TYNGDEKORT

Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngde-kortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale tæt ved overfladen, dvs. små havdybder. Man kan blandt andet se den klare zone med høje tyngder ned gennem Atlanterhavet. Det er den midt-atlantiske højderyg. Blå og grøne farver viser hvor tyngden er lavere end gennemsnittet. Det er typisk langs Stillehavets kyster hvor havdybderne er meget store.

Kilde

: O. A

nders

en, D

anm

arks

Rum

cent

er

G E U S

JORDENS INDRE STRUKTUR

660 km

70 km

2900 km

nikkel-jern(flydende)

nikkel-jern(fast)

bjergarter(plastisk)

4300°C3700°C1000°C0°C

5200 km

6371 km

Ned

re

kappe

Ydr

e

kern

e

In

dre

ke

rne

Øvr

e

kappe

konv

ektio

nstr

ømm

eAsthenosfæreKontinent

Ocean

Litosfære

Jorden består af fire forskellige lag. Yderst ligger jords-korpen som er ganske tynd. Under jordskorpen finder vi jordens kappe, som er næsten 3000 km tyk, og inde i midten ligger jordens kerne. Kernen har to lag. Den ydre kerne består af flydende jern og inderst ligger en fast jernkerne. Lithosfæren, som udgør jordens hårde skal, består af jordskorpen og det øverste af kappen.

G E U S

Kilde: NASA, Niels Henriksen, Grønlands Geoloiske udvikling, GEUS. Tegning: Carsten E. Thuesen, GEUS

Kontinent

Sedimenter

Kontinent

Spredningszone

Ocean

Subd

uktion

Opsmelt

ning

L ITHOSFÆRE

ASTHENOSFÆRE KonvektionOpsmeltning

Vulkanisme

KappediapirMidtoceanryg

Opstigende

kappemateriale

Hurtigt

nedsynkende

plade

Øvre

kappe

Ydre kerne

Nedglidende

plade

Nedre

kappe

Indre kerneKilde: E. Schou Jensen, Geologisk M

useum. Tegning: Carsten E. Thuesen, GEUS PLADETEKTONISK PRINCIPSKITSE

I spredningszonen dannes ny oceanbund over en opadgående konvektionsstrøm fra jordens kappe. Lithosfærepladen med oceanbunden synker ned i jordens kappe ved subduktion under kontinentet til venstre. Herved sker en delvis opsmeltning af den nedsynkende lithosfære, som fører til dannelsen af vulkanisme på overfladen. Kontinentet i midten af skitsen er en del af den lithosfæreplade, der for-skydes langsomt mod venstre. Til sidst kolliderer de to kontinenter, hvorved der dannes en bjergkæde i kollisionszonen.

Kilde

: Niel

s Hen

rikse

n, Gr

ønlan

ds G

eoloi

ske u

dvikl

ing, G

EUS

Tegn

ing: C

arste

n E.

Thue

sen,

GEUS

G E U S

PLADETEKTONIK

▲▲▲▲

▲▲▲▲

▲▲▲▲

▲▲▲▲

▲▲

▲▲

▲▲▲▲

▲▲

▲▲

▲▲▲▲

▲▲

▲▲

▲▲ ▲▲

▲▲

▲▲

▲▲

▲▲▲▲▲▲

▲▲

▲▲▲▲ ▲▲

▲▲

▲▲▲▲

▲▲▲▲

▲▲ ▲▲ ▲▲▲▲

▲▲▲▲

▲▲▲▲

▲▲

▲▲

▲▲▲▲ ▲▲

▲▲

▲▲

▲▲

▲▲

▲▲

▲▲

▲▲▲▲

▲▲▲▲

▲▲▲▲

▲▲

▲▲

▲▲

▲▲

▲▲

▲▲

▲▲

▲▲

▲▲

▲▲

▲▲▲▲

▲▲

▲▲▲▲

▲▲

▲▲

▲▲

▲▲▲▲

▲▲▲▲

Stillehavs-Plade

Ækvator

Nordamerikanske Plade

Sydamerikanske Plade

Afrikanske Plade

Eurasiske Plade

Kinesiske Plade

Philipinske Plade

Nasca Plade Indo - Australske

Plade

Antarktiske Plade

Kilde: Niels Henriksen, Grønlands Geoloiske udvikling, GEUS. Tegning A. Andersen, GEUS

Kort over jordens opbygning med syv store og en række mindre lithosfæreplader. Bemærk at de enkelte plader omfatter både kontinenter og oceanområder.

G E U S

JORDSKÆLVSKORT

Jordskælv registreret over en periode på 3 måneder. Farvekoden angiver den dybde som jordskælvene er udløst i. Bemærk at jordskælvene i Atlanterhavet, det Indiske ocean og tæt på Californien udløses tæt på jordens overflade (grønne prikker), mens jordskælvene i det vestlige Stillehav og ved Sydamerika udløses i større dybder (gul, orange og røde prikker).

Kilde

: GEU

S og

USG

S

G E U S

SPREDNINGSZONE

Spredningszoner opstår hvor pladerne glider fra hinanden og ny skorpe dannes. Jordskælv udløses i pladen mellem overfladen og ca 10 km dybde.

Tegn

ing: H

enrik

Klin

ge P

eders

en, G

EUS

G E U S

SUBDUKTIONSZONE

Subduktionszoner opstår hvor en plade pressen ned under en anden og omdannes. Jordskælv kan forekomme fra overfladen og helt ned til ca 700 km dybde (orange prikker). Verdens dybhavsgrave findes i forbindelse med subduktionszoner.

Tegn

ing: H

enrik

Klin

ge P

eders

en, G

EUS

G E U S

BJERGKÆDEDANNELSE

Bjergkædedannelse foregår hvor to tykke plader støder sammen. Det er svært at presse en tyk plade ned under en anden, så i sammenstødet skubbes pladerne opad og der dannes bjergkæder. Jordskælv er almindelige i hele sammenstødszonen (orange prik-ker). Ved bjergkædedannelse bevæger pladerne sig mod hinanden på samme måde som i en subduktionszone.

Tegn

ing: H

enrik

Klin

ge P

eders

en, G

EUS

G E U S

BEVARENDE PLADEGRÆNSER

Bevarende pladegrænser findes hvor pladerne glider forbi hinanden i en vandret bevægelse. Der kan udløses jordskælv overalt i brudzonen (orange prikker).

Tegn

ing: H

enrik

Klin

ge P

eders

en, G

EUS

G E U S

HOTSPOTS

En hotspot er som et kæmpe stearinlys i jordens indre, der næsten står stille, mens pladen glider hen over flammen. Hotspotten brænder huller i form af vulkaner på havbunden.

Tegn

ing: H

enrik

Klin

ge P

eders

en, G

EUS

G E U S

RICHTERSKALAEN

Richterskalaen bruges til at måle, hvor kraftigt et jordskælv er. Richterskalaen er logaritmisk. Det betyder at rystelserne fra et jordskælv med Richtertal 6 er 10 gange større en rystelserne fra et jordskælv med Richtertal 5. Store jordskælv slipper mere energi løs end den atombombe, der ødelagde den japanske by Hiroshima i 1945.

1 2 3 4Richterskala

5 6 7 8 9

1

36

1.156

36.543 atombomberEnergi som

G E U S

MÅLINGER AF JORDSKÆLV I VERDEN

Det globale internationale netværk af seismografer.

Kilde

: GEU

S

G E U S

MÅLINGER AF PLADEBEVÆGELSER FRA SATELLITDet internationale netværk af GPS-stationer og deres registrering af pladebevægelserne.

Kilde

: JPL

.NAS

A.go

v. He

flin

et al.

, 200

4.2

NALL

HOFN

KIRU

ONSA

MASP

ASC1

RBAY

SIMOGOUG

KERG

DAV1

VESL

CAS1

MAC1

HOB2

CHAT

AUCK

PAMA

HILOKWJ1

GUAM

TSKBBJFS

IRKTKSTU

NRILTIXI

BILI

YELLFAIR

THU1

KELY

CHUR

FLINDUBO

SCH2

STJO

BRMU

MIA3

BARB

KOUR

BRAZ

UNSA

LPGS

PARC

OHIG

YSSK

PETP

MAGOYAKT

EISL

IISC

5 cm/årMCM4

G E U S

JORDSKÆLV KAN SKABE TSUNAMIER

En tsunami bevæger sig væk fra jordskælvet og består af mange bølger, der kommer efter hinanden. På det dybe hav ses en tsunami kun som svage krusninger på over-fladen, selvom havet er i bevægelser fra havoverfladen til havbunden. En tsunami bevæger sig med 500-1000 km/t på det åbne ocean, dvs. så hurigt som et jetfly. Nær kysten bevæger tsunamien sig med 30-50 km/t.

Jordskælvstyrke > 7 på Richterskala

“Sug”

højde, ca. 3–20 m

hastifghed, ca. 45 km/t

Tsunami

G E U S

Kilde: GEOVIDEN 4/2005, Lars Nielsen, Geol. Inst. KU. Tegning: Carsten E. Thuesen, GEUS

TSUNAMI – BØLGEHØJDE OG VANDDYBDEPå det åbne ocean, hvor vanddybden er stor, ses en tsunami som en ekstra bølgehøjde på mindre end én meter. Når bølgen nærmer sig kysten bliver dens energi koncentreret på meget mindre dybde, så der opstår dramatiske høje, destruk-tive bølger.

Kilde

: Int

ernat

ional

Tsdu

nam

i Inf

orm

ation

Cen

ter (I

TIC)

. Teg

ning:

Hen

rik K

linge

Ped

ersen

, GEU

S

23 km213 km

10,6 km

10 m50 m

4 km

Dybde(m)

Hastighed(km/t)

Bølgelængde(km)

7.0004.0002.0002005010

942,9712,7504,2159,079,035,6

28221315147,723,010,6

G E U S

JORDSKÆLV I GRØNLANDRegistrerede jordskælv i og omkring Grønland. På kortet ses desuden placeringen af GPS-stationer (grønne stjerner) og de seismologiske stationer (blå stjerner). M for ”magnitude” angiver jordskælvets størrelse – dets Richtertal.

500 km

n

M 5.0

M 4.0

M 3.0

M 2.0

DAG

SCO

SCO

SFJ

THU

KELY

NRS

Kilde

: GEU

S

G E U S

JORDSKÆLV I DANMARKRegistrerede jordskælv i og omkring Danmark i perioden 1990-2002. Langt de fleste af disse er så svage, at vi mennesker ikke lægger mærke til dem. På kortet ses desuden placeringen af GPS-stationer (grønne stjerner) og de seismologiske stationer (blå stjerner).

5°Ø

54°N

58°N

100 km10°Ø 15°Ø

SULD

SMID

MØNGILL

KBH

STEVNS

BUDP

Kilde

: GEU

S

G E U S

SEISMOGRAFSTATION

Seismograf opstillet i Grønland.

Kilde

: GEU

S

G E U S

REGISTRERING AF JORDSKÆLV I KALININGRADTre seismogrammer fra en seismograf på Bornholm. Rystelserne stammer fra et jordskælv i Kaliningrad i Rusland den 21. september 2004.

Kilde

: GEU

S

SEC

0 10 20 30 40 50 60 1`20 1`40

P-fase

S-fase

G E U S

REGISTRERING AF SUMATRAJORDSKÆLVETSeismogrammer der viser Sumatrajordskælvet d. 26. december 2004. Tidsudsnittet er to timer langt. Figuren viser, hvordan rystelserne fra jord-skælvet ser ud i større og større afstand fra epi-centret. Det er tydeligt, at bølgerne er mest kompakte tæt på jordskælvet, og at bølgerne efterhånden spredes ud så de langsomme bølger kommer mere og mere bagud i forhold til de hurtige, når man er langt væk fra jordskælvet. �

Kilde

: GEU

S

0:100 0:40 1:00 1:20 1:40 1:50 2

Grønland

Los Angeles, U.S.A.

Skotland

Sydafrika

Sri Lanka

timer

G E U S

GPS SYSTEMETDet globale positionerings system (GPS) består af mere end 24 satellitter i konstant kredsløb om jorden. GPS bruges til præcis positionsbestem-melse.

G E U S

LANDFORSKYDNINGER SET FRA SATELLITJordskælvet i den iranske by Bam i 2003. Landforskydningerne bereg-net med radarinterferometri fra Envisat satellitten ved jordskælvet i BAM. Hvert gennemløb af farves-kalaen (blå-grøn-gul-rød og tilbage til blå) svarer til, at jord-skælvet har forskudt jordover-fladen med 28 mm.

Radarbillede af området.

Kilde

: ESA

og G

eoFo

rschu

ngsZ

enter

Pot

sdam

, Tys

kland

Kilde

: ESA

og G

eoFo

rschu

ngsZ

enter

Pot

sdam

, Tys

kland

G E U S

PLADETEKTONISKE FORHOLD NÆR SUMATRADe pladetektoniske forhold i det nordøstlige indiske Ocean. Stjernen markerer epicentret for jordskælvet 26. december 2004, og de røde prikker markerer positionerne for efterskælv med M>4. De enkelte plader der støder sammen og subduceres er vist med sorte pile.

Kilde

: USG

S.

0 400 km

Indien

Kina

Laos

Java

Burma

Bangladesh

Thailand

Kambodia

Vie

tnam

Malaysia

Sumatra

SriLanka

Indiskeocean

Indonesien

10°

90° 100°

80°

80°

100°

20°

10°

Ækvator

20°

Indiskplade

Australsk plade

Sundaplade

TSUNAMI

Epicenter

Burma plade

G E U S

GPS OVERVÅGNING I SYDØSTASIEN De permanente GPS stationer i Sydøstasien, som bruges til konstant overvågning af pladernes bevægelser. Med den røde stjerne er epicentret for Sumatrajordskælvet angivet. Pilene angiver i hvilken retning GPS-stationerne bevæger sig, og længden af pilene angiver hastigheden.

Kilde

: Ólaf

ur G

udm

indss

on, N

iels B

ohr I

nst.

KU. o

g Sh

faqa

t Abb

as K

han,

G E U S

Jordoverfladens bevægelse ved Sumatrajordskælvet den 26. december 2004 beregnet ud fra forkastningsmodellen. Jordskæl-vets epicenter er angivet med en stjerne, efterskælv med røde prikker. De horisontale bevægelser af jordoverfladen er angivet med sorte og grønne pile. Jordskælvszonen er delt op i 3 sektioner A, B og C. Den gennemsnitlige bevægelse er ca. 4 meter i sektion A, ca. 11 meter i sektion B og ca. 14 meter i sektion C.

Kilde

: Ólaf

ur G

udm

indss

on, N

iels B

ohr I

nst.

KU. o

g Sh

faqa

t Abb

as K

han,

BB

CC

AA

BEREGNET BEVÆGELSE AF JORDOVERFLADEN VED SUMATRAJORDSKÆLVET

G E U S

GPS STATIONERNES BEVÆGELSE I INDONESIENGPS stationernes bevægelse i Indonesien tæt på brudzonen. Selve brudzonen er angivet med linien med trekanter på. De røde pile angiver bevægelserne ved hovedskælvet. De blå pile angiver bevægelserne ved det store efterskælv.

Banyak’s

Simeulue

Nias

Batu Islands

Siberut

Sipora

Pagai’s

PADANG

Sumatra forkastnings zone

SAMP

G E U S

TSUNAMI SET FRA SATELLITTsunamien i det indiske ocean observeret fra satellit. Figuren viser at ca. 2 timer efter jordskælvet er tsunamien stadig 60 cm høj og på vej over det Indiske Ocean med ca. 800 km i timen. Samtidig passerer de to højdemålingssatellitter TOPEX og Jason-1 tilfældigvis hen over bølgen og kunne registrere den.

Kilde

: NOA

A

G E U S

BEVÆGELSE AF GPS STATIONER I JAPANBilledet viser hvordan Japan deformeres år for år opmålt med GPS. Pilene på kortet viser retningen af hver eneste GPS station. Observationerne er taget over 4 år mellem 1997 og 2000. Man ser, at den østlige del af Japan bevæger sig mod vest med ca. 4-5 cm om året mens den vestlige del af Japan faktisk ikke bevæger sig. GPS viser, at Japan bliver mindre år for år modsat Island der vokser år for år.

Kilde

: Geo

grap

hical

Surv

ey In

stitu

te, Ja

pan

G E U S