BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 8 · Oktober 2013

Risikoen pakkes indIndsats mod sundhedsfarlige partikler fra ildebrandeSide 18-21

NR. 8 · Oktober 2013 · 11. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli

OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

BLADUDVALGBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen

LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN november 2013 er 21. oktober 2013.

BRANDVÆSEN IndholdLeder: Det mener FKB Synlighed og kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

Navne: Jørgen Dreyer, Bornholm. Slut med overskridelser . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Brian Eriksson, konstitueret i Brøndby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Horsens. Ny struktur med synergi-forventninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6

Dronningen til mindehøjtidelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Bornholm: Samarbejde med BRS kan give stor besparelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 BRS skal måske slukke på Bornholm – igen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Ny uddannelse giver mange kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11

Vestegnen. Ingen sammenlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12

Fuldt værn mod asbest og røg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13

Temadage: Inspiration til færre branddøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Videndeling for forebyggende medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Badestrande kan risikovurderes. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Ejerskab til badesikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15

SINE Museum og Miljøfolk på SINE-nettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Pris for drift af terminal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Kommuner ønsker SINE til ikke-beredskabsmæssige formål . . . . . . . . . . side 17 Kommuner venter på regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17

Kræftforebyggelse: Kræftforebyggelse skal ikke være raketvidenskab . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Effektiv arbejdsgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Den gode adfærd version 1.0 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 Nu lugter brandbilerne ikke af røg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Håndtering af forurenet materiel og udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21

Jubilæumsbog: Organisationen og menneskerne bag den . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22

Forebyggelse: Børnehavebørn leger med ilden Af Frank Trier Mikkelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Behov for kampagne til børnehavebørn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Gratis materiale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27

Forebyggelsesstafet: Master-projekt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Personsikkerheden ude af kontrol Af René Kærup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Intet krav om kontrol af frisk luft på flugtveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29 Alarmerende dokumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30

Brandsikringsanlæg: Endnu mere styr på brandsikringsanlæg Af Sanne A. Amtoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 Reviderede retningslinjer 001-003. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33 - Et løft til sikkerheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDEROktober 2013 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

Synlighed og kvalitetTillid til brandvæsenet

M etroXpress offentliggjorde

den 16. september en

undersøgelse af borgernes

tillid til en række offentlige institutioner

og serviceydelser. Gode danske kerne-

ydelser indgik i undersøgelsen - politi,

folkeskole, retsvæsen m.fl.. Brandvæse-

net lå klart i toppen! Det kan vi kun være

stolte af.

Efter FKBs opfattelse er det, fordi vi

leverer varen, fordi vi er synlige, og bor-

gerne ved, hvad vi arbejder med.

Borgerne er vores kunder, og tillid fra

kunderne er fundamentalt for enhver

virksomhed. Vi kan og skal være stolte,

men vi skal ikke gå i stå pga. af en

artikel i metroXpress. Vi skal blive ved

med at udvikle os, vi skal blive bedre, så

vi også fortsat topper undersøgelser og

lister over tillid mv.

Kvalitet i det kommunale redningsbe-

redskab bliver med stor sandsynlighed

en del af det ventede kommissorium

for Strukturudvalget. Det vil være

super! Det vil være formålstjenligt,

hvis vi får sat kvalitet på dagsordenen

– og får sat økonomiperspektivet ind

i sammenhængen.

Så får vi nemlig mulighed for at for-

klare, hvad vi mener, er god kvalitet, og

hvad der skal til, for at vi bringer brand-

væsenerne videre mod den fremtidige

organisering af redningsberedskabet

i Danmark – uden at gå på kompromis

med kvaliteten i ydelserne.

VI SKAL KUNNE GØRE EN FORSKELDet er vigtigt, at der ikke er uoverens-

stemmelse mellem borgernes opfat-

telse af kvaliteten i vores ydelser og

beslutningstagernes opfattelse. Vi er

jo ikke bare nogen, der bliver vist frem

til byfester og markedsdage. Hvis ikke

vi til stadighed får lov til at levere på et

højt niveau, vil der være øget risiko for,

at vi kommer til at opleve hændelser,

som ikke bliver håndteret på bedst mulig

vis med tab af menneskeliv og værdier

til følge.

Det vil være ganske forfærdeligt, hvis

vi på grund af rationaliseringer ikke kan

leve op til den tillid, borgerne viser os –

hvis vi ved, at vi kunne have gjort en for-

skel, men bare ikke havde ressourcerne

til det. Det skal vi for alt i verden undgå.

SELVFØLGELIG SKAL VI TURDE TÆNKE NYTMen vi må aldrig blive bagstræberiske –

vi skal være klar til at rykke os. Og vi skal

være klar til at hjælpe med synliggørelse

af virksomheden.

Synliggørelse er alfa og omega – og

vi synliggør også vores arbejde, når vi

arbejder med kvalitetssikring. Det er vi

godt i gang med, fx ved kvalitetssikring

af brandsyn med hjælp fra det digitalise-

rede brandsynsprogram Frida.

Kvaliteten af det samlede kommunale

beredskab sikres også ved, at de kom-

munale redningsberedskaber koordine-

rer tiltagene mellem kommunens mange

forvaltninger, hvad angår krisestyring og

beredskabsplanlægning. Og ikke mindst

fungerer den risikobaserede dimensio-

nering med synliggørelse af risici og sår-

barheder samt de operative og forebyg-

gende tiltag til imødegåelse heraf som

et kvalitetsstyringssystem.

EN DEL AF DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU OVERFOR BORGERNEVi skal se det kommunale rednings-

beredskab som en del af kommuner-

nes samlede strategi og servicepakke

overfor borgerne. Det, at vi løser andre

opgaver end de beredskabsfaglige

i kommunerne, er et vidnesbyrd om,

at det kommunale redningsberedskab

har forstået at omstille sig til de nye

udfordringer i samfundet ved at tilbyde

og udnytte kompetencer og ressourcer

på tværs i den kommunale organisation.

I FKB arbejder vi også med kvali-

tet. Bl.a. samarbejder vi med Profes-

sionshøjskolen Metropol om at udvikle

evalueringsredskaber, som kommunerne

kan benytte til at trække læring ud fra

operative hændelser.

Sidst men ikke mindst skal netvær-

ket i kredse og faggrupper fremhæves.

Her deles viden mellem medlemmerne,

udvikling finder sted, og ideer samt best

practice udveksles. Også her skabes

grobund for sikring af kvalitet af opga-

veløsningen i kommunerne.

POSITIV OMTALEOg husk lige, at vi faktisk er en af de

få offentlige institutioner, som kan få

formidlet succes’er i pressen. Vi bliver

dagligt omtalt positivt i lokale og lands-

dækkende medier, når vi har været ude

og gøre en forskel – og ikke som andre

virksomheder kun, når der er problemer

med og i butikken.

Borgerne er vores kun-der, og tillid fra kunder-ne er fundamentalt for enhver virksomhed. Vi kan og skal være stolte, men vi skal ikke gå i stå pga. af en artikel i metroXpress. Vi skal blive ved med at udvikle os og blive bedre

Synliggørelse er alfa og omega – og vi synlig-gør også vores arbejde, når vi arbejder med kvalitetssikring. Det er vi godt i gang med, fx ved kvalitetssikring af brandsyn med hjælp fra det digitaliserede brand-synsprogram Frida

D e mangeårige budget-

overskridelser hos red-

ningsberedskabet på

Bornholm er et overstået kapi-

tel, og der er god balance mel-

lem økonomi og service, efter

at alle konti er gennemgået med

en tættekam, fortæller Jørgen

Dreyer, der i august fratrådte

som teknisk chef og dermed

også som beredskabschef.

Gennemgangen af samtlige

aktiviteter afslørede, at det

kommunale redningsbered-

skab har taget sig af flere

opgaver, som var andres

ansvar. Det gælder bl.a. op-

stilling af vejspærringer, der

er politiets opgave, og fejning

efter skorstensbrande, som

er en liberal opgave.

Samtidig har beredskabet

fået bedre styr på udkalds-

listerne, så der ved alarmer

ikke møder flere brandmænd,

end der er behov for.

Alt sammen er med til at

give balance, uden at det går

ud over borgerne. Der er så-

ledes ikke ændret på service-

niveauet, lyder det fra Jørgen

Dreyer, der glæder sig over,

at der også fra politisk hold

er tilfredshed med den

økonomiske balance, uden

at borgerne kan mærke ret

meget forskel.

Bornholm har dog fortsat

beredskabsmæssige ud-

fordringer på grund af sin

beliggenhed, men de ikke

værre, end at de kan løses,

for køreafstandene er trods

alt ikke så store, konstaterer

Jørgen Dreyer.

NAVNE BRANDVÆSEN · Oktober 2013

4

Jørgen Dreyers fingeraftryk på redningsbered-skabet er ikke mindst balance i økonomien.

Slut med overskridelser på BornholmJørgen Dreyer fratrådt den fælles stilling som chef for teknik og beredskabAf Erik Weinreich

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

Samtidig har bered-skabet fået bedre styr på udkaldslisterne, så der ved alarmer ikke møder flere brandmænd, end der er behov for

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

E fter kun otte måneder som

beredskabsinspektør i Brøndby

er Brian Eriksson pr. 1. oktober

konstitueret som beredskabschef, idet

han afløser Jan Riis.

Stillingen er endnu ikke opslået ledig.

Det bliver den nu, efter at borgmestrene

for de fem vestegns-kommuner blev

enige om at udskyde beslutninger om et

tættere beredskabssamarbejde til efter

kommunevalget.

Brian Eriksson, 46 år, er uddannet

i det daværende Civilforsvar og gjorde

tjeneste på kasernen i Hillerød frem

til 1996. Efter nogle år som faglæ-

rer på Landtransportskolen og i det

private erhvervsliv kom han i 2004 til

Frederiksberg Brandvæsen, først som

stationsmester og snart efter som

brandinspektør. Efter et par år som leder

af forebyggende afdeling sluttede han

som operativ chef fra 2009 og frem til

februar i år.

I Brøndby blev det væsentligste

arbejde byggesagsbehandling og lov-

pligtige brandsyn ud over at deltage

i indsatsledelsen i Vestegnens Brand-

væsen, men nu uden personaleansvar

som på Frederiksberg.

Brian Eriksson forventer at nå sine

brandsyn i år, selv om han er alene, men

det er meningen, at beredskabsafdelin-

gen igen skal op på to mand.

NAVNEOktober 2013 · BRANDVÆSEN

Fra sin tid i Frederiksberg Brandvæsen føler Brian Eriksson sig godt klædt på i forhold til bl.a. beredskabsplaner, projekt-ledelse, kommunikation og formidling.

Atter kun én mand i BrøndbyBrian Eriksson konstitueret som beredskabschefAf Erik Weinreich

I Brøndby blev det væsentligste arbejde byggesagsbehandling og lovpligtige brandsyn ud over at deltage i indsatsledelsen i Vestegnens Brandvæsen

5

Scania. Brandbiler scania.dk

Scania Brandbiler 1913-2013:

100 år med tryghed i højsædet

Answers for infrastructure.

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser

Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!

Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning

Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

80354 SIEMENS annonce - Sinorix NY .indd 1 05/08/08 16:59:27

NAVNE BRANDVÆSEN · Oktober 2013

6

H orsens Kommune

har strammet sin

organisation op ved

sammenlægning af Brand &

Redning med driftsgården

til en ny enhed med navnet

Service og Beredskab, hvori

beredskabet indgår som

flere afdelinger på linje

med færgefart og Affald &

Genbrug. Sammenlægningen,

der skal give både driftsmæs-

sige og økonomiske fordele,

betyder bl.a., at Horsens ikke

længere har en øverste chef

alene for beredskabet.

Chef for den nye enhed og

dermed også ny beredskabschef

er den hidtidige driftschef

Jørgen Broch Nielsen.

Den daglige drift af red-

ningsberedskabet er opdelt

i en operativ afdeling inklusiv

vagtcentral og risikobaseret

dimensionering under René

Hemberg og en forebyggende

afdeling under Lars Bønding,

begge beredskabsinspektører.

Ole Hansen Wessel, hid-

tidig beredskabschef, er nu

viceberedskabschef med

ansvar for beredskabsplan-

lægning, lige som han er

beredskabets mand i den

kommunale krisestab. Der-

udover er hovedopgaven

et nyt kørselskontor. Brand

& Redning har i mindst 30

år driftet kommunal ældre-

kørsel. Nu kommer kørsel

af bl.a. specialskoleelever

og handicappede med, så

man undgår dobbeltkørsel

i samme områder. Buskørslen

har været i udbud og bliver

nu koordineret med kom-

munens otte busser samt

22 eksterne busser, så man

opnår en synergieffekt,

hvor også kommunens vagt-

central indgår, fortæller Ole

Hansen Wessel.

Vedligeholdelse af brand-

væsnets køretøjer indgår

tilsvarende i en ny værk-

stedsafdeling, der også skal

vedligeholde kommunens

entreprenørmateriel og øv-

rige køretøjer.

De andre afdelinger i or-

ganisationen er Vej & Anlæg,

Affald & Genbrug og Parker,

Endelave Færgefart, admini-

stration samt rengøring.

Organisatorisk er Service

og Beredskab placeret under

Teknik- og Miljøafdelingen

i Horsens.

SAMARBEJDE PÅ STANDBYDen nye organisation er ikke

et nej til udvidet nabosam-

arbejde, understreger Ole

Hansen Wessel, men det er et

politisk signal om, at ændrin-

gen af egen organisation, som

har været under forberedelse

i flere år, skal i hus først.

Indførelse af den nye orga-

nisation er meget omfattende,

og andre ændringer må der-

for vente, til organisationen

er på plads og i drift.

Ny struktur giver synergi-forventninger i HorsensNy enhed omfatter både brandvæsen, park og vej, genbrugsplads, kørselskontor, busafdeling, rengøringssektionen, værksted og færgen til EndelaveAf Erik Weinreich

Autotec ApS | Foldagervej 12A | 4623 Ll. Skensved | Tlf: 56 16 19 20 | Web: www.autotec.dk

- Styreboks med trykfølsom skærm- Kan bruges med handsker- Kan programmeres efter ønske - 20 udgange

- Universal 12/24V- Mulighed for ekstra skærm

Det er et politisk signal om, at æn-dringen af egen organisation, som har været under forberedelse i flere år, skal i hus først

Answers for infrastructure.

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser

Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!

Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning

Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

80354 SIEMENS annonce - Sinorix NY .indd 1 05/08/08 16:59:27

MINDEHØJTIDELIGHED BRANDVÆSEN · Oktober 2013

8

En af de fem ting, som døende oftest

fortryder, er, at de ikke gav sig selv lov

til at være gladere. Mange indså for

sent, at glæden er et valg.

I sin prædiken ved årets beredskabs-

gudstjeneste i Holmens Kirke sammen-

lignede kirkens provst, Ejgil Bank Olesen,

vores forhold til glæde med, om glasset

er halvfuldt eller halvtomt.

Netop det at påskønne livet er cen-

tralt i mindehøjtideligheden for danske

brand- og redningsfolk, der har sat

livet på spil for at redde andre. Højtide-

ligheden er en tak til alle, der yder en

helt særlig indsats, og netop i år kunne

Ejgil Bank Olesen yderligere sætte tak-

nemmeligheden i relief ved at henvise

til 70-året for danske jøders flugt til

Sverige.

I efteråret 1943 hjalp almindelige

danskere, heriblandt ambulancefolk og

reddere med at smugle såkaldt syge

Dronningen til mindehøjtidelighed for omkomne brand- og redningsfolkAf Erik Weinreich

Glæde er et valg, og vi har meget at være taknemmelige over, sagde Holmens Kirkes provst

9

MINDEHØJTIDELIGHEDOktober 2013 · BRANDVÆSEN

tværs gennem landet i ambulancer, så

de kunne komme videre til Sverige.

DRONNINGEN ER PROTEKTORMindehøjtideligheden blev i år som

noget helt særligt overværet af Hendes

Majestæt Dronningen, der er protektor

for Beredskabsforbundet. Efter guds-

tjenesten fik hun forevist nogle arkæolo-

giske udgravninger ved kirken, hvorefter

hun overværede kransenedlæggelsen

ved mindestenen for omkomne brand-

og redningsfolk.

Stenen blev rejst i ved Falcks jubilæum

i 2006, og siden har den første fredag

i oktober været en fælles mindedag

for alle redningsberedskabets organisa-

tioner lige fra Beredskabsstyrelsen og

Falck til brandfolks organisationer, FKB

og Beredskabsforbundet.

Dronningen til mindehøjtidelighed for omkomne brand- og redningsfolkAf Erik Weinreich

13

55

5EK

STR

ÖM

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

100% biologisk nedbrydeligt skumvæske fra Bio-eX. Tilblanding fra 0,1 - 6%

FOSCAR skumslukker til HT-slangen

Skumtilblander med indstillinger fra 0,1 - 3%

Scan koden hvis du vil vide mere.

EKSTR

ÖM

13

56

5

Højtideligheden blev understre-get af faner fra forskellige afdelinger af det danske redningsbe-redskab. Efter kransenedlæg-gelsen bad FKBs formand, Niels Mørup, om et øjebliks stilhed.

Hendes Majestæt Dronningen mindedes – sammen med repræsentanter for alle redningsberedskabets

organisationer – de mænd, der betalte den højeste pris for at redde andre.

”Kærligheden, hjertegløden stærkere var her end døden” står der både på mindestenen og på kran-sens bånd. Kransen blev lagt af divisionsdirektør i Falck, Lars Vester, og af FKBs formand, Niels Mørup.

Netop det at påskønne livet er centralt i mindehøjtideligheden for danske brand- og redningsfolk, der har sat livet på spil for at redde andre

BORNHOLM BRANDVÆSEN · Oktober 2013

10

B ornholms Regionskommune kan

spare 900.000 kr. om året ved

at lade Beredskabsstyrelsen

slukke brande på Nordbornholm. Det er

i hvert fald forventningerne.

Så sent som sidste år indviede kom-

munen en ny brandstation til 6 mio. kr.

på Beredskabsstyrelsens grund i Allinge,

og en aftale med Styrelsen vil helt sik-

kert omfatte, at den skal benyttes.

Udlicitering af brandslukningen vil

eksempelvis kunne ske efter et udbud

– muligvis samtidig med et udbud for

en eller flere andre bornholmske

brandstationer. Af kommunens budget-

forlig fremgår det nemlig, at en større

del af beredskabet skal konkurrence-

udsættes.

Bornholms Brandvæsen har brand-

stationer i Rønne, Allinge og Nexø,

samt hjælpebrandstationer i Aakirkeby

og Gudhjem. Stationen i Nexø drives

af Falck.

Stationen i Allinge har et sluknings-

område, der svarer til en tredjedel af

Bornholm.

B eredskabsstyrelsen kan sagtens

slukke brande på Bornholm.

Det har det statslige rednings-

beredskab gjort før, og rent praktisk er

der ingen problemer i opgaven, lyder det

fra kolonnechef Peter Kaas-Claesson,

Beredskabscenter Bornholm.

Helt frem til den første kommunesam-

menlægning i 1970 havde Civilforsvaret

en udrykningsstyrke i Nexø, der stod

for brandslukningen på Østbornholm.

Nu er der planer om at genoplive denne

ordning.

I mellemtiden er Civilforsvaret blevet

en del af Beredskabsstyrelsen, der på

Bornholm holder til i Allinge, så en ny

ordning vil i givet fald omfatte Nord-

bornholm.

Desuden vil det ikke som den gamle

ordning være Justitsministeriet, der for-

pligter det statslige redningsberedskab

til opgaven, men derimod Beredskabs-

styrelsen, der som entreprenør udfører

opgaven for Bornholms Regionskom-

mune – og mod betaling.

UDBUD?Det første spørgsmål er så, om der

forinden skal laves et offentligt udbud af

brandslukningen, og om det i givet fald

vil kunne laves, uden at Beredskabs-

styrelsen favoriseres i forhold til fx

Falck. Løsningen kunne også være et

partnerskab uden udbud.

Det vil Bornholms Regionskommune

og Beredskabsstyrelsen søge at få

afklaret på en række møder i år og

næste år, således at der foreligger en

afklaring af mulighederne medio 2014,

lyder det fra viceberedskabschef Palle K.

Tourell.

MANDSKAB NOKMeget praktisk har kommunen netop

bygget ny brandstation i Allinge – inde

Samarbejde med BRS kan give stor besparelse på BornholmFlere brandstationer kan blive konkurrenceudsatAf Erik Weinreich

BRS skal måske slukke på Bornholm – igenForhandlinger om, at Staten bliver kommunens entreprenør. Beslutning forventes i 2014Af Erik Weinreich

11

BORNHOLMOktober 2013 · BRANDVÆSEN

Den nye, 9-måneders værnepligtsud-

dannelse ved Beredskabsstyrelsen giver

langt større kompetencer end den gamle

på 6 måneder. Det er en koncentreret

uddannelse, hvor de værnepligtige efter

tre måneder er fuldt uddannede brand-

mænd med mindst 226 timers grund- og

funktionsuddannelse.

Samtidig fyldes der hele tiden mere

uddannelse på, så de værnepligtige efter

seks måneder alle vil kunne indgå i et

Heavy USAR-hold (tungt redningshold),

som Beredskabsstyrelsen er certifice-

ret til at udsende på FN-missioner til

fx jordskælvsramte områder, fortæller

kolonnechef Peter Kaas-Claesson fra

Beredskabscenter Bornholm.

Den samlede uddannelse er på mindst

1.420 timer og omfatter alt fra kæde-

redning, katastrofeførstehjælp og tung

frigørelse til CBRN (kemi m.m.), redning

ved flystyrt og redningsopgaver i vand.

Dertil kommer både stabsvirke og fore-

byggelse.

Beredskabsstyrelsen uddanner 420

værnepligtige om året efter den nye

ordning, og første hold vil være færdige

med udgangen af januar 2014.

på Beredskabscenter Bornholms grund.

Beredskabscentret har i forvejen sluk-

ningskøretøjer nok til at kunne afse en

sprøjte til den kommunale sluknings-

opgave, og ligeledes tilstrækkeligt med

værnepligtige, der har gennemgået den

fulde brandmandsuddannelse, til at

bemande den:

- Hvis vi skal varetage kommunens

slukningsforpligtelse, skal jeg garantere

fx en befalingsmand plus fem brand-

mænd – hvis det bliver dét, der aftales

– og det kan jeg, siger Peter Kaas-Claes-

son og fortsætter:

- Det vil blot kræve en omlægning af

vagtplanerne, og vi kan også samtidig

leve op til forpligtelsen til som ø-bered-

skab at stille med to befalingsmænd og

ni mand som niveau-3 assistance ved

ekstraordinære hændelser.

- Folkenes kompetencer er heller

ikke et problem. Jeg har konstant ca. 55

mand fordelt på tre indkaldelseshold,

hvoraf de to ældste hold altid har den

fornødne uddannelse.

OMVENDT KONTROLI dag lægger kommunalbestyrelsen

serviceniveauet for redningsberedska-

bet. Dimensioneringsplanen skal kun

til høring hos Beredskabsstyrelsen,

og selv om Beredskabsstyrelsen ifølge

beredskabsloven skal føre tilsyn med

de kommunale redningsberedskaber, vil

der i praksis ikke være problemer med,

at kommunen kontrollere, om styrelsen

overholder responstider, bemanding

m.v. ved en slukningsforpligtelse, mener

Peter Kaas-Claesson.

HVAD NU HVIS?Deloitte har i sin rapport fra sidste år

bl.a. foreslået, at Beredskabsstyrelsens

centre overdrages til store kommuner

eller til store, fælleskommunale brand-

væsner.

Hvis Folketinget beslutter sig for en

sådan løsning, vil bolden (ansvaret)

blive spillet direkte retur til Bornholms

Regionskommune.

Uanset valg af løsning ved bornhol-

merne, at de ikke kan forvente nabo-

hjælp. Det samlede redningsberedskab

på øen skal hele tiden have tilstrækkelig

kapacitet til det hele.

NY UDDANNELSE GIVER MANGE KOMPETENCERAf Erik Weinreich

Den nye brandstation i Allinge, fotograferet ved indvielsen i 2012. Den ligger inde på Beredskabssty-relsens center.

12

INGEN SAMMENLÆGNING BRANDVÆSEN · Oktober 2013

E n sammenlægning af bered-

skaberne i de fem kommuner

i Københavns vestegn, der driver

Vestegnens Brandvæsen, vil formentlig

kunne give nogle stordriftsfordele, men

etableringsomkostningerne er umiddel-

bart for store.

Med den begrundelse har borgme-

strene i Hvidovre, Rødovre, Brøndby,

Glostrup og Albertslund sat planerne for

et samordnet beredskab på standby.

I stedet lyder opdraget fra borgmestre-

ne til de beredskabsfaglige medarbej-

dere på et tættere samarbejde fremover.

Der er således en god vilje til sam-

arbejde, herunder til at yde hinanden

assistance i de tilfælde, hvor den enkelte

kommune får særlige udfordringer, ek-

sempelvis ved stillingsledighed.

Et tættere samarbejde i de daglige

opgaver vil muligvis senere kunne føre

til en genoptagelse af sammenlægnings-

planerne.

ROBUSTHED FØRSTSelv om økonomisk usikkerhed var den

direkte årsag til en udskydelse af

sammenlægningen, har faglighed og

robusthed i beredskabet været i fokus

i forhandlingerne, fortæller kommunal-

direktør Morten Winge, Glostrup. Ud-

gangspunktet har ikke være besparelser,

understreger han.

Han henviser til, at et par af kom-

munerne blot har en enkelt ansat

i beredskabsafdelingen, og tilsammen

beskæftiger de fem beredskaber ca. ti

årsværk.

Udgangspunktet i analysen har været

en sammenlægning af alle nuværende

ressourcer under en fælles bered-

skabschef, og det har ikke spillet ind

i forhandlingerne, at de fem kommu-

ners beredskaber har meget forskellige

strukturer.

HVIS NU?Som nævnt er sammenlægningstankerne

ikke helt taget af bordet. Hvis de findes

frem igen, vil det være nærliggende at

placere det samordnede beredskab

sammen med administrationen for

Vestegnens Brandvæsen. Det vil kunne

lade sig gøre ved at leje sig ind hos Falck

i Hvidovre, der er nabo til brandsta-

tionen dér.

Et samordnet beredskab vil i givet fald

få en fælles beredskabskommission for

alle kommuner, og med henvisning til til-

svarende konstruktioner for henholdsvis

Helsingør og Fredensborg kommuner og

for Rudersdal og Hørsholm kommuner

vil det være nærliggende, at beredskabs-

kommissionen også bliver bestyrelse for

brandvæsnet. Man kan så lave en passus

om, at fx politiets repræsentant ikke har

stemmeret i alle sager.

Den del har dog slet ikke været drøftet

i det forberedende sammenlægningsarbejde.

FÅ ERFARINGERDet oprindelige mål for projektet om et

samordnet beredskab havde 1. januar

2014 som startdato. Det ville i givet fald

have været det beredskab med flest

deltagende kommuner, idet alle andre

fælleskommunale beredskaber alene

består af to kommuner.

P.t. er der således ingen erfaringer for

sådanne sammenlægninger med samkø-

ring af mange computer-systemer. Her

vil alene kunne henvises til den seneste

kommunesammenlægning med alle dens

udfordringer.

Ingen sammenlægning på vestegnenEtableringsomkostningerne ville blive for store og uoverskuelige. I stedet arbejdes frem mod et tættere samarbejde mellem beredskabs-forvaltningerneAf Erik Weinreich

De fem vestegns-kommuner har tilsammen 171.000 indbyggere.

13

E n melding om en mindre natur-

brand ved Rebæk Søpark

Butikscenter i Hvidovre var

i virkeligheden en kraftig brand i Rødovre

Stationscenter, 600-700 meter derfra og

på den anden side af S-togbanen.

Alarmen kom kl. 02.17, og få minutter

efter, at Vestegnens Brandvæsen nåede

frem, blev en stor del af bygningen over-

tændt som følge af en røggaseksplosion.

- Det viser kun, at vi aldrig kan være

sikre på noget, når det gælder brand.

Heller ikke på en korrekt melding. Derfor

kan jeg aldrig anbefale en reduceret ud-

rykning, siger viceberedskabschef Peter

Dræbye fra Hvidovre, der havde indsats-

lederforvagten.

Det 6.600 kvm store butikscenter er

over 40 år gammelt og bygget sammen

med Rødovre Station. Størrelse og alder

fik Peter Dræbye til hurtigt at rekvirere

adskillige indsatskøretøjer og det store

ledelsesapparat i form af skadestedsle-

der og KST (kommandostade). Desuden

skulle to vagtfri indsatsledere tilkaldes

som bagvagt, og senere skulle yderligere

to indsatsledere tilkaldes til ved 8-tiden

at overtage indsatsen.

ADVARSELSelve slukningsindsatsen gav lidt udfor-

dringer, fordi det flade buildup-tag med

tagpap var opført som en brandsektion,

hvor ilden kunne brede sig. Selve byg-

ningen var ikke specielt brandfarlig,

men butikkerne indeholdt masser af

letantændelige varer.

På grund af den kraftige røg fik Peter

Dræbye politiet til at udsende en bered-

skabsmeddelelse til beboere i området

om at blive inden døre og holde vinduer

lukket. Advarslen blev dog droslet ned,

da morgentogtrafikken for alvor kom

i gang. På det tidspunkt resterede alene

efterslukning, og politiet vurderede, at

den umiddelbare fare var ovre.

ASBEST-RISIKOBrandmændene fortsatte med fuldt

åndedrætsværn, bl.a. på grund af

eternitplader under tagudhænget. De

udgjorde en asbest-risiko, der efter

slukningen blev overdraget til Recover

Nordic, der som følgeskadefirma også

indhegnede området og tog prøver.

- Hvis der er den mindste tvivl, kører

vi ”hele pakken”. Derfor blev der også

tilkaldt et rensepunkt, så alle kunne

komme i bad og skifte tøj på stedet,

oplyser Peter Dræbye.

FULDT VÆRN MOD ASBEST OG RØGRensepunkt med bad til alle efter slukning af storbrand i butikscenterAf Erik Weinreich

RENSNING AF BRANDMÆNDOktober 2013 · BRANDVÆSEN

Langt over halvdelen af Rødovre Stationscenter udbrændte, og resten blev røg- og vandskadet. Foto: Martin Petersen/Local Eyes.

Stor indsatsIndsatsen blev varetaget af 32 mand, heriblandt flere røgdyk-kerhold, med tilsammen fem slukningstog, to drejestiger med vandkanoner. Desuden lys, luft og forplejning.

Holdene kom fra Vestegnens Brandvæsens egne to sluknings-tog i Hvidovre og Glostrup, samt fra Falck i Taastrup, Beredskabs-styrelsen Hedehusene og Beredskabsstyrelsen Sjælland.

Samtidigt med denne indsats blev de to indkaldte og vagtfrie indsatsledere afsendt sammen med Københavns Brandvæsen til flere andre alarmer i slukningsområdet.

TEMADAGE BRANDVÆSEN · Oktober 2013

14

Beredskabschef Jan Funk

Nielsen i Greve har igangsat

et tværgående samarbejde

om brandsikkerhed for ud-

satte grupper. Ambitionen

fremgår af navnet: Nultole-

rence over for dødsbrande,

og det vil han fortælle om,

den 14. november, hvor

BrandBevægelsen holder

temadag netop om nedbrin-

gelse af antallet af branddø-

de, der er et af bevægelsens

vigtigste mål.

Temadagen vil have fokus

på personer i risikogrup-

per så som ældre og socialt

udsatte, og den skal inspirere

forebyggende afdelinger, så

de via forskellige kommunale

forvaltninger og boligselska-

ber kan nå ud til til udsatte

grupper, der normalt ikke kan

nås med traditionelle brand-

forebyggelsesbudskaber.

Blandt dagens emner bliver

projekt Brandsikker bolig, den

boligsociale vinkel, samt brand-

alarmering og alarmsystemer.

Indlægsholderne kommer

fra bl.a. Sundhedsstyrelsen,

Beredskabsstyrelsen, Køben-

havns Brandvæsen og DBI.

Temadagen holdes Tune

Kursuscenter.

En vigtig del af brandforebyg-

gelse er at ændre folks rutiner,

så branden aldrig opstår. Brand-

syn gælder lige så meget dårlige

vaner som tekniske fejl, og det

bliver der bl.a. fokus på den 6.-7.

marts næste år, når FKB Faggrup-

pe Forebyggelse holder konfe-

rence om brandforebyggelse.

Målgruppen for konferen-

cen er de brandforebyggende

medarbejdere, der her får

lejlighed til at få ny inspiration

og udveksle erfaringer om

kampagner, brandsyn og om

at gøre tingene smartere.

- Herunder hører også op-

gaven med at sælge ideen om

forebyggelse internt i kommu-

nen, så kolleger i andre afde-

linger forstår, at forebyggelse

mod fx oversvømmelse ikke er

at have en stak sandsække

i kælderen eller pumper på

materielgården – men at und-

gå, at vandet kommer. Vores

største opgave er at motivere

kolleger og alle andre borgere

til at tænke mere i sikkerhed,

så skaden ikke sker, siger

Marcello Francati, der er områ-

deleder for forebyggelse ved

Københavns Brandvæsen og

med i Faggruppe Forebyggelse.

Konferencen holdes på Hotel

Munkebjerg i Vejle, og tilmelding

foregår på FKBs hjemmeside.

Kommunerne bør påtage

sig ansvar for sikkerhed ved

badestrande – også selv

badegæster rent principielt

selv er ansvarlige for egen

sikkerhed. Eksempelvis kan

danske kommuner lære

af Royal National Lifeboat

Institution, RNLI, hvis livred-

dere holder øje med over 200

britiske strande, mener be-

redskabschef Esge Homilius,

Haderslev.

Han er FKBs repræsentant

i bestyrelsen for Rådet for

Større Badesikkerhed og

opfordrer kolleger i rednings-

beredskabet til at deltage i

et kort seminar om risiko-

vurdering af badestrande.

Seminaret, der foregår på

engelsk, holdes den 28. okto-

ber i København, hvor man vil

høre mere om, hvordan RNLI

har højnet badesikkerheden

i Storbritannien både rent

konkret ved overvågning og

teoretisk med undervisning

i badesikkerhed. Undervis-

ningen finder sted enten på

stranden eller på kurser.

Rådet for Større Badesik-

kerhed er en almennyttig og

humanitær organisation der

bidrager til at forebygge ulyk-

ker i, ved og på vand.

Mål: Slut med branddødeInspirationsdag for færre omkomne ved brandeAf Erik Weinreich

Hvad er forebyggelse og hvorfor forebygge?Netværk og videndeling for forebyggende medarbejdere. Vigtig konference 6.-7. marts 2014Af Erik Weinreich

Badestrande kan risikovurderesKommuner bør tage ansvar for sikkerhed ved badestrande, mener beredskabschefAf Erik Weinreich

Link: www.brandbevaegelsen.dk

Link: www.badesikkerhed.dk

Normalt har brandvæsnet

ikke noget at gøre i en svøm-

mehal eller ved udendørs

svømmeanlæg, men derfor

kan man godt føle ejerskab til

sikkerheden, lyder det fra be-

redskabsinspektør Leon Jen-

sen, Odense, der på et møde

om sikkerhed i svømmeanlæg

slog til lyd for mere fokus på

beredskabsplanlægning og et

bredere samarbejde mellem

myndigheder. Også selv om

det officielle ansvar ikke lig-

ger hos redningsberedskabet.

Beredskabet er således

ofte med til at udarbejde

alarmerings- og evakuerings-

planer, som der bør være

for alle svømmehaller. Selv

om svømmeanlæg i dag kun

må have mindre oplag af

klor, kan det give anledning

til alvorlige situationer, hvis

der opstår fejl på doserings-

anlægget.

FOR FÅ INDBERETNINGEREn sådan kontakt til rednings-

beredskabet bakkes 100 procent

op af oplyser Svend Hedegaard,

der er formand for Rådet for

større Badesikkerhed.

Han beklager samtidig, at

ejere af svømmeanlæg ikke er

gode til at rapportere uheld.

De sidste ti år har foreningen

kun modtaget 700 rapporter,

hvoraf halvdelen er registre-

ret som andre uheld, hvilket

gør det vanskeligt at udar-

bejde en statistik. En stor

del af de andre rapporter

vedrører brugere, der kom-

mer til skade under udspring

fra vipper.

Han håber, at man frem-

over vil indberette flere af de

uheld, der angiveligt sker, så

en statistik kan bruges til en

bedre forebyggelse.

TEMADAGEOktober 2013 · BRANDVÆSEN

15

OPTI-SAFE Førstehjælp ApS

Redningsudstyr tilprofessionelle

Hvorfor nøjes?

Vigtigt med ejerskab til sikkerhedenOpfordring til ejere af svømmeanlæg til at få hjælp til beredskabsplaner hos det lokale redningsberedskabAf Erik Weinreich

Ring 75 65 38 74

og få et skarpt

tilbud og et gratis

forsikringstjek.

GF Brand, Redning og Vagt · www.gf-brv.dk

Få skræddersyet din bilforsikringGF Forsikring har Danmarks bedste muligheder for valg af forsikringer der dækker netop dine behov.

SINE BRANDVÆSEN · Oktober 2013

16

I Nordsjællands Brandvæsens dæknings-

område har vi allerede taget SINE i brug

til ikke-beredskabsmæssige formål, og

efter aftale med Center for Beredskabs-

kommunikation er terminalerne kodet

ind til VPN-2, dvs. samme nummergrup-

pe som Nordsjællands Brandvæsen. De

er dog kun tilknyttet brandvæsnets al-

mindelige drifts-talegruppe, og brugerne

kan ikke lytte med på de almindelige ta-

legrupper eller skadestedssæt, forsikrer

beredskabsinspektør Allan Holst.

To af de nævnte SINE-terminaler kan

benyttes af Helsingør kommunens

miljøafdeling for at sikre den bedst

mulige kommunikation ved eventuelle

større miljøhændelser. De driftes af

brandvæsenet og er parat til brug på

henholdsvis vagtcentralen og i indsats-

lederbilen, mens miljøafdelingen fak-

tureres for service og vedligeholdelse.

Brugen ligger således i kommunens regi.

KUNSTMUSEET LOUISIANAEn tredje SINE-terminal ligger derimod

helt i privat regi og har sin faste

plads i vagtstuen på kunstmuseet

Louisiana, så man herfra i tilfælde af

brand vil kunne kommunikere med

indsatslederen allerede under frem-

kørsel. Museets udstillinger repræsen-

terer endog meget store værdier, og

terminalen skal være med til at optimere

en eventuel indsats, så brandvæsenet

kan være på forkant med begiven-

hederne og hindre tab af uerstatte-

lige værdier.

TERMINALER TIL KRISEBrandvæsnet har desuden et antal

SINE-terminaler, der er dedikeret specielt

til brug i særlige krisesituationer af fx

borgmestre og kommunaldirektører.

De står i opladere på brandvæsnets

vagtcentral, parat til brug af de kommu-

nale krisestabe.

Allan Holst vil ikke udelukke, at flere

interessenter med tiden kommer på

SINE-nettet. Det kunne være hjælpe-

røgdykkere på eksempelvis M/S Museet

for Søfart, virksomheder med en særlig

risikoprofil eller Helsingør Havne mv.

Derimod vil det være for dyrt i indkøb,

uddannelse og drift, hvis de kommunale

hjemmehjælpere skal have SINE-termina-

ler, mener han.

Museum og miljøfolk på SINE-nettetAf Erik Weinreich

Nordsjællands Brand-væsen (Fredensborg og Helsingør kommuner): Særlige indsatser styrkes ved fokus på kommunikation

Drift af terminalDen billigste SINE-terminal koster 5.000 kr. i indkøb, hvortil skal lægges omkring 1.000 kr. årligt i service og vedligeholdelse, oplyser Allen Holst, Nordsjællands Brandvæsen. Brandvæse-nets service af miljøafdelingens terminaler omfatter et årligt batteriskift og årlig opdatering.

I ladestanderene står terminaler for beredskabet side om side med terminaler for miljøafdelingen og forvaltningechefen.

SINEOktober 2013 · BRANDVÆSEN

17

N ogle få kommuner har fået

lov til at bruge SINE-nettet til

andet end brand og redning,

først og fremmest til forsyningsvirksom-

heder og kommunale busser, der kører

alt fra ældre til skoleelever.

Eksempelvis har Østkraft på Bornholm

netop fået leveret SINE-terminaler til

brug i den daglige drift. Det samme har

multiforsyningsvirksomheden Tre-For i

det jyske trekantområde.

Blandt tilbagemeldinger fra 54 kom-

muner, svarer 34, at de ikke umiddelbart

ønsker at benytte SINE-nettet til andre

end beredskabsmæssige formål, men

det efterlader alligevel 20 kommuner,

der mere eller mindre er interesseret.

INTERESSANTE OMRÅDERDe interessante områder dækker bredt

inden for den kommunale drift:

• Alle dele af forsyningen: Vand, varme,

kloak, el m.v.

• Servicevagt, vægterkorps

• Den kommunale krisestyring

• Overfaldsalarmer til udsatte medarbej-

dere i fx Jobcenter,

• Rådhusbetjente

• Materielgården, især til vinterberedskabet

• Miljøafdelingen

• Eksterne samarbejdspartnere til Vej og Park

• Havne

• Færgefart

• Kommunale busser

• Hjemmepleje

PRISTo væsentlige faktorer nævnes som

afgørende for brugen af SINE-nettet til

andre aktører: Prisen og dækningen.

Hvad koster selve brugen af nettet,

hvad koster terminaler, hvilken bånd-

bredde vil der være til rådighed, og

hvilken dækning?

Mindre og billigere SINE-terminaler,

der ganske vist ikke er så robuste som

beredskabets, er kommet på markedet,

men spørgsmålet er, om de samlet

kan måle sig med almindelige smart-

phones, der kan stort set alt – og

i hvert fald mere end en SINE-terminal.

Et eksempel er gennemprøvede fleet-

styringsværktøjer.

Mange kommuner har desuden sær-

aftaler med mobil-selskaber om meget

billige abonnementer uden taksering

af taletid.

Selv i de kommunale redningsbe-

redskaber indgår smartphones som et

vigtigt værktøj også internt.

DÆKNINGIsær hos hjemmehjælpere, der bevæger

sig meget inde hos borgerne, prioriteres

den indendørs dækning højt, og her

kan SINE-nettet ikke måle sig med

mobil-nettet.

Et par kommuner anfører direkte, at

den håndholdte, indendørs dækning skal

være betydelig bedre, før de vil overveje

SINE til hjemmeplejen.

Heller ikke den udendørs dækning er

alle steder tilfredsstillende.

SINE-nettet er ikke forbeholdt beredskabet. Det er for

længst taget i brug af bl.a. trafikselskabet Movia, og lige fra

starten har kommunale driftsafdelinger været indtænkt med

egne nummergrupper (VPN). Nu venter Center for Bered-

skabskommunikation (CFB) blot på nogle ansøgninger om at

måtte bruge nettet lidt mere civilt.

Hjemmeplejen har tidligt været nævnt, fordi hjemmehjæl-

pere antalsmæssigt ville være en attraktiv brugergruppe til

at være med at dække omkostningerne til nettet. Dernæst er

hele den offentlige forsyning en naturlig brugergruppe.

EFTERLYSER RETNINGSLINJERSamtidig venter flere kommuner på information om mulig-

hederne, herunder dækning, pris for brug af nettet m.v. – og

ikke mindst generelle regler for, hvad SINE-nettet må benyttes

til. CFB skal nemlig konkret vurdere hver enkelt ansøgning og

give tilladelse til, hvordan og hvornår nettet må bruges.

Det vil tælle højt, at ansøgningen vedrører en tilknytning

til beredskabsområdet eller en samfundsvigtig forsyning

som elværker, gasforsyning eller offentlig transport.

KAN IKKE LYTTE MEDDet hører også med, at ikke alle i kommunerne ved, hvordan

SINE-nettet er opbygget i forskellige VPN’er, der i tilfælde

af store hændelser kan prioriteres, så politi og rednings-

beredskab kommer først. Et opkald fra en hjemmehjælper vil

derfor aldrig kunne belaste den beredskabsmæssige brug.

Ligeledes vil andre aktører aldrig kunne lytte med på

beredskabets samtaler, lige som brandvæsnet og politiet

ikke kan lytte med hos hinanden.

De kommunale redningsberedskaber skal benytte VPN-2,

mens den kommunale service-kanal skal ligge i VPN-3.

SINE-nettet kan efter ansøgning åbnes for ikke-beredskabsmæssig brug

Mindst 20 kommuner vil – måske – bruge SINE …… til ikke-beredskabsmæssige formål som havne, rådhusbetjente, materielgård og forsyning. Pris og dækning er vigtige parametreAf Erik Weinreich

KOMMUNER VENTER PÅ REGLERAf Erik Weinreich

KRÆFTFOREBYGGELSE BRANDVÆSEN · Oktober 2013

18

K ræftforebyggelse hos brand-

mænd skal tages alvorligt - og

bliver taget alvorlig.

Manglende viden om, hvor risikoen

ligger, er ingen undskyldning for ikke at

forebygge, hvor det er muligt.

Arbejdsgruppen med kælenavnet

Fælles front mod kræft, der blev nedsat

i april, lever op til navnet. Med stor

forståelse for brandfolks særlige

arbejdsvilkår er arbejdsgruppen alle-

rede ved at være færdig med sin første

anbefaling.

DE GODE ANBEFALINGER- Udgangspunktet er ikke at dømme

fortiden men med gode eksempler at

anbefale, hvordan risikoen fremover kan

minimeres eller helt fjernes, forkla-

rer viceberedskabschef Claus Larsen

fra Nordsjællands Brandvæsen. Han

deltager som FKBs repræsentant. Han

fortsætter:

- Vi har holdt os meget til det faglige,

og tager alle mulige risici med uden at for-

holde os til måske/måske ikke spørgs-

målet. Målet er, at vi ved at udarbejde

nogle enkle anbefalinger på best practice,

der er lette at anvende for kolleger i hele

landet, kan skabe en forebyggelses-

adfærd i dagligdagen hos alle brandmænd.

FLOTTE TILBAGEMELDINGERSom et led i arbejdet har arbejdsgruppen

bedt om indberetninger fra alle brand-

stationer om, hvad man allerede har

gjort, og hvad man påtænker at gøre. De

meget flotte besvarelser fra såvel Falck

som kommunale brandvæsner viser, at

man mange steder er i fuld gang med at

implementere nye arbejdsgange og pro-

cesser, som i stort omfang tager hensyn

til arbejdsmiljø og sikkerhed. Ingen

tvivl om, at man forsøger at få så sikre

arbejdspladser som muligt, understreger

Claus Larsen.

Han glæder sig over, at det hele

holdes på et simpelt niveau med skift af

tøj på brandstedet, så det beskidte tøj

holdes ude af kabinerne på køretøjer og

brandstationer.

- På baggrund af tilbagemeldinger

forsøger vi at beskrive god adfærd, og

det skal ikke være lange, tykke rappor-

ter. Målet er anbefalinger, der er meget

let læselige og overkommelig for alle.

Der er ikke tale om raketvidenskab,

siger han.

SER IKKE PÅ PRISArbejdsgruppen har bevidst ikke gået

uden om bestemte emner som fx om-

kostninger. Det har ikke været arbejds-

gruppens opgave at være dommer over,

hvilke tiltag, der koster mere end andre.

Gruppen har alene skullet lave guide-

lines, som alle kan forholde sig til, og

så ved man, at nogle af tingene kan

koste penge. Det kan ses sammen med,

Efter en stor videnskonference på

Christiansborg om brandbekæmpelse

og kræftrisiko den 22. januar blev

der nedsat en arbejdsgruppe, der

hurtigst muligt skulle komme med

anbefalinger til i størst mulig omfang

at forebygge kræft som følge af

brandslukning. Anbefalingerne skal

suppleres med en eksempelsamling på

best practice.

Det er vigtigt, at anbefalingerne er

gyldige i såvel en storby som i et mindre

deltidsbrandvæsen i en landkommune.

Arbejdsgruppen med kælenavnet

Fælles front mod kræft består af re-

præsentanter for Falck, Landsklubben

for deltidsansatte Brandmænd, Bered-

skabsstyrelsen, FOA er tovholder,

Københavns Brandvæsen, Beredskabs-

center Aalborg, samt den operative

faggruppe under FKB. Fællesnævner for

alle deltagere, undtagen FOAs repræ-

sentant, er fagligt kendskab til indsat-

ser ved brand.

Kræftforebyggelse skal ikke være raketvidenskabGod dialog i arbejdsgruppe. Behov for danske regler. Brandslukning kan ikke sammenlignes med en byggepladsAf Erik Weinreich

Effektiv arbejdsgruppe

19

KRÆFTFOREBYGGELSEOktober 2013 · BRANDVÆSEN

F orebyggelse af kræft hos

brandmænd handler først og

fremmest om at ændre adfærd.

I arbejdsgruppen Fælles front mod kræft

er der bred enighed om, at man vil nå

langt, hvis man begrænser brandmænds

eksponering til alle de ukendte og for-

mentlig farlige stoffer på brandstedet,

både under og efter slukningen – og

derefter i så stort omfang som muligt

undgår at bringe disse stoffer med hjem

og ind på brandstationen.

Allerede nu ses en tydelig ændring

i indsatser, hvor brandmænd beholder

fuldt åndedrætsværn eller som minimum

filtermaske på meget længere under ind-

sats end tidligere. Det gælder også ved

mindre røgudvikling og efterslukning. I

mange år har det ellers været almindeligt

ikke at bære værn ved fx efterslukning

af hedebrande og brande i klitplantager.

Dermed er der taget forskud på de

kommende anbefalinger.

SNAVSET SKAL IKKE MED HJEMEfter slukningen er det vigtigt at grov-

rengøre så meget som muligt ude på

brandstedet, så man undgår at slæbe en

masse skidt med hjem. Det gælder både

spuling af støvler, aftørring af hjelme

og den personlige hygiejne som grun-

dig vask af hænder. Det sidste har der i

hvert fald ikke altid været mulighed for.

Det bør der være fremover.

Brandfolk bør allerede ude på skade-

stedet skifte tøj og lægge de snavsede

indsatsdragter i vandopløselige poser, så

tøjet efterfølgende kan lægges direkte i

vaskemaskinen, uden at andre kommer i

berøring med det.

Snavsede brandslanger har intet at

gøre på gulvet i sprøjten. De skal køres

hjem på ladet af en pickup eller i en luk-

ket varevogn.

Dertil kommer øget brug af engangs-

gummihandsker, engangsdragter og

støvmasker.

Ud over en større personlig beskyttel-

se vil resultatet også blive langt renere

brandstationer.

ANBEFALINGER KLAR I NOVEMBERLige nu er arbejdsgruppen ved renskrive

disse anbefalinger, så de kan sendes ud til

alle beredskaber i begyndelsen af november.

På lidt længere sigt er det meningen, at

anbefalingerne skal indarbejdes i en revi-

deret udgave af BAR-vejledningen for brand-

slukning, lyder det fra FKBs repræsen-

tant i arbejdsgruppen, Claus Larsen.

at Arbejdstilsynet har været på besøg

på samtlige landets brandstationer, og

denne øgede fokus på arbejdsmiljøet

vil utvivlsomt udløse investeringer i et

eller andet omfang, fx rensefaciliteter,

maskiner til vask af dragter.

DIALOG MED ATClaus Larsen glæder sig over, at arbejds-

gruppens kontakt til Arbejdstilsynet

rent faktisk er blevet til en konstruktiv

dialog.

Arbejdstilsynet grundregler for byg-

gepladser og værksteder kan umiddel-

bart ikke benyttes ved brandslukning.

Her er der nye problemstillinger, man

ikke ser andre steder.

- Arbejdstilsynet har derfor været ude

og se mange indsatser for at lære, hvad

vi står for, og her har tilsynets egne

medarbejdere i nogle situationer selv

været så grønne på området, at de ikke

har haft nødvendige værnemidler på.

I dag kan de se fornuften i, at der kan

være førsteindsatser med problemstil-

linger, som kan være nødvendige at løse

på trods af regler.

- Det har så også givet stor fokus

på, at det, vi kan planlægge, skal gøres

bedre end hidtil, fortæller Claus Larsen.

DANSKE REGLERSelvfølgelig har arbejdsgruppen skelet

til, hvad man gør i andre lande, men

organisation af både brandvæsen og

indsatser kan være meget forskellige

landene imellem, så grundlaget kan ikke

bare lige overføres til danske forhold

i alle tilfælde.

Derfor er det nødvendigt at begynde

forfra og fastsætte præcis, hvad der er

behov for i Danmark.

DEN GODE ADFÆRD VERSION 1.0Fuldt åndedrætsværn og personlig hygiejne er væsentlige elementer i forebyggelse af kræftAf Erik Weinreich

KRÆFTFOREBYGGELSE BRANDVÆSEN · Oktober 2013

20

P rojekt ren branddragt på Station

Fælledvej under Københavns

Brandvæsen er først og fremmest

blevet en succes, fordi brandmændene har

taget ejerskab til det. Det er ikke noget,

der er presset ned over dem. Tværtimod

er der gået sport i at passe på sig selv.

Ikke alene skiftes branddragterne på

skadestedet, og snavsede branddragter

kommer slet ikke ind i brandbilerne. Nu

lugter der heller ikke af røg inde i brand-

bilerne eller på brandstationen, fortæller

overbrandmester Henrik Håkansson, der

spontant tog initiativ til ren branddragt

efter at have læst en canadisk rapport

om overdødelighed af brandmænd.

Beredskabschef Jakob Andersen var

straks med på ideen og sørgede for

250.000 kr. til et pilotprojekt på statio-

nen, og nu er 4,5 mio. kr. på vej til at ud-

brede projektet til de andre københavn-

ske brandstationer, hvor mandskabet

nærmest misundeligt har fulgt projektet

og spurgt til, hvornår de kan komme

med. De ekstra penge er bevilget fra

forskellige puljer.

SLUT MED PERSONLIGE BRANDDRAGTER- Brandfolk er et meget konservativt

folkefærd. Der har været en pyt-skidt

holdning til vask af branddragter, men

det tog faktisk ikke lang tid, før det var

naturligt for brandmændene at skifte

branddragter på skadestedet, da først

det hele kom lidt i system.

- Egentlig tog det kun et par måneder

at komme i gang, og jeg blev rigtig over-

rasket over den positive holdning hos

mandskabet.

- Vi fik 55 nye branddragter, så der

hele tiden er rigeligt, og så er det ikke

længere muligt for hver brandmand at

have to personlige branddragter. Alt er

fælles, også handsker og hætter. Man

kan sagtens skifte dragt 2-3 gange på

en vagt, og så kan tøjet ikke nå at blive

vasket inden næste vagt, siger Henrik

Haakansson og fortsætter:

- VI ER NÅET LANGT- Vi er meget bevidste om, at vi ikke

fjerner det hele, og vi måler ikke, om

udstyret er rent nok. Vi gør, hvad vi skal,

tørrer hjelmen, skjold, maske, m.m. af.

- Vi bevæger os ikke ind i biler med

beskidt tøj. Branddragterne lægges i for-

seglede poser, der kan komme direkte

i vaskemaskinen, og slanger lægges i et

bur uden for stationen. Hjelme tørres af

med en fugtig klud, der binder kulstofstøv.

- Nu er vi begyndt og fjerner måske

80-90 % af partiklerne, og det rykker

rigtig meget. De sidste 10 % er måske lige

som at trække vejret på en befærdet vej.

Nu lugter brandbilerne ikke af røgHurtig succes for pilotprojekt på Fælledvejens Brandstation. Brandmændene føler ejerskab til egen sundhed, og snart skal projektet udbredes til de andre stationer i KøbenhavnAf Erik Weinreich

Hjelmen renses med trykluft ... … og aftørres med en fugtig klud, der binder kulstofstøv.

Brandmester Kent Jakobsen, Station Fælledvej, demonstrerer den forebyg-gende indsats: Støvmaske og handsker beskytter under rengøring og afklædning af indsatsdragt.

1

2 3

21

KRÆFTFOREBYGGELSEOktober 2013 · BRANDVÆSEN

I ngen aner, hvilke skadelige stoffer,

der gemmer sig i røg og sodpartikler,

men man ved, at partiklerne kan

være skadelige i op til tre døgn efter en

brand. Vel at mærke partikler, der sætter

sig i og på personligt udstyr og materiel.

Personlig beskyttelse under indsats er

naturlig, og det er også godt på vej efter

indsats, ikke mindst på Fælledvejens

Brandstation i København, der er længst

fremme på området.

Målet er et sikkert arbejdsmiljø uden

skadelig påvirkning efter indsats, men

det skal også være lavpraktisk og til at

håndtere. Der er ikke tale om raketvi-

denskab, understreger overbrandmester

og initiativtager Henrik Haakansson.

Til gengæld omfatter projektet både

brandmandskab og øvrige medarbejdere,

der opholder sig på stationen og/eller

i køretøjer, samt på vaskeri.

ANBEFALING PÅ FMidlet til at nå målet er en kombination

af rengøring af materiel og skift af ind-

satstøj – begge dele ude på skadestedet

– så man undgår at slæbe de skadelige

stoffer med hjem på brandstationen.

Den foreløbige anbefaling på Station

Fælledvej er enkel og lyder i store træk

således:

• Branddragt, handsker, hætte, hjelm

og støvler rengøres efter hver indsats.

Personligt udstyr,

der er beskidt, for-

urenet synligt og/

eller lugter af røg,

sod eller lignende,

aftages på skade-

sted – så vidt det

er muligt.

• Hjelm aftørres

med fugtigt papir.

Indvendig side af

hjelm blæses ren

med trykluft.

• Støvler skylles på

stedet.

• Masker skylles og

aftørres med papir

• Branddragter,

handsker og hætte

pakkes i klar vaske-

pose og snøres til.

Er branddragter

våde med risiko

for, at vaske-

sækken opløses,

lægges vaskesækken med indhold

i en gul sæk, som ligeledes lukkes, evt.

med strip.

• Branddragter, der er forurenet med

andet, f. eks. asbest, håndteres efter

gældende instruks.

• Der bruges støvmasker under pakning

af udstyr og rengøring materiel. Der

skal bruges gummihandsker (ambulan-

cehandsker) under udførelse arbej-

det. Disse samt brugt papir lægges

i affaldspose som bortskaffes med

almindelig renovation.

• Ved hjemkomst lægges poser i bur eller

i blå pose.

• Trykluftflaske afmonteres skjold og

aftørres med fugtigt papir

• Skjold og remmes rengøres med Aktiv

Clean og aftørres med papir.

Håndtering af forurenet materiel og udstyrDet skal være enkelt og til at håndtere. Fælledvejens anbefaling er ikke raketvidenskabAf Erik Weinreich

Brandmand Lars Andersen holder den vandopløselige pose for brandmester Kent Jakobsen. Alt beskidt indsatstøj sendes straks til vask, og en gang om ugen vaskes indsatstøj, der blot har være på uden at være i skarp indsats.

4

JUBILÆUMSBOG BRANDVÆSEN · Oktober 2013

22

K ært barn har mange navne. Det

har den civile beskyttelse også,

og de mange navne spejler den

historiske virkelighed. Et andet spejl

af virkeligheden er trykt i et over 500

sider digert værk, udgivet i anledning

af det statslige redningsberedskabs 75

års jubilæum tidligere på året. Politiske

aftaler, den organisatoriske udvikling og

ikke mindst menneskerne bag er blevet

historie i Fra CBU-korps til Beredskabs-

korps, 1938-2004.

Det er først og fremmest Civilforsvarets

historie, der her spejler sig i besættelsen,

den kolde krig, tøbruddet i Europa

i 1990’erne og senest internationalise-

ringen. Alt sammen sat i rammer af

politiske forlig om bl.a. det økonomiske

grundlag og dermed også om besparelser.

En statslig kulegravningsbande fore-

slog således i 1972, at Civilforsvarets

budget blev beskåret med 80 %. Så

galt gik det dog ikke, men bl.a. blev den

værnepligtige tjenestetid reduceret fra ti

til otte måneder.

Flere besparelser fulgte, men også

forbedringer så som indførelse af vær-

nepligtsløn i CF-korpset, i begyndelsen

med 3.000 kr. om måneden.

UDDANNELSE GAV FÆLLES FORSTÅELSESelv om de enkelte missioner ikke fylder så

meget i jubilæumsbogen, har opgaverne

naturligt en central placering. Ikke kun 1938-

udfordringen med indkøb af luftværnssire-

ner og 100.000 gasmasker, men også arbej-

det med at få uddannelse i faste rammer.

En ting er hele organisationen til be-

skyttelse af landets civilbefolkning, no-

get andet er hvem og hvordan, og hele

uddannelsesstrukturen har sin naturlige

plads, herunder omtale af de forskel-

lige skoler, der har deres del af æren for

nutidens redningsberedskab. Uden dem

ville man mangle en fælles forståelse for

såvel ledelse som indsatser.

Lige så vigtig er aftalen om, at værne-

pligtige gennemgår den fælles brand-

mandsuddannelse, så de efterfølgende

kan blive ansat i kommunale brandvæs-

ner uden omskoling.

Det samme gjaldt en koordinering

af de mange og meget forskellige

førstehjælpeuddannelser. Her påtog

Beredskabsstyrelsen sig ansvaret for, at

pensum og uddannelsesbeviser er ens,

Organisationen og menneskerne bag denUden fortid ingen nutid. Danmarks civile beredskab af præget af politiske forlig, sparerunder og internationale omvæltninger. Beredskabsstyrelsens jubilæumsskrift er en kalejdoskopisk præstation med et fornemt billedgalleriAf Erik Weinreich

Mange navneBefolkningens vé og vel har de sidste 75 år været lagt i hænderne på:• Statens Civile Luftværn

(grundlagt 1.5.1938, hvilket i dag regnes for det stats-lige redningsberedskabs fødselsdag)

• CBU-kolonnerne (Civilbe-skyttelsestjenestens Udryk-ningskolonne)

• Danske Kvinders Beredskab• Beredskabsstyrelsen• Civilforsvaret

En overflod af billeder, især portrætter, pryder jubilæumsbogen, men der er også blevet plads til nogle situationsbilleder som dette, der illustrerer interessen for auktioner i 1999 over Beredskabsstyrel-sens mobiliseringsmateriel.

23

JUBILÆUMSBOGOktober 2013 · BRANDVÆSEN

uanset om det er hos Forsvaret, Falck,

kommunale beredskaber eller Røde Kors.

NYE UDFORDRINGERTrusselsbilledet var ændret, og det stats-

lige redningsberedskab fik fælles uddan-

nelsesbestemmelser med de kommunale

brandvæsner. Nu gjaldt det uddannelse

af beredskabschefer i bl.a. kemi, forure-

ning og radioaktivitet. Det foregik i be-

gyndelsen med distriktsbrandinspek-

tører som initiativtagere til etablering

af omkringrejsende undervisningshold.

I de følgende år kom uddannelsen

i mere faste rammer i et nært samar-

bejde mellem Beredskabsstyrelsen og

FKB, og i takt med, at den internatio-

nale indsats samtidig fyldte mere og

mere blev der også udvekslet uddan-

nelseserfaringer med flere lande fra

den gamle østblok.

Øvelser fra 1938 i fag som sløring

og gravning af beskyttelseshuller var

for længst afskaffet.

17 MINUTTER FRA MINISTERENAfslutningen på den kolde krig førte til

i 1993 til en sammenlægning af Civilfor-

svarsstyrelsen og Statens Brandinspek-

tion til den nye Beredskabsstyrelse.

Den første udmelding om sammen-

lægningen kom i øvrigt fra daværende

indenrigsminister Thor Pedersen, der

på et blot 17 minutter langt møde

for flere hundrede beredskabsfolk fra

hele landet meddelte, at nu skulle der

vedtages en ny lov, som ville være til

det samlede beredskabs bedste, og at

alle skulle gå hjem, og arbejde målret-

tet på denne opgave!

LØNNEN STOD I STJERNERNEIkke alt var økonomi, og alligevel

indvirker økonomien på rigtig mange

beslutninger, endda også antallet og

størrelsen af stjerner på skuldrene.

I 1999 blev et uniformsudvalg, hvori

også FKB deltog enige om sammenlig-

nelige distinktioner for det statslige og

kommunale redningsberedskab, og her

er lønrammen afgørende. Eksempelvis

er en kommunal beredskabsinspektør

på samme niveau som en statslig sek-

tionsleder, og en viceberedskabschef

i Odense er på linje med en kommunal

beredskabschef med eget beredskab

og med en statslig brigadechef.

Det fælles uniformssystem var et

politisk krav.

DEN VIGTIGE PROCESAlt er ikke givet på forhånd. Proces-

sen, der fører frem til nutiden er

vigtig for helhedsbilledet. Dagens

virkelighed var ikke den samme uden

fx besættelsestidens CF-kaserner med

belægningsstuer, der kan rumme i alt

80 mand, og som ikke kan opvarmes,

eller en erfaring fra en øvelse i 1952,

om at man bør være opmærksom på

hensigtsmæssig opstilling af køretøjer,

kommandovej, signaltjenesten.

BogenT.C. Nilsson, tidligere brigadechef og underdirektør i Beredskabsstyrel-sen, har sammen med fire kolleger i Brigadechefgruppen brugt tusindvis af fritidstimer på at samle materiale til, hvad de håbede en gang skulle kunne blive en organisatorisk beret-ning om styrelsen og dens baggrund.

Uventet blev styrelsens jubilæum anledning til en hurtig afsluttende redigering og udgivelse.

Et fornemt bogværk med en over-dådighed af billeder og personom-taler, som rigtig mange brand- og beredskabsfolk vil have fornøjelse af at gense.

At historien stopper ved 2004 har den naturlige forklaring, at det år blev redningsberedskabet som hel-hed overført fra Indenrigsministeriet til Forsvarsministeriet.

Jubilæumsbogen er trykt i et oplag på blot 500 eksemplarer og er alene tiltænkt og udleveret til nuværende og tidligere medarbejdere i Bered-skabsstyrelsen, som har udtrykt interesse for den. Den har således ikke været til salg, og der er kun få eksemplarer tilbage.

I oktober 1971 afsluttede første hold en 5-årig uddannelse til sektionsleder i CF-korpset. I uddannelsen indgik bl.a. brandinspektørkursus på Statens Brandskole. Her holdet sammen med chefer og ledere fra kommunerne.

Det er formiddag på en stue i børne-

haven Konkylien på Østerbro i Køben-

havn. I dag lanceres Glød og Flamme,

og børnene har igennem længere tid

forberedt sig på at vise nogle af kam-

pagnens lege og øvelser for de mange

voksne, som er mødt frem. Inden, at

legene når at gå i gang, har flere af

børnene allerede gjort opmærksom

på, hvad de har lært at gøre, hvis det

FOREBYGGELSE BRANDVÆSEN · Oktober 2013

24

Børnehavebørn leger med ildenAf Frank Trier Mikkelsen, kommunikationskonsulent ved Københavns Brandvæsen

En ny undersøgelse viser, at mange børn i børne-havealderen ikke ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand. Københavns Brandvæsen har derfor sammen med Børneulykkesfonden taget initiativ til en ny, landsdækkende kampagne, Glød og Flamme, som gennem leg skal lære børnehavebørn om brandsikkerhed

25

brænder. Vi skal ringe 1-1-2 og krybe

under røgen, siger de højlydt.

GLØDER BLIVER TIL FLAMMERBørnene sidder i en rundkreds, og en pige

i midten vælter pludselig til siden. Som

et lys, der antænder en gnist, sætter det

liv i hele rundkredsen af børn. Børnene

bevæger sig stille og roligt til at begynde

med, men så bliver bevægelserne liv-

ligere, som gløder der bliver til flammer.

Som led i legen bærer alle børnene på

hovedet en ildhat, som de selv har lavet

af pap. Flammerne i rundkredsen vokser

sig store. Men heldigvis kommer der en

brandmand. Drengen, der har fået den

eftertragtede rolle, har en rød brand-

mandshjelm på hovedet og er iført gul

refleksvest. Han lader som om, at han

sprøjter vand ud over rundkredsen, og

flammerne bliver slukket.

Børnene falder til ro, lægger sig ned

på gulvet igen. Legen er slut.

UNDER RØGENBørnene fortsætter med øvelsen, krybe

under røg. Her viser de, hvordan man

skal bevæge sig ud af en brændende

bygning ved at kravle under nogle tæp-

per, som skal forestille røg. I dagens an-

ledning er brandmænd fra Københavns

Brandvæsen med i legen og holder

tæpperne, mens børnene udenfor bliver

mødt af en brandmand med røgdykker-

maske på.

Til sidst aktiveres en røgalarm og

legene slutter med en evakuerings-

øvelse, hvor børnene i god ro og orden

går ud på børnehavens legeplads, og

personalet alarmerer brandvæsenet

og sikrer sig, at alle børn er kommet

med ud.

FOREBYGGELSEOktober 2013 · BRANDVÆSEN

Med ildhatte på hovedet illustrerer børnene, hvordan flammerne vokser, indtil de lidt senere bliver slukket af vand.

- En af vores fornemmeste opgaver som beredskab er at forebygge brande og lære såvel børn som voksne at tage vare på deres egen sikkerhed. Derfor er det vigtigt at børn fra en tidlig alder lærer at have respekt for ild, og hvad de skal gøre i tilfælde af brand, siger Københavns beredskabschef Jakob Vedsted Andersen.

Som led i legen bærer alle børnene på hovedet en ildhat, som de selv har lavet af pap. Flam-merne i rundkredsen vokser sig store. Men heldigvis kommer der en brandmand ...

FOREBYGGELSE BRANDVÆSEN · Oktober 2013

H elt små børn reagerer

nogle gange anderledes end

voksne, når der opstår en

farlig situation. De kan blive bange

eller frygte at blive skældt ud, så de

gemmer sig. Derfor kan det betyde

forskellen på liv eller død, om man har

talt med børnene om, hvad man skal

gøre, hvis der opstår brand.

- Vi har taget initiativ til denne kam-

pagne, fordi der er behov for initiativer,

der i børnehøjde lærer børnene om

nogle af dagligdagens farer med ild,

siger Henriette Madsen, leder af Bør-

neulykkesfonden.

DIG SELV FØRSTNogle af de centrale budskaber i kam-

pagnen er, at børn skal redde sig selv

først og stole på, at de voksne vil

hjælpe og ikke straffe, hvis der opstår

ildebrand. På den måde støtter Glød

og Flamme også op om budskaberne

om brandsikkerhed til børn, som

Beredskabsstyrelsen har udarbejdet

sammen med Danmarks Pædagogiske

Universitet og Trygfonden.

LEGEN ER VIGTIGI kampagnen introduceres børnene til

de to drilske figurer Glød og Flamme,

som repræsenterer ild og brandfare,

og børnene skiftes til at have rollen

som brandmænd, der hjælper

Københavns Brandvæsens maskot,

Ildefanten, med at slukke ildebrande.

Anna Sophie Rønde har som pædago-

gisk konsulent i Københavns Brand-

væsen været med til at udvikle ma-

terialet og sikre at kampagnen er

i øjenhøjde med børnene i form af

relevante forslag til lege, aktiviteter og

samtaleemner samt en vejledning til

pædagogerne.

- Legen er for børn i denne alder

en af de vigtigste måder at lære om

voksenverden på, og derfor har vi fx

en leg med at krybe under røg, hvor

børnene med egen krop lærer, hvad de

skal gøre, hvis det brænder.

- Men børn lærer også ved at undre

sig og stille spørgsmål, og derfor er

det vigtigt at legen bliver fulgt op

med samtale og dialog med børnene,

forklarer hun.

PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT”Glød og Flamme” er inspireret af

lignende kampagner til børnehavebørn

i Norge og Island. Men det særlige

ved den danske kampagne er, at den

tager udgangspunkt i de pædagogiske

læreplaner, som pædagoger i forvejen

skal følge. Materialet lægger op til,

at børnehaver gennemfører et tema-

forløb, hvor børnene blandt andet vil

lære om røgalarmer, 1-1-2 alarmop-

kald og evakueringsøvelse samt få en

grundlæggende forståelse for ild og

brande, og hvorfor de skal omgås ild

varsomt.

Udenfor modtager børnene som

fortjent et diplom for deres flotte op-

visning.

NY KAMPAGNEBørnene i Konkylien er midt i et tema-

forløb om brandsikkerhed og er de

første til at afprøve legene fra den

nye forebyggelseskampagne, Glød og

Flamme, som Københavns Brandvæsen

og Børneulykkesfonden lancerede den

26. september. Kampagnen er målrettet

til børnehaver og skal både lære børne-

havebørn at omgås ild varsomt, og hvad

de skal gøre i tilfælde af brand.

BEKYMRENDE STATISTIKDet er der behov for. Hvert år kom-

mer omkring 900 børn i alderen 2-5 år

til skade med forbrændinger, viser

tal fra Institut for Folkesundhed, og

i en undersøgelse fra Børneulykkes-

fonden svarer flere end seks ud af ti

forældre til børnehavebørn, at deres

børn ikke ved, hvad de skal gøre i til-

fælde af brand.

Det svarer til godt 150.000 børn på

landsplan, som ikke kan redde sig selv,

hvis det brænder. Og det vækker bekym-

ring i Københavns Brandvæsen, der har

været med til at udvikle kampagnen.

BEHOV FOR KAMPAGNE TIL BØRNEHAVEBØRNBørneulykkesfonden glæder sig over en kampagne i øjenhøjde med de små børn, som taler børnenes sprogAf Frank Trier Mikkelsen, kommunikationskonsulent ved Københavns Brandvæsen

I en undersøgelse fra Børneulykkesfonden svarer flere end seks ud af ti forældre til børnehavebørn, at deres børn ikke ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand

26

27

K øbenhavns Brandvæsen og Børneulykkesfonden

håber, at Glød og Flamme kan være med til at lære

børnehavebørn mere om brandsikkerhed og på

sigt nedbringe antallet af brandulykker. Samtidig opfordres

andre beredskaber til at deltage i kampagnen.

- Kan vi redde bare ét barn fra en brand og ændre stati-

stikkerne i positiv retning, så har kampagnen gjort nytte. Jeg

vil derfor opfordre andre beredskaber til at tage kampagnen

op med børnehaverne i deres område, så vi sammen kan

få styrket børns kendskab til brandsikkerhed, også når det

gælder de mindste, siger Jakob Vedsted Andersen, bered-

skabschef i København.

På Børneulykkesfondens hjemmeside kan børnehaver

i hele landet tilmelde sig Glød og Flamme og bestille kam-

pagnematerialet, som bortset fra porto er gratis.

Derefter er det er op til det en-

kelte beredskab at støtte op om

kampagnen. Københavns Brand-

væsen gør det ved at sende

mandskab på ekstra besøg i de

børnehaver, som deltager, og

gøre det til et tema i forbin-

delse med kommende Åbent

Hus-arrangementer for institu-

tioner.

Gratis materialeAlle børnehaver og beredskaber kan deltage i kampagnenAf Frank Trier Mikkelsen, kommunikationskonsulent ved Københavns Brandvæsen

Link: www.borneulykkesfonden.dk

Oktober 2013 · BRANDVÆSEN

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dk

Kan vi redde bare ét barn fra en brand og ændre statistikkerne i positiv retning, så har kampag- nen gjort nytte

FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN · Oktober 2013

28

FOREBYGGE SES STAFET

Funktionalitetsundersøgelse af sam-

menkoblede brandsikringsanlæg.

Det er titlen på René Kærups brand-

tekniske projektopgave, der afslutter

uddannelsen Master i Brandsikkerhed

på DTU.

René Kærup, der er beredskabs-

inspektør i Aalborg, ønskede, at

projektet skulle bidrage med ny viden

og samtidig være med til at skabe de-

bat, som kan højne brandsikkerheden.

Projektet beskrev han således:

- Efter indførslen af funktionsba-

serede brandkrav i 2004 fastlægges

brandsikkerhedsniveauet i en brand-

strategi og eftervises i en brandtek-

nisk dokumentation. Det har medført,

at der installeres flere aktive brand-

sikringsanlæg. Ofte er der tale om

flere anlæg i hver bygning, og anlæg-

gene er ofte sammenkoblet. Person-

sikkerheden i bygningen er derfor

afhængig af funktionaliteten af de ak-

tive brandsikringsanlæg. Der er krav

til årlig inspektion af ABA og AVS an-

læg, men ikke krav om årlig inspektion

af brandventilationsanlæg, og vars-

lingsanlæg.

- Jeg ønsker at foretage en funkti-

onstest af en række sammenkoblede

aktive brandsikringsanlæg, for at få

dokumenteret funktionaliteten af disse

anlæg. Det ønskes undersøgt, om

de sammenkoblede brandsikringsan-

lægs funktionalitet er som beskrevet

i brandstrategien, og om personsikker-

hedsniveauet i bygningen dermed er

tilstrækkeligt.

Som sådan vil fokus være i samspil-

let mellem de forskellige anlæg, og ikke

en detaljeret undersøgelse af enkelt-

komponenterne i de ulige anlæg.

I ngen kæde er stærkere end det

svageste led, og når flere led

i sikkerhedskæden er helt uden

for kontrol, aner vi ikke, om kæden kan

holde, når det virkelig gælder.

Måske holder den. Måske ikke.

Sikkerhedskæden er sammenkoblede

brandsikringsanlæg i større byggerier,

hvor vi som beredskabsfolk går brandsyn

for visse dele, uden at vi har lovhjemmel

til at kontrollere, om fx det automatiske

brandventilationsanlæg på flugtvejen

virker, som tiltænkt i brandstrategien.

En gennemgang af et antal installa-

tioner viser, at hvis jeg havde haft hjem-

mel til at kontrollere alle sikringsanlæg

og samspillet mellem dem, ville tre

fjerdedele ikke være blevet godkendt,

mens den sidste fjerdedel ville være

betinget godkendt.

Dette er absolut ikke tilfredsstillende.

INGEN KOORDINERINGVi mangler en koordinering af bygge-

loven og beredskabsloven. Vi må hver-

ken kræve kontrol af varslingsanlæg

eller af brandventilationsanlæg, selv

om de skal aktiveres af ABA-anlægget.

Vi aner ikke, om de virker, som tiltænkt

i brandstrategien. Alle led i kæden bør

kontrolleres, lige som vi bør kunne

sikre os, at leddene hænger sammen,

dvs. at der er alle de nødvendige for-

bindelser mellem de forskellige sik-

ringsanlæg, så eventuelle tekniske fejl

i brandsikringsanlæggene overføres til

ABA-anlægget, og dermed bliver kendt,

og kan udbedres.

Ifølge BR10 kan byggesagsbehand-

leren ganske vist, hvis han skønner det

nødvendigt i det enkelte tilfælde, kræve

dokumentation for, hvordan systematisk

vedligehold vil blive udført. Men han kan

ikke efterfølgende kræve dokumentation

for, at vedligeholdelsen bliver udført. Her

ligger ansvaret ene og alene hos bygnin-

gens ejer eller driftsansvarlige.

Til sammenligning har Beredskabs-

styrelsen i Teknisk Forskrift for Højlagre

krævet dokumentation for vedligeholdel-

se af sikringssystemer i hele bygningens

levetid.

Sidstnævnte krav gælder trods alt

”kun” værdier (om end meget store

DTU-projekt med fokus på samspillet mellem forskellige sikringsanlæg

Master-projektAf Erik Weinreich

PERSONSIKKERHEDEN UDE AF KONTROLByggeloven og beredskabsloven bør koordineres, så brandmyndigheden kan kræve dokumentation for, om alle sikkerhedskædens led fungerer.Der mangler en helhedsvurdering af brandsikkerheden i visse større byggerierAf René Kærup

29

Oktober 2013 · BRANDVÆSEN FOREBYGGELSESSTAFET

FOREBYGGE SES STAFET

værdier), mens BR10 både vedrører

værdier og personsikkerhed – for visse

byggerier for flere hundrede mennesker.

BRANDSYN OG KONTROL AF RETTE FUNKTION AF BRAND-SIKRINGSANLÆGBekendtgørelse om brandsyn og drifts-

mæssige forskrifter bestemmer, hvad

der må foretages brandsyn på, og hvad

der skal efterses ved brandsynet.

Eftersyn af automatiske branddør-

slukningsanlæg, automatiske brand-

alarmanlæg, automatiske sprinkleranlæg

og brandventilationsanlæg er i praksis et

spørgsmål om tillid. Ejeren behøver ikke

at dokumentere, at anlæggene kontrol-

leres og vedligeholdes, så de er pålide-

lige i hele bygningens levetid.

Reglerne er meget generelle og kan

ikke sammenlignes med kravet om ind-

sendelse af el-attester hver 3. år.

Vi har desværre ikke tilstrækkelig

hjemmel til at sikre, at der foretages

brandsyn på alle lokaliteter, der er

opført efter Information om brandtek-

nisk dimensionering. Det er kun, hvis

anvendelsen af den pågældende bygning

falder ind under bekendtgørelsen, der

må foretages brandsyn – og i de enkelte

tilfælde er gælder de føromtalte gene-

relle funktionskrav om at anlæg skal

kontrolleres og vedligeholdes, så de

er pålidelige.

Jeg mener ikke, der med hjemmel

i dette funktionskrav kan stilles krav

om akkrediteret inspektion af brand-

sikringsanlæg.

Der er således eksempler på byggeri,

hvor personsikkerheden er afhængig

af funktionaliteten af de aktive brand-

sikringsanlæg, uden at der foretages

brandsyn. Kontrol og vedligeholdelse

er dermed udelukkende op til den drifts-

ansvarlige.

KONKLUSIONResultatet af denne brandtekniske

projektopgave, dokumenterer en alvorlig

mangel hos de undersøgte brandsik-

ringsanlæg. En problemstilling, der

sætter tanker i gang, og rejser flere

spørgsmål til debat om, hvordan kan vi

gøre det bedre.

Efter min mening er der flere veje til

målet, men fælles for dem alle er, at der

skal grundige analyser til for at finde

frem til den rigtige løsning.

SPØRGSMÅL TIL DEBAT• Skal samtlige brandtekniske anlæg,

1. gangs inspiceres af akkrediteret

inspektionsfirma?

• Efterfølgende inspektioner, interval

mellem disse 1 år, 2 år?

• Krav i BR10 til indhold i DV-plan, som

i Teknisk Forskrift for Højlagre?

• Brandsynspligt/screening af byggeri

opført efter information om brandtek-

nisk dimensionering?

• Er uddannelsesniveau for byggesags-

behandler, rådgiver, beredskabsinspek-

tør, certificeret person og akkrediteret

inspektør tilstrækkeligt?

• Eksisterende brandsikringsanlæg, hvad

gør vi med dem?

P ersonsikkerheden i større byg-

gerier kan lovmæssigt fordeles

mellem love fra to ministerier,

der vurderer nødvendigheden af kontrol

meget forskelligt. Der er således intet

krav om kontrol af, at forbindelsen mel-

lem flere sikringsanlæg nu også fungerer.

Beredskabsloven hører under For-

svarsministeriet, og den administreres

af brandmyndigheden, der foretager

brandsyn.

Byggeloven hører under Boligministe-

riet, der ikke pålægger kontrol af drifts-

mæssige anlæg, når først bygningen er

taget i brug.

MED KONTROLABA, automatiske brandalarmerings-

anlæg har til opgave at detektere brand

og alarmere brandvæsnet, mens AVS,

automatiske sprinkleranlæg skal påbe-

gynde slukning. Anlæggene skal god-

kendes af en akkrediteret inspektør,

inden de må sættes i drift, og de skal

efterfølgende kontrolleres efter faste

retningslinjer.

UDEN KRAV OM KONTROLIndførelse af funktionsbaserede brand-

krav har givet nye muligheder for bygge-

rier, hvor personsikkerheden er afhæn-

gig af aktive brandsikringsanlæg. Det

kan fx være brandventilationsanlæg, der

skal sikre flugtmuligheden for personer,

ved at fjerne røgen.

Ligeledes kan der installeres vars-

lingsanlæg, ofte talevarslingsanlæg

med højttalere, der i tilfælde af brand

med tydelig tale beder alle forlade

bygningen. I tilfælde af strømsvigt skal

Intet krav om kontrol af frisk luft på flugtvejeBrandmyndigheden må alene kontrollere sikkerhed, der er beskrevet i beredskabslovenAf René Kærup

Alle led i kæden bør kontrolleres, lige som vi bør kunne sikre os, at leddene hænger sammen

M in undersøgelse går på

en nøje gennemgang af

rapporter fra 12 byggerier.

Samlet havde de så mange fejl, at jeg

direkte spurgte efter nogle udvidede

inspektionsrapporter med lidt mere

positive resultater, for at opgaven

ikke bevidst skulle falde negativt ud.

Svaret var, at man desværre ikke

havde mere positive rapporter, så det

anvendte datagrundlag vurderes at

være retvisende!

MIT MATERIALEJeg fulgte selv fire større byggerier

i Aalborg Kommune, der skulle have

ibrugtagningstilladelse, og hvor der

ved byggesagsbehandlingen – med

hjemmel i BR10, og altså uden for

beredskabsloven – blev stillet krav om

udvidet inspektion af samtlige aktive

brandsikringsanlæg (systemintegra-

tionstest).

Ofte har flere funktioner i en byg-

ning indflydelse på brandsikkerheden,

uden at de er indeholdt i de gængse

DBI-retningslinier, som størsteparten af

byggeri i Danmark opføres efter.

Disse sekundære funktioner kan bl.a.

være, at rullende trapper skal standse

ved brandalarm, at solafskærmning og

mørkningslægningsgardiner skal køre

op ved brandalarm, at brandjalousier

skal lukke, at elevatorer skal køre til

terræn osv.

I de nævnte fire sager udførte akkre-

diterede inspektionsfirmaer inspektion

af brandventilationsanlæg og varslings-

anlæg, samt af specielle funktioner

– udover de krævede inspektioner af

ABA- og AVS-anlæg.

Ud over disse byggerier stillede RMG-

inspektion velvilligt data til rådighed

i form af udvidet inspektionsrapporter

på yderligere otte byggesager, der

omfattede shoppingcenter, skoler,

sportsanlæg, badeland, diskotek,

overtryksventilationsanlæg og en butik.

Arealet af disse byggerier spændte fra

2.000 m2 til 34.000 m2.

FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN · Oktober 2013

30

Nu sker der nogetRené Kærups projekt bliver taget meget alvorligt i bl.a. det fælles udvalg for fore-byggelse under FKB og Beredskabsstyrelsen. Her er emnet på dagsordenen på førstkommende møde.Sideløbende med projektet er DBIs retningslinjer 001-003 blevet revideret, så fremtidige anlæg får langt højere sikkerhed end de bestående.

der være 72 timers batteri-backup, og

samtidig skal anlægget selv meddele fejl

til ABA-anlægget, så den driftsansvarlige

kan udbedre fejlen, og den vagtcentral,

som ABA-anlægget er opkoblet til, får

ligeledes fejlen og sikrer at den bliver

udbedret.

Varslingsanlæg aktiveres af ABA-

anlægget, men der er ingen krav om

1. gangs inspektion og efterfølgende

årlig inspektion, som ved ABA og AVS.

Bygningsmyndigheden har i BR10

hjemmel til, hvis det skønnes nødven-

digt i det enkelte tilfælde, at bede om

dokumentation for, hvordan kontrol og

vedligeholdelse af de brandtekniske

installationer og bygningsdele vil blive

udført. Når byggesagen er afsluttet, er

det op til den driftsansvarliges egen-

kontrol at sikrer den rette funktionalitet

af anlægget.

Beredskabet har ved brandsyn, hvis

objektet er brandsynspligtigt, ikke lov-

hjemmel til at kontrollere …

… at brandventilationsanlægget virker

og har tilstrækkelig udsugningskapacitet

… at varslingsanlægget kan høres eller

forstås og er opbygget som forudsat

i brandstrategien

… at tekniske fejl i ventilations- eller

varslingsanlæg automatisk meldes til

ABA-anlægget

… at en eventuel egenkontrollant er

uddannet til at vide, hvad han skal kon-

trollere og hvordan

Der står blot i driftsmæssige forskrif-

ter, som beredskabsmyndigheden går

brandsyn efter, at brandsikringsanlæg

skal kontrolleres og vedligeholdes,

således de er pålidelige i hele bygnin-

gens levetid.

FORKLARINGERABA – automatisk brandalarmeringsanlæg.

Skal kontrolleres mindst hvert andet år.

ABV – automatisk brandventilationsanlæg

AVS – automatisk vandsprinkleranlæg.

Skal kontrolleres hvert år.

DV-plan – drifts og vedligeholdelsesplan

for brandtekniske installationer

BR10 – Bygningsreglement 2010

Kontrol (inspektion) i forhold til ABA og

AVS foretages af akkrediterede inspektø-

rer fra enten DBI eller RMG-Inspektion.

Udvidet inspektion – frivillig samlet

kontrol af alle ikke allerede inspicerede

brandsikringsanlæg og specielle funk-

tioner, der har indflydelse på personsik-

kerheden.

ALARMERENDE DOKUMENTATIONIngen anlæg ville kunne godkendes, og fejl ville ikke blive opdaget i driftsfasenAf René Kærup

Ofte har flere funk-tioner i en bygning indflydelse på brand-sikkerheden, uden at de er indeholdt i de gængse DBI-retningslinier, som størsteparten af byggeri i Danmark opføres efter

 

 

 

 

ja,  0

 

ja,  6

0  

ja  17  

ja,  1

1  

ja,  4

0  

nej  1

00  

nej  4

0  

nej  8

3  

nej  8

9  

nej  6

0  

0  

10  

20  

30  

40  

50  

60  

70  

80  

90  

100  

Anlægs  dokumenta<on  jf.  DBI  

27/027  

Udsugningskapicitet  <lstrækkelig  

ErstatningsluI,  fejl  overføres  <l  ABA  

Fejloverførsel  <l  ABA  ved  fejl  i  ABV-­‐central  

Brandmodstandsevne  <lstrækkelig  

Procen

t  

ja  0  

ja  15  

ja  15  

ja  15  

ja  0  

nej  1

00  

nej  8

5  

nej  8

5  

nej  8

5  

nej  1

00  

0  

10  

20  

30  

40  

50  

60  

70  

80  

90  

100  

Anlægs  dokumenta<on  jf.  

DBI  24/024  

Dokumenta<on  på  <lstrækkeligt  

lydtryk  

Dokumenta<on  på  acceptabel  

taleforståelighed  

Fejloverførsel  <l  ABA  ved  

strømsvigt  

Når  varsling  at  høres  inden  

opstart  af  ABV*  

Procen

t  

DUMPEKARAKTER TIL DV-PLANHver inspektionsrapport blev gransket,

og de forskellige fejlfunktioner blev sy-

stematisk registreret og talt op. Fejlene

blev derefter gradueret efter den model,

DBI anvender.

Resultat: Ingen af de funktionsunder-

søgte anlæg ville kunne godkendes. Kun

hver fjerde kunne godkendes betinget, mens

tre fjerdedele slet ikke kunne godkendes.

Endnu værre blev det, da jeg under-

søgte en DV-plan for at finde ud af,

om man ud fra denne ville kunne op-

dage fejlene.

Konklusionen: Materialet var så

mangelfuldt, at fejlene ikke ville blive

fundet i driftsfasen!

Stafet for forebyggelseI samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”.

Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggel-sesområdet.

31

Oktober 2013 · BRANDVÆSEN FOREBYGGELSESSTAFET

Brandventilationsanlæg. Samlede registrerede mangler på de funktionsundersøgte brandventilationsanlæg, vist i procent.

Varslingsanlæg. Samlede registre-rede mangler på de funktionsundersøgte varslingsanlæg, vist i procent. Søjlen helt til højre viser, at i samtlige anlæg med indendørs, mekani-ske ventilatorer vil disse under opstart overdøve talen fra varslingsanlægget.

Resultat: Ingen af de funktionsundersøgte anlæg ville kunne godkendes. Kun hver fjerde kunne godken-des betinget, mens tre fjerdedele slet ikke kunne godkendes

 

 

 

 

ja,  0

 

ja,  6

0  

ja  17  

ja,  1

1  

ja,  4

0  

nej  1

00  

nej  4

0  

nej  8

3  

nej  8

9  

nej  6

0  

0  

10  

20  

30  

40  

50  

60  

70  

80  

90  

100  

Anlægs  dokumenta<on  jf.  DBI  

27/027  

Udsugningskapicitet  <lstrækkelig  

ErstatningsluI,  fejl  overføres  <l  ABA  

Fejloverførsel  <l  ABA  ved  fejl  i  ABV-­‐central  

Brandmodstandsevne  <lstrækkelig  

Procen

t  

ja  0  

ja  15  

ja  15  

ja  15  

ja  0  

nej  1

00  

nej  8

5  

nej  8

5  

nej  8

5  

nej  1

00  

0  

10  

20  

30  

40  

50  

60  

70  

80  

90  

100  

Anlægs  dokumenta<on  jf.  

DBI  24/024  

Dokumenta<on  på  <lstrækkeligt  

lydtryk  

Dokumenta<on  på  acceptabel  

taleforståelighed  

Fejloverførsel  <l  ABA  ved  

strømsvigt  

Når  varsling  at  høres  inden  

opstart  af  ABV*  

Procen

t  

 

 

 

 

ja,  0

 

ja,  6

0  

ja  17  

ja,  1

1  

ja,  4

0  

nej  1

00  

nej  4

0  

nej  8

3  

nej  8

9  

nej  6

0  

0  

10  

20  

30  

40  

50  

60  

70  

80  

90  

100  

Anlægs  dokumenta<on  jf.  DBI  

27/027  

Udsugningskapicitet  <lstrækkelig  

ErstatningsluI,  fejl  overføres  <l  ABA  

Fejloverførsel  <l  ABA  ved  fejl  i  ABV-­‐central  

Brandmodstandsevne  <lstrækkelig  

Procen

t  

ja  0  

ja  15  

ja  15  

ja  15  

ja  0  

nej  1

00  

nej  8

5  

nej  8

5  

nej  8

5  

nej  1

00  

0  

10  

20  

30  

40  

50  

60  

70  

80  

90  

100  

Anlægs  dokumenta<on  jf.  

DBI  24/024  

Dokumenta<on  på  <lstrækkeligt  

lydtryk  

Dokumenta<on  på  acceptabel  

taleforståelighed  

Fejloverførsel  <l  ABA  ved  

strømsvigt  

Når  varsling  at  høres  inden  

opstart  af  ABV*  

Procen

t  

32

BRANDSIKRINGSANLÆG BRANDVÆSEN · Oktober 2013

ENDNU MERE STYR PÅ BRANDSIKRINGSANLÆGDet skal være slut med varslingssignal, som folk ikke kan høre og derfor ikke reagerer på. Varsling skal ikke alene virke. Den skal også kunne høres og for-stås, så der ikke er noget at tage fejl af. Desuden skal mere funktionsdygtige brandventilationsanlæg være med til at forbedre sikkerheden. Af Sanne A. Amtoft, kommunikationskonsulent i DBI

E n revideret udgave af DBIs

retningslinjer 001-003 er netop

trådt i kraft pr. 1. august. Ret-

ningslinjerne fastlægger kravene for

godkendelse af installatørfirmaer og cer-

tificering af personer og komponenter,

der indgår i brandsikringsanlæg.

FOLK SKAL FORSTÅ FOR AT REAGEREEn alarm får ikke nødvendigvis folk til at

søge mod udgangen af et storcenter, et

diskotek eller andre steder, hvor mange

mennesker er samlet. Ofte kigger folk

forvirret på hinanden og bliver, hvor

de er. Derfor er det ikke kun vigtigt, at

varslingsanlæg rent faktisk fungerer,

men også væsentligt, at talevarsling -

som fx gå mod nærmeste udgang - ikke

lader nogen tvivl tilbage om, hvad man

skal gøre. Tilsvarende må der ikke være

nogen tvivl om, hvad lyden fra et tone-

varslingsanlæg betyder.

Med nye retningslinjer, der sikrer kor-

rekt installation og jævnlig inspektion af

varslingsanlæg, øgers chancen nu for,

at folk lytter, forstår og reagerer efter

hensigten.

Ud over varslingsanlæg og de nævnte

brandventilationsanlæg omfatter de

DE 4 NYE FAGOMRÅDER:• Automatiske brandventila-

tionsanlæg• Automatiske varslingsanlæg• Automatiske rumsluknings-

anlæg• Automatiske gasalarmanlæg

• Automatiske brandalarm-anlæg

• Automatiske sprinkleranlæg (herunder også vandtåge-anlæg)

DE 2 EKSISTERENDE FAGOMRÅDER:

Uanset om en brandventilation er mekanisk …

… eller oplukkelige tagvinduer, må det være et ufravigeligt krav, at den virker. Foto: DBI.

reviderede retningslinjer også rumsluk-

ningsanlæg og gasalarmanlæg, som

ligeledes fremover sikres certificeret

installation og inspektion.

ENSRETTET SIKKERHEDSNIVEAUFormålet med opdatering af retningslin-

jerne er at forbedre funktionaliteten af

de fire nævnte brandsikringsanlæg og

desuden ensrette sikkerhedsniveauet, så

det gælder, uanset hvilket brandsikrings-

anlæg der stilles krav om i byggeriet.

”Det ensartede sikkerhedskodeks

giver bedre forudsætninger for funk-

tionsdygtige brandsikringsanlæg og

forbedret brandsikkerhed, bl.a. fordi nye

formuleringer giver anledning til færre

misforståelser”, forklarer direktør i DBI,

Anders Frost-Jensen.

FRIT VALG AF REGLERI forbindelse med en byggesag skal

bygherren dokumentere det sikker-

hedsniveau, som bygge- og brandlov-

givningen foreskriver. Historisk har brug

af retningslinjerne været garant for et

tilstrækkeligt sikkerhedsniveau og gjort

sagsbehandlingen ensartet, nem og

overskuelig.

Siden indførelsen af de funktions-

baserede brandkrav i 2004 har det

stået bygherren frit for at dokumentere

brandsikkerheden på anden vis, men

dette sikkerhedsniveau har imidlertid

ikke været kendt. Energistyrelsen har

således fastslået, at benyttelse af DBIs

retningslinjer er én måde at dokumen-

tere sikkerhedsniveauet på, og at brug

af et andet dokumentationssystem skal

være på mindst samme niveau som DBIs

retningslinjer.

Det er desuden et sikkerhedsniveau,

som flere kommuner har efterspurgt

som udgangspunkt for deres sagsbe-

handling.

BREDT SAMARBEJDE I revideringen af retningslinjerne er der

i øvrigt lagt vægt på en tilnærmelse

til europæiske standarder, og at byg-

gesagsbehandlingen skal være lettest

mulig, uden at der af den grund slækkes

på sikkerhedsniveauet.

Ud over DBI har revideringsudvalget be-

stået af FKB, Forsikring & Pension, Tekniq

(Installatørernes organisation) og branche-

organisationen SikkerhedsBranchen.

REVIDEREDE RETNINGSLINJER 001-003001: Godkendelse af firmaer

til projektering, installa-tion, service og vedli-geholdelse af brandsik-ringsanlæg.

002: Certificering af per-soner til projektering, installation, service og vedligeholdelse af brandsikringsanlæg.

003: Certificering af syste-mer og komponenter, der indgår i brandsik-ringsanlæg.

004: Retningslinjer for fær-digmelding, inspektion og godkendelse.

005: Retningslinjer for drift og vedligeholdelse.

006: Retningslinjer for sam-menkoblede anlæg.

ØVRIGE RETNINGS-LINJER I SERIEN

33

BRANDSIKRINGSANLÆGOktober 2013 · BRANDVÆSEN

- Et løft til sikkerhedenAf Erik Weinreich

- Jeg har netop besøgt et plejehjem, hvor en installatør-erklæring ”dokumenterede”,

at alt var i orden, men ved eftersyn opdagede jeg, at røgventilationsanlægget slet

ikke var koblet til.

- Den slags er skræmmende og den direkte årsag til, at der nu strammes op, siger

beredskabsinspektør Morten Hedegaard, Kolding, der som FKBs repræsentant har

været med til at udarbejde de nye retningslinjer for certificering m.v. i forhold til

brandsikringsanlæg. Han fortsætter:

- De nye retningslinjer for fremtidige byggerier bliver et kæmpe løft til sikkerhe-

den. Det er så vigtigt, at vi kan stole på, at sikringsanlæggene virker, som de skal

i følge byggetilladelsen, og jeg tror, at alle mine kolleger har været ude for skræm-

mende oplevelser på det modsatte.

- Det bliver også lettere for bygherren at vide, hvad han får af sikkerhed, siger

Morten Hedegaard, der især peger på brandventilationsanlæggene som den helt

store vinder.

Både han og Forsikring & Pension forventer, at de nye krav vil føre til færre

brande, hurtigere slukning og dermed færre skader på både mennesker og værdier.

For mange skræmmende eksempler med tilfældige eftersyn

1. AFFUGTNINGSANLÆG

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR

BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. ASPIRATIONSSYSTEMER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BEREDSKABSKURSER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BEREDSKABSPLANER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG

BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. BS-, BD- OG F-DØRE SAMT BRANDDØRE OG JALOUSIER

DEKO LOFT + VÆG P|S skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44 Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer

8. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR

AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com

DANSK UNIFORM Hammeren 20, 6800 Varde Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Herstedøstervej 27-29 Blok A, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16 Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com GKV BRANDMATERIEL Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk ICM-ArSIMA A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-arsima.coms LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING APS Lillebæltsvej 1-3, 6715 Esbjerg N Tlf. 26 35 11 09 www.rescuetrading.dk info@rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr Din Totalleverandør

9. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK

BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service

DORMA Danmark A/S Roholmsvej 10A 2620 Albertslund Tlf. 44 54 30 00 fax 44 54 30 01 e-mail: info@dorma.dk www.dorma.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

10. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-

SIKRING

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

11. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

12. GNISTDETEKTERING OG -SLUKNING

SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

13. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING

BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted

HVEM SÆLGER . . . BRANDVÆSEN · Oktober 2013

34

s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksteds LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted

14. LOFTS- OG VÆGBEKLÆDNING

DEKO LOFT + VÆG P|S skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk

15. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.

16. PUMPER

GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk

17. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværks- dækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

18. RÅDGIVENDE FIRMAER

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

19. SIKRINGSSKILTE

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

20. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

s BRØNDUM A/S 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

21. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk

22. VAGTCENTRALER

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

23. VANDFYLDTE SLANGEVINDER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

24. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk NOVENCO XFLOW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

HVEM SÆLGER . . .Oktober 2013 · BRANDVÆSEN

35

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

TEGN EN OPTAGELSE UNDER

“HVEM SÆLGER ...”Ring til:

Ekström Annonce Servicepå tlf. 44 44 77 47

Når skaden er sket... er SSG på pletten!

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249