Introduktion til bestyrelsesarbejdet BoligKorsør Modul 1: Bestyrelsens arbejde 4. november 2014

Den almene sektor, beboerdemokratiet og Det boligsocialt arbejde

29.10.2015

2

Det vil jeg tale om i dag…..

• Lidt om mig selv

• Beboerdemokratiet og organisationen i den almene sektor

• Baggrunden for helhedsplanerne og det boligsociale arbejde

• De gamle vs. de nye temaer i Landsbyggefonden (krav til projekterne)

3

Mit liv før BL….

• Projektleder for byudvalgsprojekt i Kokkedal i slut 90erne

• Konsulent for alle helhedsplaner i Boligforeningen 3B

• Sekretariatschef i Urbanplanen i 7 år fra 2005-2012

– 5000 beboere, 5 afdelinger, 9 faste medarbejdere

• Boligsocial konsulent for Boligkontoret Danmark og 3B

4

Mit liv i BL……

• Boligsocialnet.dk • KL og BL • Et fagligt netværk • Ca. 430 medarbejdere • Ca. 90 boligsociale helhedsplaner • Konferencer, kursus, og temadage • Kommunikation • Andre opgaver for BL

5

Hvem bestemmer i de almene boliger?

- Hvor meget bestemmer beboerne?

- Hvem ejer boligerne?

6

Formål

Almene boligorganisationer har som formål at

stille passende boliger til rådighed for alle med

behov herfor til en rimelig husleje samt at give

beboerne indflydelse på egne boforhold.

Lov om almene boliger § 5 b

7

Lovens målsætninger

• Forsvarlig drift

• Velfungerende og tidssvarende boligafdelinger

• Mange mål for byggeri og renovering – og til en rimelig husleje

• Udlejning for de udsatte – og samtidig varieret

beboersammensætning

• God ledelsesskik og velfungerende beboerdemokrati

• Samarbejde og koordinere med kommunen

8

Afd.møde Afd.møde Afd.møde

Afdeling Afdeling Afdeling

Repræsentantskab Afdelingsrepræsentanter +

organisationsbestyrelsen

Afd.best Afd.best Afd.best

Almen boligorganisation

Organisations- bestyrelse

valgte beboere + andre iht. vedtægt

Direktør

Administration

9

Den almene boligorganisations to ben

Forening

•Beboerdemokrati

• Indflydelse

• Inddragelse

•Frivillighed

• Socialt engagement

•Fællesskab

•Stærk organisering

Forretning

•Gode, billige boliger

• Effektivitet

• Kvalitet

•Kunder

• Beboerservice

• Kundebetjening

• Markedsføring

Det sociale ansvar

10

Repræsentantskabet (el. generalforsamlingen)

Træffer beslutning om:

• Valg af revisor

• Administrationsform

• Administrations- og byggepolitik

• Køb eller salg af afdelinger og ejendomme

• Nyt byggeri eller væsentlig forandring

• Ændring af vedtægterne

• Opløsning af boligorganisationen

11

Repræsentantskabet (el. generalforsamlingen)… 2

• Godkende årsberetning og regnskab

• Erhvervelse eller salg af afdelingernes ejendomme

• Væsentlig forandring af afdelingernes ejendomme

• Iværksættelse af nyt byggeri

Alt vedrørende afdelingerne kan uddelegeres til

organisationsbestyrelsen

12

Organisationsbestyrelsen

Boligorganisationens bestyrelse har den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger.

Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunder for at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de herfor gældende regler.

13

Afdelingsmødet

• Godkender afdelingens budget

• Vælger afdelingsbestyrelse

• Vælger afdelingens repræsentant i repræsentantskabet

• Træffer beslutning om udvidet råderet

• Kan beslutte at godkende årsregnskab

• Beslutter arbejder og aktiviteter

• Beslutter renoveringer

• Beslutter mødehyppighed, forretningsorden

• Vedtager husorden

• Vedtager vedligeholdelsesreglement

14

Afdelingsbestyrelsens forskellige roller:

1. At kontrollere at budgetterne bliver overholdt, så huslejen

ikke stiger uforholdsmæssigt

2. At sikre at beboerne får god service af boligadministrationen

3. At skabe liv og godt naboskab i afdelingen

4. At sikre at flere beboere bliver ’hørt’ og får indflydelse på

deres boligområde

5. At holde lejlighederne og udearealerne i god stand

15

Tilbageblik på det boligsociale arbejde

1990’erne Oprør på Vestegnen – S-borgmestre kræver

stop for flere indvandrere og flygtninge i ”belastede

boligområder” Ophobningen af sociale problemer i

udsatte boligområder bliver et landspolitisk tema Nyrup-

regeringen nedsætter et Byudvalg (1993) Byudvalgets

30-punkts program (1994):

• Helhedsorienteret boligsocial og fysisk indsats

• Ændret byrdefordeling mellem kommunerne

• Forebyggelse af kriminalitet i boligområderne

• Integration af indvandrere

16

Tilbageblik på det boligsociale arbejde

1990’erne Landsbyggefonden og staten støtter

ansættelsen af ca. 90 beboerrådgivere (boligsociale

medarbejdere) i udsatte boligområder (1994-1998)

- Beboerrådgiverne skal være igangsættere og

koordinatorer af den boligsociale indsats

- Det boligsociale samarbejde mellem kommuner og

boligorganisationer grundlægges

- Overvejende ‘énmandsbetjente stationer’

- ‘Lad 1000 blomster blomstre’ – en frodig tid, men ikke

uden vildskud

- Startvanskeligheder, konflikter med afdelingsbestyrelser

og hyppige medarbejderskift

17

Tilbageblik på det boligsociale arbejde

1990’erne

Evaluering af beboerrådgiverordningen (1998):

• Svage grupper får generelt ikke glæde af indsatsen

• Manglende fælles mål – modsatrettede forventninger

• Uklare ansvars- og kompetenceforhold

• Manglende konkretisering af problemstillinger, ønsker og

behov Beboerrådgiverordningen videreføres i en ny

femårig periode (1998-2003) Kvarterløft introduceres

(1997) - forener traditionel byfornyelse med social og

kulturel indsats

18

Tilbageblik på det boligsociale arbejde

2000’erne

- VK regeringen nedlægger Byudvalget og aftrapper det

statslige engagement i udsatte boligområder

- Stop for statslig støtte til boligsocial indsats

- Beboerrådgiverordningen reddes i sidste øjeblik af

Landsbyggefonden

- Kvarterløft erstattes af discountudgaven områdeløft

- Programbestyrelsen nedsættes (2004) som led i

regeringens såkaldte strategi mod ghettoisering

- Fra udsat til utilpasset – et paradigmeskifte

- Hårdere retorik i den offentlige debat om de udsatte

boligområder

19

Tilbageblik på det boligsociale arbejde

2000’erne:

Nye udlejningsregler skal tiltrække

ressourcestærke beboere

Boligforliget 2005/2006 sikrer

1,2 mia. kr. til boligsocial indsats i 2006 – 2010

Et tigerspring frem – betalt af lejerne

Mulighed for ansættelse af op til 400 boligsociale

medarbejdere på landsplan

Professionalisering af det boligsociale arbejde – skærpede

krav til målstyring og effektmåling

CFBU, Center for Boligsocial Udvikling, etableres (2008)

20

Tilbageblik på det boligsociale arbejde

2000’erne

Fra udsat boligområde til udsat byområde - Landsbyggefonden

prioriterer støtte til etablering af boligsociale

områdesekretariater

Kommuner udvikler nye monitoreringsværktøjer

Styringsdialogen indføres (2009)

Samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer ændrer

karakter – fra ad hoc prægede projekter til strategisk

samarbejde

ABCD-metoden – en nyere amerikansk variant af

lokalsamfundsarbejde introduceres i Danmark

21

Tilbageblik på det boligsociale arbejde

2010’erne

Opgør med parallelsamfund – ghetto-politik bliver en del af VK-

regeringens værdikamp

Et stærkt problematisk ghetto-begreb introduceres

Regeringens italesættelse af de udsatte områder forstærker de

problemer, man ønsker at løse

Ghetto-udspillet:

• Mere attraktive boligområder, der bryder isolationen

• Bedre balance i beboersammensætningen

• Styrket indsats for børn og unge

• Væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser

• Bekæmpelse af socialt bedrageri og kriminalitet

22

Tilbageblik på det boligsociale arbejde

2010’erne

Regeringsskiftet 2011:

- Ændret retorik i forhold til de udsatte boligområder, men få

løfter om øget statsligt engagement

- De såkaldte fattigdomsydelser fjernes

- Flere større kommuner begynder at formulere egentlige

politikker for de udsatte byområder

- Øget fokus på den kommunale kernedrift

- KL opruster og udarbejder bolig-

socialt strategi-oplæg

- KL og BL indgår partnerskabsaftale

23

Indflydelse på det boligsociale arbejde

De ‘almindelige’ beboere

Den lokale drift

Kommunen og dens forvaltninger

Centraladministrationen

De kernefrivillige

Afdelingsbestyrelsen

Det boligsociale

sekretariat

24

Tips til 2015-2018 midlerne

25

En boligsocial indsats organiseres typisk som:

1) En fremskudt kommunal indsats. Kommunerne leverer her

ofte fagligheden i samarbejde med de lokale aktører, mens

helhedsplanerne tager sig af rekrutteringen og

sammenkædningen til andre aktiviteter.

2) En community indsats, hvor der bør fokuseres på hhv.

frivillighed, lokale resurser og forankring!

- Ofte vil den stærkeste indsats, være en kombination af 1

og 2

26

Det særlige boligsociale DNA

• Vi skal kende vores begrænsninger • Vi skal blive klar på vores særlige rolle • Vi er der for at løse problemer som er vanskelige at løse

(wicked problems) – så vi skal være innovative • Vi er playmakers / facilitatorer • Vi skal gøre alle de andre interessenter bedre!

27

2011-2015 midlerne:

1) Børn, unge og familie,

2) Uddannelse, beskæftigelse og erhverv,

3) Beboernetværk, inddragelse og demokrati

4) Sundhed,

5) Udsatte grupper,

6) Kultur og fritid,

7) Image og kommunikation.

Det gamle vs det nye regime i LBF

28

2015-2018 midlerne:

To overordnede spor, hhv. at:

- øge tryghed og trivsel

- bryde den negative sociale arv

• HHP’erne skal levere en skarpere fortælling om hvordan

indsatser bryder den negative sociale arv.

• Stærkere sammenhæng i valg af strategi, indsatser og aktiviteter

• Markant fokus på at øge trygheden

29

4 temaer:

1) Tryghed og trivsel

2) Kriminalpræventiv indsats

3) Uddannelse og beskæftigelse

4) Forebyggelse og forældreansvar

• Stærkere fokus på børn og unge

• Fokus på tidlig indsats (Scandiamodellen)

• Langt de fleste ‘gamle’ aktiviteter kan der principielt

stadig ansøges til under de 4 nye temaer, dvs. der kan

argumenteres for en sammenhæng

30

’Indsatsen i boligområdet skal ske i et tæt samarbejde

mellem de involverede parter: Kommune, boligorganisation,

afdelingsbestyrelse og beboerne selv. Herudover bør øvrige

relevante lokale interessenter, såsom skoler, institutioner,

det lokale erhvervsliv, foreningslivet, de frivillige

organisationer og politiet også inddrages’.

‘Afdækning af, hvilke parter, der findes lokalt, således at

disse kan indgå i løsningen af de sociale udfordringer i

boligområdet, afhængigt af deres relevans i forhold til de

overordnede målsætninger i planen.’

• Fokus på evidens – hvad betyder det?

31

Éntydig ledelse – hvordan skal det forstås?:

• At parterne (kommune og boligorg.) tager ejerskab til

indsatsen

• At indsatsen nyder bevågenhed i ledelsen

• At ledelsen hos parterne er med til at styrke indsatserne

med strategiske beslutninger

‘En entydig og kompetent (bestyrelse) kan sikre koordinering

af den lokale indsats og prioritere på tværs af relevante

niveauer og organisationer (….) afgørende, at kommunen er

tæt involveret i indsatsen, så kommune og

boligorganisationer samarbejder omkring fælles mål og

prioriterer indsatser og ressourcer lokalt ud fra disse fælles

målsætninger’.

32

Hvad med bibliotekernes kernekompetencer og det nye

boligforlig?

• Samarbejdet ml biblioteker og HHP’er er om muligt endnu mere

relevant men skal italesættes i ansøgningerne!

• Kulturel læring er kompetenceudvikling og integration

• Bibliotekernes indsats bryder den negative sociale arv

• Fokus på uformel uddannelse!

• Medborgercentre er rammer for fremskudt kommunal indsats

33

URBAN ART – en kunstforening i Urbanplanen • Oprettelse af en kunstaktivitet (atelier) i tomme lokaler i Urbanplanen i 2012.

Byggede på stærkt lokalt ønske. Resursestærke, typiske, og udsatte beboere

mødtes i deres fælles interesse

• 2013 – Urban Art oprettes som forening.

• I dag: Selvkørende, udstiller i lokalområdet og andre steder, søger selv

kulturmidler og har en typisk foreningsstruktur med medlemskab, kontingent og

årlig generalforsamling.

De aktive i afdelingen

34

Uddannelse af 100 sundhedsambassadører

• Undervisning i sund livsstil

• Introduktion til krop og

fysisk træning

• Ambassadør rolle i

familierne

• Kursusbevis til CV og

socialt status

• Opbyggelse og brug af

netværket af kvinder i

andre projekter

35

Historien om Healthy Girls på Amager

Healthy Girls er en forening, der

tilbyder gode aktive fællesskaber

for både piger og kvinder på

Amager. Der er forskellige

motionshold såsom svømning,

zumba, aerobics og yoga.

- Urbanplanen har forankret sundhedsindsatsen i

foreningen

- Fra 40 til 300 medlemmer

- Selvkørende med medlemsbetalte aktiviteter

36

G For Gentleman er nogle

unge-drenge mellem 14-16

år, der er gået sammen i en

gruppe for at skabe et nyt

tøjmærke og starte vores

egen virksomhed.

På gaden står ”G” for

gangster. Vi var selv drenge,

der gik væk fra gaden til at

blive såkaldte Gentlemen.

Derfor besluttede vi, at

tøjmærket skulle hedde G

For Gentleman.

37

Urbanfestivalen 2012 – da et

loppemarked kom ud af kontrol

38

Billeder fra Urban Farming:

• Billige sunde grøntsager

• Socialt netværk

• Tryghed på udearealer

• Aktivitet på tværs af kultur og

alder

39

Honning af Urbanplanens egen

produktion, sæson1:

• 23 frivillige biavlere

• 10 bistader

• 500.000 bier

• Over 300 kg. honning

• 40.000,- fra honningsalg i 2012

• Projekt er forsat i sæson 2 og 3

og man producerede i 2015 et ½

ton honning, dvs. min. 60.000 kr.

i detailsalg.

40

Tak for i dag