CO2-REGNSKAB FOR AARSTIDERNES ...Udregningerne af CO₂e-udledningen er estimeret for en 5 års periode (2015-2019). I stedet for at bruge den tekniske term CO2e-udledning, så taler

CO2-REGNSKAB FOR AARSTIDERNES KASSEFORRETNING

2015-2019

JUNI 2020

CO2-REGNSKAB FOR AARSTIDERNE 2019 2

1.0 INDLEDNING 1.1. Hvor kommer udledningen fra?

2.0 NØGLETAL 2.1. Flere kasser giver større samlet CO2-udledning 2.2. Faldende udledning pr. 1.000 kr. omsat 2.3. Fordeling af CO2-udledning pr. drop og pr. 1.000 kr. omsat

3.0. VARETRANSPORT

4.0. PERSONTRANSPORT

5.0. ENERGI

6.0. EMBALLAGE

7.0. PAPIR

8.0. SAMMENFATNING

9.0. INITIATIVER TIL AT REDUCERE VORES CO2-UDLEDNING

10.0. BILAG Bilag A – Dansk andel BilagB-Transportformer Bilag C - Emissionsfaktorer

34

6779

11

13

14

17

22

24

27

29

INDHOLD


INDLEDNING

1.0 INDLEDNING IAarstiderneharmiljøogklimaværetifokusheltfra starten – uanset om vi er i marken, i køkkenet ellerpålandevejen.Virksomhedenblevganskeenkeltbyggetpåidéenomatgøreomtankeforklimaogmiljøtilhverdagskostogeretableretsomen100%økologiskvirksomhedi1999.

AlleredeførårtusindskifteteksperimenteredeAarstidernesmedstifterThomasHarttungmedatminimereudledningenafdrivhusgasser,øgekulstoflagringenoggørejordenmerefrugtbar,hvilketbl.a.førtetil,athani2009blevkårettilHerooftheEnvironmentafTimeMagazine.SidenAarstidernesstartharvipraktiseretenNoFlypolitik,derslårfast,atviikkekøbervarer,derharværetombordpåenflyvemaskine.I2015lavede vi sammen med Concito en rapport om forskelligemadvarersklimaaftrykforatbliveklogerepåsammenhængenmellemkostogklima.Denanalyseharværetvoresrettesnorogharprægetdebeslutninger,deriAarstiderneertagetiklima-ogmiljøspørgsmål.

DaFN’sverdensmålblevintroduceret,varviderfor ikke i tvivl om, at mål nr.13 ”Klimaindsats” skulleværeetafdemål,somviiAarstidernesærligtvillefokuserepåogbidragetil.

Imereendetårtiharviregnetpåvoresklimaaf-tryk.Detgørviforatfølgeudviklingenogidenti- ficerebådestoreogsmåforbedringsmulighederogforatkunnetræffedenødvendigestrategiskevalg.

Denne rapport viser udviklingen i vores CO2-ud-ledningfra2015til2019.Rapportenviserengenerelstigning,nårviserpåhvormangekgCO2,viudleder.I2015udledteAarstiderne4.129tonCO2.Deteri2019stegettil5.337ton,dvs.medknap30%.Isammeperiodeeromsætnin-gensteget37%frasmå429mio.kr.i2015til586mio.kr.i2019.Etmereretvisendebilledeafudviklingenerderforatsepå,hvormegetCO2viudleder,hvergangviomsætterfor1.000kr.Hersesetfaldpå5%fra2015til2019.

GLOBAL OPVARMNING OG CO2-ÆKVIVALENTER:CO2–ogsåkaldetkuldioxidellercarbondioxid–spillerenheltcentralrolleidenglobaleopvarmning.TilstedeværelsenafCO2iatmosfærenbevirkernemlig,atatmosfæren”holderpåvarmen”,dadenblokererJordensvarmeudstråling.Istedetbliverendelafvarmensendttilbagetiljordoverfladenigen,ogdeterheridrivhuseffektenbestår.EnforhøjkoncentrationafCO2iatmosfærenfårtempera-turentilatstigemereendgodter,ogresultateterglobalopvarmning.

DeterdogikkekunCO2,derbidragertildenglobaleopvarmning.Deterderogsåandredrivhusgas-serdergørsomfxmetan,lattergasogfreon.Imidlertidbidragerdeforskelligegasserikkeligemegettildrivhuseffekten,ogderformålermangassernesbidragisåkaldteCO2-ækvivalenter(CO2e).F.eks.påvirkerudledningenaf1kgmetandenglobaleopvarmningligesåmegetsom25kgCO2.Derforsigerman,1kgmetanerligmed25kgCO2-ækvivalenter,mensfreoneroppepåhele1300CO2-æk-vivalenter.VedatbrugeCO2-ækvivalentersommåleenhedkanmanbedresammenligne,hvormegetdeforskelligegasserforureneriforholdtilhinanden.

IdennerapporteralleudregningerbaseretpåCO2-ækvivalenter.Foratsikreetfagligtsolidtgrun-dlagforCO2-beregningernesamarbejdervimedDengrønneTænketankCONCITO,somharleveretdeCO2emissionsfaktorer,derbenyttestilberegningafCO₂-ækvivalent(CO2e)udledningenfradeenkelteområder(sebilagC).StortaktilvidenschefTorbenChrintzfordenneuvurderligebistand.UdregningerneafCO₂e-udledningenerestimeretforen5årsperiode(2015-2019).IstedetforatbrugedenteknisketermCO2e-udledning,såtalerviirapportenom”CO2-udledningellerCO2aftryk”sometsynonymforCO₂e-udledningforatlettelæsningen.


1.1. HVOR KOMMER UDLEDNINGEN FRA? IrapportenservipåfølgendekildertilCO2-ud-ledning:

• Indtransport(varensvejfraleverandørtil vorespakkeripåBarritskovv.Vejle)• Mellemtransport(frapakkerietpåBarritskov tilvoreslokaleterminaler)• Sluttransport(fradenlokaleterminaltil kundensdør)• Energi(el,agrodieselogolie,gasogkøle- middel)• Emballage(flamingo,inliner,plastikbægre, flowpackplast,absorbentogdiverseembal- lage)• Papir(tryksagersomf.eks.nyhedsbreve, opskrifterogkopipapirsamtaktiverings- kampagner)• Pendling(personbilelleroffentligtransport)

• Firmarejser(firmabiler,kørseliegenbil,tog, flyogovernatninger)

Idenforbindelseerdetvigtigtatunderstrege,atvoresmålingergælderdetCO2-aftryk,derudledesfravihenterenvarehosenleverandør,tilkassernelanderpåkundensdørtrin.DenCO2,derudledesiselveproduktionenafvaren,dvs.påmarken,istalden,idrivhuset,påmejeriet,igrønsagspakkeriet, på møllen osv. er ikke medta-get.Hvadangåremballageharvimedtagetdenemballage,viselvpakkeri,hvorimoddenem-ballagevoresleverandørerbruger,hvisdef.eks.leverergulerøddertilosienpose,ikkeindgåriberegningerne.

Figurennedenforviser,hvorstorenandelafAarstidernessamledeCO2-udledning,deforskel-lige kilder står for.

Figur 1: Procentfordeling af forskellige kilders CO2-udledning år 2019

Detfremgårtydeligt,atvaretransportenerdenabsoluttungestepostivoresCO2-regnskab.Tilsammen udgør indtransport, mellemtransport ogsluttransport55%afvoressamledeudledning.Hvispersontransportiformaffirmarejserogpendlinglæggesoveni,kommerudledningenfratransportheltoppå65%-altsåtotredjedeleaf

voressamledeudledning.Enandenforholdsvisstorposterudledningenfravoresenergiforbrugi form af el, gas, diesel/olie og kølemiddel, der stårfornæsten20%afvoressamledeCO2-udled-ning.Brugafemballagestårfornæsten14%afudledningen,menspapirforbrugettegnersigforunder 2%.

INDLEDNING


SIDEN AARSTIDERNES START HAR VI PRAKTISERET

EN NO FLY POLITIK, DER SLÅR FAST, AT VI IKKE

KØBER VARER, DER HAR VÆRET OMBORD PÅ EN FLYVEMASKINE.


NØGLETAL

2.0 NØGLETALForatkommelidtlængereneditallenebagdenovenståendefigur,visertabel1udviklingeni

total kg CO2 udledt fra de forskellige kilder i årene2015-2019samtfordelingenafdisse.

Detfremgåraftabellen,atdenprocentvisefordelingliggernogenlundestabiltmedenkelteforskydningerundervejs.I2019erprocentande-lenfraemballage,energiogpendlingstegetift.2018,mensdenerfaldetforvoresindtransport.

Ligeledes er total kg CO2 udledt steget over årene,trodsfaldeti2019.Deterennaturligkon-sekvensafAarstidernesvækst,hvilketbeskrivesnærmereifølgendeafsnit.

Tabel 1: Varetransport, persontransport, energi, emballage og papirs bidrag til kg CO2 for 2015-2019 samt procentandel for hver post.

2015-2016 2015 2016 Kg CO2 % Kg CO2 %

Indtransport 1.428.179 34,6% 1.808.231 35,7%Mellemtransport 281.161 6,8% 371.905 7,3%Sluttransport 773.139 18,7% 907.193 17,9%Firmarejser 113.846 2,8% 144.357 2,8%Pendling 207.845 5,0% 251.429 5,0%Energi 851.199 20,6% 1.069.569 21,1%Emballage 431.268 10,4% 451.713 8,9%Papir 42.205 1,0% 64.141 1,3% Total 4.128.841 100,0% 5.068.538 100,0%

2017-2019 2017 2018 2019 Kg CO2 % Kg CO2 % Kg CO2 %

Indtransport 1.974.892 35,5% 2.209.396 38,6% 1.810.354 33,9%Mellemtransport 486.989 8,7% 503.306 8,8% 436.713 8,2%Sluttransport 1.033.559 18,6% 737.317 12,9% 683.838 12,8%Firmarejser 188.231 3,4% 173.985 3,0% 156.232 2,9%Pendling 299.025 5,4% 356.755 6,2% 378.883 7,1%Energi 993.740 17,8% 1.082.211 18,9% 1.053.181 19,7%Emballage 508.922 9,1% 572.529 10,0% 730.666 13,7%Papir 83.276 1,5% 83.424 1,5% 87.604 1,6%Total 5.568.634 100,0% 5.718.923 100,0% 5.337.471 100,0%


NØGLETAL

2.1. FLERE KASSER GIVER STØRRE SAMLET CO2-UDLEDNINGVihargennemdesidstemangeåroplevetstorinteresseforvoresmåltidskasseløsninger,menflerekunderogsolgtekasserbetyderogså,atvoressamledeCO2-udledningstiger.Vibliverfleremedarbejdere,henterflerevarerhjem,

kørerflerekilometer,brugermereenergiogemballage,printerflereopskrifter,pakkerflerekasserietstadigtstørrepakkeri,harøgetbehovfor kølefaciliteter osv. Figuren nedenfor viser tydeligt,atvorestotaleCO2-udledningvokserogfalderitaktmedomsætningen.

Kunsten er naturligvis at minimere CO2-udled-ningensamtidigmed,vivokser.ViviserirestenafrapportendenrelativeudviklingudtryktvedCO2-udledningpr.drop(etdrop=étstophosenkunde),ogisærforhver1.000kr.,viomsætterfor,dadetgiverdetklarestebilledeafudviklin-gen over årene.

NårviidennerapportmålervoresCO2-udled-ning,erderderforfireparametredergårigeni vores måde at måle på:

• Total kg CO2 udledt • Procent af den samlede CO2- udledning• CO2 pr. drop• CO2 pr. 1.000 kr. omsat

2.2. FALDENDE UDLEDNING PR. 1.000 KR. OMSATFordelingen af vores samlede CO2-udledning er vistifigur1ogtabel1.Tabellennedenforgiveretførsteoverblikoverdeøvrigeparametre–hhv.totaltonCO2,samtkgCO2pr.dropogpr.1.000kr.omsat(målti2015-kroner).

Figur 2: Omsætning sammenholdt med total kg CO2 udledt

KUNSTEN ER NATURLIGVIS

AT MINIMERE CO2- UDLEDNINGEN SAMTIDIG MED,

VI VOKSER.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

2015 2016 2017 2018 20190

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

Omsætning 1.000 kr. vs. Ton CO₂ udledning

Omsætning i 2015-kr. [t.kr.] Total ton CO₂


Tabel 2: Oversigt med omsætningstal i 2015 kr., total ton CO2 udledt, kg CO2 pr. drop samt kg CO2 pr. 1.000 kr. omsat (2015 kr.) fra 2015-2019. Desuden et indeks, der viser den relative udvikling.

Omsætning og CO2-udledning 2015 2016 2017 2018 2019

Omsætningi2015-kr.[t.kr.] 428.747 521.152 611.302 617.575 586.286Indeks (omsætning ift. 2015 omsætning) 100 122 143 144 137

TotaltonCO2 4.129 5.069 5.569 5.719 5.337Indeks (udvikling af total kg CO2) 100 123 135 139 129

kgCO2pr.drop 3,25 3,40 3,28 3,32 3,34Indeks (udvikling af kg CO2 pr. drop) 100 105 101 102 103

kgCO2pr.1000kr.omsat 9,63 9,73 9,11 9,26 9,10Indeks (udvikling af kg CO2 pr. 1000 kr.) 100 101 95 96 95

NØGLETAL

HVOR VI I 2015 UDLEDTE 9,63 KG CO2,

HVER GANG VI OMSATTE FOR 1.000 KR., SÅ

UDLEDTE VI I 2019 I STEDET 9,10 KG CO2, HVILKET SVARER TIL

ET FALD PÅ 5%.

SombeskreveterderenstærksammenhængmellemvoresomsætningogdentotalemængdeCO2,viudleder(sefigur2).I2015omsatteviforknap429mio.ogudledte4.129tonCO2,mensvii2019omsattefor586mio.ogudledte5.337tonCO2.Mensomsætningenersteget37%iløbetafdesidstefemår,erCO2-udledningenstegetmed29%.Detviser,atderervissefordelevedatgåopiskalaogleveretilflerekunder.Nåromsætningenstiger,kanvibrugevorespakkeri,distributionogøvrigefaciliteteroptimalt.Detbidragermedenklarressourcebesparelse.

Hvorvidtfaldeti2019erudtrykforstordrifts- fordeleersværtatsige,daderogsåiperiodenergjortmangetiltagforatreducereudledningen.

Tabel2viser,atudviklingeniudledtCO2pr.dropliggernogenlundestabiltoverårene.Hersesenlillestigningiforholdtil2018,hvilketbl.a.skyl-des,atvii2019harsolgtflerekassertil1person,hvilketøgerudledningenpr.drop.

At der generelt ses en nedgang i CO2-udledning i perioden2015-2019,visersig,nårviserpå,hvormange kg CO2 vi udleder pr. 1.000 kr. omsat. Hvorvii2015udledte9,63kgCO2,hvergangviomsattefor1.000kr.,såudledtevii2019istedet9,10kgCO2,hvilketsvarertiletfaldpå5%.

Stigningenfra2017til2018skyldesbl.a.,atviistartenaf2018åbnedevoresGrønneVærksted,dererenproduktionsenhed,hvorvilaverkom-ponentertilmåltidskassernesomternet,snittetoghakketgrønt,toppings,salatblandingerm.m.Dethargivetmereaktivitet,fleremaskinerogetstørreforbrugafegenemballage,dakompo-nenternepakkeshososselv.Dvs.pakning,dertidligereblevforetagethosandre,erflyttetindhosAarstiderne.Derudoverharvii2018haftbe-hovforatudvideområdernemedkølefaciliteter,hvilketogsåkosterpåklimakontoen.


NØGLETAL

2.3. FORDELING AF CO2-UDLEDNING PR. DROP OG PR. 1.000 KR. OMSATIdenæstefigurerserviigennærmerepå,hvor-danCO2-udledningenfordelersigpådeforskel- ligekilder.Herservipå,hvormangekgCO2,deforskelligekilderstårformåltpr.dropogder- efterpr.1.000kr.omsat.

Generelterderikketaleomdestoreforskydningeroverårene.Mestiøjnefaldendeer,etfaldiindtransportsamtenstigningiemballage,hvilketvivendertilbagetil.Pendlingerstegetstøt,davierblevetflereansatte,mensudledningenfraenergiforbrugtoppedei2016,dapakkerietblevudvidet.HverafdissekildertilCO2-udledningbliverbeskrevetnærmereidetfølgende,men først skal vi se fordelingen pr. 1.000 kr. omsat.

Figur 3: Forskellige kilders udledning målt i kg CO2 pr. drop

Figur 4: Forskellige kilders udledning målt i kg CO2 pr. 1.000 kr. omsat

1,12 1,21 1,16 1,28 1,13

0,220,25 0,29

0,290,27

0,610,61 0,61 0,43

0,43

0,090,10 0,11 0,10

0,10

0,160,17 0,18 0,21

0,24

0,670,72 0,58 0,63

0,66

0,340,30

0,30 0,33 0,46

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

2015 2016 2017 2018 2019

kg CO₂ pr. drop

Papir

Emballage

Energi

Pendling

Firmarejser

Sluttransport

Mellemtransport

Indtransport

3,33 3,47 3,23 3,58 3,09

0,66 0,71 0,800,81

0,74

1,80 1,74 1,69 1,191,17

0,48 0,48 0,49 0,58 0,65

1,99 2,05 1,63 1,75

1,80

1,01 0,87 0,83 0,93

1,25

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

2015 2016 2017 2018 2019

kg CO₂ pr. 1.000 kr. omsat (2015 kr.)

Papir

Emballage

Energi

Pendling

Firmarejser

Sluttransport

Mellemtransport

Indtransport


NØGLETAL

CO2-udledningen pr. 1.000 kr. omsat viser over-ordnetetfaldiperioden2015-2019.Iforholdtil2018servii2019enstigning,hvadangåremballage,energiogpendling,ogetfaldiind-ogmellemtransport.Forindtransportenskyldesdetnok,atviharskullethentefærrevarerhjemfraSydeuropa.

Detmestmarkantei2019erstigningeniudled-ningfraemballage,somskyldesvoresstigendeaktiviteteriDetGrønneVærkstedsamtatvimodtagerflerevareristorepartier,somviselvpakker.Beggedeleerudtrykfor,atviharhjem- taget eller indfaset opgaver, der ellers foregik hosvoresleverandører.

VI HAR GENNEM DE SIDSTE MANGE ÅR

OPLEVET STOR INTERESSE FOR VORES MÅLTIDSKASSE-

LØSNINGER, MEN FLERE KUNDER OG SOLGTE KASSER BETY-

DER OGSÅ, AT VORES SAMLEDE CO2-UDLEDNING STIGER.


VARETRANSPORT

3.0. VARETRANSPORTHer i rapporten skelner vi mellem varetransport ogpersontransport.Varetransporteneropdeltiindtransport,mellemtransportogsluttransport.Persontransportendækkerfirmarejserogpend-ling, som står for en langt mindre andel.

Figur5viserudviklingenivoresindtransportgennemdesidstefemår.Nårviskalhavevar-erne fragtet fra vores leverandører i Danmark og udlandettilvorespakkeriiBarritskov,foregårdetmedlastbil,skibellertog.

-

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

2015 2016 2017 2018 2019

kg C

O₂ p

r. 10

00kr

. om

sat

kg CO₂ fra indtransport pr. 1.000 kr omsat (2015-kr.)

Indtransport lastbil Indtransport Skib Indtransport tog

Figur 5: Indtransport med hhv. lastbil, skib og tog – udledning af kg CO2 pr. 1.000 kr. omsat

Somdettydeligtsesifiguren,erdetfragtenmedlastbil,derstårforlangtdenstørsteudledning.SelvetransportformenharstorindflydelsepåCO2-aftrykket(sebilagBomtransportformerogbilagComemissionsfaktorer).Transportmedlastbiludleder0,107kgCO2pr.ton*km,hvori-modskibstransportkunudleder0,00243kgCO2pr.ton*km.DerforkandetværeCO2-besparen-deathentevarer,dererproducerettætpåhavneområderiDenDominikanskerepublikellerArgentina,fremforatkøredemmedlastbilfraf.eks.Syditalien(skibstransportfraArgentinaharomtrentsammeudledningsomlastbiltransportfraNantesiFrankrig–sebilagBomtransport-former).Denforholdsvislilleudledningfraskib-stransportsestydeligtifigur5,hvilketligeledesforklarer,hvorfordeneksotiskefrugtikassernelangtfraerdenstørsteklimasynder.

DEN FORHOLDSVIS LILLE UDLEDNING FRA SKIBSTRANSPORT SES

TYDELIGT I FIGUR 5, HVILKET LIGELEDES

FORKLARER, HVORFOR DEN EKSOTISKE FRUGT

I KASSERNE LANGT FRA ER DEN STØRSTE

KLIMASYNDER.


VARETRANSPORT

Iårene2015-2017brugtevifragtmedgodstogfraVeronaiItalien,datogudlederlangtmindreCO2 end den samme tur udelukkende kørt med lastbil(sebilagBomtransportformer).Daderdesværreharværetstoreanlægsarbejderpåstrækningen,hardetienperiodeikkeværetetrealistiskalternativ,menbrugenafgodstogerdogfornyliggenoptaget.Indtransporteneri2019påsitlavesteniveauudtryktpr1.000kr.iden femårige periode.

Figur5handlerudelukkendeomindtrans-porten.Figur6viserforskydningernemellemindtransport,mellemtransportogsluttransportoverårene.Servipå,hvormangekgCO2detretransportkategorierhverisærbidragermedpr.1.000kr.omsat,bliverdetattertydeligt,atindtransporten er den største post.

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

-

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

2015 2016 2017 2018 2019kg

CO

₂

kg C

O₂ p

r. 10

00kr

. om

sat

kg CO₂ fra varetransport pr. 1.000 kr omsat (2015-kr.)

Indtransport Mellemtransport Sluttransport Varetransport samlet kg CO₂

Figur 6: Udvikling i kg CO2 fra varetransport pr. 1.000 kr. omsat (2015 kr.)

IndtransportensbidragtilCO2-udledningenharværetstigendefra2017til2018menerfaldetigeni2019.Mellemtransportenliggerstabilt,ogudledningfrasluttransporterfaldet.Detskyldes,atvibl.a.pågrundafdenmegettørresommeriDanmarkharhentetflerevarerfraudlandeti2018.I2019erandelenafdanskekød-oggrøntvarerstegetigen(sebilagA),hvilketreducererudledningen fra indtransporten.

Sluttransportenberegnesved,atvoresvogn-mændmålerdereskørselsmønsterienudvalgtperiode,såvikanregneud,hvormangekilo-meter,derkøresmedhverkasse/ellerforhverkunde.Detblevgjorti2015.Dissetalerbenyttettilberegningafslutdistributioniperioden2014-17.I2018blevderlavetennyregistrering,dererbenyttettilberegningernei2018og-19.Ide

senereårerderarbejdetmedøgetruteoptime- ring, torsdag er nu udfaset som leveringsdag, vi kørermegetmereomnatten,hvorderermindretrafik,ogførstogfremmestleverervimangeflerekasser,sådererkorteremellemkunderne.Denmetodegør,atdetpænefaldiudledningfra sluttransportfra2017ivirkelighedendækkerover enudvikling,derersketgradvissiden2015.Foratundgåsådanne”hop”iberegningenafsluttrans- porten,børvifremoverregistrerevogmændeneskørselsmønsterhyppigere.

Figurenviser,atselvomvisamletsetharudledtmere CO2 fra varetransport over årene som en konsekvensafdetøgedesalg(jf.grafen),såervores CO2-udledning reduceret, når vi kigger på CO2-udledningen pr. 1.000 kr. omsat.


PERSONTRANSPORT

4.0. PERSONTRANSPORT Imodsætningtilvaretransportenerdetvedpersontransportmedarbejdereogikkevarer,derfragtes.Persontransportdækkerbl.a.pendling,dererdendagligetur,medarbejdernetagertilogfraarbejde.Viharienspørgeskemaun-dersøgelseforetageti2015ogigeni2018,spurgtmedarbejderne,hvorlangtdehartilarbejde,oghvordandekommerdertil(meddieselbil,ben-zinbil,fælleskørsel,offentligtransportellercykel/gang).Herefterharvigangetantalletafmedar-

bejderemeddetgennemsnitligetransportmøn-ster.CO2-udledningenfrapendlingstigerderforproportionaltmedantalletafmedarbejdere,hvilkettydeligtillustreresifigur7.

Persontransportdækkerogsådefly-,togrejserogovernatninger,medarbejdereforetagerifm.forretningsrejserogmøder.Arbejdskørseliegenbilellerfirmabil,somliggerudoverdendagligependling, er ligeledes medregnet.

Setidetstorebilledefylderpendlingogfirma- rejserhenholdsvis7%og3%afdensamledeCO2-udledningfor2019(Sefigur1).Fra2018til2019erudledningenfrapendlingsteget,hvorviergåetfra269til296fuldtidsansatte. Tilgengældsesenreduktionafudledningenfraflyrejserpåtrodsafdetøgedeantalmedar-bejdere,davibevidstharforsøgtatminimerelængdeogantalafflyrejserogdesudenøgetbrugenaftog.Kravenetilfirmabilererblevetskærpet,sånyeaftalerfremoverblivermedel-,hybrid-ellerandrealternativedrivmidler.

Figur 7: Kg CO2 udledt fra persontransport og overnatninger

0

50

100

150

200

250

300

350

-

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

2015 2016 2017 2018 2019

Anta

l FTE

ans

atte

kg C

O₂

Persontransport og rejser. kg CO₂ udledt

Pendling Flyrejser person Firmabiler - Diesel Firmabiler - El

Overnatninger Togrejser person Arbejdskørsel (egen bil) Antal FTE ansatte

KRAVENE TIL FIRMABILER ER

BLEVET SKÆRPET, SÅ NYE AFTALER FREM-

OVER BLIVER MED EL-, HYBRID- ELLER

ANDRE ALTERNATIVE DRIVMIDLER.


ENERGI

5.0. ENERGI NæsteftervaretransporterenergidenpostiCO2regnskabet,derfyldermest,daknap20%afvoresudledningkommerherfra(sefigur1).

Energidækkerelforbrugetpåvoresforskelligematrikler,agrodiesel(tillandbrugsmaskiner)

ogolieforbrugtiletoliefyr,derovertager,nårvoresflisfyrerudeafdrift.Underenergihørerogsåkølemidlertilvoreskøleanlægsamtdennatur-ogflaskegas,vibrugertilopvarmning,trucks og køkken.

Figur8viser,atdensamledeCO2-udledningfravoresenergiforbrugharværetjævntstigendeiperioden2015til2019.Hertegnerel-forbrugetsigfordenlangtstørstepost,davibrugermegeteltilatholdevarernekoldepåpakkerietogpåvoresterminaler,hvordepakkedekasserbefind-ersig,indtildebringesud.Stigningenielforbrugskyldessåledes,atvisælgerflerevarerogderforharbehovforatkøleflerekvadratmeterlager.CO2-udledningenfrakølemidlerermegetafhæn-gigaf,omderharværetbehovforatfyldenyekølemidlerpåanlæggene.I2016fikvipåfyldtkølemidlertiletnytkøleanlægpåBarritskov.

Voreskøleanlægkørtetidligereovervejendepåfreon,mendafreonharenhøjemissionsfaktor(jf.bilagC-emissionsfaktorer)udskiftedeviislutningenaf2017ogstartenaf2018enstordelafanlæggene,sådeistedetkørerpåCO2.

Figur 8: Kg CO2 udledt fra energi

643.688

814.348 861.034

933.590 922.515

45.200 34.669 31.251 40.531 43.456

117.446

183.590

47.91234.796 23.560

44.865 36.961 53.543 73.29463.650

-

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

900.000

1.000.000

2015 2016 2017 2018 2019

kg CO2 udledt fra energi

El-forbrug Agrodiesel og ol ieforbrug Kølemiddel Gas i alt

VI HAR KIGGET PÅ MULIGHEDER FOR AT FORBEDRE VORES LEVERANCER PÅ EL-OMRÅDET OG HAR INDGÅET EN AFTALE OM LEVERING AF GRØN STRØM FRA 2020.


ENERGI

Udledningenfrabrugafgaserstegetlidtdesenereår,davibrugermeregastilopvarmning.På trods af, at den samlede udledning fra energi overårenestigeritaktmedudvidedelager-ogkølefaciliteter,såserbilledetanderledesud,nårvi måler CO2-udledningen fra energi pr. 1.000 kr. omsat.

Her ses en nedadgående tendens – dog med enletstigningfra2017til2019grundetdetstigendeel-forbrug.

Viharkiggetpåmulighederforatforbedrevoresleverancerpåel-områdetogharindgåetenaftaleomleveringafgrønstrømfra2020.

Figur 9: kg CO2 pr. 1.000 kr. omsat fra el, agrodiesel/olie, gas og kølemidler

CO2 SOM KØLEMIDDEL:CO2erfaktisketafdeoprindeligekølemidler,derblevbrugtistorudstrækningfraslutningenafdet19.århundrede,mensomblevudfasetvedfremkomstenafdesyntetiskekølemidleromkring2.verdenskrig.Dadetblevklart,atdefluorholdigeCFC-kølemidlerhavdeenødelæggendeeffektpåozonlaget,ogatdeafløsendeHCFC-ogHFC-kølemidlerbidrogtildenglobaleopvarmning,varder igen interesse for CO2 som kølemiddel.

1,50 1,561,41 1,51 1,57

0,11 0,070,05

0,07 0,070,10 0,070,09

0,12 0,110,27 0,35

0,080,06 0,04

0

0,5

1

1,5

2

2,5

2015 2016 2017 2018 2019

kg C

O₂ p

r. 10

00kr

. om

sat

Kg CO2 pr. 1.000 kr omsat fra energi og kølemidler

El-forbrug [KwH] Agrodiesel/olieforbrug Gas i alt Kølemiddel i alt



EMBALLAGE

6.0. EMBALLAGE Somnævntharderkunværetmulighedforatinkluderedenemballage,viselvbruger,idennerapport.Denemballage,voresleverandørerbru-ger,nårdelevererblåbærtilosismåæskerellergulerødderiposer,indgårikkeiberegningerne.

Viarbejderkonstantpåatreduceremængdenafemballage,menskalsamtidigsikre,atvarennårfriskfremtilkunderne,hvilketkræverflereforskelligetyperafemballage–senedenståendederviserdeemballagetyper,vibrugermest.

Udoverdengråflamingokasse,dersærligtidevarmemånederindeholderenabsorbent(sugemåtte),såanvenderviensåkaldtinliner,der er den store plastpose der samler varerne itrækassenogsamtidigholderfugtenindeogsollysogskadedyrude.

Nedeikassenfindermanoftevoresflowpackposer. Det er de små transparente poser med f.eks.couscous,risognødder.Vifårvarerneleveretiløsvægtogpakkerdemselviportions-størrelser.Deernaturligvistilforatundgåsam-menblandingafforskelligeprodukter,ogfordiløselinserellergrynikassenvilleværenogetværrerod.

Bægreiplastikerprimærtdebøtter,vibenytteriDetGrønneVærksted,f.eks.tilvoresblandingermedsnittetgrønt.

En del frugt og grønt får vi leveret i store kasser, såviselvkanpakkedemfriskeogiderettepor-tioner.Depakkesisåkaldtebøjleposer,derhørerunderkategoriendiverseemballage.Underkate-goriendiverseemballageindgårogsådebrunepapirposer,somkundernemøder,hvisdef.eks.bestillerenfrugtpose,enposepeberfrugterellerandrevarerudovermåltidskassen,samtdepap-bakkerderf.eks.brugestiltomaterogerlavetafgenbrugspulp.

Figur 10 og 11 viser total kg CO2 udledt fra vores emballage,samthvormegetCO2emballagenharståetforpr.1.000kr.omsat.

Vores mest brugte emballagetyper

Trækasse med inliner

Papbakker i genbrugspulpFlamingokasse Flowpack poser

Bægre i plastikBøjlepose Absorbent


EMBALLAGE

Figur 10: Kg CO2 udledt fra emballage

Figur 11: Kg CO2 pr. 1.000 kr. omsat fra emballage

216.095 196.036 241.720 263.104 246.843

147.537 124.087

152.739 151.412 202.355 --

-23.574

95.565

25.144 51.972

45.709 48.431

59.334

22.624 27.751

38.329 44.282

84.504

19.868 51.868

30.426

29.850

30.100

-

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

2015 2016 2017 2018 2019

kg C

O₂

Emballage

Flamingo Inliner Bæger plastik Diverse emballage Flowpack p last Absorbent

0,500,38 0,40 0,43 0,42

0,34

0,24 0,25 0,250,35

0,04

0,160,06

0,10 0,070,08

0,100,05

0,05 0,060,07

0,14

0,05

0,10 0,050,05

0,05

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

2015 2016 2017 2018 2019

kg C

O₂ p

r. 10

00kr

. om

sat

Emballage - kg CO₂ pr. 1000kr. omsat

Flamingo Inliner Bæger plastik Diverse emballage Flowpack p last Absorbent


EMBALLAGE

Detsesifigur10,atdentotaleCO2-udledningfraemballageerstegetfra2015til2018somfølgeafenstigendeomsætning.Fra2018til2019erudledningenimidlertidstegetbådemålti total kg CO2 udledt og i udledningen pr. 1.000 kr.omsatpåtrodsafetfaldiomsætningen.Detkanumiddelbartvirkeunderligt,eftersomviisammeperiodeharhaftstortfokuspåbedreressourceudnyttelseogpåatreducereembal-lageforbruget.Imidlertiddækkertalleneheroverflerebevægelser:

• Vipakkerenstørredelafvoreskassertil1- og2-personershusstande,hvilketgiverøget emballageforbrug.• Vifårflerevarerhjemuindpakketistoreparti er(bulk)(isærsårbarevarersomkrydder- urter,spinatogbønner),somvipakkerselv foratkunnebrugemindreplastmængderog forbedreatkunnestyreholdbarheden.Som beskrevettidligere,erdetkundevarer,vi selvpakker,derindgårivoresCO2regnskab. Derforfårvienstørreudledning,nårvihjem- tager pakkeopgaver, selvom vi netop gør det foratminimeremængdenafemballagei kasserne. • PakningenafvareriDetGrønneVærksted trækkerisammeretning.Detgiverosøget emballage,menellersvillevarernevære blevetpakketandresteder.

Afdetiltagvihargjortdesidstetoårforatminimeremængdenafemballagekannævnesfølgende:

• Eftergrundigeforsøgmedholdbarhedenhar vifjernetplastikfrabl.a.broccoli,agurker ogtomaterhosvoresfasteleverandører.Det hænderdog,atdissevarerstadigkommeri plast, når vores faste leverandører ikke kan levere,ogviderformåfindevarerneandet steds. • Flere varer, der før kom i poser fra leveran- døren,ankommernutilvorespakkeriibulk, såviselvkanbundtedemmedenelastikeller læggedemløseikassen.• Nårviselvpakkerråvareriportionsstørrelser (fxris,bulgurellerærteskud),brugervisålille ogsåtyndenposesommuligt.Pånogleaf disseposerharvireduceretbrugenafplast medoptil50%.

• Viharvalgtatemballeredetsnittedegrønt fravoresegetGrønneVærksteditransparente PET-bøtterlavetaf90%genanvendtPETfra bl.a.gamlesodavandsflasker.Deterenmate- rialetype,somudoveratværemedtilat beskyttevoresråvarerbedstmuligt,ogsåer særdelesvelegnettilgenanvendelse.• Viharlavetennyflamingokasseihalvstør- relse,somvibrugertildemindstemåltids- kasser – se nedenstående.

Så samlet set sker der det paradoksale, at vi aktivtharreduceretemballageforbrugetogmængdenafemballage,somkundenmodtag-er,mensvoresCO2-udledningfraemballageerstegetheriregnskabet.

SAMLET SET SKER DER DET PARADOKSALE, AT VI AKTIVT HAR REDUCERET EMBALLAGEFORBRUGET

OG MÆNGDEN AF EM-BALLAGE, SOM KUNDEN

MODTAGER, MENS VORES CO2-UDLEDNING FRA

EMBALLAGE ER STEGET HER I REGNSKABET.


EMBALLAGE

Flamingokassernebrugestilatlæggeallekøle- varerisammenmedis,sådeholderkøleskabs- temperatur,indtilkundenpakkerdenud.I2019erdersuppleretmedenmindreflamingokasse,derkanståpåhøjkantidenenesideafentrækasse,såf.eks.1-personers-kasserkansamlesiénen-hedfremforto.Detgivermindreattransportereoggørdetlettereathåndtereforchaufførerneog kunderne. Flamingokasserne, der kommer retur,gennemlysesmedUV-lys,såderengøres

ogkanpakkesogkommeudtilkunderneigen,medmindredeerforbeskadigedeogsendestilgenanvendelse.

Deikonisketrækassererikkemedtagetioven- ståendefigurer,datræeterenfornybarres-source.Mensiden2016(ogforflamingokasser- nesvedkommendesiden2015)harviregnetpå,hvormangegangekasserneisnitblivergenbrugt–setabel3.

Desenereårerdetlykkedesathævegenbrugs-faktorenpåbådetræ-ogflamingokasserne.I2019erdedogfaldet.Viharikkenogenpræcisviden,derkanforklaredette.

Nårtrækasserneerblevetforslidte,bliverdehuggettilflis,sombrugestilatopvarmevorespakkeri på Barritskov.

SIDEN 2016 HAR VI REGNET PÅ, HVOR MANGE GANGE KASSERNE I SNIT BLIVER GENBRUGT.

Genbrug af kasser 2015 2016 2017 2018 2019

Trækasser - 3,5 3,7 3,9 3,2

Flamingokasser 3,3 3,9 4,2 4,1 3,9

Tabel 3: Antal gange kasserne genbruges



PAPIR

7.0. PAPIRImåltidskassernelæggervinyhedsbreve(papir-tryksager)ogopskrifter(kopipapir),ogderud- overlaverviaktiveringskampagnersomf.eks.indstikidagblade.Detkræveraltsammenpapir

afforskelligetypersamtprintomkostninger.Ifigur12sesudviklingeni,hvormegetCO2der totalt set er udledt som følge af vores papirforbrug.

Figurenviserenstigningiudledningenfravoressamledepapirforbrugsiden2015.Detskyldesbl.a.,atviharfåetflerekunderogdermedhartryktflereopskrifter.Fraogmed2016ertryk-sagertilaktiveringskampagnermedtagetsomnypost,hvorforderertilføjetennysøjle.

Figur13viserhvormangekgCO2vorespapirfor-brugharudledtpr.1.000kr.omsat.Hersesdettydeligt,atudledningenharliggetmegetstabiltdesidstetreår,ogatpapirforbrugetikkefylderretmegetiCO2regnskabet,daviherernedepåenudledningpå0,15kgCO2pr.1.000kr.omsat.

Figur 12: Kg CO2 udledt fra papir

Figur 13: Kg CO2 pr. 1.000 kr. omsat fra papir

36.404

10.911 12.388

12.384

11.095

5.801

24.498 27.530

28.097 27.579

0

28.73343.357

42.942 48.930

-

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

100.000

2015 2016 2017 2018 2019

kg C

O ₂

Papir

Papir - tryksager Kopipapir Aktiveringskampagner

0,08

0,02 0,02 0,020,02

0,01

0,05 0,05 0,05 0,05

0,06 0,07 0,070,08

0

0,02

0,04

0,06

0,08

0,1

0,12

0,14

0,16

0,18

0,2

2015 2016 2017 2018 2019

kg C

O₂ p

r. 10

00kr

. om

sat

Papir - kg CO2 pr. 1000kr. omsat

Papir - tryksager Kopipapir Aktiveringskampagner


PAPIR

Hvadentenderertaleomtryksager,kopipapirelleraktiveringskampagner,anvenderviudelukkendeFSC-certificeretpapir.Derudoverervorestrykkeri,KLSPurePrint,CradletoCradle-certificeret.

FSC-MÆRKET:FSC-mærketerudtrykforetbæredygtigpapir- valgogstårforForestStewardshipCounsil,someretglobaltsamarbejdemellemskovejere,træ- industrienogmiljø-ogsocialeorganisationer.IenFSC-mærketskovbliverderikkefældetmeretræ,endskovenkannåatreproducere.Dyrogplantelivbliverbeskyttet,ogdemennesker,derarbejderiskoven,ersikretuddannelse,sikker-hedsudstyrogordentligløn.

CRADLE TO CRADLE:CradletoCradleerenafverdensmestambitiøsemiljøcertificeringer,daderstilleshøjekravtilheleproduktetslivscyklus.Bådepapirogtryk-farve er produceret uden skadelig kemi, tung-metallerellerhormonforstyrrendestoffer(somellersdesværrestadigerretudbredtitrykkeri-branchen).Detbetyder,atdetryksagervifårfraKLSprincipieltkankomposteresogbrugessomgødning i naturen.


8.0. SAMMENFATNINGDenstigendeomsætningviharoplevetgennemårene,harresultereti,atvisamletsetharøgetvoresCO2aftrykmåltpåtotalkgCO2udledt.Hvorvii2015udledte4.129tonCO2,såvardeti2019stegettil5.337ton.Denøgedetotaleud-ledningersombeskrevetennaturligkonsekvensaf,atvierblevetfleremedarbejdere,henterflerevarerhjem,kørerflerekilometer,brugermereenergiogemballage,printerflereopskrift-er,pakkerflerekasserietvoksendepakkeriogharøgetbehovforkølefaciliteter.

Etmereretvisendebilledeafudviklingenerder-foratkiggepå,hvormangekgCO2viudleder,hvergangviomsætterfor1.000kr.Hersesetfaldpå5%iperioden2015til2019(fra9,63kgCO2pr.1.000kr.omsati2015til9,10kgi2019).Desidste3årharviliggetpånogenlundesammeniveaumeddetobemærkninger,at2018med den tørre sommer gav en større import af udenlandskevarer,ogatviiløbetaf2018medfuldtgennemslagi2019harindfasetenrækkeopgavermedpakningafvarerogforarbejdningiDetGrønneVærksted,hvilketforøgerAars-tidernesegenCO2-udledning.

NårvikiggernærmerepådeforskelligekildertilCO2-udledningen,sesdettydeligt,attrans-porten står for den største andel. Alene vare-transporten(indtransport,mellemtransportogsluttransport)stårtilsammenfor55%afvoressamledeudledning.Læggervipersontrans-porteniformafpendlingogfirmarejseroveni,kommerudledningenfratransportheltoppå65%-altsånæstentotredjedeleafdensam-ledeudledning.Enandenforholdsvisstorposterudledningenfravoresenergiforbrugiformaf el, gas, diesel/olie og kølemiddel, der står for knap 20% af vores samlede CO2-udledning, mens brugafemballagestårforenstigendeandelmednæsten14%ogpapirforbrugettegnersigfor knap 2%. Den procentvise fordeling ligger nogenlundestabiltiløbetafdenfemårigeperi-ode,somrapportenbeskriver.Dogmedenkelteforskydningerundervejs.I2019servi,atandelenfraenergi,pendlingogemballageerstegetift.2018,mensdenerfaldetforvoresindtransport.

Nedenståendetabelgiveretoverblikoverdefor-skelligekildersudviklingbaseretpåensammenlign-ingafdettotalekgCO2udledtihhv.2018og2019.

SAMMENFATNING

DET KRÆVER MANGE FORSKELLIGE

VEDVARENDE OG LANGSIGTEDE INITIATIVER

AT REDUCERE VORES CO2-UDLEDNING, OG VI HAR

HELE TIDEN FOKUS PÅ, HVORDAN VI KAN

FORBEDRE DET.


SAMMENFATNING

Tabel 4: Sammenligning af total kg CO2 udledt fra forskellige kilder i år 2018 og 2019

Omsætning

Kilde til CO2 -udledning:

Indtransport

Mellemtransport

Sluttransport

Firmarejser

Pendling

Energi

Emballage

Papir

2018:617.575miokr.

Total kg CO2 2018

2.209.396

503.306

737.317

173.985

356.755

1.082.211

572.529

83.424

2019586.286miokr.

Total kg CO2 2019

1.810.354

436.713

683.838

156.232

378.883

1.053.181

730.666

87.604

Etfaldpå5%

Udvikling 2018-2019

Etfaldpå18%

Et fald på 13%

Etfaldpå7%

Et fald på 10%

Enstigningpå6%

Et fald på 3%

Enstigningpå27%

Enstigningpå5%

Hvorfor denne udvikling?

Enhøjereandelafdanskkødoggrøntgavmindrelastbilkørsel

Pallerstableshøjere,ogind- førselaflilleflamingokasse

Ruteoptimering,enleverings-dag mindre og kortere mellem kunderne

Færreforretningsmødermedfly

Flereansatte

Merepakningforetagesinhouse(bl.a.iDetGrønneVærksted)ogflerekassertil1persongiverøgetemballage

Relativthøjereforbrugtilkampagner

Deterselvfølgeligpositivt,atvisamletseretfald i vores CO2-udledning målt pr. 1.000 kr. omsatfra2015til2019.Menvimåogsåsige,atderbestemterpladstilforbedring.Detkrævermange forskellige vedvarende og langsigtede

initiativeratreducerevoresCO2-udledning,ogviharheletidenfokuspå,hvordanvikanforbedredet.Idetnedenståendekandulæseeksem-plerpå,hvadvigør–oggernevilgøremereaffremover.



INITIATIVER TIL AT REDUCERE VORES CO2-UDLEDNING

9.0. INITIATIVER TIL AT REDUCERE VORES CO2-UDLEDNINGIslutningenaf2019lovedevi,atvialleredefraogmed2020vilhaveetCO2-regnskabibalance.I det følgende kommer en lille forsmag på nogle afdeinitiativer,viarbejdermed.

Nårdetgældervaretransport,harbådeviogvoreseksternevognmændstortfokuspåatfyldebilerneheltopogoptimereruterne.(Afsammeårsagkanmanikkevælgeindenforhvilkettime- intervalvarerneskalankomme.Forjofleregangeviskalkørenedaddensammevillavej,jomerebrændstofogCO2brænderviaf,ogderforhæn-gerdetikkesammen,hverkenmiljømæssigtellerøkonomisk,hvisdenenekundeskalhaveleveretkl.14ogdenandenkl.17.)

Udoverdiverseruteoptimeringsværktøjer,dersparermegetbrændstofogkørtekilometer,såarbejderviogsåpåatfindevarevogne,derkørerpåalternativedrivmidlersomeloggas.Udford- ringenerheratfindeegnedekøretøjer,isærhvadangårladetid,læssekapacitet,rækkeviddeogkøleløsninger.I2018afprøvedeenafvoresvognmændengasbil,mendakøreegenskaberneikkelevedeoptilbehovene,søgervividere.I

december2019fikvi en af de to første lastbilerfraMer- cedes, der kører på 100%el.Denharenrækkeviddepå100 km på et fuldt opladetbatterioger nu under ind-køring med daglige opgaver mellem voreslokationeriKøbenhavnsom-

rådet. En af de store udfordringer er, at det kun ermegetlilleadgangtilhurtigeladestationer,sådenskalståstille11timerforatværefuldtopladetnæstemorgen.

Vihariefteråret2019haftmulighedforateks-perimenteremeddyrkningafgrøntsagerienlille

delafetuopvarmetdrivhusudenkunstigtlysvedKøge,hvorviudfordrer,hvormangedanskeblad-grøntsager, vi kan lave i den koldere del af året. Voresumiddelbarekonklusioner,atviforengoddelafvarersomsalat,krydderurter,spinatoglignendekanforlængedendanskesæsonmedoptil8-10uger.Nårdendanskesæsonnormaltergodt20uger,såvildetsvaretilenbetydeligudvidelse.Hvisvilykkesmedprojektet,skulledet de kommende år gerne kunne ses i et mindre behovforindtransportogdervedfærrekilome-terkørtilastbil.

Hvadangårpersontransportharvipåvoresfæl-lesintranet(podio)enapptilfælleskørsel.MedhovedkontorbådeiBarritskovogHumlebækkanendelkørselmellemdetodestinationerikkeund- gås,såherprøverviligeledesatfyldebilerneop.SamtidigstillervikravtilfirmabileromatdeskalværeenenergiklasseAellerhøjere.Ogfraår2020bliverdetobligatorisk,atallenyefirmabilertilmedarbejdereiAarstiderneskalværehybrid-ellerreneelbilermedenergiklasseA+++.

Viharminimeretforretningsrejsermedfly,mendavisamtidiggernevilsedyrkningsmetoderog arbejdsforholdhoseksempelvisbananproducen- teniDenDominikanskeRepublik,såerperson- rejsermedflysommetidernødvendige.

Hvadangårenergiforbrugetharvigennemdesidstefemårsatfleretingiværk.ViharudskiftetetældreflisfyriBarritskov,hvordeudtjentetrækasserbrugestilatvarmepakkeriet,medennyeremodel,samtfåetnytgasfyrpåKrogerup.Ogsåkøleanlæggeterblevetskiftet,ognukøreren del af det på CO2, som er en langt mere klima- venligløsningenddettidligereanvendtefreon.

Emballageersombeskrevetetafdeområder,hvorviharhaftstortfokuspåatreduceremæng- den.Underoverskriften”Getridofplastic”harvibl.a.arbejdetpåatfåflerevarerheltudafemballagensamtreducerebådestørrelseogtykkelseafdenemballage,vibruger.

I SLUTNINGEN AF 2019 LOVEDE VI, AT VI ALLEREDE

FRA OG MED 2020 VIL HAVE ET

CO2-REGNSKAB I BALANCE.


INITIATIVER TIL AT REDUCERE VORES CO2-UDLEDNING

Nårdetgælderpapir,anvendervisombeskrevetkunFSCmærkedeprodukterogvorestrykkeri,KLS Pure Print, er endvidere Cradle2Cradle certificeret.Desudenskiftedevii2015formatetivoresnyhedsbrevfraen3siderstryksagtilenenkeltflyer.

IdennerapportharviudelukkendesetpåvoresegenCO2-udledning,fravihenterenvarehosenleverandør,tilkassernelanderpåkundensdørtrin.DenmængdeCO2,derudledesiselveproduktionenafvaren,erikkemedtaget.

Detbetyder,atjoflerefunk- tioner vi rykker ind i hu-set - jostørreblivervorestotale kg CO2udledt.Nårvif.eks.starterproduktionaf komponenter til målt-idskasserne i Det GrønneVærksted eller insistererpåatpakkeflerevarerselvi de tyndere bøjleposerfremfor f.eks. at få dem leveret fra leverandøren i plastikbakker,såstigertal-lene i vores CO2 rapport. Alternativt skulle varernehave været producereteller pakket hos en lev-erandør, hvilket sandsyn-ligvis havde givet en til- svarendeellerhøjereCO2- udledning.

Deteretdilemma,atjomereviomsætterfor–jomerestigerCO2-ud-ledningen.Foribundoggrundtrorvinemligpå,atjomereviomsætterfor–jomerefalderdenglobaleCO2-udledning.Alternativettilatfåkass-erneleveretfraos,villeværeatkøbelignendevarerietsupermarkedellerandenweb-butik.IdetilfældevilleenandenforhandlerhavefragtetvarernetilDanmark–måskeenddamedfly,og

dereftermedlastbiltillagerogvideretilbutik,hvorkundernesåkanhentedetihverderesbil–ellermåskepåcykelellergåben–ogdetvilleværeennogetstørresamletbelastning,alenegrundetetnogetstørrespildundervejs.

Derudovergørvimegetudafsammensættemåltidernemedmeregrøntogmindrekød.Viharvalgtatskruenedforkødetogopfordeveg-etabilskeproteiner,ogivoreskasserfindermanvæsentligmindrekødendiengennemsnitligdanskhverdagskost.

Viefterstræbermåltiderbasereretpåvores80/20princip,hvorenergienfraanimalskekilder(kød,fjerkræ,fiskogmejeri)udgør mindre end 20% af den samlede energi i måltidet,mensenergienfravegetabilskekilderudgørmereend80%.I2019harvifåetetableretetværktøj,såvikanmålekcal-sammensætningenpå kasserne. En normal danskaftensmadharty- pisk en fordeling på60/40,dvs.60%afener-gien kommer fra plante- rigetog40%fradyreriget.Et simpelt gennemsnit af vores kasser var allerede i2018på74/26,såvierikke langt fra målet om

80/20.Vived,atvoreskunder,nårdestarterpåvoresmåltidskasser,fårengrønneretallerken,enddehavdetidligere.

Netopdetatinspirerekundernetilatspisemeregrønterfaktiskenafdestørsteforskelle,vigørforklimaet.Pådenmådearbejdervidagligtpåatgøreomtankeformiljøogklimatilhverdagskost.

DET ER ET DILEMMA, AT JO MERE VI

OMSÆTTER FOR – JO MERE STIGER

CO2-UDLEDNINGEN.

FOR I BUND OG GRUND TROR VI

NEMLIG PÅ, AT JO MERE VI OMSÆTTER

FOR – JO MERE FALDER DEN

GLOBALE CO2-UDLEDNING.


BILAG

Bilag A – Dansk andel:

Bilag B - Transportformer:

Dansk andel 2015 2016 2017 2018 2019

Danskfrugt[ton] 301 287 181,1 211,5 58,4

Danskandelaffrugt[%] 9,1 7,8 6,2 6,8 2,2

Nordeuropæisk(dansk&tysk) 741,7 679,2 721,7 507,5 389,0frugt[ton] Nordeuropæisk(dansk&tysk) 22,4 18,4 24,8 16,3 14,8andelaffrugt[%] Danskgrønt[ton] 2.222,3 2.278,0 2.710,3 2.770,4 2.141,6

Danskandelafgrønt[%] 41,4 34,5 38,9 33,7 35,0

Danskkød[ton] 383,8 510,9 503,8 371,2 529,6

Danskandelafkød[%] 70 65,5 60,3 49,1 69,0

Kg CO2 for indtransport pr. ton varer fra udvalgte lande med forskellige transportmidler

0

50

100

150

200

250

300

350

Danmark

Holland

Den Dominika

nske Republik

Argentina

New Zealand

Frankrig

Spanien - Murcia

Italie

n - Bari

Godstog Ita

lien

kg CO₂ for indtransport pr. ton varer fra udvalgte lande

Tog, kg CO₂ Lastbil kg CO₂ Skib kg CO₂


BILAG

Bilag C - Emissionsfaktorer:

EmissionsfaktorerbenyttetfraConcitotilatberegneudledningenudtryktiCO2ækvivalenter(CO2e)fordeforskelligebenyttedematerialerogfortransport,pendling,energi,emballageogpapir.

Transport kg/enhed BeskrivelseIndtransportogmellemtransport 0,107 Lastbil>32ton[ton*km]Indtransport–Oversøisk 0,00243 Skibstransport[ton*km]Indtransport–godstog 0,05 Tog[ton*km]Sluttransport 0,28 Varebil[km]Firmabil–diesel 0,13 Personbil[km]Firmabil–Tesla 0,08 Elektriskpersonbil[km]Flyrejser 250 Fly[pr.time/passager]Overnatninger 60 Hotel[pr.nat]Togtransport 0,05 Tog[km]Transport–Egenbil 0,14 Bil(gns.afdieselogbenzin)[km]

Pendling kg/enhed BeskrivelsePersonbil–Benzin 0,15 Bil[km]Personbil–Diesel 0,13 Bil[km]Tog 0,05 Tog(person)[km]

Energi kg/enhed BeskrivelseElforbrug 0,50 El[kWh]Olie-forbrug 2,80 Olietilopvarmning[L]Gastilopvarmning 2,20 Naturgas[M3]Gastilkøkkenogtrucks 2,90 Flaskegas[kg]Kølemiddel–HFC 1774 HFC[kg]Kølemiddel–Freon 1300 Freon[kg]Kølemiddel-R404A/R744 3922 R404A/R744[kg]Kølemiddel-CO₂ 1,00 CO₂[kg]

Emballage kg/enhed BeskrivelseFlamingokasser 3,50 Polystyren[kg]Plastbægre 4,40 Polypropylen/rPET[kg]Inliner,flowpackogetiketter 3,07 HDPE(highdensitypolyethylen)[kg]Strækfilmogtransferfolie 2,50 LLDPE(polyethylen)[kg]Strapex 4,20 Polypropylen[kg]BærbakkerogPapirposer 0,30 Brunkraft[kg]Absorbent 2,01 30%polypropylen&30%polyethylen

Papir kg/enhed BeskrivelsePapir-Tryksager 1,30 C2Cpapir[kg]Kopipapir 0,82 C2Cpapir[kg]

Documents

CO2-REGNSKAB FOR AARSTIDERNES ...Udregningerne af CO₂e-udledningen er estimeret for en 5 års periode (2015-2019). I stedet for at bruge den tekniske term CO2e-udledning, så taler