/CultusCorax

Og HUSK. Vi har stadigvk ben redaktion (dvs. At du er mere end velkommen til at kigge forbi) HVER torsdag mellem 15:00 og 18:00. P Borgerhuset Stationen/3 Sal

Indtil nste gang. Keep it cultural.

Jeres allesammens CC crew

5th nr.

11-12-2014

Kim i klokkerne og rb det ud

Ja det kan ikke ngtes, ret er snart get og mange vil sikkert allerede nu s smt begynde at se tilbage

p tiden der er get.

Ogs her p Cultus Corax.

For hvad er det for et r vi har haft, det har jo vret vores frste r, s vi har ikke alverden at sammen-

ligne med, men det skal ikke betyde ret ikke har budt p bde udfordringer, men ogs masser af lr-

dom og selvindsigt.

Det sidste halve rs tid har vret den ene optur efter den anden, hvilket isr skyldes folkene bag

platformen 3. Sal.

Ja ret har budt p mangt og meget, tror ingen af os 5 der startede ud med at tale om ideen med at

starte et zine/blad op havde troet det ville ende sdan her, s meget mere end vi for knap et r siden

havde troet muligt.

Mange af ideerne vi startede med ligger stadigvk p tegnebrdtet, andre er kommet til, nogle f er

helt blevet taget af pladen igen.

Personligt ser jeg rigtigt meget frem til det kommende nummer (Febuar 2015), nok mest fordi vi der

fejre vores 1 rs jubilum som blad.

Som sagt, s er hele projektet her blevet strre og "vildere" end vi havde turdet hbe p,

at vi skulle ligefrem n s langt syntes jeg er utroligt fedt.

Er usigeligt taknemmelig for al den sttte vi har fet, bde igennem som sagt, folkene p 3. Sal og Bor-

gerhuset Stationen, men ogs alle de steder hvor vi fr lov at lgge vores blad ud gang p gang, der er

nu noget lidt specielt nr man str med nyeste eksemplar i hnden, nr folk ude i byen genkender os.

Vi er helt sikkert p rette spor, og nu ser vi fremad.

For hvis det her bare er r 1, s kan jeg nsten ikke vente p hvad tiden der str for dren bringer.

Herfra redaktionen vil vi nske alle en god og gldelig jul (Om du fejre den eller ej)

og sige tak for et fantastisk r.

Vi ses helt sikkert i 2015 til endnu mere.

2

Af Lars Munk

November 2014

Snart er det jul igen. rshjulet - den heden-

ske kalender fra lnge fr de kristne kom

til landet - drejer endnu en gang, og mel-

lem de to rstider har rshjulet (som det

har i Halloween / ddefesten) et gab, hvor

al slags troldtj fr frit lejde i menneskenes

verden, fr vi kommer i gang med nste

del af ret.

Efter julens solhverv gr det mod lysere

dage igen - men julen er festen, hvor vi

leger og spiser og drikker som en fest for

de gamle guder og alfer og overnaturlige

vsner, s at vi tr hbe, at solen vender

tilbage, selvom det er en kold tid, som vi

lever i. Som man sang i sidste rtusind:

Det er godt nok mrkt, man kan ingenting

se!

De kristne lagde deres nymodens kirker

oven p de gamle hedenske helligsteder -

som fx vi et i VI-borg - og ligeledes lagde

de det kristne kirker oven i de gamle he-

denske rshjul, med fester og nisser og

anden folketro.

Men vi tror ogs p Julemanden, den

kre kristne Sankt Nikolaos fra Tyrkiet, der

kom med gaver til brnene. I det gamle

Holland havde han en sort mand, Swarte

Piet, med som en dmonisk skygge: Santa

belnnede de artige brn - og Piet straffe-

de de uartige. Den gode med den onde

Julemand.

Hen ad 1900-tallet fik Santa Claus sine

gamle klder peppet op som Coca-Cola

logo. X-mass, Kristmessen, blev ogs kapi-

talisternes fest. Julen varer lnge, koster

mange penge Men Julen er meget l-

dre og hedensk:

Isr heksejgeren Peder Palladius het-

zede mod den tilbageblevne hedenskab i

form af Julestuerne, hvor bde brn og -

senere p natten - mere voksne, mere for-

budte julelege kom til, med hellig druk og

seksuelle lege, som vi ikke skal komme

nrmere ind p her.

Men blot n uterlig figur kan ikke holdes

uden for vores dr: Julebukken; han sym-

boliseres af mand, der braser ind i Julestu-

en under ikke mindst skrig og hvin fra de

strre pigers hold: Han er udkldt i et ge-

deskind og brer p en stang p ryggen sit

store bukkekranium med gloende jne og

en lang, ildrd tunge ud af gabet. Sikket

monstrum! Og som han kan skrmme pi-

gerne med usmmelige ord og sjofle fag-

ter! Og sikke de gerne vil skrmmes af den

Den gamle, gamle Juletid

3

lede gamle Julebuk! Og s er han ikke en-

gang den vrste buk i juletiden: Den ud-

kldte mand er blot et symbol p den

gamle hornede buk, der sniger sig om der-

ude i monster-mrket lige der uden for

landsbyens palisader.

Engang s svor en pige, at hun ville danse

med den rigtige Julebuk den Julenat; s gik

hun ud i laden, og hun kom aldrig tilbage

igen: Nste morgen fandt karlene hende

derude, smurt op ad ladens vgge Jule-

nat siger sagnet, at dyrene kan tale. Men

de taler vist ikke over sig, mens vi menne-

sker lytter?

Og en anden gang gemte en mand sig,

udkldt som julebuk, s at han kunne

springe ud foran sine venner og veninder,

da de kom forbi ude i nattemrket: De

skreg af skrk, men s sagde han: Hold

op! Det er jo bare mig! - men de pegede

bag ham, og bag ham trnede en meget

hj skikkelse sig op, mens alle folkene

rendte hjem: Thi det var den rigtige Jule-

buk, med rallende tunge og gloende jne

under sine djvelske gedebukkehorn!

Booh!

Nisser er ikke blot julenisser, men boede

p hver en grd, og man ofrede tit grd til

dem med en smrklat i midten. Ellers kun-

ne de blive ondskabsfuldt drilskeJeg hu-

sker min gamle onkel prst stte en skl

risengrd op p loftet i prstegrden, og

nste dag kunne min kusine og jeg se, at

nogen havde spist af den

I de gamle hedenske juledage holdt man

alfeblt - ofringer til alferne - i sklhullerne

p helligstenene uden for hver en grd. De

fik ogs en klat smr, for nu ikke at tale om

mere blodige ofre

Og nr s vinterstormene rasede over

landet, s kunne Den Vilde Jger - Odin i

sin ldgamle rolle som Fader Jul, som

ddsgud - ride gennem grdene for at ind-

samle de dendes sjle, s det gjaldt om

at holde portene bne den nat. Og s sent

som i 1906 - s vidt jeg husker - hrte min

oldemor den gamle Ddsvogn komme rul-

lende usynligt ind p sin grdsplads. Og

den nat dde min mormors lillesster

S hvad enten vi tror p spgelser og

andre hedenske vsner - hvad nu, hvis de

tror p os?

4

Af Cecilie November 2014

Der var engang en nisse der hed Balder. Han boede oppe p Nordpolen som jule-mandens assistent og verste rdgiver. Det var D. 1. December da dren til Balders arbejdsvrelse blev bnet og en meget panisk ung nisse.

"Hr. Balder! Julemanden har brug for dig omgende. Listen er vk."

"Vent lige.... Hvordan kan det lade sig gre. Listen er beskyttet af det bedste sikker-hedsudstyr i verden." Balder var forfr-det.

"Du hellere skynde dig ind til julemanden"

Det lod Balder sig ikke sige to gange. Han skyndte sig hen til julemandens kontor og bankede p.

" Kom ind"

Balder kom stilfrdigt ind og prvede at virke upvirket af de flelser der rasede inde i hans hjerne.

"Balder. Vr venlig at stte dig ned"

Balder efterkom ordren og kiggede afven-tende p sin chef.

"Du har uden tvivl hrt at min liste over de artige brn er blevet vk?" Han afventede Balders nik inden han fortsatte. "Den er blevet stjlet. Vi er ret sikre p at en inde-fra har hjulpet tyven. Alle sikkerhedssyste-

merne er blevet slet korrekt fra. Som min mest betroede medarbejder vil jeg gerne bede dig om at finde min liste og bringe den tilbage."

Balder nikkede og rejste sig for at g. Da han stod i dren kaldte julemanden ham tilbage. " held og lykke"

Balder startede eftersgningen i det lokale hvor listen altid blev opbevaret. Sikker-hedssystemet fungerede helt upklageligt s Balder var tilbjelig til at vre enig i at det lignede et insider job.

Efter en grundig ransagning af rummet, fandt Balder noget. Det var en lille pose peberndder samt en kvittering fra Ftex i Viborg i Danmark.

'Det er der jeg skal hen' tnkte han.

Ti minutter senere sad han i julemandens kane p vej mod Viborg, mens han over den magiske radio snakkede med sikker-hedschefen Durk

"Hold mig underrettet om efterforskningen af hvem der har hjulpet tyven"

"Det skal jeg nok Hr. Balder. Det m uden tvivl vre en der har en hj position. Det er nemlig kun dem der ved hvordan lsen sls fra, og alarmen slukkes."

Balder havde selv tnkt den samme tanke. Han havde bare ikke haft lyst til at sige det hjt. Det var en meget ubehagelig situati-on.

Julemandens Liste

5

Det tog ham ikke engang en time at n Vi-borg. Han slog usynligheden i kanen til for at undg at nogen s ham. Da han var lan-det sikkert oppe p et tag klatrede han ned. Ftex l blot nogle f gader henne. Nu gjaldt det bare om at finde ud af, hvem der kbte de peberndder.

Det var frst da han stod og kiggede p alle poserne med peberndder at det gik op for ham hvor umulig en opgave det var. Der var reoler fyldt med dem, og der var rigtig mange der kbte dem. Det ville vre umu-ligt at finde ud af hvem der kbte lige den han havde.

Han tog kvitteringen op og stirrede p den som om den p magisk vis ville give ham alle de svar han havde brug for, men det eneste der stod var at peberndderne var blevet kbt D. 28 November. Han sank p kn ved reolen for at se, om der l noget af interesse der.

Mennesker der gik forbi s underligt p ham, men han ignorerede dem. Det eneste han fandt var et visitkort til et legetjsfir-ma. Han skulle lige til at smide det ud, men stoppede sig selv. Det var hjest sandsyn-ligt et falsk spor, men han var desperat. Han kiggede igen p kortet, da hans radio begyndte at skratte

"Hr. Balder? Kan du hre mig?" Balder greb radioen

"Er der noget nyt Durk?"

"Pil er forsvundet"

Pil var Durk's nstkommanderende og havde adgang til samtlige sikkerhedsms-sige oplysninger. S det var nok hende der var forrderen.

"Hun er sikkert sammen med tyven."

Durk gav ham ret, og efter nogle praktiske bemrkninger, blev forbindelsen afbrudt.

Han kiggede igen p visitkortet han havde fundet. Det var en vis Hr. Andersen fra Ftter BR i Viborg. Det tog ham ikke man-ge minutter af finde ud af hvor Ftter BR l. Det l ikke s langt vk fra Ftex s Bal-der gik der over. S snart han trdte ind af dren kunne han mrke det. Den glade julestemning som ellers kun herser p Nordpolen.

Folk sang julesange, sludrede og opfrte sig i det hele taget ikke som nogen menne-sker han fr havde set. Det kunne kun be-tyde to ting. Enten var der en nisse i byg-ningen (Balder var helt klar over hvem den nisse kunne tnkes at vre) eller ogs var julemandens liste i nrheden. Balder vid-ste at han mtte op p kontoret for at fin-de ud af det, han vidste bare ikke hvordan.

Han lb ud af butikken og om bagved til bagdren. Han listede ind af dren og krb i skjul bag en papkasse. Inde p lageret lb en masse mennesker rundt og arbejdede, s der var ingen der kiggede i Balder's ret-

6

ning. Trappen op til etagen ovenp var et par meter til hjre for ham. Han listede hen til den og ventede nsten at blive kaldt tilbage, men der var ingen der tog notits af ham. Oppe ovenp var der helt stille, s Balder gik hen ad gangen. P d-ren for enden af gangen stod der 'Martin Andersen'. Balder kiggede p det visitkort han havde fundet i Ftex. Hr. Andersen fra Ftter BR. Det kunne nsten kun vre ham. Han bnede dren, den var ulst. Kontoret var tomt.

Balder smuttede ind og lukkede og lste dren bag sig. P den mde ville han blive advaret nr nogen var p vej ind. Han gik hen til skrivebordet og bnede den verste skuffe. Og der, ovenp en stak papirer l listen. Skrevet p gammelt pergament. Balder greb listen og lagde den i sin taske. I det jeblik hrte han en ngle blive stukket i nglehullet.

Balder kiggede sig febrilsk om for at finde et sted at gemme sig. Han smuttede ind i skabet med en lille sprkke at kigge ud af. Dren gik op og Pil kom ind. Hun gik hen til skrivebordet og bnede en skuffe. Hun stir-rede ned i skuffen en jeblik fr hun lb hen til dren,

"Martin! Listen er vk" et jeblik senere kom en mand ind p kontoret. Han kiggede ned i skuffen

"Hvordan kan det lade sig gre? Der er in-gen der ved at det var os der tog den."

Balder stillede sig helt hen i hjrnet for at undg at blive opdaget. Da han mrkede vggen bag sig var der en paraply lige ved siden af, der begyndte at vlte. Den lande-de med et bump der ld som et torden-

skrald i Balder's rer.

"Hvad var det?" Det var Hr. Andersen's stemme "Pil, g hen og se."

Balder hrte trin udenfor p vej hen mod skabet. Balder kiggede sig febrilsk omkring efter et sted at gemme sig. I samme jeblik flj dren til skabet op og han stod ansigt til ansigt med Pil. Bagved Pil kunne Balder se ryggen af en kmpe mand, der stod henne ved skrivebordet.

"Balder?" Spurgte Pil med store jne.

"Ja," svarede Balder med et kligt nik " du er en forrder og du skal ikke komme til-bage til Nordpolen nogensinde igen."

Pil trdte forfrdet et skridt tilbage. "Balder," sagde hun tryglende "jeg kan for-klare..."

"Forklare?" Spurgte Balder iskoldt, "hvorfor du stjal Julemandens liste, og rejste flere tusind kilometer vk med den? Det siger jeg dig Pil. Den vil du aldrig kunne forklare dig ud af. Julemanden og Durk stolede fuldt og fast p dig. Det var derfor at du stod til at overtage efter Durk nr han gr p pension." Trerne trillede ned af Pil's kinder "men jeg gjorde det for Martin's skyld" udbrd hun

"Og det skulle gre mig mildere stemt?" Rbte Balder der mistede tlmodigheden med forrderen foran ham. I samme je-blik vendte Hr. Andersen sig om og stirrede direkte p Balder og det fik ham til at glem-me alt om Pil og stirre p manden i stedet for. Manden var vldig stor med en tyk vom. Han havde stlgrt skg og buskede jenbryn lige ovenover et par skarpe bl jne. Balder kunne ikke helt stte sin fin-

7

ger p det, men han syntes at manden for-an ham s vagt bekendt ud, som om de havde mdt hinanden fr.

"Hold op med at hakke p Pil" sagde han med en myndig stemme. I det jeblik vid-ste Balder hvorfor manden s, s bekendt ud. Den stemme havde han nemlig hrt utallige gange, bare med lidt mere latter i den. Det var njagtigt den samme stemme som julemanden brugte. Manden havde ogs en slende lighed med julemanden. De samme strlende bl jne, de samme buskede jenbryn og den samme mave. Balder gjorde store jne, mens hans hjerne prvede at regne ud hvor den lighed stam-mede fra.

"Ja, jeg ligner ham en hel del ikke sandt?" Sagde manden som om han havde lst Balder's tanker "Han er min bror" den kommentar fik nsten Balder's jne til at trille ud af hovedet.

"Dig og julemanden?" Spurgte han. Ander-sen nikkede alvorligt.

"Jamen, hvorfor har du s stjlet fra ham?" Spurgte Balder der ikke helt kunne f det til at passe.

"Fordi jeg gerne ville vre julemand. Hvis jeg havde listen kunne jeg give de sde brn deres gaver."

"Hr nu Hr. Andersen. Du kan ikke bare ptage dig opgaven som julemand. Der er kun en, og det kan du ikke lave om p."

"Det ved jeg godt." Svarede han "jeg ville bare gerne prve hvordan det var at vre julemand et enkelt r. Er det s forkert?"

"Nej, men..." Lngere nede Balder ikke fr nogen brasede ind p kontoret. Ander-

sen og Pil vendte sig forskrkket mod d-ren. Balder trdte ud af skabet og s jule-manden komme ind med nogle nisser bag sig..

"N, Martin, det var alts dig der stod bag det her."

"Hvordan vidste du at vi var her?" Spurgte Andersen helt rdvild.

"Balder fik ikke slukket sin radio s vi har hrt hele samtalen. Vi tog naturligvis straks herned i reservekanen. Martin, hvorfor fortalte du mig ikke bare hvordan du havde det? Jeg kunne hjlpe dig."

"Ville du virkelig gre det?"

"Naturligvis. Du er jo min bror. Skal vi ikke allesammen tage op til Nordpolen og snak-ke om dette. S skal vi nok i fllesskab finde en lsning p det her."

Andersen stod et jeblik og kiggede p sin bror. S nikkede han langsomt. Han og ju-lemanden forlod kontoret sammen, og Durk kom hen til Balder.

"Godt get Balder. Julemanden og hans bror skal nok finde ud af det sammen." Balder nikkede lettet. Han var godt nok glad for at hele episoden var overstet.

8

Af Rasmus og Markus

December 2014

I Viborg er der ind imellem en koncert som

bare blser en helt vk, hvor alt fles

nrmest som det gr op i en hjere enhed.

Og netop lrdagens koncert (d. 15/11) kan

vist roligt karakteriseres (er et godt eksem-

pel). BLUNT er et rhusiansk og Viborg-

gensisk band hvor musikken henter inspira-

tion fra bde den klassiske hrde rock og

reggaens rytmer.

Bandets start l tilbage i r 2000, hvor for-

sangeren Jimmy Tagesen (JT) og Bassisten

Jakob Jake Barndorff-Nielsen (Jake) da de

tilfldigvis kom til at bo i det samme kol-

lektiv. Inspirationen blev blandt andet hen-

tet fra bands ssom Iron Maiden, Faith No

More og Svensk reggae. Mange har igen-

nem tiden bde vre positive og kritisk

indstillet over for denne lidt anderledes

sammenkog af 2 stilarter som ved frste lyt

for de fleste, ikke har meget til flles med

hinanden, isr fra reggae kulturen har der

vret en del kritiske rster igennem tiden,

dog ogs mange der er blevet positivt over-

rasket over bandet og deres (ret s) energi-

ske fortolkning. Ud over Jimmy og Jake,

bestr bandet i skrivende stund af 6 andre

medlemmer,

Niels Bach Storgaard Guitar

Jacob Lyngsdal Guitar

Mikkel Govertz Keys, kor

Lasse Ene Saxofoner

Feike van der Woude Perkussion

Anders Ene Trommer

Til koncerten interviewede vi BLUNT og

fik god indsigt i deres karriere, liv og hvor-

dan bandet blev til.

1. Hvorfor valgte i at blande rock og reg-

gae?

JT: Det startede vel egentligt med at Jake

og jeg boede i det samme kollektiv. P

trods af, at de aldrig havde spillet reggae

fr fik vi hurtigt det der skulle blive til de

andre, fremtidige medlemmer med p id-

en. Den frste vi lavede var indspilning af

julesangen Smokin Up That Christmas

Tree p compilation-cden Aarhus de-

lgger Julen.!!

2. Har i fet noget kritik for at blande de 2

genre

Jake: Vi har fet en del kritik, nr vi har

optrdt til genre bestemte festivaler, som

f.eks. en metal festival, de var lidt skeptiske

overfor at der var reggae toner, de syntes

ikke det var hrdt nok. Det vrste kritik vi

har fet var dog fra reggae fans som syntes

at det var helt absurd at blande reggae

med metal fordi det var for voldigt.

BLUNT force to the head

9

JT: Dog er der ogs mange der giver ros

for at prve noget nyt og for ikke bare v-

re et mainstream, metal eller reggae band,

og vi har jo ogs fundet en god fangruppe

s det krer godt.

3. Har i en speciel tilknytning til Viborg?

JT: Nsten halvdelen af os er fra Viborg

og s har vi fet opbygget en stor fanbase

op her i Viborg, der nsten altid er en stor

mngde mennesker nr vi kommer og spil-

ler i paletten.

Jake:Dog vil vi rigtig gerne spiller mere i

Viborg for at virkelig skabe en fanbase som

slr igennem.

4. Hvor stor er jeres Diskografi?

Vi har i alt udgivet 3 cder 2 ep, vi er ogs

p Spotify, Soundcloud og har vores egen

hjemmeside hvor vores musik ogs ligger

p s der er masser af mulighed for at hre

os.

5. Bacon til tilskuere? Hvad sker der for

lige for det?

10

JT: Det startede med en tur til Lolland

hvor vi skulle ud og spille og kunster hav-

de lavet en kmpe pose med sandwich til

hele bandet s vi kunne f noget mad, men

denne pose med sandwichens blev over-

skygget af en lille bitte pose med bacon.

Jake: S begynde vi at give bacon p sce-

ne, for hvem kan ikke lide bacon.?

Jake: Der var ogs en gang hvor vi skulle

spille en koncert, og et par fyre havde lavet

en kmpe kurv bacon som de donerede til

tilskuerne, (P ca. 5-6 kg sagde de)

JT: Det er s fedt nr folk gr sdan noget

for os. Og hvis det skulle ske igen ville vi

selvflgelig blive over glade.

6. Hvad er jeres ml for fremtiden?

JT: Vi har lidt forskellige planer, nogen af

os vil gerne holde en koncert pause for at

skrive nyt musik, mske udforske andre

genre. Og mske til Sverige og spille der.

Jake: Det er svrt og bestemme sig nr

der er s mange forskellige mennesker at

tage hensyn til og s nr vi har jobs og fa-

milie, men vi hber p bde at f skrevet

noget ny musik og f spillet nogle koncer-

ter bde i Viborg og i andre dele af Dan-

mark, plus mske Sverige.

BLUNT er en af de mest fantastiske og

underlige bands, i Danmark, deres musik er

fantastisk og de laver et fedt scene show,

og fr alle blandt publikum i godt humr og

store del af dem ud p danse gulvet, baco-

nen gr ogs en stor del for at f noget

hyggestem dig da bacon er en dejlig og

sund hygge spise. BLUNT et band der

skal opleves fr man kan dmme dem, selv

om de 2 genre aldrig ville g i denne stere-

otype verden fanger de alligevel en masse

mennesker med deres fanatiske bud skab

og hre toner.

11

Af Stephanie Stine Skaaning

November 2014

Nogle ganske f mneder efter vre flyttet

I den nye lejlighed, kunne jeg ikke mere.

Jeg gennemsgte internettet for svar p

hvordan jeg kunne f ndret mit liv og

gjorde mig selv til ekspert I anatomi og

fandt utroligt mange mennesker der flte

meget lig den mde jeg flte p.

Jeg tog kurser I filosofi, anatomi, neurologi

og p ca. 3 mneder fik jeg opbygget en

viden om de emner jeg havde brug for,

som I dag ville fles som uoverkommeligt.

Jeg blev selvflgelig nd til at stte mig

ned og snakke tingene igennem med min

kreste. Hendes indtryk var at mine knsli-

ge problemstillinger, var p grund af min

psykiatriske lidelse, men accepterede fuldt

ud min beslutning. Vi kunne ikke fortstte

vores forhold, da hun var heteroseksuel,

men vi har stadig den dag I dag, et meget

solidt venskab.

Efter jeg havde snakket med min nu eks-

kreste fandt jeg frem til en privatprakti-

serende gynkolog, som behandlede

transknnede, men der gik en mned fr

jeg tog mig sammen til at tage det frste

skridt mod hormonbehandlingen. Jeg sad

14 dage ud af mneden op til kontakten

med gynkologen og tudede konstant el-

ler l p min seng og kikkede op I loftet. Jeg

troede at jeg ville miste alle mine venner,

at min familie ville skre hnden af mig og

at jeg ville blive slet ned, nr jeg gik uden-

for min dr. Jeg var isr bange for at miste

min far.

Efter den mned, nede jeg frem til en be-

slutning; jeg vidste, at jeg ikke ville kunne

blive ved med ikke at vre mig selv og be-

sluttede, at jeg enten skulle begynde at

leve mit liv, som jeg gerne ville og tage de

skridt jeg ville tage, I mit eget tempo, eller

s skaffede jeg et vben og skd knoppen

af mig selv. Jeg s ingen andre lsninger og

det gr jeg stadig ikke.

Dagen efter kontaktede jeg den gynko-

log, jeg havde fet kontaktoplysninger p.

En mned efter kom jeg til samtale hos

ham, hvor vi gennemgik min journal og mit

liv. Til slut spurgte han mig, hvad jeg mente

der var galt med min krop, rent fysisk. Jeg

fortalte ham at der egentligt ikke var sr-

ligt meget, da jeg altid har vret glad for

min kropsbygning, men at jeg var ked af at

jeg ikke havde get igennem pubertets-

mssig hunlig udvikling. Han gav mig ret I

dette og spurgte ind til hvor lnge jeg hav-

En Interknnets fortlling Del 5

12

de haft kvindelige former. Jeg fortalte ham,

at jeg altid havde set sdan ud, og at jeg

ogs havde identificeret mig som herma-

frodit I en stor del af min ungdom.

Han fortalte mig, at han havde lagt mrke

til dette og at jeg mske ville kunne f nog-

le svar ved at kontakte en endokrinolog og

f tjekket mine knskromosomer, da han

havde mistanke om, at jeg havde en inter-

knnet variation der hed Kleinefelter's syn-

drom.

Et kort stykke tid efter min samtale med

gynkologen, fik jeg recept p et testoste-

ronnedsttende prparat, som jeg tog

frste gang, ved den frste rhus Pride

begivenhed, og en mned efter startede

jeg I behandling med strogen.

Et halvt rs tid efter kom der prveresultat

tilbage p min kromosomtest, som indike-

rede, at jeg havde 2 X-kromosomer og 1 Y-

kromosom, som er det samme som men-

nesker med Klinefelter's syndrom er I be-

siddelse af. Dog stod der I WHO's retnings-

linjer for diagnosticering af knslige variati-

oner, at for at kunne blive diagnosticeret

med Klinefelter's syndrom, skulle man have

en mandlig kropsbygning. Da jeg havde en

kvindelig kropsbygning undrede det mig

meget, at jeg var diagnosticeret med Kline-

felter's syndrom og jeg kontakte rhus Uni-

versitetshospital, endokrinologiske afde-

ling, for at f en begrundelse for diagnosti-

ceringen, dog fik jeg aldrig svar p dette.

S jeg blev nd til selv at finde frem til de

mennesker, der var p samme mde som

mig. Det tog sin tid, da det vidste sig, at der

kun var 13 registreret p verdensplan.

Efter at have lst op p min kombination

af knskromosomer, fandt jeg frem til, at

de psykiske problemstillinger jeg havde var

normale symptomer p en hormonel uba-

lance, mennesker I min situation kan blive

ramt af. Jeg har nogen gange tnkt p,

hvordan min behandling i psykiatrien ville

have artet sig, hvis man bare havde taget

en kromosom test, for at se om der var

anatomisk hold I hvordan jeg forholdte mig

til mit eget kn, i stedet for bare at sl det

hen som psykisk sygdom.

Jeg er den dag I dag stadig I hormonbe-

handling ved den gynkolog jeg fandt frem

til I sin tid. Jeg er ved at f fjernet mandlig

knsbehring og jeg er ved at f ndret

mit personnummer til at vre I overens-

stemmelse med mit kn.

Dette er min sidste artikel I Cultus Corax.

Den danske sundhedsstyrelse er ved at

monopolisere al behandling med knshor-

moner til sexologisk klinik, ved at fratage

de privatpraktiserende gynkologer, der

behandlinger interknnede og transknne-

de deres autorisation. Da jeg str til at mi-

ste den behandling der gr, at jeg kan have

en stabil hormonbalance og undg kreds-

lbssygdomme, knogleskrhed og at jeg

kan gennemg den pubertet, der er vigtig

for min anatomiske udvikling, bliver jeg

13

nd til at rette alt mit fokus mod denne

situation.

Jeg kan meget vel risikere at skulle forlade

mine venner, familie og kreste, for at

kunne f adgang til behandling, fordi nr

monopolet er gennemfrt, har jeg ingen

steder I Danmark jeg kan g til, for at f

adgang til hormonbehandling, da jeg alle-

rede har fet afslag fra sexologisk klinik.

Jeg har vret glad for at skrive for magasi-

net, men fler mig ndsaget til at rette mit

fokus andetsteds.

Vi p Cultus Corax siger mange tak for den-

ne historie og at hun havde lyst til at skrive

denne artikel, desvrre m vi sige farvel til

Stine, da der er andre personlige anliggen-

der der er vigtigere i hendes liv.

14

Ingredienser:

Pulled Duck

3 Stk Andebrystfileter

3 Stk Laurbrblade

Havsalt

Rdbeder

400 g Rdbeder

2 Stk Rdlg

1 Tsk Ekstra jomfruolivenolie

1 dl Mrk Balsamicoeddike

dl Agavesirup eller Akacie-

honning

2 Stk Stjerneanis

Havsalt

Sort peber (friskkvrnet)

Sdan gr du:

Pulled duck

kog andebrystfileter i vand med laur-

brblade og 1 spsk. Salt i en time.

Skr fedtet fra kdet og riv dette med

to gafler

Rdbeder

1. Tnd ovnen p 190 grader.

2. Skrub rdbederne, og bag dem i ov-

nen i en time

3. Skr rdlg i fine bde, steg dem

kort tid i olien, spd til med balsamico

og sirup.

4. Lad lgene simre i 10 minutter, krydr

med salt og peber, smag til, og kom

stjerneanis ved.

Til sidst anrettes rdbeder og lg, sam-

men med den revne and

PULLED DUCK MED BALSAMICORDBEDER

15

16

Cultus Corax Crew

Rasmus Manson Albrechtsen (RLA) Redaktr, Skribent. Lars Munk Srensen. (LMS) Skribent, Illustrator. Elin Arvidsson (EA) Layout, Skribent. Nadja Gormsen (NVG) Skribent, Opskrifter. Sarah Lee B (SLB) Skribent. Louise Jagert (LJ) Grafiker. Cecilie Klitmller Hofve (CKH) Skribent. Terese Kesylis (TK) Grafiker. Markus Kristensen (MK) Skribent, Anmelder Kim Hansen (KH) Layout, IT-Ansvarlig, Blksprutte