20-10-2015

Deltagelses pligtig opgave 1:

Eksperimenterende billedarbejde

louise jørgensenLH 220583

Del 1:

Lav et didaktisk design om selviscenesættelse, som du tænker eleverne skal gennemføre.Lavet i samarbejde med. Trine Pedersen og Ulla Jessen

Del2:

Lav en visuel undersøgelse af en selvvalgt problemstilling inden for temaet selviscenesættelse

IndholdLav et didaktisk design om selviscenesættelse, som du tænker eleverne skal gennemføre.............................2

Klassetrin:.....................................................................................................................................................2

Begrundelse for valg af klassetrin:................................................................................................................2

Arbejdsmetode:............................................................................................................................................2

Tid:................................................................................................................................................................2

Fælles mål:....................................................................................................................................................2

Refleksioner ift. fælles mål:..........................................................................................................................2

Aktiviteter til undervisningsforløbet/selve forløbet.....................................................................................3

Refleksioner omkring opgavebeskrivelsen:..................................................................................................3

Evaluering.....................................................................................................................................................4

Refleksioner over evaluering........................................................................................................................4

Lav en visuel undersøgelse af en selvvalgt problemstilling inden for temaet selviscenesættelse....................5

Tema:............................................................................................................................................................5

Indledning.....................................................................................................................................................5

Brainstorm....................................................................................................................................................5

Processen.....................................................................................................................................................5

Digitale billeder og paint.net....................................................................................................................6

Digitale billeder og akvarel malerier.........................................................................................................8

Det færdige billede.......................................................................................................................................9

1

Lav et didaktisk design om selviscenesættelse, som du tænker eleverne skal gennemføre.

Klassetrin:3. klasse

Begrundelse for valg af klassetrin: Vi tænkte en del over valget af klassetrin, da vi overvejede hvor “langt ned vi kunne gå” for at eleverne kunne arbejde undersøgende, samt bruge materialer som fx. smartphones og tablets til at tage billeder med, men også at de kan fører det over og arbejde videre med det i et dokument. Ydermere måtte vi her også huske på Piagets stadieteori, om hvornår elever kan begynde at reflektere over eget arbejde. Her snakkede vi også om, om de yngre elever måske var bedre til at reflektere over deres arbejdsproces. Da de yngste elever tit inddrager mere fantasi i deres overvejelser, hvor de ældre elever er blevet mere opmærksom på “hvad læreren tænker” og hvad formålet med selve opgaven er. Det er dog vores holdning, at sådan noget med at reflektere over sin egen kreative proces, er ikke noget man bare kan, men det er noget man skal “opdrages” til. Her har vi haft Anne Maries artikel “gæt eX “ (holm, 2011) med i vores overvejelser, hvor hun bl.a. siger:

“Børn kan lege og derfor hele tiden udvikle den kunstneriske impuls’’og det er derfor vi mener, at elever på 3. klassetrin, eller yngre  sagtens ville kunne arbejde eksperimenterende.

Arbejdsmetode: Eleverne skal arbejde i grupper af 2-3 pers.

Tid:Da det er et eksperimenterende arbejde, er det svært at fastsætte en fast tidsfaktor. Det kan ikke vides på forhånd, hvor meget det er muligt at få eleverne til at leve sig ind i arbejdet, og elevernes motivation er en vigtig faktor i forhold til det eksperimenterende arbejde.

Fælles mål: http://www.emu.dk/sites/default/files/F%C3%A6lles%20M%C3%A5l%20for%20faget%20billedkunst_0.pdf

Vi har valgt at inddrage følgende grupper af færdigheds- og vidensmål: digitale billeder, analyse og udstilling og formidling.

Refleksioner ift. fælles mål: Vi har valgt kun at inddrage færdigheds- og vidensmål grupperne. Da vi ikke vil låse os fast på deciderede mål, hvor elevernes arbejde ikke skal leve op til et færdighedsmål i kategori 1. Dette mener vi er med til at understøtte elevernes eksperimenterende arbejde, da de får et større råderum. Men så må man som lærer efterfølgende “tjekke af” hvilke mål eleverne har opnået. Vi synes generelt i sådan en proces, at eleverne ikke behøver og være bevidste om det faglige mål.

2

Aktiviteter til undervisningsforløbet/selve forløbet Opstartsaktiviteten til det eksperimenterende arbejde, lyder på at eleverne i gruppen skal trække et ord, ordet kan f.eks være ordet “GRIM”. Ud fra dette ord, skal de så ud og tage billeder med deres smartphones eller skolens tablets/Ipads, af de ting de associere med ordet GRIM ud fra to forudvalgte blikattituder (Buhl & Flensborg, 2011, s. 91) De to valgte blikattituder i denne opgave er, realistisk og omvendt. De skal tage billederne ud fra følgende refleksioner, ‘’ hvorfor er dette realistisk, hvilke normer hører til et realistisk billed af noget grimt, mm.’’ Det samme vil så gælde for det omvendte. Her går man ind og træner dem i at kunne forklare deres valg. Det eksperimenterende ligger i, at eleverne skal kunne gå ud og se verden med den udvalgte blikattitude. Hvordan de tolker omvendt og realistisk, er op til eleverne selv, en vigtig faktor er blot, at de skal kunne argumentere for deres valg eller forklare hvorfor netop dette billede viser denne blikattitude.

Refleksioner omkring opgavebeskrivelsen:Vi har haft mange overvejelser om hvor eksperimenterende opgaven skal være, skal den være meget åben eller mere lukket. Hvor går grænsen mellem det eksperimenterende arbejde og det arbejde der er baseret på en direkte opskrift fra læreren? Det der er blevet konklusionen af vores diskussion om dette, er blevet en mellemvej. Vi er i en 3. klasse, der skal lære at arbejde undersøgende og eksperimenterende, en metode de ikke bare kan kastes ud i, men er nødt til at lære først.

Her ses en ide til hvordan eleverne kan stille de to blik attituder op mod hinanden, i det vi har valg de to blikattituder kan ligge op til en elevsamtale om hvorfor, et billede er realistisk og hvorfor et billede er omvendt, har de to billeder noget med hinanden at gøre? De to blikattituder vi har valgt, er meget afhængig af elevernes egne normer, værdier og kultur. Derfor ligger de to op til diskussioner og refleksioner, da eleverne vil have forskellige meninger, holdninger og forforståelse af hvornår noget er

3

realistisk grimt, eller omvendt grimt. Her kan man altså sige, at det visuelle bliver nødt til at forstås i sammenhold globalisering og den kulturelle kontekst(s.86) og det er dette der gør, at vi mener at de to udvalgte blikattituder er relevante i opstartsfase til et eksperimenterende billedearbejde, men også til elevernes forståelse af visuel kultur. Men også at eleverne her arbejder med det som kommunikationsteoretiker Jean Trumbo kalder for visuel kommunikation (Buhl & Flensborg, 2011, s. 93)

EvalueringEleverne skal planlægge og fremlægge deres færdige produkt. Der vil ikke være en opskrift på, hvordan de skal fremlægge deres produkt, de kan få vejledning om nødvendigt, og ellers er det her de selv får lov til at eksperimentere med det digitale. En fælles snak og billedsamtale med eleverne om deres refleksioner over deres egen læring, men også om deres valg af billeder.

Refleksioner over evalueringDa vi har valgt at arbejde uden synlige mål for eleverne, er dette tænkt ind i evalueringen. Vores refleksioner herom er at eleverne efter forløbet selv skal være med til at beskriver hvad de har lært gennem deres arbejde. Dette gøres som et led i evalueringen. Selvom vi har valgt at arbejde uden synlige mål for eleverne, kan man som lære godt have nogle overordnede mål i baghovedet. Men i dette forløb arbejder vi som sagt med eleverne refleksionsarbejde og deres blikattituder. Som kulturforsker Nocholas Mirzoerff siger:

“Når man arbejder didaktisk med visuelle begivenheder, flyttes fokus fra genstanden/fænomenet til hele synssituationen og den måde den er konstrueret på. En visuel begivenhed konstituerer visuel kultur i kraft af interaktionen mellem betragter og et visuelt fænomen. Sådan definerer kulturforskeren Nicholas Mirzoeff visuelle begivenheder. Og han fortsætter: Med visuelle begivenheder mener jeg en interaktion mellem det visuelle tegn, teknologien, som muliggør og understøtter tegnet og betragteren” (Buhl & Flensborg, 2011, s.91-92)

Vi har med opgaven prøvet at leve op til at arbejde eksperimenterende. Men er også kommet frem til, at det at sætte eleverne til at arbejde eksperimenterende, ikke er bare lige noget man gør. Man er nødt til at bygge en kultur op, hvor eleverne lærer at være bevidste om deres egen kreative proces, samtidig med at de fordyber sig i projektet.

4

Lav en visuel undersøgelse af en selvvalgt problemstilling inden for temaet selviscenesættelse. Tema: Mig og mine gåture.

Problem stilling. Hvordan kan jeg visualisere ’’mig og min gåtur’’, gennem det digitale billede, hvor det jeg ser kommer til udtryk.

Indledning. Opgaven lyder på at selviscenesætte sig selv i et værk. For at komme i gang, lavede jeg først en brainstorm over de forskellige tanker og idéer jeg fik og efterfølgende, har jeg gennem processen reflektereret over min valg af billeder, metoder og egen indsats. Til sidste har jeg reflekteret og vurderet mit værk

Brainstorm. Selviscenesættelse er at sætte fokus på sig selv, dette kan som udgangspunkt godt være lidt at en udfordring. Min første tanke til opgaven, var at sammensætte noget at de ting jeg godt kan lide og ting som er vaskeligt for mig, i en form for tidsrejse, gennem det det sidste år. Dette kom jeg hurtig fra igen, da det ville blive stort et stort projekt, sådan en opgave skulle have været lavet i løbet af et år, i stedet for som et tilbageblik. Men ideen om at visualisere noget af det jeg holder af og samtidigt arbejde eksperimentere med det, tiltalte mig. At gå en tur, har altid været noget jeg holder af, en gåtur, kan både har været at finde rundt og et frirum. Dette vil jeg arbejde med i en form for billede collage, hvor både det at finde vej og afstresningen kommer til udtryk.

Hvordan kan jeg så visualisere dette? Som udgangs punkt, ved at tage en masse billeder og tegne mine ruter ind på et kort. Her vil jeg også arbejde med at blande det digitale billeder og akvarel malerier. Hvordan ser jeg på det landskab, jeg befinder mig I og hvilke følelser får jeg.’’I forhold til et landskab gælder det således ikke om finde ud af, hvordan et landskab ser ud, men hvorfor man opfatter landskabsfremstillinger på bestemte måder. Man træder et skridt tilbage og undres over egne valg med spørgsmål som: Hvorfor denne afbilding, denne genre, dette univers, denne stil, hvorfor denne konkrete fremstilling og denne konkrete kode?’’ (Buhl & Flensborg, 2011, s. 104)

Processen. Under min brainstorm, besluttede jeg mig for at, jeg både ville arbejde med digitale billeder, med efterbehandling i paint.net og så ville jeg arbejde med at blande det digitale billede og akvarel malerier, som også bliver behandlet i paint.net. Disse forskellige billeder skal være en del af min collage, som skal give ind indtryk af det, jeg ser og lægger mærke til på mine gåture.

5

Digitale billeder og paint.net. Ideen med at finde rundt og undersøge de omgivelser jeg gik i, blev mit udgangs punkt for opgaven, ved hjælp af hjemmesiden http://iform.dk/ruteplanner/tegn, kunne jeg nemt indtegne mine ruter. Hver gang jeg havde gået en tur tegnede jeg den i på kortet, alle ruterne kom på samme kort og for at kende den ene rute fra den anden, fik de forskellige farver.

Da jeg tegnede ruterne ind på kortet, begynde der at danne sig i et mønster, så hvad ville der ske hvis jeg fjernet kortet i baggrunden? Uden kortet i baggrunden, kunne man ikke længere se at det var et rutekort, men hvad symboliserede det så?

Billede her, har et helt andet udtryk end rutekortbillede, man ville kunne arbejde med det på en hel anden måde, fordi det ikke låser sig fast i en bestemt funktion. I et vider arbejde med dette billede, ville man kunne udfylde de tømme rum mellem stregerne, enten med tegning eller digitale billeder. I forhold til mit tema ’’mig og mine gåture’’, kunne jeg udfylde det med billederne fra mine gåture. Men da billederne gerne skal være i fokus, er mine bekymring, at de ville forsvinde mellem ’’ruterne’’.

At udvælge de billeder jeg tager på min gåtur er vigtig fordi de fysiske handlinger, et givet fotografi bliver genstand for, påvirker dets betydninger og den situation, i hvilken det ses.(Buhl & Flensborg, 2011, s. 76) De billeder jeg har taget på min gåture, har jeg brugt i en refleksionsstrategi hvor man forholder sig bevidst til at se og få øje på det, man ser, med det, Irit Rogoff (2000a) kalder det nysgerrige blik. (Buhl & Flensborg, 2011, s. 100) Her har jeg spurgt mig selv om, hvorfor jeg endelig tog dette bilede, og hvordan kan jeg arbejde med det, for at fremtone det jeg så og lade vægt på, da jeg tog billede

6

Nogle af de billeder jeg har taget på mine gåture og arbejde vider med.

Da jeg tog billerne, blev de oftest taget i normal perspektiv (begrundet, at det er sådan jeg ser landskabet, det er mit perspektiv, man skal se). På et tidspunkt blev jeg optaget af den grund jeg gik på, den skulle selvfølgelig også dokumenteres, dette er så taget i fugle perspektiv (men i en vinkel så det ligner, at jeg ser ned på mine føder). Ud fra dette, begynde jeg at arbejde med deres forskellighed og hvordan man kunne sammenkoble de 4 billeder i et.

Digitale billeder og akvarel malerier. Idéen med sammenkobling af to bilede typer, kommer af, at når jeg går, ser jeg tit mine omgivelser som eventuelle nye maleprojekter. Når et træ fanger et bestemt lys eller landskabet reflekteres i vandet, får jeg ofte lyst til at udfordre dette billede, i et maleri, og udfordre mig selv i, om jeg kan fange det motiv. Her udfordre jeg det digitale billedes oprindelige form og sigter mod en forandring af udtrykket.

7

Under denne proces var det vigtig for mig at det digitale billede ikke forsvandt, men at det som tiltale mig, ved det digitale billede, blev omformet til akvarel. Ved det første billede, var det de falde efterårsbalde, der ligger på bakken, de gav associationer til vand der stille og rolig løber ned at en bakke. Da jeg så skulle i gang med at male bakken, hældte jeg akvarel malingen ned af papiret, så jeg fik en fyldende udtryk. Det sidste billede, havde et fantastisk lys, træet var nærmest helt rødt, gult og orange. Her har jeg kun malet selve træet og sat det ind på det digitale billede. Jeg må dog indrømme at mine evner inden for akvarel maling ikke rækker helt, jeg har ikke kunne fange det utrolig lys som træet gav, mit træ er blevet mere fladt og uden meget lys.

8

Det færdige billede.

Min collage er en samling billeder, af det som har tiltalt mig og som jeg har lagt mærke til. Den måde jeg iscenesætter mig selv, er ved at billederne er taget i mit perspektiv (normal perspektiv, set med mine øjne) ved at lave om på flere at de digitale billeder, sætter jeg fokus på det der tiltaler mig, hvad jeg har været optaget af på min vandring, hvis en anden skulle udvælge billeder fra deres gåtur ville fokus måske være noget helt andet. Det var ført efter jeg kom hjem og så mine billeder igennem, at jeg rigtig kunne begrunde mine valg af billeder . ’’Valget foretages ofte intuitivt i situationen, og bagefter kan man reflektere over, hvordan man valgte, samt identificere, hvilke kriterier man valgte ud fra. Dette bliver en erfaring, man kan tage med sig i en ny proces.’’ (Buhl & Flensborg, 2011, s. 103)

Min første idé med denne collage, var at sætte billederne fint op og eventuelt med en forbinde linjer, fra rutekortet til det digitale billede, så man i princippet kunne se hvor billede var taget. Denne ide blev for pæn, ofte var der jo ikke et bestemt sted på min rute som fange min opmærksomhed, men ruten i sig selv, og de udvalgte billeder repræsenterede mere hvordan min tur havde været.

Til et vider arbejde: Gennem arbejde med collagen blev jeg optaget af farverne og hvordan de fremstod, her fandt jeg ud af at i paint.net kan man arbejde med farver, fjerne farver helt, ændre deres oprindelse, nedetone nogle og fremtræde andre. dette ville være oplagt til et vider arbejde.

9

Bibliografi

Buhl , M., & Flensborg, I. (2011). visuel kultur pædagogik. København: Hans reitzels forslag.

holm, A. m. (2011). Gæt eX. billedpædagogisk tidstrisf , s. 5.

http://www.emu.dk/sites/default/files/F%C3%A6lles%20M%C3%A5l%20for%20faget%20billedkunst_0.pdf

http://iform.dk/ruteplanner/tegn

10