December 2014

• Sociale Relationer

• Inklusion og Fællesskaber

• Sprogindsatsen

• Forældresamarbejde

• Sammenhæng også i overgange

• Krav om refleksion og metodisk

systematik i den pædagogiske

praksis Læs mere her...

De Pædagogiske Pejlemærker:

Pejle

mæ

rker

ne

Når arbejdet fylder mere end en matrikel (Lederen)

Pejlemærket om ”sammenhæng og overgange” omhandler det at skabe en mere helhedsorienteret opgave løsning i arbejdet omkring jeres børn. Gennem det sidste år har jeg været med til at lave en de l f o randr inger fo r persona le t på B r ygge rgå rden . J eg ha r t ran s f o r mere t arbejdsrammen og har været med til at skabe kombinationsstillinger både på tværs af matrikler og enheder. Det har været stillinger på tværs af fritidshjemmet / skolen og fritidshjemmet / 0-6 års området. Ændringerne har taget udgangspunkt i skolereformen, men er nye tiltag, som vi eksperimenterer med. Generelt går det fint, men siden august har der været ting, som vi har måtte ændre, da virkeligheden ikke altid har det med at følge de mesterlige planer man lægger. Som i måske ved, så har Børne og Unge Udvalget besluttet at transformere fritidshjemmene, således at der fremadrettet kun skal være ét fritidshjem til én skole (Hele den proces skal jeg nok beskrive i et separat nyhedsbrev). Derfor her jeg siden efterårsferien selv prøvet at bestride en sådan kombinationsstilling, efter at jeg har sagt ja til at deltage i det fælles ledelsesprojekt for både Uno og Bryggergården. Så på en eller anden måde kan man sige at jeg selv har måtte smage min egen medicin. Efter to måneder må jeg konstatere at det at bestride en kombinationsstilling er noget af en udfordring. Man skal kunne navigere i mange forskellige kontekster i løbet af en dag. Man skal forholde sig til mange forskellige dagsordener, arbejdsmåder, kollegaer, forældre og ikke mindst børn.

Det er udfordrende, men gevinsten når det lykkes er også stor, som Lasse beskriver andetsteds i bladet. Nogen af jeres børn har allerede nydt godt af den nye samarbejdsplatform, som kombinationsstillingerne giver. Men pejlemærket om sammenhæng er andet end kombinationsstillinger. På Bryggergården arbejder vi meget med at få børnenes liv til at hænge sammen med den by de bor i. Vi afsætter mange ressourcer til at vise jeres børn byen og dens mange muligheder. Så man får oplevelser ude, men kan arbejde videre med det hjemme. Nogen gange kan det være svært at finde på ting, som jeres børn ikke har prøvet, men det lykkes. Nogen af de ture i efteråret, som personalet har planlagt, som jeg finder interessante er f.eks.

- Vinter strandture / Hvor ofte gør man egentlig det? Jeg gør det ikke, men ikke desto mindre, så var børnene vilde med det og der er kommet nogle virkelig søde julegaver ud af det.

- Planetariet / Nok ikke nær så besøgt som biografen. Men der var virkelig god læring om solsystemet, da Elisabet viste børnene sine ”Planet handsker” efterfølgene.

- ”Pixeladen” / En virkelig sjov interaktiv kunst udstilling i Nikolai kirke, hvor man selv blev en del af et computerspil.

Der er flere eksempler, men lad mig holde her. Pointen er, set fra mit perspektiv, at arbejdet med at folde verden ud og binde den sammen for børnene, kun bl iver ber iget , hvis man tør k igge ud over Bryggergårdens matrikel og ud i verden omkring os. God jul og godt nytår. Vi ses i 2015.

- Søren

• Sociale Relationer

• Inklusion og Fællesskaber

• Sprogindsatsen

• Forældresamarbejde

• Sammenhæng også i overgange

• Krav om refleksion og metodisk

systematik i den pædagogiske

praksis Læs mere her...

De Pædagogiske Pejlemærker:

Den røde tråd

Skrevet af Lasse LL !Jeg vil gerne prøve at give jer forældre et indblik i min hverdag som skolepædagog. Den 1 august 2014 stod jeg foran en ny og spændende fremtid. I forbindelse med den nye skolereform var jeg blevet ansat som pædagog på Vesterbro ny skole. Det hele var nyt og vi skulle alle forholde os til de store forandringer, nye kollegaer og nye spændende kompetencer. Det at jeg som pædagog samarbejder med forskellige lærer i forskellige klasser er for mig et kæmpe skulderklap og det gør mig faglig stolt at man vælger, at blande os sammen i forskellige faggrupper om det fælles mål, at jeres barn skal lære så meget som muligt og have en skoledag der giver mening. Jeg varetager både timer i klasser, men har også understøttende undervisning. Det kunne gå ud på, at jeg er alene i klassen og støtter op om det sociale, men også den enkelte lærer, hvis der skulle være brug for dette i form af f.eks. ekstra dansk. Det kan og har været tider i fritidshjemmet, hvor vi som pædagoger står med en gruppe børn, som har h a f t e n konflikt i frikvarteret, som ikke var blevet løst og som gik i udbrud igen på fritidshjemmet. I min nye rolle på skolen er jeg også tilstede når børnene har frikvarter. Det gør en kæmpe forskel i og med at jeg for det meste når at løse konflikten i nuet og i så fald har jeg kendskab til en kommende k o n fl i k t p å fritidshjemmet, hvor jeg har en større mulighed for at hjælpe, da jeg of te har kendskab ti l konflikten. Denne ”røde” tråd ser jeg som en vigtig ting, da jeg selv alt for mange gange har stået og ikke vidst, hvad der var op og ned i en given konflikt. Den røde tråd går også igen i og med at jeg er i klasser, som går på Bryggergårdens fritidshjem. Det gør det nemmere for mig at komme i kontakt med forældre, hvis der skulle have været sket noget i skolen, som jeres barn ikke nødvendigvis ville have kommet ud af deres barns mund. Det kan også bare være et

spørgsmål om hvordan det går i skolen f r a forældrenes side. Jeg er sikker på at det også giver det enkelte barn en tryghed at de kender mig og vores relationer styrkes endnu mere i min nye rolle som skole pædagog p å Vesterbro ny skole.

Klubaftnernes fællesskaber Skrevet af Louise

Klubbens klubaftner, som foregår tirsdag og onsdag fra kl. 18-21, er stedet hvor børnene slapper af, i andrerammer end dem derhjemme. I klubbens rammer hvor de kan videreudvikle deres klasse-relationer på tværs af klasserne, sågar med ældre eller yngre børn fra andre klasser. Det gør de blandt andet ved at dele oplevelser og erfaringer med de andre børn. Børnene kan på den måde lære, at få empati og sympati, da de hører en oplevelse/historie fra et andet barns synsvinkel. Børnene lærer også at lytte og respektere hinanden, og derved blive et mere socialt menneske.

Klubaftnernes dage er forskellige planlagt, da det er forskellige voksne der er der, men hovedsaligt er det de samme rammer som finder sted. F.eks. planlægger de voksne i samråd med børnene hvem der gør hvad, i forhold til indkøb, madlavning og oprydning. Sådan så alle er med til at deltage i fællesskabet og alle føler de er en del af den. Hvem der gør hvad, kan gøres på mange forskellige måder, f.eks. lodtrækning eller demokrati, forstået på den måde at børnene taler sammen om hvem der vil hvad. Hvad man laver i klubbens aftentimer kan være meget forskellige. Nogle aftner tager vi ud og bowler, tager i svømmehalen, ser ”Danmarks klogeste” eller andet lignende. Andre aftner er vi hjemme i klubben, og hygger os med computerspil, brætspil, fodboldturneringer, og meget andet. Klubaftnernes formål er at skabe endnu tættere relationer imellem børnene, at skabe et fællesskab hvor der er nærvær, tillidsfulde voksne og der bliver skabt venskaber imellem børnene. Dette foregår selvfølgelig også i klubbens hverdag, men om aftenen er omstændighederne anderledes, de får et bedre tillidsbånd til klubbens omgivelser samt os voksne. Klubaftnerne er anderledes end klubbens hverdag, fordi der er imellem 10-25 børn på en aften. Vi har mere tid til at pleje fællesskabet og relationerne imellem. Vi kan have endnu mere fokus på de pædagogiske projekter, så som maden, som er en meget populær opgave til klubaftnerne. Børnene elsker at være med til, at bestemme hvad de skal have til aftensmad, lave til de andre og kigge på opskrifter. Jeg har haft en del succes oplevelser med at stå med nogle børn omkring maden. Jeg kan se at der opstår en gensidig forståelse for at løse opgaven i fælleskab. Nogle børn som ikke ville tale sammen normalt, arbejder under disse omstændigheder sammen. Jeg så at børnene imellem fik en hel anden respekt og tilltro til hinanden, via de egenskaber børnene viste individuelt og i fælleskab, i mad-processen, end de ville gøre ude for aktiviteten, fællesskabet gik op i en højere enhed, fordi de havde et fælles mål, at lave maden sammen og gøre den så lækker og appetitlig som muligt. De fandt ud af det bedst kunne betale sig at hjælpes ad. Vi glæder os til at se jer i aftenklubben på bryggergården.

Skrevet af Lasse H !Vi havde lige hentet alle 1.klasserne ovre på skolen, og det var første dag de blev "tvunget" til at være ude i gården i HELE 15 min. Efter det obligatoriske start-brok løb de alle sammen ud, og begyndte at finde på lege rundt omkring i gården. Jeg havde taget en fodbold med ned på fodboldbanen, og med det samme var Hubert, Noah, 2xStorm, Malik, Frederik, Emir, Oscar, Bjørn og Magnus dernede. Det blev hurtigt besluttet at vi skulle spille "gå-videre cuba", som er et alle-mod-alle spil. Det er spil vi har spillet flere gange før, og uden undtagelse er det altid endt med en flok drenge som har stået og diskuteret, og nogle som er gået i surhed. MEN, den 4/11-2014 blev dagen hvor stemningen tog en lidt en anden drejning end tidligere, de virkede alle sammen meget optagede af at alle skulle være med. Det var ikke bare 10 krigere mod hinanden, men 10 kammerater som var fælles om den her aktivitet. Dem som røg ud hver runde gik fra banen uden brok, og stod ligefrem og heppede på de andre. Det samme var tilfældet for dem som scorede mål, de stod også på sidelinjen og var med til at skabe en god stemning. Det primære var pludselig blevet hyggen i at være sammen, og sejren, som ellers tit og ofte er alfa og omega, var skubbet lidt tilside. Det var fantastisk at stå og observere et fællesskab opstå omkring et spil, som i sin natur er en smule ekskluderende, idet at der altid kun vil være én vinder og en masse tabere. Dén dag husker jeg ikke for; hvem der vandt, men hvem der var med! !Jeg glæder mig til flere af den slags oplevelser med jeres børn.

Fodbold drengene

Traditioner som rammesætning for kreative processer Skrevet af Karin

!Efterårets komme betyder mørke og kulde hvilket betyder at vi må finde and re ve j e i nden v i forpupper os helt... For mig har traditioner og højtider altid været nogle af de highlights der får tingene til at se lidt lysere ud. Dette gælder i stor grad i mit pædagogiske arbejde, hvor jeg ser det som en klar rammesætning for hvad og hvilket tema der skal udfoldes i. Temaerne e r k la re så kun fantasien sætter grænser for kreative udfoldelser. Mit held, da jeg startede på Bryggergården 1. Oktober, var at al le var modtageligt for at genoptage traditionen med at fejre Halloween. Der er mange holdninger til netop denne tradition, måske fordi det som meget andet er blevet en kæmpe pengemaskine. Men hvis man anskuer det i et historisk perspektiv bliver det måske lidt mere spiseligt.. Halloween fejres i forbindelse med den kristne højtid Allehelgen, hvor alle helgene mindes. Skikken går t i lbage t i l e t gammel t folkeslag, Kelterne. Dette folkeslag afsluttede året på en dag de kaldte Samhain.Den blev fejret med fest, hvor man ærede de døde og fejrede høsten.

Man klædte sig ud, og mente at der på denne dag var særlig kort afstand mellem de levendes og dødes verden, så derfor tændte man lys for at holde genfærdene væk. Roer blev brugt til at lave lygter af. Imm ig ran t e r f ra I r l and og Skotland tog traditionen med sig til Amerika i det 19.århundrede. Da roerne var vanskelige at opdrive, lær te indvandrerne græskarret at kende, og derfra s t a m m e r t r a d i t i o n e n m e d græskarmænd(lygter) !I min pædagogiske praksis bestod opgaven i at introducere over for børnene hvad de næste tre uger skulle handle om. Heldigvis var næsten alle bekendt med temaet, og var klar til at gå igang i værkstedet. Værkstedet blev besøgt på tværs af klassetrin og køn, hvilket gav nogle fantastiske snakke om uhygge og udklædninger fra tidligere Halloween-fester. Kort sagt :de delte erfaringer med hinanden. Dette var noget der opstod uden min pædagogiske indblanding, hvorimod min opgave var at give noget input til hvilke kreative elementer , der kunne være med til at skabe de rammer som vi blev

enige om var vigtige, for at afslutte med en fest, der var rigtig UHYGGELIG! Jeg valgte at udfordre dem i forskellige materialer som fx. forskellige typer af papir, og malinger samt at arbejde med gibsgaze og brug af limpistol. Der var en utrolig energi i værkstedet og en ivrighed i at lære og hjælpe hinanden og ikke mindst at vente på tur, når det krævedes. Den 31.oktober var alle klar til fest. Alle mødte fantasifulde udklædte op. Der blev sminket børn og alle de fantastiske ting der var blevet kreeret i værkstedet og i gården da der blev fremstillet 20 uhyggelige græskarmænd, var på plads, musikken spillede og der var et fantastisk fremmøde af forældre til kaffe og kage og frem for alt var der en fælles oplevelse af at alle bidrog til en god Halloween-fest. S o m n y p æ d a g o g p å Bryggergården var virkelig dejligt at blive mødt med den åbenhed for “nye” projekter af både børn, kollegaer og ikke mindst jer forældre. Længe leve traditioner-det giver samhørighed!

Ordet på bordet på det nye år

Skrevet af Elisabet

Der venter e t spænende 2015 for al le på Bryggergården. Der er mange ting på bordet. Jeg vil berette om at vi fik støtte fra Statens Kunstfonds Huskunstnerudvalg til at få forfatterne Addi Djørup til at indgå i et samarbejde med os. Hun skal sammen med medarbejder og børnene vil lave et kreativt sprogprojekt, som vi kalder ”Ordet på Bordet”. I projektet kommer børnene til med at arbejde med sproget på forskellig vis, gennem kombinationer af æstetiske læreprocesser og digitale medier. F.eks. vil børnene lave tekstværk, små kunstfilm, selv tage interviews og lave egne sange. Børnene vil få støtte til at bruge de æstetiske processer med at beherske den sproglige kultur de lever i. I vores pædagogik indtager sproget en nøgle funktion. Vi kommunikerer med hinanden gennem sproget og vi anser sproget for at være skabende for den virkelighed vi lever i og de muligheder vi får i den. Ord påvirker vores t a n k e r o g f ø l e l s e r s a m t o r d n e r erfaringerne og former ny tanker. V o r e s kunstprojekt om sproget fik mig til at tænke over alle de mange forskellig former a f s p r o g i v e r d e n . H e r nævnes f .eks . t a l e s p r o g , k r o p s p r o g , t e g n s p r o g , b i l ledsprog. I g e n n e m a l l e disse sprog kan børn udtr ykke d e r e s e g n e

tanker og følelser og blive i stand til at forstå andres. På malerværkstedet har jeg ofte oplevet, at de meste rastløse og urolige børn har fået helt ro i det at udtrykke sig med pensler og farver, så deres kommunikation er bag efter blødere. Jeg faldt over en artikel, som handlede om at arbejdet med billedområdet er blevet nedprioriteret fra børnehave til gymnasium og at det havde negative konsekvenser for børnene. Tesen var at børn lærer for lidt om billeder og derfor er ikke i stand til at beherske de visuelle sprogformer. Den tese kunne jeg godt koble mig på. Det fik mig til at tænke over, hvordan jeg gennem vores kreative sprogprojekt ”Ordet på bordet”, kunne tilrettelægge workshops for børnene om billedsproget. Jeg vil benytte billedsproget med b ø r n e n e i n d e n for  kunstarter  som  maleri,  tegning,  fotografi. Mit næste projekt er at designe workshop for børnene om de visuelle sprogformer i billedkunst. Det vil jeg præsentere i kommende tid.

 Smuk som et stjerneskud 

Et spontant projekt

Skrevet af Pelle !I musikken arbejder jeg meget med at bruge de energier børnene kommer med. Børnene booker selv tid til musikken, de vælger selv hvilke sange de vil spille og hvilket instrument de gerne vil spille på. Jeg ser mig selv som en musikfacilitator der får musikken til at vokse for børnene igennem deres egne ideer. Jeg støtter dem i deres kreativitet, og presser dem også til at yde mere, end hvad de selv troede, at de kunne. En gang imellem kommer der nogen, der har skrevet en sang. Det gjorde Anna og Freja fra 3. C blandt andre i forbindelse med Halloween. De er SÅ kreative og ved netop at følge deres inspiration og få de rigtige redskaber fik de skabt denne sang. Huset har generelt arbejdet med en overordnet rammesætning, der hed Halloween. Det er faktisk den eneste voksenrammesætning, der har været. Pigerne har selv skrevet teksten og melodien. De kom til mig med første vers og et omkvæd - så snakkede vi lidt om handlingen og hvad andet vers evt. kunne handle om. Næste dag havde de skrevet teksten færdig. De har også selv valgt, hvordan musikken skulle lyde. De brugte mig som instrument: " Det skal lyde sådan lidt hårdt!!" "sådan her?" (Spiller noget på klaveret) "Nej - mere hårdt..." " Sådan?" (Spiller noget nyt på klaveret) " ja ja sådan men ikke med det der til sidst". "Sådan så?"( spiller igen på klaveret). " ja...ja..." (I vild begejstring). De indspillede sangen i studiet, og de lavede et super show for forældrene og de andre børn til vores halloweenfest. Jeg forsøger at holde mig omstillingsparat. Jeg kan have lavet en aftale om en sang, som børnene gerne vil spille den ene dag, og den næste dag er det pludselig en anden sang der giver mening for dem. Det sker også, at der kommer nogle helt andre børn, end dem jeg havde lavet aftalen med. Det er i øvrigt mægtigt underholdende. Set fra min synsvinkel virker det jo helt "gak gak": Jeg har lavet en aftale med én gruppe børn og så kommer der pludselig en helt anden gruppe valsene ind ad døren, som om at det er det mest naturlige i verden. Hvilket det jo for dem, helt sikkert er. "Hvor er de andre henne?" "De skulle lave LEGOtårn så jeg har taget William, Oskar, Dennis og Kurt med i stedet". " ok, det prøver vi så" ( med et stort smil på læben).Jeg har sjældent haft succes med at være den, der dikterer, hvad vi skal lave. Jeg synes, at resultatet af omstillingsparatheden afspejler sig rigtigt godt i Freja og Annas halloweensang. Både i det produkt der er kommet ud af det m e n i s æ r d e l e s o g s å i d e n voksenkontakt, de har haft igennem forløbet. I øvelokalet - på skolen da de blev hentet tidligere fordi de skulle lave l y dp røve på B r y gge rgå rden - opmærksomheden fra forældre og andre voksne i forbindelse med showet.Børn har så meget vilje, når de har sat sig noget for. Det er dumt at gå imod den. Istedet for at at sætte en forhindring op, sætter vi “bander”op der hjælper med styre bolden mod målet.

Klik på billedet for at lytte

IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Græskar udskæring Skrevet af Pædagogstuderende Thomas

I forbindelse med min praktik her på Bryggergården, er det et krav fra skolens side, at man som pædagogstuderende skal sætte sig nogle læringsmål. Et af mine mange læringsmål har heddet, at jeg ville gennemføre nogle aktiviteter relateret til mit linjefag VNT (Værksted, natur og teknik). Jeg fandt det derfor oplagt at sætte gang i nogle værksteder op til vores Halloweenfest ikke alene med det mål, at der kunne pyntes op med noget pynt til selve festen, men også for at se, hvordan samspillet mellem børnene udvikler sig, når der er sammen i mindre grupper, men også for at gøre mig nogle praktiske erfaringer, som jeg kan bruge fremover. En af værkstedsaktiviteterne var, da jeg sammen med pædagog Karin stod for udskæring af græskarhoveder. Vi valgte ikke decideret hvilke børn, der skulle have lov til at skære græskarhoveder, men åbnede bare værkstedet ude i den lille går og lod børnene strømme til. De var en gruppe på 3 børn om hvert græskar, både fordi vi ikke havde græskar nok til alle, men også for at se, hvordan børnene arbejdede sammen om en praktisk opgave. Jeg havde så to grupper i gang ad gangen ved mit bord og det samme havde Karin ved sit bord.

Det var en rigtig god aktivitet, fordi børnene fordybede sig og der opstod en ro og positiv summen i grupperne. Samtidig var det en aktivitet, hvor der af sig selv opstod samarbejde på tværs af klassetrinene. Når de mindre børn, havde brug for hjælp, var der mange børn fra de større klasser, der på eget initiativ spurgte, hvordan de kunne hjælpe eller hvor vi som voksne kunne sige: ”Prøv lige at spørge nogle af dem fra de større klasser, så vil de sikkert gerne hjælpe”. En af de ting, der er rigtig fedt, når en værkstedsaktivitet er vellykket, er at man som pædagog/studerende har mulighed for at lære børnene bedre at kende, da der er tid og ro til, at få snakket om ting, som der ellers ikke er tid til i en travl hverdag. Har var denne aktivitet ikke en undtagelse og i sidste ende har forholdet til det enkelte barn selv sagt en kæmpe betydning for,

hvordan vi som pædagoger kan udføre en bedre pædagogik med større hensyntagen til det enkelte det barn, Den dag var der mange gode snakke om, hvordan børnene holder Halloween og andre traditioner derhjemme. En sidste ting, der var ret interessant at observere, var hvordan de børn, der normalt har meget krudt i rumpen og som farer rundt og leger vilde lege en stor del af dagen, var nogle af de børn, der hurtigst kom ned og ville være med. Jeg tænker, at det måske har noget at gøre med, at alle børn, uanset hvordan de agerer i den sociale arena, har brug for et frirum, hvor de ikke selv skal tage stilling til, hvad de nu skal lege, hvordan rammerne for legen skal være, hvem der må være med, hvilke sociale spilleregler der er, hvis man skal være ”in” osv. I den voksenstyrede aktivitet er rammerne sat på forhånd og alle kan komme, som de er. I nutidens samfund, hvor der konstant stilles store krave til børnenes selvstændighed og hvor de hele tiden måles og vejes på i forhold til deres faglige og sociale kunnen, er der måske endnu mere behov for, at der tilbydes voksenstyrede aktiviteter, som børnene selv kan melde sig til og fra, når de har brug for en pause fra hverdagens stress og jag.

Et godt børnemiljø handler om sociale relationer

Tanker nedfældet af Rudi !For de fleste børns vedkommende er fællesskabet og venskabet meningen med livet. Det at have det sjovt, at lege med andre eller bare at være sammen med andre, giver børn overskud til at overleve i den, efterhånden, noget instititionelle verden. !Social trivsel er forbundet med anerkendelse og det at føle at man er noget. Og det er vigtigt for barnet at anerkendelsen kommer fra både børn og voksne omkring dem. !Nogle børn har mange venner og er populære og der sker noget omkring dem, mens andre står mere i periferien og har måske en enkel god ven. Og her er det ene ikke mere rigtigt end det andet. I sidste ende er det vigtigste at der ikke står børn alene i periferien og altid gør det. Her er det vigtig at der er nærværende voksne som kan hjælpe børnene i den rigtige retning, hvis de skulle være have brug for det. !For det er hårdt arbejde for alle børn at kæmpe sig igennem en dag, hvor der sker så meget. Man skal konkurrere med alle om pædagogens opmærksomhed, lærernes opmærksomhed, om en plads i gruppen og i det hele taget skal der arbejdes for at være med. Og samtidig skal man også lære noget, så det er ikke så underligt at børnene

Skrevet af Thomas To drenge sidder og spiller Playstation inde i klubben, pludselig udbryder den ene: ”Hold nu kæft du er dårlig Sofus - ta’ dig sammen for fa’en” en anden dreng i rummet udbryder kækt: ”Din mor!” Pædagogen bryder straks ind med en formaning. ”Nu skal i altså tale pænt drenge! Hvorfor taler i så grimt til hinanden?” Sofus rejser sig og går… I klubben lægger vi stor vægt på, at børn får lige store udviklingsmuligheder for deres sprog. Efter min overbevisning er sproget en vigtig og naturlig del af børns udvikling, vi lærer børn helt fra vuggestuen/børnehaven at sætte ord på sine frustrationer og ønsker til omverdenen. Vi defineres og skaber en identitet ud fra de ord der komme ud af munden. Sproget kan kastes ud i rummet som bolde i luften og hvordan det gribes, forstås (misforstås), bliver der eksperimenteret med i den sociale kontekst. Til tider kan små fejl i kommunikationen medfører uvenskaber og voldsomme raseriudbrud. Når man taler pænt til hinanden, er det langt mere vanskeligt at blive rigtig uvenner. I den pædagogiske kontekst i klubben, er der stort fokus på, at bruge sproget mest hensigtsmæssigt, at kunne sige fra, gå i dialog og respekterer hinanden. Jeg fristes til at perspektiverer kommunikationen ud i de aktiviteter vi laver med børnene. Alt fra magickort, rollespil til fodboldkampen indeholder kommunikation for at kunne lykkes. Vi agerer og skaber en virkelighed sammen, i gennem det sproglige kompromis og i forhandlingen. Vi danner de sociale konstruktioner og identitetsforståelsen igennem sproget. ”Grænserne for mit sprog sætter grænserne for min verden” Citat: Ludwig Wittgenstein !

Sproget som vi er

Fra skole til fritidshjem

Skrevet af Younes !”er værkstedet åbent i dag?”, ”må vi gå i salen og spille fodbold?”, ”må vi f å e n t i d i d a n s e r u m m e t ? ” spørgsmålene flyver ud af børnene fra 2.C på Tove Ditlevsens Skole inden de nærmest er kommet ud af skoledøren og ud i gården hvor vi venter på dem. Klar t i l at følge dem over på fritidshjemmet. !Nogle er trætte, andre står og sludrer lidt og nogle løber lidt rundt for de har "endelig" fået fri fra skole. De har været i skole i 6 timer og er kommet ud med noget fagligt fra skolen. Det er fantastisk at høre om hvad de har lavet men det er tid til at skifte rammer og bryde roller. For selvom de lærer en masse på skolen gør de det aldeles også på fritidshjemmet. Forskel len er bare at lær ingen i fritidshjemmet er noget som børnene i stort omfang selv styrer fordi de selv er med i processen om hvad de laver. Det giver dem muligheder for at opleve en mening og sammenhæng i deres liv som gør at deres selvværd kan opbygges. !

Allerede inden vi går begynder børnene at finde ud af hvad de skal lave samt hvem de skal lave det med. De spørger hinanden på kryds og tværs og når vi begynder at gå sammensætter de nærmest hele dagen, at det så ændrer sig når først de når over på fritidshjemmet ændrer ikke på at det er fantastisk at se det fælleskab de har sammen og overskuddet til at finde det barn der måske ikke lige var blevet spurgt. !At hente børnene er helt klart et af mine favorit tidspunkter på dagen da man, som skrevet, ikke nok med at se det fælleskab de har, men også får et godt indtryk af hvordan deres dag er gået og i nogle tilfælde kommer til at gå. Det betyder også at man bedre kan løse konflikter der måske ikke helt blev løst ovre på skolen.

Redaktionen: Louise, Søren og Pelle