September 2014

• Sociale Relationer

• Inklusion og Fællesskaber

• Sprogindsatsen

• Forældresamarbejde

• Sammenhæng også i overgange

• Krav om refleksion og metodisk

systematik i den pædagogiske

praksis Læs mere her...

De Pædagogiske Pejlemærker:

Sam

men

hæng

Ogs

å I O

verg

ange

Sammenhæng i en forandrings tid (Lederen)Skrevet af Søren !Dette skoleår er på mange måder et helt nyt år. Skolereformen har ændret praksis som vi kender det og tvinger os til at tænke nyt på mange planer.

Der er flere bolde i spil lige nu:

- Henter fritidshjemmet børn op til fire gange om dagen, hvilket øger risikoen for misforståelser om afhentningstidspunkter, som kan generere frustration hos børnene.

- Laver Fritidshjemmet lektiecafe på baggrund af to forskellige rammesætninger (En fra hver skole).

- Kan medarbejdernes arbejdstider kan skifte med kort varsel, hvis skolerne omlægger mødeskemaerne, hvilket kræver en stor portion fleksibilitet for at kunne kombinere arbejde og privatliv.

- Vigtigst af alt så kan vi konstatere at børnene mere trætte når de kommer fra skole. Det betyder at vi skal lave justeringer på vores måde at designe aktiviteter og samvær på.

Når store organisationer foretager forandringsprocesser og laver om på vante rytmer, så tager det tid før forandringerne sætter sig og alle blive mere trygge med den nye ramme.

Den canadiske management forsker Jody Gitell har forsket i hvordan store organisationer med mange forskelige faggrupper kan arbejde sammen om at højne kvaliteten af produktet i organisationen. Hun har lavet en del studier i blandt andet hospitalsvæsenet og luftfartsselskaber. Hendes pointer er at det handler om kvaliteten af den relationelle koordinering mellem de forskellige faggrupper og deres kunder.

Oversat til dansk og sat i vores ramme, så handler det om kvaliteten af den faglige dialog der er mellem faggrupperne, samspillet med børnene og kommunikationen med forældrene. Helt konkret, så påpeger hun at succesfuld ko m m u n i ka t i o n s ka l væ re r e t t i d i g , hy p p i g o g løsningsorienteret.

På Bryggergården arbejder vi på at få nogle af Gittells pointer om kommunikation implementeret.

Efter skolereformen er der kommet flere samarbejdsrelationer med skolen, samtidig med at flere medarbejdere har fået kombinerede stillinger, som ændre vante rammer for kommunikationen. Vi kan ikke længere gøre som vi hidtil har gjort. Der skal nye veje til og vi har et par skibe i søen.

Der e r komme t en ny opgave fo rde l i ng me l l em medarbejderne. Vi har prioriteret at størstedelen af medarbejderne i huset ikke er i kombinationsstillinger, så de kun har deres fokus på kerneydelsen på Bryggergården. Det giver også medarbejderne der har kombinationsstillinger bedre vilkår for at fokusere på kerneydelsen, når de ikke skal forholde sig til andet på Bryggergården.

Der er kommet kontakt medarbejdere til alle klasser, så det bliver tydeligere hvem som har ansvaret for kommunikationen med forældrene.

Der er aftalt nye rammer for møde strukturer, så møderne har bliver mere fokuseret om opgaveløsningen. Hvad diskutere vi hvornår og med hvem.

Digitalt set har alle medarbejdere fået IPads, så vi kan koordinere aftaler og opgaver via fælles kalender og emails. Det har øget mulighederne for at kommunikation ikke strander på samme måde som før.

På sigt kommer der et nyt digitalt system, som skal erstatte IPortalen og som skulle højne mulighederne for den digitale dialog mellem medarbejdere og forældre.

Sidst med ikke mindst, så er Bryggerposten tænkt som et medie, hvor medarbejderne får mulighed for at vise deres refleksioner bag det pædagogiske produkt og give jer en indsigt i hvad der bliver arbejdet med i hverdagen.

I dette nummer af Bryggerposten har medarbejderne selv fået lov til at vælge hvilket pejlemærke deres fortælling tager udgangspunkt i. Det er der kommet nogle spændende artikler ud af. God læsning.

• Sociale Relationer

• Inklusion og Fællesskaber

• Sprogindsatsen

• Forældresamarbejde

• Sammenhæng også i overgange

• Krav om refleksion og metodisk

systematik i den pædagogiske

praksis Læs mere her...

De Pædagogiske Pejlemærker:

Når Fantasien Får Frisk Luft… Skrevet af Thomas

Krigerne fra Den Vrede Flamme er samlet i stor styrke med den mægtige hærfører Gortum (til dagligt Jonas, som arbejder i Netto), en paladin som har lært krigskunsten af sine forfædre og velsignet af selveste guden Norea.

Borgerrådet står overfor De sorte Shamaner, som er oplært i den mørkeste magi, drevet af ondskaben selv. Deres mission denne torsdag er, at bortføre et par af de yndefulde elvere fra magiens cirkel og selvfølgelig ofre dem til guden Sacra.

Hver anden torsdag drager de små klubkrigere fra Bryggergården med bussen til Valbyparken. Gruppen af børn er en meget broget flok, lige fra 4. og helt op til 7. klasse. I det daglige har børnene ikke meget tilfælles og meget lidt kontakt til hinanden, men når først kostumet er på og våbnene er slebet, så sker magien og en ny fortælling kan begynde. Børnene finder fodfæste i nye sociale arenaer, hvor fantasien og kreativiteten får frit spil. De danner nye alliancer på kryds af klubber, køn og alder.

Jeg syntes at rollespilsuniverset er virkelig interessant, det at blive delagtiggjort i børnenes fortællinger, at observerer de enkelte børns evner til at håndtere situationer som kræver mod og overblik, at kunne håndhæve de fælles regler og selvfølgelig den gode relation.

Jeg ser allerede frem til næste gang sværdene skal svinges - skylder De sorte Shamaner nogen hug fra sidst.

PS. Forældre er også meget velkomne til at deltage (kræver dog udklædning).

Flow og Fælleskaber Skrevet af Elisabeth Kreativt fællesskab Børn og unge befinder sig i institutioner i mange timer om ugen. Her udvikler de sin personlighed og skal i høj grad lære at socialisere sig med andre. Jeg har som medarbejder på fritidshjemmet medansvar for at stå for et godt og inspirerende miljø med konstruktive aktiviteter for børnene. Jeg arbejder bevidst med at skabe en ramme, hvor børnene får mulighed for at udvikle deres relationer og venskaber, ved at have fokus på at alle får lige muligheder for deltagelse, og at de ydermere på tværs af børnegrupper får gode oplevelser sammen. Fællesskab og det æstetiske miljø I træværkstedet planlægger jeg kreative forløb hvor børnenes medbestemmelse er i spil. Børnene kan frit skabe hvad de har lyst til med støtte og hjælp fra mig. Jeg har særligt fokus på, at de er tilpas udfordret, så deres kompetencer matcher de udfordringer de får eller påtager sig. Jeg kan tydelig mærke at værkstedsaktiviteterne er en platform hvor børnene hjælper hinanden med deres æstetiske produktion. Jeg kan tydligt se, at når børnene hjælper hindanden, så sker der det, at børnene opdager nye sider af hinanden og sig selv, som de hidtil ikke har kendt til. De bliver mere bevidste om at se sig selv og hinanden som dygtig personer. Jeg synes det er med til at øge fællesskabsfølelsen i flokken og selvtilliden hos den enkelte. ”Jeg kunne være her hele dagen”, ”Også mig!” Jeg kan mærke når jeg samen med børnene og de er helt opslugt af et projekt, så opstår der et særligt nærvær mellem dem, som skaber rum hvor de snakke godt sammen, nyder hinandens fællesskab og har initiativ til at hjælpe hindanden. En dag overhørte jeg to af børn tale med hinanden inde på værkstedet. De står hver for sig, helt fordybet i deres skabende proces: ”Jeg kunne være her hele dagen” siger den ene. ” Også mig!” svarer den anden. Det var nemt at mærke, at de var helt opslugte og de var i en nydelsesfuld tilstand, som godt kan sammenlignes med lykke eller det der kaldes Flow. Flow i fællesskab Flow er et centralt begreb i den positive psykologi og som er udviklet af den polske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi. Flow er betegnelsen for en positiv, engageret og koncentreret tilstand hvor al opmærksomhed er samlet om én bestemt aktivitet, hvor man glemmer alt om tid og sted. Selve oplevelsen af flow er så positiv og givende at den bliver meningsfuld i sig selv. Teorien kan blandt andet anvendes til at skabe de bedste læringsforudsætninger, fordi man hele tiden rammer et niveau hvor børnene udfordres, så aktiviteten ikke bliver for kedelig, men hvor de samtidig ikke udfordres så meget, at de bliver utrygge. Når børn har haft en positiv oplevelse med et andet barn hvor de sammen er blevet udfordret i et spændende miljø, kan man nemt bakke op om initiativet som kan lede til nye relationer og venskaber. Det interessante er at når børn oplever succes i et fællesskab, så opstår der positive sociale relationer som netop kan være med til at etablere venskaber og dermed være med til at forebygge mobning.’

Hvor blev børnene af?

Skrevet af Pelle

Det er det spørgsmål, der er gået igennem mit hoved den sidste måneds tid, efter sommerferien og efter skolereformen har gjort sit indtog. Vi har har brugt det sidste år på at forberede os på den nye skolereform. Det har været lidt som at stå på skinnerne i en tyk morgentåge og høre toget komme, men ikke kunne se, hvilken retning og hvilken hastighed, det kommer med. Og boom - det var et hæsblæsende tempo, skolereformen ramte mig med. Jeg vidste godt, at børnene ville komme senere fra skole. Jeg vidste måske også, at de ville være mere trætte. Men det, der har ramt hårdest er, at børnene er så tydeligt mærkede af de lange dage i skolen. De har ikke den samme energi, de har ikke den samme koncentration og de har slet, slet ikke den samme gejst.

Der er brug for relativt f r i s k e b ø r n f o r a t opre tholde den høje kvalitet i musikværkstedet, som vi havde sidste år. Skal jeg så ikke bare sætte ambitionerne ned? Nej! Musikken er e t væ r k t ø j t i l a t væ r e sammen med hinanden i helt andre rammer. Lige så snart der er blevet talt til 4 er det som at træde ind i eventyrlandet hvor alt kan lade sig gøre. Alle sociale filtre, hierarkier og sprog bliver ophævet, og børnene er sammen med hinanden på en hel t anden måde. Der bliver kommun i ke re t på e t meget højt plan, mens musikken spiller. For der b l i ve r kommun i ke re t musikalsk . Det er t i t sådan , a t børnene i pauserne bliver helt overgearede, fordi de bagefter prøver at fortælle hindanden om det, de lige har oplevet: “Orghh - det var vildt sejt, dér hvor du gjorde det der dak dak di dak!!" De bliver glade af at spille musik, og de bliver fulde af energi. Det kan sammenlignes lidt med den følelse, det giver at grine sammen. Men for at man kan nå der til, skal der ”investeres” lidt. Det kræver simpelthen et minimum af energi for at komme i gang. Og den energi virker børnene drænede for. Lige nu ihvertfald, men...

Jeg er positiv overfor den nye skolereform. Jeg vil have et tæt samarbejde med skolen hvor vi i skoletiden byder ind med anderledes læringsformer. Det er det, der skal til for at trække skolen i en ny retning. Vi skal være mere synlige på skolen, fordi børnene er på fritidshjemmet og i klubben i kortere tid. Det sker ikke automatisk med de nye rammer. Lærerne rækker ikke ud efter mig, så jeg vil række ud efter dem. Og her i starten kræver det noget ekstra at finde ud af, hvem jeg skal samarbejde med, for vi er ikke i de samme bygninger, vi går ikke på de samme gange. Som Søren Kierkegaard sagde : “Alle vil udvikling – ingen vil forandring”. Jeg er klar til forandringen, og snart også klar til at udvikle et moderne læringsfyldt musiktibud i de nye rammer.

Skrevet af Louise

Når man er ny i klubben, vil man altid gerne have en at lege og tale med, en med samme interesser som en selv.

Jeg synes at spil, så som Rummikub, Labyrant, Blokus osv. er et rigtig godt værktøj til at danne relationer barn til barn, men også i barnets fælles sociale kontekster.

Når man spiller, er der mange forskellige samtaleemner. Det kan for eksempel være; hvad der sker i hjemmet, på skolen eller hvad barnet skal den kommende dag. m.m. Fra min side af, er samtalen åben og anerkendende. Åben, forstået på den måde at alle børn skal have en mulig for at deltage i samtalen, der er ingen spørgsmål der er dumme. Jeg mener at alle mennesker er forskellige og alle forstår tingene på en anden måde end en selv. Den tankegang fører jeg videre til børnene i samtalen, og med anerkendende mener jeg at vi skal alle skal være på lige fod med hinanden, alle skal høres, ses og lyttes til.

For at inddrage de nye børn, henvender jeg mig til dem, spørg om de vil spille, de fleste siger som regel ja, hvis ikke de siger ja, så finder jeg noget andet vi kan lave. Så jeg på den ene eller anden måde finder en indgangsvinkel til dem.

Når spillet har været i gang i 5 minutters tid, så stiller jeg nogle nysgerrige spørgsmål til barnet, så som; hvor barnet bor, går i skole, og som regel sidder der nogle andre børn, som kender skolen eller selv går der, og så går samtalen derfra. Selvom vi spiller, holder jeg samtidig øje med om jeg skal byde ind med nogle flere spørgsmål, så samtalen hele tiden er i gang imellem børnene, sådan så børnene lære det nye barn at kende, og derefter får en fælles interesse for hinanden, skaber relation imellem hinanden.

Spil er derfor en god måde, at finde af hvem det nye barn er, og derfra finde ud af hvad der interesser barnet, og på den måde lære barnet bedre at kende, og ud fra den viden kan jeg vejlede og guide det nye barn, til at skabe sin plads i klubben, og barnet kan selv skabe eller jeg skaber nogle relationer imellem barnet til det andet barn og sin sociale kontekster i klubben.

Velkommen til de nye børn og forældre.

Nye Bekendtskaber

Opstart på Bryggergården/ Boldspil i Salen Skrevet af Thomas pæd.stud. !Mit navn er Thomas og jeg er den nye pædagogstuderende i fritten på Bryggergården. Jeg vil derfor benytte denne artikel til at fortælle lidt omkring, hvilken baggrund jeg kommer med og hvilke udfordringer/glæder der er ved at starte op et nyt sted. Udover at være pædagogstuderende er jeg også uddannet fysioterapeut og har arbejdet som sådan i lidt over 2 år. Krop og sundhed har altid interesseret mig, men efter i 1,5 år at have haft job indenfor handicapområdet, har jeg fundet frem til at en større interesse for mig ligger i kommunikation, sociale relationer og i at kunne understøtte børn, handicappede, socialt belastede mfl. i at opøve gode kompetencer indenfor disse områder. Jeg håber dog på en dag at kunne kombinere begge uddannelser i et drømmejob for mig. Jeg har fået merit på pædagoguddannelsen, hvilket betyder, at jeg er sprunget over det første år på uddannelsen og dermed startet direkte i praktik på Bryggergården. Det betyder, at jeg endnu ikke har nogen særlig teori at koble på mit pædagogiske arbejde, men at jeg må benytte mig af den praktiske erfaring jeg har fra mit job som fysioterapeut samt fra et tidligere job som pædagogmedhjælper i en børnehave fra 2006 til 2008. Som ny i huset har jeg brugt meget tid på at lære jeres børn bedre at kende og skabe en god relation, så de har lyst til at bruge mig og tillid til at jeg kan hjælpe dem, når de har brug for en voksen. Men udover at lære jeres børn at kende, er der selvfølgelig også en masse praktiske ting og regler samt kultur i huset, jeg har brug for at lære. Hertil kan jeg kun sige en ting, at I har nogle fantastiske børn, der er gode til at lære fra sig og hjælpe til, når de kan se, at der er noget, man som ny er utryg/usikker på. Det skal dog også lige siges, at det i nogle tilfælde også kan drages til deres fordel, da jeg nok kan være nemmere at snyde end det personale, der har været ansat i længere tid. Jeg vil dog gerne berette om en ganske kort, men for mig meget betydningsfuld episode, da vi en dag skulle på tur i Enghaveparken med 1. klasserne. I min forvirring over på daværende tidspunkt ikke at kunne alle navnene og skulle krydse af, hvem der var til stede, kom en af drengene af sig selv over til mig og spurgte, om jeg havde brug for hjælp, fordi han tilsyneladende havde registreret, at jeg havde svært ved det. Vi gennemgik alle navnene på sedlen sammen og han udpegede for mig, hvem der var hvem, så vi til sidst havde styr på det hele. På vej ud fra Vesterbro Nyskole og over til Enghaveparken skulle jeg gå forrest, hvilket ikke var helt gennemtænkt, da jeg ikke er så kendt på den del af Vesterbro og derfor ikke kendte vejen. Da jeg var ved at dreje over mod Bryggergården frem for ned mod Enghaveparken, kom den samme dreng igen løbende over til mig og spurgte, om han ikke skulle hjælpe mig med at finde vej. Dette er et af få eksempler på, hvordan jeg her i starten er blevet hjulpet rigtig godt ind i huset og det at børnene selv vil mig, giver mig et rigtig godt udgangspunkt i at skabe nogle gode relationer, så børnene også kan få glæde af mig. Samtidig siger det også noget om hvor langt jeres børn allerede er i den socialiseringsproces, som de går gennem fra barn til voksen. Da jeg nu har en baggrund som fysioterapeut, har jeg også været en del gange i salen og lavet fysiske aktivitet med jeres børn. For mig er det sjovt at have et andet fokus på krop og bevægelse, end det jeg har med fra fysioterapiverdenen. For fysisk aktivitet er meget mere end bevægeanalyse, fysiologi og anatomi, hvilket bliver helt tydeliggjort for mig, når jeg er med børnene i salen. Når man går rundt og spørger, hvem der vil være med til f.eks. Counter Strike i salen, er det ikke altid, at børnene svarer ja, enten fordi de er i gang med noget andet eller måske ikke lige gider på nuværende tidspunkt. Men kan man blot få nogle få med, er det som, at salen har en magnetagtig effekt. Det er et spillerum for social udfoldelse og det giver en fællesskabsfølelse, som nogle gang kan høres højlydt på den anden side af døren ind til salen og det lokker flere til. Nogle gange endda så medrivende for børnene, at det kan være svært fra min side helt at få deres opmærksomhed. Men hvis rammerne sættes rigtigt fra start, kan det være et meget givende rum for læring hos børnene både socialt og intellektuelt og det er da også derfor, at noget af tiden med den meget omstridte lektiecafé finder sted her og noget børnene virkelig har brug for efter mange timer på skolebænken i streg. (Det er dog ikke mig, der står for lektiecaféen). Det er et rum for læring, der kan være forskellig, alt efter hvilke rammer, der sættes, også når vi spiller Counter Strike. Børnene lærer bl.a. rigtig meget om demokrati. For det meste, inden spillet sættes i gang, samles alle på den store madras på midten af gulvet, så de selv kan få lov til at fastsætte de regler, der skal gælde i spillet. Desuden lærer de, at de får taletid, hvis de rækker fingeren i vejret. Når så spillet er i gang ved de, at det er de netop besluttede regler, der er gældende og at de skal rette sig ind under disse for at være med. Legen styrker altså ikke alene solidariteten og det at være en del af et fællesskab, men børnene gør sig samtidig nogle rigtig vigtige erfaringer, som styrker deres individualitet og handlekompetence, som sammen med andre erfaringer er vigtige for, at de en dag kan blive aktive og ligeværdige deltagere i et demokratisk samfund.

Kreative læringsaktiviteter (I folkemunde – ”Lektiecafe”) Skrevet af Ane !S å k o m d e n , skolereformen. Vi skal til at lave lektiecafe på Bryggergården. Vi skal forlænge skoledagen ind på fritidshjemmet, et sted hvor børnene helt k l a r t h a r e n fornemmelse af at have fri. Nu bliver de lige pludselig præsenteret for nogle aktiviteter de faktisk SKAL deltage i. Med mindre mor og far har givet besked om at det skal de ikke. !Børnehaveklassen er de første der får lov at prøve. Nogle skal på værkstedet og lave bogs tave r i saltdej, de er nemlig lige s t a r t e t med a t læ re bogstaverne ovre på skolen. Så det tænker vi er en god ting at støtte op om. Resten skal i salen og lave bevægelsesaktiviteter. !Vi starter en ganske almindelig tirsdag. Alt er planlagt. Vi skal bare i gang. !Men først skal vi børnene have fundet ud af hvilket værksted vi skal ind på, der er jo to. Det lykkes efter nogen forvirring og jeg må rende rundt og finde dem alle mulige steder, det var ikke alle der havde hørt beskeden. Et par enkelte troede ikke helt på det. "Mente du det -at vi skal på værkstedet?" Man falder jo hurtigt tilbage i de gamle vaner. !Der er mange spørgsmål: “Skal vi ind på værkstedet?“ “Men kan jeg så ikke få en wii-tid", "nej desværre ikke, du må vente til imorgen.“ “Må jeg så heller ikke få samling?“ “Hvad nu hvis jeg skal på toilettet?“ “Jeg bliver hentet tidligt, kan min mor finde mig?“ !Vi skal prøve noget nyt så vi skal lige have det nye passet ind i det vi kender. !Efter nogen tid er alle fundet og sidder rundt om bordene. Alle får en klump saltdej. !"Kan man spise den" "Det er klamt" "Føj den lugter" “Den er dejlig blød" !Alle kommer i gang. Nogen starter forfra på alfabetet, nogen laver deres navne, en laver s'er de minder nemlig om slanger (Udtaler en af drengene). Vi får mange interessante samtaler. Vi har nogle papirer så de kan se hvordan bogstaverne ser ud hvis man ikke lige kan huske det. Efterhånden bliver alle færdige. Alle har fået lavet et resultat, de er meget stolte af. Og jeg er imponeret over at de har kunnet koncentrere sig og tage imod opgaven efter en lang skoledag.

Flyveren

Skrevet af Rudi

En funktion som er vendt tilbage på Bryggergården med stor succes.

Pejlemærkerne for pædagogisk kvalitet i Københavns kommune indeholder disse 6 punkter

- Sociale relationer

- Inklusion og fællesskab

- Sprogindsatsen

- Forældresamarbejde

- Sammenhæng og overgange

- Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

Børnefortællingen ( som er navnet på vores klynge ) har valgt disse to overordnede principper at arbejde med og de er

- Inklusion

- Relation

2 meget brugte ord i den pædagogiske verden, men det er ikke desdog mindre det vi forsøger er at gøre hver dag. For at børn kan trives, skal de ses af både de voksne og børnene. Derfor er det vigtigt at vi har fokus på hvor børnene befinder sig gennem dagen.På Bryggergården er der 121 fritidshjemsbørn lige nu, så det kan det være en stor udfordring at kunne se dem alle hver dag, da Bryggergården er stort hus som har mange gemmesteder. Det er specielt vigtigt nu hvor hverdagen ser meget anderledes ud end den gjorde før 1. august. Derfor har vi fået genindført funktionen “flyveren”. “Flyveren” går runder i hele huset i løbet af dagen. Denne medarbejder gør så sine iagttagelser i forhold til det pædagogiske miljø. Er der nogle børn som er udenfor legen eller er kede af det? Så kan “flyveren” opdage det.Flyveren er også opmærksom på om der skulle være en eventuel konflikt undervejs og kan nå at gribe ind inden det udvikler sig til et større problem.

Vi har kørt med i en periode nu og det har vist sig at denne funktion er en stor hjælp i vores store hus. Det giver de andre medarbejdere mulighed for at fordybe os på diverse værksteder.

Man kunne også forestille sig at i forældre kunne spørge hvem der har været flyver den pågældende dag. Så kan i forhøre jer om vedkommende evt. kunne fortælle om jeres barn har haft en god dag eller hvem der har leget sammen. På baggrund af dette kunne der fx. også laves legeaftaler børnene imellem.

De iagttagelser “Flyveren” gør sig bliver den efterfølgende dag delt med

de andre medarbejdere, så vi skal holde øje med eventuelle episoder/konflikter fremadrettet.

Gå makker Skrevet af Lasse H

Vi har i over et år hentet alle vores dejlige 1.klasser ovre i den store gård på Vesterbro Ny Skole, som én stor samlet masse, og det er ofte lidt af en opgave at få styr på tropperne. De kommer ud med en masse energi i kroppen efter at have været i skole, så de vil gerne snakke med alle vennerne, lege rundt på legepladsen, drille og råbe. Derudover skal alle finde en makker de gerne vil gå med, og alt i alt giver dette en følelse af kaos. Det her kaos vil vi meget gerne reducere, da det hverken er et gavnligt overgangsmiljø for os voksne eller børnene. Der er altid nogen som bliver kede af det fordi der er for meget tumult, der er en som driller eller at de ikke kan finde en makker. Derfor har vi, her fra uge 37, lavet en gå-makker-ordning. Begge klasser er på forhånd blevet delt op i makkerpar af to og to, så alle ved hvem de skal stille sig sammen med. Det vil forhåbentlig fjerne en hel del af det kaos og gøre opgaven nemmere for os voksne, da vi nu kan sige ”gå hen til din makker og gør dig klar til at gå”.

Med denne metode er vores store håb bl.a. at vi kan opnå at vores lidt mere stille børn, i højere grad, kan blive inkluderet i fællesskabet, da de ikke mere skal føle den utryghed, som uvisheden af ikke at vide hvem man skal følges med hent til fritidshjem kan skabe. Samtidig vil det gavne alle, da det forhåbentlig vil skabe en langt mere behagelig og rolig overgang fra skole til fritidshjem. De mere højlydte og aktive børn vil også kunne finde en større ro og et andet og mere positivt fællesskab med de andre.

Nu er ordningen søsat, og vi glæder os til en (forhåbentlig) hyggeligere start på dagen.

”Mere end bare en legeplads”

Skrevet af Kristian

3 klasserne er blevet så store nu at de er startet i Dragen. For at ryste gruppen lidt sammen og give dem nogle nye udfordringer på deres sidste år på fritidshjemmet, er der blevet planlagt nogle ture.

Det er onsdag og jeg skal med på tur til Bredegrund, som er en stor byggelegeplads på Amager. Det plejer at være gode ture, da der en mange muligheder på legepladsen. Der er en stor hængebro, et stort skib og en borg, med mange små gange.

Da vi ankommer til legepladsen går der ikke mange sekunder før børnene er i fuld gang med at udforske legepladsen. Der bliver kravlet, hoppet, balanceret og hængt med hovedet ned af. Det er tydeligt at se at man kan mere her end i gården på fritidshjemmet.

Vi voksne har valgt at stå på sidelinjen for at observere, hvordan legene udvikler sig. Målet er at alle skal have en god dag og nogen at lege med.

De leger i mindre gruppe, mere eller mindre i de faste mønstre. Pludseligt sker der noget. En pige har bevæget sig bort fra sin faste gruppe og leger sammen med fire drenge. Det er en eller anden leg, hvor hun er blevet taget til fange på borgen. De andre børn strømmer langsom til. Til sidst er alle med.

I små tyve minutter er faste lege mønstre ophævet og hele børnegruppen er en homogen størrelse, som gensidigt inspirere hinanden i legen.

Så kommer opbruddet. Nogen får en anden ide og bevæger sig væk fra legen. Andre følger med. Nogen bliver tabt og vi må træde til for at få dem med igen.

De leger igen i små grupper indtil vi skal hjem. Vi går og samler børnene. De vil ikke med hjem.

En gruppe børn leger på det store skib. De bliver ved med liiige at skulle lege det sidste. De er ikke helt færdige med legen. Men vi ved alle sammen at det ikke kan blive ved. Vi skal hjem.

En gang i mellem ville man ønske man kunne stoppe tiden og give dem mulighed for at blive i legene. Men virkeligheden presser på. Jeg skal have dem med hjem uden at ødelægge den gode stemning. Det er godt jeg kender dem, så jeg ved hvordan jeg skal vægte mine ord. Efter et par ordvekslinger bliver skibet rømmet og børnene er klar til at komme med hjem.

Vi stiger ind i de røde busser og kører hjem.

Det var en god tur. For mig er Bredegrund mere end bare en legeplads…

Læring i en digital verden

Redaktionen: Ulla, Louise, Søren og Pelle

Skrevet af Younes Studerende !I vores travle hverdag er det nogen gange nemt at overse at børnene lærer af alle de ting de laver i løbet af deres dag på fritteren. Digitaliseringen har endvidere gjort det nemt at give børnene svar på deres uendelige spørgsmål ved hjælp af nogle få klik. Derfor mener jeg at det er vigtigt, at man udnytter de digitale mediers potentiale. Det kan også være et fantastisk redskab til at inkludere børn hvis læringen er interessant nok. Samtidig kan et barns interesse blive interessant for flere børn og dermed indgår børnene i et fælleskab. !På bryggergården er der computere til rådighed så vi kan slå noget op for børnene som de vil lære mere om. Her er et eksempel på hvordan en dreng fra 1.klasse lærte en masse om 2 forskellige landes flag og hvordan han gjorde det interessant for nogle af de andre. !Drengen der i forvejen interesserer sig for lande og er fascineret af flag var i gang med at lave det danske flag ud af plus plusser. Da han var færdig ville han lave det tyske flag, men hvordan så sådan et flag lige ud. Over på computeren og finde ud af det. Udover at finde ud af hvordan det tyske flag så ud fandt vi også ud af hvordan det engelske så ud og at England, eller Storbritannien, havde flere flag. Flagene blev derefter printet ud og lavet ud af plus plusser. Inden længe stod der nærmest børn i kø for at kunne komme til at lave et flag. Det endte med at der ikke var nok plus plusser til alle. !At sidde og se børnene være så interesseret i noget og samtidig indgå i et fælleskab hvor de deler deres viden omkring flag med hinanden er helt fantastisk og det vil jeg helt klart prøve at gøre noget mere. !