28%

54%

18%

Ja Nej Ved ikke

ENGROSVIRKSOMHEDROKKER SKATTE-MINISTEREN

FORANDRING I DAG -VÆKST I MORGEN

SÅDAN VÆKSTER DEN DANSKEREKLAMEBRANCHE

> SIDE 07 > midterSiderne >bagsiden

9

hverv samt Energi- og Olieforum,der repræsenterer tankstationer,gennemførte i maj 2011. I alt 181virksomheder, repræsenterende5.165 butikker, har medvirket. Det erbåde små virksomheder og store de-tailhandelskæder.”Der er således problemer nok attage fat på. Vi kan kun løse dem i etsamarbejde mellem myndigheder,organisationer, virksomheder, med-arbejdere og hvem der ellers er invol-veret. Der skal en bred vifte af tiltagtil, og vi har blandt andet succes medCrimestat - detailhandlens røve-riindberetningsportal. Desuden sæt-ter vi fokus på uddannelse af medar-bejdere, satser på at højne sikker-hedsniveauet i butikkerne, eksem-pelvis ved at reducere mængden afkontanter. For at forebygge skal derogså ydes en social indsats, og det gø-res blandt andet med støtte til lokaleprojekter. Det er imidlertid også vig-tigt, at politiet anvender de nødven-dige ressourcer,” siger direktør Lau-rits Rønn, Dansk Erhverv.Kriminalitet indgår som et vigtigtforhold for godt hver femte virksom-hed, når det overvejes at åbne nyebutikker.I alt er det 15 procent af virksomhe-derne, der afhængig af omstændig-hederne svarer, at de ville overveje atlade være med at anmelde et bande-medlem, som blev grebet i kriminali-tet på grund af frygten for repressa-lier. Hertil siger Laurits Rønn:”Man bør ikke lade sig skræmme.Det er meget vigtigt altid at anmeldekriminelle forhold for at få synlig-

MEDLEMSAVIS FOR 20.000 VIRKSOMHEDEROG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERVNR. 9 / 15.-17. juni 2011

Dansk Erhverv har sam-men med Energi- og Olie-forum gennemført en med-lemsundersøgelse idetailhandlen om bande-kriminalitet og kriminaliteti særligt belastede boligom-råder. 28 procent af dissemedlemsvirksomheder op-lever problemer.

Af Kristian Kongensgaard

• Godt hver femte virksomhed laderkriminalitet indgå som et vigtigtforhold i deres overvejelser, når deovervejer at åbne nye butikker.

• I alt 22 procent af virksomhedernehar valgt at indføre andre procedu-rer i bestemte butikker på grund afkriminalitet.

• I alt 28 procent af virksomhederneoplever problemer med bande-re-lateret kriminalitet. Næsten hvertredje har givet personalet i noglebutikker særlige instruktioner i,hvordan de skal håndtere formo-dede bandemedlemmer.

• Flertallet af virksomhederne, derhar butikker i særligt belastede om-råder oplever, at der i disse områ-der er større problemer med de fle-ste former for kriminalitet, endbutikker i andre områder.

Det er hovedresultaterne af en med-lemsundersøgelse, som Dansk Er-

gjort omfanget af problemerne og fåsat fokus på dem.”

Kriminalitet ihot spot-områderUndersøgelsen afdækker også pro-blemerne med kriminalitet i de sær-lige hot spot-områder i forhold til re-sten af landet. Problemerne medkriminalitet er generelt større i disseområder end i resten af landet. Såle-des er det 38 procent af virksomhe-derne, der har butikker i særligt be-lastede områder, der har indførtandre procedurer i nogle butikker pågrund af kriminalitet. Det er kun 9procent blandt virksomheder, derikke er til stede i disse områder.

Virksomheder, der både har butikkeri hot spot-områder og andre områ-der, er desuden blevet bedt om atsammenligne deres brug af butiks-vagter og skærpet tilsyn. 46 procentaf virksomhederne bruger flere res-sourcer på butiksvagter og 33 pro-cent på mere sikring i hot spot-områ-der end i resten af landet. Kun 4procent bruger færre ressourcer.Det har også betydning på persona-lesiden. I alt 39 procent af de virk-somheder, der har butikker i hotspot-områder, oplever større ud-skiftning end i andre områder.

Læs mere om emnet på side 4-5.

Hver fjerde butik rammes af bandekriminalitet

I alt 28 procent af virksomhederne oplever problemer med kriminalitet, som de formoder, at

kriminelle bander står bag. (Kilde: Dansk Erhverv 2011).

Har din virksomhed oplevet problemer med kriminalitetbegået af formodede medlemmer af kriminelle bander?

Dansk Erhverv planlæggeren politisk konference omfremtidens sociale velfærdfor at sætte fokus på selv-ejende aktørers rolle ogværdi for opgaveløsningen.

• Onsdag den 7. september 2011• Kl. 9.30-14.00• Dansk Erhverv, Børsen,

Slotsholmsgade, København K

Ifølge chefen for Offentlig-PrivatSamarbejde i Dansk Erhverv, MarieLouise Løvengreen Rasmussen harkonferencen to hovedformål:”For det første at få sat politisk fokuspå at selvejende aktører overses, ogfor det andet at få skabt en større fæl-les forståelse for de udfordringer,selvejende aktører står over for på

DANSK ERHVERV leder 15.-17. juni 2011 S 2

BØRSEN1217 KØBENHAVN K WWW.DANSKERHVERV.DK

T. 33 74 60 00 F. 33 74 60 80 -INFO@DANSKERHVERV.DK

Annoncesalg: T. 70 22 40 88

Redaktionjohn veje(ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl,Jesper Brønnum, Malene Billund,Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager,martin broberg

design: 1508layout og tryk: rosendahls-Schultz GrafiskOplag: 15.300

Udgives 16 gange i 2011ISNN: 1903-9093Titel: Dansk Erhvervsavis

UDGIVES AF

Af Christian T. IngemannDirektørDansk Erhverv

Hæsblæsende politisk afslutning”Det har været et folketingsår med store udfordringer og storebeslutninger.” Således indledte statsminister Lars Løkke Rasmussensin tale ved folketingets afslutningsdebat forleden. Det er svært atvære uenig i den betragtning. Dog synes udfordringerne at have fyldtmere end beslutningerne, hvis man ser bort fra de sidste måneder affolketingsåret.

I en hæsblæsende afslutning lykkedes det først og fremmest rege-ringspartierne, Dansk Folkeparti og de radikale at indgå en aftale omen tilbagetrækningsreform. Det er en helt nødvendig aftale, som skaber grundlag for stabile offentlige finanser og det øgedearbejdsudbud, som vi om få år får brug for.

Tilbagetrækningsreformen åbnede ligeledes op for et længe ventet fo-kus på at få sat gang i væksten. Både regeringspartierne, S/SF og deradikale har givet hver deres bud på, hvordan vi får væksten tilbage.

Regeringens udspil er i udgangspunktet det mest appetitlige med etstærkt fokus på SMV’er, skattekreditter, eksportfremme og en køre-plan for at reducere selskabsskatten fra 25-20 procent.

De radikale vil lette skatten på arbejde og dermed give flere etincitament til at arbejde mere. Desuden ønsker de at skrotte multime-dieskatten og øge digitaliseringen, hvilket Dansk Erhverv længe hararbejdet for.

S/SF foreslår i deres opdaterede plan ”Fair Løsning 2020” at lettebyrderne for erhvervslivet. Men desværre foreslår de også fortsat atindføre millionærskat og en erhvervspolitisk satsning, der tegner til atblive en snæver ”pick-the-winner-tilgang”, ligesom de ikke adressererde strukturelle udfordringer med mangel på arbejdskraft.

Folketingets sommerferie vil uden tvivl blive brugt til at hvæsse valg-knivene. Men forhåbentlig bliver der i tiden frem til valget, som senestkommer i november, ikke slækket på de mange gode initiativer til atfå væksten på sporet - tværtimod.

velfærd

”next practices” og give forskelligekonkrete bud på det.På Rådgiverdagens program vil to-neangivende talere fra Danmark ogudlandet give inspirerende oplægmed indsigt i nye tendenser og løs-ninger inden for feltet.I en workshop skal deltagerne bliveinspireret til at udvikle nye løsningerog modeller, som de kan tage medhjem.”Vi forventer mere end 200 delta-gere. De vil få en værdifuld konfe-rence, hvor vi ser på de nyeste ten-denser, som kan omsættes i voresmedlemsvirksomheder. Apps, free,you name it. Konferencen vil værefyldt med inspirerende talere og net-værk bestående af både nye og eksi-sterende relationer på tværs af bran-cherne for rådgivning og videnser-vice,” siger markedsdirektør LeneCourt-Payen, Dansk Erhverv.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen, når DanskErhverv endnu engang sæt-ter fokus på videnservicepå årets Rådgiverdag.

• Onsdag den 14. september2011

• Kl. 12.30-17.30• Dansk Erhverv, Børsen,

Slotsholmsgade, København K

Forandring og fornyelse er påkræveti brancher, der leverer videnserviceog rådgivning. Årets tema er virk-somhedsnært og fokuserer på nyeservices, produkter og forretnings-modeller. Det skal vise behovet for

Også i år bliver der lagt en workshop ind i programmet for Dansk Erhvervs Rådgiverdag til

september. Fotoet er fra rådgiverdagen i fjor. (Foto: Lars E. Andreasen).

tværs af enkelte fagområder, organi-seringsformer og værdigrundlag,”påpeger hun.

Uddrag af foreløbigt program• Mellem privat og offentlig - hvor er

selvejende virksomheder på vejhen/hvad er fremtiden for dem -hvordan bruger vi bedst voresmange velfærdskroner?

• Politisk paneldebat: Hvilken rolleskal ikke-offentlige aktører spille ifremtidens velfærd?

• Hvordan kommer selvejende aktø-rer til at samarbejde med det of-fentlige fremadrettet - Hvordan serfremtidens driftsaftale ud?

• Faglig paneldebat: Samarbejdetmed kommunerne.

•• Fremtidige aftaleformer.•• Hvordan sikrer vi mangfoldighe-

den i opgaveløsningen?•• Hvordan sikrer vi prisgennemsig-

tighed?•• Fokus på kvalitet og indhold før

pris.

Fremtidens sociale velfærd

Rådgiverdagen 2011

videnservice

Den største sportsbegiven-hed i Danmark nogensinde- U21-EM 2011 - handlerikke kun om at finde en eu-ropamester i fodbold. Dethandler også om at findeerhvervsmæssige åbningerog om at flytte action frastadion til resten af byen.

Af Christian Ankerstjerne

I perioden 11.-25. juni er 8 af Euro-pas stærkeste U21-landshold i færdmed at dyste om UEFA U21-EM 2011i Danmark - det sker i Aarhus, Aal-borg, Herning og Viborg. EM-slut-runden bliver uden sammenligningden største sportsbegivenhed nogen-sinde på dansk grund. Slutrunden iSverige i 2009 havde 163.196 til-skuere til 15 kampe. 750 journalisterskrev over 10.900 artikler og sendte1.322 timers tv til knap 100 millionerseere i 45 lande. Alle indikationer pe-ger på, at mere end 100 millionertænder tv’et fra den 11.-25. juni ogfølger med i slutrunden i Danmark.”Selv om der ’bare’ er tale om ung-domsfodbold, er det en enorm begi-venhed for hele Danmark, ikke barefor de 4 implicerede byer. Men derkommer virkelig gang i gaderne - ogbutikkerne - i værtsbyerne i de godt 2uger, turneringen varer,” siger mar-kedsdirektør Morten Brustad, DanskErhverv.

105 millioner kr. iturismeomsætningAf de cirka 185.000 billetter, der ertil salg, har DBU en målsætning omat sælge mindst 150.000. Til sam-menligning blev der solgt cirka7.000 billetter til VM i banecykling2010. Hertil kommer de mange, derikke har købt billet, men ser kam-pene på storskærm i byerne.”Mange af tilskuerne er gengangereog ser mere end én kamp, og det gæl-der både danskere og udenlandskebesøgende. Vi forventer at se rundtregnet 4.000 udenlandske tilskuereunder turneringen, heraf forventescirka halvdelen at overnatte og se

flere kampe. Hertil kommer over800 udenlandske spillere, ledere,UEFA-folk og medierepræsentanter.I alt forventer vi, at udlændingeneskaber omsætning for 31,5 millionerkr. De mange danske tilskuere ska-ber også omsætning - i alt forventervi en afledt turismeomsætning af be-givenheden på cirka 105 millionerkr.,” siger direktør Lars Lundov,Sport Event Denmark, der er partneri turneringen.

Liv og glade dage er godreklame for DanmarkTurneringen betyder, at camping-pladser, hoteller og andre overnat-ningsmuligheder vil være godt book-et op i og omkring værtsbyerne.

Ligeledes er det vist givet, at der bli-ver drukket nogle øl og spist en heldel fastfood. Mon ikke også de besø-gende vil benytte lejligheden til entur ned ad gågaderne for at kigge påbutikker og bruge penge.

”Det glæder mig, at manhar forsøgt at tænke begi-venheden ud af de almin-delige rammer på stadionog helt ind i bykernerne.”

Morten Brustad,

markedsdirektør, Dansk Erhverv

I værtsbyerne arbejder man på, atbegivenheden også fylder noget indei byerne. Derfor står DBU, turnerin-gens sponsorer og værtsbyerne bagen række tiltag og arrangementer,der skal skabe liv og glade dage i defire værtsbyer. Byerne har oprettetdedikerede fanzoner, hvor man kanse kampene på storskærm, og byderpå masser af underholdning i de touger, turneringen kører.”Det glæder mig, at man har forsøgt attænke begivenheden ud af de almin-delige rammer på stadion og helt ind ibykernerne. Når man skaber en festomkring begivenheden, tiltrækkerman også nogle publikummer, sommåske er ligeglade med fodbold, ogsom normalt ikke ville købe billet.Sportsbegivenheder i dag er megetmere end det, der foregår mellemkridtstregerne på banen. De mangedeltagende medier leder med lys og

lygte efter sjove sidehistorier og dæk-billeder, der viser, at stemningen er itop. Det er altså god reklame for Dan-mark at være vært for sådanne begi-venheder,” påpeger Morten Brustad.

EM i ungdoms-kokUdover de mange fan- og publikums-orienterede aktiviteter i byerne dan-ner U21-EM også ramme for blandtandet en fodboldkonference på Aar-hus Universitet og for U21 NationsCup for unge kokke - en slags EM iungdoms-kok.”Det er oplagt at benytte U21-EM somløftestang for at afvikle netop konfe-rencer. Ligesom det måske kan sikre enbegivenhed som kokkemesterskabetafledt omtale, når man lægger en min-dre begivenhed op ad en anden størrebegivenhed - og dermed sætter fokuspå Danmarks gastronomiske kunnen. Idet hele taget gælder det om at brugede store begivenheder så offensivt sommuligt, så de giver mest muligt afkast,”slutter Morten Brustad.

Fodboldtalenter skal score kassen for Danmark

DANSK ERHVERV oplevelse 15.-17. juni 2011 S 3

oplevelse

Lars Lundov, direktør, Sport Event

Denmark: ”I alt forventer vi, at udlændin-

gene skaber omsætning for 31,5 millioner kr.

under U21-EM.”

Morten Brustad, markedsdirektør, Dansk

Erhverv: ”Sportsbegivenheder i dag er meget

mere end det, der foregår mellem kridtstre-

gerne på banen.”

Europamesterska-

berne i fodbold for

U21-landshold holdes

i Danmark i disse

uger. I og uden for ba-

nerne ventes en

turismeomsætning på

over 100 millioner kr.

Billedet er fra det

danske U21-lands-

holds venskabskamp

mod Tyrkiet i Vejle,

der blev spillet som

optakt til selve me-

sterskabsturneringen.

(Foto: Ernst van

Norde/POLFOTO).

Der er ingen nemme løs-ninger, og ingen kan løsedet alene, lød det på DanskErhvervs konference ombandekriminalitet og butik-ker i ”hot spots”, der vararrangeret i samarbejdemed PROTECT A/S, DanskKrisekorps ApS og Telesik-ring A/S.

Af Kristian Kongensgaard

En købmand i bydelen Tingbjerg iKøbenhavn havde på et år haft 46forsikringsskader forårsaget af kri-minalitet. Han har ikke givet opendnu, og en lang række tiltag, ogsåfra myndighedernes side, er resulte-ret i en halvering. Det er naturligvisstadigvæk uacceptable vilkår at drivebutik på. Men det siger noget om, atdet er muligt at mindske kriminalitet- også hos forretningsdrivende, derikke er ramt nær så hårdt.Købmanden i Tingbjerg blev nævntaf flere oplægsholdere og debattørerpå Dansk Erhvervs konference fornylig om bandekriminalitet og butik-ker i ”hot spots”, der er synonym forbelastede kvarterer.Som det fremgår af forsideartiklen,har Dansk Erhverv sammen medEnergi- og Olieforum gennemført enmedlemsundersøgelse om kriminali-tet og organiserede bander i detail-handlen. Direktør Laurits Rønn,Dansk Erhverv, præsenterede un-dersøgelsens resultater og konklude-rede blandt andet følgende:”Vi befinder os heldigvis ikke i Syd-italien, hvad angår krav om beskyt-telsespenge. Men desværre har hver

fjerde i detailhandlen problemermed bandekriminalitet. Det er pro-blemer, vi kun kan løse i fællesskabog med et langt sejt træk.”Han pegede på detailhandlens røve-riindberetningsportal Crimestat somen af vejene til at bekæmpe krimina-liteten.

Får øjnene op for detail-handlens luksusvarerKim Kliver, der er politiinspektør ogchef for Rigspolitiets Nationale Ef-terforskningsstøttecenter - NEC, re-degjorde for ”Bande- og rockerkrimi-nalitetens mange sider”. Han beto-

Langt sejt træk skal holde banditterne ude af butikkerne

nede, at der er en klar nedadgåendekurve over røverier i detailhandlen,men at der også er en anden tendensat spore:”Banderne og rockerne får mere ogmere øjnene op for de kriminellemuligheder, der er i detailhandlensluksusvarer.”Michael Fønss Gjørup, sikkerheds-chef i Kriminalforsorgen, gav en lek-tion i de logistiske udfordringer, deropstår, når dømte rockere og bande-medlemmer skal fordeles i fængs-lerne for at undgå, at grupperinger-nes konflikter ude i samfundet flytterinden for i fængslerne:”Hvis jeg havde været hoteldirektør,ville jeg være ovenud lykkelig, for alleværelser er fuldt booket, og der erendnu flere på vej, der skal afsone.”Dokumentarredaktør Anders Riis-Hansen, DR, der står bag ”Drengenefra Vollsmose”, fortalte om sine ople-velser med denne dokumentar. Isæranerkendte han med eksempler fradokumentaren de muligheder, somdetailhandlen åbenbart har for at fåunge med et langt strafferetligt CV påret køl igen.

DANSK ERHVERV detailhandel 15.-17. juni 2011 S 4

Professor Dominique Bouchet, Syddansk Universitet, nr. 2 fra venstre, fortalte på underholdende vis om bandernes mentalitet og tankegang bag deres kriminelle handlinger. De øvrige panel-

deltagere er yderst til venstre Per Larsen - særlig rådgiver for Københavns Kommune, Lars Alexander Borke - procesdirektør i Dansk Erhverv, samt politikerne Peter Skaarup, Dansk Folkeparti,

og Manu Sareen, Det Radikale Venstre, og mellem de to sidstnævnte ordstyrer Divya Das. (Foto: Kaj Bonne).

Cirka 100 deltog i konferencen om bandekri-

minalitet og butikker i hot spots.

(Foto: Kaj Bonne).

detailhandel

Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, præ-

senterede resultaterne af en medlemsunder-

søgelse om kriminalitet og organiserede ban-

der i detailhandlen. (Foto: Kaj Bonne).

Støt lokale projekterSikkerhedsekspert John Ravn, Guar-ding, gjorde rede for, hvordan butik-kerne kan sikre sig bedre. Blandt an-det anbefaler han, at butikker ibelastede områder rekrutterer med-arbejdere, der er bosat uden for om-rådet. De vil ofte have en større auto-ritet og er ikke så modtagelige fortrusler om repressalier.John Ravn foreslår også, at butik-kerne engagerer sig i at støtte lokaleprojekter:”Det skal naturligvis ikke kunne op-fattes som beskyttelsespenge menforegå på et naturligt plan,” påpe-gede han.Han advarede imod at tro, at detail-handlens problemer i hot spot-områ-der har en facitliste:”Der er ikke én bestemt type proble-mer i alle områder. Det er vidt for-skelligt, og derfor skal man netop gåselektivt til værks med initiativer.”Ifølge John Ravn vil mere elektro-nisk betaling og kontantløse butikkerkunne løse en stor del af proble-merne. Èt af hans råd til butikkernevar at anskaffe et lukket kontant-håndteringssystem.Sikkerhedseksperten anbefaledeogså videoovervågning af høj kvali-tet:”Desuden er det fortsat vores storeønske at få tilladelse til at rundsendebillederne, så butikkerne kan hjælpehinanden med at forebygge og op-klare. I dag må ikke engang kædernesende billederne rundt til deres egnebutikker,” påpegede han.

Voksende spontan kriminalitetEnergipolitisk chef Jacob Stahl Otte,Energi- og Olieforum, der repræsen-terer cirka 2.000 tankstationer, varenig i, at antallet af røverier er da-lende:”Til gengæld stiger den spontane kri-minalitet. Men udbyttets størrelse er

i reglen beskedent, så det kan ikkevære årsagen. Der er derimod oftetale om gruppekriminalitet forårsa-get af kedsomhed og for at opnåanerkendelse i gruppen.”Jacob Stahl Ottes budskab var, atmedarbejderne på tankstationernebåde skal være gode til at sælge og tilat håndtere sikkerheden:”Tidligere havde vi størst fokus påtekniske foranstaltninger. Nu er fo-kus på mere uddannelse og træningog på at rekruttere medarbejderemed de rette personlige kvalifikatio-ner,” fortalte han.

Svært at løfte bevisbyrdeLisbeth Dalgaard, købmand i Hørs-holm, formand for De SamvirkendeKøbmænd og medlem af Dansk Er-hvervs bestyrelse, var ikke tilfredsmed myndighedernes håndtering afden kriminalitet, der går ud over bu-tikkerne:”Det er ikke okay, at politiet ikke ta-ger anmeldelser alvorligt. Politikred-sene synes at prioritere forskelligt,alt efter den politiske dagsorden.”Også i forhold til eventuel kriminali-tet fra medarbejdernes side var Lis-beth Dalgaard kritisk over for poli-tiet:”I bortvisnings- og afskedigelsessa-ger kan arbejdsgiveren have sværtved at løfte bevisbyrden, hvis ikke sa-gerne efterforskes. Det kan kostestore beløb i erstatning og godtgø-relse.”Hun kunne også godt ønske sig enanden procedure med straffeat-tester:

”Det er forholdsvis nemt at svindlemed dem. De burde kunne sendes di-rekte til arbejdsgiveren.”Med hensyn til konferencens fokuspå bandekriminalitet og butikker ihot spots var De Samvirkende Køb-mænds formand ikke helt sikker påden direkte sammenhæng:”Meget af kriminaliteten udtænkesmåske i hot spot-områder, men ud-føres ofte i de stille bydele, hvor op-mærksomheden er mindre,” mentehun.

”En ”bandepakke” kunneogså indeholde ret til atudveksle videobilleder oggøre straffeattesterelektroniske, så de ikkekan forfalskes.”

Lars Alexander Borke,

procesdirektør, Dansk Erhverv

Forslag om ”erhvervs-bandepakke”I den afsluttende paneldebat ”Hvor-dan vender vi udviklingen?”, deltogblandt andre den radikale politikerManu Sareen. Han synes, at tiden erinde til, at folketinget vedtager en

”erhvervs-bandepakke”, som eksem-pelvis kunne indeholde flere mulig-heder for at drive kontantløse butik-ker.Det syntes hans ellers ofte politiskemodstander, Peter Skaarup fraDansk Folkeparti, var en god idé. Deto var også enige om, at flere nærpo-litistationer er en del af løsningen.Procesdirektør Lars AlexanderBorke, Dansk Erhverv, ærgrede sigover de mange ekstraomkostninger,som kriminalitet påfører detailhan-delen:”Til gengæld glæder jeg mig over denbrede forståelse på konferencen fordet vigtige i en forebyggende indsats,og at vi ikke kan løse problemernealene hver især men kun i fællesskab.Det kunne blandt andet være at fåændret betalingsloven, så vi får kon-tantfrie butikker. En ”bandepakke”kunne også indeholde ret til at ud-veksle videobilleder og gøre straffe-attester elektroniske, så de ikke kanforfalskes,” sagde han.Lars Alexander Borke advarede imodat drage forhastede konklusioner påbaggrund af den seneste statistik, derviser færre røverier:”Der er fortsat behov for mere synligtpoliti. Gerne som i Sverige der harsucces med at passe de kriminelle oppå gader og stræder.”

DANSK ERHVERV detailhandel 15.-17. juni 2011 S 5

Dokumentarredaktør Anders Riis-Hansen,

DR, der står bag ”Drengene fra Vollsmose”,

fortalte om sine oplevelser med denne doku-

mentar.

Formanden for De Samvirkende Købmænd,

Lisbeth Dalgaard: ”Det er ikke okay, at poli-

tiet ikke tager anmeldelser alvorligt.”

CRIMESTAT belønnerkriminalpræventivt arbejde

Det KriminalpræventiveRåd har modtaget 50.000kr. fra detailhandlensrøveriportals nystiftedeCRIMESTAT-pris.

Prisen blev overrakt på konferencenom bandekriminalitet i detailhand-len, og om prismodtagerens fortjene-ste siger juridisk konsulent TorbenE. Hoffmann Rosenstock, Dansk Er-hverv:"Det Kriminalpræventive Råd gør etutroligt vigtigt stykke arbejde for atforebygge kriminalitet blandt børnog unge via blandt andet lokalprojek-ter. Et arbejde, som blandt andetogså har stor betydning for detail-handlen, og det vil vi gerne være medtil at understøtte.”Hos Det Kriminalpræventive Råd erman glad for anerkendelsen:

"Vores fokusområde i år er blandtandet at forebygge hæleri, og prisenfra Dansk Erhverv og Crimestat vilstyrke vores indsats over for børn ogunge på det område,” siger sekretari-atschef Anna Karina Nickelsen.

Sekretariatschef Anna Karina Nickelsen

modtog på vegne af Det Kriminalpræventive

Råd CRIMESTAT-prisen på 50.000 kr.

(Foto: Kaj Bonne).

DANSK ERHVERV velfærd 15.-17. juni 2011 S 6

Også Dansk Erhverv er re-præsenteret på det storeFolkemøde på Bornholm idisse dage, hvor organisa-tionen vil sætte fokus på atinddrage private og selv-ejende aktører i social vel-færd.

Af Kristian Kongensgaard

Der er altid sol over Gudhjem, og soler der formentlig også i Allinge idisse dage under Folkemødet påBornholm. Folkemødet er blevet tilpå inspiration fra Sverige, og der harikke tidligere været et lignende ar-rangement på dansk jord, hvor allesamfundsgrupper samles over fleredage og på tværs udveksler syns-punkter - en slags demokratiets svarpå Roskilde Festival.Begivenheden ventes at blive årligttilbagevendende. Dansk Erhverv ersammen med Nordisk Råd og Nor-den i Fokus arrangør af en debat overemnet ”Sælger vi ud af den nordiskevelfærdsmodel - eller kan vi købe løs-ningen i det private?”I diskussionen, der finder sted i teltet”Meningsministeriet” på AllingeHavn, skal underdirektør og chef forRegional Erhvervsudvikling NielsMilling, Dansk Erhverv, blandt an-dre møde Henrik Dam Kristensen -præsident for Nordisk Råd, HaraldBørsting - formand for LO, HenrikBach Mortensen - direktør i DanskArbejdsgiverforening, og MartinÅgerup - direktør for CEPOS.Debattørerne tager blandt andet fatpå følgende spørgsmål med TV-vær-ten Clement Kjersgaard som ordsty-rer:• Hvordan skal den nordiske vel-

færdsmodel se ud i fremtiden?

• Hvilke opgaver skal den løse, oghvem skal gøre det?

• Hvordan får vi råd uden at gå påkompromis med kvalitet og udvik-ling?

• Kan civilsamfundet bidrage?Desuden vil repræsentanter for depolitiske partier udfordre panelet.

Lær af andres erfaringerDansk Erhverv benytter Folkemødettil at sætte fokus på at inddrage pri-vate og selvejende aktører på det so-ciale område:”Fremtidens velfærd er et varmtemne lige nu, og det er vigtigt at gøreopmærksom på den betydning, somikke-offentlige aktører har på debløde velfærdsområder. Alle talerom besparelser, men de private ogselvejende virksomheder bidragerikke bare med bedre økonomi, menogså med mangfoldighed i opgave-løsningen. Den enkelte borger kansåledes finde et tilbud, der passer tilnetop ham eller hende, hvad entendet handler om daginstitutioner ellerældrepleje,” siger Marie Louise Lø-vengreen Rasmussen, chef for Of-fentlig-Privat Samarbejde i DanskErhverv.Hun lægger vægt på, at Danmarkskal tage ved lære af udenlandske er-faringer:”Netop derfor gennemfører vi på Fol-kemødet den politiske paneldebatsammen med Nordisk Råd. Det givernemlig god mening at lære af voresnordiske naboer, når det handler omat finde en løsning på, hvordan vi iDanmark kan indrette det socialeområde mest effektivt og med størstkvalitet. Vi kan blive langt bedre til athøste erfaringer fra nordiske naboerpå velfærdsområdet - dels for at fånye idéer og dels for at undgå at gen-tage andres fejltagelser,” påpegerhun.

Sol over bedre velfærd

velfærd

På grundlovsdag spistedanskere og udenlandskemedarbejdere i Danmarklandet over middag sam-men. IntegrationsministerSøren Pind viste vejen vedselv at være vært for en in-ternational middag, blandtandet med repræsentanterfor Dansk Erhverv.

Af Kristian Kongensgaard

På grundlovsdag i år mødtes dan-skere og udenlandske medarbejderei Danmark - de såkaldte expats - overhele landet hjemme hos hinanden til”Expat Dinner” og en snak om demo-krati og værdier i en globaliseret ver-den.Bag ”Expat Dinner” står konsortietbag matching-sitet letsmeetin.dk,netværket ”Expat in Denmark” ogForeningen Nydansker og er fi-nansieret af Integrationsministeriet.Netværket ”Expat in Denmark” harsekretariat i Dansk Erhverv.I dag er der cirka 45.000 expats iDanmark, og som lever og arbejderher i en kortere eller længere pe-riode. Fælles for dem alle er, at de bi-drager til det danske og tilfører Dan-mark et pust fra verden omkring os.I anledning af grundlovsdag var inte-grationsminister Søren Pind selvvært for en international middag,

hvor han inviterede en række danskeerhvervsfolk og expats. Blandt andreadministrerende direktør Jens Klar-skov - Dansk Erhverv, CEO CharlotteMark - Microsoft Development Cen-ter, samt en række expats.Formålet med ”Expat Dinner” er atfastholde velkvalificeret udenlandskarbejdskraft og deres familier. Deforlader ofte Danmark før planlagt,da de føler sig socialt isolerede.Arbejdskraftindvandrere bliver påde danske arbejdspladser i kortereog kortere tid. Som det ser ud nu, har50 procent forladt Danmark indenfor de første to år.Integrationsminister Søren Pindville med sin middag bidrage til løs-ningen:”Vi kan alle sammen være med til atvende denne udvikling, således at ex-pats får positive oplevelser med dan-skere - og omvendt. Ved at spise mid-dag med hinanden og lære hinandenat kende betyder det forhåbentligt, atflere har lyst til at blive længere iDanmark og samtidig vender hjemsom positive ambassadører for det atarbejde og bo i Danmark,” siger han.Expat Shahar Silbershatz deltog ogsåi Søren Pinds middag, og hun siger:“En af de største barrierer for expatsi Danmark er at få adgang til lokalesociale netværk. En middag kan væremedvirkende til at facilitere social in-teraktion mellem expats og dan-skere. På længere sigt kan det bi-drage til at gøre vores ophold iDanmark mere behageligt og pro-duktivt.”

Integration begyndermed en god middag

Integrationsminister Søren Pind viste vejen for ”Expat Dinner” ved selv at invitere udenland-ske medarbejdere i Danmark og repræsentanter for blandt andre Dansk Erhverv på middag påHotel Marriot i København. (Foto: Kaj Bonne).

expats

Skatteministeren har vedselvsyn på et virksomheds-besøg kunnet konstatere, atden nye lov om fedtafgiftstiller temmelig besværligedokumentationskrav. Virk-somheden har efterfølgendeallerede haft møde med mi-nisteriets embedsmænd omproblemerne, og også DanskErhverv glæder sig over denkonstruktive udvikling.

Af Kristian Kongensgaard

I nogle oste skal der være huller, mendet skal der ikke i lovgivningen - hel-ler ikke i den nye lov om fedtafgift.Ostebørsen i Slagelse, der er medlemaf Dansk Erhverv, kunne efter skatte-minister Peter Christensens besøgfornylig glæde sig over, at virksomhe-den ved et efterfølgende hurtigt ind-kaldt møde i skatteministeriet kom idialog med ministerens embeds-mænd om den forestående bekendt-gørelse for den meget omtalte og til-nærmelsesvis forhadte fedtafgift.”I har jo allerede påvirket lovgivnin-gen,” lød det med et smil fra skatte-minister Peter Christensen, da hanmødtes med indehaverne af Ostebør-sen, Henrik og Birgitte Kastrup.Skatteministeren var da også overor-dentligt lydhør over for engrosvirk-somhedens problemer, da han vedselvsyn kunne konstatere, hvilkekonsekvenser loven vil få for en virk-somhed som Ostebørsen. I hvert faldhvis der ikke blødes gevaldigt op forkrav om dokumentation af eksaktvægt og fedtindhold i de mange oste.Virksomheden får årligt produceretmere end to millioner oste, entenherhjemme eller importeret frablandt andet små gårdmejerier iFrankrig, Italien og Spanien.”Vi skal finde nogle løsninger, der ertil at håndtere,” lød det beroligendesvar fra ministeren.

Import står på spilHenrik Kastrup glædede sig efter mi-nisterbesøget over Peter Christensensinteresse for problemstillingen, somogså vil blive et stort problem for lig-nende fødevarevirksomheder:”Nu kan vi jo af gode og politiske årsa-

ger ikke komme af med denne megetadministrationstunge fedtafgift. Menjeg er meget tilfreds med, at skattemi-nisteren tog sig tid til at se, hvordan lo-ven påvirker virksomheder som vores- og at han erkender, at vi skal finde enfornuftig og håndterbar måde at af-regne på,” siger han og fortsætter:”Afgiften havner jo selvsagt hos for-brugerne, hvilket også var den oprin-delige politiske tanke. Men det erikke rimeligt, at en virksomhed af vo-res størrelse skal bruge omkring 10mandetimer ugentligt bare på at ud-regne og dokumentere en afgift, derfor visse oste ligger helt ned på 10-12øre pr. stk. Det vil være en ”tillægs-straf”, så det på kort tid ikke længerevil være attraktivt at importere kvali-tetsoste. Hverken for os eller andre.”

”Det er ikke rimeligt, at envirksomhed af vores stør-relse skal bruge omkring10 mandetimer ugentligtbare på at udregne og do-kumentere en afgift, derfor visse oste ligger heltned på 10-12 øre pr. stk.”

Henrik Kastrup, indehaver, Ostebørsen

Meningsløse beregningerPå mødet med skatteministerensembedsmænd præsenterede HenrikKastrup blandt andet sine tankerom, hvordan afgiften kan håndteresog afregnes, så både staten får sinforventede milliard - og virksomhe-derne ikke drukner i papirarbejde.Dansk Erhverv var også repræsente-ret på mødet med skatteministeriets

embedsmænd om fedtafgiften. Ifølgeorganisationens fødevarepolitiskechef, Lotte Engbæk Larsen, var mø-det konstruktivt:”Vi håber på, at det kan munde ud ien afgiftsmodel, som kan håndteres iden virkelige verden. De private virk-somheder er vækstens helte. Men

disse helte, som burde koncentreresig om at skabe holdbare danske ar-bejdspladser og vækste, tvinges til atbruge mange ressourcer på menings-løse beregninger. Effekten er etsmallere og kedeligere udbud af kva-litetsfødevarer i Danmark, og det haringen effekt på folkesundheden.”

Engrosvirksomhed rokker skatteministeren

DANSK ERHVERV fedtafgift 15.-17. juni 2011 S 7

I får� en introduktion til de mangeartede konsekvenser,

� styrket jeres egen beslutningskompetence på området

� information og værktøjer til vurdering af klimaforandrin-gers påvirkning af jeres virksomhed

Foredraget er for medarbejdere med sikkerheds- og bygningsansvar.

Underviser: Per Brunhøj

Varighed: 3 timer

Pris: 8.500 kr. + transport

Kurset skal bestilles med mindst 1 måneds varsel

Information og tilmelding: på www.phmetropol.dkeller studiesekretær, Bente Illum Hansenmail: bhan@phmetropol.dk og tlf.: 7248 9429

Foredraget “Klimaforandringer – Hvad er risikoen?”er for både private og o�entlige virksomheder, som vil for-berede sig på fremtidige sikkerhedsmæssige udfordringer. Foredraget giver en indføring i de udfordringer klimaforan-dringer kan få for virksomheder.

Skatteministeren på besøg hos et af Dansk Erhvervs medlemmer i Slagelse. Fra venstre folketingsmedlem Troels Christensen - Venstre, skatte-

minister Peter Christensen, samt Henrik og Birgitte Kastrup - indehavere af Ostebørsen.

fedtafgift

Under temaet ”Forandring i dag - vækst i morgen” holdt Dansk Erhverv i maj sin årsdag i Bella Center i København med cirka 1.000 deltagere.

Tekst: Kristian KongensgaardFoto: Kaj Bonne

DANSK ERHVERV årsdag 15.-17. juni 2011 S 8

”Jeg er sikker på, at der i salensidder mange, som ligeledeskan komme med rigtig godebud på, hvordan vi i erhvervs-livet kan skabe mere vækst,hvis vi får ændret nogle af debarrierer, der hindrer vækst.”

Michael Kjær,

formand, Dansk Erhverv

”Du skal være dig selv, og du bliver ikke en mereeffektiv leder ved at efter-ligne andre.””Vis nærvær, men hold distancen.””Det er ekspertisen, der giver lederskab, ikke place-ringen i hierarkiet”.

Gareth Jones,

professor og ledelsesguru

Dansk Erhvervs Årsdag 2011

Sagt på Årsmødet

De cirka 1.000 deltagere blev budt velkommen af årsdagens vært, Dansk Erhvervs formand,

Michael Kjær.

Illustrator Jørn Nielsen, Creative Support, var hyret til at nedfælde og samle de politiske

budskaber fra podiet i tekst og tegninger i samme tempo, som budskaberne blev afleveret.

Det høstede han stort bifald for. Det var også Jørn Nielsen, der havde lagt hånd til en række

tilsvarende små film i årsdags-programmet.

Blandt årsdagsgæsterne var også forhenværende videnskabsminister Helge Sander, debatre-

daktør Christopher Arzrouni, Dagbladet Børsen, og erhvervsordfører Colette Brix, Dansk Fol-

keparti.

Ville statsministeren udskrive folketingsvalg samme dag som Dansk Erhvervs Årsdag? Pressen

omringede Lars Løkke Rasmussen, da han dukkede op.

Professor og ledelsesguru Gareth Jones be-

svarede spørgsmålet ”Why Should Anyone

Be Led By You?” på en både underholdende

og tankevækkende måde.

Der er flere fotos og indslag om årsdagen på Dansk Erhvervshjemmeside:• www.danskerhverv.dk

DANSK ERHVERV årsdag 15.-17. juni 2011 S 9

”Desværre er der et mis-match imellem de relevanteuddannelser og det, vi brugerde uddannede til. De uddan-nede skal først og fremmestvære fleksible og kunne til-passe sig, så skal vi nok læredem resten.”

Niels Mikkelsen,

CEO, IC Companys A/S

”Vi kan ikke hygge, låne,spare eller beskatte os tilvækst. Vi kan kun reformereos til den vækst, som det erjer, der skal skabe.”

Lars Løkke Rasmussen,

statsminister

”Dansk Erhverv har meldtud, at dansk økonomi skalhave en kickstart. Det synesjeg også. Derfor ønsker viblandt andet at fremrykkeoffentlige investeringer, ogdet betyder ikke flere offent-ligt ansatte.”

Helle Thorning-Schmidt,

formand, Socialdemokraterne

”Politikerne skal holde opmed at betragte erhvervslivetsom grisen Særimner i dennordiske mytologi, der barevokser ud igen, når manskærer noget af den.”

Jens Klarskov,

administrerende direktør, Dansk Erhverv

”Vi skal flytte indtægternefra printmedier til de digitaleplatforme. Det kræver mereinnovation og medarbejderemed andre uddannelser endde traditionelle og med meremålrettet markeds- og kun-deforståelse.”

Lisbeth Knudsen,

administrerende direktør,

Berlingske Media

”Det er nødvendigt at få hæ-vet uddannelseskvaliteten.Men det betyder ikke, at viskal lægge os fast på uddan-nelsernes indhold, for vi kanikke se 10 år frem. Vi søgerførst og fremmest medarbej-dere, der har lært at lære.”

Jørgen Bardenfleth,

administrerende direktør,

Microsoft Danmark ApS

”Vi har 17.000-18.000 last-biler kørende på vejene hverdag, og færre og færre af demkøres af danske chauffører.Derfor er lavere indkomst-skat vigtigere end lavereselskabsskat.”

Jens Bjørn Andersen,

administrerende direktør, DSV

CEO Niels Mikkelsen - IC Companys A/S, administrerende direktør Jens Bjørn Andersen -

DSV, administrerende direktør Lisbeth Knudsen - Berlingske Media, og administrerende di-

rektør Jørgen Bardenfleth - Microsoft Danmark ApS med ordstyrer Johannes Langkilde i mid-

ten diskuterede ”Vækst i erhvervslivet”.

I årsdags-programmet var der også indlagt god tid til at netværke.

Medlemsrabatterne havde egen stand på årsdagen. Dansk Erhverv tilbyder sine medlemmer

rabatter på en lang række produkter og serviceydelser som for eksempel brændstof, telefoni,

inkassoservice, legaliseringsdokumenter og overvågning af offentlige udbud.

Direktør Laurits

Rønn, Dansk

Erhverv, Social-

demokraternes

formand Helle

Thorning-Schmidt,

beskæftigelsesmini-

ster Inger Støjberg

og socialminister

Benedikte Kiær.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen flankeret af Dansk Erhvervs formand, Michael Kjær,

og organisationens administrerende direktør, Jens Klarskov.

DANSK ERHVERV skat 15.-17. juni 2011 S 10

Dansk Erhverv bakker SKATs nye kampagne mod sort rengøring i danske virksomheder op. Skattemyndig-hederne understreger, at der er tale om en ren oplys-nings- og rådgivningskampagne, der ikke indeholder nye påbud, regler eller kontroller.

Det behøver der ikke være nogetodiøst i. Men det er desværre SKATserfaring, at sort eller illegal arbejdeoftest optræder i konstruktioner medunderleverandører. Derfor har skat-temyndighederne sat særligt fokuspå sort arbejde i rengøringsbranchenog iværksat en større kampagne overfor aftagerne af erhvervsrengøring.

Risiko for negativ omtale”Sort arbejde forekommer oftest, nårrengøringsarbejdet ikke udføres af

rengøringsfirmaets egne ansatte, menaf underleverandører og deres an-satte. Derfor er det en problemstilling,virksomheden bør være opmærksompå. Også selv om den har et godt og til-lidsfuldt samarbejde med sit rengø-ringsfirma,” siger afdelingslederHanne Nielsen, SKAT i Nærum.Hun understreger, at kampagnenover for aftagerne af rengøring ude-lukkende handler om oplysning ogrådgivning:”SKAT kommer ikke med nye påbud,regler eller kontrolforanstaltninger.Det er fuldstændig frivilligt for virk-somhederne at følge vore forebyg-gende råd og forslag, som kandæmme op for sort arbejde. Hvisvirksomheden betaler for ”hvidt ar-bejde” men i virkeligheden får leve-ret ”sort arbejde”, har den ikke fåetden ydelse, den har betalt for. Des-uden løber virksomheden en risikofor negativ omtale, hvis den bliversat i forbindelse med brug af ”sort ar-bejdskraft”.”

Stil krav til leverandørenDansk Erhverv bakker SKATs kam-pagne op, ikke mindst af hensyn tilfair konkurrencevilkår:”Selv om det absolut ikke altid behø-ver at være tilfældet, har rengørings-kontrakter, der opfyldes med sort ar-bejdskraft, en tendens til at værebilligere end ”hvide” kontrakter.Dermed får de virksomheder, hvisrengøringsleverandør opfylder allekrav og regler i alle led, større om-kostninger end konkurrenter i bran-chen,” siger organisationens skatte-politiske chef Bo Sandberg.

”Det er fuldstændig frivil-ligt for virksomhederne atfølge vore forebyggenderåd og forslag.”

Hanne Nielsen, afdelingsleder, SKAT

Som led i kampagnen foreslår SKAT,at virksomhederne stiller en rækkekrav til deres rengøringsleverandør.Afdelingsleder Hanne Nielsen,SKAT, understreger også her, at virk-somhederne selv skal skaffe de kræ-vede oplysninger via rengøringsleve-randøren. SKAT må ikke udlevere oplysningerom rengøringsvirksomhederne di-rekte til deres kunder.De foreslåede krav handler i høj gradom gennemskuelige underleveran-cer. Dansk Erhverv er tilfreds med,

Forslag til krav tilvirksomhedensrengøringsleverandørSKAT foreslår virksomhederne atanmode om nogle oplysninger og fåindføjet en række punkter i kon-trakten med rengøringsvirksomhe-den for at modvirke sort eller ille-gal arbejdskraft:

Inden kontrakten• Anmod rengøringsfirmaet om et

registreringsbevis, der dokumen-terer, at den er registreret hosSKAT efter momsloven og kilde-skatteloven, samt en serviceattest,som rengøringsvirksomhedenskal indhente hos Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen.

• Serviceattesten dokumenter, atfirmaet holder sin sti ren juridisk,ikke skylder det offentlige nogetog ikke er taget under konkurs.

I kontrakten• Kunden har ret til at se kopier af

rengøringsmedarbejdernes an-sættelsesbeviser.

• Rengøringsmedarbejderne skalvære ansat af leverandøren elleraf en godkendt underleverandør.

• Kunden har krav på at se op-holds- og arbejdstilladelse på ren-gøringsmedarbejdere, der er om-fattet af regler herom.

• Det præciseres i hvilket omfang,kunden vil acceptere underleve-randører, og hvad leverandørenforpligtes til at fremskaffe af regi-streringsbeviser, serviceattesteretc. på underleverandørerne.

• Detaljerede krav til fakturaen, ogat der ikke kan betales kontant.

• Leverandøren forpligtes til atfremlægge dokumentation for, atder er indbetalt A-skat for de ren-gøringsmedarbejdere, der er an-truffet på arbejdsstedet, uanset deer ansat af leverandøren selv elleraf en underleverandør.

• Dokumentation for, at både leve-randøren og eventuelle underle-verandører foretager korrekt ind-beretning og afregning af skatter,bidrag, afgifter m.v.

Kravene bør løbende følges op,blandt andet med tilfældige stik-prøver.

Mere om kampagnen på SKATshjemmeside, hvor afdelingslederHanne Nielsen også giver en kortvideopræsentation af kampagnen:

• www.skat.dk/rengøring

Rengøring uden sort arbejde

Dansk Erhverv bakker op om SKATs kampagne mod sort erhvervsrengøring - ikke mindst af

hensyn til fair konkurrencevilkår.

skat

Af Kristian Kongensgaard

Hvem gør rent i din virksomhed? Deter der sikkert mange medarbejdere,der ikke kan svare på. Virksomhe-dens ledelse burde kunne svare pådet, eftersom den formentlig har un-derskrevet en rengøringskontrakt.Men hvis kontrakten er uden forbe-hold for eventuelle underleverandø-rer eller underunderleverandører,kan rengøringsmedarbejdernes til-hørsforhold nemt fordunkle sig.

at det er frivilligt at stille kravene, ogat der ikke er tale om et skærpet an-svar for virksomhederne.

50 mio. kr. til støtte af nye velfærdsløsninger

www.fornyelsesfonden.dk

Du kan nu søge støtte fra Fornyelsesfonden til:

Markedsmodning af velfærdsløsninger

Private virksomheder kan søge om støtte til projekter, der vil bringenye velfærdsløsninger fra demonstrationsfasen ud på markedet.

Offentlige institutioner kan søge om støtte til prækommercielle indkøb af nye løsninger på velfærdsområdet.

Der er ansøgningsfrist d. 23. august 2011 kl. 12.00

Læs mere om ansøgningsrunden på www.fornyelsesfonden.dk

Fornyelsesfonden støtter vækst, beskæftigelse og eksport i virksomheder i Danmark.

Erhvervs- og Byggestyrelsen er sekretariat for Fornyelsesfonden.

fradrag på 1/3 af arbejdslønnen ernok til at gøre en i dag helt kulsortbranche ”hvid”.”Svensk økonomi buldrer derudad ihøjere gear end den danske. Én af demere jordnære årsager er, at sven-skerne med succes har markedsgjorten række serviceydelser, der i Dan-mark typisk udføres som gør-det-selv, som sort arbejde - eller slet ikke.

Vi behøver jo ikke altid selv at op-finde den dybe tallerken,” siger Lau-rits Rønn.Den svenske hjemmeserviceordninghar stor folkelig forankring. I 2010var der 326.000 svenskere, som be-nyttede muligheden for at få udførteksempelvis rengøring i hjemmetmed skatterabat.

DANSK ERHVERV politik 15.-17. juni 2011 S 11

Det nye servicefradrag gørsort arbejde i hjemmethvidt, sikrer større arbejds-udbud og bidrager til til-trængt ”jordnær” økono-misk vækst, lyder det fraDansk Erhverv.

Af Bo Sandberg

Betegnelsen ”det hvide hus” har fåetny betydning i Danmark: Folketin-gets Boligjobplan har med øjeblikke-lig virkning indført et skattefradragtil hver voksen dansker på 15.000 kr.i forbindelse med hjemmeservice ogboligforbedringer.Dansk Erhverv er begejstret. Det ernemlig et forslag, som vil bidrage tilat gøre sort arbejde hvidt og give enkærkommen vitaminindsprøjtningtil den sløje økonomiske vækst:”Det er et jordnært væksttiltag, derskaber flere tusinde nye arbejdsplad-ser, gør sort arbejde hvidt og sikrer et

større arbejdsudbud ved at mini-mere gør-det-selv-arbejde,” siger di-rektør Laurits Rønn.

Bred vifte af opgavermed tilskudMed den netop vedtagne Boligjob-plan er det muligt at få tilskud til foreksempel vask, rengøring, havear-bejde, vinduespudsning og sneryd-ning. Opgaver der i dag i vid ud-strækning udføres som sort arbejde -og som under alle omstændighedertypisk udføres af ufaglært arbejds-kraft. Servicefradraget sikrer, at enrække lavtuddannede i samfundetkan få en ”hvid” indgang til det dan-ske arbejdsmarked.

Svensk inspiration savnesDansk Erhverv er således særdelespositivt stemt over for Boligjobpla-nen. Organisationen havde dog fore-trukket, at Folketinget i endnu hø-jere grad havde ladet sig inspirere afden tilsvarende succesfulde svenskeordning - både i teknisk udformningog i støtteomfang.Dansk Erhverv er usikker på, om et

Servicevirksomheder får ny kundekreds

Det nye skattefradrag for arbejdsløn til boligforbedringer vil blandt andet smitte af på bygge-

markeder og andre leverandører af byggematerialer.

Fra 0-25.000 kr. hvisansættelsesbeviset manglerAnsættelsesbeviser: DA Forlaghar nu sendt sin 2. udgave af bogenom ansættelsesbeviser på gaden. Dentilhører forlagets ”KORT OM”-serieog gennemgår de vigtigste regler i lovom arbejdsgiverens pligt til at under-rette lønmodtageren om vilkårene foransættelsesforholdet. Blandt andetgennemgås omfanget af oplysnings-pligten, og der gives praktiske råd tilindholdet af ansættelsesbeviset.Bogen oplyser om niveauet for godtgø-relser, der netop er blevet ændret. Enprincipiel Højesteretsdom i december2010 udstak pejlemærker og forskel-lige takstgrupper for godtgørelser.For rene bagateller ligger godtgørelsenpå 1.000 kr. og derunder - og kan også være 0 kr. Gradueringen fortsætter, og altefter karakteren af manglerne i et ansættelsesbevis kan godtgørelsen gå op til25.000 kr. og endda højere - men så skal der også temmelig meget til.• ”KORT OM Ansættelsesbeviser”• 62 sider, udgivet maj 2011Pris• Kr. 90,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv.• Kr. 120,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer.Kan bestilles på: shop@danskerhverv.dk

NYHED FRA DA FORLAG

Ansættelsesbeviser

Linda Rudolph Greisen

Flemming Dreesen

K O R T O M

SuperBest-købmandHenrik Nielsen udviser etsocialt ansvar ved i samar-bejde med det kommunalejobcenter at oplære prakti-kanter. Dansk Erhverv me-ner, at virksomhedsprak-tik, løntilskud og mentorerer gode redskaber til at fåpersoner uden for arbejds-markedet i arbejde.

Af Kristian Kongensgaard

I SuperBest i Vermlandsgade påAmager er det blevet en del af butik-kens politik at udvise et socialt an-svar i rekrutteringen af nye medar-bejdere.”I starten kræver det en ekstra ind-sats fra mine medarbejdere, men detender med at frigive kræfter og bliveen gevinst for butikken,” siger køb-mand Henrik Nielsen.SuperBest har igennem længere tid

taget imod ledige i praktik fra Job-center København. Længden af prak-tikken afhænger af den enkelte per-sons individuelle behov for støtte ogoplæring.”Jeg holder altid en grundig scree-ningssamtale, hvor jeg fortæller denledige, hvilke krav vi stiller. Det ervigtigt, at de er en del af teamet, og atder ikke bliver gjort forskel på prak-tikanter og ansatte,” fastslår HenrikNielsen.

Ind på arbejdsmarkedetsom 50+Zarina Spall gjorde det så godt i sinpraktik i SuperBest, at hun efter tremåneder fik tilbudt at blive ansatmed løntilskud. Tilskuddet gjordedet muligt for købmand Henrik Niel-sen at frigive ressourcer til grundigsidemandsoplæring. Så da der efter 6måneder blev en åben stilling, varZarina klar til at glide ind i medar-bejderstaben. Siden den 1. april 2011har Zarina været fastansat i kasselin-jen i Superbest.Hun er oprindelig fra Pakistan, harboet i Danmark i 33 år og gåethjemme.

Set udefra var Zarina langt fra ar-bejdsmarkedet, da hun som 50-årigbegyndte at søge job. Men en rum-melig arbejdsplads med fokus på so-cial ansvarlighed har på mindre end9 måneder gjort Zarina til en gevinstfor både butik og kunder.”Jeg elsker at gå på arbejde. Allemine kollegaer er søde, og jeg er stoltat være her. Jeg kender alleredemange af kunderne, som altid kom-mer over til min kasse for at hilse påmig,” siger Zarina og smiler.Købmand Henrik Nielsen kan ikkegarantere en ledig stilling til sinepraktikanter.”Men hvis det bliver en succes, og jegikke selv har en åben plads, gør jegalt for at anbefale personen videre imit netværk,” fortæller han.

”Det er vigtigt, at der ikkebliver gjort forskel påpraktikanter og ansatte.”

Henrik Nielsen,

købmand, SuperBest

Er der behov for en mentor?Zarina blev ansat med løntilskud,fordi hun havde behov for mere oplæ-ring. SuperBest kunne også have valgtat tilknytte en mentor, der i dagligda-gen kan støtte op om sociale problem-stillinger eller sproglige barrierer.SuperBest har uddannet en af med-arbejderne til mentor på et 2-dagskursus i Jobcenter København.”Det handler ikke kun om at lære an-dre at lægge appelsiner på plads.Ofte handler det om at have et men-neskeligt overskud og vise tålmodig-hed. For eksempel at forklare hvor-dan det kan lade sig gøre både ataflevere børn og nå på arbejde til ti-den,” påpeger Henrik Nielsen.Virksomheder, der er interesserede iat tage et socialt ansvar i deres re-kruttering, kan kontakte det lokalejobcenter for mere information omet samarbejde.”Jeg har en fast kontaktperson i Job-center København, som jeg altid kanringe til, og som gør papirarbejdetnemt for mig,” slutter Henrik Nielsen.

Vigtigt med en god dialogDansk Erhverv er positiv over for et-hvert initiativ, der kan få personer,der ellers ville stå uden for arbejds-markedet, i arbejde. Om ordnin-gerne med virksomhedspraktik, løn-tilskud og mentorer siger arbejds-markedschef Ole Steen Olsen:

Social ansvarlighed giver gevinst

”Hvis det skal lykkes at få flere ind påarbejdsmarkedet, er det vigtigt meden god dialog mellem virksomhed ogjobcenter, og at virksomheden harlet adgang til en kontaktperson i job-centret. Mange virksomheder vilgerne give personer uden for ar-bejdsmarkedet en mulighed for atkomme i gang. Her skal jobcentrenevære klar til at oplyse virksomhe-derne om de muligheder, der eksiste-rer.”Det er centerchef Torben Kirkbøl,Center for Beskæftigelse, Sprog ogIntegration, enig i:”Vi vægter det højt at finde det rettematch mellem de ledige og virksom-hederne. Det er forudsætningen foren succes som den i SuperBest iVermlandsgade. Vi har daglig kon-takt med de ledige og arbejder tætsammen med de virksomheder, dertager socialt ansvar, for at afdækkederes rekrutteringsbehov,” siger han.

DANSK ERHVERV socialt ansvar 15.-17. juni 2011 S 12

Ole Steen Olsen, ar-

bejdsmarkedschef,

Dansk Erhverv.

Torben Kirkbøl, Cen-

ter for Beskæftigelse,

Sprog og Integration -

Københavns Kom-

mune.

Rekruttering med socialt ansvar• VirksomhedspraktikDen giver dig som arbejdsgivermulighed for at vurdere, hvad denledige kan tilbyde din virksomhed iet fast job. Du skal ikke betale løn ipraktikperioden.• Ansættelse med løntilskudDet dækker en del af lønomkost-ningerne i den første del af ansæt-telsen. Løntilskud er en god mulig-hed for at få udvidet dinvirksomheds bemanding, imensden ledige bliver oplært.• MentorordningEn mentor er en ansat, som intro-ducerer og vejleder en nyansat i dinvirksomhed. Når du sender enmedarbejder på mentorkursus, kanhele virksomheden drage fordel afmentorens kvalifikationer som res-sourceperson. Kurset koster ikkenoget for din virksomhed.

Hvis du ønsker mere informationom ovennævnte muligheder, kandu kontakte det lokale jobcenter.Jobcenter København kan kontak-tes på:• Telefon: 82 56 52 57 /

27 24 05 04 / 82 56 59 46• E-mail:

virksomhedskamp@bif.kk.dk

socialt ansvar

Zarina Spall gjorde det så godt i sin praktik i SuperBest, at købmand Henrik Nielsen, der står i

baggrunden, efter tre måneder tilbød hende at blive ansat med løntilskud.

DANSK ERHVERV medlemsrabatter 15.-17. juni 2011 S 13

Tjen penge på ditmedlemskabDansk Erhverv har blandt andet tegnet følgende rabat-aftaler til fordel for sine medlemsvirksomheder.

StatoilDetail rabatter - inkl. moms• Benzin kontokort 0,30 + 0,02 kr. i bonus pr. liter• Diesel kontokort 0,90 + 0,10 kr. i bonus pr. liter• Diesel Routex/Truckkort 1,00 + 0,15 kr. i bonus pr. literEngros rabatter - ekskl. moms• Diesel 510 + 100 kr. i bonus pr. m3• Fyringsolie 500 + 100 kr. i bonus pr. m3Private rabatter - inkl. moms• Benzin 0,25 kr. pr. liter• Diesel 0,65 kr. pr. liter• Bilvask 25 % i rabatDansk Erhverv-bonussen udbetales årligt, hvis denne samlet set overstiger500 kr. ekskl. moms. For yderligere information om alle vores brændstofra-batter er du velkommen til at kontakte os på:• Telefon: 33 74 60 00• E-mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk

Dansk Erhverv PensionDansk Erhverv Pension er et pensionskoncept med moderne investerings-muligheder, billige forsikringer og enkle portalløsninger.Konceptet, der bygger på et tæt samarbejde mellem PFA Pension og DanskErhverv, kan tilpasses netop din virksomheds behov. Med Dansk ErhvervPension får du blandt andet:• Lave omkostninger.• Stor fleksibilitet.• Gode forsikringer.Hvis du vil vide mere om Dansk Erhverv Pension, bedes du kontakte PFA på:• Telefon: 39 17 60 02.Du kan eventuelt aftale et møde, hvor du kan få vejledning og hjælp til at sam-mensætte en pensionsordning, som passer til netop din virksomhed og dinemedarbejdere.

Carnet & Certifikat

Dansk Erhverv har bemyndigelse til at udstede oprindelsescertifikater og på-tegne eksportdokumenter efter EU-lovgivningens anvisninger. Ligeledes kandin virksomhed få hjælp til at komme hurtigere gennem tolden med et ATA-Carnet, der blandt andet forenkler jeres toldformaliteter og reducerer om-kostninger til eksportører.Via dit medlemskab får du:• 50 procent rabat på ATA-Carnets.• Op til 75 procent rabat på certifikater.Du har mulighed for nemt og enkelt at ansøge om dine ATA-Carnets og cer-tifikater på Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dkFor yderligere information om vores service bedes du kontakte os på:• Telefon: 33 74 60 00.• E-mail: coc@danskerhverv.dk

Dansk Erhverv tilbyder også rabatter på blandt andet teleprodukter, inkasso-service og erhvervsforsikringer. For yderligere oplysninger eller tilmelding:• www.danskerhverv.dk

Gode råd om grøn markedsføringog grønne medarbejdereNye pjecer: Dansk Erhverv har udgivet to ny pjecer i den populære serie”GODE RÅD OM”, henholdsvis ”Grøn markedsføring” og ”Ansættelse af elever”.Baggrunden for ”Gode råd om grøn markedsføring” er, at mange virksomhe-der ønsker at profilere sig med grønne eller etiske udsagn. For eksempel atvirksomhedens produkter er miljøvenlige, klimavenlige eller bæredygtige.Det er egenskaber, som forbrugerne i stigende grad efterspørger, men derskal være hold i påstandene.Med udgangspunkt i Forbrugerombudsmandens vejledning gennemgår pje-cen de vigtigste regler for grøn og etisk markedsføring og giver praktiske rådtil, hvordan man lovligt kan markedsføre sig.Den anden pjece "Gode råd om ansættelses af elever" gennemgår på en kortog overskuelig måde de særlige regler og ansættelsesvilkår, som en arbejds-giver skal være opmærksom på, når virksomheden skal ansætte en elev.For eksempel at virksomheden skal være godkendt som uddannelsessted tilden elevuddannelse og det speciale, som virksomheden vil uddanne elever in-denfor. Virksomheden kan få et godkendelsesskema hos den lokale erhvervs-skole eller hos Dansk Erhverv.Begge pjecer er på 12 sider og kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside:• www.danskerhverv.dkOrganisationens medlemmer kan desuden rekvirere pjecen gratis i en tryktudgave via:• shop@danskerhverv.dk

Gode råd om...

GRØN MARKEDSFØRING

Gode råd om...ANSÆTTELSE AF ELEVER

Danske virksomheder anvender mange ressourcer på atudvikle deres mellemledere, og det har ikke altid den øn-skede effekt. Det skyldes ikke nødvendigvis indholdet i deenkelte udviklingsprogrammer, men ofte en manglendeopmærksomhed på at give plads til, at mellemledernekan udfolde deres nye kompetencer.

”Danske virksomheder anvender væ-sentlige mængder af ressourcer påudviklingen af deres ledere, hvilketer positivt og nødvendigt. Der er dogikke altid den ønskede effekt somoutput. Indholdet i de enkelte udvik-

lingsprogrammer er ikke nødvendig-vis den store synder her. De størsteforbedringer er at hente i en re-tænk-ning af hele mind-settet omkring le-derudviklingen. Både i forhold tilhvad lederne bringer med ind, og detomgivende miljø der skal under-støtte ledernes nye færdigheder oglæringer.”

Hvad kan forhindre leder-udviklingen i at virke?Ifølge Martin Darré kan forskelligekræfter trække intentionerne medlederudviklingen i modsat retning oggøre det svært at skabe den nødven-dige og tilsigtede effekt af et udvik-lingsforløb. Disse kræfter er blandtandet:

• En forestilling om at lederne kansendes på kursus og efterfølgendevende tilbage som fuldt ud funk-tionsdygtige. Lederne kan ”fixes”,så de performer bedre og straks an-vender det, de har lært på kurset.Årsagerne til, at lederne noglegange ikke lever op til disse forvent-ninger, er typisk grundet i kom-plekse problemstillinger i virksom-heden af organisatorisk og kulturelkarakter.

• Lederne har fået nogle brugbareredskaber. Men det er i deres eksi-sterende arbejde ikke tænkt ind,hvordan disse kan anvendes, ogeventuelt hvilke ændringer der skalgennemføres, for at de kan brugederes nye læring. Det skyldesblandt andet, at ledernes ledere

Når mellemlederne sendes på kursus skaltopledelsen forberede sig på ændringer

sjældent holdes ansvarlige for atunderstøtte læringerne efter endtforløb. For at fjerne eller reducerede barrierer kræver det en indsatsfra deltagernes nærmeste leder ogofte også ledere på et højere niveaui virksomheden.•

DANSK ERHVERV kursus 15.-17. juni 2011 S 14

Dansk Erhvervskommende åbne leder-kurser i 2011

Dag 1: Din lederrolle• Århus: Onsdag den 31. august • København: Onsdag den 7. sep-tember

Dag 2: Ret og pligt i ansættelsesforholdet• Århus: Tirsdag den 20. september • København: Tirsdag den

27. september

Dag 3: Ledelse og forandringer• Århus: Tirsdag den 11. oktober• København: Tirsdag den

18. oktober

Dag 4: Motivation og samtale• Århus: Onsdag den 2. november• København: Tirsdag den

8. november

Dag 5: Arbejdsmiljø - fra stress til trivsel• Århus: Tirsdag den 22. november• København: Onsdag den

30. november.

Tilmelding• www.danskerhverv.dk/

arrangementer

Bedre rustet i dagligdagen

Lønningschef Dorthe Løve,Matas, er en af de mellem-ledere, der har deltaget i etaf Dansk Erhvervs 5-dageslederudviklingsforløb.

”Jeg var forholdsvis ny leder oghavde ikke tidligere deltaget i tilsva-rende kurser. Desuden havde jegbrug for værktøjer i hverdagen for atkunne lede bedst muligt. Jeg ople-vede et kursus, der var nøje planlagtog tidsmæssigt godt udnyttet. I be-tragtning af det stof, der blev gen-nemgået over de 5 moduler, nåede vividt omkring. Vi fik i vid udstræk-ning afprøvet det indlærte uden atkunne trække os tilbage. Alle kursi-ster havde rig mulighed for atkomme ud af ”busken”!Kurset har givet mig bedre mulighedfor at kunne håndtere og forstå minemedarbejdere. Men ikke mindst har

det også givet et nyt syn på mig selvsom leder og privatperson. Jeg følermig i det hele taget bedre rustet idagligdagen, hvilket har gjort mig tilen bedre leder og dermed et bedreaktiv for Matas.I dag har jeg de redskaber, der skal tilfor at kunne afvikle MUS-samtalerog lønsamtaler. Desuden er jeg ble-vet bedre til at overskue arbejdsop-gaver, lede og fordele samt priori-tere,” siger hun.•

Dorthe Løve.

Chefkonsulent

Martin Darré,

Dansk Erhverv.

Af Kristian Kongensgaard

Dansk Erhverv anser virksomhedensmellemledere som nøgleaktører iden direkte eksekvering af forret-nings- og HR-strategien. Derfor mål-retter organisationen mange af sineHR- og ledelsesydelser medlems-virksomhedernes mellemledere.”Mellemlederne har den afgørendekontakt til alle relevante interessen-ter og er derfor topledelsens tæt be-troede, såvel i udvikling som i styringaf virksomheden,” siger chefkonsu-lent Martin Darré, Dansk Erhverv,og fortsætter:

kursus

kursus

Hvordan tilrettelægger vi lederudvikling?I Dansk Erhverv kan du deltage på såvel åbne som lukkede og virksomhedsspeci-fikke lederudviklingsforløb. De gennemgående træk på disse forløb er blandt an-det følgende:

• Ledernes ledere er centrale aktører i forløbet. De involveres før, under og efterforløbet, da de er med til at sikre de ønskede organisatoriske resultater.

• Fokus er altid på virksomhedens virkelighed og ledernes rolle heri. Udviklingenaf den enkelte leder foregår altid med virksomheden som udgangspunkt og den-nes strategi, mål og værdier.

• Inddragelse af konkrete opgaver af betydning for virksomhedens strategi. Le-derne på Dansk Erhvervs lederudviklingsforløb skal arbejde med konkrete op-gaver, der i virksomheden er defineret som afgørende og værdiskabende forvirksomhedens konkurrencekraft.

• Vi bidrager med et tværfagligt fokus på lederudvikling, hvor ansættelsesret, ar-bejdsmiljø samt HR og ledelse udgør de overordnede temaer.

Værkstedschef Jørn KentChristensen, HKI - HansKnudsen Instituttet, Kø-benhavn NV, der tilbydererhvervsafklaring, aktive-ring, uddannelse og beskyt-tet beskæftigelse, har ogsådeltaget i Dansk Erhvervslederudvikling.

Hvorfor meldte du dig til kurset?”Som forholdsvis nyudnævnt lederhavde jeg brug for viden omkringlovgivning, mulige faldgruber, oghvad der ellers er godt at vide om-kring ledelse og lederrollen i det heletaget. Da HKI tidligere og med godeerfaringer har benyttet konsulenterfra Dansk Erhverv, var det naturligtat vælge organisationen også tildenne opgave.”Hvad var din umiddelbare oplevelseaf kurset?”Det var vel tilrettelagt, varieret meden tilpas blanding af aktiv deltagelse,gruppeopgaver og ”undervisning”.Kursusholderne var inspirerende oghavde en god sans for, at kursisternekom med vidt forskellige baggrundeog fra vidt forskellige organisatio-ner.”Hvad har kurset sat fokus på fordig?”At stå ved mit ledelsesansvar og enbekræftelse af, at de metoder, jeghidtil har gjort brug af, faktisk ergode.”Hvad er de konkrete effekter af kur-set for dig?”I og med, at jeg er blevet bekræftet ide metoder, jeg har anvendt, mærkerjeg, at jeg bliver mødt med større re-spekt i arbejdet.•

Dansk Erhverv lancerer om kort tid et nyt gratis elektro-nisk nyhedsbrev, hvis indhold blandt andet skal baseres påseriøse analyser fra konsulentvirksomheden LighthouseCPH om kundegruppers forskellige prioriteringer.

sig, der er sociolog, og hele sit profes-sionelle liv har beskæftiget sig medforbrug, forbrugere og forretnings-udvikling - det hun også kalder er-hvervssociologi.Eva Steensig benyttes som ekspert afbåde medier, myndigheder, virk-somheder og interesseorganisatio-ner. Hun har følgende bud på, hvadhun gerne vil bibringe Dansk Er-hvervs medlemmer via det nye ny-hedsbrev ”Nyt om kunderne”.”Hensigten er at give medlemmerneen fornemmelse for, hvad der rørersig blandt forbrugerne og forstå,hvordan forbrugeradfærd løbendeforandrer sig. Hvis nogle af medlem-merne oplever sig bedre klædt på iforhold til at forstå forbrug og tids-ånd, er ambitionen lykkedes. I denførste udgave af nyhedsbrevet har vivalgt at fokusere på nogle fundamen-tale forandringer i forbrugeradfærd,et par sjove eksempler på fænome-ner i blandt andet detailhandlen, og

så forbrugertemperaturen, som vilvære et fast element i nyhedsbrevet.Forbrugertemperaturen har vi ud-viklet, fordi vi oplever, at nogle af detraditionelle indikatorer, der oftestanvendes, ikke indeholder adfærd,men fortrinsvis vurderinger af even-tuel fremtidig adfærd.”

Hvor er kunderne på vej hen?

DANSK ERHVERV medlemsservice 15.-17. juni 2011 S 15

Bliver mødtmed større respekt

Jørn Kent Christensen.

kursus

Af Kristian Kongensgaard

For en lang række af Dansk Erhvervsmedlemmer er gode forbrugerfor-hold nøglen til tilfredse kunder ogvækst. Det gælder blandt andet de-tailhandlen, kroer og caféer, oplevel-sesparker, fitnesscentre, teatre, pri-vathospitaler og rejsebranchen.I et stadigt mere konkurrenceprægetmarked har de brug for at vide, hvorderes kunder er på vej hen. Derfor vilDansk Erhverv om kort tid lancere etnyt elektronisk nyhedsbrev somendnu et medlemsgode:”Vi vil hjælpe de af vores medlem-mer, som har direkte kundekontakt,med at forbedre deres forretning vedat få et bedre indblik i, hvor kun-derne bevæger sig hen, hvilke priori-teter kunderne har - og på forskellemellem kunder afhængigt af marke-der,” fortæller Lone Rasmussen, for-brugerpolitisk chef, Dansk Erhverv.Nyhedsbrevet vil blive baseret påanalyser fra den specialiserede kon-sulentvirksomhed Lighthouse CPH.Virksomheden identificerer mønstrei adfærdsforandringer blandt forbru-gerne og rådgiver virksomheder iforhold til, hvilke forretningsmulig-heder og risici disse forandringer in-deholder. Lighthouse CPH’s arbejdeer baseret på indgående studier ogforskning på et meget højt niveau.

Fast plads i nyhedsbrevettil forbrugertemperaturenLighthouse CPH drives af Eva Steen-

Hvad kommer ”Nyt om kunderne” til at indeholde?Den første udgave, der offentliggøres i juni 2011, vil indeholde følgende emner:• Kundeorientering er mere end en Facebookprofil og en god pris.• Forbrugernes købsadfærd ligner en krusedulle.• Pop-up koncepters flygtighed skaber tiltrækningskraft.• Forbrugertemperaturen er svagt stigende.• Forholdet mellem essentielt og ikke-essentielt forbrug.• Ny hjemmeside kræver, at forbrugerne handler hurtigt.• Rejseportal giver al magt til forbrugerne.

Hvis din virksomhed er interesseret i at modtage nyhedsbrevet, så skriv en mailtil Camilla Kongskov:• cal@danskerhverv.dk

Erhvervssociolog Eva Steensig skal levere

indholdet til Dansk Erhvervs nye nyhedsbrev

om forbrugernes adfærd.

Du kan få Dansk Erhvervs Perspektiv elektroniskMedlemmerne af Dansk Erhverv kanfremover få tilsendt organisationensnyhedsbrev Dansk Erhvervs Per-spektiv elektronisk. Denne service ergratis.Man skal blot sende modtagerensnavn og e-mail-adresse til JesperBrønnum:• jeb@danskerhverv.dkDansk Erhvervs Perspektiv indehol-der analyse, økonomi og baggrund,og hvert nummer består af:

• Et hovedemne.• En fast oversigt med centrale natio-

naløkonomiske nøgletal.

• Erhvervsøkonomiske nøgletal fraDansk Erhvervs seneste økonomi-ske prognose.

Der udgives årligt 20-25 numre.

Ifølge DRRB - DanskeReklame- og Relations-bureauers Brancheforeningvil udbredelsen af digitalemedier føre til merepersonlig og målrettetreklame.

Af Kristian Kongensgaard

Annonceomsætningen og andenform for reklame som for eksempeltryksager, direct mail og sponsore-ring er så småt ved at rejse sig efterfinanskrisen.”Markedet er pt. på cirka 20 milliar-der kr. om året. Men de traditionellemedier vil få en mindre andel, og denye digitale medier vil vokse. I dekommende år vil det især være mobi-len, fordi den stort set kan bruges tilalt. Det stiller krav til vores brancheom at anvende teknologien for til sta-dighed at kunne udvikle mere per-sonlig og målrettet reklame,” sigerDRRB’s administrerende direktørBjørn Karsholt.

Dygtigere end kunderneBranchens kerneydelse - den krea-tive idé baseret på forbruger- ogmarkedsforståelse - vil der ikke bliveændret på:”Bureauerne kender markedets be-hov og ønsker. Dermed vil kundernemed fordel kunne inddrage bureau-erne som rådgivere, allerede indende beslutter sig for at udvikle et nytprodukt. Kombinationen af kandida-ter til mediestrategiudvikling samtdesignuddannede og digitale grafi-ske medarbejdere til den kreativeidéudvikling er bureauernes stærkeside. Vi skal altid være dygtigere endvore kunder på både markedsforstå-else, teknologi og lovgivning. Kun-derne kunne sagtens trække mere pådisse kompetencer, end de alleredegør.”Kunne virksomhederne ikke vælgeat oprette et bureau inhouse?”Jo, men dem, der hidtil har valgtden mulighed, er som regel på et se-nere tidspunkt vendt tilbage til et bu-reau igen, fordi det altid kan gøre detmere effektivt.”Heller ikke globaliseringen skræm-mer DRRB:”De fem største netværk i verden ud- D

AN

SK

ER

HV

ER

V. B

ØR

SE

N. 1

21

7 K

ØB

EN

HA

VN

K .

WW

W.D

AN

SK

ER

HV

ER

V.D

K

DANSK ERHVERV vækst 15.-17. juni 2011

Mag

asin

pos

t M

MP

ID-n

r. 42

517

fører 50 procent af alle reklame- ogrelationsopgaver i Danmark. Bu-reauerne følger naturligt med dereskunder i det omfang, kunderne ar-bejder internationalt. Der krævessom regel ofte lokal involvering til atramme den rigtige version, og detgælder også, når udenlandske virk-somheder skal have udført markeds-føring i Danmark. Derimod outsour-ces en række produktionstekniskedele af opgaverne til lavtlønslande.”

Klar 2-strenget strategifor fremtidenMona Juul, formand for DRRB ogmedlem af Dansk Erhvervs besty-relse, kan som administrerende di-rektør for envision A/S bekræfte debeskrevne tendenser.Blandt andet skal bureauet i gangmed en kampagne for undervis-ningsministeriet med det formål atmindske elevernes fravær på folke-skoler, ungdomsuddannelser, er-hvervsuddannelser og flere videregå-ende uddannelser:”I Fraværskampagnen vil mobilenhelt sikkert komme til at spille encentral rolle. Men det interessante erikke længere kun, hvilket medie vibruger for at nå målgruppen. Tids-punktet og hvor målgruppen befin-der sig, vil få større og større betyd-ning. Forbrugerne er modtagelige forforskellige påvirkninger, alt efter omde går i skole, er til koncert, ser enfodboldkamp eller sidder hjemmeforan fjernsynet,” siger hun.

Kunderne vender som regel tilbage

Mona Juul kan også mærke, at flereaf de traditionelle medier bløder:”Men det betyder på ingen måde, atvi står over for en total udskiftning afde medier, som kunderne hidtil harhaft succes med. Eksempelvis læserdanskerne jo fortsat masser af til-budsaviser.”Men de danske bureauer skal for-holde sig til en langt stærkere kon-kurrence også på dette område. envi-sion har af samme årsag fornyligbesluttet at outsource en forholds-mæssig stor del af de mere res-source- og produktionstunge grafi-ske opgaver til en virksomhed iVietnam, som bureauet ejer halvde-len af. Det indebærer en væsentligmindre medarbejderstab i Danmark,der så til gengæld kan se frem tilvækst i opgaver baseret på viden ogstrategi:”Gennem længere tid har vi forbe-redt os på de ændrede markedskrav -og har en klar 2-strenget strategi forvores fremtid. Vi vil fortsat udar-bejde tilbudsaviser, baseret på megeteffektive systemer og processer - også vil vi indtage en ledende rolle i re-klamebranchen, når det gælder stra-tegisk kreativitet - primært inden forkæder og fødevarer,” fortæller MonaJuul.

VÆKSTOver temaet ”VÆKST” bringer Dansk Erhvervsavis interviews med en række re-præsentanter for brancheforeninger og medlemsvirksomheder. Følgende bran-cher har tidligere været præsenteret:• IT-Branchen - Nr. 8, 18.-20. maj 2011.• FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel - Nr. 6, 13.-15. april 2011.• Vikarbureauernes Brancheforening - Nr. 5, 30. marts - 1. april 2011.• Danske Speditører - Nr. 4, 16.-18. marts 2011.• Dansk Transport og Logistik - Nr. 3, 2.-4. marts 2011.• De Samvirkende Købmænd - Nr. 2, 16.-18. februar 2011.• Foreningen af Statsautoriserede Revisorer samt Dansk Revisorforening -

Nr. 1, 2.-4. februar 2011.

vækst

Mona Juul: ”Det interessante er ikke længere

kun, hvilket medie vi bruger for at nå mål-

gruppen.”

Bjørn Karsholt: ”Kunderne kunne sagtens

trække mere på bureauernes kompetencer,

end de allerede gør.”