4

1. årgang · Juli 2003 BYPLANNYT

FORNYELSE AF PLANLÆGGERNE?

Kan det passe at danske planlæggere er selvtilfred-se og indadvendte mennesker?Side 3

BYEN I BØRNEHØJDE

Hvad ved vi om børns ønsker til deres nærmiljø?Side 4

UNDER DEN HVIDE BRO

„Hvis man virkelig vil lave noget, der ikke er stan-dard, kræver det stor vilje og indsats”, siger land-skabsarkitekt Stig. L. Andersson Side 6

LYS I MØRKET

Planlægning for byen om nattenSide 10

DEBAT

Christiania og fornyelse af planlægningen Side 12

PLANDANMARK

Anmeldelser, kort nyt og kalender Side 14

2 BYPLAN NYT 4 2003

4

1. årgang · Juli 2003 BYPLANNYT

FORNYELSE AF PLANLÆGGERNE?

Kan det passe at danske planlæggere er selvtilfred-se og indadvendte mennesker?Side 3

BYEN I BØRNEHØJDEHvad ved vi om børns ønsker til deres nærmiljø?Side 4

UNDER DEN HVIDE BRO

„Hvis man virkelig vil lave noget, der ikke er stan-dard, kræver det stor vilje og indsats”, siger land-skabsarkitekt Stig. L. Andersson Side 6

LYS I MØRKET

Planlægning for byen om nattenSide 10

DEBAT

Fornyelse af planlægningen, Christiania og denregionale vækststrategi Side 12

PLANDANMARK

Anmeldelser, kort nyt og kalender Side 14

Forlag og ekspeditionArkitektens ForlagTlf.: 32 83 69 00Fax: 32 83 69 40Mail: eksp@arkfo.dk

Årsabonnement i 2003 180 kr. incl. moms og for-sendelse i Danmark

LayoutKarin Larsen

Repro + trykArco Grafisk A/S

ISSN1602-9038BYPLANNYT udkommermed seks numre om året

Signerede artikler står forforfatterens regning, usig-nerede for den ansvars-havende redaktørs regning

Fonden Realdania har ydetøkonomisk støtte til arti-kelserien Planlægningensdogmer.

AnnoncerMorten Herforth,Jette Haxthausen,Lone Andersen (annoncebestilling:la@arkfo.dk)

BYPLANNYT nr. 4 / 2003 (1. årgang)

RedaktionOle Damsgård (ansv.)Mads Uldall

RedaktionsadresseDansk ByplanlaboratoriumNørregade 361165 København KTlf.: 33 13 72 81Fax: 33 14 34 35Mail: db@byplanlab.dk

I samarbejde med Royal Town Planning Institute iEngland arrangerer Byplanlaboratoriet udvekslingmellem danske og engelske planlæggere i 2004 og2005.

I 2004 tager en gruppe danske planlæggere tilEngland. Gruppen vil blive indkvarteret privat hosengelske kollegaer med mulighed for at „følgemed på arbejde”.Turen vil i øvrigt byde på eks-kursioner, foredrag, og virksomhedsbesøg og giveindblik i, hvad der foregår på planlægningsområ-det her og nu i England.

Særligt vil der blive fokuseret på Nordvest Eng-land, Manchester-Liverpool området.

Temaer som revitalisering af byområder, byom-dannelse, offentlig-private partnerskaber, innova-tiv arkitektur og fornyelse af planlægningen ernogle af de temaer, som kunne være interessanteat studere nærmere.

Rent praktisk forestiller vi os et low budget kon-cept.Turen kommer til at vare en uge i enten majeller september og kan eventuelt afsluttes medet besøg i London.

Betingelsen for at deltage er, at du arbejder somplanlægger og at du er indstillet på at tage imoden engelsk kollega i 2005.

Interesseret? Så send en mail til db@byplanlab.dk,hvor du oplyser: navn, arbejdssted, alder oguddannelse.

INTERNATIONAL NETWORKINGUdveksling med planlæggere i England

FOTO: KOMMUNALDIREKTØR IB ØSTERGAARD RASMUSSEN, CHRISTIANSFELD KOMMUNE

BYPLAN NYT 4 2003 3

LEDER

Dansk Byplanlaboratorium har i det seneste års tid søgt at inspirere til en debat

om fornyelse af den danske planlægning. Resultatet har indtil nu ikke været over-

bevisende. Nogle spredte pip i fagbladene – herunder det, du sidder med i hån-

den. En håndfuld indlæg på DB’s hjemmeside, lidt snak på møder og konferencer

og en larmende tavshed fra 99% af de planlæggere, som sidder med erfaringerne,

visionerne og de forhåbentlig høje ambitioner på fagets vegne.

Årsagerne kan være mange. Søger man nogle svar i de få debatindlæg, der hidtil

er produceret, kunne det se ud som om:

– at planlovgivningen fungerer fint, som den er

– at debattens sigte og de indledende oplæg har været for uklare at forholde sig til.

Selv med disse begrænsninger er det alligevel bemærkelsesværdigt – og trist – at

så få af fagets udøvere har følt behov for at ytre sig, og at det tilsyneladende er „de

gamle rotter” snarere end „de unge løver”, der sætter dagsordenen. Kan det passe,

at danske planlæggere er selvtilfredse og indadvendte mennesker, som passer deres

daglige arbejde uden at reflektere over fagets rolle og problemer? Har vi bare ikke

tid til at blande os i debatten? Er vi bange for at komme frem med anderledes syns-

punkter i forhold til de få garvede planlæggere, der – heldigvis – orker at markere

sig? Eller er faget simpelthen i opløsning – sivet ud på en række forskellige uddan-

nelser, som får stadig sværere ved at argumentere meningsfuldt med hinanden?

Man vægrer sig ved at tro det. For under alle omstændigheder er vi med fuld fart

på vej ind i en udvikling, som skriger på aktive planlæggeres kommentarer og

modspil. Statens regulerende muligheder er under afvikling.Vi vil i stigende omfang

se spredt bebyggelse og anlæg i landzoner og kystnære områder. Regionplanlæg-

ningen svækkes og vil i fremtiden måske helt falde bort. Kommunerne presses til

det yderste og tvinges til at satse på kortsigtede gevinster frem for langtidssikret

kvalitet. Kommunegrænser ændres eller udviskes. De største byer løber med ud-

viklingen, men sander til i ukontrolleret trafik og grim bebyggelse. Nye triste og

kvalitetsløse boligområder skyder op i byernes periferi og fornyelsen af de ned-

slidte områder går i stå eller overlades mere eller mindre til private interesser.

Skrækvision? – tjae, men det burde dog få mange gode planlæggere lidt mere frem

i skoene. Unge løver såvel som gamle rotter. Men vi har jo prøvet det hele før

med ikke alt for overbevisende resultater – vi gamle. Så måske er det de unge, vi

skal satse på.

Så spring nu ud af skabene og syng med.Vi savner jeres rene, klare stemmer!

Niels Helberg

FORNYELSE AF

PLANLÆGGERNE?

I dag er de fleste børn i institution det me-ste af dagen fra de er 1 år. Det kan være ien vuggestue, børnehave, skole eller fritids-ordning. Institutionaliseringen er blevet etgrundlæggende træk ved den modernebarndom, som påvirker børns mobilitet ogbevægelsesmønstre. Børn færdes i, hvadman kan kalde for en „institutionel tre-kant” mellem hjem, skole og fritidsordning.De større børn går eller cykler alene ellersammen med kammerater, mens de mind-ste bliver fulgt til og fra skole af deres for-ældre eller ældre søskende. Omgivelserne i den institutionelle trekant udgør en væ-sentlig del af børns udemiljø.

BØRN SOM PENDLERE

Sikkerhed er et dominerende tema, når ta-len falder på børns pendling mellem hjem,skole og fritidsinstitution. „Vi har gjort såmeget ud af at sikre børn i trafikken, atmange børn lever en beskyttet tilværelse,”siger Klaus Ole Møgelvang, teknisk direktøri Ballerup Kommune. Han mener, at enuheldig konsekvens af trafiksikringen er, atbørn fratages muligheden for at lære atfærdes i en by med trafik.

Men hvordan skaber man sikre omgi-velser, der både ansvarliggør og udfordrerde yngste borgere? „Udfordrende skolevejeer ikke et plantema, vi har haft oppe i densammenfattende planlægning,” fortællerClaus Pichard, byplanarkitekt i BallerupKommune, „men vi har som nogen af deførste formuleret en børnepolitik, der bl.a.har børns fysiske rammer som et indsats-område. Det skulle meget gerne sætte etfingeraftryk på alle forvaltningsområder,sådan at det bliver tænkt naturligt ind iplanlægningen ligesom Agenda 21.”

4 BYPLAN NYT 4 2003

BYEN I

BØRNEHØJDE

Gode institutioner og skoler er afgørende for børns trivsel og velfærd. Detved enhver. Men hvad med kvaliteten af de omgivelser, som børn færdes imellem hjem, skole og fritidsordning? Hvad ved vi om børns ønsker til deresnærmiljø? Ballerup Kommune har sat fokus på børns sociale og fysiske ram-mer i en børnepolitik, der er forankret på tværs af sektorer og fagudvalg.

BYPLAN NYT 4 2003 5

virke på børn. Men hvordan planlægger mani børnehøjde, så brugerne – børnene – fårnogle udemiljøer, der inviterer til nysgerrig-hed og fantasi? „Når det drejer sig om kva-litet i omgivelserne, er der ikke forskel påbørn og voksne,” pointerer Claus Pichard.„Det er noget med skala, genkendelighed ogvariation. Det skal være omgivelser, der erbehagelige, trygge og spændende at færdesi.” Dette støttes af Annegitte Hjort, arkitekti Ballerup Kommune, der mener, at ogsåæstetikken i børns omgivelser er væsentlig.

„Vi skal ikke altid spise børn afmed en billigere udgave end det,man ville have budt voksne,” sigerhun. „Det tror jeg, at der er entendens til.”

KROPSLIG VIDEN

Men hvad er så kvalitet i børnehøjde? Detkan være svært at spørge børn om direkte,da de ikke bruger abstrakte begreber som„kvalitet.” De taler i stedet om konkrete

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS

For at få et bredt ejerskab til børnepolitik-ken har man fra politisk side forankret den ifire fagudvalg. „Det skyldes en generel for-nemmelse af, at nu havde vi så mange sek-torpolitikker, at det kunne være fint med ensammenfattende børnepolitik,” fortællerskolekonsulent Lisbet Haubro. Hun er en afhovedaktørerne i den tværfaglige arbejds-gruppe bag børnepolitikken i Ballerup, derhar vakt opmærksomhed på grund af denshelhedssyn på børns liv og opvækstvilkår.Det tværfaglige samarbejde blev i efteråret2002 fulgt op af en tværfaglig børnepolitiskefteruddannelse. Efteruddannelsen har tilformål at udvikle et fælles sprog og en fæl-les referenceramme for ansatte i kommu-nen, som arbejder med børn fra forskelligeområder.

KVALITET

Når man ser på omgivelserne mellem bolig-kvarterer og institutioner, er det ofte slåen-de, hvor kedelige og uinspirerende de må

PROJEKT OM BØRNS HVERDAGSLIV

Projekt „Kvarteret som ramme om børns hverdagsliv” har tilformål at undersøge, hvordan byens fysiske og sociale struk-turer påvirker børns vilkår og velfærd. Det specielle ved pro-jektet er, at børn i alderen 5-11 år bruges som informanter,dvs. følges og interviewes i deres hverdag.

I projektet deltager by- og børneforskere fra Skov & Land-skab (FSL),Arkitektskolen i Aarhus, Institut for Uddannelses-forskning v/ RUC og Dansk Byplanlaboratorium.

METODER

Tegninger som udgangspunkt for samtale.Fortællinger fra børns hverdag.Gående interviews i kvarteret.

ting som personer, steder og hændelser.Børn lagrer samtidigt en stor del af deresviden latent i kroppen. Hvis man vil aktiveredenne viden, er man nødt til at følge dempå deres daglige ruter mellem hjem, skoleog institution for at se, hvordan de brugeromgivelserne.

Aktuel forskning viser, at børn har enmening om deres udearealer, institutionerog infrastruktur, som kan bruges i den fysis-ke planlægning. Børn er bevidste om valg afmaterialer og kommenterer detaljer, som defærreste voksne lægger mærke til. De ople-ver især omgivelserne som spændende ogbetydningsfulde, hvis der er dyr eller udfol-delsesmuligheder for kæledyr. Det at kunnefodre ænder, gå en tur med hunden ellercykle hen til hestene på rideskolen tilføreridentitet og kvalitet til et område i børnsøjne. Ofte er det for at se og lufte dyr, atbørn bevæger sig rundt i deres nærmiljø.

Jette Esbjørn Hess,

antropolog, Dansk Byplanlaboratorium

Fotografier af børns udpegede steder.Observation af børns brug af omgivelserne.

KONKLUSIONER

Børn færdes i en institutionel trekant mellem hjem, skole ogfritidsordning.Børn lagrer viden om omgivelserne i kroppen.Dyr tilfører identitet og kvalitet til et kvarter i børns øjne.Børns „bedste sted” er ofte oppe (træ, bakke, trappe)Børn har som brugere en mening om institutioner, udearealerog infrastruktur.Børneinddragelse i planlægningen udfordrer planlæggere påderes forståelse af gode børneomgivelser.

6 BYPLAN NYT 4 2003

DOGME

UNDER DENHVIDE BRO – ER DEN HISTORISKE BY ET IDEAL FOR BYUDVIKLINGEN?

DEN SANSELIGE BY.

Samtale med landskabsarkitekt Stig L.An-dersson.

Det har ikke regnet i disse dage, og allige-vel er landskabsarkitekt Stig L.Anderssonoptaget af vandpytter. Nioghalvfems cirkel-runde pytter i alt, maksimalt 2 centimeterdybe, men så har han også selv skabt ogplaceret dem på Frederiksberg, hvor hanog hans tegnestue er i gang med at laveden nye bymidte på Solbjerg Plads mellembiblioteket, den nye metrostation og denny Handelshøjskoles indgang.

Det er et dødt område i byen, der skalaktiveres, og der er næppe nogen tvivl om,at de omkringliggende børnehaver og vug-gestuer vil trække i deres våde kampuni-form og få stort udbytte af dette land-skabsarkitektoniske indgreb i byen.

Stig L.Andersson er selv vokset op iKøbenhavn, en by „med det hele” – parker,

BYPLAN NYT 4 2003 7

historisk bymidte, liv og handel i gaderne.Det er hans baggrund, når han skal tænkefremtidens by og byplanlægning.

„I den vestlige verden er vi alle sammenopvokset i en civiliseret kultur. Det kan ha-ve mere eller mindre bymæssig karakter –hvis man bor i København, er det en højgrad af bymæssig karakter. Hvis man bor iforstæderne, er det blandet sammen med etlandskabsudtryk. Længere ude er det over-vejende landskab, men det er hele tiden ud-tryk for en civiliseret behandling af omgivel-serne, det ser bare lidt forskelligt ud. Her-inde stabler man tingene, ude på landet gørman noget andet.”

Hvis nu man beder folk lukke øjnene og sige –åh, sådan en by vil jeg gerne bo i – hvordan serden så ud?„Så tænker de vel straks på Venedig, forhvor er det vidunderligt, her er ingen biler,men masser af vand og luft. Man tænker

ikke på det forurenede Venedig, men pådrømmen om en by, der flyder på vandet,og hvor lyset varierer hele døgnet igen-nem.”

„Men grunden til at Venedig virker påden måde er, at den har en historie. Selvom vi hver især har en forskellig erindring,taler byen til nogle basale følelser i os. Dethandler om proportioner, lys, vand og luft,og husenes forskellige stoflighed. Det talerdirekte til vores sanser, og det er det heltcentrale, når man laver byer – at man ople-ver, før man tænker.”

Men hvordan får man liv i et område, hvorman ikke har den „klassiske bykerne”?„Vi har lavet en havneplads i Frederiks-

sund, hvor vi har ryddet op i rummet for at kunne spænde et så stort, åbent rum udsom overhovedet muligt, som ligger og ven-ter på, at noget kan ske. Sådan har det altidværet i en havn – når skibene kommer ind

DOGME

Ordet byplanlægning lugter ofte fælt af tresserne og halvfjerdsernes betonklodser og senere af endeløse res-taureringsprojekter, hvor det gamle bliver stående også som ideal for det nye, der skal laves. Hvordan kan detvære, at det er så svært at få skovlen under folks forestillinger om, at man kun kan bo godt, hvis man bor „gam-melt”? Vi har spurgt landskabsarkitekt Stig L.Andersson, der netop har vundet en konkurrence sammen medDorte Mandrup Arkitekter om en ny bebyggelse ved Hillerød. Og arkitekten Bjarke Ingels fra TegnestuenPLOT, der for nylig vakte opsigt ved at foreslå et taglandskab ovenpå Magasin i København.

„Mange af de mere kedsommeli-ge restaureringsprocesser medreference til den historiske byker-ne hænger i høj grad sammenmed den administrative praksis.Hvis man virkelig vil lave noget,der ikke er standard, kræver detstor vilje og indsats.

Der er nogle standardprocedurer, man skaligennem, og jo mere man har standardise-ret, det man skal gøre, desto nemmerekommer det igennem et system. Der skalaltså en særlig indsats til i den måde, voresforvaltningsstruktur er bygget op på for atgøre noget andet end den standardisering,der lægges op til.”

Sporene fra de eksisterende forstæderskræmmer?„Mange af problemerne i forstaden – Ishøj

eksempelvis – knytter sig ikke til det byg-gede udtryk – der er mange gode lejlighe-der i meget af det tresserbyggeri, der erlavet – men de fysiske, rumlige forhold erofte dårlige, så man får nogle kedelige stan-dardiserede rum mellem bygningerne, derikke efterlader dem, der bor der meget ini-tiativ. Hvis man tager afsæt i de eksisteren-de forhold og ikke begynder med at fore-stille sig en slags „tabula rasa” dvs. et tomtrum, kan man bygge godt nyt uden at gribetil historiske klichéer.”

DER ER IKKE BRUG FOR PLANLÆG-

NING AF MERE FORSTAD!

Samtale med arkitekt Bjarke Ingels fra teg-nestuen PLOT.

Det summer af aktivitet på tegnestuenPLOT på Vesterbro i København. Sådan mådet være, når man på kort tid er vokset fraen fem mand stor arbejdsplads til at husefemogtyve. Bjarke Ingels er just landed fraBolivia, og kan på stikordene „forstad” og„historisk bykerne” straks komme med et,ifølge ham selv, mavesurt opstød:

„Tag nu Holmen i København. Der hardu et eksempel på, hvad der sker, når densåkaldte grå-guld-generation, der bor ude iforstæderne og gerne vil ind til byen, fordiman godt vil gå i det Kongelige Teater og ioperaen, kommer.

Jeg ved ikke, om det er indflytter-nes eller investorernes skyld, menman har jo nærmest flyttet Birke-rød, forstæderne, ind på Holmen

– især et sted hvor der ligger rækkehusmed forhaver med hæk rundt om og så enforkølet tre-etagers provinsby på den an-den side af kanalen – og dermed fuldstæn-dig slettet de kvaliteter, der er i forvejen.Dermed har man forfejlet ethvert skridt iretning af at skabe en Metropolitankultureller opfinde en ny typologi i dette nye by-område. I stedet laver man en forstads-biopsi midt inde i hovedstaden!”

Nu er Bjarke Ingels slet ikke mavesur,højst hyperaktiv, og der er en meget mat-ter-of-fact tilgang i hans og partneren JulienDe Smedts tegnestues forskelligartede for-slag, hvor et af omdrejningspunkterne er, atdet er pengene, der driver byudviklingen,og derfor må man også tage udgangspunkti det, og så få utopierne ind ad bagdøren.

„Jeg er selv vokset op i Skodsborg i ethus med have, og det var bestemt ikke dår-

8 BYPLAN NYT 4 2003

med varer, ændrer hele livet og aktivitetensig, folk kommer og går, der er biler, snak. Såsejler skibene igen, og tilbage ligger et rum,som skal kunne tilbyde noget, når der ikkeer alt det andet i gang, men kun kommer enenkelt person gående.”

Stadigvæk tænker man – by, butikker, liv.Hvordan får man noget til at leve, som ikke er„gået til”, som en gammel by er det?„Vi har vundet en konkurrence for nyligmed Dorthe Mandrup Arkitekter på byg-ningssiden oppe i Ullerød, hvor vi skullelave en ny by. Der skal ligge 1.500 huse, ogspørgsmålet var – hvordan skaber manrammerne for det attraktive liv, vi alle sam-men drømmer om at have. Der er to ting,det moderne menneske sætter højt i dag:de vil have naturoplevelser, og alle byensbekvemmeligheder, og begge dele skal værelige uden for døren. Det har vi så gjort. ”

„Vi har lavet en plan, hvor man kankøre lige op til sit eget hus, uanset om deter et parcelhus eller en etageejendom,man bor i, og man er på et vejnet, somkobler sig til hele byen og dermed harman hurtigt adgang til alle byens bekvem-meligheder. Samtidig har man naturen ligeude på den anden side af døren.Vi har ta-get udgangspunkt i det landskab, der erder, og husene bliver indbyrdes forskellige– nogle står på pinde ude i vandet, andreligger på kanten af et terrænskift, andreigen i skov, og der er taget stilling til altdet folk gerne vil have i form af dobbelt-høje rum eller to etager eller direkteadgang fra begge sider.”

Er det svært at gøre noget utraditionelt, nårman skal planlægge nyt?

DOGME

ligt, men jeg har altid ment, at det var synd,hvis du var vokset op i forstaden, så bor duder, hvor tingene ikke sker. Hvis du vokserop i en provinsby eller i hovedstaden, så hardu alt samlet – den vigtige blanding af forret-ningsliv, kulturliv, fritidsliv, beboelse og er-hverv. Sådan er det i Roskilde bymidte, Kø-benhavns centrum og selv i en lille bitte byude på bøveren. I forstæderne, i den funk-tionsopdelte by med sovekvarterer, sker derikke noget, fordi alle kører væk om dagen påarbejde/skole… der er noget suspekt vedforstæderne og ideen om den funktionsop-delte by.”

I har lavet et projekt i Tilst ved Århus.„Det, vi hævder er, at der ikke er brug for atplanlægge nye byer i så høj grad, som der erbrug for at korrigere og forbedre de byer,der allerede eksisterer. Hvis du tager et om-råde som Skjoldhøjparken, som er Dan-marks største parelhuskvarter, så er sagenden, at parcelhusgenerationens børn ikke vilbo i de huse. De vil ikke have de ens, fastlås-te en-familieshuse med have og hæk, mensderes forældre efterhånden gerne vil ind tilbyen og opleve byens tilbud. I stedet for såbare at starte på en frisk på bar mark medat planlægge noget, man tror, folk vil have,kunne man jo sige, at efterhånden som hus-priserne falder i Skjoldhøjparken, fordi manikke får solgt dem som de er, så køber mannogle af de ledige huse op til kollektive akti-viteter. For eksempel fælleshus, swimming-pool, gæstehus, væksthus og lignede. Mankan også sammenbygge nogle af parcellerneog lave grønne fællesområder, og man kansamle nogle af husene med glaspartier ogdermed skabe mulighed for alternative bo-former til den traditionelle far, mor og to

BYPLAN NYT 4 2003 9

børn. Efterhånden som man omskaber områ-det vil det igen blive attraktivt på markedetog huspriserne stige, så markedet får sit, sam-tidig med, at man har skånet miljøet ved ikkehæmningsløst at brede urbaniseringen overdet sparsomme land.

I gør også op med forestillingen om „den ondeforstad med storcenter” versus den „gode histo-riske bykerne med markedsplads”?

„Vi drog jo til Tilst med alle for-dommene i behold, men indsåhurtigt, at storcentret Bilka varreference for hele oplandet. Detvar dét, man kendte Tilst på, ogdet var i øvrigt også dér, der varliv.

Så vi tegnede et projekt, hvor vi flyttede boli-ger ind i Bilka, på toppen, og dermed gav mu-

lighed for at livet kunne fortsætte efter luk-ketid, samtidig med at Bilka kunne få et bed-re ry ved, at man optimerede forholdene ogaltså gjorde dem attraktive ud fra stedetsforudsætninger.”

Er det et realistisk projekt?„Lokalplanlægningen og den kommunale

forvaltning har jo en slags bykode beståendeaf paragraffer, designparametre, etagehøjde-bestemmelser, friarealsprocenter og så vide-re.Vi vil gerne have mere fleksibilitet i lokal-planerne, så vi kan levere forslag, der bådegaranterer specifikke kvaliteter og samtidiglevner plads til ikke-definerede kvaliteteruden at diktere specifikke løsninger.”

PLOTs synspunkter om planlægning vil blivefulgt op i et kommende nummer afBYPLANNYT

Synne Rifbjerg

DOGME

Odense viser vej med en belysningsplan Odense Kommune har lavet en belysningsplanfor bymidten. Belysningsplanen er resultatet afet udviklingsprojekt og er en oversættelse afKvarterplanen for Odense bymidte til„Natkvarterplan”.Rådmand Søren Møller har fulgt arbejdet.Arkitekt Marianne Tonim Nielsen er én af detre fra kommunen, som via arbejdet med pla-nen er blevet lokal belysningsekspert. ArkitektBjarne Schläger fra De Pesch Arkitektur harværet konsulent på arbejdet.

Søren Møller fortæller, at man tog hul påarbejdet med nyt lys i forbindelse medOdenses kulturnat i 2001. I samarbejdemed Lysteknisk Selskab lavede man forsøgmed belysning rundt om i bymidten. Detvirkede inspirerende på mange, og der kommange positive tilkendegivelser bl.a. i formaf læserbreve. Efterfølgende eksperimente-rede man så med belysningen på de nyom-lagte pladser, Rådhuspladsen og Domkirke-pladsen. På de smukke nyistandsatte plad-ser var der en ustyrlig grim belysning. Denpillede man ned og lavede forsøg med 3

Filip Starck lamper. Efter disse forsøg op-stod tanken om at lave en samlet belys-ningsplan for hele Odense Bymidte og dadet så lykkedes at få penge fra Bypuljen varvejen banet.

Der står i belysningsplanen, at initiativet er etled i at markedsføre byen i konkurrence medandre byer. Hvordan skal det forstås?

Belysningen skal understrege det særligeved byen og skabe nye sammenhænge, såfolk opdager byen på en ny måde. Lyset harogså en vigtig opgave i forhold til at skabetryghed og sikkerhed og kan via det ogsåblive en form for konkurrenceparameter.

Belysning er jo et meget forsømt område, somde færreste har viden om. På et kursus i By-planlaboratoriet om Byens Rum holdt BjarneSchläger for en del år siden et oplæg om be-lysning. Det var en øjenåbner for mig og fordeltagerne på kurset.Via foredrag, flotte lysbil-leder og en tur rundt i København i aftenbelys-ning fik vi en forståelse for, hvor stor betydninglys har. Jeg har spurgt Bjarne Schläger omhans rolle i arbejdet med belysningsplanen forOdense.

10 BYPLAN NYT 4 2003

LYS IMØRKET

Min rolle har været dialogpartner og for-slagsstiller. Odense Kommune havde selvpåbegyndt en række værdifulde lysregistre-ringer af midtbyens, rum, arkitektur m.v. Etaf de store „slag” var, at få lysplanen til atbygge videre på det eksisterende plan-grundlag. Man kan meget forenklet sige atde byarkitektoniske principper fra „Kvar-terplanen for Odense Bymidte” skulle„oversættes” til en række lysprincipper ogkrav i en „Natkvarterplan”. Det har væretmin rolle at følge projektet i alle led, mendet er kommunens udviklingsarbejde. Deter det forbilledlige, at det er foregået ikommunalt regi. Man er opmærksom på, ather er et område, som behøver udviklingog så indarbejder man en planlægningsme-todik. Det er et stort skridt på vejen til en bedre lyskultur.

Hvordan er forholdet mellem det lystekniskeog lyset i en byplanfaglig sammenhæng?

Arkitekter og byplanlæggere er ved at ero-bre et område, som har været styret af vej-belysningsregler og ingeniører. Belysning eri høj grad et byplanfagligt og byarkitekto-nisk relevant arbejdsområde.

Vi er vant til at planlægge forbyen om dagen, men der er nogleandre kriterier for byen om nat-ten. Det er 50% af året, vi ikke tid-ligere har planlagt for.

Men der er vel også en masse valg, der skaltræffes? Der står i planen at ringgaden,Cityringen, ikke visuelt opleves som en ring.Her skal belysningen understrege de enkeltestrækningers særlige karakter og ikke brugestil at understrege vejen som en ring. Detkunne man vel godt have gjort?

Der har i netop den dialog været skitseretforskellige muligheder, og jeg er måske ikkeenig i det valg, der er truffet. Det er etgodt eksempel på nogle af de byarkitekto-niske overvejelser, der skal gøres.

Marianne Tonim Nielsen, arkitekt i Odense,siger om starten på arbejdet, at man i enrække år har været opmærksomme på atbelysningen i bymidten trængte til at bliveændret.

Belysningen er lavet til bilerne.Nu bruger vi bymidten på en ny

måde. Når kvarterplanen hargjort byen mere fodgængervenlig,så må belysningen følge med.

Med det arbejde vi har været igennem, ervi blevet meget bevidste om lyskvalitet. Deanlæg, der er lavet i byen i de senere år erlavet ud fra de principper, der ligger i pla-nen. Men der var også et stort behov forat få principperne formuleret og skrevetned, så alle der arbejder med belysning,feks. driftafdelingen og elselskabet, ved hvadde skal tage hensyn til.

Kort kan man sige, at lyset er en del afbyens arkitektur om natten. Mange af depejlemærker og kendetegn, som vi kenderom dagen, forsvinder om natten, hvorandre tager over, f.eks. store reklamer, selvom de kan være helt ligegyldige i en by-mæssig sammenhæng, slutter MarianneTonim Nielsen.

Vibeke Meyling,

arkitekt

BYPLAN NYT 4 2003 11

ne magtforhold og ressourceforskellemellem grupper og deltagere f.eks: hvemskal inddrages, hvilke netværk skal deretableres, og hvordan kan vi hjælpe dem,der har svært ved at deltage.

3 Institutionel rammestyring: Man opbyggerinstitutionelle strukturer og rammer forsamarbejdsrelationer, og styrer netværkeneeksternt, typisk gennem målstyring og prin-cipper for processen, men også ved at eta-blere organisatoriske hjælpefunktioner. Manbalancerer magten ved at skabe konkurre-rende (elite)netværk, og man opretter nyedemokratiske organer.

4 Konstruktion af mening og skæbnefælles-skaber: Man styrer gennem påvirkning afholdninger og meninger, så der opbyggesfælles mening om den gode by. Her kom-mer styring af „indholdet” ind. Ikke gen-nem et diktat, regler og love, men gennem-historiefortælling, dialog, overbevisning ogforhandling. Der nedbrydes fjendebillederog opbygges fælles forståelse fra et „mig” isamarbejdet, over et „os” i dette samarbej-de, til et „vi alle” i lokalområdet, kommu-nen og hele landet. Det er her, at de toovennævnte debattører, som ligeværdigedeltagere i dialogen, skal prøve at overbevi-

FORNYELSE AF PLANLÆGNINGEN

Det er interessant at læse både John Plø-gers indlæg og Peter Hartoft-Nielsens svari de seneste numre af BYPLANNYT. Beggehar deres normative bud på, hvordan dengode by ser ud: „den mobile by” og „denbæredygtige by”. De er uenige om, hvemder skal bestemme, hvordan „den gode by”skal se ud, og især om hvilke styringsmidlerder skal udvikles til at realisere „den godeby”. Mere generelt handler diskussionenom demokrati, legitimitet og styring i byen.

Diskussionen kort: Den ene siger: Man skalplanlægge kontekstuelt gennem forhandlingog dialog med de berørte parter i byer.Den anden siger: Så vinder de ressources-tærke, og vi mangler overordnet styring.Vimå fastholde en hierarkisk overordnetinstans, der kan definere den gode by (f.eksden bæredygtige by) og sætte det igennemvia love, regler og kontrol.Til det vil denførste nok svare: Det giver centralistiske,elitære plansystemer, der skaber ufleksibleplaner og løsninger.

Så er fronterne trukket skarpt op, menspørgsmålet er, om der ikke findes en

mellemvej? Kan man ikke både tage ud-gangspunkt i en demokratisk bottom-upproces i planlægningen, så de mange byvær-dier og byaktører kommer i spil og samti-dig skabe fælles retning og helhed i byensstyring? Jo, måske, men det kræver en nymåde at tænke styring på.

Meta-styring er en betegnelse på en nyform for styring, som handler om både atprocesstyre og at skabe fælles retning oghelhed i bystyringen. Men uden at „trækketilbage” til det klassiske hierarki. I stedeter der tale om indirekte styringsformer,hvor det er vigtigere at påvirke, hvordanman kommer frem til resultater, end hvadresultatet skal blive. Det kan ske på fleremåder, men især fire er relevante i plan-lægningen:

1 Netværksdeltagelse: Man deltager i demange nye samarbejdsrelationer i planlæg-ningen, som f.eks styregrupper, partnerska-ber, projektgrupper osv. og påvirker på denmåde direkte, hvad der sker. Det er vigtigt,at også politikerne indgår direkte.

2 Strategisk netværksopbygning: Man op-bygger og understøtter bestemte samar-bejdsrelationer i planlægningen for at udlig-

12 BYPLAN NYT 4 2003

DEBAT

se os andre om, at deres historie om dengode by er bedre end andres.

Hvis man giver plads til disse nye meta-sty-reformer i planlægningen, bevarer man enrelativ selvstyring i de mange nye samar-bejdsformer i byen, hvor byens aktørersammen kan finde løsninger, der „passer tilkonteksten”. Men man opsætter samtidigprincipper og rammer for samarbejdet,som skal overholdes, hvis deltagerneønsker at få indflydelse i byens politik.

I praksis er det ofte en administrator ogprojektleder, der bliver processtyrer, ogopstiller regler og principper for forskelligeformer for samarbejde i byen. Mens politi-kerne tager sig af målene for „indholdet”.Det er dog vigtigt også at inddrage politi-kerne i meta-styringsopgaven med at fast-lægge mål og principper for processer ogsamarbejde. Ellers kan den meta-styringende som et administrativt fremfor et de-mokratisk anliggende. Og det er betænke-ligt i en situation, hvor meta-styring måskefremover blive den vigtigste måde at styrepå i bypolitikken.

Karina Sehested,

forsker på By og Byg.

NORMALISERING AF CHRISTIANIA

Atter går Christiania-spøgelset gennem detganske, danske land.Anledningen er dennegang regeringens redegørelse om denfremtidige „normalisering og udvikling” afChristiania (CA) „til gavn for alle borgere i København”. Med sikker sans for debat-klimaets barometer er redegørelsen bl.a.drejet omkring det ulovlige hashsalg. Derer dog andre og, for mig at se, vigtigereting på spil i redegørelsens udkast til en„ny politik” for CA.

Det hedder i redegørelsen, at der „skalvære plads til forskellighed og mangfoldig-hed i det danske samfund”. Det er ikkedesto mindre netop denne rummelighed,som redegørelsen, hvis kodeord er „nor-malisering”, sigter mod at indskrænke.Tidens angst for det fremmedartede bliverpå denne måde sat til skue. Netop dette eri øvrigt én af CAs essentielle funktioner iforhold til „samfundet”:At agere det spejlpå væggen, der fortæller, hvem og hvadsamtidens dominerende meninger og insti-tutioner egentlig er. Det sker i det øjeblik,de sætter ind over for CAs ustyrlige for-skellighed. I redegørelsen afslører den fysis-

ke planlægning sig således som et vigtigtredskab i den foreslåede „normalisering” –på linje med øget politiovervågning og mar-kedsmekanismerne generelt.

Med fare for at påkalde sig (for)dømmendeblikke fra hr. Hartoft-Nielsen og andre afbyplanfagets betroede grænsebetjente (jf.debatten i seneste numre), kan man med„ydmyghed og respekt” spørge, hvori det„normale” i fine principper om f.eks funk-tionsblanding, tæthed og tilgængelighed, forikke at tale om byplanforvaltningernes mil-limeterteknokrati mon ligger. Er det ikkeblot én, temmelig teknisk, byregulerings-form, som med historiens luner langsomthar udviklet sig fra eksperiment til institu-tion? Har nutidens danske samfund ikkeplads til, at nye eksperimenter afprøves?Har byplaninstitutionen i øvrigt en meningherom, eller er den blot det „normale”samfunds skøde- og vagthund?

Jan Lilliendahl Larsen,

SUPERTANKER,

ph.d.-studerende ved Geografi og

Center for Bystudier, RUC

BYPLAN NYT 4 2003 13

FOTO

:SC

AN

PIX

NO

RD

FOTO

KORT NYT

Planlægning på tværs af generationer

Tænk arkitektonisk! Tænk samfundsorienteret!

Søg samarbejde med andre planlægningsgrupper!

Det var Lars Nielsen, tidligere byplanchef i Øre-

stadens, tre gode råd til yngre planlæggere den

12. juni, hvor Netværk for yngre planlæggere

afholdt deres første arrangement. Inge Alstrup

fortalte på baggrund af 25 års erfaring som

byplanlægger i Køge Kommune om forholdet

mellem borgere, politikere og planlæggere:

„Selvfølgelig skal man høre borgerne – de har

ofte nogle fornuftige synspunkter. Det er også

vigtigt at sælge planlægningen til politikerne –

det er i sidste ende dem, der bestemmer. Det er

imidlertid afgørende, at det er planlæggeren, der

har det faglige ansvar.”

Efter de to oplæg var der en god og konstruktiv

diskussion mellem erfarne og yngre planlæggere

om betingelserne for planlægning nu og for 25 år

siden. Freddy Avnby, formand for Dansk By-

planlaboratorium, samlede op på diskussionen

således: „Jeres situation, hvor man som planlæg-

ger er meget afhængig af andre aktørers hand-

linger, er mere kompleks, end da vi startede, men

også mere spændende.”

„Netværk for yngre planlæggere” afholder konfe-

rence om nye roller og relationer i byudviklingen

den 4. september 2003 i Odense. Program for

konferencen kan ses på www.byplanlab.dk.

Digital borgerinddragelse i Århus

Århus Byråd udsendte i foråret et debatoplæg

forud for arbejdet med at lave en trafikplan for

Århus Midtby. Samtidig besluttede Byrådet at

gøre en særlig indsats for at afdække århusianer-

nes holdninger til trafikken i byen. Det er bl.a.

sket ved at udsende et elektronisk spørgeskema

via e-mail til 11.000 århusianere. Over 1.000

århusianere har svaret på spørgeskemaet, som

også har været tilgængeligt på den særlige hjem-

meside, der er udviklet til debatten. Her præsen-

teres debatoplæg og undersøgelsesresultater,

ligesom der har været mulighed for at debattere

online. Siden er netop blevet indstillet til EU´s

særlige pris – eEurope Award 2003. Se www.aar-

hus.dk/trafikplan

Blå plan

Skal Københavns Havn være den største park i

København eller …? Der er mange forskellige

interesser og meninger om, hvad Københavns

Havn skal bruges til. Den blå plan, som Køben-

havns Kommune præsenterede i slutningen af

juni, er som navnet antyder, en plan for den

fremtidige brug af vandet. Planen, som i virkelig-

heden er et debatoplæg med henblik på at ind-

kalde ideer og forslag til planlægningen, indehol-

der forslag til, hvor i havnen der kan findes plads

til flere broer over vandet, gang- og cykelstier

langs havnen, badesteder mv. Den blå plan er til

debat frem til midten af november, hvorefter der

vil blive udarbejdet et egentligt planforslag.

Normalisering af Christiania

Det tværministerielle udvalg, som skal skabe ram-

merne for en „normalisering og udvikling af

Christiania” arbejder for øjeblikket på en hel-

hedsplan for den fremtidige udvikling af Chri-

stianiaområdet. Helhedsplanen skal blandt andet

fastlægge anvendelsen af de enkelte delområder

mht. formål, bebyggelsesgrad og byggefelter. Ud-

valget skal fremlægge målsætningerne for norma-

liseringen senest 1. oktober 2003 og forslag til

en helhedsplan og handlingsplan senest 1. januar

2004.

Læs kommissoriet for Christianiaudvalget på

www.forsvarsministeriet.dk

14 BYPLAN NYT 4 2003

PLANDANMARK

ANMELDELSE

Lapperier

En regional vækststrategi – det lyder godt!

Ordene „vækst” og „strategi” er sammen med

ordene „bæredygtighed” og „udvikling” blandt de

absolut mest populære – både blandt politikere

og planlæggere. Ikke så mærkeligt. De nærmest

bobler af aktivitet, fremskridt og beslutsomhed.

Desværre er der ofte tale om besværgelser –

ord uden reelt indhold. Det gælder til en vis grad

også i regeringens nyligt udsendte regionale

vækststrategi. Der er så vidt jeg kan se tale om

et uhyre beskedent katalog over enkeltstående

virkemidler til støtte for nogle få spredte udkant-

områder.

Formålene med virkemidlerne er dels at fremme

det erhvervsmæssige grundlag og dels at udnytte

Dette opslag, Plandanmark, er tæt integreret med Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside. Der er ikke i BYPLANNYTplads til en dækkende omtale af kommende arrangementer. På Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside www.byplanlab.dkfindes yderligere informationer om de arrangementer, der er omtalt i kalenderen, herunder oplysninger om program og til-melding. Kalenderen opdateres løbende på hjemmesiden.

Nyheder af interesse for BYPLANNYTs læsere, meddelelser om arrangementer mv. kan sendes til mu@byplanlab.dk

WWW.BYPLANLAB.DK

bosætningsmulighederne i de udpegede områder.

Initiativerne handler i vidt omfang om at udvikle

strategier og initiativer for de enkelte områder

med en samlet statslig støtte på sølle 60 mill. kr.

samt om at øge mobiliteten for områdernes

beboere gennem nye – allerede besluttede –

vejanlæg, baneforbindelser og fjerntog.

Endelig foreslås øgede befordringsfradrag for

udkantkommunerne, således at det bliver billigere

at pendle fra udkantområderne til vækstcentre-

ne. Ingen af disse initiativer signalerer vækst. I

bedste fald er der tale om usammenhængende

lapperier, der måske kan lægge en lille dæmper

på den stigende ulighed.

Mest perspektiv er der i en reform af udlig-

ningssystemet, hvor der afsættes _ mia. kr. til de

vanskeligt stillede kommuner. Men heller ikke her

tages der for alvor fat i de strukturelle udviklings-

træk, der med usvigelig sikkerhed vil øge ulighe-

den i de kommende år – ikke kun i de få udpe-

gede udkantområder, men i langt større områder

uden for de største byer. Det gælder den videns-

baserede erhvervsudvikling med base i de stør-

ste bysamfund, omstruktureringen af den offentli-

ge sektor med større enheder inden for bl.a.

sundhed og uddannelse, strukturændringer i

landbruget, fiskeriets problemer osv.

Jeg tror, at en del af løsningen kunne ligge i en

kommende administrativ reform, hvis den bliver

gennemgribende nok. Større kommuner med

bedre muligheder for at udvikle selvstændige ini-

tiativer inden for erhvervsudvikling, sundhed,

uddannelse, forskning, kollektiv transport osv. –

gerne i samarbejde med få, slagkraftige regioner

og en statslig administration, der tør gøre forskel

for at opnå balance.

Niels Helberg

sociolog, planlægningsrådgiver

BYPLAN NYT 4 2003 15

JULI-SEPTEMBER

WORLD TRADE CENTER – LIBESKIND I DANMARK 26. jun-11. sept. 2003, København

LOKALPLANKVALITET OG BYKVALITET 27.-28. august 2003, Korsør

KULTURMILJØET I PLANLÆGNINGEN 3.-4. september 2003, Kerteminde

KONFERENCE OM FREMTIDENS BYRUM 4. september 2003, København

KONFERENCE FOR YNGRE PLANLÆGGERE 4. september 2003, Odense

PLANLOVEN I PRAKSIS 9.-10. september 2003, Odense

OKTOBER

DET 53. DANSKE BYPLANMØDE 2.-3. oktober 2003, Bornholm

IHFP WORLD CONGRESS ON CITIES & MARKETS 5.-8. oktober 2003, Wien

PLANLÆGGEREN 29. okt.-1. nov. 2003, Grenaa

NOVEMBER

BYVÆKST OG BYOMDANNELSE 12. NOVEMBER 2003, KØBENHAVN

BYIDENTITET, BRANDING OG BOLIGPOLITIK 12.-13. NOVEMBER 2003, RANDERS

SMV – STRATEGISK MILJØ VURDERING AF PLANER 17.-18. NOVEMBER 2003,VEJLE

ELEKTRONISK PLANLÆGNING 19.-20. NOVEMBER 2003, ÅRHUS

KALENDEREN

TILMELDING PÅ WWW.BYPLANLAB.DK (BYPLANMØDET) SENEST DEN 4. AUGUST

DET DETALJEREDE PROGRAM KAN OGSÅ SES PÅ HJEMMESIDEN ELLER REKVIRERES PÅ TELEFON 33 13 72 81

DE

T 5

3.

DA

NS

KE

BY

PL

AN

MØ

DE

2.-

3.

OK

TO

BE

R 2

00

3 P

Å B

OR

NH

OL

M

Den store kabale