Upload
peter-finn
View
229
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
http://www.fkbnet.dk/wp-content/uploads/2015/04/BV-2014-06-august.pdf
Citation preview
BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
Skjulte hulrum er en særlig risiko i idrætshaller Foto: Bjørn Nielsen/Bpln.dk
Side 12-15
NR. 6 · August 2014
NR. 6 · August 2014 · 12. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)
UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk
REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: [email protected]
Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: [email protected]
EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: [email protected]
ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: [email protected]
OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli
OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk
BLADUDVALGBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen
LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk
TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20
Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.
UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).
Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september 2014 er 1. september 2014.
BRANDVÆSEN IndholdLeder: Vi har arbejdstøjet på
Af Niels Mørup. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3
Navne:
BF: Beredskab i en foranderlig verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 BF: Hæderstegn fra Forbundet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Rykkergebyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Per Højriis Vedsted: Forebyggelse i større sammenhæng . . . . . . . . . . . . side 6
Sammenlægninger:
Målet er synergi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 L-F: Sammenlægninger med lokale løsninger
Af Peter Søe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Ingen adgang for det fælles brandvæsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 KL bør yde førstehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 Fælles kommissioner kan blive meget store . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11
Brandsikring i haller:
Lukkede hulrum vanskeliggjorde slukning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Skjulte risici i gamle idrætshaller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Genopbygning: 60 mio. kr.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 CBK-Hallen: Røgdykkerne nåede lige ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18
Benzin-gejser:
20 meter benzin-gejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 59 Beredskabsmeddelelse blev forsinket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 61 Sådan skete bruddet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 62 Kostbar oprensning efter benzinudslip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 62 Benzin værre end diesel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 63 Beredskabsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 63
Kulilteforgiftning:
Besværlig redning 15 meter under dæk
Af Jess Damgaard Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 64 Danmark er storforbruger af træpiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 65 Højderedning i små rum. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 66 Hvilket rum på skibet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 67 CO kom muligvis gennem utæt luge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 68 Sverige hårdt ramt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 69
Bornholm: 3 ud af 6 brandstationer lukket på 5 år . . . . . . . . . . . . . . . side 70
Forebyggelse:
Et besøg værd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 72 2.000 branddøde på 25 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 72 43 døde på 6 måneder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 73 De tre elementer i projektet Brandsikker Blig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 73
Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 74
3
LEDERAugust 2014 · BRANDVÆSEN
Vi har arbejdstøjet påDet gælder om at finde de bedste partnere og de bedste løsninger for netop vores kommuner
N u er sommeren for alvor over
os, og forhåbentlig nyder I det
i fulde drag. Mange af os får
holdt en god, lang sommerferie, hvor
vi får koblet af, og hvor hverdagens
store og små trivialiteter kommer lidt på
afstand. Når man så møder ind efter en
vel overstået sommerferie, venter nye,
spændende opgaver, som man med frisk
energi kan kaste sig over.
For os vil det i år være sammenlæg-
ningerne af de kommunale brandvæse-
ner, der står højt på dagsordenen.
BUNDEN OPGAVEDet er en opgave, vi ikke kan sige nej til.
Det er politisk besluttet, og det frem-
går som bekendt af aftalen mellem KL
og regeringen, at vi skal reducere til
20 beredskaber i stedet for de nuværen-
de 86. Og når man ikke har et valg, så
kan man jo lige så godt krybe i arbejds-
tøjet og klø på.
Det er vigtigt, at vi alle steder finder
de bedste løsninger for vore kommuner.
Der er ikke én model, der passer til alle.
Der vil være individuelle hensyn, og vi er
dem, der kender dem bedst.
Jeg håber på en god og konstruktiv pro-
ces alle steder, hvor der kommer til at ske
inddragelse af relevante hensyn, således
at nabokommunerne i fællesskab opnår
en god løsning for hele det kommende,
større brandvæsens dækningsområde.
Når det er sagt, så ved jeg jo, at det
ikke nødvendigvis er nemt at finde de
gode løsninger, men igen er konstruktiv
dialog mellem de beredskabsfaglige
parter vigtig. Det er os, der kender vores
områder og brandvæsener, og hånden
på hjertet, så kender vi jo dermed også
brandvæsenernes styrker og svagheder.
VI SKAL HAVE EN GOD PROCESDet er nu, vi skal være klar til at agere
og være proaktive, så vi får skabt 20
nye brandvæsener i Danmark, som er ef-
fektive og stærke spillere på det danske
beredskabslandkort.
FKB vil naturligvis have fokus på den
kommende proces og gennemføre ar-
rangementer, der kan understøtte den
kommende sammenlægningsproces
samt den kommende proces vedrørende
den risikobaserede dimensionering.
God fornøjelse med det forestående
arbejde, og husk at holde en god tone
hele vejen gennem sammenlægnings-
processerne.
VEL MØDT PÅ ÅRSMØDETOg midt i al den virak om sammenlæg-
ning har vi også et forestående års-
møde, hvor vi kan mødes og som altid
drøfte aktuelle problemstillinger for
brandvæsnerne i Danmark. Mon ikke vi
kommer til at tale en del om sammen-
lægning på årsmødet?
Som altid glæder jeg mig til det, fordi
det ikke mindst i den givne situation er
vigtigt, at vi fastholder årsmødetradi-
tionen. Her har vi altid kunne mødes og
udveksle ideer og nye tanker.
Man kan få brug for at få en second
opinion omkring drøftelserne i ens eget
område, og her er jeg sikker på, at kol-
legaer er klar på årsmødet til at sparre,
coache eller måske bare lytte, hvis det
er det, der er mest brug for.
Vi ses på årsmødet.
Af Niels Mørup,
formand for FKB
Det er politisk besluttet, og det fremgår som bekendt af aftalen mel-lem KL og regeringen, at vi skal reducere til 20 beredskaber i stedet for de nuværende 86
FKB vil naturligvis have fokus på den kommende proces og gennemføre arrangementer, der kan understøtte den kommende sammen-lægningsproces
80 ÅR MED BEREDSKABSFORBUNDET BRANDVÆSEN · August 2014
4
B eredskabsforbundet har netop
markeret 80-året for sin grund-
læggelse med et skrift, der
tydelig viser, hvordan forbundet hele
tiden har skullet tilpasse sig en foran-
derlig verden med både krig, kold krig og
strukturmæssige ændringer. Nu skal for-
bundet endnu en gang finde et ståsted
i en beredskabsstruktur, der endnu ikke
er helt på plads.
En af opgaverne bliver uden tvivl et
medansvar for befolkningsuddannelse
i et også i dag sårbart samfund.
LOKAL FORANKRINGBeredskabsforbundets landschef, Per
Junker Thiesgaard, hæfter sig i jubilæ-
umsskriftet ved, at frivillige vil være
frivillige i deres egen by.
Når frivillige samles i større frivillig-
enheder – i forbindelse med fælleskom-
munale beredskaber – kan man ikke
undgå, at et betydeligt antal falder fra,
også selv om man skaber flotte faci-
liteter. Derfor har forbundet en vigtig
opgave i at sikre den lokale forankring
i egen by, landet over.
DIGITALE FRIVILLIGEEn anden vigtig forudsætning for at
holde på den frivillige styrke er, at de
bruges i det daglige. Her er netop be-
folkningsuddannelse i forebyggelse et
godt område.
Dernæst gælder det om at få fat i de
unge. Det kan ske gennem initiativer
som ungdomsbrandkorps, som forbun-
det ikke selv skal oprette, men hvor
forbundet efterfølgende kan motivere
de unge til at fortsætte som frivillige
i redningsberedskabet, , nævner Per
Junker Thiesgaard.
Et særligt område, der kan tiltrække
unge, kunne være som Digitale Frivillige
i en støttelinje, hvor de hjælper i en stab
med at svare på spørgsmål, som bered-
skabet modtager via sociale medier, eller
sikrer, at de officielle budskaber bliver
delt bedst muligt på medierne, foreslår
landschefen.
DIGITAL SÅRBARHEDTom Behnke, Beredskabsforbundets
nye præsident, roser de frivilliges store
engagement i forbindelse storme og
oversvømmelser. Sammen med det
faste personel slider frivillige med at
fjerne væltede træer fra togskinner
og vejbaner, med at pumpe vand og
meget andet.
Også han nævner den digitale virke-
lighed, blot i form af sårbarheden i den
digitale infrastruktur. Beredskab, læger,
banker m.v. er dybt afhængige af, at it-
systemerne fungerer.
Her vil frivillige kunne støtte bered-
skabet ved at etablere kommunika-
tionsnet og kommandocentraler,
mener han.
BEREDSKAB I EN FORANDERLIG VERDENBefolkningsuddannelse bliver en af Beredskabs-forbundets nye opgaver. Nu kommer de frivillige Af Erik Weinreich
Beredskabsforbundets 80-års skrift kan hentes på www.beredskab.dk
NAVNEAugust 2014 · BRANDVÆSEN
5
Jakob Vedsted Andersen, Beredskabs-
chef for Københavns Brandvæsen,
Flemming Nygaard-Jørgensen, Bered-
skabschef, Næstved Brand & Redning,
Pia Johnsen, Redningshundefører- og
instruktør ved Horsens Redningsbe-
redskab, Peter Seloy, Beredskabschef
i Albertslund Kommune, og Torben Tørnqvist, Beredskabschef i Langeland
Kommune.
Hæderstegnene er blevet uddelt siden
1957.
P å landsrådsmøde i Nyborg for
nylig uddelte Beredskabsforbun-
det 21 hæderstegn for anerken-
delsesværdigt arbejde for beredskabs-
sagen i Danmark. Blandt modtagerne
var følgende fra de kommunale red-
ningsberedskaber:
Hæderstegn fra Forbundet
Foto: Johnny Wichmann
Vi har i FKB aldrig haft rykkergebyr. Det
har ikke været nødvendigt. Regninger
er blevet betalt til tiden, eller næsten
til tiden. Sådan er det desværre ikke
længere.
Flere og flere trækker betalingen.
Om det skyldes implementeringen af
elektroniske betalingsmetoder med
større risiko for, at fakturaer bliver
overset eller glemt, skal vi lade være
usagt, men tanken er nærliggende.
I hvert fald oplever vi ofte, at kunder
siger, at “de aldrig har modtaget en
faktura”, selv om vi i vores fakture-
ringssystem kan konstatere, at de er
fremsendt.
Udviklingen giver en del ekstra admi-
nistrativt arbejde, hvorfor vi ser os
nødsaget til at indføre et rykkergebyr
på 100 kr. med virkning fra 1. oktober.
Vi beklager, men nu er I advaret!
Venlig hilsen
KASSEREREN, FKB
RYKKERGEBYR
P er Højriis Vedsted, beredskabs-
chef i Jammerbugt Kommune og
kandidat som suppleant til FKBs
bestyrelse, har succes med forebyggelse
i et helhedsorienteret perspektiv. Bl.a.
har kommunen et af landets laveste
antal blinde ABA-alarmer:
- Vi tager en snak både med ledelse
og med de medarbejdere, der står med
aben, når alarmen lyder, lige som vi
tilbyder kurser for de driftsansvarlige.
Virksomhederne har en interesse i at
undgå de blinde alarmer, og for samfun-
det er de et spild af ressourcer.
- Resultatet er, at vi på næsten 60
ABA-anlæg kun har omkring 20 blinde
alarmer om året. Landsgennemsnittet
ligger på ca. en blind alarm pr. anlæg.
I det hele taget har Per Vedsted og
hans kolleger en tæt dialog med kommu-
nens virksomheder, startende allerede
i planlægningsfasen og i den egentlige
sagsbehandling:
- Vi har en del byudvikling i den del af
kommunen, der er tættest på Aalborg,
og vi bruger rigtig meget krudt på den
nye bygningsmasse. Medarbejdere på
den nærmeste brandstation inddrages
i den brandtekniske byggesagsbehand-
ling, og når bygningen tages i drift, er
bygningsejerne kun glade for at vise
holdlederne rundt og fortælle, hvad
virksomheden producerer. På den måde
kender holdlederne bygningen allerede
inden den første alarm.
BRANDSIKKERHED PÅ TRE SPROGDe 8.300 sommerhuse i Jammerbugt ud-
gør en særlig risiko, hvor Per Vedsted lige-
ledes har en god dialog med ejerne om fx
at fjerne kvas i skel. Desuden har bered-
skabet en hel side om brandsikkerhed i et
blad, der udleveres til alle sommerhuse på
tre sprog, og som også fortæller om renova-
tion, læger m.m. Her er der god lejlighed til
at beskrive, hvordan man bør hælde vand
på gløderne, inden man tømmer grillen.
Et lille projekt med holdningsbear-
bejdning, og det ikke koster noget, siger
Per Vedsted, der gerne låner af kollegers
gode ideer. Det gælder bl.a. et års-tema
for brandsyn af kommunale bygninger.
Her prøver beredskabet at fokusere på,
hvilke skadetyper som brand og hær-
værk, der kan tænkes ind i brandsyns-
delen. Eksempler er placering af reno-
vation op ad bygninger og gennembrud
af brandadskillelser ved IT-kabling på
institutioner.
DÆKKET INDPer Vedsted, 47 år, har 20 års erfaring i
redningsberedskabet i Greve, Karup, Thisted
samt Beredskabsstyrelsen. For fire år siden
blev han beredskabschef i Jammerbugt.
Han er kredsleder i FKB Kreds 1 Nord-
jylland, og inden sin accept af kandida-
turet som suppleant til bestyrelsen har
han sikret sig lokal rygdækning fra sine
kolleger, så han får den fornødne tid til
bestyrelsesarbejdet.
NAVNE BRANDVÆSEN · August 2014
6
Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: [email protected]
Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for
BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk,
og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring
efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres.
Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv
de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny
arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under
fanebladet ”kontakt”.
Husk at meldeny adresse
En af Per Vedsteds kæpheste er, at forebyggelse skal ses i et nært sam-spil med det operative beredskab.
Answers for infrastructure.
Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser
Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!
Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning
Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.
Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?
80354 SIEMENS annonce - Sinorix NY .indd 1 05/08/08 16:59:27
FOREBYGGELSE SKAL SES I EN STØRRE SAMMENHÆNGKandidat til bestyrelsen har succes med nedbringelse af blinde ABA-alarmerAf Erik Weinreich
Resultatet er, at vi på næsten 60 ABA-anlæg kun har omkring 20 blinde alarmer om året
Answers for infrastructure.
Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser
Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!
Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning
Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.
Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?
80354 SIEMENS annonce - Sinorix NY .indd 1 05/08/08 16:59:27
SAMMENLÆGNING BRANDVÆSEN · August 2014
8
O verordnet skal de nuværende
86 kommunale redningsbered-
skaber senest pr. 1. januar 2016
lægges sammen til 20 enheder, men der-
udover er det frit slag for kommunerne
til at finde lokale løsninger.
Sådan lyder konklusionen på FKBs
chefseminar den 19. Juni, der samlede
ikke færre end 84 deltagere.
Samarbejdet skal som minimum gælde
det operative område og vil i så fald
kunne organiseres efter beredskabs-
lovens § 13 eller som et I/S (Vestegnens
Brandvæsen). Hvis samarbejdet også
skal omfatte myndighedsområdet, er
løsningen et selskab efter kommune-
styrelseslovens § 60 og Beredskabs-
lovens § 10.
For at nå de 20 enheder, kan man
tage udgangspunkt i fx befolkningstal-
let, i arealet eller ca. fire enheder i hver
af de fem regioner, men overordnet er
der ingen krav, og de nye beredskabs-
områder må gerne krydse både regions-
grænser og politikredsgrænser.
Nogle steder kan en politikredsgrænse
måske være praktisk, mens kriterier som
infrastruktur, geografisk sammenhæng,
risikoprofil eller indbyggertal andre
steder kan vægte højere.
Generelt bør samarbejder ske, hvor
man samlet opnår den største synergi.
En særlig udfordring er de mindre øer,
og det kan overvejes, om de skal have
en særstatus.
NÆRHEDPå chefseminaret blev det flere gange
understreget, at det forebyggende og
det operative område hører uløseligt
sammen, så uanset løsningsmodel er det
vigtigt at sikre den lokale tilknytning.
Det gælder også til kommunernes andre
forvaltninger, ikke mindst hver enkelt
kommunes miljø- og byggemyndigheder.
Ja, helt ud til forvaltningernes planer
for fortsat drift.
Ønsket om nærhed kan samtidig give
nogle begrænsninger, idet man bør
overveje, hvor mange kommuner, en be-
redskabsenhed kan betjene og samtidig
opnå den ønskede nærhed og faglige
sammenhæng.
STORDRIFTForventningen er, at de store bered-
skabsenheder vil give stordriftsfordele,
herunder:
• Nærmeste relevante ressource til en
given hændelse uden skelen til kom-
munegrænser
• Nytænkning af indsatsledervagt
• Optimering af vagtcentralstruktur
• Øget kvalitet og ensartethed i uddan-
nelse og kompetenceudvikling
• Mere specialisering
• Mere faglig sparring og bedre tvær-
gående udnyttelse af spidskompe-
tencer
• Bedre udnyttelse af mandskab og ma-
teriel på tværs og dermed en styrket
robusthed
• Optimering af logistiske opgaver så
som drift af beredskabsdepot, slange-
vask, røgdykkerværksted m.m.
• Besparelse på indkøb
• Udbredelse af eksisterende service-
opgaver til flere af de deltagende
kommuner
• Indførelse af nye serviceopgaver
• Ensartede koncepter
• Bedre muligheder for rekruttering, idet
de nye organisationer kan opfattes
som værende mere interessante
Der er intet krav om, at kommunerne inden
for den enkelte beredskabsenhed skal
have samme serviceniveau. Der er således
mulighed for, at hver enkelt kommune
betaler for præcis den service, den ønsker.
Det gælder ikke alene responstid og
udrykningssammensætning. Det gælder
også de serviceopgaver, der ikke hører
under beredskabsloven, og som mange
kommuner i dag har henlagt til bered-
skabet, fordi det er praktisk og/eller
økonomisk fordelagtigt.
RBDDet er en naturlig forudsætning, at der
i hver enhed udarbejdes en fælles Risi-
kobaseret Dimensionering som grundlag
for en tilpasning af den nye enheds
serviceniveau på det administrative,
forebyggende, samt operative område-
ikke mindst med specialmateriel.
Denne fælles dimensionering skal sam-
tidig tilgodese serviceniveauet i de enkelte
kommuner i den nye beredskabsenhed.
PROCESSENPå mødet blev det understreget, at det
er vigtigt, at der ude i organisationerne
opnås ejerskab til sammenlægningspro-
cessen, så alle medarbejdere føler sig
hørt. Den faglige medindflydelse er et
nøgleord for et succesfuldt resultat. Ikke
mindst for deltidsansatte og frivillige.
KOMMUNER OG STAT HVER FOR SIGUd over aftalen om de kommunale
redningsberedskaber har regeringen
meddelt, at der skal spares 125 mio. kr.
på det statslige redningsberedskab at
der skal overføres opgaver fra Staten til
kommunerne.
STRUKTURUDVALGETI hele slutspillet om fremtiden har Red-
ningsberedskabet Strukturudvalg holdt
sommerferie. Der er varslet nyt møde
i løbet af august-september, så der kan
blive lagt en sidste hånd på rapporten.
Målet er mere synergiBortset fra et krav om 20 beredskabsenheder er det frit slag for kommunerne til at finde lokale løsningerAf Erik Weinreich
Man bør overveje, hvor mange kommuner, en beredskabsenhed kan betjene og samti-dig opnå den ønskede nærhed og faglige sam-menhæng
SAMMENLÆGNINGAugust 2014 · BRANDVÆSEN
9
L olland Brandvæsen og Guld-
borgsund Redningsberedskab
blev lagt sammen alene ud fra
faglige ønsker. Vi havde et formidabelt
samarbejde, som vi gerne ville styrke.
Sammenlægningen var ikke et politisk
eller administrativt spørgsmål, og derfor
foregik sammenlægningsarbejdet langt
hen ad vejen uden direkte involvering af
kommunaldirektører og politikere.
Det blev en rigtig god proces, hvor vi
selv fik muligheden for at levere en fuld
færdig plan som beslutningsgrundlag for
det politiske niveau.
Jeg kan kun opfordre til, at kolleger
ved de kommende sammenlægninger er
tidligt ude og sørger for at arbejde sam-
men. Glem alt om små kongedømmer.
Lav en struktur med plads til alle op til et
rimeligt niveau og hold i første omgang
besparelser uden for.
JURIDISKE FORHOLDVi havde meget kort tid til at lave det
juridiske arbejde for sammenlægningen,
herunder samordningsaftalen, som skal
godkendes af Statsforvaltningen.
Her bør der afsættes de nødvendige
ressourcer til at afdække og beskrive alle
de juridiske aspekter, herunder ejerfor-
hold af bygninger, materiel og udrust-
ning; forsikringsmæssige forhold for
faste, deltidsansatte, frivillige, bygnin-
ger, materiel, køretøjer og udrustning;
økonomiske forhold, ansættelsesforhold
for alle personalekategorier.
Vi nåede ikke at beskrive det hele,
og enkelte områder står stadig lettere
uklart hen.
KONTAKTDIREKTØR BLANDER SIG IKKELolland-Falster Brandvæsen er en selv-
stændig, juridisk enhed med beredskabs-
chefen som øverste, administrative
leder. Brandvæsnet er dog knyttet op
på Lolland Kommune som administrativ
kommune.
Det er her, vi kan hente hjælp, og her,
vi har en kontaktdirektør, der kan sikre,
at vi ikke arbejder i en ”modsat” retning
af, hvad man administrativt gør i de to
ejerkommuner. Dette har vist sig som en
fordelagtig løsning på mange områder,
da det også sikrer, at vi som brand-
væsen får informationer om, hvad der
sker kommunalt, herunder i KL regi.
Kontaktdirektøren indgår ikke i den
daglige administration og blander sig
ikke. Beredskabschefen refererer i alle
beredskabsfaglige henseender til kom-
missionsformanden.
SAMMENLÆGNING FOR SIGVed indplacering af medarbejdere er
det vigtigt at melde ud, hvad øvelsen
går ud på. Vi ønskede ingen besparelse
knyttet op på sammenlægningen og
meddelte, at alle medarbejdere ville
blive overflyttet med fuld anciennitet,
titel mv. Det gav ro på organisationen,
der arbejdede målrettet mod sammen-
lægningen.
Eventuelle besparelser kan med fordel
gennemføres i de enkelte beredskaber
før sammenlægningen eller, hvis det er
muligt, på et senere tidspunkt.
Under alle omstændigheder er det
politiske forlig om sammenlægning til 20
beredskaber i virkeligheden to beslut-
ninger: Sammenlægning og besparelser.
Disse bør holdes skarpt adskilt.
POLITIKERE VALGTE CHEFENFordeling af chefposter blev foretaget af
de to øverste chefer, med undtagelse af
deres egne indplaceringer.
For også at sikre arbejdsro i de øver-
ste ledelseslag fik alle mulighed for at
byde ind på de fremtidige stillinger. De
to chefer definerede herefter sous-
chefstillingen og fastlagde et indhold,
som begge fandt spændende, og lod
de to eksisterende kommissioner om at
beslutte indplaceringen af chef og sous-
chef uden indstilling.
NAVN OG LOGOAlle faste medarbejdere fik lov til at byde
ind på det fremtidige navn, og det navn,
der fik flest stemmer, blev valgt.
Vi fastsatte kravene til et nyt logo
(farver, udformning, heraldik mv.) og
udskrev en konkurrence blandt alle
medarbejdere og frivillige, med udgangs-
punkt i, at det ikke måtte ligne et af de
to tidligere våbenskjold.
Herefter besluttede chefgruppen (4
personer), hvilket logo det skulle være.
FORDELING PÅ LIGE VILKÅRSørg for, at kommunerne betaler på lige
vilkår. Det er ikke det samme som at
betale ens takst.
Lolland og Guldborgsund har samme
areal og serviceniveau men henholdsvis
40.000 og 60.000 indbyggere.
Vi valgte derfor ikke en fordeling af
udgifter efter indbyggertal men gik ud
fra de hidtidige budgetter.
Det gjorde det også lettere at fort-
sætte den hidtidige struktur uden at
samle alle medarbejdere ét sted. Med
et område på 1.800 km2 ville det give
uforholdsmæssig meget kørsel. Alene
fra Gedser til Nakskov tager det op mod
halvanden time.
PRÆCIS SOM FØRVi håndhæver, at vi fortsætter på samme
Sammenlægning med lokale løsningerFaglig sparring klares på storskærm. Lolland-Falster Brandvæsen er en faglig sammenlægning med plads til kommunale forskelleAf Peter Søe, beredskabschef, Lolland-Falster Brandvæsen
Lolland Guldborg-sund
SAMMENLÆGNING BRANDVÆSEN · August 2014
10
måde som tidligere. Beredskabet er
stadig en lille spiller på de kommunale
baner, så vi er og skal være en ser-
vicepartner for de øvrige, kommunale
myndigheder.
I Guldborgsund var byggesagsbe-
handling og forebyggelse lagt sammen.
Beredskabet var sagsbehandler både på
det brandtekniske i forhold til bered-
skabsloven og på byggelovens kapitel 5.
På Lolland er forebyggelse placeret
på beredskabets adresse i Maribo, mens
byggesagsafdelingen ligger i Rødby. Her
har beredskabet uddannet byggesags-
behandlerne til at klare alt det alminde-
lige brandtekniske, så de kun inddrages i
mere problematiske opgaver.
To meget forskellige løsninger, som er
bibeholdt efter sammenlægningen.
FAGLIGHED PÅ STORSKÆRMI hele spillet har vi ikke glemt den faglige
sparring, og med dagens teknik kan
medarbejdere let kommunikere med
hinanden og diskutere sager, fx på
videomøder.
Meget simpelt smider man store
skærme op på væggene med tilkoblet
computer. Det havde Guldborgsund al-
lerede før sammenlægningen, fordi det
var lettere at diskutere en tegning på en
storskærm, og vi er netop ved at køre et
nyt konferencesystem ind.
Det er klart, at det giver ikke samme
udbytte som et større, fagligt forum i
én bygning. Spørgsmålet er, om man vil
være tæt på den enkelte byggesagsbe-
handler eller på et stort, fagligt forum,
og vi vurderer, at det er langt det bedste
at fortsætte lokalt uden en masse spild-
tid på vejene.
Alligevel har vi den fordel, at man i
ferieperioder kan agere i begge kom-
muner.
INGEN ADGANG FOR DET FÆLLES BRANDVÆSEN§ 60 selskaber må hverken benytte SKI fælles-indkøb eller kommunale IT-platformeAf Erik Weinreich
F orskellige regler spænder ben for
praktiske løsninger, når kom-
munale beredskaber lægges
sammen. I det mindste nogle af disse
forhindringer burde umiddelbart kunne
fjernes, mener beredskabschef Peter
Søe, Lolland-Falster Brandvæsen.
LUKKET FOR FÆLLESINDKØBEn af blokeringerne gælder fællesindkøb.
Et § 60 selskab, der ejes af flere
kommuner, har således ingen adgang
til at handle på SKI-aftaler (Statens og
Kommuners Indkøbs Service). Selv om
aftalerne burde dække alle offentlige
og halvoffentlige indkøb, har Moder-
niseringsstyrelsen tydeligt fortalt, at
Lolland-Falster Brandvæsen ikke måtte
bruge aftalerne til indkøb at et nyt mo-
biltelefonsystem.
§ 60 selskaber er nemlig ikke omfat-
tet af SKIs udbud, fordi selskaberne ikke
er en del af kommunerne.
Her bør man fra centralt hold hurtigst
muligt rette op på fejlen og sikre § 60
selskabers ret til fællesindkøb, mener
Peter Søe.
FØLSOMME OPLYSNINGERLidt vanskeligere er en fornuftig indgang
til kommunernes IT-oplysninger, der kan
indeholde personfølsomme oplysninger.
Lolland-Falster Brandvæsen har admi-
nistration hos Lolland Kommune men må
som et selvstændigt selskab i princippet
ikke benytte kommunens IT-platform
eller kunne se nogen af kommunens
systemer. I hvert fald skal adgangen
være begrænset til de oplysninger, som
kommunen skal levere rent administra-
tivt, og det omfatter ikke journalisering.
Ved brandsyn kan brandinspektører
derfor ikke hente en gammel byggesag
hos kommunen men må håbe på, at den
ligger i brandsynsprogrammet FRIDA.
Rent praktisk finder man løsninger
i forhold til Lolland Kommune, mens
adgangen til oplysninger i Guldborgsund
er lukket land. Ved nye byggesager
beder brandvæsnet om at få tilsendt
sagen fra byggesagsbehandleren.
Det gælder for øvrigt også den anden vej,
idet kommunerne rent juridisk ikke må have
adgang til brandvæsnets journalsystem.
LUK IKKEJo flere kommuner, der går sammen om et
fælles beredskab, jo større afstand bliver der
fra beredskabet til den enkelte kommune.
Her er det vigtigt med helt klare
aftaler om, at kommunerne ikke luk-
ker alt gammelt ned, inden det fælles
beredskab har modtaget de nødvendige
kopier, siger Peter Søe.
Processen for sammen-lægningen til Lolland-Falster Brandvæsen var for hurtig
SAMMENLÆGNINGAugust 2014 · BRANDVÆSEN
11
KL bør yde fødselshjælpGodkendelse af samordningsaftaler tager lang tid i Statsforvaltningen. Et fælles arbejdsgrundlag vil være en fordel for alleAf Erik Weinreich
FÆLLES KOMMISSIONER KAN BLIVE MEGET STORE… hvis ikke reglerne ændres, inden de fælles redningsberedskaber dannesAf Erik Weinreich
D et tager tid at lave en god afta-
le for et samordnet beredskab.
Længere tid end de få måneder,
som Lolland og Guldborgsund kommuner
havde til rådighed. Og bedre blev det
ikke af en meget lang sagsbehandling i
Statsforvaltningen.
Hvis Statsforvaltningen pludselig får
20 aftaler til udtalelse, vil forvaltningen
blive endnu mere presset.
Derfor opfordrer Peter Søe til, at KL
meget hurtigt kommer på banen og ud-
arbejder et forslag til en standardaftale
for et § 60 selskab i forhold til bered-
skabsloven, og hvor Statsforvaltningen
har godkendt de enkelte paragraffer på
forhånd.
Denne standardaftale bør også
indeholde forslag til fordelingsnøgle af
udgifter.
Så vil man rundt i landet kunne vælge
præcis de paragraffer, som man vil bruge
i det enkelte, samordnede beredskab.
Det vil gøre det meget lettere for alle
parter og ikke mindst give en smidig
sagsbehandling i Statsforvaltningen.
TIDSPRESPeter Søe erkender, at processen for
sammenlægningen til Lolland-Falster
Brandvæsen var for hurtig, og at han
burde have brugt mere tid på samord-
ningsaftalen. Den fungerer men kunne
have været bedre.
Det hele begyndte i foråret 2013,
hvor de to beredskabschefer, Peter Søe
fra Guldborgsund og Finn Antonisen fra
Lolland, så det fornuftige i et samarbej-
de. I maj godkendte de to beredskabs-
kommissioner, at de arbejdede videre
med ideen, og hen over sommeren brug-
te de rigtig meget tid på forarbejdet.
Allerede i august godkendte politi-
kerne en sammenlægning pr. årsskiftet,
hvorefter der reelt kun var fire måneder,
til alt skulle være færdigt.
Selv om Peter Søe indsendte den
underskrevne samordningsaftale til
Statsforvaltningen i efteråret 2013, kom
den først retur med godkendelse fra
Statsforvaltningen i foråret 2014.
D e nye redningsberedskaber vil
kunne få nogle meget store
beredskabskommissioner, hvis
ikke lovgivningen ændres. Som mini-
mum skal en kommission i dag bestå af
borgmester + politidirektøren + et flertal
udpeget af kommunalbestyrelsen.
Det fungerer fint for en enkelt kom-
mune, hvor kommissioner typisk er på
fem eller syv medlemmer.
Meget anderledes vil det være for
en fælles kommission for eksempelvis
syv kommuner. De syv borgmestre og
politidirektøren er fødte medlemmer.
Dertil et flertal på mindst ni, udpeget af
kommunalbestyrelserne. I alt mindst 17
kommissionsmedlemmer.
Hvis kommunerne ligger i flere politi-
kredse, bliver det endnu flere.
Derudover skal de frivillige i kommu-
nen kunne stille med en observatør.
L-F MODELLENI den fælles kommission for Lolland-
Falster Brandvæsen var der ønske om,
at de frivillige repræsentanter skulle
være fuldgyldige medlemmer. Det
klarede man ved, at de frivillige i hver
kommune foreslog en repræsentant,
som derefter indgik som en af dem,
de respektive kommunalbestyrelser
skulle udpege.
Der skal dog stadig tages højde for
ligestillingslovens § 4, som fastlægger
at der ved indstilling skal indstilles både
en kvinde og en mand. I praksis betyder
det at de frivillige indstiller en kvinde
og en mand til hvert af byrådene i de to
kommuner.
STADIG KONTRAKT MED EGEN KOMMUNETo fuldgyldige, frivillige medlemmer
af kommissionen for Lolland-Falster
Brandvæsen hænger desuden sammen
med, at de frivillige har to tjenesteder
i henholdsvis Nykøbing F. og i Maribo,
og at de fortsat tegner kontrakt med og
er forsikret i den kommune, de bor i.
Indsatsmæssigt er de derimod en del
af det fælles beredskab.
BRANDRISIKO I HALLER BRANDVÆSEN · August 2014
Lukkede hulrum vanskeliggjorde slukningJyllingehallen opfyldte ikke nye brandkrav. Skader for op mod 60 mio. kr.Af Erik Weinreich
12
E n omfattende brand ødelagde
onsdag aften den 9. juli store
dele af Jyllingehallen. Skaderne
blev især omfattende, fordi Roskilde
Brandvæsen ikke kunne nå ind til hulrum
under taget.
Indsatsen blev yderligere vanskelig-
gjort af en kraftig, sort røg, der gav
anledning til sirenevarsel og beredskabs-
meddelelse. Samtidig blev strålevarmen
så kraftig, at stråtaget på et nærlig-
gende hus blev antændt.
Branden skyldtes et igangværende
tagarbejde, idet hovedindgangen i for-
bindelse med en energirenovering
skulle have nyt tag. Kl. 17.43 opdagede
håndværkerne selv, at det ulmede, men
da havde ilden allerede for godt fat,
hjulpet af en stærk blæst.
Dvs. nærmest en ”traditionel” årsag.
Slukningen blev derimod alt
andet end traditionel, fortæller ind-
satsleder Niels Rasmussen fra Roskilde
Brandvæsen.
Midt i billedet ses tydeligt det
mandshøje hulrum under taget
og over hallens limtræsbuer.
Her havde ilden frit spil.
Foto: Roskilde Brandvæsen.
BRANDRISIKO I HALLERAugust 2014 · BRANDVÆSEN
13
KÆMPE, LUKKET HULRUMDen oprindelige Jyllingehal blev byg-
get i 1971. Allerede to år senere blev
en mindre hal tilføjet, og senere er
komplekset udvidet med svømmehal,
multi-hal, klublokaler og meget
andet. Den store hal var bygget med
limtræsbuer, og da den på et tidspunkt
blev renoveret med lodrette vægge
udvendigt, opstod der et mandshøjt,
lukket hulrum på langs i hver side
af hallen.
Da ilden først var nået herind, havde
den frit løb. I bogstaveligste forstand,
for blæsten omdannede hulrummet til
en slags vandret skorsten.
Bedre blev det ikke af, at ilden opstod
hen over, hvor to tage var bygget sam-
men, samt at store ventilationskanaler
forbandt flere bygningsafsnit.
GIK IKKE I DAG- Der er næppe tvivl om, at disse byg-
ningskonstruktioner har været lovlige,
Indsatsen blev yder-ligere vanskeliggjort af en kraftig, sort røg, der gav anledning til sirene-varsel og beredskabs-meddelelse. Samtidig blev strålevarmen så kraftig, at stråtaget på et nærliggende hus blev antændt
Ingen var i tvivl om, at sirenevarslet skyldtes røgen fra det brændende tagpap. Foto: Bjørn Nielsen/Bpln.dk.
Brandspredningen skete via masser af hulrum under taget, og også ventilationskanaler mellem bygningerne udgjorde en po-tentiel risiko – men har næppe forværret denne brand. Foto: Bjørn Nielsen/Bpln.dk.
BRANDRISIKO I HALLER BRANDVÆSEN · August 2014
14
da byggerierne blev udført, men i med-
før af de løbende ændringer af byg-
ningsreglementet, ville man i dag
formentlig ikke få lov at bygge på til-
svarende vis, siger Niels Rasmussen.
Han tilføjer:
- Tilmed forekommer det, at der i dele
af byggeriet er benyttet et brændbart
isoleringsmateriale.
Man kunne med nogen ret gøre
gældende, at der i forbindelse med til-
bygninger er set på nyheden, mens
man har glemt at se på helheden, og
lige pludselig har byggeriet fået en stør-
relse, et omfang og en kompleksitet,
hvor det burde have været opdelt
i flere brandsektioner, eller på anden
måde udført med andre brandsikrings-
mæssige tiltag.
- En væsentlig lære må være, at vi
i sagsbehandlingsforløbet sikrer, at
passiv brandsikkerhed og/eller aktive
installationer tilgodeser et korrekt sik-
kerhedsniveau.
ALLE NABOER TIL HJÆLPDe komplekse bygninger gjorde sluk-
ningen så vanskelig, at Roskilde Brand-
væsen måtte tilkalde assistance fra
stort set alle nabobrandvæsner:
Frederikssund, Egedal og Lejre, samt
fra Beredskabsstyrelsen i Hedehusene
og Næstved.
En del af hjælpen gjaldt nærliggende,
stråtækte huse. Tagene måtte køles, og
BRANDRISIKO I HALLERAugust 2014 · BRANDVÆSEN
15
på et af husene fik ilden så godt fat, at
skadestedslederen ligefrem beordrede
stråtaget revet af og fjernet for at sikre
resten af huset.
STORSKADERFørst ved 23-tiden var ilden så meget
under kontrol og dæmpet tilstrækkeligt
til, at varslingen kunne afblæses.
Hovedindgang, køkken, cafeteria,
selskabslokale, mødelokaler, kontorer og
omklædningsrum udbrændte helt. Den
store hal står endnu, men kan næppe
reddes. Den lille hal kan muligvis repare-
res. Svømmehallen er sodskadet og har
brandskader i tagkonstruktionen.
Omklædningsrum og klublokaler
i kælderen er vandskadet.
Samlet kan skaderne løbe op i om-
kring 60 mio. kr.
Sammenbyggede tage uden brand-sektioner hindrede en effektiv indsats.
Foto: Roskilde Brandvæsen.
Der er næppe tvivl om, at disse bygningskonstruk-tioner har været lovlige, da byggerierne blev udført, men i medfør af de løben-de ændringer af bygnings-reglementet, ville man i dag formentlig ikke få lov at bygge på tilsvarende vis
BRANDRISIKO I HALLER BRANDVÆSEN · August 2014
16
V ig Hallen og Højby Hallen,
begge beliggende i Odsherred
Kommune, nedbrændte i hen-
holdsvis 2012 og 2013. Brandårsagerne
var forskellige, men fælles for brandene
var, at hallerne ikke stod til at redde
trods massiv slukningsindsats.
De to idrætshaller var bygget i 1970
og 1971 og var flere gange siden udvidet
med tilbygninger.
Netop i 1970’erne blev der bygget
masser af idrætshaller i hele landet,
og langt de fleste er siden udvidet,
hver gang med skyldig hensynstagen til
brandkrav på det pågældende tidspunkt.
Alene i Odsherred Kommune kan fra
denne periode også nævnes hallerne i
Odden, Asnæs og Hørve.
Hallerne er velegnede til deres for-
mål, og brandsyn sætter fokus på per-
sonsikkerheden med bl.a. flugtveje,
men hvis ellers en hal har opfyldt
lovgivningen på byggetidspunktet eller
tidspunktet for en udvidelse, kan
brandmyndigheden ikke kræve ekstra
sikkerhed, som hvis hallen blev nyop-
ført i dag.
Bedre bliver det ikke af, at idrætshal-
ler nærmest pr. definition indeholder
masser af træ.
Skjulte risici i gamle idrætshallerOmbygninger, tilbygninger, hulrum og masser af træ gør det vanskeligt at slukke brande i ældre idrætshaller. To haller brændt i Odsherred, der har flere haller af samme årgangAf Erik Weinreich
Blot 30 minutter adskiller disse to billeder af Vig Hallen ...
BRANDRISIKO I HALLERAugust 2014 · BRANDVÆSEN
17
- Vi kan komme med anbefalinger, men
selv det kan være vanskeligt, hvis kon-
struktionen er skjult af beklædning eller
facade. Vi kan ikke se, hvad der gemmer
sig bag beklædninger, siger Paw Pedersen,
beredskabsinspektør i Odsherred og
leder af forebyggende afdeling.
Han mener, at den bedste sikring af
en gammel hal vil være et varslingsanlæg
og gerne et fuldt ABA-anlæg, men selv
ikke det er der lovhjemmel til at kræve.
VIG HALLEN OVERTÆNDTBranden i Vig Hallen skyldtes formentlig,
at nogen havde slået et søm i en væg
så uheldigt, at det var gået gennem et
el-kabel. Det har givet en kortslutning,
der senere antændte træværket under
en beklædning.
Da branden blev opdaget, havde ilden
for godt fat til, at hallen kunne reddes.
Hele hallen endte i et flammehav.
FARLIGE HULRUMIkke bedre gik det i Højby, hvor der er
mistanke om, at branden skyldes en
bevidst ildspåsættelse, som det er van-
skeligere at sikre sig mod. Muligvis ville
sprinklere have kunnet dæmpe branden,
hvis ikke ilden havde bredt sig til luk-
kede hulrum, siger Paw Pedersen. Han
fortsætter:
- Men det gjorde ilden, og da først
flammerne fik frit spil i hulrum i tagkon-
struktionen med tørt træ og masser af
støv, kunne hallen ikke reddes.
- Det er utrolig svært at komme ind
i sådanne konstruktioner, hvor taget
virker som en regnsikker klimaskærm.
Derfor bygger man heller ikke på samme
måde i dag, hvor der er krav om brand-
sektioner og indvendig, brandsikker
beklædning som gips.
NY HAL BLIVER MERE SIKKERByggeriet af en ny idrætshal i Vig be-
gynder i september, og den bliver langt
mere brandsikker end den første, forsik-
rer Paw Pedersen, der har stået for den
brandtekniske byggesagsbehandling.
Helt efter de nugældende regler bliver
den opdelt i brandsektioner. Desuden
får den et ABA-anlæg, selv om der alene
er krav om et varslingsanlæg.
Og så håber Paw Pedersen på et godt
byggetilsyn:
- Byggemyndigheden er forpligtet
til at føre tilsyn, men hvis tilsynet med
håndværkerne fejler, og ikke alle hånd-
værkere følger spillereglerne, kan der let
opstå skjulte risici. Derfor vil idrætshaller
også kunne brænde om 20 år.
ABA i haller?Odsherred Kommune er ved at være færdig med instal-lering af ABA-anlæg i alle skoler, og efter brandene i hallerne i Vig og Højby overvejes i øjeblikket, om næste skridt skal være ABA-anlæg i alle idræts-haller, der ikke allerede har det.
Op mod 60 mio. kr.Genopbygningen af Vig Hallen og Højby Hallen løber forment-lig op i 50-60 mio. kr., hvortil kommer alle ulemperne for lokalsamfundene, der mangler plads til fritidsaktiviteter. Efter branden i Vig Hallen blev mange af aktiviteterne herfra til-med genhuset i Højby Hallen, så klubberne er for anden gang blevet hjemløse.
... Branden blev opdaget så sent, at hallen ikke stod til at redde. Foto: Lizzie Hansen.
Vi kan komme med anbefalinger, men selv det kan være vanskeligt, hvis konstruktionen er skjult af beklædning eller facade. Vi kan ikke se, hvad der gemmer sig bag beklædninger
BRANDRISIKO I HALLER BRANDVÆSEN · August 2014
18
RØGDYKKERNE NÅEDE LIGE UDCBK Hallen brændt ned til grundenAf Erik Weinreich
S elv brandfolk var overrasket
over den hastige brandudvikling,
da den 80-årige CBK Hal
i Charlottenlund brændte i marts.
Gentofte Brandvæsen var fremme med
en responstid på to minutter efter
alarmen, men da havde ilden alt for
godt fat i alt det gamle træ. Brand-
belastningen var enorm, og det var
vanskeligt at komme ind til hulrummene,
fortæller beredskabschef Rasmus
Storgaard Petersen fra Lyngby-Taarbæk
og Gentofte.
Det lykkedes at slukke ilden i nogle
el-installationer, men flammerne bagved
fortsatte.
Da strålerøret inde i hallen blev ret-
tet mod røggaslaget under loftet, kom
vandet end ikke ned. Et sikkert tegn på
ekstrem varme, og der gik ikke mange
minutter fra røgdykkerne efterfølgende
blev trukket ud, og til hele hallen var
overtændt.
CBK Hallen var en rundbuehal uden
mulighed for, at varmen kunne slippe
ud. Hele vejen rundt var den dobbelt-
beklædt, så der opstod et hulrum på
blot ti cm og uden mulighed for sluk-
ning. Dertil kommer de store mængder
træ, der har givet masser af energi til
branden.
- Vi skal måske være endnu mere op-
mærksomme på at komme med faglige
anbefalinger til brandsikring af ældre
haller. Vi har flere gange oplevet, at der
blot skal en ukrudtsbrænder til at sætte
ild til det yderste beklædningslag – eller
til træ bag udvendige stålplader, og
hver gang, der er hulrum, vil ilden brede
sig som i en skorsten, siger Rasmus
Storgaard Petersen.
CBK Hallen, ejet af Charlottenlund Badminton Klub, var tegnet af arkitekt Arne Jacobsen. Den var bygget i 1934, hvor brandkravene var meget lempeligere end i dag. Foto: Localeyes.
Vi skal måske være endnu mere opmærk-somme på at komme med faglige anbefal-inger til brandsikring af ældre haller
BENZIN-GEJSERAugust 2014 · BRANDVÆSEN
59
E t ellers harmløst gravearbejde
på en mark ved Tølløse endte
den 4. juli i et gejser-lignende
springvand, hvor ca. 10.000 liter benzin
sprøjtede 15-20 meter op i den varme
sommerluft.
Nærmest mirakuløst blev benzinen
ikke antændt, og efterfølgende lyk-
kedes det at opsamle den resterende
mængde benzin i rørstykket enten
som ren benzin eller en blanding af
vand og benzin, der blev kørt til gen-
behandling på Statoil-raffinaderiet
i Kalundborg.
Forinden havde det voldsomme udslip
givet sved på panden hos mange bered-
skabsfolk.
VIGTIGT LOKALKENDSKABAlarmen kom ca. kl. 15, hvor en maskin-
fører fra en maskinstation fortalte,
at han havde gravet hul på en benzin-
eller diesel-ledning. Det sprøjtede
kraftigt op i luften, og ud fra lugten
var han udmærket klar over risikoen
og havde skyndt sig væk med sin
gummiged.
På meldingen var Jan Bruun, indsats-
leder og beredskabsinspektør i Holbæk,
ikke et øjeblik i tvivl om, at der var tale
om brud på den ene af de to brændstof-
rør, der forbinder Statoil-raffinaderiet
i Kalundborg med et andet lager under
FDO, Foreningen Danske Oliebered-
skabslagre. Allerede under fremkørsel
fik han derfor alarmeret FDO, der ejer
rørene, så man herfra kunne standse
pumperne.
På dette tidspunkt var pumperne dog
allerede standset af en automatisk alarm
hos FDO på grund af en for stor forskel
i flowet i rørledningen.
20 meter benzin-gejserStoralarm, da mindst 10.000 liter benzin sprøjtede ud fra læk i trykledning. Evakuering, sirenevarsel og standsning af togtrafikkenAf Erik Weinreich
VejretOm eftermiddagen den 4. juli var der ifølge DMI 27 grader og solrigt. Vind var 6 m/s fra syd.
Eksplosionsrisikoen var ikke til at tage fejl
af, selv om ”gejseren” så flot ud i som-
mersolen. Dette foto er taget, efter at
trykket i ledningen var begyndt at falde.
BENZIN-GEJSER BRANDVÆSEN · August 2014
60
Jan Bruun fik også tilkaldt sin kollega,
Kirsten Dandanell, til at assistere som
skadestedsleder.
FAREOMRÅDE PÅ TABLETNæste skridt var straks efter ankomst
at fastsætte fareområdet, der både
omfattede syv boliger og jernbanen
mellem Holbæk og Tølløse. Politiet fik
indstillet togtrafikken, mens røgdykkere
sørgede for at evakuere i alt ti beboere
fra husene.
Selve fareområdet blev af Indsatsle-
der Politi indtegnet på en tablet som led
i pilotforsøget for SINE Services, således
at politiets Vagtcentral umiddelbart
kunne følge med.
Desuden besluttede Jan Bruun sam-
men med Indsatsleder Politi kl. 15.27
at få udsendt sirenevarsel og en noget
udsædvanlig beredskabsmeddelelse,
der opfordrede beboere i området til at
slukke for HFI-relæet, så benzindampene
ikke skulle blive antændt af en gnist.
GEJSER AF BENZINDet var held i uheld, at udslippet skete
på åben mark, og at benzinen ikke blev
antændt. Benzinen stod som en gejser
15-20 meter i højden og med en hæld-
ning på 45 grader mod nordøst – i ret-
ning af jernbanen blot 100 meter væk
– og forstærket af en let vind fra syd.
Selv om benzinen blev spredt bredt ud
over en nyhøstet græsmark i et om-
råde på 40 x 60 meter, samlede den sig
hurtigt i en lavning, og da trykket efter
omkring 15 minutter var taget af og
gejseren døet ud, kunne det helt store
oprensningsarbejde begynde.
FDO tømte rørledningen ved hjælp
af de to nærmest liggende lagre og fik
hjælp af Beredskabsstyrelsen til at skyl-
de vand gennem ledningen for at tømme
den for brændstof. Yderligere blev en del
fri benzin opsamlet direkte på ulykkes-
stedet. Hertil benyttedes bl.a. gnistfri
pumper fra Beredskabsstyrelsen.
KRAFTIGE DAMPEUdslippet var ikke til at tage fejl af. Lug-
ten fra benzindampene var kraftige, og
førsteindsatsen gjaldt da også vandtåge
til at slå benzindampene ned. Samtidig
rekvirerede Jan Bruun masser af skum-
væske hos Lejre Brandvæsen, der har et
hovedlager stående netop til brug ved
hændelser på benzin- eller diesel-røret.
Skummet blev lagt ud over hele om-
rådet for at mindske risikoen for brand
og eksplosion, samt for at undgå mest
mulig sundhedsfarlig afdampning.
Efter skumudlægning blev der løbende
taget måling af benzindampe. De blev
anvendt til at definere fareområdet, der
lidt efter lidt kunne indsnævres, indtil
sirenevarslingen efter knap tre timer
kunne afblæses.
Kort forinden havde beredskaberne
i Holbæk og Lejre sammen med FDO
holdt fælles øvelse omkring et FDO-
anlæg i Hvalsø i Lejre Kommune, så sik-
kerheden var i frisk erindring.
RØRET SVEJSTEfterhånden kunne indsatsstyrken ned-
trappes, så første køretøj kunne sendes
hjem kl. 19, og sidste mand forlod stedet
et stykke over midnat.
Inden FDO næste dag kunne få læka-
gen lappet og svejst, blev trykledningen
med hjælp fra en kraftig pumpe fra
Beredskabsstyrelsen i Hedehusene igen
skyllet igennem og fyldt med vand.
Mens man ventede på skumvæ-ske, blev benzinudslippet dæk-ket med vandtåge – foretaget af brandmænd i behørig dækning bag den overdækkede ensilage-stak. Foto Michael Johannesen.
BENZIN-GEJSERAugust 2014 · BRANDVÆSEN
61
Det var vigtigt at have skum nok til at dække hele området med benzin i én
arbejdsgang. Foto Michael Johannesen
Beredskabs-meddelelse blev forsinketAdvarsel om stort benzinudslip var over en time undervejs. Politiet undersøger varslingsprocedureAf Erik Weinreich
V ed det store benzinudslip ved
Tølløse den 4. juli blev Indsats-
leder Politi og Indsatsleder
Redningsberedskab hurtigt enige om at
få udsendt en beredskabsmeddelelse for
at advare mod risikoen for eksplosion.
Det tog en time og 8 minutter, før
beredskabsmeddelelsen blev udsendt!
Det er lang tid, ikke mindst set i for-
hold til hændelsens farlighed, og det bør
kunne gøres bedre.
Fra vicepolitiinspektør Bo Samson, der
er leder af vagtcentralen hos Midt- og
Vestsjællands Politi, lyder det da også:
- Vi ser i øjeblikket på politikredsens
procedurer fra en varsling fremsættes
ude på skadestedet, og indtil varslingen
iværksættes hos varslingsoperatøren.
Sammen med Rigspolitiet undersøger vi,
om de nuværende varslingsprocedurer
er tidssvarende i forhold til de tekniske
muligheder i dag.
Information af borgereTidligt i forløbet fik ind-satsleder Jan Bruun fat på viceberedskabschef Mikael Nørgaard Gam, der er daglig leder af beredskabet. Denne sørgede for information til såvel beredskabschef som borgmester og kommunens kommunikationsafdeling, der informerede berørte borgere via kommunens hjemmeside og Facebook.Derudover blev det aftalt, at al kontakt til pressen skulle ske via Midt- og Vestsjællands Politi.
62
BENZIN-GEJSER BRANDVÆSEN · August 2014
Kostbar oprensning efter benzinudslipFørste brud på ledningen – bortset fra bevidste anboringerAf Erik Weinreich
S elv om Holbæk Kommunes miljø-
afdeling straks efter udslippet
af benzin ved Tølløse satte alt
ind på at begrænse de miljømæssige
skader, ventes omkostningerne at løbe
op i et ca. 3 mio. kr. Til gengæld ser
det ud til, at hele udslippet nu er op-
samlet og sendt til behandling – selv-
følgelig med undtagelse af det, der er
fordampet.
Miljøministeriet har i henhold til
jordforureningsloven givet FDO varsel
om påbud for fjernelse af forurenin-
gen. Oprensningen er derpå sket i nært
samarbejde med bl.a. eksperter fra
Dansk Miljø Rådgivning, og så må FDO
og forsikringsselskaber senere fordele
udgifterne.
BENZIN SUGET OPStraks efter, at benzin-gejseren var døet
hen og området dækket med skum, be-
gyndte man med en slamsuger, der var
forskriftmæssigt jordet, at suge benzin,
der til alt held havde samlet sig i en lav-
ning. Benzinen var blandet med vand
fra vandtågen og med skum, og det
hele blev kørt til behandling på Statoil
Raffinaderiet i Kalundborg.
6 METER NEDUnder oprydningen viste det sig hur-
tigt, at den meget sandede jord ikke
havde tilbageholdt benzinen, og det
endte med, at man skulle op mod seks
meter ned, før sandet var lugtfrit. Under
gravearbejdet blev der løbende udtaget
prøver til analyse, og resultaterne heraf
samles til en endelig rapport til Miljø-
styrelsen.
Samlet blev 4.700 tons jord kørt
væk, hvorefter området blev retableret,
- Det har samtidig ført til, at Rigs-
politiet har iværksat en evaluerings- og
erfaringsindsamling i alle landets politi-
kredse omkring varsling.
MANGE LED I VARSLINGVarslingen den 4. juli forløb således:
15.04: 112-alarm om hul på benzinled-
ning ved Tølløse
15.25: Indsatsledere for politi og red-
ningsberedskab beslutter, at der
skal udsendes varsel og bered-
skabsmeddelelse
15.27: Indsatsleder Politi beder vagt-
centralen udsende sirenevarsel
og beredskabsmeddelelse
15.40: Vagtcentralen hos Midt og
Vestsjællands Politi modtager
anmodning om varsling. Vagtcen-
tralen skal afgrænse det område,
der skal varsles, og på et kort
finde den eller de master, der
skal varsles fra. Beredskabsmed-
delelsen skal skrives og sendes
til Aarhus.
16.22: Østjyllands Politi modtager mail
fra Midt og Vestsjællands Politi
om at iværksætte sirenevarsel
16.25: Østjyllands Politi modtager
besked om at udsende generel
beredskabsmeddelelse
16.29: Politiet udsender pressemed-
delelse om risiko.
16.33: Beredskabsmeddelelse udsendt.
Sådan skete bruddetEn landmand havde købt græsset på en mark til brug for ensilage og havde en maskinstation til at køre græsset sammen og over-dække det med plastik.
Efterfølgende ville maskin-føreren dække plastikken med jord for at holde den nede. Han forsøgte at løsne den hårde jord med kraftige spyd, der var monteret på gummigedens grab, og herunder fik han stukket et spyd direkte ned i benzinledningen.
StyrkerHolbæk Brandvæsen: 3 tanksprøjter, 2 tankvogne og trin II–trailer (samlet 40.200 liter vand)Lejre Brandvæsen: 1 autosprøjte, 1 tankvogn og 1 ladvogn med 1.200 liter skumvæske fra FDOs lagerPoliti: 1 indsatsleder Politi, 3 patruljevogne og 2 MCFalck: 1 ambulance med paramediciner.Beredskabsstyrelsen, Næstved og Hedehusende: 5 køretøjer
BENZIN-GEJSERAugust 2014 · BRANDVÆSEN
63
fortæller beredskabsinspektør Jan Bruun,
Holbæk.
FØRSTE UHELDOlie- og benzinledningerne mellem
Kalundborg og Hedehusene har indtil i år
ligget i jorden i knap 50 år uden uheld,
når man set bort fra en bevidst anboring
ved Knabstrup, hvor ukendte gernings-
mænd i en ligeledes ukendt periode har
tappet dieselolie af den ene ledning.
Anboringen var monteret profes-
sionelt med en ventil, og tyveriet blev
først opdaget, da den påmonterede
slange sprang af et højere driftstryk på
ledningen. Bruddet medførte en større
forurening i et moseområde.
80 CM I JORDENRørledningerne ligger mindst 80 cm
i jorden, nogle steder ned til et par
meter, og hos alle lodsejere forbyder
servitutter gravning eller dyb jord-
behandling på strækningen.
Efter uheldet ved Tølløse vil FDO tage
kontakt til Miljøstyrelsen for en eventuel
revision af sikkerheden på nedgravede
rørledninger.
FDOs benzin- og olieledningerne med tilhørende lagre indgår som en væsentlig del af beredskabs-planen i Holbæk Kommune, og selv om et brud på ledningen som det ved Tølløse ikke indgår
i de faste scenarier, kunne beredskabsinspektør Jan Bruun efterfølgende konstatere, at indsatsen gik ”lige efter bogen.”
Scenarier omfatter bl.a. skader på tanke med op til 10 mio. liter brændstof. Disse lagre er nedgravede tanke og udført med dobbeltvæg og anden form for sikkerhed mod spild til omgivelserne.
Ved tankinspektioner, der er fastsat til hvert 10. år, er der udarbejdet faste procedurer for at mindske risikoen for ulykker.
BEREDSKABSPLAN
Benzin værre end dieselIkke alene fordamper ben-zin lettere og er dermed langt mere brand- og eks-plosionsfarligt end diesel-olie. Også miljømæssigt ”topper” benzin, der er mere vandopløselig end diesel og derfor lettere vil kunne trænge ned i grundvandet.
Sådan ser benzinrøret ud, når det ikke er beskadiget. Det er ”kun” på seks tommer, mens dieselrøret et ti tommer. Foto Michael Johannesen.
Rørledningerne ligger mindst 80 cm i jorden, nogle steder ned til et par meter, og hos alle lodsejere forbyder servitutter gravning eller dyb jordbehand-ling på strækningen
64
KULILTEFORGIFTNING BRANDVÆSEN · August 2014
D et er sjældent, man bliver alar-
meret til en redningsindsats,
hvor skadestedet endnu ikke er
på meldingsadressen.
Det skete sent søndag aften den
13. juli, hvor der var sket en arbejdsulyk-
ke om bord på fragtskibet Lady Irina, der
var på vej med en ladning træpiller fra
Rusland til Kolding havn. En ulykke, der
endte med dødelig udgang.
MASKINCHEFEN FORSVANDTNord for Bogense opdagede besætnin-
gen, at man manglede skibet russiske
maskinchef, og to mand blev sendt ud
for at lede efter ham. Da de fandt ham
liggende i bunden af stævnen på skibet,
opstod der panik, og yderligere to kol-
leger kom til undsætning.
Årsagen til ulykken skyldes en proces
i træpillerne, der udvikler CO, som er en
Besværlig redning 15 meter under dækSkib omdirigeret til Fredericia. 5 søfolk syge af CO-forgiftning. En omkommet. Politi og KOOL fik åndedrætsværn og gik ned i skibetAf Jess Damgaard Andersen, viceberedskabschef i Fredericia
Lady Irina er 88 meter langt og hjemmehørende i Holland. Foto: Günter Thun.
Da vi ankom til den oplyste kajplads, var skibet på vej ind. Det blev en krævende proces at få skibet til kaj og få det fortøjet, da fem af skibets otte besæt-ningsmedlemmer lå i bunden af skibets stævn
65
KULILTEFORGIFTNINGAugust 2014 · BRANDVÆSEN
lugtfri og usynlig luftart. Alle fem blev
nu forgiftet af CO, og en efter en blev
de meget dårlige og var stort set ikke
i stand til at hjælpe sig selv.
FREDERICIA NÆRMESTSkibets kaptajn blev nu klar over ulykken
og dens omfang og kontaktede Shipping-
firmaet Ocean 7 i Kolding, der stod for
transporten. Kaptajnen og shippingfir-
maet blev enige om, at skibet skulle sejle
til nærmeste havn, dvs. Fredericia Havn,
der kun var en halv times sejltid væk.
Selv hvis man havde tilkaldt en heli-
kopter, ville man ikke have kunnet sende
folk ned i bunden af skibet, og indsejling
til Fredericia ville formentlig også være
hurtigere.
Da skibet nærmede sig Fredericia
Havn, slog shippingfirmaet alarm via 112.
PLUDSELIG FEM SYGEFredericia Brandvæsen blev tilkaldt til
højderedning/bygning. Af meldingen
fremgik det, at det drejede sig om én
person.
Da vi ankom til den oplyste kajplads,
var skibet på vej ind. Det blev en krævende
proces at få skibet til kaj og få det for-
tøjet, da fem af skibets otte besætnings-
medlemmer lå i bunden af skibets stævn.
Et besætningsmedlem havde i mellem-
tiden oplyst, at det drejede sig om tre
personer, og ikke som oplyst i meldingen
fra 112, om én person, og da de første
røgdykkere kom om bord, fandt de ud af,
at fem personer var blevet CO-forgiftet.
15 METER NEDERøgdykkerne og de efterfølgende
røgdykkerhold, der kom om bord, blev
udstyret med hvert sit eksplosiometer
for løbende at måle CO koncentratio-
ner. Luftarten er ud over at være meget
giftig, også meget brandfarlig. Den har
et bredt antændelsesområde men en høj
antændelsestemperatur.
De første tre personer der blev reddet
fra skibet, var delvist selv kommet ud
af skibet indre. Men endnu manglede to
personer, som begge var 15 meter under
skibets dæk.
Der blev opsat to el-overtryksventi-
latorer for at skabe overtryk i skibets
stævn, hvor redningsindsatsen foregik.
LODRET REDNING PÅ SKIBForan stod nu et meget krævede red-
ningsarbejde med at redde de sidste
to personer. Den ene sømand havde
hjertestop, og den anden var meget
omtåget og panisk. Der blev derfor ind-
sat fire røgdykkere hele tiden til at yde
førstehjælp samtidig med redning.
Begge søfolk var hele tiden tilkoblet
luftforsyning fra røgdykkernes Revitox
eksterne maske.
Fredericia Brandvæsens højderedder-
team består af ni brandmænd, fordelt
på fire vagthold. I forbindelse med
indsatsen var de fire af dem indsat
på skibet.
Deres opgave bestod i, sammen med
de øvrige brandmænd, at få reddet de
to mænd op for skibets indre. De skulle
passere igennem tre dæk, hvoraf de to
var trapper. Det nederste og mest be-
sværlige stykke var en otte meter lodret
lejder fra bunden af skibet og op.
POLITI OG LÆGE GIK NEDAlt arbejdet foregik med fuld ånde-
drætsbeskyttelse til alle, herunder
også til koordinerende læge, (KOOL) og
Indsatsleder Politi, der helt ekstraordi-
nært begge var helt nede i bunden af
skibet, inden hele lastrummet var tømt
og CO’en var fjernet.
KOOL skulle personligt erklære, at
maskinchefen var død, og Indsatsleder
Politi skulle tilsvarende selv danne sig et
overblik over skadestedet og konstatere,
at der ikke var tale om en kriminel handling.
Forinden havde begge set fotos fra
stedet, som en af røgdykkerne havde
optaget med sin medbragte tablet.
Af de fem, der kom til skade, døde
den ene desværre. De fire andre blev
kørt til Sygehus Lillebælt i Kolding.
Straks derefter blev de to fløjet til Rigs-
hospitalet for at blive lagt i tryktank,
hvori de lå i mere end to døgn.
STYRKENSkadestedet blev afviklet med fem am-
bulancer, lægeambulance, Indsatsleder
Politi og en patruljebil, samt Indsatsleder
Redningsberedskab og 22 brandmænd
fra Fredericia Brandvæsen, heraf de 16
som røgdykkere.
Danmark er storforbrugerDanmark er EU’s næststør-ste forbruger af træpiller til opvarmning. Importen var i 2013 over 2,3 mio. tons, og forbruget stiger fortsat.
Og ikke kun i Danmark. I 2008 var forbruget i EU på 2,5 mio. tons, og i 2020 forventes et forbrug mellem 50 og 80 mio. tons.
Det vil øge kravet om kend-skab til korrekt hånd-tering, så uheld kan undgås.
Først ved skibets ankomst fandt brandvæsnet ud af, at i alt fem mennesker skulle reddes. Reelt kom de tre op ved egen hjælp.
FOTO: Kasper Petersen.
KULILTEFORGIFTNING BRANDVÆSEN · August 2014
66
Højderedning i små rumIndustrien låner redningsfolk. Specialudstyr skal vælges med omhuAf Erik Weinreich
KULILTEFORGIFTNINGAugust 2014 · BRANDVÆSEN
H øjderedderteamet i Fredericia er oprettet i 2008 og
består af ni mand. Fra starten har teamet bl.a. trænet
højderedning kombineret med confined space, der er
betegnelsen for små og trange rum.
Det er sket ud fra, at Fredericia Brandvæsen også er et in-
dustribrandvæsen, der skal servicere en del særlig industri med
masser af tanke. Brandvæsnet samarbejder således med flere
firmaer og sender et redningshold til at stå parat, når firmaerne
sender folk ind i lukkede beholdere fx for at gøre dem rene.
Højderedderne gennemgår hvert år mindst 36 timers vedlige-
holdelsesuddannelse, hvortil skal lægges træning sammen med
de vagthold, de arbejder sammen med i det daglige.
Alle højderedderne har en specialdesignet højderedderdragt,
personlige seler og øvrigt personligt udstyr, herunder hjelm,
handsker og lygte.
UDSTYR REDDEDE LIVTeamet har desuden en hel del specialudstyr, nøje udvalgt
i forhold til den risikobaserede dimensionering og uden at gå
på kompromis med kvaliteten, fortæller viceberedskabschef
Jess Andersen og henviser til, at specialudstyret flere gange har
været afgørende for en indsats.
Det gælder således indsatsen på Lady Irina. Uden højde-
redderne og deres udstyr ville to og ikke en sømænd være om-
kommet.
Ved indsatsen benyttede højderedderne både en særlig
foldebåre og Actsafe, der er en lille el-motor, der nærmest
”klatrer” op ad et tov og kan bære både redder og den person,
der skal reddes.
Han nævner også Paratech afstivningsudstyr, som han sam-
menligner med Lego-klodser, fordi det kan sættes sammen på
utallige måder alt efter opgaven.
200 METER PLASTPOSEOgså andet specialudstyr beviste sit værd på Lady Irina. Fx en
såkaldt luftbank, der er en vogn med en 50 meter lang slange til
luftforsyning af åndedrætsværn og lignende i bunden af et skib.
Fredericia Brand-
væsen sendte frisk
ligeledes luft ned
i bunden af skibet
ved hjælp af en
kæmpe ”plastikpose”
med en diameter
på en meter. Posen
kommer i ruller på
200 meter og kortes
af efter behov, hvor-
efter den monteres
på en ventilator. På
den måde blæser
den frisk luft præcis
derhen, hvor der er
brug for den.
I dette tilfælde ned
i skibet, hvor den
friske luft danner
overtryk og blæser
den dårlige luft ud.
67
Hvilket rum på skibet?Dramaet på Lady Irina ud-spilledes forrest i stævnen på skibet og foran lastrum-met. Fra øvre dæk er der ad-gang til først to mellemdæk og herfra en lejder ned til bunden af skibet, hvor bl.a. anker og ankerkæder ligger.
Dette rum hører under maskinchefens ansvarsom-råde, og der var således intet unormalt i, at han gik herned.
Lady Irina blev modtaget ved en fuld oplyst kaj i Fredericia Havn.
Foto: Jesper T. Andersen.
KULILTEFORGIFTNING BRANDVÆSEN · August 2014
68
CO kom muligvis gennem en utæt lugeAf Erik Weinreich
O plag af træpiller i lukkede rum
kan være livsfarlige, fordi de
optager ilt og danner kulilte,
der både er lugtfri og giftig. Efter flere
dødsulykker i skibslaster med træpiller
er sikkerheden de senere år blevet skær-
pet. Alligevel sker der fortsat ulykker,
selv når søfolkene er klar over risikoen
og følger alle sikkerhedsregler.
Den seneste ulykke på Lady Irina er
et typisk eksempel. Der burde ikke være
nogen risiko ved at gå ned i bunden af
skibets stævn, fordi dette rum er adskilt
fra de store lastrum, fortæller vicebered-
skabschef Jess Andersen fra Fredericia
Brandvæsen.
Alligevel viste løbende målinger under
redningsindsatsen stærkt forhøjet ind-
hold af CO, og det gjorde det også ved
kontrolmålinger de følgende dage.
Disse kontrolmålinger kan vise sig
særdeles nyttige, for sådanne har man
ikke fra tilsvarende ulykker andre steder.
UTÆT LUGE UNDER MISTANKESkibet er hjemmehørende i Holland,
hvorfor opklaringen af ulykken foregår
i et samarbejde mellem danske myn-
digheder og hollandsk politi. Desuden
deltager bl.a. rederi, forsikringsselskab
og Lloyds Skibsregister i opklaringsarbej-
det, og en af de mulige forklaringer lyder
nu på en utæt inspektionslem.
En røgprøve, som Fredericia Brand-
væsen foretog, afslørede nemlig, at røg
fra lastrummet kunne trænge ind i skibets
ventilationsanlæg, fortæller Jess Andersen.
Hvis det er forklaringen, vil tilsvarende
utætheder måske også kunne forklare
flere andre dødsulykker i skibe – og ikke
kun med træpiller.
Således har hollandske myndigheder
ligeledes i år fået melding om to andre
omkomne i et skib med træpiller.
FOKUS PÅ PILLERSom en direkte følge af ulykken på Lady
Irina vil Fredericia Brandvæsen kontakte
ADP A/S, der driver havnene i Fredericia,
Middelfart og Nyborg, brancheorganisa-
tioner som fx Danske Havne, samt
shipping- og stevedore-firmaer for at
sætte fokus på problemet med transport
af træpiller.
ILTEN FORSVINDER HURTIGTSeniorkonsulent Niels Peter K. Nielsen
fra Teknologisk Institut har været leder
på et netop afsluttet forskningsprojekt,
hvor bla. gasudvikling i biopillelagre er
blevet analyseret.
Forsøg har dokumenteret, at træpiller
i en lukket beholder kan opsuge stor set
al ilt inden for få døgn samtidigt med,
at CO-indholdet i luften stiger til kritiske
niveauer. Denne aktivitet i træpillerne
er dog meget forskellig alt afhængig af
bl.a. træsort, alder og temperatur – og
dermed forskellig fra last til last.
PERSONLIG ALARMFlere danske kraftværker, der fyrer med
træpiller, har krav om, at medarbejdere i
visse områder skal have CO-måler uden
på tøjet, så de automatisk får en alarm,
hvis CO-koncentrationen bliver for høj.
Også en del rederier og havne har
indført en tilsvarende beskyttelse.
Større opklarings-arbejde med mange implicerede. CO-målinger er centrale
I dagene efter døds-ulykken var højdered-
derne flere gange nede i skibet og måle CO-
koncentrationen. Foto: Fredericia Brandvæsen.
KULILTEFORGIFTNINGAugust 2014 · BRANDVÆSEN
69
SVERIGE HÅRDT RAMT5 omkomne på 2 år. Træflis og andet
træ kan også være farligtAf Erik Weinreich
S verige har været særlig hårdt ramt af CO-ulykker på skibe
i forbindelse med træpiller og andet træ. På blot to år, fra
2005 til 2007, omkom fem mænd.
Først omkom en sømand, da han gik ned i lasten med træ
til papirfremstilling. Dernæst omkom en, mens syv andre blev
hårdt ramt, da de gik ned i et lastrum, der netop var blevet tømt
for træpiller.
Tredje ulykke gjaldt en mand, der gik ned i et trapperum, der lå
ved siden af en last med træ, og endelig døde to mand i et skib
med træflis. Den ene var kaptajnen, der søgte at redde et besæt-
ningsmedlem op.
DANSKE ULYKKERFra Danmark kan nævnes en ulykke i 2009 ved Bornholm,
hvor to søfolk på skibet Amirante døde, da de gik ned i lastrum
med træpiller.
I en ulykke sidste år blev flere søfolk på et ghanesisk skib
syge men overlevede heldigvis. Skibet havde netop losset træflis
i Aarhus Havn.
10 TONS OGSÅ FARLIGTFra Schweiz og Tyskland er der meldinger om dødsulykker på fjern-
varmeværker med ned til 100 tons træpiller på lager, mens Finland
og Irland tilsvarende melder om personer, der er kvalt af iltmangel,
da de gik ind i siloer med blot 10 tons træpiller.
BORNHOLM BRANDVÆSEN · August 2014
70
S parekniven har skåret dybt i det
bornholmske redningsbered-
skab. De seneste besparelser er
på næsten to mio. kr. ud af et budget på
10,3 mio. kr., og med en bebudet lukning
af hjælpebrandstationen i Aakirkeby vil
halvdelen af øens brandstationer være
forsvundet på fem år.
Snart vil brandslukningen i alle tre
slukningsdistrikter også være udliciteret.
Mod øst har Falck i mange år haft op-
gaven i distrikt Nexø og med udgangs-
punkt i brandstationen i Nexø.
Mod vest i Distrikt Rønne
overtager Falck ansvaret den 1. sep-
tember. Her blev hjælpebrandstationen
i Hasle lukket i 2009, og den endelige
beslutning om lukning af hjælpebrand-
stationen i Aakirkeby er blot et spørgs-
mål om tid.
På Nordbornholm bliver hjælpe-
brandstationen i Gudhjem lukket den
1. oktober. Det sker i forbindelse med,
at Beredskabsstyrelsen den 1. juli over-
tog slukningsansvaret i distrikt Allinge
med udgangspunkt i brandstationen
i Allinge, der er nabo til Beredskabs-
center Bornholm.
Tilbage i kommunalt regi er alene de
frivillige, som i praksis dækker hele øen,
men som har til huse på brandstationen
i Rønne, samt indsatslederne.
Næsten da.
For som en del af kontrakten forplig-
tiger Falck sig til indsatsleder-afløsning
minimum 30 døgn om året, men med
option på døgnvagter herudover.
SPØRGSMÅL OM TILLID- Vi må se i øjnene, at vi ikke er personer
nok i det kommunale beredskab til frem-
adrettet at passe indsatsledervagten.
I dag er indsatslederne myndigheds-
personer med særlige kompetencer,
så vi skal have lavet en aftale om
opgaverne til Falcks indsatsleder, siger
beredskabschef Palle Tourell og henviser
til, at også andre kommuner i dag har
Falck-ansatte indsatsledere.
Indsatsledervagten på Bornholm
deles mellem fire personer, og der er
3 ud af 6 brandstationer lukket på 5 årAlt er udliciteret på Bornholm,
og der kan ikke spares mereAf Erik WeinreichDISTRIKT 2
ALLINGE
Rønne
Hasle
Nexø
Gudhjem
Aakirkeby
Allinge
DISTRIKT 3NEXØ
DISTRIKT 1RØNNE
Tilbage i kommunalt regi er alene de frivillige, som i praksis dækker hele øen, men som har til huse på brandstationen i Rønne, samt indsatslederne
Snart har Bornholm kun brandstationerne i Rønne,
Nexø og Allinge tilbage.
BORNHOLMAugust 2014 · BRANDVÆSEN
3 ud af 6 brandstationer lukket på 5 år
Brandstationen i Allinge blev indviet for blot to år siden. Meget forud-seende blev den bygget lige ved
siden af Beredskabscenter Bornholm og dermed forberedt for, at Bered-
skabsstyrelsen kan deltage i be-mandingen – eller som nu overtage bemandingen. Fremover bliver det
med Styrelsens egne køretøjer.
71
normalt ingen bagvagt, men der er
indgået en aftale om tilkald af indsats-
ledere på frivagt.
ÅBENHED OM OVERDRAGELSEI både Rønne og Allinge er der tale om
virksomhedsoverdragelse af medarbej-
dere, og da strukturen på Bornholm
det sidste år har været debatteret i fuld
åbenhed, kommer hverken lukninger
eller udlicitering som overraskelse for
nogen.
I Distrikt Rønne stiller kommunen den
leasede vognpark til rådighed for Falck.
Falck flytter brandstationen op til egne
lokaliteter i nærheden af den nuværende
brandstation.
Den nye brandstation, der blev
indviet i 2011, vil fortsat blive brugt af
beredskabets fastansatte og frivillige.
Det vil også være herfra, at kommunen
selv vil varetage mindre opgaver som fx
at servicere brandhaner.
I Allinge har Beredskabsstyrelsen lejet
den ligeledes nye brandstation fra 2012,
men her stiller styrelsen selv med køre-
tøjer. Fordelen ved samarbejdet
i Allinge er, at styrelsen altid vil have
folk i baghånden til at sætte ind i til-
fælde af forfald blandt de faste deltids-
ansatte brandfolk.
KAN IKKE SPARE MEREDet er sagt før, at der ikke kan spares
mere på redningsberedskabet på
Bornholm, og nu er Palle Tourell helt
sikker. Der er ikke flere sparemulig-
heder, hvis man blot skal holde et
rimeligt serviceniveau.
Udlicitering i Allinge til Beredskabs-
styrelsen giver en besparelse på
675.000 kr.
Udlicitering i Rønne til Falck vil give op
mod 200.000 kr.
Lukning af hjælpebrandstationerne
i Gudhjem og Aakirkeby sparer yderligere
1,3 mio. kr.
Sammenlagt er de forventede bespa-
relser på driften ca. 2 mio. kr., hvortil
kommer, at de to brandstationer bliver
sat til salg. Måske kan der også hentes
lidt ved salg af materiel.
SAMMENLÆGGES MED HVEM?Som alle andre kommunale rednings-
beredskaber har bornholmerne en
udfordring omkring samarbejde eller
sammenlægning, hvis da ikke Bornholm
ender med at få en særlig ø-status, som
Palle Tourell helst vil have.
I forhold til vidensdeling, byggesags-
behandling og brandsyn kan der ligge
nogle fordele i et samarbejde, men
med hvem? spørger han. Samarbejds-
kommunerne vil lige så godt kunne ligge
i Jylland som på Sjælland.
Det samme gælder samarbejde om
indkøb, mens der måske er mere fornuft
i et ledelses- og driftsmæssigt sam-
arbejde med det statslige beredskab,
der allerede er på øen.
Vi må se i øjnene, at vi ikke er personer nok i det kommunale beredskab til fremadrettet at passe indsatsledervagten. I dag er indsatslederne myndighedspersoner med særlige kompeten-cer, så vi skal have lavet en aftale om opgaverne til Falcks indsatsleder
I forhold til vidensdeling, byggesagsbehandling og brandsyn kan der ligge nogle fordele i et samarbejde, men med hvem?
FOREBYGGELSE BRANDVÆSEN · August 2014
72
Af Pil Storm Giersing, kampagnemedarbejder i Beredskabsstyrelsen
- Goddag, jeg kommer fra brandvæ-
senet. Vi har aftalt, at jeg skal komme
forbi og hjælpe dig med at gøre din bolig
mere brandsikker.
Det kunne være de indledende ord
ved et brandforebyggende hjemmebe-
søg, når Brandsikker Bolig bliver rullet
ud som et færdigt koncept i alle landets
kommuner.
Forud er gået et pilotforløb med del-
tagelse af otte kommuner, der i forskel-
lige former har afprøvet konceptet. Eva-
lueringen af forløbet er afsluttet, og en
fleksibel model er snart klar til at blive
præsenteret og rullet ud i hele landet.
FOKUS PÅ UDSATTE GRUPPERKonceptet for Brandsikker Bolig hviler
på et fælles ønske om at nedbringe
antallet af svært tilskadekomne og om-
komne i brand.
Dødsbrande sker overvejende i private
hjem, og svage ældre og andre udsatte
grupper er stærkt overrepræsenteret
blandt ofrene. Beredskabsstyrelsen og
FKB er derfor enige om, at projektet
især bør fokusere på disse grupper.
Risikoen for at komme alvorligt til
skade eller omkomme i en brand stiger
med alderen. Hertil kommer, at per-
sonlige forhold som medicin, alkohol,
fysiske handicaps og psykisk sygdom
øger risikoen. I op imod halvdelen af
dødsbrandene angives tobaksrygning
desuden som brandårsag.
SAMARBEJDE MED DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJEFokus på udsatte grupper, heriblandt
ældre, kendes også fra flere lignende
projekter i udlandet, bl.a. i Sverige,
Norge og England.
Især erfaringerne fra England er inte-
ressante at fremhæve, da man her har
udviklet en model med brandforebyg-
gende hjemmebesøg, som er målrettet
de mest sårbare grupper. Arbejdet
udføres af brandvæsenet, som i sam-
arbejde med de sociale myndigheder
finder frem til de borgere, der har størst
behov for hjælp.
Denne model er tænkt ind i Brand-
sikker Bolig i Danmark.
FØRST HJEMMEBESØGBrandsikker Bolig vil overordnet bestå
af tre elementer med de brandfore-
byggende hjemmebesøg som det
bærende. Pilotforløbet har vist, at
samarbejdet med den kommunale hjem-
mepleje er væsentligt for at finde frem
til de mest udsatte borgere i den enkelte
kommune.
Derfor består materialesamlingen til
projektet bl.a. af en enkel screeningsli-
ste, som hjemmeplejen kan bruge til at
udpege de borgere, der skønnes at have
mest brug for et brandforebyggende
hjemmebesøg.
Selve besøget hos borgerne foretages
af redningsberedskabet, fx en brand-
mand, der vil fortælle om brandfarer
i hjemmet og give råd og vejledning til
at forbedre brandsikkerheden i den
pågældende bolig.
NABOKUVERTEREt andet element i Brandsikker Bolig har
ligeledes fundet inspiration i England.
Erfaringerne herfra viser, at mennesker,
som har oplevet brand i deres nabolag,
ofte vil være særligt modtagelige for
målrettet information. Derfor uddeler
brandvæsnet kuverter med et informa-
tionsbrev om brandforebyggelse til de
borgere, som bor tæt på steder, hvor der
netop har været brand.
Derfor vil materialesamlingen inde-
holde en nabokuvert med råd om,
hvordan man undgår brand i hjemmet.
Kuverterne indeholder desuden en
opfordring til at bestille et brandfore-
byggende hjemmebesøg, som efter lokal
Dødsfald i forbindelse med brand sker oftest i private boliger, og svage ældre og andre udsatte grupper er overrepræ-senteret. Derfor har Beredskabsstyrelsen i samarbejde med FKB afprøvet projektet Brandsikker Bolig i en række kommuner med det formål at øge borgernes brandsikker-hed. Næste skridt er at udbrede konceptet til hele landet
2000 branddøde på 25 årI 2013 døde 70 personer i forbindelse med brand. 60 af ofrene var 50 år eller ældre.
I de sidste 25 år er knap 2.000 personer døde som følge af brand. Det svarer til over 77 i gennem-snit om året.
Brandsikre kommunerOtte kommuner har deltaget i pilotprojektet Brand-sikker Bolig: • Albertslund • Greve • Haderslev • Herning • København • Stevns • Varde • Aalborg
Et besøg værd
FOREBYGGELSEAugust 2014 · BRANDVÆSEN
73
beslutning også kan udføres af frivillige
fra redningsberedskabet eller Bered-
skabsforbundet.
DE KAN SELVDet tredje element i Brandsikker Bolig
retter sig imod de selvhjulpne borgere.
Materialet hertil omfatter et postkort
med råd om brandsikkerhed samt op-
lysning om muligheden for at bestille et
gratis, brandforebyggende hjemmebesøg.
Kortet forventes uddelt ved åbne ar-
rangementer, på messer mv.
BEGYNDER NUBrandsikker Bolig lanceres den 30. sep-
tember et sted i Storkøbenhavn. Tids-
punktet falder sammen med Beredskabs-
styrelsens branduge i uge 40, og det
forventes, at en kendt person deltager
i markeringen af det allerførste, officielle
brandforebyggende hjemmebesøg.
Alene i første halvår af 2014 er 43 personer omkommet ved brande. Her et lille udpluk:22. januar: 86-årig kvinde indebrændt i lejlighed.27. januar: 59-årig mand død af røgforgiftning i sit hjem.26. februar: 64-årig mand død ved brand i hus.19. april: 58-årig kvinde død af røgforgiftning efter brand i en lejlighed.5. maj: 63-årig mand død under brand i en bygning.7. maj: 79-årig mand død ved lejlighedsbrand.3. juni: 91-årig handicappet mand indebrændt i rækkehus.11. juni: 55-årig mand omkommet ved brand i et anneks.
UDSATTE BORGERE, VISITEREDE BESØG
Brandforebyggende hjemmebe-søg hos svage ældre og andre udsatte grupper, udpeget af hjemmeplejen ved hjælp af en screeningsliste.
Redningsberedskabet foretager det brandforebyggende hjem-mebesøg, som bl.a. kan medfø-re, at der installeres røgalarmer og andre brandforebyggende hjælpemidler.
Disse besøg gennemføres typisk af beredskabsinspektører eller tilsvarende.
NABOKUVERT
Kuverter uddeles til beboere, som bor tæt på steder, hvor der netop har været brand.
Kuverten indeholder et kort brev med brandforebyggende budskaber og en opfordring til at bestille et brandforebyg-gende hjemmebesøg.
Disse besøg gennemføres typisk af hel- eller deltidsansatte eller frivillige brandfolk.
SELVHJULPNE BORGERE
Initiativet er målrettet den bre-de befolkning, som ikke umid-delbart har behov for et brand-forebyggende hjemmebesøg, men som kan have behov for at blive mindet om de forskellige brandfarer i hjemmet. Der udarbejdes postkort med gode råd og oplysning om muligheden for at bestille et gratis, brandforebyggende hjemmebesøg.
Disse besøg varetages typisk af frivillige.
43 DØDE PÅ 6 MÅNEDER
De tre elementer i projektet Brandsikker Bolig:
1. AFFUGTNINGSANLÆG
MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk [email protected] Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum
2. ALARM- OG MELDEUDSTYR
s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg
3. ASPIRATIONSSYSTEMER
s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] www.autronicafire.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
4. BEREDSKABSKURSER
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
5. BEREDSKABSPLANER
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
6. BRANDANLÆG
s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR
AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: [email protected] AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 [email protected] www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com [email protected] Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.
CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 [email protected] Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 [email protected] www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: [email protected] s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr
8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK
s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk
s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service
9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-
SIKRING
s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] www.autronicafire.dk DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.dk
10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL
s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk [email protected] Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.
11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING
BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 [email protected] www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted.s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk
HVEM SÆLGER . . . BRANDVÆSEN · August 2014
74
s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksteds LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted
12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: [email protected] www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.
13. PUMPER
ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk [email protected]
14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR
IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45
MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk [email protected] Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværksdækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer
15. RÅDGIVENDE FIRMAER
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
16. SIKRINGSSKILTE
s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG
s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] www.autronicafire.dks BRØNDUM A/S 8361 Hasselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00
s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 [email protected] FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER
AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk [email protected] SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk
19. TRYKFLASKER
SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk [email protected] 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL
20. VAGTCENTRALER
IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45
INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk [email protected] INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk [email protected]
21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER
s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG
s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] www.autronicafire.dk NOVENCO XFLOW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
HVEM SÆLGER . . .August 2014 · BRANDVÆSEN
75
s M
ed
lem
af
Sik
ke
rhe
dsb
ran
che
n
TEGN EN OPTAGELSE UNDER
“HVEM SÆLGER ...”Ring til:
Ekström Annonce Servicepå tlf. 44 44 77 47
Skadeservice i særklasse
Om SSG A/S
SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.
Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.
Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.
Døgnbemandet vagtcentral 24/7
70 15 38 00www.ssg.dk
Al henvendelse:
Larsen & Partnere Juliesmindevej 8 4180 Sorø[email protected]. 5782 0203