| 1

I Nepal og resten af CAREs

programlande er høsten en

vigtig tid. Men klimaet er en

konstant trussel

Nr. 03 - 2013

HØST

| 2

NIGER UGANDA

GHANA TANZANIA

MOZAMBIQUE

NEPAL

VIETNAM

KENYA

LAOS

CARE International er en af verdens største humanitære organisationer. I 2012 styrkede CARE Internationals arbejde mere end 83 millioner mennesker i 84 lande. CARE Danmark har projekter i ni af dem.

CARE Danmarks arbejde er fokuseret på hjælp til selvhjælp og på forebyggelse, fordi det sparer liv, lidelse og penge.

CARE sætter ind, før katastrofen rammer, og vi skaber sammen med verdens fattigste men-nesker løsninger, der holder på lang sigt.

Det er rettidig omsorg.

STØT CARE DANMARKSMS CARE til 1414

og støt med 150 kroner

14

Lokale partnere er rygraden i CAREs arbejdeLandsbyer får papir på deres jordMindretallets stemme giver genlydTerrassen skal mejes, og høet skal høstesVerdens Bedste NyhederCARE Danmark får nyt program i Laos CARE NYHEDERKlima handler også om sult

INDHOLD

4678

14151618

CO2-udledningen ved produktionen af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion

CARE DANMARK Jemtelandsgade 1, 2300 København STELEFON 35 200 100 E-MAIL care@care.dk WEBSITE www.care.dk

OPLAG 32.900 - ISSN 1903-878X GIRO 951-5151

ANSVARSHAVENDE Marie Sisse Brown REDAKTØR Mette Noppenau REDAKTION Liv Helstrup Østergaard, Maria Runøe Møller, Sutikamon Højrup, Mette Mørck Mortensen E-MAIL redaktionen@care.dk LAYOUT Sutikamon HøjrupKORREKTUR Lene Bruhn

FORSIDE Foto: Klavs Bo Christensen - CARE Danmark

REDAKTIONEN

6 6

8

16

4

14 15

| 3

| FRA REDAKTØREN |

Ganske som for bønderne i Danmark er denne tid også ualmindelig vigtig for landmændene i CARE Danmarks programlande. I Danmark kan høsten også slå fejl på grund af klimaet, men det er sjældent, at danske bønder oplever tørker, tyfoner og oversvømmelser i den ekstreme grad, som brænder kornet til støv, drukner risen eller trækker hele jordlag med i sin slipstrøm som i verdens mest udsatte landområder.

Derfor er denne tid så afgørende for, hvordan resten af året kommer til at arte sig for fattige bønder i eksempelvis ørkenlandet Niger, på bjergterrasserne i Tanzania og Nepal og i rismarkerne i Vietnam. Hvis høsten ikke kommer i hus, har de fattige befolknings-grupper ingeting at leve af og stå imod med.

Derfor arbejder CARE målrettet for at styrke verdens fattige over for det stadig mere brutale og uforudsigelige klima. Et arbejde og en ekspertise, vi nu styrker yderligere med endnu et ambitiøst klimaprogram i Laos, som du kan læse om her i bladet. Det er virkeligt gode nyheder – men her i høsttiden vil jeg alligevel pege pilen tilbage på klimaproblemernes rod: CO2-udslippet i denne del af verden. Og så var det, jeg så denne sætning på Facebook, som jeg har oversat efter bedste beskub:

’Jeg har altid undret mig over, at ingen gjorde noget ved det, indtil jeg indså, at JEG ER NOGEN.’

Det hele begynder hos dig og mig.

Mette NoppenauRedaktør

ER SKÆBNETIDHØSTTID

LOKALE PARTNEREER RYGRADEN I CAREs ARBEJDEFlere udviklingslande oplever økonomisk vækst, men der er stadig en stor gruppe mennesker, der lever i fattigdom. CARE Danmark samarbejder med lokale organisationer, som kan mobilisere og organisere fattige og udsatte bønder og styrke deres kamp for et trygt og værdigt liv.

Liv Helstrup Østergaard

RETTIGHEDER & UDVIKLING TIL FATTIGE MENNESKER

PÅ LANDET

LOVGIVNINGSTATER I ULANDE

PARTNERSKABERLOKALE NGOer

VANDNYE

AFGRØDERSPARE-LÅNE

GRUPPERINFO OG

RÅDGIVNING SKOV

CARE DANMARK

DANIDAs CIVILSAMFUNDS-STRATEGI

• I 2000 udformede Danida Civilsamfundsstrategien – en politik for, hvordan danske udviklings-

organisationer bedst kan støtte udviklingslande.

• Organisationerne skal i højere grad arbejde via udvalgte partnerorganisationer i udviklingslandene og støtte deres arbejde med at give fattige og undertrykte grupper en

stemme i samfundet.

• CARE Danmark har arbejdet med lokale partnere i mange år, men lægger endnu mere vægt på

at vælge partnere, som bedst repræsen-terer fattige og udsatte på landet.

| CARE DANMARKs PROGRAMARBEJDE |

| 4

| Foto: © CARE |

Flere lande i verden oplever så meget fremgang, at fattigdomstallet falder drastisk. Afrika er et godt eksempel:

Hver tredje afrikaner er nu middelklasse. Det betyder, at mange afrikanske regeringer råder

over større offentlige budgetter end tidligere.

Men der er stadig mange

mennesker, især på landet, der lever i

fattigdom. De har ingen indflydelse, blandt andet fordi de bor langt væk fra hoved- stæderne og de politiske beslutningstagere, og fordi politikerne ikke regner landbrug for vigtigt.

Landbefolkningerne har derfor ikke fået glæde af det økonomiske boom, som deres lande har oplevet.

’I CARE Danmark har vi en klar mission om at skabe udvikling og vedvarende resultater for verdens fattigste. Vi tror på, at det kan lykkes ved at styrke fattige og udsatte menneskers muligheder for at øve indflydelse på deres eget liv. Her er det helt centralt, at vi arbejder sammen med lokale partner- organisationer, som fungerer som talerør for de fattige bønder,’ siger programkoordinator i CARE Danmark, Rolf Hernø.

GIVER BØNDERNE EN STEMMEDet er CARE Danmarks mangeårige erfaring, at der er store fordele at hente ved at arbejde sammen med lokale partner-organisationer, forklarer Rolf Hernø:

’De kender landet, politikkerne, administrationssystemet, har et netværk og de bor i landet. På den måde kan de bedre forankre arbejdet, end vi kan. De er så at sige rygraden i vores arbejde.’

Det er helt afgørende for CARE Danmark at vælge de rigtige partnere at samarbejde med. I dag stiller organisationen større krav til partnerne for at sikre sig, at de rent faktisk repræsenterer fattige og udsatte bønder.

’Vi vil primært samarbejde med de organisationer, der er medlemsbaserede og kæmper for deres medlemmers rettigheder,’ siger Rolf Hernø.

CARE DANMARKS VIGTIGSTE OPGAVECARE Danmarks vigtigste opgave består i at styrke de lokale partnerorganisationer, så de lykkes med deres arbejde.

’CARE Danmark kan virkelig tillægge udvik-lingsarbejdet værdi ved at støtte vores partner- organisationer i deres organisatoriske udvik-

ling. Vi har i Danmark en masse erfaring og viden om den måde, foreninger er bygget op og fungerer på. Den viden kan vi dele med partnerne, så de også opbygger en velfungerende struktur, der kan omsætte pengene til mest mulig gavn for fattige bønder,’ siger Rolf Hernø.

SÅDAN NÅR VI UD TIL FLEST MULIGEEn anden og helt central del af CARE Danmarks rolle er at støtte partnerne i at påvirke politiske beslutninger og sikre, at offentlige midler kommer de fattige bønder til gode på en måde, som bønderne selv ønsker.

’Det er faktisk det her, det hele drejer sig om. Det er her, vi for alvor kan skubbe bag på udviklingen. Vi kunne bruge vores begrænsede midler og måske hjælpe to landsbyer med en brønd, nye landbrugsmetoder og en skole, men virkningen ville være begrænset til lokalområdet. I stedet investerer vi den samme pose penge i at styrke lokale partnere til at lægge så meget pres på landets regering og politikere, at de investerer i udvikling, der fremmer rigtigt mange bønders levevilkår,’ siger Rolf Hernø.

CARE Danmark arbejder for, at de fattigste ikke bliver overset i landenes udviklingsproces. På den måde kommer danskernes penge mange flere mennesker til gavn.

Vi vil primært samarbejde med de organisationer, der er medlems-baserede og kæmper for deres medlemmers rettigheder.

DANIDAs CIVILSAMFUNDS-STRATEGI

• I 2000 udformede Danida Civilsamfundsstrategien – en politik for, hvordan danske udviklings-

organisationer bedst kan støtte udviklingslande.

• Organisationerne skal i højere grad arbejde via udvalgte partnerorganisationer i udviklingslandene og støtte deres arbejde med at give fattige og undertrykte grupper en

stemme i samfundet.

• CARE Danmark har arbejdet med lokale partnere i mange år, men lægger endnu mere vægt på

at vælge partnere, som bedst repræsen-terer fattige og udsatte på landet.

Læs mere om CARE Danmarks arbejde på www.care.dk/fokusomrader

| Foto: © CARE |

| 5

LANDSBYER

FÅR PAPIR PÅ DERES JORD Store internationale firmaer opkøber i stigende grad jord i Mozambique for at udvinde værdifuld gas og mineraler. På papiret ser jorden ubrugt ud, men de lokale lever på og af jorden. CARE Danmark arbejder sammen med en national organisation for at stoppe illegal overtagelse af de lokales jord.

’De holdt ingen møder med os. De kom bare og tog vores jord og satte deres arbejdere i gang. Da vi spurgte, hvad de lavede,

sagde de, at jorden tilhører regeringen, og at regeringen har givet dem en bevilling på jorden. De tog halvdelen af min landbrugsjord, hvor jeg dyrker majs, ris, kartofler og andre grøntsager. Vi bliver ikke behandlet som mennesker – de

behandler os, som var vi vilde dyr.’

Denne fortælling kommer fra en bonde, hvis jord i Cabo Delgado-provinsen i det nordligste Mozambique blev overtaget af firmaet Eco Energy. Hans historie er langt fra enestående. I Mozambique har private firmaer fået øjnene op for den gode forretning, det er at købe jord af regeringen og udvinde mineraler, olie og gasser.

Andre opkøber jord for at dyrke industrielt landbrug til eksport.

’Problemet med deres foretagende er, at den jord, de køber, allerede bliver

brugt. Lokale bønder lever på og af jor-den. De er afhængige af den for at over-

leve,’ forklarer Rolf Hernø, som koordinerer CARE Danmarks arbejde i Mozambique.

BEVIS PÅ BRUGSRETTEN TIL JORDENI Mozambique arbejder CARE Danmark sammen med den mozambiquiske organisation ORAM, som har stor erfaring med at opmåle jord og hjælpe landsbyerne med at få en slags skøde på jorden. Selvom man i Mozambique ikke kan eje jord, kan et certifikat være en god ting at have.

’Med et certifikat i hånden kan de lokale påvise deres brugsret til jorden. De har dermed ret til at afvise investorerne, eller, hvis de ønsker det, forhandle en god aftale med dem. Samtidig sender det et meget stærkt signal til regeringen om, at de lokale bønder ikke accepterer at blive udnyttet,’ siger Rolf Hernø.

REGERINGEN SKAL LEVE OP TIL SIT ANSVARFordelen ved at arbejde sammen med ORAM er, at organisationen har stor ekspertise og ved, hvor man skal gå hen for at få lavet et certifikat. Men for at sikre, at flest mulige mennesker får gavn af projektet, støtter CARE også den mozambiquiske bonde- organisation UNAC i at påvirke beslutningstagerne på både lokalt, regionalt og nationalt niveau.

’UNAC lægger pres på politikere og embedsmænd for at skabe mere gennemsigtighed og dermed mindre korruption i salget af jord fra regeringen til private firmaer. Og så kæmper de for at sikre landsbysamfundenes ret til en reel dialog om planerne med jorden med myndigheder og investorer. Alt for ofte bliver bønderne narret til at acceptere en handel med tomme løfter om arbejdspladser og eksempelvis en skole. Det er regeringens ansvar at sikre, at reglerne om høring af de lokale brugere af jorden bliver overholdt. Det er meget muligt, at olie, gas og mineraler er værdifuldt for de store firmaer. Men landsbrugsjorden er mindst lige så værdifuld for bønderne,’ siger Rolf Hernø.

Liv Helstrup Østergaard

Mozambique

Med et certifikat i hånden kan de lokale påvise deres brugsret til jorden. De har dermed ret til at afvise investorerne, eller, hvis de ønsker det, forhandle en god aftale med dem.

• ORAM er en national sam-

menslutning for gensidig hjælp blandt bønder i Mozambique, som blev oprettet i 1993

og har flere kontorer i Mozambique. ORAM arbejder for at fremme og beskytte bøndernes ret til land.

• UNAC er Mozambiques nationale organisation af bønder. Den blev grundlagt i 1987 og kæmper for at give bønderne mulighed for

aktivt at deltage i landets udvikling. I 2010 havde UNAC 86.000 medlemmer.

Læs mere om CARE Danmarks arbejde i Mozambique på www.care.dk/her-arbejder-care

| CARE DANMARKs PROGRAMARBEJDE |

| 6

MINDRETALLETS STEMME GIVER GENLYD FRA BJERGENEI Vietnam har CARE Danmarks lokale partner samlet de etniske mindretalsstemmer i en fotoudstilling. Den nedbryder fordomme og rækker ud mod landets beslutningstagere for at få dem til at ændre praksis.Liv Helstrup Østergaard

Dovne, dumme og tilbagestående. Sådan lyder nogle af fordommene om Vietnams etniske mindretal, der på flere måder lever i en slags udkantsposition i landet. Men

problemet er ikke de fattige kvinder og mænds evne eller vilje til at arbejde. Det er snarere, at mange af de etniske minoriteter bor i afsides bjergegne, hvor de er afskåret fra markeder, skoler og sundhedsvæsen. De har deres eget sprog og deres egne helt særlige kulturelle særpræg.

’De etniske minoriteter bor fjernt fra det pulserende liv med fremdrift og muligheder, som hersker i Vietnams store kystbyer,’ siger Morten Fauerby Thomsen, som er CARE Danmarks koordinator for programmet i Vietnam.

UDKANTSVIETNAMDe etniske minoriteters udkantsposition er afspejlet i statistikkerne. Halvdelen af Vietnams fattige befolkning tilhører en etnisk minoritet, selvom de kun udgør 14 procent af den vietnamesiske befolkning. Hjælpen fra staten når sjældent ud til dem, og når den gør, rammer den ikke altid plet.

’Den vietnamesiske regering har rent faktisk lavet nogle store udviklingsprojekter særligt rettet mod de etniske mindretal. Problemet er bare, at de ofte bliver implementeret uden inddragelse af de etniske minoriteter,’ forklarer Morten Fauerby Thomsen.

DE ETNISKE MINORITETER KOMMER TIL ORDE I 2012 slog CARE Danmark sig derfor sammen med den lokale vietnamesiske organisation ISEE, som organiserede kampagnen Photo Voice. 34 personer fra etniske minoritetsgrupper blev undervist i at tage billeder af deres hverdag, kultur og familie. Billederne blev brugt til fotoudstillinger og kampagner, som oplyste den vietna-mesiske befolkning om de

etniske minoriteters unikke kulturarv og deres rettigheder. Målet var at nedbryde de fremherskende fordomme.

’Man anslår, at kampagnen nåede ud til 400.000 vietname-sere. De etniske mino-riteter fik mulighed for at fortælle om

deres liv og deres fremtidsdrømme. For en af de første gange blev deres stemme hørt - hele vejen fra bjergene ind til million-byen Hanoi og ud gennem landets nationale medier,’ siger Morten Fauerby Thomsen.

PROJEKTET PÅVIRKER BESLUTNINGSTAGEREMen stemmerne gav faktisk også genlyd i ministerierne og i den helt centrale Komité for Etniske Minoriteters Anliggender, som har ansvar for projekter til gavn for etniske minoriteter.

’Med kampagnen som løftestang lykkedes det vores partnerorganisation at overbevise medlemmerne af komitéen om, hvor vigtigt det er at inddrage de etniske minoriteter i planlægningen af udviklingsprojekter. Rent faktisk fik de overbevist dem om, at projekterne kan blive langt mere effektive på den måde,’ siger Morten Fauerby Thomsen.

I dag arbejder ISEE sammen med komitéen for i fællesskab at udvikle et sæt retningslinier for, hvordan

man kan mindske fordomme og diskriminering af etniske minoriteter.

• ISEE står for ’Institut for

Studier af Samfund, Økonomi og Miljø’. Organi-sationen blev oprettet i 2007 og arbejder for at fremme minoriteters

rettigheder i Vietnam.

Vietnam

De etniske minoriteter er afskåret fra det pulserende liv med fremdrift og muligheder, som hersker i Vietnams store kystbyer.

Læs mere om CARE Danmarks arbejde i Vietnam på www.care.dk/her-arbejder-care

| 7

| 8

| PÅ FELTBESØG I NEPAL |

TERRASSEN SKAL MEJES, OG HØET SKAL HØSTESMens solen bager ned over de imponerende terrasser, hvor bønderne er i fuld gang med dagens arbejde, valser andre korn, henter brænde i skoven eller bærer store stakke hø ned ad de snoede bjergstier. Kom med CARE Danmark på feltbesøg hos nogle projekter i det vestlige Nepal. I øjeblikket har især kvinderne travlt med at få høsten i hus inden regntiden.

Terrasserne er den væsentligste grund til, at mange nepalesere vælger at blive boende i de isolerede bjergområder langt væk fra byerne.

De er gået i arv igennem mange generationer og er derfor meget dyrebare for det fattige bjergfolk.

I de nepalesiske bjerglandsbyer er skolen gratis for de yngste klassetrin. Her står landbrug øverst på skemaet. De fleste børn går i skole, men kun et par timer hver dag, så de kan hjælpe til med markarbejde og husholdning.

| 8 | 8

Maria Runøe Møller. Fotos: Klavs Bo Christensen

| 8

| 9

Det er sjældent, at mændene hjælper til med det huslige arbejde. Til gengæld er det kun mændene, som må spænde køerne for

vognen og tage ud at høste terrasserne.

| 9 | 9 | 9

Når regntiden sætter ind, fyldes bjergfloderne med vand. Derfor har bønderne anlagt rismarker langs

floderne, så der er nem adgang til vand.

| 10

Med krumme rygge og knirkende knogler hjælper selv de ældste til. Det slider hårdt på kroppen at bo i de høje bjergområder. Derfor bliver de færreste ældre end 65 år.

| 11

Mindst én mand fra hver familie migrerer til Indien for at arbejde. Kvinderne bliver hjemme og passer hus, børn og marker. Rejsen til Indien er skyld i, at hiv og aids er et udbredt problem i bjerglandsbyerne, fordi mændene bringer smitten med hjem. CARE Danmarks arbejde med hiv og aids i det vestlige Nepal har blandt andet resulteret i, at flere er kommet i behandling, og at kvinderne har lært at sige fra over for ubeskyttet sex, så virussen ikke spreder sig.

| 12 | 12

For at skille korn fra aks bruger nepaleserne gamle metoder, der giver sved på panden og

ømme arme. Det er et hårdt arbejde.

| 13 | 13

Med et segl og mange års erfaring tager de nepalesiske kvinder i markerne for at høste. Høet bruger de til at sove på og fodre deres dyr med. Køer og geder er foretrukne husdyr på de stejle bjergsider.

Læs mere om CARE Danmarks arbejde i Nepal på www.care.dk/nepal

| 14 | 14

Det er muligt at afskaffe fattigdom. Det er FNs 2015-mål et klart bevis på. Selvom verdens befolkning er vokset

støt de seneste 20 år, er det lykkedes at få antallet af fattige i verden halveret.

Det betyder, at 1,4 milliarder mennesker i dag lever i fattigdom. I 1990 var tallet lidt over

to milliarder, og ifølge Verdensbanken falder tallet fortsat.

’Verdens Bedste Nyheder’ sætter fokus på gode nyheder som denne. Målet med kampagnen er at give danskerne mere viden om de resultater, som danske udviklingsorganisationer har opnået i samarbejde med Danida og FN.

Og der er mange gode nyheder at sætte fokus på.

STADIG LANGT FRA MÅLUd over en halvering af fattigdom

har FN nået tre af de i alt otte mål i kampen mod fattigdom. Det betyder, at lige mange piger og drenge i dag

begynder i skole, at 2,1 milliarder flere mennesker har adgang til rent drikkevand, og at der er sket et markant fald i antallet af malaria- og hivramte.

De gode nyheder kan spores hos de mere end 90 udviklingsorganisationer, som deltager i ’Verdens Bedste Nyheder’. CARE Danmark er en af de organisationer, som kæmper mod sult og fattigdom og arbejder for at sikre et bæredygtigt miljø.

Men trods de gode resultater er der stadig mange udfordringer. Og selvom det går fremad med at bekæmpe verdens fattigdom, går hvert ottende menneske stadig sulten i seng.

’Verdens Bedste Nyheder’ er derfor også en opfordring til at tage de sidste afgørende skridt mod at få opfyldt 2015-målene.

Du kan læse mere om kampagnen på www.care.dk/care-tema og påwww.verdensbedstenyheder.dk

Med lidt over 500 dage tilbage før FNs mål for verdens udvikling skal være nået, er fire ud af de otte mål på plads. Andelen af verdens fattige er eksempelvis halveret. Den store

danske kampagne ’Verdens Bedste Nyheder’ sætter fokus på de gode resultater.

FNs 2015-MÅLMål 1: Halvere sult og fattigdomMål 2: Få hele verden i skoleMål 3: Styrke kvinders rettighederMål 4: Mindske børnedødelighedenMål 5: Mindske mødredødelighedenMål 6: Bekæmpe blandt andet hiv/aids og malariaMål 7: Sikre et bæredygtigt miljøMål 8: Skabe øget globalt samarbejde.

Verdens Bedste Nyheder• Informerer om de resultater, udviklings-

bistand skaber i fattige lande.• Sætter fokus på FNs 2015-mål fra 2000 og

opfordrer til at bakke op om målene.• Mere end 90 danske udviklings-

organisationer, Danida, FN og over 75 samarbejds-partnere er gået sammen om den fælles kampagne.

Maria Runøe Møller

LÆS MERE OM

KAMPAGNEN

PÅ:

VERDENSBEDSTE

NYHEDER.DK

VERDENS TILSTAND BEVÆGER SIG I DEN RIGTIGE RETNING

| FÆLLES KAMPAGNE |

| 15

| 15 | 15

| NYT PROGRAMLAND – LAOS |

NYT STORT KLIMAPROJEKT I LAOS

Den voldsomme regn skyller ned over de hundrede år gamle terrasser i det nordlige Laos. Hvert øjeblik kan det løse mudder fra bjergsiderne

skride og ødelægge afgrøderne på terrasserne. Hvis det sker, mister landets fattigste bønder hele deres indtægtskilde.

Klimaforandringerne er en hård realitet i Phonsaly-provinsen i Laos, hvor bønderne konstant kæmper mod oversvømmelser, jordskred, uforudsigeligt nedbør og voldsommere temperaturudsving. Med støtte fra EU sætter CARE Danmark nu ind i tre nordlige distrikter i provinsen. Her skal et nyt klimatilpasningsprojekt ruste de sårbare bønder mod katastroferne og samtidig lære dem nye, forbedrede dyrkningsmetoder.

’De fleste er helt afhængige af landbrugsproduktionen og dyrker kun én slags afgrøde, hvilket gør dem sårbare overfor det omskiftelige klima. Man kan sammenligne det med investering i aktier. Hvis du kun investerer i én aktie, og den går ned, har du mistet alle dine penge. Men hvis du investerer i flere, spreder du din risiko, og der er større mulighed for, at du tjener penge på din investering. Det er samme princip, vi skal arbejde ud fra i Laos,’ siger Morten Fauerby Thomsen, som er programkoordinator for CARE Danmark i Asien.

VIETNAM-PROJEKT BANER VEJENCARE Danmark har haft stor succes med lignende klimaprojekter blandt andet i nabolandet Vietnam. Som førende NGO inden for klimatilpasning er det derfor med klare visioner, at CARE Danmark rejser til Laos for at hjælpe mere end 78.000 mennesker.

Men selv om CARE kender landet godt, bliver det ikke uden udfordringer at implementere klima-projektet i den nordlige bjergprovins.

’Projektet ligger helt derude, hvor kragerne vender. Der er dårlig infrastruktur, og det bliver især svært for os

at komme frem i regnsæsonen. Men vi har valgt at sætte ind her, fordi det er hjem for nogle af landets allerfattigste familier, som er specielt sårbare over for klimaforandringerne,’ siger Morten Fauerby Thomsen.

EN LANGSIGTET INVESTERINGOmkring 40 procent af befolkningen i Phonsaly- provinsen lever under fattigdomsgrænsen. Mange er ramt af kronisk underernæring, og fødevareusikker-heden i området er stor.

’Vores mål er derfor ikke kun at ruste bønderne mod klimaforandringerne, de skal også løftes ud af fattig-dom. Vi skal oprette spare-låne-grupper, så de kan spare deres penge op og investere, vi skal introducere dem for nye afgrøder og dyrkningsmetoder, som bedre kan klare klimaet, og vi skal sikre dem markedsadgang, så de kan få afgrøderne solgt,’siger Morten Fauerby Thomsen.

Han håber på, at Phonsaly-provinsen kan danne grobund for en national implementering af klima- tilpasningsprojektet.

Projektet løber i fire år og har et budget på 16 millioner kroner, hvoraf EU har støttet med 12 millioner. De tre distrikter Samphan, Ngot Ou og Mai vil danne ramme for projektet, der påbegyndes i september i år.

• CARE Danmarks projekt vil bestå af træning og uddannelse i nye

landbrugsteknikker til 7500 medlemmer af landsbyorganisationer i tre distrikter i regionen

samt embedsfolk fra kommuner og distriktsmyndig-heder – gennem disse deltagere vil projektet nå ud til

alle 78.000 indbyggere i tre distrikter. Det er godt halv-delen af den samlede befolkningen i Phonsaly-provinsen.

• Derudover samarbejder CARE Danmark med de to organisationer Sustainable Agriculture and Environment Development Association (SAEDA) og Comité de Coop-

ération avec le Laos (CCL).

Maria Runøe Møller

CARE Danmark starter nyt klimatilpasningsprojekt i Laos. Det EU-støttede projekt skal hjælpe mere end 78.000 mennesker og ruste landets fattigste bønder mod de fatale klimaforandringer, der for alvor har ramt Laos.

Læs mere om CARE Danmarks nye program i Laos på www.care.dk/ her-arbejder-care

CARE Danmarks ambassadører Emilia van Hauen, Mikael Melbye og Jan Lund har været på feltbesøg i det vestlige Nepal. De vandrede op og ned ad stejle bjergsider for at nå frem til fjerntliggende landsbyer, hvor CARE arbejder. Ambassadørerne mærkede på egne kroppe, hvordan det føles at gå flere tusinde skridt efter vand, mad og brænde, som mange nepalesiske kvinder gør hver eneste dag.

CAREs projekt i det vestlige Nepal hedder Bharosa og beskæftiger sig især med hiv-ramte familier. I deres søgen efter arbejde migrerer mændene til Indien, hvor de ofte bliver smittet med hiv, fordi de er uvidende omkring virussen. Bharosa er et oplysningsprojekt, der uddanner lokale, så de kan undervise landsbyerne i den livstruende sygdom. På den måde er CARE Danmark med til at hindre, at flere migranter vender hjem med hiv i bagagen. Se fotoreportagen på side 8-13.

Læs rejsedagbøgerne fra Nepal på walkinhershoes.dk/ambassador

CARE DANMARK-AMBASSADØRER BESØGER PROJEKT I NEPAL

| AKTUELT |

CARE NYHEDER

I samarbejde med Horisont Rejser giver CARE Danmark dig nu mulighed for at komme på feltbesøg i det nordlige Vietnam. Du kommer på en rejse, der indfanger det ægte og oprindelige Vietnam langt væk fra de områder, som turister normalt besøger.

CARE Danmark tager dig med til et projekt tre timers kørsel fra Hanoi. Her vil du stifte bekendtskab med Muongfolket, som CARE Danmark blandt andet har undervist i nye metoder til at dyrke te – en vigtig indtægtskilde for mange vietnamesere.

Rejsen er for dig, der drømmer om at besøge autentiske områder, som er svære at komme til på egen hånd.

Du kan læse rejseprogrammet og bestille billetter på www.horisontrejser.dk

TAG MED CARE DANMARK OG HORISONT REJSERTIL DET OPRINDELIGE VIETNAM

TAKdu gør en forskel

TAKdu gør en forskel

Siden 1. januar har CARE Danmark og Børns Vilkår i fællesskab drevet Velgørenhedsknappen på pant- automaterne i Coops butikker. Kunderne i Kvickly, Fakta, Irma og Brugsen har haft mulighed for at donere deres flaskepant til de to organisationers arbejde, og det er der mange, der har gjort.

I løbet af de første seks måneder, blev der doneret 2.520.800 kroner, som går til CARE Danmark og Børns Vilkårs arbejde.

Læs hvad pengene går til på www.velgørenhedsknappen.dk

TRYK FOR 2,5 MILLIONER I FØRSTE HALVDEL AF 2013

| Foto: © CARE Danmark - Klavs Bo Christensen |

| Foto: © Horisont Rejser |

| 16

I fem dage knoklede 130 frivillige i døgndrift med at støvsuge indgangene til Roskilde Festival for tomme dåser og flasker. Halvejs igennem festivalen var der samlet ind for mere end 100.000 kroner, men det endelige indsamlingsresultat kan først gøres op i oktober. Pantpengene går til CARE Danmarks arbejde. Undervejs fik de frivillige mulighed for at møde en stribe af CARE Danmarks ambassadører. På billedet er det to frivillige samt Emilia van Hauen og Karen Mukupa, der hilser på.

Læs mere fra CARE Danmarks pantindsamling på Roskilde Festival på www.care.dk/nyhedsrum

TOMME DÅSER I MASSEVIS PÅ ROSKILDE FESTIVAL 2013

| Foto: © CARE Danmark |

Mens dette års Walk in her shoes lakker mod enden, har kampagnen rundet 400 tilmeldte. CARE Danmark takker de tilmeldte, som alle har støttet op om verdens fattigste kvinder og deres familier. Det er familier, som lever under barske vilkår og konstant kæmper for at skaffe mad og vand nok.

En række virksomheder har også deltaget i Walk in her shoes. Heriblandt Coop som har gjort et solidt stykke arbejde for at udbrede kampagnen, der sendte alle deltagere ud på en daglig gåtur på 10.000 skridt.

Læs mere på www.walkinhershoes.dk

EN STOR TAK

| 17

| FRA PROGRAMAFDELINGEN |

handler også om sultKlima Når børn i Niger sulter. Når det sydlige Afrika oversvømmes. Når Sydøstasien atter rammes af tyfoner, er det også din og min skyld. Vi kan ikke blive ved med at løbe fra vores klimaansvar, men bliver nødt til at gøre noget for at skrue ned for drivhusgasserne og hjælpe dem, som rammes hårdest af klimaforandringerne. Og det skal være nu!

Sammen med dette magasin får du et brev, hvor du kan læse om den toårige Firdaoussou Issaka fra Niger. Firdaoussou var tæt på at blive endnu et offer for den sultkatastrofe, der hærgede

Afrikas Sahelbælte syd for Sahara sidste år. Fordi tørke efterhånden viser sig så tit, har befolkningen og deres husdyr svært ved at vende tilbage til en normal tilværelse, før en ny krise rammer.

Klimaforandringerne sætter deres tydelige spor med mere ekstremt vejr og kortere intervaller mellem kriserne. En kvinde i Dakoro i Sahel-landet Niger sammenligner det med at kæmpe sig op ad bakke:

’Vi beder ikke om altid at være på toppen af bjerget. Vi ville bare ønske, at vi ikke skulle så langt ned hver gang. Hvis man kunne bygge små broer mellem toppene, ville det være lettere at klatre op ad den næste bakke.’

MODSTANDSKRAFT TIL BEFOLKNINGERNEPå det særlige sprog, vi taler i udviklingsverdenen, kaldes kvindens idé modstandskraft. CARE og mange andre organisationer gør et stort arbejde for at opbygge modstandskraft blandt klimaudsatte befolkningsgrupper. Vi forsøger at forhindre katastroferne, før de rammer.

I Niger støtter vi opbygningen af kornlagre og bedre vejrvarsler via radioen. I Kenya støtter vi, at nomaderne udvider deres aktiviteter, når den traditionelle kvægdrift slår fejl. I Mozambique og Tanzania underviser vi i klimatilpasset landbrug.

Men opgaven er enorm og vokser i takt med, at vi ikke får skovlen under kilden til problemet: et stop for udledninger af drivhusgasser, der, ifølge mange forudsigelser, vil presse termometeret op med fire eller endda seks grader, før dette århundrede er omme. Det kræver politisk handling, og det er vor tids største politiske skandale, at vi ikke formår at møde klimaudfordringen.

STYRKER LOKALE ORGANISATIONERI CARE sørger vi for at styrke lokalbefolkningens organisationer og regeringsrepræsentanter til at stille krav om en mere effektiv indsats over for klimaforandringerne – også på internationalt plan. Vores

partnerorganisationer fortæller på klimatopmøder om de problemer, deres medlemmer er udsat for i det tørre Sahel, det oversvømmede sydlige Afrika og det tyfonramte Sydøstasien.

Det samme bør ske i Danmark. Her fik vi tilsyneladende nok af at diskutere klimaforandringer, da klimatopmødet i København i 2009 slog fejl. Men det er på tide at tage sagen op igen og lægge fornyet pres på vores politikere og regering. Danmark gør allerede en indsats for at omstille til en mere grøn og bæredygtig økonomi, men vi kunne gøre meget mere.

KOM UD AF VILDFARELSENRundt om i verden ser det heller ikke godt ud. EU er under pres fra bagstræberiske medlemslande og risikerer at komme tomhændet til klimaforhandlingerne i Polen i slutningen af året. Præsident Obamas løfter om klimatiltag i USA er stadig alt for beskedne og kommer for sent. Her kan Danmark gøre en forskel ved at vise sig som det gode eksempel for andre lande.

Vi må se at komme ud af den vildfarelse, at vi ikke har råd til at bekæmpe klimaforandringer i vores egen del af verden og i ulandene på grund af økonomisk krise. Vi har ikke råd til at lade være. CARE har igen og igen peget på, at det er billigere i længden at forebygge katastroferne end at sende dyr nødhjælp.

Verden hænger sammen, så når Firdaoussou sulter i Niger, skyldes det også, at vi ikke tager klimatruslerne alvorligt nok i vores del af verden. Det må vi lave om på. Jo før, jo bedre!

Rolf Hernø, programkoordinator og klimaekspert

| 18

Læs mere om CARE Danmarks klimaarbejde på www.care.dk/fokusomrader/klima/

Mød os herPå www.care.dk finder du informationer og nyheder om CARE og vores arbejde. Du kan også følge med i events og kampagner, booke en af vores storytellers og tilmelde dig nyhedsbrevet. Du kan også blive medlem af CARE og donere penge til vores hjælpearbejde på hjemmesiden.

Vi sender jævnligt et elektronisk nyhedsbrev med nyheder om CARE og vores arbejde ude i verden. Brevet giver dig også mulighed for at melde dig til arrangementer, deltage i konkurrencer og få nyheder før alle andre. Tilmeld dig nyhedsbrevet på vores hjemmeside.

På facebook fortæller vi kort og godt om små og store begivenheder, som er relevante for CAREs arbejde. Vi lægger billeder og små historier op på siden, inviterer til arrangementer og opdaterer fra vores aktiviteter. Følg med og ’like’ os på www.facebook.com/caredanmark

Fire gange om året sender vi et magasin på gaden, som i ord og billeder beskriver vores arbejde. Magasinet går i dybden med de emner, som fylder i vores hverdag. Det er også her, du kan komme tæt på de mennesker, vi hjælper gennem vores arbejde i Afrika og Asien.

Har du en forening, som gerne vil have noget underholdning med mening, kan du booke en af vores dygtige storytellers. De kommer ud og fortæller medrivende historier om deres oplevel-ser med CARE i udviklingslandene. Book en gratis storyteller på vores hjemmeside.

Nyhedsbrev

Facebook

Magasin

Storytellers

Care.dk

| 19

• 20

EN FORSKEL

Støt CARE Danmark og hjælp verdens fattigste med at hjælpe sig selv. Årlige bidrag på op til 14.500 kroner trækkes automatisk fra i skat, når du oplyser dit cpr-nummer til CARE Danmark.

STØTTEMEDLEMBliv støttemedlem på www.care.dk Her kan du tilmelde dig PBS og give et fast, valgfrit bidrag.

CARE-GAVEROverrask venner eller familie med en CARE-gave, dersamtidig hjælper en familie i verdens fattigste lande.Se udvalget af CARE-gaver på www.caregaver.dk

STØT ONLINE Giv et valgfrit bidrag via www.care.dk eller din netbank til CAREs konto: reg.nr. 3001 kontonr. 951 51 51

ARV OG TESTAMENTEDu kan begunstige CARE ved at testamentere arveafgiften til organisationen, uden at dine pårørende arver mindre. Ring til CAREs medlemsservice på 35 200 100 for at høre nærmere.

STØT MED EN SMSSend en sms til 1414 med teksten ’CARE’ og støt med 150 kroner. Pengene trækkes automatisk på din næste telefonregning. Der er 14 dages fortrydelsesret.

VIRKSOMHEDCAREs virksomhedssamarbejde inkluderer CSR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter og sponsorater. Ring på 35 200 100 for at høre mere om mulighederne.

GØR

1:80Det koster 1 dollar at forebygge sult hos et barn.

Det koster 80 dollars at behandle et barn for underernæring.