De nye våben – private socialrådgivere

Et forskningsprojekt omhandlende hvorfor borgere hyrer private socialrådgivere i

mødet med det offentlige system

The new weapons – private social workers

A research project about why citizens are buying private social workers in the

meeting with the public system

Udarbejdet af: Christine Melchior Villadsen RHF16 245163 Vejleder: Jesper Buchholdt Gjørup ”Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra VIA University Colleges side, og forfatterens sysnpunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med VIA University College i øvrigt. Projektrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.”

Indholdsfortegnelse

RESUMÉ ............................................................................................................................................................... 1

INDLEDNING......................................................................................................................................................... 2

PROBLEMSTILLING ................................................................................................................................................ 2

PROBLEMFORMULERING ...................................................................................................................................... 4

BEGREBSAFKLARING ............................................................................................................................................. 4

SELVSTÆNDIG ELLER PRIVAT SOCIALRÅDGIVER ............................................................................................................................ 4

VIDENSKABSTEORETISK AFSNIT ............................................................................................................................. 4

FÆNOMENOLOGI .................................................................................................................................................................. 5 SOCIALKONSTRUKTIVISME ...................................................................................................................................................... 6

METODEAFSNIT .................................................................................................................................................... 7

INDHENTNING AF EMPIRI ........................................................................................................................................................ 7 REFLEKSIONER OG FORBEREDELSE FORUD INTERVIEW................................................................................................................... 7 INFORMANTER ..................................................................................................................................................................... 8 PRÆSENTATION AF INFORMANTER ........................................................................................................................................... 9 PRIVATE SOCIALRÅDGIVERE..................................................................................................................................................... 9 BORGERINFORMANT ...........................................................................................................................................................10 VALG OG FRAVALG ..............................................................................................................................................................10

JURIDISK AFSNIT ................................................................................................................................................. 11

RETSSIKKERHED ..................................................................................................................................................................12 GOD FORVALTNINGSSKIK ......................................................................................................................................................12 DIALOGPRINCIPPET .............................................................................................................................................................13 ROLLEN SOM MYNDIGHEDSUDØVER .......................................................................................................................................14

TEORI ................................................................................................................................................................. 14

MICHEL FOUCAULTS MAGTTEORI ...........................................................................................................................................15 Pastoralmagt ............................................................................................................................................................15 Viden i sammenhæng med magt ..............................................................................................................................16 Sandhedsregimer ......................................................................................................................................................16 Modmagt ..................................................................................................................................................................17

RELATION OG KOMMUNIKATION ............................................................................................................................................17 AFMAGT OG FORRÅELSE .......................................................................................................................................................20

ANALYSE ............................................................................................................................................................ 21

BORGERPERSPEKTIVET .........................................................................................................................................................22 Sammenfatning ........................................................................................................................................................26

PRIVAT SOCIALRÅDGIVERPERSPEKTIVET ...................................................................................................................................27 Marianne Stein .........................................................................................................................................................27 Maj Thorsen ..............................................................................................................................................................30 Sammenfatning ........................................................................................................................................................35

KONKLUSION ...................................................................................................................................................... 36

PERSPEKTIVERING .............................................................................................................................................. 37

LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................ 38

BILAGSLISTE ....................................................................................................................................................... 40

1

Resumé

Projektet har til formål at undersøge, hvorfor borgere hyrer private socialrådgivere i mødet med

den kommunale forvaltning. Derudover hvilken indflydelse private socialrådgivere har på feltet

socialt arbejde. For at belyse projektets formål, har jeg valgt at anvende tre kvalitative

seminstruktureret interviews, hvori der indgår et borgerperspektiv og to private socialrådgiver

perspektiver til projektet undersøgelse. Da der ikke foreligger noget forskning/litteratur om

brugen af private socialrådgivere, er det afgørende med disse perspektiver, da deres oplevelser

kan nuancere dette behov. Projektet vil bl.a. belyse, at faglighed i form af kendskab til de

gældende love samt tillid eller mangel på samme kan føre til, at borgere vælger at hyre private

socialrådgivere ind til møder med det kommunale system.

Indenfor det videnskabsteoretiske felt har jeg valgt at inddrage den fænomenologiske og

socialkonstruktivistiske tilgang. Baggrunden for dette valg beror sig på, at jeg havde mulighed for

at danne mig en forståelse af borgerens og de private socialrådgiveres oplevelser og erfaringer.

Derudover at skabe en forståelse for, at vi mennesker er en del af et samfund i konstant udvikling.

Jeg har i projektet inddraget dele af Michel Foucaults magtteorier, da jeg er interesseret i at

undersøge magten på flere niveauer, men i særdeleshed på mikro-niveau. Derudover har jeg

inddraget teori om relation og kommunikation , samt afmagt og forråelse. Disse skal bidrage til

forståelse af projektets problemfelt.

2

Indledning

Ideen til dette projekt udsprang af en artikel jeg en dag læste, hvor det skitseres, at flere borgere

benytter sig af private socialrådgivere i mødet med kommunen. Jeg begyndte at undersøge

fænomenet nærmere og fandt en del artikler, der ligeledes beskrev dette behov. Derudover fandt

jeg gennem yderligere research, at Facebook bl.a. har en del grupper som Jobcentrets ofre,

Næstehjælperne og Sociale rettigheder, der udtrykker stor utilfredshed med det offentlige system,

hvor borgere bliver klemt i systemet og oplever, at der ikke sker en retfærdig sagsbehandling.

Min egen erfaring med private socialrådgivere før dette projekt var meget sparsom. Under mit

praktikforløb, ved et jobcenter, havde jeg kun stiftet bekendtskab med private socialrådgivere

igennem tilkøb som vikardækning eller som konsulent til ex. kompetenceudvikling af

medarbejdere. Efter at have læst føromtalte artikel kombineret med min begrænsede erfaring

med private socialrådgivere, stod jeg med en stor nysgerrighed omkring dette fænomen som

kommende socialrådgiver. Jeg begyndte at reflektere over, hvorfor jeg gerne ville uddanne mig til

socialrådgiver og svaret var i alt sin enkelthed: ”At hjælpe mennesker på en ordentlig og forsvarlig

måde”. Men er det en illusion?

Problemstilling

”Flere borgere føler sig så utrygge ved den kommunale praksis, at de har behov for at hyre en

privatpraktiserende socialrådgiver. Det er en bekymrende skævvridning af systemet og dyrt for

borgerene” (Pedersen S. P., 2018). Sådan udtaler Sisi Ploug Pedersen, offentlig ansat

socialrådgiver, sig i et debatindlæg i Information oktober 2018. Artiklen sætter fokus på øget

mistillid til systemet, øget bureaukratisering, men også mistillid til de socialrådgivere, der er ansat

i den offentlige forvaltning. Derudover påpeges risikoen for at øge uligheden i samfundet ift. de,

som kan betale for en ekstra støtte/hjælp og de, som ikke kan. Hertil kan tilføjes retorikken om de

gode og dårlige socialrådgivere. En opdeling af dem og os på flere plan.

Der findes en del artikler omhandlende brugen af private socialrådgivere, hvor det fremhæves, at

systemet er alt for uoverskueligt, der sker brud på retssikkerheden, der opleves mange

sagsbehandlingsfejl og tidsfrister, der ikke overholdes. Offentlige socialrådgivere omtales som

marionet dukker, der bare efterlever de retningslinjer, der fra ledelsens/kommunens side bliver

3

udstukket. De offentlige socialrådgivere gør ikke brug af deres faglighed eller mulighed for at råbe

ledelsen op. Dansk Socialrådgiver forening (herefter DS) bliver heller ikke overset i denne debat –

DS bliver kritiseret for manglende handling i forhold til ovenstående problematikker

(Stein, 2017) (Allentoft, 2012) (Thorbech, 2018).

I min research på brugen af privatpraktiserende/selvstændige socialrådgivere, kan jeg konstatere,

at der på nuværende tidspunkt ikke er lavet undersøgelser for brugen heraf. Dog har Rådet for

socialt udsatte lavet en undersøgelse om brugen af bisiddere for udsatte borgere. Det skal lige

nævnes, at undersøgelsen ikke inkludere tjenester, der koster penge, såsom private aktører eller

hvor der kræves visitation eller medlemskab. Det undersøgelsen peger på er, at det gør en stor

forskel for det enkelte sagsforløb, om der er bisidder med eller ej. Oplevelsen fra borgerne er, at

sagsbehandlingen går lettere og den pågældende sagsbehandler taler pænere til

brugerne/borgeren (Udsatte, 2018). I en artikel ”Ny undersøgelse: En bisidder giver bedre

behandling i velfærdsstaten” udtaler Jan Sjursen som formand for Rådet for socialt udsatte, ”at

resultaterne er dybt kritisable, og det ikke burde være nødvendigt at have en bisidder med for at

få en ordentlig behandling, ej heller spørgsmålet om retssikkerhed, som der ellers er garanti for i

lovgivningen jf. Lov om retssikkerhed på det sociale område (Ritzau, 2018).

Ovenstående har givet mig inspiration til at undersøge fænomenet private socialrådgivere der

mod betaling, hjælper borgere med sager i/mod den offentlige forvaltning. Det kan synes

paradoksalt, at der er et behov for at hyre en selvstændig socialrådgiver til at sikre en ordentlig

sagsbehandling og tilmed at blive talt ordentligt til. Dette set i lyset af, at de offentlige ansatte

socialrådgivere er uddannede til at varetage selvsamme opgaver. Dét at have et behov for at hyre

nogen, kunne lyde som om, at man som borger ikke oplever systemet som en hjælper. Nærmere

som en modstander, man skal forsvare sig imod. Heri at borgeren er nødt til at hyre én, der kan

advokere for sig og sikre at, retten sker fyldest. Det er interessant at finde frem til, hvad dette

behov være et udtryk for.

4

Problemformulering

Ovenstående har ført mig frem til følgende problemformulering.

Hvorfor hyrer nogle borgere en privat socialrådgiver?

Begrebsafklaring

Selvstændig eller privat socialrådgiver

I projektet vil jeg anvende privat socialrådgiver. Denne betegnelse dækker over, at den

pågældende modtager penge for sine ydelser og ikke udfører arbejde ved siden af sin praksis i

form af ex. konsulentarbejde for kommunen eller som vikar i et kommunalt regi. Det er en

betegnelse, hvor der kun er tale om en privat virksomhed.

Videnskabsteoretisk afsnit

Projektet tager afsæt i videnskabsteorierne fænomenologien og socialkonstruktivismen. Disse to

videnskabsteoretiske retninger er med til at belyse projektets indgangsvinkel. Jeg er interesseret i

at opfange erfaringer og oplevelser af ukendt land, som jeg mener privat socialrådgivning er, da

dette som beskrevet i min problemstilling gennem min research, ikke er belyst gennem

forskningsmateriale. Derudover fremkommer der en del artikler, hvor borgerperspektivet

repræsenteres af fagprofessionelle, hvorfor jeg i projektet har fokus på særligt borgerperspektivet.

Fænomenologien har sin styrke i beskrivelser af oplevelser, der danner et erfaringsgrundlag,

hvorefter der her kan udledes ny viden (Juul, 2012, s. 69). Socialkonstruktivismen har den fordel at

kunne bidrage med viden til, hvordan der skabes forståelse af mennesket og de samfundsmæssige

konstruktioner, der har betydning for hvordan vi mennesker formes.

Jeg vil i det følgende afsnit redegøre for fænomenologien og begrundelsen for dette

videnskabsteoretiske ståsted for efterfølgende, at redegøre for, hvordan tænkningen i

socialkonstruktivismen kan bidrage til forståelse af emnet.

5

Fænomenologi

Edmund Husserl (1859-1938) den tjekkiske og tyske filosof er grundlæggeren af den

fænomenologiske bevægelse. Husserl var oprindelig uddannet matematiker og interessen for

filosofien udsprang af en ny videnskabelig erkendelsesteori (Schiermer, 2013, s. 46).

Grundlæggende er fænomenologien læren om verdens fænomener og de erfaringer, der bliver

gjort heraf. Selve ordet fænomenologi stammer fra de to græske ord ”phainomenon” (det, som

viser sig) og ”logos” (lære), hvilket sammen betyder ”læren om det, der viser sig for os” (Søren Juul

s.65). Udgangspunktet for fænomenologien er at indfange livet, som det er – at studere

mennesket ud fra dets egne erfaringer, intentioner og oplevelser, hvordan vi danner vores mening

og bliver bevidste i vores livsverden. Begrebet livsverden er den verden, vi mennesker helt

subjektivt oplever at leve i. Målet er at beskrive og forstå de subjektive meningsstrukturer og

betydninger, der opleves i den sociale verden. I denne retning sættes ligeledes ens egen

forforståelse i parentes for at kunne belyse den andens opfattelser med et åbent sind og helt

upåvirket af egne holdninger eller fordomme. Fænomenologien bidrager med et væsentligt

indefra-perspektiv og derfor studiet af menneske og samfund. Derudover hvilke intentioner og

motiver der ligger bag en given handling eller mening (Guldager, 2015, s. 79-81).

Det betyder ligeledes, at teoretiske begreber skal være åbne og følsomme for den diversitet og

uforudsigelighed, der fremkommer i empiriens detaljer. Problemstillingen vil i denne retning

sjældent være helt stramt formuleret men med udgangspunkt i et åbent fokus, der giver mulighed

for forskellige retninger af undersøgelsen, og at der fremkommer så meget ny viden som muligt

(Juul, 2012, s. 99-100). I en analyse kan overfladefænomener og sammenhænge gennem

fortolkninger enten blive oversete eller underbelyst. Derfor er det muligt med en

fænomenologisk analyse at oplyse og udlægge fænomener for at afdække den enkeltes

livsverden. Fremgangsmåden i analysen er inddelt i to procedurer. For det første skal der

indhentes empirisk materiale. Dernæst skal det udlægges til en dybere forståelse i en bredere

sammenhæng og udfoldes ved hjælp af fortolkning og refleksion (Bech, 2013, s. 102-105).

Jeg er i mit projekt interesseret i andres subjektive oplevelser i forhold til problemstillingen og jeg

har brug for empirisk materiale, der belyser disse oplevelser, derfor bliver fænomenologien

afgørende ved indhentning af empiri, den videre bearbejdning og fremstilling af det indsamlede

datamateriale.

6

Socialkonstruktivisme

Med et socialkonstruktivistisk ståsted er den viden vi har, og som vi opfatter som sand og objektiv

konstrueret gennem interaktion med andre. Det kan være gennem den direkte interaktion med

andre eller ved mødet med opfattelser, der er institutionaliseret som værende normer og

diskurser. Ud fra dette ståsted findes der ikke én sandhed, hvorimod sandheden er flersporet. Det

betyder at alt efter, hvilket perspektiv man anlægger viser opdagelsen sig som sand. I denne

retning er fokus i den analytiske del - at afdække hvordan sociale fænomener er konstrueret og

hvilke magtforhold, der har haft betydning, for hvilke sandheder eller diskurser der har forrang og

bliver en del af kulturen og politikken i samfundet. For socialkonstruktivister har videnskaben ikke

mulighed for at bestemme, hvilken tilstand der er den mest optimale, men gøres derimod i

forhandlinger og magtspil mellem de implicerede parter der har interesse i et givent område.

Derimod er det videnskabens opgave i den socialkonstruktivistiske retning at undersøge, hvilke

interesser, antagelser, argumenter der er ligger bag de magtfulde eller modsatrettede positioner.

Med denne tilgang er det muligt at identificere interesser, forforståelser og magt. Sandheden er

noget, der kæmpes om. Hvem har definitionsmagten? Det kan være politiske beslutninger, der

skaber samfundets strukturelle rammer, der er rammesættende for den samfundsmæssige

sandhed (Pedersen K. B., 2012, s. 188-191).

Begrebet italesættelse er et af socialkonstruktivismens nøglebegreber når noget italesættes, så

skabes der hele tiden nye opfattelser af bestemte emner og nye diskurser opstår. Dette sker

gennem ex. Claims Making, hvor årsagen til et socialt problem findes gennem en

definitionsproces, hvor problemet bliver italesat og anerkendt som sådan. Det kan være igennem

offentlige meningstilkendegivelser, protester fra interesse grupper og deslige ex. gennem et medie

som Facebook. Det betyder at man her er optaget af selve konstruktionsprocessen, mere end

forekomsten eller omfanget (Guldager, 2015, s. 191-193) (Ejernæs & Monrad, 2015) (Ejernæs &

Monrad, 2015, s. 69).

I mit projekt er jeg interesseret i at undersøge hvordan fænomenet og behovet for private

socialrådgivere er opstået og konstrueret, samt hvordan det bliver italesat. Ud fra en

socialkonstruktivistisk tilgang kan det afdækkes, hvordan fænomenet er konstrueret ud fra

forskellige perspektiver/teorier.

7

Metodeafsnit

Jeg vil i det følgende afsnit redegøre for, hvordan jeg har valgt metodisk at gribe fremstillingen af

data til projektet an. Jeg vil ligeledes redegøre for de overvejelser, jeg har gjort mig gennem

processen ved indhentning af empiri. Derudover vil jeg give en præsentation af informanterne.

Indhentning af empiri

Jeg har i projektet indhentet empiri i form af kvalitative semistrukturerede livsverden interviews,

da disse er helt afgørende for at kunne besvare min problemformulering. Derudover til at

nuancere problemstillingen. Den kvalitative metode kan bidrage til en dybere forståelse af

informanternes livsverden med udgangspunkt i subjektets eget perspektiv. Denne

undersøgelsesmetode hænger ligeledes sammen med det videnskabsteoretiske fænomenologiske

ståsted. Den kvalitative metode kan endvidere bidrage med faktorer, i mødet, der er vanskelige at

måle og observere.

At vælge den semistruktureret form medfører, at der undervejs i interviewet er mulighed for at

lave uddybende spørgsmål, der kan bidrage til mere datamateriale ift. besvarelse af

problemstillingen. Derudover ønsker jeg med mine interviews, at skabe en ydre ramme for

interviewet, så informanten har mulighed for at præge retningen, hvor informanten finder det

relevant i oplevelsen og brugen af fænomenet interviewform (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 45, 47,

49). Jeg har optaget mine interviews og transskriberet dem. Dette materiale vil herefter danne

grundlaget for min analyse i projektet. Det fænomenologiske udgangspunkt for interviewene kan

ligeledes ses i det transskriberede materiale, hvor informanterne kommer med lange beskrivelser

om, hvordan deres oplevelse er (Kvale & Brinkmann, 2015).

Refleksioner og forberedelse forud interview

Det at interviewe har jeg gennem studiet oplevet som en svær disciplin, og jeg har erfaret, at det

ikke bare handler om at stille nogle spørgsmål og få nogle svar. Der er mange overvejelser både

strukturmæssigt - men også af etisk karakter. Ifølge Brinkman & Kvale (2015) er ”Viden ikke blot

noget der skal udvindes, afdækkes eller er givet, men skabes aktivt gennem spørgsmål og svar, og

produktet skabes af interviewer og interviewperson i fællesskab” (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 84).

Det vil sige, at uanset hvad jeg har gjort mig af overvejelser og forberedt mig på, så er jeg

8

afhængig af den interaktion og det samspil, jeg måtte få med informanterne. Jeg har derfor

reflekteret over, hvordan jeg bedst kan forberede mig på mine interviews i processen og hvilke

etiske overvejelser jeg skal have med mig i processen. Det kan ikke nytte noget at jeg fortaber mig

i en fortælling der gør, at jeg ikke får stillet de nødvendige spørgsmål, men samtidig skal jeg

forholde mig anerkendende til det sagte og tilgå situationen med et følelsesmæssigt engagement.

Jeg har ansvaret for forløbet og at det forløber ud fra de bedste betingelser. Idet jeg anvender en

borgerinformant vil ovenstående være vigtigt, da jeg skal have informationer om personlige

oplevelser. Der kan derfor være risiko for at krænke informanten i forsøget på, at få data

(Thagaard, 2004, s. 94-95) (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 106,113-114).

Informanter

En afgørende faktor til besvarelse af min problemformulering er, som ovenfor beskrevet, at få

informanter. Dette ud fra, at der ikke foreligger nogen undersøgelser om brugen/behovet af

private socialrådgivere. I forhold til valg af informanter fandt jeg det vigtigt at få belyst

problemstillingen fra forskellige perspektiver – både fra borgere der har hyret en privat

socialrådgiver og også fra de private socialrådgivere selv. Disse to perspektiver repræsenterer hver

deres oplevelser og erfaringer med fænomenet, behovet for private socialrådgivere, der skal

danne grundlaget og udgangspunktet for min analyse med dertilhørende teori.

Det var gennem artikler på nettet, at jeg kom i kontakt med de to private socialrådgivere. Begge

har optrådt i flere artikler og er meget aktive på diverse medier, hvorfor jeg tænkte, at de ikke

havde betænkeligheder ved at udtale sig. De er begge blevet kontaktet via mail og sagde straks ja.

Jeg fandt borgerinformanten efter at have læst om borgerens beretning på en af mine private

socialrådgiverinformanters hjemmeside. Herefter kontaktede jeg borgeren gennem Facebooks

Messenger-funktion og spurgte om deltagelse i et interview, hvilket borgeren gerne ville.

Udvælgelsen af informanter beror sig kun på kriteriet om, at borgerne har betalt penge for en

privat socialrådgiver, og at de private socialrådgivere modtager penge fra borgere for deres

ydelser og ikke arbejder sideløbende i det kommunale regi.

9

Præsentation af informanter

Nedenfor præsenteres informanterne. Det er forholdsvise lange præsentationer for at man som

læser kan få indblik i subjektets livsverden og oplevelser for at forstå deres handlemønstre og

erfaringer, der danner baggrunden for analysen.

Private socialrådgivere

Maj Thorsen blev uddannet som socialrådgiver i 2008. Hun har arbejdet indenfor børne- og

handicapområdet, børne- og familieområdet og som jobkonsulent for unge uddannelsesparate

mellem 18-30 år. Majs historie som privat socialrådgiver starter et helt andet sted. Maj optrådte i

2014 som anonym socialrådgiver fra Randers Kommunes Familieafdeling under navnet ”Karen”.

Her berettede hun om meget kritisable forhold i Familieafdelingen, hvor medarbejderne ikke

kunne råbe ledelsen op, sager blev overset, der var for mange sager pr. Medarbejder, og hun

frygtede for børnenes trivsel. Hun var anonym, fordi hun var bange for ledelsen og for at miste sit

job. Da Maj bliver inviteret af Dansk Socialrådgiver forening til at deltage i en arbejdsgruppe

omkring ytringsfrihed og etik i 2016, vælger Maj at stå frem. Herefter ønsker hun at leve af at være

gæsteforelæser og foredragsholder om whistleblowing, ytringsfrihed og etik. Det var gennem den

offentlige opmærksomhed, at Maj blev kontaktet af borgere, der ønskede hjælp i deres sager.

Herefter gik det stærkt med kontakt fra kunder, og Maj har de sidste par år levet hovedsageligt af

at være bisidder og partsrepræsentant primært i sager indenfor børnehandicap og

beskæftigelsesområdet ift. ressourceforløb, sygedagpenge, fleksjob og en smule ift.

førtidspension.

Marianne Stein

Marianne Steins historie er anderledes. Marianne har både erfaring som borger, der har hyret en

privat socialrådgiver og som privat socialrådgiver. Marianne blev uddannet i 2008 og har primært

arbejdet indenfor børne- og familieområdet indtil 2012, hvor hun blev påkørt og herefter blev

langtidssygemeldt og senere bevilliget fleksjob. Da det ikke var realistisk for Marianne at vende

tilbage til arbejdet i en forvaltning, kom hun i praktik hos Mødrehjælpen. Her henvendte enlige

mødre sig primært med problematikker i forhold til deres skilsmisse og samvær. Derudover havde

de fleste også en sag i Jobcentret. Mange havde helbredsproblematikker og var endt på

10

kontanthjælp og oplevede, at de sad fast. Det var svært at gøre noget i Mødrehjælpens regi og de

rammer, hvilket blev en øjenåbner for Marianne. For havde hun ikke selv været gift og havde en

mand der kunne forsørge hende de 14 måneder, hvor kommunen stoppede hendes

sygedagpenge, var hun også endt på kontanthjælp. Det blev startskuddet for at gøre noget for

denne gruppe. Marianne er ansat som fleksjobber, men fungerer som privat socialrådgiver, altså

leverer ydelser mod betaling.

Borgerinformant

Mette Bækgaard fik bevilliget førtidspension i november 2018. Forud for dette beretter Mette om

et forløb på 3 år, 1 måned og 25 dage, hvor der ifølge Mette sker omfattende sagsbehandling fejl,

mange sagsbehandlerskift og en oplevelse af en kamp mellem hende og kommunen om, hvem der

har det bedste bevis. Forløbet starter med en arbejdsskade i april 2015, hvor hun forsøger at

fastholde sit arbejde men må sygemelde sig i oktober 2015. Mette beretter om et forløb, der kører

skævt fra starten, hvor hun møder en sagsbehandler der inden mødet end ikke har læst hendes

sagsakter. Dette er starten på et forløb, hvor Mette ikke føler sig set og hørt, samt taget alvorligt.

Mette forsøger at gøre opmærksom på fejl og mangler på flere niveauer, men oplever sig afvist og

ignoreret.

Valg og fravalg

I det følgende afsnit vil jeg gennemgå de valg og fravalg, jeg har truffet, der kan have betydning for

projektet.

Valg Det var op til informanterne, om de ville have tilsendt interviewspørgsmålene på forhånd. Denne

fremgangsmåde valgte jeg, fordi jeg vurderede, at åbenhed var vigtigt, at og informanterne

derefter havde mulighed for at tilkendegive, om de stadig var interesserede i at deltage i

interviewet. Imidlertid var det kun de private socialrådgivere, der ønskede spørgsmålene på

forhånd. Konsekvensen af at sende spørgsmålene ud på forhånd er, at informanterne derved kan

forberede sig på spørgsmålene, og derfor kan svarene virke overvejede og ikke umiddelbare. Det

11

kan derfor ikke udelukkes, at svarene ville have været anderledes, hvis ikke spørgsmålene var

sendt ud på forhånd.

Derudover har jeg i samråd med mine tre informanter valgt, at de ikke bliver anonymiseret, hvilket

jeg ikke finder har nogen betydning for mine informanter, da de i forvejen står frem i medierne, og

dermed er offentlige debattører.

Fravalg Nogle af de artikler jeg har benyttet i opgaven beretter sammenstemmende om, at der er sket en

stigning i antallet af borgere, der hyrer private socialrådgivere. Jeg har i min søgen efter

kvantitative data ikke kunne få fastlagt endelige tal. Ud fra DS-medlemstal er der dog angivet i

procentdel, hvor mange socialrådgivere der er beskæftiget indenfor disse forskellige områder:

kommuner cirka 83 %, regioner ca. 4 %, staten ca. 6 %, private organisationer, institutioner og som

selvstændig ca. 7 %. I opgørelsen er der ikke differentieret mellem ikke-selvstændige og

selvstændige (Socialrådgiverforening, u.d.).

Da jeg i mit projekt er interesseret i subjektets oplevelser for at kunne besvare min

problemformulering og ikke omfang, har jeg derfor undladt at lave en kvantitativ undersøgelse.

Ligeledes vil et kvantitativt interview være et omfattende databearbejdningsarbejde. Derudover er

en kvantitativ undersøgelse karakteriseret ved undersøgelse og analyse af tal, udbredelse og antal,

samt afstand til informanterne m.m. Jeg er i mit projekt interesseret i nærhed til informanterne,

proces og mening, samt analyse af tekst m.m. Det vil sige at med en kvantitativ undersøgelse, har

jeg ikke mulighed for at få uddybet eventuelle informationer eller misforståelser, der kan have

betydning for besvarelse af min problemformulering (Thagaard, 2004, s. 18-19).

Juridisk afsnit

I det følgende vil jeg skitsere nogle af de vigtige grundelementer, der hører sig til at arbejde i et

myndighedssystem, hvor blandt andet retssikkerheden gør sig gældende. Her vil jeg komme ind på

god forvaltningsskik og dialogprincippet. Efterfølgende vil jeg beskrive, hvad det indebærer at

have en myndighedsrolle. Dette for at få en forståelse af, hvordan en socialrådgiver i et jobcenter

bør agere som myndighedsudøver.

12

Retssikkerhed

Retssikkerhed bygger på en opfattelse af, at borgeren skal beskyttes mod et magtfuldt og

potentielt fjendtligt myndighedssystem. Princippet i retssikkerheden betyder, at borgeren kan

forvente, at en række hensyn og garantier opfyldes i deres møde med myndighederne. Den

enkelte forvaltning skal sikre den enkelte borger, at der træffes den korrekte afgørelse i forhold til

borgerens situation (Hansen, Nørelykke, Sjelborg, & Bundesen, 2015, s. 13).

Der er flere former for retssikkerhed, den processuelle, den materielle og kontrolretssikkerheden.

Den processuelle retssikkerhed handler om selve sagsbehandlingen og gældende

forvaltningsretlige principper. Det er fastsatte tværgående spilleregler jf. forvaltningsloven,

offentlighedsloven, retssikkerhedsloven og persondataloven. Derudover indbefatter det også

uskrevne principper såsom god forvaltningsskik. Disse har til formål at sikre borgeren, at sagen

oplyses så fyldestgørende som muligt og ikke mindst korrekt. Derudover at borgeren får mulighed

for at medvirke i sagsbehandlingen, og at denne sker med respekt for borgerens integritet.

Sagsbehandlingen skal ligeledes være præget af åbenhed, gennemskuelighed og forudsigelighed,

dertil at afgørelsen træffes på et korrekt juridisk, fagligt og faktisk grundlag og så hurtigt som

muligt (Andersen, 2016, s. 185) (Lovportaler, 2019).

Den materielle retssikkerhed refererer til, at det indholdsmæssige i sagen er korrekt ift. at kunne

træffe en afgørelse, så borgeren får det denne er berettiget til. Betydningen skal ligeledes forstås

på en sådan måde, at de retsregler, afgørelsen indeholder er så klare, at borgeren kan

gennemskue sine rettigheder og ligeledes sine forpligtigelser.

Kontrolsikkerheden skal sikre borgerens beskyttelse mod ukorrekte afgørelser, der er truffet af den

myndighed, der behandler sagen. Borgeren har her mulighed for at klage over de afgørelser, der

bliver truffet. Ankestyrelsen er denne instans, men derudover kan afgørelser indbringes for ex.

domstolene og/eller Folketingets Ombudsmand (Hansen, Nørelykke, Sjelborg, & Bundesen, 2015,

s. 15).

God forvaltningsskik

Tidligere i afsnittet nævnes god forvaltningsskik som en uskreven regel, hvor: ”God

forvaltningsskik er normer og principper for, hvordan myndighederne bør opføre sig i forhold til

13

borgerne. Det betyder, at myndigheder bl.a. skal optræde venligt og hensynsfuldt og på en måde,

der styrker tilliden til den offentlige forvaltning” (Ombudsmanden, u.d.)

I forhold til praksis og normer der ikke har direkte tilknytning til gældende retsregler, kan det have

mere etisk karakter, for hvordan myndighederne bør optræde. I praksis betyder det, at

myndigheden og i sidste led de ansatte skal forvalte dette. Derudover at forholde sig til, hvilke

forhold der kan påvirke tilliden mellem borger og forvaltning. Det kan ex. være den måde hvorpå

den ansatte eller myndigheden agerer på eller den måde sagsbehandlingen tilrettelægges på,

samt måden der reageres på ved henvendelser fra borgeren omkring eventuelle fejl eller måske

forsømmelser. Det kan dreje sig at øge tilliden ved at ex. at svare åbent og imødekommende på de

henvendelser der kommer fra borgeren, ringer tilbage ved et løfte om dette. I tilfælde af fejl fra

myndighedens side kan myndigheden ifølge god forvaltningskik orientere borgeren omkring dette

og beklage, hvilket kan bidrage til at øge tilliden mellem borger og myndighed (Ombudsmanden,

u.d.)

Dialogprincippet

Ifølge retssikkerhedslovens § 4 står der følgende: ”Borgeren skal have mulighed for at medvirke

ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan

måde, at borgerne kan udnytte denne mulighed” (Lovportaler, 2019). Denne paragraf fastsætter

altså en pligt, der sammen med de andre nævnte processuelle regler er gældende under

sagsbehandlingen (Hansen, Nørelykke, Sjelborg, & Bundesen, 2015, s. 13). Kirsten Ketscher (2014)

uddyber dette med, at der mellem borger og kommunen er foregået en dialog og sikret en

medindflydelse forud for afgørelsen. Borgere har ikke indflydelse på selve afgørelsen men på

sagsbehandlingen indtil afgørelsen. Indflydelsen udmønter sig i den måde, hvorpå den givne

forvaltning oplyser sagen. Grundlaget for dialogprincippet hviler på, at der skabes en samtale

mellem lige parter. Dette kræver tillid. Derudover er dette princip et udtryk for respekt for

borgerens integritet og værdighed og dermed en del af grundlæggende menneskeretlige

principper, der bidrager til, at beslutningsprocessen bliver mere åben og gennemskuelig. Borgeren

bliver deltager i sagsbehandlingen, hvortil der gives et medansvar. Borgerens forpligtigelse bliver

at udnytte sin mulighed for at komme med sine egne synspunkter, der kan betyde, at borgeren får

en mere tilfredsstillende proces og i sidste ende afgørelse (Ketscher, 2014, s. 376-379).

14

Rollen som myndighedsudøver

Når man som socialrådgiver er ansat i en offentlig forvaltning som ex. et jobcenter, indebærer det

at påtage sig rollen som myndighedsudøver. Med rollen som myndighedsudøver, får man

uddelegeret magt og kompetencer til at behandle sager og beslutninger, der vedrører borgerne.

Som beslutningstager ligger ansvaret hos socialrådgiveren for at sikre borgerens inddragelse og

rettigheder. Derudover pålægges et særligt ansvar i udøvelsen af sin dømmekraft og det faglige

skøn (Posborg, 2016, s. 258-259). Der er ikke tale om en vilkårlig magt, men en magt der er

henholdt til at træffe afgørelse med hjemmel i lovgivningen, ”Myndighedsudøvelse er at træffe

beslutninger, som stifter ret til en ydelse eller et tilbud eller til at ændre en allerede bevilget

ydelsen. Uden stiftelsen af denne ret, som dokumenteres bl.a. ved henvisning til lovgrundlaget i

journalen, må ydelsen ikke leveres eller udbetales til borgeren” (Posborg, 2016, s. 260).

Oltedal og Hutchinson skitserer i bogen ”Modeller i socialt arbejde” socialt arbejde som et

skæringspunkt mellem individ og samfund. Ligeledes vil udførelsen af socialt arbejde foregå i dette

skæringspunkt. De mener, det er vigtigt gennem uddannelsen at udvikle personlige kompetencer

til lige præcis dette arbejde (Hutchinson & Oltedal, 2006, s. 17). Dette skæringspunkt betegnes

som et krydspres og en position, hvor rollen er mellem kontrol og hjælp (Kokkin, 2011, s. 200).

Teori

I det følgende afsnit vil jeg redegøre for de teorier, jeg vil anvende i projektets analyseafsnit

sammen med den indsamlede empiri. Først vil jeg redegøre for Michel Foucaults magtteori, da

denne kan bidrage med viden om, hvor magten er tilstede og i hvilken form. Derudover vil jeg

inddrage teori om kommunikation og relation, da jeg er interesseret i at undersøge

skæringspunktet og den interaktion, der sker mellem borger og jobcenteret, der er repræsenteret

af en socialrådgiver, der gennem rollen som myndighedsudøver har til opgave at forestå

sagsbehandlingen efter gældende regler og forpligtigelser koblet på rollen. Slutteligt vil jeg

inddrage afmagt og forråelse, der kan sige noget om den praksis, som både borger og

socialrådgiver bevæger sig i og under hvilken indflydelse.

15

Michel Foucaults magtteori

Michel Foucault, herefter nævnt som Foucault (1926-1985), var en fransk filosof, der beskæftigede

sig med magt indenfor den politiske sociologi. Foucault er en teoretiker, der har stor indflydelse på

nyere magtdiskussioner. Dette blandt andet fordi Foucault ikke havde fokus på magtformer i form

af tvang og vold, men var mere optaget af den magt, der befinder sig på mikro-niveau. Det vil sige

mødet mellem borger og system og de som repræsentere systemet ex. en socialrådgiver (Järvinen

& Mortensen, Det magtfulde møde mellem system og klient - teoretiske perspektiver, 2002, s. 10)

(Heede, 2002, s. 39).

Ifølge Foucault er magt hverken negativ eller positiv, men kan have positive og negative

konsekvenser. Den er ikke noget i sig selv, men bliver først til noget i en relationel kontekst.

Foucault mener, at magt giver indflydelse gennem forskellige udløbere i samfundet, uden

nødvendigheden af at bruge tvang eller vold. Derudover har Foucault en opfattelse af at

magtrelationer kan forandre sig, hvilket vil sige, at den ikke er stationær, men foranderlig og

produktiv. Produktiv i den forstand, at den ikke kun virker oppefra og ned, men kan genereres

nedefra og op. Hvor der er magt er der modstand (Swärd & Starrin, 2009, s. 241) (Heede, 2002, s.

41) (Nilsson, 2008, s. 81-83). Foucault ser sit forfatterskab som en værktøjskasse, som man som

bruger kan benytte sig af til at forstå hvordan magten kommer til udtryk på forskellige niveauer og

forskellige kontekster og jeg vil derfor anvende de begreber, jeg ud fra min empiri har fundet

relevante til at svare på min problemformulering (Heede, 2002, s. 12-13). Ifølge Foucault

forudsætter magten, at den, som magten udøves overfor opfattes som et anerkendt menneske og

som en handlende aktør, hvor man kan forvente en reaktion. Det vil sige, at de involverede i

relationen er frie og relativt autonome og ikke passive og determinerende. ”Relationen må derfor

forstås ud fra et spil mellem strategier, mellem den professionelles ledelsesstrategier og

brugerens modstandsstrategier” (Fallov & Nissen, 2016, s. 214-215).

Pastoralmagt

Foucault henviser med begrebet pastoralmagt til tidligere tiders præsters magt og kontrol over

menigheden og hvor målet at sikre de rettroendes frelse efter døden, samt hjælp til at få et godt

liv efter deres bekendelser. For at kunne opfylde dette måtte præsten have viden om sjælens

hemmeligheder. Denne håndsrækning kan være svær at modstå, når der foreligger et ønske om og

et behov for hjælp og frelse (Järvinen, 2014, s. 292-293) (Järvinen & Mortensen, 2002, s. 14)

16

(Heede, 2002, s. 24-25) . Foucault ser i dag at pastoralmagten er ovetaget af velfærdsstaten, hvor

velfærdsprofessionerne såsom socialrådgivere, psykologer og politiet er udøvere. Formålet er

udskiftet med en garanti for trivsel, livskvalitet, tryghed og sikkerhed. Funktionen som frelser er

ligeledes fastholdt i form at den hjælpende og kontrollerende rolle. Formålet er som tidligere, at få

oplysninger om individets inderste problemer og svagheder, for at opnå trivsel, livskvalitet og at

opnå det gode liv. Det gode liv bestemmes af magthaverne og de herskende diskurser. Det kan

være svært at forsvare sig mod denne magt, da hjælpen er til borgerens eget bedste (Järvinen,

2014, s. 292-293) (Heede, 2002, s. 24-25).

Viden i sammenhæng med magt

Når det kommer til viden hævder Foucault, at viden giver magt. Når man som socialrådgiver bliver

undervist i teori og metode til brug i praksis, giver det en viden der ligger udenfor borgerens

vidensområde. Denne viden kaldes for professionel viden, erfaringer eller for god praksis. Bag

disse tillærte metoder og teorier gemmer der sig et tillært tolkningsmonopol, hvor der kan

anskues en sandhed om den enkelte borger gennem den oparbejdede praksis viden – Foucault i et

interview ”Det er ikke muligt at udøve magt uden viden; viden vil nødvendigvis altid fremkalde

magt” (Nilsson, 2008, s. 80) (Swärd & Starrin, 2009, s. 245). Foucault angiver ovenstående ved

begrebet ”eufemiseret magt”, der ikke anses som magt, men er iklædt ud fra de bedste

intentioner om omsorg og støtte. De beslutninger der træffes med udgangspunkt i den viden man

som socialrådgiver har oparbejdet gennem studiet anses ikke som magt, men som en udøvelse af

professionel praksis. Dette styres af den viden og erfaring på det givne område. For at man som

professionel kan hjælpe borgeren, må denne bekende sig i form af viden og sandhed om sig selv

(Järvinen & Mortensen, 2002, s. 17).

Sandhedsregimer

Sandhedsregimer defineres ved at sondre sande diskurser fra falske (Järvinen & Mortensen, 2002,

s. 13). Diskurs i denne kontekst handler om hvordan mennesker gøres til genstand indenfor

videnskaben. En diskurs ses bl.a. igennem reformændringer, hvor eksempelvis

beskæftigelsesreformer ændres, og hvor tidligere sande reformer og målgruppebaseringer bliver

ændret til at inde holde andre og nye sandheder som ex. paradigmeskiftet fra ”welfare til

workfare”. Her var formålet, at borgere på offentlige ydelser skulle gå fra at være passive

17

modtager til at både have ret til en hjælp men også pligt til at deltage fra en passiv forsørgelse til

en aktiv forsørgelse (Torfig, 2004, s. 25). Derved rykkes definitionen af sandt og falsk ud fra den

viden og de erfaringer der skabes over tid, til ny viden og nye sandheder (Mik-Meyer & Villadsen,

2007, s. 22) (Heede, 2002, s. 44). Redskaberne i sandhedsregimerne er f.eks. journalisering og

kategoriseringsværktøjer, der bruges i socialrådgiverfaget, hvor der præciseres, journaliseres og

defineres om, hvorvidt den enkelte borger kan kategoriseres som social afviger, og derved

opfylder behov for og retten til hjælp. Sandheden tilhører de tilbud som

vidensbæreren/forvaltningen definerer som det rigtige og ikke alene på den enkelte borgers

sandhed. Idet at borgeren kategoriseres som et afvigende individ opsættes sandheden ud fra den

enkeltes kasse/kategori (Järvinen & Mortensen, 2002, s. 13).

Modmagt I vores velfærdssamfund er der normer for korrekt opførsel, men når der findes disse normer, vil

der også være en modpol hertil, nemlig ikke-korrekt opførsel eller modstand og oprør. Dette gør,

at vi kan vende os imod og forandre eksisterende magtforhold. Modstand er ikke kun

repræsenteret af en negativ handling i form af oprør eller modarbejdelse, det kan være en kreativ

proces, hvor resultatet ikke kan forudsiges (Nilsson, 2008, s. 90). På trods af at magtforholdet kan

opleves skævt mellem borger og socialrådgiver, er det i Foucaults optik ikke ensbetydende med at

borgeren er magtesløs (Swärd & Starrin, 2009, s. 241-242).

Når der er magt, kan der avles modstand. Når magten er vekselvirkende ifølge Foucault betyder

det, at der, hvor magten er, vil der altid være mulighed for modmagt. Der kan opstå situationer,

hvor socialrådgiveren definere én sandhed og borgeren definere en anden sandhed, heri opstår to

sandheder. Ved en sådan uenighed kan der skabes oprør i magtsituationen, hvor modmagten

ligger i at gå imod den andens definition på sandheden, som den anden mener er falsk (Heede,

2002, s. 40).

Relation og kommunikation

I dette afsnit vil jeg beskrive forudsætningen og vigtigheden i relation og kommunikation i

samarbejdet mellem borger og socialrådgiver. Jeg vil redegøre for de elementer, der fordrer en

god kommunikation og relation. Jeg opdeler ikke begreberne hver for sig, men lader dem flyde

sammen, da de er forbundne og komplementere hinanden.

18

Professionel kommunikation adskiller sig fra den måde, vi i hverdagslivet kommunikerer, da vi

gennem vores profession som socialrådgivere qua vores arbejde kommunikerer med borgere, der

har søgt hjælp. Som socialrådgiver udfylder vi rollen som hjælper og er derigennem er forpligtede

til at gøre vores bedste for at møde borgerens behov (Eide & Eide, 2007, s. 26).

Det at skabe en god relation styrkes ved at have en aktivt lyttende tilgang for derved at fremkalde

en forståelse af borgerens perspektiv (Kongsgaard, 2016, s. 41). Aktiv lytning er en

sammensætning af forskellige færdigheder og helt essentiel i professionel kommunikation.

Forudsætningen for at lytte aktivt indebærer at involvere den non-verbale kommunikation, der

handler om vores kropssprog, øjenkontakt, stilhed, berøring og ansigtsudtryk. Når vi verbalt skal

give udtryk for at være aktive lyttende, handler det om at opmuntre og invitere den anden til at

fortælle mere eller give plads til og spejle den andens følelser, for derved at have forstået den

følelsesmæssige situationen, borgeren er i. Men også at gentage ord og formuleringer for at sikre

man har forstået den anden samt stille spørgsmål der kan virke afklarende eller uddybende, for

derved at kunne sammenfatte både følelser og indhold, så samtalen tydeliggøres (Eide & Eide,

2007, s. 30-33).

For at skabe et rum i relationen, hvor der er mulighed for, at systemets krav og borgerens ønsker

og behov kan blive indfriet, er det vigtigt, at man som socialrådgiver er sikker i sin rolle som

myndighedsudøver. Denne rolle indebærer at være bevidst om den magt, man besidder og at man

som spcialrådgiver er ansat til at nå noget bestemt med borgere indenfor de givne rammer. Det

handler om at vedkende og påtage sig, at denne rolle har kompetencer, viden, magt og adgang til

ressourcer og afgørelser. Når der ikke er tvivl om magtforholdet og rollefordelingen, kan

forhandlingerne begynde - forstået som et samarbejde, hvor man fortolker og giver mening til de

indsatser, der iværksættes. Dette kan forstås som at facilitere en proces, hvor meningen med ex.

juraen eller en given indsats skabes i samarbejde med borgeren. Heri inviteres borgeren gennem

dialog og relation til selv at tage ansvar og medvirke. Socialrådgiverens evne for at skabe

sammenhæng og mening er vigtigere end selve indsatsen (Kongsgaard, 2016, s. 43-46).

19

I bogen Kommunikation i praksis betones dét at yde omsorg for borgeren som vigtigt i relationen.

Denne omsorgsrelation har følgende karaktertræk – fagkundskab, professionel empati og

målorientering. Fagkundskab handler om kendskab til sit fag, altså hvad der implicit ligger i faget

af kundskaber som ex. lovgivning på området, det organisatoriske system vi arbejder i samt den

viden og de kompetencer, vi bliver undervist i på socialrådgiveruddannelsen, der skal udmøntes i

praksis. Således at den professionelle kommunikation bliver informativ og vedkommende for

borgeren, der har søgt hjælp. Det betyder, at hvis en socialrådgiver formår at sagsbehandle på en

ordentlig og hurtig måde, viser det en seriøsitet og en respektfuld kommunikation. Professionel

empati betegner evnen til at sætte sig ind i borgerens situation og lytte , samt forstå den andens

reaktioner og følelser. Det hænger sammen med den lærte fagkundskab om ex. hvordan vi skal

agere i en situation med en kriseramt borger. Målorientering er viden om formålet med

kommunikationen for at kunne yde den omsorg og hjælp, vi gennem vore profession er ansat til.

Et mål kunne være som ovenfor skitseret at borgeren formår at tage ansvar, hvor det at motivere

så borgeren gør brug af sine ressourcer og dermed øge selvbestemmelsen ud fra den enkeltes

forudsætninger. Derudover at formålet med kommunikationen at der gennem denne oparbejdes

en arbejdsalliance, hvor der gøres plads til borgerens udviklingsmuligheder,med realistiske mål og

aftaler (Eide & Eide, 2007, s. 41-48).

Lars Uggerhøj giver i bogen Det magtfulde møde mellem system og klient, et bud på, hvad der kan

være konfliktoptrappende i mødet mellem borger og socialrådgiver. Det kan dreje sig om, at

mødet mellem socialrådgiver og borger ikke foregår på en hensigtsmæssig måde, og der ikke i

praksis er dannet en relation gennem mødet, hvor målet for den givne forvaltning handler om at

behandlingen er fleksibel og menneskelig, så tilliden til systemet øges. Uggerhøj mener, at

socialrådgivere ofte ikke lever op til de opstillede idealer for måden, hvorpå man agerer overfor

borgeren. Derudover hvordan der bør arbejdes med inddragelse og socialrådgiverens egen rolle.

Det, at man som socialrådgiver behandler borgerne respektfuldt, ligeværdig og menneskeligt.

Rollen som socialrådgiver bør være borgernes advokat, der taler borgernes sag og agerer talerør

mellem systemverden og borgerens livsverden. Undersøgelser af kommunikation og samtaler

mellem socialrådgivere og borgere viser dog, at disse idealer ikke fremkommer i praksis. Det drejer

sig om, at der mellem borger og socialrådgiver er et ulige magtforhold, og at borgeren er

20

magtesløs. Dertil at socialrådgiverne er fortalere for systemet eller ud fra standardiserede

metoder, og at borgerne ikke inddrages (Uggerhøj, 2002, s. 81-83).

Afmagt og forråelse

”Det er ikke magten, men afmagten der bekymrer mig”, således udtaler Dorthe Birkmose som er

uddannet psykolog og har skrevet bogen ”Når gode mennesker handler ondt – tabuet om

forråelse”. I tillæg til dette holder Dorthe Birkmose foredrag om risikoen for forråelse blandt

professionelle (Birkmose, 2014, s. 15)

Dorthe Birkmose beskriver at man som professionel er i kontakt med mennesker med mange

forskellige komplekse problematikker og i svære livssituationer. Det kan ikke undgås at blive

påvirket af dette, da man som professionel ikke nødvendigvis kan løse problemerne, hvilket kan

resultere i en følelse af afmagt. Når oplevelsen af utilstrækkelighed indfinder sig, som følge af for

eksempel besparelser eller forringelser samt manglende handlemuligheder, kan følelsen af afmagt

opstå. Yderligere påvirkninger fra borgerens adfærd i form af vrede eller modstand kan øge denne

oplevelse af afmagt (Birkmose, 2014, s. 32).

Dorthe Birkmose beskriver forråelse som en proces, hvor man som professionel oplever afmagt,

der afføder en oplevelse af ubehag, og at den professionelle i et forsøg på at komme ud af denne

følelse handler forrået. Handlingerne betegnes som onde, hvor et andet menneske bliver udsat for

afvisning, ydmygelse, straf, latterliggørelse eller ignorering. Det betyder imidlertid ikke, at de

professionelle er onde mennesker, eller at man har til hensigt at have onde intentioner.

Handlingerne kan udspringe af en tro på, at man ved, hvad der er bedst for et andet menneske

eller i at passe på sig selv. Derudover ud fra den devise om, at den handling man foretager sig ikke

er tænkt som en krænkelse mod et andet menneske (Birkmose, 2014, s. 39-40). De

socialpsykologiske betingelser for onde handlinger er: umenneskeliggørelse, nedsat empati,

dobbeltmoral, legitimering, reduceret ansvarsfølelse, negativt sprogbrug og positivt sprogbrug

(Birkmose, 2014, s. 68).

Om afmagten beskriver Dorthe Birkmose, at den yderligere kan opstå i forhold til og mellem

kollegaer, ledere, samarbejdspartnere og arbejdspladsen, der som skrevet ovenfor er en oplevelse

af utilstrækkelighed, samt vi skal indordne os under regler, politikker og besluttede

ressourcefordelinger. Derudover skal vi lade os lede og samarbejde internt og eksternt(Birkmose

s.46-47). Udover at man som enkelt person kan gennemgå en forråelsesproces, kan det ligeledes

21

ske som gruppe, hvor Birkmose skitsere dette som meget mere kraftfuldt, hvor

omdrejningspunktet er gruppedynamikker (Birkmose, 2014, s. 52). Dette baserer sig på, at vi

mennesker er sociale væsner, og det betyder noget at være en del af en gruppe som for eksempel,

en personalegruppe. Det kan resultere i at man som kollega ikke tør påpege forråede handlinger

hos kollegaer i frygt for at blive afvist af gruppen, hvilket kan virke helt angstprovokerende

(Birkmose, 2014, s. 55-57). Yderligere kan en forrået personalegruppe med egne normdannelser

tilsidesætte beslutninger truffet af ledelsen eller modsætte sig en supervision ved kollektivt ikke at

deltage (Birkmose, 2014, s. 54-55).

For at analysere på min empiri er jeg nødt til at tolke på det, informanterne har fremlagt under de

interviewes, jeg har foretaget, for at være i stand til at koble min teoretiske viden på projektet.

Det betyder, at jeg vil bevæge mig over i en fænomenologiske/hermeneutiske analyse. Jeg har ud

fra en fænomenologisk tilgang i mine interviews frembragt mine informanters livsverden

oplevelser og for at kunne analysere på dette, kan det ikke undgås, at jeg tolker min egen

forståelse af det sagte, når jeg sammenkobler dette med teori (Guldager, 2015, s. 117-119)

(Launsø, Rieper, & Olsen, 2017, s. 32-33). Jeg skal gøre opmærksom på at informanternes udsagn

er på baggrund af deres egne opfattelser og ikke kan danne grundlag for generalisering.

Analyse

Jeg har indtil videre gennemgået projektets videnskabsteoretiske ståsted – det fænomenologiske

og socialkonstruktivistiske. Derudover hvordan jeg rent metodisk er gået til projektet for at

frembringe empiri i form af interview, for at få viden om det levede liv og erfaringer. Dette med

udgangspunkt i, at det er nødvendigt at spørge borgere, der hyrer en privat socialrådgiver og

derudfra hvilke oplevelser og erfaringer borgere har omkring behovet. Derudover private

socialrådgiveres perspektiv. Ligeledes har jeg fremlagt de teorier og perspektiver der i mødet med

systemet og i sagsbehandlingen har betydning for borgernes oplevelser og erfaringer.

I det følgende vil jeg ud fra den indsamlede empiri og den fremsatte teori analysere på, hvad der

gør, at nogle borgere hyrer en privat socialrådgiver.

22

Jeg har valgt at inddele min analyse i først et borgerperspektiv og afslutte med en sammenfatning.

Dernæst bekskriver jeg de to private socialrådgivers perspektiver og afslutter igen med en

sammenfatning.

Borgerperspektivet

Mette fik en arbejdsskade i april 2015, men sygemeldte sig i oktober 2015 efter at have forsøgt at

fastholde sit arbejde. Mettes funktionsnedsættelse er af fysisk karakter. Mette har sammenlagt

været i systemet i lidt over 3 år, hvor hun efterfølgende fik tilkendt en førtidspension. Mette har i

forbindelse med sin sag i jobcentret hyret en privat socialrådgiver. Inden den private

socialrådgiver kommer ind i forløbet, har Mette selv forsøgt at samarbejde med jobcentret.

Mette fortæller om det første møde med sagsbehandleren:

”Jeg møder ind til en sagsbehandler, der bare fortæller mig, at jeg skal sygemeldes i 5

år, så var jeg rask igen...jeg kigger på den her sagsbehandler og spørger, om hun har

læst mine papirer, og det havde hun ikke...men det mente hun at hun var kompetent

til at vurdere...og så starter forløbet lige så stille med at køre af sporet. (Bilag 1).

Mette fortæller om en samarbejdsrelation, hvor hun og sagsbehandleren fra begyndelsen ikke har

opnået en relation, og hvor de ikke opnår en fælles forståelse af Mettes situation. Ifølge Uggerhøj

bør en socialrådgiver behandle en borger med respekt, ligeværd og medmenneskelighed. Rollen

som socialrådgiver bør være at agere talerør mellem systemet og borgeren (Uggerhøj, 2002, s. 81).

Ud fra ovenstående citat kan det tolkes som om, at socialrådgiveren ikke formår at danne en

produktiv relation, hvor Mette oplever sig set og hørt. Dette fører til, at Mette fra starten ikke har

tillid til systemet (Uggerhøj, 2002, s. 81). Derudover kan det tolkes som om, at der ikke oparbejdes

en samarbejdsalliance eller enighed og forståelse, der skal danne udgangspunktet for

samarbejdet. Dette følger rollen som myndighed at sørge for det sker, da en del af ansvaret ligger i

den måde samtalen og kontakten forløber (Posborg, 2016, s. 195-196).

Mette fortæller endvidere om den forventning dels til systemet, dels til den enkelte socialrådgiver:

“Jeg havde forestillet mig, at man havde lyttet til, hvad det var jeg sagde, og hvad

lægerne sagde...forventningen om at hun skulle have styr på min sag, styr på mine

papirer...at hun var primus motor på forløbet og tog initiativ” (Bilag 1)

23

Det kan tolkes som, at Mette havde en forventning om, at hun kommer ind i system der ville

hjælpe hende. Som socialrådgiver er man forpligtet til at møde borgerens behov, herigennem

professionel kommunikation, der indebærer en aktiv lyttende tilgang, der kan være med til at

skabe en god relation og fremkalde en forståelse af borgerens perspektiv (Kongsgaard, 2016, s.

41). Konsekvensen af at denne forventning ikke indfries er der en risiko for at der kan opstå

konflikter, når borgerens forventninger ikke indfries i mødet (Uggerhøj, 2002, s. 81-83).

Mette fortæller at hun pludselig ikke kan komme i kontakt med sin sagsbehandler og får et brev

om ophør af sygedagpenge. Mette ønsker at komme på et rehabiliteringsmøde i forhold til at få et

ressourceforløb og derigennem få en afklaring af hendes situation. Dette ud fra der ifølge hendes

læge papirer er beskrevet en minimal arbejdsevne(Bilag 1).

Mette får tilkendt et 5-årigt ressourceforløb, med en indsats der tidligere er afprøvet, men

forværrede hendes tilstand. Om dette fortæller Mette:

“Der bliver jeg rigtig gal og begyndte at gå til medierne med min sag...mødet

startede egentlig godt og med en god dialog, indtil en jobkonsulent sagde jeg ligeså

godt kunne sidde hos en arbejdsgiver og have ondt, som jeg kunne sidde

derhjemme...det var den måde, jeg blev tiltalt på, på trods af jeg havde min mor med

som bisidder...jeg var rystet og helt i chok over, at man taler sådan til mennesker der,

er syge”. (Bilag 1).

Når Mette vælger at gå til medierne kan dette ses som en modmagt, hvor det at blive udsat for

magt avler modstand ifølge Foucault. Ligeledes kan det ses som et forsøg på Claims-Making, hvor

Mette forsøger at sætte fokus på hendes problematik igennem diskussion i offentligheden, som

ex. medierne (Guldager, 2015, s. 191-192). Når der opstår en uenighed, kan der skabes et oprør

hvori magten kan vendes mod den der definerer sandheden. Der opstår ligeledes to sandheder, en

set fra Mette synspunkt og et andet fra jobcentrets side. Ifølge Foucault vil magten altid være

produktiv i den forstand, at magten kan ses på forskellige niveauer, hvor magten kan ses oppefra

og ned og omvendt (Heede, 2002, s. 12-13, 41) (Nilsson, 2008, s. 81-83). Det betyder, at magten

altid vil være vekselvirkende (Heede, 2002, s. 40). Det at Mette yder modmagt kan tolkes som om,

der i relationen ikke ses en omsorgsrelation, idet jobkonsulenten ikke formår at sætte sig ind i

Mettes situation og lytte, samt forstå hende (Eide & Eide, 2007, s. 30-32).

24

Set ud fra Eide og Eides perspektiv betegnes dét at kunne sætte sig ind i Mettes situation som

professionel empati. Målorientering er også ét af de karaktertræk Eide og Eide pointerer i

kommunikationen, der skal bidrage til, at Mette kan gøre brug af sine ressourcer igennem

inddragelse, selvbestemmelse og fælles forudsætning for fælles mål og indgåede aftaler, dette ses

som mangelfuldt i det møde, som Mette deltager i (Eide & Eide, 2007, s. 41-48).

Mette fortæller gennem hele interviewet om gentagne møder, hvor det ikke lykkedes at etablere

samarbejdet. Mette har en oplevelse af, at kommunen har set sig gale på hende, fordi hun yder

modstand og egentlig bare forsøger at gøre opmærksom på sine rettigheder. Derudover en

oplevelse af, at hendes lægepapirer ikke blev taget alvorligt, og at der er forudbestemt et projekt

med hende, der ikke indbefattede en førtidspension. Netop udtalelsen fra jobkonsulenten, som

Mette mener er useriøs og subjektiv, tyder på, at man ifølge Mette ikke tager hende alvorligt og

ikke vil anerkende hendes situation – til trods for flere lægers udsagn, der samstemmende

konkluderer, at hun aldrig nogensinde vil blive arbejdsduelig:

Om dette fortæller:

”Jeg sidder med en følelse af, at de tror jeg faker mig gennem systeme,t fordi jeg ikke

gider…den blev jeg kun bekræftet i ud fra denne formulering ”Har Mette det så

dårligt som hun selv tror?”…der var lægelige vurderinger fra syv læger der

sammenstemmende konkluderer, at jeg pga. nerveskader aldrig i min resterende

levetid kan forvente ar blive smertefri, funktionsduelig eller arbejdsduelig på noget

niveau…jeg bliver så harm over ikke at blive taget alvorligt ud fra devisen om, at når

jeg er veltalende og intelligen,t så kan jeg ikke være syg…jeg har fået at vide, at jeg er

for intelligent til at få en førtidspension” (Bilag 1)

I dette citat ses der et eksempel på det der i relationer kan være årsag til der opstår konflikter og

en afmægtighedsfølelse, som ifølge Uggerhøj kan være, fordi der er uoverensstemmelse med det

borgeren forventer, og det borgeren møder (Uggerhøj, 2002, s. 81). Borgeren kan derudover være

uenig i den beslutning eller afgørelse, socialrådgiveren træffer - eller der kan også opstå den

situation, at der ikke bliver oparbejdet en samarbejdsalliance, hvor der kan skabes enighed om

målet eller. Ved sådanne situationer har man som socialrådgiver ansvar for og ikke mindst pligt til

25

at kommunikere på en sådan måde, at borgeren kan være tilstede i samtalen eller relationen med

sine frustrationer og vrede (Posborg s.195-196). Det kan ligeledes tyde på, at systemet har magten

til at definere sandheden om Mette, hvor hun ikke er i kategori som en førtidspensionist grundet

hendes intelligens på trods af de lægelige udtalelser (Pedersen K. B., 2012, s. 188-191).

Mette beslutter herefter at hyre en privat socialrådgiver, da hun har brug for én med noget mere

viden, en sparringspartner og bisidder, der har specifik viden om lovgivning. Mette har forinden

adskillige gange, ved at sende klager og velformulerede skrivelser til både ledelse, borgmester,

politikere, datatilsynet med mere, forsøgt at gøre opmærksom på sin oplevelse af dårlig

sagsbehandling, et forsøg på Claims-making (Guldager, 2015, s. 191-192), dog uden, at det giver

noget resultat. Om dette fortæller hun:

”Inden jeg hyrede Marianne (red. den private socialrådgiver) meldte jeg mig ind i

gruppen ”Førertrøjer”. Der havde jeg læst, hvad hun inspirerede folk til og de

indspark, hun delte i gruppen – skaber ejerskab…behovet havde været der længe,

hvor jeg ikke havde råd…jeg ønskede at opnå afklaring, da jeg hyrede Marianne…det

var mit helt store mål, og det var også de,t jeg fik ud af det” (Bilag 1).

Når Mette går ind og hyrer en privat socialrådgiver, så kan det tolkes som to ting. Den ene er, at

Mette har brug én der kan give hende noget positivt og noget produktiv hjælp i hendes situation.

Én som kan analysere hendes problemer og hjælpe hende i hendes situation. Den magt Mette

giver den private socialrådgiver kan ses som en pastoralmagt, hvor det kan være svært for Mette

at gøre modstand, da hjælpen er til Mettes bedste. Den anden ting er, at Mette agerer med

modmagt, i form af den private socialrådgiver, hvilket kan tolkes som, at Mette ikke er magtesløs

idet hun forsøger at udligne magten ved at erhverve sig socialfaglig viden gennem den private

socialrådgiver (Swärd & Starrin, 2009, s. 241-242) (Järvinen, 2014, s. 292-293) (Heede, 2002, s. 24).

Mette fortæller om det videre forløb, hvor hun havde sin private socialrådgiver med til et møde i

eget hjem og de iagttagelser og oplevelser, det medførte:

”Sagsbehandler ville gerne have haft smidt Marianne ud af mit hjem…hun brød sig

bestemt ikke om, at hun stillede kritiske spørgsmål, og at hun påpeged,e at det mit

ressourceforløb skulle indeholde ikke var lovligt…du må ikke have et ressourceforløb

26

der, udelukkende har dokumentation som formål…det gjorde Marianne hende klar,t

og der var nok derfor jeg skulle have en praktik kørende ved siden af”(Bilag 1)

Ud fra ovenstående citat kan det antages, at Marianne (privat socialrådgiver) qua hendes position

som uddannet socialrådgiver har indflydelse og magt, som kan give en produktiv magt til Mettes

situation, da viden er magt (Nilsson, 2008, s. 80,81-83). Idet Marianne (privat socialrådgiver) har

viden om lovgivningens rammer, kan hun i mødet med Mettes socialrådgiver være i stand til at

definere sandt fra falsk og herved ændre på magtrelationen til at udøve en modmagt (Järvinen &

Mortensen, 2002, s. 13).

Efter Mette havde hyret Marianne (privat socialrådgiver), får Mette slutteligt tilkendt en

førtidspension ud fra de selvsamme lægelige oplysninger, der blev fremlagt i starten af forløbet og

sidder nu tilbage med disse følelser og følgende oplevelse:

”Jeg mangler noget professionel,t og det er helt fra borgmester og nedefter det halter(…)jeg sidder

med en følelse af at have været uden værdi…jeg er rystet over at være gennem systemet…endelig

en der er interesseret i at ville lære noget (red. Interviewer)…der står ikke nogen steder i love,n at

sagsbehandler skal kunne lide mig, men hun skal behandle mig professionelt”(Bilag 1)

Sammenfatning

Ud fra Mettes perspektiv kan det opsummeres, at det Mette fra starten ikke oplever, der er styr på

hendes sag og til det første møde, hvor hun oplever en sagsbehandler der ikke er forberedt. Dette

kan danne grobund for en start på et samarbejde med udgangspunkt i mistillid og manglende

relation. Dette falder i tråd med Lars Uggerhøjs påstand om manglende efterlevelse af

idealforestillingen. Mette oplever en kommunikation uden omsorg, samt manglende

professionalisme. Deri det ansvar der ligger i rollen som myndighedsudøver. Derudover ses det, at

Mette ikke er magtesløs, idet hun selv prøver at yde modstand, ved at påpege fejl og mangler.

Derudover et forsøg på Claims-making. Mette bliver defineret som ikke værdig til førtidspension

ud fra gældende diskurser af magthaverne. Det sidste træk Mette har som modmagt er at betale

for en privat socialrådgiver, der på samme niveau har viden, og derigennem kan yde modmagt, der

ellers kan være svært i forhold til rollen som pastoral.

27

Privat socialrådgiverperspektivet

Marianne Stein Marianne Stein, uddannet socialrådgiver med 11 års erfaring. Hun har selv været borger i

systemet, hvorfra hun er tilkendt fleksjob. Det er med udgangspunkt i disse erfaringer, hun i dag

arbejder som privat socialrådgiver.

Marianne er bisidder og har målgruppen sygedagpenge, jobafklaringsforløb og ressourceforløb og

henvender sig til de lidt mere ressourcestærke, der har en rest arbejdsevne. Marianne fortæller

hvad hun oplever i sit daglige arbejde:

”Der sker rigtig mange lovbrud…både retssikkerhedsmæssigt og de formelle regler

indenfor forvaltningsloven…det er grotesk, det er jo deres forsørgelsesgrundlag, og

der oplever jeg også bar,e hvor jeg nogen gange tænker…hvad er det lige i sidder og

laver inde i det der jobcenter” (Bilag 2).

Mariannes udsagn kan tolkes som om, at nogle socialrådgiverne ikke er klædt ordentligt på til at

varetage deres forpligtigelser indenfor de juridiske rammer, der blandt andet indbefatter god

forvaltningsskik. Borgere er jf. retssikkerhedsloven beskyttet af hensyn og garantier, der skal

opfyldes i mødet med myndighederne. Ud fra en undersøgelse fra 2004, lavet af Socialministeriet

omkring implementeringen retssikkerhedsloven påpeges det, at denne ikke er ordentligt

implementeret, hvilket afspejler sig i Mariannes udsagn om hendes oplevelse af, at der sker

lovbrud. I undersøgelsen ses der en tendens til, at der ikke ses en bevidsthed om at ville

tilbageholde borgerne deres rettigheder, snare et manglende kendskab til lovgivningen (Hansen,

Nørelykke, Sjelborg, & Bundesen, 2015, s. 84).

Marianne fortæller her om nogle af de fejl, som hun har oplever har store konsekvenser for

borgeren:

”Noget af det mest alvorlige det er, at de ikke bliver ordentligt partshørt ex. ved stop

af sygedagpenge…jeg vil kalde det manipulation…de får fortalt borgeren om…vi ser

du ikke opfylder forlængelsesmulighederne så du bliver partshørt, men der er ikke

noget at gøre(evt. indsigelser til parsthøringen) og dine sygedagpenge vil ophøre…”.

(Bilag 2).

Med dette citat ses eksempel på hvorledes en misvisende vejledning kan udmønte sig i et

magtmiddel og en viden, der ligger uden for borgerens kompetencer (Swärd & Starrin, 2009, s.

28

245). Når borgerne bliver vejledt i, at det ikke kan betale sig at komme med kommentarer til en

partshøring, da dette ikke vil ændre en given afgørelse, skildrer det en eufemiseret magt, hvori

socialrådgiveren i form af omsorg yder en magt, der er svær for borgeren af forsvare sig imod

(Järvinen & Mortensen, 2002, s. 17). Dette i henhold til at borgeren ikke skal bruge kræfter på at

kommentere. Som skitseret hos Foucault ses magten i professioner som den, socialrådgivere

udøver ofte skjult og usynlig, hvorfor det er sværere for borgerne at gøre modstand mod denne

magt (Järvinen & Mortensen, 2002, s. 14).

Marianne fortæller videre om, hvad borgerne fortæller når, de opsøger hende:

” … de er opgivende og sådan lidt handlingslammet…de oplever det som håbløst og de magter ikke

mere…det er så skamfuldt at være endt i det her system…de har altid knoklet og de har altid haft

et arbejde…der er bare ikke nogen der ønsker at blive stemplet”

Marianne fortæller her om borgere, der kan tolkes som magtesløse, da de ikke magter mere.

Borgerne føler sig magtesløse i systemet og de usynlige spilleregler, hvor socialrådgiveren har

magt til at definere sandt fra falsk. Modstanden synes lille og magten kan være svær at forsvare

sig imod, da systemet ses som en hjælpeforanstaltning (Swärd & Starrin, 2009, s. 246).

Ud over håbløshed og handlingslammelse ser Marianne også andre udfordringer, som borgerene

står over for, som hun fortæller om her:

”Jeg oplever nogle gange at man sætter sig op på en piedestal…at socialrådgiverne er

bedrevidende…nu skal jeg lige belære dig lille du…og det er jo magtforholdet, der er i

spil, og der er jo nogen de formår på meget fin måde at begå sig i det her

magtforhold, hvor hos andre det bare kammer helt over(…)tilgangen til borgeren er

til tider meget hård og uden empati”(Bilag 2)

Marianne skitserer her en tilgang, som hun oplever i mødet med jobcentre, hvor borgerne ikke

bliver mødt. Der ses et ulige magtforhold og ikke empatiske møder. Ifølge Lars Uggerhøj ses der

idealer for, hvordan socialrådgivere bør agere respektfulde og som talerør for borgeren, som han

sammenligner med at agere advokat for borgeren, hvortil borgerne også bør inddrages. Dette

ideal mener Lars Uggerhøj, at socialrådgivere ikke lever op til. Når relationen igennem praksis ikke

opleves hensigtsmæssigt mindskes tilliden til systemet (Uggerhøj, 2002, s. 81-83).

29

I rollen som myndighedsudøver er kommunikationen vigtigt. Rollen indebærer en magt til at

træffe afgørelser inden for lovgivningens rammer, bibringe viden og inddrage borgeren i borgens

sag. Det handler om at være sin rolle bevidst. Når der ikke er tvivl om magtforhold og

rollefordeling, kan en forhandling begynde, men når tvivlen opstår, og borgeren ikke inviteres til

dialog og medvirker i sin sag og ikke selv tage ansvar, kan det være svært at danne en god og

brugbar relation (Kongsgaard, 2016, s. 43-46).

I sit arbejde som privat socialrådgiver fortæller Marianne om sin tilgang til samarbejdet og

overvejelser om egen position og muligheder:

”Jeg har ikke nogen interesse i at sidde og konfliktoptrappe til et møde…hvis jeg ser,

der sker noget uhensigtsmæssigt, så tager jeg det altid lige sådan en temperatur på

det hele og vurderer om det er noget jeg skal tage nu eller noget, jeg skal tage med

lederen…det kan godt være, man ser hende Marianne som den der klager hele tiden

eller den der farlige en…men man kunne også vælge, at sige hun er også med til at

synliggøre noget i vores arbejde vi ikke får gjort godt nok eller der er noget i vores

arbejdsforhold der ikke fungere (Bilag 2)

Med dette citat kan det tolkes ud fra Mariannes udsagn, at hun i mødet med socialrådgiverene i

jobcentrene synliggøre den uoverensstemmelse, der ifølge Lars Uggerhøj ses mellem det

selvoplevede ideal hos socialrådgiverne og det, som borgerne egentlig oplever i mødet med

systemet (Uggerhøj, 2002, s. 81-83).

Til spørgsmålet om hvorfor Marianne tænker, at der et behov for private socialrådgivere, fortæller

hun videre om virket som privat socialrådgiver:

”Vi private socialrådgiver er jo et produkt af…symptom af en fejlslagen socialpolitik

over, jeg ved ikke hvor mange år…vi er jo kommet til, fordi der er et behov…det er jo

ikke den private socialrådgiver, der skaber problemet i min optik…det er også den

samfundsmæssige udvikling der foregår…men det bliver mere privat rundt

omkring…så længe der er et behov for det, så er jeg det…og med det, jeg har set indtil

videre, er jeg ikke på vej ud igen”(Bilag 2)

30

Med dette citat bevæger Marianne sig over i konstruktionen af fænomenet privat socialrådgiver,

som ud fra citatet tolkes som et fænomen, der er udsprunget af den gældende socialpolitik.

Socialpolitikken er implementeret igennem politiske beslutninger, hvorfra diskurser har været

med til at rammesætte de samfundsmæssige sandheder (Pedersen K. B., 2012, s. 188-191). Dette

fordi mennesket er skabt ind i et samfund i konstant forandring, hvor nye opfattelser og behov

skabes og italesættes, hvorfor det medfører skabelsen af nye diskurser som ex. fra en passiv til en

aktiv socialpolitik, hvor alle har ret til et arbejde. Socialrådgiverfaget som profession har i sin tid

fundet indpas i diskursændringer hvortil der er italesat og opstået et behov. Ud fra Mariannes

synspunkt fremadrettet vil der ikke blot være et behov for offentligt ansatte socialrådgivere, men

også i fortsat grad private socialrådgivere (Guldager, 2015, s. 191-193) (Ejernæs & Monrad, 2015,

s. 69).

Marianne fortæller i interviewet, at hendes tilgang i arbejdet er at understøtte borgerne til at tage

ansvar for deres egen sagsbehandling, men at der ligeledes ligger et ansvar hos den enkelte

socialrådgiver. ”I kan ikke bare sige, at det et lovgivningen eller det ledelsesmæssige,

retningslinjerne eller økonomien…men hvis du ender med ikke at kunne tale ordentlig til

borgeren, så er det skidt…for det står ikke i lovgivningen, at det er ok…at du skal tale grimt eller

nedsættende”(Bilag2).

Med dette afsluttende citat vil jeg nu bevæge mig over i det sidste analyseafsnit, der som

udgangspunkt vil handle om, hvordan faktorer som afmagt og forråelse kan have indflydelse på

fænomenet private socialrådgivere. Derudover hvordan man kan forstå de ovenstående oplevelser

som forråede handlinger grundet afmagt.

Maj Thorsen

Maj Thorsen er uddannet socialrådgiver siden 2008. Kendt som Whistlebloweren Karen. Maj blev

privat socialrådgiver i 2016 efter at have stået frem offentligt om kritisable forhold på sin tidligere

arbejdsplads. Maj er både bisidder og partsrepræsentant indenfor børnehandicap,

beskæftigelsesområdet hovedsageligt indenfor ressourceforløb, fleksjob og sygedagpenge.

Maj fortæller i interviewet om sig selv og sit virke, at hun havde en forventning om at skulle ud og

hjælpe mennesker som socialrådgiver, og at det altid har været en del af hendes DNA. Dog blev

31

hun det frarådet af familie, der påpegede det var et felt med stress, og det ikke er muligt at gøre

det godt nok. Maj havde ikke ambitioner om, at hun skulle redde verden, men at hun skulle hjælpe

udsatte borgere og bruge sin faglighed ud fra den viden, der blev undervist i på studiet. Derudover

en bevidsthed om at skulle agere myndighed og derigennem kunne bestemme over andre. Men

Maj påpeger vigtigheden i, at hun ville gøre det ordentligt(Bilag 3).

På spørgsmålet om, hvad der kendetegner en god socialrådgiver svarer Maj:

”Man skal kunne læse lovgivningen, som er ret kompleks…så skal man være hurtig og

kunne argumentere for sin sag…hvis du går til en leder for at få noget igennem for en

borger, så skal du kunne argumentere fagligt…du skal være velformuleret og kan

reflektere…så skal du være empatisk og omsorgsfuld…du skal formå at levere et nej

på en ordentlig og omsorgsfuld måde…så skal man holde privat afstand til borgerne…

(Bilag 3).

Ovenstående skitserer det som Lars Uggerhøj definerer som et ideal i forhold til, hvilken

forestilling man som socialrådgiver har om at kunne levere i praksis, men som borgerne ikke

oplever sker i praksis, hvilket resulterer i en samarbejdsrelation, der er præget af konflikter

(Uggerhøj, 2002, s. 81-83). Det at Maj er bevidst om, hvad der ligger i rollen som

myndighedsudøver og har reflekteret over hvordan denne rolle bør udføres, kan tolkes som tre af

de karaktertræk Eide og Eide pointerer i deres omsorgsrelation, vi som fagprofessionelle er

forpligtet til, hvor kommunikation bliver et vigtigt redskab i relationen, professionel empati,

fagkundskab og målsætning (Eide & Eide, 2007, s. 41-48). Kongsgaard (2016) forklarer det med, at

vi gennem vores rollesikkerhed skal give mulighed for at der både kan tages hensyn til borgerens

ønsker og behov, samt at systemets krav i form af overholdelse af gældende lovgivning efterleves.

Dette gennem den magt som man vedkender sig og forholder sig til, hvor Maj siger ”du skal formå

at levere et nej på en ordentlig måde”, hvor det kan tolkes at Maj er opmærksom på sin magt til at

kunne træffe en afgørelse, men samtidig er bevidst om sin kommunikation - den professionelle

kommunikation hun er forpligtet til at udføre (Kongsgaard, 2016, s. 43-46). Dertil at anvende

tillært viden fra socialrådgiver uddannelsen, hvor Eide og Eide skitsere det som fagkundskab, hvor

det at en socialrådgiver formår at sagsbehandle på en hurtig og ordentlig måde, bevirker at

han/hun udviser en seriøsitet og tilmed en respektfuld kommunikation (Eide & Eide, 2007, s. 41-

48).

32

Maj fortæller, at hun gennem sit virke som privat socialrådgiver oplever en praksis, hvor borgere

kontakter hende grædende og er slidte efter et langt forløb, hvor de ikke oplever sig set eller hørt:

”De er så fyldt op af krise og sorg og samtidig ikke bliver mødt ordentligt i mødet med

kommunen…borgeren føler sig alene derude og mangler nogen til at forklare dem deres

rettigheder” (Bilag 3). Denne oplevelse af manglende inddragelse og oplysninger om sine

rettigheder, samt det ikke at opleve en ordentlig behandling, kan underbygges med undersøgelsen

lavet af Institut for Menneskerettigheder(2017). Heri konkluderes det blandt andet at ca. en

femtedel af de interviewede borgere generelt mener, at de af kommunen ikke i mindre grad eller

slet ikke, er blevet rimeligt behandlet. Derudover en oplevelse af, at kommunens kommunikation

ikke har været venlig og hensynsfuld. Derudover oplever knap 40% at de ikke har haft mulighed

for at fortælle deres syn på sagen og godt en femtedel mener slet ikke, de har haft mulighed for at

blive hørt i deres sag (menneskerettigheder, 2017). Når borgerens retssikkerhed ikke overholdes,

betyder det at borgeren ikke beskyttes mod et magtfuldt system, der ellers er intentionen med

dette princip og det borgeren burde forvente (Hansen, Nørelykke, Sjelborg, & Bundesen, 2015, s.

13). Som tidligere skitseret er dette en del af myndighedsrollen og den udøvelse man som

socialrådgiver er forpligtet til via de processuelle regler, samt sikre at man som myndighed

optræder venligt, hensynsfuldt og på en måde der styrker tilliden til den offentlige forvaltning –

dette skitseres som god forvaltningsskik, der er en uskreven regel (Andersen, 2016, s. 185)

(Ombudsmanden, u.d.).

Maj fortæller om en konkret episode i kraft af job som privat socialrådgiver, hvor en borger

oplever ikke at kunne få fat i sin sagsbehandler, hvor han i mellemtiden har skiftet sagsbehandler

uden at blive oplyst om dette. Det er ifølge Maj et eksempel på, at der der ikke er overholdt

notatpligt jf. Offentlighedsloven § 13 (Lovportaler, 2019), hvor Maj fortæller ”Borgeren bliver ikke

orienteret og den mail korrespondance der er mellem leder og borger der viser det dårlige

samarbejde den er væk, sådan nogen oplysninger skal jo ligge i sagen”(Bilag 3).

Om krydspresset fortæller Maj, at det kan være vanskeligt at bevæge sig i rollen som

myndighedsudøver, da borgerne har en forventning om, at man kan gøre noget for dem, og så er

33

der en ledelse, der presser på fra oven ”altså kunne være i det her krydspres af forventninger både

fra borger og leder, som ikke stemmer overens” (Bilag 3).

Det er her afmagten, ifølge Dorthe Birkmose kan forekomme og afføde en forråelsesproces, der

skaber onde handlinger og hvor borgere bliver krænket. Når oplevelsen af utilstrækkelighed er til

stede – en oplevelse som er opstået som et resultat af for eksempel besparelser eller indskrænket

handlemuligheder i arbejdet - øges chancen for forråelse. Det kan resultere i en praksis, hvor

fagligheden og refleksionen bliver nedprioriteret, og hvor det i sidste ende kan have indflydelse på

det udførte arbejde (Birkmose, 2014, s. 32).

Til dette fortæller Maj:

”Kommunerne er presset på økonomien, hvilket presser de ansatte der bare skal kører borgeren

hurtigt gennem systemet, og så er der ikke tid til at gøre arbejdet ordentligt og få talt ordentlig

med borgerne”. Det Maj skitsere kan tolkes som det organisatoriske pres der lægges på

medarbejderne, der så får konsekvenser for den kvalitet og den rolle som myndighedsudøver,

man er forpligtet til at påtage sig i form af at udføre en god og ordentlig sagsbehandling af

borgerne. Det at få inddraget borgerne og oparbejdet en samarbejdsalliance (Posborg, 2016, s.

195-196).

Maj fortæller endvidere om konsekvensen af manglende refleksion og det at der ikke er tid til at

lave en ordentlig sagsbehandling og begyndelsen på en forrået kultur:

”Vi bilder os selv ind, vi gør et godt stykke arbejde, men tidsfrister blev ikke

overholdt…jeg blev en del af kulturen…der er ikke tid til at reflektere, der er ikke tid til

at tale om, er det her etisk forsvarligt…det at blive konfronteret med

forråelsesbegrebet er rigtig hårdt…kulturen er meget kraftfuld…den kultur jeg

oplevede var, at der ikke blev handlet fra ledelsens side…vi lod os rulle med…vi skød

ansvaret fra os”(Bilag 3).

Det at man som medarbejder tror, at man gør et godt stykke arbejde, kan resultere i handlinger

der ikke gavner borgeren og i værste fald krænker borgerens rettigheder. Som for eksempel, at en

tidsfrist ikke overholdes eller som Maj fortæller ”der kunne gå et år før den børnefaglige

undersøgelse blev lavet…men hvilken oplevelse havde familierne, der kunne ske meget skidt i

34

familien der i forvejen havde problemer og ikke mindst børn, der bliver udsat for svigt”(Bilag 3).

Eller når man som gruppe legitimerer og ikke gør opmærksom på de fejl og mangler der i

sagsbehandlingen.

Ifølge Dorthe Birkmose er forråelsesprocessen langt mere kraftfuld, når denne udvikles i grupper.

Det udspringer af, at vi mennesker er sociale væsner, og dermed er det af stor betydning at tilhøre

en gruppe (Birkmose, 2014, s. 52-55). De normer der i en gruppe bliver dannet vil den enkelte

efterfølgende tage til sig som sine egne. Gruppes normer kan i værste tilfælde overtrumfe en

eventuel supervision, ledelse eller ex. en undervisning (Birkmose, 2014, s. 55).

Ovenstående giver Maj et eksempel på, da hun arbejdede i en offentlig forvaltning:

”Hvorfor gjorde jeg ikke noget tidligere…det bliver en del af dagligdagen…det er jo

ikke min skyld…hvorfor var der ikke nogen, der stoppede op og sagde, nu nedlægger

vi arbejdet…det at være en del af noget og ikke skille sig ud, og hvis man ytrede sig er

muligheden for at miste sit arbejde, sit indtægtsgrundlag…det blev en kultur, hvor det

blev acceptabelt…for vi tænkte, det er ikke min skyld…det er ledelsens skyld” og

videre ”Man brød sig ikke om ansatte, der ytrede sig dette var en del af

kulturen…)hvor meget tør man sige til ledelsen af frygt for at blive frosset ude eller

fyret”(Bilag 3).

Ifølge Dorthe Birkmose får afmagtsfølelserne hos socialrådgiveren en ekstra dimension, når

han/hun, udover samarbejdet med borgere, der har brug for hjælp, også skal forholde sig til

samarbejdsvanskeligheder, manglende faglig ledelse eller en oplevet råhed i den førte

velfærdspolitik. Derfor bliver det afgørende at kunne identificere faresignalerne på oplevelsen af

afmagt og dermed forråede handlinger. Faresignaler kan være fysisk ubehag, dårlig samvittighed

eller en oplevelse af skyld og skam (Birkmose, 2014).

Derudover fortæller Maj om følgende oplevelser af afmagt hos sig selv og sine kollegaer:

”…man retter sig ikke efter, hvad lederne siger… Jeg ved, der er mange socialrådgivere, der bøjer

og kanter lovgivningen, regler og rammer for at få det til at virke… man twister ordene på en

særlig måde, så man kan bruge det i argumentationen…socialrådgiveren risikere at skubbe

borgeren ud over kanten, hvis de skal efterleve de regler, der er bestemt på

35

beskæftigelsesområdet…”(Bilag 3). Dette antyder, at der gennem en følelse af afmagt udføres en

tilfældig sagsbehandling, for at kunne udholde at være praksis og ikke har kontakt til sig selv og

det arbejde man udfører. Det kan som konsekvens ses som påtaget ligegyldighed overfor

arbejdets dalende kvalitet og dels en selvcensur, der tilslører ledernes forråede handlinger, der

ved fortielse ikke kommer frem i lyset. Dette har i sidste ende indflydelse på den sagsbehandling,

som borgeren oplever at få i praksis, der evt. kan være en manglende inddragelse eller en relation,

hvor kommunikationen kan være en hård tone eller manglende handling (Birkmose, 2014, s. 32).

Når tabuet om forråelse skal brydes, er det første skridt, ifølge Dorthe Birkmose, at tale om at

forråelse findes. Dernæst at se på de organisatoriske muligheder der er for at forebygge forråelse,

da en norsk undersøgelse har påvist, der er en sammenhæng mellem forråelse og medarbejdernes

stress og utilfredshed. Det, at man som menneske har en oplevelse af tryghed og overskud, kan

modvirke afmagtsfølelserne. Derudover påpeges god faglig ledelse, der handler om ikke at

individualisere problemerne, som afgørende. Forråelse er et kollektivt problem, og det er i

fællesskab, at afmagtsfølelserne skal identificeres. Men ansvaret for vores egne handlinger ligger i

sidste ende hos os selv og i de faglige refleksionsmuligheder (Birkmose, 2014, s. 163-165).

Slutteligt i interviewet fortæller Maj:

”Ja jeg tjener penge på det her, men jeg gør det også for at sætte spot på udsatte

borgere og de problematikker, jeg støder på i min hverdag…så de får en bedre

behandling…vi sidder på hver vores kontor og tror vi gør et godt stykke arbejde men

gør vi nu også det hvis vi spørger borgerne…jeg savner noget mere galskab…nogen

flere ildsjæle…du kan gå til din leder, når noget ikke er i orden eller samle sig på

arbejdspladsen…det værste er ikke at gøre noget”(Bilag 3).

Sammenfatning

Både Marianne og Maj fortæller om borgere, der i mødet med systemet har været opgivende og

ikke magter at kæmpe videre selv. De fortæller om en praksis, hvor de oplever, at basale

rettigheder ikke overholdes. At de socialrådgivere de har mødt ikke har påtaget ansvaret for

sagsbehandlingen og i visse tilfælde fremstår som bedrevidende og nedgørende, samt ikke er sin

36

rolle bevidst. Det betyder, at der opstår tvivl om rollefordelingen. Derudover der udvises der en

magt der er svær at forsvare sig imod som borger. Når det bliver for svært for de professionelle at

være i krydspresset kan følelsen af afmagt opstå og derud fra forråede handlinger der i sidste ende

kan krænke borgerne, der egentlig blot har søgt hjælp. Det at man som personalegruppe

legitimerer forråede handlinger, gør det sværere at forsvare sig mod dem både internt og

eksternt. Der peges på, at løsningen ikke kun ligger hos de enkelte medarbejdere, men i

særdeleshed på ledelsesniveau, samt på politisk niveau.

Konklusion

Jeg spurgte i min problemformulering Hvorfor hyrer nogle borgere en privat socialrådgiver?

Ud fra empirien og analysen kan det konkluderes, at der ikke er et entydigt svar på dette

spørgsmål. Dog kan det konkluderes, at der er forskellige faktorer, der kan have indflydelse på, at

en borger hyrer en privat socialrådgiver, og dette projekt har givet et bud på nogle af de faktorer.

Overordnet kan det konkluderes, at magt og deri modmagt, kommunikation, relationsdannelse,

afmagt og forråelse er faktorer der kan bidrage enten til et godt eller dårligt samarbejde.

Det at man om socialrådgiver ikke formår at danne en samarbejdsalliancen ud fra ovenstående

faktorer, kan medfører, at der opstår konflikt og uoverensstemmelse, der for borgeren i afmagt

fører til modmagt, hvor eneste udvej er at hyre en privat socialrådgiver. Der ses i analysen, at

magten er vekselvirkende og produktiv, da den udøvede magt generer en handling fra både

borgerens side men også fra de private socialrådgivers side.

Det kan komplicere samarbejdet yderligere, at den enkelte socialrådgiver ikke formår at påtage sig

sin myndighedsrolle, og derved ikke lever op til sine forpligtigelser såsom at formidle borgeren

sine rettigheder og inddrage borgeren i sagsbehandlingen. Dette strider mod god forvaltningsskik,

der netop skal sikre, at man som myndighed optræder ansvarligt og hensynsfuldt og gennem sin

adfærd medvirker til øget tillid mellem borger og system, men dette kan synes at have ringe kår i

praksis. Dette skyldes ikke blot den enkelte socialrådgiver men også de strukturelle påvirkninger

såsom den førte politik i form af førende diskurser.

Det fremkommer i projektet at fokus på egen rollesikkerhed spiller en faktor for om borgeren føler

sig tryg i mødet. Det, at Mette ikke oplever, at der er styr på hendes sag afføder en mistillid, hvor

Mettes afmagt bliver modstand. Dette kan fremme en afmagtsfølelse hos den enkelte

socialrådgiver der grundet sin irritation kan handle forrået, fordi det kan synes svært at hjælpe

37

borgeren grundet presset mellem systemets krav og borgerens behov. Heri er det op til den

professionelle at handle refleksivt på at identificere sine egne afmagtsfølelser, da det er

udgangspunktet for at ændre den adfærd, der i sidste ende kan krænke borgeren.

Der kan ligeledes konkluderes, at alt efter hvilken diskurs der er styrende, får det indflydelse på

hvordan det enkelte individ bliver defineret af magthaverne. Hvorfor det bliver det vigtigt i

samarbejdet at have øje for andre sandheder og andre perspektiver. Det at være bevidst om hvor

sin egen magt findes og hvilken betydning den har for samarbejdet er afgørende for at kunne gøre

den transparent og udlægge den, så det bliver synligt for borgeren i stedet for at operere i det

skjulte og derved bliver vanskeligere for borgeren at forsvar sig imod.

Når Lars Uggerhøj skitserer en diskrepans mellem det vi som socialrådgivere oplever at udføre og

det borgeren oplever at blive mødt med, danner det grobund for konflikt der, hvis denne ikke

løses kan det ud fra empirien resultere i at borgere hyrer en privat socialrådgiver, der ifølge

informanterne formår at leve op til det forventede ideal – at være borgerens advokat og danne

bro mellem system og borger.

Perspektivering

Forhåbentlig kan dette projekt bidrage til, at vi reflekterer over den praksis vi bevæger os i, samt

danne udgangspunkt for faglige diskussioner om, om vi nu også gør det vi siger vi gør. Jeg har

gennem processen lært meget af mine informanter og håber, at deres erfaringer har fået en form

og en ramme, der kan give læseren indsigt i de problematikker der er fremkommet. Derudover en

opfordring til at påtage os det professionelle ansvar i mødet med borgerne. Som i tråd med Dorthe

Birkmose der argumentere for, at vi nødt til at tale om forråelse for at kunne identificere afmagten

og turde tale om hvorfor noget ikke lykkedes, således at der skabes et rum for faglig refleksion.

Denne viden er noget jeg vil have fokus på i min egen fremtidige ansættelse. Derudover viden om

kulturens påvirkning.

Dog kan jeg ikke lade være med at bekymre mig over at skulle ud i praksis hvor der i en

undersøgelse fra 2018 påpeges at hver tredje socialrådgiver oplever stress over ikke at kunne gøre

sit arbejde ordentligt. Hvor det kan være svært at ytre sig om arbejdsforholdene som Maj Thorsen

påpeger og har erfaret (Socialrådgiverforening, 2018). ”Når mennesker med magt, holder op med

at lytte, er det på tide at skifte dem ud” Citat af Astrid Lindgren (Vestergård, 2017).

38

Litteraturliste

Allentoft, N. (11. December 2012). Denoffentlige.dk. Hentet Marts 2019 fra

https://www.denoffentlige.dk: https://www.denoffentlige.dk/nyheder/dobbelt-socialsystem-pa-vej

Andersen, J. (2016). Socialforvaltningsret (6. udg.). Gråsten: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Bech, H. (2013). Livsverdenmetode - erfaring og råd fra fænomenologisk forskning. I B. Schiermer

(Red.), Fænomenologi Teorier og metoder (1. udg.). Hans Reitzels Forlag. Birkmose, D. (2014). Når gode mennesker handler ondt - Tabuet om forråelse (1. udg.). Syddansk

Universitetsforlag. Eide, T., & Eide, H. (2007). Kommunikation i praksis (1. udg.). Forlaget Klim. Ejernæs, M., & Monrad, M. (2015). Teorier om sociale problemer. I J. Guldager, & M. Skytte (Red.),

Socialt arbejde - Teorier og perspektiver (1. udg.). Akademisk forlag. Fallov, M. A., & Nissen, M. A. (2016). Relationel magt - om forholdet mellem professionel og

borger. I S. J. Hansen (Red.), Professionelle i velfærdsstaten (3. udg.). Hans Reitzels Forlag. Guldager, J. (2015). Videnskabsteori - En indføring for praktikere. København: Akademisk Forlag. Hansen, I. B., Nørelykke, H., Sjelborg, H., & Bundesen, P. (2015). Borgerinddragelse og

retssikkerhed (2. udg.). Hans Reitzels. Heede, D. (2002). Det tomme menneske - Introduktion til Michel Foucault (1. udg.). Museum

Tusclanums Forlag. Hutchinson, G. S., & Oltedal, S. (2006). Modeller i socialt arbejde (2. udg.). København: Hans

Reitzel forlag. Järvinen, M. (2014). Et magtperspektiv på mødet mellem klient og system. I A. Meeuwisse, & H.

Swärd (Red.), Perspektiver på sociale problemer (2. udg.). København: Hans Reitzel. Järvinen, M., & Mortensen, N. (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient - teoretiske

perspektiver. I M. Järvinen, J. E. Larsen, & N. Mortensen (Red.), Det magtfulde møde mellem system og klient (1. udg.). Aarhus Universitetsforlag.

Juul, S. (2012). Fænomenologi. I S. Juul, & K. B. Perdersen (Red.), Samfundsvidenskabernes

videnskabsteori - En indføring (1. udg.). Hans Reitzel Forlag. Ketscher, K. (2014). Socialret - Principper Rettigheder værdier (4. udg.). Karnov.

39

Kokkin, J. (2011). Profesjonelt sosialt arbeid (2. udg.). Universitetsforlaget. Kongsgaard, L. T. (2016). Multi teoretisk praksis - i socialt arbejde (1. udgave udg.). Viborg:

Samfundslitteratur. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview - Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3.

udg.). København: Hans Reitzels Forlag. Launsø, L., Rieper, O., & Olsen, L. (2017). Forskning om og med mennesker - Forskningstyper og

forskningsmetoder i samfundsforskning (7. udg.). Munksgaard. Lovportaler, S. (20. Maj 2019). Schultz Lovportaler. Hentet Maj 2019 fra

http://socialforvaltning.lovportaler.dk/: http://socialforvaltning.lovportaler.dk/ menneskerettigheder, I. f. (21. December 2017). Menneskeret.dk. Hentet Maj 2019 fra

https://menneskeret.dk: https://menneskeret.dk/udgivelser/retssikkerhed-kommunerne Mik-Meyer, N., & Villadsen, K. (2007). Magtens former - Sociologiske perspektiver på statens møde

med borgeren (1. udg.). Hans Reitzels Forlag. Nilsson, R. (2008). Michel Foucault En introduktion (1. udg.). (O. Thornye, Ovs.) Hans Reitzels

Forlag. Ombudsmanden. (u.d.). Folketingets Ombudsmand. Hentet Maj 2019 fra

www.ombudsmanden.dk: https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel_forvaltningsret/god_forvaltningsskik/

Pedersen, K. B. (2012). Socialkontruktivisme. I S. Juul, & K. B. Pedersen (Red.),

Samfundsvidenskabernes Videnskabsteori - en indføring (1. udg.). Hans Reitzels Forlag. Pedersen, S. P. (13. Oktober 2018). Information. Hentet Februar 2019 fra Information.dk:

https://www.information.dk/debat/2018/10/bekymrende-flere-borgere-saa-utrygge-ved-systemet-hyrer-privat-socialraadgiver?vwo_exp_badges=|32|

Posborg, R. (2016). Myndighedsøvelse og sagsbehandling. I R. Posborg, H. Nørrelykke, & H.

Antcnak (Red.), Socialrådgivning og socialt arbejde (3. udg.). Hans Reitzels Forlag. Ritzau. (11. 12 2018). Den offentlige. Hentet Februar 2019 fra Den offentlige.dk:

https://www.denoffentlige.dk/ny-undersoegelse-en-bisidder-giver-bedre-behandling-i-velfaerdsstaten

Schiermer, B. (2013). Fænomenologi Teorier og metoder. I B. Schiermer (Red.). Hans Reitsels

Forlag.

40

Socialrådgiverforening, D. (23. November 2018). Dansk Socialrådgiverforening. Hentet Maj 2019 fra www.socialraadgiverne.dk:

https://www.socialraadgiverne.dk/publikation/socialraadgivernes-psykiske-arbejdsmiljoe/ Socialrådgiverforening, D. (u.d.). Dansk socialrådgiverforening. Hentet Maj 2019 fra

www.socialraadgiverne.dk: https://www.socialraadgiverne.dk/faggruppe/studerende/hvor-arbejder-socialraadgivere/

Stein, M. (4. juni 2017). Jyllandsposten. Hentet Marts 2019 fra https://jyllands-posten.dk:

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9628366/sagsbehandlingen-i-jobcentrene-ligner-et-psykologisk-eksperiment/

Swärd, H., & Starrin, B. (2009). Magt og socialt arbejde. I A. Meeuwisse, H. Swärd, & S. Sunesson

(Red.), Socialt Arbejde - en grundbog (2. udg.). Hans Reitzel. Thagaard, T. (2004). Systematik og indlevelse - En indføring i kvalitativ metode. (O. L. Henriksen,

Ovs.) Akademisk Forlag. Thorbech, F. (11. Februar 2018). Avisen.dk. Hentet Marts 2019 fra https://www.avisen.dk:

https://www.avisen.dk/socialraadgiveren-puk-systemet-er-designet-til-at-st_484013.aspx Torfig, J. (2004). Det stille sporskifte (1. udg.). Aarhus Universitets Forlag . Udsatte, S. f. (12 2018). Rådet for Socialt Udsatte. Hentet Februar 2019 fra www.udsatte.dk:

https://www.udsatte.dk/dyn/resources/Publication/file/0/100/1544524209/udsatte_bisidderrapport_2018_11_til-web.pdf

Uggerhøj, L. (2002). Menneskelighed i mødet mellem socialarbejder og klient - ideal eller realitet? I

M. Järvinen, J. E. Larsen, & M. Nils (Red.), Det magtfulde møde mellem system og klient (1. udg.). Aarhus Universitetsforlag.

Vestergård, V. (19. Juni 2017). Berlingske. Hentet Maj 2019 fra www.berlingske.dk:

https://www.berlingske.dk/karriere/sagt-om-magt

Bilagsliste

Bilag 1: Transskribering af borger – Mette Bækgård

Bilag 2: Transskribering af privat socialrådgiver - Marianne Stein

Bilag 3: Transskribering af privat socialrådgiver – Maj Thorsen

Bilag 4: Interviewguide privat socialrådgiver

Bilag 5: Interviewguide borger