Corel Ventura - ADVRET...Kapitel 2. Historisk og komparativt perspektiv 119 Kapitel 3. Retskilderne 157 Kapitel 4. Grundbegreber 210 Anden del: Rammebetingelser 243 Kapitel 5. Kvalifikationsregulering

Advokatretten

Mads Bryde Andersen: Advokatretten, 1. korrektur 18.5.05 side 1

Mads Bryde Andersen

Advokatretten

udgivet i samarbejde med

Advokaternes Serviceselskab A/S

1. udgave 2005


Mads Bryde Andersen

Advokatretten

1. udgave, 1. oplag

er sat med Times af Dedicated PrePress, Virum

og er trykt og indbundet af BookPartner A/S, København.

Omslaget er tilrettelagt af Jens Hage

Copyright (c) 2005 by Mads Bryde Andersen

ISBN 87-988580-1-7

Bogen er udgivet af forfatteren i samarbejde med

Advokaternes Serviceselskab A/S

Kronprinsessegade 28

1306 København K.

Telefon 33 96 97 98

Telefax 33 93 17 55

Bogen kan bestilles ved henvendelse til Advokaternes Serviceselskab A/S på ovennævnte adresse,

enten pr. brev, telefax, telefonisk eller ved e-mail til [email protected]

Boghandlere ekspederes via NBC


Indholdsoversigt

Første del: Almene spørgsmål 39Kapitel 1. Generel karakteristik 41Kapitel 2. Historisk og komparativt perspektiv 119Kapitel 3. Retskilderne 157Kapitel 4. Grundbegreber 210

Anden del: Rammebetingelser 243Kapitel 5. Kvalifikationsregulering 245Kapitel 6. Selskabsregulering 285Kapitel 7. Integritetsregulering 320Kapitel 8. Fortrolighedsregulering 352Kapitel 9. Interessekonflikter 399Kapitel 10. Markedsretlig regulering 449

Tredje del: Adfærdsregulering 471Kapitel 11. Fremtrædelse og værdighed 473Kapitel 12. Forholdet til klienten 507Kapitel 13. Forholdet til kolleger 562Kapitel 14. Andre tredjepartsrelationer 581Kapitel 15. Klientaftalen 615Kapitel 16. Opdragets udførelse 636Kapitel 17. Beneficerede opdrag 645

Fjerde del: Vederlag og ansvar 665Kapitel 18. Vederlaget 667Kapitel 19. Klager over advokater 712Kapitel 20. Erstatningsansvaret 748Kapitel 21. Strafansvar 805Kapitel 22. Forsikringsspørgsmål 820Kapitel 23. Skatte- og afgiftsspørgsmål 828


Indhold

Forord 27

Ordforklaringer og forkortelser 31

Første del: Almene spørgsmål

Kapitel 1. Generel karakteristik 411.1. Advokatretten 41

1.1.a. Advokatens funktion i retssystemet 411.1.b. Advokatens rolle i retssystemet 451.1.c. Grundlæggende professionskrav 491.1.d. Advokaten og samfundsudviklingen 531.1.e. Grundlæggende antagelser 63

1.2. Advokatprofessionen 671.2.a. Professionsbegrebet 671.2.b. De liberale erhverv 681.2.c. Klient eller kunde? 721.2.d. Statistik 73

1.3. Elementer i advokatopdraget 741.3.a. Problemstilling 741.3.b. Fritstående rådgivning 751.3.c. Retshjælp 781.3.d. Forhandling 801.3.e. Projektarbejde 831.3.f. Koncipering 841.3.g. Administration 851.3.h. Sammenfattende karakteristik 86


1.4. Beslægtede rådgivningsprofessioner 871.4.a. Problemstilling 871.4.b. Revisorprofessionen 881.4.c. Managementkonsulenter 941.4.d. Finansielle rådgivere 961.4.e. Ejendomsformidlere 991.4.f. Patent- og varemærkeagenter 1031.4.g. Anden konsulentrådgivning 104

1.5. Beslægtede juridiske arbejdsfunktioner 1071.5.a. Inkassobureauer 1071.5.b. Den offentlige anklager 1091.5.c. Notaren 1111.5.d. Virksomhedsjuristen 116

Kapitel 2. Historisk og komparativt perspektiv 1192.1. Advokatens rolle i retssystemet 119

2.1.a. Problemstilling 1192.1.b. Retskulturelle faktorer 1192.1.c. Forvaltningsstrukturen 1212.1.d. Den danske ordning 122

2.2. Advokatprofessionens historie 1242.2.a. Tidlig græsk og romersk kultur 1242.2.b. Middelalderret 1262.2.c. Den danske retsudvikling 1272.2.d. Advokatsamfundets historie 132

2.3. Den juridiske profession i europæisk ret 1332.3.a. Oversigt 1332.3.b. Norge 1342.3.c. Sverige 1362.3.d. Finland 1382.3.e. Storbritannien 1382.3.f. Tyskland 1432.3.g. Frankrig 145


2.4. Træk af den amerikanske udvikling 1462.4.a. Advokaten i det amerikanske retssystem 1462.4.b. Professionsstrukturen 1482.4.c. Arbejdsområder 1482.4.d. Advokatvirksomhederne 1502.4.e. Retlig og professionsetisk regulering 1512.4.f. Nyere udviklingstendenser 151

2.5. Andre retsordninger 1522.5.a. Det nye Europa 1522.5.b. Sydøstasien 1532.5.c. Japan 153

Kapitel 3. Retskilderne 1573.1. Lovregulering 157

3.1.a. Baggrund 1573.1.b. Retsplejeloven 1583.1.c. Andre regler om juridisk rådgivning 1593.1.d. Autorisationsregulering 1603.1.e. Attestationsregulering 1623.1.f. Færøerne og Grønland 162

3.2. Standardregulering 1633.2.a. Selvregulering og professionsregulering 1633.2.b. Selvreguleringens indhold 1653.2.c. Generalklausulen i rpl. § 126 1683.2.d. De advokatetiske regler 1713.2.e. Standardreguleringens rækkevidde 1753.2.f. Nævnspraksis 1763.2.g. Vejledninger og responsa 1773.2.h. International selvregulering 178

3.3. Den organisatoriske ramme 1793.3.a. Advokatsamfundet 1793.3.b. Advokatmødet 1803.3.c. Advokatrådet 1813.3.d. Advokatkredsene 1813.3.e. Kredsmøderne 1833.3.f. Advokatnævnet 1833.3.g. Sekretariatsfunktioner 185


3.4. Partsbestemt regulering 1863.4.a. Aftaleregulering 1863.4.b. Virksomhedsspecifikke regler 1873.4.c. Fraktions- og foreningsspecifikke regler 188

3.5. Retspraksis 1893.5.a. Almindelige bemærkninger 1893.5.b. Præjudikater på alment grundlag 1893.5.c. Lovfortolkende præjudikater 190

3.6. EU-retten 1913.6.a. Traktaten 1913.6.b. Servicedirektivet 1933.6.c. Diplomadirektivet 1943.6.d. Etableringsdirektivet 1953.6.e. Indirekte regulering 1963.6.f. Forslaget til direktiv om tjenesteydelser 197

3.7. Anden international regulering 1983.7.a. Oversigt 1983.7.b. WTO 1983.7.c. Menneskerettighedsområdet 1993.7.d. FN-erklæringen 201

3.8. Udenlandsk ret 2023.8.a. Problemstillingen 2023.8.b. Børsretlige regler 2033.8.c. Anden informationsregulerende lovgivning 2053.8.d. Udenlandske advokatregler 206

3.9. Den retsvidenskabelige forskning 2063.9.a. Emneafgrænsning og funktion 2063.9.b. Dansk litteratur 2073.9.c. Udenlandsk litteratur 208

Kapitel 4. Grundbegreber 2104.1. Advokatopdraget 210

4.1.a. Begreb og problemstilling 2104.1.b. Opdragets retlige funktion 2124.1.c. Aftalebaserede opdrag 2154.1.d. Opdrag ved retsbeslutning 217


4.2. Aftaleretlige spørgsmål 2194.2.a. Almindelige spørgsmål 2194.2.b. Formueretlig fuldmagt 2204.2.c. Rettergangsfuldmagt 221

4.3. Advokatvirksomheden 2214.3.a. Begreb og problemstilling 2214.3.b. Den obligationsretlige hæftelse 2234.3.c. Advokatretlige pligtforhold 2244.3.d. Fortrolighed og interessekonflikter 2254.3.e. Offentligretlige pligtrelationer 227

4.4. Klienten 2274.4.a. Problemstilling 2274.4.b. Opdrag vedrørende juridiske personer 2284.4.c. Samvirkende klienter 2304.4.d. Mandatarforhold 2314.4.e. Særlige mellemmandsrelationer 2324.4.f. Henvisningsrelationer 234

4.5. Den ansatte advokat 2344.5.a. Problemstillingen 2344.5.b. Den advokatansatte advokat 2344.5.c. Den virksomhedsansatte advokat 235

4.6. Det offentlige som klient 2374.6.a. Problemstillingen 2374.6.b. Det kommunale område 2394.6.c. Staten som klient 239

Anden del: Rammebetingelser

Kapitel 5. Kvalifikationsregulering 2455.1. Advokatuddannelsen 245

5.1.a. Objektive krav 2455.1.b. Mesterlæren 2495.1.c. Personlige krav 2535.1.d. Den obligatoriske efteruddannelse 2555.1.e. EU-advokater 2585.1.f. Specialistuddannelse? 261


5.2. Den organisatoriske ramme 2635.2.a. Det danske Advokatsamfund 2635.2.b. Særligt om pligtmedlemskabet 2635.2.c. Andre normdannende advokatsammenslutninger 2655.2.d. Internationale advokatsammenslutninger 267

5.3. Møderetten 2695.3.a. Begreb og begrundelse 2695.3.b. Møderet for landsret 2725.3.c. Møderet for Højesteret 2735.3.d. De Europæiske Fællesskabers domstol 2755.3.e. Andre særlige instanser 276

5.4. Deponering og ophør 2775.4.a. Advokatbeskikkelsen og dens retsvirkninger 2775.4.b. Deponering og ophør 2795.4.c. Strafferetlig frakendelse 2805.4.d. Inhabilitet 2825.4.e. Gæld til det offentlige 282

Kapitel 6. Selskabsregulering 2856.1. Virksomhedsformer 285

6.1.a. Problemstilling 2856.1.b. Enkeltmandsvirksomheden 2876.1.c. Kontorfællesskabet 2886.1.d. Interessentskabet 2896.1.e. Advokatselskaber 2896.1.f. Joint ventures og strategiske alliancer 2906.1.g. Retshjælpsorganisationer 2916.1.h. Andre selskabsformer 291

6.2. Advokatselskaber 2926.2.a. Problemstilling 2926.2.b. Retsplejelovens § 124 2936.2.c. Formålsbegrænsning 2946.2.d. Hæftelsesgennembrud 2946.2.e. Ejerskabsbegrænsninger 2956.2.f. Advokatselskabsbekendtgørelsen 2976.2.g. EU-Advokatfællesskaber 298


6.3. Interessentskaber 2996.3.a. Problemstilling 2996.3.b. Stiftelse og partneroptagelse 3006.3.c. Beslutningskompetence og tegningsret 3036.3.d. Hæftelsesforhold 303

6.4. Kontorfællesskaber 3056.4.a. Variationsmuligheder 3056.4.b. Hæftelsesforhold 306

6.5. Andre samvirker 3076.5.a. Multidisciplinære partnerskaber 3076.5.b. Multidisciplinære samvirker 3126.5.c. Multilegale samvirker 3146.5.d. Gyldighedsspørgsmål 315

6.6. Kædesamarbejder 3166.6.a. Formål og funktion 3166.6.b. Eksempler 3176.6.c. Retlige konsekvenser 3186.6.d. Strategiske netværk 318

Kapitel 7. Integritetsregulering 3207.1. Almindelige spørgsmål 320

7.1.a. Problemstillingen 3207.1.b. Historisk og komparativt perspektiv 3237.1.c. Retsgrundlag 324

7.2. Uafhængighed af embedsværket 3277.2.a. Problemstillingen 3277.2.b. Stillinger i justitsvæsenet 3277.2.c. Stillinger i forvaltningsapparatet 328

7.3. Uafhængighed af klientinteresser 3307.3.a. Almindelige bemærkninger 3307.3.b. Forbud mod følgagtighed 3327.3.c. Økonomiske interessefællesskaber 3337.3.d. Aktievederlæggelse 3367.3.e. Deling af sagsudbytte 3387.3.f. Fastlåste klientrelationer 3397.3.g. Omsætningsmaksimum? 339


7.4. Ansættelsesretlige bånd 3407.4.a. Almindelige bemærkninger 3407.4.b. Virksomhedsadvokater 3417.4.c. Offentligt ansatte advokater 3447.4.d. Advokatfuldmægtige 3457.4.e. Konkurrenceklausuler 346

7.5. Andre spørgsmål 3477.5.a. Problemstilingen 3477.5.b. Advokaten som vidne 3487.5.c. Familieforhold 3497.5.d. Retssager om tidligere opdrag 350

Kapitel 8. Fortrolighedsregulering 3528.1. Generelle spørgsmål 352

8.1.a. Karakteristik og begrundelse 3528.1.b. Retsgrundlag 3548.1.c. Oversigt over fremstillingen 356

8.2. Den professionsetiske tavshedspligt 3568.2.a. Generalklausulen 3568.2.b. Hvilke oplysninger omfattes? 3588.2.c. Hvem påhviler fortrolighedspligten? 3618.2.d. Særlige undtagelser 3628.2.e. Praktiske konsekvenser 369

8.3. Tavshedspligt på andet grundlag 3698.3.a. Den almindelige loyalitetslære 3698.3.b. Markedsføringslovens § 10 3708.3.c. Persondataloven 371

8.4. Begrænsninger i tavshedspligten 3728.4.a. Vidneudelukkelse og vidnefritagelse 3728.4.b. Ransagning, edition og beslaglæggelse 3778.4.c. Andre undersøgelseshandlinger 3798.4.d. Særligt om virksomhedsadvokater 3848.4.e. Hvidvaskningsregler 3888.4.f. Den børsetiske tavsheds- og meddelelsespligt 392


8.5. Afledte forpligtelser 3938.5.a. Den professionsetiske sikringspligt 3938.5.b. Persondatalovens sikkerhedsregler 3968.5.c. Adgangen til at samarbejde med andre 3968.5.d. Arkiveringsregler 397

Kapitel 9. Interessekonflikter 3999.1. Almene spørgsmål 399

9.1.a. Generel karakteristik 3999.1.b. Begrebsfastlæggelse 4019.1.c. Metodik 4059.1.d. Den uforenelige interesse 4069.1.e. Identifikation i advokatvirksomhed 409

9.2. Retsgrundlag 4119.2.a. Regelstrukturen 4119.2.b. Generalklausulen 4129.2.c. AER 4129.2.d. Aftaleregulering 4139.2.e. Særlige hverv mv. 416

9.3. Grundlæggende hensyn 4209.3.a. Problemstillingen 4209.3.b. Hensynet til tavshedspligten 4209.3.c. Omdømmehensynet 4219.3.d. Opdragets følsomhed 4239.3.e. Praktiske hensyn 4249.3.f. Retshjælps- og forbrugerhensyn 4259.3.g. Tidsaspektet 426

9.4. Enkelte tilfældegrupper 4289.4.a. Den uforenelige interesse 4289.4.b. Advokatens egne interesser 4309.4.c. Andre klienters interesser 4319.4.d. Nærtstående og forretningsforbindelser 4379.4.e. Berigtigelse af retsforhold for flere 4399.4.f. Andre tilfælde 441


9.5. Procedurespørgsmål 4439.5.a. Undersøgelsespligt 4439.5.b. Oplysningspligt om interessekonflikter 4449.5.c. Udtræden 4459.5.d. Chinese walls 446

Kapitel 10. Markedsretlig regulering 44910.1. Almene spørgsmål 449

10.1.a. Problemstilling 44910.1.b. Beskyttelsesinteresser 45110.1.c. Genstand 452

10.2. Advokatens placering i konkurrencen 45310.2.a. Titelmonopolet 45310.2.b. Møderetsmonopolet 45410.2.c. Særlige hverv 45510.2.d. Eneret til juridisk markedsføring 456

10.3. Markedsføring 45910.3.a. Baggrund og formål 45910.3.b. Gældende ret 46010.3.c. Internet-markedsføring 46310.3.d. International markedsføring 465

10.4. Konkurrenceregulering 46610.4.a. Udgangspunktet 46610.4.b. Vertikale aftaler mv. 46810.4.c. Fusionskontrol 47010.4.d. Kontraheringspligt 470

Tredje del: Adfærdsregulering

Kapitel 11. Fremtrædelse og værdighed 47311.1. Almindelige principper 473

11.1.a. Generalklausulens rækkevidde 47311.1.b. Samfundsskyldighed 47611.1.c. Troværdighed 47911.1.d. Transparens 48211.1.e. Andre pligter 483


11.2. Advokatens ansigt udadtil 48411.2.a. Problemstillingen 48411.2.b. Navn 48511.2.c. Brevpapir 48711.2.d. Underskrift 49111.2.e. Decorum 492

11.3. Ytringsfriheden 49611.3.a. Almindelige bemærkninger 49611.3.b. Udtalelser under sagsførelsen 49911.3.c. Deltagelse i samfundsdebatten 50011.3.d. Mediekontakt i enkeltsager 50111.3.e. Kritik af domme 50311.3.f. Udtalelser under klagesagsbehandling mv. 505

Kapitel 12. Forholdet til klienten 50712.1. Almene bemærkninger 507

12.1.a. Retsgrundlag 50712.1.b. Interessekollisioner 50812.1.c. Klientens autonomi 50912.1.d. Censureringspligten 51212.1.e. Selvindtræde 51412.1.f. Uopfordrede henvendelser 51612.1.g. Sikring af klientens identitet 517

12.2. Rådgivningens indhold 51912.2.a. Udgangspunktet 51912.2.b. Særregler 52012.2.c. Kvalitative krav 52112.2.d. Betaling 52212.2.e. Bemanding og substitution 52312.2.f. Tidsfaktoren 52512.2.g. Logistik og kontorhold 526

12.3. Sikringen af betroede midler 52712.3.a. Retsgrundlaget 52712.3.b. Krav til kontoførelsen 53012.3.c. Afstemning 53312.3.d. Krav til pengeinstituttet 53412.3.e. Klientkontoerklæringen 536


12.3.f. Forrentning af indestående beløb 53712.3.g. Betroede værdipapirer mv. 53812.3.h. Ansatte advokater mv. 539

12.4. Procesfuldmagten 53912.4.a. Begrebsfastlæggelse 53912.4.b. Retsgrundlag 54112.4.c. Rettergangsfuldmagten 54312.4.d. Særlige opdrag 54612.4.e. Hovedmandens død mv. 54812.4.f. Dokumentationskrav 54912.4.g. Særligt om straffesager 550

12.5. Retskrav mod klienten 55312.5.a. Problemstillingen 55312.5.b. Søgsmål mod klienten 55412.5.c. Tilbageholdsret og modregning 554

12.6. Mandatarforhold 55612.6.a. Begreb og funktion 55612.6.b. Retsgrundlag 55812.6.c. Rådighed over processen 55912.6.d. Sagsomkostninger 560

Kapitel 13. Forholdet til kolleger 56213.1. Almindelige principper 562

13.1.a. Formål og funktion 56213.1.b. Grundregler 56313.1.c. Håndhævelse 565

13.2. Pligt til at respektere kollegaens opdrag 56613.2.a. Problemstillingen 56613.2.b. Direkte henvendelser til modparten 56713.2.c. Kritik af kolleger 569

13.3. Kollegial informationsdeling 57013.3.a. Udgangspunktet 57013.3.b. Oplysninger efter opdragets afslutning 57113.3.c. Diskretion om forligstilbud 57213.3.d. Omgang med bevismateriale 573


13.4. Særlige interessekollisioner 57513.4.a. Problemstillingen 57513.4.b. Advarselspligt? 57513.4.c. Udsættelsesbegæringer mv. 57713.4.d. Pligt til at fremlægge bevismateriale 578

Kapitel 14. Andre tredjepartsrelationer 58114.1. Forholdet til retten 581

14.1.a. Almindelige bemærkninger 58114.1.b. Strafferetlig regulering 58214.1.c. God advokatskik 58314.1.d. Rettergangsbøder 58414.1.e. Sagsomkostningshæftelse 587

14.2. Forholdet til modparter 58714.2.a. Generelt om problemstillingen 58714.2.b. Sandhedspligten 58814.2.c. Pligt til at efterkomme retsafgørelser 58914.2.d. Procesfremmepligten 59014.2.e. Inkassation 59114.2.f. Konkurstrusler 59814.2.g. Anmeldelsestrusler 60014.2.h. Andre spørgsmål 601

14.3. Forholdet til tredjeparter 60214.3.a. Vidner 60214.3.b. Syn- og skønsmænd mv. 60414.3.c. Forurettede 605

14.4. Attestationsregulering 60614.4.a. Problemstillingen 60614.4.b. Tinglysningsattestationer 60614.4.c. Anden vidneattestation 60614.4.d. Skatteretlig attestation 60714.4.e. Anden særlig attestationsregulering 607

14.5. Immaterielle rettigheder 60814.5.a. Ophavsret 60814.5.b. Erhvervshemmeligheder 61214.5.c. Patentrettigheder 614


Kapitel 15. Klientaftalen 61515.1. Almindelige spørgsmål 615

15.1.a. Aftalens betydning 61515.1.b. Etableringsformer 61515.1.c. Aftalefriheden 61715.1.d. Forhandlingsforløbet 61815.1.e. Bekræftelsen af opdraget 62215.1.f. Efterfølgende aftaleændringer 624

15.2. Klientaftalens vilkår 62515.2.a. Generelle bemærkninger 62515.2.b. Aftalens parter 62615.2.c. Advokatopdraget og dets forudsætninger 62715.2.d. Medarbejdere og rollefordeling 62715.2.e. Forventet tidsforbrug 62815.2.f. Vederlaget 62915.2.g. Afregningstidspunkter 63015.2.h. Ophavsret 63015.2.i. Opdragets ophør 63115.2.j. Arkivering mv. 632

15.3. Særlige aftaleformer 63215.3.a. Advokatopdrag for en flerhed af klienter 63215.3.b. Udstationering af advokater 63215.3.c. Klienttilstedeværelse hos advokat 633

15.4. Misligholdelsesspørgsmål 63415.4.a. Problemstillingen 63415.4.b. Vederlagskorrektion 63415.4.c. Gennemtvingelse og naturalopfyldelse 635

Kapitel 16. Opdragets udførelse 63616.1. Domstolsopdrag 636

16.1.a. Advokaten og domstolen 63616.1.b. Møderetsmonopolet 63716.1.c. Modifikationer 638

16.2. Forligsmægling 63916.2.a. Problemstillingen 63916.2.b. Fremgangsmåden 64016.2.c. Tavshedspligt om mislykkede forligsforhandlinger 641


16.3. Advokatopdragets ophør 64216.3.a. Udgangspunktet 64216.3.b. Klientens anmodning om advokatskift 64216.3.c. Pligt til at udtræde 64316.3.d. Advokatens udtræden 643

Kapitel 17. Beneficerede opdrag 64517.1. Almindelige spørgsmål 645

17.1.a. Systematik 64517.1.b. Antagelse 64617.1.c. Opdragets udførelse 64717.1.d. Vederlæggelse 648

17.2. Forsvareropdrag 65117.2.a. Opdragets etablering 65117.2.b. Opdragets udførelse 65317.2.c. Afbeskikkelse 65517.2.d. Interessekonflikter i straffesager 65617.2.e. Særlige problemer ved hemmelig beskikkelse 659

17.3. Civile sager 66017.3.a. Kendetegn 66017.3.b. Vederlæggelse 66117.3.c. Bistand til forurettede 662

Fjerde del: Vederlag og ansvar

Kapitel 18. Vederlaget 66718.1. Almene spørgsmål 667

18.1.a. Begreb og karakteristik 66718.1.b. Retlig regulering 66918.1.c. Etik og stil 67318.1.d. Fremgangsmåde 674

18.2. Kriterier i vederlagsafvejningen 67518.2.a. Problemstillingen 67518.2.b. Opdragets karakter 67618.2.c. Tidsforbruget 67918.2.d. Advokatens kvalifikationer 68318.2.e. Udfaldet 684


18.2.f. Omkostningsfaktoren 68418.2.g. Ansvarseksponeringen 68618.2.h. Særlige forhold 686

18.3. Aftalte beregningsformer 68718.3.a. Problemstilling 68718.3.b. Fast honorar 68818.3.c. Medgået tid 68918.3.d. Procentuel vederlæggelse 69118.3.e. Succeskriterier 69218.3.f. Aktievederlag 694

18.4. Afvejningseksempler 69518.4.a. Retskildeproblemet 69518.4.b. Berettiget forventning 69618.4.c. Censurering af tidsforbrug 698

18.5. Særlige tilfældegrupper 70018.5.a. Undergrænse? 70018.5.b. Inkassosalær 70118.5.c. Proceduresalær 70318.5.d. Fogedretsmøder mv. 70418.5.e. Kuratorvederlag 70418.5.f. Bobestyrersalær 70618.5.g. Omkostningsgodtgørelse i skattesager 70718.5.h. Retshjælpsforsikring 708

18.6. Fortabelse af vederlaget 70818.6.a. Værdibortfald 70818.6.b. Tabte sager 71018.6.c. Undladt tredjepartsdækning 71118.6.d. Pro bono-opdrag mv. 711

Kapitel 19. Klager over advokater 71219.1. Almindelige spørgsmål 712

19.1.a. Oversigt 71219.1.b. Klagestrukturen 71419.1.c. Gennemtvingelse 71619.1.d. Domstolsprøvelse 717


19.2. Generelt om klagesagsbehandlingen 71819.2.a. Generelt 71819.2.b. Sagens rejsning 71819.2.c. Sagsoplysning og kontradiktion 71919.2.d. Klagerens rolle 72019.2.e. Advokatens oplysningspligt 72019.2.f. Offentlighed 72119.2.g. Formelle afvisninger 72219.2.h. Advokatnævnets sagsbehandling 72319.2.i. Kompetencespørgsmål 72519.2.j. Begrundelsespligt 72619.2.k. Sagsomkostninger mv. 727

19.3. Salærklager 72819.3.a. Kompetence 72819.3.b. Klageberettigelse 72819.3.c. Rekurs 72919.3.d. Domstolsprøvelse 73019.3.e. Domstolsafgjorte sager 73119.3.f. Gennemtvingelse 732

19.4. Disciplinærklager 73319.4.a. Kompetence 73319.4.b. Tidsfrist 73419.4.c. Klageberettigelse 73419.4.d. Sagsbehandlingen 73519.4.e. Domstolsprøvelse 73719.4.f. Kollegialt samråd mv. 74019.4.g. Sanktionsfastsættelse 740

19.5. Særlige klageordninger 74619.5.a. Problemstillingen 74619.5.b. Beskikkede advokater 74619.5.c. Skiftemedhjælpere og kuratorer 746

Kapitel 20. Erstatningsansvaret 74820.1. Almindelige bemærkninger 748

20.1.a. Karakteristik 74820.1.b. Grundbetingelser 74920.1.c. Generelt om ansvarsgrundlaget 751


20.1.d. Bevisspørgsmål 75320.1.e. Erstatningskravet 75420.1.f. Kausalitet og adækvans 75620.1.g. Ansvarsfraskrivelse 758

20.2. Faktorer i ansvarsvurderingen 76020.2.a. Problemstilling og oversigt 76020.2.b. Kontraktsforholdets betydning 76120.2.c. Opdragets betydning 76320.2.d. Den professionsetiske dimension 76420.2.e. Advokatvirksomhedens karakter 76520.2.f. Andre momenter 766

20.3. Den juridiske rådgivning 76720.3.a. Afgrænsning 76720.3.b. Udgangspunktet 76720.3.c. Undersøgelsesfejl 76820.3.d. Fejl ved anvendelse af retsregler 77020.3.e. Ansvaret for konstaterende erklæringer 77220.3.f. Skatterådgivning 775

20.4. Særlige rådgivningsaspekter 77820.4.a. Ikke-juridisk rådgivning 77820.4.b. Kommunikation og koncipering 78120.4.c. Forhandling 78220.4.d. Langsommelig sagsbehandling 78420.4.e. Undladt rettighedssikring 78520.4.f. Anden sikring af klientinteressen 786

20.5. Særlige tilfældegrupper 78720.5.a. Ekspeditionsfejl 78720.5.b. Ejendomsberigtigelse 78920.5.c. Bestyrelsesansvaret 79120.5.d. Advokaten som beskikket tilsyn 79320.5.e. Skiftebistand mv. 79420.5.f. Ansvaret for sagsførelse 796

20.6. Særlige bortfaldsgrunde 79820.6.a. Egen skyld 79820.6.b. Flere erstatningsansvarlige 80120.6.c. Ansvarsbegrænsning 803


Kapitel 21. Strafansvar 80521.1. Almindelige spørgsmål 805

21.1.a. Strafferetten og generalklausulen 80521.1.b. Strafferetlige medvirkensspørgsmål 80621.1.c. Den strafferetlige subsumption 80921.1.d. Sanktionsfastsættelse 809

21.2. Formueforbrydelser 81121.2.a. Generelle spørgsmål 81121.2.b. Underslæb 81121.2.c. Bedrageri 811

21.3. Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv 81421.3.a. Karakteristik 81421.3.b. Bestikkelse mv. 81421.3.c. Stillingsmisbrug og anden tjenesteforsømmelse 81521.3.d. Krænkelse af tavshedspligt 817

21.4. Falsk forklaring og falsk anklage 81721.4.a. Falsk forklaring 81721.4.b. Urigtige erklæringer mv 819

Kapitel 22. Forsikringsspørgsmål 82022.1. Forsikringspligten 820

22.1.a. Udgangspunktet 82022.1.b. Dækningsområde 82122.1.c. Kontrol 82222.1.d. EU-advokater 82322.1.e. Forsikringsskift 824

22.2. Forsikringshåndteringen 82422.2.a. Dækningsprincipper 82422.2.b. Forsæt og grov uagtsomhed 82522.2.c. Partnerhæftelse 825

22.3. Erstatningsfonden 82522.3.a. Formål og grundlag 82522.3.b. A-afdelingen 82622.3.c. B-afdelingen 827


Kapitel 23. Skatte- og afgiftsspørgsmål 82823.1. Advokatens beskatning 828

23.1.a. Indkomstbeskatning 82823.1.b. Den skattemæssige behandling af goodwill 82923.1.c. Fradrag 829

23.2. Klientens fradrag for advokatudgifter 83023.2.a. Udgangspunktet 83023.2.b. Etableringsudgifter 831

23.3. Merværdiafgift 83123.3.a. Udgangspunkt 83123.3.b. Modifikationer 831

Litteratur 833

Register over domme og advokatnævnskendelser 837

Emneindex og lovregister 843


Forord

Denne bog udgør, sammen med bogen Advokatens færdigheder, som ud-kommer i 2006, det første samlede resultat af den forskning, jeg har be-skæftiget mig med, efter at jeg den 1. februar 2003 overtog et midlertidigtprofessorat om Advokatens stilling og opgaver i det kommende samfund.Professoratet er oprettet for en 5-årig periode på grundlag af en storslåetjubilæumsdonation fra Margot og Thorvald Dreyers fond.

Fremstillingen har i to tidligere stenciludgaver fungeret som lærebog ifaget “Advokatprofessionen – regulering og færdigheder” , som blev op-rettet på Københavns Universitet i efteråret 2004. Under arbejdet medfærdiggørelsen er der pludselig opstået en debat i Advokatsamfundet omuddannelsen som advokatfuldmægtig. I den forbindelse har man fra Advo-katsamfundets side ønsket at kunne fremlægge en lærebogsfremstillingsom grundlag for disse drøftelser. Dette er baggrunden for, at bogen udsen-des allerede nu.

Under mit arbejde med bogen har jeg haft glæde af den betydeligeforskningsbevilling, der fulgte med Dreyer-professoratet, og som bl.a. harmuliggjort rejser, anskaffelser og medhjælp. Herfor – og for hele donatio-nen – bringer jeg, på mine egne og på mit fakultets vegne, en hjertelig tak.

Derudover vil jeg gerne takke en række personer og institutioner, her-hjemme og i udlandet, som på forskellig måde har haft indflydelse på detanker, jeg har gjort ved færdiggørelsen af bogen:

I Danmark var det Advokatrådets daværende formand, nu højesterets-dommer Jon Stokholm, der i sin tid fik idéen til det oprettede professorat.Både han og Advokatsamfundets generalsekretær Henrik Rothe har stilletsig til rådighed for inspirerende samtaler under forløbet, og begge hargennemlæst og kommenteret tidligere udkast til bogen. Jeg vil også takkedirektøren for Margot og Thorvald Dreyers Fond, advokat Jens Jordan forhans vedholdende interesse for og støtte til projektet og for mange inspire-rende samtaler overvejs. Også advokat Jørgen Grønborg, direktøren forAdvokaternes Serviceselskab, Helle Pallesen og min principal fra min tid iadvokatfirmaet Jon Palle Buhl, advokat Søren Juul, har læst manuskriptet,


27

efterhånden som det tog form. Alle har bidraget med særdeles kyndige ogkvalificerede kommentarer, der på en lang række punkter har forbedretteksten.

Dernæst vil jeg rette en tak til de mange personer, der har taget sig til attale med mig i løbet af de år, jeg har forsket i advokaternes forhold. Inter-essen for at drøfte disse spørgsmål med mig har været betydelig og glæde-lig. Det ville føre for vidt at omtale alle de kolleger, advokater, dommereog kolleger, som jeg har haft inspiration af at tale med undervejs, mensærligt vil jeg fremhæve den gæstfrihed, jeg har mødt på rejser i udlandet.

I Tyskland har jeg besøgt Institut für Anwaltsrecht ved universitetet iKöln, hvor jeg har mødt professor Barbara Grunewald. Ligeledes har jegbesøgt Institut für Wirtschaftsrecht, der også arbejder med ved advokatpro-fessionen, hvor jeg bl.a. har mødt professor Martin Hessler. I England harjeg besøgt Institute for Advanced Legal Studies, hvor jeg har haft samtalermed professor Avrom Sherr, samt de to advokatsammenslutninger i Lon-don, The Bar Society og the Council of the Bar. I USA har jeg haft glædeaf samtaler med min tidligere, desværre nu afdøde, advokatkollega WilliamJ. Brunet fra Fitzpatrick, Cella, Harper & Scinto, med advokat Peter Bickfra Davis Polk & Wardwell, med professorerne William Simon fra Colum-bia University og Stephen Gillers fra New York University. I Japan har jeghaft samtaler med Professor Yoichiro Hamabe fra Waseda universitetet ogmed min gode ven professor Kiyoshi Yamada fra Tokai universitetet (derligeledes ydede en uvurderlig indsats med at arrangere mine møder i Ja-pan). Derudover har jeg mødt Hirobumi Suzuki og Tatsu Katayama, beggeJapan Federation of Bar Associations, advokat Ayumi Michi Kodama, Ku-retake Law Office og advokaterne Eiichi Kashikura, Kazuyuki Ichiba, ogJason Taylor – alle Nishimura & Partners.

Min sidste, men største, tak retter jeg til min kone, Christine UlrichAndersen. Christine har fulgt projektet fra dets første færd og til bogen ergået i trykken. Vi har haft talrige og indgående diskussioner om en rækkeaf de spørgsmål, det har været vanskeligst at få overblik over, og da kapit-lerne tog form, har hun fortaget en intensiv og kritisk gennemgang afmanuskriptet, som både har ført til en række indholdsmæssige forbedringerog til ligeså talrige pædagogiske opstramninger.

Advokatretten er den første af sin art herhjemme – en monografi, derforsøger at samle og systematisere den retlige problemverden, der omgiverden moderne advokatprofession. Jeg gør mig ingen forhåbninger om, at


28

teksten på nogen måde er fuldendt, men véd derimod med sikkerhed, at dermå ske talrige tilpasninger i den anden udgave, der nok i alle tilfældeallerede må ventes, når arbejdet i Justitsministeriets udvalg vedrørendeAdvokater har ført til en lovreform.

Derfor vil jeg være taknemmelig for at modtage besked om fejl ellerændringsforslag på min adresse på

Det Juridiske FakultetStudiestræde 61455 København [email protected]

Der er ikke taget hensyn til materiale, der er kommet frem senere end 1.maj 2005.

København, i maj 2005Mads Bryde Andersen


29

Ordforklaringer og forkortelser

ordforklaringer og forkortelser

ABA: Amercian Bar Association. Brancheor-ganisation for amerikanske advokater. Imodsætning til det danske advokatsam-fund består der ingen pligt til at være med-lem af ABA, og ABA har ingen discipli-nære beføjelser overfor amerikanske advo-kater. Sådanne beføjelser tilkommer deri-mod den lokale advokatsammenslutning(bar, s.d.), som advokaten er tilknyttet.

Advokat: Af latin advocare, dvs. hidkalde,underforstået med henblik på hjælp. I enbred betydning anvendes ordet om enhverperson, der kan siges at gå i brêchen for etbestemt synspunkt, uanset om dette er ge-nerelt politisk eller konkret juridisk. Rpl.§ 120 etablerer et titelmonopol, der inde-bærer, at titlen “advokat” kun kan anven-des af advokater. Personer, der ikke harfået beskikkelse som advokat, og perso-ner, der er udelukket fra at udøve advokat-virksomhed, eller hvis ret hertil er ophørti medfør af denne lov, må således ikke be-tegne sig som advokat eller benytte en an-den betegnelse, der er egnet til forveks-ling hermed. En advokat, der har depone-ret sin beskikkelse i Justitsministeriet, måikke betegne sig som advokat i forbindel-se med forretningsforhold.

Advokaten: Advokatsamfundets officielle or-gan, der for tiden udkommer ca. måned-ligt. Før 1980 udkom tidsskriftet undernavnet Advokatbladet og endnu tidligereunder navnet Sagførerbladet.

Advokatvirksomhed: 1. Betegnelse for detat drive selvstændig virksomhed som ad-vokat. Retsplejeloven fastslår ikke, hvadder ligger heri. I forarbejderne til rpl. §124, stk. 1, se FT 1989-90, tillæg A, sp.3857, beskrives advokatvirksomhed som

“juridisk rådgivning og i forbindelse her-med økonomisk og anden rådivning til kli-enten samt repræsentation af denne fordomstolene og over for andre offentligemyndigheder og organisationer samt i rets-lige spørgsmål og tvister i øvrigt.” Omman driver advokatvirksomhed har betyd-ning for flere regelsæt. Ifølge bestemmel-sen må advokatvirksomhed kun udøves ienkeltmandsvirksomhed, i et fællesskabaf advokater og af et advokatselskab, derdrives i aktie- eller anpartsselskabsform.En revisor må f.eks. ikke drive advokat-virksomhed. Ifølge § 44 i Vedtægt for Detdanske Advokatsamfund skal ethvert med-lem, der udøver advokatvirksomhed somselvstændig eller som ansat advokat, teg-ne en forsikring. 2. Betegnelse for en er-hvervsmæssig virksomhed, der går ud påat drive advokatvirksomhed. Den forananførte bestemmelse i § 124, stk. 1, fast-slår, hvilke virksomhedsformer advokat-virksomhed kan drives i.

AER: Regler om god advokatskik (“Advokat-Etiske Regler” ), som vedtaget af Advoka-trådet og senest ændret i januar 2005.

AFTL: Aftaleloven, lov om aftaler og andreretshandler på formuerettens område, jf.lovbekendtgørelse nr. 781 af 26. august1996.

ANK: Advokatnævnets Kendelse.ANÅ: Advokatnævnets Årsberetning.Arbejdsretsloven: Lov nr. 183 af 12. marts

1997 om arbejdsretten.ATLA: Association of Trial Lawyers of

America. Sammenslutning af advokater,der primært varetager interesser for skade-lidte (sagsøgere). Fordi amerikanske dom-stole ofte udmåler ganske betydelige be-


31

løb i kompensation ved personskade, harspørgsmålet om, hvilke typer af erstat-ningskrav, der kan rejses under en civilprocedure, ofte givet anledning til intensepolitiske diskussioner i USA. ATLA erden lobbyorganisation, der med stor krafthar forsvaret de skadelidtes – og deres ad-vokaters – interesser i denne diskussion.Medlemskaren i ATLA udgør ca. 56.000.

Bar: Egentlig skranke, hvorved sigtes til detfysiske punkt i retssalen, hvor advokatener placeret under proceduren (modsatbench, dvs. arbejdsbord, hvor dommerener placeret). I daglig tale anvendes udtryk-ket “bar” om advokatstanden, enten gene-relt (“ the bar” ) eller med reference til deadvokater, der er tilknyttet en lokal ret(“ the New York bar”). Se også ABA.

Barrister: Betegnelsen for den engelske ad-vokatprofession, der har adgang til atmøde for retten for en klient, og som ikraft af gældende professionsregler er un-derlagt stramme krav til sikring af uafhæn-gighed mv. I den tidligere engelske ord-ning havde the barrister et absolut mono-pol på at møde i retten som partsrepræsen-tant for andre. Et sådant monopol gældernu kun for så vidt angår sager ved de øver-ste retsinstanser.

Bench: Dommersædet, se også bar.Beskikkelse: At sætte noget i stand (“skik” ).

Udtrykket anvendes ofte i lovgivningenom en flerhed af tilfælde, hvor nogen ikraft af andres godkendelse eller udnæv-nelse sættes i stand til at disponere i ethverv eller en position, som kræver særligtillid eller særlige kvalifikationer. I dennebetydning kan man f.eks. beskikke en cen-sor, en værge eller en bobestyrer til be-stemte opgaver. Retsplejeloven anvenderbegrebet i relation til advokater i to betyd-ninger. For det første omtales selve denautorisation, der giver advokaten ret til atdrive virksomhed som advokat, som en(advokat)-beskikkelse, i ældre sprogbrugsom en “bestalling” . Reglerne heromfremgår af rpl. § 119. For det andet giver

en række regler i rpl. retten mulighed forat beskikke advokaten til at udføre en be-stemt sag, f.eks. som forsvarer for en til-talt.

Bestalling: Ældre udtryk for den beskikkelse(s.d.), som udstedes af en offentlig myn-dighed.

Børsintroduktion: Samlebetegnelse for denmængde af dispositioner, hvorved et aktie-selskab – typisk bistået ved en flerhed afrådgivere – udvirker, at dets aktier noterespå en fondsbørs.

CCBE: Advokatrådenes fællesrepræsentationi EU. Har bl.a. udgivet en Code of Con-duct, som er tiltrådt af de enkelte med-lemsorganisationer, herunder det danskeadvokatråd (under rådets møde den 11.marts 1999).

CFA: Conditional Fee Arrangement. Aftale,hvorefter advokaten debiterer klienten etsalær baseret på en almindelig timesats,men med en bonus, der forfalder, hvis sa-gen løses med et positivt udfald.

Chinese walls: Almindeligt anvendt betegnel-se for de fysiske og organisatoriske foran-staltninger, som en advokatvirksomhedtræffer for at hindre en utilsigtet intern in-formationsdeling. Meningen med ordet erat signalere en sikkerhed for, at der påtværs af de således opbyggede grænserikke passerer fortrolig information over.Det er genstand for debat, inden for advo-katretten såvel som i andre rådgivnings-professioner, om – og i givet fald i hvilketomfang – sådanne foranstaltninger vilkunne afbøde en interessekonflikt, derikke betod i forvejen.

Cliens: Latinsk betegnelse for en person, derbestår i et afhængighedsforhold til en an-den, kaldet patronus. Betegnelsen anvend-tes i den senere romerret om den part, dersøger bistand hos en advokat. I takt her-med blev opfattelsen af klientens mod-part, patronus, afløst af advocatus.

Dawn raid: Populær betegnelse for de under-søgelseshandlinger, som konkurrencemyn-dighederne i Danmark og EU kan foreta-



32

ge med henblik på at få oplyst, om envirksomhed medvirker i konkurrenceretli-ge retsbrud. Undersøgelsen går ud på, atrepræsentanter fra konkurrencemyndighe-derne indfinder sig hos virksomheden oggennemsøger dokumenter og IT-systemer.Hjemmel hertil findes bl.a. i konkurrence-lovens § 18, jf. lov nr. 408 af 31. maj2000, samt i rådets forordning af 16. de-cember 2002 om gennemførelse af kon-kurrencereglerne i traktatens artikel 81 og82 (nr. 1/2003, EFT 2003 L 1/1).

DE: Dansk Ejendomsmæglerforening, se.

Djøf: Danmarks Jurist- og Økonomforbund,se .

“Eat what you kill”: Princip for overskuds-deling i en advokatvirksomhed baseret påen fordeling, der følger omfanget af hverenkelt partners omsætning.

EFT: De Europæiske Fællesskabers Tidende.E-handelsloven: Lov nr. 227 af 22. april

2002 om tjenester i informationssamfun-det herunder visse aspekter af elektroniskhandel.

EL: Ejendomsmæglernes Landsorganisation.EMD: Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol.EMRK: Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention.Enkelte transaktioner: Mads Bryde Ander-

sen: Enkelte transaktioner (2004).Etableringsdirektivet: Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv af 16. februar 1998 omlettelse af adgangen til varig udøvelse afadvokaterhvervet i en anden medlemsstatend den, hvor beskikkelsen er opnået(98/5).

FAAF: Foreningen af Advokater og Advokat-fuldmægtige. Delforening under Djøf, derhar til formål at forbedre løn- og ansættel-sesvilkårene for medlemmerne, varetageforhold af generel interesse for advokat-branchen samt forestå faglige og socialearrangementer samt internationale aktivi-teter. Af de 1.300 medlemmer er lidt overhalvdelen ansatte advokater, mens de øvri-

ge er advokatfuldmægtige. Foreningenstår blandt andet bag en række undersøgel-ser, der afdækker vilkår under advokatek-samen, medlemmernes vandring til offent-lige stillinger mm.

Fast klientforhold: Den relation, der bestårmellem en advokat og en tidligere ellerkommende klient, og som kendetegnesved, at der består en forventning om, atklienten på et tidspunkt vil melde sig medet opdrag hos advokaten. Ifølge AER pkt.3.2.1., stk. 9, består der en interessekon-flikt, når en advokat bistår en klient i ensag, hvis han uden at repræsentere mod-parten i den konkrete sag har et fast klient-forhold til denne. Bortset herfra er det denalmindelige regel, at interessekonflikteralene antages at bestå i relation til speci-fikke og aktuelle opdrag (s.d.).

FRR: Foreningen af Registrerede Revisorer.Branchesammenslutning, der organisererregistrerede revisorer. Revisorlovgivnin-gen tildeler bl.a. FRR en rolle i forbindel-se med varetagelse af disciplinærsagerover (bl.a.) registrerede revisorer. Regi-strerede revisorer er imidlertid ikke for-pligtede til at være medlem af FRR.

FSR: Foreningen af Statsautoriserede Reviso-rer. Branchesammenslutning, der organi-serer statsautoriserede revisorer. Revisor-lovgivningen tildeler bl.a. FSR en rolle iforbindelse med varetagelse af discipli-nærsager over (bl.a.) statsautoriserede re-visorer. Statsautoriserede revisorer er ikkeforpligtede til at være medlem af FSR.

Gatekeeper: I amerikansk ret en hyppigt an-vendt betegnelse for den rolle, særligt be-troede rådgivere, herunder advokater ogrevisorer, forventes at spille i transaktio-ner, hvorved en virksomhed henvendersig til et marked, f.eks. i forbindelse medregnskabsaflæggelse eller som led i enbørsintroduktion. Idéen er, at advokaten ikraft af den særlige tillid, der er ham be-troet, også skal optræde som en offentlig-hedens tillidsperson, der sikrer, at ulovli-ge forhold indbringes for en dertil indret-



33

tet instans, inden de når offentlighedenmed heraf følgende skadevirkning. Dennerolle er bl.a. forudsat i the Sarbanes-Ox-ley act of 2002 (s.d.).

Globalisering: Almindeligt benyttet beteg-nelse for den tendens i den internationaleøkonomiske udvikling der har ført til, atvarer og tjenester i stigende omfang ud-veksles på et globalt marked under delta-gelse af globale aktører og i stigende gradunder opbygning af globale handelssædva-ner mv.

Grundlæggende aftaleret: Mads Bryde An-dersen: Grundlæggende aftaleret (2002).

Honorar: Af latin honorarium. Inden for ci-vil law jurisdiktioner betegnelse for engave eller æresgæld til forskel fra dengæld, der betales for en vare på grundlagaf en retlig forpligtelse. I dag er det enindarbejdet sprogbrug i liberale erhverv atbetegne vederlag som honorar eller salær,der signalerer, at der består en intim rela-tion mellem advokat og klient, der giverbetalingen en slags følelsesmæssigt præg.

Hrs.: Højesteretssagfører.IBA: International Bar Association. Den in-

ternationale advokatsammenslutning.IMF: International Monetary Fund. Blev

sammen med verdensbanken etableret påBretton Woods-konferencen i 1944. Bret-ton Woods-systemet brød sammen i be-gyndelsen af 1979, da USA devalueredeog forlod sin tidligere politik med at villekonvertere dollar til guld.

Inkasso: At inkassere en fordring vil sige attage skridt til at fordringen betales. Mantaler almindeligvis kun om inkasso i rela-tion til fordringer, hvis juridiske gyldig-hed debitor ikke bestrider. En advokat ta-ger en fordring til inkasso ved at givemeddelelse til debitor om, at der nu vil bli-ve taget retlige skridt til fordringens indgi-velse. Selve denne meddelelse er forplig-tende for modparten, idet den indebæreren pligt for denne til at godtgøre kreditoromkostningerne ved denne bistand (inkas-soomkostningerne).

Inkassoloven: Lov nr. 319 af 14. maj 1997om inkassovirksomhed, som ændret vedlov nr. 433 af 31. maj 2000 og lov nr. 467af 7. juni 2001.

Integritet: Almindeligt anvendt begreb omden egenskab, der kendetegner en person,når den pågældende er i stand til at dispo-nere frit uanset den relation, han har til enanden person eller en anden interesse. Be-sidder man integritet, er man uafhængigaf andres indflydelse eller kontrol. Omman er det, har ingen nødvendig sammen-hæng med, om der foreligger en interesse-konflikt (s.d.). Men tilstedeværelsen af eninteressekonflikt vil typisk true den pågæl-dendes integritet.

Interesse: Begrebet “ interesse” kan i de fle-ste retlige sammenhænge oversættes til“værdi” , hvorved det bliver lige så rela-tivt og mangfoldigt, som der er parter ogsager. I familieretlige opdrag vil interes-sen f.eks. kunne knytte sig til de personli-ge og følelsesmæssige forhold omkringbørn, samliv og samvær, som sættes påspidsen i forbindelse med separation ogskilsmisse. Begrebet danner grundlag fornogle af advokatrettens mest centrale be-greber, se således interessekollission oginteressekonflikt.

Interessekollission: En interessekollision fo-religger, når advokaten er forpligtet ellertilskyndet til at varetage flere interesser(s.d.), som i relation til et bestemt opdraggår i hver sin retning. At der består en så-dan kollission er ikke ensbetydende med,at advokaten må frasige sig opdraget. Vis-se typer af interessekollisioner er velkend-te. Når advokaten skal afregne sagen, kol-liderer hans interesse i at få så høj beta-ling som muligt f.eks. med klientens inter-esse i at betale så lidt som muligt. En in-teressekonflikt indebærer derimod typisk,at advokaten må frasige sig opdraget.

Interessekonflikt: Begrebet interessekonfliktanvendes om tilfælde, hvor varetagelsenaf et opdrag involverer specifikke person-eller partsinteresser, der viser sig uforene-



34

lige med udførelsen af det pågældende ad-vokatopdrag. De nævnte interesser kan en-ten følge af andre opdrag eller af, at advo-katen på grund af sin relation til andre par-ter må formodes at være underkastet usag-lige hensyn. Se også interesse, interesse-kollission og integritet.

IPO: Initial Public Offering. Se børsintroduk-tion.

IT-retten: Mads Bryde Andersen: IT-retten(2001).

JFBA: Japan Federation of Bar Associations.Fællesforbundet af japanske advokatfor-eninger. Reglerne for JFBA følger af kapi-tel VI i den japanske lov 205/1949 ompraktiserende advokater. Nærmere oplys-ninger om JFBA er tilgængelige på.

Klient: I latinsk terminologi betegnede ordetklient en person, der stod i et afhængig-heds- eller beskyttelsesforhold til en an-den. Klientens modstykke var den styren-de part, patronus. Med udviklingen af denjuridiske profession kom begrebet til atbetegne det afhængighedsforhold, der kanopstå over for en rådgiver. Patronus blevdermed til advocatus; den rådgiver der til-kaldes for at bistå i en sag.

Klientforhold: Det forhold, en advokat hartil en klient, hvad enten denne aktuelt haren sag til behandling hos advokaten ellerblot er “ fast kunde i butikken” , hvorvedder foreligger et fast klientforhold (s.d.).

Klienttilsvar: se tilsvar.Leverage ratio: Forholdet mellem ansatte og

partnere i en advokatvirksomhed. Hvis enadvokatvirksomhed har 10 partnere og 20ansatte er leverage-forholdet 1:2. Talletfor leverage ratio udtrykker indirekte enforventning om, hvor vanskeligt det er foren ansat at opnå partnerstatus.

Liberalt erhverv: Erhverv, der beskræftigersig med rådgivning, og som virker uaf-hængigt af andre interesser end rådgive-rens og klientens. Eksempler på liberaleerhverv er – foruden advokater – reviso-rer, ejendomsmæglere, praktiserende læ-

ger og tandlæger, arkitekter og rådgiven-de ingeniører i privat praksis. De liberaleerhverv har ofte organiseret sig i forenin-ger mv., der har søgt at kvalitetssikre detpræsterede arbejde og underlægge erhver-vets udøvere disciplinære sanktioner mv.Disse foranstaltninger har gennem de se-neste år bragt de liberale erhverv i konkur-rencemyndighedernes og politikernes sø-gelys med krav om, at adgangen til detterådgivningsmarked åbnes for andre mar-kedsdeltagere.

Lissabon-processen: Betegnelse for den poli-tiske proces, der blev igangsat, da EU’s re-geringschefer i marts 2000 vedtog, at EUinden år 2010 skal være den mest konkur-rencedygtige og dynamiske videnbasere-de økonomi i verden. Formålet med forsla-get er at overvinde de hindringer, der anta-ges at være for, at tjenesteydende virksom-heder i vid forstand frit kan etablere sig imedlemsstaterne. En række af de initiati-ver, der i disse år tages for at skabe merekonkurrence i bl.a. advokatprofessionen,udspringer af denne proces.

Lockstep-system: Aftale om overskudsforde-ling, der bygger på en særskilt aftalt forde-lingsnøgle, hvor forskellige begivenheder(f.eks. den periode, hvor en deltager harværet partner i advokatvirksomheden) ud-løser forskellige point, hvis samlede antalherefter ligger til grund for fordelingen afoverskuddet i virksomheden.

LOFE: Lovbekendtgørelse nr. 691 af 2. juli2003 om omsætning af fast ejendom medsenere ændringer.

Lrs.: Landsretssagfører.Lærebog i Obligationsret: Mads Bryde An-

dersen & Joseph Lookofsky: Lærebog iObligationsret, 2. udg. (2005).

Mandatar: I sit sproglige udspring er enmandatar en person eller institution mv.,der har et “mandat” , dvs. en afledt kom-petence, til at handle for en anden. I ældredansk juridisk sprogbrug benyttes begre-bet “mandat” og “mandant” som syno-nymt med fuldmagt og fuldmægtig. I pro-



35

cesretlige sammenhænge anvendes det pri-mært om tilfælde, hvor en tredjepart (man-dataren) efter partens beslutning indtagerrollen som den aktive part over for endomstol. Ofte vil mandataren være en for-ening. Men situationen adskiller sig fraden, der foreligger, når en forening indtræ-der i en sag til hævdelse af principiellesynspunkter og rettigheder.

MDP, se Multidisciplinært partnerskab.MFL: Markedsføringsloven, jf. lov nr. 699 af

17. juli 2000 om markedsføring, som æn-dret ved lov nr. 428 af 6. juni 2002, og lovnr. 450 af 10. juni 2003 og lov nr. 352 af19. maj 2004.

Multidisciplinært partnerskab: Også kal-det (MDP). Et partnerskab, hvori rådgive-re fra mere end en disciplin (f.eks. advoka-ter, revisorer, finansielle rådgivere, virk-somhedskonsulenter mv.) yder deres fæl-les tjenesteydelser til et klientel. Ifølgerpl. § 124 kan advokater ikke indgå i så-danne partnerskaber.

M&A: Mergers and Aquisitions. Fusioner ogvirksomhedsoverdragelser.

Notar: Af lat: “notare” , dvs. at notere ellerpåtegne. Betegnelse for den myndighed el-ler profession, som det efter de nærmereregler herom i et givet retssystem er over-ladt at sikre et dokuments bevismæssigeeller retlige gyldighed, bl.a. med sigte påat dokumentet kan opnå sine tilsigtederetsvirkninger i fremmede jurisdiktioner.Hvor notarvirksomhed i Danmark er over-ladt til domstolene, findes notaren somegentlig (juridisk) profession i talrige civillaw lande.

OJ EPO: Official Journal from the EuropeanPatent Office.

Opdrag: Den forbindelse, der foreligger, nåren advokat har pligt til i relation til enkonkret sag (s.d.) at tildele klienten rettig-heder som klient. “Opdraget” er for advo-katen, hvad “ sagen” er for klienten, her-under i relation til reglerne om god advo-katskik, afregning, indberetning i henholdtil reglerne om hvidvaskning af penge og

interessekonflikter. Hvor opdraget somnævnt forudsætter, at der foreligger enkonkret sag, kan der tænkes andre pligterfor advokaten, når denne indgår i et fastklientforhold (s.d.).

Ophavsretsloven: Lovbekendtgørelse nr.720 af 30. juni 2004.

Pactum de quota litis: Lat.: Aftale om andelaf sagsgenstanden. Betegnelse for en sa-læraftale, der går ud på, at advokaten ve-derlægges med af en andel af det udbytte,der måtte opnås ved gennemførelse af sa-gen. Ifølge AER pkt. 3.3.1. må en advokatikke indgå sådanne salæraftaler.

Padding: Ofte anvendt betegnelse i engelsksprogbrug for en praksis, hvorefter der fø-res flere timer på klientens time/sagsregn-skab, end der er dækning for i det udførtearbejde. Kritiske røster har fra tid til an-den anført, at det meget høje antal årligedebiterbare timer, som visse advokaterkan henvise til (tal på op til 2.500 timer år-ligt) alene har været muligt, fordi der –forsigtigt sagt – har været anvendt princip-per for timeopgørelsen, der ikke har kun-net findes inden for døgnets 24 timer, hvisellers man kan gå ud fra, at advokatenogså skal sove, besørge personlige fornø-denheder etc.

Paradigma: Fortilfælde. For den praktiseren-de advokat anvendes udtrykket ofte om etdokument hidrørende fra en allerede gen-nemført transaktion mv., som genbruges iforbindelse med en senere transaktion. Påengelsk taler man her om templates (ska-beloner). I den offentlige forvaltning an-vendes udtrykket om indholdet af en tidli-gere afgørelse, altså (med forbehold om atder ikke er tale om en dom) om den præju-dikative betydning af en tidligere afgørel-se.

Patronus: sml. cliens. Latinsk betegnelse forden bestemmende part i et over/underord-nelsesforhold. I et “klientforhold” (s.d.)signaleres det hermed, at det er rådgive-ren, der bestemmer.



36

POLA: Conference of the Presidents of LawAssociations in Asia. Dialogforum for asi-atiske advokatsammenslutninger, der hartil formål at etablere fælles holdningerblandt de asiatiske advokatsamfund til deretlige og politiske udfordringer, man fortiden står overfor, herunder i forbindelsemed de igangværende forhandlinger indenfor WTO.

Praktisk aftaleret: Mads Bryde Andersen:Praktisk aftaleret (2003).

Pro bono: Latin: til (fordel for) det gode. Al-mindeligt anvendt betegnelse for den bi-stand, advokater yder uden betaling, elleri hvert fald uden fuld betaling. Gennem ti-derne og i alle retskulturer har advokaterudført sådant arbejde. For nogle er dertale om en moralsk skyldighed, som ikkekræver nærmere begrundelse. Andre serpligten som en professionelt nedarvetpligt, der undertiden kommer til udtryk ispecifikt nedfældede advokatetiske regler.Endnu andre vil anlægge en retspolitisknoget-for-noget-betragtning og sige, atdenne almenvelgørende del af advokatensgerning er en passende modydelse til gen-gæld for, at advokaten kan gøre sig for-tjent til at oppebære de privilegier, retssy-stemet giver ham.

Prokurator: Ordet prokurator er en substanti-vering af det latinske verbum procurare,der betyder “sørge for” eller “ se efter” .Begrebet kendes allerede i Romerriget ogpeger hen imod den form for bistand, derbestår i at tage sig af en andens forretnin-ger, og vandt i denne betydning indpas idansk sprogbrug gennem 1600 og 1700-tallet. I dansk ret er den første lovgivningom advokater givet for “prokuratorer” ,nemlig prokuratorforordningen af 1735.

Prævarikation: Retsstridig begunstigelse afmodparten.

Ret og metode: Mads Bryde Andesen: Retog metode (2002).

Retshjælp: I dansk terminologi betegnelsefor den bistand, en advokat yder til perso-ner, der af økonomiske grunde ikke selv

er i stand til at finansiere en advokatbi-stand, og typisk med finansiel støtte fradet offentlige i henhold til reglerne i Ju-stitsministeriets bekendtgørelse om rets-hjælp, nr. 1140 af 13. december 2002 medsenere ændringer. Sprogbrugen uden forDanmark er en noget anden. I Norge an-vendes begrebet f.eks. om enhver formfor juridisk bistand, der ydes i enpartstvist.

Revisorloven: Lov nr. 302 af 30. april 2003om statsautoriserede og registrerede revi-sorer.

Rpl.: Retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 815 af 30. september 2003 med senereændringer.

Sag: En situation, hvor flere parters juridiskeeller forretningsmæssige ønsker ikkeumiddelbart lader sig forene. Når advoka-ten forpligter sig til at bistå en klient i ensag, siges han at påtage sig et “opdrag”for klienten. Sagsbegrebet anvendes navn-lig ved afgrænsningen af spørgsmål om,hvorvidt en advokat befinder sig i en inter-essekonflikt.

Salær: Af latin “ sal” , der har “penge” somunderforstået betydning. Engelsk salary.Almindeligt anvendt betegnelse for et pen-gevederlag, der betales for en tjenesteydel-se.

Salærrøveri: Almindeligt anvendt udtryk foren retsstridig debitering, der reelt indebæ-rer, at advokaten tilregner sig midler fraklienten, som han ikke havde kunnet oppe-bære som honorar.

Sarbanes-Oxley: The Sarbanes-Oxley Act af30. juli 2002 (også kaldet SOA). Ameri-kansk lov, der gælder for selskaber, derhar værdipapirer noteret på New YorkStock Exchange eller anden amerikanskbørs, eller som i øvrigt har foretaget en ak-tieemission, der er registreret hos det ame-rikanske børstilsyn, SEC. Loven foreskri-ver en række særlige kontrolforanstaltnin-ger for ledelsen af børsnoterede virksom-heder samt visse pligter for de rådgivere,der betjener sådanne selskaber, bl.a. til at



37

indberette selskabets ledelse til SEC, hvisder konstateres retsstridige forhold.

SEC: Securities and Exchange Commission.Det amerikanske børstilsyn.

SOA: Sarbanes-Oxley, s.d.STRFL: Straffeloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 960 af 21. september 2004 med senereændringer.

TfS: Tidsskrift for Skatteret.Tilsvar: Ældre dansk betegnelse for gæld. I

juridisk sprogbrug anvendes betegnelsenstadig i relation til visse typer af gældspo-ster, f.eks. den gæld, en advokat opbyggertil sin klient eller til tredjemand, når den-ne betror kontante midler i advokatens va-retægt. Ordet anvendes undertiden ogsåom den gældspost, den ene ægtefælle ifal-der til den anden i den boopgørelse, der af-slutter ægteparrets fællesbo.

Vicarious Voice: Den stemme, der taler foren anden. Klassisk udtryk for den part,

der taler en andens sag, f.eks. som bisid-der, fortaler eller advokat.

Vinkelskriver: Almindeligt anvendt beteg-nelse om en person, der uden at være ad-vokat beskæftiger sig erhvervsmæssigtmed juridisk rådgivning, herunder udfær-digelse af dokumenter og ekspedition afejendomshandler. Betegnelsen kan førestilbage fra en forordning af 19. august1735 (§ 15) og fremtræder som en over-sættelse af tysk “Winkeladvokat” eller“Winkelschrieber” . Tankegangen er, atdet modsatte af “ ret” (lige) netop er i vin-kel.

Vinkelskriverloven: Lovbekendtgørelse nr.565 af 28. juni 1985 om ydelse af juridiskbistand samt om detektivvirksomhed mv.,med senere ændringer.

WTO: World Trade Organization, se.



38

Første delAlmene spørgsmål


Kapitel 1

Generel karakteristik

kapitel 1 . generel karakteristik“ Advokaten skal tjene retfærdighedens interesser såvel som de klientersinteresser, hvis rettigheder og friheder, det er betroet ham at hævde ogforsvare, og det er hans pligt ikke blot at tale sin klients sag, men ogsåat være hans rådgiver. Advokatens funktion pålægger ham derfor for-skelligartede – fra tid til anden tilsyneladende modstridende – juridiskeog moralske forpligtelser over for klienten, retten og andre myndighederfor hvilke advokaten optræder på klientens vegne, advokatstanden ialmindelighed og hver enkelt kollega i særdeleshed og det retssøgendepublikum, for hvilket eksistensen af en fri og uafhængig advokatstand,hvis integritet bygger også på respekt for regler opstillet af standen selv,er et væsentligt middel til værn for menneskerettighederne over forstatsmagten og andre interesser i samfundet.” Præambelen til de reglerfor god advokatskik i EU, der er udarbejdet af den europæiske fælles-repræsentation af advokatråd (CCBE).

1.1. Advokatretten1.1. advokatretten

1.1.a. Advokatens funktion i retssystemet

Samfundsbalance og retsordning: Et samfund, der danner rammerne forsamlivet mellem vidt forskellige typer af samfundsaktører (individer, insti-tutioner og virksomheder), er nødt til at råde over et retssystem, der er istand til at opfange og løse de konflikter, som altid vil opstå mellem aktø-rerne. Fungerer retssystemet, vil denne konflikthåndtering finde sted, udenat samfundets fred sættes over styr. Men oplever et antal samfundsaktører,at deres “ ret” bliver tilsidesat, kan samfundets balance blive truet. Dettekan føre til kriser på forskellige niveauer, spændende fra storpolitiske kri-ser i verdenssamfundet og til stridigheder, voldsudøvelse, oprør og krig iden enkelte stat.

At vejen fra harmoni til konflikt kan være kort giver historien talrigevidnesbyrd om: Versailles-freden og Tysklands efterfølgende oprustning,


41

opløsningen af det tidligere Jugoslavien og de efterfølgende borgerkrige påBalkan, Palæstina-konflikten. Historien viser, at de mest fredelige og har-moniske samfundsordninger er dem, der råder over de mest velfungerenderetssystemer. Derfor er der megen mening i ordene “if you want peace,work for justice” : Fungerer retssystemet, vil den samfundsmæssige oglovgivningsmæssige udvikling forløbe i dialektiske udviklingsforløb, hvorder enten ad rettens vej kompenseres for det “ tryk” , nogen føler (ved at depågældende gives oprejsning), eller ved at trykket fører til politiske “mod-tryk” , der ændrer retsgrundlaget og skaber nye spilleregler.

Juristernes funktion: I hele denne proces spiller juristerne en centralrolle. Det er ikke alene juristerne, der “ skriver lovene” , men i vid udstræk-ning også jurister, der deltager i den politiske og retspolitiske diskussion,der udmønter denne dialektiske samfundsudvikling. Gennem historien ermagtfulde positioner ofte indtaget af personer med en juridisk (ofte ogsåadvokatmæssig) baggrund. Den fagtekniske forklaring herpå er, at ret ogmagt hører sammen, og at juristerne er den faggruppe, der mest indgåendehar beskæftiget sig med magtens tilrettelæggelse og udøvelse. Adskilligeministre og topembedsmænd i den offentlige forvaltning samt talrige lede-re i større danske erhvervsvirksomheder har en juridisk baggrund.

Anthony T. Kronman (1995), s. 11 ff., taler ligefrem om en arketypisk la-wyer-statesman, der kombinerer lederskab, karakterfasthed og idealismemed juridisk indsigt og politisk handlekraft. Se i øvrigt om den juridiskeprofession som værktøj til magt og styring, Papendorf (2002), s. 28 ff.,der dog også fremhæver den “kultur af forsigtighed” , som advokater ofteviser, når de står over for virkelig at udøve magt, nemlig ved at skulle ind-træde i en selskabsbestyrelse (en tilbageholdenhed, der dog også kan for-klares med risikoen for at blive fanget i en interessekonflikt). Advokatensmagt i samfundet er også fremhævet af Anthony T. Kronman a.st., af Rho-de & Hazard (2002), s. 3, og generelt i James B. Stewart dengang megetomdiskuterede bog: The partners – Inside America’s Most Powerful Lawfirms (1983). Her beskrives den magt, USA’s største advokatvirksomhe-der har over de største amerikanske virksomheder. At netop advokaterofte er blevet magtfulde i amerikansk ret skyldes flere forhold. Antalletaf advokater per capita er langt større i USA end herhjemme. Behovetfor juridisk bistand er ganske enkelt større i et samfund, der gennem gene-rationer har befundet sig i grundlæggende forandringsprocesser, og hvorretsordningen derfor har henlagt væsentlige politiske spørgsmål til retssy-stemet snarere end til det politiske system. For den, der interesserer sigfor magt, samfundsforhold og ledelse er det derfor nærliggende at vælge


1.1. advokatretten

42

en juridisk karriere. Hertil kommer, at vejen til advokatprofessionen erlangt kortere i USA end herhjemme (3+1 år imod mod vore 5+3).

Juristen som skydeskive: På grund af denne magtmæssige placering vilman ofte rette skytset mod juristerne, når der opstår konflikter, hvorveddenne samfundsmæssige balance sættes over styr. Opstår der samfunds-mæssige overgreb i et samfund, der påstås at være et retssamfund, vil mannaturligt se hen på retssystemets aktører for at placere et ansvar. Denoffentlige opinion vil da – og ofte med stor styrke – gøre gældende, at dejurister, der deltog i de pågældende begivenheder, skulle have grebet ind.Talrige er de undersøgelseskommissioner, der har haft fokus på ministre-nes juridiske rådgiver (snarere end på ministeren). Det mest markante ek-sempel herpå er Tamilsagen, men også andre kan nævnes. Også når der harudviklet sig skandaler i det private erhvervsliv, har det ofte været hævdet,at de medvirkende advokater kunne – og burde – have forhindret det skete.

Ser man tilbage på historien kan der peges på talrige eksempler herpå. Dastatsadvokat Hervert Grell i 1973 offentliggjorde sin rapport om økono-misk kriminalitet, indeholdt den omtale af 47 advokater, se hertil MogensHolm (1998), s. 44, om Advokatrådets reaktioner herpå. At Mogens Gli-strup vakte så stor opsigt med sit 0-skattefradrag i en tv-udsendelse i janu-ar 1971 skyldtes ikke mindst hans status som anset erhvervsadvokat, sehertil Mogens Holm a.st. s. 102 ff. En af de større sager i nyere tid var sa-gen om Boss of Scandinava (se hertil U 1970.96 H og hvidbogen i be-tænkning 690/1973). Et kvart århundrede senere fulgte skandalen eftersammenbruddet i Nordisk Fjer-koncernen. Advokatstanden fik ligeledessin andel af den samfundsmæssige badwill, selskabstømmerskandalen i1990’erne førte med sig. Blandt de amerikanske sager, hvor dette spørgs-mål har givet anledning til overvejelser, kan nævnes Watergate-skanda-len i USA, som også indbefattede flere af datidens velanskrevne advoka-ter, og senest konkurserne omkring Enron, Worldcom, Taco, Parmelatm.fl.

Når jurister fejler: Det er væsentligt at fremhæve – navnlig i en fremstil-ling, der bl.a. er tiltænkt undervisningen af jurastuderende – at de “ fejl” ,jurister begår i sådanne sammenhænge, sjældent har at gøre med den snæ-vert metodiske eller retskildemæssige håndtering af fagområdet, jf. omdette begreb Ret og metode, s. 131 ff. Der er ikke tale om at overse enparagraf eller at undlade at følge det, andre ville gøre i den pågældende


kapitel 1 . generel karakteristik

43

situation. Som påpeget af Ronald D. Rotunda i forordet til hans kommentartil de amerikanske advokatetiske regler kan man sige, at advokater ikkealtid er ligeså gode til at håndtere deres egne retlige (og, kan man tilføje:ledelsesmæssige) problemer, som de er til at håndtere klienternes: “ Attor-neys are often their own worst lawyers.”

Set i et bredere samfundmæssigt perspektiv har de fejl, jurister har væretbeskyldt for at begå ved udøvelsen af deres magt, i højere grad haft etiskkarakter. Fejlene har netop ikke ligget i, at advokaten har overset en para-graf, eller har forsømt at følge den praksis, der har været fulgt på et område.Derimod har kritikken været, at juristerne har undladt selvstændigt at gribeind i en problemstilling, der isoleret set fremstod som velreguleret eller“ sædvanlig” , men som i et bredere samfundsperspektiv, måtte fremståsom uacceptabel.

Etik og professionsetik: Den magt, juristgruppen besidder, følges der-med op med et tilsvarende etisk ansvar, som i sådanne situationer gøresgældende mod juristgruppen. Undertiden kan det føles problematisk atgøre et sådant ansvar gældende. Det er således vanskeligt at opstille etiskefordringer til jurister under ét, allerede fordi juristerne udgør en stor ogmeget uhomogen faggruppe, som ikke er bundet organisatorisk sammen,og som med ganske få forbehold ikke er underlagt nogen generel og over-ordnet etisk regulering. Derimod har det tidligere været opfattelsen, atjurister under ét udgør en profession. Man ser ganske vist reminiscenser afdenne tanke i det “ juristløfte” , som enhver juridisk kandidat tidligere måt-te give censor og lærer hånd på ved sidste mundtlige eksamen. Ved detteløfte “ lover og forpligter kandidaten sig til aldrig vidende at vige fra ret ogretfærdighed, ikke råde nogen til ufornødne processer og ej heller i råd elleri andre måder befordre nogen uretvis sag eller intention.” Men med dendiversitet, der præger det juridiske arbejdsmarked, er det næppe helt ram-mende at strække begrebet så vidt. Juristerne mangler som gruppe detfællestræk, der præger en profession, i form af fælles, veletablerede orga-nisationer, tilstedeværelse på et kendt marked, fælles værdinormer mv.

Forsøget på et etablere en særlig “ juristetik” har været gjort ved forskelli-ge lejligheder. Således udgav Danmarks Jurist- og Økonomforbunds fag-ligt etiske arbejdsgruppe i 1993, kort efter tamilsagens afslutning, en etik-betænkning, der mundede ud i et sæt fagetiske retningslinjer. Initiativettog alene sigte på embedsmænd – uanset om disse var jurister eller ikke –og havde ikke til formål at opstille nogen forpligtende etik for denne


1.1. advokatretten

44

gruppe. I Norge har Jan-Fredrik Wilhelmsen & Geir Woxholth udgivetbogen Juristetikk (2003), der søger at identificere nogle aktuelle etiskeproblemer af fælles betydning for alle jurister. Trods denne fælles målsæt-ning er bogen inddelt efter de særlige problemer, der gør sig gældendefor fire juristgrupper: advokaten, dommeren, forvaltningsjuristen og uni-versitetsjuristen.

Etik og advokatetik: Anderledes med advokater. Ifølge rpl. § 119, stk. 2, nr.3, skal en advokat have bestået juridisk embedseksamen. En advokat erderfor pr. definition en jurist og tilmed jurist af den “gamle skole” , dvs. pågrundlag af et uddannelsesforløb, der som udgangspunkt kun betoner dejuridiske fagelementer. Lovens § 143 pålægger dernæst alle advokater atvære organiseret i Det Danske Advokatsamfund. Endelig indeholder rets-plejelovens første bog, sjette afsnit (kapitlerne 12-15b) en række regler,som advokater skal overholde, og etablerer nogle procedurer, der træder ikraft, hvis der opstår formodning om, at disse regler er overtrådt.

Som nærmere udviklet i denne bogs anden del udgør disse bestemmel-ser rammerne for den advokatprofession, som eksisterer efter gældendedansk ret. Denne regulering går hånd i hånd med et grundlæggende valg,lovgivningen har truffet, om at lade advokaten opfylde en række centralefunktioner i retssystemet. En forståelse af advokatrettens rolle i retssyste-met forudsætter derfor en forståelse af, hvad det er for funktioner, man ilovgivningen på forhånd har valgt at lægge i hænderne på advokaterne.Herom i det følgende.

1.1.b. Advokatens rolle i retssystemet

Som hermed antydet spiller advokaten flere centrale roller i det forløb, derbringer en sag til sin afgørelse. Man kan beskrive disse roller ud fra forskel-lige vinkler. I afsnit 1.3. forsøges et tværsnit, der tager udgangspunkt i deforskellige typer af opgaver, en advokat vil beskæftige sig med. Den syns-vinkel, der anlægges i det følgende, tager udgangspunkt i, hvilke rolleradvokaten spiller under de stadier, der kan føre til en konflikt.

Rådgivningprocessen: Skal man karakterisere advokatens ydelse heltgenerelt er den mest rammende betegnelse rådgivning. Advokatens rådgiv-ning af klienten udgør ligeledes typisk det første stadium i advokatensopdrag for klienten. I visse tilfælde vil rådgivningen helt fritstående frem-stå som svaret på klientens spørgsmål om, hvorvidt en given handling er



45

tilladt. I andre tilfælde vil rådgivningen være integreret i andre opgaver forklienten, f.eks. sagsførelse (også kaldet retshjælp) og koncipering.

Advokaten rådgiver klienten, fordi denne befinder sig i et tilsyneladen-de paradoks: På den ene side kender klienten ikke de retlige rammer, indenfor hvilken han skal disponere. Regelværket er ofte ganske kompliceret og– ikke mindst i kraft af EU-samarbejdet – uforståeligt, i hvert fald set fra engod dansk common sense-synsvinkel. Men på den anden side forventerretssystemet heller ikke, at klienten har denne viden. Paradokset ligger i, atretssystemet bygger på det klare udgangspunkt, at ukendskab til loven ikkefritager den handlende for ansvar. Det løses ved, at retssystemet generelttilskynder klienter til at gøre brug af juridiske rådgiver, herunder navnligadvokater, og støtte deres dispositioner på den rådgivning, der herved præ-steres.

Advokatens rådgivning præsteres derfor under en informationsmæssigasymmetri: Det er hele rådgivningens udgangspunkt, at advokatens respek-tive klientens viden om rammerne for klientens adfærd ikke er på sammeniveau. Denne asymmetri rummer en af advokatrettens væsentligste pro-blemkilder. Blandt de retlige problemer, der udspringer heraf, er reglerneom advokatens uafhængighed, interessekonfliktreglerne, reglerne om råd-giveransvar og reglerne om advokatens medvirkensansvar ved klientensretsbrud.

Reglerne herom søger at understøtte en ordning, hvorefter klienten tilenhver tid skal kunne have fuldstændig tillid til, at advokaten ikke bare ervidende inden for det område, hvor rådgivningen ydes, men også at han iselve rådgivningen udelukkende tjener klientens interesser og, underforstå-et, ikke er påvirket af uvedkommende hensyn til tredjeparter. Men samtidighar advokaten en særskilt pligt til at sikre, at de almindeligt gældenderegler overholdes, selv om dette tilsyneladende ikke – i hvert fald på kortsigt – er i klientens interesse.

Den etiske dimension: Dermed får advokatens rådgivning en centraletisk side. I Danmark er dette princip fastslået i generalklausulen i rpl. §126, stk. 1, der pålægger advokaten at udvise en adfærd, der stemmer medgod advokatskik. Advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt, sam-vittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn tilklienternes tarv tilsiger, ligesom sagerne skal fremmes med fornøden hur-tighed. Ifølge pkt. 1.1. i de advokatetiske regler, som Advokatrådet harudfærdiget, skal advokaten i sin rådgivning ikke blot have “ lovens bog-


1.1. advokatretten

46

stav, men også dens rette forståelse for øje” , ligesom advokaten i forbin-delse med sin rådgivning og bistand til klienter efter omstændighederne måinddrage “ samfundsmæssige interesser som et særligt moment i rådgivnin-gen.” Se nærmere om denne generalklausul i afsnit 3.2.c. og generelt omadvokatens professionsetiske pligter overfor andre i denne bogs kapitler 7,9 og 11-14.

Advokaten som embedsperson: Selv om advokaten med sine særligeforpligtelser og sin retlige placering i domstolsordningen retssystematiskvaretager en række centrale funktioner, betragtes advokaten i dansk retsom en rent privat erhvervsudøver. Denne opfattelse er også på et tidligttidspunkt lagt til grund af EF-domstolen, jf. domstolenes udtalelse af 21.juni 1974 under en præjudiciel forelæggelse i sagen om Reyners (2/74).

At strafbestemmelsen i rpl. § 129 lader straffelovens regler om forbry-delse i offentlig tjeneste og hverv (§§ 144, 150-152 og 154-157) gældedirekte for advokater og deres autoriserede fuldmægtige modificerer ikkedette udgangspunkt. Med denne henvisning sideordnes advokatens em-bedsforsømmelse med den, embedsmænd i den offentlige forvaltning kangøre sig skyldig i. En tilsvarende henvisning er i øvrigt gjort i revisorlovens§ 26. Men denne rent lovtekniske sidestilling giver ikke i sig selv grundlagfor, at kategorisere advokaten (henholdsvis revisor) som en “embedsmandi retten” (officer of the court), jf. afsnit 3.1.b. En sådan karakteristik villevære i direkte modstrid med uafhængighedskravet for advokater. Det ersåledes kun i tilfælde, hvor advokaten udstyres med en særlig offentligret-lig kompetence, f.eks. i forbindelse med opdrag som medhjælper hos enstatsadvokat, jf. rpl. § 103, stk. 3, jf. § 106, at advokaten kan siges atoptræde i en embedsmandsrolle.

Opfattelsen af advokaten som en etisk ansvarlig person derimod natur-ligt over i de krav om decorum, som findes i de fleste retsordninger.

Konflikthåndteringen: At advokatens handlinger nødvendigvis må haveen videregående betydning for retssystemet hænger sammen med selve detforløb, der udspiller sig under en konflikt mellem to parter. En sådankonflikt rummer pr. definition et forhold til andre end klienten selv. Der vili det mindste være én modpart, eventuelt en offentlig myndighed, der råderover det retskrav, klienten ønsker at udløse. Hertil kommer den instans, derskal dømme i sagen. I tillæg hertil skal lægges de vidner og eksperter mv.,der alt efter sagens karakter skal bistå med oplysning mv. Selv den enkleste



47

sag vil derfor involvere en flerhed af personer, som det kun er forsvarligt atulejlige, hvis der er rimeligt grundlag for at føre proces.

Lovgivningen bygger på den antagelse, at en sag får sin letteste ganggennem systemet, når dens parter bistås af advokater. Dette kommer f.eks.til udtryk i rpl. § 260, stk. 2, der tildeler advokaten et møderetsmonopol:Ifølge denne bestemmelse er advokater således eneberettigede til at føresager for andre. Derfor må advokaten, som klientens tillidsmand og retssy-stemets vogter, på en gang tage hensyn til klientens interesser og samtidigsikre, at konflikten ikke belaster modpart, retssystem, vidner og øvrigeparter unødigt. Et af de mest fundamentale krav til advokaten består i atsikre, at advokaten ikke anlægger unødige processer.

I et andet perspektiv kan man også anskue denne regulering som udtrykfor, at advokaten som den, der kan iværksætte de muligheder for pressionog magtudfoldelse, som retssystemet rummer, må begrænses i sine udfol-delsesmuligheder. Sådanne begrænsninger er navnlig nærliggende i rets-systemer, hvor det at sagsøge en anden part kan anskues som det moder-ne samfunds svar på western-samfundets seksløber (advokaten optræderher som the hired gun). I et sådant billede kan man anskue den retlige re-gulering af advokatprofessionen i samme lys som våbenlovgivningen:Der er en interesse i at sikre, at advokatvåbenet er tilgængeligt, men ogsåi at undgå, at dette misbruges til retsstridige handlinger.

Advokaten forventes ligeledes at kunne artikulere parternes krav. Herigen-nem sikres det dels, at retten ikke spilder tid med at skulle forholde sig tilvilde og urealistiske krav, og dels, at den dømmende instans får et kvalifi-ceret grundlag for sin afgørelse.

Pligten til at yde retshjælp: Placerer man advokaten i denne centralerolle kan man argumentere for, at advokaten også bør have pligt til at ydedenne retshjælp, selv om han ikke nødvendigvis har noget stærkt forret-ningsmæssigt incitament hertil. At der består en sådan forbindelse tegnersig klart, når man ser på de forskellige advokatordninger. Men lige så klarter det, at pligtens nærmere karakter, herunder dens retlige grundlag, varie-rer stærkt fra det ene retssystem til det andet. I retsordninger som detdanske med en tradition for veludbyggede sociale sikringsordninger, kanpligten til at yde gratis, eller billig retshjælp, alene gøres gældende modadvokater, der selv har ønsket at underkaste sig en sådan pligt – og datilmed under et vist statsligt tilskud. I andre retsordninger, hvor adgangen


1.1. advokatretten

48

til offentlige retshjælpstilskud er mindre, vil pligten udmønte sig i særligeregulatoriske eller etiske forskrifter. I England gælder f.eks. en såkaldtcab-rank rule, der pålægger engelske barristers at påtage sig enhver sag,der henvises fra en solicitor inden for barristerens rådgivningsområde, sehertil afsnit 2.3.e. I de fleste amerikanske domstolsordninger findes deretiske regler, der pålægger advokaterne at præstere en bestemt procentdelaf deres arbejde pro bono, dvs. til almenhedens bedste (og, underforstået,uden vederlag).

I et snævert forretningsmæssigt perspektiv kan det give anledning tilundren, hvorfor advokaterne dog skal yde en sådan rådgivning, når de nuhar muligheden for at beskæftige sig med sager, der er mere indbringende,og måske også mere interessante, end retshjælpssagerne.

Der er flere svar på dette spørgsmål, og gyldigheden af det enkelte svarberor på den enkelte advokats personlighed. For nogle advokater er der taleom en moralsk skyldighed, som ikke kræver nærmere begrundelse. Andreser pligten som en professionelt nedarvet pligt, der hænger sammen medadvokatens skyldighed over for samfundet. I dette perspektiv kan man ogsåanlægge en retspolitisk noget-for-noget-betragtning, hvorefter denne al-menvelgørende del af advokatens gerning er en passende modydelse tilgengæld for, at advokaten kan gøre sig fortjent til at oppebære de privilegi-er, retssystemet giver ham.

1.1.c. Grundlæggende professionskrav

Med denne indføring i nogle af de hovedroller, advokaten udfylder i etretssamfund, er allerede sagt lidt om, hvilke grundlæggende krav man måstille til advokatprofessionen.

Faglighedskravet: For det første må advokaten kunne præstere en opti-mal faglighed. Dette krav kommer til udtryk gennem de regler, retsplejelo-ven stiller som betingelse for beskikkelse af advokater, herunder om aka-demisk uddannelse, praktisk erfaring og efteruddannelse. Dernæst hånd-hæves kravet hårdhændet gennem den praksis, der pålægger advokateransvar – disciplinært såvel som erstatningsretligt – hvis der ikke ydes enrådgivning, der matcher professionens krav.

Uafhængighedskravet: For at kunne opfylde sin funktion i retssystemetmå advokaten for det andet sikres en betydelig grad af uafhængighed. Hvisde procederende advokater var genstand for styring fra statsmagtens side,



49

ville statsmagten indirekte kunne kontrollere domsmagten. Dette er bag-grunden for, at man i alle retssystemer, der baseres på den Montesqieux’-ske magtfordelingslære (som herhjemme er udtrykt i grundlovens § 3),opretholder princippet om advokatens uafhængighed. Det nærmere ind-hold af uafhængighedskravet udmøntes i kapitel 7. På dette sted rækker detat pege på, at advokaten i sit virke i retten ikke bør kunne motiveres afuvedkommende interesser, hverken hos klienten selv, hos advokaten, hosdomstolene, modparter, kolleger, myndigheder eller andre.

Uafhængighedsidealet er allerede fastslået i DL 1-9-16, jf. nærmere her-om i afsnit 2.2.c. Her finder man følgende umiddelbart noget modsæt-ningsfyldte regel: “ Procuratorer, som oprigtigen Sager, dennem betroedeere, udføre, og retsindige altid befindes, skulle ej derfor af Øvrighedenleggis for had; Men lidis og forfremmis til Under-Øvrigheds Bestillingeri Byerne” . Artiklen er en videreførelse af Christian IV’s forordning af1638. Denne tanke, der går igen igennem tiderne og på tværs af geografi-ske og kulturelle grænser er, at advokaten – par exellence – er rådgiverog stedfortræder for enhver part: “Det er betroet ham at hævde og forsva-re, og det er hans pligt ikke blot at tale sin klients sag, men også at værehans rådgiver” , som det siges i CCBE’s præambel. Stor såvel som lille,kommerciel såvel som forbruger, offentlig såvel som privat.

Uafhængighedskravet gennemsyrer store dele af advokatretten: I en kon-flikt gælder det om at kunne støtte sig på rådgivere, man har fuld tillid til,og om hvis loyalitet der ikke kan rejses den fjerneste tvivl. Uafhængigheds-og integritetsbegrebet analyseres i afsnit 7.1.a. Som her anført har det tosider. Den ene side drejer sig om advokatens rammebetingelser: Uansetkarakteren af det enkelte opdrag må det sikres, at advokaten almindeligvisikke virker under omstændigheder, der motiverer ham til ikke at varetageklientens interesse fuldt ud. Hertil kommer, at advokaten i et bestemt op-drag må være fri af interessekonflikter, jf. nærmere begrebsanalysen heromi afsnit 9.1.b. Som her anført indtræder der en interessekonflikt, når enbestemt interesse i kraft af en interessebærer har en uvedkommende for-bindelse til den konflikt, der ligger til grund for advokatens opdrag.

Denne interesse kan enten tegne sig på kortere eller længere sigt. Fordien interesse kan være mere eller mindre tungtvejende, og fordi der netopkan anlægges kortere eller længere sigt, vil der ofte være tale om gradbøj-ninger af begrebet. Jo mere uafhængig advokaten er af parternes eller


1.1. advokatretten

50

sine egne kortsigtede interesser, desto større sikkerhed vil der være for, athans dispositioner i sagen vil være baseret på rent juridiske overvejelser,og jo mere sikres det dermed, at sagsførelsen kan foregå betryggende.

Såvel det generelle krav om uafhængighed som de specifikke krav om, atadvokaten skal holde sig fri af interessekonflikter, er essentielt, når advo-katen rådgiver om retlige problemer, der giver anledning til retlig tvivl.Som nærmere udviklet i Ret og metode, kapitel 1, er de juridiske regler –anskuet som regler om magtfordeling – lige så dynamiske som den magt ogde værdiforestillinger, samfundet bygger på, og som udtrykkes i retsregler-ne. Men når reglerne giver anledning til tvivl, enten fordi de rummer indremodsætninger eller fortolkningstvivl, eller fordi de med vilje er affattetupræcist med henblik på en senere udfyldning, bliver der behov for denkreative indsats: Argumenter for og imod brugen af en regel tages i betragt-ning, og til syvende og sidst må der findes en afgørelse, der afslutterkonflikten. Og fra at være en objektiv rådgiver om indholdet af gældenderet skifter advokatens rolle til at blive en våbendrager, der går foran sinklient for at overbevise den modpart, dommer eller instans, hvis position irelation til et konkret sagsforhold står i vejen for klientens interesser.

Advokaten som procesaktør: For det tredje må det sikres, at advokatenindgår i procesordningen på den måde, der sikrer det optimale samspilmellem den dømmende instans og advokaten. Sådanne spilleregler findes ialle retsordninger,

Documents

Corel Ventura - ADVRET...Kapitel 2. Historisk og komparativt perspektiv 119 Kapitel 3. Retskilderne 157 Kapitel 4. Grundbegreber 210 Anden del: Rammebetingelser 243 Kapitel 5. Kvalifikationsregulering