8
Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation

Demens - Region Midtjylland · Demens er en svigtende hjernefunktion, hvor intellektuelle funktioner såsom sprog, tænkning og planlægning er så svækkede, at det påvirker evnen

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

  • Institut for Kommunikation og HandicapTale, høre og specialrådgivning

    DEMENSIdéer til samvær og den daglige kommunikation

  • Kære familie

    Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til at koncentrere sig og huske oplevelser og handlinger. Demens er en svigtende hjernefunktion, hvor intellektuelle funktioner såsom sprog, tænkning og planlægning er så svækkede, at det påvirker evnen til at fungere i dagligdagen.

    Når hukommelsen svækkes, mister man også noget af sin identitet, og det kan betyde, at man bliver ked af det, frustreret og udfarende. Måske er det blevet sværere at tale sammen og finde på samtaleemner. Det er derfor vigtigt, at omgivelserne forsøger at finde nogle faste holdepunkter og velkendte rutiner, som kan være støttende i hverdagen og i samtalen med personen med demens.

    Samtalen må nu i højere grad tage hensyn til mennesket med demens, og i den forbindelse har I som pårørende en meget stor betydning, da I kender mennesket bedst.

    2

  • Når to personer kommunikerer, er rollerne sædvanligvis lige fordelt. Begge taler, lytter og kommer med respons under samtalen på lige fod. Hos personer med demens og deres samtalepartnere kan kommuni-kationen pludselig blive en stor udfordring, hvis ordene mangler, eller forståelsen er blevet svækket. Personligheden og reaktionsmønstret kan være ændret, og den enkeltes rolle i samtalen kan blive anderledes. Der skal tages andre midler i brug for at få en god kommunikation.

    I denne folder er der samlet nogle råd og ideer til kommunikationen med et menneske med demens.Disse råd er tænkt som en hjælp til at støtte jeres kommunikation bedst muligt. Læs evt. pjecen sammen og find ud af, hvilke I kan bruge.Ikke alle rådene vil være lige relevante for jer, men prøv jer frem og giv ikke op.

    Der kan løbende være behov for vejledning vedrørende sprog og kom-munikation, da sygdommen betyder, at forudsætningerne for en samtale ændres med tiden.

    Indledning

    3

  • • TalomdenæretingEksempelvis haven, blomsterne, eller det, I netop foretager jer nu.

    • Holdøjenkontakt

    • GivkonkretevalgmulighederLad i så høj grad som muligt personen med demens få aktiv indflydelse på sin dagligdag.Stil enkle spørgsmål i en konkret sammenhæng. Spørg om en ting ad gangen eller giv et konkret valg ved fremvisning af fx kaffe og saft.

    • Vis,hvaddusigerPrøv at støtte dine egne ord så naturligt som muligt med udpegning, gestus, mimik og kropssprog. Derved har mennesket med demens større chance for at forstå dig og for at følge med i samtalen. Han/hun kan blive inspireret til selv at forsøge sig med andre kommunikationsmåder.Vi udtrykker vores følelser igennem stemmeleje og mimik, og det kan nogle gange betyde mere end ord. • Prøvdigfrem-dereringennemmeløsningerAccepter at du ofte vil føle dig magtesløs, usikker og ”på tynd is”.

    • ForskelligebehovogønskerVær opmærksom på, at der kan være forskel mellem dineønsker/ambitioner om at hjælpe og den sygdomsramtes behov (pga. eksempelvis træthed og personlighedsændring).

    Gode råd til kommunikation

    4

  • KunstenatgiveopFælles anstrengelser fører ikke altid til en fælles forståelse. Vær op-mærksom på, når det er tid til at give op og flyt fokus til noget andet.

    VærikkekrævendeogrettendeDet er vigtigt at acceptere, at kommunikationen er ændret. Forlang derfor ikke, at mennesket med demens hele tiden skal prøve at sige noget. Forsøg at lade være med at rette det, han/hun siger, selvom det kan være svært.

    5

  • • IndarbejdsprogligerutinerisamværetRutiner og struktur i dagligdagen giver tryghed. I naturlige situationer indgår faste vendinger som f.eks. "værs’go - tak, goddag - farvel, hej - på gensyn, tak for mad - velbekomme". Hold fast i at bruge disse vendinger.

    • LæshøjtF.eks. af avisen, kig billeder og læs overskrifter sammen, f.eks. lokalt stof og andre emner af interesse.

    • Syng/nynkendtesangesammenDet kan være en god oplevelse, hvis begge parter kan lide at synge.

    • HoldpauserisamtalenØv dig i at tie stille i længere tid, end du plejer.Giv tid. Det giver dig også mulighed for at aflæse små signaler (mimik, kropssprog, øjenkontakt, gestus, nikken/rysten på hovedet osv.).

    Ideer til samvær med mennesker med demens

    • ForventikkesvarheletidenFortæl gerne om noget, du selv er optaget af, og som du oplever, I begge to er interesseret i.Det kan føles godt bare at lytte til dig, uden at der forventes aktiv delt-agelse i samtalen. Gør tydeligt opmærksom på, når du skifter emne.

    • Øvdigiatsignalerero,nærvær,respektogopmuntringPersoner med demens opfatter ofte tonefald og stemninger bedre end ordene.Find de situationer, hvor I har det rart sammen, uden at der skal tales så meget.Gør lidt ekstra ud af ikke-sproglige aktiviteter: spille spil, kigge billeder, lytte til musik, gå en tur udenfor, nyde naturen, sidde tæt sammen, holde i hånd, eller andet I holder af.

    6

  • Idéer til materialer der kan støtte jeres samvær/samtale

    Lav for eksempel en fotobog med billeder eller saml småting sammen i en lille kasse, skotøjsæske eller lille kuffert, evt. beklædt med billeder/udklip fra den avis, der tidligere blev læst, feriekataloget fra Mallorca, strikkeopskrifter, engle, dyr, hvad som helst der siger noget om det liv, der er levet.

    Find familiefotos fra barndommen, fotos af forskellige familiemedlemmer, kendte steder, f.eks. hjemmet eller sommerhuset, billeder fra arbejdsliv, udflugter osv. Vedhæft gerne et mærkat på fotoet, med en kort beskrivelse af sted eller navne og tilhørsforhold (bror, moster, veninde mm).

    Lav eventuelt et stamtræ, gerne med en kort livshistorie og billeder.

    Tilføj et landkort i lommeformat med markering af vigtige steder.

    Find favorit-ting f.eks.: Mindre genstande f.eks. smykker, souvenirs, medalje, avisudklip, en yndlingsbog, ugeblade, en skåret kop fra mormors tid, en perleplade lavet af barnebarnet osv.

    Ting der siger noget om lige netop det menneske, vi sidder overfor: Var han/hun en dygtig kok? Måske kan man vise det med nogle madopskrifter eller yndlingskogebogen?Var han/hun glad for haven? Måske fotos af haven eller et lille udvalg af frø-poser?Var han/hun i hjemmeværnet, interesseret i kongehuset eller kortspil? Mulighederne er mange, find ideerne frem.

    Anskaf en kalender med god plads til at skrive gøremål, dagens program og aftaler i. Lad den ligge fremme og brug den som dagbog. Husk at læse det skrevne op for mennesket med demens.

    7

  • HUSK at de vigtigste oplevelser i livet er uden ord

    IKH kan kontaktes mhp. yderligere oplysninger om vores tilbud, sekretær Helle Mikkelsen, telefon 7847 9306

    I øvrigt anbefales, at der tages kontakt til kommunens demenskoordinator.

    Institut for Kommunikation og Handicap

    SenhjerneskadeafdelingenTjørnevej 68240 Risskov