9
1/9 Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft betydning for hvordan landet ser ud i dag. Forklar hvad en randmoræne, smeltevandslette, bakkeøer osv. osv. Og forklar hvorfor og hvordan de er opstået. Vejledning: Inddel klassen i grupper på 3-4 personer og del øvelseskortene ud (indsat efter denne beskrivelse). Lad grupperne sidde med de uddelte kort og tegne direkte på kortene, hvor de se ser de forskellige landskabsformer. Øvelseskortene præsentere et udsnit af Danmark med 4 forskellige kort. Der er to landkort, det ene fra omkring 1920, og det andet fra 2005. Derudover er der også et geomorfologisk kort og et højdekort. Som vejledning kan man kigge på kortet nedenfor som dækker hele Danmark (fuld størrelse kan findes bagerst i dokumentet) Baggrundsviden: De seneste istider vises på graf: Den seneste istid, Weichselistiden, som varede i ca. 10-15.000 år og sluttede for ca. 70.000 år siden. Dens tilbagetrækning har haft stor påvirkning på Danmarks landskabsformer. Danmark geomorfologi, med indikation af de forskellige landskabsformer (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning).

danmarks geomorfologi - bigbangnaturfag.dk · 1/9 Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen?

  • Upload
    others

  • View
    13

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: danmarks geomorfologi - bigbangnaturfag.dk · 1/9 Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen?

1/9

DanmarksgeomorfologiFormål:Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft påudformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft betydning forhvordanlandetserudidag.Forklarhvadenrandmoræne,smeltevandslette,bakkeøerosv.osv.Ogforklarhvorforoghvordandeeropstået.Vejledning:Inddelklassenigrupperpå3-4personerogdeløvelseskorteneud(indsatefterdennebeskrivelse).Ladgruppernesiddemeddeuddeltekortogtegnedirektepåkortene,hvordeseserdeforskelligelandskabsformer.ØvelseskortenepræsentereetudsnitafDanmarkmed4forskelligekort.Derertolandkort, det ene fra omkring 1920, og det andet fra 2005. Derudover er der også etgeomorfologiskkortogethøjdekort.Somvejledning kanman kiggepå kortetnedenfor somdækkerheleDanmark (fuld størrelse kanfindesbagerstidokumentet)

Baggrundsviden:Desenesteistidervisespågraf:Densenesteistid,Weichselistiden,somvaredeica.10-15.000årogsluttede for ca. 70.000 år siden. Dens tilbagetrækning har haft stor påvirkning på Danmarkslandskabsformer.

Danmarkgeomorfologi,medindikationafdeforskelligelandskabsformer(Institutfor

GeovidenskabogNaturforvaltning).

Page 2: danmarks geomorfologi - bigbangnaturfag.dk · 1/9 Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen?

2/9

Hovedpartenafdetdanskelandskabstammerfradensenesteistid,Weichsel.Pånærbakkeøernesom stammer fra den næstsidste istid, Saale (sluttede for ca. 128.000 år siden, og varede i ca.100.000år).Jordbund: Det øverste lag af det geologiske udgangsmaterialer. Den består af en blanding afmineralske partikler (ler, silt, sand, grus og sten), organisk stof (levende organismer og dødtorganiskstof–tilsammenjord.Indholdetafluftogvandimaterialetkanvariere.Jordbundenopståraltså i et samspil mellem det geologiske udgangsmateriale, klima/nedbør/vand og de levendeorganismer, terræn og tid. Det geologiskemateriale er udgangspunktet for jordbundsdannelsen.Det geologiskemateriale bliver blandt andet aflejret af gletsjere, smeltevandsfloder og vind.Detmest almindelig geologiskematerialer er:moræneaflejringer, smeltevandssand, flyvesand,marintler, sandogkridt.Mendeteraltså førstnårvegetationen indfinder sig, atderer taleom ’rigtig’jordbund. Moræne: Det resulterendebundmorænelandskaber fladt og let bølget, med en frugtbar, leretjordbund.Moræneergletsjeraflejringerogbestårafenblandingmellemler,sand,grusogsten,derstammer fra de områder, hvor isen har passeret landskabet. Morænen i Danmark blev aflejretunderogislutningenafsidsteognæstesidsteistid.Mangeafdestensomblevtransporteretafisenbestår af bjergarter med et karakteristisk udseende, således at man kan genfinde det sted iSkandinavien,hvor isenhar"samlet"demopfragrundfjeldet,ogsåkaldet ledeblokke.Ledeblokkeindeholder oplysninger om isens bevægelsesveje. Størrelsen af kornstørrelsen ogmorænelandskabetsformerbestemtaf,omdeeraflejretunderisenellerafsatiforbindelsemedbortsmeltning afdødis. Når engletsjer glider hen over underlaget, smelter det medslæbtemateriale fri. Det knuses og presses sammen af isens tryk og bevægelse, så der efterhåndenopbygges et jævnt lag, normalt 0,5-3 m tykt, bundmorænemateriale. Aflange småsten liggergenereltorienteretparalleltmedisensbevægelsesretning.Vedatmålederesorienteringkanmanfastlæggeisensbevægelsesretningpåsteder,hvordenforlængstersmeltetbort.

Randmoræne:Randmorænenerdet tydeligsteaftryk fradegletsjeren,somharskabtdetdanskelandskab.Randmorænenviserheltpræcist,hvor isens randharståetpåetbestemt tidspunkt.EteksempelpåetrandmorænelandskaberMolsBjergeogGribskov.

Smeltevandslette:Detteerdendominerende landskabsformiVestjyllandogopstået i forbindelsemedafsmeltningenafgletsjeren.Masseraf smeltevander løbet fragletsjerenogmedbragt sten,grus, sand og ler fra isens overflade og indre. De groveste materialer er blevet afsat ismeltevandsfloderneogopbyggersmeltevandsfladerne.Destoresmeltevandsslettererensformigemedsandetogmagerjordogdehuserblandtandetdestorehede-arealer.Dødislandskab:Dette landskaber karakteriseret vedet jævntbølget/småbakketmorænelandskabmed søerellermoser.Dødislandskaberopstår vedaflejringaf ler, sand, grusog stenovenpåogmellemdødis eller stagneret is, altså. den del af en afsmeltendegletsjer, som ikke længere er ibevægelse. I søer og moserne bliver jordlaget med tiden så tykt, at det isolerer og hindrerafsmeltningenaf denunderliggende is. Isenomkring smelter, dette smeltevand søgernedunderoverfladengennemspalteroggletsjerbrøndeogunderminererdødisen,såderdannesetnetværkaf istunneler og afsmeltningen af dødisen sker. Disse processer fortsætter, indtil isen er helt

Page 3: danmarks geomorfologi - bigbangnaturfag.dk · 1/9 Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen?

3/9

bortsmeltet. Smeltningen af de sidste dødisklumper efterlader vandfyldte dødishuller. I DanmarkfindesdødislandskabermangestederblandtandetpådetFynoginord-ogmidtsjælland.

Tunneldal:Tunneldaledannesder,hvorsmeltevandløberitunnellerunderengletsjeren.Pågrundaf isensvægt trykkesvandetnedogkanpådenmådeeroderedybehullerned iunderlaget.Nårisensmeltervæk,ogtunneldalenliggertilbage.Derfindesetutalaftunneldaleiøstjyllandiformaffjordeogåer.Bakkeøer:Bakkeøerneeropståetalleredevednæstsidsteistid(Saaleistid).Bakkeøerneharbortsetfrafårandområderværetisfriedesenestemindst100000åroghenliggetnæstenvegetationsløse.Mod slutningen af den sidste istid (Weichsel istid) strømmede smeltevand fra gletsjeren langsHovedstilstandslinienmodNordsøen.Detgamleistidslandskabkomtilatstikkeopsomøermellemde flade smeltevandssletter, deraf navnet bakkeøer. Blandt de største bakkeøer er blandt andetEsbjergBakkeø,,RøddingBakkeøogToftlundBakkeø.Refleksionsspørgsmål:

• Diskuter de forskellige svingerne og variationer i temperaturen gennem tiderne. Har derværetmangetidstider?Vilderkommeflereistiderfremover?Erdetsærligtusædvanligtatdersesenstigningitemperaturennutildags?

• Hvad er forskellen på de temperaturændringer vi ser i dag kontra dem vi har oplevettidligere?

Page 4: danmarks geomorfologi - bigbangnaturfag.dk · 1/9 Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen?

4/9

Øvelseskort1

Page 5: danmarks geomorfologi - bigbangnaturfag.dk · 1/9 Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen?

5/9

Øvelseskort2

Page 6: danmarks geomorfologi - bigbangnaturfag.dk · 1/9 Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen?

6/9

Øvelseskort3

Page 7: danmarks geomorfologi - bigbangnaturfag.dk · 1/9 Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen?

7/9

Øvelseskort4

Page 8: danmarks geomorfologi - bigbangnaturfag.dk · 1/9 Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen?

8/9

Øvelseskort5

Page 9: danmarks geomorfologi - bigbangnaturfag.dk · 1/9 Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen?

9/9

Danmarkskortifuldstørrelse