Web viewMed denne opgave tager jeg på rejse i sygehusvæsenets univers. Jeg gør særligt stop i den verden, hvor sygeplejerskerne færdes, og undersøger de

Indholdsfortegnelse1.0 Indledende tanker......................................................................................................................................2

1.1 Introduktion............................................................................................................................................2

1.2 Opgavens problemfelt............................................................................................................................2

1.3 Den konsultative opgave........................................................................................................................3

1.4 De fagprofessionelle sygeplejersker som kontekst.................................................................................4

1.5 Overvejelser mod en problemformulering.............................................................................................6

1.6 Problemformulering...............................................................................................................................7

2.0 Metodiske overvejelser..............................................................................................................................8

2.1 Videnskabsteori......................................................................................................................................8

2.1.1 Hermeneutikken som mit videnskabsteoretiske holdepunkt..........................................................8

2.2 At være konsulent som studerende og sygeplejerske - en udfordring...................................................9

2.3 Opgavens indhold og empiri.................................................................................................................11

2.3.1 Første del af opgaven....................................................................................................................11

2.3.2 Anden del af opgaven....................................................................................................................12

3.0 Analyse.....................................................................................................................................................14

3.1 Analyse af empiri..................................................................................................................................14

3.2 Dialog som redskab til det fælles tredje...............................................................................................19

4.0 Konklusion på opgavens første del...........................................................................................................23

5.0 Læringsdesign...........................................................................................................................................25

5.1 Konsulentens overvejelser....................................................................................................................25

5.2 Konsulentens rolle................................................................................................................................27

5.3 Læringsdesignet....................................................................................................................................29

6.0 Litteraturliste............................................................................................................................................34

Bilag 1.............................................................................................................................................................35

Bilag 2.............................................................................................................................................................36

Bilag 3.............................................................................................................................................................38

Bilag 4.............................................................................................................................................................46

Bilag 5.............................................................................................................................................................53

Bilag 6.............................................................................................................................................................59

1

1.0 Indledende tanker1.1 IntroduktionMed denne opgave tager jeg på rejse i sygehusvæsenets univers. Jeg gør særligt stop i den verden,

hvor sygeplejerskerne færdes, og undersøger de livsverdensforhold, som karakteriserer deres

fagprofessionelle hverdag.

Denne opgave skal ses i en konsultativ kontekst, hvor min undersøgende og analyserende tilgang

fører et lærende og forandrende design med sig. Denne opgave er dermed ej blot en teoretisk

opgave, men en konsultationsforberedende opgave, som har til sigte at udvikle en gruppe

sygeplejerskers samarbejdende kompetencer.

Med denne opgave ønsker jeg at gøre mine overvejelser omkring forandringsdesignet så transparent

som muligt.

1.2 Opgavens problemfeltMange forskningsprojekter og megen litteratur er blevet bearbejdet i et forsøg på at blive klogere på

sygehusfeltets særlige problematik. Sygehusets verden bliver beskrevet som et komplekst system,

hvor mange opgaver er komplekse og hvor der er mange interne som eksterne aktører, som stiller

forskellige og nogle gange modsatrettede krav til sygehusvæsenet, hvorved der ofte opstår

krydspres.

Hvad der ligeledes er særligt ved sygehusvæsenet er den professionsdominans, som præger

sygehusfeltet. De professionelle har qua deres profession og fag en stor magt, da de har en stor

specialviden. Magten ligger ligeledes i den autonomi, der karakteriserer et professionelt bureaukrati,

hvor det er de professionelle, der udgør den operative kerne.1

Denne professionsdominans trækker nogle problemer med sig. Helle Hedegaard Hein beskriver i

sin ph.d. Mellem konflikt og Konsensus, hvorledes de fagprofessionelles forskellige subkulturer,

livsverdener og verdensbilleder spiller hovedrollen i disse problemstillinger. De fagprofessionelle

strides om magten ved at kæmpe om, hvad der er relevant viden.

Finn Borum underbygger denne tanke ved at hævde, at de fagprofessionelle er kreative indenfor

deres fag og organisatoriske domæne. Men deres tilgang til forandring og læring ofte er præget af et

1 Hein Helle Hedegaard,(2004) mellem konflikt og konsensus, s. 2

2

”tunnelsyn”, som ikke tager andre dele af systemet i betragtning.2 De fagprofessionelle er med

andre ord gode til at lære indenfor rammerne af deres fag, men har svært ved at lære udenfor og på

tværs af deres fag.

Dette syn på fagprofessionelles læringsmønster underbygger Chris Argyris i sin artikel Teaching

Smart People how to Learn. Her beskriver han, hvorledes de fagprofessionelle er gode til at lære

indenfor rammerne af deres eget fag (single loop niveau). Men da fagprofessionelle ofte arbejder ud

fra rutiner og procedure, har de svært ved at lære udenfor deres faste rutiner og på tværs af deres fag

(double loop læring).3

Dette metaperspektiv på sygehusvæsenet giver dermed en forklaring på, hvorfor de forskellige

sygehusafdelinger kan have samarbejdsproblemer på tværs af organisationen.

Netop disse tværfaglige samarbejdsproblemer danner problemfeltet i denne opgave.

Tværfagligheden udgøres af to sygehusafdelinger – en anæstesiafdeling og en almen sengeafdeling.

Det er blandt afdelingernes sygeplejersker, at samarbejdsproblematikken er opstået, hvorfor det

særligt er sygeplejerskernes livsverden som ønskes beskrevet i denne opgave.

1.3 Den konsultative opgaveMed dette afsnit ønsker jeg dels at beskrive denne opgaves konkrete problemstilling, men ligeledes

den kontekst, som problemet udspilles i. Jeg vil derfor indlede dette afsnit med en beskrivelse af de

to afdelinger, som spiller hovedrollerne i denne opgave.

De to afdelinger arbejder inden for samme kirurgiske speciale, men har forskellige arbejdsområder.

På trods af det fælles speciale, er afdelingerne geografisk adskilte, da de har til huse i forskellige

bygninger på sygehuset. Kommunikationen, afdelingerne imellem, foregår derfor hovedsagligt over

telefonen. Dog er det fysiske samarbejde indenfor nyere tid udviklet, da en sygeplejerske fra

sengeafdelingen har til opgave at klargøre dagens første patient til operation på selve

operationsafsnittet. Dermed er muligheden skabt for, at en fysisk kontakt kan opstå mellem

anæstesisygeplejerske og sygeplejerske fra sengeafdelingen.

En trivselsundersøgelse har vist, at sygeplejersker indenfor dette speciale har oplevet at føle sig

mobbet på sin arbejdsplads. Dette har foranlediget en fælles temadag med fokus på trivsel og

kommunikation. Temadagen udmønter sig i, at forskellige tiltag sættes i søen. Bl.a. sættes der

2 Borum, Finn (1997) inerti og forandringsmuligheder i sygehusvæsenet s. 2733 Hein (2004) s. 286

3

særligt fokus på den kommunikationskultur, som præger kommunikationen mellem sengeafdeling

og anæstesiafdeling. Afdelingerne har allerede defineret en leveregel som lyder:

”Man viser respekt og anerkendelse ved at give ro til at løse opgaverne og anerkende hinandens arbejdsområder.”

Ligeledes er der defineret en leveregel som lyder:

”Vi ønsker at tale pænt og ordentligt til hinanden og opføre os ordentligt samt passe vores arbejde.” 4

Disse leveregler får opmærksomhed på temadagen, da særligt sygeplejerskerne fra sengeafdelingen

ikke føler, de modtager respekt og anerkendelse fra anæstesisygeplejerskerne i deres samarbejde

omkring patienterne.

På denne temadag bliver der ligeledes nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra de

respektive afdelinger, som har til formål at arbejde videre med kommunikationskulturen.

Med denne viden om dels samarbejdsproblematikken, men ligeledes den kontekst, som problemet

indgår i, indtræder jeg som konsulent. Opgaven er klar; Afdelingerne ønsker en forbedring af

sygeplejerskernes kommunikative samarbejde, og vil gerne have hjælp til, hvordan dette kan

hjælpes på vej.

1.4 De fagprofessionelle sygeplejersker som kontekstSom nævnt er det sygeplejerskernes livsverden, som danner rammerne for denne opgave. For at

begribe det felt og de fagprofessionelle, jeg som konsulent skal danne partnerskab med, finder jeg

det væsentligt at undersøge den baggrund, som de fagligt kommer fra.

”Jeg forpligter mig til for Gud og for denne forsamling til at leve mit liv i renhed, og at udføre min gerning i troskab. Jeg vil gøre alt hvad der står i min magt, for at højne min stands mål. Jeg vil bevare som hemmeligheder alle personlige forhold og familieaffærer der under udøvelsen af mit kald kommer til min kendskab. Med troskab vil jeg bestræbe mig for at hjælpe lægen i hans arbejde og vie mig til deres velfærd, der er givet under min omsorg.”

Florence Nightingale 1893

4 Referat fra temadagen – formuleret af ”planlægningsgruppen”

4

I vores nutid bliver sygeplejen ikke længere betragtet som værende Guds kald. Sygeplejefaget

bliver betragtet som værende en selvstændig professionsuddannelse, med lægen som nærmeste

samarbejdspartner. Men på trods af, at det ikke just er Guds kald som driver sygeplejersken i sit

virke, er det fortsat begrebet omsorg, som er det grundlæggende kerneområde i sygeplejerskens

uddannelse og socialisering.

”Sygeplejersken skal bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden dertil.”5

Disse ord er Virginia Hendersons definition af sygepleje, og på trods af, at Henderson levede fra

1897 – 1996, er denne definition fortsat de gældende ord i sygeplejeuddannelsen. Dermed er det

fortsat omsorg og næstekærlighed, der er de grundlæggende værdier i sygeplejen, ligesom

sygeplejersken socialiseres ind i et holistisk menneskesyn – et menneskesyn, hvor der er fokus på

”det hele menneske”.

Som antydet, uddannes sygeplejersken under nogle værdier, som blev defineret for snart en lang

årrække tilbage – i en tid, hvor samfundet ikke var præget af en nutidig hyperkompleks kontekst.6

Men hvordan spiller den nutidige kompleksitet ind på sygeplejerskerne?

Den samfundsmæssige struktur og den teknologiske udvikling, har udviklet sygeplejefaget i

forskellige retninger. Sygeplejersken har dermed erhvervet sig kompetencer, som rækker ud over

det at være ”lægens hjælper” eller være ”patientens advokat.” Det samfundsmæssige problem som

består i, at der er mangel på læger, har ført til opgaveglidninger, hvor sygeplejersken har overtaget

dele af lægens tidligere opgaver. Dette har bl.a. medført, at sygeplejerskers og lægers

arbejdsområder er ”gledet ind over hinanden”, hvilket har ført det med sig, at sygeplejerskerne på

visse områder har adopteret lægens naturvidenskabelige ståsted. Særligt i specialuddannelserne

indenfor bl.a. anæstesi er dette tydeligt. Anæstesisygeplejerskens kerneområde er koncentreret om

patientens vitale behov, og arbejder dermed ofte i ”liv eller død situationer”. Distancen til det, at

være sygeplejerske på en sengeafdeling, bliver dermed i et fagligt perspektiv stort, da disse fortsat

arbejder med et holistisk blik på patienten, hvor eksempelvis råd og vejledning til patienten spiller

en afgørende rolle. Set med erkendelsesteoretiske briller, har sygeplejen ikke længere et fælles

5 Wikipedia - sygeplejerske6 Qvortrup, Lars (2009) Det lærende samfund. S. 25

5

afsæt, da anæstesisygeplejersken er funderet indenfor det naturvidenskabelige felt, mens

sygeplejersken på sengeafdelingen bevæger sig i det humanistiske felt.

1.5 Overvejelser mod en problemformuleringHvad ligger der bag ønsket om et forbedret kommunikativt samarbejde? Den umiddelbare tanke

hviler på, at hvis blot anæstesiafdelingen lærte at anerkende sengeafdelingens sygeplejersker, så

ville problemet være løst. Problemstillingen, som jeg fremlagde under afsnittet ”den konsultative

opgave,” peger dog ligeledes i retning af, at der afdelingerne imellem er udviklet en mobbekultur,

hvorved den ene afdeling fremstår som krænker, og den anden som den krænkede. At afdelingerne

allerede har defineret fælles leveregler, og at begge afdelinger er af den opfattelse, at der hersker

samarbejdsproblemer, tyder dog på, at det gode samarbejde bliver betragtet som et fælles

anliggende og som et fælles problem. Spørgsmålet er dog, om begrebet samarbejde ligeledes er

defineret som et fælles anliggende? I sygeplejerskernes definerede leveregler fremstår ord som

anerkendelse, samarbejde, ordentlighed og respekt, men jeg finder det en overvejelse værd, om

disse begreber har den samme betydning for alle sygeplejersker, uanset forskel i fag – og

livsverdener? Den samme overvejelse vil være interessant at have på begrebet sygepleje. Da

sygepleje er fællesnævneren blandt sygeplejerskerne, vil det være interessant at undersøge, om dette

begreb bliver betragtet og defineret ens sygeplejerskerne imellem, og om en forskel i

sygeplejerskernes fagidentitet kan danne grobund for de tværfaglige samarbejdsproblemer?

At livs – og fagverdenerne spiller en stor rolle i afdelingernes kommunikative

samarbejdsproblemer, bliver yderligere bekræftet ved at lade sig inspirere af Helle Hedegaard Heins

ph.d. afhandling, der netop beskriver, hvorledes det ofte er de fagprofessionelles livsverdener, der

danner kilen til mange konflikter, der opstår i sygehusvæsenet. Der kæmpes diskursive kampe, med

det formål, at vinde retten til at kunne definere, hvad der er relevant viden for at kunne varetage den

bedste behandling og pleje af patienten.

Afdelingerne ønsker en kommunikativ kultur med respekt for hinandens arbejde. Men set i lyset af

det ”tunnelsyn”, som Borum mener, karakteriserer de fagprofessionelles verdensbillede, giver det

nogle udfordringer. Afdelingernes nedskrevne leveregler kunne pege på en ønskværdig kultur med

en dialogbaseret kommunikation – altså en kommunikation, hvor der er plads til alle aktørers

virkelighedsopfattelse, og hvor alles meninger og holdninger kan komme til syne og blive taget

imod.7 En sådan kommunikationsform er ifølge Hein forbundet med overskridende læring, da

7 Hein, H. (2004) S. 3

6

dialog kræver, at man kan tilsidesætte sig selv, for at lytte til den anden.8 Et læringsdesign skal

derfor ligeledes indeholde overvejelser omkring det læringsniveau, der er påkrævet for, at en dialog

kan blive den dominerende kommunikationsform afdelingerne imellem.

Som det senere vil fremstå, læner jeg mig i denne opgave op ad den hermeneutiske videnskabsteori,

og er dermed inspireret af, hvorledes der kan skabes horisontsammensmeltning mellem mennesker

med forskellige verdensbilleder - eller meningshorisonter. Ud fra tesen om, at

anæstesisygeplejersker og ”almene” sygeplejersker arbejder ud fra forskellige fagidealer, ønsker jeg

at undersøge disse sygeplejerskers fag – og livsverdener ud fra temaerne den gode sygepleje samt

det gode samarbejde. Dermed ønsker jeg at undersøge, hvorledes to forskellige sygeplejeverdener

med adskilte fagidentiteter kan skabe horisontsammensmeltning, med det til sigte, at udvikle en

kommunikationskultur hvor der er plads til de forskellige livs - og fagverdener.

Det overordnede spørgsmål i denne opgave bliver derfor:

1.6 Problemformulering

Kan der gennem dialog skabes horisontsammensmeltning mellem

anæstesisygeplejerskerne og sygeplejerskerne på sengeafdelingen, og hvordan

udvikles denne dialog som en intenderet læringsproces?

8 Hein, H (2004) s. 379

7

2.0 Metodiske overvejelser2.1 VidenskabsteoriAt forholde sig til et videnskabsteoretisk ståsted, er ligeledes at forholde sig til den måde, vi i

praksis betragter virkeligheden på. De forskellige virkelighedsopfattelser - eller paradigmer, er

dermed ligeledes et analyseredskab, som er nyttigt at anvende, når vi forsøger at forstå

videnskabelige problemer. 9 Mit valgte videnskabsteoretiske ståsted vil dermed afspejle én mulig

virkelighedsopfattelse, og dermed perspektivere denne opgave ud fra dette videnskabsteoretiske

ståsted. Jeg finder det derfor af stor relevans, at redegøre for mit videnskabsteoretiske ståsted, og

dermed synliggøre det perspektiv, jeg finder relevant at anskue problemstillingen ud fra.

2.1.1 Hermeneutikken som mit videnskabsteoretiske holdepunktI denne opgave anlægger jeg et hermeneutisk - dvs. fortolkende perspektiv på problemstillingen.

Dette perspektiv udspringer af den humanvidenskabelige tradition, og har som overordnet mål at

søge efter sammenhænge, der skaber mening blandt mennesker samt menneskelige livssamenhænge

og livsverdener.10

Inden for den hermeneutiske forståelse forsøger man dermed at fortolke verden og den sag, som

skal undersøges.

Det grundlæggende hermeneutiske fortolkningsprincip - den hermeneutiske cirkel - bygger på

forståelsen af enkeltdelene ud fra den helhed, de indgår i. Man kan dog ligeledes sige, at helheden

blot forstås ud fra de enkelte dele, hvorfor der er et dialektisk forhold mellem del og helhed.

Hermeneutikken har ligeledes fokus på, hvordan vores forforståelse i arbejdet med emnet påvirker

vores fortolkning og dermed forståelse af denne.11

Hans Georg Gadamer beskriver netop, at vi behøver en forforståelse, eller forhåndsantagelser for at

kunne erkende eller forstå et givet fænomen. Der findes med andre ord ingen erkendelser uden disse

forhåndsantagelser.12 Mennesket er altså grundlæggende et fortolkende subjekt, som danner sin

omverden gennem fortolkning – på baggrund af tidligere fortolkninger.

9 Thisted, Jens(2010) Forskningsmetode I praksis s. 1310 Thisted,(2010) s. 8011 Thisted (2010) s. 4912 Thisted,(2010) s. 59

8

Gadamer taler om horisontsammensmeltning, når to meningshorisonter smelter sammen. Denne

horisontsammensmeltning skal dog ikke forstås som, at to meningshorisonter kan blive til én og

samme, men nærmere, at der udvikles et fælles tredje.13

At anvende hermeneutikken som videnskabelig metode, betyder at man ønsker at undersøge de

fænomener, som får mening og kraft af de aktører, som står bag dem. Disse fænomener kommer til

udtryk gennem handlinger, ytringer samt værdier og normer. Aktørerne bag disse fænomener

handler og taler ud fra en referenceramme, som for dem udgør en meningsfuld sammenhæng, og det

er denne sammenhæng, som danner grundlag for fortolkning af aktørernes praksis. Aktørerne skal

derfor ses i en bestemt social og kulturel sammenhæng – altså i en særlig kontekst.14

Som forsker i et hermeneutisk perspektiv, er det væsentligt at være opmærksom på, at jeg ligeledes

bringer min forforståelse ind i forskningsprocessen. Jeg har med andre ord en forforståelse og nogle

antagelser om sygehusvæsenet, på et både bevidst og ubevidst niveau. Analysen i denne opgave vil

dermed blive en subjektiverende analyse, som beskriver forholdene som de er, for både de

involverende sygeplejersker og mig selv som forsker.

Det er min opfattelse, at teorierne bag begrebet dialog (som bliver yderligere teoretiseret i opgavens

analysedel) peger i retning af en hermeneutisk forståelsesramme, hvorfor hermeneutikken ligeledes

fungerer som overordnet metateoretisk ramme for denne opgave. Hermeneutikken bliver dermed

anvendt både som egen erkendelsesramme, men ligeledes som en overordnet forståelsesramme for

de valgte teorier, som bearbejdes i opgaven. Jeg vil i de enkelte afsnit begrunde og sammenkoble de

valgte teorier med det metateoretiske perspektiv.

2.2 At være konsulent som studerende og sygeplejerske - en udfordringSom hermeneutikken påpeger, har vi altid en forforståelse som præger det felt, vi observerer og

beskæftiger os med. I mit tilfælde er denne forforståelse en synlig medspiller, idet jeg selv er

uddannet sygeplejerske, og ligeledes har en sygeplejefaglig ledelsesbaggrund med mig. Min

sygeplejefaglige baggrund stammer geografisk fra samme sygehus, hvor denne opgave tager sit

udspring. Jeg har dog intet internt kendskab til afdelingerne, men er dog et ”kendt” ansigt på

sygehuset. I praktisk forstand har jeg erfaring fra såvel det medicinske og det kirurgiske felt,

ligesom jeg har været ansat på både sengeafdeling samt indenfor det anæstesiologiske felt i form af

en intensivuddannelse samt ansættelse i et opvågningsafsnit.

13 Thisted, (2010) s. 5914 Thisted, (2010) s. 60

9

Ved at læne mig op ad den hermeneutiske videnskabsteori, får min forhåndsviden indenfor

sygehusverdenen sin berettigelse i denne opgave – teoretisk som praktisk, men hermeneutikken

legaliserer ligeledes, at analysen i denne opgave bliver subjektiverende med mine

forhåndsantagelser som medspiller.

I praksis har min baggrund – både som sygeplejerske, studerende og konsulent – dog udfordret min

selvforståelse. Særligt i forbindelse med min direkte empiri indsamling, som har bestået af

interviews, har jeg følt mig nødsaget til at gøre min rolle som enten sygeplejerske, studerende eller

konsulent klar. Tankerne har gået på: ”hvordan skal jeg præsentere mig, for vil der være forskel på,

hvorledes de opfatter mine spørgsmål, alt efter om jeg er sygeplejerske, studerende eller konsulent?

Vil jeg have forskellige anskuelser på opgaven, alt efter om jeg ser mig selv som sygeplejersken

med en stærk forudindtaget mening om, hvad det vil sige at være fagprofessionel, eller som

universitetsstuderende, der med studieordningen og de teoretiske argumentationer under armen,

forsøger at definere hvad der er sand viden? Eller bliver mit blik på opgaven noget helt tredje, hvis

jeg ser mig selv som proceskonsulent, hvor jeg er tro mod og lader mig inspirere af de sociale og

menneskelige processer, der finder sted i nuet, og lader disse processer være omdrejningspunktet

for, hvad der er sand viden?

Det er tvivlsomt, om jeg har opnået en klarhed omkring, hvilken specifik rolle jeg spiller i denne

opgave. Dog står det mig meget klart, at mine forhåndsantagelser har rod i både sygeplejerske,

universitet og konsulent verden. Stort slået op, og atter inspireret af den hermeneutiske tanke, har

jeg startet en rejse mod en fagidentisk horisontsammensmeltning, hvor de forskellige roller – de

enkelte dele tilsammen udgør et fælles tredje.

Når dette så er sagt, ligger der dog en udfordring i at have et indgående kendskab til det fænomen,

man ønsker at udforske. Udfordringen ligger i mit tilfælde i, ikke at blive så indforstået med

sygeplejerskerne, at jeg ikke formår at udfordre dem i deres livsverden, eller at jeg lader mine

forhåndsantagelser konkludere, hvad der er sygeplejerskernes livsverden.

I mine interviews har fokuspersonen ofte sluttet sætninger af med ”… du ved”? Som en indikation

på, ”at du som sygeplejerske, jo godt ved hvad jeg mener, så jeg behøver ikke at uddybe mig

nærmere”. Disse afsluttende sætninger er ofte kommet frem, når jeg har bedt dem om, at tydelig –

og begrebsliggøre deres livsverden og faglige identitet.

10

Min opgave har dermed været at finde en balance imellem, hvad det ville være naturligt jeg vidste –

eks. fagudtryk eller forkortelser, og hvad det ikke ville være naturligt jeg vidste – eks. når den ene

faggruppe prøvede at beskrive et generelt billede af den anden, eller når jeg bad den enkelte

sygeplejerske om at begrebsliggøre eks. den ”gode sygepleje”.

Et privilegium ved at have en fælles faglig baggrund med interviewpersonerne, og i denne

sammenhæng også kunden, ligger i, at jeg har en fordel i at kunne skabe tillidsforhold til

forandringsaktørerne, idet jeg kender deres sprog og den organisatoriske kontekst, de arbejder

under. En tanke er ligeledes, at jeg som konsulent, i et vist omfang, kan have en fornemmelse af,

hvor de ”ømme punkter” er placeret i forhold til det at skulle lære og forandre som fagprofessionel.

En ulempe ved at have samme fagprofessionalitet som kunden kan være, at der kan opstå en sådan

indforståethed, at jeg vil have svært ved at iagttage med nye briller og forstyrre i en sådan grad, at

læring rent faktisk finder sted.

2.3 Opgavens indhold og empiriSom antydet indledningsvis, er denne opgave bygget op omkring to dele. Første del af opgaven har

et konsulentforberedende sigte, idet jeg gennem empiri og analyse af denne ønsker at begrunde det

deraf kommende læringsdesign, som anden del af opgaven består i.

2.3.1 Første del af opgavenFørste del af denne opgave har som nævnt sit fokus på de konsultative forberedende manøvrer.

Forberedelserne består i at undersøge, hvilke fænomener der giver mening og kraft til henholdsvis

sygeplejerskerne på sengeafdelingen og anæstesisygeplejerskernes livsverden. Disse livsverdener

har jeg undersøgt gennem kvalitative semi strukturerede forskningsinterviews.15 Forud for disse

interviews har jeg udarbejdet en interviewguide, som har dannet baggrund for interviewet.16 Jeg har

i alt interviewet fire personer – to sygeplejersker fra hver afdeling. Fra hver afdeling har jeg

interviewet sygeplejersker med henholdsvis lang og kort anciennitet. I min bearbejdning af

interviewmaterialet har jeg samlet data i en grafisk oversigt, som kan findes i bilag 2. I min analyse

vil jeg anvende dette interviewmateriale, ligesom jeg vil inddrage citater fra de forskellige

interviews til at understrege min fortolkning af udsagnene.

Min analyse vil blive opdelt i to sammenhængende dele. I første delanalyse vil jeg have fokus på

sygeplejerskernes livsverdener. Disse livsverdener vil særligt blive tydeliggjort gennem temaer som

15 Thisted, (2010) s. 18416 bilag 1 - interview guide

11

den gode sygepleje og det gode samarbejde. Analysen vil bestå i, dels at fremhæve de værdier som

sygeplejerskerne tillægger de valgte temaer, men ligeledes at sammenligne de to sygeplejegruppers

livsverdener. Denne sammenligning har til formål, dels at have fokus på forskellene i

sygeplejerskernes livsverden, og dermed indsnævre hvori samarbejdsproblematikken mellem de to

afdelinger kan bestå. Den komparative tilgang har ligeledes det formål, at sætte fokus på

afdelingernes fællesnævner for at fremhæve, hvor og hvordan afdelingerne kan indgå i et fællesskab

om at bearbejde deres samarbejdsproblematikker.

Opgavens anden analysedel vil have fokus på begrebet dialog. I dette afsnit vil jeg dels redegøre for

min dialogforståelse, ligesom jeg ved at analysere sygeplejerskernes livsverdener ind i en dialogisk

kontekst, vil argumentere for, hvorledes jeg ser dialogen som et redskab til at opnå et fælles tredje. I

dette afsnit vil dialogbegrebet derfor være min domæneteori. Jeg har valgt at læne mig op ad Helle

Hedegaard Heins fortolkning af David Bohm’s dialogteori. I dette analyseafsnit vil dele af Bohm’s

teori dermed blive fremstillet, og anvendt som opgavens grundlæggende forståelse af

dialogbegrebet.

Første del af opgaven afrundes med en konklusion af analyseafsnittene. Dette afsnit har til formål,

dels at ”samle trådene” og give et samlet overblik over, hvorledes jeg har tolket sygeplejerskernes

livsverden, og hvorledes jeg ser dialog som redskab for at nå et fælles tredje. I dette afsnit ønsker

jeg ligeledes at tydeliggøre, hvilke aspekter ved analysen jeg finder særligt vigtige at inddrage i

mine overvejelser omkring opgavens læringsdesign.

2.3.2 Anden del af opgavenI denne del af opgaven, udarbejdes det læringsdesign, som har til formål gennem dialog at skabe

horisontsammensmeltning mellem sygeplejerskerne, således at deres kommunikative samarbejde

forbedres. I denne del af opgaven indtræder jeg dermed i konsulentens position, og anskuer dermed

problematikkerne og konteksten ud fra konsulentens rolle.

Anden del af opgaven, med overskriften læringsdesign, indledes med en refleksion over, hvorledes

jeg som konsulent kan anvende den viden, jeg har erhvervet mig gennem opgavens første del, og

hvilke overvejelser jeg finder relevante at medinddrage i læringsdesignet. I afsnittet Konsulentens

rolle vil jeg ligeledes gennem teoretiske overvejelser sætte fokus på min rolle som konsulent. Min

teoretiske forståelsesramme indenfor dette felt, vil særligt læne sig op ad tankerne bag Action

Learning Consulting, som derfor vil blive nærmere beskrevet i dette afsnit.

12

I opgavens sidste afsnit vil det konkrete konsultative læringsdesign blive beskrevet. Afsnittet vil

dermed i detaljen have fokus på, hvorledes jeg som konsulent vil gennemføre en læringsproces. Jeg

vil løbende gennem afsnittet argumentere for de valg og overvejelser, der ligger bag processen.

13

3.0 Analyse3.1 Analyse af empiriMed dette analyseafsnit ønsker jeg at se på de umiddelbare forskelle i de to sygeplejerskegruppers

livsverdener, og dermed uddybe min forståelse af, hvilke faktorer der kan være i spil i

sygeplejerskernes kommunikative samspil. I denne analyse har jeg inddelt de 4 interviews i

følgende hovedtemaer:

- Den gode sygepleje

- Det gode samarbejde

Den gode sygepleje

Naturligvis er der en stor forskel at spore i afdelingernes forskellige arbejdsområder.

Anæstesisygeplejerskerne kan beskrive deres kerneområder meget konkret, da deres arbejde består

i at gennemføre en anæstesi på den sikreste og bedste måde. Kort fortalt handler det om at have styr

på menneskets fysiologi og de stoffer man bedøver patienterne med. En af anæstesisygeplejerskerne

beskriver det således:

”Mine kerneområder - det er luftvejshåndtering, bedøve folk og sørge for at folk bliver bedøvet på en sikker måde”17

I anæstesisygeplejerskernes beskrivelse af deres arbejdsområder er det tydeligt, at de henter

begreber fra den naturvidenskabelige verden, da sygeplejerskerne i deres arbejde kan foretage

målbare observationer og ud fra disse observationer kan dokumenterer om patienten har det godt

eller ej. Sygeplejerskerne har dermed empirismen – altså forestillingen om, at observerbare

sanseerfaringer danner brugbar viden, som omdrejningspunkt i deres arbejde18. Denne

grundlæggende tanke danner ikke blot rammen for sygeplejerskernes arbejde, men definerer

ligeledes hvad den gode sygepleje er. Lidt firkantet kan man sige; Hvis de målbare observationer

ligger indenfor den empirisk dokumenterede ramme, da har patienten været bedøvet på sikker vis,

og sygeplejersken dermed udøvet god sygepleje.

17 bilag 418 Thisted, (2010) s. 36

14

Patientens fysiologiske behov står (heldigvis) som den vigtigste kerneopgave for

anæstesisygeplejersken. Men Virginia Hendersons morale om omsorg og næstekærlighed er dog

ligeledes vigtig for anæstesisygeplejerskerne. Dels har de særligt fokus på patientens angst, og anser

det som værende en vigtig opgave, at patienten ikke er bange, når han falder i søvn. En

anæstesisygeplejerske beskriver ligeledes den gode sygepleje når:

Man får et bette kys på kinden – det kan ellers være det samme nogle gange, og patienten som var meget nervøs siger ”det var vel nok en god oplevelse”19

Sygeplejerskerne fra sengeafdelingen beskriver deres arbejde ganske anderledes end

anæstesisygeplejerskerne. For disse sygeplejersker består deres arbejdsområder i at yde omsorg og

sygepleje til sorg og kriseramte patienter og pårørende. De beskriver, at en stor del af deres arbejde

har en kommunikativ side, som indbefatter både information og vejledning, men at de ligeledes

vægter at have samtaler med patienter som handler om andet end sygdom og behandling. Det at

være noget for patienten og gøre en forskel, bliver beskrevet som en kerneydelse i afdelingen, men

også som et kriterium for den gode sygepleje. En sygeplejerske beskriver det at gøre en forskel

således.

Have tid til andet end ”nå, her er dine tabletter, og skal du vaskes lægger jeg nogle håndklæder” – altså have tid til det ekstra ”vil du have curler i håret eller skrubbes på ryggen”?20

Det, at kunne runde et patientforløb af, skabe kontinuitet for patienten og dens pårørende samt have

den enkelte patient i fokus, bliver ligeledes beskrevet som værende god sygepleje.

I disse sygeplejerskers beskrivelse af deres arbejde er det tydeligvis den humanistiske og holistiske

erkendelse, som danner grundlaget for plejen. Det er alle de menneskelige forhold, som tages i

betragtning, og det sociale samspil med patienten vægtes lige så højt som den medicinske

behandling. En almen empirisk viden om mennesket er ikke brugbar her, da det er den enkelte

patients livsverden, som sættes i fokus.

Hvor anæstesisygeplejersken bl.a. kan definere en succesfuld sygepleje ud fra objektive målinger og

observationer, er det ikke lige så nemt at dokumentere kriteriet for succes indenfor den

19 bilag 320 bilag 6

15

humanistiske erkendelsesramme. En sygeplejerske tolker det, at modtage chokolade fra patienterne,

som et tegn på succes

”Vi er ved at kvæles i chokolade nogen gange, og det må være et eller andet tegn på; at vi gør det sgu okay” 21

Det gode samarbejde

I spørgsmålet omkring, hvad det gode samarbejde indebærer, er der mange umiddelbare

lighedspunkter mellem sygeplejerskernes opfattelser. Fra begge afdelinger er den gode tone et

vigtigt element i det at have et godt samarbejde. Alle de interviewede sygeplejersker kender godt til,

at lunten kan gå af pga. travlhed, men at det er ok, så længe man husker at sige undskyld. At have

gode kolleger omkring sig er ligeledes vigtigt for samarbejdet. Den gode kollega bliver beskrevet

fra begge afdelinger som en man kender rigtig godt, og som kender mig rigtig godt. Den gode

kollega er også den dygtige kollega, som man kan få råd og hjælp fra. Tryghed og tillid til hinanden

er vigtige begreber for sygeplejerskerne, og bliver forklaret således af en sygeplejerske:

”Nogle gange kan jeg have en oplevelse af, når man feks. samarbejder om en patient, at kommunikationen helt udebliver – altså det foregår helt uden sprog, fordi man ved sådan, hvad den anden skal gøre – det er en helt unik samarbejdssituation”22

Alle de interviewede sygeplejerske føler tilsyneladende, at de har et godt monofagligt samarbejde –

altså et godt samarbejde indenfor egen afdeling. Billedet ændrer sig dog drastisk, når spørgsmålet

falder på det tværfaglige samarbejde – altså samarbejdet mellem anæstesiafdeling og sengeafdeling.

Sengeafdelingen føler sig generelt krænket og mangler anerkendelse for deres arbejde fra

anæstesiens side. De føler ikke, at anæstesien ved hvad der foregår på sengeafdelingen og i øvrigt

heller ikke kender dem som personer – hverken privat eller fagligt. Sengeafdelingen mener, at

anæstesisygeplejerskernes arbejde, bærer præg af, at de kun har fokus på den ”lille anæstesi del,” og

ikke har fokus på det hele menneske. Anæstesien glemmer også – ifølge sengeafdelingen, at de har

mange patienter at tage sig af, og kan ikke altid kontrollere om patienten eksempelvis har husket at

tage sit ur af, selvom sygeplejerskerne har sagt at de skal.


16

Anæstesisygeplejerskerne er enige i, at det tværfaglige samarbejde ikke fungerer optimalt. Men i

modsætning til sengeafdelingen er det ikke krænkelse eller manglende anerkendelse som nager.

Anæstesisygeplejerskerne er trætte af, at tingene ikke er i orden. ”Der er for mange svipsere”, som

en sygeplejerske formulerer det. Svipserne består i, at der er nogle formalia som skal være

færdiggjorte før anæstesien kan bedøve patienten. Er disse ikke i orden, sinkes hele

operationsgangen. Anæstesisygeplejerskerne mener, at sygeplejerskerne fra sengeafdelingen ikke

ved hvad de laver i anæstesien, og derfor ikke ved, hvorfor disse formalia skal være i orden, siden

disse svipsere opstår.

Dermed er afdelingerne tilsyneladende enige om, at manglende viden og indsigt i hinandens

arbejde, kan ligge til grund for et besværet samarbejde, ligesom der er enighed om, at kendskab til

hinanden – personligt som fagligt, udgør en væsentlig faktor for, at et godt samarbejde kan

etableres.

Som nævnt spiller den gode tone i samarbejdet en væsentlig rolle for begge parter – i hvert fald i det

monofaglige samarbejde. Det er netop mangel på den gode tone fra anæstesisygeplejerskerne, som

krænker sygeplejerskerne fra sengeafdelingen. En sygeplejerske fra sengeafdelingen siger:

”Det gør altså noget ved ens faglighed og stolthed, at uanset hvad fa’en man gør – om man står på hovedet til på søndag, så er de stadig ikke tilfredse” 23

Den gode tone spiller for sygeplejerskerne på sengeafdelingen en alt afgørende rolle i det

tværfaglige samarbejde, mens det at ”tingene skal være i orden” er en væsentlig faktor for

anæstesisygeplejersken. En anæstesisygeplejerske siger:

”Jeg kan ikke forstå – nogle gange er der nogle ting, som de ikke har gjort ved patienten – og det kan jeg ikke forstå. Så ringer vi op og skælder lidt ud, og så bliver vi lidt uvenner. Det er måske lidt dårlig kommunikation, men sådan er det” 24

Gennem interviewet forsøgte jeg ligeledes at finde frem til det gode samarbejde afdelingerne

imellem. Her var der ligeledes stor forskel på udsagnene fra henholdsvis anæstesi og sengeafdeling.

Sengeafdelingen kunne nævne mange eksempler på, hvor de havde oplevet en ”god

samarbejdssituation.” Det der især kendetegner disse situationer er, at sygeplejerskerne fra


17

sengeafdelingen er blevet rost af anæstesisygeplejerskerne. Rosen er blevet givet i nogle situationer,

hvor der fra anæstesiens side, åbenbart er sket en ”svipser,” og hvor sygeplejersken fra

sengeafdelingen får udredt trådene. Denne ros har stor betydning for sygeplejerskerne på

sengeafdelingen. En sygeplejerske beskriver hvilke følelser der kommer frem når hun modtager ros

fra anæstesien:

”Jamen, jeg bliver glad, for selvfølgelig får man ros for noget man har opdaget, men det er også det med, at man kommer til at snakke med dem.”25

Sygeplejerskerne fra sengeafdelingen understreger ligeledes, at de føler der er sket en forbedring af

deres samarbejde efter, de har fået deres gang på operationsafsnittet et par timer om dagen.

Anderledes står det til med anæstesisygeplejerskerne. De kunne ikke finde nogen eksempler på en

”god samarbejdssituation,” men giver igen udtryk for, at tingene skal være i orden, og at

sygeplejerskerne på sengeafdelingen ikke har forståelsen for, hvorfor det er vigtigt, at tingene er i

orden.

Særligt ud fra samtalen om de ”gode samarbejdssituationer” træder en tydelig magtforskydning

mellem afdelingerne frem. Sengeafdelingen ”higer” efter anerkendelse og ros fra anæstesien, hvor

anæstesien ikke har et særligt behov for at blive anerkendt fra sengeafdelingen. Sygeplejerskerne fra

sengeafdelingen, har i særlig grad lagt mærke til den ros de har fået, hvor anæstesiens

sygeplejersker ikke har fokus på den sociale side, men på den praktiske. Anæstesien kan dermed

tolkes som en afdeling, der hviler i sine egne værdier, hvor sengeafdelingen ligeledes hviler i deres,

så længe deres værdier ikke skal sammenlignes med anæstesiens. Sengeafdelingen udtrykker stor

stolthed og højt selvværd over deres sygepleje i den monofaglige kontekst, hvor omsorg og

næstekærlighed er en førende diskurs. Denne diskurs kommer dog i hård kamp, og når krigen skal

kæmpes mod anæstesisygeplejerskernes diskurs, indeholdende spørgsmålet om liv og død. På trods

af, at anæstesisygeplejerskerne giver udtryk for, at de godt kan forstå, at sygeplejerskerne på

sengeafdelingen har travlt og at de har mange patienter at forholde sig til, så er accepten af, at der

kan ske ”svipsere” dog ikke fremherskende. Det omsorgsarbejde som udøves på sengeafdelingen,

anerkendes så længe det ikke skal konkurrere med anæstesiens arbejde, hvor det er liv og død

spørgsmålene som har førerpositionen.

25 bilag 6

18

På metaniveau kan dette omskrives til, at det er svært at argumentere mod empirisk viden.

Anæstesisygeplejersken kan via nedskrevne observationer, argumentere for at patienten har haft

”det godt.” Sygeplejersken på sengeafdelingen må lytte til sin fornemmelse – eller tælle

chokoladen, som hun modtager fra patienterne.

Begge afdelinger udtrykker stor tilfredshed med, at der nu er kommet fokus på de

samarbejdsproblemer der hersker afdelingerne imellem. Temadagen var et godt afsæt for et

fremtidigt samarbejde. Begge afdelinger udtrykker ligeledes tilfredshed med, at der nu er nedsat den

tidligere nævnte arbejdsgruppe, bestående af medlemmer fra begge afdelinger. Hvilket formål

denne gruppe har, er der dog ikke klarhed over. Sengeafdelingen er lettet over, at der nu er nedsat

en gruppe hvor man kan ”få talt om” de kommunikative problemstillinger” som præger hverdagen,

mens anæstesien værdsætter, at gruppen er etableret for, at hverdagens mere tekniske

problemstillinger kan blive løst. Disse udsagn bekræfter ligeledes, at der ikke er enighed om

opfattelsen af, hvad samarbejdsproblemet reelt består i.

3.2 Dialog som redskab til det fælles tredjeFormålet med dette afsnit er, dels at fastslå hvad en dialog er, men ligeledes at argumentere for,

hvorledes dialogen kan anvendes som redskab for skabelse af et fælles tredje mellem de to

sygeplejegrupper.

Dialog er en udveksling af ord eller mening mellem et vilkårligt antal mennesker. Det der særligt

karakteriserer dialogen er formålet med samtalen. Dialogen har til formål at bygge bro mellem

individer der handler på baggrund af forskellige værdier og grundantagelser – at få to

verdensbilleder eller livsverdener til at nå sammen til et fælles tredje.26Det er netop dette formål,

som læner sig op ad den hermeneutiske erkendelsesfilosofi. For at erkende (eller lære) må to

meningshorisonter glider ind over hinanden, og dermed opnå horisont sammensmeltning. Derved

finder en udvikling sted, da horisontsammensmeltningen giver en dybere forståelse af

sammenhængende i verden.

David Bohm har en baggrund som fysiker. På trods af, at det ikke er Bohm’s fysiker baggrund der

er interessant i dette afsnit, er det dog denne baggrund, som hans dialogteori tager afsæt i.

Overskriften for hans arbejde, kan beskrives som; at forstå virkeligheden som et sammenhængende

hele – både inden for fysikken og hans dialogteori. Bohm ser dermed en parallel mellem, hvordan to

partikler som synes adskilte, egentlig er forbundet af en ubrydelig helhed, og menneskets evne til at 26 Hein (2004) s. 63

19

gennem tanker, at adskille ting som ligeledes er fast forbundne. Bohm skelner i sin helhedsbaserede

virkelighedsforståelse mellem to former for orden – den udfoldede orden og den indfoldede orden.

Den udfoldede orden kan opfattes som en enkeltstående og uafhængig ting. Bohm giver et eksempel

fra fysiker verden, og nævner dermed at koordinatsystemer og lysbølger kan beskrives som den

udfoldede orden. Den udfoldede orden kan karakteriseres som en grov repræsentation af

virkeligheden. Der er en helhed, mener Bohm, som går forud for tingenes adskilte eksistens. Dette

kaldes den indfoldede orden. Den indfoldede orden repræsentere helheden, hvor alting er foldet ind

i hinanden. Et musikstykke kan bruges som eksempel på den indfoldede orden. Man hører hver

tone, men først når alle toner er sat sammen udgøres helheden i form af en melodi. Bohm’s pointe

med disse metaforer er, at den udfoldede orden ofte bliver opfattet som virkeligheden. Derved

tænker vi fragmentarisk – fokuserer på enkeltdelene, men ser ikke tingene i et større perspektiv.27

Ved atter at vende blikket mod de to sygehusafdelinger, får man ligeledes et glimt af denne

fragmentariske tankegang. Sygeplejerskerne fokuserer for det første på deres egne

arbejdsfunktioner og adfærd i forhold til patienten, men ser ikke hvorledes deres handlinger

påvirker helheden. Sygeplejerskerne på sengeafdelingen kender rutinerne for, hvorledes de skal

klargøre patienterne til operation, men oplever naturligvis ikke de problemstillinger det kan føre

med sig på operationsgangen, hvis rutinerne ikke bliver overholdt. Anæstesisygeplejerskerne er i

modsætning til sygeplejerskerne på sengeafdelingen, afhængige af, at formalia og aftalte rutiner er

overholdt af sengeafdelingens sygeplejersker, for at deres hverdag og arbejdsrutiner fungerer

optimalt. Det er dermed blot anæstesisygeplejerskerne som oplever ”svipsere” fra sengeafdelingens

side, idet sengeafdelingens arbejdsrutine ikke er afhængig af anæstesiens gøremål.

Anæstesisygeplejersken tænker ligeledes i fragmenter, idet deres arbejde ”blot” består af, at bedøve

patienten og overflytte denne til et opvåningsafsnit. Således har de deres fokus rettet mod en

enkeltdel i det sammenhængende hele. Anæstesien har en opfattelse af, at sygeplejerskerne på

sengeafdelingen har travlt, da de har mange patienter at forholde sig til, men har dog ikke en

dybereliggende forståelse for, hvorfor der sker ”svipsere” eller at problemer som for anæstesien har

stor betydning, ikke bliver løst. Således har begge afdelinger blot de enkelte fragmenter for øje, og

har ikke deres kernefunktion i fokus, nemlig det at lave patientforløbene så optimale som muligt og

udøve den bedst mulige sygepleje. At vores tanker producerer fragmenter som vi anser værende

naturgivende, kommer særligt til udtryk i sygeplejerskernes meget procedure - og regelstyrede

27 Hein (2004) s. 83

20

arbejde. De har klare aftaler og funktionsbeskrivelser af, hos hvem de forskellige opgaver tilhører.

Det tilkommer eksempelvis sygeplejerskerne på sengeafdelingen, at tage uret af patienten inden

denne kører på operationsgangen. Gennem interviewene var det netop dette eksempel som blev

brugt, for at belyse hvorledes samarbejdet kan blive kompliceret, hvis patienten af en eller anden

grund alligevel har ur på, når han ankommer til operationsstuen. En sygeplejerske fra

sengeafdelingen beretter, at hun flere gange er blevet beordret til denne stue, for at tage uret af

patienten, da denne opgave lå udenfor anæstesisygeplejerskens arbejdsområde.28 Dette er et

eksempel på, at faggrænser bliver taget som noget naturgivent i en sådan grad, at det hindrer det

tværfaglige samarbejde. Den gode sygepleje og det gode samarbejde bliver dermed glemt, og

kampen om magten og arbejdsfordelingen tager over. Problemet er, ifølge Bohm, ikke at helheden

bliver delt op i kategorier, men at de enkelte kategorier bliver tolket som fakta, og som den eneste

måde at anskue verden eller situationen på.29 Ved at sygeplejerskerne blot anskuer virkeligheden ud

fra deres eget perspektiv, søger de ikke alternative forklaringer på problemet, og muligheden for

læring og udvikling hindres.

Ifølge Bohm ser vi verden gennem vores eget verdensbillede. Det er dermed ikke er os, men vores

verdensbillede som betragter verden. Sygeplejersken fra sengeafdelingen, vil dermed altid betragte

en konkret situation ud fra hendes verdensbillede, og vil have som fokus og mål, at gøre en forskel,

hvorimod anæstesisygeplejersken har som mål at skabe sikkerhed for patienten. Sygeplejerskerne

har dermed alle et fælles mål – nemlig at yde omsorg for patienten, men har blot forskellige tilgange

til og opfattelser af dette begreb.

De problemer som den fragmentariske tænkemåde fører med sig, kan ifølge Bohm, løses gennem

dialog. Dialogen har dermed det formål, at skabe en erkendelse af, at den fragmenterede tænkemåde

blot er én måde at anskue verden på, altså verden set gennem den udfoldede orden. I dialogen, sker

denne erkendelse ikke blot på individuelt niveau, da der ligeledes bliver gransket i de kollektive

repræsentationer af virkeligheden, som ligger lagret i en gruppe. Et af formålene med dialog er

således, at dialogdeltagerne anerkender forskellige verdensbilleder, som værende lige gyldige.

Dialogen skal dermed ikke føre til konsensus omkring et verdensbillede, men gøre os bevidste om,

at vores opfattelse af verden, ikke nødvendigvis deles af ”de andre.” Ifølge Bohm, vil det ultimative

mål med en samtale være, at der opstår noget helt nyt – et fælles tredje, som følge af dialogen30

28 bilag 629 Hein (2004) s. (85)30 Hein (2004) s. 87

21

Ifølge Bohm’s forståelse af dialog, er dialogens primære mål, ikke at løse hverdagsproblemer. Det

primære mål med dialogen er der i mod at etablere et forum, hvor deltagerne kan granske og være

nysgerrige på hinandens tanke - og handlingsmønstre, samt undersøge individuelle og kollektive

baggrunde og antagelser. Dialogens grundtanke er altså, at dialogen kan fungere som et redskab til

at skabe ny forståelse og fælles mening, for derigennem at skabe et fælles grundlæggende

fundament af tanke - og handlemønstre.

22

4.0 Konklusion på opgavens første delVed at beskrive og analysere de to sygeplejegruppers jobfunktioner og definitioner af den gode

sygepleje, står det tydeligt at deres værdier har rødder i to forskellige videnskabsteoretiske

retninger. Anæstesisygeplejerskerne er socialiseret ind i den naturvidenskabelige retning, hvor

empirismen danner grundlag for deres arbejde. Sygeplejerskerne fra sengeafdelingen, henter der i

mod deres værdier i den humanvidenskabelige retning, hvor omsorg og mellemmenneskelige

relationer udgør kernen af deres arbejde.

Sygeplejerskerne arbejder dermed ud fra forskellige diskurser, som synes i strid med hinanden, og

som fører et ulige magtforhold med sig. Et aspekt som kan føre en sådan magtkamp med sig, er

hvorledes sygeplejerskerne kan dokumentere deres arbejde og den succesfulde sygepleje.

Anæstesisygeplejerskerne kan dokumentere deres arbejde ud fra empirisk data, hvor

sygeplejerskerne fra sengeafdelingen, i større grad læner sig op ad deres følelser af, at have gjort en

forskel. Anæstesisygeplejerskernes diskurs der omhandler” liv og død spørgsmål” vinder

tilsyneladende magtkampen, da det har stor betydning for sygeplejerskerne på sengeafdelingen, at

blive rost og anerkendt af anæstesisygeplejerskerne – en anerkendelse som ikke har betydning for

anæstesisygeplejerskerne.

Sygeplejerskerne sætter de samme kriterier for, hvad der karakteriserer det gode samarbejde, og

hvorledes et sådant kan iværksættes og opretholdes. Et af disse kriterier omhandler muligheden for

et tæt fysisk samarbejde, hvilket har svære kår, da sygeplejerskerne har til huse på forskellige

matrikler på sygehuset.

Det fælles definerede problem afdelingerne imellem, og som denne opgave har taget sit

udgangspunkt i, er problematikken i det kommunikative samarbejde. Granskningen af denne

problemstilling viser dog, at afdelingerne har forskellige opfattelser og definitioner af, hvad der

ligger bag denne problematik. Sengeafdelingen har et særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og

efterlyser den gode tone samt anerkendelse for deres arbejde, fra anæstesiens side. Dette er dog ikke

en problemstilling som ligger anæstesien på sinde, som der i mod er optaget af de praktiske

”svipsere”, som de oplever, hindrer deres arbejde.

Ved at analysere de to afdelinger ind i en dialogisk kontekst, bliver det belyst, at

samarbejdsproblematikken kan begrundes i en fragmentarisk tænkemåde, som blot har fokus på

23

enkeltdelene af sygeplejerskernes virkeområde. Dermed ses sygeplejerskernes samarbejde ikke som

en helhed, og muligheden for at opnå horisontsammensmeltning vanskeliggøres. I den

fragmentariske tænkemåde ligger ligeledes en indgroet forståelse af, at de regler og arbejdsrutiner vi

arbejder under, er natur skabte. Denne tanke kan fastholde os i arbejdsrutiner, som ikke

nødvendigvis er de optimale.

Ifølge Bohm er løsningen på dette problem dialog. Med dialogen ønsker man at blive klogere på

hinanden og forstå hinandens verdensbilleder. Dette betyder ikke nødvendigvis at man er enig, men

at man er nysgerrig på hinanden. Dialogen hviler dermed på en præmis om, at der kan være flere

svar på samme spørgsmål, og at samtalen finder sted mellem to subjekter med hver deres

meningshorisont, med det formål at skabe horisontsammensmeltning. I en hermeneutisk

kommunikationsforståelse, skal dialogen altså forstås som en samtale, der gennem fælles

granskning har til formål at øge forståelsen af såvel vores eget som andres verdensbillede.

Formålet med dialogen mellem de to sygeplejegrupper er altså ikke, at retfærdiggøre den ene

sygeplejegruppe frem for den anden, men at få sygeplejerskerne til at finde deres fælles tredje i

deres samarbejde, som tilgodeser begge sygeplejegruppers funktioner og diskurser, som kan skabe

et fælles grundlæggende fundament af tanke - og handlemønstre.

24

5.0 Læringsdesign5.1 Konsulentens overvejelserKonklusionen på opgavens første del, bringer flere spørgsmål med sig, jeg som konsulent, finder

relevant at reflektere over, inden jeg udvikler det endelige læringsdesign for de to

sygehusafdelinger.

Afdelingerne arbejder med deres samarbejdsproblemer under et fælles tema, de kalder

kommunikative samarbejdsproblemer. Ved at granske i denne problemstilling, står det dog tydeligt,

at der er forskellige opfattelser af, hvad man forstår ved disse kommunikative samarbejdsproblemer.

Anæstesien ser frem til, at der kan findes en løsning på, hvorledes de tekniske hverdagsproblemer

bliver løst, hvor sengeafdelingen i større grad, arbejder hen mod, at der kan blive gjort noget ved

den gode tone. Dermed ser jeg det som en opgave som konsulent, at hjælpe sygeplejerskerne til, at

definere, hvad de ser som en succesfuld lærings – og forandringsproces, eller sagt med andre ord,

hvorledes vil de i deres hverdag opleve, at der er sket en forbedring af deres kommunikative

samarbejdsproblemer?

Ved at hjælpe sygeplejerskerne til at definere et fælles problem, imødekomme jeg ligeledes den

udfordring der ligger i, at der er et ulig magtforhold mellem sygeplejerskerne. Ved at fokusere på

den gode tone og de tekniske samarbejdsproblemer, som to separate problemstillinger, forudser jeg,

at magtforholdet trækkes med ind i den intenderede læringsproces, og dermed hindrer muligheden

for læring. Et særligt begreb, jeg ligeledes finder væsentligt at fokusere på, er læringsmotivationen.

Ved at arbejde med en fælles tredje problemstilling, imødekommes begge sygeplejegruppers

læringsmotivation, og udligner dermed ligeledes det ulige magtforhold.

I Bohm’s teorifremstilling, spiller det en væsentlig faktor, at dialogen ikke bliver opfattet som et

redskab til at løse hverdagsagtige problemer. Det primære formål med dialog er at etablere et

forum, hvor dialogdeltagerne i fællesskab kan granske i tanke – og handlemønstre, deres kollektive

baggrund og forandringsrigiditeten som opstår på baggrund af deres kollektive og individuelle

antagelser. I dette forum, skal der derfor ikke være hverken dagsorden eller konkrete

problemstillinger. På længere sigt, skal dialogen dog hjælpe til at løse hverdagsproblemer, men

mens deltagerne lærer at udvikle dialogen, har den blot til formål at øge forståelsen mellem

deltagerne – eller at blive klogere på deltagernes meningshorisonter. At indføre dialog som

25

kommunikativt redskab, ser jeg derfor som en investering i den daglige praksis, således at de

kommende problemløsninger, bliver baseret på refleksion over de bagvedliggende verdensbilleder

og meningshorisonter. Dialogen bliver dermed ikke blot en problemløsningsteknologi, med det

formål at løse konkrete – også tekniske problemer, men ligeledes en teknologi som forebygger

konflikter, idet sygeplejerskerne lærer at tage fat om roden til problemerne og ikke blot ser på

symptomerne.

At adoptere Bohm’s handlingsanvisninger på etablering af dialogudvikling, ned til mindste detalje,

vil i denne opgave give mig problemer. For det første, er Bohm af den overbevisning, at det forum

som skal etableres for at dialog kan udvikles, bør være karakteriseret ved, et stort antal deltagere,

som ikke kender hinanden på forhånd og hvor alle er lige. Der bør som sagt ikke foreligge en

dagsorden eller konkrete hverdagsproblemer, ligesom koncentrerede dialogsessioner af 1 – 3 dages

varighed, er at foretrække.31 Set i lyset af min viden om sygehusets produktion, økonomi og

arbejdsfunktioner, finder jeg det ikke realistisk, at et sådant flere dages arrangement kan udleves. I

denne opgaves læringsdesign, vil jeg derfor lade den allerede etablerede arbejdsgruppe, danne

rammerne for læringsprocessen. Hvordan dette skal realiseres i praksis, vender jeg tilbage til i næste

afsnit. Dette betyder, at det er en begrænset procentdel af den samlede medarbejderstab, som der

arbejdes med – i hvert fald som en begyndelse. Om deltagerne kender hinanden, er svært at komme

med et entydigt svar på. Sygeplejerskerne ”klagede” jo netop over, at de ikke kender hinanden –

hverken fagligt eller personligt, men samtidigt har sygeplejerskerne nogle stærke

forhåndsantagelser om hinanden, som jeg antager, kan tolkes som at ”kende hinanden.” At arbejde

med det begreb, at vi alle er lige, er ligeledes en udfordring i denne sammenhæng. Gennem analyse

af empirien, blev det jo netop tydeligt, at der en klar magtforskel sygeplejerskerne imellem. Hvad

der dog er vigtigt at være opmærksom på er, at magten i denne kontekst udspilles gennem en

diskursiv kamp, hvor anæstesisygeplejerskerne vinder i kraft af deres faglige virke og funktion.

Spørgsmålet lyder derfor for mig som konsulent, om denne magt vil være ligeså kraftfuld i et fælles

rum med et fælles tredje for øje? Vil anæstesisygeplejerskerne fortsætte deres dominans, på trods af,

at man i et dialogisk rum, netop forsøger at fjerne sig fra de kendte mønstre og verdensbilleder, og

skabe et fælles tredje? Denne tanke får næring ved at læne sig op af den franske strukturalist Michel

Foucaults’s tanker om den moderne magt, hvor magten over mennesket anskues som værende

indlejret i den måde vi taler på, da der i talen er indbygget værdier og normer. Vi indtager dermed

magten via de normer og diskurser som findes i kommunikationen i det sociale fællesskab – vi

31 Hein (2004) s. 101

26

reproducerer med andre ord, selv den magt, som vi samtidigt underlægger os.32 Det er dermed ikke

kun anæstesisygeplejerskerne som vil indtræde i det dialogiske rum som diskursive vindere, idet

sygeplejerskerne fra sengeafdelingen ligeledes vil” acceptere” det diskursive nederlag, og dermed

give yderligere magt til anæstesisygeplejerskerne. En udfordring for mig som konsulent, bliver

dermed at arbejde med disse magtforhold, således at skabelsen af det fælles tredje kan realiseres.

Bohm’s anvisning om, at dialogen ikke bør have sit fokus på konkrete hverdagsproblematikker, er

ligeledes et forhold, jeg bør have med i mine overvejelser. Jeg har allerede argumenteret for,

hvorfor jeg ikke mener, at afdelingernes problematikker kan bearbejdes som to separate

problemstillinger. I denne argumentation, har jeg dermed bekendtgjort, at jeg i dette læringsdesign

ikke vil ”løse afdelingernes problemer” blot ved at indføre dialogsessioner, som Bohm ellers taler

varmt for. Som nævnt er der allerede etableret en arbejdsgruppe, ligesom det kommende

læringsdesign bliver udviklet som følge af konkrete problemstillinger. Jeg ser dermed ikke dialogen

som problemknuser blot ved at bedre kommunikationen mellem sygeplejerskerne, men i lige så høj

grad, at løse konkrete problemstillinger.

En sidste overvejelse, jeg finder relevant at bearbejde i dette afsnit, er om og i hvilket omfang min

indsamlede empiri og analyse, bør offentliggøres til sygeplejerskerne på afdelingerne? Særligt de

interviewede sygeplejersker, er naturligvis nysgerrige på, hvad deres udsagn bliver brugt til,

ligesom lederne der ønskede denne undersøgelse, kan se et læringspotentiale i, at denne ”sandhed”

jeg nu er kommet frem til, vil blive offentligt – og tydeliggjort.

Formålet med denne opgave er at danne bro mellem afdelingerne – at løse de kommunikative

samarbejdsproblemer. Ved at offentliggøre empirien bag denne opgave, frygter jeg dog, at det

modsatte vil ske, altså at jeg vil ”puste til gløderne” idet interviewene blot vil bekræfte den historie,

afdelingerne allerede fortæller om hinanden. Jeg vil dermed arbejde væk fra mit mål, nemlig at

skabe et fælles tredje.

5.2 Konsulentens rolleIndenfor organisationsudviklingskonsulentfeltet, inddeles konsulentarbejdet ofte i to idealtyper –

nemlig ekspertkonsulenten og proceskonsulenten. I bogen Action Learning Consulting med bla.

Thorkil Molly – Søholm og Søren Willert som forfattere, anvendes begreberne E –

forandringstilgangen og O – forandringstilgangen, hvortil ekspertkonsultation og

32 Molly – Søholm Thorkild, Willert Søren m.fl (2010) Action Learning Consulting s. 254

27

proceskonsultation kan henføres. 33 I det kommende læringsdesign finder jeg inspiration i denne

Action Learning Consulting tilgang, (ALC) hvorfor jeg vælger at anvende begreberne indenfor

denne tilgang.

E – forandringstilgangen er kendetegnet ved at fokusere på strukturer, systemer, teknologi og

økonomiske processer. Tilgangen er funderet på et positivistisk videnskabssyn og har en rationel og

økonomisk organisationsopfattelse. Det er dermed de økonomiske resultater som spiller en

afgørende rolle, ligesom konsulenten ofte arbejder ud fra troen på og værdien om objektive

analyser, som inkluderer alle aspekter i organisationens helhed så som marked, kunder,

konkurrenter osv. 34 Denne konsulenttilgang giver om muligt, et objektivt udefra kommende billede

af organisationen.

O – forandringstilgangen fokuserer på opbygning af organisatoriske kompetencer, arbejdsformer

adfærd og kultur. Her er kendetegnet, at organisationsmedlemmerne spiller en stor og involverende

rolle i forandringsprocessen. I forandringsprocessen anvender konsulenten ofte redskaber som team

– building, workshops og afholder undervisning omkring kommunikation, relationer og etablerer

grupper hvor organisationsmedlemmerne kan diskutere og indgå i samtale omkring den ønskede

fremtid.35 Denne konsulent ideal type sigter mod at øge fælles forståelse og tillid i organisationen,

gennem medinddragelse, medindflydelse og dialog.36

Som jeg allerede har løftet sløret for, så finder jeg i dette læringsdesign, inspiration fra ALC

tilgangen. Dette gør jeg bla. fordi, at man i denne teori fremhæver og anvender begge konsultative

idealtyper. Begge konsultative tilgange, har dermed deres berettigelse i dette læringsdesign.

Teori E kaster sit lys over denne opgave ved, at jeg som konsulent har indsamlet data, analyseret og

dermed er kommet frem til resultat, som kan tolkes som, at jeg har fundet svaret på afdelingernes

samarbejdsproblemer. Idet jeg har valgt, ikke at offentliggøre mine interviews for sygeplejerskerne,

sidder jeg dermed inde med en magtfuld viden, som i højere grad kan positionere mig i

ekspertrollen. En fare ved denne ekspertrolle er, at jeg nemt kan blive opfattet som ledelsens højre

hånd, og derved ikke opnår det engagement og den tillid fra sygeplejerskerne, som jeg ser som en

nødvendighed for, at læring og forandring kan finde sted. Jeg ser det dermed som værende af stor

betydning, at jeg har denne ekspertposition med i mine overvejelser i læringsdesignet. Hvad jeg dog 33 Molly – Søholm, Willert m.fl. (2010) s. 3134 Molly – Søholm, Willert m.fl. (2010) s. 3435 Molly – Søholm, Willert m.fl. (2010) s. 3736 Molly – Søholm, Willert m.fl. (2010) s. 39

28

ser som en force ved teori E tilgangen er, at den legaliserer de konkrete tekniske

hverdagsproblemer, som særligt anæstesisygeplejerskerne, ser som et problem i deres hverdag. Den

konsultative tilgang, skal dermed ikke blot have fokus på den kommunikative

kompetenceudvikling, men ligeledes anerkende, at der er problemer af mere teknisk karakter, som

ligeledes bør bearbejdes.

En kritik af teori – O som ideal type er, at den ikke har en særlig strategisk forståelse, og ofte er

blind for organisationens infrastruktur af belønningsformer og evalueringer.37 Disse er forhold, jeg

netop med min forforståelse og forhåndsviden som sygeplejerske, har mulighed for at

imødekomme. Dels har jeg kendskab til det hierarki som udleves i sygehusvæsenet, men har

ligeledes en viden om sygehusets arbejdsgange og dagligdag, som ofte modarbejder den

tidsprioritering, en forandringsproces kræver. Patientrelaterede komplikationer og akutte patienter

er naturligvis en del af hverdagen på et sygehus, og skal naturligvis have første prioritet. Dog ser

jeg, at en opgave for mig som konsulent er, at medinddrage ledelsen i, at tydeliggøre hvor højt

denne lærings – forandringsproces skal prioriteres, ved at legalisere og lægge strategi for, hvorledes

de akutte situationer kan imødekommes. Som det allerede er beskrevet, har teori – O bla. fokus på

fælles forståelse og kommunikation, hvorfor det er tydeligt, at denne konsulenttilgang kan anvendes

i denne sammenhæng. At anvende dialog som redskab til at opnå et fælles tredje, kræver dermed, at

jeg som konsulent har fokus på, hvorledes de forskellige meningshorisonter kan komme til udtryk,

men ligeledes hvordan jeg arbejder med de tidligere nævnte magtforhold i organisationen.

5.3 LæringsdesignetDet overordnede mål for dette læringsdesign er, at øve sygeplejerskerne i, at bearbejde og løse

problemer gennem dialog. Formålet er dermed at tydeliggøre, at sygeplejerskerne arbejder ud fra to

forskellige fagidentiteter – fra forskellige meningshorisonter, som kan besværliggøre deres

kommunikative samarbejde. Hensigten med dialogen er dermed, at træne sygeplejerskerne i, at løse

problemer ved at søge det fælles tredje – at skabe horisontsammensmeltning. I mit læringsdesign,

har jeg som nævnt søgt inspiration i ALC – tilgangen, men da det blot er inspiration, og ikke en

konkret ALC – forandringsproces, vil jeg ikke fremstille hele ALC – teorien, men blot fremhæve de

delelementer af teorien, jeg finder nyttige i denne sammenhæng.

Læringsdesignet udarbejder jeg i to forskellige kontekster – nemlig som en fælles temadag for

sygeplejersker og ledere, og efterfølgende i de allerede nedsatte arbejdsgrupper.

37 Molly – Søholm, Willert m.fl. (2010) s. 39

29

Temadagen indledes med, at sygeplejerskerne sætter sig til bords i på forhånd dannede grupper,

bestående af sygeplejersker fra begge afdelinger. Der vil være navneskilte ved deres pladser, tændt

levende lys ligesom der vil være kaffe samt rundstykker på bordene. Dette kan lyde som en

lavpraktisk detalje, men da kaffe, rundstykker og temadage ikke er hverdagskost for sygeplejersker,

ved jeg af erfaring, at et sådant tiltag, bliver tolket som et anerkendende tiltag. Efter at jeg har

præsenteret mig, ønsker jeg nu at gruppedeltagerne skal præsentere sig for hinanden. Over kaffen,

vil jeg bede dem om at udforske hinanden, ved at stille spørgsmål om hinanden, som de ikke

allerede kender svaret på. Som konsulent, vil jeg opfordre gruppedeltagerne til, at stille spørgsmål

som fører til refleksion. Det kunne være, ”hvem er du som sygeplejerske?”, eller hvad er en ”god

arbejdsdag?” Da jeg forventer et samlet deltager antal på omkring 40 personer, vil jeg ikke lægge

op til at hver deltager skal præsenteres i plenum, men bede en repræsentant fra hver gruppe om at

komme med en samlet præsentation af gruppen. Med denne øvelse, tvinger jeg sygeplejerskerne til

at lytte til hinanden, og de vil opleve, at eks. sygepleje og den gode arbejdsdag vil blive defineret

forskelligt.

Jeg vil fortsætte jagten på det fælles tredje gennem en kreativ øvelse. I grupperne, skal

sygeplejerskerne nu nå frem til et fælles bud på, hvad der karakteriserer ”den gode sygepleje”. I

bund og grund kunne det være et hvilken som helst tema, men da sygepleje er en fællesnævner

blandt sygeplejerskerne, er det et tema alle har en mening om og passion for. Da det kan være svært

at begrebsliggøre værdier, og ligeledes at tydeliggøre hvori forskellene kan ligge i de forskellige

udsagn, vil jeg bede hver gruppe om at visualisere deres bud på den gode sygepleje, ved at lade dem

enten tegne, klippe/ klistre eller lave lerskulpturer. Herefter skal hver gruppe præsentere deres

”kunstværk”. Som konsulent vil jeg stille uddybende spørgsmål, som fortsat fremmer refleksionen

over, hvad den gode sygepleje er. Denne øvelse har til formål at visualiserer de forskellige

meningshorisonter men ligeledes at tydeliggøre, hvorledes vi arbejder ud fra forskellige fragmenter

og dermed bliver vores verdensbilleder og udrullede orden ikke identiske. En udfordring for mig

som konsulent bliver, at få omsat denne teori til praksis, ved at visualiseret dette gennem denne

øvelse.

Formiddagen afrundes med en praktisk øvelse, som skal visualisere kompleksiteten bag det gode

samarbejde. Øvelsen er designet for at visualisere Ralph Stacey’s komplekse responsive processer.

Den tydeliggører, hvorledes vi som mennesker relaterer til og påvirker hinanden, og hvorledes

30

kompleksiteten øges i takt med, at flere systemer interagerer med hinanden.38 Med øvelsen ønsker

jeg som sagt at beskrive og skabe refleksion over, hvor komplekst samarbejdet kan blive, når man

som kolleger er afhængige af hinanden, og hvor mange faktorer der kan spille ind på det resultat,

man ønsker at opnå. Denne øvelse kræver fysisk både plads og bevægelse, og har dermed ud over

sit faglige budskab, funktion som energizer.39

Efter frokost tages hul på det fremtidige samarbejde, der skal etableres afdelingerne imellem, og det

er i denne sammenhæng at jeg ser metoder fra ALC – konceptet taget i anvendelse. Jeg ser dermed

disse metoder som redskaber til, at dialog mellem sygeplejerskerne kan finde sted. En

grundlæggende tanke i ALC – tilgangen er, at alle parter i forandringsprocessen skal gøres til reelle

aktører i læringsprocessen. Dette kaldes at indgå i lærende partnerskaber. Dette betyder i praksis, at

ikke blot skal sygeplejerskerne indgå i partnerskaber med hinanden, men jeg som konsulent bliver

ligeledes en del af partnerskabet, dog med et særligt fokus – nemlig at ruste lederne til at blive

forandringsledere og medarbejderne til at blive forandringsagenter. I ALC – sprog kaldes dette train

the trainer.40 I train the trainer rollen, ligger det lærende element i, at ledere og medarbejdere bliver

støttet i deres læringsproces, med det sigte at øge deres kompetenceniveau. Som allerede nævnt,

følger jeg ikke ”ALC – opskriften” til punkt og prikke, men er i særdeleshed inspireret af, hvorledes

læring kan opstå, ved at indgå i lærende partnerskaber som kan forstyrre den udfoldede orden,

således at nye verdensbilleder kan opstå. I de foregående øvelser som er præsenteret som

”temadagens formiddagsprogram” arbejdes der ligeledes med de lærende partnerskaber. Gruppen

der er blevet sammensat, har i partnerskab, defineret den gode sygepleje. Dette partnerskab

viderebringes ind i eftermiddagens program, som tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger.

Hver deltager får først et kvarter til at overveje – gerne med en kop kaffe i hånden, hvilke konkrete

forandringstiltag, hun ønsker der skal arbejdes videre med. Herefter mødes grupperne igen, og skal

sammen gennemgå de indsatsområder, de hver især har formuleret. Opgaven bliver nu, at definere 2

fælles indsatsområder, som den etablerede arbejdsgruppe kan arbejde videre med, men ligeledes at

beskrive hvorledes de ønsker at se effekten udlevet i deres hverdag. Lederne som ligeledes indgår i

partnerskab, får til opgave, sammen at definere de rammer, som sygeplejerskerne kan arbejde

under. Det kunne være rammer som tager højde for, hvor ofte det er muligt at mødes – i hvor lang

tid, og hvordan man kan forebygge at møderne bliver aflyst pga. akutte patienter? Hver gruppe

præsenterer nu deres resultater, ligesom lederne fortæller om deres overvejelser og beslutninger. 38 øvelse jeg har afprøvet på egen krop, inspireret af Dacapo Teatret39 praktisk øvelse, som giver en fysisk følelse af energi40 Molly – Søholm, Willert m.fl. (2010) s. 140

31

Seancen og dagen afrundes med, at den nedsatte arbejdsgruppe ”kommer på scenen” og får

overbragt gruppernes ønsker om fremtidige indsatsområder. At få arbejdsgruppen på scenen, kan

lyde som en Grand Finale, men har til formål, at give gruppen legitimitet til at være den

toneangivende i forhold til de forandringer der vil ske.

At arbejde med indsatsområder på denne måde, kan minde om det begreb, der i ALC kaldes

kompetence og effektmål. I ALC sammenhæng, har disse mål til opgave at integrere mål for

konkrete organisatoriske resultater med mål for kompetenceudvikling. 41 I dette læringsdesign, har

de fælles definerede indsatsområder til formål at opnå konkrete organisatoriske resultater, ligesom

der arbejdes med både faglige og sociale kompetencer. Men den ALC – inspirerede metode

bidrager med endnu en dimension, nemlig som design til, at dialog kan udvikles mellem

sygeplejerskerne.

Det overordnede formål med det den videre proces er, at klæde arbejdsgruppen på til, at de i

fremtiden selvstændigt kan arbejde med de problemstillinger, der vil fremkomme i et samarbejde.

Gruppen skal dermed trænes i, bevidst at arbejde med lærende partnerskaber, og dermed gennem

dialog, at arbejde mod en fælles problemløsning – et fælles tredje. Afdelingernes proces, ser jeg

som værende ”et livslangt” projekt, men den konsultative proces, ser jeg forløbe over ca. 4

måneder. For at fastholde engagementet og motivationen i arbejdsgruppen, finder jeg det vigtigt at

arbejde mod hurtige resultater, hvorfor jeg ser vigtigheden i, at gruppen mødes ca. hver anden uge.

Som konsulent for jeg dermed en train the trainer rolle, hvor jeg giver redskaber til, hvorledes

gruppen gennem dialog kan problemløse i fremtiden. Et springende punkt for, at læring finder sted,

er begrebet evaluering. Evaluering er ligeledes et væsentligt element i ALC – tilgangen. I denne

arbejdes der med dels den summative evalueringsform der har et retrospektivt sigte, samt den

generative evalueringsform, med et prospektivt sigte.42 Det er særligt det prospektive sigte, jeg ser

som værende det afgørende for, om læring finder sted. Denne form for evaluering lægger i

særdeleshed op til dialog, da de lærende partnerskaber i fællesskab skal nå til enighed omkring;

hvad kan vi sammen blive enige om, at vi vil arbejde hen mod? Dermed arbejder man ligeledes med

et fælles ansvar, ligesom det fælles definerede mål vil blive en selvopfyldende profeti.

Sygeplejerskerne bliver dermed dommere på egen praksis, og tvinges dermed til at se på egne tanke

– og handlemønstre, hvorved læring vil opstå. Evaluering vil derfor spille en væsentlig rolle i den

41 Molly – Søholm, Willert m.fl. (2010) s.16742 Molly -Søholm, Willert m.fl. (2010) s. 48

32

konsultative og fremtidige proces, og vil have til formål at evaluere på konkrete forandringstiltag i

form af ændring af arbejdsgange, men ligeledes have et metateoretisk sigte på, hvorledes den

dialogiske proces arbejder sig frem.

At indføre dialog i en gruppe af fagprofessionelle sygeplejersker, vil være at udfordre Finn Borum

og Chris Argyris i deres forforståelse af, hvorledes fagprofessionelle lærer. Dialog vil opfordre til

double – loop læring, idet både handle - og tankemønstre ændres, og dermed lirker sig fri af det

tunnelsyn, der præger de fagprofessionelle. Som konsulent kan jeg have en overbevisning om, at

dette intenderede læringsdesign vil kunne forstyrre til forandring, men som sygeplejerske ved jeg

ligeledes, at mennesker er flygtige størrelser, hvorfor Peter Lang’s ord sætter tingene i perspektiv:

All You can do is tickle it, and see how it jumps.

33

6.0 Litteraturliste

- Borum, Finn (1997) inerti og forandringsmuligheder i sygehusvæsenet

- Helle Hein Hedegaard,(2004) mellem konflikt og konsensus

- Molly – Søholm Thorkild, Willert Søren m.fl (2010) Action Learning

Consulting

- Thisted, Jens(2010) Forskningsmetode I praksis

- Qvortrup, Lars (2009) Det lærende samfund

34

Bilag 1Interview med sygeplejersker på sengeafdelingen og anæstesien i øre, næse og hals regi.Den gode Sygepleje

- Hvad er din stilling her i afdelingen?”- Hvor lang tid har du været ansat i denne afdeling?- Har du været ansat andre steder før du kom her - hvor?- Hvad ser du som værende dine vigtigste opgaver som

Sygeplejerske her i afdelingen?

- Hvis du skulle nævne 3 ting som du vil sige kendetegner ”god sygepleje” – hvad kunne det så være?

o Kan du give et eksempel på en situation, hvor du føler at du har udøvet eller observeret god sygepleje?

- Hvordan vil du beskrive jeres samarbejde her i afdelingen?- Hvad synes du, karakteriserer ”godt samarbejde?”- Hvis du skulle fokuserer på noget som fungerer godt i jeres samarbejde – hvad kunne det så

være?

o Hvad tror du, der kan ligge til grund for, at det fungerer godt?o Kan du give et eksempel

- Tænker du, at der er noget som kunne fungerer bedre i jeres samarbejde?

Det gode samarbejde

- Har du en forestilling om, hvad ”de andres” - altså anæstesiens/sengeafdelingens arbejdsopgaver består af?

o Vil du prøve at beskrive deres arbejdsopgavero Hvor har du denne viden/opfattelse fra?

- Hvordan/hvornår samarbejder i rent fysisk?- Hvad fungerer godt i jeres samarbejde?

o kan du give et eksempel på en situation hvor I havde et godt samarbejde- Er der noget du tænker, kunne fungerer bedre i jeres samarbejde?

35

-

Bilag 2

anæstesi sengeafdeling

Kerneområde indenfor

sygeplejen?

- Anæstesi til alle typer patienter – unge, gamle, raske og syge.

- Tage hånd om patienternes angst i forbindelse med anæstesi

- Luftvejshåndtering- Bedøve folk på en sikker

måde- Have styr på patienters

fysiologi- Kende til medicin og dens

virkning- Foretage akut sygepleje

- Megen kommunikation med patienterne

- Sygepleje til sorg og kriseramte patienter og pårørende

- Gøre en forskel for patienterne

- At tale med patienterne om andet end sygdom og behandling

Fordele ved arbejdet? - Patienterne er alsidige, er bedøvede

- Stor udvikling af sygeplejen

- Et ”fysisk let job”- Har ofte tid til at” være

noget” for både for patienter og kolleger

Hvad kendetegner god sygepleje?

- Respekt for patientens blufærdighed

- Patientens sikkerhed- Tryghed hos patienten-

- At få afrundet og gjort et patientforløb færdigt

- Skabe kontinuitet for patientens og dens pårørende

- At gøre en forskel- Fokus på hvad der er

vigtigt for den enkelte patient

Hvad kendetegner godt samarbejde?

- At man kan sige undskyld, hvis ”lunten går af”

- At man kan være sig selv- At man kender hinanden- At man bliver behandlet

ordentligt af ledelsen- Behandlet ordentlig af

kolleger- En god tone trods

travlhed- Gensidig respekt for

- En god tone- At have dygtige kolleger- Hjælpe hinanden- Når man kender hinanden

så godt, at man kommunikerer uden sprog

- ”At der altid står en bag mig”

- Samhørighed- Har sociale aktiviteter

36

hinandens arbejdsområder

- Struktur i arbejdet og arbejdsrutiner – en høvding

udenfor arbejdet

Problematikker ved det tværfaglige samarbejde

- ”vi er hurtige på aftrækkeren” – taler ikke altid pænt og roligt

- Manglende struktur i arbejdet

- Manglende respekt for hinandens tid

- Barriere mellem forståelsen for hinandens opgaver

- Vi tænker mere firkantet end sengeafdelingen

- Føler sig generelt ikke respekteret og anerkendt af anæstesien

- Anæstesien kender os ikke – ved ikke hvem vi er som personer

Opfattelser af hinandens afdelinger

- Set fra sengeafdelingens synspunkt:

- - de bedøver- De tænker kun den lille

anæstesidel, og ikke den hele patient

- - ved ikke hvad der foregår på sengeafdelingen

-

Set fra anæstesiens synspunkt:- Tager imod og udskriver

mange patienter- Har mange patienter, så

har ikke tid til at koncentrere sig om den enkelte

- Information til patienter- Udøve omsorg- Ved ikke altid hvad der

foregår på operationsgangen

37

kommunikation - Med sengeafdelingen:- Kun pr telefon, for at få

sendt patienten til operation, eller for at skælde ud over mangler fra sengeafdelingens side.

- Ingen kommunikativt bindeled afdelingerne imellem, så det er svært at løse fælles problemer.

- Mangel på dialog- Vil gerne have et godt

samarbejde, men har svært ved det

- Kan ikke fortælle om nogle særlige positive samarbejdsoplevelser

- Med anæstesien- Har et samarbejde om

morgenen i opvågningen, med at klargøre dagens første patient

- Pr. telefon – ofte for at få skæld ud

- Mangler at kommunikere face to face – i det hele taget, at tale mere sammen.

- Kan berette om flere episoder med anæstesien, hvor der har været nogle gode og positive samarbejdsoplevelser

38

Bilag 3Interview med sygeplejerske – H anæstesiKort fortalt: ansat som anæstesi sygeplejerske – været ansat i afdelingen i 20 år.

Tema: samarbejde og fagopfattelse

Individuelt plan

I: har du været ansat andre steder før du kommer her?

A: Ja, jeg har været på almen anæstesi i 8 år. ..altså neuro . kir ortopæd kir og abdominal kir…… den gang var vi ansat på ænestsiafdelingen, og blev så sluset ud til de der special afdelinger.

I: så afdelingerne var ikke inddelt på samme måde som i dag?

A: Nej – man fandt ud af, at jo mere specialt det blev – så var det godt at have nogle sygeplejersker som havde været der i flere år.

I: okay – så du har så valgt at fordybe dig i dette speciale – har du gjort dig nogle tanker om, hvad det mon skyldes?

A: ja det har jeg gjort fordi vi har mange børn der skal bedøves – vi har mange sunde og raske mennesker vi skal bedøve, og ellers har vi nogle enkelte …… nej, vi har en del rigtige syge patienter og også en del gamle patienter – så vi har hele spektret – sunde, raske, unge og gamle….. og det synes jeg er godt. Så har vi ikke så mange i lokal anæstesier, aksilaris blok og epiduralt – det kan vi jo ikke i sagens natur.

I: Nej, nej det er klart

A: så de er alle sammen bedøvede og intuberet – og det synes jeg godt om.

I: Hvis du nu tænker på din kerneopgave her i afdelingen, som sygeplejerske – hvad tænker du så det er? – altså når du møder ind på arbejde – hvad er det så du møder ind for at gøre?

A: Det er selvfølgelig for at bedøve de patienter, så de får en god oplevelse. De bliver taget godt imod dem, og man er naturlig overfor dem – altså tager imod dem på deres præmisser. Prøver at få dem som er nervøse til ikke at være nervøse, og så få dem til at sove, og at de sover godt, og de er godt smertedækket bag efter så de har det godt når de vågner…… så det er min opgave!

I: okay – kan du give et eksempel på; her har jeg gjort en forskel – her har jeg udøvet god sygepleje, eller observeret virkelig god sygepleje.

A: ……Det er når patienten tager omkring én og siger ”tak, jeg har sovet godt, og det var ikke så slemt som jeg havde regnet med”

39

I: …..så føler du virkelig du har gjort en forskel…..?

A: …… og man får et bette kys på kinden… det kan så ellers være det samme nogle gange …. Men fra at have nogle meget nervøse patienter når de kommer, til efterfølgende når de siger: ”det var vel nok en god oplevelse” …. Og dem har vi mange af.

I: mmm…. Så jeg hører dig sige, at du har en fornemmelse af, at du faktisk synes at du gør en forskel når du går på arbejde?

A: Ja, det synes jeg at jeg gør, overfor de patienter som jeg modtager, bedøver og afslutter.

I: Hvis vi nu skal dreje spørgsmålene sådan generelt hen mod sygepleje, og jeg beder dig om at nævne eks. 3 ting som du synes kendetegner god sygepleje……

A: ……Så synes jeg her, at det er respekten for patienten. At man når man monitorerer og vi sætter alle de ting på patienten – at man ikke blotter patienten. At vi tager hensyn til at de ikke føler sig udsatte. Også at vi taler pænt om patienten når de kommer, og når de sover. For mig er det meget vigtigt, at man har respekten for den enkelte patient, og man ……. Vi kan alle sammen have nogle holdninger, men det synes jeg at vi er gode til og ……. Det er noget jeg tænker over i hvert fald.

I: Jeg hører dig sige, at det har noget med etik og moral at gøre, det som kendetegner god sygepleje?

A: Ja, ja – og det synes jeg er meget vigtigt, især når det er en patient som…. De fleste de er nervøse, fordi de mister kontrollen – og det gør man jo, når man bliver bedøvet. At vi så på den måde vi er på, og modtager dem på og agerer på, mens de er vågne og også følgende gør mens de sover….. så bevarer man den patients …… ja hvad skal jeg sige…….. respekten for individet.

I: er der nogle udfordringer som er koblet på det du siger, i din hverdag?

A: Det kan der godt være. Jo større patienterne bliver….. så synes jeg det er et kæmpe stort problem. Ikke bare fordi vi skal have patienten til ligge godt …… men det er også…..lejring betyder meget, når vi skal udøve det vi skal for patienten, så det er virkelig et spørgsmål om at få dem til at ligge godt – og det synes jeg kan være et problem.

I: ….. også i forhold til de der lidt mere etiske og moralske ting, du talte om før – der ligger en udfordring i det?

A: ja, ja

I: på hvilken måde tænker du?

A: det er at man sådan i ens måde at agere på, ikke sådan signalerer på: ”nej, hvor er du godt nok stor ikáltså ….. det er godt nok et problem for mig det her” – at man, når man ved man skal have en stor patient tager højde for, at finde en stor blodtryksmanchet frem og sådan nogle ting, så man ved hvad det er man tager imod, sådan at jeg ikke begynder at sige: ” nej, den er godt nok for lille til dig denne her, jeg må godt finde en der er større” – altså at man er forberedt, på de ting …jeg synes godt nok det er et problem.

40

Intrakulturel

I: Hvis vi så igen skal dreje samtalen væk fra den deciderede sygepleje, og hen imod samarbejde, og du skal fokusere på jeres samarbejde her i afdelingen, hvordan vil du så karakterisere den?

A: Det er bare super godt. Fordi vi hjælper hinanden – operationssygeplejerskerne hjælper os, og vi hjælper dem. Lægerne er også flinke til hjælpe med nogle deciderede ting, hvis vi spørger dem – så jeg synes at vi har det rigtig godt.

I: hvis du nu skulle uddybe det du siger – godt samarbejde….hvad ligger du egentlig i det? Du nævner det her med at hjælpe hinanden. Er der nogle flere ting, du sådan tænker?

A: altså, vi kan også snakke om, hvis en dag lunten er lidt kort, og man tænder af – det kan vi jo gøre alle sammen. Så kan vi sagtens gå hen og snakke med hinanden om det bagefter…..” det må du altså undskylde det der, med men det var altså sådan sådan” og det synes jeg også har meget at sige at man kan. Man kan være sig selv i og med, at man har arbejdet med de samme mennesker i så mange år. Vi kender hinanden – det tror jeg betyder meget. Samtidigt, så synes jeg det er svært når der kommer nye.

I: Ja, hvad er det som gør det svært?

A: så skal jeg lige sådan kigge dem an…..

I: ….. sådan hvad de er for nogle?

A: Ja…… det ved jeg ikke, men det tager mig lidt tid. Ikke når vi har sygeplejerske til oplæring eller kursister….. det er egentlig ikke der, for der ved at man, at der kommer nye hele tiden, for der møder man hinanden hvor man er….. det er mere når der kommer nyt personale, som skal fastansættes …. Så skal jeg nok sådan lige se dem lidt an

I: hænger det sammen med - altså du sagde før, at I har arbejdet sammen i så mange år, og at i kender hinanden. Så jeg tænker det er det med at skulle lære at finde ud af, hvad man kan sige til de nye kollegaer …..?

A: Ja, bange for at blive misforstået, for vi har jo alle vores måde at være på – og vi har jo også en speciel måde at tale sammen på, på en operationsgang.

I: hvad er det som kendetegner den specielle måde?

A: måske lidt hurtig på aftrækkeren ……. Og….. altså hvis der sker noget akut, har man jo ikke tid til at tale pænt og roligt og bede om nogle ting, så er det mere kommando ikóg det er måske det som kendetegner vores hverdag

I: tænker du, at det er jeres almene kommunikationsmåde?

A: Nej, men det kan nemt blive sådan – også hvis vi er lidt pressede – og det er vi tit. Vi har mange patienter, vi har travlt

I: du har nævnt mange ting som du synes fungerer godt – men hvis du skulle dykke ned i noget, som du synes fungerer særligt godt….er der så noget du gerne vil hive frem?

41

A: (……..lang pause) nej, det er der vel egentlig ikke, for det meste af det fungerer rigtig godt

I: så det er sådan en almen god fornemmelse af, at tingene de fungerer?

A: ja, ja

I: dejligt – hvis du nu skulle gøre dig nogle overvejelser omkring, hvad det mon skyldes……?

A: Jamen det kan jeg svare hurtigt på – det har noget med ledelsen at gøre.

I: Ja

A: og det er helt tilbage fra nogle overlæger der var på afdelingen, som ikke er her mere. Men de har været med til at sætte en standard for, hvordan man behandler hinanden. Meget ligeværdigt, synes jeg. Og det har smittet af – heldigvis på de nye som er kommet, og jeg håber det bliver ved med at smitte af på de nye som kommer igen. Fordi det er en afdeling, hvor jeg synes man bliver behandlet ordentligt. ….. så det må være mit svar!

I: Behandlet ordentligt …… det er altså noget med ligeværdighed…?

A: Ja, og blive respekteret i stor udstrækning for det man gør….. så det kommer hele vejen oppefra, og det har været en kultur, som har været i afdelingen i mange år….og jeg håber meget at det fortsætter.

I: Er der noget, hvor du tænker – det kunne måske så fungere bedre i vores afdeling?

A: Det er sådan nogle praktiske ting – folk ikke kommer, når de skal komme – at man ikke skal ringe så meget… det er især lægerne osv. – men ellers så er der ikke

I: det lyder ikke som om det fylder så meget i hverdagen eller hvordan….?

A: Jo, det fylder noget ….. og det ….. men det tror jeg ikke man kan lave om på. Det kan man måske nok, men jeg tror bare ikke at jeg kan være med til at lave om på det.

I: nej, hvordan tænker du om det?

A: det er lidt træls ik´? Der er nogle af lægerne som er på plads, og som er der og kommer når de skal, hvor andre der skal man ringe til dem….og så har de glemt at tænde telefonen, og så skal man ud at lede efter dem på kontoret eller kaffestuen……. Altså det kunne være rart, hvis det blev mere almindeligt hvis de holdte sig til, og de vidste sådan ca. at når de har talt med patienten, så går der ca. et kvarter, så er de klar til operation…… at de så var der, i stedet for at man skulle bruge tid, på sådan noget.

I: tænker du, at det er et sådant praktisk problem, eller har det også noget med holdninger at gøre?

A: det har meget med holdninger at gøre også fordi, for nogle kan det jo sagtens lade sig gøre, hvor det for andre …………..

I: …. Er det svært?

A: Ja.

42

I: du siger, ”jeg tror ikke at jeg kan være med til at ændre det…….”?

A: Nej, det tror jeg ikke at jeg kan…….for det er jo egentlig operationssygeplejerskerne …… altså det er jo kirurgerne, jeg snakker om……..så…….

I: du tænker det ligesom er deres…….

A: ja, det er ligesom deres område…….

I: ….som du ikke synes du har indflydelse på?

A: altså jeg kan sige, at jeg ikke vil bedøve patienten før kirurgen er her osv osv…… men det fremmer ikke rigtig noget……

I: det fremmer måske bare ventetiden

A:ja – med nogle få minutter……. Men det er da træls, at man skal ringe og spørge ”vil du komme og tale med patienten”, og så bagefter ” nu er vi klar til at operere”, ….. det bruger man tid på, og det synes jeg, er lidt træls.

Tværkulturel

I: som jeg sagde til dig, så skal jeg jo også op og tale med dem oppe på sengeafdelingen – så nu prøver vi lige at dreje tankerne mod 7. sal – det er vist der de bor.

Har du en forestilling om, hvad de arbejde består i?

A: Ja, det har jeg – det består i at passe patienterne (griner) og der tror jeg, at de har meget travlt med at tage imod og udskrive, for indlæggelsestiden, den er kort. Og så har de selvfølgelig også nogle dårlige patienter der oppe, som de plejer og passer, og som er tidskrævende. Og så har de mange som kommer og går den samme dag …..som også er tidskrævende.

I: du har en fornemmelse af, hvad de laver på sengeafdelingen. Hvor indsamler du den viden fra?

A: Jamen det gør jeg ud fra de patienter som vi modtager hernede….. så må det være sådan….. jeg har aldrig selv arbejdet deroppe nogle sinde, så ……det er det, jeg regner med.

I: så det er sådan ud fra, at du ved hvilke patienter som kommer der oppe fra. Fortæller patienterne dig, noget om hvad der foregår oppe på sengeafdelingen.

A: nej …. Det gør de ikke.

I: Hvordan sådan rent praktisk – fysisk, arbejder i sammen? Hvordan samarbejder i?

A: jamen ….. vi samarbejder i kraft af, at vi modtager patienterne, og de modtager dem tilbage fra os, når de er opereret. Så vores kommunikation, det er faktisk bare på papiret … altså vi ringer op og siger, når de skal gøre den næste patient klar til operation …… og …. Det er den kommunikation, vi har…… og så mødes vi til julefrokoster en gang imellem.

43

I: Okay – så I holder fester sammen?

A: Ja, og så har vi været på sådan et kommunikationskursus sammen ……. Men der selvfølgelig nogle ting, som jeg synes, at de kunne gøre bedre.

I: ja ….. hvad kunne det være?

A: det har nok noget at gøre med, at vi kun har en patient af gangen, at vi tænker på den måde. Så jeg har en patient, som jeg skal koncentrere mig om. Jeg kan ikke forstå, nogle gange, at der en nogle ting, som de ikke har gjort ved patienterne – og det kan jeg ikke forstå. Det er måske fordi, de har flere patienter. Og så har de ikke ligesom tid til at tænke på den enkelte. Og det er altid nemmere at kritisere andre, når man ikke selv er i det, men jeg synes der er nogle svippere ind imellem.

I: Hvad gør i af de svippere der?

A: så ringer vi der op og skælder lidt ud, og så bliver vi lidt uvenner. (griner) hvis der har været sådan flere i løbet af en dag, så ringer vi derop og spørger: ”hvornår har den patient fået præ – det er måske en lidt dårlig kommunikation …. Men det er sådan at det er.

I: det er nogle oplysninger – kan jeg forstå, som I har brug for at vide for at I kan komme videre …..

A: ja, for at vi kan ordinere videre, hvornår patienten skal have sit smertestillende igen. Og hvis det ikke er noteret, så er det lidt svært at vide om de har fået det kl. seks eller syv eller otte ….. altså det skal være i orden. Også nogle gange at man tænker ” hvorfor har de ikke givet denne her patient støttestrømper på, for i sagens natur, burde denne her patient, have støtte strømper på….. men det er så fordi det ikke er ordineret, og så har de ikke gjort det, hvor jeg synes at man måske lige kunne have spurgt om det ikke var en god ide, eller måske have gjort det alligevel… altså sådan nogle ting som igen, tror jeg, har noget at gøre med, at de har flere patienter, og så tænker de ikke, den side.

I: hvis du så skulle fokusere på hvad der fungerer godt i jeres samarbejde med sengeafdelingen ……..

A: jamen det gør alle de andre ting ….. det er lidt svært

I: sidder du med et eksempel, hvor du tænker, ” det fungerede bare godt, der havde vi det, jeg karakteriserer som et godt samarbejde”?

A: ……(lang pause) …… jeg skal altså lige tænke lidt over det ………. Nej, det kan ikke rigtig komme på.

I: Jeg har ikke planlagt flere spørgsmål , men er der noget som ligger der på sinde, og som du har brug for eller synes relevant, når vi sådan taler om samarbejde.

A: ja, det vil jeg egentlig gerne …. Nu spørger du om hvad der fungerer godt. Jeg synes det er utrolig svært, hvis der er nogle ting som fungerer dårligt – at ligesom ….. hvor man fortæller de personer der har med det at gøre – fortæller dem det, hvor jeg synes at de burde ligesom tage det op i gruppen….

I: taler du om sengeafdelingen….?

44

A: ja, og gå tilbage og se, om man ligesom kan finde en løsning. …. Og det …. Et eksempel er, at når vi får patienter som sidder i en stol før de bliver opereret – de skal ligesom have en seng bagefter. Og de senge de skal jo have et navn på, så vi kan finde ud af hvem der hører til de senge. Og det har været utrolig svært at få det kørt ind, på en eller anden måde……. Og jeg har sagt det i fem måneder – altså ”kan I ikke prøve at finde ud af, hvordan man kan gøre det, og finde en løsning på det der”…….. men de finder ikke nogen løsning på det, og jeg tror …… når man så siger det igen til nogen, så siger de, ”det har jeg aldrig hørt” - altså kommunikation fra …….. men måske skulle jeg gå til min afdelingssygeplejerske, som så skulle gå til deres afdelingssygeplejerske – altså at det er helt deroppe, tingene skal.

I: Så du tænker, at I lige kunne ordne de små ting i hverdagen med dine tætte samarbejdspartnere ……..

A: . ja, det kan man ikke …….

I: så der er noget med kommunikationen …….

A: Ja, igen kommunikationen – altså hvordan får man tingene løst – og det synes jeg er svært …… og så begynder man at føle sig ……. Ik`…… lidt træls, når man for 6. gang, har været ved at putte patienten i den forkerte seng….. eller. Det er sådan nogle små små små ting, som giver problemer i hverdagen. ….. men jeg er faktisk lidt ked af, at jeg ikke kan finde noget, som fungerer rigtig godt.

I: du skal heller ikke lede efter eksemplerne, men nogle gange kan man jo godt have oplevet en situation, hvor det hele bare gik op i en større enhed, og fungerede super godt

A: Ja, men det synes jeg bare ikke at jeg har haft.

I: du nævnte tidligere, at I holder fester sammen – hvad tænker du om det?

A: det synes jeg er hyggeligt – det er rart at se de personer, som man normalt kun taler i telefon sammen med. Og det ville nok også være godt, hvis vi hver halve år, holdt et møde sammen, så det var sådan lidt mere formaliseret, i stedet for……

I: hvad skulle sådan et møde bestå af?

A: jamen, det kunne være sådan nogle ting, som vi lige har talt om – og så kunne de også få lov at sige noget til os, som de utilfredse med….. så kunne vi jo prøve at finde ud af det. – for selvom vi er sygeplejersker alle sammen, er nogle jo anæstesisygeplejersker og operationssygeplejersker og sygeplejersker sengeafdelingen, så har vi ikke meget forståelse for hinandens arbejde – synes jeg ikke.

I: rent praktisk, tænker du, eller ligger der mere bag

A: nej, der ligge ikke mere bag – men vi er så fokuseret på det vi selv laver, så vi kan da godt se, men har ingen forståelse for hinandens …..

45

Bilag 4 Interview med sygeplejerske – H – anæstesiKort fortalt: uddannet sygeplejerske siden 2003, uddannet anæstesi sygeplejerske siden februar 2011. Ansat i nuværende afdeling siden februar 2011.

individplan

I: Hvad er du ansat som her på afdelingen?

C: Jamen, jeg er ansat som anæstesisygeplejerske – i en fast stilling. Jeg har været her siden februar – jeg er også nyuddannet anæstesisygeplejerske. Til Maj har jeg været uddannet sygeplejerske i 8 år.

I: Hvor har du været før:

46

C: Jeg har været på sengeafdelingen – på Thorax kirurgisk sengeafdeling. Og det var også der, at jeg havde min afsluttende praktik oppe. Så var jeg der 21/2 år efterfølgende. Og derefter en tur på TIA i halvandet år – som er et thorax intensivt afsnit. Så var jeg ude som fast vikar på opvågninger og intensive afdelinger rundt omkring i regionen. Og så tilbage på TIA i halvandet år, og så i gang med uddannelsen her de sidste 2 år – og så er jeg havnet her.

I: du har været omkring kan man sige……

C: Jeg har været en del omkring

I:….. og du har fået oplevet en hel masse. – Nu har du selvfølgelig kun været ansat her siden februar, men hvis du tænker på, hvad dine kerne opgaver er i det job du har nu – hvad vil du så sige, at det er?

C: mine kerneopgaver …….. hmm, luftvejshåndtering og bedøve folk, og sørge for at folk bliver på en sikker måde bedøvet.

I: ja, en sikker måde…..?

C: Ja, altså det er meget potente stoffer vi har med at gøre. Folk reagerer forskelligt på ting. Øh… man skal være sikker på at man har fat i den rigtige patient, til den rigtige operation – på det rigtige tidspunkt. Og at papirerne er i orden. Så i og med stofferne er meget potente …. Jamen, folk kan dø …. Så man skal være klar til at håndtere deres luftveje, for det er dem som bliver komprimenteret. Så skal man være i stand til at kunne håndtere tingene cirkulatorisk, i forhold til at kunne væske behandle og kunne give medicin og sådan noget – stimulere blodtrykket og regulere hjertefrekvensen – eller sammentrækningerne af hjertet…. Øh, og så selvfølgelig være sikker på, at de får den rigtige medicin, i forhold til det som er ordineret. Og hvis der er nogle ting som går galt, hvis man kan sige det som sådan – altså hvis de får hjertestop ifølge af, at man er begyndt at operere på dem, eller hvis de begynder at bløde – eller hvad det nu kan være – så er jeg uddannet til at kunne tage vare på det, så alting foregår på så betryggende måde som muligt for patienten.

I: Hvis du nu skulle vende blikket hen mod det, som du vil betegne som god sygepleje – hvad vil du så tænke på der? Det kan være, at du har et eksempel på, her har jeg virkelig udøvet god sygepleje, eller observeret god sygepleje?

C: Jamen, jeg synes det er frygteligt diffust med, hvad er god sygepleje, fordi det er utrolig mange ting. For mig, er patient sikkerheden alfa omega, fordi patienterne må ikke lide overlast af den behandling, som jeg giver dem. Så for mig er patientsikkerheden simpelthen et kerneområde. Der ud over er der også en stor del i at man modtager patienten, og patienten føler at han/hun er i trygge hænder – at vi ved hvad vi har med at gøre – øh, det synes jeg der ligger en rigtig stor opgave i. mange mennesker tilkendegiver, at de er nervøse for at blive bedøvet, eller opereret – bange for hvad der sker bagefter – bange for, om de i det hele taget vågner op. Så jeg synes at der ligger en stor opgave i, at varetage deres fornemmelse af, at de er sikre hænder.

I: Så jeg hører dig sige, at det er noget med omsorg…..?

C: Jamen, det er omsorg, ja det er det – det må man sige. Og den er der mange måder at vise. Det behøver ikke nødvendigvis at være en vældig masse snakken og pussen og nussen. Det er ikke lige på den måde, jeg måske udøver min sygepleje – der er jeg forskellig fra mine

47

kvindelige kolleger – eller nogle af dem, folk er jo forskellige. Men jeg synes, at det at jeg giver et indtryk af – til patienterne, at jeg ved hvad jeg har med at gøre, jeg ved godt hvad vi skal til at lave – jeg har styr på det, at det er med til at give dem en tryghed i en situationen, hvor de ellers føler,” her har jeg ikke kontrol selv længere”

I: du siger, at du er anderledes i forhold til dine kvindelige kolleger……?

C: Ja nu er det også groft at skære over en kam, men jeg behøver ikke nødvendigvis at snakke en vældig masse med mine patienter. Der er mange, de har meget med at meget foregår verbalt, hvor det kan jeg godt mærke en gang imellem, at der er jeg måske lidt mere tilbageholden – og det er igen jo situations bestemt, men det er måske også bare min personlighed, at jeg føler ikke at jeg behøver at sige en vældig masse nødvendigvis. Øh, det er ikke fordi – jeg kan godt, men der er måske nogle lidt andre ting som jeg gør.

I: du er den eneste herre her i afdelingen

C: Ja, af sygeplejersker

I: …. Så det der med at mænd ikke taler så meget, er det en konklusion du drager ud fra dit tidligere hverv, hvor du måske har arbejdet med andre mandlige sygeplejersker, eller er det en konklusion, du laver ud fra dit liv generelt?

C: Nu er det jo meget en kvindeverden at være sygeplejerske, sådan i det hele taget. Så der har ikke været så mange mænd, jeg sådan har kunnet spejle mig i – ikke i anæstesien. Der er flere på intensiv, og der har vi også forskellige tilgange på mange måder. Men det er lidt en anden situation. Men her ovre der synes jeg godt, man kan mærke ……… det er måske lidt mor genet der bliver aktiveret, hvis der feks. Kommer børn på stuen, så kan der godt være meget mere snakken og pussen og nussen. ……. Jo altså, jeg synes jeg har en lidt anderledes tilgang til det, ved ikke at udtrykke mig så meget verbalt, så er jeg i min fremtoning bare rolig og ….. ligesom udstråle, at jeg har styr på tingene ……. Ikke fordi – det har de andre også. Det er bare nogle andre ting, som de bruger – nogle andre værktøjer.

Intrakultur

I: Hvis vi nu skal slippe den deciderede sygepleje lidt, og koncentrere os om begrebet samarbejde, hvordan vil du så karakterisere jeres samarbejde her på afdelingen?

C: Jamen, jeg synes, der er et godt samarbejde her. Folk har en god tone med hinanden. Det er ikke alle steder jeg har oplevet det. Det var også en af de ting som slog mig, da jeg var hernede i mit 4 ugers forløb under uddannelsen – det var, at der var egentlig en rigtig god tone sådan kirurgerne eller OP og anæstesien i mellem. Det er altså ikke alle steder, at det er sådan. Det kan godt være lidt hektisk, og der kan godt blive udvekslet nogle skarpe ord. Det har jeg ikke oplevet her. Det kan sikkert godt forekomme, men det er ikke noget jeg har bidt mærke i. Jeg synes, der er en fornuftig omgang med hinanden, og en gensidig respekt.

I: Hvis du selv skulle definere, hvad et godt samarbejde er – hvad vil du så ligge vægt på der?

C: Gensidig respekt for hinandens arbejdsområder og for at vi har forskellige fokus på tingene. Folk fra sengeafdelingen har fokus på de ting, som er relateret i forhold til de opgaver, de har

48

deroppe, og har måske ikke altid så meget forståelse for det vi laver hernede, fordi det er en anden verden. Der er altså en barriere, og det kan jeg også huske fra min egen tid på sengeafdelingen – der er en barriere mellem sengeafdelingen og OP gangen.

I: så det gode samarbejde, det har noget med respekt at gøre?

C: Det har noget med respekt at gøre, og det har noget at gøre med, at man bliver nødt til at forholde sig åbent i forhold til hinanden, og vide, at det er forskellige fokus man har på tingene. Og derfor kan det godt være, at man overser nogle ting det ene sted, og hvor man kan blive irriteret over det, et andet sted. Det kunne være: ”hvorfor har patienten nu ikke fået fingerringen af inden operationen – det ved de også godt at de skal” – men det er ikke sikkert de ved hvorfor, og derfor ikke tillægger det så stor en værdi, for det kan de da bare gøre der nede.

I: Du tænker oppe på sengeafdelingen nu …..?

C: ja, det var bare for at komme med et eksempel der – men ellers så synes jeg, folk er ….. generelt så er tingene i orden fra senge afdelingen. Det er ikke sådan at man står og mangler en masse blodprøver og papirer, eller et eller andet, som der ikke lige er taget hånd om.

I: Hvis du nu skulle dykke ned i jeres egen lille hønsegård her – er der så noget du synes fungerer særligt godt?

C: (lang pause) – det var svært

I: det kan også være du lige har et eksempel på en dag, hvor det hele bare fungerede, og der gik helt flow i tingene…..?

C: jamen jeg kan ikke lige komme med nogle eksempler, som bare er super godt, men jeg kan godt sige hvad det optimale kunne være…..

I:ja, hvad kunne det optimale være?

C: Jamen, jeg synes at have en klar ide om, hvad dagens program er, og øh…… at der er en som styrer tavlen, og dem som skal melde til og fra af patienter, må gå gennem denne person, som så tager sig af det. Og det er måske der, hvor det halter lidt her, en gang imellem, hvor der egentlig er for som blander sig i, hvad der egentlig sker ved den tavle, og hvad der sker hos kirurgerne. Jeg er vandt til oppe fra abdominalt anæstesi, der kører man det meget mere, at dem som har stuen, er egentlig også boss, og så melder man det ud til gangboderne, eller oprationstavlen. Og så er der egentlig ikke så mange som blander sig ind over – og det kan jeg godt mærke hernede – der er det lidt anderledes, fordi det er et lille sted, vi er meget kompakte hernede, og så er der flere som gerne vil ind over. Og det er måske det, som er deres svaghed hernede. Det der fungerer godt hernede er, at der er en god tone og den gensidige respekt……. Også at man er meget gearet til at have nye tiltag i afdelingen. Det er egentligt ikke så svært at komme med nogle nye ting …. Altså ”kunne det her være et interessant værktøj at få afprøvet i afdelingen” – der synes jeg, man er meget omstillingsparat.

I: Så det jeg hører dig sige er, at for dig, der ville det optimale være, hvis der var en meget klar struktur på, hvordan dagen skulle forløbe?

C: ja altså …. Der er en meget klar struktur, men man kunne måske godt øve sig i, ikke at have flere høvdinge ad gangen for de forskellige ting – en mere klar kommando vej, måske.

49

I: Er det rent formelt sådan – men at virkeligheden viser noget andet eller hvordan skal jeg forstå……?

C: Rent formelt hedder det sig, at der er en operationsansvarlig sygeplejerske, og at koordineringen skal gå igennem der – det er et samarbejde med den vagthavende anæstesilæge. Men det er som sagt et kompakt sted det her, og der kan det måske godt gå lidt galt ved, at flere vil ind over med de samme ting. Og det kan godt give nogle vanskeligheder en gang imellem – lidt gnidninger

I: hvordan mærker du de gnidninger?

C: jamen, det kan være sådan ….. for mit vedkommende kan jeg godt blive, sådan en lille bitte bitte smule irriteret - eller noget irriteret, hvis jeg sådan føler, at tingene enten går hen over mit hoved, eller hvis andre begynder at blande sig ind over tingene. Det synes jeg er træls – så begynder der at komme kontra ordre på mange ting. Ik` fordi – jeg skal også være omstillingsparat, men der er ingen grund til at give en masse kontra ordre, hvis det kan undgås.

Tværkulturelle

I: har du en forestilling om, hvilke opgaver, der er knyttet til sengeafdelingen. Har du en forestilling om, hvad de laver der oppe?

C: jamen, først og fremmest er det jo at modtage patienterne. Nu har de et ambulatorium, hvor patienterne kommer ind og bliver informeret. Der bliver gået tilsyn, og en masse ting og sager så de er klargjort til operation, rent informations og tilsynsmæssigt. På sengeafdelingen modtager de patienterne – øh… som oftest. Lige inden operationen, og skal sørge for de ting skal være i orden, som nu er ordineret – som man har udarbejdet en tjekliste for. Så kommer patienterne herned til os, de bliver opereret og ruller i opvågningen og så tilbage i sengeafdelingen. Og derfor, så skal de jo så sørge for, at patienterne kommer op, og i gang igen. At de bliver udskrevet så hurtigt som muligt, i forhold til, hvad der er for patientens sikkerhed. Ja altså, mange af tingene er jo lagt på skinner ud fra best practice. Så deres består jo i, at udøve post operativ sygepleje

I: hvad tænker du, den består i?

C: ja, der tænker jeg på, at de skal være opmærksomme på, om der er nogle problematikker, som er opstået efter operationen. Om tingene er i orden med patienten. Om patienterne er ordentligt informeret inden de forlader afdelingen igen. At de er gearet til at tage sig af problemerne – at de ved hvem de skal kontakte, hvis der opstår problemer – hvis nu patienten begynder at få luftvejsproblemer, cirkulatoriske problemer eller noget helt 3.Og så selvfølgelig også at udøve omsorg for patienterne, så de føler sig trygge, og de føler det er professionelt at det foregår.

I: du har en masse forestillinger - hvor har du sådan indsamlet alt den her viden?

C: jamen, det har jeg fra min egen tid på en sengeafdeling – så jeg overfører sådan lidt fra min egen tid der, og tænker også at vi – som jeg sagde før, har forskellige fokus punkter, og det er jo også der, at samarbejdet nogle gange går galt. Det er jo fordi, vi har forskellige fokus.

50

I: Rent praktisk eller rent fysisk. Hvori består jeres samarbejde så?

C: jamen, sengeafdelingen er vi sjældent på – det er kun for at lægge en venflon i ny og næ. Ellers er det anæstesien der tager sig af, hvis der en dårlig patient. Ellers har vi som sådan ikke noget med dem at gøre. Vi har lidt telefonisk kontakt ind i mellem, hvis der er nogle ting som mangler eller hvis der er nogle ting som vi er tvivl om patienten har fået – noget præ medicin, eller hvad det nu måtte være …… eller hvis de skal komme ned og hente nogle værdigenstande, som patienten af en eller grund har fået med herned. Så det er egentlig hvad det begrænser sig til. Og så er der selvfølgelig den fysiske distance, med at de er i høj huset, og vi er hernede.

I: hvis du nu skulle tænke på, hvad du synes der fungerer godt i jeres samarbejde – hvad kunne du så finde frem der?

C: jamen som sagt, så synes jeg det er sjældent, at der ikke er styr på tingene fra sengeafdelingens side. Papirerne og tilsynene er i orden. Selvfølge kan der være forskellige fokus på tingene, der kan være et nyt optag af sygeplejersker på sengeafdelingen – der kan være flere forskellige årsager til, at der er et eller andet, som ikke er i orden. Det kunne også være noget fra vores side som ikke er i orden – vi ikke har kommunikeret et eller andet ønske om feks. GIK – drop eller et eller andet, der bare er hamrende vigtigt for den her patient – eller hvad det nu måtte være. – eller at sengeafdelingen måske ikke har forståelse for, at det er meget vigtigt.

I: Så når vi taler om samarbejde med sengeafdelingen, så hører jeg dig vægte, de meget sådan konkrete ting, som skal være i orden, for at I kan udføre jeres arbejde?

C: ja, eller i hvert fald for at vi ikke skal stå og bruge en masse tid på det. Det er måske det man ikke tænker over på sengeafdelingen. Det er at der står egentligt et operationshold og anæstesihold klar – hvor det er 5 – 6 mennesker der står klar, så hvis tingene ikke er klar fra sengeafdelingen, så kan det …. For det første blive en risikofaktor for patienten, og for det andet er det noget vi skal stå og bruge tid på, som måske ikke er så hensigtsmæssigt fordi vi er meget produktionsorienteret, og tingene bliver næsten talt på minutter. Så er det ærgerligt at stå at bruge tid på, om det tilsyn nu har været der osv. Men som sagt, så er det ikke ret tit, synes jeg, at jeg oplever tingene ikke er i orden. Nu har jeg så omvendt, heller ikke været her i så lang tid, og mit fokus er jo også på nogle andre ting…… men jeg ved, at der er andre afdelinger, hvor det er mere regel end undtagelse ………Men ellers så har de det jo også med, at folk fra sengeafdelingen, kommer er herned og får en enkel dag, hvor de kigger og ser, hvad vi egentlig gør med patienterne hernede.

I: foregår det også vice versa – altså kommer I også derop?

C: det tror jeg ikke, fordi mange har været på en sengeafdeling. Men man kan selvfølgelig godt glemme, hvis man har været hernede i 30 år, hvilket der er mange der har. Det kunne i hvert fald være rart, at have en dialog med sengeafdelingen, og der er så også en gruppe der er nedsat i forhold til at skulle kigge lidt på samarbejdet.

I: er det ud fra den temadag……..

C: det er ud fra den temadag vi har haft ja.

I: er det noget i har mærket noget til endnu

51

C: nej, ikke som sådan – men tager selvfølgelig også tid. At analysere svarene fra den temadag.

I: jeg har ikke som sådan flere spørgsmål, men er der noget der ligger dig på sinde, som du har lyst at fortælle, når nu vi taler om sygepleje, samarbejde og kommunikation, både internt og eksternt?

C: nej, ikke lige umiddelbart – jeg synes det var godt med den der temadag, for at have fokus på kommunikationen, fordi det er alfa omega i forhold til samarbejdet. …..for at vi kan lave så meget struktur i det som muligt, netop fordi vi er så produktions orienterede som vi er, og så selvfølgelig også for patientens skyld, at tingene er i orden

I: har du en opfattelse af, at det er en gængs holdning, at man rent faktisk ønsker at bedre de kommunikative evner

C: he he, jeg tænker man gerne vil have et godt samarbejde, men at man ofte har lidt svært ved det.

I: hvad er det, der er svært tænker du?

C: jeg tænker på, at man fra min egen verden som anæstesi sygeplejerske, måske er langt mere kontant…. At de og de ting skal være i orden – og hvorfor er de ikke det? Der har vi måske mere end tendens til at være lidt mere firkantede omkring de ting, og det kan måske være lidt svært for afdelingen at forstå, hvorfor er det nu lige, at det er så vigtigt. Og der ligger nok et stort arbejde for os, at kommunikere det videre.

I: har du gjort dig, nogle overvejelser omkring, hvordan det kan blive kommunikeret videre?C: Jamen, bla ved at blive ved med at have udveksling af, at folk kan komme herned fra sengeafdelingen, og ser hvad det er vi laver. At man har en ordentlig kommunikation, og ikke river hovedet af folk, hvis der er nogle ting, som ikke er i orden. Men at man på en pæn og ordentlig måde siger, ”det her mangler vi, og der er de og de ting som ligger til grund for det, så vil I sørge for at have det i orden til en anden gang”? – og hvis det er et vedvarende problem, så er man nødt til, at ledelserne imellem tager det op der, fordi jeg synes ikke at vi som menige sygeplejersker skal stå og skændes med dem.

I: Så du tænker der mangler et eller andet mellemled, et eller sted?

C: ja, eller i hvert fald er der ingen grund til, at hidse sig op over mange af de ting – så må man lade det gå ad kommandovejen, således at vores afdelingssygeplejerske må afgøre, er det noget vi selv kan klare, ellers må hun få en krog i deres afdelingssygeplejerske, således at hun kan kommunikere videre til hendes medarbejdere, hvad vi oplever af problemer. Det kunne måske også være rart med noget socialt, så man fik sat ansigter på de forskellige.

I:hvordan klarer i det med det sociale på nuværende tidspunkt

C: der tror jeg ikke der er noget. – men man kunne måske lave noget, hvor man kunne blive rystet sammen., så man kunne føle at man var én enhed og ikke to forskellige.

I: Tak skal du have!

52

Bilag 5Interview med sygeplejerske – øre – næse – hals sengeafdelingenAnsat som sygeplejerske og er der ud over klinisk undervisningsansvarlig.

Uddannet siden 1994 - ansat på afdelingen siden 1995. Haft et enkelt år på sengeafdeling med ortopædkirurgi

I: hvad vil det sige at være klinisk undervisnings ansvarlig?

R: Jeg er meget planlægger i forhold til, at der skal ske noget undervisningstiltag i afsnittene – det er meget tilvænninger i forhold til ambulatoriet lige nu. Og så har jeg det overordnede ansvar i forhold til studerende og elever i afsnittet. Men der har vi nogle rigtig dygtige kliniske vejledere, så de styrer det nogenlunde selvstændigt. Men papirmæssigt, så er jeg den overordnede. Oplæring af nyt personale, er også under kasket – og så er der også noget udvikling i min funktion.

I: Er du i rent dagarbejde så …..

R: jeg er fortrinsvis i dagvagt, for det er der, hvor tingene sker. Og så hjælper jeg til … sådan i ferieperioder, for at tage noget af belastningen fra det øvrige personale- sådan så alle kan få afholdt ferie og fridage og sådan noget…. Altså, jeg er ansat uden vagtarbejde, men ellers går jeg ind og tager noget weekend arbejde en gang imellem.

53

I: Du har jo været her i mange år – jeg tænker, at du er rigtig glad for at være her? Hvad er det, som holder dig her?

R: Jamen det som holder mig her, det er nok at der er sket en udvikling i afdelingen – altså fra kun at have med øre – næse og hals patienter at gøre, så har vi fået noget kæbekirurgi ind over, og noget øjenkirurgi ind over – det er sådan afdelingens struktur, hvor der er sket en udvikling gennem årene. Og den anden del er jo, at jeg har fået lov til at udvikle mig. Jeg har fået lov til at beskæftige mig med noget af det, som jeg synes er interessant. Og så er det jo også en afdeling, hvor vi ikke er belastede med meget tunge patienter, så rent fysisk er det heller ikke så hårdt at arbejde her. Det er fordi jeg har skavanker hist og pist – så det er jo også med til, at man synes det er et sted, hvor man kan blive.

I: hvad synes du, er din vigtigste opgave som sygeplejerske, når du sådan møder ind om morgenen?

R: jamen, det kommer jo lige an på, hvor jeg er henne. Altså hvis jeg er sat til at skulle være i plejen, jamen så er det patienten som er i fokus. Så må jeg gemme den anden del af mig lidt væk – altså hvor jeg er den undervisende og udviklende. Hvis jeg møder ind, og har en administrativ dag eller en pædagogisk dag, så skal jeg have fokus på det pædagogiske område.

I: du siger, ”at patienten er i fokus” – hvad ligger der i det?

R: jamen, der ligger i det, at jeg gerne vil udøve en god sygepleje til den enkelte patient. En god service. Vi har en afdeling, hvor patienterne er meget hurtigt ud og ind, så det er meget vigtigt at vi har en god kommunikation til patienten – at de får de informationer på kort tid, som de skal have. I den modsatte ende, har vi også nogle meget ”tunge” forløb – cancer relateret ….. og så er det lidt en anden form for sygepleje, jeg udøver der, hvor jeg er mere omkring patienten og patientens familie, sorg og krise. Så der er meget forskellige former for sygepleje her.

I: hvis du nu skulle prøve – med udgangspunkt i dig og din hverdag, at nævne tre ting som for dig er god sygepleje – hvad skulle det så være?

R: …. Det er svært, men jeg synes, at hvis jeg får afrundet et forløb med en patient – om det er kort …… og når vi taler kort, så kan det være fra ganske få timer til et døgn. Hvis jeg får afrundet det godt, og patienten går ud af døren og er tilfreds med både det medicinske og kirurgiske som er foregået her – har fået den information og vejledning til at komme videre på i forløbet – så har jeg en god mavefornemmelse. I den modsatte ende – altså i de tunge cancerforløb, hvis jeg kan få lov til at udføre en god sygepleje – ikke bare sporadisk, men får lov til at følge patienten så der er noget kontinuitet – det er både til gavn for patienten og det er også godt for mig som sygeplejerske – det får jeg en hel del ud af, synes jeg. I forhold til min undervisende del, så er det, hvis jeg føler, at det jeg arrangerer i forhold til undervisning eller foredrag eller temadage – så er det hvis jeg får en god respons fra mine kolleger. Altså man kan, sige indenfor god sygepleje eller dårlig sygepleje indenfor mit fag så….. det dårlige er hvis jeg skal sprede mig ud over begge dele på en dag – det kan godt virke stressende

I: altså det administrative og pædagogiske i forhold til den konkrete sygepleje….?

R: ja, og det kan nok ikke helt undgås, for har man en eller position i en afdeling, så bliver man lidt begge dele altid, og det kan virke stressende, både på de patientforløb jeg er i, men også på mig selv.

54

I: ….. det kan jeg godt følge dig i. Men hvis vi nu skal vende tilbage til det der med den gode sygepleje – kan du så give et eksempel på, at du har oplevet eller observeret det du vil kalde god sygepleje?

R: (lang pause) det er svært, fordi jeg så tit veksler så meget imellem mine funktioner …… (lang pause) altså det gode kan være, hvis jeg sidder i samtaler med pårørende i forhold til fremtiden – eks. de skal videre til onkologisk afdeling, og de skal hjem i mellemtiden herfra …… hvis man får en samtale med patienten, og man får afklaret alt den angst der er og får besvaret alle de spørgsmål sammen – altså det er sådan et samarbejde mellem læge og sygeplejerske. Hvis man sidder i et forum, og man føler der bliver løsnet op for nogle ting og der bliver lagt nogle planer og patient og pårørende føler sig trygge og kører sikkert videre – så føler jeg, at det er godt.

I: nu laver jeg et lille spring, og springer fra sygeplejen til samarbejde. Hvis du tænker på din afdeling her på 7.etage – hvordan vil du så karakterisere jeres samarbejde internt i afdelingen?

R: Jamen, det vil jeg karakterisere som rigtigt positivt….. det er rigtig godt. Sådan blandt kolleger og ledere, synes jeg, at der en god tone. Også selvom der er meget travlt, så bevarer vi den der gode tone. Der kan være situationer, hvor den der gode tone den knækker lidt til den negative side, men….. så følger man op på det – så generelt er der en rigtig god tone.

I: er der flere ord end den gode tone, som du vil knytte på det, at have et godt samarbejde?

R: …. Jamen, så er det, det med at have nogle dygtige og erfarne kolleger, som man kan hente råd og vejledning hos. Det er en god kommunikation – vi hjælper altid hinanden. Vi er gode til - altså vi arbejder i teams her på afsnittet, så umiddelbart, når dagen den planlægges her om morgenen – eller det er den selvfølgelig i forvejen, så er man delt i de teams man nu en gang er – så umiddelbart, så behøver man ikke at have noget med hinanden at gøre, men vi er rigtig gode til at spørge, ”er der noget, jeg skal hjælpe det andet team med”. Det synes jeg også er vigtigt for et positivt udfald af samarbejdet.

I: har du et eksempel på, at her var der virkelig et godt samarbejde – noget unikt?

R: (lang pause) …. Men nogle gange kan jeg have en oplevelse af, når man feks. Samarbejder om en patient at kommunikationen eller samtalen faktisk helt udebliver – altså det foregår helt uden sprog, fordi man ved sådan, hvad den anden skal gøre og sådan noget – altså det er sådan en unik samarbejdssituation.

I: Ja, hvad tror du, der kan ligge til grund for det, tænker du?

R: jamen, det kan godt hænge sammen med, at man kender hinanden rigtig godt, og man er tryg ved at samarbejde, og mange af os, har også efterhånden en hel del erfaring….. altså det der med tryghed og tillid til hinanden, det er vigtigt i forhold til at godt samarbejde

I: er der så noget du tænker, det kunne fungere bedre – stadig tænkt internt i jeres afdeling samarbejdsmæssigt?

R: jamen altså, jeg synes …. Vi har jo også forskellige samarbejdspartnere her i forhold til sygeplejersker. Vi har jo både social og sundhedsassistenter, sygehjælpere og så er der altid

55

elever og studerende her også. Der må jeg sige, at der godt kan være nogle små gnidninger en gang imellem. Det kan være mellem de forskellige faggrupper.

I: Hvad består de gnidninger i?

R: det er nok noget med: hvem skal varetage hvilke fagområder – altså hvem tager sig af hvilke opgaver i afdelingen? Helt konkret kan det være sådan noget med, at hjælpergruppen – altså hjælpere og assistenter, de har nogle gange nogle forventninger om, at vi skal påtage os de samme opgaver, som de er uddannet til. Der er det vi siger, at i forhold til den udvikling som har fundet sted, så er der noget sygeplejersker skal tage sig af, og noget en hjælpergruppe skal tage sig af….. det kan være sådan noget med at gå i skyllerummet – det er ikke fordi vi sjusker med nogle ting, og har vi tid, så gør vi det samme som hjælperne gør, men der kan godt være noget e gang imellem hvor de tænker: ”arh, de sygeplejersker, de gør ikke lige helt det samme…”

I: så hvis du sådan skulle dele jeres arbejde op ….. altså jeg hører dig sige, at hjælpergruppens arbejde, det er mere sådan noget praktisk arbejde…..?

R: ja, det kan være noget praktisk arbejde, det kan være at bade patienten, eller hjælpe med et bad eller rede en seng eller …… servere mad fra madvognen.

I: …. Og hvor jeres det er mere…..

R: jamen altså, feks omkring medvognen, så har vi oftes nok at gøre med medicin. Det er ofte sammenfaldende, for patienten skal have deres medicin omkring måltiderne – der kan godt være en gnidning eller to en gang imellem, men det må vi jo så få snakket om.

I: ….. i situationen eller….?

R: Ja ….. både og. Nogle ting kan vi sådan tage generelt op, og så få skærpet hvor det er vi arbejder.

I: som jeg sagde til dig tidligere, så har jeg interviewet nogle fra anæstesiafdelingen, og nu interviewer jeg, jer her på sengeafdelingen. Så nu vil jeg så begynde at spørge ind til det mere tværfaglige samarbejde – og med det, så mener jeg altså samarbejdet til anæstesien. Så det jeg vil starte med at spørge dig om, det er, har du en forestilling om, hvad sygeplejerskerne laver nede på H – anæstesi?

R: ja … det har jeg da ….. de bedøver patienten(griner) jamen det er jo deres hovedformål, det er vel at bedøve patienten i samarbejde med en læge, alt efter om det en kompliceret eller ukompliceret patient. Så nogle gange er det i samarbejde med en læge de bedøver, og nogle gange er det en selvstændig handling. Og samarbejder de også omkring patienten med det øvrige H – personale, altså operationspersonale.

I: har du været med derned?

R: ja

I: okay, så kender du så – hvad kan man sige, detaljerne i deres arbejde, eller har du en forestilling om deres arbejdsgang?

56

R: øhh… altså… der hvor jeg har oplevet det, er der hvor de har bedøvet patienten, men så har de også haft en kontakt til patienten, inden patienten bliver bedøvet. Det kan være inde i opvågningen. Der har vi sommetider et samarbejde om morgenen, hvor patienterne bliver gjort klar i opvågningen, hvor anæstesisygeplejersken så kommer ind og hilser på patienten, og fortæller lidt om, hvad der skal ske. Men jeg har ikke oplevet hvad der foregår forud for det – altså jeg ved selvfølgelig, at der en læge som udfylder et anæstesiskema i samarbejder med patienten, som så videregives til personalet.

I: så den viden du har, den har du, fordi du selv har oplevet et patientforløb dernede?

R: ja

I: Kan du beskrive hvordan jeres samarbejde foregår rent praktisk – eller fysisk?

R: altså i forhold til anæstesipersonalet, så kan der godt være nogle gnidninger i samarbejdet. Og det kan være små fejl som måske er sket heroppe fra, eller det kan være små fejl, som de har laver i forhold til patientforløbet. …. Det er faktisk lidt svært at sidde og fortælle om…..

I: hvad er det som gør det svært?

R: jamen, altså i forhold til at få konkretiseret de samarbejdsvanskeligheder vi har

I: er det svært for dig at tale om …..?

R: nej nej, det er bare det med at få det konkretiseret. Altså, nogle gange har vi den opfattelse heroppe, at vi tænker sådan – den hele patient. Hvorimod vi har den opfattelse, at det bare er den der lille anæstesidel, de har fokus på. Og det er nok der, at vi tit går lidt fejl af hinanden, og der er der hvor der kan opstå gnidninger. Så det er den der tilgang til, at hvis der nu er glemt et eller andet, eller de ikke kan se hvilken præmedicin patienten har fået, så synes vi nogle gange, at de kan kontakte os telefonisk, og være ret sure og irriteret, i stedet for at tage det med en anden tilgang.

I: en anden tilgang …..?

R: Ja, den tilgang kunne være: ” jeg er lidt i tvivl om patienten har fået sådan sådan. Kan du gå ind og tjekke op på om patienten har fået, eller om det en forglemmelse”. Den der lidt mere positive, i stedet for, at man føler, at man bliver dolket i ryggen. Jeg tror, at den der fysiske afstand fra hele H – regi, og så op til sengeafdelingen – den kan godt være lidt belastende, at leve under, for man vil aldrig kommunikere sådan med nogle kolleger, hvis man skulle stå ansigt til ansigt med vedkommende – det tror jeg simpelthen ikke på!

I: Så du mener at der ligesom er et tomrum, hvor man ikke skal stå til regnskab for hinanden, fordi man ikke ser hinanden – eller ligger jeg ordene i munden på dig?

R: nej, det gør du ikke, for sådan kan du sagtens beskrive det. Jeg tror bare ikke på, at man ville tale sådan, hvis det var, at man bare lige skulle åbne en dør og så sige,” Hey, har du givet præ eller hvordan?”

I: har du oplever det modsatte, altså der hvor du tænker, det var en god måde at arbejde sammen på – eller forekommer de situationer overhovedet?

57

R: jamen, forkort tid siden, der havde jeg en morgen nede i H-opvågningen. Der er altid en sygeplejerske herfra, som er ned e at gøre nummer 1 til operation klar. Med tiden, der har vi selvfølgelig fået et tættere forhold til de anæstesisygeplejersker som er derovre. Altså før der kunne vi ikke en gang kende dem, så på den måde, er det blevet meget bedre kan man sige. Men for et par uger siden, var der faktisk et helt konkret eksempel på, at der manglede et anæstesiskema på patienten. Altså, jeg havde journalen og det hele, men skemaet var ikke kommet i journalen. De møder faktisk først senere, men jeg kunne så høre at der rumsterede nogle rundt inde på operationsgangen, så jeg gik derud. Så var der en anæstesisygeplejerske, som var i gang med at tjekke op på noget før hun skulle til et møde. Så siger jeg så:” om hun tilfældigvis skulle have et anæstesiskema til at ligge på patienten?” det kiggede hun så lige efter, og det havde hun så. Det takkede hun enormt meget for, at jeg gad gøre mig den ulejlighed at gå ind og spørge hende, fordi så kunne jeg give det præ der skulle gives, og så var alle glade. Så det var et konkret eksempel på, at problemet blev løst, i en god og ligeværdig tone.

I: jeg kan høre at det med den gode tone, det er vigtigt for dig. At der er lighedstegn mellem den gode tone og det gode samarbejde?

R: altså vi har sådan en …… vi joker lidt med det, for der er et par stykker af os, som har været på sådan noget kommunikationskursus, hvor vi talte meget om den grønne og den røde kuglepen. Og det er, at hvis man bare altid siger tingene med en grønne kuglepen, som er den lidt mere positive tilgang til tingene i stedet for at man dolker med den røde kuglepen.

I: hvordan er med jeres grønne kuglepen – bliver den sværere og sværere at få op i forhold til jeres samarbejde med anæstesien?

R: altså, jeg vil ikke generalisere det her, men de situationer opstår bare ….. af og til ….. ofte – nogle gange. Så at få den der grønne kuglepen op – jeg ved ikke om det bliver sværere, men jeg oplever nogle gange, at når vi bliver kontaktet af anæstesien, så har de en eller anden krigstale parat, så man når nærmest ikke at få et ord indført. Så det der med at lytte i stedet for at dolke, det kunne være første skridt.

I: du nævner selv, at den der fysiske afstand imellem jer, at den måske kunne være en grund til at jeres samarbejde er besværet. Er der andre ting du kan nævne, hvor du tænker, at det rent faktisk vil kunne lette jeres samarbejde?

R: altså, jeg synes jo det er et godt tiltag, at vi efter vores temadag – de der negative vibrationer, de kom jo ligesom frem i lyset, og de kom fra forskellige vinkler af. Og at der så bliver taget hånd om dem, og der bliver lavet nogle samarbejdsmøder. Hvad de så skal munde ud i, det er jo så ikke helt konkretiseret endnu, men bare det, at der bliver taget hånd om, at der er et eller andet problem et eller andet sted, og det må vi gøre noget ved. Det synes jeg, at det er positivt og et skridt på vejen.

I: så handler møderne om jeres kommunikative samarbejde, eller mere om de praktiske ting, som skal få hverdagen til at hænge sammen?

R: det er meget omkring kommunikationen

I: okay – hvordan arbejder I med det?

58

R: det er jo nyt endnu, men jeg har kun været med til et møde, og det var meget: hvad er egentlig problematikkerne, hvad er det egentlig vi ser her? Dem som har været med til andre møder, må jo ligesom have lavet et referat – jeg har ikke set noget endnu, men de må jo ligesom have talt om, hvordan kommer vi videre?

I: har du mere, du har brug for at fortælle omkring samarbejde osv?

R: jamen, generelt synes jeg, at det er positivt at det bliver taget hånd om tingene nu. Og så synes jeg også det at vi udveksler lidt, altså ikke kun i opvågningen, men også at de har deres gang her, og vi havde vores gang her. Det gør ikke noget sådan at se, hvad hinandens arbejdsområder er, så man også får en større forståelse for hinanden.

59

Bilag 6Interview med sygeplejerske – H sengeafdeling Uddannet i 13 år. ansat på afdelingen i 3 år. siden tidligere ansat i medicinsk regi i 10 år.

I: hvad var grunden til at du kom hertil afdelingen?

C: Jeg trængte til noget nyt, og til et sted, hvor jeg følte at jeg fik lidt overskud til mig selv og mine børn.

I: hvad fik dig til at søge fra medicinsk regi og så hertil?

C: det er en lidt sjov historie, for jeg var ovre på AMA(akut modtager afsnit – medicin)og jeg var kørt sur i det på mange punkter. Det var så planlagt langt ud i fremtiden, at jeg skulle på efteruddannelse, og der mødte jeg 2 herfra. Der var jeg egentlig der hvor jeg tænkte,” at jeg skal bare finde noget andet,” men jeg vidste ikke lige hvad jeg ville, for det var egentlig akut medicin, som jeg gerne ville, men jeg kunne bare ikke være der under de forhold som de var. Så tænkte jeg, jeg kan da være her, og så kan jeg sige op når jeg ikke gider være her mere…… altså forstå mig ret – et eller andet skulle jeg jo. Jeg kan ikke se mig selv blive gammel her, men jeg kan godt se mig selv være her – jeg har 3 små piger, som jeg gerne vil være sammen med. Og selvom vi også har travlt her, så har vi det betydeligt bedre end vi havde det før i mit tidligere job.

I: hvordan vil du rent sygeplejemæssigt sige, at forskellen ligger mellem en medicinsk afdeling og en kirurgisk afdeling?

C: jamen, det er jo noget helt andet – altså vi havde flere super dårlige patienter derovre, og vi havde dem oven i hinanden. Vi havde aldrig det der råderum, hvor vi kunne tillade os at sidde og fjolle og snakke om et eller andet åndsvagt i kaffestuen – altså det er der da også dage hvor vi ikke kan, men der er også de dage, hvor vi kan komme hinanden ved, og spørge til hvordan det går, med det man lige ved der er. Her er der en masse elektive patienter. På medicinsk afdeling er der ingen elektive patienter. Altså, man kunne yde sit absolutte optimale, og sætte sig selv fuldstændig på stand by, og så gik du alligevel hjem med følelsen af, at du ikke havde nået det hele. Den følelse går jeg aldrig hjem med her.

I: har det noget at gøre med det medicinske og kirurgiske …….?

C: jamen, det har noget at gøre med patient flowet, og her kommer jo en del raske mennesker i situationstegn, som skal have ordnet en eller anden lille bi ting i princippet. Og så går de hjem

60

igen. Derovre kommer jo ingen raske mennesker. Der kommer de kun hvis de er super syge – så de to ting er slet ikke sammenlignelige. For mig var det også en hel ny verden som åbnede sig, for jeg har slet ikke haft kirurgi siden jeg var studerende. Jeg afsluttede på en kirurgisk afdeling, og ellers har det været medicin medicin medicin. Og det er bare to forskellige ting. Selvfølgelig har vi også patienter her, hvor der er noget medicin inde i det, men det er slet ikke på samme måde.

I: når du sådan står op om morgenen, hvad tænker du så, er din kerneydelse her i afdelingen?

C: det er jo at gøre det så godt som overhovedet muligt for patienterne. Og så gøre en forskel, hvis der er behov for at man skal gøre en forskel, når vi har de der rigtig dårlige patienter – altså de der patienter hvor det pludselig bliver meget akut – så være klar til det.

I: hvad vil det sige ”at være noget for patienten”?

C: have tid til at snakke med dem – have tid til andet end ” nå, men her er din tabletter, og skal du vaskes så lægger jeg lige nogle håndklæder” altså have tid til det der ekstra ”skal du have hjælp til – vil du have curler i håret eller blive skrubbet på ryggen” det følte jeg ikke at jeg havde tid til ovre på det medicinske. Altså de var det; har de fået deres medicin og de har fået noget mad, og man måske også havde haft tid til at sige go´dav til dem – jamen, så var det ligesom kriteriet for en god dag. Sådan nogle dage har vi også her, men vi har også de dage, hvor vi ligesom har tid til at vaske på ryggen og være sammen med dem …. Og hjælpe en kollega. At vide at der sår en bag ved dig hvis du har brug for det. Tit så kunne du vende dig om og så …. Ja, så stod der ikke nogle. Og her - ja, der står altid en – og det er jo egentlig det, som giver mig den bedste følelse – det der med, at jeg ved, at jeg kan stole på mine kolleger, og at jeg ved, der er nogle som har mindre erfaring end mig, men langt de fleste de har lige så lang erfaring som mig, og kan ligeså meget som mig. Dvs. jeg føler aldrig at jeg står alene. Derovre, der kunne være måske tyve som var enten sprit nye, eller som havde max et års …… altså, og det er det jeg godt kan li – at det er ene folk som ved hvad de går og laver. Det giver en … altså, vi yder det vi gerne vil yde. Det er tilfredsstillende, det vi yder, og det er jo også det vi kan se når patienterne kommer tilbage – vi er ved at kvæles i chokolade nogen gange, og et må være et eller andet tegn på; ”at vi gør det sguókay”

I: griner – det lyder næsten som et luksus problem! ….. hvornår gør du en forskel? Du siger, at en af dine kerne områder er at gøre en forskel ….. ?

C: jamen, det er når patienten går herfra og synes – altså ting som vi tænker ”jamen, herregud dem laver vi 20 af om ugen” – men det er det jo ikke for den her ene patient. Det er essensen for dem – eller altså, jeg havde en dame som havde en mand, som hun var vant til at dryppe øjne på. Og nu havde hun så mistet synes på hendes sidste seende øje, så nu kunne hun jo ikke hjælpe den her mand. Så siger jeg til hende, at jeg havde talt med hjemmeplejen som skulle komme og dryppe hendes øjne, og så ville de også gerne dryppe hans øjne – jamen ved du hvad, hun gav sig til at græde. Sådan en lille bitte bitte ting – jamen, så har man gjort en forskel. Og det kan jeg godt li. Her for leden dag, der havde vi hjertestop, og vi fik gang i ham igen – ovre på medicinsk, ja der var der jo lige så mange gange, hvor det ikke lykkedes at få dem i gang igen. Dette er ligesom om, at det er det glade ved det, og ikke kun det negative, man husker.

I: kan du sætte flere ord på, hvad der er god sygepleje for dig?

61

C: det er tiden til den enkelte patient, og tiden til at sætte sig ind i, hvad der er vigtigt for den enkelte. Og at man kan hjælpe med de der småting, som er vigtige for patienten – kan snakke med dem. Feks. Når vi har de der store kæbeoperationer, hvor de slet ikke kan overskue, hvordan de skal få noget mad i sig. At man kan få det penslet ud så de siger: ” det er måske alligevel ikke så forfærdeligt” eller dem som får en diagnose at du har kræft – give dem nogle muligheder for, at det alligevel ikke bliver så uoverskueligt. Så det er tiden til at have tid til patienterne og have tid til hinanden. For det er også når man bliver presset, at man kommer til at vrisse af dine kolleger, og tænker: ” arg, hvorfor kan hun ikke det selv” og sådan nogle dage har vi også her – men det går meget op og ned her. Nu har vi haft en lang periode hvor det har været rigtig hårdt, og den har været rigtig lang den her gang.

I: jeg kan høre at det fylder meget i jer, når I har travlt – og det kan jeg godt forstå. Men jeg hører også, at I har det godt heroppe. Hvad er det der gør, at I dog kan holde det ud?

C: jamen, det er at vi har hinanden. At vi kan få luft for de der frustrationer. For mig betyder det i hvert fald noget, at jeg ved, at uanset hvilken situation jeg havner i , så står der altid en bag mig. Vi har en eller anden samhørighed som gør, at vi vil alle sammen stå på hovedet for hinanden, og det har jeg ikke oplevet nogle andre steder, jeg har været. Det er helt unikt.

I: hvad er det som gør, at det bliver så unikt?

C: jeg tror måske, at vi også sådan aldersmæssigt passer godt sammen. Der er en gruppe på sådan sidst i halvtredserne, og så er der en stor gruppe på sådan fyrre plus minus de der seks syv år. Dvs. vi har børn som er nogenlunde jævnaldrene. Vi har andre ting end kun det her at tale om. Vi er gode til at mødes ude om andre ting – gå ud at spise, eller hvis vi har været til et eller andet undervisning, så lave et eller andet bagefter – gå ud og få en kop kaffe eller et eller andet. Jeg tror også, at det at man er villig til at ofre noget af sin egen tid på andre, det gør også at andre er villige til at ofre noget af deres tid på dig. Og det har jeg mærket lige fra starten af. Det var ikke noget med, at du skulle gøre dig fortjent til at være velkommen – det var du bare for den allerførste dag. Jeg har jo noget medicinsk viden, som ikke ret mange af de andre har, og den bliver brugt ik`- så når der kommer nogle som måske er lidt mere kompliceret, så kan jeg godt liát det bliver skubbet over til mig, hvor hvis der kommer nogle som fejler et eller andet med sine øjne, så spiller jeg den over til en anden. Vi ved alle sammen godt, hvor det er vi er stærke henne.

I: er der noget i jeres samarbejde, som du synes kunne fungere bedre?

C: vi havde jo sådan en temadag for et stykke tid siden. Altså, der har været meget frustration både her og i ambulatoriet og i anæstesien – vi har utrolig travlt med at komme med alle de der ting, som de andre ikke gør, og som man synes der skal gøres. Og det har været utrolig frustrerende!

I: hvordan frustrerende?

C. jamen fordi; vi sad og snakkede om, at hvis de bliver ved med at hakke på os, så vil vi også …. Altså det gør et eller andet ved ens stolthed og faglighed, at uanset hvad faen man gør – om man så står på hovedet til på søndag, så er de stadig ikke tilfredse. Til sidst bliver det sådan noget mudder kastning, for vi er jo heller ikke tilfredse med, hvordan det kører på. Vi følte vi mødte en mur af enten tavshed, eller også fik vi et møgfald…….. det har jo også eskaleret i takt med, at vi er blevet mere og mere presset, og de er blevet mere og mere presset – den

62

frustration ligger jo lige et lag mere på. Hvis det hele bare kørte og var i balance, så blev man måske heller ikke irriteret over det, som hvis det bare bliver et lag oven på, at det bare har været lortedag. …. Så ringer der en eller anden ovrefra og giver en et eller andet møgfald over noget, som man måske slet ikke har haft noget med at gøre, og som man i øvrigt synes er fuldstændig irrelevant. Så næste gang hun ringer, så er man måske allerede en lille smule irriteret inden hun overhovedet åbner munden.

I: har du en forestilling om, hvad de mon laver derovre på H – anæstesi?

C: vi er jo derovre for at gøre vores operationspatient nummer 1 klar. Og så har vi patienter som skal have fjernet mandler onsdag og fredag, hvor der er en sygeplejerske ovre og passe tre patienter derovre. Og så har ca. hver anden fredag, jet – ventilerede patienter, som der så også er en sygeplejerske ovre at passe derovre. Og det er det vi har at ligge det op på – altså det vi ser og hører, når man er derovre – så går man jo frem og tilbage på OP og sådan noget. Men vi snakket om det der med at skulle derover at være en dag, men det har der bare ikke været ressourcer til.

I: så det du ved om dem, det er hvad du har set og hørt! – men hvad har du set?

C: de er jo på stuerne og kommer ind og henter patienterne og vi ser dem, når de har de der tavlemøder om morgenen. Og så tænker man – meget af det foregår jo ved, at enten så har man ikke fået sagt til patienten at de skal tage uret af, eller også har de taget det på igen – det sker jo også ikke? Og så ringer der en over og siger: ” det der ur kan I godt komme og tage af”, og så tænker man: ” hvor svært er det lige at du tager det af?” hvorfor skal man ringe over og flå hovedet af nogle? For så tænker jeg, ved de ikke, at vi har andet at gøre, end at tage uret af folk? Vi sender jo ikke en patient over, med ur på, for at genere dem. Og det er egentlig det, vi gerne vil have dem til at forstå; det er, at der er jo ikke noget af det der sker her oppe, vi gør, for at genere nogle. Da vi var til den der kommunikationsdag (temadag) - de to anæstesipiger som så var i min gruppe, de sagde jo også, at de kunne godt forstå hvad der foregik. Og så sagde jeg også, at jeg kan sagtens forstå at det er frustrerende for jer – og at I har travlt, og at tingende skal være i orden. VI har da også det største ønske om at tingende skal være i orden – men sådan er verden bare ikke. Altså hvis verden var på en snore linje, jamen så behøvede vi slet ikke at være her. Og vi har talt om her på sengeafdelingen, at vi vil egentlig gerne have dem derhen hvor det er helt okay at I ringer, hvis patienten ikke har fået den medicin de skal have eller et eller andet – men sådan noget puller værk, det er simpelthen ikke værd at ringe og skælde ud over – og da slet ikke at vi skal komme over – gå herfra og derover for at pille et ur af, og så gå tilbage igen. Og så efterlade de der 6,7,8 patienter vi har herovre, for at pille et ur af. – den har vi snakket meget om – og den døjer jeg virkelig meget med at se, hvor den hører til henne. Den hører altså ikke til …..

I: hvad siger de så, når I præsenterer det for dem?

C: … det skal vi bare…… det er ikke deres arbejde. Men vi gør altså også meget som ikke er vores arbejde. Men det er altså en fleksibelt verden vi lever i. altså hvis jeg ser at en af mine kolleger har glemt, jamen så gør jeg det da – jeg går da ikke hen og siger:” hør lige her – hvorfor er det at du ik…?” det kan da godt være at jeg går ind og spørger hende bagefter, og siger: ” ham der derinde, var det med vilje og sådan og sådan?” men det kunne jo være, at hun ikke vidste det – det kunne også være, at hun havde glemt det. Men jeg kunne da ikke drømme om, at fare ind til min kollega, og skælde ud over et eller andet. Jeg synes jo, at vi er kolleger, men den opfattelse den…..

63

I: altså, du tænker, at du er kollega med H – anæstesi?

C: jamen det er vi jo. altså i princippet så er H sengeafdeling, ambulatorium og anæstesi – det er jo en.

I: har du et eksempel hvor du tænker: ”her fungerer det faktisk godt?”

C: ja, en masse – især efter temadagen, hvor de ligesom også har hørt os fortælle om, hvad det ligesom er, hvad vi oplever – hvordan vi oplever vores hverdag. Altså, det var en morgen, hvor der var ordineret noget præ til vores små tons børn(tonsiller) – men vi giver dem aldrig præ – det giver de dem altid på OP, og sådan har det altid været. Og den dosis som var ordineret, var så også helt fuldstændig ude i skoven. Og der går jeg så ud og siger til hende: ”jeg har altså ikke givet det her præ”, og så kunne jeg se på hende, at hun skulle sådan lige til at sige: ”hvorfor har du ikke det”, hvor jeg så siger: ”han er 5 år gammel og sådan og sådan”, og så siger hun:” det var simpelthen bare i orden”, og hvor hun så kommer hen …… der var også en anden gang, hvor der var en patient med sukkersyge, og det var åbenbart smuttet ved narkose tilsynet, hvor jeg ringer ned og siger, at vi har den her patient – skal der et GIK drop til? Jamen det skulle der så – så det er jo ikke kun de dårlige ting, men det er de dårlige ting, du husker, når du ikke sådan synes, at samarbejdet kører super.

I: hvad gør det ved dig, når sådan de gode ting sker?

C: jamen, jeg bliver glad, for selvfølgelig får man ros for noget man har opdaget, men også det der med, at man kommer til at snakke med dem. I starten …. Altså det er først her efter tema dagen at de er begyndt at hilse på mig, og jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan man gå forbi et andet menneske, uden så meget som bare at nikke, hvis det er man ikke synes, at ens mund skal kunne åbne. Og det er også noget som alle de her grupper blev konfronteret med, egentlig kom til – kunne man sådan mærke på dem ” det er vi egentlig nok ikke så gode til” og da vi startede med at komme ovre i opvågningen, da var vi bare i vejen – anæstesien syntes vi var i vejen – det var simpelthen bare for træls!

I: Hvordan kunne I mærke det?

C: jamen, nogle af dem sagde det direkte – vi plejer altså at stå her!

I: men hvad er der sket, siden I alligevel har fået et samarbejde op at køre?

C: jamen, som en af mine kolleger sagde:” jeg tror de har fundet ud af, at vi ikke er helt idioter” og det var egentlig nok det, som mange af os sad med, at de havde fundet ud, at vi rent faktisk kunne noget. Det har egentlig været sådan længe – og sådan tænkte jeg også da jeg startede her; de har ikke regnet sygeplejersken her på sengeafdelingen for noget som helst.

I: når du siger de …….?

C: jamen, det er en blanding af OP, AMB og anæstesi

I: det må være hårdt at gå i…..

C: jeg har hængt mig i, at jeg har følt mig utrolig velkommen heroppe. Men det er også fordi, at hvis du stillede dem der op på en række …. Altså jeg vil kunne kende dem, for vi henter ting og sådan noget, men hvis du stillede mig op blandt 50 andre, så ville de ikke ane hvem jeg er.

64

I: det er den fornemmelse du har

C: ja – og det tror jeg at der er mange af mine nye kolleger …. Altså vi var tre der startede samtidig – og de aner ikke hvem vi er

I: så det jeg hører dig sige, det er at det betyder meget for dig, at have denne her tætte kontakt – og føle at I er kolleger

C: bare det der med at de gider sige hej, hel juhu oplevelse for dem….

I: har det gjort en forskel tænker du?

eller hilse. Altså vi har haft nogle fra OP og AMB og vi har også haft nogle derovre, og de har jo en hel anden – ”nårh, er det sådan” – altså det er sådan en

C: men det har det i hvert fald for ambulatoriet, for de har også fået øjnene op for, hvad det har af konsekvens, hvis de sender en dårlig patient op uden en venflon. Det har en konsekvens for os, for vi er måske kun 7 eller 8 som kan ligge en venflon – resten kan ikke. Det er jo et problem, hvis det er i en aftenvagt feks. Hvor der er 4 i vagt. Og hvis de ikke kan, så skal vi have fat i narkosen, og hvis de ikke er der, skal vi have fat i A – anæstesi, og de synes sgu ikke altid det er fedt at skulle rende helt herop kl. bøh om aftenen. Og der kan jeg mærke på dem som har været heroppe, at det går pludselig op for dem, hvad det betyder for os, når de i princippet ikke gør deres arbejde. Jeg har også sagt til MU – samtaler, at jeg ligesom synes, at de skal være bedre til at introducere til de samarbejdspartnere vi ligesom har

I: hvordan vil du kunne gøre det?

C: jamen, det kunne man gøre ved at sige, alle nyansatte skal feks, to dage derover eller sådan et eller andet. Det vil ikke kræve så meget. Jeg foreslog også på den der tema dag, at man 4 gange om året lavede sådan et fælles møde, hvor …. Det behøvede jo ikke at være sådan en bestemt ting – det kunne jo bare være nu er der kommet nyt præ skema ” hvad synes vi om det, og hvad synes I om det?” vi har så mange grupper, men dem som ikke er med i de grupper, kunne jo også godt have et eller andet bidrag til den enkelte. På den der tema dag, kom vi jo også til at snakke om alt mulig andet – altså” vi gør sådan og havde tænkt sådan….”

I: så du mener der går en masse udvikling tabt…..

C: simpelthen fordi vi ikke aner hvem vi snakker med i telefonen …. Der var en af de der anæstesisygeplejersker der sagde: ” når jeg ringer over, så føler jeg at jeg taler med en, som simpelthen ikke ved en skid om noget som helst”. Så siger jeg:” jamen, ved du hvem det er du snakker med”? ” nej, men nej, men så sagde hun også, hvis jeg vidste hvem jeg snakkede med, så ville jeg jo vide, at hun plejer da at vide hvad hun snakker om” det sagde de direkte, at det betød noget for dem – hvor tungt det vejede det som bliver spurgt om, for de er jo også i en travl hverdag. Det kunne jo være de var ved noget, når deres telefon ringer, men jeg kan jo ikke vide, hvad de er midt i. men hvis det betyder noget for dem hvem de taler med, så betyder det da lige så meget for mig. Jeg kunne godt tænke mig at vi snakkede noget mere sammen – jeg tror det vil lette på mange ting. Der er i hvert fald mange ting som er blevet lettere efter vi har været sammen, bare den ene dag.

65

Documents

Web viewMed denne opgave tager jeg på rejse i sygehusvæsenets univers. Jeg gør særligt stop i den verden, hvor sygeplejerskerne færdes, og undersøger de