EEEEvaluering af Studiestartvaluering af Studiestartvaluering af Studiestartvaluering af Studiestartskursus på 1. semester Medicin,skursus på 1. semester Medicin,skursus på 1. semester Medicin,skursus på 1. semester Medicin, forårssemesteret 2013forårssemesteret 2013forårssemesteret 2013forårssemesteret 2013 Evalueringen er fortaget i forårssemesteret 2013 gennem et anonymt spørgeskema, som alle de 244 studerende, der har deltaget i kurset, har fået tilsendt pr. mail. Denne afrapportering bygger på data fra de 75 modtagne besvarelser. Det giver en samlet svarprocent på 30,7 pct. Der skal derfor tages forbehold for, at det kun er tendenser, der kan udledes af svarene, og at de ikke er repræsentative for hele årgangen. Ønskes en højere svarprocent kan en anden evaluerings- eller distributionsform overvejes. Sammenfattende konklusion på de kvantitative data: Der ses en tendens til faldende fremmøde på studiestartskurset i løbet af semestret, hvilket særligt gør sig gældende for forelæsningerne inden for temaet ’Én af de store sygdomme’. Generelt er der stor opbakning til de oplæg, som man kan formode de studerede umiddelbart forbinder med medicinstudiet, og som de samtidig i højere grad føler, at de har behov for lige nu og her. Det vil sige introduktionsoplæg til kommende fag og oplæg om studiekompetence. Figur 1: Én af de store sygdomme: 1. semester – Forår 2013: Det ses i figur 1, at de studerende er godt tilfredse med forelæsningerne om ’Mama Cancer’ og 'Iskæmisk Hjertesygdom’. Ligeledes er der forholdsvis stor tilfredshed med ’Colon Cancer’, mens at størstedelen af de studerende, som har svaret, ikke deltog i ’Diabetes Melitus’ og ’Moderne apopleksiorganisation’, og det er derfor ikke muligt at sige noget specifikt om deres tilfredshed med de to forelæsninger.

Figur 2: Introduktion til de Anatomiske fag: 1. semester – Forår 2013: Generelt er der stor tilfredshed med alle forelæsninger til ’Introduktion til de Anatomiske fag’. Her har størstedelen af de adspurgte studerende også deltaget i alle forelæsningerne. Særligt Introduktion til ’Makroskopisk anatomi’ er der stor tilfredshed med. Her svarer 67 pct. af de studerende, at de er rigtig godt eller godt tilfreds.

Fihur 3: Introduktion til andre fag og fagområder: 1. semester – Forår 2013: Det fremgår af figur 3, at der blandt de fremmødte er generel tilfredshed med forelæsningerne i Introduktion til andre fag og fagområder. Særligt ’Introduktion til genetik’, hvor 57 pct. af de 74 studerende er rigtig godt eller godt tilfreds. En undtagelse er dog ’Den vesterlandske medicins historie’, hvor 68 pct. af de adspurgte ikke deltog. Derfor er det heller ikke muligt at sige noget om tilfredsheden med denne forelæsning.

Figur 4: Introduktion til sundhedsvæsnet: 1. semester – Forår 2013: Som det fremgår af figur 4 er der stor tilfredshed med forelæsningerne i ’Hospitalets anatomi og funktion’ og ’Sygdom og sundhed i almen praksis og introduktion til sundhedsvæsenet primærsektor’, hvor hhv. 67 pct. og 48 pct. ud af 73 studerende svarer, at de er enten rigtig godt eller godt tilfreds. Derimod er 38 pct. ud af 73 fremmødte studerende, som svarer at deres tilfredshed med forelæsningen om ’Fortrolighed og forsikring’ enten er mindre god eller ringe.

Figur 5: Studiekompetencer, etik mm: 1. semester – Forår 2013: Der er størst tilfredshed med forelæsningen om ’Læringsstile’, hvor 74 pct. af de studerende er rigtig godt eller godt tilfreds. Stor er tilfredsheden dog også med ’Introduktion til VAB og IT’, ’Karriereveje som læge’ og ’Memoteknik’, hvor hhv. 68 pct., 63 pct. og 61 pct. af de studerende er rigtig godt eller godt tilfreds. Holdningerne er mere delte omkring ’Studiekompetencedag: læsegrupper, planlægning, notater mm.’, hvor 48 pct. er rigtig godt eller godt tilfreds og 37. pct. har svaret mindre godt eller ringe. Tilsvarende er tilfredsheden også lidt spredt vedrørende ’Studiekompetence’, hvor en tredjedel af de studerende dog ikke har deltaget.

Spørgsmål om studiekompetencedagen, læsegruppedannelse og holdmøder.

Figur 6: Studiekompetencedagen var placeret d. 3. april, men hvornår bør dagen optimalt set placeres?

Figur 6 viser de studerendes holdning til, hvornår Studiekompetencedagen optimalt set bør placeres. Her svarer 40 pct. at dagen skal ligge i begyndelsen af anatomiundervisningen, 33 pct. mener at den skal ligge i slutningen af filosofikurset, mens 25 pct. svarer et par uger inde i anatomiundervisningen.

Figur 7: Læsegrupper blev etableret på Studiekompetencedagen. Hvordan fungerede etableringen af læsegrupper?

Figur 7 viser de studerendes opfattelse af, hvordan etableringen af læsegrupper fungerede på Studiekompetencedagen. Generelt tyder det på, at de studerende mener, at det er en dårlig ide, eftersom 59 pct.

svarer mindre godt eller ringe, mens 26 pct. svarer rigtig godt eller godt. Dette understøttes af at 68 pct. af de studerende svarer, at de ikke var trygge ved den måde, læsegruppeetableringen blev gjort på (figur 8)

Dog svarer 84 pct., at de stadig har den læsegruppe, som blev etableret på Studiekompetencedagen (figur 9), hvilket kan tyde på, at problemet ikke er de dannede læsegrupper, men mere måden som gruppedannelsen foregik på.

Figur 8: Læsegruppeetablering

Figur 9: Fastholdelse af læsegruppe

Figur 10: Holdmøder - Hvordan var det at have holdmøder med et andet hold?

Figur 10 viser de studerendes tilfredshed med, at Studievejledningens holdmøder foregår sammen med et andet hold. 62 pct. af de studerende svarer ved ikke eller hverken eller, mens 34 pct. er godt tilfredse. Det tyder på, at de studerende, som har en holdning, er godt tilfredse, mens det måske ikke betyder så meget for størstedelen af de studerende.

Figur 11: Holdmøder - Hvordan var den information, du fik på holdmøderne?

Figur 11 viser de studerendes tilfreds med den information, som de fik på holdmøderne. Her svarer størstedelen (42 pct.), at de er rigtig godt eller godt tilfreds, mens der er 40 pct. af de studerende, som har svaret ved ikke, og derfor måske enten ikke var tilstede eller ikke har en holdning til spørgsmålet.

Figur 12: Holdmøder - Hvordan vurderer du tidspunktet for holdmøderne?

De studerende er blevet spurgt til deres tilfredshed med tidspunktet for holdmøderne. Her tyder det på at de studerende generelt er godt tilfredse med tidspunktet eftersom 40 pct. har svaret rigtig godt eller godt. Mens 37 pct. har svaret ved ikke, hvilket kan være et tegn på, at en del af disse respondenter ikke deltog i holdmøderne. Endvidere er de studerende blevet spurgt ind til, om der manglede noget på holdmøderne. Her har kun 8 pct. svaret ja. De studerende, som har tilkendegivet at der manglede noget på holdmøderne, har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer. Kommentarerne fremgår i deres fulde form i bilag 1, og mange af dem omhandler i højere grad introduktionsforelæsningerne end holdmøderne. De få kommentarer, som omhandler holdmøderne, går på, at de studerende mener, at de allerede har fået meget af informationen i forvejen af enten tutorerne eller af studievejledningen på Rusturen. En anden studerende kommenterer, at et af holdmøderne kolliderede med en forelæsning, hvilket betød, at kun meget få mødte op.