CBS OBSERVER 5, 2009

CBS OBSERVER 5a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n j u n i 2 0 0 9

o v e r b e f o l k n i n g - 2 - 3 k a r a k t e r d a n n e l s e - 4 - 7 c e p o s & c e v e a - 1 8 - 1 9 i n e n g l i s h - 2 0 - 2 4

Du har kun 14 dage, så du kan lige så godt være i god tid!CA a-kasse er cand.merc.ernes økonomiske sikkerhedsnet og sikrer dig 12.892 kroner om måneden i indtægt, hvis du står uden job i en periode. HUSK, at du skal være meldt ind i CA a-kasse senest 14 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse. Afslutter du inden for seks måneder, kan du forhåndsindmelde dig helt uforpligtende. Vi giver dig de bedste odds for en god karriere via coaching, relevante kurser og et netværk på 32.000 højtuddannede – inkluderet i kontingentet. Læs mere og meld dig ind på www.ca.dk

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

115-maj09-ann_kraemmerhuset_70x21 1 02-06-2009 09:36:56

For langt de fleste på CBS, medar-bejdere som studerende, har Finn altid været ’Rektor.’ IOA-lektor Finn Junge-Jensen blev valgt som rek-tor for HHK – Handelshøjskolen

i København og kastede sig over arbejdet i august 1987. Med udgan-gen af juli i år, præcist 22 år senere, forlader Finn rektorkontoret og direktionsgangen, men – ikke CBS,

her fortsætter han som HD Vice Dean.

Ikke alle har kendt rektor som Finn – eller Finn som rektor. CBS OBSERVER har samlet udsagn,

skudsmål og billedmateriale samt et afskedsinterview sammen og præ-senterer i anlendningen otte sider om og med manden, der byggede CBS.

Finn Junge-Jensen lægger rektorkåben. CBS OBSERVER bringer et stort tillæg om profilen, der har tegnet CBS gennem 22 år

Af Bjørn HyldkrogFoto: Brian Berg, Scanpix

r e k t o r r u n dt

Læs side 9 - 16

Finn Junge –CBS’ ildsjælskruer nedfor blusset

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2

Vilde byture og brunchaftaler om søndagen eller yogatræning klok-ken 17 er nogle af de ting, som

CBS’ studerende risikerer at sige farvel til fra efteråret. Alt er oppe i luften, når det gælder skemaplan-lægningen, og de studerende kan godt regne med at skulle gå lidt hurtigere, lidt oftere og lidt læn-gere.

Det er en del af den handlings-plan som CBS’ ledelse har sendt ud

til samtlige studier for at håndtere op mod 900 ekstra studerende på CBS.

Nogle punkter i planen er ”skal”, mens andre er frivillige men må meget gerne tages under overve-jelse. Weekendundervisning hører til den sidste kategori.

De mange nye studerende omfat-

ter 700 ekstra kandidatstuderende på cand.merc., 125 på nye kandi-datuddannelser, samt 60 på den nye HA(soc.).

- Det øgede antal studerende stammer primært fra EU og retter sig næsten udelukkende mod cand.merc.-uddannelsen på CBS, fortæl-ler studiechef i studieadministra-tionen Annette Juhl Hansen.

Ud over at skemaer vil blive spredt ud over alle ugens dage, bliver kampen om grupperum endnu mere intens, kantine-køerne længere og biblioteks-bøgerne svæ-rere at få fat i.

- CBS bliver nødt til at overveje, hvordan tilgangen af nye stude-rende afbalanceres med de lokaler og undervisningsressourcer, som er til rådighed. En af de løsninger, som må overvejes, er adgangsbe-grænsning, fortæller prodekan for uddannelse, Sven Bislev. Ifølge stu-diechef Annette Juhl Hansen er der reelt ikke noget valg (se artiklen på modstående side).

Som at spå i kaffegrumsDer er ingen, som aner hvad det øgede antal kandidatansøgninger skyldes. Annette Juhl Hansen, har personligt en ide om, at det måske er finanskrisen. Universitetsdirektør Peter Pietras påpeger, at en anden forklaring på ansøgertallet kan være, at CBS gennem sine udveks-lingsaftaler og den gode kontakt til erhvervslivet har fået et stærkt brand og derfor i stigende grad er attraktiv for studerende.

Uanset årsag er alle dog enige om, at meroptaget kræver en på alle niveauer intensiv indsats for at håndtere situationen:

- Det er problematisk, at kandi-datuddannelserne svulmer op, når det i forvejen er svært at rekruttere undervisere og skaffe nok midler til CBS’ eksisterende studerende, understreger Sven Bislev.

LokalekabaleDe seneste numre af CBS OBSERVER og den aktuelle debat om universiteterne: diskussionen om taxametertilskud, globaliserings- og basismidler, vidner om en sektor

i dyb krise. En krise som for CBS’ studerende vil kradse endnu mere, når efterårets nye kandidatstude-rende kommer til – uden at antallet af kantiner, grupperum, biblioteker, bygninger eller undervisere øges markant.

- Min største frygt er, at situatio-nen kollapser på lokalefronten,

siger Sven Bislev og aner-kender, at også de andre res-

sourcer på CBS bliver knappe.

CBS’ stude-rende må selv-følgelig vente

på, at de ende-lige skemaer

foreligger, men de risikerer at

få undervisning i weekender, og at forelæsninger på alle hverdage kan blive lagt når som helst mellem 08 og 17 – gerne spredt ud over forskellige bygnin-ger, hvis det er nødvendigt for, at lokaleadministrationen kan gå op i en højere enhed. Desuden bør alle på CBS droppe forhåbninger om at holde efterårsferie i uge 42.

- Efterårsferie findes ikke på et universitet og har aldrig gjort det, fastslår Anette Juhl Hansen, og fort-sætter:

- Studerende bør også regne med, at vi flytter alle eksamener, der ikke omfatter udvekslingsstu-derende, frem til januar i stedet for december, da det giver os to uger ekstra at planlægge undervisning i.

Efterårets udfordringer skyldes som sagt, at CBS i efterårssemeste-ret vil opleve en hurtigere vækst i studentermassen, end man rent ressourcemæssigt kan håndtere på samme måde, som gældende prak-sis har været til nu.

1

Øget kandidatoptag sprænger rammerneAlene ud fra ansøgningerne med frist i marts kommer der op mod 900 ekstra studerende på CBS til efteråret 2009. Det kommer til at betyde mærkbare konsekvenser overalt på CBS

Af Dalia SiwanGrafik: René Lynge

t r æ n g s e l p å c b s

‘Det er problematisk, at kandidatuddannelserne

svulmer op, når det i forvejen er svært at rekruttere under-

visere og skaffe nok midler til CBS’ eksisterende studerende.

Sven Bislevprodekan for uddannelse

Berigtigelse – ACE Denmark-artikel i nr. 4Da artiklen ”Kvalitetssikring gennem akkreditering” i CBS OBSERVER’s seneste nummer blev sendt til citatkontrol hos ACE Denmark, blev der ved en fejl ikke angivet nogen endelig dead-line for modtagelsen af eventuelle rettelser. Redaktionen modtog derfor ikke rettelserne, før avisen blev trykt, og i artiklen fremstod derfor en række faktuelle fejl. Redaktionen beklager.

De faktuelle fejl har Daniel Alexander Kern fra ACE Denmark redegjort for herunder.

I maj-udgaven af CBS OBSERVER var der en artikel om ACE Denmark, som blandt andet fortalte om de interne arbejdsgange hos ACE Denmark ved en akkreditering. Imidlertid fremkom en del faktuelle fejl og fejlfortolkninger, da ACE Denmarks korrektur ikke kom med i den endelige udgave.

I ovennævnte artikel stod, at den faglige vurdering varetages af Akkrediterings-institutionen ACE Denmark. Den faglige vurdering af de eksisterende uddannelser foretages af akkrediteringspaneler bestående af faglige eksperter, aftagere og studerende. Herefter udarbejder ACE Denmark en akkrediteringsrapport, som sendes til Akkrediteringsrådet med henblik på akkreditering.

ACE Denmark gennemførte i 2008 en pilotfase, hvor 37 universitetsuddannelser blev akkrediteret. Det drejede sig både om bachelor og kandidatuddannelser. I artiklen står fejl-agtigt, at det tog halvandet (1½) år at akkreditere en uddannelse. Det er ikke korrekt, det tog cirka et halvt år, hvilket også er forventningen fremadrettet for de kommende akkredi-teringer af eksisterende uddannelser. Det er den tid, det tager, fra ACE Denmark modtager dokumentationsrapporten, til uddannelsen er akkrediteret.

1

Kan ende med at blive endnu flere

De i alt cirka 900 ekstra stude-rende omfatter kun dem, der søgte 15. marts, fordi de ikke havde en direkte adgangsgi-vende eksamen. De resterende studerende søger 2. juni, og hvis antallet af studerende, der vælger at holde pause direkte efter deres bachelor, falder, ser de samlede tal endnu større ud.

c b s o b s e r v e r 5 j u n i 2 0 0 9 3

I en tid, hvor virksomheder stram-mer bælterne ind, afdelinger luk-kes, og banker holder investerings-lån stadig tættere på hånden, kan CBS’ situation virke som en mindre solskinshistorie. Studerende fra hele Europa valfarter hertil.

Hvad mere er, så forventer CBS’ ledelse, at den positive trend vil fortsætte et godt stykke tid ud i fremtiden. De forventer det i en sådan grad, at der står ekspan-sion på menuen.

Mangler to fodboldbanerOver de næste ti år forventer CBS at få 9,1 procent flere studerende. Det svarer sådan cirka til et ekstra ITU. Omsat i arealer giver det Handelshøjskolen et kapacitetsunderskud på knap 15.000 kvadratmeter, eller studie-plads svarende til godt og vel to fodboldbaner.

Behovet for udvidelser er således klart, og adskillige projekter er alle-rede søsat – eller bliver det i løbet af 2009. Ifølge Peter Pietras, CBS’ universitetsdirektør, vil man alle-rede ved studiestart opleve effekten

af det arbejde, der er gjort:- Vi regner med at tage

Råvarebygningen i brug til septem-ber. Den vil med sine 5000 kva-dratmeter kunne tage en del af det øgede pres vi får ved studiestart, fortæller han og tilføjer, at bygnin-gen som noget særligt tiltrængt vil byde på en forelæsningssal med plads til 200 studerende.

Dette til trods vil både studeren-de, administrative medarbejdere og forskere i noget højere grad komme til at træde hinanden

over tæerne for fremtiden. Men hellere trængsel og alarm end

tomme lokaler, mener Peter

Pietras og siger:- Lad os ikke

glemme, at det er en succes, der skaber et pro-

blem. Så når alt kommer til alt, er jeg glad for disse

udfordringer. Hellere det end at skulle gå ud og fyre folk.

Skærpet faglighed på vejMindre positivt ser studienævnene på sagen. Og mens deres tandpine er lokal, så har den stadig store konsekvenser for både studierne og studerende. Ud over lokaleman-gel er der også udfordringen med at skaffe undervisere nok. Mens studierne på kort sigt er tvunget ind i en ekspansion, er det op til

den enkelte kandidatuddannelse at finde ud af, hvordan man skal forhindre en lignende situation i at genopstå næste år.

Sven Bislev, prodekan for uddan-nelse, påpeger at cand-merc.-uddannelserne i forvejen har skrappe faglige adgangskrav, som er svære at stramme op på.

- Indfører man adgangsbegræns-ning, vil man være nødt til at defi-nere nogle udvælgelseskriterier, som kan afgøre, hvem af de mange, som opfylder adgangskravene, som skal lukkes ind, og hvem ikke. Karaktersnit kan for eksempel kun i begrænset omfang bruges på tværs af landegrænser, fastslår han.

Det bekræftes af Mette Gøtterup-Tang, studienævnssekretær på cand.merc.-uddannelserne:

- Det er ikke som den koordine-rede tilmelding, hvor man ud fra sit karaktersnit kan se, om man kom-mer ind på en bacheloruddannelse – det kan vi simpelt hen ikke, når der er tale om forskellige karakter-skalaer. Den eneste mulighed er at opstille faglige udvælgelseskriterier, siger hun, og fortsætter:

- Dermed kan de studerendes valgfag få stor betydning. Man bli-ver nødt til at se på, om valgfaget passer ind i det kandidatstudium, man ønsker.

Langsigtet løsning nødvendigStår det til CBS’ direktion, er dis-kussionens omdrejningspunkt ikke, hvorvidt der er behov for adgangs-krav, men snarere, hvordan de nød-vendige adgangskrav kan udformes

mest hensigtmæssigt. Det er vigtigt at værne om CBS’ egne studerende, men som en internationalt brandet business school er det heller ikke muligt at sige nej til ansøgere ude-fra.

- Det har vi ikke tænkt os, under-streger Peter Pietras.

For Annette Juhl Hansen, studiechef og leder af Student Services på CBS, er stu-dienævnenes situation lidt at stå med et valg mellem pest eller kolera. Indføres der udvæl-gelseskriterier, risikerer en række studerende at miste deres mulighed for at blive optaget på den overbyg-ning, de troede og håbede, at de kunne komme ind på.

- Dette kan blandt andet ramme de studerende på kombinationsud-dannelserne her på CBS, da de ikke er garanteret pladser på cand.merc.-

uddannelserne, men vil skulle kon-kurrere på lige fod med studerende fra udlandet, fortæller Annette Juhl Hansen.

Foretages der omvendt ikke noget, risikerer CBS at stå i samme situation til næste år – omend med

en endnu mere presset citron. Hun

har en tyrkertro på, at lokale-

kabalen nok skal være på plads

inden studiestart i år, men hvis det

ikke lykkes at blive enige om at indføre adgangs-krav på de over-

bygninger, der er hårdest ramt af den øgede interesse, er hun ikke sikker på, hvordan opgaven skal gribes an i 2010.

- Hvis vi ikke har fundet en løs-ning på det her inden næste år, ved jeg simpelthen ikke, hvad vi skal gøre, siger Annette Juhl Hansen.

1

Af Martin KølbækTegning: Niels Poulsen

t r æ n g s e l

‘Lad os ikke glemme, at det er en succes, der skaber et problem. Så når alt kom-

mer til alt, er jeg glad for disse udfordringer. Hellere det end at skulle gå ud og

fyre folk.

Peter Pietrasuniversitetsdirektør

‘Hvis vi ikke har fundet en løsning på det her inden

næste år, ved jeg simpelthen ikke, hvad vi skal gøre.

Annette Juhl Hansenstudiechef

Næste deadline 13. august

Debatindlæg max. 1 A4-side

Sendes til [email protected]

1

c b s o b s e r v e r

Ekspansion i en krisetidPå CBS trodser man økonomisk krise og tænker ekspansion. At studere er nemlig mere populært end nogensinde før, og det kræver plads. Før dette sker, må en række studienævn dog vælge imellem at skærpe optagelseskravene på cand.merc- uddannelserne, eller fortælle de andre 20.000 mennesker på CBS, at der bliver trangt i gangene

Jeg er potte-ligeglad,

om du så er Madonna!

Om bag i køen

med dig! Nu!


Væk med indholdsstyring og frem med målstyring. Med den nye karakterskala, som har været i brug i halvandet år, skulle de studerende gerne være klar over præcist, hvad der forventes af dem til eksamen. Et centralt og helt nyt element i karakterskalaen er fagenes målbe-skrivelser, der skal styrke karakter-givningen i forhold til præstation.

Den nye karakterskala er en følge af Bolognaprocessen, der har ført mange fornyelser med sig i sit forsøg på at ensrette uddannelses-området i Europa.

Det hele startede i 1999 da Bologna-deklarationen blev vedta-get. Der var og er et ønske om et bredt europæisk samarbejde om videregående uddannelser i Europa. Studerendes mobilitet skulle øges, og uddannelse i Europa gøres mere attraktiv for studerende i hele ver-den. I Danmark har det bland andet medført indførelsen af den nye og mere internationale karakterskala.

Målopfyldelse til eksamenKatherine Richardson, prodekan for formidling på det Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, var formand for det udvalg, der foreslog den nye karak-terskala. Udvalget lagde blandt andet stor vægt på, at skalaen skulle anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, og at bedøm-melsen skulle udtrykke graden af målopfyldelse.

Med den nye skala er det menin-gen at gå fra en stram indholds-styring til målstyring. Et af hove-delementerne i den nye skala er, at det ud af fagbeskrivelsen for et fag tydeligt fremgår, hvilke mål der knytter sig til karakteren. Dermed

skal den karakter, den studerende opnår, gives ud fra absolut vurde-ring i forhold til hvor præcist, den bedømte studerende kan demon-strere at have opfyldt de opstillede mål, der fremgår af fagbeskrivelsen. Derfor er målopfyldelse og målbe-skrivelser i dag meget vigtige red-skaber ved karaktergivningen.

- Målbeskrivelserne er vigtige, fordi man ikke kan give en karak-ter for en præstation, med mindre man ved, hvad der forventes af den studerende, siger Katherine Richardson, og fortsætter:

- Jeg forstår slet ikke, at man kunne give karakterer før, hvis ikke man havde noget at vurdere præ-stationen ud fra.

Klar gensidig indsigtAllerede før eksamen er målbeskri-velserne vigtige for både undervise-re og studerende. Den studerende kan se, hvad der er forventet til selve eksamenen, og underviseren ved, hvilke forventninger de stude-rende er underlagt. Undervisning og eksamen skulle på den måde få større sammenhængskraft.

- Man ikke give karakterer uden at vide, hvad der forventes fra ved-kommende, så målbeskrivelserne er altafgørende, siger Katherine Richardson.

Det gør det så til en forudsæt-ning, at der i dag udarbejdes præ-cise målbeskri-velser for hvert enkelt fag – kun med sådanne er det muligt at bestemme graden af målopfyldelse til eksamen. For at dette skal kunne fungere, er det vigtigt, at der gøres en særlig indsats for at oplyse om principper og retningslinjer for karaktergiv-ning generelt og for den nye skala i særdeleshed over for brugere og aftagere.

Ansvaret for, at målbeskrivelserne kan virke som redskab, ligger hos studienævnene og de fagansvarlige:

Konkrete målbeskrivelser - Her er det nødvendigt, at mål-beskrivelserne er konkrete nok til at udføre deres funktion, men alligevel brede nok til at give plads til forskelle i populationen, siger Katherine Richardson.

Det er ikke kun i forhold til vurderingen af den enkelte stu-derendes præstation, at målbe-skrivelserne er et vigtigt redskab. Målbeskrivelserne er også vigtige i forhold til de studerendes retssik-

kerhed. - Her er mål-

beskrivelserne vigtige. Tidligere

i en klagesag kunne man

som underviser, sige: ”Jeg vur-

derer, at du var under middel.” Men i forhold til hvad? spør-ger Katherine Richardson og

fortsætter:- Når vi har og havde en absolut

skala og ikke en relativ karakter-skala, giver dette ikke mening. I dag kan man henvise til målbeskri-velserne og sige mere præcist, hvad der manglende i præstationen.

Samtidig kan de studerende helt konkret bruge målbeskrivelsen både før og efter eksamen:

- Nu ved de, hvad der forven-tes af dem til eksamen, og hvad de skal lægge vægt på i efterføl-gende klagesager, siger Katherine Richardson.

1

Ingen slinger i karaktervalsenStuderende bliver med den nye karakterskala vurderet på deres præstationer i forhold til, hvad der forventes af dem. For at det kan lade sig gøre, skal der være præcise målbeskrivelser til hvert enkelt fag.

Af Christina D. TvarnøFoto: Scanpix

m å l e r e d s k a b e r

‘Jeg forstår slet ikke, at man kunne give karakterer

før, hvis ikke man havde noget at vurdere

præstationen ud fra.

Katherine Richardsonformand for udvalget bag

den nye karakterskala

Hvad var det lige, der gjorde, at det ikke gik så godt? For mange studerende bliver den undren ikke forløst. Det er der en kontant grund til. Hverken ved skriftlige, mundt-lige eller projekteksamener er der afsat tid til, at den studerende kan tale med eksaminator om, hvad

der gik godt eller mindre godt, og hvad der måske skulle laves bedre i næste projekt.

De studerende på CBS føler, at der mangler feedback på eksamen og karakteren. Efter en endt eksa-men kan det nemlig være et meget nyttigt redskab at få at vide, hvad man helt konkret har gjort godt eller galt. Når det ikke er muligt at få feedback, så sker det i stedet, at mange studerende vælger at klage over karakteren – ikke kun fordi de på den måde kan beklage sig over

en for lav karakter, men også fordi de som del af klageprocessen kan få en konkret og faglig forklaring.

Karakterens begrundelseTil en skriftlig eksamen er der to steder, hvor den studerende kan se, hvorfor karakteren endte som den gjorde. Det første sted er fagets målbeskrivelser, der står i studie-ordningen eller i fagbeskrivelsen. Det andet sted er i rettevejled-ningen til den skriftlige eksamen. Disse to steder kan sammen med

karakterbekendtgørelsen give den studerende et indblik i, hvilket grundlag karakteren er givet på. Med det indblik kan den stude-rende så forhåbentlig blive bedre til den næste eksamen.

Til mundtlige eksamener og projekteksamener er der dog ikke nogen rettevejledning. Her er faget eller projektets målbeskrivelse det eneste, som den studerende kan bruge til at evaluere karakter og eksamen på.

Når et projekt er lavet indivi-

duelt, kan der være mulighed for, at den studerende får feedback til eksamen – hvis der er tid. Men er projektet udarbejdet i en gruppe med efterfølgende individuel eksamen, så kan hver enkel stude-rende ikke få konkret feedback. En sådan kunne nemlig stille de andre studerende i gruppen i en mere fordelagtig situation. Og hvis hele gruppen skulle have feedback, efter alle havde været til eksamenen, så

Tilbagemeldingernes kontante konsekvenserFra de studerendes side er der et ønske om at få mere feedback på opgaver og projekter. Det er der cirka syv millioner gode grunde til, at de ikke får. Hvert år. Fra underviser og eksaminators side er problemet nemlig, at den tid, en sådan feedback kræver, ikke indgår i normerne for eksamen

Af Christina D. Tvarnø

k a r a k t e r b r i s t

Karakterbekendtgørelsen:§ 9. Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag/fagelement (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning).

§ 10. Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvil-ken grad præstationen opfylder de mål for faget/fagelementet, som er fastsat i bekendtgørelsen om uddannelsen, studieordningen m.v.

Stk. 2. Universitetet fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen, jf. §§ 2-8, for de enkelte fag/fagelementer, som afsluttes med en prøve.

De studerende skal have klar besked om, hvad målet er med det enkelte fag, og dermed hvad de kan forvente at skulle præstere ved eksamen, fast-slår Katherine Richardson.

Fortsættes side 4


Revisors erstatnings- og

disciplinæransvar

af Søren Halling-Overgaard

Denne 3. udgave af Revisors erstatnings- og

disciplinæransvar indeholder en ajourført over-

sigt over det retsgrundlag samt de domme og

kendelser, der er af relevans ved stillingtagen

til revisors erstatnings- og disciplinæransvar.

Relevant retspraksis, herunder den betydelige

højesteretspraksis der er fremkommet i perio-

den fra 2003 til 2008, er taget med frem til 1.

februar 2009.

ISBN 978-87-574-1852-1

3. udgave 2009

474 sider – hæftet

Pris kr. 1050,- (inkl. moms)

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Design og styring af institutioner

– økonomiske essays

til ære for Niels Blomgren-Hansen

Svend E. Hougaard Jensen

& Peter Møllgaard (red.)

Dette festskrift er en anerkendelse fra med-

arbejderne ved Økonomisk Institut på Copen-

hagen Business School (CBS) af den store ind-

sats som Niels Blomgren-Hansen har ydet

instituttet over en lang årrække samt af hans

bidrag til den økonomiske forskning i Danmark.

Festskriftet tager form af 16 essays, som

spænder over en række økonomiske emner og

metoder. Mange af disse har Blomgren-Hansen

selv i løbet af sin karriere været omkring.

ISBN 978-87-629-0362-3

1. udgave 2009



Handelshøjskolens Forlag

EU-PIL

European Union Private International

Law in Contract and Tort

af Joseph Lookofsky & Ketilbjørn Hertz

As indicated by the title, the focus of this book

is on the private International Law rules appli-

ed by courts and arbitral tribunals in the Eu-

ropean Union. Through the inclusion of numer-

ous concrete examples, the authors emphasi-

se the interdisciplinary nature of the subject

and thus the many relevant »connections« be-

tween private international law and substanti-

ve commercial law, especially as regards con-

tractual and delictual matters (e.g.) in cases

concerning contracts for the international sale

of goods, cross-border claims relating to pro-

duct liability, etc.

ISBN 978-87-574-2037-1

1. udgave 2009




Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø

Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55

[email protected] · www.djoef-forlag.dk

nytjuridisk

forlagHandelshøjskolens

Forlag

Jurist- og Økonomforbundets

Forlag

Skatte & afgiftsstrafferet

af Jan Pedersen

Bogen indeholder en almindelig del omhand-

lende strafansvarets grundbetingelser, således

som de aktualiseres i skatte- og afgiftsstraffe-

retten, samt en speciel del omhandlende en

gennemgang af straffebestemmelserne i skat-

tekontrolloven, kildeskatteloven, opkrævnings-

loven, arbejdsmarkedsfondsloven og momslo-

ven. Gennemgangen suppleres med en ind-

gående behandling af praksis.

Bogen henvender sig til advokater, revisorer,

myndigheder og andre, som i praksis beskæf-

tiger sig med skatte- og afgiftsstrafferet.

ISBN 978-87-574-1671-8

3. udgave 2009




r e d i g e r e t a f t o r k i l b a n g

l æ s t p å cbsobserver.dk

To CBS-studerende fik kronprinsens legatStud.merc.pol. Louise Stenberg Jensen og stud.merc. Anders Vibholt modtog mandag den 25. maj som de første CBS-studerende nogensinde legater fra ”Crown Prince Frederik Fund”. Legaterne dækker et års studier ved John F. Kennedy School of Government på Harvard University. Louise Stenberg Jensen regner med blandt andet

at tage kurser, som John F. Kennedy School afholder i samarbejde med Harvard Business School, til at bygge op til hendes kandidat-grad i International Business and Politics, mens Anders Vibholt vil følge kurser fra master-programmet Public Administration and International Development.

29.05.2009

Nedbrud på e-campus medførte valgfagskaosOmkring 3.500 studerende fik problemer med at vælge valgfag til næste semester, da e-campus gik ned lige op til deadline for tilmelding mandag den 18. maj. Fristen blev udskudt 24 timer, og e-campus kom op at køre i en form for fejlsikret tilstand, så alle

fik mulighed for at tilmelde sig. Problemet med sitet var, at den ”cache” på det nye e-campus, der skal gøre det muligt at have mange brugere logget ind på en gang, var gået i stykker.

19.05.2009

CBS Sport bedst i Eurocup 2009Lørdag den 9. maj blev CBS Sport kaldt på scenen ved afslutningsfesten for det store internationale sportsstævne for universiteter, Eurocup 2009. Her blev de kåret som årets bedste hold, målt på sammenlagte placerin-ger. CBS Sport vandt håndbold for kvinder,

basketball for herrer og volleyball for herrer. Hertil kom en andenplads i fodbold for kvin-der, to tredjepladser i henholdsvis volleyball og basketball for kvinder samt en række fine individuelle placeringer.

11.05.2009

CBS dominerer Venture Cup-finalefeltetFem ud af de ti finalehold i årets Venture Cup har deltagelse af CBS-studerende. CBS-studerende er generelt gode til at tænke forretning, og det er nødvendigt, hvis man skal klare sig godt i konkurrencen, mener External Relations Manager for Venture Cup, Angelica Vargas. Paw Linnemann Larsen, som læser entrepreneurship på CBS, er med på et af favoritholdene, Immeasure, sammen med tre DTU-studerende:

- Det er meget anderledes end at danne gruppe på CBS. Rollefordelingen har været meget klar, og det har lettet processen. Det har været lidt overraskende, at der stort set

ikke har været nogen konflikter. På CBS går bølgerne ellers højt, når man arbejder sam-men i en gruppe. Det kan måske lyde lidt som en fordom, men for de DTU-studerende, jeg har mødt, er projektledelse måske ikke så interessant, mens mange Business School-studerende gerne vil være med, hvor der træffes beslutninger, siger han.

De fem hold med CBS-deltagelse i Venture Cup-finalen er 1Calendar, Centiverse, Freja, Immeasure og Multiaerobics. Du kan læse mere om resultat af finalen, der finder sted, efter avi-sen er sendt til tryk, på cbsobserver.dk.

19.05.2009

Dystre jobudsigter for cand.merc.-dimittenderneHver fjerde cand.merc.-dimittend er arbejds-løs i København og på Sjælland, viser tal fra arbejdsløshedskassen CA a-kasse. I marts var 98 nyuddannede cand.merc.’er ledige i regio-nen, der omfatter København og Sjælland, mens det drejer sig om 207 personer i hele landet. På landsplan er der tale om mere end en fordobling i ledigheden det seneste

år – en stigning på 105 procent. Her ser det lidt mindre dystert ud i København/Sjælland, hvor ledigheden ’kun’ er steget med 63,3 procent fra marts 2008 til marts 2009. CA har en karrierekonsulent tilknyttet CBS: Thomas Klintgaard, der hver tirsdag og torsdag har kontortid på Kilen i lokale 1.82.

27.05.2009

CBS Students etablerer it-rådgivningMange studerende har ulovlige programmer på deres computere og omgås lemfældigt med deres data. Det vil det nye Students IT (SIT), som CBS Students står bag, gøre noget ved. SIT skal blandt andet rådgive om, hvor-dan man kan låse computeren fast, og om smarte backupløsninger. Derudover vil SIT også arbejde med at udrydde brugen af ulov-lig software blandt studerende, noget som er strafbart og i høj grad unødvendigt, fordi der findes mange rigtig gode open source pro-grammer til en pc. SIT vil også give gode råd om, hvordan man undgår virus og spam og

laver sikre password. Endelig vil SIT forholde sig til, hvordan CBS imødekommer studeren-des it-behov, når skolen implementerer ny it. Er du studerende, og interesserer du dig for it, vil SIT gerne have din hjælp. I praksis skal du som medlem af teamet deltage i cirka et møde om måneden, hvor forskellige emner vil blive diskuteret. Det første møde hol-des den 17. juni kl. 16.30 hos CBS Students på Solbjerg Plads. Hvis du gerne vil være medlem af teamet, kan du henvende dig til Kenneth Elong, der er SITs kontaktperson, på 2326 1621. 15.05.2009

Italiensk for de rigtig garvedeCBS’ tolke- og translatøruddannelse i italiensk genopstår som privat betalingsuddannelse under Translatør- og Tolkevirksomheden Alpha•Lingua. Initiativtagerne til kurset, Carina Graversen og Lisa Hersild, er selv uddannede tolke og translatører fra CBS og fungerer som eksterne lektorer på CBS. Sideløbende driver de egen translatør- og tol-kevirksomhed.

- Det er godt, at vores egne kandidater har så meget entrepreneurship, at de kan stable dette initiativ på benene, og jeg ønsker dem alt mulig held og lykke med det. Jeg må så også erkende, at jeg synes, at det er ærgerligt, at det er nødvendigt, siger cand.ling.merc.-studieleder og IKK-lektor Doris Hansen, hvis studienævn har CBS’ snart afviklede tolke- og translatør uddannelser under sig. 04.05.2009


Noget af det nyttigste at vide er, hvad man gør godt, og hvad man kunne gøre bedre. Det giver de bedste forudsætninger for at sætte ind, hvor det gør mest gavn. Men rigelig feedback og dialogbaseret uddannelse er desværre en dyr for-nøjelse. Derfor må universiteterne balancere økonomi med pædagogi-ske idealer for at få alle aspekter til at hænge sammen.

En konkret fortolkning af en større ana-lyse om studie-miljø, udarbejdet af Torben K Jensen fra Århus Universitet, viser, at især tre forhold har en negativ indfly-delse på de stu-derendes motiva-tion. Det første handler om frustration over egen arbejdsind-sats – noget som universiteterne næppe kan klandres for. Det andet handler om transpa-

rens i forhold til faglige krav og mål – noget der er blevet bedre efter kravet om, at der skal udfor-mes definerede læringsmål for hvert enkelt fag.

Det tredje forhold, der spil-ler negativt ind på de studerendes motivation, er manglende feedback på faglige præstationer. Hvis de stu-derende ikke får feedback på prø-ver og eksamener, har det negative konsekvenser for deres motivation og indlæring.

En dyr men vigtig indsigtPå CBS gør man, hvad der er muligt med de midler, man har til

rådighed. Ideelt set så man også gerne, at prøver

og eksamner udgjorde en stør-re del af lærings-

processen.- Der bruges

rigtig mange penge på

udprøvning, og de skulle jo gerne bidrage til den faglige udvikling. Men det skal også

løses med bedre læringsmål, der

skal gøre det nemmere for stude-rende at vurdere opgaven i forhold

til karakteren, fortæller CBS’ pro-dekan for uddannelse, Sven Bislev, der dog mener, at mere dialogba-seret uddannelse på nuværende tidspunkt ville skabe endnu mere værdi for uddannelserne end feed-back.

Andetsteds i dette nummer af CBS OBSERVER kan man læse, at der årligt foretages cirka 120.000 bedømmelser på CBS, og at et krav om feedback dermed ville kræve en investering på syv millioner kroner om året. Men det er man ikke enige i hos CBS Students.

- Det handler jo om at sætte ind der, hvor problemet er størst. Den største mangel på feedback er i forbindelse med de studier, hvor eksamener primært består af pro-jektopgaver, hvor den karakter, der gives, er den eneste feedback, den studerende får. Når karakteren til dels baseres på normative vurde-ringer, kan det være meget svært at vurdere, hvor man har klaret sig godt eller mindre godt, siger CBS Students’ formand, Jenskumar Sivagurunathan.

MønsterbrydereIfølge tænketanken under FUHU, Forum for Business Education (FBE), er der også andre årsager til, at feedback er af afgørende vigtig-hed. Det drejer sig om behovet for at hjælpe specielt mønsterbrydere,

der får mindre hjælp af netværk og forældre til at klare sig igen-nem de længeregående merkantile uddannelser. Og det er netop på de uddannelser, at problemet er størst, idet kun ni procent af de studerende her ’altid’ eller ’ofte’ får feedback på deres opgaver.

- Det er vigtigt for samfundet, at vi hjælper de dygtige mønsterbry-dere, som har et ekstra behov for feedback, fordi de typisk ikke har et akademisk bagland. Vi har brug for alle hænder på arbejdsmarkedet i fremtiden, fortæller chefkonsulent i FBE Jóannes J Gaard.

Tidligere er FBE kommet med et forslag om, at man satte taxamete-ret op på de merkantile uddannel-ser for netop at give plads til mere feedback og dialog. Hos FBE anslår man, at det ville kræve en forhøjel-se af taxameteret på mellem 8.000

og 10.000 kroner per studerende.

Budgetterne sætter grænsenProblemet er netop også at budget-terne på CBS allerede er strukket til bristepunktet. Sven Bislev medgiver, at der måske er et større behov på de projektorienterede uddannelser, men alle uddannelserne er pressede.

- Der kommer ikke til at ske en omfordeling af midler fra de hårde til de bløde uddannelser for at skabe mere feedback, slår Sven Bislev fast og fortsætter:

- Jeg anerkender, at eksamenerne ikke er meget læringsbaserede, som det forholder sig i dag. Mere dialog er også en af de første ting, vi vil prioritere højt, hvis der kommer en forhøjelse i taxameteret. Men den tør jeg først glæde mig over, når den kommer.

1

ville det for det første kræve, at alle i gruppen med sikkerhed kom op efter hinanden, og for det andet at der afsættes ekstra ressourcer til at aflønne den tid, en feedback kræver.

120.000 karakterer per årDer holdes rigtig mange eksamener og gives rigtig mange karakterer på CBS. Mere præcist gives der ifølge Annette Juhl Hansen, Studiechef på CBS, cirka 120.000 karakterer om året, Det giver et interessant regnestykke: Hvis hver feedback eksempelvis tog ti minutter, så ville det blive til 20.000 timer.

- Omregnet i kroner svarer det til cirka syv millioner, oplyser Sven Bislev, lektor på institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse samt prodekan for bachelo-ruddannelserne på CBS.

Det er også en slags penge. Manglende ressourcer er derfor en væsentlig faktor i vurderingen af, om der kan indføres en generel feedback på eksamen og karakterer.

- Med den ressourcesituation, vi

har på CBS på grund af vores lave taksameterordning, så ville vi nok vælge at bruge de syv millioner kroner på småholdsundervisning i stedet for, siger Sven Bislev

Feedback ikke eneste løsningDe studerende mener, at feedback på karakteren bør indføres, fordi det vil øge gennemførelsen og nedsætte den samlede studietid. Sven Bislev mener, at tanken om feedback kan være relevant, særligt inden for mere kvalitative fag, hvor undervisningen bygger på en høj grad af dialog.

- Men i forbindelse med eksamen i fag, der kræver mere præcise svar, er feedback ikke så relevant. Og den type fag har vi rigtig mange af på CBS. Som det er nu, hvor vi skal klare os for det, vi har, er det ikke feedback, som vi efter min mening skal prioritere, siger Sven Bislev og fortsætter.

- Vi skal bruge vores ressourcer til at støtte de studerende, så de selv tager ansvar for egen læring. Her mener jeg ikke, at feedback er den endegyldige løsning. I stedet skal vi støtte de studerende, så de

forbereder sig bedre til eksamen.

Målbeskrivelser Version 2.0 En måde at støtte de studerende, så de tager ansvar for egen læring og i sidste ende ender med at være til-fredse med eksamensresultatet er at arbejde på mål-beskrivelserne. Meningen med målbeskrivelser-ne er i henhold til karakterbe-kendtgørelsen, at bedømmelse skal ske ud fra mål-beskrivelsen og dermed de fag-lige mål, der er opstillet for det pågældende fag.

CBS er i gang med at tilrette målbeskrivelserne allerede nu:

- Vi arbejder os frem mod en version 2.0. Vi skal beskrive målene og vise, at de studerende når de opsatte mål. Meningen med version 2.0 er at strømline og harmonisere målbeskrivelserne og gøre det hele

mere gennemsigtigt. Vi vil blandt andet prøve at lave censorindbe-retninger, der i højere grad måler direkte på målbeskrivelserne, så vi sikrer, at det rent faktisk er på det grundlag, karakteren er givet, for-klarer Sven Bislev.

Der er mange, som vil have glæde af en Målbeskrivelser version 2.0. Såvel censorer som interne

og eksterne undervisere samt ph.d-studerende

kan på den måde sikre, at de studerende ender op med

at føle, at der er en sammenhæng

mellem mål-beskrivelse og karakterskala.

Annette Juhl Hansen mener også, at mere

præcise målbe-skrivelser – sup-

pleret med rettevejledninger, hvor det som for eksempel ved skriftlige eksamener giver mening – er en god løsning:

- Samtidig vil det også være godt, hvis de studerende sætter sig ind i målbeskrivelserne, inden de går

til eksamen – og bagefter reflekte-rer lidt over deres karakter, inden de beslutter sig for at klage, siger Annette Juhl Hansen.

Feedback som investering?Selv om de studerende altså føler et behov for feedback, så ser det ikke ud til, at der bliver råd til det inden for de nuværende økonomi-ske rammer. Spørgsmålet er så, om en generel feedback ordning kunne finansiere sig selv, fordi frafaldet ville mindskes og gennemførelsesti-den forkortes.

Der tales i dag meget om dyna-miske effekter som finansierings-model til for eksempel skattelet-telser. Men dette mener Sven Bislev ikke er aktuelt som finansierings-model til de cirka syv millioner kroner, en generel feedback vil koste:

- Der er ingen grund til at tro, at effekten er så enorm, at feedback ville udgøre en selvfinansierende model. Det vil være en alt for stor gambling, siger Sven Bislev.

1

De omkostningsfulde fordele ved feedbackEn analyse viser, at de studerende ville få stor glæde af mere feedback. Særligt mønsterbryderne har hårdt brug for den. Hos CBS er intentionerne gode, men på grund af det lave taxameter er budgetterne allerede strukket til bristepunktet

Af Thomas EdvardsenFoto: Liselotte Østergaard

b e d ø m m e l s e s i n d s i g t

‘Det handler jo om at sætte ind der, hvor proble-met er størst. Den største mangel på feedback er i

forbindelse med de studier, hvor eksamener primært består af projektopgaver,

hvor den karakter, der gives, er den eneste feedback, den

studerende får.

Jenskumar Sivagurunathanformand for CBS Students

‘Vi skal bruge vores ressourcer til at støtte

de studerende, så de selv tager ansvar for egen læring.

Her mener jeg ikke, at feedback er den endegyldige

løsning. I stedet skal vi støtte de studerende, så de forbereder sig bedre til eksamen.

Sven Bislev vicedekan for undervisning

Tilbagemeldingernes kontante konsekvenser...fortsat fra side 4

Formand for CBS Students, Jenskumar Sivagurunathan, mener, at CBS i første omgang må levere feedback der, hvor det er mest nødvendigt.


Eksamen er i dag at skulle opfylde flest mulige foruddefinerede læringsmål. Dermed antyder begre-bet læringsmål, at den studerende på forhånd ved præcis, hvad der skal skydes efter. Men sandheden er, at både undervisere og stude-rende rammer forbi.

For mange tusinde studerende på tekniske uddannelser er det til at overskue. Her udgør målet sim-pelthen det resultat, der kan sættes to streger under. For sociologer og humanister gælder der lidt andre vilkår. De må skyde efter deres mål igennem en tåge af subjektive vur-deringer, der indgår i bedømmelsen af deres projekter.

- Rundt omkring i uddannelses-systemet er der langt flere problem-stillinger, men det er et meget nyt system, og derfor kan vi forvente forbedringer, når vi bliver lidt bedre til at bruge det, fortæller linjekoor-dinator på cand.soc.(PKL) og lektor på LPF Erik Højbjerg, der under-streger, at dér hvor indførelsen af læringsmål har haft den største og mest positive pædagogiske effekt er i tilrettelæggelsen af fagforløb, fordi de tvinger fagleder til at overveje og systematisere, hvad de stude-rende skal lære på faget.

Svært med åbne læringsmålDer er som nævnt forskel på, hvor kompatible forskellige former for uddannelse er med idéen om læringsmål. Lidt firkantet sagt er det langt nemmere at sætte klare læringsmål op, jo mere teknisk eller professionsbaseret uddannelsen er. Grunden til det er, at der langt ofte-re er et ”rigtigt” svar på de tekniske

uddannelser, og at professionsud-dannelser oftest bygger på accepte-ret og velfunderet lærdom.

De største udfordringer gælder for de uddannelser, hvor der er mange mundtlige diskussionsba-serede eksamener og mange pro-jekter, der skal vurderes kvalitativt. Her skal læringsmålene være skar-pe nok til at vurdere, i hvor stor udstrækning den studerende har lavet et solidt projekt.

- Jo mere vi lægger op til krea-tivitet, jo mindre gennemsigtige bliver læringsmålene, hvilket ellers netop er et af formålene med dem. Desuden bliver det mere proble-matisk, jo nyere forskning der ind-drages, fordi ny teori i mindre grad bygger på accepteret forståelse, forklarer lektor og linjekoordinator Erik Højbjerg.

Bedømmelse uden facitOgså i forbindelse med bedøm-melsen giver læringsmål problemer. Når det handler om at bedømme projekter, hvor der ikke kan gives deciderede rigtige eller forkerte svar. I bekendtgørelsen bliver der beskrevet kriterier som væsentlige og uvæsentlige mangler – samt om få eller mange mangler, men nær-mere bliver det ikke specificeret.

- Det bliver en diskussion mel-lem eksaminator og censor om, hvorvidt der er mange fejl, og om en fejl er væsentlig eller ej, men vi ved naturligvis, hvad der er centrale temaer, og der skal der naturlig-vis helst ikke være fejl, fortæller Censorsekretariatets sekretariatsle-der, Mogens Gruelund, og fortsæt-ter:

- Derudover baseres bedøm-melsen også på helhedsindtryk i forhold til alle læringsmålene, hvil-ket kaldes den samlede vurdering i bekendtgørelsen.

Mogens Gruelund slår desuden

fast, at det er op til universite-tet at garantere for kvaliteten af beskrivelserne af læringsmålene og uddannelsen. Han erkender, at det kan være svært – specielt på de uddannelser som de ovennævnte, hvor der indgår mange kvalitative vurderinger, fordi disse indeholder et element af skøn. Her hjælper censorernes faglige profession dem til at tolke målbeskrivelserne.

Tilbage til skalaenDertil kommer den helt grundlæg-gende forskel på den gamle tretten-talsskala og den nye syvtrinsskala.

I gamle dage skulle den studerende argumentere sig op ad skalaen og fik tretten for den ekstraordinært gode præstation. Den nye skala fungerer ved at den studerende starter på tolv og derefter bliver der trukket fra hver gang den stude-rende laver fejl.

12 gives for den fremragende præstation der kun indeholder ”få uvæsentlige mangler”. Det sker i forhold til de omtalte lærings-mål, men det er en afgørende forskel, om der lægges til eller trækkes fra. Det skal man som studerende være klar over.

Cirklens endeHer bliver cirklen komplet, fordi både læringsmål, bedømmelse og skala er indbyrdes afhængige af hinanden i den måde, de fungerer på:

Læringsmålene sikrer gennem-sigtighed i faget og ligger til grund for, hvad der rent faktisk bedøm-mes. Bedømmelsen er en vurdering af, hvad der er væsentlige og uvæ-sentlige mangler, samt hvor mange, der er ”mange”. Endelig bestemmer skalaens tilgang, at der trækkes fra for hver mangel eller fejl, samt at der ikke gives point for noget, der er ekstraordinært godt.

Fordele og problemer ved det nye system bider dermed sig selv i halen, og den største risiko for at fare vild i tågen gælder altså

uddannelser, hvor eksamener pri-mært tager form af projekter og mundtlige fremlæggelser. Endelig er det relevant at huske, hvor nyt det nye system er.

- Vi er i alpha eller beta version med lærings-

målene, og der er et begrun-det håb om,

at vi kan blive langt bedre til at skrive

gode lærings-mål, siger Erik

HøjbergDet kræver

også engage-ment fra de studerende – blandt andet for at sikre en klar og

god definition af relevante

læringsmål gen-nem studienævnsrepræsentanternes arbejde. Det gælder ikke blot for forståelsen af, hvordan bedømmel-sen foretages, men også hvordan hele systemet hænger sammen. Og i sidste ende har den enkelte stu-derende naturligvis stadig adgang til at klage, hvis læringsmål eller bedømmelse ikke er i orden i for-hold til læringsmålene. Mener en studerende, at læringsmålene ikke er korrekte eller i øvrigt dækkende for uddannelsen, skal vedkom-mende rette henvendelse til studie-nævnet.

1

Læringsmål og bedømmelse i læringsfasenLæringsmål, bedømmelse og karakterskala bliver tre sider af samme sag, når de studerendes præstationer bliver bedømt. Nye krav har ført til konkrete forbedringer, men specielt på uddannelser med meget projektarbejde skaber de også store udfordringer. Universiteterne kan selv afhjælpe situationen ved at skabe bedre læringsmål, og de studerende kan hjælpe til

Af Thomas Edvardsen

l æ r d e m å l

‘Jo mere vi lægger op til kreativitet, jo mindre

gennemsigtige bliver læringsmålene, hvilket

ellers netop er et af formålene med dem.

Desuden bliver det mere problematisk, jo nyere

forskning der inddrages, fordi ny teori i mindre

grad bygger på accepteret forståelse.

Erik Højbjerglektor og linjekoordinator

Det er tvingende nødvendigt!

Det var altså meget nemmere

at få dem til at tale, dengang

de kunne snakke karakteren

op og ikke bare ned, som nu!

Helliger vore

læringsmål

virkeligt det?

tegning: niels poulsen

grafik: rené lynge

Se en gennemgang af klagesy-stemet på næste side.


research og tekst: thomas edvardsen, grafik: rené lynge

9

FINN JUNGE-JENSENr e k t o r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n i k ø b e n h a v n a u g u s t 1 9 8 7 - j u l i 2 0 0 9

Da jeg i 1980 – måske lidt lar-mende – forlod rektorposten, lan-dede jeg på et ledigt sæde i Det erhvervsøkonomiske Fakultetsråd, hvor jeg for første gang så Finn Junge for bordenden i min gamle dekanstol. De lange lokker fra ven-strefløjen var blevet lidt kortere, nærmest i stil med Prins Valiant, alle pigers helt. Altid i mørkeblå fløjlsbukser og rullekrave-sweater, altid afslappet.

Finn var en succes som dekan. Han kom fra den nye kultur, fra det adfærdsvidenskabelige Organisationsinstitut, som Torben Agersnap fra sit Kontor 101 havde udviklet til at blive fakultetets stør-ste – og mest selvbevidste – institut.

Den unge dekan var europæisk fægtemester, inkarneret pokerspil-ler og spillede skak med alle og

enhver – simultant! Han overvæl-dede fakultetsrådet med en strøm af nye tanker og idéer. Og hvis de ikke umiddelbart fik tilslutning, dukkede de op igen på en senere dagsorden, måske i en lidt anden formulering, indtil alle forstod, at det måtte være vejen frem.

Når dagen var forbi, samledes vi alle i Finns nyetablerede kunstgal-leri i Kartoffelrækkerne, hvor Finns mor og søster bagte pæretærter, hvor Finn skænkede vin over bar-disken, og hvor vi diskuterede eksistentialisme og samfund med galleriets unge og gamle kunstnere. Der var altid sommer og munterhed i Finns galleri.

Den interne brobyggerDa vi nogle år senere skulle have en ny rektor efter Frode Slipsager, var alle, jeg var i kontakt med, enige om, at Finn var den eneste, der kunne bygge bro mellem høj-skolens modstridende kulturer. Men den unge dekan var ikke meget for at påtage sig hvervet som rektor efter den ballade, der netop havde

været i Børsens Nyhedsmagasin om nedrige magtkampe på Handelshøjskolen, skrevet af jour-nalist-studerende Arne Ullum, der senere fandt sin rette plads som chefredaktør på Ekstra-Bladet.

Stort set alle på Sprog og mange på Økonomi prøvede at overtale Finn. Men nej, han ville simpelthen ikke! Også jeg, der havde haft et godt samarbejde med ham i fakul-tetsrådet, forsøgte at få ham til at forstå, at han var den eneste, der kunne forlige de stridbare gemytter.

Til sidst brød han sammen og erklærede sig villig under én forud-sætning: at jeg samtidig ville påtage mig dekanhvervet for det økonomi-ske fakultet.

Men kombinationen af Finn Junge og Lauge Stetting mødte modstand blandt vore egne. For at måle temperaturen indkaldte jeg institutbestyrerne på Økonomi til et fællesmøde. Og her var samtlige institutter – bortset fra Finansiering – stærkt imod. De kaldte det en farlig magtkoncentration. Men hvordan det ellers skete, så døde modstanden alligevel ud, og vi blev begge valgt.

Den frygtede magtkoncentration materialiserede sig aldrig. Vi var helt uenige om mange af de store spørgsmål i Finns regeringstid.

Kamp om kombinationerSom undervisningsminister havde Ritt Bjerregård nogle år forinden skrevet en stor kronik i Information om de mange spildte ressourcer til brødløse studier på universite-rne. Hvis uddannelserne ikke blev tilpasset erhvervslivets krav, måtte Ritt med beklagelse skære ned på forskerstillingerne.

Denne tilpasning havde universi-teterne svært ved at gennemføre, i hvert fald gik det for langsomt. Men

Finn så straks mulighederne i form af nye kombinationsstudier, som jeg til gengæld havde store betænke-ligheder ved. Målet var for mig en højnelse af det faglige niveau for vore studier, mere professionelle erhvervsøkono-mer, national-økonomer og sprogfolk og gerne mere vir-kelighedsnære statistikere og jurister – ikke bare kombinatio-ner af brokker af uddannelser.

Men Finn fik sine mål gennemført, og han fik jo ret. De nye studerende fravalgte i store tal universiteterne og strøm-mede til Handelshøjskolen. Og til det første af de nye studier, kom-binationen af sprog og økonomi, SPRØK, der var stærkt støttet af Sprog, strømmede der såmænd også studerende fra vore egne sprogstudier, der endte med selv at komme i studenternød. Ironisk nok var tre dygtige lærere fra mit eget institut blandt de første til at melde sig til starten af det nye SPRØK-studium.

Gudfar på stædigste visI Finns mangeårige kamp for høj-skolens internationalisering startede vi også med frontale sammenstød. Finn ville have navnet Copenhagen Business School efter vore store forbilleder Harvard Business School og London Business School. Jeg ville beholde det gode navn Copenhagen School of Economics and Business Administration, der svarede til navnene på vore nordi-ske søsterskoler. Og det hjalp mig ikke i kampen, at jeg kunne påvise, at navnene på vore angelsaksiske

forbilleder faktisk var Harvard Graduate School of Business Administration og London Graduate School of Business Studies.

Men under resten af internationa-liseringsprocessen arbejdede vi fint

sammen. Finn var den engage-rede og opmun-trende bestyrel-sesformand for Handelshøjsko-lens Forlag, da

jeg som direktør udviklede det til det internatio-

nale Copenhagen Business School

Press. Finn var også den sikre støtte, da Niels Christian Nielsen og jeg sammen med Art Stonehill og John Dunning gennemførte vore internationale sommerinstitutter for ph.d.studerende i Gilleleje. Og Finn stod lige bag mig, da jeg kuppede mig igennem med en ret utraditio-nel HA International, som mange dengang var meget imod. Men både her og på SPRØK tiltrak vi straks de højeste adgangskvotienter.

Vi kæmpede bravt, men bevarede venskabet.

2

Af Lauge Stetting,forhenværende rektor

r e k t o r v a l g

‘Stort set alle på Sprog og mange på Økonomi prøvede

at overtale Finn. Men nej, han ville simpelthen ikke!

Lauge Stettingforhenværende rektor

Jeg har arbejdet sammen med Finn Junge-Jensen, siden jeg startede som forskningsassistent på Institut for Organisation og Arbejdssociologi i 1971. Vi har fulgt hinanden tæt gennem årene og er både nære kollegaer og private venner. Det sidste værdsætter jeg meget, for man kommer ikke bare sådan lige tæt ind på Finn.

Det, der kendetegnede IOA med Torben Agersnap som institutleder, var, at der var utroligt højt til loftet og vide rammer – der var plads til initiativer og opbakning til at reali-sere dem. Det gjorde, at vi følte os som pionerer med rig lejlighed til at eksperimentere, og vi har blandt andet udviklet nye undervisnings-former sammen. Netop den ledel-

sesstil er det, der siden har kende-tegnet Finn Junge-Jensen – hans holdning om, at man skal lade de 1000 blomster blomstre, er en arv, han har bragt videre fra 70’ernes IOA til hele CBS.

Finn er på ingen måde nogen top-down leder – selv om han på nogen områder, så som valg af kunst, kan være ret så diktatorisk. Han lytter til, hvad der kommer op nedefra. Han leder på det over-ordnede plan – strategisk ud fra en intention om, at skabe vækst og udvikling ved ejerskab. CBS er en meget professionsfaglig organi-sation – alle har deres egne ideer, og kan Finn se en pointe i en god ide, får initiativtageren et center eller lignende. Han er nemlig meget

bevidst om, at den, der brænder for deres eget, pukler løs og tænker på sit projekt døgnet rundt.

Kommer man til Finn med det ene eller det andet problem, for-mår han som oftest at bidrage med noget, der gør, at situationens ibo-ende muligheder bliver åbenbaret. Han kommer altid med et positivt bidrag, nok fordi han selv er så positiv person. Jeg har desuden per-sonligt aldrig oplevet, at han ikke har holdt sit ord, selv om han ikke altid husker løftet, som man selv gør – det kan være lidt svært at gå op imod, for han har en hukommelse som en elefant, helt ned i detaljerne, og kan være meget vedholdende og diskussionslysten.

1

Det krævede en hel del overtalelseDet var langt fra en given sag, at Finn Junge-Jensen var klar til at tage rektorkappen på sig for 22 år siden. Han lod sig dog overtale – af blandt andre artiklens forfatter, forhenværende rektor Lauge Stetting – og trådte så eftertrykkeligt i karakter

De 1000 blomstrende blomsters arving

Ib Andersen – direktør for CBS Learning Lab: Startede på HHKs Institut for Organisation og Arbejdssociologi samtidig med Finn Junge-Jensen og arbejde sammen med ham om forskning, undervisning og konsulent-opgaver fra første dag. Var institutrådsformand i den periode, Finn var dekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet, og blev leder af Den pædago-giske Serviceenhed, i dag CBS Learning Lab, da Finn blev rektor.

Lektor Finn Junge-Jensen: ”Rektor? Mig? Du må have spist søm!”

Lauge Stetting: ”Finn, vil du ikke nok påtage dig at være rektor for Handelshøjskolen i København? Du er den eneste, der kan.”

foto: jørn albertus

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 0

Det var sigende og befriende, at undervis-ningsminister Bertel Haarder på CBS’ årsfest brød ud i spontan lovprisning af, hvad CBS er blevet til, mens Finn Junge-Jensen har været rektor. Selv i dette festlige lag vidste vi alle, hvad han mente. Det gør alle andre ædruelige også.

Alle steder man kommer, både blandt stu-derende og forskere, taler man i dag om CBS som et unikt sted. Nogle af os kan huske, da HHK blev omtalt som en akademisk udørken, hvor få havde lyst og anledning til at sætte deres ben. Nu har CBS fået celebrity status blandt alverdens business schools og er ble-vet ”the talk of the town” i ledelsesforsknin-gens globale landsby.

Finns rolle i og ansvar for denne forvand-ling taler for sig selv, og når noget taler for sig selv, bør man ikke afbryde det. Alligevel rummer hans måde at være rektor på måske et stykke ledelseshistorie, som fortjener opmærksomhed, fordi det udfordrer popu-lære dogmer og kanoner. Det, som Finn har bevist, er, at man kan få succes ved at lede med overskud – altså ikke lede for at få det på bundlinjen og andre steder.

Mulighedernes mand Ifølge dagens dogmer og kanoner er ideen om ledelse snævert knyttet til at træffe valg og prioritere inden for ressourcemæssige begrænsninger. Vi lever i en verden præget af knaphed, og når vi ikke kan det alt sammen, må vi koncentrere os om det væsentligste.

Det er simpelthen lederens gebet at udvælge det væsentligste.

Men Finn er næppe kendt for sine markan-te og firkantede valg, og han har fået succes med at lede CBS, som om sådanne priorite-ringer ikke var vigtige. I min fortolkning har han derimod lagt sær-lig sjæl i at forfølge og udvikle interessante og innovative muligheder, som senere hen kunne blive væsentlige. Hvis traditionel ledelse er at foretage valg, så er god ledelse måske at sørge for, at der er noget godt og spændende at vælge imellem. Og det kræver tit investeringer i lokale initiativer og eksperimenter med nye ideer.

Hvem ville have troet og turdet prioritere, at man kunne lave en uddannelse, som kom-binerede erhvervssprog og økonomi, lige indtil CBS opfandt SPRØK? Finn var sponsor for dette eksperiment, som studentertilstrømning og opbakningen i erhvervslivet gjorde til en høj og væsentlig prioritet. Finn støttede nogle ildsjæle, som brændte for en ide, og som der-med fik mulighed for at udvikle ideen til en ny og god uddannelse, som nogle studerende og aftagere gjorde til en prioritet.

Udvikling og innovation er en lang kæde, men måske lærer Finns succes os, at priorite-ringer ikke sker i starten af udviklingen, men i slutningen, og at det ikke nødvendigvis er ledelsen, der foretager den, men ”markedet”.

Ideer i evig ilddåbDer har sikkert været mange andre eksperi-menter, der ikke lyk-kedes, men som alli-gevel skulle prøves af i praksis, fordi det er i praksis, ikke i princip-pet, at noget skal stå sin prøve. At give plads til – og støtte til – at prøve ideer af i prak-sis, og dermed også støtte de områder og folk, der har ideer, har i mine øjne været ”stra-tegien” bag Finns suc-ces og CBS’ unikhed.

Det lever muligvis ikke op til tidens krav om synlig og markant ledelse udøvet gennem beslutninger, men til gengæld er det meget klogere og har – i hvert fald i Finns til-fælde – vist sig at være

en effektiv form for ledelse.Når man stiller tingene op som et enten-

eller, sætter man også lederne op til at træffe valg. Men man sikrer ikke, at valgene bliver kloge. Finn har forsøgt noget andet, nemlig at stille tingene op som et ”måske og mulig-

vis”, hvilket har gjort ham i stand til at under-støtte de forsøg og eksperimenter, som skulle vise, om ideen, på det pågældende tidspunkt og med de involverede parter, kunne bringes til at fungere.

At give folk mulighed for at udforske ideer og udfolde initiativer har yderligere haft en stærkt motiverende effekt, så CBS på den måde har fået langt flere ildsjæle og ressour-cer, end nogen kunne kalkulere med.

Mangfoldighedens værdiDen forkætrede mangfoldighed af centre på CBS er det måske mest synlig tegn på Finns ledelse med overskud. Mange hævder, at alle de andres centres aldrig burde være blevet oprettet, men de indser ikke, at det er helhe-den og mangfoldigheden, der er Finns priori-tering. Kun tiden vil vise, hvem der kommer til at yde et bidrag, og der er ingen som helst grund til at tro, at det, andre betragter som sikre satsninger, vil vise sig at være de mest værdifulde i fremtiden.

Det skal så bemærkes, at Finn har støttet mange andre ideer og initiativer, uden at der blev oprettet centre. Mangfoldigheden af pro-jekter, adjungerede professorer, uddannelser, samarbejder med praksis og så videre beviser dette. I mine øjne har strategien været at støtte helheden, mangfoldigheden og initiati-vet. Kun på den måde sikrer vi, at der bliver noget vigtigt at prioritere og udvælge i CBS’s fremtidige udvikling.

Finn har også lært os, at der ikke grund til at prioritere på forhånd mellem fysiske rammer og de indholdsmæssige funktioner. I et eller andet budget er der naturligvis en konkurrence mellem penge, som vi bruger på forskning og undervisning, og penge,

Finn Junge-Jensen er et overskudsmenne-ske med en fabelagtig evne for at motivere andre. Han er selv innovativ og meget eks-periment- og risikovillig, og det gør ham åben over for andre nytænkende, kreative og fagligt grænsesøgende mennesker og deres ideer. Han støtter gerne andres ideer ud fra en stærk bevidsthed om nytteværdien af den flid og energi, mennesker lægger i at

realisere deres egne ønsker og ambitioner. De karaktertræk har skabt en innovativ,

nytænkende og risikovillig ’stedets ånd’ på CBS, hvor alle med ambitioner og gode ideer får store muligheder for at prøve sig selv af. For mit eget vedkommende oplevede jeg det, da jeg efter min tid som dekan egentlig havde mere lyst til at kaste mig over akkreditering og kvalitetsarbejde end at blive lektor igen – det så Finn som en enestående mulighed for at CBS kunne sætte endnu større fokus på de to områder.

Finn har en enorm arbejdskapacitet, en fabelagtig hukommelse og strålende kom-munikationsevner… ikke mindst overta-lelsesevner. Han bevarer overblikket, selv om han altid har mange bolde i luftet, og så bekymrer han sig ikke så meget om detaljer og bureaukrati. Han går efter de optimale løsninger og bekymrer sig så om at tillempe dem til formalia bedst muligt bagefter. Et godt eksempel på hans afslap-pede omgang med snærende regulativer var, da han på egen kappe besluttede at ansætte tre professorer i filosofi i én stil-ling og dermed lagde kimen til Institut for Ledelse, Politik og Filosofi samt FLØK-studiet, der begge er enestående i business school sammenhæng.

På det personlige plan har jeg altid værdsat Finns sans for humor. Det er altid underholdende at være i selskab med Finn, og han evner at tage tingene let og se det komiske i selv de sværeste problemstillin-ger. 1

Jeg har haft direkte reference til Finn Junge-Jensen som institutleder, som dekan og som både universitets- og campusdirek-tør. Det har været en inspirerende ople-velse. Vi har haft en fin og positiv relation gennem årene, og jeg betragter ham som CBS’ store rorgænger og bygmester.

Finn har altid stukket den kurs ud, som vi andre skulle følge, og det har altid været

spændende at følge den. Han har en vision og tænker strategisk – mere end nogen anden, jeg har kendt. Han arbejder ud fra klare værdier, og han fastholder kursen støt, men mindre nogen formår at overbe-vise ham om noget andet – det sker sjæl-dent, men det sker dog.

Som rektor har Finn konsekvent stået for, at CBS skulle blive og være en busi-ness school i verdensklasse, hvis man ikke med CBS’ helt særlige diversitet, højde til loftet og spændende, lidt skæve energi burde sige business universitet. Han har været meget optaget af at tænke en langt bredere vifte af energier og kompetencer, end man oplever på en business school i gængs forstand.

Alle midler er blevet taget i brug til at opnå Finns mål og visioner, selv kunst og campus bliver bragt i spil som del af stra-tegien. Han har formået at tiltrække helt unikke folk og talenter til og har givet dem så sjove, men store faglige og pædagogiske udfordringer, at resultatet er blevet den fantastiske ekspansionsperiode for CBS, Finns tid som rektor har været.

Finn har vist vejen ved at tænke strate-gisk. Han har aldrig startet ud med et krav om et fikst og færdigt foruddefineret resul-tat, men med et krav om ideer, drive og ambitioner, som han har givet stort frirum til at realisere. Det har givet CBS’ en fanta-stisk energi, der gennemsyrer CBS’ ganske ånd. Den ånd har Finn Junge-Jensen et hovedansvar for. 1

Om at lede med overskudProfessor Kristian Kreiner, VIP-repræsentant i CBS’ bestyrelse og forsker på rektors gamle institut skriver om CBS’ udvikling gennem årene under Finn Junge-Jensen, og hvilken lære om ledelse, man kan udlede deraf

Af professor Kristian Kreiner, IOA og CBS’ bestyrelse

r e k t o r v æ l d e

Det innovative overskudsmenneskeDen store rorgænger og bygmester

Gert Bechlund - direktør for Campus & Facilities: Startede på HHK samme år som Finn Junge-Jensen, 1972. Var insti-tutleder for Institut for Anvendt Datalogi og Systemvidenskab (DASY) under Finns tid som dekan. Blev selv dekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet med Finn som rektor og kørte i de roller parløb fra 1994-2000. Fortsatte parløbet i rollerne som universitetsdirektør og rektor frem til 2006 og har siden refereret direkte til rektor som campusdirektør.

Ole Stenvinkel Nilsson – Director of Accreditation and Quality Assurance: HA og kandidat fra HHK, efterfølgende adjunkt, lektor (1980) og ph.d. (1983). Oplevede støt-te fra Finn Junge-Jensen i dennes periode som dekan – i forbindelse med udskillelsen af Forskningsgruppen for Anvendt Statistik fra Institut for Teoretisk Statistik og udvik-lingen af HA(mat.)-studiet (MØK). Tæt sam-arbejde gennem fem år som dekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet.

Allerede i 1987 var Finn Junge-Jensen ambitioner for HHK i verdensklasse...

foto: kim ravn-mortensen

foto: rie neuchs

c b s o b s e r v e r 5 j u n i 2 0 0 9 1 1

Finn er i mine øjne en rigtig dygtig politi-ker. HHK var og CBS er på mange måder en meget ”politisk” institution, hvor mange har egne dagsordener. Her har jeg løbende ople-vet, hvordan han evnede at sno og begå sig, så han kunne få det maksimale ud af tingene, selv om han ikke kunne undgå at få mange øretæver hen ad vejen. Hans politiske evner gav sig også udtryk i HHKs forhold til mini-steriet, hvor han fik det bedste ud af relatio-nerne, så HHK gik fra i 80-erne konstant at være udsat for kritik til at blive betragtet som et mønsteruniversitet i meget høj kurs.

Finn fik også genoplivet Styrelsesrådet, der i en årrække havde haft en lidt hensygnende tilværelse, efter at staten havde taget over. Min oplevelse var, at Finn fik Styrelsesrådet på banen igen for blandt andet at få styrket relatio-nerne til erhvervslivet, som han dermed sikrede en platform, så top erhvervsledere med viden og ideer var villige til at gå ind og gøre det til et engageret forum for dialog og udvikling.

Jeg tror også, at han gjorde det, fordi han i Styrelsesrådet kunne få den seriøse, saglige og faglige debat, der gav ham den modstand og det modspil, Finn altid søger – uden at være nødt til at tage de realpolitiske hensyn, han skulle i konsistorium. At han samtidig tilstræb-te at styrke samarbejdet med FUHU var til stor glæde for begge parter – og FUHUs medvir-ken til at etablere CBS i Porcelænshaven var næppe sket uden den cementering af samar-bejdet, som skete i Finns rektorperiode. Han har blik for, at relationer kan udvikle sig og lønne sig godt i fremtiden.

Det, at Finn er en gudbenådet iværksæt-ter, der efterfølgende aktivt holder en finger på udviklingen, har til tider krævet en næsten umenneskelig arbejdsindsats af ham. Det har gjort, at jeg til tider var bekymret for, at Finn fik sat for mange ting i gang og belastede sig selv over evne. Man ender nemlig med at kære sig om ham. Finn er nemlig et overordentligt behageligt menneske at omgås. Han er rar at være i stue med, og han er storsindet. Og så husker han de anledninger, der er til at mar-kere og fejre – og stiller gerne op og gør det.

1

Hvis jeg skal sætte nøgleord på, så er det, der især karakteriserer Finn Junge-Jensen, en ægte og ærlig åbenhed, en fuldstændig mangel på selvhøjtidelig-hed og en meget lidt hierarkisk tilgang til ledelse. Han er innovativ og ukuelig, og han besidder en smittende opti-misme, der gør, at han altid har øjet ret-tet mod løsninger og muligheder frem for problemer og forhindringer. Lige så smittende er hans næsten drengede begejstring og latter. Og så har Finn har evnen til at udstråle ro og balance. Det er sjældent, at man oplever ham blive vred – men når det endelig sker, er man ikke i tvivl.

Når man arbejder sammen med ham er noget andet, der karakteriserer Finn, at han er ekstremt stærk i sin mundtlige argumentation. Han skriftlige argumentation er så knap så stærk… og har gennem tiden også været mere sporadisk – om det så skyldes, at han er så fortravlet, som han er, eller at han gør sig stor umage for altid at bevare den størst mulige manøvredygtighed og flest mulige åbne optioner.

Som dekan satte jeg stor pris på Finns utrættelige kamp for Det erhvervssproglige Fakultet. Det var ham inderligt imod at lukke de små sprogfag, og han strakte sig langt, for at vi skulle blive ved med at løfte det samfundsansvar, det var at beholde dem. Han var også en stærk og enga-

geret alliancepartner i forbindelse med at gennemføre den store studiereform i ’99, der inddrog de kombinationsmulig-heder, der i dag sikrer erhvervssproge-nes fortsatte overlevelse på CBS.

Da Finn startede som rektor, blev HHK ikke regnet som en seriøs kon-kurrent af de andre universiteter. Det var en klassisk erhvervsøkonomisk og erhvervssproglig handelshøjskole, og ikke som i dag et meget bredt favnende erhvervsuniversitet. Det er Finn Junge-Jensens vilje og vision, der har drejet CBS hen til at blive en bred humani-stisk og samfundsvidenskabelig forsk-nings- og uddannelsesinstitution – og en betydelig spiller på banen.

1

Ole Helmersen – lektor på Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse: Cand.interpret. fra HHK i 1981. Havde sporadisk kontakt med rektor som insti-tutleder for Institut for Engelsk fra 1989-93, men fik så et meget nært samarbejde som dekan for Det erhvervssproglige Fakultet gennem 12 år, frem til 2005.

som vi bruger på kunst og arkitektur. Men vi kender ikke sammenhængene godt nok til at afgøre, hvordan denne prioritering foretages fornuftigt.

Finn har været hovedarkitekten bag CBS’ udbygning, og i dag står vi med en arkitek-tonisk spændende og æstetiske campus, som studerende står i kø for at komme ind på, og som ikke mindst vores udenlandske gæster falder i svime over. Hvad det har af betyd-ning på ”indtægtssiden” i budgettet er svært at gøre op præcist, men betydningen for studentersøgning, tiltrækningen af udenland-ske forskere og vores generelle omdømme forsvinder i den rene omkostningsmæssige budgettænkning.

I både bogstavelig og i overført betydning har Finn lært os at tænke mere på værdi end på omkostninger – og dermed lært os at lægge afstand til den snævert tænkende økonom, som i Oscar Wildes formulering er en, der kender prisen på alting, men ikke værdien af nogen ting.

Ejerskabets egen dialogFinns relation til sin organisation rummer måske også en vigtig lære for andre. I den moderne jargon har ledere og politikere en forkærlighed for at omtale organisationen som ”maskinrummet”, hvilket jo billedligt talt placerer dem selv oppe på kommandobroen. Ideelt set befinder ledelsen sig højt hævet over dagligdagens sved og tumult og kan kommunikere sine ordrer med en maskin-telegrafs klarhed og entydighed: ”Fuld kraft frem!” og ”Fuld kraft bak!”.

Finn ved, at CBS ikke er noget maskin-bureaukrati, men derimod et fagbureaukrati hvor der hverken findes et maskinrum eller en kommandobro. Og hvis ledere opfører sig, som om de stod på broen og kommanderede, så får de hurtigt rollen som bolværksmatro-serne, der inde på kajen og med fast grund under fødderne kritiserer det, der foregår på vandet, og som gør sig kloge på, hvordan man læser søkort – hvilket langt fra er alt,

hvad der hører med til at sejle skibe. Finn har forbrudt sig imod disse ledelsesi-

dealer ved at involvere sig i sin organisation. Hans kendskab til folk og projekter på CBS er fænomenalt, og han har dyrket og ageret i sit vidt forgrenede netværk, både indenfor og udenfor CBS.

Udefra læst har han gjort det for at finde de steder, hvor han kunne skabe en mulig-hed, gøre en forskel og støtte et initiativ og en ide. Netværker er effektive, fordi de mulig-gør koblinger på tværs og skaber fleksibilitet i forhold til nye muligheder og betingelser. CBS’ netværksorganisering er tit blevet gjort til forklaring på, at CBS med relativt få res-sourcer har kunnet være så innovative på for eksempel uddannelsesområdet.

Men samtidigt med at Finn har været en vigtig partner i disse mange tværgående ini-tiativer, har han også været med til at styrke hierarkier og fagdiscipliner. Han har kastet CBS ud i allehånde certificerings- og rankin-gøvelser; han har tilført de klassiske disci-pliner, som for eksempel nationaløkonomi, langt flere ressourcer og opmærksomhed; og han har været med til at indføre et ledel-seshierarki på CBS, som bare for nogle få år siden ville have været utænkeligt.

Både at lede gennem netværk og ledelses-hierarkier, og både at støtte videnskabelige

discipliner og tværvidenskabelige initiativer, savner maskintelegrafens klarhed og entydig-hed. På den anden side afspejler det meget godt den komplekse og modsætningsfyldte virkelighed, som vi lever i, og som kræver mere veltalenhed end klarhed.

Det har krævet Finns uovertrufne veltalen-hed at holde sammen på denne organisation, som i kompleksitet skal matche omgivel-sernes kompleksitet. At gøre dette, og i så mange år som Finn har gjort, er intet mindre end verdensklasse!

Rektor i verdensklasseAt lede med mentalt overskud fører engang imellem til overskud også på bundlinjen. Men bundlinjen er altid afhængig af mange andre ting og mennesker, end nogen ledelse kan kontrollere. At skabe mulighederne og forudsætningerne for, at andre kan skabe de ønskede resultater, er tilsyneladende ikke nogen dårlig strategi.

Finns måde at skabe koblinger, se og støtte ideer og muligheder, forkaste bogholdernes snævre tælleregime og fokusere også på værdi (både når det gælder forskningspro-duktivitet, campusplaner, uddannelsesporte-føljer og regnskaber) har tjent CBS godt.

At forklare og forsvare, at vi har gjort mange forskellige ting på samme tid, har

ikke altid været nemt, men ikke desto mindre nødvendigt. Resultaterne taler for sig selv. Det gør dommen over Finns rektorperiode også. Verdensklasse!

Nu kommer der nye koste til, som CBS’ bestyrelsesformand udtrykker det. Lad os håbe, at de fejer de rigtige steder og med forsigtighed, så der ikke hvirvles for meget støv op. Vi skulle jo gerne bevare det ledel-sesmæssige klarsyn, som har tjent os så godt i Finns periode. 2

Den smittende begejstrede optimistDen fremsynede og visionære politiker

Niels Kjeldsen – direktør: Har samarbejdet med Finn Junge-Jensen gennem 20 år. Blev i 1988 af FUHU udpeget som medlem af HHKs Styrelsesråd, var formand for Styrelsesrådet fra 1992-2003 og medlem af CBS’ besty-relse i årene 2004-2008. Sidder i dag i CBS Boligfonds bestyrelse sammen med Finn.

... ambitionerne er i vid udstrækning blevet realiseret over årene, og en af de få ting, der kan ærgre CBS’ afgående rektor, er, at der stadig ligger muligheder uudnyttet hen.

Professor Kristian Kreiner tillæg-ger Finn Junge-Jensen meget af æren for CBS’ markante udvikling.

foto: visual storm

foto: graa, amgaard & bangsbo

foto: tao lytzen

foto: morten andersen, fotomani.dk


Finn Junge-Jensen kom til CBS i 1971. Dengang var det så ikke CBS, men HHK, og den indledende halvtids-ansættelse som projektmedarbejder var på Institut for Organisation og Arbejdssociologi, hvor Torben Agersnap var Institutbestyrer. Med sig i bagagen havde han en MBA fra University of Winsconsin oveni tre år på Københavns Universitets polit.-studie.

Det var ikke den store respekt, der stod om Handelshøjskolen i København

dengang. Der var hård brug for udvik-ling, og den unge Finn Junge-Jensen var ikke blot organisationsteoretiker, men både innovativ og udviklingsorienteret – noget som Torben Agersnap forstod at give plads til og udnytte. Og mens Finns karriere fortsatte med først et sti-pendiat og siden en lektorstilling, påtog han sig for eksempel gladelig at udvikle nye undervisningsformer og var blandt andet gennem årene studieleder for HD i Organisation.

Det pålagte ledelsesansvarI 1982 blev Finn Junge-Jensen valgt som dekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet i en fireårig periode – han var egentlig midt i et spændende forsk-

ningsprojekt og skulle presses til at tage opgaven på sig. Og efter knap halvandet år tilbage til sin lektorstilling blev han opfordret til at stille op som rektor – og skulle igen presses:

- Jo, jeg var betænkelig ved at stille op som rektor. Det havde været sjovt at være dekan, mens de nye kombina-tionsuddannelser DØK, JØK og MØK blev udviklet og søsat. Det var så under Frode Slipsager, og der herskede en noget anden tankegang om det at være rektor end den, der gælder i dag. Jeg ville ikke være en kransekagefigur, en symbolsk leder. Skulle jeg være rektor, ville jeg være leder af gavn, ikke blot af navn, forklarer Finn Junge-Jensen.

Den kommende ’rektor i blå fløjl’ lod sig dog overtale – blandt andet af argu-menter om, at han var den eneste, der havde en chance for at bygge bro mellem Handelshøjskolens modstridende kulturer. De havde netop markeret sig for åbent tæppe i medierne med historier om ned-rige magtkampe på Kræmmerskolen, der på det tidspunkt ikke nød noget, der bare tilnærmelsesvist minder om den respekt, CBS har i dag.

Samspil på tværs fra startenDer var meget at tage fat på, og etable-ringen af et fornuftigt samspil på tværs af Handelshøjskolen – ikke mindst mel-lem de to fakulteter – stod meget højt på listen.

- Det er vigtigt at have et godt sam-arbejde med dekanerne. Lauge Stetting (daværende Økonomidekan, 1) og jeg havde et godt og frugtbart sam-arbejde, og jeg havde et rigtig godt samspil med Inge Gorm-Hansen (davæ-rende Sprogdekan, 1), blandt andet

om udviklingen af SPRØK (Sprog og Økonomi kombinationsuddannelsen, redbullit), som vi havde været med til at skabe forudsætningerne for, da jeg var dekan. Det lykkedes os da også at etablere den næst mest populære uddan-nelse, vi nogensinde har haft, fortæller Finn Junge-Jensen.

Rektors tyrkertro på, at Handels-højskolens fremtid lå i udnyttelsen af den bredest mulige vifte af fagligheder var grundlagt allerede ved udgangspunktet. En af konsekvenserne ved det var, at han gennem årene har kæmpet loyalt og ind-ædt for fastholdelsen og udviklingen af det erhvervssproglige miljø.

- Det var ærgerligt at vi blev nødt til at opgive tolkeuddannelserne. Vi kæmpede

længe… indtil vi sad i en situation, hvor der var 29 studerende til fem uddan-nelser, og den udvikling kunne vi ikke vende på CBS, når man nu ikke ville gøre noget for det fra ministeriel side. Vi har så efter bedste evne og med gode resultater søgt at bevare uddannelsesmil-jøets livsdygtighed i andre faglige kom-binationer og udnytte forskernes faglig-hed og ekspertise på andre områder. Jeg ser stadig det erhvervssproglige miljø og dets studier som utrolig værdifulde for CBS, siger Finn Junge-Jensen.

Det globale udsyns forpligtelseBlandt Børsens mange kritikpunkter i tiden op til, at Finn Junge-Jensen blev rektor, var Handelshøjskolens manglende internationale fokus. Der havde kritikken så ramt et emne, som han kun kunne erklære sig enig i. Det skulle der gøres noget ved:

- I den første artikel, der blev skrevet efter min tiltrædelse, var overskriften, at vi ville i første division, hvad inter-nationalisering angår – nu hedder det prestigiøse superligaen, og med CBS udvikling hen imod at stedse bedre og mere international gennem årene, tør jeg påstå, at vi er i den. Vi er blevet en forgangsfigur, og vi har oven i købet et Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, hvis forskning har bragt os højt op på ranglisterne inden for International Business, påpeger Finn Junge-Jensen, der gennem årene har været en CBS en særdeles markant og udfarende ambassadør.

- Vi står ganske godt positioneret internationalt i dag, og det er utroligt vigtigt for os at fastholde den position. Vi har gjort meget for at udvikle stærkt

Rektor Finn Junge-Jensen forlader ikke det CBS, han har arbejdet for at udvikle gennem 22 år, kun direktionsgangen. Alligevel er et interview om arbejdet, opgaven, intentionerne, resultaterne og arvesølvet på sin plads. CBS’ kommende HD vice dean gør status

Af Bjørn Hyldkrog

r e k t o r a f r u n d e t

Den lidt ældre dekan i rullekrave, opsat på at få den bredest mulige dialog.

Den unge IOA-lektor i 70’erne - allerede dengang med hovedet fyldt af gode ideer og omgivet af 1000 blomsterende blomster.

Mulighedernes kunst overgår det muliges

Der er gået mange år siden det indledende, smørrede grin over sig selv i rektor-kappe. Finn Junge-Jensen bærer regalierne forbundet med CBS’ højtideligheder med bravour.



længe… indtil vi sad i en situation, hvor der var 29 studerende til fem uddan-nelser, og den udvikling kunne vi ikke vende på CBS, når man nu ikke ville gøre noget for det fra ministeriel side. Vi har så efter bedste evne og med gode resultater søgt at bevare uddannelsesmil-jøets livsdygtighed i andre faglige kom-binationer og udnytte forskernes faglig-hed og ekspertise på andre områder. Jeg ser stadig det erhvervssproglige miljø og dets studier som utrolig værdifulde for CBS, siger Finn Junge-Jensen.

Det globale udsyns forpligtelseBlandt Børsens mange kritikpunkter i tiden op til, at Finn Junge-Jensen blev rektor, var Handelshøjskolens manglende internationale fokus. Der havde kritikken så ramt et emne, som han kun kunne erklære sig enig i. Det skulle der gøres noget ved:

- I den første artikel, der blev skrevet efter min tiltrædelse, var overskriften, at vi ville i første division, hvad inter-nationalisering angår – nu hedder det prestigiøse superligaen, og med CBS udvikling hen imod at stedse bedre og mere international gennem årene, tør jeg påstå, at vi er i den. Vi er blevet en forgangsfigur, og vi har oven i købet et Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, hvis forskning har bragt os højt op på ranglisterne inden for International Business, påpeger Finn Junge-Jensen, der gennem årene har været en CBS en særdeles markant og udfarende ambassadør.

- Vi står ganske godt positioneret internationalt i dag, og det er utroligt vigtigt for os at fastholde den position. Vi har gjort meget for at udvikle stærkt

internationalt orienterede studier og forskningsområder og at etableret tætte samarbejder med udenlandske faglige miljøer. Det har simpelthen var nød-vendigt at gå ind i den udvikling, hvis vi skulle løfte væres samfundsansvar som skattefinansieret universitet ved at understøtte Danmarks stedse mere inter-nationale erhvervsliv på en kvalificeret måde, uddyber Finn Junge-Jensen.

For rektor har gevinsten været en stadig større kontaktflade med spændende og inspirerende samarbejde med dygtige folk fra hele verden, som man bliver udfordret og kan lære meget af, fordi de gør ting på andre måder. Resultater af bestræbelserne er ikke udeblevet. Generelt set har CBS et bedre renomme og en bedre position i udlandet, end i Danmark – selv om rektor er hurtig til at påpege, at det dog ikke gælder blandt de unge:

- Vores studerende kender vores værd. Det samme gælder vores potentielle studerende – både dan-ske unge og udlændinge søger i sta-dig stigende grad in på vore bache-loruddannelser, og ikke uden grund, konstaterer han tørt.

Faglig bredde som lokomotivPå et meget tidligt tidspunkt besluttede Finn Junge-Jensen sig for at udvikle Handelshøjskolen i København til at blive Copenhagen Business School – CBS, sig navnet! Han besluttede sig også for, at vejen mod tinderne skulle anlægges i bredden – gennem kombinations-studier, gennem inddragelse af fag-ligheder som filosofi, kulturforstå-else, politologi, psykologi. Han har løbende taget opgør med kritikere,

der mente, at vejen snarere skulle gå gennem stadig styrkelse af de erhvervs-økonomiske kernefagligheder.

I 2007 forklarede han sin tilgang i et interview i Berlingske Søndag med orde-ne: ”Den kompleksitet, som globaliserin-gen stiller virksomhederne overfor, kan ikke forstås og analyseres ud fra de tra-ditionelle business-områder alene. Man skal have en forståelse af kultur, sam-menhængen imellem markedsvilkår og offentlig regulering og psykologien hos medarbejderne. Den brede profil er tvin-gende nødvendig som et modsvar.” Men der var også en mere kontant grund:

- Vi havde ikke noget valg. Jeg var da absolut enig i, at vi skulle leve op til stedse højere kvalitetskrav inden for de

klassiske erhvervsøkonomiske fagområ-der, men vi var ikke konkurrencedygtige nok til at udvikle os gennem en snæver business school-profil – vi havde ikke ressourcerne til at tiltrække de forskere og undervisere, der ville have gjort den vej farbar, forklarer Finn Junge-Jensen og fortsætter:

- Hvad vi kunne gøre var at gå ud og rekruttere andre fagligheder og integrere dem med vores egne kernefagligheder… og så høste mest mulig inspiration og udvikling ud fra de gensidige faglige påvirkninger. Vi havde ikke kunnet udvikle det stærke erhvervsøkonomi-ske miljø, vi har på CBS i dag, uden at udvikle så meget i bredden, som vi har. CBS’ udvikling svarer meget til samfun-dets udvikling gennem informations- og vidensamfundet frem til globaliserings-samfundet. Skal vi som erhvervslivets universitet forske og rådgive samfundet relevant i den kontekst, skal vi spænde fagligt meget bredt.

Godt klædt på til fremtidenSparsomme ressourcer har i vid udstræk-ning sat dagsordenen og grænserne for CBS’ udvikling, og Finn Junge-Jensen føler ikke, at CBS – der både modtager de laveste forskningsbevillinger i forhold til omsætning og laveste taxametre på uddannelserne – har været særligt begun-stigede. Han påpeger, at der er grænser for, hvor meget dybde, man kan levere for meget meget få midler, og mener, at det er uheldigt, at den politiske bevågen-hed på universiteterne bliver ved med at begunstige naturvidenskaberne og tekno-logi i forhold til det at forske i de utroligt væsentlige sammenhænge, erhvervslivet står over nationalt og globalt.

Med det sagt, så er CBS’ rektor – CBS’ udvikling gennem årene og evne til at tiltrække såvel stedse dygtigere forskere og forskningssamarbejder og stedse flere danske og udenlandske dag-, MBA- og Executive-studerende taget i betragtning – urokkeligt af den overbevisning, at det har været en rigtig iagttagelse, at CBS skulle udvikle sig i bredden. Og han har på det seneste haft den fornøjelse at få holdnin-gen bekræftet af en uvildig ekspert.

På Association to Advance Collegiate Schools of Business’ årlige konfe-

Rektor Finn Junge-Jensen forlader ikke det CBS, han har arbejdet for at udvikle gennem 22 år, kun direktionsgangen. Alligevel er et interview om arbejdet, opgaven, intentionerne, resultaterne og arvesølvet på sin plads. CBS’ kommende HD vice dean gør status

Den sprit-nyudnævnte, 43-årige HHK-rektor i 1987, udsat for Kræmmerhusets fotograf.

Den afgående rektor for CBS juli 2009 ... og tiltrædende HD vice dean 1. august.

Fra første færd tænkte Finn Junge-Jensen strategisk og langsigtet på CBS’ vegne - han havde næppe regnet med, at spillet i rollen som rektor ville trække ud i helt så mange år, som det i sidste ende blev til.


foto: jørgen schytte

foto: morten andersen, fotomani.dk

foto: visual storm


Det, der for mig især karakteriserer Finn Junge-Jensen, er, at han besidder en ual-mindeligt fokuseret intelligens. Han har en utrolig evne til at hæfte sig ved detal-jer, nærmest et høgeblik. Det gælder såvel menneskelige detaljer – Finn fascineres af historier og beskrivelser af mennesker – som

økonomiske detaljer, hvor han ikke kun hæf-ter sig ved det foreliggende, men også det bagvedliggende. Denne sans for detaljer gør ham dog alt andet end detailstyrende, han er meget god til at træde tilbage og lade tin-gene spille sig ud uden indblanding.

Noget andet, der karakteriserer Finn, er hans sans for humor. Han har et ualmindeligt godt øje for det absurde, og han forstår at værdsætte det ofte absurde teater, der udspil-ler sig omkring ham, hvilket er noget, der i en leder giver en god sans for proportioner. Det gør også, at det aldrig bliver kedeligt eller forudsigeligt at arbejde sammen med ham.

Som rektor er Finn udsat for uendelige krav fra alle sider. Alligevel er han altid meget positiv og vil til enhver tid vælge den mest positive og konstruktive udlægning i enhver sag og se en ny mulighed i ellers fastlåste problemstillinger. Han nærmest forpligter sig til det positive. Det er meget opmuntrende, og det er i min erfaring et alt for sjældent karaktertræk blandt ledere.

Finn udviser en imponerende stamina og er en arbejdskapacitet langt ud over det sæd-vanlige. Han er også dedikeret – til CBS og, med rod i hans iboende intellektuelle even-tyrlyst, til det nye og til nyskabelser. Endelig er Finn Junge-Jensen ufatteligt selvstændig og selvsikker ud over alle grænser – han er en klippe selv i den værste storm og går aldrig i panik. Det har været en fornøjelse.

1

Finn er et meget æstetisk og konsistent menneske. Der er stor sammenhæng mellem de værdier, han forfølger personligt, og de værdier, han forfølger på CBS’ vegne.

Når man sidder som leder gennem mere end 20 år, sætter man uundgåeligt sit aftryk på den organisation, man er leder for. Hele det entreprenante aspekt af Finn kan tydeligt ses i den vækst og udvikling, der har præget CBS i forhold til sammenlig-nelige institutioner gennem hans tid som rektor. Han har to fyndord: ”Der skal være højt til loftet!” og ”Det er forkert ikke at prøve!” som netop illustrerer den risikovillig-hed og de ambitioner, der præger CBS.

Ledelsesmæssigt er Finn, som han også er på selve brættet, en fremragende skak-spiller, der på baggrund af et enestående overblik og en fabelagtig hukommelse fin-der det helt naturligt at tænke så mange træk frem, som han gør. Hans ledelsesstil er personlig, karismatisk og uformel… og så er han forresten et meget sødt menneske.

1

Den ledelsesmæssige skakspiller En bemærkelsesværdig sans for detaljer og humor

rence talte USA’s tidligere Undersecretary of Commerce, Professor Jeffrey Garten fra Yale School of Management, om fire ting, som business schools skulle sørge for at orien-tere sig mod i deres fremtidige udvikling: den offentlige sektor, virksomhedshistorie, Corporate Social Responsibility og endelig det forhold, at USA aldrig kommer tilbage i samme dominerende position som før.

- I hans udlægning var der ikke ret mange business schools der havde forstået at positi-onere sig, så de er på højde med udviklingen fremover. De to, han fremhævede, var CBS og Stern School of Business i New York. Det kan man kun sige bekræfter CBS-indsatsområder som for eksempel Asian Research Center, Center for Virksomhedshistorie og Center for Corporate Social Responsibility, understreger Finn Junge-Jensen.

Lad de 1000 blomster pukleDet er god erhvervsøkonomisk disciplin at skelne mellem ’management’ og ’leadership’. Der er næppe nogen på CBS, der – trods en ualmindeligt dyb og detailleret indsigt i alt, der foregår på institutionen – vil beskylde Finn Junge-Jensen for at bedrive ’manage-ment’, snarere end ’leadership’. Ud fra devi-sen ’lad de 1000 blomster blomstre’ har han gennem årene gjort en systematisk dyd ud af til fulde at udnytte det forhold, at mennesker til enhver tid vil yde deres ypperste for at realisere deres egne initiativer og ambitioner. Den slags ledelse kender han fra, hvordan

den virkede på ham selv: - Det, at jeg startede på IOA, som var et

meget åbent, rummeligt og eksperimenteren-de miljø, har været en uvurderlig inspiration. Jeg tror, at det var der, jeg fik øjnene op for betydningen af et innovativt arbejdsmiljø – og den kraft, der at finde i de ideer og inspi-ration, der er i andre, og hvad man kan opnå gennem den inspiration, siger Finn Junge-Jensen og uddyber:

- Entusiasme, inspiration, motivation, drive og ideer… og mulighed for at realisere dem, det sikrer en god kvalitet i arbejdsmiljøet og dets resultater, om det gælder forskning eller uddannelse. Engagerede og motiverede men-nesker vil levere blod, sved og tårer for at opnå det, de stræber efter. Der er uendeligt megen energi, hvis man er drevet af entu-siasme og nysgerrighed og omgivet af spæn-dende og inspirerende kollegaer.

Til gengæld har CBS’ afgående rektor aldrig været typen, der satte sig ind i regulativer. Han har heller aldrig været særskilt hæmmet af dem – noget der utvivlsomt har sat grå hår i hovedet på de medarbejdere i CBS’ admini-stration, der har haft det til opgave.

CBS’ mennesker og åndAt der kunne tillægges ledelsesformen en vis kynisme – sådan at spænde ildsjæle, drevet af ønsket om og villige til at arbejde i døgndrift for at realisere egne drømme og ambitioner, for den fælles vogn – afviser Finn Junge-Jensen. At kunne eksperimentere, skabe, bygge, udvikle noget nyt og levedygtigt er selve det, et universitet handler om at befor-dre – og hvis det kræver interessetimer, så levere han selv 70-80 om ugen af slagsen:

- Det har været med til at skabe alt det, man troede ikke kunne lade sig gøre, og vores resultater har været utroligt store i for-hold til de ressourcer, vi har haft til rådighed til at realisere dem. Som leder af en sådan proces er det så vigtigt, at man ikke giver køb på kvaliteten, at man er opmærksom på, at ting skal have tid at udvikle sig i, og at man er bevidst om, at det ikke er alt, der kan realiseres, udlægger Finn Junge-Jensen tek-sten og fortsætter:

- Der er en iboende darwinisme i tilgan-

gen, og man skal derfor også huske at beløn-ne dem, der har leveret en stor indsats, der ikke lykkedes. Det hele handler i sidste ende om mennesker, og hvis man vil være leder, skal man i min erfaring kunne lide andre mennesker… kunne lide at arbejde sammen med dem. Ellers skal man lade være.

Og hvis der er noget, CBS’ afgående rektor er stolt af, så er det CBS’ ånd – som den bli-ver levet ud af de mennesker, der arbejder på og for universitetet:

- Det kan være hårdt, stressende og arbejds-krævende at være her, men der er højt til loftet, og vi har et godt universitetsmiljø. Den mest gennemgribende forandring, der er sket gennem årene, er udviklingen frem til det innovative og dynamiske miljø, der karakteriserer CBS i dag. At have været et led i den udvikling… at have haft mulighed for at arbejde sammen med så mange entusiasti-ske, innovative medarbejdere, VIP som TAP, der hele tiden tænker på, hvordan man kan gøre tingene bedre – et miljø der smitter af på de studerendes involvering, som man kan opleve i for eksempel udviklingen af Case Competition – det er jeg stolt af, fortæller Finn Junge-Jensen, hvis eneste reelle ærgrelse er de områder på CBS, hvor der stadig ligger uudnyt-tede muligheder hen.

Pas rigtig godt på alle ildsjæleneMed udgangen af juli er det slut med at være rektor, men det er ikke slut med at være på og arbejde for det CBS, Finn Junge-Jensen har tegnet og været leder for gennem 22 år. Så over-tager han posten som HD vice dean… og er straks klar til at fortælle om, hvad den nye lov for HD-uddannelserne

giver af fremtidsperspektiver og udviklings-potentiale, som gør stillingen spændende og attraktiv…

Kan Finn Junge-Jensen give slip på CBS – på at udvikle CBS?

- Give slip? Det kan jeg. Hvad jeg har lavet gennem livet, har optaget mig, mens jeg lave-de det. Jeg kan også give slip og sige, det er ikke mit bord. Jeg glæder mig til at gå ned på fuld tid. Ikke at jeg klager over den arbejds-indsats, opgaven har krævet – det er min egen skyld og løn som fortjent. Men nu glæder jeg mig til at følge den verden udefra. Jeg tror, at Johan Roos bliver en stor gevinst for CBS – og så vil jeg gøre mig umage for at være en stor gevinst for min treårige datter og min familie, siger Finn Junge-Jensen og lader sig presse til at give CBS’ kommende rektor et enkelt godt råd:

- Pas godt på de tusindvis af ildsjæle, der er på CBS. Pas rigtig godt på dem. Brug dem. Snak med dem. De er en gave. 1

Jan Molin – uddannelsesdekan: Har kendt, undervist og arbejdet sammen med Finn Junge-Jensen i 30 år – som kollega på Institut for Organisation og Arbejdssociologi og som forsker og underviser under Finn som dekan. Blev gen-nem Finns rektorperiode ofte inddraget i udviklingen af uddannelser, herunder HA(psyk.) der blev udviklet på direkte opfordring fra rektor og daværende dekan Ole Stenvinkel Nilsson. Siden har samarbejdsfladen været som VIP-repræsentant i CBS’ bestyrelse og endelig i CBS direktion som uddannelsesdekan.

Allan Irwin – forskningsdekan: Kom ind som fuldstændig ny i CBS-sammenhæng for godt to et halvt år siden, hvor han søgte og blev ansat i stillingen som forskningsdekan. Har arbejdet nært sammen med Finn Junge-Jensen på direktionsgangen siden da.

Selv med det ene ben ude af døren kan man fatte stor interesse for kinesiske eventyr.

Rammerne skal være smukke - med højt til loftet. De skal først og fremmest rumme mennesker, ildsjæle... Kan man hægte en orga-nisations udvikling bag på deres skaberkraft, kan man nå utro-ligt meget trods knappe ressourcer, er Finn Junge-Jensens mening.

...fortsat fra midtersiderne


foto: tao lytzen

foto: liselotte østergaard

foto: rie neuchs


Finn Junge-Jensen har været nestor i rektorkred-sen, siden Sven Caspersen i 2005 standsede efter næsten 28 år som rektor på Aalborg Universitet. Finn er en utrolig vellidt kollega, der bidrager engageret og værdifuldt ud fra sin lange rekto-rerfaring. Han er ikke den første, der tager ordet, men når han siger noget, så bliver der lyttet – der hersker ingen tvivl om, at hans ord er baseret på dyb erfaring og en meget stor viden om og kær-lighed til universitetssektoren.

Selv om vi som hans kollegaer betragter ham som en hård konkurrent, så er Finn ikke nogen institutionsimperialist – han tager gerne fæl-lesskabskasketten på og har gennem mange år været kollegiets næstformand og formand for for-skellige udvalg. Personligt har jeg som formand for Rektorkollegiet sat stor pris på den loyalitet, der er et af hans iboende karaktertræk.

På det personlige plan er Finn ikke den, der

bare buser ud med sit eget. Han virker venlig, men lidt reserveret, som om han ser folk an, og han holder sit privatliv for sig selv. Til gengæld er han meget hyggelig, når man kommer lidt ind på livet af ham, og han er som oftest den sidste, der går i seng… og den første, der kommer op om morgenen. Han er nemlig også en arbejdsbi.

I mine øjne har Finn Junge-Jensens store per-sonlige interesse og engagement på området været en central drivkraft for CBS’ markante internationale fremrykning i hans tid som rek-tor. Uden at glemme, at det er en dansk han-delshøjskole, har han stået bag udviklingen af en international business school i Danmarks hovedstad. Hos mig er der ingen tvivl om, at det meget er Finns fortjeneste, at Handelshøjskolen i København er blevet til Copenhagen Business School.

1

Jeg kan sige, at Finn Junge-Jensen ikke er en mand, man siger nej til. Han er utroligt positiv og iderig og er i besid-delse af en smittende entu-siasme. Finn er en innovativ entrepreneur, og han forstår at værdsætte de samme kvali-teter i andre.

Har man ideer, siger han som udgangspunkt glimrende og støtter op om dem ud fra en holdning om, at man bare skal gøre tingen – så kan man om nødvendigt bede om tilgivelse bagefter. I den sam-menhæng er han også i besid-delse af særdeles veludviklede menneskekundskaber. Han støtter gerne initiativer, der også opfylder initiativtage-rens personlige mål ud – det fra den betragtning, at de så med sikkerhed vil levere det personlige engagement og den indsats, der skal til for at hente de gode resultater hjem.

Vi værdsætter virkelig Finns tilgang til ledelse i CBS Executive – det handler om strategisk styring og uddele-gering, ikke noget med detail-styring. Finn er interesseret i at få defineret målet og nå det. Hvis man så begynder at hæfte sig ved risici, bliver han utålmodig – det handler om at få tingene gjort. Det er en moderne ledelsesform, der er specielt godt egnet til en vidensvirksomhed som CBS.

Noget, der altid formår at

forbavser mig, er Finns posi-tive tilgang til livet og evne til altid at se muligheder. Han har masser af sager at håndtere og mange problemer, han skal tage sig af, og alligevel er han altid positiv. Han kommer altid med et stort smil. Det smitter, og det bidrager meget til at skabe et godt arbejds- og sam-arbejdsklima omkring ham.

1

Christer Karlsson – Dean of CBS Executive og professor. Kom i 2004 fra Stockholm School of Economics til CBS, hvor han skulle starte som professor i operations management og innova-tion på PEØ. Tanken var at drosle ned og fokusere på sin forskning, vejledning af ph.d.-studerende og executive undervisning – men Finn Junge-Jensen kaprede ham øjeblikkeligt som Dean for CBS Executive.

Manden bag den åbne dørFor mig har rektor altid heddet Finn Junge-Jensen, selv om jeg faktisk star-tede på HHK for 32 år siden. For mig symboliserer han den rivende udvikling, Handelshøjskolen har været igennem. Da jeg startede med at arbejde her, kunne man snildt overskue institutterne og kendte stort set alle medarbejdere ved navn – i dag er der et virvar af institutter og centre og alt for mange VIP og TAP til at have styr på dem alle. Vi var dengang spredt ud over hele København – i dag er vi et egentligt universitet, samlet på Frederiksberg med gode faciliteter.

I forhold til mit eget virke – både som TAP-repræsentant i konsistorium og som studiechef – kan jeg sige, at det kan være lidt svært at få ham til at forstå problemstillinger. Det kan virke som om, at alt bare er muligheder for ham. Men han lytter i den sidste ende.

Noget meget karakteristisk ved Finn er, at hans dør altid har stået åben. Der er selvfølgelig et hierarki på CBS, men det er i Finns ånd ikke noget, der trykker i dagligdagen. Høj som lav har altid haft adgang til at komme til ham med ideer og ambitioner og fået mulighed for at udvikle sig. Det er jo ikke Finn, der selv har fået alle ideerne, men han har båret dem igennem, så de kunne lade sig gøre – noget man tydeligt kan se med alle vores kombinationsuddannelser og centre.

Jeg kan huske, da HHKs allerførste udvekslingsprogram blev etableret, og kan uden reservationer sige, at Finn har været primus motor i vores internationalise-ring. Det samme gælder hele Master-uddannelsesområdet. Vi var ikke det CBS, vi er i dag, uden Finn Junge-Jensen.

1 Annette Juhl Hansen – Studiechef: Startede på HA-uddannelsen for 32 år siden og blev på Handelshøjskolen – gennem kandidatuddannelsen og et efterfølgende arbejdsliv på HHK/CBS, der har strakt sig fra studentermedhjælp over HK og AC-TAP, bestyrelsen for Åbne Uddannelser, TAP-repræsentant i konsistorium og i dag studiechef.

Ud fra min internationale erfaring med andre business schools kan jeg roligt sige, at de i sammenligning med CBS kan forekomme meget topstyrede. Det er ikke Finn Junge-Jensens tilgang til ledelse. Skal jeg sammen-fatte det, som jeg oplever, at Finn står for, så er det ’Management by Vision Sharing’.

Visionen går ud på vedvarende udvikling, og idemagere og ildsjæle har haft utroligt gode vilkår for at præsentere deres ideer og få lov til at prøve dem af. Vi var aldrig kom-met til der, hvor vi er i dag, hvis ikke Finn havde lyttet til og båret de utallige initiativer og udviklingstiltag frem. Det er dem, der har skabt CBS’ succes, og det er meget Finns for-tjeneste som leder. Her er højt til loftet, og man får sjældent nej, når man vil sætte noget nyt og spændende i værk. Det er i den forbin-delse nok også ret karakteristisk, at Finn har været universitetssektorens ’enfant terrible’ og flere gange samtidigt har høstet ros fra og er blevet tugtet af ministeriet for det samme initiativ.

En anden styrke er, at Finn har været rektor så længe, som han har. Det har givet et både dybt og bredt indblik i CBS – langt dybere og bredere end nogen anden, hvorfor mange beslutninger ofte har været forbi hans bord. At han har tegnet CBS så længe, som han har, er også noget, som har været til stor gavn i inter-national sammenhæng. Hans indsats har sikret CBS en internationalisering uden sidestykke i den danske universitetsverden og en stærk position blandt business schools, ikke mindst fordi kontinuitet spiller en stor rolle i de inter-nationale relationer.

Og så har han utroligt gode overtalelsesev-ner. Dem har jeg selv fået at mærke, da han

for nogle år siden overtalte mig til at varetage dekanposten for Det erhvervsøkonomiske Fakultet. Men også så sent som for et halvt år siden. Da var mit ønske at gå på delpension efter lang og tro tjeneste, og lur mig, om han ikke fik overtalt mig til at blive frem til som-meren mod, at han så ville overtage posten. Samarbejdet med Finn har altid foregået i en munter og uhøjtidelig atmosfære, men seriø-siteten har det ikke skortet på. Når man forla-der hans kontor er der truffet en beslutning, men man går ikke derfra i nedtrykt stemning.

1

Universiteternes ’enfant terrible’

En hård konkurrent og god kollega

Den evigt positive entreprenør

Jens Aaris Thisted – vicedekan for HD: Har gennem årene samarbejdet med Finn Junge-Jensen i rollerne som institutleder, studieleder, Vice Dean for International Affairs, medlem af fakultetsrådets budget- og forretningsudvalg, VIP-fællestillidsmand, konstitueret dekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet (på Finns direkte opfordring) og nu som Vice Dean for HD – den stilling, som Finn Junge-Jensen over-tager, når han træder tilbage som rektor.

Jens Oddershede – rektor for Syddansk Universitet siden 2001 og nu formand for Rektorkollegiet. Da han blev rektor for SDU, var Finn Junge-Jensen kollegiets næstformand og tog som formand for forskningsudvalget den nyudnævnte kollega under kyndig forskningspolitisk vejledning.

CBS OBSERVER siger tak til Finn for rummeligt og indsigtsfuldt

avis-ejerskab gennem 22 år

1


foto: presse og formidling, syddansk universitet

foto: kim ravn-mortensen


CBS OBSERVER 2a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n

o k t o b e r 2 0 0 8

Dagbladet Børsen udkom fre-

dag den 26. september med

et University Scorecard, hvor

Danmarks ni universiteter blev

målt op imod hinanden på kvalitet.

CBS klarede sig ikke så godt og

blev faktisk brugt som det dårlige

eksempel i den analyserende arti-

kel, der fulgte med tallene.

Nogle af tallene taler dog deres

eget sprog – især når de bliver

holdt op imod den virkelighed,

CBS OBSERVER (og tidligere

Kræmmerhuset) sag for sag har

beskrevet gennem de senere år.

Ifølge tallene bruger CBS’ for-

skere (heltidsvidenskabelige med-

arbejdere eller VIP) mere af deres

tid på undervisning end på noget

andet dansk universitet. CBS har

absolut flest studerende per VIP og

er samtidig det universitet, der har

flest deltidsundervisere i forhold til

antallet af VIP.

Det – altså virkelighedens forhold

og ikke Børsens tal – har medført,

at CBS Students i år lagde ud med

en semesterstartskampagne for at få

øget mængden af forskningsbaseret

undervisning på især bachelorud-

dannelserne.

Trods de studerendes util-

fredshed går halvdelen af CBS’

omkostninger ifølge Børsens tal til

undervisning og kun en femtedel til

forskning. CBS’ forskere udtrykker

da også løbende utilfredshed med

deres forskningsprocent – der ud

over at være blandt de laveste nu

også skal udsættes for, at en andel

af universiteternes basismidler til

forskning skal i fri konkurrence.

Så skal man også bruge tid og

energi på at udvikle forsknings-

projekter og udfylde ansøgninger.

Arbejde der måske er spildt.

Selvgjort er velgjort

En dårlig økonomi har gjort, at den

nødvendige udvikling af CBS’ admi-

nistrative systemer har sak

ket agter-

ud. Det er en investering på 30

millioner kroner nu ved at råd bod

på, men opgaverne skulle udføres

i mellemtiden. Samtidig ramte det

gunstige arbejdsmarked CBS hårdt

med en høj personaleomsætning

til følge, og konsekvenserne har

ikke – trods de ihærdigste anstren-

gelser – kunnet undgå at påvirke

CBS’ service over for de stadig flere

studerende.

CBS’ grundlæggende infrastruk-

tur, bygningerne med deres audi-

torier og undervisningslokaler, har

heller ikke kunnet følge med i

forhold til den voksende mængde

storholdsundervisning, som økono-

mien har tvunget de studierne til at

gøre brug af. Så en del af de store

auditorieforelæsninger må holdes i

nærliggende biografer og gymnasie-

aulaer. Det er der også ved at blive

gjort noget ved, idet der er planer

om at etablere et stort auditorium

i Porcelænshaven, der kan tages i

brug til næste år.

Økonomien? Der var nogen tal,

der manglede i Børsens sammen-

ligning af universiteterne – nemlig

bevillingerne. CBS’ historisk betin-

gede lave basismidler til fo

rskning

er stadig lave, og der er planer om

at gøre en del af dem konkurrence-

udsatte. CBS’ uddannelser modtager

stadig det laveste taxametertilskud.

Det har ingen meldt noget ud om,

at der vil blive gjort noget ved.

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n

o k t o b e r 2 0 0 8

Du er i gang med en uddannelse, der sender dig nærmere dit drømmejob. Men hvad er drømmejobbet

egentlig for dig, og hvilke personlige kompetencer og ambitioner har du? Hvis du ønsker kvalifi ceret

sparring omkring din fremtidige karriere, så kontakt CA’s karrierekonsulent på CBS, Thomas

Klintgaard. Han kan også hjælpe dig med dine jobansøgninger og dit CV.

Book en tid nu – det er gratis. Ring på 5129 8650 eller skriv til [email protected].

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

41-juni08-ann-kraemmerhuset_70x21 1

20-08-2008 14:56:42

s k e m a n e d b r u d - 2 - 4 o p t a g , o p t a g , o p t a g - 6 - 7 f o r s k e r l æ r e r e - 1 2 - 1 3 c b s i t - 1 4 - 1 5

Større! Flere! Hurtigere! Billigere! Bedre?

CBS har gennem en længere årrække måttet satse på at få stedse flere studerende ind i butikken. Det har været den eneste

måde, man kunne sikre, at indtægterne steg. Der er kommet stadig flere nye uddannelser til. Der er blevet stedse mere

storholdsundervisning. Infrastrukturen og de menneskelige ressourcer har haft meget svært ved at følge med

Af Bjørn Hyldkrog

Foto: Rie Neuchsv æ k s tg r æ n s e g a n g

Læs mere i hele avisenEr grænsen for CBS' vækst nået? Volumensygen har været under symptombehandling gennem længere tid efterhånden. Et uunderbygget postulat?

Vi fremlægger hjertens gerne de seneste ti årgange af avisen som dokumentation.

Kontakt DG Media for at høre hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe effektiv kontakt til din målgruppe til markedets bedste kontaktpriser

MÅLRETTET KONTAKT TIL 15.000 FREMTIDIGE ERHVERVSLEDERE

Dagbladet Børsen udkom fre-

dag den 26. september med

et University Scorecard, hvor

Danmarks ni universiteter blev

målt op imod hinanden på kvalitet.

CBS klarede sig ikke så godt og

blev faktisk brugt som det dårlige

eksempel i den analyserende arti-

kel, der fulgte med tallene.

Nogle af tallene taler dog deres

eget sprog – især når de bliver

holdt op imod den virkelighed,

CBS OBSERVER (og tidligere

Kræmmerhuset) sag for sag har

beskrevet gennem de senere år.

Ifølge tallene bruger CBS’ for-

skere (heltidsvidenskabelige med-

arbejdere eller VIP) mere af deres

tid på undervisning end på noget

andet dansk universitet. CBS har

absolut flest studerende per VIP og

er samtidig det universitet, der har

flest deltidsundervisere i forhold til

antallet af VIP.

Det – altså virkelighedens forhold

og ikke Børsens tal – har medført,

at CBS Students i år lagde ud med

en semesterstartskampagne for at få

øget mængden af forskningsbaseret

undervisning på især bachelorud

dannelserne.

Trods de studerendes util-

fredshed går halvdelen af CBS’

omkostninger ifølge Børsens tal til

undervisning og kun en femtedel til

Af Bjørn Hyldkrog

Foto: Rie Neuchsv æ k s tg r æ n s e g a n g

UDKOMMER 9 GANGE OM ÅRET

OPLAG PÅ CA. 20.000

EKSEMPLARER

M a l r e t t e t k o n t a k t

Telefon 70 27 11 55 [email protected] www.dgmedia.dk

DG Media er Danmarks største mediehus med mere end 100 blade og magasiner

2

CBS OBSERVER postomdeles til samtlige 12.129 fuldtids-

studerende på dagsuddannelserne og de 2.978 erhvervsaktive

deltids studerende på CBS’ åbne uddannelser. Derudover mod-

tager alle 1.040 ansatte på CBS bladet, som følger og sætter

dagsordenen for Handelshøjskolens interne debat – med

stærkt fokus på de studerende, der er avisens absolut største

målgruppe. En del af avisen skrives på engelsk, så den også

når ud til CBS’ internationale studerende og medarbejdere.

CBS OBSERVER har således en meget attraktiv læserskare

med stort potentiale i fremtiden indenfor dansk erhvervsliv.

Er det et slutspil?

Nej... men det er en ganske

udmærket udgangsposition!

Finn! Kommer du

ikke snart ned til

receptionen?


Taler du også skandinavisk? But of course…

”Voldsoffer død efter sprogfejl” – sådan lød en overskrift i Urban fredag den 15. maj 2009 i en artikel, der handlede om en meget uhel-dig norsk mand, der døde som resultat af de ubehandlede eftervirkninger af et overfald med tungt ølkrus i hovedet på spillestedet Rust. Manden havde forsøgt at få hjælp i skadestuen på Rigshospitalet, der imidlertid ikke havde forstået, at manden (på norsk!) havde forsøgt at forklare, at han var hæmofil (bløder), hvilket desværre blev opfattet som homofil, hvilket man må antage at plejeper-sonalet har vurderet som værende lidt uden for deres almindelige kompetenceområde og afvist ham…

Så graverende er konsekvenserne af inter-skandinavisk sprogforvirring heldigvis ikke på CBS, at det er med livet som indsats, men helt gnidningsfrit er det heller ikke. Skandinavisk sprogkultur og -politik efterlyses…

Kanon – underviseren taler svensk…Således har jeg (sikkert som så mange andre undervisere på CBS) mødt en del modstand og utilfredshed i forbindelse med under-visning med tilhørende undervisernoter, eksamination såvel mundtlig som skriftlig på svensk eller gæsteforelæsere, der taler/skriver svensk. Nordmændene lægges ikke lige så meget for had som svenskerne, men det ople-ves alligevel skræmmende, hvis censor taler norsk, eller der skrives norske ord på tavlen.

Medstuderende kan man fravælge (ganske sådan som man tit oplever det i forhold til udenlandske studerende af andre nationa-liteter), hvilket tilsyneladende gør det mere

overkommeligt at være tolerant og aktivt lyttende. Men underviseren/vejlederen/cen-soren er det svært at komme udenom.

Måske der ligefrem kommer klager over skandinavisk sprogbrug. Typisk er det som minimum sådan, at der på et tids-

punkt i forløbet indfinder sig en delegation studerende, der beder om, at underviseren skal tale engelsk eller i hvert fald udarbejde notater/præsentationer på engelsk, som en slags gylden middelvej. Men allerhelst skulle alle undervisere snakke engelsk eller dansk, synes der at være udbredt enighed om blandt de studerende.

Og hvordan er det nu så lige, at man som underviser eller ansvarlig for et fag reagerer på det?

Skandinavisk stilhed”Får jeg be om absolut störst möjlige tyst-nad.” Sådan afsluttede sprechtallmeisteren i et DR-transmitteret svensk cirkusshow altid sin præsentation umiddelbart før Den Fantastiske Et-eller-andet materialiserede sig i manegen. Og der er unægtelig ret stille om det skandi-naviske på CBS.

CBS har for eksempel en sprogpolitik for mange spændende sprog. Undervisning på engelsk med de dertil hørende konsekven-ser af underviseres og studerendes til tider utilstrækkelige engelskkompetencer har eksempelvis været diskuteret intenst blandt andet her i organet i forbindelse med den omfattende politiske interesse for undervis-ning afviklet på engelsk. Der er også tænkt på fransk, tysk, spansk og russisk. Men der er tilsyneladende ingen sprogpolitik for de nordiske brodersprog.

Så måske det er op til den enkelte under-viser? Eller studienævn? Eller? Eller måske at det sådan, at det regnes som en del af den almene dannelse blandt blomsten af

Danmarks ungdom at kunne begå sig på de nordiske sprog?

Nordisk almen dannelseHvis det er tilfældet, så har man tilsyneladen-de gjort regning uden vært. Jyske studerende, der opponerer mod skandinavisk undervis-ning, er aldrig sene til at påpege, at folk i HT-området har set mere svensk fjernsyn og mødt flere fulde svenskere i Tivoli, hvorved jyderne har et handicap.

Mens det muligvis var sandt i 70erne, så er de østdanske generationer, der var henvist til svensk fjernsyn som det eksotiske alternativ til Statsradiofonien, vist dimitteret for længe siden. Den sjællandske generation er vokset op med MTV og internet og er i princippet lige så meget på herrens mark som jyderne.

Svenskundervisningen i vore dages gym-nasium er reduceret til et absolut minimum, og selvom danskernes eklatante ukendskab til vores nabolande (særligt Sverige?) måske er i bedring i forbindelse med, at de svenske socialrealistiske krimier leverer sædebeskri-velser og samfundskarakteristik i bestseller-klassen, så foregår det jo ikke på svensk.

Generelt synes der at mangle øvelse i skan-dinavisk – en iagttagelse man godt kan nikke genkendende til i Nordisk Råd, hvor man i en undersøgelse af studentermobiliteten i Norden konstaterer, at: ”I realiteten oplever mange, at de har svært ved at forstå under-visningen på de andre nordiske universiteter.”

Scandinavian mindsetMan bør således ikke bagatellisere de sprog-lige forskelle, som er reelle nok. Men spørgs-målet er bare, om man skal tage udgangs-punkt i, at de studerende har et ansvar for at tage den sproglige udfordring op som en del af deres almene arbejdsmarkedsdannelse? Eller om skandinaviske lærerkræfter skal

tilbydes et sprogkursus? Uanset hvordan og hvorledes er der et eller andet med forvent-ningsdannelsen, som er uklart. Er det op til det enkelte hold at lave en psykologisk kon-trakt på området?

Læring og samarbejde på skandinavisk udgør en enestående chance for, at man kan blive god til Scandinavian Management, som jo er så populært ude i den store verden. Det indebærer også en mulighed for at kapitalisere lidt på, at vi trods alt er et lille mærkeligt sam-menrend af vikinger, der nok kan slås indbyr-des, men set udefra ligner hinanden til forveks-ling, når man skal begå sig i en global verden.

Der er også mange virksomheder, som har valgt, at man internt i Skandinavien taler til hinanden på hver sit sprog, mens andre nordiske deltagere forventes at kunne enten svensk, norsk eller dansk som adgangsbillet – også selvom koncernsproget er engelsk.

Det ville være hensigtsmæssigt, hvis det også var det, der var budskabet på CBS. Så kunne man måske endda få lavet en ordliste over de hyppigst forekommende ord, som adskiller sig meget fra hinanden i business-sammenhæng, så både undervisere og stude-rende kunne konsultere listen. 2

Få styr på skandinaviskOdin skandinavisk ordbog:http://www.nordskol.org/ordbog/

Nordplus:http://www.ask.hi.is/page/netsprog/

Ordbog – svensk chat- og SMS-sprog: http://www.dansk-og-svensk.dk/danskt_lexikon2/Ungdomssprak/svenskt_chattsprak.htm

Af cand.merc.int. Rikke Kristine Nielsen, ekstern lektor (HRM) ved IOA

s c a n d i n a v i a n d i s k u r s

Torsdag den 30. april 2009 blev Anja Frederiksen færdig med sin kontorud-dannelse på CBS. Anja har i sine to år som elev været tilknyttet først Det interna-

tionale Kontor og siden Institut for ledelse, Politik og Filosofi. I forbindelse med dagen blev der holdt en reception, hvor familie, kollegaer og andre elever her på CBS mødte talstærkt op.

Tidligere overordnede elevansvarlig, HR konsulent Lotte Fredslund, samt sekretariatsleder Henrik Hermansen holdt begge tale for Anja. Der var mange pæne ord at sige, da Anja er kendt for både at være dygtig, ansvarsbevidst, selvstændig og en rigtig sjov og spændende kollega.

Anja Frederiksen fortsætter på CBS, idet hun har takket ja til en stilling på LPF. 2

Fra kontorelev til ansat på CBS

Af Eva Ganvig, HR Services

p e r s o n a l i a

Fra venstre ses Henrik Hermansen, Brit Hars-Rasmussen og Lene Jørgensen, alle fra LPF, Anja Frederiksen selv samt Lotte Fredslund og Eva Ganvig fra HR Services.

Andersen, Lars S.: ”Udsyn og fremsyn. En jubilæums-bog om Djøferne”. Juridisk- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2009, sider 272, kr. 275,-

Pedersen, Jan: ”Skatte & afgiftsstrafferet”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 3. udgave 2009, sider 480, kr. 800,-

Berg, Jesper og Beck, Morten L.: ”Finansernes fald. Hvordan den perfekte storm væltede de finansielle markeder”. Nordisk Forlag, 1. udgave 2009, sider 320, kr. 299.95,-

Carlsen, Sine og Juel, Henrik: ”Mundtlighedernes Magi – retorikkens didaktik, filosofi og læringskultur”. Handelshøjskolens forlag, 1. udgave 2009, sider 261, kr. 350,-

Tessmer, Henrik: ”Dansk for svenskere”. Handels-højskolens forlag , 1. udgave 2009, sider 70, kr. 200,-

Gloerfelt-Tarp, Lars: ”Statistik og beskrivelse for erhvervs og studerende. Bind II illustratrationsværktøjer i Excel og Word”. Samfundslitteratur, 1. udgave 2009, sider 309, kr. 348,-

Melander, Preben: ”LEAN med LEDERSKAB”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgve 2009, sider 496, kr. 575,-

Langer, Roy (et al.): ”Produktiv journalistik. Virksomheder – Medier – Markeder”. Handelshøjskolens forlag, 1. udgave 2009, sider 150, kr. 300,-

Liin, Birgit: ”Misligholdelse af immaterielretsaftaler”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2009, sider 425, kr. 425,-

Neergaard, Ulla:”Integrating Welfare Functions into EU law – From Rome to Lisbon”.

Gomard, Bernhard (et al.): “Almindelig kontraktsret”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave 2009, sider 450, kr. 450,-

Ulriksen, Lars (et al.): ”Når gymnasiet er en frem-med verden. Eleverfaringer – social baggrund – fagligt udbytte”. Samfundslitteratur. 1. udgave 2009, sider 234, kr. 248,-

Jess, Kristine (et al.): ”Matematik i læreruddan-nelsen. My. Elever med særlige behov”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2009, sider 72, kr. 98,-

Andersen, Per (et al.): ”Om rettens tilgængelighed”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2009, sider 202, kr. 248,-

Elting, Mette og Hammer, Sverri (Red.): ”Ledelse og organisation – forandringer og udfordringer”. 1. udgave 2009, sider 291, kr. 398,-

Jespersen, Jesper: ”Introduktion til Makroøkonomi”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2009. Sider 200, kr. 325,-

Jensen, Leif Becker: ”Godt ord igen. Om samtaler og samtaleproblemer”. 2. udgave 2009, sider 212, kr. 198,-

Frederiksen, Søren Marquardt: ”Talen er vejen til indflydelse. En grundbog i praktisk retorik”. Samfundslitteratur. 1. udgave 2009, sider 173, kr. 198,-

Tamm, Ditlev: ”Global retskultur - en indføring i kom-parativ ret på historisk grundlag”. Samfundslitteratur. 1. udgave 2009, sider 223, kr. 299,-

Madsen, Lars Henrik Gam: ”Modregning med uklare krav”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2009, sider 427, kr. 600,-

p u b l i k a t i o n e r


Det er bacon og feta i en allerede vitaminrig salat. Og så en hemmelig ingrediens ovenpå. Jonas Lybech Jensen har valgt at supplere International Business and Politics-studiet med uddannelserne hos de private tænketanke CEPOS og Cevea – og har fravalgt at få studie-mæssig merit (ECTS) for dem – også selv om han er hårdt nok spændt for med både studier og jobbet som forskningsassistent ved Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse. Han tager simpelthen kurserne for sin egen fornøjelses skyld.

- Som CBS-studerende tror jeg, at det er vigtigt at opleve, at man kommer ud i et sam-

fund, hvor der tages udgangspunkt i holdnin-ger og værdier, fortæller den 2.årsstuderende.

Han kunne godt forestille sig den type kur-ser på lige præcist hans eget studium, men han kan varmt anbefale dem som garniture til de fleste uddannelser.

- Jeg tror, at det er noget, alle kunne have gavn af, og hvis man har lyst til at få afprøvet sine holdninger, så er der måske en ide i at blive testet hos den ”modsatte” tænketank, foreslår Jonas Lybech Jensen.

Fra den liberale hests mundJonas Lybech Jensen er tidligere hovedbe-styrelsesformand for Radikal Ungdom og placerer ideologisk sig selv et sted mellem udgangspunkterne centrum-venstre og libe-ral. Han startede på CBS i 2007, og allerede i foråret 2008 tog han CEPOS Universitets ”Kursus i frimarkedstænkning”:

- Nogle gange kan man høre en uigennem-skuelig retorik vendt imod borgerligt-liberale synspunkter. Derfor ville jeg ind og høre syns-punkterne fra de liberale selv, fortæller han.

Bagefter var det oplagt for ham at tage Ceveas uddannelse, da de oprettede menings-danneruddannelsen i efteråret 2008.

Der er stor forskel på det faglige indhold og de grundlæggende vær-dier i de to uddannelser. Hvor CEPOS Universitet hylder Milton Friedmans ”the business of business is business”-princip, bygger Cevea på, at mange sfærer efterhånden rører ved hin-anden, og at man er nødt til at kunne gennemskue de værdier, der ligger bag bestemte udsagn.

- Der er aldrig noget, der er holdningsneutralt, fastslår den kommende menings-danner og fortsætter:

- Man kan sige, at den væsentligste forskel på de to uddannelser er, at man hos Cevea beskæf-tiger sig med konkret politik, mens man hos CEPOS mere tager udgangspunkt i moralfi-losofi.

Det betyder dog ikke, at de to tænketanke hele tiden står så fjernt fra hinanden:

- Det er lidt sjovt. De er stillet op imod hinanden, men kan for eksempel finde et fælles standpunkt om at være uenige med politikerne. Det er meget befriende, mener Jonas Lybech Jensen, der efter at have været igennem begge forløb mener, at han nok har skiftet mening, når det gælder bestemte områder inden for politik, men at han grund-læggende har de samme holdninger som før.

Den hemmelige ingrediensHvis noget har fungeret som øjenåbner for

Jonas Lybech Jensen, har det været det store fokus på kommunikation i begge uddannel-ser – dog mest hos Cevea:

- Det er jo utroligt at tænke på, at vi ikke har noget, der ligner faget public speaking, som findes i det amerikanske uddannelses-system. Især når man overvejer, hvor mange problemer, der opstår, og hvor mange gode

projekter, der strander på grund af dårlig kommuni-

kation, mener han.Og så var der lige den

hemmelige ingrediens. En del af Ceveas uddannelse er en mentorordning. Men

den kan Jonas Lybech Jensen ikke fortælle så meget om, idet han og

de øvrige studerende har underskrevet en fortro-lighedsklausul omkring

møderne med deres men-torer. Det giver mulighed

for at komme bag om facaden og gennem nogle

ellers lukkede døre.Jonas Lybech Jensens mentor er

den tidligere minister og formand for Socialdemokraterne, Mogens Lykketoft. Som ung politiker håber han at kunne få en del med hjem fra mødet med den erfarne:

- Det handler om personlig udvikling. Jeg vil gerne undgå at begå de samme fejl, som andre har begået i politik. Jeg tror, at han kan hjælpe mig med at se en del ting klarere, siger Jonas Lybech Jensen og bemærker, at han og hans mentor i øvrigt kommer fra hver deres parti:

- Det er lidt spøjst. Men jeg ser det som en fordel, at min mentor ikke er en, som jeg interagerer med i hverdagen. Så der er ingen af os, der har noget i klemme.

1

Sidestudier som ekstra garnitureMan kan som studerende med drømme om at blive meningsdanner få både i pose og i sæk. Jonas Lybech Jensen har valgt at tage uddannelser hos begge de konkurrerende tænketanke, centrum-venstre akademiet Cevea og borgerligt-liberale CEPOS

Af Torkil BangFoto: Rie Neuchs

m e n i n g s d a n n e l s e

‘ Man kan sige, at den væsentligste forskel på de to uddannelser er, at man hos Cevea beskæftiger sig med konkret politik, mens man hos CEPOS mere tager

udgangspunkt i moralfilosofi.

Jonas Lybech JensenBSc (IBP) og studerende på CEPOS Universitet og Cevea

Centrum-venstre akademiet Cevea og den liberale tænketank CEPOS kan stort set vælge og vrage mellem ansøgere til deres uddannelser. De to tænketanke kan – fra hvert sit ståsted – tilbyde undervisning, hvor der bliver stillet spørgsmålstegn ved de givne samfundsforhold, og hvor man lærer at gennemskue og formu-lere politisk kommunikation. Cevea siger, at de uddanner meningsdan-nere, og det er også en del af formå-let med CEPOS Universitet.

Men faktisk er det at lære at kom-munikere politisk noget, som alle CBS-studerende kunne have gavn af, mener Jonas Lybech Jensen, der læser International Business and Politics, hvor han næsten er færdig med andet studieår:

- Selv en HA(it)-studerende, der har udviklet en applikation til iPhone og slår igennem som entre-prenør, kan få brug for at agere politisk, hvis det for eksempel viser sig, at applikationen havner i søge-lyset hos en forbrugerorganisation, forklarer han.

Jonas Lybech Jensen har taget begge tænketankes uddannelses-forløb, og han er ikke i tvivl om, at de kvalitetsmæssigt ligger på højde med, hvad man kan læse på CBS eller Aarhus Universitet, hvor han startede med at studere:

- På nogle måder ligger de endda højere. Det kommer af, at holdstør-relsen er på maksimalt 25 studeren-de, hvilket betyder, at folk virkelig går til den i diskussioner i timerne. Det sker helt naturligt, når man sidder så få mennesker i så lille et rum, siger han.

Meriterende i sig selvBåde CEPOS og Cevea fremhæver,

at de bruger undervisere fra univer-sitetsverdenen, og vil i princippet gerne have den anerkendelse, at studerende kunne få ECTS for at deltage i deres kurser. Det er dog op til de enkelte studier, om de vil give merit, og det har i praksis vist sig, at det er ganske få studerende, der søger det.

- Vi har spurgt vores studerende, og blandt syv kriterier scorede muligheden for at få kurset meri-teret på ens uddannelse lavest, fortæller Ceveas uddannelsesleder, Anders Dybdal, der selv læser cand.soc. på CBS.

Projektleder på CEPOS Universitet, Henrik Gade Jensen, kunne godt forestille sig en form for akkreditering af den type uddannelser:

- Hovedparten af vores forløb er klart på niveau med universitetsver-denen, så jeg syntes, at det kunne være berettiget at få papir på kvali-teten, siger han og tilføjer:

- Men man kan sige, at vi alle-rede har fået universitetsverdenens accept, idet en række af vores studerende har fået merit på deres uddannelser.

Jonas Lybech Jensen er en af de mange, der har valgt ikke at få merit.

- Uddannelse får man jo gratis her i landet, så det kan man næsten ikke få for meget af. Faktisk ville jeg få et hul i mine studier til efter-året, hvor jeg skulle gå rundt og ”ikke-studere”, hvis jeg fik merit for de to uddannelser, og det ønsker jeg ikke, forklarer den studerende.

Konstruktivt modspilCEPOS Universitet var først på banen med deres uddannelse i for-året 2006. Uddannelsen var først og fremmest inspireret af den svenske liberale tænketank Timbro, som åbnede Sture Akademin i 2003. I alt har cirka 130 studerende været igennem kursusforløbet hos CEPOS, heraf en del fra CBS.

Cevea kom til i 2008 og har netop afsluttet sit første forløb med 25 studerende, heraf tre fra CBS. Cevea markerede sig fra start af som en modspiller til CEPOS i værdikampen. Det er siden blevet nedtonet noget, men Henrik Gade Jensen er glad for, at Cevea kom på banen på den måde:

- Det har øget presseomtalen af vores egen uddannelse betyde-ligt, så det har været positivt. Det har dog nok også øget konkur-rencen om sjælene, mener CEPOS Universitets projektleder.

Seneste tiltag er en sommer-skole fra Cevea, og CEPOS har flere gange diskuteret at etablere noget lignende. Det ville Ceveas uddan-nelsesleder, Anders Dybdal, byde velkomment:

- Jeg kunne faktisk godt tænke mig en form for samarbejde med CEPOS Universitet, hvor man kunne se på nogle emner ud fra forskelli-ge anskuelser, forklarer han. 1

Den høviske kamp om de studerendes sjæleVærdikampen er rykket ind i det videregående uddannelsessystem gennem de to private tænketanke, CEPOS og Cevea. De satser begge på at uddanne meningsdannere, og de studerende står i kø for at tage imod tilbuddene

Af Torkil Bang

m e n i n g s f y l d e

Jonas Lybech Jensen brænder for både politik og studier i en sådan grad, at han har valgt at tage uddannelserne hos begge de private tænketanke CEPOS og Cevea.


- Jeg plejer at starte min velkomst med et citat af Keynes: ”Økonomers og politiske filosoffers ideer er, både når de er forkerte og rigtige, mere magtfulde end det normalt antages. Faktisk regeres verden ikke af andet. Praktiske mænd, som tror de selv er helt uden nogen intellektuel indflydelse, er ofte sla-ver af en eller anden hedengangen økonom. Gale diktatorer, som hører stemmer i natten, destillerer deres vanvid fra nogle akademiske skrive-rier år tilbage (…) Før eller senere er det ideer, ikke kapitalmagt, som er farligt på godt og ondt”.

Ovenstående citat kommer fra projektleder Henrik Gade Jensen

fra CEPOS Universitet, der normalt regnes for den liberale tænknings højborg og et sted, hvor man sna-rere forventer citater fra frimarkeds-økonomen Milton Friedman end den mand, hvis ideer om statens rolle, han i høj grad gjorde op med.

- Det er også lidt for at provo-kere, men sandheden er, at det er det hele, handler om: Kampen om ideerne, siger Henrik Gade Jensen.

Keynes er dog for det meste i skammekrogen, når undervisningen i økonomi kører:

- Vi opdyrker teoriretninger, som ikke hidtil har været så udbredte på danske universiteter. Alle har hørt om Keynes, men hvem har for eksempel hørt om hans samtidige, Friedrich A. Hayek, som er en af de fremmeste teoretikere inden for den østrigske økonomiske skole, som blandt andet kritiserede den ekspansive finanspolitik under depressionen, spørger CEPOS Universitetets projektleder.

Flere værdikæmpereParadoksalt nok ser både CEPOS og centrum-venstre tænketanken Cevea sig selv i opposition til den herskende mening.

- Selv de økonomiske vismænd ville formentligt blive overrasket, hvis vi påpegede over for dem, hvilke præmisser deres forslag byg-ger på, siger Henrik Gade Jensen, der opfatter centrum-venstre som værende mainstream på de danske universiteter i dag.

Omvendt er Cevea oprettet som modspiller til CEPOS, der ifølge Cevea-uddannelsesleder Anders Dybdal gennem de seneste år har været stort set enerådende, når det gælder om at komme med bud på værdikampen.

Og netop ideen om få flere på banen i værdikampen var bag-

grunden for, at professor Ove Kaj Pedersen fra CBS’ International Center for Business and Politics blev bestyrelsesmedlem i Cevea i forbin-delse med stiftelsen og fortsat er det.

Herskende meningsslumpSom forsker må ens faglighed aldrig kunne drages i tvivl. Derfor opretholder professor Ove Kaj Pedersen vandtætte skotter mellem rollen som forsker på CBS og rollen som bestyrelsesmedlem i tænketan-ken Cevea. Derfor udtaler han sig aldrig på vegne af Cevea eller del-tager i paneldebatter, hvor han sæt-tes op mod en repræsentant fra for eksempel CEPOS. Når han alligevel sagde ja til at blive bestyrelsesmed-lem i centrum-venstre tænketanken, så handler det i høj grad om hans faglighed:

- Det er en stående problem-stilling i mit faglige virke, at der mangler modspil til de herskende meninger i den offentlige debat. Jeg har en interesse i, at debatten er så mangesidig som muligt, og der-for sagde jeg ja, forklarer Ove Kaj Pedersen.

Det betyder ikke, at CBS-professoren er enig i alt, hvad der kommer fra Cevea. Det gjaldt for eksempel, da man i starten define-rede sig som modpol til CEPOS, der som tænketank med fokus på det frie marked har været på banen i en årrække.

- Fremtiden må vise, hvordan positionerne udvikler sig. Men jeg forestiller mig, at man både vil se sammenfald og modsætninger i de ideer, der produceres i de to tænke-tanke. Det vil måske snarere udvik-le sig til en form for konkurrence.

Pluralistiske kampfællerDen udlægning er Ceveas uddan-nelsesleder Anders Dybdal og

projektleder Henrik Gade Jensen, CEPOS Universitet, enig i.

- I virkeligheden prøver vi begge steder at udfordre den gældende mening, siger Anders Dybdal, og fortsætter:

- Der er for mange politikere, som agerer efter den seneste meningsmåling, og det er en af de ting, vi gerne vil gøre op med.

Henrik Gade Jensen finder det paradoksalt, at værdikampen er rykket uden for det parlamentari-ske:

- De politiske partier bliver mere og mere konsensusorienterede og midtsøgende. Det er ærgerligt, men godt for os og for Cevea, kommen-terer han.

Professor Ove Kaj Pedersen påpeger på baggrund af det mud-rede politiske billede også det pro-

blematiske i, at Cevea har defineret sig som centrum-venstre:

- For hvad er centrum-venstre? Mange af de partier, vi har i dag, placerer sig måske til højre, når det drejer sig om visse standpunkter, men til venstre på andre. Det tra-ditionelle venstre-højre spektrum udgør et meget kaotisk billede, konstaterer han.

Ove Kaj Pedersens egen personli-ge politiske stillingtagen kommer til udtryk, når han blander sig i Cevea, men ikke i CBS-regi. Der er dog ét sammenfald mellem det politiske og det faglige:

- Det handler om at skabe oppo-nenter til egne ideer. Uden plura-lismen dør ideudviklingen, fastslår Ove Kaj Pedersen.

1

Af Torkil BangFotos: Rie Neuchs

m e n i n g s f y l d e

Kampfæller på ideologiernes slagmarkCEPOS og Cevea slår sig selv op som hinandens ideologiske modstandere, men begge tænketanke kæmper mod mainstream og for ideologiernes pluralisme – holdt op mod politikernes og samfundsdebattens konsensusorienterede midtsøgning

Tænketankenes ophavTænketanken CEPOS (Center for Politiske Studier) blev etableret i 2005 inspireret af blandt andet Margaret Thatchers Centre for Political Studies, som blev stiftet i 1974, og den svenske borgerlige tænketank Timbro, som blev stiftet i 1976. CEPOS Universitet modtog sit første hold studerende i 2006 og sender i dag to hold á cirka 25 studerende ud om året. I alt har omkring 130 taget ”Kursus i frimarkedstænk-ning”, som uddannelsesprogrammet hedder. CEPOS Universitet er sponsoreret af Saxo Bank og har webadressen www.cepos.dk/cepos-universitetet.

Cevea (Centrum-venstre akademiet) blev etableret i 2008 som mod-spil til CEPOS. Cevea lancerede i forbindelse med grundlæggelsen en meningsdanneruddannelse, der har en kapacitet på 25 studerende årligt. Det første hold tog deres eksamen den 16. maj 2009. Alle undervisere, vejledere, mentorer og censorer på Cevea arbejder gratis, mens øvrige udgifter er betalt af sponsorer, der omfatter fagforenin-ger, fonde, virksomheder og privatpersoner. Cevea har webadressen www.cevea.dk.

Begge uddannelser lægger deres undervisning i weekenderne, så del-tagerne kan gå på arbejde eller følge deres almindelige undervisning.

Professor Ove Kaj Pedersen gik ind i bestyrelsen for Cevea for at styrke pluralismen, men har ellers vand-tætte skotter mellem forskerrollen og det politiske.

Anders Dybdal, uddannelsesleder for Cevea (billedet til venstre), og projektleder Henrik Gade Jensen, CEPOS Universitet (bil-ledet til højre) er begge i opposition til den herskende mening, men på hver deres fløj. Fra begge sider kæmper de imod alt for meget politisk konsensus.

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l2 0

You’re never going to believe this, but things got worse on the MBA. Seriously, they did. We’re in the middle of our strategy projects, right? And we thought it would be nice (or at least I did) to get out of Copenhagen and rest a little in the wild. So we were looking forward to the ‘leadership camp’ in the Vattern woods of Sweden right up north in Karlsborg, albeit admittedly with a little apprehension.

The princess in me imagined a log cabin, fireplace, red wine and all the things associated with going on some kind of ‘safari’. However, the list of things to bring should have served as a warning. When some-one not only threatens you with the provision of a sleeping bag and a backpack, but also warns you of no mobile phone signal, it should be clear that this is no upmarket trip. But hey, I’m an optimist and so it was a little surprising to find that we were on, to quote a classmate, ‘Survivor Sweden’.

Before I tell you about the trip, I really have to state my objection to what Northern Europeans call the season of spring. Yeah, sure there is no need to wear five layers anymore. The birds are singing, Danes are smiling and flowers are budding. But honestly, I think it’s better to warn your guests that spring temperatures get only slightly higher than the win-ter chill.

On the upside, the sunshine has brought many good things. My neighbours in Amagerbro are hosting a ‘Tour De Chambres’, where neigh-bours visit and get to know each other… and after that hopefully stop looking at each other with suspicion. But it is amazing how one can so quickly adapt to the mores of one’s surroundings. I very nearly jumped out of my skin when one neighbour greeted me enthusiastically.

Thuli, you digress again. Ok, time to tell you about ‘Survivor Sweden’.

The background to this trip is that we have this course called Leadership Discovery Process (LDP) – and we all used to ask ourselves why we needed to learn about Cognitive Coaching, The

Whole Brain, Situational Leadership, Team Dynamics and Human Understanding. Well, the answers were crystal clear when we found ourselves tripping over tree roots and stepping into mossy pits along the banks of Lake Vattern.

All the classroom theory had to be applied to the situations, we were thrown into during the camp, and of course there were parallels to real life. We were divided into four groups of ten, given a ‘supervisor’, sent out into the woods and told to survive for 60 hours.

The groups were essentially com-panies on different missions. There were ten tasks during the three days, and each time we changed task, a new CEO came into power. At one point in each group, the CEO had to fire two members of their team because of the ‘financial crisis’. So you can imagine the chaos that such pressure causes under extremely uncomfortable conditions.

And of course, what would ‘Survivor’ be without immunity challenges and the walk of shame? Luckily, there was no walk of shame, but there were rewards. And there was one team that got all the rewards for being first all the time.

Dude hasn’t stopped telling me what a pleasure it was to be part of that team. They got to sleep in a warm bungalow of sorts on the sec-ond night out after succeeding on all tasks and getting to camp first.

“Oh, it was so warm. We just kept thinking that there was no way we were sleeping outside again after that experience, so we had to be ahead and win.”

My team was unfortunately always third or last. But we still had fun, completed most of the tasks success-fully and kept it together under diffi-cult conditions… because, of course, you lose privileges by not being number one. But somehow I didn’t feel like we were the underdogs. We got to learn a lot about each other and ourselves.

Personally I loved the physical challenge. It was just walking/hiking, but if you’ve not slept for more than 24 hours, a lot of mental energy (and

team spirit) are all that can carry you through.

Apparently, surviving in nature is an easy thing to do. I can’t attest to that. It’s just that it gets complicated when you realise that you have to build a camp site where you have to construct your own so-called ‘shelter’, you’re cooking using some contrap-tion called a ‘Trangia’ and keeping a fire going all night. And that means all night – from sunset to first light.

But that’s not all. There are some technicalities that are difficult to ignore. One of those being that when you ingest food it will be expelled from the body through one orifice or the other. Let’s just say that we all found a new use for some-thing that most of us once consid-ered a humble garden tool.

The good old shovel or spade became a prized possession and of course the subject of the going gag for the entire trip and afterwards. Needless to say, if you picked up the group shovel, it only meant one thing. There are of course also some people who are way too fond of dis-cussing their bowel movements. And those who couldn’t resist asking if you’d marked “the point of impact with an ‘x’?”

Man, we were in stitches. I’m not sure what module to draw from or what theoretical model to apply to that shi … oops, I mean situation, but it sure made for a lighter trip (for some more than others). Pun intended.

The trip all in all was wow! We got to absail and kayak, both firsts for me. Ms Thang got to challenge her fear of heights and made it down the twenty five meter cliff, albeit with a lot of sweating and prayer on the way down.

What would have been more fun

is if Ms Thang and I had been in the same team. We did manage to get together at the end of the trip, and it was a giggle a minute. We reflected on the trip and what it means to both of us, the self discovery and people’s hygiene habits… or lack of same.

There were people who didn’t change their undies in the three days that we were out in the woods. Eeeewwww! That said, it did get me wondering if that’s the reason we were told to bring ‘sweat transport-ing’ underwear. What does that do anyway?

We figured it must be a lost in translation problem. Perhaps they meant the ‘drifit’ type of underwear, because we couldn’t imagine what kind of contraption would need to be attached to the undies in order transport sweat from one location to the other.

All things considered, compared to what CBS’ MBA-boot camp has put us all through so far, surviving Sweden was a walk in the woods.

And now it is turning summer in Copenhagen. Us MBA’s have noticed how the hallways get emptier and emptier. If this continues, we will end up all alone in Dalgas Have, while everyone else from CBS is out at the beach or at some festival.

Am I envious? I mean, our semes-ter continues through June and July – hopefully to a happy graduation in August, then a month of catching up lost sleep and an instant ticket to Fantasy Career Island. Compare that to the inane, short term pleasures of getting to have a summer holiday.

Okay, I do regularly have to remind myself that I made a choice by signing up. And I’m paying for it.

Boy, am I paying for this!

1

b y k u t l o a n o " t h u l i " s k o s a n a

a m i p ay i n g f o r t h i s ?

Next deadline: August 13th

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page

Mail to: [email protected]

1


photo: rie neuchs

c b s o b s e r v e r 5 j u n e 2 0 0 9 2 1

CBS’ Asian Studies Program is a small program that combines international business studies with Asian culture and language studies. Instruction for the core courses is in English, and it is one of the few programs of its kind in Europe. The program has exchange agreements with universi-ties in China and Japan, and all stu-dents are encour-aged to study abroad at least one semester.

ASP students require not just sharp wit for business acu-men, but a sharp tongue as well. Proficiency in either Chinese or Japanese is a prerequi-site for the program and students typically take part in the one year preparatory course, taking 16 hours of intensive language study a week.

Turning Japanese at CBSThird year student Loftur Thorarinsson certainly took advan-tage of studying abroad. The Icelandic native stumbled upon the CBS program while on an exchange program at ICU in Tokyo from his home country. After enrolling in the ASP, Loftur admits to not spending

much time in Copenhagen:- My time spent on campus was

brief but intense. CBS Summer School was very rewarding, tough but valuable. If one wants to make it in this study they have to take an active part of the culture they study, they can’t just do it remotely from Solbjerg Plads, Loftur explains.

Co-student and writing partner, Philipp Voulgaris came upon a similar reflection in regards to the lecturers he had while at CBS.

- Looking back though I have to say that every lecturer was

in his/her way unique. It is a fun and chal-

lenging program, but you have to be motivated to

study a lot of the language on your

own, he says.

Going English Ivy LeagueThe small program affords ASP students a certain intimacy with their professors that can help open doors. After taking a class from guest lecturer Peter Nolan from Cambridge, Loftur had experienced an “eye-opener”:

- In coming to Japan I had just jumped at an opportunity. Prior to that I had really no specific inter-est, claims a now quite focused Loftur.

Professor Nolan would later encourage Loftur Thorarinsson to apply at his alma mater, London’s

School of Oriental and African Studies. Luftur was accepted and will continue his graduate educa-tion at its prestigious master’s pro-gram.

Philipp Voulgaris is similarly going on to study for his master’s degree in Modern Japanese Studies at Oxford University. Philipp who hails from Berlin, however, had his eyes set on English Ivy even before starting at CBS, and he felt he ben-efited a lot from the close quarters of the intimate program.

- The ASP allows for a lot of opportunities, but of course you have to be motivated yourself to seize these, Philipp Voulgaris says.

The outlook from CBSWhen it comes down to what best prepared them in their studies, both students agreed on it being the end of year projects. Loftur reports his most memorable proj-ect while on exchange taking a seminar at Rikkyo University in Tokyo. There he worked along side Japanese students as one of just a handful of westerners.

Reflecting back, Loftur shares how unique he found CBS style of end of year, integrated research projects:

- From the first year I learned broadly about the discipline. I gained focus from the second year and finally narrowed my focus down to something I was truly interested in the bachelor project. At first I was skeptical, but I have discovered the merits along the way, and I have

experienced no other programs with as much emphasis on research as I

have at CBS.

1

Around the world and back through ASPJoin up and see the world. Two third year Asian Studies Program-students have not only spent the last semester of their bachelor’s program in the land of the rising sun, they can look forward to prestigious Master’s degrees from foggy England

By William TylanderPhoto: Liselotte Østergaard

g l o b a l c a m p u s

‘The ASP allows for a lot of opportunities, but of course

you have to be motivated yourself to seize these.

Philipp YoulgarisThird year ASP student

going to Oxford University

Summer is here, and as sure as there will be hot dogs on every grill and a Carlsberg in every fist, the annual Roskilde Music Festival will take Denmark by storm again this year. Upwards of 100,000 happy campers start arriving June 28th to witness four days of rock and roll’s finest. In all, some 175 bands, will cross Roskilde’s seven stages, as they strum, blow, beat and spin their way through huge variety of musical genres.

Denmark’s largest annual music festival is second only to Glastonbury in terms of size and attracts music lovers from all over the world. Tickets to the festival cost 1785 DKK, but for those willing give up to 24 hours of work at the festival, entrance is free.

Every year, an army of 25,000 volunteers sign-up for the privilege of helping to run the enormous event, and CBS’ students have a tradition of being well represented in the volunteer corps. CBS Students has already

rounded up more than 100 students and has pledged nearly 300 more volunteers to take on guard duties in the camping area.

International students are welcome as long as they are paired with a Danish one. Online registration can be found at www.roskilde.cbsstudents.dk.

Not just for the DanesAmong those also volunteering at this year’s festival will be second year BLC student Guillaume Knudsen. He registered his non-profit Non-Govermental Organization called MGO Paraguay with the festival and will be bringing more than fifty volunteers with him. Guillaume is still looking for volunteers to help on the fire patrol and notes that Danish language skills are not needed.

- I wanted a way to enjoy Roskilde with my friends who didn’t speak Danish, admits Guillaume when asked about his motives behind recruiting volunteers.

Roskilde Festival partners with non-profit organizations who pledge support from volunteers in return for fundraising help. Knudsen hopes his partnership with the festi-val will raise his non-profit profile and bring

him a step closer to establishing an Honorary Consulate for Paraguayan cultural affairs here in Denmark.

Those wanting to join Guillaume may con-tact him at [email protected].

1

Tune in, turn on and rock outEven if you are short of cash, getting in to see, hear and smell Roskilde Festival is within your grasp - go ask CBS Students

By William TylanderPhoto: Liselotte Østergaard

c b s r o c k s

If you want to go to Roskilde Festival without paying 1785 DKK for a ticket, BLC student Guillaume Knudsen is the one to contact. Maybe you can find him whit at work in Nexus.

ASP-student Loftur Thorarinsson shows of some Japanese presents. The Icelandic has already studied in Reykjavik, Tokyo and Copenhagen. Next stop is London’s School of Oriental and African Studies.

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l2 2

The Global Financial Crisis Unwants You! In Denmark. Maybe.

Anyone who hasn’t been liv-ing on a desert island with only a copy of ’The Age of Capitalism’ for company for the last nine months will know that the financial crisis is having a very real effect on the Danish economy. As any good business student will explain, the cumulative problems of the slow down, coupled with the hit taken by Denmark’s export industry, are causing ripples of uncertainty to wash through the job market. For the time being, the historically low Danish unem-ployment rate and booming ‘jobs-for-every-one-economy’, enjoyed as little as a year ago, can now be fondly referred to as the bygone halcyon days.

There is noth-ing new in there being a highly competitive market among CBS’ students and graduates, at least regarding certain job types. As Finn Kjerulff Hansen, Senior Career Counsellor at CBS, expresses it:

- To start out with, 90 percent

of our students want to be consul-tants after graduating, in the end less than 10 percent will actually become so.

With this as a given, gradu-ates are used to toughing it out to find the right job for themselves; sending a plethora of applications and CV’s to would be employers. With some success. In the boom times, the perfect match between job seeker and job vacancy could easily be abandoned in favour of the imperfect match of acceptable potential – giving foreigners rea-sonable easy access to the Danish job market.

Things are getting less reason-able.

Local global prospectsFor international graduates, their

traditional job opportuni-

ties have usu-ally been found either with the big global play-ers in an English language envi-

ronment, or in a position that may

have preferred an applicant

with a Danish language profi-

ciency, but could not find one.

International CBS students have

been extremely adept in making up the shortfalls in the overall job market.

However, with a squeeze on the number of job vacancies as a

whole, these shortfalls are quickly being hovered up, leaving the inter-national graduate out in the cold. Finn explains:

- During the last few years employment has been good. Now, international students are tell-ing me that companies seem less pressed to accept that ‘we can’t get a Danish student’. In the past they would say; ‘this is impossible, there are none’, and then they would try someone with an international background, Finn Kjerulff Hansen explains and continues:

- It is tough for all of our gradu-ates, with international students getting the feeling that they make up the back part of the queue. Companies take Danish speakers first, unless their vacancies are in specialist areas, where our foreign graduates can use their specialist skills.

So the question becomes what international graduate realistically can hope for in the present Danish job market. As mentioned, there will always be certain openings with the big global players that reside in Denmark. In these cases, a multinational English language environment with a transnational scope may well regards a CBS-educated non-Danish applicant as being a big positive. Unfortunately in the current climate, even the big boys are not immune to tightening their budgets and reducing their annual intake.

Finn suggests another opportu-nity where an international gradu-ate may be a commodity; “born global start ups”. In this sector, an innovative entrepreneur may produce a service with a global market objective, but lacks the prerequisite knowledge of foreign markets and cultures. There is then a good chance for an international graduate to form a co-op with the innovator and help the business from the start up phase. Effectively, a foreigner needs to search out opportunities to put their combined business and overseas knowledge to good use.

Lower local expectationsLove it or loath it, in times of scarcity, proficiency in the Danish language becomes a much bigger issue. Of course, Danish fluency may open access to jobs set aside for Danes, but if the insurmount-able Everest of fluency is too dif-ficult, a basic knowledge could still produce a more attractive applicant. Finn Kjerulff Hansen suggests:

- One could take a crash course, not only in language, but also culture, communication and how to behave in a different context.

That can be learned in only a few weeks and can be a good idea for self-confidence. A business is a social institution, and you can find yourself a little isolated if you don’t speak Danish.

Although it may be a little too late for this summer’s international graduates, Finn Kjerulff Hansen also explains that it is vital for students to create contacts with companies through their studies. This can especially be done when it comes to writing a project or secur-ing an internship. Students should try to secure part-time employment in conjunction with a project:

- If I was an international stu-dent here, I would have a plan. Go for the global company directly. Present a business plan and say ‘I want to research this and this… The best way for a student is to say try me for a short time and I will show you what I can do, Finn Kjerulff Hansen recommends and continues his assessment of the prospects for an international grad-uate this summer:

- The current climate means it may well be a case of taking whatever they can get for now and not being so critical of the posi-tion. They can use their interna-tional skills and really sell that to a Danish company.

It seems that heightened pro-activity is the order of the day.

Holding on to foreign talentIf things look a little gloomy at present, there may be a small light at the end of the tunnel. The Danish government itself is attempt-ing to turn the tide for international students and trying to prevent tal-

ent from leaving the country. FUHU (the Danish Association for the Education of Young Businessmen) has produced a brochure known as the ‘Matchmaking Guide’. The brochure is aimed at highlighting the importance of international students to the workforce, and pro-vides information for companies on how to conduct recruitment.

The guide says: “There are many opportunities to establish close contact with international stu-dents… by hiring a project worker to solve a specific task in a tem-porary position, hiring a student worker, or preparing a project or thesis proposal on a business area relevant to your company”.

The guide goes on to suggest that there are problems facing international graduates in actually coming into direct contact with would be employers. It proposes increased activity by companies through school careers centres, job forums and by holding career days.

If things appear rough at the moment for all student graduates, then hopefully it is only temporary. Economies and job markets can quickly recover and all is not lost for the proactive graduate. And as the ‘Matchmaking Guide’ shows, the Danish government is waking up to the value of international graduate recruits and becoming anxious not to have a foreign ‘brain drain’.

“All companies want to recruit the best candidates, and employ-ees with special competencies and a global outlook – regardless of nationality – are in great demand”, the FUHU brochure enthuses.

May it convince!

1

Fewer job opportunities for CBS’ internationals Graduating from CBS this year? Want a job? Good luck, you’ll need it. If you haven’t spent your time studying at CBS getting your foot in doors and networking prospective employers, it’s going to be difficult – not impossible, but difficult

By Chris Day

d o l e f u l g r a d u a t e s

‘It is tough for all of our graduates, with

international students getting the feeling that they

make up the back part of the queue. Companies take

Danish speakers first, unless their vacancies are in

specialist areas, where our foreign graduates can use

their specialist skills.

Finn Kjerulff HansenSenior Career Counsellor

International students begging for jobs are not that common, but the opportunities get fewer as the financial crisis takes a grip at the Danish economy.

The ‘Matchmaking Guide’ from FUHU shows Danish companies how to hold on to foreign talent.

photo: dreamstime

c b s o b s e r v e r 5 j u n e 2 0 0 9 2 3

It is Sunday, 10.05 am. The sun shines gently down over Solbjerg Plads, and the area just outside CBS’ main building is immersed in a water-spraying, bird-cheeping calm. A student emerges from Frederiksberg Metro station and stalks towards the CBS entrance in drowsy haste. She causes a momentary stir, but as the building swallows her the surroundings sink back into indifferent ease.

Inside Solbjerg Plads, however, about a hundred people seem to be unaware of this being Sunday as they swarm the area around the library entrance, thumbing mes-sages into their mobiles, chatting with group mates or hiding behind the daily square metre of news. Nothing here is remotely reminis-cent of the tranquillity outside.

Sundays have been put off. It is the end of semester exams and the-sis writing period.

The early nerd…The Solbjerg Plads library is the

largest of its kind at CBS with read-ing desks for 350 people , seven group rooms and computer labs with another 130 seats.

Together with two more libraries at Dalgas Have and Porcelænshaven respectively, the CBS library covers a total area of 6,478 square metres. And yet, study facilities seem to be more in demand than iin supply at CBS.

Hoping to secure a group room, computer or study desk for them-selves, early birds attack at dawn if they want to catch any worms. Camping outside the library doors like fans at a rock concert, they sit and wait for their face-to-page one-on-one with the wise and knowl-edgeable.

- It’s really hard to get a seat here, says Wijittra Keawsamor, a student in the crowd, and explains:

- If you show up too late, you don’t really have a chance.

When finally the library opens its doors, the entire throng is sucked in and gone within seconds. Anette Koll, Senior Librarian at the CBS library observes:

- It’s like this almost every morn-ing. A student once asked me “When do I have to be here to get a desk?” and I had to tell him 8.15,

half past at the latest.

Gimme some spaceIn the library, Anette Koll is fairly used to the rush of students in the morning. Though it may have increased somewhat due to the exam period, the number of stu-dents streaming into CBS’ library is constantly high. A point of fact is that CBS’ library and facilities on Solbjerg Plads doesn’t only attract CBS-students but students from all the other Copenhagen-universities.

A walk through CBS, however, reveals a further proliferation of studious activity in the cafeteria and outside Nexus. With summer pop-ping in once in a while, students can even be found cultivating a mild tan outside the darkish dullness of academic den. But even here, the exam craze causes spatial shortages.

Mikkel Andersen, another CBS-student in the throng, is sitting at a table on the second floor of the cafeteria at Solbjerg Plads. Even though there are still a few seats left in the library, he has set up camp out here:

- I don’t usually work in the library. In general, it’s easier to find a spot out here. Now that everyone’s preparing for the exams though, even the canteen is packed already at 9 o’clock, he says.

Sunny Space exclusiveWhere, then, should students go to study and what is CBS doing about the situation? Anette Koll acknowl-edges capacity as a problem.

- As of September 1, the Solbjerg Plads library will be open for one hour longer Monday to friday – until 11 pm instead of 10 pm, she reveals.

The CBS library is also working on establishing an online booking system for study rooms and desks, enabling CBS students to reserve study facilities through the CBS website. Anette expects it to be up

and running this autumn and hopes that it will raise students’ aware-ness of the study group rooms and library facilities at Dalgas Have.

- We would like the group rooms in Dalgas Have to be used more. I think that many of our students are unaware that we also have group rooms over there, Anette Koll says.

She also points to the library and study facilities at Porcelænshaven as an alternative to Solbjerg Plads. The fact is, as long as CBS’ students only focus on the Solbjerg Plads library and study facilities with an

occasional sojourn to the equally crowded group room situation in Kilen, they will probably have to keep setting their alarm to unholy hours all through the end of the spring term.

Another point of fact – none of the non-CBS-students are aware of Dalgas Have and Porcelænshaven and their facilities. Changing ven-ues might even open up for enjoy-ing the occasional summer sunday.

1

More study-room for improvementOn-campus group rooms and reading facilities get scarce during the end of the spring term, and CBS’ students struggle to find room to study up. On Solbjerg Plads and in Kilen, that is. In this article, CBS OBSERVER let’s its readers in on CBS’ best kept study facility non-secret

CBS OBSERVERNr. 5 2009 1 2. årgang 1 ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg

Tlf.: 3815 2778, 3815 2779 eller 3815 2789

Fax: 3815 3964

E-mail: [email protected]

Udgivelsesdato for nr. 6: 2. september 2009

Deadline til næste nr.: 13. august 2009

Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog, redak-tions sekretær Jørn Albertus, redaktionssekretær Torkil Bang, redaktionsassistent Dalia Siwan, VIP-redaktører Per Durst-Andersen & Christina Tvarnø, Studenterredaktører Martin Kølbæk & Thomas Edvardsen.

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen.

Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journal-istiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.

Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian Kryger og Henrik Jensen (CBS Students).

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

Kontrolleret oplag 18.307 stk.i perioden 1.7.07 - 30.6.08

Oplag dette nummer 19.800 stk.

If you are too late you won’t get a table at Solbjerg Plads. The picture in Kilen is the same, while Dalgas Have and Porcelainshaven seem to be a couple of well kept non-secrets.

The door opens and the race is on. The morning rush for a table in the Library at Solbjerg Plads is quite a spectacle, especially near the end of the spring term.

By Sebastian SchwolowPhoto: Liselotte Østergaard

f a c i l i t a t i n g y o u

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r j u n e 2 0 0 9

CBS OBSERVER 5

Am I paying for this? – page 19Roskilde Festival – page 20

Employment prospects – page 22CBS’ best kept non-secret – page 23

CBS OBSERVER in English

aak.dk

HUSK

14-DAGESFRISTEN

Meld dig ind i AAK og få inspiration til at se mulighederne, når jobbet

skal i hus. Til det laveste kontingent for alle akademikere giver

vi dig mulighed for kurser, jobmatch og personlig rådgivning på

karrieresporet. Dimittender får 12.800 kr. om måneden i dagpenge

og undgår ferie for egen regning med feriedagpenge fra AAK. Meld dig

ind på aak.dk – allerede i dag og senest 14 dage efter studieexit.

EURECA European Master’s Programme in Consumer Affairs

A new worldclass integrated pro-gramme focusing on consumers in their economic, social and ecolo-gical environment offered by four European universities.

Final degree: M.Sc. with the possibility of a double degree.

Exchange possibility: One semester at a partner university.

More information available at www.asb.dk or www.eureca-online.eu

In Denmark offered by Aarhus School of Business (ASB), Aarhus University from autumn 2009.

You must be enrolled in either the MSc programme in Marketing or Consumer Affairs Management in order to apply for the EURECA programme at ASB – application deadline July 1 2009.

EURECA is supported by the European Commission.

Bidding Finn Junge-Jensen adieuCBS’ president and architect through 22 years hands over his rector-cape and chalk board

In 1987, Associate Professor and ex-Dean Finn Junge-Jensen had let himself be talked into being elected President of Handelshøjskolen i København. He didn’t really want the job, but someone had to do it - and if he was the one who was going to do it, he would do it well and ambitiously. Being a figurehead leader had no interest.

His very first publically expressed vision was that Denmark’s big-gest business school was going to become one of the best business schools in the world, and that an international outlook would be one of the central means to do this.

When he was appointed to the position of CBS’ President in 2004 - the collegial electoral system having been replaced by open applications and five-year contracts - Copen-hagen Business School was a reality and Campus on Frederiksberg well on its way to becoming so.

This is the why of the eight middle pages of this CBS OBSERVER. 1

By Bjørn HyldkrogPhoto: Jørn Albertus

o u t o f t h e r e i g n

CBS’ president and ambassador through the last 22 years, Finn Junge-Jensen, is handing over the reins to his successor at the end of July. The picture stems from Solbjerg Plads’ construction.

Documents

CBS OBSERVER 5, 2009