26

Den hemmelige socialdemokrat

  • Upload
    bognu

  • View
    219

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Den hemmelige socialdemokrat er en insider-beretning om kliker og kammeratskab i landets store arbejderparti. En bog fuld af sandheder og sejlivede rygter, forfattet af et anonymt medlem af Socialdemokratiets folketingsgruppe, der med humor og bid gør status over sit parti efter ni år med Helle Thorning Schmidt.

Citation preview

Page 1: Den hemmelige socialdemokrat
Page 2: Den hemmelige socialdemokrat

2

Den hemmelige socialdemokrat© People’sPress, 2014ISBN: 978-87-7137-983-91. udgave, 1. oplagPrinted in Denmark 2014

For- og bagsidefoto: Scanpix. Billederne er tilfældigt udvalgt, og ingen af de to per-soner på billederne er identiske med forfatteren bag denne bog.

Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mel-lem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden for-lagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

People’sPressVester Farimagsgade 411606 København V

www.artpeople.dk

DHS_Final.indd 2 15/01/14 16.48

Page 3: Den hemmelige socialdemokrat

3

INDHOLD

Forlagets forord, af Jakob Kvist 5

Jeg er den nye Mefisto 11Det sorte tårn 17

Fra Lykketoft finale til ny kabale 27Velkommen i klyngen 57

Helles heyday 68To, der står sammen 83

Man får et standpunkt 93Sass-doktrinen 108Don Corydone 123Vi gjorde det! 137

DHS_Final.indd 3 15/01/14 16.48

Page 4: Den hemmelige socialdemokrat

4

Exit Sass 150Rivegildet 167

Exit Hansen 185Sass vender tilbage 193

Betalingsringens kvadratur 206Corydons columbusæg 214

Nye alliancer 230Kongres 245

Hvad så nu? 256

DHS_Final.indd 4 15/01/14 16.48

Page 5: Den hemmelige socialdemokrat

5

FORLAGETS FORORDAf Jakob Kvist

For et år siden udkom bogen Den hemmelige fodboldspiller på dansk. I den fortæller en unavngiven spiller om livet bag facaden i den engelske Premier League. Han fortæl-ler om pengene, de koleriske og pressede trænere, mel-lemhandlernes tricks, pressens rolle, forfængeligheden, jalousien – alt det, man normalt ikke hører om, når rap-porterne ruller ind fra verdens største og dyreste teater-scene.

Læseren får lov at komme med om bag kulisserne, og

DHS_Final.indd 5 15/01/14 16.48

Page 6: Den hemmelige socialdemokrat

6

vi får en væsentlig og dybere indsigt i, hvad det egentlig er for en forestilling, vi selv dagligt er med til at finan-siere igennem vores tv-penge. Men metoden er ikke slad-der og indiskretioner om de kendte spilleres privatliv. Det holder den anonyme forfatter sig for god til. Det er de uskrevne regler og dagligdagen uden mytologiserende filter, der har hans fokus.

Dette ideal deler Den Hemmelige Socialdemokrat.Denne MFer, som pludselig en dag var i telefonen fra

Christiansborg, ser sin egen rolle som whistleblowerens. I en tid, hvor spin i stadig stigende grad tager over i den politiske samtale, og hvor pressens rolle samtidig svæk-kes på grund af dagbladenes økonomiske vanskelighe-der, havde forfatteren fået stadigt sværere ved at genken-de sin egen virkelighed i pressens og politikernes offi-cielle fremstilling af den.

Og når det kan opleves sådan inde fra Borgen – hvor-dan skal vælgerne så overhovedet ane, hvad der er op og ned i alle historierne, analyserne og rygterne?

Derfor skulle der blæses i fløjten, som Den Hemme-lige Socialdemokrat skriver i sin bog. Og anonymiteten skulle give frihed. Ikke frihed til sladder som sagt, men frihed til at fortælle om, hvordan dagligdagen i det store magtbærende regeringsparti i virkeligheden ser ud. Når vi skærer spin og dobbeltspin og taktiske meldinger fra – hvad er så realiteterne i det hele?

Det er denne bog et forsøg på at give et bud på. Hensig-ten var fra start, at den skulle blive både munter og oply-sende, og at den tillige aldrig måtte blive gemen og under bæltestedet.

Vi håber, at disse intentioner kan genfindes under læs-ningen. Og skulle nogen i forbindelse med modtagelsen

DHS_Final.indd 6 15/01/14 16.48

Page 7: Den hemmelige socialdemokrat

7

af denne bog indikere, at den er et falsum, kan vi kun sige, at det er den ikke.

MFeren findes i den grad, og navnet er forlaget be-kendt.

God fornøjelse!

DHS_Final.indd 7 15/01/14 16.48

Page 8: Den hemmelige socialdemokrat

8

DHS_Final.indd 8 15/01/14 16.48

Page 9: Den hemmelige socialdemokrat

9

DENHEMMELIGE

SOCIALDEMOKRAT

DHS_Final.indd 9 15/01/14 16.48

Page 10: Den hemmelige socialdemokrat

10

DHS_Final.indd 10 15/01/14 16.48

Page 11: Den hemmelige socialdemokrat

11

JEG ER DEN NyE MEFISTO

Du husker måske dr. Mefisto. Den hemmelige doktor, der i en klumme i Ekstra Bladet berettede om sejre og neder-lag og fjender og venner internt i Anker Jørgensens rege-ring først i 80’erne.

Det var afslørende læsning og en ventil for indestæng-te følelser og frustrationer. Men det var først og fremmest sjov læsning, der var med til at gøre politisk reportage fængende. Det var noget, flere gad læse, tage stilling til og diskutere på jobbet og derhjemme over frikadellerne. Det var politik i øjenhøjde, som man siger i dag.

Dr. Mefisto har altid været noget særligt for mig. En slags foregangsmand for vore dages whistleblowere. Folk

DHS_Final.indd 11 15/01/14 16.48

Page 12: Den hemmelige socialdemokrat

12

som Julian Assange, Edward Snowden og Bradley Man-ning, der giver os backstage-adgang til systemet, på godt og ondt.

Nogle vil nok sige, at det slet ikke har samme karakter. Rigtige whistleblowere afslører storpolitisk magtmis-brug, spionage og konspirationer – ikke små trakasserier i noget så provinsielt som en dansk regering. Og Anker Jørgensen – hvor meget hemmeligt var der lige ved ham? Var han ikke hæderligheden selv?

Jo, det var Anker. Men alle steder, hvor der udøves magt, er der også historier, der ikke kommer frem. Med-mindre der er en, der blæser i fløjten. Så kommer tingene ud i lyset, og dem, der ikke færdes i inderkredsene, bliver klogere, mens de mest magtfuldkomne forhåbentlig hol-der lidt igen.

Whistleblowere er også skurke. Jeg lærte som barn, at jeg ikke måtte sladre. Du skal kunne holde på en hem-melighed, sagde mor. Ingen bryder sig om at blive afslø-ret, og da slet ikke af folk, der er så feje, at de ikke giver sig til kende. Men anonymiteten er nu engang en frihed, der giver mulighed for at beskrive tingene uden en mas-se diplomatiske hensyn. Vi må også tåle partsindlæg fra velinformerede kujoner som dr. Mefisto – og mig – hvis den politiske virkelighed ikke alene skal være et emne for journalister og historikere.

Jeg hører til dem, der ønsker åbenhed. Derfor har jeg valgt at gå i dr. Mefistos fodspor med en anonym fortæl-ling om Socialdemokratiet i en tid, hvor jeg har siddet med bag de lukkede døre. Jeg mener, folk har krav på en fri og uhæmmet skildring af det indre liv på Borgen – ikke mindst det indre liv i det regeringsbærende danske socialdemokrati.

DHS_Final.indd 12 15/01/14 16.48

Page 13: Den hemmelige socialdemokrat

13

Jeg tror og håber, det er et sted, mange gerne vil kigge ind, og jeg mener ikke, vi socialdemokrater behøver være kede af den opmærksomhed, der måske følger. Jeg vil ikke partiet noget ondt, og husk på, at en ærlig afsløring ikke behøver være skadelig.

*

Dr. Mefisto lod sig afsløre. Det var daværende boligmini-ster Erling Olsen. Statsminister Anker Jørgensen undlod at fyre ham som minister efter afsløringen. Som Erling Olsen selv sagde: »Det er forskellen på Anker og mig – jeg havde fyret mig på stedet.«

Erling Olsen havde efterfølgende nogle år, hvor han var kørt ud på et sidespor i dansk politik – velsagtens på grund af kollegernes misfornøjelse og manglende tillid. Men han kom tilbage. Han blev en del af Oberstklubben, en indflydelsesrig kaffeklub, som endda også gik under navnet Olsen-banden, fordi han var med. Siden blev han justitsminister i Poul Nyrups regering, inden han slut-tede sit politiske virke som formand for Folketinget, hvor han gjorde sig bemærket som en særdeles aktiv en af slagsen.

Selv har jeg ingen planer om at lade mig afsløre. Men måske sker det alligevel før eller siden. Jeg nærer dog langtfra illusioner om, at mine gerninger – trods mine gode intentioner – vil blive behandlet med samme stor-sind, som Anker Jørgensen udviste over for Erling Olsen. Som du vil erfare i det følgende, er der nemlig blevet la-vere til loftet i Socialdemokratiet siden dengang.

*

DHS_Final.indd 13 15/01/14 16.48

Page 14: Den hemmelige socialdemokrat

14

En lørdag først i juni 1980 kunne dr. Mefisto fortælle, at Anker Jørgensen havde været til middag hos socialmi-nister Ritt Bjerregaard i hendes hjem, og at menuen den aften lød på darnes de saumon grillées au beurre d’escar-gots, côte de veau à l’ardennaise og poires pochées au vin rouge, ledsaget af Château Bauscaut årgang 75 fra Graves og Château la Gaffelière Nantes fra St. Emilion.

»Af den gode årgang 1970,« som Ritt tilføjede.»Hvad fanden er det?« kom det fra Anker. »Jeg troede,

vi én gang for alle var færdige med dit franske hurlum-hej.«

Dr. Mefisto kunne videre berette, at Ritts svagt sitren-de blåtonede øjenlåg afslørede, at hun var ilde berørt og tænkte: Hvad skal et land stille op med en statsminister, der ikke engang kan smage forskel på en årgangsvin og Brugsens Palanca?

Hvad Anker og Ritt havde indtaget, sagt og tænkt, kunne dr. Mefisto selvfølgelig ikke vide noget om. Det var ligeledes en del af hans fiktion, at Anker efter midda-gen gav Ritt en opsang og understregede, at hun røg ud, hvis hun ikke snart rettede ind. Til gengæld var det en kendsgerning, at Ritt kort forinden havde været i pressen og gøre sig upopulær med nogle bramfri udtalelser om, at der ikke var nogen mening i at udbetale sociale ydelser til folk, der kunne klare sig selv. Så der er nok ingen tvivl om, at Ritt i de dage fik en skideballe af Anker for sit solo-nummer om Socialdemokratiets velfærdspolitik.

Sådan var dr. Mefistos klummer: stærkt inspirerede af virkeligheden. Og det er også sådan, min fortælling er.

Jeg skriver på mine egne erfaringer og oplevelser gen-nem en hel del år i Folketinget og låner af alle de »mundt-lige overleveringer«, jeg har suget til mig som insider i

DHS_Final.indd 14 15/01/14 16.48

Page 15: Den hemmelige socialdemokrat

15

den socialdemokratiske folketingsgruppe. Som læser skal du med helt ind i den bageste krog – der, hvor ryg-terne begynder.

Men når jeg kan berette, at Henrik Sass Larsen spiste wienerschnitzel med Carsten Hansen på Restaurant Puk i kælderen ved siden af Sørens Værtshus og foreslog ham en hårtransplantation, og at Helle Thorning- Schmidt i fortrolighed vendte sine overvejelser om Sass’ sikker-hedsgodkendelse med Bjarne Corydon – ja, så er det fik-tion. Ikke dermed sagt, at det er løgn, blot at jeg ikke var der selv, og at der ikke er nogen garanti for, at ordene faldt, som jeg gengiver dem.

Jeg vil dog mene, jeg har et godt og realistisk billede af, hvad der er blevet sagt og tænkt, siden Helle Thorning-Schmidt blev formand for partiet i 2005, og det gengiver jeg, med et twist af overdrivelse og satire i traditionen fra dr. Mefisto.

Jeg forsøger efter bedste evne at følge i dr. Mefistos fod-spor, men i al ydmyghed må jeg straks sige, at det natur-ligvis kun bliver et fattigt forsøg. Ingen når dr. Mefisto til sokkeholderme. Det kan jeg sige med sikkerhed, efter at jeg har været i scrapbøgerne og genlæst nogle af klum-merne fra dengang. Til gengæld kan jeg love, at der er be-tydelig flere fakta i mine skriverier, end der var i hans.

DHS_Final.indd 15 15/01/14 16.48

Page 16: Den hemmelige socialdemokrat

16

DHS_Final.indd 16 15/01/14 16.48

Page 17: Den hemmelige socialdemokrat

17

DET SORTE TåRN

Det var næsten for utroligt til at være sandt. Sådan må direktøren på Crowne Plaza i Ørestaden have tænkt, da den socialdemokratiske topledelse i september 2011 rin-gede og bookede sig ind på hotellets øverste etager. Den kommende statsminister ønskede at bruge hans eksklu-sive faciliteter i det sorte hoteltårn som base for de næste ugers regeringsforhandlinger.

Han husede i forvejen Dansk Industri, mens de fik ho-vedsædet på Rådhuspladsen renoveret. Og det var kun et par uger siden, han offentligt havde hyldet Venstre for at henlægge partiets store valgrally til netop hans ho-tel, naturligvis med store forhåbninger om, at Crowne

DHS_Final.indd 17 15/01/14 16.48

Page 18: Den hemmelige socialdemokrat

18

Plaza i fremtiden ville blive de liberales foretrukne hotel og konferencefacilitet, ikke mindst som ramme om en regeringsdannelse med Løkke i spidsen. Endnu en Ven-stre-ledet regering, dannet på Danmarks eneste lavener-gicertificerede, CO2-neutrale hotel, inklusive egen sol-cellepark og verdens første grundvandsbaserede køle- og varmeanlæg. Det ville være en overrumplende blå-grøn vinderhistorie.

Løkke havde sågar brugt hotellet som en oase, når han forberedte sig mentalt til de store tv-debatter i valgkam-pens finale.

Men nu var det så pludselig hans valgmodstander og banemand, Helle Thorning-Schmidt, der ringede og bad om Crowne Plazas assistance, og der var kun en betingel-se: Møderne skulle holdes i dybeste hemmelighed.

Det kunne hoteldirektøren udmærket forstå. Det var vel lidt specielt at forhandle sin politik på plads i fjen-dens omklædningsrum. Men måske var det pointen? In-gen ville starte med at lede efter en rød regering på et af landets dyreste hoteller.

Men hvor længe ville den hemmelighed holde, tænkte direktøren så. Før eller siden ville det slippe ud, at hans hotel – God damn Crowne Plaza – var ramme om dan-nelsen af Danmarks nye røde regering med landets første kvindelige statsminister.

De skulle være så hjerteligt velkomne.Han ryddede straks suite 2502 på 25. etage.

*

I den socialdemokratiske folketingsgruppe vidste vi ikke ret meget, ja nærmest ingenting. Vi vidste hverken, hvor

DHS_Final.indd 18 15/01/14 16.48

Page 19: Den hemmelige socialdemokrat

19

de forhandlede, hvad der blev forhandlet om, eller hvem der var med, ud over Helle Thorning-Schmidt selvfølge-lig.

Vi gættede på, at vores politiske ordfører Henrik Sass Larsen var med. Og måske Bjarne Corydon, chefen for partiets magtfulde Analyse- og Informationsafdeling, AIA. Godt nok var Corydon kun lige blevet valgt ind i Folketinget, men han havde en høj stjerne i partiledel-sen og havde assisteret Sass med udformningen af vores valgprogrammer Fair Forandring og Fair Løsning.

Men var gruppeformand Carsten Hansen med? Han havde jo mere end antydet, at det blandt andet var ham, der skulle indstille, hvem der skulle være ministre. Og havde de sendt bud efter gruppens nestor, Mogens Lyk-ketoft, der om nogen måtte vide, hvordan man handlede sådan en regeringsdannelse af uden at få for mange rid-ser i lakken? Og hvad med Mette Frederiksen, partiets kronprinsesse?

Vi anede det faktisk ikke i gruppen. Ikke at nogen af os ville indrømme det. Det handlede i stedet om at se hem-melighedsfuld ud, når nogen spurgte. Hvorfor dog af-sløre, at man intet vidste, hvis man kunne slippe af sted med at lade, som om man vidste et eller andet. Viden er magt, og hvem gider fremstå afmægtig?

Der har nok været et par insidere iblandt os. Måske dem, der var øverst i hierarkiet og i spidsen for de social-demokratiske kaffeklubber. Men snakken i gruppen har siden de dage sidst i september 2011 været, at de fleste ikke vidste ret meget, hvis overhovedet noget. Selv sene-re topministre har fortalt, at de nærmest ikke var inddra-get og blev oprigtigt overraskede, da deres navn pludse-lig var i spil på ministerlisterne.

DHS_Final.indd 19 15/01/14 16.48

Page 20: Den hemmelige socialdemokrat

20

Det skal selvfølgelig siges, at villigheden til at »ind-rømme«, at man nærmest ingen indflydelse havde i de dage, naturligvis har været stor i de perioder, hvor rege-ringensprojektet har været i knæ – og mindre i tider med medvind. Sådan er politik: Alle er med på vinderholdet. Men jeg tror ikke, det er en overdrivelse at sige, at rege-ringsdannelsen var som en sort boks.

Det var en symbolsk begyndelse for Regeringen Helle Thorning-Schmidt.

*

Første weekend efter valget den 15. september 2011 var Socialdemokratiets folketingsgruppe og hovedbestyrel-se indkaldt til ekstraordinært møde i Landstingssalen – salen oppe for enden af Christiansborgs vinder- og taber-trappe, hvor Socialdemokratiet har fejret så mange sejre og skyllet bitre nederlag ned med rå mænger kold fadøl og lunken rødvin. Det var her, bandet »40 i Feber« sang »Mærk, hvor hjertet banker, gå til valg med Anker«. Det var her, Auken entrede med datteren Jessika i hånden ef-ter kanonvalget i 1990, som var højdepunktet i hans poli-tiske liv. Og det var her, Nyrup blev hyldet til takterne af »four more years, four more years«.

Helle lignende en million, da hun gik op ad trappen. Sød, smilende og super overskudsagtig, trods forståelig træthed i øjnene. De små nydelige rynker omkring øj-nene i det ellers ungdommeligt glatte ansigt forstærkede kun indtrykket af en formand, der havde arbejdet stål-hårdt for kammeraterne.

Jeg tror næsten, at alle fik en stor og varm krammer med tak for indsatsen i valgkampen. Selv de mest illoya-

DHS_Final.indd 20 15/01/14 16.48

Page 21: Den hemmelige socialdemokrat

21

le nordjyder fik kærlige knus. Der blev sunget partisange af lungernes fulde kraft, nogle mere frit fra bladet end andre – hvilket er en måde at lodde, hvor dybt Socialde-mokratiet sidder i folk: Kan de sangene uden at skele til arbejdersangbogen?

Over døren til Landstingssalen står skrevet, at »lov skal gøres efter alle mænds gavn«. På selve mødet var det dog småt med det konkrete om, hvem den nye regering skulle være til gavn for. Det var svære, komplicerede for-handlinger, der var i gang, sagde Helle. Nærmere kunne hun dog ikke komme ind på det, kun at det gik den rig-tige vej.

Det, jeg husker bedst fra den dag, er faktisk formanden for de svenske socialdemokrater, Håkan Juholt. Han var åbenbart også inviteret og tumlede rundt i lokalet for at sikre sig gode tv-billeder med vindermotiver til sit med-bragte svenske tv-hold – en måned senere blev han rodet ind i en pamperaffære og måtte trække sig.

Trods det magre indhold udviklede mødet i Landstings-salen sig alligevel til det, der i socialdemokratiske kredse kaldes for et klappe-kage-møde. Der blev jublet og bakket op, og der var godt gang i socialiseringen.

For ikke at tale om fraktioneringen.Store dele af den nyvalgte folketingsgruppe mødtes

senere på Hoppes i Strædet lige på den anden side af ka-nalen. Her blev der spist burgere, drukket øl og brugt kræfter på at kapre de nyvalgte MFere til de forskellige kaffeklubber. I den slags situationer er det også en kunst at pumpe sine partifæller for flest mulige informationer om deres konstitueringsønsker og politiske præferencer – uden selv at afsløre for meget, selvfølgelig. Det er yderst nyttigt at kende de andre MFeres drømme-ordførerskab,

DHS_Final.indd 21 15/01/14 16.48

Page 22: Den hemmelige socialdemokrat

22

inden man melder noget ud om sit eget.Set fra Strædet kunne man nok få det indtryk, at stem-

ningen var løssluppen i gruppe S den aften, og det var den da også. Men tag ikke fejl: I krogene udkæmpedes en ubønhørlig kamp om udvalgsposter og ordførerskaber. Det er på sådan en aften, man med de rette manøvrer kan sikre sin politiske karriere et solidt spark fremad. Så alle konspirerer mod alle.

Alle kaffeklubberne havde vist forsøgt at trække folk hen til netop deres hemmelige sted denne aften, men alle endte på Hoppes. Ingen ville risikere at gå glip af noget eller nogen. Dog var partiets upcoming man Bjarne Coryd-on ikke at finde i det glade kaos, og det var nok der, vi be-gyndte at få vished for de tykke rygter om, at han var ryk-ket helt ind i Helles inderkreds. Han kunne ikke bruge aftenen på rænkespillet i gruppen – velsagtens fordi han var med til at forhandle. Men det er nu heller ikke sådan, at vi har set meget til ham siden da.

I stedet ringede Bjarne i løbet af aftenen til sin tidligere sekretær i det socialdemokratiske sekretariat og fortalte, at han tog regningen for aftenens udskejelser.

»Ingen kvaler, Bjarne betaler,« råbte folk i vilden sky, mens nye burgere og større bajere blev bestilt.

En ny stærk mand i Socialdemokratiet var født.

*

I de efterfølgende dage var det mærkeligt at blive passet op af journalisterne på Borgens gange. De ville jo vide, hvordan det gik med forhandlingerne, og hvem der var med.

Jeg prøvede febrilsk at komme i tanke om, hvad det

DHS_Final.indd 22 15/01/14 16.48

Page 23: Den hemmelige socialdemokrat

23

var, Sass sagde, når han med et rævesmil svarede journa-listerne.

»De arbejder hårdt,« løj jeg med ansigtet lagt i strate-gisk hemmelighedsfulde folder.

»De er godt i gang, det skal nok blive godt.«Et par dage efter var det imidlertid journalisterne, der

over for mig kunne afsløre, at de vidste, hvor de hemme-lige forhandlinger fandt sted.

»De mødes i det sorte tårn,« sagde de.Hvilket sort tårn?Jeg forsøgte selvfølgelig at holde masken og lod, som

om deres dunkle oplysninger bestemt ikke forbløffede mig, men straks lejligheden bød sig, fór jeg over på mit kontor for at tjekke nyhederne på nettet.

Den var god nok. En historie var ude: Margrethe Vest-ager var blevet observeret på cykel i området omkring Crowne Plaza på Amager, og et halvt døgn senere lagde hun et kryptisk billede af et tomt metrotog ved nattetide på Twitter. Næste dag blev en stor Skoda Superb set køre ud fra hotellets parkeringskælder med en vogn med PET-folk lige efter. Det var landets kommende statsminister i den umiskendelige øko-limousine med chauffør sponso-reret af Dansk Metal.

I de følgende dage lækkede små og store nyheder fra det sorte tårn, og ingen har vel glemt, hvordan chefstra-teg Henrik Sass Larsen i sidste akt måtte trække sig fra ministerlisten, hvordan Bjarne Corydon fik kørt sig i stil-ling til at tage hans plads, og hvordan Villy Søvndal og Thor Möger Pedersen kørte deres parti ud på et sidespor i forhandlingerne om regeringsgrundlaget.

En morgen fortættede Margrethe Vestager dramaet om regeringsdannelsen i et lille poem. Det var den mor-

DHS_Final.indd 23 15/01/14 16.48

Page 24: Den hemmelige socialdemokrat

24

gen, KB Hallen brændte, og den sorte røg drev tykt hen over hovedstaden og det høje hvide hotel på Langebro, som hun kom cyklende forbi:

»Sort røg, hvidt tårn,« skrev hun, og så:»Langt til hvid røg, sort tårn.«Det, der foregik på Vestamager, var så hemmeligt som

et pavevalg. Symbolsk var det selvfølgelig også, at det netop var Vestager, der kunne meddele, at forhandlinger-ne trak ud. Hvem var det egentlig, der havde bukserne på ude i tårnet?

*

Helles »vi gjorde det«-tale på valgnatten sikrede Margre-the Vestager og De Radikale en slags monopol i forhand-lingerne i det sorte tårn. Helle udråbte med talen sig selv som statsminister, efter alt at dømme uden nogen nær-mere drøftelse af dynamikken i valgets udfald og den po-litik, det ville tvinge hendes regering til at føre. Men da var det på alle måder for sent at trække selvudnævnelsen tilbage, og nu sad Vestager med alle de gode kort på hån-den.

Hvis hun ikke fik en stram, overforsigtig finanspolitik dikteret af Angela Merkel og EU, kunne hun bare vende sig i døren til suiten på hotel Crowne Plaza og gå hen i en anden, hvor Lars Løkke kunne sidde parat til nye for-handlinger. Løkke ville have elsket at danne en regering med De Radikale. Det ville have været hans adgang til at føre langt mere af den socialliberale politik, han i virke-ligheden brænder for, og magtpolitisk ville det være en kæmpe gave for ham at vinde De Radikale over. En så-dan øvelse ville udelukke en socialdemokratisk regering

DHS_Final.indd 24 15/01/14 16.48

Page 25: Den hemmelige socialdemokrat

25

i mange, mange år frem.Margrethe kunne også lade Helle udnævne en smal S-

SF-regering eller en endnu smallere ren socialdemokra-tisk regering, hvilket hun da også tilbød Helle i tårnet. Det ville formentlig have gjort det endnu sværere for So-cialdemokratiet at få sin politik igennem, om end det så i det mindste ville have været tydeligere, hvem der stod i vejen.

Det udgjorde også et problem i det sorte tårn, at Hel-le ikke havde erkendt sit forhandlerholds svagheder, og at hun havde undladt at ruste sig med en uomtvistelig kapacitet som Mogens Lykketoft. Han havde styr på be-regninger og paragraffer, han kendte spillet om nogen, og han ville have fremstået som en autoritet, som Vesta-ger og De Radikale ville have lyttet mere respektfuldt til. Men at give Mogens Lykketoft sådan en fjer i hatten var helt udelukket. Han var en af dem, der ikke længere var en del af holdet efter 2005.

Enden på det hele blev, at Vestager i regeringsgrundla-get tog en forbløffende høj pris for at give Statsministe-riet til Helle. Desto dybere blev ydmygelsen, da Socialde-mokraternes og SFernes forarbejde i valgprogrammerne Fair Forandring og Fair Løsning viste sig at være ren overbudspolitik. Der var nærmest ikke én eneste fair-be-regning, der stod for en nærmere efterprøvning, og da De Radikale havde været holdt uden for formuleringen af det store program med løfter såsom 40 procent billigere bus- og togbilletter, følte de sig ikke forpligtet på at bære noget hjem.

Endnu værre var det selvfølgelig, at De Radikale næg-tede ændringer på dagpengeområdet, at forsvare efter-lønnen og at sikre en mere offensiv investering i den of-

DHS_Final.indd 25 15/01/14 16.48

Page 26: Den hemmelige socialdemokrat

26

fentlige sektor og i skabelsen af nye arbejdspladser.Det var den anden store katastrofe, der voksede ud af

regeringsdannelsen: De meget konkrete løfter om foran-dringer, som høj og lav i S og SF havde stukket ud i valg-kampen, havde ingen gang på jorden.

En fremsynet partifælle opsummerede det sådan her over for mig en af de dage i efteråret 2011:

»Helle bliver regeringens servitrice, men hun aner ikke, hvad chefkokken anretter på tallerkenerne. Så lur mig, om ikke kunderne klager, når hun kommer renden-de med noget andet end det, de bestilte.«

DHS_Final.indd 26 15/01/14 16.48