed afstanden fra åbningen. Push-pull systemerkan derfor transportere forureninger over relativtstore afstande mod udsugningsåbningen ogkontrollere forureningsafgivelsen i situationer,hvor det ellers ville være svært eller umuligt.

Push-pull systemet er illustreret i figur 6.1d

Figur 6.1d Push-pull system(se: andre kilder /1/)

6.2 KomfortventilationVed komfortventilation er der to indblæsningsprin-cipper, som vil kunne anvendes. Det drejer sig om:

Opblandingsprincippet

Figur 6.2a. Opblandingsprincippet (se: andre kilder /1/)

Udsugning

28 29

at luften i arbejdszonen bliver renere og køligereend højere oppe i lokalet.

Ved fortrængningsprincippet udnytteskonvektionsstrømmene fra de termiske kilder ilokalet. Det sker ved, at indblæsningsluften flyderhen over gulvet og ved opvarmning ved varme-kilderne stiger mod loftet og fortrænger forure-ningerne, hvis disse er lettere end eller har sammevægt som luft.

Fortrængningsventilation kan ikke anvendes tilopvarmning, da den rene, varme luft vil stige opover opholdszonen, når den forlader indblæsnings-armaturet.

Fortrængningsprincippet er særdeles anvendeligt påvirksomheder med kraftige forureningsemissionerog konvektionsstrømme fra processerne. Envæsentlig ulempe ved dette princip er imidlertid, atdet er særdeles pladskrævende, da indblæsnings-armaturerne skal placeres på gulvet. For at opnåden ønskede virkning, skal luften nemlig kunne flydehen over gulvet uden forhindringer i retning modvarme- og forureningskilderne; det kan på mangevirksomheder være et problem. Desuden vil eneventuel senere omplacering af indblæsnings-armaturerne ofte være meget vanskelig.

Der kan maks. fjernes en varmebelastning på ca.100 W/m2.

Lokal lavimpuls indblæsningI de senere år er der foretaget en række vellyk-kede undersøgelser af mulighederne for atanvende lokal lavimpuls indblæsning ved industri-elle processer. Dette er et indblæsningsprincip,som udnytter den klassiske fortrængnings-ventilations fordele og kompenserer for densulemper med hensyn til optagelse af plads.

6 V

en

tila

tio

ns

pr

inc

ipp

er

6 V

en

tila

tio

ns

pr

inc

ipp

er

Fortrængningsprincippet

Ved fortrængningsprincippet tilstræbes en ”skæv”fordeling af varme og forurening i rummet, således

Opblandingsprincippet tilstræber ens fordeling afvarme og forurening i hele rummet.

Opblandingsprincippet er anvendeligt på virksom-heder med moderate forureningsemissioner ogkonvektionsstrømme fra processerne. Ved kraftigeforureningsemissioner er opblandingsprincippetikke anvendeligt, da der skal indblæses betydeligemængder udeluft for at opnå en tilfredsstillendefortynding. Endvidere vil kraftige og storekonvenktionsstrømme ødelægge strømnings-billedet i lokalet. Hvis der afgives megen varme fraprocesserne, skal der ligeledes bruges storeluftmængder for at reducere temperaturen iarbejdszonen.

Ved anvendelse af opblandingsprincippet kan dermaks. fjernes en varmebelastning på 100 W/m2.

Opblandingsprincippet vil med fordel kunneanvendes ved processer uden væsentligevarmeafgivere og emissioner.

Figur 6.2b. Fortrængningsprincippet (se: andre kilder /1/)

30 31

Hvor rumadskillelse mellem renrumsklasser ikkeer mulig, kan en lokal enhed med stempelfor-trængning anvendes med økonomisk og energi-mæssig fordel til at sikre en ren zone i et størrelokale, frem for at etablere renrum i hele lokalet.

Ved højere krav til partikelrenheden vil stempel-fortrængning som regel være nødvendig.Ved stempelfortrængning indblæses den filtreredeluft ensrettet over et ønsket område. Det kanvære i hele rummet, i en del af rummet, i enhalvåben arbejdsbænk eller i en indeslutning.Luften kan indblæses horisontalt eller vertikalt.Sundhedsmyndighederne kræver typisk ved sterilpharmaceutisk produktion, at lufthastighedenomkring produktet er ca. 0,45 m/s.Anvendelse af stempelprincippet ved lavere has-tigheder på f.eks. 0,2 m/s vil imidlertid ofte kunnesikre en meget høj renhed omkring produktet.

6.4 VentilationssystemEfter valg af ventilationsprincip kan der vælges mel-lem to grundlæggende ventilationssystemer:

1. CAV (constant air volume), der omfattersystemer med konstant volumenstrøm.Dette ventilationssystem kan vælges, hvis denparameter (f.eks. emissioner til rumlufteneller varmebelastning) som er dimensions-givende for den nødvendige luftmængde, ikke

6 V

en

tila

tio

ns

pr

inc

ipp

er

6 V

en

tila

tio

ns

pr

inc

ipp

er

Figur 6.3a Stem-pelfortrængning(se: andre kilder /I/)

Ved lokal lavimpuls indblæsning indblæses denfriske erstatningsluft direkte i arbejdszonen.Sammenlignet med konventionel opblandings-ventilation medfører dette, at den indblæsteluftmængde kan reduceres betydeligt, samtidigmed at der opnås et forbedret arbejdsmiljø.

Vælger man at benytte lokal lavimpuls indblæsning,skal man dog gøre sig klart, at det kun er i arbejds-zonen, altså lokalt, at de termiske og atmosfæriskeforhold bliver tilfredsstillende. Uden for arbejds-zonen vil disse forhold være anderledes.

Den maksimale varmebelastning, der kan fjernes vedat anvende lokal lavimpuls indblæsning, er 400 W/m2.Lokal lavimpuls indblæsning kan anvendes vedtermisk varme og ved termisk neutrale processer.

6.3 RenrumsventilationRenrumsventilation designes typisk med megethøje luftmængder, som sikrer, at partikelemissioneri renrummet minimeres. Desværre betyder detogså, at energiforbruget til ventilation ofte ermeget stort, især til drift af ventilatorer, men ogsåtil opvarmning og eventuel køling, affugtning ogbefugtning. Der er et meget stort potentiale forenergibesparelser ved energibevidst projekteringaf renrumsventilation.Der anvendes typisk opblandingsventilation til atsikre renheden i de mest belastede renrums-klasser.

Figur 6.2c. Princippet ilokal lavimpuls indblæs-ning

32 33

V E N T I L A T I O N S A N L Æ G G E T

Figur 7a. Ventilationsaggregat

7.1 Luftindtag og -afkastLuftindtag og -afkast skal dimensioneres således, attryktabene over disse er mindst mulige. Tryktabetover luftindtaget eller -afkastet afhænger primærtaf lufthastigheden og tryktabsfaktoren, som igenafhænger af luftindtagets eller -afkastets geometri-ske udformning. Der findes et stort antal typerluftindtag og -afkast med forskellige geometriskeudformninger. Fælles for disse gælder, at tryktabetover dem bør være mindre end 40 Pa.Anvendelse af jethætter til afkast af luft børundgås på grund af høje tryktab.

6 V

en

tila

tio

ns

pr

inc

ipp

er

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

varierer inden for ventilationsanlæggetsdriftstid over døgnet eller året.Hvis der i store dele af driftstiden forventeset aktuelt luftmængdebehov, som er 10% ellermere under den dimensionsgivende drifts-situation, vil et VAV-anlæg (se nedenfor) i defleste tilfælde give den bedste totaløkonomi.

2. VAV (variable air volume) omfatter et systemmed variabel luftstrøm. VAV-anlæg regulererluftmængden efter det aktuelle behov. Ofte erder variation i driften af maskiner, derved kanprocesventilationen med fordel etableres somet VAV-anlæg. Variationer i varmelast fra f.eks.maskiner og solindfald gennem vinduer bety-der, at et VAV-anlæg ofte vil give den bedstetotaløkonomi for et komfortventilations-anlæg.

Med et VAV-anlæg er det muligt at opnå megetstore energibesparelser i forhold til et CAV-anlæg.Hvis luftmængden halveres ved omdrejnings-regulering af ventilatoren, vil elforbruget til driftenkunne reduceres med op til 82%. Effektbehovetafhænger i praksis af luftmængden i ca. 2,5 potens ialmindelige ventilationsanlæg med filtre ogvarmeflader. Elbesparelsesmulighederne ved VAVfremgår af figur 11.1a på side 78. Hertil kommerenergibesparelserne ved reduceret behov foropvarmning og eventuel køling, befugtning ogaffugtning af luften.

Der er mange muligheder for design af et VAV-anlæg. I afsnit 11.1 er nævnt en række parametre,som luftmængden kan reguleres efter.

Ved variabel varme- og forureningsbelastning skalden indblæste og udsugede volumenstrøm altidvære af en sådan størrelse, at kravene til detatmosfæriske indeklima overholdes.

Figur 7b. Skitse af ventilationsaggregat

34 35

1. LavtryksanlægLavtryksanlæg omfatter både indblæsnings- ogudsugningsanlæg til komfortventilation.

Kanalsystemet kan opbygges af standardkompo-nenter som spiralfalsede rør med tilhørendebøjninger, afgreningsstykker, T-stykker og lignende.Ved retningsændringer benyttes bløde afrundinger.De energimæssigt acceptable kanalmodstande ervist i tabel 7.2a.

2. MellemtryksanlægMellemtryksanlæg er typisk udsugningsanlæg forstøv- og spåntransport.Tryktabet i sådanne anlæg er betydelige. F.eks. ertryktabet i en ø 63 mm kanal ca. 80 Pa/m ved enlufthastighed på 20 m/s. Kanallængden bør derforgøres så kort som mulig.

For at mindske tryktabet i afgreninger og for atundgå ophobning af materialer i hovedkanalen erdet nødvendigt at anvende 45° eller 30° skråtstil-lede afgreninger fra hovedkanalen. T-stykkerudformes som „bukseben“.

Ved anlæg med flere tilsluttede maskiner kan manreducere energiforbruget ved at lave mulighederfor afspærring, når en maskine stopper. Energi-

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

Driftstid Maksimale Acceptablelufthastigheder kanalmodstand

[h/døgn] [m/s] [Pa/m kanal]

18 – 16

4 (ø 125 mm)1,5-2,09 (ø 500 mm)

16 – 24 3 (ø 125 mm)1,07 (ø 500 mm)

Tabel 7.2a. Acceptable kanalmodstande i lavtryksanlæg

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

Indtagshætte Afkasthætte

7.2 KanalsystemKanalsystemet har indflydelse på anlæggets energifor-brug gennem friktionsmodstanden i kanalerne ogmodstanden i enkeltkomponenter. Af hensyn tilenergiforbruget bør der anvendes cirkulærekanaler. Endvidere bør man også være opmærk-som på valg af tæthedsklasse for minimering aflækagetab. I dette afsnit behandles kanalerne medtilhørende bøjninger og udvidelser samt indløb til ogudløb fra ventilatorer.

Kanalsystemet kan opdeles i tre typer:

Figur 7.1a. Indtags-og afkasthætter

Anlægstype Lufthastighed målt ihovedkanaler

Lavtryksanlæg 12-9 m/sMellemtryksanlæg 10-25 m/sHøjtryksanlæg 20-35 m/s

Figur 7.2a. Lavtryksanlæg

36 37

Ventilatorindløb og -udløb� IndløbIndløbet til (radial)ventilatorer er ofte forsynetmed kanalbøjninger, hvor der opstår trykfald.Bøjninger lige før ventilatoren bør om muligtundgås. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt attilslutte en kanal direkte til indløbet, skal kanal-stykket lige før ventilatoren være lige. Systemtabeti indløbet afhænger af forholdet mellem bøjning-ens radius og bøjningens diameter samt aflængden af det lige kanalstykke før indløbet.

� UdløbUdløbet fra (radial)ventilatorer er ofte uhensigts-mæssigt udformet. Det er vigtigt, at kanaltilslut-ningen i udløbet følger luftens rotationsretning forat få mindst muligt tab. En uhensigtsmæssig ud-formning af udløbet kan i værste fald medføre enforringelse af ventilatorens virkningsgrad på 10%.

Hvis det, af pladshensyn, er nødvendigt at udformeudløbet således, at luftens rotationsretning brydes,bør der i udløbet indskydes et lige kanalstykkemed en længde på mindst to gange indløbetshydrauliske diameter.

For runde kanaler er den hydrauliske diameter Dh

lig med kanalens diameter. For en rektangulærkanal med siderne a og b er den hydrauliskediameter:

I figur 7.2b ses forskel-lige udformninger afudløb fra en ventilatorog udformningernes ind-flydelse på ventilato-rens virkningsgrad.

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

Figur 7.2b. Forskellige udform-ninger af udløb fra en ventilator(se: andre kilder 1)

besparelsen ved denne afspærring bliver størst, nåranlægget er forsynet med en hastighedsreguleringefter konstant kanalundertryk, så anlæggets ventila-tor indstilles til korrekt ydelse.

3. HøjtryksanlægHøjtryksanlæg anvendes ved transportanlæg forstøv og spåner m.m. med sugemundstykker/sugeslanger helt ude ved arbejdsstedet.Højtryksanlæg bør så vidt muligt erstattes afmindre energikrævende teknologier til at løse detaktuelle (transport) behov.

BøjningerEt stort antal bøjninger i kanalsystemet bør så vidtmuligt undgås. Bøjninger øger modstanden ogturbulensen i kanalsystemet. En øget modstandresulterer i et øget elforbrug til drift af ventilatoren.

For lavtryksanlæg bør bøjningens radius værestørre end eller lig med kanalens diameter. Imellem- og højtryksanlæg bør radius/diameterforholdet R/D være min. 2.

� Ændring af kanaltværsnitVed ændring af kanaltværsnit sker der et tryktab,som ligeledes medfører øget elforbrug og dermedøgede driftsudgifter til ventilatoren. Specielt giverudvidelser af kanaltværsnit anledning til relativestore tryktab. Ved en ændring af kanaltværsnittetbør der altid anvendes overgangsstykker med envis åbningsvinkel. Tryktabet minimeres med en lillevinkel.

� AfgreningerAfgreninger i form af T-stykker bør om muligtundgås i kanalsystemet, hvor lufthastighedenoverstiger 3 m/s. På anlæg med højere hastighederbør afgreninger være i 15°, 30° eller 45° vinkelmed hovedkanalen.

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

Dh=2 • a • b

a + b

38 39

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

7.4 SpjældSpjælds funktion i ventilationsanlæg er at regulereluftmængden eller at afspærre anlægget helt ellerdelvist. Oftest anvendte spjæld i ventilationsanlæg:

� IndreguleringsspjældIndreguleringsspjæld skal dimensioneres underhensyntagen til det ønskede tryktab overspjældene. Undgå unødige tryktab.

� AfspærringsspjældDe mest anvendte afspærringsspjæld er:• Driftsspjæld• Røgspjæld• BrandspjældAfspærringsspjæld vil i hovedparten afanlæggets driftstid stå fuldt åbne. Spjældene skalderfor vælges med lavest mulige tryktab i fuldtåben stilling.

� ReguleringsspjældTrykfaldet over et helt åbent reguleringsspjældskal udgøre ca. 10 % af trykfaldet over spjældet,plus trykfaldet over resten af anlægsstræk-ningen.

� VolumenstrømsregulatorerVolumenstrømsregulatorer skal have et trykfaldpå 50 - 100 Pa for at virke korrekt.De bør derfor kun anvendes, hvis der er etreelt behov for dem.

Figur 7.4a Spjæld

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

Position A:Denne udformning af udløbet fører stort set ikketil forringelse af ventilatorens virkningsgrad, hvislængden er mindst to gange ventilatorudløbetshydrauliske diameter.

Position B:Denne udformning af udløbet fører ikke tilforringelse af ventilatorens virkningsgrad.

Position C:Denne udformning af udløbet fører til forringelseaf ventilatorens virkningsgrad på ca. 10%.

Position D:Denne udformning af udløbet fører til forringelseaf ventilatorens virkningsgrad på ca. 5%.

7.3 Lyddæmpere

Figur 7.3a. Lyddæmper

Lyddæmpere bør dimensioneres med en maks.hastighed mellem bafler på 10 m/s eller maks. 6 m/smellem bafler i vinkellyddæmpere.Da lyddæmperen er en integreret del af kanal-systemet, bør der ikke være noget større tryktabover den, men tryktab på 100-200 Pa i lyddæm-pere er dog ikke ualmindelige.

40 41

I figur 7.5a ses sammenhængen mellem mikrofil-tres belastning (kapacitet), sluttryktab og levetid.Det samme billede, men med andre data, gør siggældende for grund- og finfiltre, som er de mestanvendte filtre i ventilationsanlæg.

7.6 VentilatorerVentilatormotorens optagne effekt er udover denleverede luftmængde og tryktabet i anlægget af-hængig af virkningsgraden for ventilatoren, rem-trækket og elmotoren. Ventilatorvirkningsgradenafhænger i høj grad af ventilatortypen.

I ventilationsanlæg anvendes seks typer ventilato-rer. Egenskaber og anvendelser af disse seks typer:se følgende sider.

Figur 7.5e. Levetid som funktion af sluttryktab (se: andre kilder 1)

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

Figur 7.6a. Ventilator

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

Grundfilter (G1 – G4)� God filtrering af partikler

større end 4-5 �� Lufthastigheden over front-

arealet bør højst være2,5 m/s

� Begyndelsestryktab: 30 Pa.� Sluttryktab: 130 Pa

Finfilter(F5 – F9)� God filtrering af partikler

større end 0,1 �� Lufthastigheden over front-

arealet bør højst være2-3 m/s

� Begyndelsestryktab:50-100 Pa

� Sluttryktab: 200-250 Pa

Mikrofilter (H10 – U17)� God filtrering af partikler

større end 0,01 �� Lufthastigheden over frontare-

alet bør højst være 0,5-1 m/s� Begyndelsestryktab: 250 Pa� Sluttryktab: Afhængig af

ønsket om levetid ogdriftsøkonomi

Kulfilter� Anvendes til filtrering af

gasser� Lufthastigheden over front-

arealet bør være omkring1-1,5 m/s

� Begyndelsestryktab: 50-60 Pa� Sluttryktab: 100-120 Pa

7.5 Filtre

Figur 7.5a.

Figur 7.5b.

Figur 7.5c.

Figur 7.5d.

Figur 7.5a - 7.5d (se: andre kilder 1)

42 43

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

Radialventilator medT-hjul (lige skovle)� Virkningsgrad på ca.

40-50%� Høj trykstigning� Højt temperaturområde� Robust konstruktion

� Høj selvrensningsgrad� Benyttes til transport af forskellige materialer,

også klæbende stoffer, idet hjulet har en storevne til at slippe stofferne

� Bør kun anvendes, hvor radialventilatorer medB-hjul eller aksialventilatorer ikke kan løseopgaven

Aksialventilator� Virkningsgrad på maks.

75-85%� Enkel konstruktion, ingen

remtræk� Medfører mindre systemtab� Aksialventilatorer benyttes hovedsageligt som

kanalventilatorer (udsugning). De benyttes imindre grad i ventilationsaggregater(komfortanlæg)

Kammerventilator(radialventilator udenspiralhus)(0-3 kW)� Virkningsgrad på maks.

65%� Billig ventilator, idet spiralhuset kan undværes� Pladsbesparende� Benyttes i ventilationsaggregater (komfortanlæg)

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

Radialventilator med B-hjul (bagudrettedeskovle)� Høj virkningsgrad på ca.

75-85%� Relativt lavt lydniveau� Stabil drift ved

parallelkobling� Ændringer i volumenstrømmen ved hastigheds-

regulering medfører fald i effektoptaget i 2,5-3potens, da ventilatoren bibeholder samme virk-ningsgrad ved lave omdrejningstal

� Er væsentligt mere pladskrævende end enradialventilator med F-hjul (ved identiskedriftsforhold, tryk og volumenstrøm)

� Benyttes typisk i ventilationsaggregater(komfortanlæg), men kan også anvendes tiltransport af støv og partikler samt materialer

Radialventilator med P-hjul(plane, bagudrettede skovle)� Ydelsesmæssigt meget lig radialventilatoren

med B-hjul� Høj virkningsgrad på ca. 60-75%.� Benyttes typisk til transport af støv og partikler

samt materialer

Radialventilator medF-hjul(fremadrettede skovle)� Virkningsgrad på ca. 55-65%� Relativt små dimensioner

� Lav periferihastighed� Lavt lydniveau� Ved ændring af volumenstrømmen fås kun små

variationer i totaltrykstigningen� Bør så vidt muligt undgås på grund af den lave

virkningsgrad� Benyttes typisk i ventilationsaggregater (kom-

fortanlæg)

44 45

7.8 MotorerElmotorens virkningsgrad afhænger både afmotorens størrelse og af belastningen, men der erogså betydelige variationer mellem forskellige typerog fabrikater.I figur 7.8a ses virkningsgrader for 4-poledestandard- og sparemotorer (asynkronmotorer).Den øverste kurve er for sparemotorer, der erelmotorer med særligt høj virkningsgrad.

I figur 7.8b ses virkningsgraden ved varierendebelastning af normmotorer. Det ses, at virknings-graden falder stærkt, når motoren belastes under25%. I området 50-100% af mærkeeffekten ervirkningsgraden ret konstant.

Figur 7.8a. Virkningsgrader for 4-polede standard- og sparemotorer

Figur 7.8b. Virk-ningsgrad formotor som funk-tion af belast-ningsgrad

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

7.7 RemtrækVirkningsgraden for remtræk afhænger af enrække faktorer, såsom remtype, belastning, op-spænding, skævvridning, remskivens diameter m.m.Efterfølgende tabel viser typiske virkningsgraderfor de almindeligt forekommende typer remtræk.

Virkningsgraderne gælder for nye remtræk. Nårremtrækket slides, reduceres virkningsgradennogle procent, tandremstrækket fastholder dogstort set virkningsgraden.

De største fald i virkningsgraden ses ved remtrækmed flere kileremme, fordi remme og skiver ikkeslides ens og måske heller ikke skiftes samtidig.Derved bliver korrekt opspænding ikke mulig.

Nedenfor er en række gode råd om remtræk.

� Brug en kilerem med høj virkningsgrad� Anvend så få kileremme som muligt og helst

kun én� Anvend remskivediameter på min. 180 mm

både for motor og ventilator� Afpas remtrækkets kapacitet til ventilatorens

akseleffekt (ikke til motorens nominelle effekt)� Remtrækket skal oplines med en retskinne og

opspændes korrekt� Ved montering af ny rem efterspændes efter 24

timer� Se endvidere www.defu.dk/remberegning

Tabel 7.7a. Typer af remtræk

Remtræk Typiske virkningsgrader [%]

Remtræk med en almindelig kilerem 93-98Remtræk med flere almindelige kileremme 90-93Remtræk med formfortandet kilerem 96-98Tandremstræk 97-99Fladremstræk 97-99

46 47

Ifølge BR 1995 er varmegenvinding påventilationsanlæg et lovkrav. Kravet gælderogså for ventilationsanlæg i industrien.

I ventilationsanlæg anvendes primært tre typervarmevekslere, der alle skal kunne kapacitets-reguleres. Nedenfor er de 3 typer beskrevet:

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

Gode råd om motorer

� Ved projektering af ventilationsanlæg bør deraltid vælges Sparemotorer. Klik ind påsparemotorlisten www.sparemotor.com og fåde aktuelle informationer.

� Motorstørrelsen bør vælges således, at be-lastningsgraden ligger mellem 75 og 100%.Herved opnås altid de højeste virknings-grader.

7.9 Varmegenvinding

I ventilationsanlæg, hvor indblæsningsluften tilføresvarme eller køling, kan der opnås meget storeenergibesparelser ved at etablere varmegen-vinding. Energibesparelsen afhænger af tryktabetover varmegenvindingsenheden (øget elforbrug tilventilatordrift) samt varmegenvindingsenhedenstemperaturvirkningsgrad ht.

hvor:t1 er udeluftens temperatur før veksleren [°C]t2 er udeluftens temperatur efter veksleren [°C]t3 er afkastningsluftens temperatur før veksleren [°C]

Figur 7.9a. Krydsvarmeveksler

ht =t2-t1

t3-t1

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

I praksis er det ikke muligt at måle temperaturenumiddelbart efter veksleren. Det skyldes, at tem-peraturen varierer over vekslerens udløbsflade.Temperaturen t2 måles i praksis efter ventilatorenog med eventuel varmeflade afbrudt. Varmen fraventilator og motor indgår således i beregningen afvarmegenvindingsenhedens temperaturvirknings-grad. Denne varmeafgivelse giver normalt anledningtil en temperaturstigning på luften på 0,5 - 1°C.

KrydsvarmevekslerFølgende egenskaber kanfremhæves ved krydsvarme-vekslere:� Lille lækage mellem

luftstrømmene� Ingen bevægelige dele

� Moderat temp.virkningsgrad mellem 50 og 65%

Man undersøger nu mulighederne for at anvendeluft/luftpladevarmevekslere, som bruger mod-

Eksempel:På et ventilationsanlæg er der målt følgendetemperaturer omkring en krydsvarmeveksler:

Udeluftens temperatur t1 = 0°CUdeluftens temperatur efter veksleren t2 = 12°CAfkastningsluftens temperatur før vekslerent3 = 20°C

Temperaturvirkningsgraden ht = (12°C-0°C)/(20°C-0°C) = 0,6 = 60%

KappeUdeluft

Dræn Afkastningsluft

Figur 7.9b.

48 49

7.10 Indblæsningsarmaturer

OpblandingsarmaturerOpblandingsarmaturer fås i flere forskelligeudførelser, således at de kan tilpasses rummetsgeometri og indretning.

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

RisteInduktionsgraden (opblan-ding af rumluft i indblæs-ningsstrålen) er meget lav.Muligheden for trækfrit attilføre rummet undertem-

pereret luft er derfor lille. Ved højloftede lokalerer der risiko for, at luften ikke kommer ned i op-holdszonen i opvarmningstilfældet, hvis indblæs-ningstemperaturen er for høj. Når armaturetanvendes til køling, kan luften indblæses med enundertemperatur på 3 til 4°C.

SpaltearmaturerSpaltearmaturer er konstru-eret således, at luften tilføresgennem en (enspaltede arma-turer) eller flere spalter (fler-spaltede armaturer). Spalten

findes mellem en diffusorring og en tallerken. Denhøjeste induktionsgrad opnås ved anvendelse afflerspaltede armaturer, hvor diffusorringene er ned-bygget. På grund af den høje induktion er det muligttrækfrit at tilføre undertempereret luft. Når arma-turet anvendes til køling, kan luften indblæses meden undertemperatur på op til 10°C.

Perforerede armaturerEt perforeret indblæsnings-armatur er konstrueretsåledes, at luften tilføres delsgennem en perforeret

bundplade, dels gennem en sidespalte. Dette

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

Figur 7.9b og 7.9c (se: andre kilder 1). Figur 7.9d (se: andre kilder 3)

strømsprincippet fremfor krydsstrømsprincippet.Denne type vekslere har en temperaturvirknings-grad på 80% eller derover.

Motor

Rotor

Figur 7.9d.

Kappe Roterende varmevekslerFordele:� Høj temperaturvirkningsgrad� Høj fugtvirkningsgrad

(hygroskopisk rotor)� Begrænset pladsbehov, mo-

derat tryktab og frostsikring� Virkningsgraden kan let

reguleres ved omdrejnings-regulering

� Temperaturvirkningsgraden for denne typeveksler ligger typisk mellem 75 og 85%

� Fugtvirkningsgraden for hygroskopiske vekslereer typisk 70-85%

Ulemper:� Lækage i systemet, som dog kan styres i ønsket

retning ved rigtig placering af ventilatorerne.� Risiko for overføring af gasser.

Figur 7.9c.

Væskekoblede vekslereFordele:� Genvindingsfladerne kan pla-

ceres uafhængigt af hinanden.� Ingen risiko for lækage mellem

udeluft- og afkastningskanal.� Begrænset pladsbehov.

Ulemper:� Høj temperatur på udsugningsluften kan

forårsage kogning i det varmebærende system.� Ved manglende glykol i væskekredsen er der

risiko for frostsprængning.� Lav temperaturvirkningsgrad mellem 40 og 60%.� Elforbrug til drift af væskepumpe.

Udeluft

Pumpe

Afkastluft

50 51

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

VægarmaturerDisse armaturer placeresenten på væggen, ofte somen halvrund model, ellerindfældet i væg som en fladmodel. Luften kan indblæsesmed en undertemperatur på5-6°C i forhold til rumtem-peraturen, men op til 20°C iforhold til udsugnings-temperaturen.

Lavimpuls armaturerDisse armaturer placeres 2 -3 m over gulvet og harindblæsning ned mod

arbejds-/opholdszonen. Luften kan indblæses meden undertemperatur på ca. 4°C, men op til 20°C iforhold til udsugningstemperaturen.

Armaturerne er opbygget af et luftkammer, etluftfordelingsarrangement og et frontpanel.Luftfordelingsarrangementets opgave er at fordeleluften jævnt over hele frontpanelet, således at deropnås en indblæsning med ensartet hastigheds-fordeling.

7.11 UdsugningskomponenterValget af udsugningskomponenter i et lokale skalses i sammenhæng med de processer, der foregår idet.

Udsugningssystemer i industrien består somhovedregel af et antal procesudsug, hvis opgave erdels at fjerne de forureninger, der emitteres fraprocesserne, dels at virke som et alment udsug-ningsanlæg, der skal fjerne den varme og forure-ning, som procesudsugene ikke evner at opfange.

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

armatur har på grund af sin konstruktion denstørste induktionsgrad af samtlige armaturtyper.Med dette armatur er det muligt at tilføre såvelovertempereret luft som undertempereret luft.Når armaturet anvendes til køling, kan luftenindblæses med en undertemperatur på op til12°C.

Spalte- og hvirveldiffusorerInduktionsgraden for dissetyper armaturer er meget høj.Det er derfor muligt at tilføresåvel overtempereret somundertempereret luft. Når

armaturet anvendes til køling, kan luften indblæsesmed en undertemperatur på op til 12°C.

Ovenstående viser, at riste bør undgås, hvisventilationsanlægget skal anvendes til køling. Hvisanlægget skal fjerne en given mængde varme fra etrum, kræver det mere end den dobbelte luft-mængde med riste, fordi luften kun må indblæsesmed en undertemperatur på 3-4°C.

FortrængningsarmaturerFortrængningsarmaturer fås i flere forskelligeudførelser, således at de kan tilpasses rummetsgeometri og indretning.

Fritstående armaturerDisse armaturer har indblæs-ning 360° rundt og anvendesved en placering midt ilokalet. Armaturet kan værebåde rundt og firkantet.Luften kan indblæses med enundertemperatur på 5-6°C iforhold til rumtemperaturen,men op til 20°C i forhold tiludsugningstemperaturen.

52 53

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

ModtagerprincippetProcesudsug, hvor termiske kræfter eller dynamiskekræfter bestemmer forureningens bevægelses-mønster, uden mulighed for god indkapsling.

Eksempler på anvendelse af dette princip:� Smelteprocesser� Plasttrykstøbning

Undersøgelser har vist, at en korrekt placering(mindre end 1 m fra forureningskilden) ogudformning af procesudsuget (med flanger) kanreducere den udsugede luftmængde betydeligt.Endvidere har antallet af tilslutninger tilprocesudsuget også væsentlig betydning for denudsugede luftmængde.

På figur 7.11b ses forskellige udformninger afhætter anvendt til punktudsugning over enmaskine. I figuren er der endvidere foretaget ensammenligning af de forskellige punktudsug overvarmekilden (relativ volumenstrøm i % i forholdtil optimal løsning). I type 3 ses, at en hætte medreflektorer og seks tilslutninger er den optimaleudformning (100%).

Figur 7.11b. Principskitse af punktudsug (hætter) over maskine

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

ProcesudsugProcesudsugene vil oftest være dimensioneretefter et af nedenstående principper:

� Omslutningsprincippet (indkapsling).� Modtagerprincippet.� Gribeprincippet.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de treprincipper.

OmslutningsprincippetProcesudsug omslutter processen med enlufthastighed i arbejdsåbningen, der sikrer, atforureningen bliver i procesudsuget.

Eksempler på anvendelse af dette princip:

� Malesprøjteboks� Stinkskabe

Ved omslutning af varmeprocesser med emissionerer det vigtigt, at omslutningen er helt tæt i denøverste del, da der ellers er risiko for, at der pågrund af det termiske drivtryk strømmer varmforurenet luft ud gennem utætheder i omslutningen.

Figur 7.11a. Stinkskab

54 55

placering af sugeåbningen i en afstand fraforureningskilden, som svarer til sugeåbningensdiameter.

Set fra et energiøkonomisk og arbejdsmiljø-mæssigt synspunkt bør et procesudsug i videstmuligt omfang dimensioneres efter omslutnings-eller modtagerprincippet, da punktudsug eftergribeprincippet giver anledning til høje udsugedeluftmængder, som igen resulterer i unødvendigthøjt energiforbrug til lufttransport og opvarmningaf erstatningsluft.

Ofte er det dog af pladshensyn ikke muligt atanvende punktudsug dimensioneret efteromslutnings- eller modtagerprincippet.

Alment udsugningsanlægEt energibevidst, alment udsugningsanlæg skaludføres med varmegenvinding til forvarmning afden erstatningsluft, som ifølge Arbejdstilsynetsanvisninger skal indblæses i produktionslokaletuden trækgener i opholdsrum.Genvinding af varme fra procesudsugningerne kandog i nogle tilfælde være tilstrækkeligt til opvarm-ning af hele den indblæste friskluftmængde.Anvendelse af fritsugende tagventilatorer giverikke muligheder for varmegenvinding af denudsugede luft.

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

7 V

en

tila

tio

ns

an

læg

ge

t

GribeprincippetPunktudsug er dimensioneret til at indfange ogfjerne emissioner fra processer, før de slipper ud iopholdszonen. Punktudsugets primære funktion erat skabe et strømningsfelt, hvor forureningerneeffektivt kan blive indfanget og transporteret ind ipunktudsuget.

Eksempler på anvendelse af dette princip erbortventilering af:

� Træstøv� Metalstøv� Svejsestøv

Punktudsuget, som skal fungere efter gribe-princippet, kan udformes på mange måder, f.eks.som spalte eller fri åbning. Fælles for dem alle er,at sugeåbningen altid bør placeres så tæt påforureningskilden som muligt, idet afstandenmellem punktudsuget og forureningskilden er afstor betydning for den nødvendige udsugedevolumenstrøm. Hvis en sugeåbning eksempelvisplaceres i en afstand, der svarer til halvdelen afsugeåbningens diameter, vil man for opnåelse af engiven effektivitet, kunne nøjes med at udsuge 1/4af den volumenstrøm, der må anvendes ved en

Figur 7.11c. Svejseudsugning

56 57

Lokale Volumenstrøm Volumenstrøm[l/(s × m2 gulvareal)] [l/s]

DyrFår og geder 3/dyrHeste 40/dyrHøns 3/dyrKøer og kalve 100/dyrKyllinger 2/dyrSøer 60/dyrSmågrise 15/dyr

Forsamlings-lokalerTeatre/biografer 17–15/personFoyer 13–15/personDanselokaler 12 15–30/personKirker 10-20Udstillingshal

Garage > 0,9

HotelHotelværelse 15–20/personReception 3

IndustrikøkkenKøkken (alm.) 25–30Gastilberedt mad 550/m2 komfur-

pladeEltilberedt mad 300/m2 komfur-

pladeGrillbord 400/m2 komfur-

pladeFrituregryde 300/stk.Kogegryde (100 l) 100/stk.Kogegryde (200 l) 200/stk.22Kaffemaskine(30 kopper) 60/stk.Køleskranke 7-10Renseri 15Køle-/fryserum 0,3-0,5Forråd 2-4

8 N

øg

let

al

8 N

øg

let

al

V E J L E D E N D E N Ø G L E T A L

8.1 Volumenstrøm - nøgletalI tabel 8.1a er angivet vejledende volumen-strømme til ventilering af forskellige rum-kategorier.

Vejledende udeluftvolumenstrømme (BR =bygnings-reglementet).

Lokale Volumenstrøm Volumenstrøm[l/(s × m2 gulvareal)] [l/s]

ApotekSterilrum 15Laboratorium 15Analyserum 4Indpakning 4Lager 1

BageriBagerum 8Dejrum 6

BankBetjeningslokale 2–3Arkiv 1Personalerum 2–3

BeboelseKøkken > 7 m2 20 (BR)Køkken < 7 m2 15 (BR)Kogeniche 15 (BR)Bade- og wc-rum 15 (BR)Wc-rum 10 (BR)Fritidslokale 10/personTrapperum 10/lejl. (BR)Affaldsskakter 80 (BR)Skarnkasserum 15 (BR)

DatacentralEdb-rum 12–3Maskinrum 15–20

58 59

Lokale Volumenstrøm Volumenstrøm[l/(s × m2 gulvareal)] [l/s]

VærkstedBilværksted 14Udsugning afudstødning 60–80/bilMekanisk værksted 13–4Finmekanik 13–20Svejsearbejde 12–15Montagehal 14–5Smedeværksted 16–7

Tabel 8.1a. Vejledende volumenstrømme til ventilering af forskelligerumkategorier.

8 N

øg

let

al

8 N

øg

let

al

Lokale Volumenstrøm Volumenstrøm[l/(s × m2 gulvareal)] [l/s]

KontorModulkontor 15–20/personKontorlandskab 20/personKonferencerum 15–30/personBestyrelsesrum 15/personAuditorium 10–15/personPersonalekantine 15–20/person

PersonalerumOmklædningsrum 8–12Spiserum 8–10Hvilerum 15/person

Restaurant 10Cafeteria 14

SkolerKlasseværelse 0,4 5/person

Sportshaller 3–4Bowlinghal 3–4Billardsalon 8–10

SygehusBehandlings- ogmodtagelsesrumfor inficeredepatienter 19Dialyserum 42Intensivrum 28Lavementrum 28Obduktionsrum 19Operationsstue 14Opvågningsrum 28

TræindustriGrovsnedkeri 2–5Finsnedkeri 2–5

60 61

E N E R G I F O R B R U G- S E L - K O E F F I C I E N T, M . M .Energiforbruget i ventilationsanlæg vil enten væreknyttet til lufttransporten, herunder transport afpartikler (ventilatordriften), eller til konditioneringaf luften (opvarmning, køling og fugtregulering) ide enkelte anlægskomponenter.Ved beregning af energiforbrug til opvarmning,køling og befugtning se: afsnit 9.3, 9.4 og 9.5.Effektbehovet til lufttransport afhænger primærtaf luftmængderne og tryktabet i anlægget; sekun-dært af virkningsgraden for ventilatorer, remme,motorer og evt. frekvensomformere.Effektbehov til luftkonditioneringen afhængerhovedsageligt af friskluftmængden, funktionskrav tiltemperaturer og relativ fugtighed samt varme-belastningen i rummet.

9.1 Energiforbrug til ventilationsaggregatVentilatorens effektforbrug P defineres således:

hvorqv er volumenstrømmen [m3/s]Dpt er totaltrykstigningen over ventilatoren [Pa]hv er ventilatorens virkningsgradhr er remvirkningsgradenhm er motorvirkningsgradenhf er frekvensomformerens virkningsgrad

(hv × hr × hm × hf) er totalvirkningsgraden, kaldet ht

Se endvidere afsnit 10.4.

9.2 Det specifikke elforbrug, SEL,defineres således:

hvorPind er indblæsningsventilatorens effektoptag [W]

[W/(m3/s) eller J/m3]SEL =Pind + Pud

qv

P =qv . Dpt

hv . hr . hm. hf

[W]

Figur 8.2a. Optimale tryktab i ventilationsanlæg

8.2 Tryktab - nøgletalI nedenstående tabel ses optimale tryktab ikomfortanlæg (volumenstrøm 1 m3/s).

Tabel 8.2a. Optimale tryktab i ventilationsanlæg

8 N

øg

let

al

9 E

ne

rg

ifo

rb

ru

g -

SE

L-

fa

kt

or

, mm

.

Komponent Optimale tryktabi komfortanlæg [Pa]

IndblæsningKanalsystem 100Lyddæmper 110Varmeflade 140Køleflade 100Varmeveksler 100Filter 150Armatur 130Luftindtag 125Systemeffekter 110

UdsugningKanalsystem, inkl. udsug 100Lyddæmper 110Varmeveksler 100Filter 150Afkasthætte 120Systemeffekter 130

Trykfald i alt 745

62 63

Kurvebetegnelse 30-8:� 30 betyder 30% virkningsgrad for varme-

genvindingen (temperaturvirkningsgrad).� 8 betyder 8°C højere temperatur af afkast-

ningsluft end den ønskede opvarmningstilstand.� 0-0 er forbruget uden varmegenvinding.

Eksempel:Et anlæg arbejder med 18°C indblæsnings-temperatur, og det behandler (indblæser ogudsuger) 7 kg luft pr. sekund hele året døgnetrundt.

Forbruget til opvarmning til 18°C pr. kg/s aflæsesvia den øverste kurve 0-0 (uden varmegenvin-ding) ud for 18°C til 90 MWh/år pr. kg/s.For 7 kg/s er forbruget til opvarmning hermed(7 × 90) 630 MWh/år.

Varmegenvindes fra afkastningsluften, der er26°C varm, dvs. 8°C varmere end det niveau,hvortil varmegenvindingen ønskes, med entemperaturvirkningsgrad på 60%. Nu kanenergiforbruget aflæses på kurve 60-8 til 8MWh/år pr. kg/s.For 7 kg/s er forbruget til opvarmning hermed(7 × 8) 56 MWh/år.

9.4 Energiforbrug til nedkøling af luftÅrsenergiforbruget til afkøling og affugtning afventilationsluft kan bestemmes ud fra tabel 9.4a. Be-mærk, at det årlige energiforbrug er opgivet i Wh/m3

pr. time. Der er samtidig tale om den energi, der skaltilføres selve luften.For at bestemme det elforbrug, der skal tilføreskølemaskinen, skal man dividere med kølemaskinensgennemsnitlige effektfaktor (mellem 2 og 4).

Energiforbruget til afkøling og affugtning af luftenfindes ud fra tabel 9.4a. Tallene i skemaet baserer

9 E

ne

rg

ifo

rb

ru

g -

SE

L-

fa

kt

or

, mm

.

9 E

ne

rg

ifo

rb

ru

g -

SE

L-

fa

kt

or

, mm

.

Pud er udsugningsventilatorens effektoptag [W]qv er den største værdi af den indblæste ellerudsugede volumenstrøm [m3/s]

I bygningsreglementet (1995) kap. 12.3 stk. 9 står der:

”For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må el-forbruget til lufttransport ikke overstige 2500 Joule/m3

udeluft. For anlæg med varierende luftydelse må el-forbruget til lufttransport ikke overstige 3200 Joule/m3

udeluft ved maksimal luftydelse.“Bestemmelsen gælder ikke for ventilationsanlæg udenmekanisk udelufttilførsel, for anlæg knyttet til industri-processer og lignende samt anlæg, hvor det årlige elfor-brug til lufttransport er mindre end 2,5 GJ (700 kWh).”

9.3 Energiforbrug til opvarmning af luftI figur 9.3a er energiforbruget til opvarmning afventilationsluft opgjort for samtlige årets timer. Påfiguren ses betydningen af varmegenvinding ogmaksimal udsugningstemperatur. Det sidste kanopnås ved at anvende effektive punktudsug vedprocesserne (varmeprocesser).

Figur 9.3a. Årligt energiforbrug til opvarmning af ventilationsluft

64 65

Efterfølgende skal luften opvarmes fra dugpunkts-temperaturen til den ønskede temperatur ogrelative fugtighed.Energiforbrugene i skemaet inkluderer ikkeenergiforbruget til eftervarme af luften.

Eksempel:Et lokale ventileres med 5.000 m3 pr. time.Indblæsningstemperaturen er maks. 22°C, ogden relative fugtighed må maks. være 40%.Driftstiden er mellem kl. 7.00 og kl. 19.00, 6dage om ugen.

Ud fra 22°C findes den relative fugtighed 40%.Da 40% ikke findes i tabellen, må derinterpoleres mellem 31 og 42%.

Interpolationsforholdet bliver (42-40)/(42-31) =2/11.

Det årlige energiforbrug mellem kl. 0.00 og kl.19.00 bliver 1780 + (4245-1780) x 2/11 =2228 Wh/m3 friskluft pr time.

Det årlige energiforbrug mellem kl. 0.00 og kl.7.00 bliver 91 + (250-91) x 2/11 = 120 Wh/m3 friskluft pr time.

Energiforbruget til afkøling og affugtning i denpågældende periode vil da være 5.000 x (2228- 120) x 6/7 = 9.034 kWh pr. år.

9 E

ne

rg

ifo

rb

ru

g -

SE

L-

fa

kt

or

, mm

.

9 E

ne

rg

ifo

rb

ru

g -

SE

L-

fa

kt

or

, mm

.

sig på en dugpunktsstyring, dvs. nedkøling ogaffugtning af luften til et vandindhold svarende tildet ønskede vandindhold i indblæsningsluften.

Årligt energiforbrug Wh/år/m3 friskluftpr. time, nedkølet og affugtet til:

Indblæsn.temp. Relativ fugtighed % RH

8 - - -10 - - -12 - - (103)14 - (102) 8216 100 83 6518 82 67 5120 67 53 4022 54 42 31

Driftstid fra kl. 0:0 til kl. ¯ ¯ ¯1:00 5 16 442:00 8 29 763:00 12 43 1204:00 14 49 1295:00 17 59 1716:00 20 67 2177:00 26 91 2508:00 31 114 3499:00 49 160 45910:00 80 267 71511:00 107 360 94012:00 169 580 143013:00 221 705 174514:00 302 930 237015:00 366 1105 290516:00 430 1330 337017:00 477 1465 378018:00 535 1545 404019:00 545 1780 424520:00 570 1845 436021:00 585 1860 453522:00 595 1895 465023:00 595 1925 471024:00 600 1950 4765

*

*

*

* Se efterfølgende eksempel.Tabel 9.4a. Afkøling og affugtning af ventilationsluft.

66 67

� Befugter med egen dampproduktion.Fordampningsvarmen tilføres i dampgene-rator. Normalt er dampgeneratorenelopvarmet.Elforbruget er 0,7 kWh pr. kg damp.

Energiforbruget til befugtning af udeluft afhængerbåde af den ønskede relative fugtighed og denønskede indblæsningstemperatur.

Den eldrevne dampbefugter er dyr i drift, fordider anvendes el. Dysebefugtningen er også ret dyri drift som følge af de høje rumvarmeafgifter, idetfordampningsvarmen skal tilføres via opvarmningaf ventilationsluften. Er ventilationsluften varmereend nødvendigt, f.eks. som følge af stor varmeafgi-velse fra maskiner, eller er der ligefrem behov fornedkøling af ventilationsluften, er disse befugt-ningsmetoder dog billige i drift.

9 E

ne

rg

ifo

rb

ru

g -

SE

L-

fa

kt

or

, mm

.

9.5 BefugtningDe mest almindelige metoder til befugtning af lufteni produktions- og kontorlokaler.

Vandbefugtere

� Befugter med fordamperindsats.Fordampningsvarmen tages fra ventilations-luften.

� Befugter med dyser (luftvasker).Vandet forstøves med trykluft, eller der an-vendes højt vandtryk.Elforbruget er 0,01-0,1 kWh pr. kg vand.Fordampningsvarmen tages fra ventilations-luften.

Dampbefugtere

� Befugter med damptilførsel.Dampen produceres eksempelvis i en damp-kedel og indblæses i kanalen.Energiforbruget er ca. 0,8 kWh pr. kg damp.

Figur 9.5a. Vandbefugter

Figur 9.5b. Dampbefugter

9 E

ne

rg

ifo

rb

ru

g -

SE

L-

fa

kt

or

, mm

.

68 69

I tabel 10.1b ses, hvorledes målinger af luft-hastigheder skal foretages i et rekommanderetmåleplan under forudsætning af en tilløbslængdepå 10 gange den hydrauliske diameter. Foryderligere vejledning til målinger henvises tilNordiska Ventilationsgruppen (se kilder /8/)

Tabel 10.1b. Målepunkter i rekommanderet måleplan(se: andre kilder 3)

10

Må

ling

er

-lu

ft

ha

st

igh

ed

, tr

yk

, el

10

Må

ling

er

-lu

ft

ha

st

igh

ed

, tr

yk

, el

MÅLINGER - LUFTHASTIGHED, TRYK, EL

10.1 LufthastighedNedenfor ses en oversigt over og karakteristika afdet mest almindelige udstyr til lufthastigheds-målinger.

Måle- Måle- Måleusik- Bemærkningermetode område kerhed

Pitotrør 2-50 m/s 1-5% • Der skal korrigeres• for luftens tempera-• tur og barometer-• standen.• Skal ikke kalibreres. (Husk at kalibrere trykmåleren)

Varme- 0,05-30 m/s 1-20% • Retningsfølsomt.trådsane- • Det er usikkert atmometer • anvende instrumen-

• tet ved temperatu-• rer, der afviger væ-• sentligt fra 20°C.• Kræver periodisk• kalibrering.

Vingehjuls- 0,3-15 m/s 5-20% • Kræver periodiskanemo- • kalibrering.meter

I figur 10.1a ses enhastighedsmåling ien kanal med etvarmetrådsanemome-ter.

Tabel 10.1a

Figur 10.1a

70 71

Måling af trykstigningen over ventilatoren Dpt skerved at måle differensen i det statiske tryk Dps påhver side af ventilatoren og beregne differensen idet dynamiske tryk Dpd på hver side af ventilatoren.

Der gælder følgende:

Dpt = (ps, efter + pd, efter)-(ps, før + pd, før) = Dps + Dpd

Trykmålingerne udføres ved hjælp af et pitotrørog et manometer.Ved måling af de statiske tryk før og efterventilatoren er det vigtigt at bemærke, at trykketer negativt før ventilatoren og positivt efter.

I praksis er det ikke muligt at måle det statisketryk umiddelbart efter ventilatoren. Dette skyldes,at hastighedsprofilet i ventilatorens udløb ermeget ujævnt. Derved bliver det statiske tryk iudløbets tværsnitsareal også ujævnt.Det statiske tryk skal derfor måles et stykke fraventilatoren hvor hastighedesprofilet er udjævnet.Dette medfører, at systemtabet ikke indgår i dentotale trykstigning, hvilket medfører at der enmindre usikkerhed ved målingen.

Trykdifferensen over anlæggets komponenterMåling af trykdifferensen over anlæggets kompo-nenter sker ved at måle differensen i det statisketryk Ps på hver side af komponenten. Trykmålin-gerne udføres ved hjælp af pitotrør og manometer.

10

Må

ling

er

-lu

ft

ha

st

igh

ed

, tr

yk

, el

10.2 TrykMan taler om tre slags tryk i forbindelse medtrykmålinger på ventilationsanlæg:� Statisk tryk ps måles i forhold til atmosfære-

trykket. Det kan være positivt, nul ellernegativt, og det virker ens i alle retninger.

� Dynamisk tryk pd eller hastighedstrykket eraltid positivt og virker i luftbevægelsensretning. Det dynamiske tryk kan beregnes af:pd = ½ . � . v2

hvor� er luftens densitetv er luftens middelhastighed

� Total tryk pt (statisk tryk + dynamisk tryk)

På ventilationsanlæg er det relevant at målefølgende forhold:

Trykstigning over ventilatoren

Forklaring til figuren:� Dpt er den samlede anlægsmodstand.� Dp1 og Dp2 er tryktabene i anlægget.� Dpsy1 og Dpsy2 er systemtab på henholdsvis

ventilatorens ind- og udløbsside

10

Må

ling

er

-lu

ft

ha

st

igh

ed

, tr

yk

, el

Figur 10.2b

Figur 10.2c

72 73

Statisk tryk Ps Dynamisk tryk Pd

[Pa] [Pa]

Før ventilatoren -507 0

Efter ventilatoren 369 75

10

Må

ling

er

-lu

ft

ha

st

igh

ed

, tr

yk

, el

� De statiske tryk før og efter ventilatoren ermålt med pitotrør og mikromanometer.

� Det dynamiske tryk efter ventilatoren erbestemt således:

pd, efter = 0,5 × rluft × (qv : Audløb)2

Ventilatorens udløbsareal er (0,55 m × 0,55 m)0,303 m2.

pd, efter = 0,5 × 1,2 × (3,4 m3/s : 0,303 m2)2 = 75 Pa

� Det dynamiske tryk før ventilatoren i etaggregat er ca. 0 Pa på grund af den lavelufthastighed i selve aggregatet.

Den totale trykstigning over ventilatoren er da:

Dptotal = (ps, efter + pd, efter)-(ps, før + pd, før) =(369 Pa + 75 Pa)-(-507 Pa) = 951 Pa

Effektoptaget for motoren er målt til:

Pmotor = 7.240 W

Ventilationsaggregatets totale virkningsgrad kanherefter beregnes, idet der gælder:

htotal = (Dptotal × qv) : Pmotor =(951 Pa × 3,4 m3/s) : 7.240 W = 45%

Ventilatoren er forsynet med en 7,5 kW motor.Ved hjælp af figur 7.8b kan belastnings- ogvirkningsgraden for motoren bestemmes til

Tabel 10.4a. Statiske og dynamiske tryk før og efter ventilatoren10.3 EffektVed måling af effekt anvendes et wattmeter.

Måling af effektoptaget pået ventilationsanlæg.Målingen blev foretaget ianlæggets styreskab med etwattmeter.

10.4 Vejledende metode tilbestemmelse af ventilationsanlæg-gets totalvirkningsgrad hhhhht og venti-latorens virkningsgrad hhhhhv

Målinger af lufthastighed, total trykstigning overventilator samt effektoptag for motoren kanbenyttes til bestemmelse af ventilationsanlæggetstotalvirkningsgrad ht.

Eksempel:Et ventilationsaggregat er forsynet med F-hjulsventilatorer. På aggregatets indblæsningsside ertilsluttet to stk. ø 400 mm kanaler.Hastighederne i kanalerne er målt til henholds-vis 14 m/s og 13 m/s.Ved hjælp af disse data kan den indblæstevolumenstrøm qv beregnes til:

qv = (v1 × Akanal1) + (v2 × Akanal2) =(14 m/s × 0,126 m2) + (13 m/s × 0,126 m2)= 3,4 m3/s

Figur 10.3a

10

Må

ling

er

-lu

ft

ha

st

igh

ed

, tr

yk

, el

Akanal = x d2p4

Figur 10.2d

Måling med et pitotrør oget manometer.

74 75

Målepunkt 2 og 3:Statiske tryk

Målepunkt 4: Effektoptag

10

Må

ling

er

-lu

ft

ha

st

igh

ed

, tr

yk

, el

Tabel 10.4b. Målepunkter

2

3 4

10

Må

ling

er

-lu

ft

ha

st

igh

ed

, tr

yk

, el

henholdsvis 84% og 87% som nedenståendeberegning viser:

Pmotor = (0,84 × 7.500 W) : 0,87 = 7.240 W

Remtrækket er med en almindelig kilerem, og detvirker korrekt opspændt. Remtrækkets virknings-grad kan derfor bestemmes til ca. 95%.

Ventilatorens virkningsgrad kan herefter beregnes:

htotal = hventilator × hmotor × hremtræk �

hventilator = htotal : (hmotor × hremtræk) =0,45 : (0,87 × 0,95) = 0,54.

Virkningsgraden for ventilatoren er såledesvæsentligt under den maksimale virkningsgrad på65%, der kan opnås med en ventilator med F-hjul.

I det efterfølgende ses, hvor på ventilationsanlæg-get målingerne skal foretages til bestemmelse aftotalvirkningsgraden (se også kassen side 75).

Målepunkt 1: Lufthastighed

1

Fem vigtige ting vedrørende målinger

1. Lufthastighed2 og 3. Statisk tryk4. Effektoptag for motor5. Tværsnitsareal for beregning af

dynamisk tryk ud6 og 7. Kanaldimensioner

Det er vigtigt at få alle data med hjem, ellerskan beregning af total- og ventilatorvirknings-grad ikke foretages.

76 77

Når der afspærres for dele af betjeningsområdet,opnås langt den største energibesparelse ved sam-tidig at nedregulere ventilatorens omdrejningstal.

VAV-reguleringNedenfor beskrives en række almindeligt an-vendte metoder til VAV-regulering.

� Spjældregulering ved F-hjulNår volumenstrømmen reduceres, ændresmotorens effektoptag betydeligt. Det skyldes,at den totale trykstigning over ventilatorensamtidig falder (dog kun en smule). Dennereguleringsmetode er derfor mere effektivend for B-hjul. Den bør dog kun anvendesved luftmængder under ca. 10.000 m3/h.

� Brug af flerhastighedsmotorerVed denne reguleringsform kan motoren køremed to omdrejningstal. Volumenstrømmenreduceres ved at reducere motorens omdrej-ningstal. Herved sker der en væsentlig ændringaf motorens effektoptag. Reguleringsformen ervelegnet til skift mellem fuld volumenstrøm oghalv eller to trediedel volumenstrøm.

� HastighedsreguleringVed denne reguleringsform kan motorensomdrejningstal reguleres trinløst. Herved kanvolumenstrømmen også reduceres trinløst.Som ved anvendelse af en tohastighedsmotorsker der en væsentlig ændring af motorenseffektoptag, når motorens omdrejningstalreduceres. Reguleringsformen er velegnet vedbehov for varierende volumenstrømme.

� Aksialventilator med stilbare skovleDenne metode, der kun anvendes ved aksial-ventilatorer, er karakteriseret ved, at ventila-torens ydelse ændres, når skovlvinklen

11

Dr

ift

11

Dr

ift

D R I F T

11.1 Styring og reguleringRegulering af luftmængderBehovet for ventilation er sjældent konstant, menvarierer over døgnet og året. Som eksempler kannævnes behovet for (central) udsugning af spånerfra træbearbejdningsmaskiner eller udsugning afrøg fra svejseprocesser, der begge afhænger afarbejdsprocessernes aktivitet.

Behovet er også varierende, når det gælder komfort-ventilation. Ventilationsanlæg til komfort er projekte-ret ud fra en stor person- og varmebelastning irummet. I mange situationer er belastningen langtmindre, og det er vigtigt at tilpasse anlæggets ydelsetil behovet på en energimæssigt effektiv måde.Behovet for ventilation kan f.eks. reguleres efter:

1. Urstyring (efter tid)2. Procesudstyrets driftstilstand (f.eks. via

styresignal fra maskine)3. Tilstedeværelsesstyring (kan tilpasses om der

er personer eller ej)4. Rum- eller udsugningstemperaturen.5. CO2-regulering (efter CO2-føler)6. Luftkvalitetsregulering (efter „luftkvalitetsføler”)

Reguleringen af luftmængder kan i princippet skeved on/off eller variabel (VAV) regulering:

On/off-reguleringDen mest simple form for regulering af luftmæng-den er on/off-regulering. On/off reguleringen kanske ved helt at starte og stoppe ventilatoren ellervia afspærringsspjæld at åbne/lukke for ventilatio-nen i dele af betjeningsområdet.Ved f.eks. tilstedeværelsesstyring kan on/off-reguleringen tilpasses ventilationsbehovet vedanvendelse af tidsforsinkelser.

78 79

Af figuren kan følgende uddrages:

� Den mest energieffektive regulering opnåsmed omdrejningstalsregulering samt medaksialventilator med stilbare skovle.

� Tohastighedsmotorer er velegnede, når derkun er behov for to niveauer af luftydelse(100% og 50% eller 100% og 66%).

Ovenstående kan betragtes som gode råd iforbindelse med regulering af ventilatorer.

11

Dr

ift

ændres. Ventilatoren har en høj virkningsgradover et meget stort område, fordi kurvernefor virkningsgraden har deres største ud-strækning i samme retning som regulerings-området (anlægskarakteristikken).

I figur 11.1a ses den optagne eleffekt ved vari-erende luftmængde for de forskellige regulerings-metoder. Eleffekten er angivet i procent af effektenved 100% luftydelse.

11

Dr

ift

Figur 11.1a

VAV-armaturerI ventilationsanlæg med varierende volumenstrømanvendes indblæsningsarmaturer, der kan variereindblæsningsspalten, således at hastigheden på denindblæste luft altid er konstant uanset variationer ivolumenstrømmen. Anvendes der ikke specielleindblæsningsarmaturer i VAV-anlæg vil der opståtrækgener ved minimum volumenstrøm.

Regulering af temperaturer

Regulering af indblæsningstemperaturIndblæsningstemperaturen reguleres efter sætpunktfor ønsket indblæsningstemperatur. Sætpunktetholdes normalt konstant, uanset varmebehovet irummene. For at reducere energiudgifterne tilopvarmning bør sætpunktet varieres, således at derindblæses med en lavere temperatur om sommeren(se nedenstående afsnit om ”udekompensering”).Energiudgifterne kan yderligere reduceres ved atvariere sætpunktet efter rumtemperaturen (se også”kaskaderegulering” side 81).

Regulering af rumtemperaturRumtemperaturen reguleres efter sætpunkt forønsket rumtemperatur. For at reducere energi-udgifterne til opvarmning og køling bør sætpunk-tet varieres, således at det er lavere om vinteren(f.eks. 21°C) og højere om sommeren (f.eks.25°C) (se også ”udekompen-sering” side 80).

SeriestyringTidligere var et væsentligt problem ved reguleringaf mange ventilationsanlæg, at hver enkelt varme-flade, køleflade eller befugter blev reguleret hverfor sig uden hensyn til de andre komponenter. Detkan medføre et forøget energiforbrug og etdårligere indeklima. I dag reguleres alle komponen-ter normalt i serie, dvs. at reguleringen sker frasamme regulator og samme føler (følere).

80 81

UdekompenseringSom tidligere omtalt reguleres ventilations-anlæggenes varmeflader enten efter indblæsnings-temperaturen eller rumtemperaturen.

Regulering efter indblæsningstemperatur:Traditionelt søger man ved regulering afindblæsningstemperaturen at holde dennekonstant, uanset varmebehovet i rummene.

For ventilationsanlæg, hvor en direkte regu-lering af rumtemperaturen ikke er mulig (f.eks.hvis der ikke findes et repræsentativt rum atregulere efter), kan indblæsningstemperaturenmed fordel kompenseres efter udetempe-raturen. Princippet for kompensering efterudetemperaturen er vist på figur 11.1c.

11

Dr

ift

Figur 11.1b

Eksempel på VAV-regulering efter varme- ogkølebehov:På figur 11.1b ses et reguleringsdiagram for etanlæg med varme- og køleflade, varmegenvin-ding og omdrejningstalsregulerbar ventilator.Figuren viser, at der ved aftagende varmebehovlukkes helt for varmefladen, inden ydelsen påvarmegenvindingsanlægget reduceres. Først nårvarmegenvindingsanlæggets ydelse også erafbrudt, ændres ventilatorens omdrejningstal, såudelufttilførslen øges.Figuren viser også, at først, når ventilatorenkører med maks. omdrejningstal, vil kølefladenblive koblet ind.

På figuren er endvidere vist et reguleringsområde,neutralzonen, der er indført som en yderligeresikkerhed for at:� varmefladen skal være afbrudt, før ydelsen på

varmegenvindingsaggregatet reduceres� ventilatorens omdrejningstal ikke ændres til

forøget udeluftmængde, så længe varmegen-vindingsaggregatet er i drift

� først når ventilatoren kører med maks. om-drejningstal, vil kølefladen blive koblet ind.

På reguleringsdiagrammerne er aftagendevarmebehov (fra størst varmebehov mod mindst)for anlæg med regulering af indblæsningstem-peraturen et udtryk for:� at udetemperaturen er stigende.

For anlæg med regulering af rumtemperaturen etudtryk for:� at varmetilførslen fra andre varmekilder i

rummet, dvs. personer, el, sol og eventuelleradiatorer, er stigende, eller at rummetsvarmetab er faldende.

11

Dr

ift

Figur 11.1c

82 83

Kaskaderegulering anvendes som tillægsfunktiontil reguleringen af ventilationsanlæg, der betjenerrum med flere varmekilder (f.eks. flere ventilati-onsanlæg eller termostatstyret radiatoranlæg).

Kaskadereguleringer kaldes også „styret indblæs-ningstemperatur“ og „belastningskompensering“.

Kaskadereguleringen kan kombineres medkompensation efter udetemperaturen.

KuldegenvindingHvis varmegenvindingen placeres før kølefladen iventilationsaggregatets indblæsningsdel, kan der omsommeren udføres kølegenvinding. Indtagsluftenforkøles, hvis udsugningstemperaturen fra rummeter lavere end indtagsluften.

NatkølingI varme perioder kan det især i ”tunge” bygninger,hvor der ikke opholder sig personer om natten,være en fordel at lade ventilationen indblæseuopvarmet luft, således at bygningsmassennedkøles i løbet af natten. Derved kan behovet formekanisk køling om dagen reduceres.

Regulering af relativ fugtighedRegulering af den relative fugtighed i et lokaleforegår ved hjælp af en fugtighedsføler. Denneføler styrer via en regulator befugterventilen,således at den ønskede luftfugtighed opnås ved atvariere tilførelsen af vand eller damp til luften. Enfugtighedsføler i indblæsningskanalen sikrer, at denrelative luftfugtighed i indblæsningsluften ikkekommer over en forudindstillet maksimumværdived at overtage styringen af befugterventilen.

Ændringer af lufttemperatur- og fugtighedhar stor betydning for energiforbrugetDet drejer sig derfor først og fremmest om ikke

11

Dr

ift

Figur 11.1d

Ved lave udetemperaturer, hvor varmebehovet erstørst, indblæses med maksimumtemperaturen.Ved stigende udetemperaturer indblæses medlavere temperaturer, indtil en vis minimum-temperatur nås.

Regulering af rumtemperaturen:Også i ventilationsanlæg med en regulering afrumtemperaturen kan man med fordel bruge enkompensering efter udetemperaturen. Detteanvendes, hvis anlægget er forsynet med køleflade.Her bruges kompenseringen til at hæve sæt-punktet (indstillingsværdien) for den ønskederumtemperatur, når udetemperaturen kommerover en vis grænse. Under denne grænse holdesrumtemperaturen konstant. Kompenseringen giverbåde indeklimafordele og sparer energi.

KaskadereguleringKaskaderegulering anvendes i forbindelse medregulering af indblæsningstemperaturen til rum,hvor gratisvarmen varierer meget, men hvor enegentlig rumtemperaturregulering ikke kan bruges.Grundprincippet i reguleringen er, at varmefladensydelse ændres efter en føler i indblæsningskanalen.Desuden er der en føler i rummet, som kanforskyde sætpunktet for indblæsnings-temperaturen, afhængig af rumtemperaturen.

11

Dr

ift

84 85

des VAV-anlæg, hvor reguleringen sker decentraltved hjælp af trykfordelingsbokse.

Undgå energimord!Ved individuel regulering af zonermed zonevarmeflader og evt. zone-køleflader er det vigtigt at undgåenergimord. Det undgås ved at sikre,at forkonditioneringen af luften ihovedaggregatet reguleres efter denzone, som har mindst behov foropvarmning (ved kold udeluft) ellerkøling (ved varm udeluft). Især hvisder er en køleflade i hoved-aggregatet, vil regulering af hoved-luften efter et fast temperatursæt-punkt i de fleste tilfælde medføreenergimord.

11

Dr

ift

at stille strengere specifikationer for rumluftenstemperatur og fugtighed end højst nødvendigt. Jostørre toleranceområder for temperatur ogluftfugtighed, der kan accepteres, jo mindreenergi skal ventilationsanlægget fjerne ellertilføre.

Regulering af zonedelte anlægZonedelte anlæg er karakteriseret ved, at enbygning eller et bygningsafsnit har et fælles centraltventilationsaggregat, og desuden at der er enopdeling af anlægget i zoner, således at hver zonehar individuel regulering ved egen varmeflade.

ForbehandlingDen centrale (fælles) del af ventilationsanlæggetforbehandler luften for alle zonerne. Forbehand-lingen kan f.eks. omfatte varmegenvinding ogopvarmning af luften til en vis temperatur,eventuelt kombineret med køling eller befugtning.Ved temperaturregulering af forbehandlingenudføres denne som regulering af indblæsnings-temperaturen.En eventuel befugtning kan reguleres såvel efterforholdene i indblæsningskanalen som efterrumforholdene.

EfterbehandlingEfterbehandlingen af luften i de enkelte zoneromfatter normalt kun temperaturregulering, dvs.opvarmning (plus evt. køling).Reguleringeringsprincipperne for efterbehandlinger:

� regulering af indblæsningstemperatur eller� regulering af rumtemperatur

For bygninger opdelt i zoner, grundet variablegratis varmetilskud forårsaget af bygnings-orientering, kan alternativt og med fordel anven-

11

Dr

ift

86 87

T J E K S K E M A F O RV E N T I L A T I O N S A N L Æ G

I nedenstående tabel er angivet en række forhold,som har indflydelse på ventilationsanlæggets driftog energieffektivitet, og som bør undersøges.

Forhold, der bør under-søges nærmere

Undersøg, om der findesdokumentation, herundertegninger, for anlægget:� Brug tegninger til at få et

overblik over anlægget.� Lav en simpel skitse af

anlægget, der kan hjælpemed at give et overblik.

Undersøg, om anlæggetpasser til opgaven:� Undersøg, om det termiske

og atmosfæriske indeklimaer tilfredsstillende, og omder anvendes den optimaleventilationstype. Inddragevt. en ventilationsekspert.

Undersøg, om der er storetrykfald i anlægget:� Aflæs eller mål trykfald over

aggregat og komponenter.

Undersøg, om volumen-strømmene er korrekte:� Foretag målinger af vo-

lumenstrømmene.

Undersøg, om det er muligtog rentabelt at udskiftetil Sparemotorer.

Tjek i forb.med besøg

Dokumenta-tion, herundertegninger foranlægget

Anlæggetsopgave

Trykfald ianlægget

Volumen-strømme

Virkningsgradfor motorer

be

ho

vs

an

aly

se

an

læg

ge

ts d

rift

stil

sta

nd

11.2 Vedligeholdelse og optimering afanlæg

VENT-ordningenVENT-ordningen (se endvidere www.vent.dk) eren effektiv og kontrolleret serviceordning fordrift og vedligeholdelse af ventilationsanlæg.VENT-ordningen sikrer, at et ventilationsanlæg tilstadighed lever op til de krav, virksomheden hartil ventilation, samtidig med at energiforbrugetaltid er mindst muligt.

VENT-ordningen sikrer virksomheden:

� En effektiv udnyttelse af energien til ventila-tionsanlæg

� Et bedre indeklima� Et bedre og sundere arbejdsmiljø

Sådan sikres kvaliteten i VENT-ordningenI VENT-ordningen sikres kvaliteten af arbejdet ogfunktionen af ventilationsanlægget ved:

� Anvendelse af godkendte, veluddannedeservicemontører og godkendt måleudstyr

� Anvendelse af godkendte, fælles retningslinierfor service

� Registrering af serviceydelser i forhold tilbehovet for ventilation

� Registrering af det nødvendige energiforbrug� Stikprøvekontrol af servicemontørens

arbejde

11

Dr

ift

12

Tje

ks

ke

ma

fo

r v

en

tila

tio

ns

an

læg

88 89

Forhold, der bør under-søges nærmere

Undersøg, om anlæggetseffektivitet, SEL, er i orden:� Foretag målinger af

volumenstrømme ogeffektoptag for motorertil bestemmelse afeleffektiviteter.

� For CAV-anlæg bør SELværdien være mindreend 2.500 J/m3.

� For VAV-anlæg bør SELværdien være mindreend 3.200 J/m3.

Undersøg, om anlægget erforsynet med automatik:� Undersøg, om anlægget

er forsynet med auto-matisk tænd/sluk-funk-tion, herunder om dener indstillet korrekt.

� Undersøg, om anden au-tomatik fungerer efterhensigten. Specielt frost-og brandautomatik.

Undersøg, om der foretagesregelmæssig service og ved-ligeholdelse på anlægget:� Undersøg, om kanalerne

er tilsmudsede.� Undersøg, om filtrene

er tilsmudsede.� Undersøg, om varme-

og kølefladerne ertilsmudsede.

Tjek i forb.med besøg

Anlæggetseleffektivitet,SEL

Automatik påanlægget

Anlæggetsservice ogvedlige-holdelsestilstand

ele

ff

ek

tiv

ite

tst

yri

ng

/re

gu

leri

ng

ser

vic

e/v

ed

lig

eh

old

12

Tje

ks

ke

ma

fo

r v

en

tila

tio

ns

an

læg

12

Tje

ks

ke

ma

fo

r v

en

tila

tio

ns

an

læg

Forhold, der bør under-søges nærmere

� Foretag målinger af mo-torernes effektoptag tilbestemmelse af virknings-graderne.

Undersøg, om det er muligtog rentabelt at udskifteventilatorer til Spare-ventilatorer:� Foretag målinger af totale

trykstigninger overventilatorer, volumen-strømme og motorerneseffektoptag til bestem-melse af virkningsgra-derne.

Undersøg, om remskiver ogremme er slidte. Tjek om op-spændingen af er korrekt.

Undersøg ventilatorernesindløbs- og udløbsforhold ogvurder, om det er muligt ogrentabelt med udskiftninger.

Undersøg, om der eretableret varmegenvindingpå anlægget:� Hvis der er etableret

varmegenvinding, foretagda temperaturmålinger tilbestemmelse af tempera-turvirkningsgraden.

Tjek i forb.med besøg

Virkningsgradfor motorer

Virkningsgradfor ventilato-rer

Virkningsgradfor transmis-sioner

Systemetsvirknings-grader.

Varmegenvin-ding påanlægget

an

læg

ge

ts

dr

ift

st

ils

ta

nd

el-

90 91

Andre kilderAndre hjælpeværktøjer - links - kilder

Håndbøger/1/ Håndbog i industri ventilation.

Teknisk Forlag A/S 1998, Henning Hørup Sørensen.ISBN 87-571-2171-0

/2/ Dansk Ingeniørforenings norm for ventilationsanlæg.Dansk Standard DS 447. Dansk Ingeniørforening.København 1981. ISBN 87-571-0674-6

/3/ Ventilation Ståbi, Teknisk Forlag A/S 1988,Henning Hørup Sørensen. ISBN 87-571-1107-3

/4/ Varme- og klimateknik, danvak, grundbog,H. E. Hansen, P. Kjerulf-Jensen & Ole B. Stampe.ISBN: 87-982652-1-0.

/5/ Ventilation i industrien, SBI-anvisning 106,Statens Byggeforskningsinstitut 1983.ISBN 87-563-0471-4.

/6/ Varme- og klimateknik, Danvak, Ventilationsteknik,Ole B. Stampe. ISBN: 87-987995-0-9.

/7/ Håndbog i energirådgivning.Danske Elværkers Forening.ISBN 87-87071-06-1 (komplet)

/8/ Metoder för mätning av luftflöden i ventilations-installationer. Meyers 1995. ISBN: 91-7111-052-6.

Rapporter/9/ Temadage om energibevidst projektering af

erhvervslivets ventilationsanlæg, Glenco A/S &Dansk Energi Analyse A/S, 30. oktober 1998.

/10/ Seminar om Energibevidst Projektering, Foreningenaf Rådgivende Ingeniører & Energistyrelsen,København den 18. september 1997.

/11/ Ventilation, Teknisk Energirådgivning, KøbenhavnsBelysningsvæsen, NESA & DEF, november 1990.

/12/ Ventilationsanlæg. Regulering, energibesparelse ogenergiforbrug. SBI-rapport 155, StatensByggeforskningsinstitut 1984. ISBN 87-563-0545-1.

/13/ TR 391. Ventilation i industrielle processer. DEFU ogTeknologisk Institut.

13

10

go

de

rå

d

1 0 G O D E R Å D

11. Reduktion af driftstid.12. Reduktion af luftmængder.13. Optimering af ventilatorvirkningsgrad.14. Optimering af remvirkningsgrad.15. Optimering af motorvirkningsgrad.16. Reduktion af tryktab i kanalsystem og

komponenter.17. Reduktion af tab i ventilatorindløb og -udløb.18. Optimering af energiforbrug til opvarmning

og køling.19. Regulering af luftmængder efter behov.10. Optimal styring og regulering af

temperaturer.

92 93

L

KI

H

G

F

E

DC

B

ABrochurer/14/ Energibevidst indkøb: Ventilationsanlæg, Projekt

Værktøjskassen, 2. oplag, september 1999./15/ Energibevidst indkøb, Elmotorer, Projekt

Værktøjskassen, 4. udgave, september 1999./16/ Energibevidst projektering – for bedre og mere

effektive industrianlæg, Industri-Energiudvalget,august 1997.

/17/ Retningslinier for VENT-ordningen, VENT-ordningen1998

HjemmesiderDit elselskabwww.ditelselskab.dk

Spareventilatorerwww.spareventilator.dk

Sparemotorerwww.sparemotor.com

VENT-ordningenwww.vent.dk

Energibevidst projekteringwww.energibevidst.dk

Teknologisk Institutwww.teknologisk.dk

Energistyrelsenwww.ens.dk

ELFORwww.elfor.dk

STIKORDSREGISTER SIDEAfgreninger 36Aksialventilator med stilbare skovle 78Aksialventilatorer 8 43Alment udsugningsanlæg 55Atmosfærisk indeklima 17Befugtning 66-67Behovsanalyse 19-22Bøjninger 36CAV 31-32Delvis indkapsling 24Drift 76-86 10Energiforbrug 61-67Energiforbrug til nedkøling af luft 63-65Energiforbrug til opvarmning af luft 62-63Energiforbrug til ventilationsaggregat 61Filtre 40Finfilter 40Flerhastighedsmotorer 77Fortrængningsarmaturer 50Fortrængningsprincippet 28-30Fritstående armaturer 50Gribeprincippet 54-55Grundfilter 40Hvirveldiffusorer 50Højtryksanlæg 34 36Indblæsningsarmaturer 49-51Kammerventilatorer 8 43Kanalsystem 34-38Kaskaderegulering 82-83Komfortkrav 15Komfortventilation 23 27 - 30Krydsvarmeveksler 47Kuldegenvinding 83Kulfilter 40Lavimpuls armaturer 51Lavtryksanlæg 34-35Lokal lavimpuls indblæsning 29-30Luftafkast 33-34Luftindtag 33-34Lyddæmpere 38

94 95

Æ

V

U

T

S

S

R

P

O

N

MSTIKORDSREGISTER SIDEMellemtryksanlæg 34 35-36Mikrofilter 40 41Modtagerprincippet 53Motorer 45-46Målinger - lufthastighed 68-69Målinger - effektoptag 72Målinger - tryk 70-72Natkøling 83Nøgletal 56-60Omdrejningstalregulering 78Omslutningsprincippet 52On/off-regulering 76-77Opblandingsarmaturer 49Opblandingsprincippet 27-28Optimering af anlæg 85-86Perforerede armaturer 49-50Procesventilation 23-27Proceudsug 52Punktudsug 25-26Push-pull system 26-27Radialventilatorer med F-hjul 42Radialventilatorer med T-hjul 43Radialventilatorer med B-hjul 8 42Radialventilatorer med P-hjul 42Regulering af indblæsningstemperatur 79Regulering af luftmængder 76Regulering af relativ fugtighed 83Regulering af rumtemperatur 79Regulering af temperaturer 79-85Regulering af zonedelte anlæg 84Remtræk 44Renrumsventilation 23 30-31Riste 49Roterende varmeveksler 48Seriestyring 79-81Spaltearmaturer 49Spaltediffusorer 50Sparemotorer 45Spareventilatorer 6-7 8Spareventilatorkampagnen 6-7

STIKORDSREGISTER SIDESpareventilatorlisten 6Specifikt elforbrug - SEL 61-62Spjæld 39Spjældregulering med F-hjul 77Standardmotorer 45Styring og regulering 76-85Temperaturvirkningsgrad 46Termisk indeklima 14Ti gode råd 90Tjekskema for ventilationsanlæg 87-89Tohastighedsmotor 77-78Total indkapsling 23-24Totalvirkningsgrad 72-75Transportventilatorer 9Trykdiff. over anlæggets komponenter 71-72Trykstigning over ventilator 70-71Tryktab - nøgletal 60Udekompensering 81-82Udeluftbehov 17Udsugningskomponenter 51-55Vandret lufttæppe (Push-pull) 26-27Varmegenvinding 46-48VAV 32VAV-regulering 77-78Vedligeholdelse af anlæg 86Ventilationsanlægget 33-55Ventilationsbehov 17Ventilationsprincipper 23-32Ventilationssystem 31-32Ventilatorer 41-43Ventilatorindløb 37-38Ventilatorudløb 37-38Ventilatorvirkningsgrad 72-75VENT-ordningen 86Volumenstrøm vejledende nøgletal 56-59Vægarmaturer 51Væskekoblede vekslere 48Ændring af kanaltværsnit 36

96 97

98

Mekaniske ventilationsanlæg er elskede forderes komfortgevinster og hadede for deresenergiforbrug. Med denne lille „grøn-spættebog“ får de projekterende et godtværktøj i det daglige arbejde med atenergioptimere ventilationsanlæg - ogbogen inspirerer samtidig til videre fordy-belse i faglitteraturen.

Formand for Danvak’s Ventilationsgruppe Jørn Treldal

Den lille blå om ventilation er et godt ogbrugbart værktøj, der altid vil være med itasken, når jeg går i gang med en ventila-tionsopgave.

Energirådgiver Morten Vagner, TRE-FOR

„

“

„

“