De 17

Verdensmål

Verdensmålene

SDG

The Sustainable Development Goals

➤17 mål for verdens fremtid til år 2030

➤ Suppleret med 169 delmål

➤ Forhandlet på plads i FN

➤ Tiltrådt i 2015 af alle FN’s 193

medlemslande

Verdensmålene er

UniverselleDe 17 Verdensmål kan anvendes af ethvert land og enhver sektor:

Byer, erhvervsliv, skoler, myndigheder, organisationer osv.

Alle skal handle.

Alle Verdensmålene er forbundne med hinanden i et fælles system.

Man bør ikke kun stræbe efter et enkelt mål.

Det bedste er, at alle opnås samtidig.

Integrerede

Hvis vi skal opfylde de 17 mål, kræver det nytænkning og innovation i den måde vi lever vores liv her på Jorden.

Transformation

De enkelte mål:

DET POSITIVE: På 25 år er der ifølge Verdensbanken blevet en milliard

færre fattige, selvom den globale befolkning er steget med to milliarder.

Det er et fald på to tredjedele i forhold til 1990, hvor tallet lå på 35,9 %.

Dermed er der nu ’kun’ 736 millioner mennesker, der har en indkomst på

mindre end 1,9 dollars (cirka 12 kroner) om dagen.

DET MANGLER: Alt for mange kæmper stadig med at få opfyldt deres

grundlæggende menneskelige behov. De lever for mindre end 12 kroner

om dagen: De får ikke nok mad, har ikke rent drikkevand eller sanitet.

Kvinder lever oftere i fattigdom end mænd på grund af ulige adgang til

arbejde, uddannelse og ejendom. 80 procent af verdens mest fattige lever

i Sydasien og Afrika syd for Sahara.

Vi skal afskaffe alle former for fattigdom inden 2030. Det indebærer en

målrettet indsats overfor sårbare grupper, øget adgang til basale

ressourcer og tjenesteydelser og støtte til samfund, der er ramt af

konflikter og klimakatastrofer.

DET POSITIVE: Ifølge UNDP var 23,3% af verdens befolkning

underernærede i 1990. I 2016 var det næsten halveret til kun 12,9%.

DET MANGLER: Desværre er hungersnød og underernæring stadig en

kæmpe stopklods for udviklingen i mange lande.795 millioner mennesker

skønnes at være kronisk underernærede på grund af miljøproblemer og

tørke.

Over 90 millioner børn under fem år er i livsfare på grund af undervægt,

og hver fjerde indbygger i Afrika går sulten i seng.

Løsningen er at fremme bæredygtige landbrugsmetoder sikres alle

mennesker adgang til jord, teknologi og markeder.

Afskaffelse af sult kræver internationalt samarbejde om at investere i

infrastruktur og teknologi, som kan gøre landbruget mere effektivt.

Sammen med de øvrige verdensmål kan vi afskaffe sult inden 2030.

DET POSITIVE: Siden 1990 er børnedødeligheden mindsket med 50 %.

Dødeligheden blandt mødre er faldet med 45 %. I årene fra 2000 til 2013

er 30 % færre mennesker blevet smittet med HIV og AIDS. Over 6,2

millioner liv blev reddet fra malaria.

DET MANGLER: Der dør stadig mere end 6 millioner børn om året.

Dagligt dør der 16.000 børn på grund mæslinger og tuberkulose.

Hver dag dør hundredvis af kvinder under graviditet eller komplikationer

ved fødslen. I udviklingslandene får kun halvdelen af kvinderne i

landdistrikter professionel hjælp til fødslen.

Verdensmålene for bæredygtig udvikling skal gøre en ende på epidemier

af AIDS, tuberkulose, malaria og andre smitsomme sygdomme inden

2030. Målet er at give sygeforsikring til alle, give adgang til sikre og

effektive lægemidler og vacciner til alle.

DET POSITIVE: Siden år 2000 har mange flere børn fået en

grundskoleuddannelse. Således blev 91 % af børnene i u-lande

indskrevet i skole i 2015. Samtidig er der kun halvt så mange børn, der

dropper ud af skolen. Mange flere børn kan læse. Langt flere piger

kommer i skole.

DET MANGLER: Desværre er mange børn ude af skolesystemet i lande

som Mellemøsten, Tyrkiet, Georgien, Yemen, Iran og Afghanistan samt

Nordafrika. Årsagen er langvarig krig og uro i disse lande. Børn fra fattige

hjem går fire gange mindre i skole end børn fra de rigeste hjem.

Det er et stort problem, fordi skoleuddannelse er et af de mest effektive

og gennemprøvede midler til at vende udviklingen i en bæredygtig

retning.

Verdensmålene skal give alle børn gratis skolegang inden 2030. Alle skal

kunne få en erhvervsuddannelse. Uligheder på grund af køn og økonomi

må ikke stå i vejen for at få en videregående uddannelse.

DET POSITIVE: Flere piger går nu i skole end for 15 år siden, og de

fleste u-lande har opnået ligestilling i grundskolen. Kvinder udgør nu 41 %

af alle lønmodtagere uden for landbruget, sammenlignet med 35 % i

1990.

DET MANGLER: Der er stadig store uligheder i adgangen til at få et

lønnet arbejde i mange lande, og der er stor forskel mellem mænd og

kvinder på arbejdsmarkedet. Seksuel vold, udnyttelse og diskrimination er

stadig store problemer, der skal løses inden 2030.

Sundhed i forbindelse med sex og forplantning er i nogle kulturer et

tabubelagt emne. Det er skyld i flere hundredetusinde dødsfald under

gravitet om året og dårlig information om sex og prævention til unge.

Verdensmålene skal give alle adgang til sundhed på disse områder samt

lige rettigheder til økonomiske ressourcer som jord og ejendom inden

2030.

DET POSITIVE: 2,1 milliarder mennesker har fået bedre adgang til vand

og sanitet siden 1990.

DET MANGLER: 40 % af verdens befolkning lider under vandmangel.

Tallet vil vokse i takt med klimaændringerne.

I 2011 oplevede 41 lande at have for lidt vand. 10 af dem er tæt på at

udtømme deres beholdninger af ferskvand.

Verdensmålene skal sikre alle adgang til rent og billigt drikkevand inden

2030. Det vil kræve store investeringer i infrastruktur og sanitære

faciliteter. Hygiejne skal fremmes overalt.

Inden 2030 skal skove, bjerge, vådområder og floder genoprettes, hvis vi

skal undgå vandmangel.

DET POSITIVE: Mellem 1990 og 2010 har 1,7 milliarder flere mennesker

fået adgang til elektricitet. Andelen af bæredygtige energikilder vokser, og

vil i 2023 nå op på 12 % af det globale energiforbrug.

DET MANGLER: Den globale økonomi er stadig afhængig af fossile

brændstoffer, som fører til klimaændringer overalt på Jorden.

Hver femte menneske i verden har stadig ikke elektricitet. Adgang til

elektricitet for alle inden 2030 kræver investeringer i bæredygtige

energikilder som sol, vind, varmepumper, vandkraftværker, bølgeenergi

og geotermisk energi.

Energieffektivisering kan nedsætte det globale elforbrug fra bygninger og

industri væsentligt.

Investeringer i infrastruktur og nye, bæredygtige energiteknologier i u-

lande vil fremme bæredygtig vækst og gavne miljøet.

DET POSITIVE: I løbet af de sidste 25 år er antallet af arbejdstagere,

som lever i ekstrem fattigdom, faldet drastisk. I u-landene er

middelklassen vokset til over 34 % af den samlede beskæftigelse. Det er

en tredobling fra 1991 til 2015.

DET MANGLER: 204 millioner mennesker var stadig arbejdsløse i 2015.

Derfor er det vigtigt at fremme bæredygtig økonomisk vækst ved at skabe

højere produktivitet og teknologiske gennembrud. Iværksætterkultur og

jobskabelse skal styrkes.

Tvangsarbejde, slaveri og menneskehandel skal udryddes.

Målet er at opnå fuld beskæftigelse og anstændige jobs for alle i 2030.

DET POSITIVE: Flere udviklingsøkonomier er blevet bedre til innovation.

Det gælder en række afrikanske lande, lande i Østeuropa og i Asien.

Antallet af internetbrugere er siden 1995 steget fra 16 millioner til 3,7

milliarder mennesker.

DET MANGLER: Der er brug for store investeringer i infrastruktur og

innovation for at skabe bæredygtig økonomisk vækst og teknologisk

udvikling. Der skal skabes vækst i nye industrier og i informations- og

kommunikationsteknologi. Det skaber nye arbejdspladser. Der skal også

investeres massivt i forskning og innovation som basis for den

teknologiske udvikling.

4 milliarder mennesker har stadig ikke adgang til internettet. Denne

digitale kløft skal overvindes inden 2030 for at sikre lige adgang til

information og viden, for det vil fremme innovation og iværksætteri.

DET POSITIVE: Den globale ulighed er faldet de seneste 3 årtier. IMF

forventer, at den globale ulighed vil fortsætte med at falde, fordi fattige

lande vil få højere økonomisk vækst end rige lande, idet moderne

teknologi bliver importeret fra rige lande til de fattige.

DET MANGLER: De rigeste 10 % af befolkningen tjener 40 % af den

samlede globale indkomst. De fattigste 10 % tjener kun mellem 2 og 7 %

heraf.

De laveste indkomstgrupper skal derfor styrkes og alle samfundsgrupper

skal inddrages økonomisk uanset køn, race eller etnicitet.

Ulighed er et globalt problem, som kræver globale løsninger inden 2030:

• Bedre overvågning og regulering af finansielle markeder og

institutioner.

• Større udviklingsbistand og udenlandske investeringer til de regioner,

hvor behovet er størst.

• Støtte til mere sikker migration og mobilitet.

DET POSITIVE: Verdens byer bliver stadig mere bæredygtige og smarte.

I flere undersøgelser ligger New York, London, Paris, Tokyo, Reykjavik,

Singapore og Seoul i toppen. I ”Smart Cities” samarbejder byplanlæggere

og dataloger om at udnytte teknologi og internet til smarte løsninger. Det

handler om at bruge teknologien på en bæredygtig måde, så byens

borgere kan få glæde af de løsninger, som bliver udviklet.

DET MANGLER: Over halvdelen af verdens befolkning bor i byer. I 2050

vil det stige til 6,5 milliarder mennesker – 2/3 af jordens befolkning.

Byerne vokser hurtigst i u-landene, og stadig flere flytter fra land til by.

Der opstår såkaldte megabyer, dvs. byer med over 10 millioner

indbyggere. I 1990 var der ti megabyer. I 2014 var der 28.

Den største fattigdom findes ofte i byerne. De mennesker skal inden 2030

have adgang til sikre og billige boliger. Boligerne i slumkvarterer skal

forbedres. Der skal investeres i offentlig transport, grønne offentlige rum

samt bedre byplanlægning hvor borgerne involveres i beslutningerne.

DET POSITIVE: I 2018 har 71 lande samt EU indført politikker og

økonomiske instrumenter, som understøtter bæredygtigt forbrug og

produktion. I alt har 109 lande vedtaget politikker og initiativer, der

fremmer bæredygtigt forbrug og produktion.

DET MANGLER: Inden 2030 skal vi have reduceret vores fodaftryk på

naturen ved at ændre produktion og forbrug af varer og ressourcer.

Landbruget er den største forbruger af vand på verdensplan, og kunstig

vanding sluger nu ca. 70 procent af alt ferskvand.

Vi skal blive bedre til at bortskaffe giftigt affald og forurenende stoffer.

Virksomheder og forbrugere skal genbruge mere og mindske deres affald.

U-lande skal støttes til mere bæredygtige forbrugsmønstre inden 2030.

Det globale madspild skal halveres inden 2030 for at forbedre

fødevaresikkerheden og sikre en mere ressourceeffektiv økonomi.

DET POSITIVE: Det er stadig muligt at begrænse klodens

temperaturstigning til under 2 grader. Ifølge UNEP’s Emission Gap Report

2018 stiger verdens CO2 udledninger fortsat. Men med styrket innovation

og investeringer i ny teknologi kan vi stadig nå at holde den globale

temperaturstigning under 2 grader, konkluderer rapporten.

DET MANGLER: Verden bruger mange milliarder kroner årligt på at

reparere skader på grund af klimaændringerne. De gennemsnitlige årlige

tab fra jordskælv, tsunamier, tropiske cykloner og oversvømmelser løber

op i hundreder af milliarder kroner.

Der er brug for en verdensomspændende politisk indsats og handlekraft,

hvis temperaturstigningen skal begrænses til 2 grader. Det kræver en

øjeblikkelig fælles, global indsats NU.

DET POSITIVE: Beskyttede havområder sikrer bevarelse af havmiljøet. I

2018 var 16 % (22 millioner km2) havområder underlagt beskyttelse,

hvilket er mere end fordobling siden 2010. Beskyttelse af de vigtigste

biodiversitetsområder er også steget, fra 30 % i 2000 til 44 % i 2018.

DET MANGLER:

Over tre milliarder mennesker lever af planter og dyr i hav- og

kystområder. Men der overfiskes – 30 % mere end naturen genskaber.

Havene opsuger 30 % af den menneskeskabte CO2 udledning. Det har

øget forsuringen med 26 %. Hertil kommer, at der i gennemsnit er 13.000

stykker plastikaffald på hver kvadratkilometer i havet.

Inden 2030 skal der gennemføres bæredygtig forvaltning og beskyttelse

af havene og kystnære økosystemer, og forsuringen skal bekæmpes. Der

er også brug for international lovgivning, der sikrer bæredygtig udnyttelse

af havets ressourcer.

DET POSITIVE: Jordens økosystemer bliver beskyttet bedre, og

skovtabet er bremset.

DET MANGLER: Tabet af landbrugsjord er voldsomt. 12 millioner hektar

går tabt hvert år, og det går ud over de fattige samfund. Planter leverer 80

% af vores kost, og landbruget er en vigtig økonomisk ressource.

Skove dækker 30 % af jordens overflade. Her lever millioner af arter, og

skovene giver os ren luft og vand. De opsuger også CO2 og bekæmper

dermed klimaforandringerne.

8 % af verdens dyreracer er allerede uddøde og 22 % er i fare for at

uddø.

Inden 2030 skal indsatsen øges for at bevare og genoprette skove,

vådområder, tørre områder og bjerge. Skovene skal forvaltes

bæredygtigt, og afskovning skal stoppes. Hurtig handling er nødvendigt,

hvis vi skal begrænse tabet af naturlige levesteder og biodiversitet.

DET POSITIVE: Den offentlige adgang til information er blevet bedre.

Institutioner, der sikrer menneskerettigheder på nationalt plan, er blevet

styrket.

DET MANGLER: Fred, stabilitet, menneskerettigheder og effektiv

regeringsførelse på basis af retsstatsprincipper sikrer bæredygtig

udvikling. Nogle regioner har fred, sikkerhed og velstand, andre lever i

konstante konflikter og vold. Det påvirker den økonomiske vækst og

skaber fjendskab mellem lokalsamfund. Seksuel vold, kriminalitet,

udnyttelse og tortur er også mere fremherskende i konfliktområder.

Inden 2030 skal alle former for vold reduceres, og i samarbejde med

regeringer og lokalsamfund skal der findes varige løsninger på konflikter

og usikkerhed.

Styrkede retsstatsprincipper og menneskerettigheder er helt central for

denne proces. Ulovlige våbenstrømme skal begrænses. U-lande skal

inddrages mere i globale beslutningsorganer.

DET POSITIVE: Udviklingsbistanden fra i-lande er steget med 66 %

mellem 2000 og 2014. Endvidere er 4.000 Offentlig-Private Partnerskaber

med til at opfylde et eller flere verdensmål. Et eksempel er Mission

Innovation (MI), stiftet af EU og 23 andre lande for at fremme bæredygtig

energi. Et andet eksempel er P4G, der arbejder for at fremskynde grøn

vækst i u-lande over hele verden.

DET MANGLER: Der er stadig en række humanitære kriser på grund af

konflikter og naturkatastrofer, og det kræver fortsat bistand. Mange lande

har også brug for udviklingsbistand for at fremme deres vækst og handel.

Verden i dag er tættere forbundet end nogensinde før. Bedre adgang til

teknologi og viden er vigtigt for at dele ideer og fremme innovation.

Der er brug for at hjælpe u-lande til at komme ud af deres gæld. Der er

brug for flere investeringer i de mindst udviklede lande, hvis de skal opnå

bæredygtig vækst og udvikling.

Hvert mål

er vigtigt i

sig selv

Hvert mål

er vigtigt i

sig selv

Og de er

alle

forbundne

Kontakt

Leif Sønderberg

GOAL:SUSTAINwww.goalsustain.dk

leif.soenderberg@goalsustain.dk

+ 45 51 86 00 42

Læs de originale dokumenter på

https://sustainabledevelopment.un.org/topics

Denne præsentation er baseret på en gratis offentlig service leveret af 17Goals.org. Fotos: iStock/Getty og Unsplash.com