Mail til debatredaktionen på: debat@stiften.dkAlle indlæg skal forsynes med navn og adresse. De må højst være på 2000 anslag, og vi forbeholder os ret til at forkorte dem.Debatredaktionen Århus Stiftstidende, Banegårdspladsen 11, 8000 Århus C

17/MANDAG 1. MARTS 2010

STATSMINISTEREN

Jo Falk NielsenEgebæksvej 103, 2. th., Højbjerg

POLITIK: Et er, at Nicolai Wammen har Thorkild Simon-sen som sit ideal, og at århu-sianere åbenbart er ret begej-strede for ham som borgme-ster, et andet, at han træder de-mokratiet under fode som en anden enevældig bykonge.

Fra byrådets talerstol slog han jvf. referatet fra Århus Stiftstidende fast, at der er kun en plan for Gellerup og Toveshøj, og den skal vedta-ges i sin helhed, som den nu sendes ud – i høring!

Når et forslag sendes til of-fentlig høring, skal det ud til folket, og ideen med en høring er, at folk kan komme med ændringsforslag, kan kritise-re og protestere mod det for-

slag, der er til høring. Derfor er der også normalt sat tid af efter en høring, så indkomne indvendinger for forslag til ændringer kan gennemgås. Der kan måske indkomme så vægtige indvendinger mod et forslag, at det kræver en mar-kant ændring af forslaget, som måske endda i den nye, reviderede udgave skal til ny høring. Sådan er demokrati, hvis altså folket – den der be-sværlige masse mellem valg – skal høres.

Det er faktisk hele poin-ten med at sende et forslag ud i høring. Men det mener bykonge Wammen åbenbart ikke skal gælde i Gellerup/Toveshøjs tilfælde. Her har beboerne bare at makke ret, hvis de vil have forbedringer i deres område. De har bare

at acceptere, at man vil rive deres boliger ned, så der kan blive plads til trafik – den har de sikkert savnet meget. At man vil omdanne lejlighe-der til kontorer og butikker. Sælge boligblokke til private og bygge fashionable pent-house-lejligheder, som de ikke har råd til at komme i nærheden af.

Og det er såmænd menin-gen med hele projekt helheds-plan, for Wammen og med ham flertallet af politikere i Århus Byråd har ét mål med planen: At ville ændre beboer-sammensætningen i Gellerup og Toveshøj. Færre på overfør-selsindkomst (læs flygtninge, indvandrere og fattige danske-re), flere hvide og formuende.Så glem alt om demokrati. Det handler om topstyring.

LÆSERBREV

Demokrati under angreb

Signe ChristiansenFormand DSU ÅrhusMarselis Boulevard 32, 12. MF, Århus C

REGERINGSROKADE: Til-lykke med dit nye job. Ende-lig fik Lars Løkke en mini-sterrokade til at gå op, og fik dermed sat et hold han vil gå til valg med. Opstillingen var ikke videre overraskende, og meningerne var også mange og delte efter præsentationen af såvel nye ansigter som gamle kendinge.

Efter DSU Århus’ ugent-lige tirsdagsmøde, denne uge om kriminalforsorgen, vil jeg give en opfordring vi-dere til den nye justitsmini-ster, men som sådan set også gælder de andre nye på po-sterne; slå koldt vand i blo-det! Der er ikke noget mere fristende for en ny minister, hvis regering oplever mod-vind, at gå ud og vise hand-lekraft. Men i disse sårbare tider, med finanskrise, un-derskud i statskassen, stor arbejdsløshed , velfærdsfor-ringelser og så videre, så kan nye tiltag hurtigt ende galt. Det samme gælder inden for kriminalforsorgen, som er et område der fungerer godt i Danmark. Med det stigende antal af klienter med psyki-ske lidelser der får hjælp af kriminalforsorgen, så nytter det ikke noget at følge hold-kaptajnen hos de Konservati-ves evindelig råben om læn-gere og hårdere straffe. Efter et årti med konstante stram-ninger, må vi konstatere at dette ikke hjælper tilstræk-keligt, men indsatsen i ste-det skal være forebyggende og med alternative metoder. Lad os komme ud over kas-setænkningen og behandle vores kriminelle som det de i virkeligheden er – menne-sker som dig og mig – endt på den forkerte sti her i livet. Her har regeringen, efter min mening, svigtet de sid-ste par år.

LÆSERBREV

Kære justits-minister Barfoed

AF JESPER BEINOVRedaktionschef, Midtjyske Medier

Politikens undskyldning over, at de har krænket nogle ved at bringe karikaturteg-ningerne af muslimernes profet Muham-med overfor folk der føler sig krænket, kan meget passende vurderes i lyset af

den vestlige frihedstradition. Gøres det, er det tydeligt, at chefredaktør Seidenfaden er galt afmarcheret.

Vores moderne samfund bygger på, at det politi-ske og religiøse er adskilte størrelser, så den enkel-tes gudsforhold netop er privat. Hele frihedens for-udsætning tænker vi ikke på i det daglige, men jeg fik en påmindelse om denne arv for få uger siden, hvor jeg tilbragte en lørdag eftermiddag på Hun-tington Library, udenfor Los Angeles.

Her lå nemlig på rad og række den vestlige fri-heds forudsætninger i form af originale bøger, manuskripter og deklarationer, der har formet de frie samfund; skrevet af kloge mænd i 1600- og pri-mært 1700-tallet. Her tænkte de dybt over, hvordan man etablerede fred, frihed og magtdeling, uden at man skulle ty til at rive hovederne af hinanden.

Sammenhængen til den aktuelle sag, er indlysen-de: En stor del af den islamiske verden har aldrig haft gennemlevet en oplysningstid, der gør det na-

turligt med fri debat. Vi forsyner faktisk mør-kemænd med ammuni-tion ved at undskylde, og det bremser den mo-dernisering, mange i den muslimske verden ønsker.

Engang var der religi-onskrige i Europa, bor-gerkrige og utryghed. Heroverfor stillede tæn-kere personlig frihed, en

stat der sikrede samfundsfreden og magtdeling: Liv, frihed og ejendom, var således nøgleord for

John Locke (1632-1704), hvis manuskript om tole-rance er udstillet på Huntington Library, side om side med Thomas Hobbes’ (1588-1679) hovedværk om, at staten skulle sikre freden i samfundet. Og endelig Uafhængighedserklæringen der var inspi-ration for frihedskræfter i Europa med dens vægt på retten til ”at efterstræbe lykken” som man vil.

’Den naturlige orden’, kaldte kulturminister Per Stig Møller meget præcist en af sine bøger, hvori han analyserede konsekvensen af den moderate del af 1700-tallets oplysningstid, som Vesten er rod-fæstet i, og hvor ytringsfriheden er central.

Dermed er vi fremme ved Politikens stunt. Det frie samfunds forudsætning er, at ytringer om ens person kan være personligt krænkende og kan bringes for domstolene, mens kritik af en persons politiske synspunkter eller religiøse følelser, falder inden for rammerne af det, der kan diskuteres al-ment, og som dermed ikke er krænkende. Når Poli-tiken indgår forlig og ”undskylder over for alle, der er blevet krænket af vores beslutning om at genop-trykke Karikaturtegningen”, er det et knæfald over for de, der er imod den tanke- og talefrihed, der er samfundets fundament.

PÅ SPIDSEN

DÅRLIG UNDSKYLDNING

»Når Dagbladet Politiken

undskylder over for alle, der er blevet krænket af beslutningen om at genoptrykke Karikaturtegningen, er det et knæfald.

»Nicolai Wammen træder demokratiet under fode som en anden enevældig bykonge.

JO FALK NIELSEN