Fagblad for jordbrugsteknikere, jordbrugsteknologer & studerende | 29. årgang Nº 4 | november 2011

jidwww.jid.dk

jidwww.jid.dk

jidwww.jid.dk

Faglig organisation for jordbrugsteknologer, jordbrugsteknikere &

studerende

jidwww.jid.dk

Jordbrugsteknologerne har sparket døren

ind hos kommunerne

Afgørelse i sag på Landbosyd

Pas på kundeklausulerne

INDHOLD SYNSPUNKT

Rådgiverne i DLBR Dansk Landbrugsrådgivning har altid nydt stor frihed og selvstændighed i deres arbejde. Det giver en motivation og arbejdsglæde, som smitter af på kunderelationen. Derfor er jordbrugsteknologerne værdsat af deres kunder: Landmændene vil have rådgivere, som skal kunne matche dem, og som brænder for deres fag. Således opbygges gennem årene et gensidigt tillidsfor-hold rådgiver og kunde imellem. Sådanne værdiskabende og loyale kunderelatio-ner påskønnes af arbejdsgiverne og dermed burde alting være godt. Men noget tyder på at denne situation er ved at ændres. Som man kan læse i dette nummer af den grønne linje, så bliver stadig flere rådgivere mødt med et krav om at tiltræde en kundeklausul. Selvom arbejdsgiveren ofte giver et lille til-læg til gengæld, oplever mange det som en mistillidserklæring. ”Hvorfor skal man mødes med den slags, når man gør et godt stykke arbejde, skaber indtjening og ikke har planer om andet?” Den enkelte føler med andre ord, at der er noget principielt på spil, noget der ændrer grundlæggende ved kulturen i branchen, hvor landmændene sætter stor pris på deres frihed og det privilegium, at de selv kan vælge deres rådgiver. Arbejdsgivere, der slår ind på denne vej, risikerer at skyde sig selv i foden. Den manglende mobilitet medfører et ”fastfrosset arbejdsmarked”, og den mang-lende dynamik forringer erhvervets samlede konkurrenceevne. For den enkelte dæmper det engagementet og fremmer en kedelig ”så-gør-jeg-kun-det-jeg-skal-holdning”. Og det tror jeg, hverken kunder eller arbejdsgivere er interesserede i.

Uffe Pilegaard LarsenFormand for JID

Frie fugle under pres Uffe

Pile

gaar

d La

rsen

7

164

3 Lidt af hvert

4 Kundeklausuler Læs om landbrugsrådgiver Hans Rolskov, der fik

et erstatningskrav på 2,8 millioner fra sin tidligere arbejdsgiver.

6 LandboSyd – Klar afgørelse i træls sag

7 Tema:

Jordbrugsteknologerne har sparket døren ind hos kommunerne

12 Mindfulnesskursus

14 Nyt job

15 Nyt om navne

16 Generalforsamling den 29. marts 2012 Hør også foredraget om ”Humor som værktøj til

arbejdsglæde” med Karen-Marie Lillelund

ISSN 0109-7962

udgiver JID Faglig organisation for jordbrugsteknikere, jordbrugsteknologer & studerende

redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Bromark Redaktør: Pernille Lautrop jid@jid.dk

sekretariatet Hvidkærvej 29 5250 Odense SV Tel: 66 17 12 74 Fax: 66 17 36 74 jid@jid.dk www.jid.dk

teleFontider Mandag - onsdag 8:00 - 13:00 Torsdag 11:30 - 16:30 Fredag 8:00 - 12:00

ForsideFoto Anne Green og Søren Rasmussen Foto: Pernille Lautrop

annoncepriser 1/4 side kr. 3.500 1/2 side kr. 4.000 1/1 side kr. 5.900

deadlines (2011) Til Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Jobannoncer: 18.12 26.04 27.06 Udkommer: 15.01 15.05 18.08

denne udgivelse Nr. 4 - november 2011 · 29. årgang Afleveret til postudbringning den 9. november 2011

prepress & tryk Grafisk Produktion Odense Tel: 66 14 08 52 post@gpo.dk www.gpo.dk

Kontrolleret oplag: 1670 i perioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011

den grønne linje · november 2011 · n° 4 3| l idt af hvert |

Ny pensionsordning på rådgivningscentreneDansk Landbrugsrådgivning, DLBR, skrifter snart pensi-onsleverandør fra Nordea Liv og Pension til PFA. DLBR har truffet beslutningen, og der er en klar forventning om at størstedelen af rådgivningscentrene tiltræder. Der arbejdes på en tiltræden den 1. februar 2012. Det kræver dog en aktiv handling af det enkelte center. JID håber, at flest mulige rådgivere får glæde og gavn af den nye ordning, som bliver meget attraktiv og indeholder en række væsentlige forbedringer i forhold til den nu-værende: Lavere generelle omkostninger, billigere priser for forsikringsdækninger og særlige ”rabatter”. Med-arbejderne får automatisk overført deres nuværende forsikringsdækninger fra Nordea uden afgivelse af nye helbredsoplysninger.

Har vi din mail-adresse?Får du løbende mails fra JID? Hvis ikke, kan det være, at vi aldrig har fået oplyst din mailadresse. Det kan også være, at du har glemt at fortælle os, at du har skiftet mailadresse. Send gerne en mail til jid@jid.dk , så vi kan opda-tere vores kartotek over mail adresser.

JID’s lønstatistikHusk at bruge JIDs lønstatistik, når du skal forhandle løn. Her kan du se, hvad andre jordbrugsteknologer i lignende job tjener. Du finder lønstatistikken på det lukkede forum på JIDs hjemmeside. Gå ind på www.jid.dk Gå op i øverste højre hjørne og tryk på ”mit JID” i menulin-jen. Du bliver nu bedt om at angive :Brugernavn: skriv ”løn”Adgangskode: skriv ”løn”Bemærk: Alle medlemmer har samme brugernavn og ad-gangskode. Disse skiftes løbende. Både brugernavn og adgangskode er netop blevet skiftet pr. 15.11.11.

Chefen betaler dine brillerVed du godt, at du har ret til at få betalt dine briller, hvis de er nødvendige for dit skærmarbejde. Du har jævnligt ret til et tjek, hvis du får synsproblemer (ho-vedpine mm), der kan skyldes computer-arbejdet. Undersøgelsen skal laves af en optiker eller øjen-læge. Du skal have særligt tilpassede briller eller kontakt-linser, hvis undersøgelsen viser, at det er nødven-digt. Det gælder uanset, om du i forvejen bruger briller/kontaktlinser eller ej. Undersøgelserne skal så vidt muligt være inden for normal arbejdstid og må ikke medføre udgifter for dig. Arbejdsgiveren har også pligt til at sørge for, at du får de nødvendige briller eller kontaktlinser uden omkostninger for dig. Hvad der vil være mest hensigtsmæssigt, afgøres af fx en optiker eller øjenlæge.Læs mere: Arbejdstilsynet - www.at.dk

4

- Jeg blev lidt mærkelig tilpas og tænkte, hvad har de gang i? Det var jo fuldstændig forrykt – at kræve et millionbeløb i erstatning. ”Hvad har jeg overhovedet gjort?”, tænkte jeg. Jeg har aldrig været på kant med loven og mente ikke, at jeg havde lavet noget forkert, fortæller Hans Rolskov.Brevet var dumpet ind lige før som-merferien, og Hans besluttede sig for at tage situationen fra den hu-moristiske side. Det skulle i hvert fald ikke have lov til at ødelægge ferien. Så han rystede på hovedet og kontaktede sin nuværende ar-

bejdsgiver for at diskutere sagen. Han havde på det tidspunkt kun været ansat hos ham i 3 måneder. - Den nye arbejdsgiver behandle-de mig rigtig godt, det er jo ubeha-geligt med sådan nogle anklager, konstaterer Hans. Herefter kon-taktede de JID, der gik ind i sagen.- Jeg har betalt til JID i mange år, uden at bruge dem. Nu var jeg glad for at have dem i baghånden, og jeg har udelukkende været til-freds med deres måde at tackle sagen på, konstaterer Hans.Nu er der indgået forlig i sagen, som ikke må omtales. Hans er glad

for at kunne lægge den bag sig. Men der er ingen tvivl om, at han i dag er stor modstander af kunde-klausuler: - Det er noget skrammel med de klausuler. Man skulle tro, stavnsbåndet ikke var ophævet. Alle kan blive anklaget uden grund, for man kan jo ikke bestemme, hvor kunden vil have lavet arbejdet. Samtidig er det også svært at sige nej til en klausul, hvis arbejdsgive-ren kræver det, og man gerne vil have et job. Men jeg mener virke-lig, at man skal prøve at undgå det, hvis det på nogen måde er muligt, slutter Hans.

| Kundeklausul |

Fik erstatningskrav på 2,8 millionerLandbrugsrådgiver Hans Rolskov havde brug for at tage en dyb indånding, da han en dag i juli kom hjem fra ar-bejde og fandt et brev i postkassen fra sin tidligere arbejdsgivers advokat. Brevet viste sig nemlig at indeholde et erstatningskrav på 2,8 millioner. Arbejdsgiver påstod, at Hans havde brudt sin kundeklausul.

Kundeklausul – så må du ikke arbejde med tidligere kunder

JID har de seneste år oplevet en stigning i anvendelsen af

kundeklausuler i ansættelseskontrakter. Tidligere kom kun-

deklausulen ind ved tiltrædelse af nyt job, men i dag er der

stadig flere, som får et krav om at indføje en kundeklausul i

deres eksisterende kontrakt. Det er ikke uproblematisk. Som

medlem kan man komme i alvorlige problemer i forbindelse

med senere jobskifte. I værste fald fremfører den tidligere ar-

bejdsgiver et bodsansvar i millionklassen, hvilket gør sagerne

yderst belastende for den enkelte.

- Det er helt naturligt, at man som professionel rådgivnings-virksomhed skal arbejde med kundeklausuler, mener udvik-lingsdirektør Ivar Ravn fra Videnscentret for Landbrug. - Selv-om vores branche samarbejder overordnet, er de enkelte råd-givningscentre indbyrdes konkurrenter. Derfor er vi nødt til at have en reguleringsmulighed - en form for stopklods - så kon-kurrenterne ikke bare kan dræne en virksomhed for kunder ved at ansætte dens medarbejdere. Det er en naturlig del af at drive virksomhed i en konkurrencepræget verden, mener Ivar

Ravn. På Videnscentret for Landbrug har man løbende afgivet en del medarbejdere med kundeklausuler, og Ivar Ravn vurderer, at de er blevet overtrådt i flere tilfælde. - Hver gang har vi overvejet, om vi ville hævde dem, men indtil nu har vi kun i få tilfælde valgt at gøre det, da det som bekendt er dyrt for den afgivende part at hævde klausulen, siger Ivar Ravn.

Man skal ikke kunne dræne virksomheden for kunder

Foto: Videncentret for Landbrug

Tekst: Pernille Lautrop/Peter Bromark, JID

den grønne linje · november 2011 · n° 4 5| Kundeklausul |

Kundeklausul – så må du ikke arbejde med tidligere kunder

Direktør Børge Sørensen, Landbrugsrådgivning Syd

Nej. Vi har hidtil brugt kundeklausuler på ganske få med-arbejdere, men vi har netop haft det oppe i bestyrelsen, og det er besluttet at ophæve dem, vi har.

Ja, jeg er helt enig. Vi har selv oplevet et krav mod en nyan-sat, som udspringer af, at vi får mange nye kunder og ikke af, at den nyansatte kontaktede tidligere kunder. Markeds-føringsloven regulerer området tilstrækkeligt.

Nej, vi har ikke planer om generelt at bruge klausuler. Vi har dog et forbehold i vores Personalehåndbog, der giver os ret til at bruge klausuler, hvis vi finder det nødvendigt i for-hold til én konkret kunde. Men vi har ingen konkrete planer om at gøre brug af muligheden. Ikke som det ser ud i dag.

Jo. Kundeklausulerne begrænser mobiliteten, og i fremti-den vil det give problemer, når vi skal rekruttere nye med-arbejdere.

Bruger I kundeklausuler i Landbrugsrådgivning Syd?

Ja, det gør vi. Dels for at beskytte virksomheden og dels for at beskytte de medarbejdere, der er tilbage.

Det er ikke alle vores medarbejdere, der har kundeklausuler. I forbindelse med lønforhandling tilføjer vi ind imellem også en kundeklausul. Men det er vigtigt at forstå, at jeg primært gør det for at beskytte de medarbejdere, der er tilbage i virk-somheden.

Det handler ikke om at holde på medarbejderne, de må gerne flytte til en anden virksomhed. Men kunderne er ikke medarbej-derens, de er virksomhedens. Klausulen skal sikre arbejde til de resterende medarbejdere. Jeg har selv ansat en medarbej-der med klausuler, den overholder vi da. Det er etik fra virksom-hedens side. Jeg ansætter ikke for at stjæle kunder fra andre.

Nej, jeg er fuldstændig uforstående overfor JIDs kritiske holdning. Jeg er bestemt ikke imod, at medarbejderne rej-ser, men det er ikke i orden at ødelægge den virksomhed, man rejser fra.

Direktør Jan Winther, LMO Landbrug Midt Øst

Bruger I kundeklausuler i Landbrug Midt Øst?

JID er kritisk overfor brugen af kundeklausuler og mener, at kundeklausuler risikerer at ødelægge mobiliteten for medarbejderne og dermed jobmarkedet indenfor rådgivning. Er du enig?

Kritikere kalder kundeklausuler for et ”moderne stavnsbånd”. Er kundeklausuler ikke blot en urimelig binding af medarbejdere, som arbejdsgiveren er bekymret for ikke at kunne holde på?

Har du selv planer om at stille krav om kundeklausul til ansatte rådgivere, som du har ansat i dag, og som ikke har klausul?

interview med

Hvis du har en kundeklausul i din ansættelsesaftale, afskærer den dig fra at arbejde med en bestemt kundekreds. Det vil sige, at du efter du er fratrådt din stilling, ikke må have erhvervsmæssig forbindelse med arbejdsgiverens kunder eller tage ansættelse hos kunderne. En kundeklausul forhindrer dig ikke i at tage ansættelse i en konkurrerende virksomhed, det gør derimod en konkurrence-klausul.Hvis du præsenteres for en kundeklausul i dit nuværende job, be-tragtes det rent juridisk som ”en væsentlig stillingsændring”. Hvis du ikke ønsker at indgå aftale om en kundeklausul betyder det, at din arbejdsgiver siger dig op og samtidig tilbyder dig en ”ny” ansættelse med det nye vilkår, at du underskriver en kundeklausul. Dit ”nye” ansættelsesforhold og kundeklausulen, træder så først i kraft, når du har fået et varsel svarende til dit individuelle opsigel-sesvarsel.

Hvis du søger nyt job, og der præsenteres for en kundeklausul, er et ”nej tak” til kundeklausulen ofte også et ”nej tak” til jobbet. Så i den situation skal du vurdere, hvor attraktiv stillingen er, når du risikerer at begrænse dine fremtidige ansættelsesmuligheder i typisk et til to år. Du sænker med andre ord din ”markedsværdi”.Mange tror fejlagtigt, at kundeklausuler kun gælder, hvis man selv siger op. Det er forkert! Klausulen gælder både ved egen opsi-gelse, og hvis du bliver fyret.Kundeklausuler kan have forskellig udformning og være mere eller mindre omfattende. Send din klausul til JID for en nærmere gennemgang, inden du underskriver. Måske kan du med de rigtige argumenter få kunde-klausulen lempet eller fjernet helt.

KundeKlausul

6 | Landbosyd-sagen |

Foto: IStock.

Tekst: Peter Bromark, JID

Endelig er sagen om en kollektiv lønnedgang på 2,3% til

jordbrugsteknologerne på LandboSyd slut. JID fik 40.000 kr. i bod.

Sagen tager sit udspring helt tilbage i 2009, hvor direktør Gunnar Fink fra Land-boSyd varsler en 4% lønnedgang for jord-brugsteknologerne. Efter et par møder får JID overbevist direktøren om, at det vil være et aftalebrud, og lønnedgangen bliver trukket tilbage i december 2009. Al-lerede 3 måneder senere er den gal igen: Nu vil direktøren først give den aftalte lønstigning på 2,3% og samtidig trække 2,3%. Det betyder, at de ansatte reelt ikke får den aftalte lønstigning. Resulta-tet er det samme: Man kan ikke kollektivt trække ansatte i løn i en aftaleperiode.Denne gang vil direktøren ikke lytte til JID, og sagen bliver overdraget til JID’s advokat. Herefter går en længere juri-disk korrespondance i gang. Undervejs sker der flere ting:• September 2010 meddeler Land-

boSyd, at man håber at kunne til-træde den nye Aftale om løn- og ansættelsesvilkår (mellem JID og Dansk Landbrugsrådgivning), under forudsætning af, at der kun er tale om moderate lønstigninger.

• December 2010 kan man i Land-brugsavisen læse, at LandboSyd er kommet så godt ud af 2010, at di-rektøren kan meddele et overskud på omkring to mio. kr. og en bonus-udbetaling til kunderne på 4%.

• Januar 2011 indstævner JIDs advo-kat LandboSyd for arbejdsretten.

Sagen slutter endeligt august 2011: LandboSyd efterbetaler jordbrugstek-

nologerne deres løntilgodehavende, betaler en bod til JID og beklager, at man har handlet i strid med en indgået aftale. Boden er på 40.000 kr. og en ”træls” sag er slut.Afslutningsvis skal det bemærkes, at direktør Gunnar Fink efterfølgende har

erklæret, at Landbo Syd ikke for tiden agter at tiltræde Aftalen mellem JID og Dansk Landbrugsrådgivning. Dette på trods af, at der ikke er aftalt lønstigning i 2011.

JIDs formanD Uffe PIlegaarD larsen om lanD-bosyD-sagen

Har JID mange af denne slags sager?

• Mig bekendt er det den første af sin slags i JID. Landbrugets organisationer er jo vant til at indgå aftaler om alt muligt og de ved, at aftaler skal overholdes.

Er det så ikke lidt krigerisk at fremture med advokater og arbejdsretten?

• Nej, det mener jeg bestemt ikke. Det er jo blot spillets regler på arbejds-markedet, og det er alle klar over. Tværtimod ville det da være underligt, hvis det i et retssamfund ikke havde konsekvenser at bryde en aftale.

Er du ikke bange for, at LandboSyd kan skræmme andre rådgivningscentre til ikke at tiltræde Aftalen med JID?

• Egentlig ikke, for det er også min opfattelse, at rådgivningsbranchen kender JID som en seriøs modpart, som selv honorerer de aftaler, der indgås. I øvrigt er vores fornyede aftale meget afbalanceret og tager hen-syn til forholdene i økonomien. Derfor er der ingen lønstigninger i 2011 og en beskeden lønstigning på 1,25% i 2012. Det er ret ansvarligt. Efter det seneste jeg har hørt, har 23 ud af 29 centre tiltrådt, og det er en pæn opbakning til Aftalen. Men jeg håber da, at flere centre snart vil tiltræde.

Klar afgørelse i træls sag

den grønne linje · november 2011 · n° 4 7

>

| jordbrugsteknologer hos kommunerne |

Jordbrugsteknologerne har sparket døren ind hos kommunerne

flere JorDbrUgstekno-loger ansat I kommUnen

Alene i perioden 2008 til 2011 er antallet af ansatte jordbrugsteknologer i kommunerne steget med knapt 30%.JID har overenskomstdækning af jordbrugsteknologer ansat i kommunerne gennem samarbejde med Skov- og Landskabsingeniørerne (DSL). Overenskomsten hedder: KL-overenskomst nr. 40.41. Nogle jordbrugsteknologer - ansat i kommunerne før 1. april 2008 - er stadig ansat på deres oprindelige ansættelseskontrakt og overenskomst. Såfremt man ønsker overflytning til den nye overenskomst, kræver

det en aftale med den kommunale arbejdsgiver. JID er gerne behjælpelig i denne forbindelse.

DobbeltmeDlemsskab

Hvis du er/bliver ansat på KL’s overenskomst 40.41 bliver du som JID-medlem automatisk også medlem af DSL (du skal dog stadig kun betale for JID-kontin-gentet). Du forbliver således medlem af JID, og kan gøre brug af både vores og DSL’s service. Du får f.eks. begge organisationers fagblad.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Peter Bromark, JID på pb@jid.dk eller tlf.: 66 17 12 74.

Flere og flere jordbrugsteknologer - fortrinsvis med speciale in-

denfor ”miljø & natur” eller ”landskab & anlæg” - har de senere

år fået ansættelse i kommunalt regi.

Den grønne linje har i den forbindelse besøgt Anne Green, der

arbejder i Københavns Kommune og Søren Rasmussen fra

Stevns Kommune, for at få en snak med dem om jobindhold

og dagligdagen som kommunalt ansat jordbrugsteknolog.

8 | jordbrugsteknologer hos kommunerne |

Tekst og foto: Journalist Eva Birgitte Jensen (DJ)

Jeg ved, hvordan det er at være

gartner i regnvejr

Det stråtækte hvidkalkede hus i mosen ligger der i septembersolen og ligner heksens hus i eventyret - men indenfor bor der ikke en heks, men en frisk ung kvinde med ben i næsen og begge ben på jorden. Hun hedder Anne Green og er tydeligvis glad for sit job som opga-vekoordinator i Område Nord. Hun har kontor i den ene ende af det stråtækte hus, i den anden er der offentlige toi-letter, hvor hun kan høre, når de besø-gende tænder for ventilatoren. Samtidig med ”den grønne linje” an-kommer til Annes kontor, kommer anlægsgartneren Otto i sin lastbil fyldt med kvas for at spørge Anne om reg-lerne for, hvornår sikkerhedshjelmene skal skiftes ud. - Der sidder en rød dims bag på hjel-men, som viser, hvornår den skal kas-

seres. Den røde dims falmer på grund af uv-strålerne i dagslyset. Så kan man se, den har været i brug. Når den er blevet helt bleg efter lang tid ude i vejr og vind, er det på tide at skifte hjelmen ud. Det er bedre og billigere end bare automa-tisk at købe nye hjelme, når de er fem år gamle. Sådan var reglerne før i tiden, forklarer Anne gartneren Otto, som kø-rer videre med sit læs på lastbilen.Anne kan godt lide sit job som opgave-koordinator, fordi det er afvekslende, når gartnerne kigger forbi og får en sludder. Ellers er der meget, hun skal klare selv i sit kontor, selvom parkforvalteren Signe også er der et par dage om ugen, og der er torsdagsmøde på Islands Brygge med chefer og kolleger fra de andre områder.

Gode kolleger- Lige da jeg var startet i jobbet, samle-de jeg til bunke til torsdagsmødet på Is-lands Brygge. Så er det guld værd med gode kolleger, for der er virkelig meget i begyndelsen, man skal sætte sig ind i af lovgivning og regler, siger Anne. Men efter et års tid i jobbet har Anne fået styr på sit område i mosen. Faktisk fik hun i første omgang job som an-lægsgartner i Københavns kommune, da hun var færdig med uddannelsen som jordbrugsteknolog i Slagelse. - Min lærer mente, at det var dumt at tage et job som anlægsgartner, når jeg havde taget en ekstra uddannelse som jordbrugsteknolog. Det var jo anlægs-gartnerjobbet, jeg kom fra, og nu ville jeg aldrig komme videre, lød advarsler-ne. Men sådan så jeg ikke på det. Jeg skulle bare se at komme i gang og have et job, fortæller Anne.

Hun fik ret. Efter nogle måneder som anlægsgartner i anlægsteamet i hele kommunen, kaldte chefen hende ind på kontoret og tilbød hende et vikariat som opgavekoordinator i Område Nord. Nu er hun fastansat under det stråtæk-te tag, og hun er sikker på, at hendes erfaringer som anlægsgartner er vær-difulde, når hun skal samarbejde med sine gartner-kolleger. - De kender mig jo på forhånd fra jeg var gartner, og de lægger vægt på, at jeg ikke har lederstatus, men blot vide-reformidler opgaverne til dem fra om-rådechefen. Jeg er jo ikke en af dem, men så tæt på, som jeg kan være i mit job. Det er en balance, det med ”dem” og ”os”. Men jeg tror mest, de tænker på ”de der landskabsarkitekter inde på Islands Brygge”. Når jeg sidder på kon-toret herude i skoven, er det dels, fordi det er mest praktisk, men også for at nedbryde barriererne mellem kontorfol-ket og håndværkerne.Anne mener, at uddannelsen som jord-brugsteknolog og arbejdet som opga-vekoordinator ligger et sted i mellem at være landskabsarkitekt og håndværker:- Kommunerne er ved at få øjnene op for, hvad de kan bruge jordbrugstek-nologer til. Vi har en hverdagsvinkel på tingene, og kan lære landskabsar-kitekterne, at tingene skal kunne føres ud i virkeligheden. Det kan ikke nytte at renovere en del af vores område for en formue, hvis resten så bliver forsømt, fordi der ikke er flere penge.Omvendt kan landskabsarkitekterne lære os at være mere grundige, se nye muligheder og ikke bare gøre, som vi altid har gjort, mener Anne.

- Det er en fordel at kende gartnernes arbejde på sin egen krop, for

jeg taler ikke oppe i skyerne, men helt nede på jorden. Anne Green

var nemlig selv anlægsgartner, inden hun fik jobbet som opgave-

koordinator i Område Nord, Utterslev Mose ved København.

Anne forklarer Otto om reglerne for sikkerheds-hjelme.

den grønne linje · november 2011 · n° 4 9| jordbrugsteknologer hos kommunerne |

Dagbog:En tirsdag i september i Anne Greens arbejdsliv.Kl. 5.30: Vækkeuret ringer, men jeg står først op kl. 6.

Kl. 7-8: Jeg cykler de tre kilometer til arbejde på Moseskellet. Låser mig ind i det stråtækte hus, hvor der både er pigtrådshegn og skodder for. Kontoret ligger lidt øde ved Utterslev Mose, så det er nødvendigt at låse.Kl. 8.00: Jeg tænder computeren. Mens systemet starter, låser jeg skure op og åbner skodderne, så der kan komme lys ind på kontoret. Så er det tid til at se på min to-do-liste. Der er alle rekvisitionerne, som jeg skal tage stilling til. Alt nyindkøb til gartnerne skal over skrivebordet i det stråtækte hus. Det kan være en bevilling til en ny type krat-rydder, eller at der er bøvl med en græsslåmaskine, som skal udskiftes eller til reparation. Jeg sender rekvisitionerne af sted, så skal gartnerne selv sørge for indkøbet. Indenkl.12tirsdagformiddagskaljegafleverede30medarbejderesTastSelvtillønningskontoret.Deteren opgørelse over den foregående uges arbejdstider. Specialarbejderne skal have ekstratillæg for en bestemt type arbejde som for eksempel træfældning. Det skal de selv holde styr på. Hver anden tirsdag kommer teamkoordinatorerne fra Damhussøen, Bellahøj og Åkandevej til møde her på Moseskellet. De får nye opgaver og fortæller om, hvordan situationen er i deres skur.Kl. 10-14: Jeg kører sammen med parkforvalteren Signe rundt i det store Område Nord og gennemgår nye opgaver. Måske har der været borgerklager, tips om affald i søen eller væltede træer. Men hvis skovens naboer klager overtræer,derskygger,fårdeatvide,atdetmådefindesigi.Vifælderikketræer,barefordideskyggerien villahave. Under sommerens mange skybrud skyllede stierne væk, og det bliver en af efterårets opgaver at genetablere dem, skønner vi. Vi begyndte på det her i sommer, men opgav det, fordi regnen fortsatte med at styrte ned. Vi skal også se på de træer, som skal fældes. Det skal jeg huske at melde til Lokaludvalget, og dereftervarslefældningeniennotitsilokalavisen.Såskalnaturteametsikresig,atderikkeborflagermusi træet, inden det fældes. Er det en akut fældning, skal det ikke i gennem så mange procedurer, men bare fældes.Ogsåselvomenflagermusfårhovedpine.Kl. 15-18: Signe og jeg er tilbage på kontoret og samler op på turen rundt i parkområdet. Hvordan ser det ud med nye opgaver? Har gartnerne løst opgaverne fra seneste tur i området godt nok? Jeg spiser aftensmad på mit kontor, slapper måske lidt af med at opdatere nyt på Facebook og kører derefter direkte til boksetræning. Det kan ikke betale sig at køre hjem først, for boksetræningen foregår på vejen mellem mit hjem og arbejde. Jeg bestemmer selv, hvordan jeg tilrettelægger mit arbejde, derfor kan jeg tage mine lange tirsdage.

Kl. 18.30-21: Jeg er til boksetræning.Kl. 21.30: Jeg er hjemme hos kæresten efter en lang dag - og falder i søvn foran fjernsynet. Især hvis kæresten ser Champions League. Det er en god sovepille.

BLå BOGAnne Green, 30 år.nov 2010 tIl nU | Opgavekoordinator, Område Nord, Center for Park og Natur, København Kommune.JUn 2010 tIl okt 2010 | Anlægsgartner, København Kommune.2010 | Selandia CEU, Jordbrugsteknolog, Landskab og Anlæg2008 | Beder Gartnerskole2004 tIl 2008 | Anlægsgartner, HedeDanmark, Aalborg

>

10 | jordbrugsteknologer hos kommunerne |

Fraoversvømmelser

til fartkontrolSøren Rasmussens arbejde som vejmyndighed i Stevns kommune spænder vidt,

lige fra oversvømmelser efter sommerens skybrud til fartkontrol på vejene.

En blandet landhandel kan man kalde Søren Rasmussens job som vejmyn-dighed i Stevns kommune. Han skal ud på marken og snakke med landmænd, som har problemer med vand på mar-kerne efter sommerens skybrud. Senere på dagen kører han ud og snakker med asfaltarbejderne, som anlægger cykelsti.- Ja, jeg har fået et job, hvor jeg kan bruge mine mange forskellige erfarin-ger, både som landmand og i anlægs- og entreprenørbranchen, siger Søren.For 11 år siden tog han skridtet fra at være landmand til at videreuddanne sig som jordbrugsteknolog. Men da han stod med sin nye titel - jordbrugstekno-log med speciale i Miljø & Natur - viste det sig, at jobbene ikke sådan hang på træerne. - Samtidig med jeg søgte job inden-for mit nye fag, arbejdede jeg indenfor anlæg- og entreprenørbranchen og på forskningscentre. Jeg arbejdede også indenfor alle mulige andre fag via et vikarbureau - alt sammen nyttigt. Man lærer jo altid noget, man kan tage med sig videre. Men jeg ville gerne have et fast job, og fik faktisk god hjælp fra JID

til at skrive ansøgninger. Her har de en fin service med, at man kan sende sine udkast til ansøgninger til dem. Så giver de gode råd om, hvordan sådan en an-søgning skal skrives, fortæller Søren, som også har deltaget i jobsøgnings-kursus i sin faglige organisation.Efter flere år med projektansættelser og midlertidige job lykkedes det endelig Søren i 2007 at få et fast job i Køben-havns kommune i Center for Veje. Et udmærket job, hvor han kunne bruge sin uddannelse som jordbrugsteknolog. Men den daglige biltur på 70 kilometer hver vej fra hjemmet i Karise til Islands Brygge i København var for lang at køre. Så da jobbet i Stevns Kommune som vejmyndighed dukkede op for to år siden, skyndte Søren sig at slå til. Nu er der kun syv kilometer til arbejde!

Hvad er forskellen på at arbejde i dit

job i en stor kommune som København

med over en halv million indbyggere og

Stevns kommune med knap 22.000?

- I den store kommune som Køben-havn er man mere specialiseret, og arbejder kun inden for ét område. For

eksempel arbejder man enten med trafiksikkerhed eller anlæggelse af veje - ikke begge dele. Det er et meget smallere område, det man har med at gøre. Så kan man selvfølgelig være heldig, at der er store, spændende projekter indenfor lige præcis ens eget felt. Lige for øjeblikket har han dog et større projekt, han glæder sig til at komme i gang med, nemlig en større renovering af broer i Stevns kommune.Men i en stor kommune som Køben-havn er der meget administration, og det kan godt virke tungt indimellem. - Kontakten til borgerne er ikke så di-rekte som i den lille kommune, forklarer Søren.Han lægger ikke skjul på, at han er glad for at skifte til Stevns Kommune: - Det var nu heller ikke så stor en om-væltning for mig at skifte job fra den store til den lille kommune, for jeg har boet her i området det meste af mit liv og kender rigtig mange af de menne-sker i forvejen, som jeg nu kommer i kontakt med via mit arbejde.

den grønne linje · november 2011 · n° 4 11| jordbrugsteknologer hos kommunerne |

DagbogSørens dag - en tirsdag i septemberKl. 7.20: Jeg kører hjemmefra. Der er ikke så langt, for jeg bor i Karise nogle få kilometer fra Rådhuset i Hårlev.

Kl. 7.30: Jegerpåkontoret.Tænderforcomputeren,seromdererkommetmails,somjegskalsvare på. Er der nogen ting, jeg skal tage fat på allerede i dag? Vi sidder tre på kontoret, en ingeniør, en teknisk tegner, og så mig som jordbrugsteknolog. Vi starter dagen med at snakke, om der er et eller andet, vi skal have vendt i luften i dag.Kl. 9.00: Jeg kører ud og snakker med en entreprenør, som er i gang med en opgave for kom-munen. Han laver dræn langs en vej, hvor der var problemer med, at vandet ikke trak væk. På denne tur er jeg også ude og se på nye fortove, som en anden entreprenør er i gang med at etablere. Jeg kører også forbi og snakker med nogle asfaltarbejdere, som er i gang med at lægge asfalt på en cykelsti.

Kl. 11.00: Jeg er tilbage på kontoret for at holde internt møde med mine kolleger.Kl. 12.30: Jeg snakker med nogle borgere, som har henvendt sig, fordi de synes, bilerne kører for stærkt på en vej. Jeg har stillet en trailer op ved vejen, der viser ”din fart” på et fartdisplay.Jegflytterfartdisplayet,sådetstårbedre.Vejengårmellemtobyer,ogpå den ene side af vejen er der en udstykning med villakvarter. Det er beboerne her, som gerne vil have sat farten ned på vejen.Kl. 16.00: Jeg når også lige at snakke med en grundejerforeningsformand på vej tilbage til kontoret. I mellemtiden er der kommet nye mails ind. Jeg svarer på dem og skriver nogle stykker.Kl. 16.15: Kører jeg hjem til Karise.

Jeg slår græs og resten af dagen går med alt det, man laver efter fyraften. Det er ikke en af de dage, hvor der sker en hel masse.

BLå BOGSøren Rasmussen, 45 år, oprindeligt uddannet landmand. 2009 | Fastansat som vejmyndighed i Stevns kommune.2007 - 09 | Fastansat i Københavns kommune, Center for Veje. Midlertidige ansættelser og projektansættelser i anlægs-og entreprenørbranchen, Hedeselskabet, forskningscenter Flakkebjerg ved Slagelse og en landboforening med markforsøg.2002 | Uddannet jordbrugsteknolog med speciale i Miljø & Natur fra Selandia CEU i Slagelse.

1212 | Kursus i Mindfu lness |

www

Kursus i

Mindfulness- en vej til større arbejdsglæde

Mindfulness er de senere år blevet mere og mere populært i bestræbelserne på at optimere den personlige og arbejdsmæssige trivsel i en ofte travl og omskiftelig hverdag. Men hvad er mindfulness egentlig? Og hvordan kan du bruge det til at opnå en bedre balance og trivsel i såvel dit arbejdsliv som i dit privatliv? Dette er nogle af de spørgsmål, du vil kunne få besvaret, som deltager på JIDs introduktionskur-sus i mindfulness. På kurset vil du samtidigt få en introduk tion i, hvordan du nemt og enkelt vil kunne bruge mindfulnessøvelser i din hverdag, som en god investering med mulighed for et værdifuldt personligt afkast.På kurset underviser psykolog og mindfulnes-stræner Silke Rowlin, der har flere års erfaring med stresshåndtering og behandling i sundheds-sektoren. Hun driver til daglig privat praksis med mindfulness baseret terapi for både grupper og enkeltpersoner. Med sin store erfaring og viden om mindfulness er hun desuden en eftertragtet kursusinstruktør og foredragsholder.

Den 19. januar 2012 hos LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup (ved Århus)

og

Den 26. januar 2012 hos Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø

kl. 9.00 - 15.30

(Der serveres frokost mm.)

På kurset udleveres Silke Rowlins Mindfulness CD med 5 guidede mindfulnessøvelser. Du vil dermed selv have mulighed for at arbejde videre med øvelserne efter kurset.

Pris for kurset incl. Mindfulness CD og forplejningKr. 250,- pr. medlemDen reelle pris for kurset er 1200 kr. pr. deltager. JID yder et tilskud på 950 kr. pr. medlem. Ikke-medlemmer er velkomne, dog til fuld pris.

Tilmelding og betaling senest den 6. januar 2012 til JID´s sekretariat på telefon 66171274, e-mail: jid@jid.dk

Kursusgebyr bedes overført til JID´s konto: reg.nr.0400 og kontonr.1090415146. Underviser: Psykolog og mindfulnesstræner Silke Rowlin

Styrker immunforsvaret.

Styrker hjernecentret, der aktiverer positive følelser.

Dæmper hjernecentre, der frembringer negative følelser.

Modvirker stress og stress-relaterede symptomer.

Skaber mere overskud og mentalt overblik.

Vidste du at regelmæssig brug af mindfulness-øvelser bl.a.:

»»

»

»

»

Program

Interessen var

meget stor for vores

første mindfulnesskursus

og mange kom på venteliste.

Nu slår vi to nye kurser op i

henholdsvis Sorø og Århus.

Skynd dig at melde dig til.

den grønne linje · november 2011 · n° 4 1313

Ny attraktiv prisVi ved ikke, hvad der kan ske om lidt. Heldigvis. Men vi kan alle komme til skade eller blive syge.Derfor kan alle medlemmer og deres ægtefælle nu købe en PFA Helbredssikring til enattraktiv pris gennem PFA. Læs mere og tilmeld dig på www.jid.dk>medlemsservice>medlemsfordele.

14

udkommer den 15.01.2012(se deadlines i kolofonen side 2 og på www.jid.dk under ”den grønne linje”)

Har du fået nyt job, så ring eller mail til JID og fortæl navn, ud-dannelseslinie, hvornår du skal tiltræde, stillingsbetegnelse og firmanavn. Vi bringer det gerne. Vi nævner også gerne jubilæer.

nyt job eller jobskifte… den grønne linje nr. 1

Tekst: Pernille Lautrop, JID

Hvordan fik du jobbet?Jeg kendte ikke noget til firmaet, men søgte på en op-slået annonce og blev kaldt til samtale. De kendte ikke til jordbrugsteknologuddannelsen i forvejen, men spurgte meget interesserede ind til min baggrund.

Hvad er dine arbejdsopgaver?I drivhuset arbejder jeg med at passe og pleje forsøgs-planterne. Det er her, jeg er det meste af tiden. Sammen med gartneren potter jeg planterne ud fra laboratoriets reagensglas til større potter, og sætter poser på plan-terne, når de er store nok. Senere, når de bliver klar, hø-ster vi dem enkeltvis med saks. Det er et rigtig hyggeligt arbejde. I dag har jeg for eksempel sorteret og smidt de planter ud, der ikke var gode nok. Så noterer jeg alle de kasserede planters numre. Jeg arbejder også i laborato-riet. Her er jeg med til at ”fodre” maskinerne med de hø-stede frø. Maskinerne tæller frøene og analyserer deres kvalitet f.eks. i forhold til olieindhold. Vi tager også prøver af selve planterne.

Hvordan har starten været?Den har været rigtig god. Vi er 8 ansatte her, de andre er agronomer, laboranter, landmænd, gartnere og ufaglær-te. De er rigtig søde. Jeg gik sammen med min kollega og lærte de forskellige opgaver efterhånden.

Hvordan har du været rustet til jobbet?Jeg havde ikke nogen landmandsbaggrund, men en HTX og teknologuddannelsen. Teoretisk har jeg følt, at jeg var godt nok klædt på fra min uddannelse, men jeg har stadig rigtig meget at lære her både i gartneriet og laboratoriet.

Hvad er Dow Agroscience for et firma?Der er 3 afdelinger i Danmark, men vi er også et internati-onalt firma, der har afdelinger i USA, Canada og over hele Europa. Dow AgroSciences arbejder med forædling og salg af udsæd, plantebeskyttelsesmidler og udvikling af bioteknologiske produkter indenfor landbrugssektoren.

NavnSusan Nielsen

Alder25 år

LinjeLandbrug/planter

Årgang2010

TitelTechnologist R&D

FirmaField Station Abed, Dow Agroscience Danmark A/S

Tiltrådt10.01.11

5 hurtigeb

lå b

og

| Nyt job / nyt om navne |

raps og reagensglasJordbrugsteknolog susan nielsen arbejder med planteforædling af raps og synes, det er helt vi ldt spændende

den grønne linje · november 2011 · n° 4 15| nyt om navne |

25 årSusan Nielsen, Vordingborg 25. decemberTanja Andersen, Ålestrup 10. decemberBettina Mathiessen, Ansager 14. decemberLone Mikkelsen, Ålborg 16. decemberMichael Stentoft Jensen, Grenå 23. decemberNikolaj Kongsgaard Hansen, Kolding 6. december

30 årSøren Skriver, Støvring 21. novemberDiana Boysen Poulsen, Odense SV 14. decemberMajbrit Bøje Friis Simonsen, Børkop 29. novemberChristian Mathisen, Bryrup 1. januarMorten Andersen, Vallensbæk Str. 6. januarNiclas Patrick Boyton, Glesborg 2. decemberLouise Bested Hansen, Højslev 11. januar

40 årBrian Kure Hansen, Viborg 10. januarAnders Bomholt Yding, Skanderborg 27. decemberHanne Gassler Schmidt, Tjele 3. januarPer Mark Hagelskjær, Skals 14. januarLena Sloth Kristensen, Store Merløse 3. januarTrine Annette Bugge Kobberø, Hadsten 24. novemberLone Højsgård, Rask Mølle 17. november

50 årHanne Schønning Nielsen, Skanderborg 15. decemberEigil Poulsen, Dronninglund 27. decemberOve Højgård Andersen, Rask Mølle 1. januarErno Posch, Løgumkloster 19. decemberJesper Winther, Højby Sjælland 11. december

Lars Vissing Pedersen, Dybvad 19. novemberKirsten Heiberg, Odense N 22. decemberPernille Plantener, Korsør 13. januarJørgen Michael Arndt, Årslev 16. decemberEugene Driessen, Ruds Vedby 9. januar

60 årHolger Bjørnskov, Tistrup 6. januarHenning Villadsen, Viby Sjælland 1. januarKarsten Sørensen, Ringe 27. decemberLeif Ejner Ganderup, Fåborg 3. decemberDavid Croft, Tjele 6. januar

65 årRené Kjærulff, Stege 16. januarFinn Søren, Kolding 2. januarSvend Møller Pedersen, Tjele 9. december

mærkedage

velkommen i foreningen

nye medlemmerJudith Andersen, Tistrup Landbrug/kvægAldona Dominika Lisy Pedersen, Glamsbjerg Miljø og naturDennis Andreasen, Odense C JordbrugsøkonomiRikke Kundt Matthiesen, Odense C Miljø og naturSanne Petersen, Toftlund Planteproduktion/GartneriRikke Toft Jensen, Glamsbjerg JordbrugsøkonomiJannie Martensen Hansen, Ribe JordbrugsøkonomiSøren Pallesen, Vamdrup JordbrugsøkonomiDaniel Torpegaard Møller, Gudme JordbrugsøkonomiJørgen Barsøe, Odense S JordbrugsøkonomiSofie-Amalie Lindtofte, Brenderup Fyn Landbrug/kvægPeter Lind Andersen, Middelfart Landbrug/kvægCasper Lillesø, Odense C Landbrug/svinSigne Label Lassen, Odense S Landbrug/kvægBirgitte Weidenhof, Odense S Landbrug/kvægPoul Lund, Nibe Landskab og anlægHeidi Johansen, Holbæk Landskab og anlægNiels Formby Kiens, Holme-Olstrup Planteproduktion/GartneriGitte Gregers Hedegard, Nyborg Landskab og anlægJackie Lisette Johnsen, Holbæk Landbrug/kvægMathias Fadum Amhøj, Jægerspris Landskab og anlægKenneth Henriksen, Odense C Landskab og anlægBodil Schiøtz Larsen, Slagelse Miljø og naturRikke Marqvard Kramer, Hørning Miljø og naturOle Riisager Brun, Fjerritslev Landbrug/planterAnnemette Riskær Nielsen, København S Miljø og naturMaria-Louise Dalby Buhl, SkanderborgNikolaj Kongsgaard Hansen, Kolding Landskab og anlægSidsel Muxoll Schrøder, Risskov Miljø og naturTrine Holm Christensen, Trustrup Miljø og naturSolvej Lemming, Rask Mølle Landbrug/hesteLinda Nedergaard Landbo, Åbyhøj Landskab og anlægMischa Marie Buus Riise, Allingåbro Landbrug/hesteMichael Rindom, Risskov JordbrugsøkonomiKirsten Brøndum Nielsen, Viborg JordbrugsøkonomiKristian Brodersen Jensen, Risskov JordbrugsøkonomiAnni Tved, Risskov Landbrug / kvægChristian Dueholm, Gjerlev J Teknik og bygningerMikkel Erhardtsen, Tjele Teknik og bygningerCamilla Bojer, Randers SØ Landbrug/hesteMartin Libach Justesen, Århus N Landbrug/kvægDaniel Kjær Riis, Risskov Landbrug/svinKathrine Øster , Risskov Landbrug/kvægKristina Schmidt Aaes, Århus N Landbrug/kvægLars Secher Wingreen, Nørager Landbrug/kvægNanna Frederiksen, Risskov Landbrug/hesteHenry Aalbæk, Risskov Landbrug/svinThomas Præstegaard, Herning Teknik og bygningerMaria Jeppesen, Risskov Landbrug/kvægKatrine Belahcene, Tjele Landbrug/kvægChristina Nielsen, Trige Landbrug/hesteBenny Olesen Kirkeby, Risskov Landbrug/kvægMalene Jensen, Risskov Landbrug/kvægFrankie Jensen, Ry Teknik og bygningerJohan Hedevang Kaack, Århus N Landbrug/svinSolveig Pedersen, Tjele Landbrug/kvægLise Simonsen, Risskov Planteproduktion/GartneriMihaela Moldovan, Risskov Miljø og naturIoan Moldovan, Risskov Miljø og naturEsben Thomas Iversen, Horsens JordbrugsøkonomiTina Kjærgård Pedersen, Stouby Miljø og naturChristian Flinker, Århus C Miljø og naturElisabet Nørgaard, Sabro Planteproduktion/Gartneri

nyansættelser/forfremmelser

Jordbrugsteknolog, planter, Brian B. Søndergaard, er pr. 12.09.11 blevet an-sat som planteavlskonsulent hos LandboNord, Brønderslev

Jordbrugsteknolog, teknik og bygninger, Jan Nørmark, er pr 12.09.2011 ble-vet ansat som international projektleder hos SKOV A/S, Roslev

Jordbrugsteknolog, teknik og bygninger, Thomas Birch Hansen, er pr. 30.08.11 blevet ansat som montageleder ved SKIOLD A/S, Ikast

Husdyrbrugstekniker, kvæg, Karsten Sejersgaard-Jacobsen, er pr. 01.08.11 blevet ansat som lærer på Kjærgård Landbrugsskole i Bramming

Jordbrugsteknolog, kvæg, Annette Thorngaard Vester, er pr. 22.08.11 ble-vet ansat som avls-/produktkonsulent ved BREEDnCARE A/S

Jordbrugsteknolog, landskab og anlæg, Benjamin Mønt er pr. 14.07.11 ble-vet ansat som faglært gartner hos Brdr.Sindby ApS, Vallensbæk Strand

Jordbrugsteknolog, landskab og anlæg, Sabine de Fries Kristensen er pr. 01.08.11 blevet ansat som projektleder i Nyanlæg afdeling Sjælland hos Skæl-skør Anlægsgartnere A/S

Jordbrugsteknolog, Ivan Christensen, er pr. 15.09.2011 blevet ansat som miljømedarbejder ved en boligsocial indsats ved Boligforeningen VIBO, Sund-holmskvarteret, Amager

Jordbrugsteknolog, planter, Henrik Højgaard, er pr. 29.08.11 blevet ansat hos Landbonord, Brønderslev

Jordbrugsteknolog, landskab og anlæg, Emil Utoft, er pr. 01.08.11 blevet an-sat som salgskonsulent hos NYGAARD, Vejle

Jordbrugsteknolog, miljø og natur, Anders Damgaard Jensen, er pr. 01.09.11 blevet ansat som miljøkonsulent hos det rådgivende miljøkonsulentfirma DGE Group A/S, Højbjerg

Jordbrugsteknolog, miljø og natur, Jan Vestergaard Klattrup, er pr. 01.08.11 blevet ansat som rådgivningskonsulent ved Dansk Miljørådgivning A/S, Sla-gelse

Jordbrugsteknolog, kvæg, Susanne Skelbæk, er pr. 12.09.11 blevet ansat som tekniker hos WEBStech Aps, Tjele

Jordbrugsteknolog, planter, Søren Jepsen, er pr. 01.09.11 blevet ansat som planteavlskonsulent hos Landbo Limfjord, Skive

Jordbrugsteknolog, miljø og natur, Andreas Nyrup Madsen, er pr. 19.10.11 blevet ansat som hydrometritekniker hos Orbicon, Viby J.

Jordbrugsteknolog, miljø og natur, Heidi Atina Agerskov, er pr. 01.10.11 ble-vet ansat som jordbrugsteknolog ved Horsens Kommune

jid ww

w.ji

d.d

k

jid ww

w.ji

d.d

k

jid ww

w.ji

d.d

kFa

glig

org

anis

atio

n fo

r jo

rdbr

ugst

ekno

loge

r, jo

rdbr

ugst

ekni

kere

&

stud

eren

de

jid ww

w.ji

d.d

k

Den

grø

nne

linje

nr.

4/20

11JI

D ·

Sek

reta

riate

tH

vidk

ærv

ej 2

9 · 5

250

Ode

nse

SV

Afs

ende

r:

JID’s sekretariat · Hvidkærvej 29 · 5250 Odense SV 66 17 12 74 · jid@jid.dk

Sekretariatets telefontider Mandag til onsdag kl. 8 - 13 · Torsdag kl. 11.30 - 16.30 · Fredag kl. 8 - 12

www.jid.dk

Inden generalforsamlingen – kl . 14:30 - vil den kendte og populære foredragsholder Karen-Marie Lillelund tale om ”Humor som værktøj til arbejdsglæde”. Få et godt grin og en masse gode idéer til et gladere arbejdsliv.”Den positive arbejdskultur er blandt andet kendetegnet ved, at der er let adgang til nye idéer, der kan forbedre

hverdagen og bundlinien. Når arbejdet foregår i en at-mosfære, hvor man har let til smil, kan man oven i kø-bet minimere risikoen for, at stressen sætter sig.” Citat fra et af Karen-Marie Lillelunds tidligere foredrag.

Tilmeldingjid@jid.dk eller 66 17 12 74

Generalforsamling 2012

ID. N

R. 4

2893

Indkaldelse

Få en inspirerende dag med andre jordbrugsteknologer og mød dine

gamle studiekammerater

Sæt kryds i kalenderen

JID’s ordinære generalforsamling afholdes

torsdag den 29. marts 2012 kl. 17:00 – 21:00

hos JID, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV.

Sidste frist for indsendelse af forslag er den 16. februar 2011.

Af hensyn til de særlige udgifter, der er forbundet med at krydse Storebælt, yder JID et tilskud på

max. 440 kr. til medlemmer øst for Storebælt til dokumenterede rejseudgifter. Samkørsel anbefales.