28 cyan mag gul sortDK

28

»Gennem hele året skinnede solen uden kraft, men kun som månen. Den var næsten som under en solformørkelse, for dens lys var ikke klart, eller som det plejer at være«. Sådan skriver den øst­romerske historiker Prokopios om det Herrens år 536. Han havde selv set fæ­nome net, som han anså for et fryg te ligt jærtegn, »og fra den tid af var der ingen ende på hverken krig eller pest eller an­dre død bringende be gi ven he der.« En anden samtidig forfatter, ro meren Flavius Cassio dorus, beskriver tilsva ren­ de, at so len havde mistet sit sædvanlige lys og fået en blålig farve. Selv ved mid­dagstid kastede man ikke skygge, og det varede ikke bare en kort tid, som det gør ved en solformør kelse, men et helt år, og afgrøderne blev ødelagt af kulden. En syrisk krønike, der også må være samtidig med be given heder ne, fortæller hvordan solen var formørket om dagen og månen om natten. Det varede i By­zans (det nuværende Istanbul) fra 24.

marts 536 til 24. juni året efter, og i Syrien fik man en hård vinter med me­gen sne – »og der var stor æng stelse blandt menneskene på grund af de onde begivenheder«.

*Det var ikke kun i Middelhavsområdet, man kunne opleve denne mærkelige slø­rede himmel. Kinesiske kilder fortæller, at man ikke kunne se stjernerne i 536, og at frost om sommeren førte til stor hun gersnød. Dendro kronologi ske un der­ søgelser viser, at træerne voksede me get dårligt både i Nordamerika, på De britiske Øer og i Tyskland, og man kan se, at Skandinavien i 536 havde en af de kol deste somre de sidste 1500 år. Et støvslør højt oppe i atmosfæren må have dækket i hvert fald den nord­lige halv kugle. Vi ved ikke, hvad årsa­gen var – det kan have været et vul kan­ud brud eller et meteor ned s lag, der hvirvlede aske, støv og vanddamp op i atmo sfærens øvre lag – men det er også mindre vigtigt i denne sammenhæng. Det har været en me get lang periode med nedsat sollys, med alt hvad det kan indebære af frygt og mis vækst, og det må have gjort et dybt indtryk på folk.

ÅRET 536

Dendrokronologisk kurve for Sydskandinavien. Viser gen-nemsnit af årringstykkelser for perioden 520-50. Det kraftige fald i 536 får følge af et endnu kraftigere i 539 og -40, hvoref-ter kurven falder tilbage i sit normale leje.

Artiklens fotografier er optaget af Kit Weiss, Nationalmuseet.

29 cyan mag gul sortDK

29

Gudme-guld: Massiv armring, sværd-mundblik og småringe – et koncentrat af tidens magt- og rigdomssymboler.

Det drejer sig om en tidsalder, hvor religionen har gennem syret hele sam­fundet og været en uadskillelig del af dag lig dagen. Det gælder såvel det krist­ne Middelhavsområde som det heden ­ske Nord europa. Man var afhæn gig af sol og regn i landbruget, og der skulle ik ke gå meget galt, før eksistensen var tru et. Bå de misvækst og naturfænome­ner som solformørkelser var udtryk for de højere magters vrede, og man måtte gø re alt for at holde sig på god fod med dem. Vi har ingen samtidige be ret ninger om, hvordan man rea gerede i Middel­havsom rådet, men antagelig har man gjort det samme som ved solformør­kelser, jord skælv og andre natur kata­stro fer: Man er gået i procession, har sunget litanier og anråbt Gud på enhver måde. Under en hård vinter i Syrien, hvor der faldt 1½ m sne, vandrede ind­byggerne i Anti ochia barfodede ud af byen med olivengre ne i hæn derne og ka­stede sig ned, mens de råbte kyrie elei-son – »Herre, forbarm dig«. Det ske te om kring 540, og det kan godt være den vinter, vi taler om her; men des værre er det kun over leveret i en krøni ke, som først blev skre vet 200 år senere, og hvis tidsangivelser derfor er lidt usik re. I Norden må den formørkede sol have været mindst lige så uheldssvanger som i Middelhavsområdet, og frost om som­meren har naturligvis været katastrofal for høsten. I vikingetiden vidste man, at når Ragnarok nærmede sig, ville sol og måne blive slugt af ulve og forsvinde, og Fimbulvinteren – tre vintre i træk uden sommer imellem – ville bryde løs. Vi ved ikke, om denne myte har eksisteret allerede i 500­årene, men det er muligt, for andre dele af den nordiske mytologi kan faktisk spores så langt tilbage (se Skalk 1990:4). I givet fald har det gjort det hele endnu mere truende, og ellers er

det måske her, vi har bag grunden for denne del af Ragnarok­forestillingerne. Under alle omstændig heder har der været tale en situation, hvor man måtte frygte verdens under gang og sætte alt ind på at afværge den.

Hvad kan man have gjort? Vi ved både fra fundene og fra senere kilder, at of­ringer var en af de måder, de heden­ske nordboer henvendte sig til guderne på. Man har ofret overvundne fjendersvå ben og udstyr i moserne som tak forsej ren, og både mennesker og dyr blev hængt i hellige træer som offer til Odin. I folkevandringstiden ofrede man guld: Hals­ og armringe, brakte ater og andre smykker lavet af det guld, som romerne i 400­årene havde betalt til de angri­bende germanske og hunni ske folk for at skaffe fred ved grænsen. Der var tale om tonsvis af guld, og en lille del af det nåede op til Norden. Guldsmykker var naturlig vis store

30 cyan mag gul sortDK

30

kos tbarheder i kraft af deres materiale, og det har givet deres ejere en høj status i samfundet, at de kunne ofre så værdi­fulde ting. Men de har også haft værdi på andre måder. De tunge armringe an­ses for tegn på, at bæreren var høvding eller måske konge, og også de massive halsringe må være lavet til folk fra sam­fundets top. Tilsvarende må de smukt udsmykkede guldmundblik, der har sid­det øverst på sværd­ eller dolkskeder, have hørt til her skernes værdig­hedstegn. Guldbrakteaterne, der hyppigt optræ­der i guldfundene, har ikke kun været kostbare smykker. De er præget med bil­leder, der viser Odin, Balder og andre guder, og de må have haft magisk virk­ning og være båret som amuletter (se Skalk 1990:4). Guld mundblikkene er smyk ket med en meget raffineret dy re­or namen tik, som i nogle tilfælde samti­dig kan ses som et menneske ansigt. Så­danne maskemotiver er et velkendt mid­del til at afværge onde ånder. Både brak­teater og mundblik har altså haft flere funktioner: De demonstrerede ejer nes rigdom og høje sociale rang, samtidig med at de ydede magisk beskyttelse. Det er unægtelig sjældent, at et ar­

kæologisk fund kan dateres til et be stemt år, og det gælder også for guldfundene. Selv ved de fint udsmykkede brak teater, fibler og mundblik er der en usikkerhed på nogle årtier. Gan ske vist har mange af de romer ske mønter, der indgår i fun­dene, en indskrift der for tæller, hvornår de er præget, men vi kan ikke vide, hvor længe de har været i omløb, før de havnede i jorden. Allige vel er der fund, som viser, at man har ofret guld allerede i 400­årene. Men en stor del af fundene kan kun dateres til slutningen af ældre germansk jernalder, som folkevandring­stiden også kaldes. Det gælder for ek­sempel fund med guldmundblik eller med sene guld brakteater. De må være ofret i første halvdel af 500­årene. Men hvornår og hvorfor?

Vi må prøve at forestille os situationen. Livet gik sin vante gang; bønderne dyrkede deres jord og har sikkert ofret både til høstens guder og til de under­jordiske for at betrygge familiens over­levelse. Høvdingene anførte krigerne i de kampe, som der kun var alt for man­ge af, og de stod også i spidsen for de offerfester, der skulle sikre frugtbarhed for alle, sejr over angri bende fjender, og i sidste ende samfundets og sam funds­ordenens fortsatte beståen. Ofrene kun­ne være dyr eller mennesker, eller ved særlige lejligheder nogle af de guld­smyk ker, som med lemmer af høvdinge­fami lierne pry dede sig med. Men en dag i foråret 536 opdagede man, at solen ikke skinnede, som den plejede. Den var svag og sløret, selv om det ikke var overskyet. Det samme gjaldt månen, og stjernerne kunne slet ikke ses. Vinteren trak ud, og da man endelig kunne komme til at så, blev afgrøderne igen og igen udsat for natte frost og sne­storme i løbet af sommeren. Hungers ­

Mundblik fra Gudme. Masken kan opde-les i to dyrehoveder, pande mod pande.

31 cyan mag gul sortDK

31

Guldskat, fundet 1884 i en mose ved Darum mellem Ribe og Esbjerg. De fleste af guldbrakteaterne er fra 400-årene, men både mundblikket (et sværdskedebeslag) og de to brakteater til venstre i den øverste række er noget yngre, så skatten kan sag-tens være blevet ofret på grund af den slørede sol i 536.

32 cyan mag gul sortDK

32

nøden truede, og værst af alt: Solen gen­vandt ikke sin styrke, men blev ved med at være svag og blålig. Der kan ikke være tvivl om, at folk har været desperate. Man har frygtet ver dens undergang og må have sat alt ind på at afværge den. Man må have of­ret – ofret alt, hvad ofres kunne. Dyre­ og menneske ofre, som for eksempel kan være blevet hængt, som man gjorde med ofre til Odin, har ikke store chancer for at blive bevaret til vore dage. Men det har guldet. Sammen med mennesker har ringe, mundblik og brakteater været det kostelig ste, man kunne ofre – de var jo ikke kun rigdom, men også magisk be­skyttelse og symboler på høvdinge nes status. Og måske kunne guldet hjælpe med at give solen dens tabte glød til­bage.

*Vi vil aldrig kunne bevise en sammen­hæng mellem fænomenet i 536 og gulddepoterne fra den sene folkevan­

dringstid, for som sagt er der ingen mu­lighed for at datere dem helt præcist. Men det har været så uheldssvanger en situation, at man simpelthen må have reageret religiøst på den. Hvad skulle man ellers gøre? Ser vi på den følgende periode, yngre germansk jern alder, er der en påfal den­de kon trast til folkevan dringstiden. De mas sive hals ringe, mundblikkene og bra ktea terne er helt forsvundet, og guld optræder kun som ganske tyndt blik, for eksempel i guldgubber, eller som for­gyldning på bron zesmyk ker. Guldstrøm­men fra Ro merriget var for længst tørret ud; det var kun en kortvarig episode,skabt af de politiske og militære forhold i Centra l europa. I Norden blev de le­dende i samfundet ribbet for deres væ r­digheds tegn, da de ofrede for at få solen tilbage, men de har utvivlsomt alligevel ment, at det var en god inve stering. Det virkede jo!

Morten Axboe

TidsskrifTeT

Adresse: Jelshøjvænget 29 * DK­8270 HøjbjergTlf: 86 27 37 11 * Fax: 86 27 30 46 * Giro: 2 10 47 17

www.skalk.dk * skalk@post.tele.dk

Redaktion: Christian Adamsen * Jørgen Kraglund

Repræsentantskab: Palle Friis * Georg Kunwald * Olaf Olsen * Niels Oxenvad Holger Rasmussen * Bjarne Stoklund * Olfert Voss

Skalk udkommer seks gange om året. Prisen er 220 kr i abonnement, som tegnes ved henvendelse til ovenstående adresse. Eftertryk kun med tilladelse.

Farverepro og tryk: Aarhuus Stiftsbogtrykkerie * ISSN 0560­1894