DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE … · 2019. 9. 27. · DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND, ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET DANMARKS

D E N A T I O N A L E G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R

F O R D A N MA R K O G G R Ø N L A N D ,

E N E R G I - , F O R S Y N I N G S - O G K L I MA MI N I S T E R I E T

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 7 / 3 9

Geologisk model for Lammefjordens inderlavning

Baseret på boringer, georadar og C14 dateringer

Udført for Geopark Odsherred

Lammefjordsprojektet

Peter Roll Jakobsen & Ole Bennike

G E U S 2

Indhold

1. Indledning 3

1.1 Baggrund .................................................................................................................. 3

1.2 Formål ...................................................................................................................... 3

1.3 Feltarbejde................................................................................................................ 4

1.4 Metoder .................................................................................................................... 4

2. Boringerne 5

2.1 Beliggenhed ............................................................................................................. 5

2.2 Beskrivelse af boringerne ......................................................................................... 6

2.2.1 Boring 197.671 ..................................................................................................... 6

2.2.2 Boring 197.677 ..................................................................................................... 6

2.2.3 Boring 197.678 ..................................................................................................... 7

2.2.4 Boring 197.679 ..................................................................................................... 7

2.2.5 Boring 197.680 ..................................................................................................... 8

2.2.6 Boring 197.681 ..................................................................................................... 9

3. Georadar undersøgelser af skalbanker 10

3.1 Besøgsmarken ....................................................................................................... 10

3.2 Tuborgvej ................................................................................................................ 11

4. 14C dateringer 13

5. Sammenfatning og geologisk model 14

6. Referencer 17

7. Bilag 1; Borerapporter 18

7.1 Udskrifter fra Jupiter-databasen ............................................................................. 18

8. Bilag 2; Kernefotos 27

8.1 197.671 ................................................................................................................... 27

8.2 197.677 ................................................................................................................... 28

8.3 197.678 ................................................................................................................... 32

8.4 197.679 ................................................................................................................... 33

8.5 197.680 ................................................................................................................... 33

8.6 197.681 ................................................................................................................... 34

9. Bilag 3; Makrofossil analyser 35

G E U S 3

1. Indledning

1.1 Baggrund

Geopark Odsherred og GEUS har indgået et forskningssamarbejde i forbindelse med Geo-

parkens Lammefjordsprojekt.

I dette samarbejde skal GEUS foretage geologiske undersøgelser i den inderste del af Lam-

mefjorden, der skal belyse fjordbassinets morfologiske udformning, sedimenterne i bassinet

og bassinets opbygning.

1.2 Formål

Formålet med undersøgelsen er, gennem udførelse af boringer at kunne lave en kontinuert

beskrivelse og optegnelse af sedimenttyperne og sedimentlagfølgen, samt at kunne lokali-

sere bunden af bassinet, og derved få tykkelsen af de postglaciale aflejringer. Ved at korre-

lere mellem boringerne gives en model for den geologiske opbygning og udvikling af den

inderste del af Lammefjorden. Desuden skal der laves makrofossil undersøgelser af bore-

prøverne for at bestemme aflejringsmiljø.

Formålet med denne boringskampagne er at følge op på de indledende boringer (197.670,

197.671, 197.672 og 197.673), der blev foretaget i 2016 (Jakobsen et al. 2016).

Boring 197.671 blev uddybet, for at finde bunden af bassinet, der ikke blev nået i borekam-

pagnen i 2016. Boring 197.677 blev udført i den dybe del af bassinet, for at se om dybden

fundet i 197.671 er generelt gældende eller om det er mere lokalt.

Boringerne 197.678, 197.679, 197.680 og 197.681 skal derudover bruges til tolkning af geo-

radar undersøgelser foretaget på besøgs marken og markerne ved dyndhullerne ved Tu-

borgvej.

Formålet med georadar undersøgelserne er at kortlægge tykkelsen af de sandede kystnære

aflejringer, og at kortlægge opbygningen af østersbankerne der findes i de sandede kystnære

områder.

Formålet med C14 dateringerne er af fastslå alderen af de forskellige aflejringer, for at kunne

gøre rede for, hvornår de enkelte enheder er aflejret og for at give en kronologisk beskrivelse

af bassinets udvikling.

G E U S 4

1.3 Feltarbejde

Feltarbejdet er udført i perioden 6. marts til 10. marts, hvor der er udført 6 boringer.

Boring 197.671 blev uddybet til 25 m. De øvrige 5 boringer har fået DGU numrene 197.677,

197.678, 197.679, 197.680 og 197.681.

Boringerne 197.680 og 197.681 er foretaget som håndboringer på besøgsmarken.

Boringerne er sløjfet umiddelbart efter endt boring, og fyldt op med bentonit.

1.4 Metoder

Boringerne er udført af GEUS med en Nordmeyer Geotool boremaskine. Der er anvendt en

windows sampler med 60 mm udvendig diameter, og med en længde på 1 m. Der var bores-

tænger til at foretage boringer til max 25 m. Desuden er der foretagaet to håndboringer på

besøgsmarken.

Boringerne er beskrevet i felten efter Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse (Lar-

sen et al. 1988), og efterfølgende indlæst i Jupiter boredatabasen, der er tilgængelig via

GEUS’ hjemmeside. Der er taget prøver af hvert lag eller en prøve pr. m.

Efterfølgende er prøverne vådsigtet og indholdet af makrofossiler er analyseret.

Der er udtaget 5 prøver til C14 datering. Prøverne er sendt til analyse hos Beta Analytic i

Florida. En prøve er dateret på Lunds Universitet, idet de kan analysere på mindre prøve-

mængder.

Georadar analyser er foretaget med Sensors & Software pulseEKKO PRO system.Til under-

søgelserne er brugt 250 MHz antenner, der giver en god opløsning, og har en penetrations-

dybde på op til 10 m. Georadar undersøgelserne er anvendt i de sandede områder med

henblik på at kortlægge østersbankernes opbygning.

G E U S 5

2. Boringerne

2.1 Beliggenhed

Boringerne 197.677, 197.678, 197.679, 197.680, og 197.681 er boret i marts 2017, hvor også

197.671 blev uddybet (Fig. 2). Boringerne 197.670, 197.671 197. 672 og 197.673 er boret i

juni 2016

Figur 2.1. Kort der viser beliggenheden af de udførte boringer i lammefjordsprojektet. Desu-

den er beliggenheden af tre geotekniske boringer vist, der indgår i den samlede tolkning af

bassinets opbygning.

G E U S 6

2.2 Beskrivelse af boringerne

I Bilag 1 er boreprofilerne for de fire boringer vist, med prøvebeskrivelse af de enkelte prøver.

De marine aflejringer er blevet sigtet og er analyseret for makrofossiler med henblik på at

beskrive aflejringsmilø og alder.

2.2.1 Boring 197.671

Terrænkoten på borestedet er -3,87 m. Boringen er boret til 20,5 m i 2016, og er i denne

undersøgelse uddybet til 25 m.

I denne boring er der truffet Gytje med skaller til 20,5 m u.t. Gytjen er siltet, svagt lagdelt og

mørk olivengrå. Gytjen er skalholdig ned til 12 m u.t., og herunder ses få skaller til 20,5 m

u.t.

Fra 20,5 til 22,65 m u.t. er der truffet gytje der er leret, siltet, mørk olivengrå med mere siltede

indslag, der er stærkt organisk holdig, og ingen synlige skaller.

Fra 22,65 til 23 m u.t. er der truffet sandet silt, mellemkornet sand og siltet ler, der alt er

kalkholdigt og gråt.

Fra 23 til 24,5 m u.t. er der lag af gytje, leret silt og sand. Lagene er lagdelt med grå, mørkegrå

og sorte lag.

Fra 24,5 til 25 m u.t. er der truffet moræneler.

Der er lavet makrofossilanalyser af 34 prøver, 18 prøver i 2016 og 16 prøver i 2017. Der er

fundet marine fossiler til 20,5 m u.t. Men i prøverne fra de nederste 4 m er der fundet danse-

myg, der lever i ferskvandsøer. Dette tyder på, at søaflejringer under de marine aflejringer er

blevet opblandet med de marine aflejriger.

Fra 20,5 til 22,65 m u.t. er der fundet makrofossiler der indikerer et ferskvandssø miljø, og

Fra 22,65 til 23 m er der fundet fragmenter af Dryas planten og Betula nana (dværgbirk)

hvilket indikerer at det er aflejringer fra en kølig periode. En 14C datering giver en alder på

13915 år før nu, der således placerer aflejringerne i Ældre Dryas.

Fra 23 til 24,5 m er der makrofossiler der indikerer at der er tale om søsedimenter, og frag-

menter af Betula albae (Birk) tyder på et varmere klima end de overliggende Ældre Dryas

aflejringer, og de kunne således være aflejret i Bølling.

2.2.2 Boring 197.677

Terrænkoten på borestedet er -3,9 m, og boringen er 20,5 m dyb.

G E U S 7

I denne boring er der truffet marin gytje til 12 m u.t., brakvandspræget gytje fra 12 m til 20,4

m u.t. og ferskvandssilt fra 20,4 til 20,5 m u.t.

Gytjen i de øverste 12 m er siltet, leret, svagt lagdelt og mørk olivengrå. I de sidste 3 m er

der få eller ingen synlige skaller. Der er dog fundet skaller ved sigtning. Makrofossilanalyser

viser, at der er marine fossiler i de øverste 12 m.

Der er udført 14C analyse på en hjertemusling fra prøve 88278, udtaget 11,85 m u.t. Analysen

giver en alder på 2033 år før nu.

Fra 12 m og ned til 20,4 m u.t. er gytjen siltet, leret, lagdelt, mørkt olivengrå og kalkfri. Ma-

krofossilanalysen viser, at der er få marine fossiler, og ellers fossiler der kan henføres til sø-

eller landmiljøer.

Fra 20,4 m og til 20,5 m u.t. er der truffet silt der er svagt sandet, svagt lagdelt, gråt og

kalkholdigt. Makrofossilanalyserne indikerer, at det er en søaflejring, antagelig postglacial.

2.2.3 Boring 197.678

Terrænkote på borestedet er –2,45 m og boringen er 1 m dyb.

Fra 0 til 0,55 m u.t. er der truffet marint sand, der er mellemkornet, med enkelte gruskorn,

skaller, gulbrun og kalkholdig.

0,55 til 1 m u.t. er der truffet moræneler, der er sandet, siltet, gruset, lys gulbrun og kalkholdig.

2.2.4 Boring 197.679

Terrænkoten på borestedet er – 2,65 m og boringen er 2 m dyb.

Fra terræn til 1,15 m u.t. er der truffet skiftende lag af skalgrus og sand (Fig 2.2).

G E U S 8

Fig. 2.2. Skiftende lag af skalgrus og sand i boring 197.679.

Fra 1,15 til 1,25 m u.t. er der gytje, der er siltet, med skaller og mørk gråbrun, og fra 1,25 til

1,37 m u.t. er der grus, med skaller.

Fra 1,37 til 1,45 m u.t. er der tørv, der er meget omsat og sort, og herunder er der moræneler

(Fig. 2.3.)

Fig. 2.3. Den nederste meter af boring 197.679.

Makrofossilanalyserne viser at der er marine aflejringer ned til 1,37 m u.t., der er tolket som

en skalbanke (se kapitel 3). I tørvelaget er der fundet landsnegle, og aflejringsmiljøet er fersk-

vands moseaflejringer.

Der er udført 14C analyser af det nederste skalgruslag og det øverste, og de giver aldre på

henholdsvis 4452 og 3139 år før nu.

2.2.5 Boring 197.680

Boringen er udført som en håndboring. Terrænkoten er -4,02 m og boringen er 2 m dyb.

Fra terræn til 0,95 m u.t. er der truffet silt der er sandet, med mange skaller og gråbrun.

Fra 0,95 til 2 m u.t. er der truffet gytje der er siltet, skalholdig og olivengrå.

G E U S 9

2.2.6 Boring 197.681

Boringen er udført som håndboring. Terrænkoten er –2,8 m og boringen er 1,5 m dyb,

I boringen er der truffet skiftende lag af skaller og sand til 1,3 m u.t. Fra 1,3 til 1,4 m u.t. er

der gruset sand, der ligger på moræneler 1,4 m u.t.

G E U S 10

3. Georadar undersøgelser af skalbanker

I Lammefjordsprojektet er der udført georadarundersøgelser på besøgsmarken ved rund-

kørslen i udkanten af Fårevejle Stationsby, og på Marken mellem Slotsgården og Tuborgvej

(Fig. 3.1).

Figur 3.1. Kort over beliggenhed af georadarprofiler vist i Figs 3.2 og 3.4.

3.1 Besøgsmarken

På besøgsmarken er der kørt et Georadar profil diagonalt over marken i Ø-V’lig retning (Fig

3.1). Terrænet stiger fra kote ca. -4 m ved rundkørslen til kote 1,3 m i markens fjerneste

hjørne fra rundkørslen.

Figur 3.2. Øverst: højdekorrigeret Georadar profil på besøgsmarken. Nederst: Tolkning af

profilet baseret på boringer.

I den østligste del er der ingen indtrængning af radar signalet de første 20 m. Her er der

konstateret moræneler i overfladen, og lerets høje elektriske ledningsevne forhindrer radar

signalet i at trænge ned.

G E U S 11

Herefter følger 20 m med kraftige reflektorer og relativ stor indtrængnings dybde. I overfladen

ses her skaller af bl.a. Østers og Hjertemuslinger. I dette interval er der lavet en håndboring

(197.681) der viser skiftende lag af skaller og sand til 1,3 m u.t.. Herunder er der gruset sand,

der ligger på moræneler.

Fra østersbanken og mod vest er indtrængningsdybden af radar signalet mindre og reflekto-

rerne er svagere. Omkring 10 m fra den vestlige ende af profilet er der truffet finsandet silt

med skaller til 1 m u.t. (boring 197.680) og gytje med skaller herunder.

De finkornede marine sedimenter mod vest lægger sig ind på østersbanken, og er derfor

yngre end selve banken. De interne strukturer der kan erkendes i siltaflejringerne viser også

en udbygning mod vest.

Fig. 3.3. Skaller af østers i overfladen ved boring 197.681.

3.2 Tuborgvej

Ved Tuborgvej er der kørt et Ø-V gående georadarprofil (Fig. 3.4). Beliggenheden er vist på

Fig. 3.1, og profilet er kørt hen over et område, hvor der var store mængder skaller i overfla-

den. Efterfølgende er der udført to boringer på marken, og der er udtaget prøver til 14C date-

ringer af skallerne i henholdsvis bund og top af banken. Terrænet er fladt og svagt hældene

og det er vurderet at der ikke er behov for terrænkorrektion.

G E U S 12

Fig. 3.4. Georadarprofil på Slotsgårdens mark ved Tuborgvej (øst til venstre og vest til højre).

Sammenhængene reflektorer der kan følges over længere afstande er tegnet op. Aldrene på 14C dateringer af skaller er angivet ved den østlige skalbanke.

I den venstre del af profilet er der kun en halv meter indtrængningsdybde (Fig. 3.4), og bo-

ringerne 197.678 og 197.679 viser, at der er en morænelers flade under de marine aflejringer

(Fig 2.3). De viser også, at fladen hælder mod vest, idet moræneleret træffes i 0.5 m u.t. i

197.678 og i 1,45 m u.t. i 197.679.

I de marine aflejringer er der sammenhængene relativt kraftige reflektorer der markerer en

lagdeling, der afspejler to bankestrukturer. Den østligste bankestruktur er gennemboret af

197.679, hvor de øverste 1,37 m er skiftevis skalgrus- og sandlag. Herunder er der et ca. 10

cm tykt lag af omsat tørv, der igen hviler på moræneler. Mod vest stiger siltindholdet, og

reflektorerne bliver svagere. De vestlige reflektorer ligger ind mod banken, og er yngre.

Skallerne fra den østlige banke er 14C dateret ved bunden og i toppen, og giver aldre på 4452

år og 3139 år før nu. Denne banke er således bygget op over ca. 1300 år i perioden fra midt

Bonde Stenalder til midt Bronzealder.

G E U S 13

4. 14C dateringer

Der er udført 5 stk. 14C dateringer på muslingeskaller fra boringerne og en datering på plan-

terester af Dryas og Betula nana. Resultaterne er vist i Tabel 4.1, og aldrene er angivet ved

de respektive boringer, hvor prøverne stammer fra i tværprofilerne i Fig. 5.2.

De første 5 prøver er dateret ved Beta Analytic i Florida, den sidste prøve er analyseret på

Lunds Universitet i Sverige

Tabel 4.1 Kulstof-14 dateringer, Lammefjorden 2017

Borings

Nummer

Prøvenr. Kote

m u.h.

Materiale Lab. nummer Alder

(14C år BP)

Kalibreret

alder (BP) 1

197.672 78798 10,45 Mytilus Beta-479023 3050 ± 30 2812

197.670 78764 13,64 Mytilus Beta-479024 2780 ± 30 2524

197.677 88278 15,60 Cerastoderma Beta-479025 2400 ± 30 2033

197.679 88294 3,45 Ostrea Beta-479026 4320 ± 30 4452

197.679

197.671

88290

88261

4,10

26,8

Mytilus

Dryas,Bet.nana

Beta-479027

Ua-57466

3300 ± 30

12072±43

3139

13915

1 Kalibrering ifølge MARINE13 data, ved hjælp af CALIB programmet, version 7.1. Mean probability aldre angivet.

G E U S 14

5. Sammenfatning og geologisk model

Den inderste del af Lammefjorden er en inderlavning til Vejrhøjbuen, der er et randmoræne-

kompleks skabt af et isfremstød i den sidste del af sidste istid. Dateringer af hedeslette aflej-

ringer foran Vejrhøjbuen, mod vest, giver en alder på ca. 17.000 år (Houmark-Nielsen 2008).

På det tidspunkt har isen stået op mod Verjhøj buen og skyllet smeltevand og sand og grus

gennem Skamlebæk-Disbjerg kløften. Efter isens bortsmeltning fremstår inderlavningen som

et bassin. I tiden herefter er bassinet fyld med forskellige typer sedimenter, primært gytje.

Bassinets omrids kan erkendes på højde modellen, hvor gytjeaflejringerne er sunket lidt ind,

og bassinets overflade udgør de laveste dele af den vestligste del af Lammefjorden (Fig.

5.1). På det geologiske kort kan man se at overfladeaflejringerne i bassinet består af gytje,

og at udbredelsen af gytje aflejringer også i store træk markerer bassinets afgrænsning (Fig.

5.1).

Figur 5.1. Højdemodel for den vestligste del af Lammefjorden, og geologisk kort over den

vestligste del af Lammefjorden.

De ældste sedimenter der er truffet i boringerne er glacialt moræneler og smeltevandssand,

der udgør bunden af bassinet. De næstældste sedimenter, der ligger direkte på de glaciale

aflejringer er senglacialt sand og ler der dels er gledet ned i lavningen, eller også aflejret i en

sø der er dannet i denne lavning. I boring 197.670 er disse aflejringer truffet og makrofossiler

herfra viser, at græstundra og buske (Dryas og Dværgbirk) prægede vegetationen og indi-

kerer derved et relativt koldt klima, som igen betyder, at der er tale om senglaciale aflejringer

fra yngre eller ældre Dryas. Materiale fra et tilsvarende lag i boring 197.671 er 14C dateret

ved universitetet i Lund, og det giver en alder på 13.915 år før nu og lagene er således fra

Ældre Dryas. I boring 197.671 er der under Ældre Dryas lagene fundet makrofossiler (Birk)

der indikerer et varmere klima. Det kunne meget vel være aflejringer fra Bølling, hvor klimaet

var varmere end i Ældre Dryas. I 197.673 er der også senglaciale aflejringer. Her er dog ikke

G E U S 15

fundet makrofossiler eller andet. Tilsvarende aflejringer er beskrevet i de geotekniske borin-

ger 197.676, 197.675 og 197.674, men her er der ikke lavet fossilundersøgelser.

Alderen på den senglaciale prøve viser at inderlavningen har været isfri for 13915 år siden,

og formodentlig lidt før idet der er fundet makrofossiler fra et lidt varmere tidsafsnit under de

daterede kold-klima aflejringer.

Figur 5.2. De udførte boringer er sammenstillet med tidligere udførte geotekniske boringer i

to tværprofiler Geologisk tværprofil på tværs af inderlavningens bassin (profil 1), og et tvær-

profil mellem boringerne 197.671 og 197.677 (profil 2).

Ovenpå de senglaciale sedimenter er der aflejret tørveaflejringer, der er truffet i den ene

geotekniske boring 197.674. I boring 197.679 er der truffet et ca. 10 cm tykt tørvelag lige

over moræneler. Det er antagelig postglaciale ferskvandsaflejringer dannet nær bredden i en

sø, der har fyldt lavningen.

G E U S 16

Postglaciale aflejringer er truffet i boringerne i form af ferskvandsgytje og brakvands præget

gytje, marint gytje, marint sand, og skalbanker. Gytje aflejringer udgør det største volumen i

bassinet, og heraf er der mest marint gytje.

I de lavvandede områder omkring øerne ved Fårevejle Stationsby aflejres der marint sand

med skaller, og der opbygges deciderede skalbanker i lange strøg. To af bankerne er opmålt

med georadar ved Tuborgvej og på besøgsmarken (Figs 3.2 og 3.4). Ved Tuborgvej er den

ene banke gennemboret og top og bund er dateret. Aldrene ligger på mellem 4452 og 3139

år før nu. Aldrene repræsenterer det tidsrum hvor skalbanken er opbygget, og det svarer til

at banken har eksisteret fra midten af Bonde Stenalderen til midten af Bronzealderen. Andre

banker kan være både ældre og yngre.

I boringerne 197.671 og 197.677 ses den største mægtighed af gytje. I 197.671 er de neder-

ste ca. 2,5 m lagdelt gytje- og siltlag med terrestriske fossiler, der også er anboret i 197.677.

Herover følger ca. 8 m brakvandspræget gytje, der indeholder få marine fossiler og terrestri-

ske fossiler. Det kunne være en brakvands facies, men en alternativ tolkning kunne være at

der ved bunden af bassinet er anoxiske forhold der gør, at der ikke lever bunddyr som mus-

linger, og at der er tale om en artsfattig marin gytje. Over den brakvandsprægede gytje er

der aflejret op til ca. 17 m marin gytje med mange skaller. Prøver fra den nederste skalholdige

gytje er dateret i tre boringer med aldre på mellem 2033 og 2812 før nu. Hvis hypotesen om

at der er anoxiske forhold på bunden i de dybere dele er rigtigt, kunne disse aldre markere

tidspunkterne, hvor havbunden kommer op i iltrigt miljø, og der kommer flere bundlevende

arter i Lammefjordens inderlavning. Samtidigt med at der er anoxiske forhold i de dybe dele

af bassinet er der iltrige forhold på det lavere vand omkring Fårevejle øerne, hvor skalban-

kerne dannes.

G E U S 17

6. Referencer

Houmark-Nielsen, M., 2008: Testing OSL failures against a regional Weichselian glaciation

chronology from southern Scandinavia. Boreas 37, 660-677

Jakobsen, P.R., Granat, H.J., Bennike, O., Jensen, P., Gudmundsson, L. & Thorup, N.A.,

Boringer i Lammefjordens inderlavning, 197.670. 197.671, 197.672 & 197.673. Udført for

Geopark Odsherred; Lammefjordsprojektet. Danmark og Grønlands Undersøgelser Rapport

2016/41.

Larsen, G., Frederiksen, J., Villumsen, A., Fredericia, J., Gravesen, P., Foged,.N, Knudsen,

B. & Baumann, J. 1988: Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse. Dgf-Bulletin 1.

Dansk Geoteknisk Forening. ISBN 87-983058-2-4.144 pp.

Nielsen & Risager 2015: Vedr. vandstandssænkning vestlige del, for Lammefjordens Dige-

og Pumpelag. Geoteknisk rapport, sagsnr 2015.067. Nielsen og Risager AS.

http://www.geus.dk/DK/data-maps/jupiter

G E U S 18

7. Bilag 1; Borerapporter

7.1 Udskrifter fra Jupiter-databasen

Udskrifter af boringerne 197.671, 197.677, 197.678, 197.679, 197.680 og 197.681.

Udskrevet 5/3 2018 Side 1

DGU arkivnr: 197. 671BORERAPPORT

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Borested : En mark i Lammefjorden4540 Fårevejle

Kommune : OdsherredRegion : Sjælland

Boringsdato : Boringsdybde : 25 meter Terrænkote : 3,87 meter u. DNN

Brøndborer : Danmarks Geologiske UndersøgelseMOB-nr : BB-journr : BB-bornr :

Prøver- modtaget : 1/7 2016- beskrevet : 23/8 2016- antal gemt : 0

antal : 19af : PRJ

Formål : Anvendelse : Boremetode :

Kortblad : 1413 INVUTM-zone : 32UTM-koord. : 653289, 6185248

Datum : EUREF89Koordinatkilde : GEUSKoordinatmetode : Differential GPS

Notater : 0-20 m u.t.: Beskrevet i felten 29/6 2016. Feltbeskrivelse indtastet i Jupiter databasen 23/8 2016. 20-25 m u.t.: Beskrevet i felten 6/3 2017. Feltbeskrivelse indtastet i Jupiter databasen 12/12 2017.

mar

Dannelsesmiljøpg

Klimastratigrafi

hoo

Kronostratigrafi

hp0 GYTJE (DYND), svagt leret, siltet, svagt sandet, olivenbrun, skalfragmenter (kantede),

kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Prøve udtaget ved .75 m.1 GYTJE (DYND), svagt leret, siltet, mørk olivengrå, mange skalfragmenter (kantede), få

foraminiferer. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)), Udført: analyseslemning. Prøve udtaget ved 1.8 m. Note: Svovlholdig.

2 GYTJE (DYND), svagt leret, siltet, mørk olivengrå, mange skalfragmenter (kantede). (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Prøve udtaget ved 2.8 m. Note: Svovlholdig. Flotte hele skaller.

3 GYTJE (DYND), svagt leret, siltet, mørk olivengrå, mange skalfragmenter (kantede). (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Prøve udtaget ved 3.8 m. Note: Svovlholdig.

4 GYTJE (DYND), svagt leret, siltet, mørk olivengrå, mange skalfragmenter (kantede). (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Prøve udtaget ved 4.8 m. Note: Svovl.

5 GYTJE (DYND), leret, siltet, mørk olivengrå, mange skalfragmenter (kantede). (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Prøve udtaget ved 5.8 m. Note: Svovl.

6 GYTJE (DYND), leret, siltet, mørk olivengrå, mange skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Prøve udtaget ved 6.8 m. Note: Svovl.

7 GYTJE (DYND), leret, siltet, mørk olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Prøve udtaget ved 7.8 m. Note: Svovlholdig.

8 GYTJE (DYND), leret, siltet, mørk olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Prøve udtaget ved 8.8 m. Note: Svovlholdig.

9 GYTJE (DYND), leret, siltet, mørk olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Prøve udtaget ved 9.8 m. Note: Svovl.



12 GYTJE (DYND), leret, siltet, mørk olivengrå, skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Prøve udtaget ved 12.75 m. Note: 12,7-13,0 meters dybde få skaller eller ingen skaller.

13 GYTJE (DYND), leret, siltet, mørk olivengrå, svagt kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Note: Ingen hjembragt prøve.

14 GYTJE (DYND), leret, siltet, mørk olivengrå, svagt kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)), Udført: analyseslemning. Prøve udtaget ved 14.8 m. Note: Analyseslemning: Tilsyneladende ingen skalfragmenter, foraminiferer o.l..

15 GYTJE (DYND), leret, siltet, mørk olivengrå, svagt kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Prøve udtaget ved 15.8 m. Note: Ingen skaller generelt, dog en enk hel cardium skal.

16 GYTJE (DYND), leret, siltet, mørk olivengrå, svagt kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Prøve udtaget ved 16.75 m.

meter u.t.

0

5

10

15

f ortsættes..




mar

lak

pg

sg

hoo

bøl

hp

f p

f p

17 GYTJE (DYND), leret, siltet, utydelig horisontal lagdeling, mørk olivengrå, svagt kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Prøve udtaget ved 17.75 m.

18 GYTJE (DYND), leret, siltet, utydelig horisontal lagdeling, mørk olivengrå, svagt kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Prøve udtaget ved 18.75 m. Note: 18,5-19 meters dybde: olivengrå.

19 GYTJE (DYND), leret, siltet, utydelig horisontal lagdeling, olivengrå, få foraminiferer, få ostrakoder, svagt kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)), Udført: analyseslemning. Prøve udtaget ved 19 m.

20 GYTJE (DYND), leret, siltet, utydelig horisontal lagdeling, mørk olivengrå, svagt kalkholdig. (postglacial ferskvandsgytje).

20,75 GYTJE (DYND), leret, siltet, utydelig horisontal lagdeling, mørk grå. (postglacial ferskvandsgytje).

20,8 SILT, stærkt indh. af humøs substans, mørk brun, svagt kalkholdig. (postglacial ferskvandssilt).

20,9 SILT, leret, lys olivenbrun, kalkholdig. (postglacial ferskvandssilt).21 GYTJE (DYND), leret, siltet, utydelig horisontal lagdeling, mørk olivengrå. (postglacial

ferskvandsgytje).22 GYTJE (DYND), leret, siltet, mørk olivengrå, kalkholdig. (postglacial ferskvandsgytje).22,45 SILT, leret, grå, kalkholdig. (postglacial ferskvandssilt).22,5 GYTJE (DYND), siltet, mørk olivengrå, kalkholdig. (postglacial ferskvandsgytje).22,65 SILT, sandet, leret, grå, kalkholdig. (senglacial ferskvandssilt). Note: Sø, Yngre dryas.22,75 SAND, mellem og groft, lys gråbrun, bryozoer, kalkholdig. (senglacial ferskvandssand).22,8 LER, siltet, grå, kalkholdig. (senglacial ferskvandsler), Udført: datering. Note: C14 dateret til

13915 - Ældre Dryas.23 INGEN PRØVE, (ukendt lag, oplysninger mangler). Note: Sø, tidlig senglacial, evt. Allerød.23,45 GYTJE (DYND), siltet, utydelig horisontal lagdeling, mørk olivenbrun, kalkfri. (senglacial

ferskvandsgytje).23,65 SILT, leret, horisontal lagdeling, mørk grå, kalkholdig. (senglacial ferskvandssilt). Note: Og

sort.23,8 SAND, fint og mellem, grå, kalkholdig. (senglacial ferskvandssand). Note: Enk gruskorn.24 SILT, leret, mørk gråbrun, kalkfri. (senglacial ferskvandssilt).24,4 SILT, leret, horisontal lagdeling, mørk grå, kalkholdig. (senglacial ferskvandssilt). Note: Og

sort.24,5 LER, siltet, sandet, svagt gruset, grå, kalkholdig, "moræneler".

meter u.t.

25

20

25

Aflejringsmiljø - Alder (klim a-, krono-, litho-, biostratigrafi)

m eter u.t.

0 - 20 marin - postglacial - holocæn20 - 22,65 lakustrin - postglacial - holocæn22,65 - 23 lakustrin - senglacial - ældre dryas23 - 23,45 lakustrin - mangler23,45 - 24,5 lakustrin - ant. senglacial - ant. bølling24,5 - 25 glacigen - glacial - kvartær




Borested : Skovlyvej 4540 Fårevejle


Boringsdato : Boringsdybde : 20.5 meter Terrænkote : 3.9 meter u. DNN


Prøver- modtaget : - beskrevet : 7/3 2017- antal gemt : 0

af : PRJ



Datum : EUREF89Koordinatkilde : GEUSKoordinatmetode :

Notater : Beskrevet i felten 7/3 2017. Feltbeskrivelse indtastet i Jupiter databasen 12/12 2017.

lmaDannelsesmiljø

pg

Klimastratigrafi

hoo

Kronostratigrafi

hp0 GYTJE (DYND), siltet, olivenbrun, skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig. (postglacial

saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)).1 GYTJE (DYND), siltet, leret, mørk olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial

saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Note: Og meget mørk grå.2 GYTJE (DYND), siltet, leret, mørk olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial


saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)).4 GYTJE (DYND), siltet, leret, mørk olivengrå. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)).5 GYTJE (DYND), siltet, leret, mørk olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial




saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)).9 GYTJE (DYND), siltet, leret, mørk olivengrå, få skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig.

(postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)).10 GYTJE (DYND), siltet, leret, mørk olivengrå, svagt kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl.

diatomegytje)). Note: Ingen skaller.11 GYTJE (DYND), siltet, leret, mørk olivengrå, kalkfri. (postglacial saltvandsgytje (inkl.

diatomegytje)).12 GYTJE (DYND), siltet, leret, mørk olivengrå, kalkfri. (postglacial saltvandsgytje (inkl.

diatomegytje)).13 GYTJE (DYND), siltet, leret, mørk olivengrå. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)).14 GYTJE (DYND), siltet, leret, mørk olivengrå. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)).15 GYTJE (DYND), siltet, leret, mørk olivengrå, svagt kalkholdig. (postglacial saltvandsgytje (inkl.

diatomegytje)).16 GYTJE (DYND), siltet, leret, horisontal lagdeling, mørk olivengrå. (postglacial saltvandsgytje

(inkl. diatomegytje)).17 GYTJE (DYND), siltet, leret, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, kalkfri. (postglacial

saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Note: Med tynde grå og mørkebrune lag.18 GYTJE (DYND), siltet, leret, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, kalkfri. (postglacial

saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Note: Med tynde grå og mørkebrune lag.19 GYTJE (DYND), siltet, leret, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, kalkfri. (postglacial

saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)).20.4 SILT, svagt sandet, utydelig horisontal lagdeling, grå. (postglacial ferskvandssilt). Note: To

sten i bunden af sampleren.

meter u.t.

20.5

0

5

10

15

20

fortsættes..





m eter u.t.

0 - 20.4 limnisk-marin - postglacial - holocæn20.4 - 20.5 lakustrin - postglacial - holocæn




Borested : Slotsgården, Tuborgvej 614534 Hørve


Boringsdato : Boringsdybde : 1 meter Terrænkote : 2.45 meter u. DNN



af : PRJ





Dannelsesmiljøpg

Klimastratigrafi

hoo

Kronostratigrafi

0 MULD, sandet, siltet, gulbrun, skalfragmenter (kantede). (muld).0.3 SAND, mest mellem, gulbrun, skalfragmenter (kantede). (postglacial saltvandssand). Note:

Enk gruskorn.0.55 LER, siltet, sandet, gruset, lys brungrå. (glacial moræneler (leret till)).

meter u.t.

1

0


m eter u.t.

0 - 0.3 terrigen - postglacial - holocæn0.3 - 0.55 marin - postglacial - holocæn0.55 - 1 glacigen - glacial - kvartær




Borested : Slotsgården, Tuborgvej 614534 Hørve


Boringsdato : Boringsdybde : 2 meter Terrænkote : 2.65 meter u. DNN



af : PRJ





mar

glg

Dannelsesmiljøpg

gl

Klimastratigrafi

hoo

kva

Kronostratigrafi

ml

0 MULD, sandet, siltet, stærkt kalkholdig. (muld). Note: Finsandet.0.3 SKALLER, lys gråbrun, skalfragmenter (kantede), stærkt kalkholdig, "skalgrus".0.5 SAND, mest fint, stærkt siltet, stærkt kalkholdig. (postglacial saltvandssand).0.6 SKALLER, lys gråbrun, skalfragmenter (kantede), stærkt kalkholdig, "skalgrus".0.7 SAND, mest fint, stærkt siltet, lys gråbrun, stærkt kalkholdig. (postglacial saltvandssand).0.75 SKALLER, lys gråbrun, skalfragmenter (kantede), stærkt kalkholdig, "skalgrus".1 SKALLER, skalfragmenter (kantede), "skalgrus".1.15 GYTJE (DYND), siltet, mørk gråbrun, skalfragmenter (kantede). (postglacial saltvandsgytje

(inkl. diatomegytje)).1.25 SKALLER, skalfragmenter (kantede), "skalgrus".1.37 TØRV, sort. (postglacial ferskvandstørv). Note: Omsat.1.45 LER, siltet, sandet, gruset, "moræneler".

meter u.t.

2

0


m eter u.t.

0 - 0.3 terrigen - postglacial - holocæn0.3 - 1.37 marin - postglacial - holocæn1.37 - 1.45 lakustrin - postglacial - holocæn1.45 - 2 glacigen - glacial - kvartær




Borested : Adelers Alle4540 FårevejleBesøgsmark, boring 1


Boringsdato : 10/3 2017 Boringsdybde : 2 meter Terrænkote : 4.02 meter u. DNN

Brøndborer : Brøndboreren er ukendtMOB-nr : BB-journr : BB-bornr :


af : PRJ

Formål : VandforsyningsboringAnvendelse : Boremetode :



Notater : Håndboringer på besøgsmark. Beskrevet i felten 9/3 2017. Feltbeskrivelse indtastet i Jupiter databasen 13/12 2017.

mar

Dannelsesmiljøpg

Klimastratigrafi

hoo

Kronostratigrafi

hihp

0 MULD, siltet, sandet, mørk brun. (muld).0.4 SILT, sandet, mørk gråbrun, skalfragmenter (kantede). (postglacial saltvandssilt).0.6 SILT, sandet, gråbrun, skalfragmenter (kantede). (postglacial saltvandssilt).0.7 SILT, olivenbrun, skalfragmenter (kantede). (postglacial saltvandssilt). Note: Foto 0,85 m.0.95 GYTJE (DYND), siltet, olivenbrun. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)). Note: Foto

1,2 m.1.5 GYTJE (DYND), siltet, olivengrå. (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)).

meter u.t.ø ukendt

2

0


m eter u.t.

0 - 0.4 terrigen - postglacial - holocæn0.4 - 2 marin - postglacial - holocæn




Borested : Adelers Alle4540 FårevejleBesøgsmark, boring 2


Boringsdato : 10/3 2017 Boringsdybde : 1.5 meter Terrænkote : 2.8 meter u. DNN

Brøndborer : Brøndboreren er ukendtMOB-nr : BB-journr : BB-bornr :


af : PRJ

Formål : VandforsyningsboringAnvendelse : Boremetode :



Notater : Håndboringer på besøgsmark. Beskrevet i felten 9/3 2017. Feltbeskrivelse indtastet i Jupiter databasen 13/12 2017.

mar

Dannelsesmiljøpg

Klimastratigrafi

hoo

Kronostratigrafi

0 MULD, (muld).0.4 SKALLER, skalfragmenter (kantede), "skalgrus".0.6 SAND, gråbrun, mange skalfragmenter (kantede). (postglacial saltvandssand).1.05 SAND OG GRUS, gråbrun, skalfragmenter (kantede), "skalgrus".1.3 SAND OG GRUS, gråbrun. (postglacial saltvandsgrus).1.4 LER, siltet, sandet, gruset, gråbrun. (glacial moræneler (leret till)).

meter u.t.ø ukendt

1.5

0


m eter u.t.

0 - 0.4 terrigen - postglacial - holocæn0.4 - 1.4 marin - postglacial - holocæn1.4 - 1.5 glacigen - glacial - kvartær

G E U S 27

8. Bilag 2; Kernefotos

8.1 197.671

G E U S 28

8.2 197.677

G E U S 29

G E U S 30

G E U S 31

G E U S 32

8.3 197.678

G E U S 33

8.4 197.679

8.5 197.680

197.680 1 – 1,2 m

G E U S 34

8.6 197.681

Skaller i overfladen ved boring 197.681.

G E U S 35

9. Bilag 3; Makrofossil analyser

r: rare

c: common

a: abundant

Bor. 197.670 Marin og brak Land Sø

Prø

ve n

um

mer

Dybde m

u.t

.

Mytilu

s e

dulis

Ostr

ea e

dulis

Cera

sto

derm

a e

dulis

s.l.

Parv

icard

ium

exig

uum

Scro

bic

ula

ria p

lana

Macom

a b

althic

a

Corb

ula

gib

ba

Monta

cuta

bid

enta

ta

Litto

rina litto

rea

Litto

rina o

btu

sata

Hydro

bia

sp.

Ris

soa p

arv

a

Bittium

reticula

tum

Buccin

um

undatu

m

Nassa r

eticula

ta

Retu

sa t

runcatu

la

Psam

mechin

us

? s

p.

Bry

ozoa indet.

Bala

nus c

renatu

s

Cyprideis

toro

sa

Cyth

ero

morp

ha f

uscata

Sem

icyth

eru

ra s

p.

Spirorb

is sp.

Nere

is sp.

Hydro

idea indet.

Elp

hid

ium

sp.

Am

monia

beccarii

Gaste

roste

us a

cule

atu

s

Dre

panocla

dus sp.

Dis

tichiu

m sp.

Ditrichum

sp.

Ranunculu

s f

lam

mula

Chary

chiu

m t

ridenta

ta

V

allo

nia

costa

ta

Vert

igo p

usill

a

Vitre

a c

ontr

acta

Cenococcum

geophilu

m

Pota

mogeto

n n

ata

ns

Hip

puris v

ulg

aris

Candona sp.

Cyth

erissa lacustr

is

Lim

nocyth

ere

sp.

Leydig

ia s

p.

Aula

com

niu

m p

alu

str

e

Dry

as o

cto

peta

la

Betu

la n

ana

Betu

la A

lbae

Popolu

s t

rem

ula

Pin

us s

ylv

estr

is

Atr

iple

x s

p.

Crista

tella

mucedo

Chara

sp.

Spongill

idae indet.

Chironom

idae indet.

Perc

a f

luvia

tilis

78755 0.8 15 1 5 1 1 5 9

78756 1.7 18 3 1 1 3 7 8 r

78757 2.75 15 4 3 15 2 c

78758 3.85 25 5 1 8 1 20 c

78759 4.7 30 7 3 3 35 3 c

78760 7.8 14 2 1 1 5 1 12 6 1

78761 6.75 2 4 1 3 a c

78762 7.8 2 3 1 2 1 1 2 4 4 a

78763 8.85 15 3 1 1 1 30 4 c

78764 9.85 8 2 2 1 9 5 a

78765 10.5 4 2 3 1 3 2 Senglacial sø


Prø

ve n

um

mer

Dybde m

u.t

.

Mytilu

s e

dulis

Ostr

ea e

dulis

Cera

sto

derm

a e

dulis

s.l.

Parv

icard

ium

exig

uum

Scro

bic

ula

ria p

lana

Macom

a b

althic

a

Corb

ula

gib

ba

Monta

cuta

bid

enta

ta

Litto

rina litto

rea

Litto

rina o

btu

sata

Hydro

bia

sp.

Ris

soa p

arv

a

Bittium

reticula

tum

Nassa r

eticula

ta

Buccin

um

undatu

m

Retu

sa t

runcatu

la

Psam

mechin

us

? s

p.

Bry

ozoa indet.

Bala

nus c

renatu

s

Cyprideis

toro

sa

Cyth

ero

morp

ha f

uscata

Sem

icyth

eru

ra s

p.

Spirorb

is sp.

Nere

is s

p.

Hydro

idea indet.

Elp

hid

ium

sp.

Am

monia

beccarii

Gaste

roste

us a

cule

atu

s

Dre

panocla

dus sp.

Dis

tichiu

m sp.

Ditrichum

sp.

Ranunculu

s f

lam

mula

Chary

chiu

m t

ridenta

ta

V

allo

nia

costa

ta

Vert

igo p

usill

a

Vitre

a c

ontr

acta

Cenococcum

geophilu

m

Pota

mogeto

n n

ata

ns

Hip

puris v

ulg

aris

Candona s

p.

Cyth

erissa lacustr

is

Lim

nocyth

ere

sp.

Leydig

ia s

p.

Aula

com

niu

m p

alu

str

e

Dry

as o

cto

peta

la

Betu

la n

ana

Betu

la A

lbae

Popolu

s t

rem

ula

Pin

us s

ylv

estr

is

Atr

iple

x s

p.

Crista

tella

mucedo

Chara

sp.

Spongill

idae indet.

Chironom

idae indet.

Perc

a f

luvia

tilis

78773 0.75 6 8 1 5 6 1 8 c r

78774 1.8 4 7 2 16 1 4 a c

78775 2.8 5 4 1 1 1 1 c r

78776 3.8 9 4 1 10 1 2 2 a c

78777 4.8 7 5 1 1 5 1 2 4 a c

78778 5.8 7 9 18 2 2 1 12 a c

78779 6.8 7 6 1 17 1 1 12 r

78780 7.8 12 10 1 2 15 1 1 7 1 r

78781 8.8 5 5 8 2 1 1 1 r

78782 9.8 5 4 1 6 1 1 3 c

78783 10.8 4 5 1 8 1 5 a

78784 11.8 1 1 3 1 a Få skaller

78785 12.75 2 1 1 2 2 15 2 Få skaller

78786 14.8 1 10 2 2 Få skaller

78788 16.8 1 1 2 r 1 3 Få skaller

78789 17.8 1 1 1 2 Få skaller

78790 18.8 1 1 1 1 1 1 1 1 3 r 8 Få skaller

78791 19.8 2 1 10 4 2 14 r 1 6 Få skaller

Få skaller

88251 20.65 r r 2 3 c Få skaller

88252 20.8 1 r marin eller brak

88253 20.9 r 1 c 1 Alona > 1000, sø

88254 20.85 r r 1 r Alona > 1000, sø?

88255 21.65 r r marin eller brak

88256 22.3 r r r r r 2 Alona > 1000, sø?

88257 22.45 r 1 1 1 r marin eller brak

88258 22.6 r r r r 1 marin eller brak

88259 22.7 r r 1 1 5 Alona > 500, sø?

88260 22.75 1 Senglacial

88261 22.9 2 1 30 2 3 r r 14C alder: 13915 år

88262 23.5 r 1 r 2 1 marin?

88263 23.7 5 3 1 r 1 Alona > 10000, sø

88264 23.9 ingen makrofossiler

88265 24.3 r r 1 r 2 1 r r

88266 24.45 6 1 Alona > 10000, sø


Prø

ve n

um

mer

Dybde m

u.t

.

Mytilu

s e

dulis

Ostr

ea e

dulis

Cera

sto

derm

a e

dulis

s.l.

Parv

icard

ium

exig

uum

Scro

bic

ula

ria p

lana

Macom

a b

althic

a

Corb

ula

gib

ba

Monta

cuta

bid

enta

ta

Litto

rina litto

rea

Litto

rina o

btu

sata

Hydro

bia

sp.

Ris

soa p

arv

a

Bittium

reticula

tum

Nassa r

eticula

ta

Buccin

um

undatu

m

Retu

sa t

runcatu

la

Psam

mechin

us

? s

p.

Bry

ozoa indet.

Bala

nus c

renatu

s

Cyprideis

toro

sa

Cyth

ero

morp

ha f

uscata

Sem

icyth

eru

ra s

p.

Spirorb

is

sp.

Nere

is sp.

Hydro

idea indet.

Elp

hid

ium

sp.

Am

monia

beccarii

Gaste

roste

us a

cule

atu

s

Dre

panocla

dus sp.

Dis

tichiu

m sp.

Ditrichum

sp.

Ranunculu

s f

lam

mula

Chary

chiu

m t

ridenta

ta

V

allo

nia

costa

ta

Vert

igo p

usill

a

Vitre

a c

ontr

acta

Cenococcum

geophilu

m

Pota

mogeto

n n

ata

ns

Hip

puris v

ulg

aris

Candona sp.

Cyth

erissa lacustr

is

Lim

nocyth

ere

sp.

Leydig

ia s

p.

Aula

com

niu

m p

alu

str

e

Dry

as o

cto

peta

la

Betu

la n

ana

Betu

la A

lbae

Popolu

s t

rem

ula

Pin

us s

ylv

estr

is

Atr

iple

x s

p.

Crista

tella

mucedo

Chara

sp.

Spongill

idae indet.

Chironom

idae indet.

Perc

a f

luvia

tilis

78792 0.75 12 2 1 1 r

78793 1.75 8 2 1 1 1 3 6 r

78794 2.75 12 2 3 2 1 4 3 12 6 c c

78795 3.75 27 3 1 1 15 4 c c

78796 4.75 6 4 3 1 3 1 7 5 a c

78797 5.75 5 1 4 9 1 7 1 16 15 a c

78798 6.75 3 1 1 1 1 1 4 c

78799 7.75 2 2 1 1 1 6 c c

G E U S 36


Prø

ve n

um

mer

Dybde m

u.t

.

Mytilu

s e

dulis

Ostr

ea e

dulis

Cera

sto

derm

a e

dulis

s.l.

Parv

icard

ium

exig

uum

Scro

bic

ula

ria p

lana

Macom

a b

althic

a

Corb

ula

gib

ba

Monta

cuta

bid

enta

ta

Litto

rina litto

rea

Hydro

bia

sp.

Ris

soa p

arv

a

Bittium

reticula

tum

Nassa r

eticula

ta

Buccin

um

undatu

m

Retu

sa t

runcatu

la

Psam

mechin

us

? s

p.

Bry

ozoa indet.

Bala

nus c

renatu

s

Cyprideis

toro

sa

Cyth

ero

morp

ha f

uscata

Sem

icyth

eru

ra s

p.

Spirorb

is

sp.

Nere

is sp.

Hydro

idea indet.

Elp

hid

ium

sp.

Am

monia

beccarii

Gaste

roste

us a

cule

atu

s

Dre

panocla

dus sp.

Dis

tichiu

m sp.

Ditrichum

sp.

Ranunculu

s f

lam

mula

Chary

chiu

m t

ridenta

ta

V

allo

nia

costa

ta

Vert

igo p

usill

a

Vitre

a c

ontr

acta

Cenococcum

geophilu

m

Pota

mogeto

n n

ata

ns

Hip

puris v

ulg

aris

Candona sp.

Cyth

erissa lacustr

is

Lim

nocyth

ere

sp.

Leydig

ia s

p.

Aula

com

niu

m p

alu

str

e

Dry

as o

cto

peta

la

Betu

la n

ana

Betu

la A

lbae

Popolu

s t

rem

ula

Pin

us s

ylv

estr

is

Atr

iple

x s

p.

Crista

tella

mucedo

Chara

sp.

Spongill

idae indet.

Chironom

idae indet.

Perc

a f

luvia

tilis

78801 0.75 2 3 2 4 c 1

78802 1.65 5 8 4 3 3 80 5 10 8 1 c r Chara og Leydigia tyder på sø

78803 1.75 2 1 2 1 2 r r 1 4 under de marine aflejringer

78804 2.55 2 5 1 1 1 3 1 10 4 r r 10 kviste

78805 2.65 4 11 3 10 1 6 1 2 r 1 15 1

78806 2.75 In situ rødder


Prø

ve n

um

mer

Dybde m

u.t

.

Mytilu

s e

dulis

Ostr

ea e

dulis

Cera

sto

derm

a e

dulis

s.l.

Parv

icard

ium

exig

uum

Scro

bic

ula

ria p

lana

Macom

a b

althic

a

Corb

ula

gib

ba

Monta

cuta

bid

enta

ta

Litto

rina litto

rea

Litto

rina o

btu

sata

Hydro

bia

sp.

Ris

soa p

arv

a

Bittium

reticula

tum

Nassa r

eticula

ta

Buccin

um

undatu

m

Retu

sa t

runcatu

la

Psam

mechin

us

? s

p.

Bry

ozoa indet.

Bala

nus c

renatu

s

Cyprideis

toro

sa

Cyth

ero

morp

ha f

uscata

Sem

icyth

eru

ra s

p.

Spirorb

is sp.

Nere

is s

p.

Hydro

idea indet.

Elp

hid

ium

sp.

Am

monia

beccarii

Gaste

roste

us a

cule

atu

s

Dre

panocla

dus sp.

Dis

tichiu

m sp.

Ditrichum

sp.

Ranunculu

s f

lam

mula

Chary

chiu

m t

ridenta

ta

V

allo

nia

costa

ta

Vert

igo p

usill

a

Vitre

a c

ontr

acta

Cenococcum

geophilu

m

Pota

mogeto

n n

ata

ns

Hip

puris v

ulg

aris

Candona s

p.

Cyth

erissa lacustr

is

Lim

nocyth

ere

sp.

Leydig

ia s

p.

Aula

com

niu

m p

alu

str

e

Dry

as o

cto

peta

la

Betu

la n

ana

Betu

la A

lbae

Popolu

s t

rem

ula

Pin

us s

ylv

estr

is

Atr

iple

x s

p.

Crista

tella

mucedo

Chara

sp.

Spongill

idae indet.

Chironom

idae indet.

Perc

a f

luvia

tilis

88268 0.75 r r 7 c

88269 1.85 a r r r 3 r 1 r c

88270 2.95 c c 3 r 1 c

88271 4.85 a c 2 c 1 r r 1

88272 5.85 c c 3 r 2 r

88273 6.85 c r 1 3 r

88274 7.85 4 5 1 2 8 2

88275 8.85 c c c r 1 c

88276 9.85 r r

88277 10.85 r r r r

88278 11.85 2 6 1 3 2 r

88279 12.85 r r Brak

88280 13.85 r Brak

88281 14.85 r 2 Brak

88282 15.85 r r 1 1 1 Brak

88283 16.85 r r r Brak

88284 17.85 4 c 2 2 Brak

88285 18.85 6 r r r Brak

88286 19.85 r r 6 1 r Brak

88287 20.45 r 2 r Alona > 10000, sø


Prø

ve n

um

mer

Dybde m

u.t

.

Mytilu

s e

dulis

Ostr

ea e

dulis

Cera

sto

derm

a e

dulis

s.l.

Parv

icard

ium

exig

uum

Scro

bic

ula

ria p

lana

Macom

a b

althic

a

Corb

ula

gib

ba

Monta

cuta

bid

enta

ta

Litto

rina litto

rea

Litto

rina o

btu

sata

Hydro

bia

sp.

Ris

soa p

arv

a

Bittium

reticula

tum

Nassa r

eticula

ta

Buccin

um

undatu

m

Retu

sa t

runcatu

la

Psam

mechin

us

? s

p.

Bry

ozoa indet.

Bala

nus c

renatu

s

Cyprideis

toro

sa

Cyth

ero

morp

ha f

uscata

Sem

icyth

eru

ra s

p.

Spirorb

is

sp.

Nere

is sp.

Hydro

idea indet.

Elp

hid

ium

sp.

Am

monia

beccarii

Gaste

roste

us a

cule

atu

s

Dre

panocla

dus sp.

Dis

tichiu

m sp.

Ditrichum

sp.

Ranunculu

s f

lam

mula

Chary

chiu

m t

ridenta

ta

V

allo

nia

costa

ta

Vert

igo p

usill

a

Vitre

a c

ontr

acta

Cenococcum

geophilu

m

Pota

mogeto

n n

ata

ns

Hip

puris v

ulg

aris

Candona sp.

Cyth

erissa lacustr

is

Lim

nocyth

ere

sp.

Leydig

ia s

p.

Aula

com

niu

m p

alu

str

e

Dry

as o

cto

peta

la

Betu

la n

ana

Betu

la A

lbae

Popolu

s t

rem

ula

Pin

us s

ylv

estr

is

Atr

iple

x s

p.

Crista

tella

mucedo

Chara

sp.

Spongill

idae indet.

Chironom

idae indet.

Perc

a f

luvia

tilis

88288 0.4 a 1 1 c 1 a slidte skaller

88289 0.55 a r r c a r

88290 0.85 a r 1 c r 1 c r a 1

88291 1 a c 3 r c c a

88292 1.1 a c r r r c c r

88293 1.2 c r r r 1 1 c 3 r r

88294 1.3 c a r r c r c r

88295 1.4 7 1 1 1 Landsnegle

Documents

DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE … · 2019. 9. 27. · DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND, ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET DANMARKS